Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs"

Transkript

1 Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs Marts 2005

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 5 SAMMENFATNING INDLEDNING FORMÅL DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET OG KOMPETENCER KOMPETENCEREGNSKABET OG DETS ANVENDELSE DEN PRAKTISKE UNDERSØGELSE Borgere Virksomheder størrelse og sektorer Kompetencer og indikatorer Beregning af indekstal BESKRIVELSE AF STIKPRØVEN I VÆKSTSAMARBEJDET GRENAA - NØRRE DJURS BORGERNES KOMPETENCEREGNSKAB OPSAMLING INDLEDNING BORGERNES OVERORDNEDE KOMPETENCEREGNSKAB Faglige kompetencer, borgere Læringskompetencen, borgere Kreativ- og innovativkompetencen, borgere Handlingskompetencen, borgere BORGERNES KOMPETENCEREGNSKAB OPDELT PÅ DE TO ALDERSGRUPPER Kompetenceregnskab for borgere i alderen år Kompetenceregnskab for borgere i alderen år VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB OPSAMLING INDLEDNING VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB FORDELT PÅ SEKTORER Industriens kompetenceregnskab Turismens kompetenceregnskab Den ny økonomis kompetenceregnskab Træ-, papir- og grafisk industriens kompetenceregnskab VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE Kompetenceregnskab for virksomhederne med 2-9 ansatte Kompetenceregnskab for virksomheder med over ni ansatte BROBYGNINGSAKTIVITETER

3 Brobygningsaktiviteter mellem vækstcenter og vækstsamarbejdet KOMPETENCEBUDGETTET INTRODUKTION TIL BUDGETTET FORSLAG TIL BUDGET Udvikling af de menneskelige ressourcer Etablering af et attraktivt iværksættermiljø ANBEFALINGER TIL AKTIVITETER HERUNDER FORSLAG TIL BROBYGNINGSAKTIVITETER Brobygningsaktiviteter Øvrige aktiviteter BILAG 1: INKLUDEREDE BRANCHER I DE TRE KERNESEKTORER BILAG 2: SPØRGESKEMAER MED SVARFORDELINGER BILAG 3. PRÆSENTATION AF SAMMENHÆNG MELLEM KOMPETENCER, INDIKATORER OG SPØRGSMÅL INDLEDENDE METODE LÆRINGSKOMPETENCEN Borgerdelen Virksomhedsdelen KREATIV- OG INNOVATIVKOMPETENCEN Borgerdelen Virksomhedsdelen HANDLINGSKOMPETENCEN Borgerdelen Virksomhedsdelen BROBYGNINGSAKTIVITET BLANDT VIRKSOMHEDER

4 Forord I ni danske yderområder har regeringen taget initiativ til etablering af regionale vækstsamarbejder, hvor repræsentanter fra de involverede kommuner, amter og relevante ministerier i fællesskab i løbet af 2004 udformede en strategi for områdets vækst og udvikling. De menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, der har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområderne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og innovative kompetencer samt evnen til at lære og handle. Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsatte i august 2004 udarbejdelsen af regionale kompetenceregnskaber for ni regionale vækstsamarbejder for at få udviklet et redskab til at måle det regionale kompetenceniveau og til at følge den regionale kompetenceudvikling. Et redskab som kan give politikere, erhvervsledere, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsfremmeaktører en fælles viden om områdets kompetencer. På baggrund af udbud valgte Erhvervs- og Byggestyrelsen at samarbejde med konsulentfirmaet MUUSMANN Research & Consulting A/S omkring udarbejdelse af de regionale kompetenceregnskaber. Ansvaret for rapporternes indhold er MUUSMANNs. Erhvervs- og Byggestyrelsen og MUUSMANN har i udarbejdelsen af kompetenceregnskaberne lagt vægt på muligheden for, at det enkelte vækstsamarbejde løbende selv kan måle kompetenceniveauet i regionen, såvel som at det giver mulighed for at sammenligne med det nationale kompetenceregnskab, der er et samarbejdsprojekt mellem fire ministerier: Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kompetenceregnskaberne er derfor et redskab, der kan bruges til yderligere analyser. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil foretage yderligere analyser af udvalgte temaer på baggrund af rådata, og de analyser der allerede foreligger i denne udgave af regnskaberne. Vækstsamarbejderne kan tilsvarende ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen få adgang til rådata til brug for egne analyser. Endelig er der lagt vægt på, at kompetenceregnskabet, ud over at tilvejebringe en status for det enkelte vækstsamarbejde, også på baggrund her af fremkommer med nogle overordnede og fremadrettede anbefalinger for det enkelte vækstsamarbejde. 3

5 Det er forhåbningen, at nærværende kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs kan hjælpe vækstsamarbejdet i det videre arbejde med at nå målsætningerne opstillet i erhvervsudviklingsstrategien. 4

6 Læsevejledning Rapportens sammenfatning indeholder en præsentation af de væsentligste resultater for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs og de mest centrale udfordringer som vækstsamarbejdet står over for. Som en introduktion og en indledning til det konkrete kompetenceregnskab for Grenaa - Nørre Djurs defineres kompetencebegrebet i kapitel 1, og det beskrives hvad et kompetenceregnskab er. Endvidere indeholder kapitel 1 en beskrivelse af udvælgelsen af konkrete kompetencer for kompetenceregnskabet læringskompetencen, kreativ- og innovativkompetencen, og handlingskompetencen og deres definition for kompetenceregnskabet. Endelig præsenterer kapitel 1 et oplæg til vækstsamarbejdets og andre aktørers anvendelsesmuligheder af regnskab, budget og anbefalinger, såvel som den praktiske udarbejdelse af kompetenceregnskabet beskrives. I kapitel 2 redegøres der for borgernes kompetenceregnskab i Grenaa - Nørre Djurs, idet der opdeles på borgere mellem år og borgere mellem år. Kapitel 3 beskriver virksomhedernes kompetenceregnskab i detaljer opdelt på industri, turisme, ny økonomi og den særligt udvalgte branche for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs træ-, papir- og grafisk industri. Derudover indeholder kapitlet en præsentation af resultater for henholdsvis virksomheder mellem 2 og 9 ansatte og for virksomheder med over 9 ansatte. Endelig præsenteres brobygningstanken mellem virksomheder og uddannelses- og videninstitutioner i vækstcentrene såvel som de konkrete brobygningsaktiviteter, som de opleves af virksomheder og uddannelses- og videninstitutioner i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs. I kapitel 4 præsenterer rapporten det konkrete kompetencebudget og forslag til budgetmål for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs og anbefalinger til aktiviteter, herunder brobygningsaktiviteter, som kompetencebudgettet fører til set i forhold til kompetenceregnskabets niveau og vækstsamarbejdets strategiplan. I bilagene præsenteres sammenhængen mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål mere i detaljer med henblik på, at det enkelte vækstsamarbejde selv kan følge op på kompetenceregnskabet og ændre nogle af de forudsætninger der er lagt ind i budgettet om ønskeligt, samt opdatere kompetenceregnskabet i fremtiden som et strategisk middel til benchmarking i udviklingen af vækstsamarbejdet frem over. 5

7 Sammenfatning Hvorfor udarbejde kompetenceregnskaber? Analyser fra OECD har vist, at de menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, som har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområderne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og innovative kompetencer samt evnen til at lære og handle. For yderområderne især, kan det være svært at have et udbud af arbejdskraft, der harmonerer med virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Områderne kan ikke tilbyde alle former for videregående uddannelse, og de personer, der tager en videregående uddannelse, vil ofte ikke flytte (tilbage) til yderområderne. Årsagerne er mange, men medvirkende er, at virksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang efterspørger disse faglige kompetencer. Der er dermed risiko for en negativ spiral. Den negative spiral skal brydes ved at øge områdets kompetencer generelt både blandt virksomheder og borgere. Hvis fx virksomhedernes innovative kompetence øges, vil det medføre en efterspørgsel efter bredere kompetencer hos arbejdskraften, og dermed er en positiv spiral i gang. I ni danske yderområder, de regionale vækstsamarbejder, herunder Grenaa - Nørre Djurs, samarbejder ministerier, regioner og lokale aktører om at fremme en positiv udvikling. Med opstilling af regionale kompetenceregnskaber for de ni vækstsamarbejder kortlægges, hvilke andre kompetencer, udover faglige, områderne besidder. De samlede kompetencer kan danne udgangspunkt for at skabe udvikling og vækst. Regnskaberne vil også sætte fokus på, hvilke kompetencer der mangler, hvis vækstsamarbejderne skal nå de mål, de har sat sig for den fremtidige udvikling. Et regionalt kompetenceregnskab giver politikere, erhvervsledere, erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesaktører en fælles viden om områdets kompetencer, ved at måle det regionale kompetenceniveau og gøre det muligt at følge udviklingen. Regnskabet skal understøtte implementeringen af erhvervsudviklingsstrategien i vækstsamarbejdet. Det regionale kompetenceregnskab er derfor et dynamisk værktøj. Vækstsamarbejderne kan selv fordybe sig i det underliggende materiale og udarbejde deres egne analyser. På den måde kan vækstsamarbejderne bruge dele af eller hele kompetenceregnskabet efter behov og strategisk fokus. Jo mere specifikt kompetenceregnskabet anvendes, desto mere slagkraftigt bliver kompetenceregnskabet i forhold til at understøtte vækstsamarbejdernes strategier. 6

8 De udvalgte kompetencer Kompetencer kan tilegnes ved andet end uddannelse, og er ikke kun faglige. Kompetencer dækker også over rutiner, holdninger og værdier, alt sammen nødvendigt for at kunne agere både selvstændigt og i samarbejde med andre mennesker i arbejdslivet og i det civile liv 1. Inspireret af Det Nationale Kompetenceregnskab er der i de regionale kompetenceregnskaber fokuseret på tre kompetencer. Af beskrivelsen af de tre kompetencer fremgår også, hvorfor netop disse kompetencer har særlig betydning for yderområdernes udvikling. Læringskompetencen Der er ikke i vækstsamarbejderne adgang til alle former for formel uddannelse. Men heldigvis kan læring også finde sted andre steder end i uddannelsesinstitutioner. Effekten af læring uden for formelle institutioner afhænger dog i højere grad af den enkeltes læringskompetence. Den enkelte skal i høj grad selv være motiveret til at søge læring og ny viden fx ved at deltage i kurser i fritiden eller bede arbejdspladsen om efteruddannelse. Desuden er det afgørende, at virksomheder er kendetegnet ved en solid læringskompetence, da den virkelighed, som de fleste virksomheder skal forholde sig til, er blevet mere kompleks og foranderlig. Kreativ- og innovativkompetencen Kreativ- og innovativkompetencen er især relevant at belyse i yderområderne, da disse områder selv i deres udviklingsstrategier angiver, at den fremtidige vækst og udvikling i høj grad skal baseres på iværksætteri og innovation. Iværksætteri og innovation afhænger i særdeleshed af kreativitet både på individ- og virksomhedsniveau. Hvis befolkningen og virksomhederne i yderområderne er kendetegnet ved en udtalt kreativog innovativkompetence, kan det resultere både i øgede etableringsrater og en forhøjet innovationsgrad blandt virksomhederne. Handlingskompetencen Et afgørende succeskriterium for en positiv udvikling i yderområderne er, at disse områder definerer sig selv som hovedansvarlige for at skabe en positiv udvikling. Yderområderne skal tage ansvaret og agere som primusmotor for deres egen udvikling, og det gælder både borgere, virksomheder og den offentlige ledelse. 1 NKR (2002). Notat om revideret tilgang til udvikling af NKR (www.nkr.dk) 7

9 Indikatorer til belysning af de tre kompetencer Læringskompetencen belyses med fem indikatorer for borgerne og fire for virksomhederne: Borgerne: Efter- og videreuddannelse Læring på arbejdspladsen Mobilitet for at opnå læring Motivation for læring Brug af internettet Virksomhederne: Uddannelses- og kompetenceprofil Efter- og videreuddannelse Den lærende organisation Videndeling Den lærende organisation Vidensøgning Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes vedkommende af fire indikatorer og for virksomhedernes vedkommende af tre indikatorer: Borgerne: Viden om metoder til at udvikle nye ideer Ramme for nytænkning Kreativ og innovativ adfærd Iværksætterpotentiale Virksomheder: Produktudvikling/procesudvikling Iværksætterknopskydning E-business Handlingskompetencen består af to indikatorer for borgerne og virksomheder: Borgerne: Aktiv fritid Holdning og adfærd Virksomheder: Udvikling af det lokale erhvervsliv Udvikling af lokalsamfundet generelt 8

10 Kompetenceniveauet for borgerne og virksomhederne i Grenaa - Nørre Djurs Borgerne Handlingskompetencen for både borgere i alderen og år ligger på et relativt pænt niveau. Dette skyldes blandt andet, at man i Grenaa - Nørre Djurs i høj grad ønsker at gøre en aktiv indsats for at støtte op om lokalsamfundet. Læringskompetencen for borgere i alderen år ligger dog markant under landgennemsnittet, mens den for borgerne i alderen år ligger på niveau. I forhold til kreativ- og innovativkompetencen viser det omvendte billede sig: Den ældre del af borgerne i Grenaa - Nørre Djurs ligger markant under niveauet for det øvrige land, mens borgerne i alderen år ligger på niveau, set i forhold til landsgennemsnit. Den største forskel mellem de to aldersgrupper findes i kreativ- og innovativkompetencen. Mens adfærden hos borgerne i alderen år er præget af kreativitet og innovation med store iværksætterpotentialer, ligger iværksætterpotentialet for borgerne i alderen år i Grenaa - Nørre Djurs på et meget lavt niveau. Virksomhederne Industriens virksomheder ligger på niveau med både landsgennemsnittet og gennemsnittet af vækstsamarbejderne i læringskompetencen og markant under niveau i kreativog innovativkompetencen i forhold til landet som helhed, men på niveau med vækstsamarbejderne. I handlingskompetencen ligger industrivirksomhederne under niveauet for vækstsamarbejderne under et og på niveau med landsgennemsnittet. I læringskompetencen ligger turistvirksomhederne i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs markant under niveauet for landsgennemsnittet og markant over landsgennemsnittet i handlingskompetencen. I kreativ- og innovativkompetence ligger virksomhederne på niveau med såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Læringskompetencen for Grenaa - Nørre Djurs virksomheder i ny økonomi ligger under landsgennemsnittet, men ligger på niveau med gennemsnittet for vækstsamarbejderne. Kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under såvel landsgennemsnittet og gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Handlingskompetencen derimod ligger for virksomhederne i den ny økonomi over landsgennemsnittet, men de når slet ikke op på de øvrige vækstsamarbejders høje niveau. Ser man på kompetenceniveauet for virksomhederne fordelt på størrelse, viser det sig, at det er virksomhederne med over ni ansatte, der har det højeste kompetenceniveau. Både i læringskompetencen og handlingskompetencen ligger virksomhederne med 2-9 9

11 ansatte markant under de større virksomheders niveau. I kreativ- og innovativkompetencen ligger de to virksomhedsgrupper på niveau. Erhvervsudviklingsstrategien for Grenaa - Nørre Djurs Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer dels på at styrke innovationen i de eksisterende virksomheder, dels på at udvikle nye væksterhverv. Visionen udmøntes gennem fire indsatsområder: Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Bosætning. Menneskelige ressourcer: Det relativt lave uddannelsesniveau er en betydelig udfordring i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs, navnlig når det drejer sig om rekruttering af ledere og specialister. En anden væsentlig udfordring for virksomhederne ligger på det ledelsesmæssige plan, idet flere virksomheder har et efterslæb med hensyn til ledelsesmæssige kompetencer. En tredje udfordring er den uoverensstemmelse, der tilsyneladende hersker mellem de kompetencer, virksomhederne aktuelt efterspørger og arbejdskraftens faktiske kompetencer. Indsatsen sigter således mod at udvikle de menneskelige ressourcer og give regionen et kompetenceløft på alle niveauer. I et tæt samspil mellem erhvervsskoler, erhvervsliv og andre aktører arbejdes der på at udvikle nye, lokale grund- og efteruddannelsestilbud, der tilgodeser erhvervslivets behov for adgang af kvalificeret arbejdskraft på såvel kort som lang sigt. Iværksætteri: Det har vist sig at være en betydelig udfordring af skabe grobund for iværksætteri i Grenaa - Nørre Djurs. De fysiske rammer er til stede, men rammebetingelserne for at kommercialisere de gode ideer skal forbedres. Indsatsen sigter på at skabe flere iværksættere, bedre iværksættere og mere levedygtige iværksættere. For at sikre at Grenaa - Nørre Djurs bliver en rugekasse for vækstiværksættere, skal både nuværende og kommende iværksættere tilbydes uddannelse og rådgivning, der kan give dem det fornødne kompetenceløft. Innovation: Der er meget få innovative virksomheder i Grenaa - Nørre Djurs, og vækstsamarbejdets virksomheder har ikke været så gode til at flytte produktionen over mod produkter, der er i vækst. Grenaa - Nørre Djurs virksomheder samarbejder meget lidt om udvikling og innovation. Produktudviklingen foregår i den enkelte virksomhed og baseres typisk på egen viden. 10

12 Der findes viden og faglig ekspertise i det etablerede erhvervsliv, som ikke udnyttes godt nok. Denne viden og ekspertise skal sikres en bedre udnyttelse, bl.a. gennem initiativer, som tager sigte på videndeling. Bosætning matcher ikke kompetencebudgettets indikatorer og spørgsmål, og vil følgelig ikke indgå i kompetencebudgettet. Forslag til budget Budgetmål er inddelt i en rød, gul og grøn zone (angivet ved trafiklysets symboler) alt efter hvor store gabs, der eksisterer mellem det nuværende kompetenceniveau og det ønskede. Forslag til budgetmål rubriceres under følgende overskrifter: Strategimål: Udvikling af de menneskelige ressourcer med fokus på udvikling En naturlig opfølgning på Grenaa - Nørre Djurs erhvervsudviklingsstrategi er at opstille et budget for en generel oprustning inden for alle kompetencer. Dette er sket i budgettet, hvor der både fokuseres på at få flere medarbejdere med en lang videregående uddannelse ind i virksomhederne, at få styrket kreativ og innovativ adfærd samt at få styrket efter- og videreuddannelse volumenmæssigt i virksomhederne med inddragelse af en bred gruppe af de ansatte, uanset uddannelsesniveau. Målet med budgettet er, at der dermed sker et kompetenceløft, som øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og derved sikrer overensstemmelse mellem de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og arbejdskraftens kompetencer. Uddannelsesniveauet i Grenaa - Nørre Djurs er relativt lavt, men til gengæld efter- og videreuddannes medarbejderne i Grenaa - Nørre Djurs virksomheder i lige så høj grad som medarbejderne i de øvrige dele af landet. Når der skal kompetenceløftes, skal der imidlertid tages hensyn til, at de unge borgere ikke er helt så motiverede for læring som de ældre, men efter- og videreuddannelsesaktiviteterne synes generelt at føre til større produktivitet og skabe øget arbejdsglæde. Det fremhæves i strategien at anvendelsen af uddannelsesplanlægning som strategisk redskab skal styrkes. Kompetenceregnskabet vidner om, at systematisk uddannelsesplanlægning næsten ikke gennemføres. Der er således ganske rigtigt et stort potentiale for forbedring, hvorfor netop systematisk uddannelsesplanlægning indgår i budgettet. Strategimål: Etablering af et attraktivt iværksættermiljø Vækstsamarbejdet satser på at skabe flere iværksættere, særligt inden for vækstbrancher som fx højteknologi/it. 11

13 Ifølge kompetenceregnskabet fremmer modervirksomhederne ikke iværksættere i form af medarbejdere, der starter egen virksomhed, i større omfang til trods for, at en relativ stor del af borgerne i Grenaa - Nørre Djurs har konkrete planer om at blive selvstændige. Kompetenceregnskabet viser desuden, at virksomhederne i mindre omfang end på landsplan kan se en fordel ved at samarbejde mellem virksomhederne og iværksættere. Anbefalinger til aktiviteter herunder forslag til brobygningsaktiviteter Brobygningsinitiativ: Samspil mellem vækstsamarbejdets virksomheder og videninstitutioner Det er særligt virksomheder i industrien og ny økonomi, der har indledt et samarbejde. De teknologiske institutter og universiteter er de primære samarbejdspartnere. Godt 40% af de adspurgte virksomheder har på ad hoc basis samarbejde med viden- og uddannelsesinstitutioner, men såfremt visionerne skal indfries, er det dels vigtigt at fastholde dels at udvikle samarbejdet. Brobygningsinitiativ: Etablering af lokale virksomhedspaneler på uddannelsesinstitutioner Forslagsvis kan en målretning af uddannelsesinstitutionernes servicering af vækstsamarbejdets virksomheder understøttes gennem opbygning af virksomhedsråd blandt alle undervisningsinstitutioner i området, der tilmed repræsenterer faktiske eller potentielle aftagere i lokalområdet. Målet er at få kanaliseret virksomhedernes nuværende og fremtidige behov på kompetencesiden ud til uddannelsesinstitutionerne, så de kan målrette egne tilbud med henblik på at understøtte en vision om det generelle kompetenceløft i Grenaa - Nørre Djurs. Brobygningsinitiativ: Resultatkontrakter og økonomiske incitamenter i vækstcentrene til at servicere vækstsamarbejdernes virksomheder og uddannelsesinstitutioner Med henblik på at understøtte samspillet mellem videninstitutioner i vækstcentrene og blandt vækstsamarbejdets virksomheder og uddannelsesinstitutioner anbefales et initiativ, der omfatter incitamenter til videninstitutionernes om at udvikle tilbud til vækstområdets virksomheder. Dette kan eksempelvis gøres ved at formulere krav om betjening af vækstsamarbejdets virksomheder i resultatkontrakter for videninstitutionerne i vækstcentret. Alternativt eller supplerende kan anvendes økonomiske incitamenter, når uddannelsesinstitutioner og/eller videninstitutioner betjener vækstsamarbejdets virksomheder. 12

14 Brobygningsinitiativ: Kompetenceløft inden for produktudvikling Brobygningen bør endvidere fokusere på at skabe et kompetenceløft inden for produktudvikling, da den lave produktudvikling er et kritisk punkt i erhvervsudviklingsstrategien. Der bør konkret satses på at understøtte udviklingsaktiviteterne, men da der allerede er efter- og videreuddannes i vidt omfang, uden at dette ifølge kompetenceregnskabet leder til væsentlig nytænkning blandt medarbejderne, er det nødvendigt at undersøge, om de udbudte aktiviteter svarer til behovet. Det vil derfor være naturligt at lade operatører fra de større videninstitutioner varetage efter- og videreuddannelsesaktiviteterne i samråd med virksomhederne. Brobygningsinitiativ: Øget IT-anvendelse og fokus på e-business Fokus på strategiske partnerskaber mellem videncentres aktører og vækstsamarbejdets aktører Inden for IT er der endvidere brug for en intensiv brobygning mellem vækstcentrets leverandører og videninstitutionerne. Blandt andet kan understøttelsen af produktudvikling ske gennem en samtidig understøttelse af virksomhedernes anvendelse af IT til markedsføring, markedsvurdering, markedsinformation med henblik på at sikre virksomhederne en plads på den digitale markedsplads. Øvrige aktiviteter Flere iværksættere gennem knobskydning fra modervirksomhederne Der er ikke tradition for samarbejde mellem udbrydere fra virksomheder, der danner egen ny virksomhed, og den virksomhed som de nye iværksættere tidligere var ansat i. Der bør tages et initiativ til at understøtte denne form for iværksætterknopskydning fra de etablerede virksomheder, således at der bliver tale om en win-win situation, hvor iværksættere starter virksomhed på en aktivitet, der ikke er virksomhedens kerneaktivitet eller inden for et område, som virksomheden har outsourcet. Etablering af iværksætterhuse En mulighed er at etablere flere iværksætterhuse med forskellige iværksætterprofiler, der ud over at agere som kontorhotel også tilknyttes dedikeret rådgivning i udarbejdelse af forretningsplaner og tilvejebringelse af kapital. Det anbefales, at der oprettes en rådgivningsenhed, hvis kerneydelse er skabelsen af et velfungerende iværksættermiljø. 13

15 1. Indledning I ni danske yderområder har regeringen taget initiativ til etablering af "regionale vækstsamarbejder", hvor repræsentanter fra de involverede kommuner, amter og relevante ministerier i fællesskab i løbet af 2004 udformede en strategi for områdets vækst og udvikling. De menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, der har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområderne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og innovative kompetencer samt evnen til at lære og handle. For yderområder især kan det være svært at have et udbud af arbejdskraft, der harmonerer med den efterspørgsel af kompetencer, som regionernes virksomheder har. Dette blandt andet fordi disse områder ofte ikke har adgang til alle former for videregående uddannelse, og fordi yderområderne tilsyneladende ikke virker attraktive som bosætningsmuligheder for den kvalificerede arbejdskraft (dette gør sig især gældende for de højtuddannede). Kompetencer er dog andet og mere end tillærte faglige kompetencer opnået gennem det formelle uddannelsessystem. Kompetencebegrebet indeholder, udover specifik viden og konkrete færdigheder, også rutiner og strategier såvel som holdninger og værdier, der er nødvendige for at kunne agere både selvstændigt og i samarbejde med andre mennesker både i arbejdslivet og i det civile liv. 2 Formålet med udarbejdelsen af kompetenceregnskaber for hvert af de ni vækstsamarbejder er derfor ikke umiddelbart at måle kvaliteten af regionernes faglige kompetencer, men det kortlægges især, hvilke andre kompetencer yderområderne besidder, som de kan tage udgangspunkt i, for at styrke deres områders videre udvikling. Endvidere vil udarbejdelsen af kompetenceregnskaberne sætte fokus på den fremtidige efterspørgsel af de specifikke kompetencer, der er nødvendige for, at de respektive vækstsamarbejder kan opnå de mål, de har sat sig på en række områder. Kompetenceregnskabet udgør på baggrund af ovenstående et redskab for vækstsamarbejdet, som kan anvendes til dels at måle det regionale kompetenceniveau, dels til at følge den regionale kompetenceudvikling ved egenhændigt at måle udviklingen i kompetencerne. Et kompetenceregnskab skal derfor i høj grad ses som en fremadrettet udviklingsaktivitet og redskab, der kan bruges til forsat forbedring af erhvervsudviklingen i vækstsamarbejdet. 2 NKR (2002). Notat om revideret tilgang til udvikling af NKR (www.nkr.dk) 14

16 Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), som er et samarbejdsprojekt mellem fire ministerier: Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, har dannet udgangspunkt for og givet input til de regionale kompetenceregnskaber, herunder de kompetencer og indikatorer som er indeholdt. NKR fokuserer alene på borgernes kompetencer, hvorfor NKR-modellen er implementeret her med det formål at benchmarke mod NKR, når dette foreligger. I forhold til virksomhederne der ikke er en del af NKR er der udviklet egne spørgsmål med inspiration fra NKR-modellen. Fordelen ved det tætte tilhørsforhold til NKR, samtidig med lokal tilpasning, er, at det muliggør sammenligninger mellem det regionale vækstsamarbejde og som landet som helhed Formål Formålet med denne rapport er at præsentere et kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs. Dette indbefatter både et regnskab over det nuværende kompetenceniveau for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs samt et budget der for årene fremover skal opregne de fremtidige kompetencebehov i vækstsamarbejdet set i forhold til lokale og nationale mål. Endelig skal der opstilles en række anbefalinger på et overordnet niveau til, hvordan vækstsamarbejdet kan imødekomme de fremtidige udfordringer, herunder brobygningsmuligheder set i forhold til vækstcentre. På den måde kortlægges det nuværende kompetenceniveau gennem regnskabet og på den baggrund formuleres et budget, der opregner forskellen mellem det nuværende kompetenceniveau og det fremtidige kompetencebehov. Opstilling af både regnskab og budget for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs tager udgangspunkt i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs erhvervsudviklingsstrategi Definition af kompetencebegrebet og kompetencer Kompetence som begreb udtrykker evnen til og muligheden for at kombinere og bruge faglige kvalifikationer og personlige egenskaber og holdninger til at udføre opgaver og udvikle sig selv og sine opgaver i samspil med andre og i forhold til organisatoriske rammer og mål. 3 Kompetencebegrebet er ikke blot knyttet til personer, men også til virksomheder, og derfor vil de regionale kompetenceregnskaber måle kompetenceniveauet blandt vækstsamarbejdernes borgere såvel som virksomheder. 3 Kilde: Nellemann konsulenterne (2003). Kompetenceregnskab for Vestsjælland-Storstrøm området. 15

17 Det Nationale Kompetenceregnskab opererer med 10 kompetencer (se hvor der især er to kompetencer der kan siges at have afgørende betydning for vækstsamarbejderne. Disse er læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen, hvilke beskrives i det følgende. Derudover beskrives også handlingskompetencen, der ligeledes er af afgørende betydning, fordi den dækker over en kompetence, der vidner om vilje til handling i lokalsamfundet. Læringskompetencen Definitionen af læringskompetencen følger NKRs definition som omfatter tekniske/metodiske færdigheder såvel som strategiske og motivationsmæssige aspekter. Kompetencen forudsætter bevidsthed om egne læringsprocesser. Denne bevidsthed udtrykkes bl.a. ved rutine og evne til at planlægge og vurdere egne læringsprocesser med henblik på realisering af selvstændig læring. Kompetencen indeholder tre dimensioner: i) individets evne for at lære at lære, ii) individets motivation for at lære, iii) individets aktive læringsaktiviteter samt aktiviteter for at bringe ny viden i anvendelse. Der er ikke i vækstsamarbejderne adgang til alle former for formel uddannelse især muligheden for at tage en lang videregående uddannelse er begrænset i disse regioner. Men heldigvis kan læring også finde sted andre steder end i uddannelsesinstitutioner. Læring finder sted i virksomheder og den finder også sted i det civile liv. Effekten af læring uden for formelle institutioner kan dog i højere grad komme til at afhænge af den enkeltes læringskompetence. Den enkelte skal i høj grad selv være motiveret til at søge læring og ny viden fx ved at deltage i kurser i fritiden eller bede arbejdspladsen om efteruddannelse. Læringskompetence og livslang læring er udviklingen af individets evne til at møde nye udfordringer ved hjælp af nye tilegnede redskaber og viden. Sådan evne er forudsætning for fortsat vækst og velfærd på både individ-, virksomheds- og samfundsniveau. Dermed må læringskompetencen ikke kun betragtes som et yderst væsentligt grundlag for en fortsat udvikling af befolkningen i yderområderne, men også for en fortsat udvikling af yderområderne som samfund. Kreativ- og innovativkompetencen Den anvendte definition af kreativ- og innovativkompetencen tager udgangspunkt i NKRs definition her af: Begreberne kreativitet og innovation handler om at skabe noget nyt, om at frembringe produkter, koncepter, problemløsninger og viden, som tydeligt adskiller sig fra det, der eksisterer i forvejen og smelter i mange sammenhænge herunder i arbejdsmarkedets sprogbrug mere eller mindre sammen. Mere specifikt er kreativ- og innovativkompetence en persons evne til, hvis ressourcerne og situationen tillader det, at gennemføre synlige fornyelser inden for et givent videns- og praksisdomæne. Den kreative og innovative kompetence er især relevant at belyse i yderområderne, da de ni vækstsamarbejder har angivet, at den fremtidige vækst og udvikling i høj grad 16

18 skal baseres på vækstdriverne iværksætteri og innovation (andre vækstdrivere er identificeret). Iværksætteri og innovation afhænger i særdeleshed af kreativitet både på individ- og virksomhedsniveau. Det vil sige borgerens evne til at skabe fornyelser inden for sin viden og i praksis, såvel som virksomhedernes fokusering på deres motivation og konkrete adfærd i relation til at frembringe nye produkter, koncepter, problemløsninger, metoder og produktionsprocesser m.m. Hvis befolkningen og virksomhederne i yderområderne er kendetegnet ved en udtalt kreativ- og innovativkompetence, kan det resultere både i øgede etableringsrater og en forhøjet innovationsgrad blandt virksomhederne. Handlingskompetencen Ud over de to ovennævnte kompetencer er et afgørende succeskriterium for en positiv udvikling i yderområderne, at disse områder definerer sig selv som hovedansvarlige for at skabe en positiv udvikling. Handlingskompetencen er derfor vigtig at kortlægge, da den beskriver yderområdernes evne til at tage ansvar og agere som primusmotor for deres egen udvikling og det gælder både borgere, virksomheder og den offentlige ledelse. I forhold til borgerne belyses således motivation og adfærd i form af ansvarsfølelse og initiativkraft med hensyn til at udvikle sig selv og lokalsamfundet. For virksomhederne belyser handlingskompetencen ligeledes deres motivation og adfærd i forhold til at tage et ansvar for lokalsamfundets udvikling både generelt erhvervspolitisk og specifikt i forhold til at støtte lokale initiativer Kompetenceregnskabet og dets anvendelse De regionale kompetenceregnskaber består af et regnskab, der skal kortlægge vækstsamarbejdernes nuværende kompetenceniveau, et budget, der skal opregne de fremtidige kompetencebehov i vækstsamarbejderne set i forhold til lokale og nationale mål, samt en række overordnede anbefalinger til, hvordan yderområderne kan imødekomme deres respektive udfordringer, hvor der især er fokus på yderområdernes brobygningsmuligheder med vækstcentre. Kompetenceregnskaberne udgør et redskab for vækstsamarbejderne, som kan anvendes til dels at måle det regionale kompetenceniveau, dels til at følge den regionale kompetenceudvikling ved egenhændigt at måle udviklingen i kompetencerne Det erhvervspolitiske mål med kompetenceregnskaberne er, at regnskaberne skal understøtte implementeringen af de enkelte vækstsamarbejders erhvervsudviklingsstrategier ved at påpege, hvilke under- og overskud der måtte forekomme kompetencemæssigt for at indfri strategien. Kompetenceregnskaberne giver således politikere, erhvervsledere, erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesaktører en fælles viden om områdets kompetencer, hvilket kan anvendes i den fremtidige strategiske udvikling. 17

19 1.4. Den praktiske undersøgelse Dataindsamlingen i forbindelse med undersøgelsen er gennemført ved strukturerede telefoninterview af en stikprøve af henholdsvis borgere og virksomheder i de enkelte vækstsamarbejder, samt stikprøver af et repræsentativt udsnit af borgere og virksomheder på landsplan. I alt er borgere og virksomheder blevet interviewet i alle ni vækstsamarbejder og blandt et repræsentativt udsnit af borgere/virksomheder på landsplan. Analyseinstituttet Vilstrup Univero har for MUUSMANN fortaget disse telefoninterviews i tidsrummet fra den 28. september til den 27. oktober Endvidere er et antal uddannelses- og videninstitutioner i vækstcentrene blevet interviewet med henblik på afdækning af brobygningsaktiviteter og muligheder herfor. Endelig indgår der registerdata vedrørende det enkelte vækstsamarbejde Borgere I forhold til borgerne har målgruppen været et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder (defineret som år) i hvert af de ni vækstsamarbejder, såvel som på landsplan. Borgerne er inddelt, således at der fokuseres på aldersgrupperne: år og år. Denne opdeling er valgt, idet Det Nationale Kompetenceregnskab opererer med et lignende fokus på de årige. Stikprøverne af borgere i de enkelte vækstsamarbejder er udtrukket af Vilstrup fra TDCs database indeholdende alle registrerede fastnetnumre uanset teleselskab Virksomheder størrelse og sektorer For virksomhedernes vedkommende har ønsket været at kunne sammenligne vækstsamarbejdernes virksomheder på tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse, såvel som i forhold til et repræsentativt udsnit af virksomheder på landsplan. I samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen er det valgt at begrænse antallet af sektorer til dominerende sektorer i det enkelte vækstsamarbejde. En dominerende sektor defineres ud fra antal beskæftigede i sektoren. I forhold til virksomhedsstørrelse, der er defineret ved antallet af ansatte fokuseres på to grupper af virksomhedsstørrelser virksomheder med mellem 2 og 9 ansatte og virksomheder med over 9 ansatte. For alle vækstsamarbejder er der overordnet udvalgt tre kernesektorer, som er dominerende på tværs, kan skabe vækst og som er særlig vigtige for yderområderne. 18

20 Disse tre kernesektorer er: Industri Turisme Erhverv inden for ny økonomi Industrien udtages som et eksempel på yderområdernes traditionelle erhverv. Turismesektoren er udvalgt i overensstemmelse med Økonomi- og Erhvervsministeriets ressourceområdedefinition af sektoren turisme, og er vigtigt for yderområderne. Ny økonomi er defineret som særligt vækstorienterede brancher. De brancher som er indeholdt i hver af de tre kernesektorer fremgår af bilag 1. Foruden disse dominerende sektorer udvælges der en særlig sektor i hvert vækstsamarbejde, som har stor betydning for det enkelte vækstsamarbejde set i forhold til beskæftigelse 4. På baggrund heraf har Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med MUUSMANN udvalgt træ-,papir- og grafisk industri som særlig sektor for vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs. Vilstrup har trukket stikprøverne af virksomheder i de enkelte vækstsamarbejder fra KOB databasen (Købmandsstandens Oplysnings Bureau), der er det nyeste og mest opdaterede register over virksomheder. For en uddybning af metoden bag borgerinterviews, virksomhedsinterviews og de metodiske forhold i den forbindelse henvises til bilagene i sammenfatningsrapporten for de ni vækstsamarbejder Kompetencer og indikatorer Som beskrevet oven for fokuseres der i opstillingen af kompetenceregnskabet på tre overordnede kompetencer for borgere og virksomheder i hvert vækstsamarbejde, nemlig læringskompetencen, kreativ- og innovativkompetencen, samt handlingskompetencen. En kompetence består af mellem 2 og 5 indikatorer. Hver indikator udtrykker nogle overordnede aspekter inden for et område af den givne kompetence. Hver indikator udgøres igen af svarfordelingen på et antal underliggende spørgsmål, hvor borger eller virksomhed er blevet spurgt om nogle faktuelle forhold eller er blevet bedt om at vurdere nogle forhold eller en situation. Et eksempel på sammenhængen mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål er vist i figur 1.1 neden for i forhold til borgerdelens kreativ- og innovativkompetences underliggende indikator Rammer for nytænkning og de dertilhørende spørgsmål. 4 Der er som udgangspunkt valgt at se bort fra ikke-konkurrenceudsatte erhverv. 19

21 Figur 1.1. Sammenhæng mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål (eksempel for kreativ- og innovativkompetencen) Spørgsmål Indikatorer Kompetence Viden om metoat udvikle nye 28. I hvilken grad er din arbejdsplads præget af nytænkning? 29. Kræver dit nuværen - de arbejde, at du bidrager med nytænkning? 30. Får du støtte til nytænkning af din nærmeste chef? Kreativ og inno- ad- Rammer nytænkn- Iværk- - poten- Krea-- og innovativkompe- Læringskompetencen belyses med fem indikatorer for borgerne og fire for virksomhederne: Borgerne: Efter- og videreuddannelse Læring på arbejdspladsen Mobilitet for at opnå læring Motivation for læring Brug af internettet Virksomhederne: Uddannelses- og kompetenceprofil Efter- og videreuddannelse Den lærende organisation Videndeling Den lærende organisation Vidensøgning Et eksempel på sammenhængen mellem indikatorer og kompetence er illustreret neden for i figur 1.2 for læringskompetencen og tilhørende indikatorer ved borgere. 20

22 Figur 1.2. Læringskompetence og tilhørende indikatorer, borgere Indikatorer Kompetence Efter- og videreuddannelse Læring på arbejdspladsen Mobilitet for at opnå læring Læringskompetencen Motivation for læring Brug af internettet Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes vedkommende af fire indikatorer og for virksomhedernes vedkommende af tre indikatorer: Borgerne: Viden om metoder til at udvikle nye ideer Rammer for nytænkning Kreativ og innovativ adfærd Iværksætterpotentiale Virksomheder: Produktudvikling/procesudvikling Iværksætter-knopskydning E-business Handlingskompetencen består af to indikatorer for borgerne og virksomheder: Borgerne: Aktiv fritid Holdning og adfærd Virksomheder: Udvikling af det lokale erhvervsliv 21

23 Udvikling af lokalsamfundet generelt Disse indikatorer dannes så på baggrund af randfordelingerne (svarudfaldene) for en række spørgsmål, der er stillet til borgere og virksomheder i de ni vækstsamarbejder. Spørgsmålene til borgerne indeholder en del spørgsmål, som Det Nationale Kompetenceregnskab anvender i analysen af borgernes kompetencer. Det har således været en selvstændig ambition at udvikle et kompetenceregnskab blandt borgerne, der kan sammenlignes med det nationale kompetenceregnskabs analyser, når disse foreligger. For virksomhederne er derimod udviklet egne spørgsmål, idet Det Nationale Kompetenceregnskab alene analyserer borgernes kompetencer. Spørgeskema til borgere og virksomheder er vedlagt som bilag 2 til dette kompetenceregnskab med angivelse af de enkelte svarfordelinger Beregning af indekstal Kompetencer og indikatorer opgøres som indekstal på en skala fra 0-100, hvor 0 angiver det lavest mulige niveau af den pågældende kompetence/indikator, mens 100 omvendt angiver højeste niveau af pågældende kompetence/indikator. Som reference og sammenligningsgrundlag i forhold til niveauet af kompetencer og indikatorer i de enkelte vækstsamarbejder er kompetencer/indikator opgjort for et repræsentativt udsnit af samme målgrupper på landsplan. De tre kompetencer beregnes for henholdsvis borgere og virksomheder med udgangspunkt i en ligelig vægtning af indikatorerne. Det betyder, at hvis en kompetence måles ud fra fem indikatorer, så tæller hver indikator en femtedel; hvis kompetencen måles ud fra tre indikatorer, så vægtes hver indikator med en tredjedel. Dette simple princip er valgt på grund af blandt andet det forhold, at Det Nationale Kompetenceregnskab anvender samme princip i den kommende rapport om måling af kompetenceniveauet blandt borgerne, og fordi det vil være vanskeligt at udarbejde en konsekvent vægtningslogik på tværs af alle spørgsmål, indikatorer og kompetencer. Indikatorernes værdier dannes ud fra randfordelingen i besvarelserne på hvert spørgsmål. Hvis der i spørgsmålene er anvendt svarmuligheder ja, nej, ved ikke, så udgør antallet af ja er indekstallet. For eksempel har 7 industrivirksomheder ud af 23 mulige svaret ja til spørgsmål 15 (Søger virksomheden information om udenlandske markeder?). Indekstallet for denne svarfordeling på spørgsmål 15, hvor nej og ved ikke svarene gives talværdien 0, bliver således 7/23 * 100, det vil sige 30,4. Dette indekstal indgår i den samlede opgørelse af indikatorens indekstal. Hvis der er brugt svarmuligheder med fem svarmuligheder (i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad), så er der givet point ud fra en skala med 100 point til svarene i meget høj grad og nul til svarene i meget ringe grad. 22

24 Beregning af indikatorens indekstal sker ved, at antallet af værdier for hvert spørgsmål, der belyser indikatoren lægges sammen og divideres med antallet af spørgsmål. Heraf fremgår, at også i denne vægtning af spørgsmålene, er der anvendt en simpel beregning af indikatorens indekstal. Til illustration på en beregning af et indekstal for en indikator så udgøres indikatoren Produktudvikling/procesudvikling, der er en del af kreativ- og innovativkompetencen for virksomheder, af fem underliggende spørgsmål. 5 For så vidt angår spørgsmål 17 gives svaret 0 pct. af omsætningen talværdien 0, svaret Under 2 pct. af omsætningen gives talværdien 25, svaret 2-10 pct. af omsætningen gives talværdien 50, svaret pct. af omsætningen gives talværdien 75, mens svaret Over 25 pct. af omsætningen gives talværdien 100. Hvad angår spørgsmål 18, 19 og 26 gives svaret Ja talværdien 100, mens svaret Nej tildeles talværdien 0. Endelig udregnes indeks for spørgsmål 20 ved at svaret Ingen gives talværdien 0, svaret 1-25 pct. gives talværdien 33,3; svaret pct. gives talværdien 66,6 og svaret Over 50 pct. gives talværdien 100. Opnås der indekstal for hvert af de fem spørgsmål på henholdsvis 21,1 40,6 50,0 27,1 12,5 så bliver det samlede indekstal for den pågældende indikator 30,3 med en ligelig vægtning. 6 Fordelen ved den valgte beregningsmetode er dels, at den er i overensstemmelse med Det Nationale Kompetenceregnskabs metode, dels at den er simpel derhen, at der ikke ligger sofistikerede og dermed svært gennemskuelige vægtninger bag. På den anden side, kan der givet argumenteres for, at nogle spørgsmål rettelig burde vægtes højere end andre til belysning af en indikator, alt efter hvilken målsætning der måtte være for vækstsamarbejdets vækststrategi. Følgelig bør vækstsamarbejderne anvende kompetenceniveauer, indikatorer selektivt og med omtanke. 5 Spørgsmål 17: Hvor stor en del af omsætningen i virksomheden går til forskning & udvikling (herunder produktudvikling)? Spørgsmål 18: Har virksomheden introduceret nye produkter på markedet inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedringer af eksisterende produkter? Spørgsmål 19: Har virksomheden gennemført nye produktionsprocesser inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedringer af eksisterende processer? Spørgsmål 20: Hvor stor en andel af medarbejdere er beskæftiget med produktudvikling? og spørgsmål 26: Råder virksomheden over patenter? 6 (21,1+40,6+50,0+27,1+12,5)/5 = 30,3. 23

25 I forbindelse med sammenligningen af kompetence- og indikatorniveauer for de enkelte vækstsamarbejder og det repræsentative udsnit på landsplan og gennemsnittet for vækstsamarbejder anvendes der følgende fortolkning på størrelsen af en forskel i indekstal: Markant over niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger over 7 indekstal over landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder). Over niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger fra 3 til og med 7 indekstal over landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder). På niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger til og med 3 over eller til og med 3 under niveauet for landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder). Under niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger fra 3 til og med 7 indekstal under landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder). Markant under niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger under 7 indekstal under landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder). Af hensyn til gennemskueligheden anvendes denne fortolkning af forskelle i indekstal for alle kompetencer og indikatorer, selv om der vil være tale om, at forskellige indikatorer består af forskellige antal underliggende spørgsmål. Dette er valgt af pædagogiske hensyn og af hensyn til rapportens læsbarhed. I bilag 2 er sammenfattet randfordelinger for alle spørgsmål, som borgere og virksomhederne har besvaret, angivet i procent. I bilag 3 beskrives hierarkiet mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål, herunder hvilke spørgsmål der tilhører hvilken indikatorer og den værdi som svarudfaldene tillægges. Det er således ved studium af hierarkibeskrivelsen i bilag 3 muligt for det enkelte vækstsamarbejder at konstruere et andet kompetencemål ved vægtning af indikatorer og spørgsmål efter andre principper, end de valgte i denne analyse. Ulempen ved at gøre noget sådant er naturligvis, at sammenligning med det repræsentative udsnit på landsplan, såvel som de øvrige vækstsamarbejder i så fald ikke kan gennemføres Beskrivelse af stikprøven i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs Der er i vækstsamarbejdet Grenaa - Nørre Djurs samlet set gennemført 218 telefoninterview, hvor af de 167 er borgerinterview og de 51 er virksomhedsinterview. Neden for i tabel 1.1 er fordelingen af borgerinterview, deres gennemførelsesprocent og repræsentativitet i forhold til populationen præsenteret. 24

26 Tabel 1.1. Gennemførte borgerinterview, Grenaa - Nørre Djurs år år Total Populationen andel af populationen (%) 62,8% 37,2% 100% Nettostikprøve ikke truffet 68 - nægtere 151 Gennemførte interview opnåede andele (%) 59% 41% 100% Forventede antal interview Andel af forventede 105% 121% Danmarks Statistik. Folketal pr. 1. januar 2004 efter alder, tid og område. Det ses af tabel 1.1, at det forventede antal borgerinterview i Grenaa - Nørre Djurs (150) er mere end nået. Endvidere ses det, at der er opnået lidt flere interview med begge aldersgrupper, om end der er opnået lidt flere interview i aldersgruppen af årige end forventet, hvorfor denne gruppe vægter en anelse mere end det er tilfældet i populationen i Grenaa - Nørre Djurs. Det har ikke været muligt at lave nogen frafaldsanalyse for borgere, fx i forhold til alder, i forbindelse med interviewenes gennemførelse, da borgerne som tidligere nævnt er udtrukket fra TDCs database indeholdende alle registrerede fastnetnumre uanset teleselskab. Her fremgår fx ikke information om respondentens alder. I forhold til de gennemførte virksomhedsinterview er nedenstående tabel 1.2 præsenteret, hvor der er opdelt på sektorer. I populationen af virksomheder indgår kun virksomheder med 2 eller flere ansatte, idet fokus er på virksomheder med vækstpotentiale og fordi mange af de spørgsmål der stilles i undersøgelsen vedrører virksomhedens medarbejdere, hvilket ville være irrelevant for virksomheder med under 2 ansatte. Tillige fremgår det af KOB-databasen, at en række virksomheder er tomme eller lukkede selskaber med 0 ansatte, som ikke er relevante for undersøgelsen. Derfor indgår virksomheder med 0-1 ansatte ikke i opgørelsen af den totale population i tabellen, såvel som der i udtrækket heller ikke er virksomheder af denne størrelse. 25

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet - de fiskeriafhængige områder

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet - de fiskeriafhængige områder Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet - de fiskeriafhængige områder Februar 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 SAMMENFATNING... 5 1. INDLEDNING... 13 1.1. FORMÅL... 14

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Sydfyn

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Sydfyn Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Sydfyn Februar 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 LÆSEVEJLEDNING... 6 SAMMENFATNING... 7 1. INDLEDNING... 14 1.1. FORMÅL... 15 1.2. DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Samsø

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Samsø Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Samsø Marts 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 SAMMENFATNING... 5 1. INDLEDNING... 13 1.1. FORMÅL... 14 1.2. DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Bornholm

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Bornholm Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Bornholm Marts 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 5 SAMMENFATNING... 6 1. INDLEDNING... 14 1.1. FORMÅL... 15 1.2. DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Nordjylland

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Nordjylland Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Nordjylland Februar 2005 Indholdsfortegnelse Forord...3 Læsevejledning...4 Sammenfatning...5 1. Indledning...14 1.1. FORMÅL... 15 1.2. DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Vestsønderjylland

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Vestsønderjylland Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Vestsønderjylland Februar 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 LÆSEVEJLEDNING... 6 SAMMENFATNING... 7 1. INDLEDNING... 18 1.1. FORMÅL...19 1.2. DEFINITION

Læs mere

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Lolland-Falster

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Lolland-Falster Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet Lolland-Falster Februar 2005 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 5 SAMMENFATNING... 6 1. INDLEDNING... 16 1.1. FORMÅL... 17 1.2. DEFINITION

Læs mere

Regionale kompetenceregnskaber for ni vækstsamarbejder. Sammenfatningsrapport

Regionale kompetenceregnskaber for ni vækstsamarbejder. Sammenfatningsrapport Regionale kompetenceregnskaber for ni vækstsamarbejder Sammenfatningsrapport Marts 2005 Indholdsfortegnelse FORORD...4 SAMMENFATNING...5 BROBYGNINGSINITIATIVER...11 1. KOMPETENCEREGNSKABER FOR NI VÆKSTSAMARBEJDER...16

Læs mere

Metode. Stratificering, målgruppe og stikprøver

Metode. Stratificering, målgruppe og stikprøver Metode Dataindsamlingen i forbindelse med undersøgelsen om kompetenceregnskaber er gennemført ved strukturerede telefoninterview af en stikprøve af henholdsvis borgere og virksomheder i vækstsamarbejderne

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere