FEBRUAR 2013 STATUS PÅ PROJEKT INNOVATION & LÆRING HVAD SÅ VI? HVAD SKAL VI NU?

Transkript

1 FEBRUAR 2013 STATUS PÅ PROJEKT INNOVATION & LÆRING HVAD SÅ VI? HVAD SKAL VI NU? - SIDE 1 -

2 HVAD HAR VI GJORT? I første halvdel af projektet har vi undersøgt, hvordan det ser ud på TRs arbejdspladser med hensyn til innovation. HVAD SKAL VI SÅ? Nu skal vi eksperimentere med vores undervisning og finde ud af, hvordan vi med vores undervisning kan blive medspiller i innovationsdagsordenen. Fase 2 handler om at observere og eksperimentere i vores egen undervisning. Så vi kan komme med bud på, hvordan vi skaber rammer for at deltagerne/tv udvikler innovative kompetencer, så de kan bidrage i innovative processer og understøtte kolleger i at gøre det samme. VI ER I GANG Den 21. februar holdt vi et seminar, hvor vi bevægede os over i anden del af projektet i fase 2. INNOVATION ER AT SE NYE MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆRDI Inkrementel: Mindre innovationer der anvender eksisterende teknologi, kompetencer eller produkter på en ny måde Radikal: Hidtil usete teknologier, kompetencer eller produkter. Mega-musel er et eksempel på en innovation på et eksisterende produkt Nye ideer, kreative løsninger dem der er flest af, findes ofte på kanten af det kendte (inkrementel). Radikal innovation er meget sjældnere. Det drejer sig om afprøve sine ideer, eksperimentere se om de virker Dette hæfte udtrykker vores fælles ståsted i projektet lige nu. Bagest er de idéer til eksperimenter som blev formuleret på seminaret. - SIDE SIDE 3 -

3 Unge udtaler sig om innovation og behovet for innovation på deres arbejdspladser! Lone og Lise interviewede seks unge, om hvordan de har oplevet innovation og behovet for innovation. De unge deltog i FIUs ungdomsakademi i efterårsferien HVORDAN SER DE TILLIDSVALGTES INNOVATIONSPROCESSER UD? Hvis cheferne begynder at gøre noget anderledes, så gør medarbejderne det også. Man skal sige ideerne højt! Lean virkede kun indtil vi kom med første forslag. De ældre kolleger bestemmer, hvordan ting skal gøres. Det er frustrerende Også det med at have leg på arbejdet, det er bare godt. Der kom arbejdsglæden Deltager i innovation ifht besparelser Ledelsesrummet på arbejdspladserne meget ringe hos nogle Manglende information Hovsaløsninger uden involvering og dialog Top-down innovation Drift uden udviklingsperspektiv Særligt ringe fra mellemledere Når der enkelte steder arbejdes med det systematisk giver det effekt Man er afhængig af at sætte sig i lederens perspektiv for at komme igennem med noget Udfordringer lige så meget ifht den faglige organisation som ifht arbejdet HØRT BLANDT KURSISTER Den ene kursist: Hvad er det der innovation for noget? Hvortil den anden svarer: Innovation er der hvor du gør dig bedre end kineserne En tredje supplerer: Altså, at du selv kan tænke Tak til Lene Boholm - SIDE SIDE 5 -

4 DEN TILLIDSVALGTE ROLLE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEGER, FAGFORENING OG ARBEJDSPLADS 1 DIDAKTISKE 0 PRINCIPPER Den tillidsvalgte har grundlæggende tre roller i sit hverv; relationen til sine kolleger/medlemmer, til sin arbejdsplads/virksomheden og til sin fagforening. I alle roller vil der være muligheder for at styrke samarbejdet og give relationerne ny værdi. I modellen nedenfor fremgår det af pilene til og fra den tillidsvalgte og ud i trekantens spidser. KOLLEGER/ MEDLEMMERNE INNOVATION ER IKKE EN TILSKUERSPORT UNDERVISEREN SKAL TURDE GÅ UD PÅ LIGESÅ DYBT VAND UNDERVISEREN ER FACILITATOR ARBEJDSPLADS FAGFORENINGEN INNOVATIVE IDÉER SKABES BEDST SAMMEN MED ANDRE KULTUREN SKAL VÆRE TRYG OG POSITIV VARIATION DET ER EN ÅBEN FEST DET SKAL VÆRE SJOVE OG RELEVANTE NØDDER AT KNÆKKE Der eksisterer et stort behov for at den tillidsvalgte går aktivt med i at skabe sammenhæng mellem spidserne: fagforening, kolleger og arbejdsplads. Tillidsvalgte kan her medvirke, med fornyet værdi, til et bæredygtigt samarbejde i spændingsfeltet om arbejdets kerne, arbejdsmiljøet og kerneydelsen. De yderste pile, med de gensidige relationer mellem kolleger, fagforening og arbejdsplads, illustrerer dette spændingsfelt. Der er et stort potentiale for innovativt at skabe ny værdi i dette felt, og den tillidsvalgte har muligheden for at indtage en afgørende rolle i at udløse det! BRUG GERNE BENSPÆND TIL AT BRYDE VANETÆNKNINGEN BRICOLAGE DE FORHÅNDVÆRENDE SØM VIRKER - SIDE SIDE 7 -

5 EK SEM PLER Kommunernes landsforening og center for offentlig kompetenceudvikling har samlet 24 innovative projekter i kommuner. id_59185/scope_0/imagevaulthandler.aspx IDÉER NAVN : ANERKENDE MOD (OG INNOVATIV ADFÆRD) BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN Metode: anerkendende interview og åbne spørgsmål - noget jeg vil gøre på arbejdspladsen Vis metoden ved tavlen. A. Anvend spørgsmål der udfordrer modet til at tænke ud af boksen: fx hvad nu hvis du gjorde det modsatte? B. Anvende billeder der kan udfordre modet til at tænke ud af boksen: Intervieweren trækker et billede (fx fra et billedlotteri) og spørger: hvordan kan du have nytte af den her ift. det du vil gøre på din arbejdsplads. HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At træne hinanden i at tænke kreativt og sætte fokus på, at det kræver mod. Underviserens opgave er at lave en instruktion til interviewet og gennemføre en god opsamling/ fælles refleksion af at skulle tænke ud af boksen. Sætte ord på at det kræver mod at tænke ud af boksen og reflektere over, hvordan man kan få kollegerne til også at blive modige. Alle deltagerne er aktive i interviewene og i den efterfølgende opsamling og refleksion. NAVN: LÆG ARM MED MODSTAND MOD FORANDRING Metode: Rollespil - 3 frivillige deltagere snakker sammen Link til videoen Kampen om arbejdet fra DR programmet Penge, sendt marts En video om hvordan medarbejderne bidrager til at skabe store besparelser, ved at finde de steder i produktionen, hvor noget kan ændres. A: har en god idé B: giver tvungen modstand (benspænd) via hjælpekort eller egne ideer C: giver medvind IDEUDVIKLING Brug Tai Chi/ aikido til at illustrere, at gå med modstanden HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At træne at sige ideer højt også når der er modstand Underviserens opgave er at iscenesætte rollespillet og skabe en efterfølgende fælles refleksion 3 af deltagerne er aktive i rollespillet, resten observerer. Alle deltager i den efterfølgende refleksion. - SIDE SIDE 9 -

6 NAVN: KREÉR DINE EGNE METODER NAVN: FÅ IDÉEN PÅ BORDET INNOVATION ER DIG OG DINE KOLLEGER Metode: Deltagerne interviewer hinanden ud fra flg. spørgsmål: A. Hvornår blev dine og kollegers ideer sidst hørt? eller hvornår ændrede i sidst noget af jer selv til det bedre? A1. Fremlæg på en eller anden kreativ måde (ikke fintænke!) B. Hvordan kunne du være med til fremadrettet at bidrage til forbedringer/udvikling/trivsel? B1. Konkret i forhold til egen arbejdsplads? Fx et klubmøde HVAD ER? At sætte fokus på hvad innovation er og inspirere til at arbejde videre med innovation på arbejdspladsen. Introducerer innovation er dig og dine kolleger og laver interviewguide. Samler op i plenum hvad kan du gøre? Deltagerne undersøger deres egen praksis via interviewet. Fremlægger kreativt. Tænker ud på egen arbejdsplads hvordan kan jeg få kollegerne med? BESKRIVELSE AF ØVELSEN Metode: At lære deltagerne at arbejde metodisk. På FPG kunne det være givende at dyrke at deltagerne selv skal udvikle metoder, som de efterfølgende skal analysere på og konkludere hvad de har lært. A. Give grundlæggende viden om hvordan viden kan skabes. Hvad er teori, hvad er metode, hvad er en analyse og hvad er en konklusion. B. Deltagerne skal ud og undersøge. De kan enten vælge en eksisterende metode eller finde på deres egen. Efterfølgende skal de analysere på hvad de har fundet ud af. Dette skal opsummeres i en konklusion. IDÉ UDVIKLING Opfordre til at deltagerne blot kaster sig ud i øvelsen og leger sig frem. Formålet er at afprøve metoder mere end resultatet. HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At få erfaring med forskellige metoder. At lære at det ikke nødvendigvis er så farligt. Støtter og guider deltagerne undervejs i processen. Efterfølgende skabes der refleksion over øvelsen hvordan kan det anvendes i hverdagen? Klør på og tager ud og undersøger i den virkelige verden NAVN: 3P NAVN: EN BREDERE FORSTÅELSE AF INNOVATION BESKRIVELSE AF ØVELSEN Metode: Underviseren skitserer Doblins Ten Types of Innovation. Efterfølgende skal deltagerne finde eksempler på innovation. A. Underviseren sætter sig ind i de ti forskellige innovationstyper som Doblin har kategoriseret (profit model, network, structure, process, product performance, product system, service, channel, brand og customer engangment). Alt efter foretrukken undervisningsmetode, sættes deltagerne ind i typerne. B. Efterfølgende skal deltagerne finde eksempler på hver af typerne. Der kan udformes plancher/plakater/flipovers med hver af disse. Ved hjælp af print fra internettet, tegninger og tekst udfyldes plancherne. Ved mange deltagere kan de forskellige typer deles ud, således at en eller flere deltagere arbejder med én type. C. Eventuelt fremlæggelse af resultatet HVAD ER FORMÅLET MED ØVELSEN? At deltagerne tilegner sig en bred forståelse af begrebet innovation. Ved at have en bredere forståelse, vil det forekomme nemmere at opdage og arbejde med innovation i hverdagen. Underviseren faciliterer processen. Forud for øvelsen er det vigtigt at underviseren sætter sig ind i Doblins typer og udformer en relevant undervisning ud fra disse. Deltagerne kan afsøge internettet for eksempler. De kan ligeledes finde på eksempler fra deres egen arbejdsplads. HENVISNING Før deltagerne skal have et oplæg, skal de have åbnet skallen og aktiveret krogene. Derefter skal de se meningen. Efter oplægget samles der op efter ved hjælp af 3P. Her skal deltagerne selv finde det de fandt væsentligt (Pointer), skrive hvad de kan bruge det til (Proaktiv) og byde ind med fremtidsperspektiver (Perspektiver) FORMÅL MED IDEEN En model til at skabe refleksion. Deltagerne knytter stoffet an til egen virkelighed. HVAD SKAL UNDERVISEREN? Introducere 3P modellen. HVAD SKAL DELTAGERNE? Deltagerne skal lytte til oplæg og bagefter reflektere over indholdet og knytte an til egen virkelighed - SIDE SIDE 11 -

7 NAVN: DIVERGERENDE OG KONVERGERENDE BESKRIVELSE AF IDÉEN Metode: Kreative innovationsprocesser gennemgår ofte divergerende og konvergerende faser. Divergerende betyder at alt samles ind ukritisk (fx en brainstorm). Konvergerende betyder at kvalificere, altså at vælge noget til og noget fra. A. Deltagerne inddeles i grupper. Hver gruppe skal producere 100 idéer (ud fra et givent emne/problem) B. Idéerne klynges sammen efter relevans C. Ved fx stemmeafgivning vælges nogle klynger til NAVN: DESIGN THINKING BESKRIVELSE AF IDÉEN Metode: Arbejde med innovation ud fra design principper. Hvordan man kan anvende kreative processer til at skabe innovation. En design proces kan foregå således: A. Forstå problemet, research og skab viden omkring problemstillingen. B. Observer. Se hvordan virkeligheden ser ud ift. problemet. C. Brainstorm på løsninger, alt er tilladt. Brug post-its. D. Vælg én eller flere idéer ud E. Lav en prototype på idéen/løsningen (en prototype kan være alt muligt) F. Test prototypen og idéen af HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At lære hvordan nye idéer/løsninger kan skabes. Ofte opleves det at skabe kollektivt givende for den enkelte deltager. Underviseren styrer processen. Det er vigtigt at dér er én der har overblikket over forløbet, ellers kan tiden nemt skride. Deltagerne følger instrukserne. Det er vigtigt at der ikke lukkes ned for idéer i brainstormen. Det er først i næste fase, hvor idéer vælges ud, at man må være kritisk. HENVISNING HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? At vise at det ikke er svært at finde på 100 idéer. At give deltagerne et konkret værktøj til at skabe nye løsninger. Hjælper til i grupperne. Bidrager med idéer og anerkender alle og sørger for at alle gennemfører. Alle deltager og bidrager til at nå de 100 idéer. Efterfølgende evalueres der på processen. NAVN: SKULPTUR BUDGET OG ØKONOMI, MØDEPUNKT Metode: Lave skulpturer at mennesker. Holdet deles i to grupper. En gruppe agerer ler og den anden gruppe er skulptører der skal forme leren. A. Form et møde der ikke fungerer B. Form et møde der fungerer Løbende refleksion over skulpturerne. Afsluttes med de 3 P er: pointer, proaktiv, perspektiv HVAD ER? At deltagerne ser deres egen rolle i MED ift. budget, økonomi og regnskab. At deltagerne bliver opmærksomme på ledelsens position. At deltagerne ser vigtigheden af at være aktive medspillere ift. budget, økonomi og regnskab. At deltagerne bliver aktive på arbejdspladsen ved at følge op på arbejdspladsens mdl. regnskab/forbrug. - SIDE SIDE 13 - I scenesætter øvelsen og leder den løbende refleksion samt sætter fokus på vigtige pointer i den fælles refleksion. Udtrykker deres oplevelser af møder på en kropslig måde. Deltager i refleksionerne og afsluttende 3P refleksionen.

8 NAVN: TÆNK UD AF BOKSEN - NYBYGGERI Skab det frie rum eller en åben fest gør noget andet end du plejer. Tema: AMR s rolle ved nybyggeri /nyindretning Gruppeopgave: Indret en bygning helt fra bunden. Eneste ramme er loven, som skal holdes ingen yderligere rammer, intet økonomisk loft. Tænk ud af boksen. Vær modig. Grupperne fremlægger til sidst. Der er frie tøjler ift. fremlæggelse gør noget andet end i plejer. REFLEKSION Var vi innovative? Eller endte vi med det vi plejer? Hvad gjorde det for processen, at vi var en gruppe med forskellige ting i bagagen? Blev det mere eller mindre innovativt? At udfordre deltagernes innovative kompetencer gennem en konkret og relevant opgave. NAVN: AMR & TRS ROLLE I TREKANTEN Synliggøre kursistens rolle kort på maven (TR eller AMR) Reb på gulvet danner en trekant Medlemmer/kolleger Sørger for at beskrive opgaven og pointere de frie rammer. Lede den fælles refleksion efterfølgende. Virksomheden Fagforeningen NAVN: INTERESSENTØVELSE Løser opgaven ved at anvende deres viden om loven og i øvrigt tænke ud af boksen. Reflekterer over proces og grad af innovation. Deltagerne deles op i 4 grupper: borgere, ledere, tillidsvalgte og politikere. Alle skal læse den samme avisartikel. Avisartiklen skal være aktuel og handle om besparelser. Hver gruppe skal nu lave et oplæg om artiklen ud fra deres position. Der samles op i forhold til målgruppe, argumenter, positioner, kasketter, menneskesyn osv. At bevidstgøre deltagerne om at forskellige interessenter lægger mærke til forskellige ting ved at mærke det på egen krop. Deltagerne skal placere sig der, hvor de oplever de befinder sig i trekanten. IDEUDVIKLING Deltagerne kan stille sig /isolere sig i hjørnerne af trekanten hvordan opleves det ikke at være i kontakt med de to andre hjørner? Kommentér hvilken vej deltagerne vender, hvor kigger de hen? Kunne suppleres med hvad der er vigtigst for TR/AMR. At synliggøre trekanten og bevidstgøre TR/AMR hvor de selv befinder sig i trekanten mærke det på egen krop. HVAD SKAL UNDERVISEREN? Udlevere rekvisitter og lede øvelse og den efterfølgende refleksion. HVAD SKAL DELTAGERNE? Tage stilling til hvor de befinder sig trekanten og hvor de har fokus rettet imod og reflektere over det. Hvad skal underviserne gøre: Sætte grupperne i gang, sætte rammerne for gruppernes oplæg og samle op på pointerne. Hvad skal deltagerne gøre: Afprøve at se tingene fra en bestemt position. Reflektere i fællesskab. - SIDE SIDE 15 -

9 NAVN: HVAD GØR FYSISKE RAMMER VED MENNESKER? A. Deltagerne indretter rummet/læringsmiljøet og reflekterer over, hvordan denne indretning fungerer. Hvilken adfærd, tanker og følelser inviterer indretningen til? B. Deltagerne skal forud for indretningen drøfte, hvad de ønsker indretningen skal bidrage til. C. Indretningen afprøves som en del af undervisningen. At deltagerne drøfter og finder ud af hvordan forskellige indretninger præger os og vores måde at være sammen på. Det gælder læringsmiljøer, mødelokaler, arbejdspladser etc. HVAD GØR UNDERVISEREN Formulerer en åben opgave om at indrette rummet med et formål. HVAD GØR DELTAGERNE Er aktive i refleksion og indretning og den efterfølgende refleksion over hvordan det fungerede i praksis. NAVN: LYSREGULERINGEN Tegn en lysregulering. Brug den til at diskutere, hvad der allerede er besluttet og hvad vi har af indflydelse. Efterfølgende refleksion om hvorfor vi bruger 85 % af tiden på det, vi ikke har indflydelse på (rødt), og kun 15% (grønt/gult) på det vi har indflydelse på. At bruge et symbol til visualisere sammenhænge. HVAD SKAL UNDERVISEREN GØRE Introducere lyssignalet og anvende det som redskab i undervisningen. HVAD SKAL DELTAGERNE GØRE Bruge redskabet til at sortere hvad TV har indflydelse på og hvad TR ikke har indflydelse på. NAVN: TILLADELSER ÅBNER FOR MULIGHEDER Underviseren udvikler og afprøver hvilke tilladelser (modsat regler), der skaber kreative samtaler og opgaveløsninger i undervisningen. IDEUDVIKLING Tillade at fejle. Introducere koncepterne omkring fail forward og fail faster (Google det). At underviseren eksperimenterer med/undersøger hvilken effekt forskellige italesatte regler har for kreativitet og innovation i undervisningen. HVAD GØR UNDERVISEREN Eksperimenterer, iagttager og reflekterer over effekten. Inddrag deltagerne i refleksionerne hvor det giver mening. HVAD GØR DELTAGERNE Deltagerne er primært studieobjekter. - SIDE SIDE 17 -

10 NAVN: AFPRØV DEN VÆRSTE IDÉ Problemet beskrives og der brainstormes på idéer til at komme videre. Udvælg den værste idé (processen kræver, at deltagerne kommer rundt om alle ideer) Afprøv ideen i gruppen. At vende tingene på hovedet? NAVN: TAGFAT. OFFERROLLEN Deltagerne skal løbe/lege tagfat. Alle deltagerne skal opdeles i grupper á tre. På en række er der en fanger, en beskytter og et offer. Fangeren skal fange offeret, mens beskytteren skal forsøge at beskytte sit offer. Når et offer fanges skifter rollerne. Leg og løfte energien? MÅLSÆTNINGEN MED UNDERVISNINGEN ER At udvikle deltagernes innovative kompetencer til -at indgå i innovative processer -og til at understøtte deres kolleger til at indgå i innovative processer For derved at fastholde og styrke de tillidsvalgte rolle NAVN: TR OG AMR I FÆLLESSKAB Barrierebrydning hvordan får vi et samarbejde i gang? Ideer på post-it, så de bliver synlige. Hvad vil fremme samarbejdet? - SIDE SIDE 19 -

11 - SIDE 20 -