Bachelor Kandidat Master Tilvalg HUM-fag Profil-fag Supplering DAV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor Kandidat Master Tilvalg HUM-fag Profil-fag Supplering DAV"

Transkript

1 Forside Gem Print Sæt kryds: Bachelor Kandidat Master Tilvalg HUM-fag Profil-fag Supplering DAV Uddannelse: Digital Design - IT, Æstetik og Interaktion (den uddannelse som du er indskrevet på og som prøven hører under. Fx: Positiv psykologi, Engelsk, Medievidenskab, Idehistorie) Prøve eller modul (jf. studieordningen): (Fx.: Optimale læringsmiljøer, Læring, kognition og udvikling, Propædeutisk sprog: Græsk, Valgfag 1, Studium generale, BA-projekt) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Antal ECTS: 15 (fx: Fri skriftlig hjemmeopgave, bunden skriftlig, skriftlig med mundtligt forsvar osv.) Eksaminator/Vejleder: Lone Koefoed Hansen Eventuelle bemærkninger: (fx: titel, emne, andet) Afleveringsdato: 14/12/ Opgavens antal enheder inkl. mellemrum: (En normalside svarer til 2400 enheder inkl. mellemrum) Afleveret af: Studienr: Navn: Christoffer Kejlstrup Mobilnr.: Mail: Studienr: Navn: Mads Bering Christiansen Mobilnr.: Mail: Studienr: Navn: Mobilnr.: Mail: Studienr: Navn: Mobilnr.: Mail: Dispensation: Ja Dispensationen skal vedlægges Jeg/vi bekræfter med min/vores underskrift, at opgaven er skrevet af mig/os alene. Jeg/vi har muligvis fået inspiration ved at diskutere opgaven med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden, at det er angivet. Jeg/vi bekræfter også at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde: - direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet - hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet. - kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote. - Kilden indgår også i opgavens litteraturliste. Underskrift(er): Opgave + forside skal være hæftet sammen øverst i venstre hjørne.

2 Abstract In this paper we study the CD in a media archaeological perspective through several experiments, where we draw upon actor-network theory as well as glitch and noise theory and Yazuo Miyazaki s concept of Algorhythm. These experiments lead us to our main work, Stilhedens Rytmer, which was made through a tinkering process and conducted as an explorative approach to design. In this approach we seek to examine contemporary listening culture and seek to understand how the work with media archaeology, hacking, glitching and noise can lead to reversible blackboxing and contribute to the discussion of technology developement. This paper concludes that the opening of the CD-medium shows how the technical decisions have social consequences for the medium. The algorhythm approach to the project shows us, how there are multiple actants in a complex network that we were not able to discover without the usage of this method. The sounds of the machine and the circuits indicate an ambiguity that is important for the CD s existence. It is in the interaction between the physical and the digital, that the medium is created and has its own character. We argue through our project, that the CD s digital part does not exist without the physical and therefore you will have to consider both parts of the medium equable. By discussing the differences between digital sound media and the CD, we argue that digital media in some ways are superior compared to the CD, which on the one hand could be the cause of the change in technology. On the other hand this discussion shows that there are also complications in digital technologies today. Furthermore we argue that technology will always develop over time, and therefore this project is not about whether the development towards digital technology is good or bad. Instead we argue that the obsolete medium has qualities that are lost in contemporary sound media today. The work with glitches and noise challenges the CD s original use and can therefore be used to rethink how the medium is considered. Glitches and noise are another kind of output, that in a critical perspective can add to the examination of contemporary media. The noise becomes a comment on the functions and aspects about the sound medium, that are today taken for granted. Stilhedens Rytmer is therefore not bringing a novel type of noise, but rather contributes with issues that could be useful in the discussion about new media and technology.

3 Indholdsfortegnelse! Indledning... 1 Metode... 1 CD en som medie... 3 Mediearkæologi... 5 Aktør-netværksteori... 7 Blackboxing... 9 CD en og reversible blackboxing Støj og glitch Eksempler på glitching Indledende forsøg med mediet Algorytme Algorytme-forsøg Stilhedens Rytmer Fra fysiske til digitale medier Glitches og støj som element i udviklingen af teknologi Konklusion Litteraturliste Opdeling af opgave Problemformulering og konklusion hæfter vi fælles for. Disse afsnit udgør antal tegn inkl. mellemrum, der indgår i vores individuelle anslag. Mads Bering: Afsnittene Aktør-netværksteori, Blackboxing, CD en og reversible blackboxing samt s. 1-2 (indtil sætningen I forhold til ), s (indtil sætningen Efter åbningen ), s (fra sætningen Miyazaki inspireres ), s (fra sætningen Vi gik efterfølgende til sætningen SR1 indeholder lyden af ), s (indtil sætningen For nutidens lydmedier ), s (fra sætningen Dette reverse-engineering ). Anslag: Christoffer Kejlstrup: Afsnittene CD en som medie, Mediearkæologi, Støj og glitch, Eksempel på glitching samt s. 2-3 (fra sætningen I forhold til... ), s (fra sætningen Efter åbningen til sætningen Miyazaki inspireres ), s (indtil sætningen Vi gik efterfølgende ), s (fra sætningen SR1 indeholder lyden af ) og s (indtil sætningen Dette reverse-engineering ). Anslag:

4 Indledning I nutidens samfund er det tydeligt, hvordan teknologi og økonomi har indflydelse på kulturelle skift og bevægelser, og hvordan nye innovationer og teknologiudviklinger er med til at forme og redefinere vores kulturelle oplevelser og forbrugsmønstre (Plasketes, 1992, s. 109). Set i forhold til lydmedier, opleves det i dag, at musik i højere grad bliver distribueret og købt online som digitale filer. Det viser et skift fra lydmediet som objekt, til lydmediet som noget digitalt (Staebel, 2009, s. 28). I en tid hvor fildelingssystemer, streaming, MP3-afspillere, mobiltelefoner etc. gør vores måde at lytte til musik udskiftelig og allestedsnærværende, kan man opfatte CD-mediet som det sidste fysiske lydmedie (Straebel, 2009, s. 24). I denne opgave fokuserer vi på CD en som medie og tager udgangspunkt i vores eget værk Stilhedens Rytmer, som er lavet i forbindelse med dette projekt. Indledningsvis vil vi undersøge, hvordan reversible blackboxing (Latour, 1994, s. 37) viser sig gennem mediearkæologi, glitching og hacking af CD en. Efterfølgende vil vi igennem en analyse af projektets praktiske del, se hvad hacking af et forældet medie, som CD en, kan fortælle om mediets kvaliteter og hvilke problemstillinger, det kan belyse. Afslutningsvis vil vi diskutere på hvilke måder, CD en adskiller sig fra nutidens lydmedier, og vurdere hvordan arbejdet med mediearkæologien, hacking, glitches og støj kan bidrage til diskussionen om udviklingen af teknologi. Indledningsvis vil vi gennemgå vores metodiske valg i forbindelse med projektet. Metode Vores projekt kan ses i forhold til Ph.D og interaktions-designer Daniel Fallmans model, der beskriver research indenfor interaktionsdesign (Fallman, 2008, s. 5). Modellen indeholder tre forskellige områder, hvorpå den forholder sig til, hvordan design kan bruges som forskning - design practice, design studies og design exploration (Fallman, 2008, s. 5). I vores projekt har vi arbejdet ud fra design exploration, som søger at teste ideer og stille spørgsmål som eksempelvis: Hvad hvis?. Design exploration har desuden til hensigt at provokere, kritisere og eksperimentere for at afsløre og afdække alternativer til det udbredte og almene (Fallman, 2008, s. 8). Her forsøger man at udfordre nuværende paradigmer, for at bringe nye problemstillinger til livs. Dette gøres igennem en syntetisk og proaktiv praksis, hvor artefakterne, der skabes, ikke er med et marked for øje, men snarere laves som en kommentar til hvad der er 1

5 muligt, det ideelle eller blot for at fremføre nye eksempler (Fallman, 2008, s. 7-8). Vi ser vores arbejde med dette projekt som design exploration, fordi vi gennem en kobling af teori og praksis har skabt værket, Stilhedens Rytmer, som kommenterer på en bestemt problemstilling og enten kan forstås som en holdning eller en tilføjelse til en nuværende kulturel diskussion om medier. Problemstillingen, værket forholder sig til, handler om, hvordan vi benytter de medier, der er en del af vores kultur, og hvad der skyldes, at disse medier med tiden bliver udskiftet. Værket er derfor ikke lavet til et særligt marked, men er snarere udført for at udforske nutidens lyttekultur. I relation til design exploration har vi i dette projekt, ud fra den mediearkæologiske praksis, arbejdet med en tinkering-tilgang til CD en som medie (Hertz & Parikka, 2012, s. 426). Tinkering kan forstås som en pragmatisk metodologi indenfor mediearkæologien, hvor man igennem trial-and-error-processer udforsker forældede medier. Dette sker gennem DIY-eksperimenter, hvor man for eksempel ved hacking, ændrer en bestemt teknologis oprindelige funktion eller brugspraksis. Tinkering-tilgangen har i projektet betydet, at den praktiske del har fungeret som en iterativ proces, hvor vi på baggrund af nye indsigter undervejs har udforsket problemstillingerne, samt ændret fokus og arbejdsmetoder. Her har vi som en del af den iterative proces, løbende inddraget relevant teori og andre værker, vi har benyttet som inspiration til projektets praktiske del. Denne inspiration samt DIYeksperimenterne med CD en og afspilleren har ligeledes medført, at vi inddrager støj og glitches som en central del af projektet i undersøgelsen af problemstillingen. Vi vil argumentere for, at arbejdet med støj og glitches kan bruges sideløbende med mediearkæologien til at udforske og blotlægge de skjulte strukturer, som CD en og afspilleren er opbygget af. Åbningen af mediets skjulte strukturer betyder, at vi har valgt at inddrage aktør-netværksteori, da denne er med til at give os en dybere forståelse for, hvordan mediets netværk er skabt ud fra sociotekniske relationer mellem forskellige aktanter, og kan hjælpe med åbningen af strukturerne. I forhold til projektets materialer har vi udelukkende valgt at arbejde med transportable CDafspillere, også kaldet discmans. Vi er klar over, at der findes andre typer CD-afspillere, der muligvis ville kunne have bidraget med andre vinkler på projektet. Vi ønskede at få en dybere forståelse af én type afspiller, frem for en overfladisk forståelse for flere typer maskiner, og derfor har vi kun arbejdet med discmans. Samtidig er vores beslutning inspireret af kunstneren og hardware-hackeren Nicholas Collins, der opstiller regler for, hvordan man hacker teknologier i The seven basic rules of hacking (Collins, 2006, s. 7). Collins anden regel siger for eksempel, at man bør arbejde (...) almost exclusively with battery-powered circuitry. AC- 2

6 powered things can kill you (Collins, 2006, s. 7). Reglen bør man have in mente, så længe man ikke har kendskab til de systemer man hacker. Derudover relaterer de basale regler sig ligeledes til tinkering-praksissen på den måde, at de fungerer som en pragmatisk tilgang, hvor trial-and-error-processerne er væsentlige for hackingen. Dog understreger Collins, at det er vigtigt, at man reflekterer over hvad man gør, imens man gør det og ikke bagefter. Netop refleksionerne har haft indflydelse på den måde, vi har udført vores praktiske forsøg i dette projekt. Det illustreres eksempelvis i måden, hvorpå vi har valgt at dokumentere vores projekt med billeder, video og lyd, så vi havde mulighed for at nærstudere, hvordan specifikke handlinger i forsøgene påvirkede mediet. I denne opgave vil vi referere til forskellige lyd- og videoeksempler, vi har optaget i løbet af vores arbejde med CD en som medie. Vi anbefaler derfor, at læseren før påbegyndt læsning downloader eksemplerne via følgende link: For at danne grundlag for vores udforskning af og arbejde med CD en som medie, vil vi i det følgende afsnit gennemgå CD ens opbygning. CD en som medie De første lydoptagere var videnskabelige instrumenter, der blev brugt til at opfange og studere lydbølger. En af de mest kendte lydoptagere var fonoautografen, som blev opfundet af Leon Scott i 1857 (Morton, 2014). Lydmediet har siden da været under konstant udvikling, men det tog først rigtig fart, da Thomas Edison opfandt fonografen i 1877 (Morton, 2014). Før Edisons opfindelse, kunne lydudstyr som for eksempel fonoautografen udelukkende optage lyd, mens fonografen gjorde det muligt at afspille den optagede lyd. Opfindelsen af fonografen medførte, at reproduktionen af lyd blev udviklet i forskellige medier, herunder grammofonpladen i 1890, kassettebåndet i 1960 erne, CD en i 1980 erne og den digitale streaming af lyd i dag (Morton, 2014). Vi har i vores projekt valgt at sætte fokus på CD en, som i lighed med DAT-båndet udmærker sig særligt ved at være et af de første medier, der opbevarer lyd digitalt. Mediet var oprindeligt tiltænkt til udelukkende at skulle kunne opbevare og afspille lyd, men producenterne indså hurtigt, at det også kunne opbevare data i den type CD, som hedder CD-ROM. Den første udgave af CD en blev udgivet i 1980 (Philips, 2015), men det var den amerikanske opfinder James T. Russell, der i 1960 erne opfandt det første system, der gjorde det muligt at optage digitale informationer på en optisk transparent folie (Brain, 3

7 2000). Det var denne opfindelse som Philips og Sony byggede videre på, da de sammen udviklede CD en til et kommercielt produkt i slutningen af 1970 erne. Figur 1: CD ens opbygning (Brain, 2000) CD en består af 4 forskellige lag: Plastik, aluminium, akryl og et label (Brain, 2000). Størstedelen af CD en er gennemsigtigt støbt polycarbonat-plast, som bliver dækket af mikroskopiske knopper, der arrangeres som én enkel, kontinuerlig data-spiral. Disse knopper er 0.5 mikrometer brede, 0.83 mikrometer lange og 125 nanometer høje. Fordi CD ens data er placeret på så små dimensioner, gør det data-spiralen på CD en enormt lang. Hvis man breder spiralen ud, vil den være omtrent 5 kilometer lang (Brain, 2000). Den knoppede data-spiral er placeret fra CD ens midte og løber ud til CD ens ydre kant. Ovenpå knopperne påføres et lag af aluminium, hvorefter et tyndt lag akryl dækker overfladen for at beskytte mod eventuelle skader. Til sidst pålægges en etiket ovenpå akrylen. For at kunne læse den mikroskopiske spiral af data, er CD en nødt til at blive læst af en nøjagtig læse-mekanisme, som hovedsageligt består af en laser, der læser knopperne i CD en. Laserens lys passerer gennem plastik-laget og reflekterer lyset på aluminium-laget, hvorefter en optisk pickup opfanger ændringer i lyset. Knopperne i CD en reflekterer lys anderledes end de tomme lag på CD en, hvorfor den optiske sensor opfange ændringerne i lysrefleksionen. Elektronikken i diskdrevet fortolker disse refleksioner som tal i et binært system, som computeren eller afspilleren derefter kan anvende (Brain, 2000). CD en vandt blandt andet indpas fordi, det blev muligt at opbevare meget data, herunder musik, på lidt plads, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Disken er mindre end vinylen og giver en næsten støjfri lydoplevelse, som både kassettebåndet og vinylen ikke tidligere havde været i stand til at tilbyde (Straebel, 2009, s. 24). CD en er sammen med kassettebåndet desuden mindre følsom end vinylen, og derfor blev det muligt at lytte til musik uden for hjemmet. Dette dannede grundlag for en helt ny form for lytteoplevelse indenfor 4

8 lydmedier, der blev muliggjort med kassettebånds-walkmans og Discmans. Med Internettets udvikling og forskellige MP3-dekodere, ser man hvordan CD en op igennem slutningen af 1990 erne bliver truet af denne nye udvikling (Sterne, 2012, s. 1). CD er kan lånes, rippes og derefter spredes via peer-to-peer netværk såsom Napster, og bliver dermed lettere tilgængeligt via internettet (Sterne, 2012, s. 27). I dag fravælger mange kunstnere CD en som medie, når de udgiver nyt materiale, hvilket ligeledes er tydeliggjort i statistikkerne for CDproduktion fra I denne periode er produktionen af CD er i Taiwan faldet med omtrent 36% fra 10,31 milliarder til 6,56 milliarder (Statista, 2015), og selvom 6,56 milliarder stadigvæk er mange CD er, er produktionen stadig faldende. Fordi vi ud fra statistikker samt udviklingen af nye lyttemedier ser, at interessen for CD en er nedadgående, argumenterer vi derfor, at mediet kan opfattes som værende forældet. Af denne grund kan man udforske mediet fra en mediearkæologisk vinkel, hvilket vi vil benytte os af i vores analyse af CD en. Indledningsvis vil vi redegøre for hvad medierarkæologi er, og hvordan man arbejder i dette felt. Mediearkæologi Inden for mediearkæologi interesserer man sig for, hvordan mediers fortid relaterer sig til samtiden (Huhtamo & Parikka, 2011, s. 2). Professorerne og mediearkæologerne Erkki Huhtamo og Jussi Parikka argumenterer for, at mediearkæologi er et nødvendigt forskningsfelt, fordi nye medier (...) have been treated as an all-encompassing and timeless realm that can be explained from within. However, signs of change have begun to appear with increasing frequency (Huhtamo & Parikka, 2011, s. 1). Ifølge Dr. Garnet Hertz og Jussi Parikka kan man inddele et medie i tre forskellige faser (Hertz & Parikka, 2012, s. 428). Ofte starter et medie i new media-fasen, som svarer til da James T. Russell eksperimenterede med at optage digitale informationer på en optisk transparent folie, og da Philips og Sony forsøgte at udvikle CD en. I denne fase diskuteres det nye medies potentialer for fremtiden især af industrien, der fokuserer på mediets praktiske anvendeligheder. Herefter udvikles CD en og bliver en forbrugsvare, som masseproduceres og distribueres. I takt med tilkomsten af nye digitale medier, falder efterspørgslen på CD en, og dens brugsværdi forringes. Efterhånden bliver mediet ikke længere videreudviklet, og efterspørgslen forsvinder. Herunder kan mediet eller teknologien forsvinde helt og med tiden overgå til arkæologifasen, hvor teknologier og medier kommer hen, når de forældres. 5

9 Figur 2: Mediearkæologiens faser (Hertz & Parikka, 2012) I CD ens tilfælde bliver den i dag ikke videreudviklet, hvilket blandt andet har betydet, at mange computere ikke længere laves med CD-drev. CD en bliver som andre forældede medier i stedet genbrugt på nye måder igennem forskellige praksisser. Man kan derfor se mediearkæologien som en måde at udforske et forældet eller glemt medie på. Selvom CD en stadigvæk produceres og til dels forbruges, er en del af bevæggrunden for vores projekt, at vi forstår CD en som et medie, der i takt med nutidens teknologiudvikling er på vej ind i arkæologifasen. Mediearkæologien har været under udvikling i løbet af de sidste to årtier, og drager blandt andet inspiration fra teoretikerne Michel Foucault, Walter Benjamin og Friedrich Kittler (Parikka & Hertz, 2010). Den mediearkæologiske praksis er desuden stadig under udvikling, hvorfor der inden for feltet er forskellige holdninger til, hvordan denne skal defineres som disciplin, og hvordan man skal arbejde med medierne herunder (Piccini, 2015, s. 2,5,6). Til trods for, at der er forskellige tilgange til mediearkæologien, arbejder vi i denne opgave med Huhtamos beskrivelse og forståelse af feltet. Udover at være studiet af glemte eller forældede medier, er mediearkæologi ifølge Huhtamo også en (...) critical practice that excavates media-cultural evidence for clues about neglected, misrepresented and/or suppressed aspects of both media s past(s) and their present and tries to bring these into a conversation with each other. (Huhtamo, 2011, s. 28). Den kritiske praksis udspiller sig blandt andet i, at man som 6

10 mediearkæolog beskæftiger sig med at åbne og adskille medier, hvorfor man blandt andet undersøger mediets opbygning og relationer i forskellige netværk. På denne måde kan man argumentere for, at mediearkæologien relaterer til aktørnetværksteori, der kan være med til at udforske spørgsmål om hvorfor og hvordan særlige medier er en del af vores samfund. Således kan aktør-netværksteorien være med til at afsløre kompleksiteter og relationer i netværk, der ofte er oversete (Cressman, 2009, s. 10). Af denne grund knytter vi, i dette projekt, den mediearkæologiske praksis med aktør-netværksteori, som vi vil gennemgå i det følgende afsnit. Aktør-netværksteori Aktør-netværksteori udvikler sig op igennem 1980 erne til at være en selvstændig tilgang til studiet af videnskab, teknologi og samfund. Drivkraften bag udviklingen af teorien skyldes hovedsageligt Sociologi-professoren Bruno Latour samt sociologerne Michel Callon og John Law (Jensen et al., 2007, s. 71). Inden for aktør-netværksteori undersøges forbindelser mellem heterogene netværk, samt hvordan aktører påvirker og bliver påvirket i disse netværk (Olesen & Kroustrup, 2007, s. 63). Aktører kan forstås som noget, der udfører en handling eller får aktivitet fra andre. Dermed dækker teorien over menneskelige eller ikkemenneskelige og individuelle som kollektive aktører (Latour, 1996, s. 48). Idet disse typer aktører vægtes lige i netværk, bruger man ligeledes det semiotiske begreb aktant frem for aktør, fordi dette begreb ikke vægter de menneskelige enheder højere end de ikke-menneskelige (Cressman, 2009, s. 3). Aktanterne skabes, når de indgår i netværk med andre aktanter, og på denne måde kan en aktant (...) bogstaveligt talt være hvad som helst, hvis denne indrømmes at være kilden til handling (Latour, 1996, s. 53). Dette relaterer til begrebet composition, der kan forstås som, at handlinger er noget, der opstår mellem aktanter, der har tilknytning til hinanden (Latour, 1994 s. 33). Dermed understreges ligevægten mellem aktanterne, idet handling således ikke udelukkende er bundet til mennesker, men kan ske blandt alle typer aktanter. Således opfattes ikke-menneskelige aktanter såsom teknologier ikke blot som tekniske, men sociotekniske, idet disse aktanter i sammenspil med andre skaber særlige handlingsmønstre, der opfordrer til en speciel brug i netværket. På denne måde afviser aktør-netværksteori, at (...) purely technical or purely social relations are possible (Tatnall & Gilding, 1999, s. 957), fordi relationerne mellem aktanterne altid vil indeholde elementer fra begge. Inden for aktør-netværksteori forsøger man dermed ikke blot at betragte en handlling i forhold til én 7

11 aktant, men undersøger nærmere hele det sociotekniske netværk, der fører til handlingen (Latour, 1994, s. 35). Et netværk skal ikke defineres ud fra en almindelig teknisk forståelse, da et netværk inden for aktør-netværksteori ikke nødvendigvis indeholder de træk, som et teknisk netværk gør (Latour, 1996, s. 48). Samtidig henviser begrebet ikke til sociale netværk, idet disse omhandler sociale relationer mellem individuelle menneskelige aktanter. Et netværk skal derimod forstås som knuder og forbindelser, der er sammenvævet af menneskelige som ikkemenneskelige aktanter (Olesen & Kroustrup, 2007, s. 72). Netværket har reblignende træk og består af punkter, der er forbundet på kryds og tværs, og man fokuserer således på at kortlægge disse punkter mellem de heterogene aktanter. Forbindelserne mellem aktanterne er det vigtigste inden for aktør-netværksteorien, og et netværks styrke kommer ikke fra koncentrationen af forbindelser, men derimod fra udbredelsen af forbindelserne (Latour, 1996, s. 49). Fordi ethvert aktør-netværk er resultatet af disse forbindelser mellem aktanterne, der konstituerer det, kan man blandt andet undersøge forbindelserne med henblik på at finde ud af, hvordan nogle netværk er større og mere holdbare end andre (Cressman, 2009, s. 4). Samtidig kan aktør-netværksteori ud fra udforskningen af forbindelserne mellem aktanterne bruges til at påvise, hvordan (...) every single technical feature of an object accounts for a social, psychological and economical world (Yaneva, 2009, s. 276). Når man arbejder med at studere forbindelserne med aktanterne, kan man opdage flere lag i forbindelserne, hvilket viser sig i form af begrebet om punctualization (Cressman, 2009, s. 7). Dette begreb relaterer til den process hvorved kompleksiteten i et aktør-netværk formindskes ved, at man opfatter et helt netværk som et enkelt punkt eller aktant i et andet og større netværk (Callon 1991, s. 153). På denne måde præsenterer aktør-netværksteorien idéen om, at alt kan opfattes både som aktanter og netværk, alt efter hvilket perspektiv det studeres ud fra, hvilket illustreres i det følgende eksempel. En computer kan fra et perspektiv opfattes som et komplekst netværk af sociale praksisser og tekniske processer. Fra et andet perspektiv kan computeren igennem punctualization opfattes som en enkelt aktant forbundet til andre aktanter i et fildelingsnetværk (Cressman, 2009, s. 7). Når netværkets kompleksitet på denne måde er skjult væk igennem blackboxing (Latour, 1994, s. 36), kan det på den ene side være være nemmere at danne sig et overblik over et netværks forbindelser. På den anden side har det de 8

12 implikationer, at reversible blackboxing er en forudsætning for, at man kan opdage samtlige aktanter, der er forbundet i netværket. Blackboxing Latour definerer blackboxing som en proces (...) that makes the joint production of actors and artifacts entirely opaque (Latour, 1994, s. 36). Denne uigennemsigtighed bevirker, at det bliver tæt på umuligt at gennemskue samtlige aktanter, menneskelige som ikkemenneskelige, samt deres indbyrdes afhængighedsforhold eller relationer. Blackboxes kan være opbygget af flere mindre dele og blackboxes, hvilket kan gøre det endnu mere vanskeligt at opdage alle aktanter, fordi de samlet i deres helhed som følge af punctualization kan optræde som blot én enhed (Latour, 1994, s ). Professor og teknologiekspert John B. Gradwell definerer endvidere blackboxing som det sidste stadie teknologier opnår, hvor de er kommet til at spille en stor rolle for vores kultur og samfund, og dermed er meget vanskelige at ændre i deres opbygning (Gradwell, 1999, s. 256). Ønsker man at ændre på en teknologi skal det ifølge Gradwell gøres i stadiet før blackbox-stadiet, der defineres som spaghettistadiet, hvilket giver forbrugerne mulighed for at evaluere på teknologien samt at indgå i diskussioner om, hvordan denne kan forbedres (Gradwell, 1999, s. 258). Stadiet kan på denne måde sammenlignes med Hertz og Parikkas new media-fase, men med den forskel, at spaghetti-stadiet har større fokus på at inddrage forbrugerens synspunkt i diskussionen. Gradwell argumenterer derudover, at man tidligere med mekaniske teknologier havde et større fokus på at kunne forstå opbygningen af blackboxes, for at kunne skille dem ad og reparere dem selv (Gradwell, 1999, s. 257). På den ene side gør blackboxing det lettere for forbrugere at benytte teknologier uden at skulle have nogen form for teknisk forståelse for deres opbygning, men på den anden side betyder skiftet i fokus samtidig, at de færreste forbrugere er i stand til at foretage ændringer eller reparationer af disse teknologier. Ændringen af fokus kan således forstærke blackboxens uigennemsigtighed, fordi flere producenter som følge af den manglende forståelse udelukker muligheden for, at forbrugerne på egen hånd kan reparere og vedligeholde teknologierne (Gradwell, 1999, s. 257). Besværligheden ved at åbne blackboxes samt deres lukkede struktur bevirker, at mange ikke ved mere om dem end, at de har in- og outputs (Olesen & Kroustrup, 2007, s. 82). På grund af dette, vil det muligvis først være, når enheden går i stykker, at de fleste opdager, at denne består af mange små dele. Det er denne indsigt i teknologiens opbygning, som Latour definerer som reversible blackboxing. Latour forklarer 9

13 reversible blackboxing ved at give et eksempel med en overheadprojektor. Når denne fungerer som den skal, er der sjældent nogen, der lægger mærke til den eller nogen, der tilegner den, en særlig rolle i rummet. Først hvis projektoren går i stykker, vil man lægge mærke til den, og muligvis undersøge, hvordan enheden burde fungere. Hvis man tilkalder en reparatør og overværer reparationen, vil man have mulighed for at få en dybere indsigt i enhedens struktur; i dette tilfælde vil man kunne se, at en projektor består af flere mindre dele og blackboxes (Latour, 1994, s. 36). Med Latours eksempel in mente kan man argumentere for, at en mediearkæologisk praksis kan ses som en form for reversible blackboxing, da man Inden for mediearkæologien adskiller teknologierne. På baggrund af dette kan man eksempelvis få en større indsigt i deres strukturer og implikationer, herunder om blackboxes på flere niveauer består af andre blackboxes. Alle medier bygger på en måde videre på tidligere medier og teknologier i den forstand, at de består af mindre blackboxes, der indeholder forskellige opfindelser og teknologier. Ved at kombinere opfindelserne på ny, kan der opstå nye teknologier og medier. Placeringen af disse opfindelser i blackboxes medfører at kompleksiteten fra de forrige teknologier gemmes væk, når teknologierne videreudvikles (Arthur, 2009, s. 19). Dette relaterer sig til eksemplet med CD en, hvor forudsætningen for Philips og Sonys udvikling af mediet blandt andet var at tage James T. Russells system, der muliggjorde optagelsen på en optisk transparent folie. Derudover viser den unikke kombination af forskellige opfindelser og tidligere teknologier i forhold til reversible blackboxing af medier ligeledes, at det kan være en omfattende opgave at udforske de forskellige medier og finde frem til samtlige aktanter i netværket. Dette skyldes, at medierne kan bestå af mange skjulte systemer og teknologier, der arbejder sammen og har relationer til hinanden, som man ikke vil kunne opdage, hvis man betragter mediet udefra (Arthur, 2009, s. 18). Set i forhold til dette, kan man som mediearkæolog komme ud for at skulle adskille selv de mindste blackboxes i et åbnet medie for at kunne forstå, hvordan det fungerer, hvorfor dettes struktur er organiseret på en særlig måde og hvordan de forskellige aktanter i netværket har særlige relationer. For CD en som medie gør det sig ligeledes gældende, at dette har en bestemt struktur på grund af relationer mellem de aktanter, der indgår i netværket. Endvidere kan man betragte mediet ud fra begreberne om punctualization og blackboxing, idet mediets uigennemsigtighed gør det besværligt at opdage disse relationer. Af denne grund kan det være brugbart at undersøge hvordan reversible blackboxing kan vise sig i forhold til CD en som medie, hvilket vi vil forklare i det følgende. 10

14 CD en og reversible blackboxing CD-teknologien indvandt fra sin begyndelse hurtigt pladsen som det førende medie til at opbevare og udgive lyd på (Stuart, 2003, s. 48). Dette blev manifesteret, da salget af CD en oversteg salget af vinylplader, hvilket blandt andet var resultatet af mediets forbedrede lydkvalitet set i forhold til vinylen og kassettebåndet (Plasketes, 1992, s. 110). CD en blev på den måde omtalt som værende det perfekte lydmedie, og flere tekniske anmeldelser af mediet påviste, at det ville være nemmere at opremse de lydmæssige problemer, CD en ikke havde, såsom dyb rungen, vibrereren i lydbilledet og forvrængning i høje passager (Staebel, 2009, s. 24). Skivernes holdbarhed og opbevaringsplads samt enkeltheden ved at medbringe CD er på farten havde ligeledes indflydelse på de positive anmeldelser. Derudover var muligheden for at spille tilfældige numre fra mediet på et mere automatiseret afspilningssystem end førhen, med til at gøre CD en mere populær end de andre tilgængelige lydmedier (Plasketes, 1992, s ). Til trods for mediets tilsyneladende suverænitet i forhold til andre fysiske mediers kvalitet og holdbarhed, kan man argumentere for, at CD en er et medie, der på mange måder skjuler sin kompleksitet bag et simpelt ydre - at CD en bærer tydelige præg af blackboxing. I forlængelse af dette giver lektor Caleb Stuart et eksempel på brug af CD en som underlægningsmusik på en café (Stuart, 2003). I dette miljø skal CD en fungere som ambiens i rummet og er ikke tiltænkt, at man skal nærlytte den. Hvis CD en pludselig begynder at hakke og skippe, vil folk i caféen pludselig lægge mærke til lyden og begynde at overveje, hvad der forårsager, at CD en gør dette. Problemet kan muligvis skyldes ridser og støv i mediet, og gæsterne vil forsøge at få en person til at løse problemet, så de kan vende tilbage til deres samtaler (Stuart, 2003, s. 47). Man kan argumentere for, at Stuarts eksempel kan ses i forhold til Latours forklaring om, hvordan en situation med en ødelagt overheadprojektor kan føre til reversible blackboxing. Således kan hakken, skipping og fejllæsningen af mediet opfattes som indikatorer på reversible blackboxing, der kan føre til en dybere undersøgelse eller indsigt i hvordan mediet fungerer og består af særlige aktanter. Hvis musikken hakker, sker det som følge af, at en fejl i læsningen af de binære værdier i samspillet mellem CD en og CD-afspilleren optræder. Denne ombytning af 0- og 1-taller bliver afspillet som værende et lydsignal (Stuart, 2003, s. 48). Ombytningen kan eksempelvis skyldes misvedligeholdelse af enten CD en eller laseren i afspilleren. Det er i denne forbindelse således på grund af mediets fysiske og materi- 11

15 elle side, at man har muligheden for at lytte til CD ens fejllæsning af data, og at reversible blackboxing kan vise sig for brugeren. Selvom denne afsløring af fejllæsningen af binære værdier kan finde sted, har de fleste CD-afspillere en error-compensation funktion, der er med til at prøve at rette op på eventuelle fejl i læsningen (Stuart, 2003, s. 48). Til trods for at funktionens formål er at skjule fejl for brugeren, kan denne også bevirke, at læsningen af fejlene fører til tilfældige og uvilkårlige udslag i lydsignalet, der kan ændre sig i måden de afspilles på gang efter gang (Stuart, 2003, s. 48). Den fysiske og håndgribelige del af mediet gør således, at CD en som medie ikke nødvendigvis kan opfattes som lineært, da det muligvis vil kunne afspille nye, alternative versioner af den lyd, man lytter til. På grund af dette kan man argumentere for, at den manglende linearitet i mediet giver en struktur med mindre blackboxing, idet tilfældighederne i lydsignalet kan være med til at påpege, at afspilningen af CD en sker som følge af særlige aktanters handlinger, der fungerer i relation til hinanden. Ud over at reversible blackboxing kan vise sig ubevidst som i Stuarts eksempel om den hakkende CD på caféen, er der ligeledes flere kunstnere, der bevidst udforsker CD ens struktur og aktanter. Et eksempel på en intentionel reversible blackboxing af CD en optræder ved kunsteren Olivier Heinrys værk No Play (Heinry, 1996), der består af en CD, der ikke har nogen data lagret, og dermed ikke indeholder nogen form for lyd. Heinry har pillet CD ens adskillige lag fra hinanden i værket, og på den måde fremstår No Play som en gennemsigtig plastic-disk, hvor det eneste tilbageværende fra den originale CD er Compact-Disc logoet på mediets forside. Til trods for, at Heinry med sit værk har gjort CD en umulig at afspille, så kan værket forstås som reversible blackboxing, der er med til at vise det fysiske medies opbygning, produktionsmaterialer og egentlige form (Straebel, 2009, s. 25). Samtidig viser Heinry ved at adskille mediet, hvordan der er et klart skel imellem CD en som medie og CD en som et fysisk objekt, der ligeledes har en skulpturel side (Straebel, 2009, s. 24). Hvis man benytter mediet på alternative måder, udforsker de fysiske aspekter eller opdager hvordan systemet reagerer på en særlig måde, kan det åbne op for nye tanker omkring CD en som medie. Dette ville kunne føre til spørgsmål om, hvordan mediet bør bruges, hvordan lydkvaliteten egentlig er, og i hvilke lyttesituationer vi benytter mediet (Staebel, 2009, s. 28). Der findes adskillige måder, hvor både akademikere og kunstnere gennem forskellige projekter og eksperimenter har undersøgt CD en som medie. I mange af projekterne er glitches og støj en central del af værkerne, og vi vil derfor i næste afsnit indledningsvis definere hvad 12

16 støj og glitches er, hvorefter vi inddrager eksempler på arbejdet med disse. Dette gøres med henblik på at kunne skabe en dybdegående forståelse for vores arbejde med støj og glitches som element i udforskningen af CD en som medie. Støj og glitch Den etymologiske definition på støj referer til aggression, alarm, et kraftfuldt lydfænomen i naturen og kommer fra det tyske ord rauschen (Sangild, 2002, s. 5). Når konceptet om støj anvendes i en social kontekst, eksisterer støj ikke uafhængigt, men kun i relation til hvad støj ikke er. Uanset hvor kompleks støj synes at være, vil den altid opfattes negativt (Menkman, 2011, s. 28). Hvis man for eksempel finder definitionen af støj i Merriam Websters ordbog, står der, at den er (...) a loud or unpleasant sound, a sound that someone or something makes, unwanted electronic signals that harm the quality of something (such as a radio or television broadcast or a digital photograph) (Merriam Webster, U.Å). Støj er altså uønsket, fremmed og uordnet. Selvom den har negative konnotationer i daglig tale, og man forsøger at reducere den til et minimum, har støjen alligevel positive og kritiske dimensioner, som udfordrer de perceptuelle og teknologiske konventioner, der omgiver støj (Menkman, 2011, s. 28). Udviklere af nye medier og teknologier stræber hele tiden efter at designe efter større transparens og forsøger således at få brugeren til at glemme tilstedeværelsen af mediet. Det betyder, at kompleksiteten af brugerens æstetiske og perceptuelle reaktioner til interfacet, kræver en mere nuanceret tilgang til de nye teknologier og medier, fordi udviklerne i stigende grad forsøger at gemme støjen væk (Menkman, 2011, s. 29). Den type støj, man ofte refererer til i den digitale verden, kaldes for glitch. Glitch er en uventet forekomst, et uforudset resultat, et opbrud eller en forstyrrelse i et digitalt system (Menkman, 2011, s. 27). Ud fra teknologiske termer er glitches afvigelser fra datastrømmene i et teknologisk system. Ordet glitch opstod i 1962 i forbindelse med et amerikansk rumprogram, hvor astronauten John Glenn skulle beskrive hvilke problemer de havde under forløbet. Her fortalte han, at en glitch er (...) a spike or change in voltage in an electric current (Menkman, 2011, s. 26). Hurtigt blev glitches brugt til at beskrive mere end de specifikke tekniske problemer, astronauterne oplevede, og dermed begyndte man at bruge begrebet til at beskrive et bredere spektrum af funktionsfejl og uheld i digitale systemer. Resultatet af en glitch kan være alt fra et mindre problem til en katastrofe. Ved mindre glitches vil dele af et system være fejlagtige, mens størstedelen stadig vil være i stand til at processere data som normalt. Når 13

17 glitches er større, vil systemerne ikke kunne fungere eller være i stand til at vende tilbage til den oprindelige driftsform (Menkman, 2011, s. 27). Glitches kan opstå alle steder i et system og kan ske både uprovokeret og fremprovokeret. Hvis en uprovokeret glitch i et system opdages, vil der ofte udarbejdes en fejlrapport, hvorpå glitchen kan blive udbedret. Hvis glitches er intentionelt skabte, som de eksempelvis kan være i glitchkunst, bliver de en form for fortolkning eller refleksion på et fænomen, der defineres af sociale og kulturelle kontekster. Desuden bliver disse glitches en kommentar på teknologien, som ikke fungerer (Menkman, 2011, s. 26). En glitch åbner på denne måde op for symbolske konnotationer og metaforer, som er mere komplekse end selve det teknologiske problem. Glitches er dermed tvetydige og ikke letforståelige (Menkman, 2011, s ). Man ser blandt andet i glitch-kunst, hvordan kunstnere konstruktivt bruger de fejl, der opstår i de digitale systemer. Her ser man ikke på glitches som fejl eller defekter, men i stedet indikerer de (...) the active production of the accidental potential in any product (Menkman, 2011, s. 26). Den hollandske kunstteoretiker og glitch-kunstner Rosa Menkman har i denne forbindelse lavet et glitch-manifest, man kan arbejde ud fra, når man beskæftiger sig med glitches (Menkman, 2011, s. 11). Ét af kriterierne for at arbejde med glitches er, at man skal anerkende, at selvom (...) constant search for complete transparency brings newer, better media, every one of these improved techniques will always possess their own inherent fingerprints of imperfection. (Menkman, 2011, s. 11). Man går altså væk fra normerne om, at støj er uønsket, og at den stigende transparens er bedst for udviklingen af ny teknologi. I stedet anerkender man, at støj er umulig at reducere til et minimum og omfavner støjen. Dermed bruges støjen som et redskab i sin udtryksform, frem for at gemmes væk. Eksempler på glitching Det kunstneriske arbejde med støj er ikke noget nyt og omfatter ikke kun nutidens glitchkunstnere. For eksempel eksperimenterede den New Zealandske kunstner Len Lye i sit værk A Colour Box (Lye, 1937) med at skrabe og brænde celluloid, der dengang blev brugt til film (Menkman, 2011, s. 33). Siden da har arbejdet med støj blandt andet været brugt i musik samt film og bruges ligeledes hyppigt i dag indenfor digital teknologi som glitching. Fordi glitching er fejl i digitale systemer, hører man ofte glitching forbundet med computer- og softwarekunst, der indebærer en form for hacking, hvor man nedbryder den digitale kode og dermed de digitale systemer. 14

18 Selvom glitching som udgangspunkt er mest populært inden for hacker- og software-kulturen, findes der samtidig forskellige eksempler på kunstneres arbejde med glitches af CD en, der ligesom Heinrys No Play inddrager det fysiske aspekt ved mediet. I Nicolas Collins projekt Un-mute (Collins, 2009), har han åbnet forskellige Discmans og ændret kredsløbet omkring den chip, der styrer mute-funktionen i afspilleren. På denne måde benytter Collins circuit bending som et centralt aspekt i projektet (Collins, 2009). Circuit bending er en kreativ tinkering praksis, hvor man hacker kredsløb i forskellige elektroniske enheder for at undersøge de komplekse processer, der gemmer sig i blackboxes i teknologien (Hertz & Parikka, 2012, s. 426). Collins ændring i kredsløbet betyder, at værkets lytter hører musikken, der normalt vil være tavs, når laser kører hen over CD en for at skifte en sang. Man hører derfor alt kodet information, der er lagret på CD en som værende lyd - selv den information der finder sted, når man trykker på afspillerens pause-knap. Dette resulterer i skippende repetitive loops, og man ved aldrig hvordan afspilleren vil læse fejlene. Collins modificering af afspillerens kredsløb gør således, at mediet får et andet udtryk. Han er interesseret i at undersøge, hvordan man kan ændre på maskinen og se, hvordan der kommer et anderledes input og output (Stuart, 2003, s ). CD en får pludselig en helt anden betydning gennem Collins eksperiment og circuit bending af CD en. Med værket belyser han teknologiproblemstillinger i forhold til formater, men ser i ligeså høj grad på CD en som et kulturelt objekt, hvor han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi opfatter CD en og derunder vores definition på et lydmedie. Her undersøger han dens alternative brug gennem glitching og ser, hvordan man kan producere lyd gennem manipulation af et fysisk objekt. Denne pointe om brug af glitches til at fremhæve teknologiske og kulturelle problemstillinger kan ses i forhold til Menkmans syvende del af glitch-manifestet, der lyder; Utilize glitches to bring any medium into a critical state of hypertrophy, to (subsequently) criticize its inherent politics (Menkman, 2011, s. 11). Brugen af støj og glitch til at undersøge teknologiske og kulturelle problemstillinger gennem teknologi, vil i det kommende afsnit blive benyttet i løbet af analysen af CD en som medie. Vi vil indledningsvis benytte os af tankegangen fra glitch-eksperimenterne, blandt andet fra Collins Un-mute, og knytter det efterfølgende sammen med aktør-netværksteori og reversible blackboxing. 15

19 Christoffer Kejlstrup Indledende forsøg med mediet Projektets indledende praktiske forsøg gik i hovedtræk ud på at udforske CD en, med henblik på at få en større viden om mediets opbygning. Disse forsøg var inspireret af lydkritikeren David Ranada såvel som glitchkunstneren Yasunao Tone, der begge udforsker CD en ved at ridse og sætte tape på skiverne (Stuart, 2003, s. 48). Hvor Ranadas fokus var at analysere CD en for at få en teknisk forståelse af den, manipulerede Tone mediet, for at finde frem til nye auditive kvaliteter og alternative brug af dette. Ved at blande Ranadas og Tones metoder, var vores ønske derfor at udføre forsøg, der gav en mere dybdegående forståelse for mediet, og samtidig udfordrede CD ens oprindelige auditive egenskaber. Ved at sætte tapestykker på en CD, udforskede vi, hvordan antallet og placeringen af disse havde indflydelse på lyden. Figur 3: De indledende forsøg påbegyndes med forskellige eksperimenter med CD en I første forsøg, Lydeksempel 1, hvor et enkelt stykke tape blev placeret på skiven, høres lyden af en konstant hakkende rytme, der nærmest er placeret som et filter oveni CD ens egentlige musik, som ellers ikke ændres i lyden. I andet forsøg, Lydeksempel 2, hvor tre stykker tape blev placeret på samme CD, ændredes lyden af den hakkede rytme, der er kraftigere og mere gennemtrængende, i forhold til lyden i Lydeksempel 1. Til trods for, at man kan sammenligne 16

20 Christoffer Kejlstrup den rytmiserede måde, CD en hakker på i begge eksempler, kan man høre, hvordan den hakkende lyd ændres i frekvensniveauet ved det andet eksempel. Lyden er tydeligere i de høje frekvenser og skærer mere dybdegående igennem CD ens originale lyd, der kommer til at optræde digital og firkantet. Derudover måtte laseren ved det Lydeksempel 2 bruge længere tid på at læse mediet, før afspilningen gik i gang. Et tredje forsøg på at sætte flere stykker tape på skiven førte til en fejllæsning ved maskinen, der derfor ikke tillod en afspilning af materialet. Eksemplet viser således, at det var vanskeligt at danne sig et overblik over CD ens opbygning ud fra denne metode, idet forsøgene illustrerer mediets uforudsigelighed. Ud fra forsøgene med manipulation af tape fremstod de forskellige resultater som vilkårlige, og det var vanskeligt at finde ud af, hvorvidt det var antallet af tapestykker eller disses placering, der gav ændrede resultater. På den måde påviste CD en en lukket struktur, der ikke kunne gennemskues. Figur 4: Udforskning af afspillerens opbygning påbegyndes. Her åbnes CD-afspilleren Ud over at analysere selve CD en, var der i de indledende forsøg samtidig fokus på at udforske afspillerens opbygning. Denne ville vi udforske ved at adskille forskellige transportable CD-afspillere med henblik på, hvilken sammenhæng de forskellige komponenter havde i forhold til hinanden. 17

21 Flere af afspillerne var vanskelige at skille ad og åbne, idet der var adskillige ledninger, som var limet fast til maskinernes plastic-etuier. Samtidig gjorde placeringen af flere knapper fra de ydre etuier, at det var yderst besværligt at tage printpladen ud af indpakningen uden at beskadige maskinerne. Disse faktorer besværliggjorde analysen af afspillerne, og man kan argumentere for, at vanskeligheden ved at åbne og adskille de forskellige afspillere dermed påviste en blackbox-struktur, og at afspillerne ikke var tiltænkt at blive åbnet. På samme måde viser dette, hvordan ikke-menneskelige aktanter forekommer tekniske, men samtidig indgår i relationer med andre aktanter, der kan have sociale implikationer for mediet. At ledningerne var limet fast til CD-afspillernes plastic-etuier kan have for eksempel have indflydelse på, at man ikke har en kultur, hvor man selv kan reparere sin elektronik. Vores indsigt kan således være med til at påvise aktør-netværksteoriens argument om, at ikke-menneskelige aktanter ikke kun kan opfattes som isolerede tekniske artefakter, men altid vil være sociotekniske, da aktanternes relationer og dermed composition opfordrer til en særlig brug af mediet. Efter åbningen udførte vi en analyse af hvordan en CD blev afspillet på de forskellige maskiner. Herunder viste det sig blandt andet, at hvis man satte afspilleren på pause, ville den indsatte disk samt maskinens drejemotor blive ved med at snurre rundt, til trods for stilhed i lydsignalet. Hovedforskellen på om maskinen var sat til at afspille eller var på pause var derfor, at lydsiden var fraværende i sidstnævnte tilstand. I begge tilfælde ville laseren være placeret over CD en, og denne pointe førte til reversible blackboxing, idet CD-afspilleren således måtte have en funktion, der slukkede for uønsket lyd. På denne måde blev projektet inspireret af Collins Un-mute. Formålet med at benytte samme fremgangsmåde som Collins var at benytte lyd som reversible blackboxing til at illustrere maskinens skjulte funktioner, strukturer og relationer mellem aktanter. For at finde frem til mute-funktionen på én af de åbnede CDafspillere, undersøgte vi printpladen, men eftersom funktionen ikke var nævnt på printpladen, søgte vi efter manualer og diagrammer af afspilleren. Søgningen efter materiale om både afspilleren samt de mikroprocessorer, der var påsat printpladen var forgæves. Vi besluttede os derfor for at tilslutte et oscilloskop, der skulle kunne være med til at finde frem til den del af afspilleren, hvor det uforstærkede audio-signal kom fra. Vores formodning var på forhånd, at dette sted på printpladen ville vise sig på oscilloskopet som ujævne udsving, der fulgte musikkens rytme og volumen. 18

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

HTX, RTG. Rumlige Figurer. Matematik og programmering

HTX, RTG. Rumlige Figurer. Matematik og programmering HTX, RTG Rumlige Figurer Matematik og programmering Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G. Bjarnason Morten Bo Kofoed Nielsen & Michael Jokil 10-10-2011 In this assignment we have been working with

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Adgangskontrol med Arduino

Adgangskontrol med Arduino Adgangskontrol med Arduino AfAsbjørnAndreasen,BasthiannBildeogTobiasHøjsgaard Klasse2.4 RoskildeTekniskeGymnasium Formål med system Viharforsøgtatfremstilleetsystem,derskalkunneforhindreellertilladeadgangtiléneller

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen

Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

DM-44TE 45 sek. Anti Shock bærbar CD-afspiller

DM-44TE 45 sek. Anti Shock bærbar CD-afspiller Danish DM-44TE 45 sek. Anti Shock bærbar CD-afspiller Dansk betjeningsvejledning www.denver-electronics.com SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER For ikke at beskadige denne enhed bør den ikke opbevares på steder

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG

SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG Jeg håber du får fornøjelse af vores nye værktøj. WebApproval skal gøre det nemmere og mere sikkert for dig at godkende din tryksager. Har du spørgsmål,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

KUNDE-WEBPORTAL KOM GODT I GANG

KUNDE-WEBPORTAL KOM GODT I GANG Specialtrykkeriet Arco KUNDE-WEBPORTAL KOM GODT I GANG Vi håber du får fornøjelse af vores nye værktøj. WebApproval skal gøre det nemmere og mere sikkert for dig at godkende din tryksager. Har du spørgsmål,

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik Lone Malmborg / malmborg@itu.dk Læringsmål 2 Kunne redegøre for hvad æstetisk interaktion betyder i en interaktionsdesignkontekst Kunne anvende designgreb og -

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere