EJTIDSSKRIFT ÅRGANG 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EJTIDSSKRIFT ÅRGANG 36"

Transkript

1 EJTIDSSKRIFT gennem 40 år Asfaif og tjære Tagpap Vejma rerialer Be ronvarer Bygningsartikler Rensningsanlæg østersskaller Isoleringsmaterialer Træimprægnering 1959 ÅRGANG 36

2 VEJEN Tagpap og Vejmaterialer A/ PHØNIX Herlev Odense Københavns Vejmaterialefabrik A/S Fyns Vejmaterialelabrik A/S ingen klæbning infet spild Kan opbevares i ubegrænset tid Leveres i sække à 50 kg, plus fluxolie Blandes på stedet i mængde efter behov Torf asfalipulvermateriale, 2/5 og 5/10 mm BITULAP Til SLAGHULLER og FROSTSKADER

3 hydraulisk nedtrykning af ploven mod vejbanen. Plov og ophængningsstativ er Løftning og sænkning betjenes hydraulisk fra førerhuset. Kan også leveres med P.M. SNEPLOV type S med rømmebredde 2300 mm og 2600 mm. luftgummihjul. Den er let at montere på lastvogn. Hurtig levering. GRUSSPREDER type P.M. 3 er en enkel og effektiv grusspreder på 20 P. fri. snerydningsmaferiel Al AALB 0 R G AAR HUS BRØNDERSLEV TELEFON 450 TELEGR.-AOR. CEMENTINDUSTRI med HOLD VEJENE FARBARE... KØBENHAVN K. ROSENBORGGADE 1. TELEFON *C PARK ALLÉ 15. TELEFON NYHAVNSGADE 26. TELEFON * PEDERSHAAD K:ASIIINFADRIH Af FORLANG TILBUD OG PROSPEKTER efter Dansk Standard.

4 r 3 z -n I- - 1

5 DANSK VEJTI DSS KR1 FT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK REDAKTION: Professor, cvihng. H. H. RAVN, Øster Voldgade 10, Kbh. K Telefon PAlÆ 6670 Redalsfionel medarbejder Kontorchef F. J. BOAS, Vejdirektoratet, Holmens Kanal 7, Kbh. K. Telefon C EKSPEDITION: Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31. Kbh. V Telefon BYen 9288 INDHOLDSFORTEGNELSE Tankanlæg. Af amtsvejinspektor P. Holm Rundkorslers kapacitet Hvid eller sort Beton eller asfalt Sort eller hvid Hastighedsbegrænsning Mere hastighedsbegrænsning 40 års jubilæum Nye bøger ÀRGANG FEBRUAR Side NIELS HANSENS SONNEH, VIG BETONVARE- 00 SKÆRVEFABRIICER VIG 19 VIG 250 RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 400 VASKEDE STØBEMATERIALER VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL AKI Y[ IAfER Å ER AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI i 11 L AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT s A3

6 RASMUSSEN & SCHIØTZ Civilingeniører & Enfreprenører * Fabr i k e re Asfalfemulsion,,DANBIT Pulverasfalt Asfaltbeton Udfører: Entreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Arf KØBENHAVN F. HJØRRING Falkoner Allé 7 Sct. Knudsby Fasan 6585 HJ.rrlng 876 A4

7 men hvor gennem Tankanlæg (Diskussionsindlæg af amtsvejinspektør P. Holm den 9. december 1958.). DK ved en drøftelse i Amstvejinspektørforeningen Man mærkede tydeligt ved det vejog kommunaltekniske kursus for en måneds tid siden stærkt stemnin gen blandt vejfagmændene er mod det fantastiske servicestationsbyggeri, som benzinselskaberne har i gang ud over landet. Også af Sergerros s foredrag ved vejog kommunalteknisk kursus om æstetik, sporede man en stærk fordømmelse af udviklingen på tankstationernes om råde. Æstetikerne i Sverrig er åbenbart i høj grad opmærksomme på benzinsel skabernes dispositioner. Fra benzinforhandlernes side er der også fremsat stærke udtalelser, hvori forhandlerne fordømmer deres egne benzinselskabers planlose investerings politik og opfordrer myndighederne til at bremse galskaben. Af aviserne ser man i det hele taget, at servicestationsbyggeriet også i den al mindelige befolkning har vakt stor for argelse på grund af den foragt for sam fundsøkonomiske hensyn, man finder, at der afspejler sig i denne kostbare og meningsløse konkurrence. I de allerseneste dage har vi gennem aviserne set, at også regeringen nu er betænkelig ved benzinselskabernes mas sebyggeri. økonomiminister Bertel Dahlgaard har oplyst, at økonomiudvalget har be skæftiget sig med servicestationsbygge net at udvalget ikke i første omgang kunne gå ind for at standse materialbevillinger til dette byggeri. Grunden til det er, at man vil give sel skaberne en chance til selv at stoppe. Boligminister Kaj Bundvad har ved samme lejlighed udtalt, at der ikke fra hans side vil blive lagt nogen hindring i vejen for at få bremset dette byggeri ved at standse for materialbevillingerne. Da selskaberne jo slet ikke konkur rerer om priser og vel heller ikke om kvaliteten af varen men udelukkende om, hvem der kan sælge mest kan man vel nok tillade sig at mene, at kon kurrencen foregår for forbrugernes reg ning. Nogle påstår imidlertid, at det er sta tens skattepolitik, der begunstiger disse golde investeringer i så stor skala. Og hvis dette er rigtigt, er det altså staten, der afkald på skat betaler en væsentlig del af servicestationsbygge net. Vi medlemmer af denne forening må jo være tilfredse med, at det foreløbigt er regeringen man anser for den kom petente myndighed til at regulere den skæve udvikling og ikke de vejbestyrel ser, som vi er rådgivere for. Jeg tror nu ikke, at vi af den grund skal anse os selv for at stå fuldstændigt udenfor i spørgsmålet om ansvar for den skæve udvikling. Den ro, der er om vejbestyrelsernes administration i dette spørgsmål, skyldes formentlig, at vej lovgivningen er så ny og ubemærket. Efter den gamle vejlovgivning var amtsrådenes hjemmel til at tale med om tankstationerne udelukkende baseret på den vage fortoikning af 80 i vej forordningen og på byggelinieloven. Hvis overkørsler dengang fandtes, og man holdt sig fri af byggelinien, var tilladelse fra vejbestyrelsen til oprettelse af tankanlæg måske ikke nødvendig. DANSK VEJTIDSSKRIFT

8 altså Blandt ikke fagfolk er man næppe endnu fuldt klar over, at ved hjælp af den nye vejbestyrelseslov, kan vejbesty relserne i væsentlig grad bringe orden i tankstationernes fordeling ude på det åbne land. Jeg synes, det vil være passende i for bindelse med denne diskussionsindled ning at opresu mere i 4 punkter de be føjelser vedrørende tankstationer, som vejbestyrelserne nu er udstyret med: I. Ifølge 52, stk. 3, gælder følgende:,,til oprettelse og udvidelse af tankanlæg udkræves vejbestyrel sens samtykke. I det omfang det skønnes påkrævet af vejtekniske og færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen stille betingelser til den nærmere udformning af så danne onlæg. II. I 35-cirkulæret er det ad flere veje tilkendegivet, at vejbestyrelsens skøn over beho vet for tankstationer bør være det afgørende for, om tilladelse med deles på,,bilag 3-strækninger. Ved hovedlandevejenes,,bilag 3-strækninger forbeholder vej di rektoratet sig at godkende tankanlæggene. III. I 35-cirkulæret er det endvidere udtalt, at tankanlæg først og fremmest bør hen vises til de strækninger, for hvilke der ikke fastsættes begrænsninger i adgangsforholdene til,,bilag i -strækningerne. Tankanlæggene bor altså etableres på de bymæssigt bebyggede stræknin ger og ikke ude på de åbne lande vejsstrækninger. IV. Både i ekspropriationscirkulæret og i 35-cirkulæ ret er tankstationer antegnet som en art af vejtilbehor, hvortil der kan eksproprieres under visse omstæn digheder. Efter den nye lov er der følgelig hjemmel for vejbestyrelserne til: 1) at regulere fordelingen af service stationerne langs ruterne på bi lag 3-strækninger og til 2) at bestemme stationernes nærmere udformning på alle vejstræknin ger. Tankstationer med adgang til de åbne landevejsstrækninger kan man nu betragte som virksomheder, der ud trykkeligt er gjort betingede af vejbe stïrelsens,,bevilling. Tankstationerne har altså en status omtrent som apotheker, biografer og beværtninger, til hvis oprettelse der og så kræves bevilling fra en eller anden myndighed for at sikre, at antal, forde ling og indretning bliver hensigtsmæs sig. Det sagte gælder altså kun fuldt ud bilag 3-strækninger. På bilag 1-strækningerne kan vejbestyrelsen vel nok bestemme nærmere om stationernes udformning men næppe afvise under hensyn til, at be hovet er dækket. Dette må følge af, at det kun er gen nem 35-cirkulæret, at,,behov-syns punktet er kommet ind i billedet, og synspunktet omtales vist kun i forbin delse med bilag 3. Der er imidlertid et slemt tomrum i amtsrådenes beføjelser. Ved alle ind mundinger af biveje i landeveje kan sognerådene jo give adgang fra biveje ne til servicestationer, der bygges på hjornegrundene men heldigvis uden 22 DANSK VEJTIDSSKRIFT

9 ANKA ASFALTSTEN EMULSION VEJTJÆRE ASFALTPU LVER IPAN- BETON Kastrupfabrilcen: Hans Nissensvej 12 Telefon: Nordhavnsfabriken: Stubbelebgade 20. ø Telefon: Ryvang 6227 Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ - KASTRUP TELEFON A5

10 A6 GL. KONGEVEJ 3 - V - KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS KØBENHAVN HILDA *1090 L.AN 0 REUTERS Eneforhandler BAR B E R - G R E N E 848 transportabelt blandeanlæg FREDERIKSHOLfr1S HAVNEVEJ 7-9, SV C1383 C Asfaltemulsion GRUNDLAGT 1900 Pulverasfalt - Maribopulver Støbeasfalt TELF. IKAKI

11 gribe ind og sørge for, at der pålægges tioner. vende endnu er fri rådet ikke har de efter vejreglerne for delse til oprettelse af en sådan hjørnestation med adgang til bivejen, og amts Såfremt et sogneråd giver sin tilla nødne oversigtsservitutter på det på gældende hjørne, må amtsrådet straks vejen, at selskaberne lægger vægt på. en byggelinieplan efter 41, stk. 2,,til sikring af regulering af vejkryds. om ikke vejene er mættede med tank- og dette spørgs mål må vist besvares bekræftende. stationer allerede nu være endog overmættede med tankstationer, kan man næppe deraf slutte, at så kan byggeriet standses helt. Det tankstationer, der findes, ikke er tids måde svarende, og en modernisering af tank benzin. ligger vel nok således, at de fleste af de Men selv om vejene nu må siges at Man kunne jo stille det spørgsmål: de udformes rigtigt. Derfor indmundinger på de vigtigere veje,er nedlagt foreløbigt forbud i h. t. 42 terne har vi altså bør henvises til bilag 1-strækningerne, Med hensyn til spørgsmålet om for Da der normalt ikke er mere end landet og endnu kortere mellem de Jeg tillader mig at mene, at amtsrå mod byggeri indenfor de forventede delingen af servicestationerne langs ru 35-cirkulærets klare ord for, at tankanlæg først og fremmest heller ikke synes grund til at helernre for randbebyggelse 3-strækningerne kan nægtes under hen servicesta skeligheder forbundet med at finde randbebyggede strækninger, skulle der pladser til servicestationer indenfor de servicestationerne er meget arealkræ Der kan dog måske være visse van må de fomentlig bygges i udkanten af jo i reglen den direkte adgang til lande direkte adgang til landevejen, og det er dene ved næsten alle vejkryds og vej i færd med at udarbejde en bvggeplan til kri dsets sikring, og at rådet derfor i påkommende tilfælde må kunne søge skrå byggelinier over hj ornearealerne. og at tilladelse til adgang til bilag visning til, at der intet behov findes km mellem købstæderne her i de vejstrækninger der hymæssigt bebvggede områder, fordi når med imod reducere antallet betydeligt. Det, der gør det vanskeligt at få ta nkstationerne her til lands reduceret, er, at man ved en servicestation kun er 8 a 9 forskellige benzinselskaber, kan tioner, som der vil være brug for, der som servicestationerne var velassorte rede butikker, der førte flere mærker af kan købe eet bestemt mærke benzin, stationerne bor kunne finde sted. Men denne modernisering burde ikke forøge idet alle benzinselskaber vil være re antallet af tankstationer, men tvært præsenteret ved egen station. Da der vel man jo få 8 a 9 gange så mange sta Ved Kruså grænseovergangsscted er problem. Her er der på en strækning vicestation forhandler flere benzinfir af I km etableret 18 servicestationer, og det overstiger langt behovet. og England, at maers mærker. De påstår vistnok, at jo tankpasseren, der har den største ind flvdelse på, hvilket mærke benzin, kun byder benzintankanlæggene et særligt stort ind på det princip, der kendes i Sverrig man ved samme ser Benzinfirmaerne her i landet vil ikke det let fører til ureelle forhold. Det er derne vælger. Og tankpasseren sælger selvfølgeligt overvejende for det benzinfirma, der den ene eller den anden på DANSK VE1TIDSSKRIFT ham de største fordele. bebgge1serne eller i nærheden af omfartsstrækningerne, hvor større frie are aler er til rådighed for byggeriet.

12 Hvad kan man så gøre for at redu cere antallet af tankstationer? A. Det burde fordres af selskaberne, at for hver ny tankstation, der oprettes for at modernisere eller rationalisere skulle det pågældende firma reelt ned lægge to bestående tankstationer. Det er ikke et krav, vejbestyrelsen kan stille, men firmaerne kunne enes om denne rationaliseringsproces, og de kun ne selv evt, i et udvalg sammen med boligministeriet overvåge, at reglen blev overholdt så vil jeg love for, at det ville blive overvåget kritisk, at intet firma kneb uden om at nedlægge det fastsatte antal stationer. B. Man kunne jo også anvende det ty ske system fra autobanerne at vejbe styrelsen udliciterer tankstationer (på de steder hvor en station virkelig er hensigtsmæssig) blandt firmaerne, og derefter regner behovet for dækket på en vis strækning. Dette princip kan anvendes ved mo torvejsstrækninger og eventuelt også ved større anlæg af omfartsveje. C. Ved Kruså er gjort forsøg med an dre metoder. For at nedsætte ulemperne ved det store antal benzinstationer i Kruså, har man samlet fem firmaer langs en så kaldt,,fælles benzinvej. Tankstationerne ligger side om side, således at de fungerer som en samlet driue-in-forretning, i hvilken man kan købe mange mærker af benzin og olie. Dette vellykkede forsøg har fort til videregående overvejelser. Man har overvejet etableringen af en såkaldt.,benzinb nord for Kruså korsvej, fordi presset for tilladelse til nye servicestationer (udover de 18 be stående tankstationer) er meget stort. Det var hensynet til at undgå at få et :24 utal af tankanlæg tilfældigt spredt langs hovedvejen, der førte til overvejelserne om en samlet benzinbv. Servicestatio nerne tænkes samlet side om side på,,fælles benzinveje, der anlægges langs begge hovedvejens sider. Amtsrådet er imidlertid ikke gået ind for planen om en benzinby på dette sted. Men på andre steder, hvor presset er stort fra mange selskabers side, kun ne tanken måske realiseres og give en metode til afhjælpning af ulemperne ved, at hver enkelt benzinstation er mærkeklausuleret. Ved det vej- og kommunaltekniske kursus blev der stillet det spørgsmål:,,om etableringen af oejtilbehor oil forøge antallet af 1) Campingpladser. 2) Moteller. 3) Forfriskningssteder (kiosker, barer og restaurationer) og 4) Salgsboder. Til spørgsmålet synes jeg, at man må svare, at der næsten altid står et benzinselskab bag planerne om moteller og større anlæg af campingpladser og restaurationer langs hovedruterne. Ligesom man i mange sager straks spørger:,,ou est la femme? må man i sager om moteller vænne sig til først at spørge:.,hvor er benzinselskabet? INr planerne kommer for dagen, vi ser det sig altid, at der er projekteret et stort tankanlæg langs hele fronten. For tiden verserer der i Aabenraa amt 5 store sager om moteller med til hørende campingplads på en strækning af hovedvej A 10 på 16 km og det viser sig, at der står benzinselskaber bag det altsammen. På den baggrund synes jeg, at man må sige, at der er store muligheder for, DANSK VEJTDSSKRfF

13 Rundkørslers kapacifef DK Nedenfor refereres i forkortet form en rapport fra,,the International Conference on Opera tional Research i september Rapporten omhandlede,,the traffic Capacity of weaving sections of roundabouts og fremlagdes af J. G. Wardrop, Road Research Laboratory. Ved projektering af rundkørsler er det nødvendigt at kende den trafikmængde, som en bestemt udformning kan afvikle, og vide, hvorledes kapaci teten påvirkes af ændringer i trafikkens sammensætning. Problemet om at finde kapaciteten af en rundkørsel er en ty pisk operationsanalyse, idet den omfat ter undersøgelser over vognes faktiske opførsel under realistiske kørselsom stændigheder. Den tilgængelige viden om rundkørs lers kapacitet er begrænset, og oplys ningerne er modstridende, ligesom ef fekten af væsentlige faktorer ikke er blevet målt. Road Research Labora tory foretog visse indledende undersø gelser over emnet i 1947, og i 1955 og 56 foretoges de nedenfor beskrevne forsøg. Beskrivelse af forsøg Arrangement. Forsøgene udførtes i Northolt luft havn på betonstartbaner. Fig. 2 viser den anvendte forsøgsopstilling. Midter partiet repræsenterer et udfletningsaf snit (weaving section). Op til 130 vog at etableringen af vejtilbehør vil forøge antallet af tankanlæg. Det må forventes, at det er benzinselskaberne, der vil lede salget om mo telpladserne, kombineret med servicestationer og meget andet. Så er det jo ikke rentabilitctssyns punktet, der bestemmer udviklingen. Ved det vej- og kommunaltekniske kursus blev der også stillet det spørgs mål:,,kan man gribe ind med hensyn til stationernes udformning, og herunder specielt med hensyn til generende belysning. Der står jo udtrykkeligt i 52, stk. 3, at det kan man gøre i det omfang, det skønnes påkrævet af vejtekniske og færdselsmæssige hensyn. I Aabenraa amt har man i mange år haft såkaldte:,,bestemmelser for udførelse af tankstation er og dette i 3 udgaver, nemlig: 1),,tankanlæg udenfor vejkryds, 2),,tankanlæg i vejkryds og 3),,kapacitetsforøgelse for tankanlæg. Vi har i vore betingelser indføjet en bestemmelse om belysning, der simpelt hen lyder:,,belysning på tankstationer må ikke indrettes således, at den er til gene for færdselen (jvf, de i betænkning vedrø rende reklamebelysning langs veje opstillede retningslinier). Jeg vil ikke gå nærmere ind på spørgsmålet om regler for tankstationers udformning, fordi der formentlig snart udkommer regler derom, udarbejdet af det siddende vejregeludvalg. Og hermed slutter jeg denne korte diskussionsindledning. DANSK VEJTIDSSKRIFT

14 ud Fig. 1. Rundkorsel med typisk udfletningsafsnit. De behandlede størrel ser er angivet. WEAVING SECTION ne deltog i forsøgene, hvori foruden personbiler også indgik to-etages busser, lastvogne og varevogne. Vognene var opdelt i grupper, som hver for sig skulle foretage bestemte manøvrer: ind fra venstre til ven stre, ind fra højre ud til venstre etc. I næsten alle forsøgene var de to strøm me, som skulle udfiettes, lige store. Hvert forsøg varede min. I lø bet af de første par minutter indtrådte en ligevægtstilstand, hvor der var kø dannelse ved tilkørslerne til udfletnings afsnittet. I de fleste tilfælde var tilkørs lerne belastet til grænsen under slutnin gen af forsøget. Denne tilstand betrag tedes som svarende til maximal trafikstrøm. 0 CC CC 3C I.,? Fig. 2. Forsøgsopstilling ved udfletningsforsøg i Northolt Airport DANSK VEJTIDSSKRIFI

15 Observationer. Trafikstrømmens størrelse for hver af de fire bevægelsestyper blev registre ret af observatører, som befandt sig på en tårnvogn. Registreringen foregik ved hulning på en papirstrimmel, som be vægede sig. Hastigheden i tilkorselskø erne og gennem udfletningsafsnittet måltes, og visse af forsøgene blev opta get på film. Forsøgsplan. Hovedtrækkene af programmet frem går af tabel I. Forsøgene foretoges i den angivne rækkefølge. De fleste af forsø gene fra 1955 udførtes med 200 feet lange udfletningsafsnit variere des dimensionerne indenfor vide græn ser i længde og bredde, som det frem går af tabellen. Også forholdet mellem antallet af de indgående vogntyper va rieredes. TABLE I MAIN SERIES OF TESTS AND MAXIMUM FLOWS MEASURED Dimensions of weaving seetion (ft) Proportion Entrywidths Pro- ofmedium Maxi- Weaving portion and heavy mum Date Test - anglo weaving vehicles flow Weatlier (degrees) (p) (inciuding (veh/h) (W = wet) I4emarks. buses) (h) (Q) 3.4,55 A ,750 B , ,550 D ,470 Police control B ,140 SV F o-o: ,410 W Weavingratio 6:lt G ,180 W H ,940 I ,400 Police control J ,370 K , L , ,950 Weaving tatio7jt N , ,160 Weavingratio I:7 P ,950 Q , , (>13 5,39>) T ,240 ij ,830 V ,750 W ,750 In these tests a tractor with a low-bader traibcr (30 ft overall bength) was ineluded. Weaving ratio = ratio of flow in weaving streans from loft entry to flow in weaving stream from right entry. Maximumssfrømmen. For hvert forsøg giver tabel I den gennemsnitlige trafikstrom, som obser veredes på de tider, hvor tilkorslerne var fuldt belastet, hvilken størrelse be nævnes maximumsstrømmen. Til be stemmelse af den tilfældige variation på denne, blev i en række forsøg trafikstrømmen målt i perioder på 36 sec., og man beregnede standardafvigelsen mel lem de målte værdier. Dette blev be nyttet til at fastlægge et skøn over stan dardafvigelsen på trafikstrømmen. Den ne fandtes til 120 vogne/h uafhængigt af trafikmængderne. DANSK VEJTIDSSKRIFT

16 Analyse og resultater Analysemefocie. Værdierne for maximumsstrømmen i tabel I varierer betydeligt med forskel lige faktorer, og en funktionel sammen hæng, der kan gøre rede for variatio nen, søgtes. Det første problem var at afgøre, hvilke variable, der måtte anvendes. Der var Ca. 10 uafhængige størrelser, hvis effekt kunne have været målt, ud over sådanne som vejrforhold og po litiregulering. For praktiske undersøgel ser var nogle af de variable ikke dæk ket med tilstrækkeligt antal værdier, og indledende undersøgelser havde vist, at der kunne ses bort fra visse af dem. I nedenstående tabel II er angivet, hvil ke variable der er ført i regning, samt angivet betegnelse og variationsgræn ser. Variabel TABEL II Betegnelse Variationsområde Udfietningslængde Udfletningsbredde Middeibredde på tilkørsler Ci ±02 Brøkdel af trafik, som fletter ud Brøkdel af tungere køretøjer I feet p h se nedenfor Det havde formentlig været muligt at finde et udtryk for maximumsstrøm men Q som funktion af disse variable ved hjælp af en sædvanlig flerdimensio nal regressionsanalyse. Imidlertid er det usandsynligt, at en lineær regression vil- Q=F(w) X G(e/w) >< H(l/w) X Denne hypothese udtrykker, at kapa citeten er afhængig af een lineær di mension (w er valgt) og to formfakto rer, e/w og 1/w, og at faktorernes virk ning skal multipliceres. Idet den af de variable, som sand synligvis er vigtigst, tages først, afsættes Q som funktion af w i et koordinatsy stern. Trods stærk spredning kunne det som første tilnærmelse antages, at Q var proportional med w. Q-værdierne henførtes da til en standardværdi af w Formlen gælder tørt føre. I fugtigt føre reduceres med 10%. De variable le være tilstrækkelig, og man mente, at komplikationerne ved at arbejde med 2. grads led burde undgås. Man benyt tede i stedet en successiv approxima tion, idet man startede med at antage, at Q kan udtrykkes på formen 1(p) X K(h) (1) (50 feet) ved multiplikation med 50/w. De herved fremkomne Q-værdier afsat tes nu i et koordinatsystem som funk tion af e/w, og en lineær funktion skøn nedes grafisk. Q-værdierne henfortes nu til en standardværdi af e/w, og pro cessen fortsattes. Efter at alle faktorer var elimineret, gentoges processen, og nødvendige korrektioner indførtes. Til sidst simplificeredes udtrykket så meget som muligt under hensyn til fejlenes størrelse. Herved fandtes: 105w (1 ± e/w) (1-3w/ 41)(l-p/3) ktjjh h (2) varierer indenfor de i tabel II angivne grænser, idet man endvidere må fast- 28 DANSK VEJTIDSSKRIFT

17 VINTER LAPPE MATE RI ALE IIIjfr )>ICOMAC til vinterlapc ISLANDS BRYGGE 41. KØBENHAVN S. ASTA 2800 AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER Sølsted ved Tønder Dortheasminde pr. Uldum Randers Ringsted Tømmerup på Amager ICOMAC leveres fra vore fabriker i vendeligheden forringes. ICOMAC kan lagres i ugevis uden at an derlag uden klæbning. ICOMAC kan udlægges på renfejet un selv i frostvejr. asfalt, som er letbeorbejdelig, ICOMAC er en koldt udlæggelig pulver A7

18 A8 Ve5f for 5forebU: øst for Storebælt: Tlf. 637 Tlf Vosingerd 132. SILKEBORG Enhøjvej 9, Allerød OJ STILLE5 PÅ LICENS VERDEN OVEP, dah nak,ia&. sikkerhedsrcekverkel, der sparer mere end del koster DANSK AUTO-VÆRN 0

19 sætte 0.4< ejw < 1.0 og 0.12 <wji <0.4. Udenfor disse grænser er det uklogt at anvende formien. (2), der direkte rnodsvarer (1), kan omskrives til en form, der er mere eg net for beregning: Formel (3) angiver, at maxirnums strømmen pr. 10 feet bredde (w) kan variere mellem 500 og ktj/h i tørt føre, afhængig af de øvrige betingelser. En typisk værdi er Ca. 800 ktj/h pr. 10 feet. Effekt af tungere køretøjer. Formel (2) viser, at en tung last vogn, bus el. lign, i kapacitiv henseende er ækvivalent med 2.8 personbiler, når det drejer sig om udfletningsstræknin ger. Effekt af polifikontrol og -regulering. I fire forsøg anvendtes en politikon trol, som lod vognene køre frem skifte vis fra de to tilkorsler. Der iagttoges en gennemsnitlig forbedring på 15 % i forhold til den værdi, som kunne be regnesaf (3). Hastigheder. I hovedgruppen af forsøg voksede gennemsnitshastigheden med længden (I), se tabel III. Forøgelsen var størst for de vogne, der kørte igennem uden at flette ud. TABLE III.As EIC.UE SPEEDS TI4ROUGJ{ \ 1UAV1NG SECTION lveaving knglh (ft) Average spec,] (mileji,) Veaving vehicles Nen-weaving vehicles 00 SOl Bredden (w) havde kun en lille ind flydelse på hastigheden, men forholdet e/w havde betydelig virkning. Resulta Q. 4.9 (w + e) (4l 3w3 p) ktj/h l0.56+h) (3) terne i tabel III svarer til en værdi for efw på 0.6. Når den reduceredes til 0.5, faldt hastighederne med 0.8 mile/h. Når den hævedes til 0.7, lå hastigheden 0.7 mile/h lavere, og når den blev 1.0, sænkedes hastigheden yderligere 0.5 mile/h. Gennemsnitshastighederne i til korselskøerne varierede fra 3 til 5 mile! h. Anvendelse al resultater Sammenligning med observationer på rundkorsler. Nogle få målinger af maxirnums strømmen på eksisterende rundkorsler foreligger. I tabel IV er de sammenstil let med de fra formel (3) beregnede værdier. Det ses, at overensstemmelsen er oneget god for Hyde Park Corner s ved kommende, mens Chiswick rundkørs lens værdier ligger Ca. 20 % under de af formel (3) beregnede værdier. Det kan skyldes dels tilstedeværelse af cyk lister, dels at udformningen af rundkørslen er mindre hensigtsmæssig. Kapacitet af en rundkorsel. De fundne resultater for et enkelt ud fletningsafsnit tillader ikke beregning af rundkørslers kapacitet med tilstrækkelig sikkerhed. En vis vekselvirkning mellem de enkelte afsnit må forudses. Det er da også velkendt, at rundkorsler har en til bojelighed til at,,gå i baglås på en måde, som ikke kunne forkeomme ved forsøgene. Det synes nærliggende at an tage, at den fundne maximumsstrom ikke kan overskrides i praksis. DANSK VEJTIDSSKRIFT

20 TABLE IV CoIPAIusoN OF OBSERVED MAXDIUM FLO\VS Os EXISTINa l.oundabouts WITH PREDICTED \XLUES Veaviag seetion \Veaving widtli (ft) A verage entrv width (ft) \eaving length (ft) Proportion weavlilg Pro. f)ortio iiiediums heavios, iiielud ing huses i reclictecl i mx i JOUI 0 flow (vehh) ()lmseived i IOIXIIIIUII) flow (veh Ii) Hyde Park Corner Hyde Park Corner (trial lavout) W i,) 3;-) ) 0 SS OSS M (J.9 3,400 3,350 Chiswiek Rouiiclaboutt N Chiswick Roundahoutt E Chiswick Roundaboutt S Chiswick Roundaboutt W )j 0.21% % , S0 2, I. 2, ,300 Junction of Great West I{oacl and Chiswiek High Road. Estimitated. Optimale dimensioner af en 4 vejs-rundkorsel. Formel (2) kan benyttes til bestem melse af de fordelagtigste dimensioner for en 4 vejs-rundkørsel, når det om skrevne kvadrat er givet (se fig. 1). Som et simpelt eksempel antages, at tværmålet af midterpartiet er lig udfiet Qt=C 1+ 2w=a 1a = /3:1 di ligger i yderkanten af gvldighedsorn rådet for formien for Q. Konklusion 1. Trafikrnængdcn på Ca. 800 ktj/h pr. 10 feet bredde af udfletningsafsnit tet kan afvikles under gode betingelser (dagslys, tørt føre, ingen cyklister). ningslængden 1, og at forholdet e/w er 2. Fugtigt føre kan forventes at konstant for alle fire udfletningsafsnit. ducere den opnåelige trafikafvikling i Idet a er siden i det omskrevne kvadrat, udfletningsafsnittet med 10 %. Også har man andre faktorer, såsom cyklister og mor- (4) ke, vil reducere maximurnsstrommen. For en fast værdi af I er Q givet ved 3. Hastighederne gennem udflet ningsafsnit varierer fra 9 til 15 mile/h, >< w (1-3w/4l) (5) med de højeste værdier for de længste hvor C er en konstant. Ved hjælp af afsnit. (4) elimineres w i (5), og differentia 4. Rundkarsler må dimensioneres tion med hensyn til i giver for inaxirnalbelastninger væsentlig der de ved (3) beregnede Analyse af resultater af denne art som betingelse for maximum af kan Q. man med fordel udføre ved successive approximationer i stedet for ved Man finder i = 0.52 a og w = 0.24 a. Heraf følger videre, at maximal kapa flerdimensionale regressionsanalyser. citet opnås for w/l Denne vær- N. Jørgensen re un DANSK VEJTIDSSKRIFT

21 Hvid eller sort. Beton eller asfalt DK De to overskrifter dækker ikke ganske hinanden, eftersom vi i Danmark har lyse asfaltbelægninger. De problemer, man kommet ind på ved besvarelsen af de stillede spørgsmål, er imidlertid be slægtede og svarer til dem, der er be handlet i artikler i det schweiziske tids skrift,,strasse und Verkehr. I nr. 8 (1958) side 353 skriver F. Germaim om,,warum flexibler Strassenaufbau., og i nr. 13 (1958) side 561 supplerer yr Leins og R. Joos med en artikel,.starr oder flexibel.. I det følgende gengives hovedindholdet af begge artik ler. Germanns første afsnit hedder: Færdsiens dynamiske virkning. I løbet af de sidste årtier er færdslen ikke alene vokset i antal, men den er også blevet tungere og frem for alt hur tigere. Den dynamiske virkning beror på, at forholdsvis små arealer af vejoverfladen i løbet af årene bliver udsat for kortvarige og altså stodvise påvirk niriger i nieget stort antal. Belægningen bor derfor dirnensioneres, således at den er i besiddelse af tilstrækkelig stor masse og elasticitet til at kunne modstå disse stod, og således at den har tilstrækkelig plasticitet. Den moderne færdsels dynamiske på virkning vedrører imidlertid ikke alene slidlaget, den går helt ned i de dybere liggende lag og formår selv i undergrunden at fremkalde en kvalitativ æn dring af begyndelsestilstanden som f. eks. omlej ringer af de enkelte korn, blivende deformationer o. s. v. Færd slens dynamiske påvirkning er som be kendt proportional med kvadratet af hastigheden, hvorfor kørebanens jævnhed spiller en meget stor rolle. Ujævn lieder kan frembringe store stødpåvirk ninger, selv på gode helægninger regner man med et stødtillæg på mellem 20 og 40 %. De største ujævnheder i en be lægning har imidlertid ikke deres årsag i et ujævnt slidlag, men i en uregelmæs sig undergrund. Selvfølgelig kan ujævn hedeme også skyldes uregelmæssigheder ved udførelsen af slidlaget, f. eks. en uensartet komprimering. Det er derfor vigtigt, at undergrunden behandles i overensstemmelse med de nyeste erfa ringer. Overbygningens opbygning og virkemåde. En moderne vejbelægning består i almindelighed af 3 lag: øverst selve be lægningen, dernæst det øverste bærelag og til sidst det underste bærelag (frost beskyttelseslaget eller hundsikringsla get). Belægningens tykkelse bestemmes af den forventede færdselsbelastning samt af undergrundens bæreevne og frostfarlighed. Frostbeskyttelseslaget er udsat for mindre påvirkninger end det ovenover liggende bærelag. For at undgå stær kere sætninger er det derfor vigtigt, at bærelaget udlægges i vandrette lag, der komprimeres omhyggeligt hver for sig. Det ovre bærelag har den opgave at danne et fast grundlag for selve belæg ningen og at fordele såvel de statiske som de dynamiske kræfter fra færdslen ud over frostbeskyttelseslaget, således at dette får en mindre påvirkning. Selve belægningen stilles der store fordringer til. Den må kunne udholde millioner af stodpåvirkninger fra færd slen; desuden skal den kunne optage bremsekræfter og rystelser uden at tage skade, f. eks. må den ikke revne eller DANSK VEJTIDSSKRIFT

22 blive instabil. Slidlaget skal beskytte overbygningen og undergrunden imod nedsynkende vand. Dets ruhed skal selv under slette vejrforhold være en sådan, at man med sikkerhed kan køre derpå. Slidstyrken må naturligvis heller ikke være for ringe. Vurdering af bøjelige og sfive belægninger. Forskellen mellem bøj elige og stive belægninger hidrører fra de anvendte bindemidler. I modsætning til cement bevarer bituminøse bindemidler en vis elasticitet og plasticitet, hvilket mulig gør det for bojelige bærelag at tilpasse sig den konsolidering, der i tidens løb sker med overbygningen og undergrun den. Sætningen kan ofte skyldes en util strækkelig eller uregelmæssig kompri mering af frostbeskyttelseslaget eller af undergrunden. Disse sætninger kan undgås ved et omhyggeligt komprime ringsarbejde. Derimod kan man ikke undgå nogle mindre sætninger som for årsages af, at undergrunden nu skal til passe sig nogle nye belastningsforhold. Medens sætningerne fremkalder rev ner og pladevandringer i stive belæg finger, er det ofte muligt for bøj elige belægninger at tilpasse sig sætningerne uden at tage skade. Denne fordel for de bøjelige belægninger kan man imid leritd kun udnytte fuldt ud, hvis de øverste lag udføres etapevis. Derfor åb nes vejen allerede for færdsien, når det første biturninøse lag er udført. I løbet af en vis tid vil færdsien give overbyg ningens underste lag en efterkompri mering. De uregelmæssige sætninger, som måtte opstå, kan så afrettes og der på udlægges det egentlige slidlag. For stive belægningers vedkommende er en sådan etapevis udførelse af belæg ningen ikke mulig. De stive belægninger kræver ensartede understøtningsforhold. Dette kan man kun sikre sig ved hjælp af udstrakte geotekniske undersøgelser, som ved uensartet jordbund vil kræve en stor indsats. Ved store arbejder som f. eks. motorveje mener Germann, at det slet ikke kan lade sig gøre, fordi planum i disse tilfælde må færdiggøres på længere strækninger ad gangen, hvil ket medfører, at regnbyger eventu elt kan forstyrre den opnåede kompri mering. Ved de stive belægninger bliver kon tinuiteten afbrudt ved fuger. Selvom man bruger dybler, så har man ikke en forbindelse, der kan overføre bøjnings spændinger. Der opstår derved fare for, at pladeendernes nedbøjning kan pum pe fint materiale væk fra frostbeskyttel seslaget. Dette forringer frostbeskyttel seslaget og dermed understotningen af pladerne. Pladeendernes bevægelser be virker en omlejring af kornene i frost beskyttelseslaget, hvilket medfører hul rum under pladeenderne og dermed dårligere understøtning for disse. Føl gen må i årenes løb uden tvivl blive, at betonpladerne går i stykker i nærheden af pladeenderne. De såkaldte sveller, der lægges som forstærkninger under fugerne, giver ikke nogen blivende sikkerhed, da der så blot kommer revner i nærheden af svellernes kanter. Desuden kan man ved anvendelsen af sveller stille sig tviv lende overfor frostsikringslagets ensar tede komprirnering. Det har været nærliggende, at man i de sidste år har forsøgt at stabilisere frostsikringslaget med bitumen for på den måde at få bedre understotning for betonpladerne. Metoden er imidlertid så fly, at man endnu ingen endelige er faringer har med den. Det må dog an ses for temmelig sikkert at sådanne sta biliserede lag i tidens løb, når bitume nen er hærdnet, vil revne i nærheden af 32 DANSK VEJTIDSSKRIFI

23 fugerne og deltage i betonpladerncs be vægelser under trafikkens indvirkning. Det bedste, man kan håbe, er, at betonpladens ødelæggelse bliver forsinket nogle år. Sammenligning mellem betonbelæg ningers og bifuminøse belægningers køreegenskaber. Betonbelægningen har i begyndelsen en stor friktionskoefficient. Med tiden formindskes den imidlertid, idet der af lejres gummipartikler fra dækkene og olie fra bilernes motorer. I denne sam menhæng må man ikke overse, at frik tionen altid står i omvendt forhold til sliddet. Det er derfor nødvendigt at finde et kompromis imellem belægnin gens levetid og friktion. Biturninose be lægninger kan nu til dags fremstilles i alle former fra sandpapirsstruktur til de meget åbne synligt ru belægninger. De har den fordel, at de for forholdsvis få penge og uden væsentlige hindringer for færdsien kan forsynes med nye slidlag. Denne mulighed til enhver tid at kunne forny slidlaget, hvilket man ikke kan for en betonbelægning, sætter man stor pris på. Korebaners tilisning spiller en stor rolle for færdseissikkerheden. Erfarin gerne viser, at brolægning og beton tid ligere bliver glat end bituminøse belæg finger. De sidstnævnte bliver desuden hurtigere isfri. Betonbelægningernes lyse farve kan ikke bruges som et argument imod de bituminose belægninger. På de tids punkter, der er mest ugunstige for færd slen, d. v. s. om natten og i regnvejr, er der nemlig ingen forskel på de to belæg finger. Den refleks, der gerne tales om i denne sammenhæng, er nemlig ikke afhængig af belægningens farve, men af dens ruhed. Jo glattere en belægning er, desto mere spejler den, ligegyldigt DANSK VEJIIDSSKRIFT om det er en betonbelægning eller en bituminøs belægning, og ligegyldigt om den er lys eller mørk. En betonbelæg ning, der ikke er farvet, virker derimod ubehagelig i stærk solskin, derfor farver man nu til dags betonbelægninger. For fatteren gør dog opmærksom på, at bi tuminøse belægninger nu til dags også kan gøres lysere end tidligere. De hvide linier, såvel midt på kørebanerne som ved deres kanter, er særdeles kontrastige ved mørke belægninger; derfor farves betonbelægningerne på de nyere tyske motorveje mørke med forskellige tilsæt finger. En betonbelægning, der opfylder alle forskrifter med hensyn til jævnhed, vil være tilbøjelig til at blive ujævn ved alle tværfuger. Erfaringerne fra de tyske motorveje har vist, at forsøg på at re parere ujævnhederne ved fugerne med bituminost materiale ikke er lykkedes. Kørslen på bituminøse belægninger er blødere og derfor behageligere; dette skyldes på den ene side, at der ikke er fuger, og på den anden side at disse belægninger i større grad kan optage stød. Der opstår ligeledes mindre støj ved kørslen på bituminose belægninger end ved kørsel på betonbelægninger. Kombinerede byggemåder. Det er nærliggende at forsøge at kombinere de bituminose slidlags ud mærkede køreegenskaber med beton belægningers ubestridelige fordelagtige re trykfordelende evne. Dette er i mange tilfælde prøvet i udlandet og tildels også i Schweiz; men på langt sigt synes der ikke at være fordele ved denne byggemåde. Det skyldes, at de biturninose belægninger ikke er i stand til at følge betonbelægningen i dennes temperaturbevægelser uden at revne. Desuden medfører de lodrette bevægelser i be tonbelægningen revner i den overlig 33

24 gende bituminose belægning. Et gen nemgående betonfundament uden fu ger vil med tiden revne, og man undgår heller ikke på denne måde revner i den bituminøse belægning. I specielle tilfælde, f. eks. ved meget dårlig underbund, kan forholdene even tuelt ligge lidt anderledes. økonomisk sammenligning. Den ofte fremsatte påstand, at en betonbelægning er billigere end en bi tuminøs belægning, stemmer ikke. Sam menligner man f. eks. en bituminos be lægning på 8 cm tykkelse på et stabili seret bærelag med en betonbelægning, så viser det sig, at meromkostningerne for betonbelægningen allerede inden for 20 år vokser til et beløb, der er større end omkostningerne for en fuldstændig fornyelse af hele den biturninøse belæg ning. Forskellen er i virkeligheden end nu højere, fordi man ved den bitumino se belægning efter denne tids forløb ene og alene behøver at erstatte slidlaget. Denne bekostning kan imidlertid alle rede bestrides af et beløb, der svarer til renterne af merbekostningen ved betonbelægningen. Ved betonbelægninger må man yderligere regne med en årlig vedligeholdelsesomkostning på 6 til 8 øre pr. m2. Rent bortset fra det finan sielle medfører dette vedligeholdelses arbejde på betonbelægningerne mange gener for trafiken. En undladelse af at vedligeholde fugerne i 6 7 år havde meget drastiske virkninger på de tyske motorveje. Den tidligere almindelige opfattelse, at man ved betonbelægnin ger kunne spare på underbygningen, har med al tydelighed vist sig forkert. Anbringelse af for tynde frostbeskyttel seslag under de tyske motorveje fra før krigen har allerede kostet enorme sum mer. Man er nu gået over til at stabili sere de øverste 10 til 15 cm af frostbe skyttelseslaget med cement eller bitu men, helst det sidste da denne stabili sering er mere eftergivende end cementstabilisering. Den økonomiske sammenligning imellem betonbelægninger og bitumi nøse belægninger viser, at der ikke er stor forskel mellem dem, forudsat at de er udført lige stærke. Dimensionering af bøj elige belægninger. Forfatteren har forsøgt ad empirisk vej at finde en sammenhæng imellem belægningstykkelse og færdselsbelast ning F (F er antallet af køretøjer pr. døgn). Han kommer derved til en tom melfingerregel, der siger, at vægten af den bituminøse belægning M = 4 F kg/m 2. Forsøgssfrækninger. Forsøgsstrækninger er dyre, og det varer længe, inden man ser nogle re sultater. IVlan kan desværre heller ikke afvente resultaterne fra AASHO ROAD-TESTS, da disse resultater først vil foreligge i De tyske mo torveje på ialt km er i virkelig heden de bedste forsogsstrækninger. Desværre er der kun offentliggjort lidt talmateriale vedrørende skaderne på de tyske betonveje. Man ved imid lertid, at på strækningen Karisruhe Mannheim er ca. 75 % af alle plader i de yderste vognbaner og 30 % af overhalingsbanerne revnet. På stræk ningen Karlsruhe Stuttgart-Ulm er ca. 50 % af alle plader beskadiget. Forfat teren mener, at disse værdier svarer til gennemsnitsværdierne for alle førkrigs tids motorveje i Tyskland. En stor del af skaderne skyldes for svagt dimen sioneret eller for dårligt udført under bygning, eller også er grunden util 34 DANSK VEJTJDSSKRIFT 1q59. 2

25 strækkelig fordybling og armering. Det er imidlertid også bekendt, at yngre be tonbelægninger har udvist store skader. På strækningen Frankfurt Köln, som blev taget i drift i 1940, er der så man ge skader, at hele strækningen må anses for ødelagt. Det nævnes også, at man på strækningen Frankfurt Wiesbaden har en betonbelægning, der kun er 4 år gammel, men som allerede er fuld af revner, medens den i tilslutning lig ggende bituminøse strækning, der skal bære nøjagtig den samme færdsel, ikke har nogen som helst skader. Der peges på, at det tyske trafikmi nisterium i maj 1958 gav lov til at re parere beton-motorveje, der var gået i stykker, med bituminøse belægninger. De stive belægninger havde også i Schweiz mange tilhængere, fordi de be tonbelægninger, der hidtil er udført, svarer meget godt til den færdsel, der er i øjeblikket. Til misrekommandering af de bituminøse belægninger nævnte man tit gamle overfede overfladebe handlinger, som i sin tid er blevet la vet for en ringe bekostning. Retfærdigvis kan man ikke sammenligne en 16 til 22 cm tyk betonbelægning med en bituminos belægiiing, der kun er 2 til 10 cm tyk. Til slut omtales den kolos sale fremgang, de bøjelige belægninger har haft i motorvejenes,,klassiske land: U.S.A. Siden krigen er de bitu minøse belægninger på vejene for stærk færdsel vokset fra ca km til Ca km. Tilvæksten fal der på moderne motorveje med stor kapacitet såsom TURNPIKES i mange stater. New Jersey turnpike, som blev åbnet i 1951, har verdens største færdsel. Den er 190 km lang og har en bøjelig belægning bestående af: 4 cm slidlag, ¼ cm bindelag af asfalt beton og 20 cm macadambærelag. I det samme tidsrum aftog betonbelæg ningerne fra ca km til Ca km. Der blev dog i samme pe riode lavet Ca km nye beton belægninger. Gerrnann drager følgende konklusioner Fugerne i betonbelægninger er sta dige kilder til skader. De forskellige understøtningsforhold i plademidten og ved pladekanterne må før eller se nere føre til ødelæggelse af hetonpla den. En,,organis:k sammenhæng mel lem overbygningen og den eftergivende undergrund kari kun nås ved en bøjelig belægning. Det vil sikkert være uret færdigt at afslutte sammenligningen imellem stive og bøjelige belægninger, hvilken sammenligning på grund af forholdene i dag falder ud til ugunst for betonbelægningerne, uden at se til bage på de hetonbelægninger, der blev fremstillet i tyverne og trediverne. Uokonorniske og i høj grad manuelle blandemetoder og udlægningsfrern gangsmåder forhindrede den gang de flexible belægningers udbredelse. Der for blev med god ret de første motor veje lavet af beton. Disse betonbelæg finger svarede fuldt ud til den trafik, man havde den gang og har sikkert en betydelig andel i landenes økonomiske udvikling. På grund af den uhyre op gang i færdslen efter krigen slår disse belægninger ikke mere til. De er blevet,,trætte og går under den voksende dynamiske påvirkning deres undergang i møde. Erkendelsen af de dynamiske færdselskræfters påvirkninger, hvilke påvirkninger sikkert stadig vil tiltage, tvinger os nu ved nye veje til at an vende bøjelige belægninger. D\NSK VETTII)SSKRIFT

26 Betonbelægninger er dog på deres plads, hvor der udelukkende er tung og langsom eller hvilende færdsel. Det te er især tilfældet ved egentlige mili tære veje, som har megen færdsel med køretøjer med larvefødder eller for holdebanerne på motorvejene. Ved udførelsen af overbvgningen til veje især ved belægninger til det frem tidige net af nationalveje i Schweiz bor kun rene tekniske forhold være afgø rende. Det ville absolut være ilde an bragt at lade rent økonomiske eller po litiske betragtninger være afgørende. Den belægning, der teknisk set garan terer optimale forhold med hensyn til varighed, færdselssikkerhed og hensigts mæssighed, bor anvendes ved bvgnin gen af motorveje. Germann slutter sin konklusion med at udtale, at cement ikke desto mindre alligevel vil blive brugt i moderne vejbygning nemlig til broer og lignende hvgværker. Det er langt fra alle, der er enige med Germann i de synspunkter, han har luftet i sit indlæg, og dette har da også fremkaldt en artikel af Leins og Joos, som nu skal refereres. Forfatterne begynder med at fastslå, at der ikke findes noget absolut for kert eller rigtigt. Den ubekendte faktor ved udbygning af moderne veje er min dre konstruktions- eller udforelsesme toderne end skønnet over den fremti dige færdsel. Dette skøn er nemlig af altovervejende betydning for vejbyg ningen. Når forfatterne griber ind i den schweiziske diskussion sort kontra hvidt, ligger det ikke i, at de mener, at schwei zerne ikke selv kan klare problemerne, men i, at man har benyttet resultater fra tyske veje. Når man betragter de 36 tyske motorveje som forsøgsstræknin ger og henter beviser fra dem, må maxi regne med kritiske indvendinger fra tysk side. I begyndelsen af trediverne, da den moderne vejbygning blev født, og den moderne trafik opstod, havde man ikke nogen praksis at bygge på. Næsten al lasttrafik gik den gang med bane, og biler var nærmest en sjældenhed. Så vel vejbygningsfirmaer som vejmvndig heder havde kun få erfaringer. Man savnede specialmaskiner og uddanne de fagarbejdere, og man anede ikke, at færdslen ville tage så stort et opsving, som den siden har taget. Da man be gvndte at bygge motorveje, fastlagde man under hensyntagen til automobilbygningen vejregler, som man imidler tid ikke mere anerkender. Grundlaget for alle statiske og dynamiske kræfter i vejbvgningen var 8 t akseltrykket. I de 15 år, dette var gældende som maksi mum, holdt motorvejene særdeles godt. Da det tilladelige akseltryk blev sat op til 10 t og senere til 10,5 t for dog se nere igen at blive nedsat til 10 t, fik man, hvis man regner med et vist overlæs en stigning i forhold til op rindelige akseltrvk på ca. 30 %. Der til kommer, at de tyske motorveje har måttet bære meget tunge specialtrans porter f. eks. skibsdele, der vejede me re end 100 t, og som skulle transporte res på alle mulige årstider også på den for vejen mest ugunstige. Endnu i dag tillades enkelte transporter på motor vejene med mere end 20 t akseltryk endda på alle tider af året. Det kan vejene ikke tåle. Heraf kan kun drages en eneste slut ning: Den, der vil bestemme, hvilken konstruktion, der skal udføres under korebanens overflade, må nødvendig- DANSK VEJTIDSSKRIFT

27 .A9 AALBO RG KØBENHAVN DANALITH s Al ARHUS Betonbelægninger å industriarealer 0

28 VALD. HANDBERG S Stenhuggerier & Stenbrud AIS Hov.dkontor: DANTES PLADS 33 - KØBENHAVN V Indehaver af Hainmerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm Brosten - Kantsten - Skærver - Stenmel etc. Telefon C Telefon C Traktor Snekaster klarer snelæsningen hurtigst De sparer tid, penge og mandskab med LAIGAARD TRAKTOR SNEKASTER med den store kapacitet, som sikrer en effektiv ryd ning på 2 4 m3 Pr. minut. LAIGAARD SNEKASTER er gennemprøvet og anbe falet som alle kvalifetspro dukter fra MGAAI?D FABRIK FOR VEJMASKINEJR Mejigade 38 - AARHUS - Telf A 10

29 vis først fastsætte, hvilke maksimale akseltryk, der kan ventes på kørebanen. At de tyske motorvejes nuværende til stand kan fremkalde bekymringer skal ikke skjules. Men også her gælder det, at man først må se på de enkelte fak torer og derefter drage sine konklusio ner. Motorvejene ved Mannheim hø rer til de stærkest belastede. Man har talt indtil køretøjer pr. døgn, hvoraf et stort antal lastvogne. Over halingsvognbanerne har ikke så store skader som de øvrige vognbaner, hvil ket beviser, at det drejer sig om be lastningsskader. På strækningen Karlsruhe Stuttgart er færdslen ikke så stor. Imidlertid kø rer der netop på denne strækning last biler med flere tusind tons grus pr. dag. Alle de omtalte belægninger består af 22 cm tykke betonplader, hvis læng der ligger mellem 8 og 12 m. Stræk ningen fra Mannheim til Karisruhe er en af de ældste strækninger og har hverken dybler eller armering. Det utilstrækkeligt komprimerede planum består for storstedelens vedkommende af enskornet sand med højtliggende grundvandsspejl. Strækningen fra Karisruhe til Mann heim er i løbet af de sidste 6 år flere stedei repareret. Man er derved blevet klar over, at skaderne næsten udeluk kende skyldes undergrundens utilstræk kelige bæreevne og ikke dårligt frem stillet beton. Den største ulempe ved belægningen er, at den mangler dybler og armering. Pumpning som årsag til brud har ikke kunnet konstateres. Ska derne imellem Stuttgart og Karlsruhe har først vist sig i større udstrækning i foråret De skyldes, at det i to brudsperioden var nødvendigt at lede hele færdslen fra de meget benyttede Bundesstrassen 35 og 10 ind på denne motorvej. Enhver sammenligning mellem køre egenskaberne for betonveje og bitumi nose veje må udskydes, indtil de to slags belægninger kan prøves under ganske ensartede betingelser. Man har anlagt sådanne forsogsveje i Tyskland, men der vil endnu gå nogen tid, inden re sultaterne kan foreligge. Forfatterne meddeler, at de har er faring med bygning af såvel betonveje som bituminøse veje. En endelig afgø relse af, hvilken slags belægning man bør foretrække, synes dog at stille de samme problemer som løsningen af en ligning af højere grad med flere ube kendte. Der vil altid være flere løsnin ger, som alle er rigtige. Forfatterne slutter med et par ord om betonens anvendelse som vejbelæg ning. De tror på, at trods alle modar gumenter må stærkt belastede veje for fremtiden stadig bygges med beton. Om det skal ske på den klassiske måde kan blot ikke afgøres i øjeblikket. Der sluttes med et citat fra Ober bachs,,teer- und Asphaltstrassen bau :,,Cementbeton vil ved udbygning af eksisterende kørebanebelægninger ikke spille nogen rolle. Anderledes er det ved nyanlæg af veje. Her er cementbetonen den ideale belægning. De forskellige byggemåder konkurrerer i og for sig ikke, men supplerer hinanden, og hver byggemåde indtager sin bestemte plads i vejbygningen bestemt ved sine karak teristiske egenskaber. Da Oberbach er et af de største,.navne indenfor asfaltvejbygningen, kan betonvejs-tilhængerne kun være tilfreds med denne udtalelse. DANSK VEJTIDSSKRIFT

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje I henhold til lov om offentlige vejes 62 og lov om private fællesveje 8, 23, 79 m.fl., fastsættes regler for vintervedligeholdelse og renholdelse

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3 AABENRAA KOMMUNE BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Introduktion

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Stormbox installationsvejledning

Stormbox installationsvejledning Stormbox installationsvejledning Generelt STORMBOX-kassetterne skal installeres i overensstemmelse med denne montagevejledning samt evt. lokale forskrifter.. Store mængder af vand infiltreres på et koncentreret

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regler for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, for de af Tårnby Kommunalbestyrelse bestyrede veje, stier og pladser, samt de i Tårnby

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner koordinatsystemer Brug af grafer koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner ligninger med ubekendte Lavet af Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus. Redigeret af Hans Pihl, KVUC

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget Dato 22. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/13469-10 Side 1/7 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Bilag 4: Beregning af vejslid

Bilag 4: Beregning af vejslid Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Anvendelsesområder for asfalt

Anvendelsesområder for asfalt Afsnit 1.3 Side 1 af 8 1. oktober 2002 Anvendelsesområder for asfalt Asfalt anvendes overvejende til anlæg og vedligeholdelse af færdselsarealer på veje, pladser, stier, broer m.v. Desuden anvendes asfalt

Læs mere

Gennemførte udvidelser

Gennemførte udvidelser Sideudvidelser af motorveje Finn Thøgersen Vejdirektoratet NVF Vejens konstruktion, Stavanger 2014 Gennemførte udvidelser Vej udvidelse længde åbning M14 Jægersborg - Gl. Holte 4 6 7 km 1997 M10 Motorring

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED JULI 2014 BRØNDERSLEV KOMMUNE INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED UDBUD AF SNERYDNING 2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2014

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering

Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE Når en bilist opdager en fare på vejen - legende børn, en hund, der løber på kørebanen, en kvinde i kørestol eller lignende - vil man forsøge at undgå ulykken.

Læs mere

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en

Læs mere

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos

Læs mere

Retningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier

Retningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier Bilag C: Retningslinjer for tilstandsregistreringer kørebaner og cykelstier Retningslinjer vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier 1 1. Generelt 1.1 Registreringsomfang Det antal m 2 som

Læs mere

Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og at afgørelsen derfor er ulovlig.

Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og at afgørelsen derfor er ulovlig. Dato 6. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13707-4 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret mv. til Hybenrosevej Vejdirektoratet

Læs mere

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere