University of Copenhagen. Ideudvikling med Rhizom møde-modellen Due, Brian Lystgaard. Publication date: 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Ideudvikling med Rhizom møde-modellen Due, Brian Lystgaard. Publication date: 2011"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Ideudvikling med Rhizom møde-modellen Due, Brian Lystgaard Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Due, B. L. (2011). Ideudvikling med Rhizom møde-modellen Leading Capacity. Tilgået jan. 01, 2011 Download date: 02. Jan. 2017

2 Dokumentet er udskrevet fra Artikel: Ideudvikling med Rhizom møde-modellen Forfatter: Brian Due Ideudviklingsprocesser er ofte ineffektive. Mange medarbejdere bruger for meget af deres tid på at holde møder, hvor de drøfter ideer, der er uoriginale, og som aldrig bliver til noget. Det er ærgerligt, for potentialet er stort. I denne artikel præsenteres en række af de udfordringer, ideudviklingsprocesser står overfor, og der tilbydes et redskab, der tager udgangspunkt i den centrale metafor om rodnettet kaldet rhizomet. Organisationer er afhængige af at være innovative. For at være innovativ kræver det ideudvikling i organisationens hverdag af konkret handlende medarbejdere. Men mange steder udnyttes medarbejdernes viden ikke optimalt. Ideudviklingen lider af en række problemer, der forholdsvis let kan løses med større bevidsthed om processen og strukturen i samtalerne. Det viser mine undersøgelser og analyser af ideudviklingsmøder fra tre store danske organisationer foretaget i forbindelse med et ph.d.-projekt. De problemer, der drejer sig om organisatoriske strukturer som fx manglende penge, tid eller dårlig organisering af det samlede arbejde, er der skrevet en del om. Og det er et faktum, at selv den mest eksemplariske ideudviklingsproces kan være frugtesløs på grund af organisatorisk træghed, ledelsesmæssig modstand mod ideerne eller indbyrdes kampe mellem afdelinger. At selve ideudviklingsmødet, hvor samtalen galoperer derudaf, også består af store problemer og muligheder for simple løsninger, er ikke systematisk undersøgt og udfoldet. Fra min forskning i området kan det peges på, at de helt store problemer her er, at: ledelsen er mangelfuld eller dårlig deltagerne ikke er på bølgelængde få tør sige noget ukonventionelt parallelle monologer og positionerings-kampe fylder meget ingen tager ansvar for at samle op og uddelegere opgaver. Disse problemer vil i artiklen blive beskrevet nærmere, og der vil blive peget på, hvordan en visuel samtale-model kan fungere som hjælpe-redskab. Denne samtale-model bygger på metaforen om Rhizomet. Derfor taler jeg om en rhizom-model. Rhizom-modellen Det er den franske filosof Gilles Deleuze og psykoanalytiker Félix Guattari, der har introduceret rhizomet som teoretisk begreb i bogen Tusind Plateauer (2005). Et rhizom er et biologisk udtryk for et særligt rodnet, der kendes fra fx græs eller skvalderkål. Til forskel fra rodnettet i et træ, der kun udvikles vertikalt, udvikles rodnettet i skvalderkålen også horisontalt. Her er to billeder af en rhizom-græsplante:

3 Som det ses, skyder planten i alle mulige retninger. Der er plantens blade og rodsystemet, der går på den vertikale linje, og der er nyplantninger, som går på den horisontale linje. Rhizomet er et billede på, hvordan samtaler foregår, og er samtidig et redskab til at arbejde med kreativt kaos og orden på samme tid. For samtaler forskyder sig på samme måde som græs og skvalderkål. Ved at følge med og tegne samtalen, bliver det muligt at holde et overblik. Rhizom-modellen har dermed et vist overlap med et klassisk mindmap. Men der er nogle helt centrale forskelle. Et mindmap bliver typisk brugt af en enkelt person til at udtømme allerede eksisterende tanker og fremtvinge relationer eller ideer længere nede i hukommelsens dyb. Det er subjektiv kognition. Rhizom-modellen adskiller sig ved at være intersubjektiv kognition, dvs. ved: 1) at være et deskriptivt værktøj, der bruges til at iagttage, hvad der faktisk sker, mens samtalen mellem flere deltagere skrider frem og 2) således også være et værktøj til at iagttage sociale processer og den kompleksitet, der udfoldes i situationen, som ikke altid kan tænkes frem, og endelig ved 3) at være bygget op omkring muligheden for at koble mellem kronologisk og tematisk adskilte, men visuelt forbundne ideer. Pointen med metaforen er, at samtaler forskyder sig i alle mulige retninger, ligesom rhizomet gør. Samtaler bevæger sig sjældent systematisk gennem tematisk stringente og logiske pointer, men skabes i situationen af inspirationer, stemninger, pludselige tanker, oplevelser, historier, fremtidsønsker, etc. Der findes en orden i samtaler i den forstand, at deltagere orienterer sig mod hinanden og i den forstand, at en taletur altid er modtager-designet. Men der ses sjældent en orden i den forstand, at talen er associationsbundet til udfoldelsen at et præcist tema. Hvis man derfor tegner forskydningerne i samtalen som et rodnet, kan man visuelt skabe sammenhæng mellem ellers løst koblede ideer. På billedet herunder ses et eksempel på, hvordan en ideudviklingsproces kan beskrives langs rhizomets linjer. En flok medarbejdere ideudviklede på spørgsmålet om, hvordan virksomheden blev mere grøn. En medarbejder tegnede samtalen, som den skred frem. Her er en renskrevet og forsimplet gengivelse:

4 Den første del af samtalen drejede sig om, hvad man kunne gøre på kontoret (rød pil til venstre i billedet). Så skete der en forskydning, og man begyndte at snakke om privat transport (grøn pil til højre i billedet). Endelig kunne mødedeltagerne koble mellem de to ideer og foreslog ideen om, at man kan cykle ud til kundemøder (turkis pil øverst i billedet). Det var let for dem at lave denne kobling, da de havde en visuel fremstilling foran sig med de forskellige ideer, der ellers var fremsat på helt forskellige tidspunkter. Eksemplet skal prøve at illustrere følgende to sammenhængende pointer. 1. Ideudvikling er en kreativ konstruktionsproces, der foregår som en dialektik, hvor en ide (tese) kobles med en anden ide (antitese) og dermed danner en ny ide (syntese). Dette er basalt set, hvad kreativitet handler om. 2. Har man overblik over, hvilke ideer der bliver talt om hvordan og hvornår, kan man gå frem og tilbage langs linjerne og på den baggrund konstruerer nye ideer. Medarbejdere, der løbende tegner samtalens forskydninger og temaer, har - ligesom håndværkeren - en ren visuel og materiel platform at orientere sig imod. På den måde kan rhizom-modellen løse mange af de problemer, der knytter sig til ineffektive ideudviklingsmøder. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan modellen adresserer de 5 udfordringer for effektiv ideudvikling, der blev skitseret i indledningen. Ledelsen er mangelfuld eller dårlig Selv den mest kaotiske og fritsvævende kreative proces har brug for ledelse. Men mange steder er der dårlig eller mangelfuld ledelse. Følgende model er udviklet for at vise, hvilke ledelsesformer der typisk viser sig i forbindelse med ideudviklingsmøder:

5 Figuren er udviklet af forfatteren og illustrerer, hvilke forskellige ledelsesformer der typisk ses under møder. Den demokratiske model, hvor lederen er en facilitator, der anerkender medarbejderes behov for inddragelse og medindflydelse, er at foretrække. Facilitator kommer af det franske facile [fa-sil] og betyder let eller nem. En facilitator gør således opgaverne nemmere for deltagerne. Det er ikke sikkert, det er lederen med den højeste rang, der er bedst til at facilitere, men derimod en medarbejder. Så lad ham/hende styre processen. At facilitere vil konkret sige at have overblik over tiden og dagsordenspunkterne og vide, hvornår et punkt er færdig-debatteret. Det er derfor en rolle, der kræver store menneskelige og kommunikative egenskaber, da facilitatoren skal kunne gennemskue, hvornår samtalen bliver irrelevant og samtidig kunne have modet og evnen til at lukke den ned uden at jorde samtaledeltagerne. Og så skal facilitatoren sørge for mere eller mindre aktivt at processen, når tiden er moden, når frem til punkt, hvor noget kan vedtages. Her skal det fra starten være afklaret om der er tale om: chef-beslutninger? flertals-beslutninger?

6 konsensus-beslutninger? Rhizom-møder kan ikke fungere uden en leder, der sætter scenen. Det er vigtigt at få defineret fra starten, hvad der forventes af deltagerne, og hvordan facilitatoren vil gribe processen an. Det kræver klar metakommunikation, dvs. klar kommunikation om, hvordan der skal/kan kommunikeres til dette møde. Altså en eksplicitering af form og procedurer. Møder skal ikke bare forløbe, som de plejer at gøre, for så bliver de også, som de plejer at blive: ineffektive. Struktur og formålstænkning er nødvendig, og det er først og fremmest lederens ansvar. Hvis man ønsker at følge rhizom-modellen, er det vigtigt, at lederen gør følgende: Udpeger en facilitator (måske ham/hende selv), der også er tegne-mester, dvs. har særligt ansvar for at tegne forskydninger i samtalen langs rhizomets linjer. Gør opmærksom på de klassiske fælder under ideudviklingsmøder, som præsenteret i artiklen, og gør alle opmærksomme på at undgå dem. Udvikler og tilpasser spilleregler, som er særligt vigtige for netop dette teams møder. At det fx er særligt vigtigt med regler for at undgå parallelle monologer eller overdrevent ansigtsarbejde. Dernæst må lederen sørge for, at følgende punkter er opfyldt i forbindelse med mødet: I forvejen: udsend dagsorden med krav om forberedelse. Gør alt klart: rummet skal være indbydende og alt skal stå klart. Socialisering. Alle skal føle sig velkomne. Start med en navnerunde, hvis der er nye. Sæt mål. Hvad er formålet? Lav forventningsafstemning om beslutningsprocedure og mødets form. Præsenter rhizom-modellen. Ved hvert dagsordenspunkt: følg associationer og skab biassociationer. Tegn rhizomet. Opsummering og ansvarsfordeling. Evaluer mødet og processen. Særlige råd til facilitatoren i forbindelse med tegneprocessen: Facilitatorens paradoks er, at han ofte både styrer processen og er deltager i processen. Det kræver øvelse at være til stede i begge modi. Forløber processen fint uden lange, ligegyldige ekskurser, er facilitatorens vigtigste opgave at udskille ideerne og tegne dem ind som punkter undervejs også de ideer der ikke bliver ekspliciteret, men ligger indlejret som elementer i et større koncept. Når processen rammer et dødt punkt, er det tid at finde det tegnede rhizom frem. Man kan springe tilbage og udforske et punkt, man tidligere strøg forbi i hast, eller man kan koble mellem forskellige ideer og udvikle videre på disse. Det kræver lidt øvelse at opfange alle de forskellige ideer, der kan være i spil, men det er vigtigt at få skrevet meget ned. Selve nedskrivningen er vigtig for at have noget konkret fysisk og visuelt at forholde sig selv. Men blot det at have en særlig opmærksomhed rettet mod ideerne gør, at man opfanger og ser flere ideer og nuancer af ideer. Tegneprocessen er ikke en forhandling. Dvs. facilitatoren skal ikke stoppe op ved hver

7 nedskrivning, og spørge, om det er rigtigt forstået. Det bryder processen og flowet i stykker. Deltagerne er ikke på bølgelængde I Rhizom-møder er det vigtigt, at der bliver videreudviklet på ideerne, og at der er nogle deltagere til stede, der er på bølgelængde med hinanden. Det vil sige, at de tuner ind på hinandens måde at tænke på og komplimenterer hinandens måde at associere på. Kreativitetsforskeren Csíkszentmihályi har beskrevet dette fænomen med begrebet flow. Enkelte personer kan komme i flow, når de skriver eller taler, og grupper af mennesker kan komme i flow, når de rammer den samme frekvens. Et højt fælles kompetenceniveau, en fælles forståelseshorisont og et fælles begrebsunivers gør det som regel muligt for deltagerne at komme langt videre i deres ideudvikling, når de ikke skal italesætte hver enkelt lille præmis for argumenterne, end hvis de skal trækkes med forudsætningsløse medarbejdere. Når deltagerne ikke rammer flowet, bliver tiden brugt på andre mere nytteløse ting. Deltagere smalltalker, de fortæller private historier, de kigger ud af vinduet eller tegner krusseduller på papirerne. Noget kan være vigtigt for at sikre den generelle kulturelle sammenhængskraft i afdelingen, mens andet er spild af tid. Så det er langt at foretrække, at deltagerne kommer i flow sammen. Dermed er det ikke sagt, at indbyrdes stor forskellighed på en række områder forhindrer, at flowet opstår. En stor del af den eksisterende kreativitetsforskning har peget på, at det netop er, når forskellige mennesker mødes, at de tvinges til at tænke nyt og anderledes. Denne, til tider idealiserede, forskning har dog sjældent haft de mikroanalytiske briller på og mangler derfor indsigt i, hvordan ideerne skabes i detaljen. For her viser det sig i langt de fleste tilfælde, at der nok kommer forskellige ideer ud af forskellige menneskers møder, men det er sjældent, at de udvikles videre. Den dybdegående ideudvikling sker til gengæld der, hvor der er en klar fælles socialt delt verden. Få tør sige noget ukonventionelt Meningsforskelle fører til spørgsmål, og spørgsmål til sandheden. Desværre bygger meget ideudvikling på deltagernes angst for at tabe ansigt. Og er der noget, der kan føre til ansigtstab, er det, når meningsforskelle bryder ud. Konsekvensen er, at alle tilsyneladende er meget enige om alt. Og mødedeltagere, der er uenige, bliver hurtigt mødt af andres udglattende handlinger, eller de gør selv noget aktivt for at lukke uenighederne ned. Det er en naturlig social handling, der opretholder og sikrer deltagernes ære og værdighed. Men det er også en mekanisme, der har ført til katastrofale beslutninger, fordi ingen sagde stop undervejs. Rhizom-modellen gør det omvendt muligt for deltagerne at holde fast i de linjer, der bliver talt ud fra, og dermed bliver det også muligt at gå tilbage til forgreningspunkter og starte en ideudvikling forfra, hvis den er ved at køre ud af et uhensigtsmæssigt spor. En fælles vedtaget beslutning om at følge rhizommodellen sikrer samtidig, at deltagerne har legitimitet til at pege på forgreningerne og vise, hvor man kan gå tilbage, eller hvor man kan koble. Det fælles udgangspunkt er en fælles legitim guideline. Det betyder også, at det er muligt for deltagerne at holde fast i reglen, der lyder: ideen er i fokus, og deltagerne skal ikke tage kritik eller ansigtstruende handlinger nært eller personligt. Ved møder holdt med udgangspunkt i rhizom-modellen opfordres der til kritiske, uddybende spørgsmål, der udfordrer og udfolder ideerne for at tvinge dem ud i videreudvikling. Uenighed og divergens i holdninger er helt centralt for at undgå, at deltagernes defensive rutiner blot sikrer en ligegyldig status quo. Det sikrer, at vaner, normer, præmisser og beslutninger bliver draget i tvivl. Parallelle monologer og positionerings-kampe Kreativ tænkning er en øvelse i at sætte forskellige elementer sammen på en ny måde. Men ofte er ideudviklingsprocesser blot parallelle monologer, hvor enkelte deltagere holder monologer, og ingen kobling mellem bidragene finder sted. Interaktion under møder forløber typisk på den måde, at en deltager fremsætter et forslag, hvorefter der udspiller sig et af to scenarier:

8 1) en anden deltager kommenterer på ideen og vurderer den, som den er fremstillet eller 2) en anden deltager bruger ideen som afsæt til at præsentere sin egen ide. Vurderinger af ideer og præsentation af nye ideer er selvsagt nødvendigt, men når det konsekvent udfoldes som den primære samtale-praksis, er resultatet en række monologer holdt af forskellige deltagere, der præsenterer deres enkeltstående ideer. At dette er en udbredt praksis hænger ofte sammen med deltagernes behov for at blive set, hørt og anerkendt. Deltagerne har travlt med at vise og konstruere en bestemt identitet. At fremsætte en ide er således lige så ofte en måde at positionere sig i rummet blandt medarbejderne og chefen som en måde at skabe bedre løsninger på. De to ting kan selvfølgelig ikke skilles ad. At konstruere en bestemt lokal identitet er et fortløbende arbejde, der aldrig stopper. Vi viser altid, hvem vi er eller ønsker at være gennem små hints eller store fortællinger. Men positioneringen bliver et problem, når den kommer til udtryk som deltagernes ivrige forsøg på hele tiden at give deres vinkel på problemstillingen, hvor de altid selv er hovedpersonen. Ideerne ofres kort sagt for en personlig interessevaretagelse. Ved at følge rhizom-modellen bliver det i modsætning til den skitserede situation muligt for de andre deltagere og / eller facilitatoren engang imellem at sætte en stopper for rækken af monologer. De får mulighed for at dvæle ved ideen som en hovedperson og holde en konstruktiv dialog omkring denne. At være tvunget til at blive i et enkelt perspektiv og udforske det til bunds, er en noget mere krævende mental og social øvelse end blot at fyre enkelte ideer af. Det gør problemet forståeligt, men ikke mindre problematisk. Ingen tager ansvar for at samle op og uddelegere opgaver Det går næsten altid galt i fuldførelses-, fastlæggelses- og implementeringsfasen. Efter de gode ideer er blevet vedtaget, følger arbejdet med at få dem ført ud i livet. Alle de mange ideer, der bliver lovprist under mødet, virker pludselig alt for uoverskuelige og uigennemførlige, når hverdagen melder sig. De gode intentioner om at gøre det nye vilde drukner i driftsopgaver. Mest af alt fordi ideerne aldrig blev udviklet derhen, hvor det var klart, hvad konceptet var, og hvem der efterfølgende skulle gøre hvad. Rhizom-møder slutter omvendt altid med klar og tydelig markering af, hvem der gør hvad ud fra en systematisk betragtning af ideerne. Temaer og ideer kan stå uspecificerede langt tilbage i processen rent kronologisk, men de er dog markeret visuelt på papiret foran en og dermed lige så lette at vurdere i den afgørende beslutningsproces som de netop diskuterede forslag. Ved mødets afslutning er det således vigtigt at få givet ideerne et stempel: enten er de skudt til hjørne, som noget, der kan ligge og ulme videre hos deltagerne (det man kalder inkubation), eller også skal de vedtages som noget, der konkret skal arbejdes videre med i nærmeste fremtid. I så tilfælde skal der sættes et navn og en tidsramme på ideen. Desto mere konkret desto bedre. Ansvarsfordeling er helt essentielt for implementering. Er der ingen, der har et klar ansvar for en given ide, bliver der heller ikke handlet på den. Og uden handling ingen resultater, og så har selv den bedste ideudvikling været ligegyldig. Rhizomet gør det således lettere at træffe kvalificerede beslutninger. Dette skyldes i lige så høj grad, at det fra mødets begyndelse har været afklaret, hvordan beslutninger vil blive truffet. Uanset beslutningsproceduren gør rhizom-modellen det muligt for medarbejderne at danne sig overblik over de forslag, ideer og samtaler, der har været undervejs i mødet, og dermed bliver det også muligt mere præcist at udsondre præmisserne og det grundlag, eller den palet af muligheder, som beslutninger skal træffes på baggrund af. Formidling af rhizomet Rhizomet finder sin legitimitet i deltagernes erfaring med dets funktion og via en fælles introduktion, hvor

9 fælles spilleregler aftales og afklares. Det er den vigtige metakommunikation. I første omgang gælder det om at få præsenteret modellen for deltagerne på en måde, hvor de kan se pointen i redskabet. Denne præsentation skal ske i samme åndedrag, som deltagerne bliver gjort opmærksom på, at ideudviklingsmøder helt generelt kræver forberedelse og indhentning af gedigen viden. For ud af intet kommer der intet (ex nihilo). Tilsyneladende tror mange medarbejdere, at processen af sig selv genererer nye ideer. Man kan tale om en slags proces-idealisme. Ideudviklingsprocesser bliver ikke bedre end det videnniveau, der er til stede og som bliver ekspliciteret i mødelokalet. Møder medarbejdere uforberedte op uden ny viden i form af genstande, dokumenter, data, artikler, undersøgelser, erfaringer, osv., går ideudviklingen også i selvsving omkring eksisterende ideer og vil have svært ved at løfte sig ud over det trivielle niveau. Den eneste løsning er at opfordre medarbejdere til at forberede sig grundigt. Når først deltagerne møder frem sprængfyldte med ny viden og forberedte ideer, har rhizomet funktion som et samtale-strukturerende og pointe-opsamlende redskab, der gør det muligt at udvikle ideerne endnu længere frem mod, om muligt, en reel ny innovation. Oprettet: Senest opdateret: :19:51 Copyright LeadingCapacity A/S

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Rhizom møde modellen Author(s): Brian Due Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 493-512 Published by: http://www.chara.dk Stable Url: http://www.chara.dk/artikler/20100405.pdf

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER

LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER FÅ EN IDÉ Når vi står overfor en udfordring, uanset om det er privat eller professionelt, så går vores hjerne automatisk igang med at generere idéer, der kan løse

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

og jeg gør mig klog på.

og jeg gør mig klog på. Effektive møder og jeg gør mig klog på. Det helt utrolige ringe møde Nye krav til vores mødedisciplin Hvornår er et møde effektivt? Gode råd til at eksekvere effektive møder Er det for hulan da ikke bare

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede: PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer

Læs mere

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne ved at sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over. VISUAL THINKING / THINKING VISUAL Vi tænker med og i billeder Billeder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere