Aalborg Stiftsavis. Thyborøn, Tørfisk, Tro. Biskoppen fylder 60. Fyr din coach og stop navlepilleriet! Konfirmander på lederuddannelse

Transkript

1 Aalborg Stiftsavis 21. ÅRGANG NR Thyborøn, Tørfisk, Tro Biskoppen fylder 60 Fyr din coach og stop navlepilleriet! Provst giver stof til eftertanke Konfirmander på lederuddannelse

2 ORD TIL EFTERTANKE Fyr din coach og stop navlepilleriet! TEKST: CARSTEN BØGH PEDERSEN, PROVST, HADSUND PROVSTI FOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN Fyr din coach og stop navlepil- men selvhjælpsbøger. Vi går ikke som coaching og storsælgende leriet! Opfordringen har jeg ikke til bekendelse, vi håber ikke på selvhjælpsbøger, der på forskellig hentet ud af den blå luft, men hos frelse, men vi håber på selvreali- vis forsøger at hjælpe os med at psykologiprofessor ved Aalborg sering, siger Brinkmann. mærke efter. Hold op med det! Universitet Svend Brinkmann, For i forsøget på at udvikle os til som for et par år siden udgav en Som konsekvens af al denne det bedre, risikerer vi i stedet at bog med titlen Stå fast et opgør selvdyrkelse og navlepilleri udvikle os til usikre og selvop- med tidens udviklingstrang jeg risikerer vi ifølge Brinkmann, at tagede børnevoksne, der knap har først fået bogen læst nu, så blive enormt egoistiske og i sid- nok når at indrette os efter den for mig er den ny og dens bud- ste ende måske endda mentalt nyeste trend, før vi halser af sted skab stadig aktuel. syge. Også selvom en stor del af efter den næste. selvhjælpslitteraturen påstår, at Ifølge Brinkmann er det vigtigt, man bliver et bedre menneske Når coachen og selvudviklingsbøl- at vi snart bliver opmærkesom- af at granske sig selv og finde gen opfordrer dig til at kigge indad me på, hvad der sker med os i et ind til, hvem man virkelig er. for at finde svarene på livets eksi- samfund, hvor tanken om evig Man skal elske sig selv, før man stentielle spørgsmål, optræder de udvikling, forbedring og vækst kan elske andre, er en sætning, efter min mening som skrædder- Hver dag året rundt er ca gennemsyrer ethvert område vi hører hele tiden, men det tror ne i Kejserens nye klæder. Sva- danskere sygemeldt på grund af af livet. Arbejdsmarkedet efter- hverken Brinkmann eller jeg på. ret ligger inde i dig selv, lyder det stress, sagde de i radioen forle- spørger ansatte, der er»fleksi- Han er psykolog, jeg er præst, så fra coachen og selvudviklingsbøl- den !! Det lyder jo som ble«og»omstillingsparate«, og vi anskuer måske tingene lidt gen. Men nej, svaret er ikke inde i en folkeepidemi, hvilket umid- det er en tendens, som flyder forskelligt, men jeg kan virkelig dig selv - der er ikke noget derinde delbart virker mærkeligt, når over i privatlivet. Vi dyrker os anbefale læsning af bogen. ud over organer, som Brinkmann vi samtidig ved, at vi danskere selv og tanken om konstant opti- udtrykker det. Han opfordrer os til aldrig har arbejdet så lidt som mering i så høj grad, at det ifølge Brinkmann betegner malende at stå fast og skue tilbage i stedet nu og aldrig har haft så meget Brinkmann tåler sammenligning vores tid som en»accelererende for frem og det råd vil jeg gerne ferie og fritid. Noget tyder i hvert med en ny religion. Vi er blevet kultur«, hvor alting helst skal gå give videre. fald på, at det ikke er for meget guder i vores egen trosretning. hurtigere og hurtigere. Man skal arbejde, der giver os stress. have fødder og må helst ikke slå For mig at se er vores hovedpro- Vi har erstattet det kristne tan- rødder. Man må endelig ikke have blem, at vi har glemt Gud, og Jeg tror årsagen gemmer sig et kesæt, hvor livet handler om at haft sit arbejde i for mange år, for derfor søger vi i blinde efter vores helt andet sted ja, måske det nærme sig Gud, med en psykolo- så sidder man jo fast. Samtidig menneskelige hjemsted. En kendt ligefrem ville være bedre for gisk livsanskuelse, hvor det ikke har vi aldrig været mere optagede grafittig på væggen lyder: Hvis vores mentale velvære at arbejde er Gud, der er i centrum, men os af at finde svar på spørgsmålet: svaret er Jesus, hvad er så spørgs- noget mere og gå mere op i vores selv. Vi går ikke til præsten, men»hvem er jeg?«og mange bruger målet? jeg tror vi efterhånden pligter og medmennesker end os til coachen, terapeuten eller psy- en stor del af deres tid på at lede kender spørgsmålet nu og svar- selv. Ja, som min overskrift lyder: kologen, og vi læser ikke Biblen, efter svar gennem fænomener ret er stadig det samme! + NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT FRATRÅDT NYANSATTE Paul Chr. Arnbak, Oue-Valsgaard Hanne Munk, Arden, Oue-Valsgaard, Vebbestrup, Rold, Astrup og Rostrup Rune Nørager Christensen, Øster Brønslev-Hallund Oral-Franciz Valsgaard Shaw, Ungdomspræst, Sankt Hans, Sankt Olai Mikael Byrial Jensen, Hasseris Jesper Wiborg Andersen, Sjørring-Thorsted Hanne Munk, Oue-Valsgaard Hanne Svensmark, Dronninglund-Dorf Rune Nørager Christensen, Sankt Markus Oral-Franciz Valsgaard Shaw, Nørre Tranders Judith Legarth, 50% ungdomspræst, Aalborg Stift Jane Jelsbak, Arden, Oue-Valsgaard, Vebbestrup, Rold, Astrup og Rostrup Mikael Byrial Jensen, Hasseris, fratrådt anden stilling i Hasseris Skjoldborg-Kallerup Winnie Sella Huus, Vive-Hadsund 2 Aalborg Stiftsavis Nr

3 Årets Kirkefrivillige hædret på Nibe Festival Birte og Kjeld Fjorback blev hædret af biskop og festivalleder for deres store frivillige indsats i folkekirkens telt på Nibe Festival. TEKST OG FOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN For 11 år siden var Birte Fjorback indholdsrigt for rigtig mange repræsenterer dette. De udfylder kåret ægteparret Fjorback som med til at starte folkekirkens mennesker. Helt konkret har vi en væsentlig plads i Kirketeltet Årets Kirkefrivillige telt på Nibe Festival, og hun har på Nibe Festival også haft stor og deres indsats for unge men- været aktiv som frivillig koordi- fornøjelse af ægteparret. Utræt- nesker på Nibe Festival kan ikke Om prisen Årets Kirkefrivillige nator i teltet lige siden. Hendes teligt har de i mange år knoklet overvurderes. Prisen er indstiftet af biskop mand Kjeld Fjorback har taget i Kirketeltet på festivalen, og har Henning Toft Bro for at aner- samtlige nattevagter i det døgn- mødt både de frivillige og ikke Ægteparret fik overrakt hver kende og sætte pris på de mange åbne telt alle årene. mindst festivalens mange gæ- et diplom samt en skulptur af frivillige i folkekirken. Det er ster med åbne arme og varme, kunstneren Anne Lise Pedersen. andet år prisen uddeles. Den store indsats blev hyldet fortæller Peter Møller Madsen. under festivalen i et propfyldt En tydeligt rørt Birte Fjorback Om Kirketeltet kirketelt, hvor Birte og Kjeld Biskop Henning Toft Bro for- takkede for frivillighedsprisen, Folkekirken er hvert år tilstede Fjorback blev kåret som Årets klarer valget af Birte og Kjeld som hun modtog som en hyldest på Nibe Festival med et døgn- Kirkefrivillige 2016 af festival- Fjorback: til alle de frivillige i folkekirkens åbent kirketelt, hvor 51 frivillige leder Peter Møller Madsen og telt. tager imod de primært helt unge biskop Henning Toft Bro. Frivilligt arbejde er en væ- festivalgæster. Der er kaffe på sentlig del af folkekirkens dna. En dommerkomite bestående af kanden, mulighed for en snak og Birte og Kjeld Fjorback er sande Derfor er valget af Birte og Kjeld biskoppen, festivalleder Peter fodvask hver dag kl. 16. pionerer i deres store arbejde Fjorback som årets kirkefrivil- Møller Madsen og mediekonsu- med at gøre livet bedre og lige et godt valg fordi de netop lent Christian Roar Pedersen har Nr Aalborg Stiftsavis 3

4 Med vestenvinden Henning Toft Bro er om nogen fra Thyborøn. Han kan tune en knallert, kender smagen af salt i mundvigen og har været med i Danmarks ældste boyband, Tørfisk. Nu fylder den nordjyske biskop 60 år. Han glæder sig til at blive gammel, men ikke endnu. Kirken skal først gøres klar til næste generation. TEKST: HANNE MØLBY HENRIKSEN FOTO: LARS HORN/BAGHUSET Pressens Radioavis havde varslet storm. Fiskerbådene søgte ind fra havet en efter en, mens skyerne trak sammen over Thyborøn. Hennings far havde for længst fortøjet sin kutter. Det var hen under efteråret, en sjældent rå dag på den jyske vestkyst. Vinden flåede i byen. Salt og skumsprøjt stod ind over klitterne, og familien Toft Bro rykkede sammen i huset på Manøvej. Så hamrede det på døren. En kutter var forlist ud for byen, lød det. Strandet med hele sit mandskab i brændingen inde mellem to høfder. Hennings far sprang op. Kort efter stod han ude i vandet arm i arm med byens andre fiskere som i en kædedans på vej ud i det oprørte hav. Det billede har brændt sig fast på min nethinde, siger Henning Toft Bro, der var løbet op på toppen af klitterne sammen med sine brødre for at se. Min far og de andre mænd, der stod sammen i brændingen og forsøgte at redde deres kammerater. Det glemmer jeg aldrig. Fælles historie, fælles skæbne Henning Toft Bro har i det hele taget aldrig rigtig sluppet det forblæste lille fiskerleje mellem Vesterhav og Limfjord. Eller også har det aldrig sluppet ham. Aalborgs biskop er lidt af en hjemmefødning, der er rundet af sammenholdet, bibelhistorierne og den evige vestenvind i Thyborøn. Lige der, hvor Limfjorden løber ud i Vesterhavet. Min far og de andre mænd, der stod sammen i brændingen og forsøgte at redde deres kammerater. Det glemmer jeg aldrig. 4 Aalborg Stiftsavis Nr

5 i ryggen Nr Aalborg Stiftsavis 5

6 6 Aalborg Stiftsavis Nr

7 Som ung rejste han modstræbende fra sin barndomsby for at læse teologi i Aarhus. Og selv i dag synes han, at det blæser lovlig lidt inde i Aalborg. Her går ingen rundt med saltsmag i mundvigen. Til gengæld kan han lige akkurat se fjorden fra et hjørne af haven hjemme i bispegården. Og om aftenen kører han ofte forbi havnen for at sidde og kigge lidt mod vest og opleve den magi, der er ved vandet. Som barn af Thyborøn vidste Henning bedre end nogen, at havet også krævede sine ofre. Somme tider kom bådene ind med Dannebrog på halv oppe i masten. Så vidste hele byen, at de havde mistet en mand. Andre gange kom bådene slet ikke hjem. Men at stå oppe i klitterne den efterårsdag for mange år siden og se sin far og de andre mænd i det oprørte hav række ud efter deres kammerater, der skyllede rundt i brændingen som vraggods Det var forfærdeligt. Og forløsende. Fiskerne fra den forliste kutter blev reddet i land, og et lettelsens suk bredte sig fra drengene i klitterne ud over resten af sognet. Det var ikke sådan, at man gik og frygtede døden. Den var bare en naturlig del af livet. Vi kendte de ulykkelige fortællinger og vidste, at havet var en farlig arbejdsplads. De historier var vi fælles om i Thyborøn, siger Henning Toft Bro, der stadig bærer den lille bys sammenhold og følelse af fælles skæbne med sig som en grundtone i livet. Middagslur og søndagsskole Henning voksede op med tre brødre, en far på havet og en mor, der gik hjemme og fik verden til at hænge sammen, nynnende, blid og altid iført kjole. Der var flere hundrede kuttere i Thyborøn dengang, to søndagsskoler, et missionshus og ingen kro. Indre Mission stod stærkt på den jyske vestkyst. I familien Toft Bro bad man bordbøn og fik bibelhistorier som godnat-læsning. Og så holdt man søndagen hellig. Der blev ikke fisket på ugens syvende dag. I stedet skulle familien være repræsenteret til gudstjeneste og bagefter dække op hjemme i spisestuen med hvid dug og grydestegt kylling med agurkesalat og brun sovs. Over middag fik de voksne sig en lur, mens børnene fulgtes hen i missionshuset til sang, bibelfortællinger og smalfilm. Søndag efter søndag. Henning elskede søndagsskolens historier. Han levede sig med Jonas ind i hvalfiskens bug og så for sig, hvordan Jesus kom gående på vandet. Men somme tider gik søndagens time fra 13 til 14 alligevel en kende trægt. Især om sommeren, når vi ud af vinduet kunne se folk valfarte op til Vesterhavet for at bade, og vi så skulle sidde i søndagsskole. Men det skulle vi udholde, siger Henning Toft Bro, der kun en enkelt gang dristede sig til at spørge hvorfor. Jo, sagde min far så. Det er fordi, jeg siger, du skal. Så var den debat ude. Indre Mission uden skel Henning Toft Bro tager personligt imod i bispegården i Aalborg. Han slår døren op til et lyst kontor og går i forvejen med en let halten. Den nordjyske biskop faldt af et surfbræt i sommer under leg med børnebørnene, forklarer han. Og det hjalp ikke, at han forstrakte sig, da han ville træne lidt ekstra før et motionsløb, han var indbudt til sammen med de fire andre jyske biskopper af deres kollega i Viborg, Henrik Stubkjær. Det må være alderen, gnækker han. Henning Toft Bro fylder 60 år i oktober, og han glæder sig, siger han. Helt vildt. Jeg glæder mig over, hvis jeg kan få lov at få mange år af dette vidunderlige og i perioder vanskelige menneskeliv. Hver dag man får lov at stå op, og hver gang man får lov at fylde endnu et år det er nåde, hvis jeg må bruge det udtryk. Ja, det er nåde for mig. Jeg glæder mig over, hvis jeg kan få lov at få mange år af dette vidunderlige og i perioder vanskelige menneskeliv. Det er 38 år siden, biskoppen flyttede fra Thyborøn, men han taler stadig om sit tabte paradis på vestkysten. Børnene hjalp deres mor dengang, udførte deres pligter og gjorde, som der blev sagt. Men resten af tiden var deres egen. Drengene byggede flåder, fiskede efter makrel og sprang på hovedet i vandet fra høfderne, selvom de ikke måtte. De tjente lidt skillinger som fejedrenge og bude og fik en dag råd til hver deres knallert, som de tunede og kørte fra landbetjenten på. De færdedes frit i Der er en særlig magi ved vandet, mener Henning, som også nyder haven hjemme i bispegården. Nr Aalborg Stiftsavis 7

8 byen, på havnen, ved stranden Jeg syntes, at jeg gik glip af til Thyborøn. Og lige så stille fik tes gennem årene. Det er ingen og hos hinanden. Og ingen af så meget, når jeg lå derude og han spillet sig ind på scenen og hemmelighed. Nogle har sagt dem spekulerede over, hvem der tænkte på alt det, de andre skul- turnerede år med gruppen, det. Andre tier stille med det. Jeg kom i kirken og missionshuset, le inde på land. Efter et halvt år der kalder sig Danmarks ældste synes nu, at det er vigtigt, at vi og hvem der ikke gjorde. tog jeg mig sammen og sagde boyband. Selv efter han fik sin som kirke og præster lever sam- til min far, at det altså ikke var første ansættelse som sogne- men med det folk, der er med Jeg har aldrig oplevet den der noget for mig. præst i Hjerm. til at lægge navn til den danske fordømmende indre mission, folkekirke. som mange forbinder vækkel- Den havde faren luret. Så Hen- Jeg har aldrig set det som mod- serne på vestkysten med, siger ning gik i land, tog en hf-eksa- sætninger at være præst og at En præst kan også komme i tvivl Henning Toft Bro. Men jeg ved men i Nørre Nissum og meddelte, tage ud og spille og underholde, Sådan lever Henning Toft Bro sit godt, at den findes. at han ville læse til lærer samme siger Henning Toft Bro, der ikke liv. Blandt folk. Som folk. Med sted, så han aldrig behøvede at så meget som overvejede at I nabobyen 10 km mod syd kan forlade sin barndomsby. stoppe med at spille, fordi man stadig finde en gravsten, han blev præsteviet. hvorpå der står Fra de hellige i Har- Henning Toft Bro ler dæmpet, boøre. Underforstået; andre var stønner over sit unge jeg og Så ville jeg have solgt ikke så hellige. fortæller, at der heldigvis var et min sjæl til dem, der menneske dengang, der kendte synes, at den slags Sådan oplevede jeg det nu ikke. I ham bedre end det. er forkert. Det er der sådan en lille havneby stod man mange, der har syn- sammen. Man havde en forstå- Ragna. else af, at skal det her fungere, så skal vi hjælpe hinanden og De havde mødt hinanden som acceptere, at der er nogle forskel- 12-årige på en søndagsskolelejr og ligheder. Også i troen og synet på været kærester siden. Og nu måt- kristendommen. te hun sætte ord på det, han ikke kunne. Hans hjerte var i teologi- Man blandede sig med hinanden. en. Derfor skulle han ikke læse til I skolen selvfølgelig. Men også i lærer, men til præst, sagde Ragna. ungdomsklubben og sportsfor- Også selvom Aarhus lå så farligt eningerne. Og især hos FDF var langt væk. Hun havde ret. der højt til loftet og plads til alle både menneskeligt og teologisk. Samme dag, som jeg skulle Her rummede man det hele. Her giftes med Ragna, fik jeg brev tilbragte Henning det meste af fra Aarhus Universitet om, at jeg sin barndom og ungdom. havde fået plads på studiet, siger Henning Toft Bro. Det har også været med til at forme min teologi og mit syn på Det var noget uoverskueligt kristendommen: Der er plads begge dele. Men stort. til alle, uanset hvor forskellige vi er, og hvilke hjem vi kommer En dag stod han på scenen fra. Det har altid tiltalt mig rigtig Det gik nu meget godt. Aarhus meget. Det handler om rumme- voksede på det unge ægtepar, lighed. der hurtigt fik skabt en fælles hverdag med studier, kirke- Ragna viste vejen ligt ungdomsarbejde og mu- At fiskerens søn fra Thyborøn sik. Savnet efter Vestjylland skulle blive biskop og teologisk svandt ligeså stille. Og efter overhoved for 221 præster, 334 et par år dukkede Tørfisk op. kirker og en tiendedel af landets Et band, der lød af irsk folke- folkekirkemedlemmer i Aalborg musik med banjo, mandolin, Stift lyder både målrettet og godt harmonika og sange om livet planlagt. Det er det ikke. Han har i Vestjylland. aldrig haft en karriereplan, men bare vidst, at han i hvert fald ikke Det blev jeg meget betaget skulle være fisker. af, siger Henning Toft Bro, der kendte bandmedlem- Jeg har prøvet. Det var rædsels- merne temmelig godt den fuldt, siger Henning Toft Bro, der ene var hans lillebror, de andre 20 år gammel fik hyre som tredje- barndomsvenner hjemme fra mand på farens kutter. Thyborøn. Mest fordi han ikke kunne få Arh, hold da op, tænkte jeg. Det sig selv til at sige nej, da faren gad jeg godt være en del af. spurgte. End ikke, da det viste sig, at han blev søsyg hver eneste Henning Toft Bro begyndte at gang, de tog på havet. skrive sange til dem, som han indspillede på kassettebånd og Og så var der også noget andet. sendte med posten fra Aarhus 8 Aalborg Stiftsavis Nr

9 glæder og sorger, tro og anfægtelse. Selv som præst går man ikke gennem et helt liv uden at komme på kant med sin tro, fortæller han. I 1997 mistede han sin storebror pludseligt og uventet. En kone mistede sin mand, tre børn deres far. Ingen kunne få det til at give mening. Da blev min tro anfægtet. Jeg kom til igen og igen, at livet kunne være fuldstændig meningsløst: Der var ingen mening med det. Men det var også troen, der bar mig igennem. At tro er at komme til det, der er større, end vi kan forstå, står der i en af de nye salmer. Det er både sandt og præcist, mener Henning Toft Bro. Jeg kunne ikke forstå, det der skete. Og jeg skulle ikke forstå det. Jeg kunne lægge det over til noget, der er uden for mig selv. Noget, der er større end mig selv. Det kunne jeg godt ønske for mange mennesker, der står over for den magtesløshed ved afgrundens rand og tror, at de skal klare det hele selv. Det var en befrielse for ham at læne sig tilbage i tillid til, at Gud nok skulle tage sig af ham. Med sorg, anfægtelser og det hele. Han følte selv, at han var nået til afgrunden. Og havde nået en sprogets grænse, hvor ordene slap op, fordi han ikke kunne beskrive sin sorg. Når man har nået den grænse, er det stærkt at kunne bruge Guds ord, som vi kender det fra biblen og Jesus selv. Det har været min måde at komme videre på. Det er utroligt befriende, fordi biblen og salmerne kan sætte ord på, når jeg ikke selv kan. Så kommer jeg lige lidt videre, der hvor mine egne ord er sluppet op i hverdagen. Ikke tid til at blive gammel Sådan kan kirken og Guds ord hjælpe ethvert menneske, mener Henning Toft Bro. Og derfor ligger det ham på sinde, at gøre kirken til en naturlig del af folks hverdag. Ikke for kirkens skyld, men for folkets. Vi ved, at nogen synes, at tærsklen ind til kirken er alt for høj. Og når nogen synes det, så skal vi tage det alvorligt, siger biskoppen, der har været med til at sætte store flere projekter i verden som en slags åben invitation til at få flere med i det kirkelige fællesskab. Sjælesorg på nettet. Folkekirkens Familiestøtte til udsatte mennesker. Og Folkekirkens Hus i Selv som præst går man ikke gennem et helt liv uden at komme på kant med sin tro. Aalborg, der er et forsøg på at ret nogen alder for en biskop. En være kirke på en ny måde med dag vil Henning Toft Bro begynde foredrag, koncerter og endda verdensmiddage, der skal samle og sidde og vegetere lidt, når mørket at holde mørkning, siger han, bare fejre Aalborgs mange forskellige sænker sig og dagen går på hæld. indbyggere. Han glæder sig også til at bruge mere tid sammen med Ragna, Vi rykker så at sige kirken ud på passe børnebørn, fiske og skrive torvet. Vi skal stadig holde søndagens højmesse, og vi skal også gerne gøre sit til at udvikle kirken flere sange. Men lige nu vil han udvikle den, men vi kan godt og fællesskabet. samtidig vise, at kirken er mere end det, siger Henning Toft Bro, Rundt om i stiftet er der mange der er bekymret for de faldende levedygtige menigheder, som gør dåbstal og alle dem, der vælger et fantastisk stykke arbejde. Det at stå uden for det kirkelige fællesskabnen før dem har rakt videre. Og hviler jo på det, som generatio- der synes jeg, at vi har en forpligtelse til at række det bedste Der er udfordringer nok for kirken anno Og 60 år har aldrig væ- videre til næste generation og sige: Sådan er vi også kirke. Kom og vær med. Nr Aalborg Stiftsavis 9

10 Det er cool at gå til KUL råber de 10 unge, som siden midt april har været i gang med KUL-forløbet i Abildgaard Kirke, Frederikshavn. Konfirmander tager lederuddannelse i kirken De gør det med succes i Tyskland, Norge og Finland. Nu får unge i Frederikshavn også mulighed for at tage en ungdomslederuddannelse i kirken. TEKST OG FOTO: KAMILLA BØGELUND HANSEN ken ikke et konkret tilbud til de unge efter konfirmationen. KUL er fællesskab Vi har i stiftet en tendens til at arrangere events, når vi vil appellere til de unge, og jeg mener KUL kan bidrage med noget helt andet, siger Kristian Brogaard og forklarer: Ved at få lederuddannet gamle konfirmander får kirken nogle meget engagerede unge, der er motiveret for at være med til at udvikle kirken for den målgruppe, de selv er en del af. Og i mine øjne er det en meget bedre indgang end den, vi præster og kirkens øvrige personale har. For de unge er KUL et kvalitativt fællesskab, der giver mening. Vi får nogle sjove udfordringer, hvor vi lærer noget om os selv, fortæller Oliver Marius Grønning (14), som er eneste dreng på holdet. Og det vi lærer, kan vi bruge i mange andre situationer, supplerer flere af pigerne. KUL er altså ren win-win for både kirke og konfirmander, me- Kirken gør rigtig meget for børn og pensionister og mange steder også for børnefamilierne. Men efter min mening har kirken ikke et konkret tilbud til de unge efter konfirmationen. KRISTIAN BROGAARD, UNGDOMSPRÆST Der skal være et tilbud for unge med interesse for kirken, også efter konfirmationen mener sogne- og ungdomspræst Kristian Brogaard, ansat i Abildgaard Kirke i Frederikshavn. Med inspiration fra blandt andet Tyskland og Finland har han som den første præst i Aalborg Stift taget initiativ til at starte et såkaldt KUL-forløb. KUL står for Kirkelig UngdomsLeder, og uddannelsen henvender sig til unge fra konfirmationsalderen. Kirken gør rigtig meget for børn og pensionister og mange steder også for børnefamilierne. Men efter min mening har kirner Kristian Brogaard. Det er vores mål, at de unge skal opleve fællesskab, at de har noget sammen med andre og at de er på linje med hinanden. Og jeg oplever, at der trods den store aldersspredning på holdet er en helt utrolig positiv stemning. I praktik i kirken Holdet, der består af 10 unge i alderen år mødes hver 10 Aalborg Stiftsavis Nr

11 Fakta KUL står for KirkeUngdomsLeder og er et gratis uddannelsesforløb for unge fra konfirmationsalderen. I undervisningen indgår leg, teori og praktiske øvelser. Med et KUL-forløb får den unge styrket sine: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Spirituelle kompetencer Pædagogiske kompetencer Organisatoriske kompetencer Forløbet strækker sig over 21 gange, hvor der er indlagt praktik i egen eller anden kirke. sammen med et par andre dan- Dagens emne er konflikthåndtering og de unge lytter aktivt og noterer flittigt i deres klubmappe. torsdag kl Det gør de i alt 21 gange, hvor de undervises gennem leg, teori og praktiske øvelser. Afslutningsvis skal de i praktik i enten egen eller en af nabokirkerne. ske hold. KUL skyder nemlig frem flere steder i landet. I Herning sogn arbejder kirke- og kulturmedarbejder Frauke Meldgård med KUL på første år. Og sognepræst Jonas Hennild, Munkebjerg kirke i Odense, har efter sommerferien Heidi Lehm, som blev ansat som kirkekulturmedarbejder i marts måned, er uddannet pædagog og er både med til at tilrettelægge og undervise de unge. Også læreruddannede Mads Bang, som har været aktiv i sognet siden De skal have lov til at gøre tingene anderledes. Måske vil man blive overrasket over, hvor meget de rent faktisk har fat i de kristne bærende elementer. Der skal være plads til at lave fejl, men også til at lave noget spændende, og de har et helt utroligt engagement. startet KUL op som valgfag i den lokale folkeskole. Det kunne være en rigtig god mulighed, hvis skolerne ville være åbne for det, mener Kristian Brogaard. Nyt hold i 2017 Kristian Brogaard er nok primus han blev konfirmeret, medvirker til realiseringen af KUL. Vi tager udgangspunkt i Carstens materiale og tilpasser det, så det passer bedre til os, og så deler vi undervisningen op imellem os, så det harmonerer med vores faglige kompetencer, forklarer Kristian. Kristian Brogaard tror menighedsrådene vil tage godt imod og give de unge både med- og modspil. motor, men langt fra alene om at køre KUL-forløbet i Abildgaard Kirke. Og selvom KUL stadig kun er i sin spæde start i Abildgaard KUL-uddannelsen afsluttes med en gudstjeneste, hvor kursisterne modtager et diplom, hvorefter de er klar til eksempelvis at hjælpe med undervisningen af minikonfirmander. Kirke har de tre undervisere allerede planlagt nyt hold til start den 30. marts Vi håber på endnu større tilslutning næste gang, hvor de nyuddannede KUL er kan være rollemodeller og selv spørge konfirmanderne om KUL kunne være interessant for dem. Og så kunne det være spændende, hvis KUL på sigt kan sprede sig ud i resten af stiftet, slutter Kristian Brogaard. KUL i flere byer Kristian Brogaard har taget tilløb til KUL gennem længere tid. Han har blandt andet været på studietur i udlandet, arrangeret workshop i stiftet og ikke mindst trukket på erfaringer fra sognepræst Carsten Andreasen, Hørby, som har udarbejdet undervisningsmateriale og kørt KUL som valgfag på den lokale friskole siden I Tyskland fortsætter op mod 30 procent af konfirmanderne i kirken efter de er blevet konfirmeret. Og flere tusinde mødes hvert år på KUL-sommerlejr syd for Hamborg. Så der er et stort uudnyttet potentiale, mener ungdomspræsten. I juni måned deltog han og holdet på ungdomslejren i Tyskland Aftenens teoretiske oplæg bliver diskuteret, og de unge deler egne erfaringer med at mestre små og store konflikter i dagligdagen. Nr Aalborg Stiftsavis 11

12 Klar til at fejre det store reformationsår Læs om spændende initiativer her og følg løbende med på Reformationsgudstjeneste i Børglum klosterkirke TEKST: THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN FOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN Mandag 31. oktober kl afholdes årets reformationsgudstjeneste. Denne gang i Børglum klosterkirke. Som en optakt til reformationsfejringen i 2017 afholdes der rundt om i stiftet hvert år gudstjeneste på reformationsdagen 31. oktober. I 2013 begyndte man i Sæby kirke, året efter i Vestervig og sidste år i Visborg alle steder med stor tilslutning. I år er der lagt op til en flot gudstjeneste med et stærkt reformatorisk præg i den smukke Børglum klosterkirke. Efter gudstjenesten inviteres på kaffe, og der vil blive fortalt om reformationsfejringen. Gudstjenesten ledes af provst Thomas Reinholdt Rasmussen, der står for liturgi og prædiken. Organist Lars Colding Wolf leder den musiske del, og gudstjenesten formes som en kantategudstjenesten med Bach: Christ lag in Todesbaden (BWV4) som omdrejningspunkt. Enhver indbydes til at deltage. Præster på studietur FOTO: PRIVAT FOTO 31 præster fra Sydthy, Mors og Thisted Provstier var i dagene maj på studierejse til bl.a. Wittenberg. Præsterne samledes omkring det træ, som de 14 provstier har givet til Luther-haven i Wittenberg, og som biskoppen plantede, da provsterne var der med ham i efteråret Aalborg Stiftsavis Nr

13 Hvorfor fejrer vi Reformationen? I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser imod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg. Dermed begyndte den verdensomspændende bevægelse, som vi i dag kalder Reformationen. Få et kort oprids af Martin Luthers grundtanker her. Opgør med afladshandel I middelalderen mente man, at man kunne købe sig fri af Skærsilden med et såkaldt afladsbrev. Men man kan ikke købe Guds nåde, indvendte Luther. Frelse gennem tro Det vigtige i menneskets forhold til Gud er ikke, at man gør gode gerninger, men at man stoler på Kristus, mente Luther. Det er ved troen, man bliver frelst. Bibelens autoritet Luther mente, at Bibelen alene burde være rettesnor for troen. Derfor skulle alle have adgang til at læse og fortolke bibelen. To slags magt Luther gik ind for deling af magten. Kirken skulle kun blande sig i åndelige forhold og overlade samfundsforhold til verdslige fyrster og konger. Alle er præster Enhver havde lov til at fortolke Bibelen efter sit eget hjerte. Luther sagde det på den måde, at enhver, der var krøbet ud af dåben, var præst. Modersmålet For at komme til tro skulle man høre Gds Ord. Derfor var det en hjertesag for Martin Luther, at Bibelen skulle oversættes til tysk. Kilde: Folkekirken.dk Storyline for konfirmander FOTO: NIELS-PETER LUND JACOBSEN I anledning af reformationsju- Med storyline-forløbet får kon- Undervisningskonceptet er 50 præster fra hele stiftet har bilæet 2017 har stiftets religi- firmanderne sanselige indtryk udarbejdet af Niels-Peter Lund været på et 2-dageskursus i sto- onspædagogiske udvalg taget samtidigt med, at de udtrykker Jacobsen og Edith Mark i samtale rylinemetoden med planer om at initiativ til at få udarbejdet et fortællingen kreativt undervejs. med Anna Døssing Gunnertoft, bruge det hjemme i konfirmand- storylineprojekt om Luther. Kon- Typisk gennem billeder, figurer, religionspædagogisk konsulent, stuen. firmanderne skal nemlig også breve, taler, sange og kropslige Aalborg Stift og Thomas Reinholdt have mulighed for at indleve sig i udfoldelser. Rasmussen, provst, Aalborg Stift. reformationens temaer. For de unges skyld skal man læse, synge, prædike, skrive og digte. Ja, hvis det kunne hjælpe, ville jeg lade alle klokker ringe - og spille på alle orgler og bimle og bamle med alt, hvad der kan bimle og bamle. LUTHER, DEN TYSKE MESSE, 1526 Nr Aalborg Stiftsavis 13

14 Når vi forbereder en markering af reformationen, så giver det rigtig god mening at gøre det sammen med kristne fra andre dele af verden, fortæller sognepræst Helle Rosenkvist, som her er samlet med 18 præster på studietur med Det Lutherske Verdensforbund. Hvad siger Luther om tvillingefødsler? TEKST: SOGNEPRÆST HELLE ROSENKVIST, LINDHOLM SOGN FOTO: PRIVAT FOTO Sådan lød spørgsmålet fra en af elsen af Luther er sivet gennem langt de fleste lutherske kirker i forståelse, der har sin grund i deltagerne i en studietur om Lu- det lokale sold og har fået en verden er med og herunder også afrikansk religion, der anser ther. Tvillingefødsler og Luther. form, der er præget af, hvem der vores danske folkekirke. tvillinger samt deres mor for Den kombination er ikke noget, bor på dette sted, og hvordan at være urene eller potentielt vi ofte snakker om på vores bred- livet ser ud herfra. Sidste efterår sad jeg sammen farlige, og det har man så for- degrader, når vi forbereder os til med præster fra 18 forskellige skellige ritualer, der tager højde reformationsjubilæet næste år, Når vi forbereder en markering lande og studerede Luther i to for. Når den forståelse møder og selvom jeg prøvede at sætte af reformationen, så giver det uger. Det var ikke en af de her kristendommen, sker nedsiv- hjernen i sving for at genkalde derfor rigtig god mening at gøre rundture, hvor man rejser i Lu- ningen gennem det lokale sold, mig, hvad jeg har læst om Luther, det sammen med kristne fra an- thers fodspor. Nej, vi var ganske og i den her kirkesammenhæng dåb og fødsler, så kom jeg ikke dre dele af verden. Hvad betyder vist i Wittenberg, hvor han har havde det ført til, at tvillinger i tanke om noget, der kunne Luther og reformation for ens undervist på universitetet, men blev døbt lidt tidligere end andre udgøre et søgningsmatch på kirkeforståelse, hvis man vokser hovedformålet var i lige så høj børn. Dåbens element af djævel- Luther og tvillingefødsler. Til op i Malaysia eller i Tanzania? grad nutidigt, og derfor blev forsagelse og renselse fik her en gengæld er spørgsmålet ét af Luthers skrifter hele tiden reflek- tydelig vægt. mange eksempler på, at der er I årene op mod 2017 har der teret i vores egen tid og kontekst. sket meget siden 1517, da Lu- derfor været arrangeret studi- Det var en yderst interessant Når vi det næste års tid sidder ther (måske) bankede sine teser eture for præster fra hele verden, måde at læse på, og vi nordboere rundt omkring i vores nordjyske op på kirkedøren i Wittenberg. så vi sammen både kunne blive ville næppe have kunnet sidde menigheder og kan kigge frem Kristendommen har bredt sig. klogere på, hvad Luther mente, på universitetet i Århus og have mod 500-året for reformatio- Sydpå, østpå, nordpå, vestpå ja og på hvad det betyder for vores gravet de spørgsmål og kom- nen, så har vi også alle sammen til hele verden, og det samme kirker i dag. Kurserne afholdes i mentarer frem, der dukkede op i mulighed for at reflektere over, har Luthers tanker og skrifter. regi af Det lutherske Verdensfor- løbet af kurset her. hvordan Luthers tanker ser ud Og hver gang de er nået til et nyt bund, der er et fællesskab bestå- i vores kontekst. Hvordan lyder sted, så er der sket et møde med ende af 145 lutherske kirker, der Spørgsmålet om tvillingeføds- Luther på nordjysk? Hvordan vil den lokale kultur og kontekst, og tilsammen repræsenterer mere ler blev rejst af en deltager fra vi gerne være en luthersk kirke, både kristendommen og forstå- end 72 millioner kristne. Dvs. at Tanzania. Der er der en gammel lige her hvor vi bor? 14 Aalborg Stiftsavis Nr

15 Med kirken i Fårup Sommerland Der er et stort behov for at skabe sommerferieoplevelser for økonomisk trængte børnefamilier, erfarer man i Brønderslev Provsti, hvor diakonigruppe har stået i spidsen for et nyt initiativ. TEKST: KAMILLA BØGELUND HANSEN FOTO: PR-FOTO Når skolen kalder efter sommerferien har de fleste børn en masse at fortælle kammerater og lærere. Men ikke alle forældre har samme muligheder for at give sine børn nye oplevelser. Derfor har diakonigruppen i Brønderslev Provsti denne sommer arrangeret en dagstur til Fårup Sommerland. Jeg har i flere år været med til at invitere mange familier på ferie med Folkekirkens Feriehjælp, så jeg ved, at der er et stort behov for oplevelser i skolernes ferie, fortæller sogne- og diakonipræst Marie Kirketerp. Folkekirkens Feriehjælp er et diakonalt samarbejdsprojekt mellem sogne, der er medlem af Samvirkende Menighedsplejer. Sognene har herigennem mulighed for at invitere udvalgte familier på en uges sommerferieophold på et feriecenter i Danmark. Men mindre kan også gøre det. Lokalt samarbejde Sammen med kirkerne i provstiet og nøglepersoner i det kommunale system, er det lykkedes at sprede budskabet om stiet. Udgifterne dækkede oplevelser sammen med deres klar fornemmelse af, at der blev diakonigruppens initiativ til bustransport, indgangsbilletter, forældre. sat stor pris på fællesskabet om- den målgruppe, det handler om; frokost og eftermiddagskaffe. Alt kring oplevelsen. At det havde økonomisk udfordrede familier. sammen arrangeret af diakoni- Men der var også stort fokus på stor værdi at have nogle at dele I alt 11 familier i og omkring gruppen og de frivillige. det større fællesskab. Sammen oplevelserne med. Brønderslev blev på baggrund af med gruppen af frivillige kom an- en skriftlig ansøgning inviteret Fællesskab i højsædet tallet af deltagere op på cirka 50. Et af børnene kom til mig og med på udflugten, der fandt sted Det var en stor oplevelse for alle, sagde, at det havde været den den 5. juli. ikke kun børnene, beretter Marie Vi organiserede en fælles base, bedste dag. Bedre tilbagemelding Kirketerp. hvor vi spiste frokost og efter- kan man vel ikke få. Det var gratis for familierne at middagsmad sammen, og der deltage i dagen, der var finansie- Vi er bevidst gået efter at skabe blev skabt nye relationer. Ifølge Marie Kirketerp vil diako- ret med hjælp fra Fårup Som- en fælles familieoplevelse. Vi nigruppen arbejde på at stable et merland, en lokal vognmand, ved på baggrund af ferierne, at Der var kun få, der kendte hin- lignende tiltag på benene i midler og midler fra prov- det har stor værdi, at børnene får anden i forvejen, og jeg har en Nr Aalborg Stiftsavis 15

16 Kirke på vej Biskop Martin Lind besøger nordjyske pilgrimme PR-Foto Nordjysk Pilgrimsforening har arrangeret en spændende dag med Martin Lind, formand for Rigsförbundet Pilgrim i Sverige og tidligere biskop over Lindköping Stift. Martin Lind kender pilgrimsvandringen fra egne erfaringer, og han har været en væsentlig drivkraft bag fremvæksten af den svenske pilgrimsbevægelse. Han har ledet vandringer med både unge mennesker, præster og mange andre pilgrimme i Sverige, Danmark og andre lande, og det var i hans bispetid, at det meget besøgte pilgrimscentrum i Vadstena blev oprettet. Læs mere og tilmeld dig på Kirkemusik og Diakoni Hvad kan sang og musik? FREDAG DEN 28. OKTOBER KL I FOLKEKIRKENS HUS - kursusdag for frivillige og ansatte i folkekirken i hele Aalborg Stift MØD BLANDT ANDRE: Overlæge Per Thorgaard, Aalborg Universitetshospital Musikterapeut Annette Majlund, Silkeborg Hjemmepleje- og sognepræst Sonja Nicolaisen, Hundslund Ungdomspræst Kristian Brogaard, Frederikshavn Korshærspræst Lena Bentsen, Aalborg Læs mere og tilmeld dig på Martin Lind gæster Folkekirkens Hus i Aalborg lørdag den 29. oktober. KALENDER - efterår september: Fyld Danmarks Kirker Sted: Tjek din lokale kirke Landets kirker sætter fokus på søndagsgudstjenesten. Tag et familiemedlem, en ven eller naboen under armen og gå til gudstjeneste i en kirke tæt på dig. 30. September: Landemodegudstjeneste Sted: Budolfi Kirke kl Aalborg Stift afholder Landemodegudstjeneste, hvor alle er velkomne. Prædikant er provst Mariann Dahl Amby, Thisted Provsti Oktober: Bibelfestival Sted: Folkekirkens Hus 3 dage med bibelen i spil med udstilling, højtlæsning, panelsamtaler, sangtimer og børneteater. Mere information på oktober: Stiftskursusdag Kirkemusik og Diakoni Sted: Folkekirkens Hus kl Stiftsdag for præster, organister, sangere, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og frivillige. Tilmelding mod betaling. Se mere på oktober: Høstgudstjeneste for udviklingshæmmede Sted: Budolfi Kirke kl Høstgudstjeneste for udviklingshæmmede og pårørende i domkirken. Tilmelding til religionspædagogisk konsulent Anna Døssing Gunnertoft på adje@km.dk. 29. Oktober: Kirke på vej Sted: Folkekirkens Hus kl Nordjysk Pilgrimsforening inviterer til spændende dag med formand for Rigsförbundet Pilgrim i Sverige, Martin Lind, tidligere biskop i Lindkøping stift. Tilmelding mod betaling. Se mere på oktober: BUSK-gudstjeneste Sted: Tjek din lokale kirke BUSK-gudstjenesterne styrker samarbejdet mellem kirken og de frivillige og knytter bånd mellem børn, unge, sogn og kirke. Årets tema er Guds rige. 31. oktober: Reformationsgudstjeneste Sted: Børglum Klosterkirke kl Fælles stiftsgudstjeneste på reformationsdagen, ledet af provst Thomas Reinholdt Rasmussen, Hjørring Søndre Provsti. 6. november: Allehelgen Sted: Tjek din lokale kirke Gudstjeneste, hvor man mindes de døde, både dem, som vi for nyligt har mistet, men også kristne gennem tiderne, som har vidnet om deres kristne tro. AALBORG STIFTSAVIS Ansvarshavende redaktør: Kamilla Bøgelund Hansen Tlf , kabh@km.dk Redaktion: Christian Roar Pedersen Tlf , crp@km.dk Christian French Tlf christian.french@aalborgstift.dk Forside: Henning Toft Bro Foto: Lars Horn/Baghuset Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer i december Priser 2016: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) kr kr. 520 kr. 175 kr kr. Ekspedition og abonnement: Lene Marie Sørensen Tlf lmso@km.dk Sats og tryk: Novagraf A/S Lyngvej Aalborg