FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD. Folkeoplysningsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD. Folkeoplysningsudvalget"

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningspolitik...1 Forord...1 Vision...2 Værdigrundlag...2 Fokusområder og målsætninger...3 Furesø kommunes folkeoplysningspolitik...4 Furesø Kommunes idrætspolitik...6 Furesø Kommunes politik for det idébestemte børne- og ungdomsarbejde....8 Furesø Kommunes voksenundervisningspolitik...9 Furesø Kommunes kulturpolitik Målepunkter Opfølgning Supplerende oplysninger FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Furesø Kommunes folkeoplysningspolitik er formuleret som en samlet vision og målsætning for hele folkeoplysningsområdet, samt 4 underpolitiker for hvert af de enkelte hovedområder; idrætspolitik, voksenundervisning, idebestemt børne- og ungdomsarbejde samt det kulturelle område. Folkeoplysningspolitikken er af praktiske årsager udformet med en overordnet del, der beskriver de forudsætninger, der er fastsat af byrådet, efterfulgt af underafsnit, der hver især beskriver forholdene for de 4 hovedområder. FORORD Med udgangspunkt i folkeoplysningslovens bestemmelser med krav om udformning af en kommunal folkeoplysningspolitik har folkeoplysningsudvalget udformet et oplæg til en kommunal politik på området, som efterfølgende er behandlet i fagudvalg og Byråd og godkendt som kommunal politik på området. Politikken beskriver i bred forstand den kommunale indsats i forhold til det frivillige arbejde som udføres af borgerne, hvad enten det er i forbindelse med den folkeoplysende 1

2 voksenundervisning, det frivillige foreningsarbejde eller anden kulturel virksomhed, baseret på den frivillige indsats. Folkeoplysningspolitikken er endeligt godkendt i Byrådet, og det forventes, at Byrådet regelmæssigt vil tage politikken op til revision mindst en gang i hver valgperiode. VISION Det er Folkeoplysningspolitikkens overordnede vision at Furesø Kommune skal fremstå som en af landets førende kommuner med et alsidigt tilbud, når det gælder borgernes muligheder for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter i daglig fysisk udfoldelse, i kulturelle oplevelser og i samvær. Det er Byrådets grundlæggende opfattelse, at et af kommunens største aktiver er engagerede frivillige, og det er visionen at fastholde og videreudvikle optimale rammer for det frivillige arbejde. Det er samtidigt Furesø Kommunes vision at arbejde for en sammenhæng på tværs af sektorer samt medvirke til at sikre rammerne for det størst mulige samarbejde og sammenhæng mellem de relevante forvaltningsområder og institutioner samt det frivillige foreningsliv. Det er Furesø Kommunes vision, at de fysiske rammer og aktivitetstilskud skal medvirke til at sikre fritids- og kulturaktiviteterne bedst mulige vilkår både fysisk og økonomisk gennem kommuneplanlægningen. Endelig har Furesø Kommune en vision og målsætning om at sikre en bred brugerinddragelse i den folkeoplysende indsats gennem et bredt sammensat Folkeoplysningsudvalg og hyppige dialogmøder med brugerne. VÆRDIGRUNDLAG Furesø Kommune har tradition for et aktivt forenings- og institutionsliv, der er involveret i væsentlige beslutninger på området. Samarbejdet omkring brugerinddragelsen bygger i høj grad på, at foreningslivet er organiseret i kommunale paraplyorganisationer, brugerråd og samarbejdsudvalg. Folkeoplysningspolitikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil og skal medvirke til at skabe en kommunal identitet i Furesø Kommune. Det skal bl.a. ske gennem tæt interaktion mellem Furesø Kommune og dens foreninger, samt gennem en koordinering internt i Furesø Kommune på tværs af alle relevante forvaltningsområder. Gode rammer og de frivilliges indsats skal sikre en høj kvalitet, uanset om vi tænker i kunstneriske udfoldelser, elite- eller breddeidræt eller spændende og nytænkende aktiviteter for spejdere eller andet idebestemt arbejde. Det er Furesø Kommunes opfattelse, at det frivillige folkeoplysende arbejde, som først og fremmest udføres i foreninger, klubber og oplysningsforbund, spiller en vigtig og værdifuld rolle for borgernes trivsel, udvikling, sociale engagement og ansvarsfølelse, både for sig selv, og for samfundet. Oplevelsen af værdsættelse skal også ske gennem det netværk, de 2

3 venskaber, de positive oplevelser og de fælles værdier, som skabes mellem mennesker, der arbejder sammen for de fælles mål. Derfor er der formuleret en folkeoplysningspolitik som et værktøj for byrådets politiske arbejde, som definerer rammerne for den kommunale indsats på området og opmuntrer til selvstændige initiativer fra foreningernes, aktørernes og de enkelte borgeres side. FOKUSOMRÅDER & MÅLSÆTNINGER Den samlede folkeoplysningspolitik forholder sig til en række delområder, som hver for sig indgår i udformningen af kommuneplanen. For at sikre koordinationen af den kommunale indsats på området nedsættes et folkeoplysningsudvalg for en 4-årig periode straks efter hvert kommunalvalg med repræsentation for idrætsforeningerne, voksenundervisningsforeningerne, foreninger med idebestemt børne- og ungdomsarbejde, handicapforeninger, kulturelle foreninger samt øvrige foreninger. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. Folkeoplysningsudvalget afgiver indstilling til byrådet om folkeoplysningspolitikken, kommunens budget for området og kommunale regler på området. Udvalget godkender foreninger med folkeoplysende aktiviteter og fordeler tilskud til aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning samt til foreningernes egne og lejede lokaler. Udvalget fordeler desuden kommunale lokaler og godkender brugere af kommunale lokaler, og behandler ansøgninger om tilskud fra Kulturpuljen samt Idræts- og Fritidspuljen. Fællesnævneren for arbejdet på kultur, idræt og de idebetonede fritidsaktiviteter er, at de udadtil anerkendes som noget af det bedste i landet. Derfor vil Furesø Kommune se omkostninger til kultur-, idræt- og fritidsaktiviteter som en investering, og ikke som en kortsigtet driftsudgift. Det er Furesø kommunes overordnede mål på fritids- og kulturområdet at: Fastholde Furesø som en attraktiv kommune, hvor der findes fritids- og kulturtilbud af høj kvalitet med et bredt og varieret udbud med mulighed for aktivt at deltage for alle Fastholde Furesø som en aktiv kommune, hvor fysisk aktivitet og engagement er en fast del af alle borgeres hverdag Alle borgere oplyses om Furesøs forenings- og kulturliv, og om hvordan de selv kan blive en del af det. Fritids- og kulturpolitikken afspejler kommunens mangfoldighed Der skabes mulighed for, at alle borgere dagligt kan dyrke regelmæssig motion med udgangspunkt i deres generelle behov Idræt og motion integreres som en del af alle børn og unges hverdag Princippet om nærhed af faciliteter især til børn og om samling af specialfaciliteter indtænkes i kommuneplanlægningen. I planlægningen skal indgå muligheder for fælles brug af faciliteter på tværs af aktiviteterne i de enkelte bydele Fokus på sundhed og livsstil forankres i foreningerne og på tværs af forvaltningsområder, og der skal skabes grundlag for sygdomsforebyggelse gennem motion og socialt samvær 3

4 FURESØ KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Furesø Kommune støtter et bredt og forskelligartet udbud af fritids- og kulturaktiviteter for såvel børn og unge som voksne borgere dels gennem tilskud til fritidsundervisning og fritids- og idrætsaktiviteter og dels ved at skabe mulighed for tilfredsstillende fysiske rammer, inden for hvilke det lokale fritids- og kulturliv kan udfolde sig. Grundlaget for aktiviteterne Furesø Kommunes folkeoplysningspolitik og de overordnede mål for denne er baseret på en lang række detailforudsætninger. Kommunen skal ikke arbejde sektoropdelt, men der skal være et snævert samarbejde mellem de relevante forvaltningsområder. Furesø Kommune vil med sin folkeoplysningspolitik skabe attraktive muligheder for, at alle borgere i kommunen kan opleve, at de alene eller i interessefællesskab med andre kan dyrke og udvikle deres motions- og idrætsinteresser, indgå i positive, sociale netværk og deltage i det demokratiske samfund. Til støtte for dette er de frivillige foreninger et vigtigt fundament, fordi alle både børn og voksne deltager af egen lyst og vilje, og fordi medlemmernes engagement og aktivitet er drivkraften. Folkeoplysningspolitikken hænger tæt sammen med politikkerne for det socialt forebyggende arbejde i sociale foreninger og dagcentre. Denne sammenhæng kan blandt andet etableres gennem Frivilligcentret. Demokratisk medborgerskab Alle borgere skal tilskyndes til alsidige og kvalitative fritidsaktiviteter gennem målrettede informationskampagner over for målgrupperne, som er samtlige aktive foreninger og borgere i Furesø Kommune, og aktiviteterne skal direkte eller indirekte understøtte det demokratiske medborgerskab. Grundlaget for alle fritidsaktiviteter er foreningen og selve aktiviteten. Med respekt for det frivillige lederskab prioriteres fritidsaktiviteternes rolle på det sociale område generelt højt, så der også tages hensyn til særligt udsatte grupper uanset etnisk, social eller kulturel baggrund. Den frivillige indsats skaber grobund for, at et alsidigt udbud af foreninger gør det muligt for alle kommunens borgere at finde et tilbud, der imødekommer deres interesser og behov for personlig udvikling. Som grundregel skal alle deltagere have mulighed for indflydelse på og ansvar for de fritidsaktiviteter, de involverer sig i, og fritidsaktiviteterne er primært baseret på frivillige og ulønnede ledere, ligesom der skal være mulighed for at vælge såvel alsidige aktiviteter som specialaktiviteter med mulighed for fordybelse. Byrådet ønsker specielt at skabe gode muligheder for, at børn og unge oplever, at de i et interessefællesskab med andre kan udvikle deres styrker, samt etablere gode og konstruktive kammeratskaber i trygge rammer. 4

5 De folkeoplysende foreninger skal sikre, at børn og unge får muligheder for at deltage i et aktivt medborgerskab og udvikle den medmenneskelige forståelse og lære de demokratiske spilleregler gennem aktiv deltagelse i kultur-, idræts- og fritidstilbud i kommunen. Foreningerne skal således fremme aktiviteter og tilrettelæggelsesformer, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, så at de både får og føler er ansvar for aktiviteterne. Til støtte for fritidsarbejdet tilskyndes der til samarbejde og information på tværs af alle fritidsaktiviteter og foreninger gennem dialogmøder og målrettede informationskampagner over for målgrupperne. Det skal gives mulighed for større mobilitet for vores ældre borgere, skabe gode forbilleder for specielt børn og unge og give muligheder for at styrke integrationen af flygtninge og indvandrere. Partnerskaber Forebyggelse og sundhed indgår som et væsentligt element, hvorfor der er en tæt sammenhæng med kommunens sundhedspolitik og øvrige sundhedsaktiviteter, herunder sundhedspleje, genoptræning og motion for ældre. Et tættere og mere bindende samarbejde mellem kommunale institutioner og foreninger kan etableres i formelle partnerskaber. Det er Furesø Kommunes opfattelse, at sådanne partnerskaber kan betyde at kommunens borgere såvel yngre som ældre tager aktivt del i fritidslivet i lokalsamfundet, blandt andet fordi dette kan give personlig udvikling og større tilknytning til lokalområdet. Dette kan have en kriminalpræventiv virkning og udvikle ansvarlighed. Økonomisk grundlag De folkeoplysende aktiviteter støttes i henhold til folkeoplysningsloven, og derudover yder kommunen specifik og målrettet støtte i henhold til denne folkeoplysningspolitik. Kommunen støtter foreningerne med udgangspunkt i foreningerne som en ligeværdig samarbejdspartner. De økonomiske tilskudsordninger tager udgangspunkt i det organiserede foreningsliv, men giver også plads til de selvorganiserede aktiviteter. Et aktivt foreningsliv har en opdragende, almendannende og socialiserende funktion over for medlemmerne ikke mindst børn og unge og vænner borgerne til demokratiske processer og skaber respekt for fælles rammer og regler. 5

6 Det er en vigtig forudsætning for et rigt foreningsliv baseret på frivillige kræfter, at der ydes tilskud til uddannelse af ledere, instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Der er mulighed for at gennemføre seminarer og informationsarrangementer omkring kommunale regler. Det tværgående samarbejde vedrører både den centrale kommunale organisation og institutioner, skoler mv. Forudsætningen for faste økonomiske tilskud og fast brug af egentlige kommunale anlæg forudsætter en foreningsorganisation med ansvarlig ledelse. Rammerne for aktiviteterne Udbuddet af aktivitetsmuligheder skal dække bredt og give muligheder for aktivitet, engagement og fordybelse for den enkelte deltager. Børne- og pensionistaktiviteter prioriteres højt med varierede aktiviteter i lokalområde med respekt for nærhedsprincippet, og en meget stor del af aktiviteterne skal have et væsentligt socialt indhold. Ældre skal have mulighed for aktiviteter i dagtimerne bl.a. gennem udnyttelse af ikkeskemalagte tider i skoler, institutioner og idrætsanlæg. Det tværgående samarbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder og institutioner samt med foreningslivet kommer alle borgere i kommunen til gode. Kommunen stiller som hovedregel de nødvendige fysiske rammer og faciliteter til rådighed. De fysiske rammer omfatter alt fra lokaler, store bygningsanlæg, udendørs anlæg, men også muligheder for oplevelser og motion i byrummet og i naturen i kommunen. Furesø Kommune stiller de fornødne faciliteter til rådighed, således at de udnyttes optimalt, og således, at ingen aktivitets ønsker ikke kan gennemføres på grund af manglende faciliteter. Furesø Kommune sikrer tilgængeligheden til alle kommunens anlæg i overensstemmelse med kommunens generelle tilgængelighed og handicappolitik. Foreningerne skal sikres ordentlige udfoldelsesmuligheder i naturen. Det gælder både i den klassiske natur (skove, åbent land, vandløb, havet etc.) og den bynære natur. Danskerne har de seneste år i højere og højere grad fundet glæde ved at dyrke idræt og motion i naturen, men også kulturhistoriske og arkæologiske værdier har fået forøget interesse i de senere år. Erfaringer viser, at relativt beskedne offentlige investeringer giver et enormt afkast i form af øget fysisk aktivitet, og hvis faciliteten er i orden, så er vejret ikke en begrænsende faktor i forhold til aktivitetsniveauet heller ikke om vinteren. Det er i alles interesse, at borgerne får adgang til at dyrke aktiviteter i de naturområder, der ligger tæt på deres bopæl. En række kommunale faciliteter og anlæg kan drives i en model af offentlig privat partnerskab, hvor de primære brugere har en væsentlig rolle og ansvar. For at fremme afholdelsen af store arrangementer lokalt med betydelig udenbys deltagelse, stilles skoler gratis til rådighed til overnatning (hvor muligt) for deltagerne til folkeoplysende aktiviteter. FURESØ KOMMUNES IDRÆTSPOLITIK Kommunens vision på idrætsområdet er at fastholde positionen som en af de mest idrætsaktive kommuner i Nordsjælland. Samtidigt skal vi være en af landets mest idræts- og motionsaktive kommuner målt på den andel af borgerne, der 6

7 regelmæssigt dyrker motion eller idræt. Kommunen skal skabe mulighed for, at alle borgere i kommunen tilbydes en bred vifte af relevante idrætstilbud. Med udgangspunkt i den kendsgerning, at borgernes aktivitetsniveau i Furesø Kommune inden for idræt og motion igennem en årrække har ligget markant over alle andre kommuner i Storkøbenhavn, er det naturligt at indtænke alle borgere i alle aldersgrupper i kommunens idrætspolitik. De generelle rammer for idrætspolitikken er fastlagt gennem kommunens tilskudsordninger til idrætsforeningerne, de fysiske rammer og faciliteter og ikke mindst den brede vifte af velfungerende idrætsforeninger. Det er en målsætning for Furesø Kommune at have en proaktiv idrætspolitik, fordi fysisk aktive borgere generelt er sundere og derfor medfører mindre offentlige ydelser. Det er Furesø Kommunes overordnede mål på idrætsområdet at: Fastholde Furesø som en attraktiv kommune, hvor der findes en lang række idrætstilbud af høj kvalitet Fastholde Furesø som en alsidig kommune, hvor der findes idrætstilbud til alle uanset alder og funktionalitet Fastholde Furesø som en aktiv kommune, hvor motion og fysisk aktivitet bliver en fast del af alle borgeres hverdag Skabe forudsætninger for udvikling af talenter Den uorganiserede idræt er en ligeværdig del af idrætslivet Idrætten kan overordnet set opdeles i tre grupperinger: Den organiserede idræt, som omfatter idrætsforeningernes organiserede bredde- og eliteidræt Den selvorganiserede idræt, altså den idræt, som foregår udenfor foreningerne, herunder individuelle initiativer som f.eks. skatere på pladser i byen, drengene, der smutter over på boldbanerne og spiller bold en aften, grundejerforeningen der holder petanque arrangement, borgeren der sætter sin kano i vandet ved Furesøbad, pensionisten, der fast en gang eller to om ugen går stavgang eller den unge mor, der hver weekend løber en fast rute på tid. Her definerer vi også de kommercielle udbydere af f.eks. fitness, zumba, dans etc. som uorganiseret idræt Øvrige idrætsaktiviteter, der foregår i skoler, FFO, klubber, børnehaver, ældrecentrer etc. Med breddeidrætten som det bærende element og den idrætspolitiske vision som udgangspunkt og ledestjerne vil Furesø Kommune støtte et bredt og forskelligartet udbud af idrætstilbud for alle kommunens borgere uanset alder og baggrund. Furesø Kommune vil skabe mulighed for, at de nødvendige og tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter er til stede såvel til den foreningsbaserede idræt som til den selvorganiserede idræt. Folkeoplysningsudvalget skal gennem sin tilskudspolitik tilskynde idrætten til at skabe samspil på tværs af forskellige siloer som borgere med handicap, etniske grupperinger, socialt pressede familier og udsatte unge f.eks. med diagnoser. 7

8 For at styrke brandingen af Furesø Kommune som en idrætskommune skal alle kommunalt støttede idrætsanlæg og aktiviteter kunne være et aktiv i kommunens eksterne profil. Idrætten har altid stået i dilemmaet mellem elite- og breddeidræt. Furesø Kommune vil satse på et samspil, hvor elite og bredde støtter hinanden, og hvor der skabes positive rollemodeller. Vi skal dyrke vore flagskibe, men ikke på bekostning af bredden. Furesø Kommune anerkender den kommercielle idræt som en separat og ikketilskudsberettiget del af den organiserede idræt. Furesø Kommune vil fokusere på at skabe rammer for den selvorganiserede idræt, bl.a. gennem adgang til eksisterende idrætsfaciliteter samt sikring af eksistensen af foreningsuafhængige faciliteter som f.eks. skateboardbaner, motionsstier, mountainbikestier, grønne arealer, inden- og udendørs badefaciliteter etc. Idrætspolitikken og de overordnede mål er baseret på en lang række handlinger: Kommunen skal gennem tilskudsordninger til udvikling og uddannelse af kompetente ledere og trænere sikre, at dette prioriteres højt Specielt i kommunens sydlige del er der i dag en væsentlig underkapacitet af lokaler til idrætsaktiviteter. Idrætspolitikken forudsætter derfor opførelsen af en multianvendelig hal, der tager hensyn til at flest mulige idrætsgrene og idrætsudøvere med særlige behov, handicappede og ældre, kan benytte den. Ved beslutningen om den endelige placering af en ny hal skal indgå overvejelser om anvendelsesmuligheder, befolkningsunderlag etc., så man sikrer optimal udnyttelse Der skal indtænkes fysiske rammer for eliteidrætten, både for udøvere og for publikum Der afsættes en leder- og talentudviklingspulje for at styrke eliteidrætten i Furesø Kommune, dels for at forstærke brandingen af Furesø som en idrætskommune og dels for at skabe flest mulige rollemodeller for breddeidrætten Mulighederne undersøges for at etablere et eller flere formaliserede samarbejder med Team Danmark, specialforbund og sponsorer Skoler og daginstitutioners lokaler stilles i størst muligt omfang til rådighed for idrætten, hvorfor skolernes skemalægning og lokalefordelingsplanlægningen samordnes For at fremme afholdelsen af stævner lokalt, stilles skoler gratis til rådighed til overnatning FURESØ KOMMUNES POLITIK FOR DET IDÉBESTEMTE BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDE. Kommunens vision for børne- og ungdomsorganisationerne er at give optimale muligheder for at alle børn og unge tilbydes personlig udvikling og fysisk aktivitet i et spændende og udfordrende miljø drevet af engagerede frivillige. Formålet er at alle børn og unge uanset baggrund (etnisk, social, funktionelt, intellektuelt) har mulighed for at deltage aktivt i et udviklende samvær baseret på et rigt friluftsliv, der giver deltagerne forståelse og respekt for naturen, samt en udbredt miljøforståelse. 8

9 Der lægges desuden vægt på at udfordre børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteterne og derved udvikle børn og unges selvstændighed, ansvarsfølelse, samarbejdsevner, demokratiske forståelse og medmenneskelig respekt. Udvikling og uddannelse af kompetente ledere prioriteres højt, idet det idebetonede ungdomsarbejde udelukkende bygger på frivilligt arbejde, hvor de ældre er rollemodeller for de yngre. Målet er at sikre dygtige ledere, men ligeså vigtigt at sikre udvikling hos lederne så de fortsat finder det personligt udviklende og spændende at være ledere. I et sådant miljø skabes også ledere til andre job i samfundet. Endelig er målet at lokaler og øvrige faciliteter er multianvendelige, således at aktiviteterne kan indgå i et frugtbart samarbejde med øvrige tilbud til børn og unge i kommunen. Spejder-/FDF-organisationerne tilskyndes til at skabe samarbejde ikke kun indbyrdes, men også i forholdet til andre idebestemte aktiviteter i andre organisationer, skoler eller institutioner. De overordnede rammer for politikken er fastlagt gennem kommunens tilskudsordninger, de fysiske rammer og faciliteter samt ikke mindst de aktive spejder- og FDF-enheder spredt i kommunen. Det er en styrke med flere overskuelige enheder af høj kvalitet, der ligger geografisk spredt. I 2012 er der ni selvstændige enheder med et bredt samarbejde i Furesø Samråd, der fortsat udvikles og medvirker i alle væsentlige tværgående projekter på området. Den kommunale støtte til arbejdet skal styrke og støtte den frivillige indsats fra ledere og forældre gennem støtte til kursusvirksomhed og ved at forenkle kontakten mellem det frivillige arbejde og kommunen. Det er vigtigt, at foreningerne har velegnede lokaler til arbejdet spredt rundt i kommunen med respekt for nærhedsprincippet, så det bliver muligt at tiltrække børn og unge fra hele kommunen. Kommunen vil arbejde for, at de nødvendige og tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter er til stede såvel til de spejder-/fdf-organiserede tilbud som til selvorganiserede aktiviteter inden for området. I udnyttelse af disse fysiske rammer og faciliteter medtænkes mulighederne for, at de også kan rumme aktiviteter fra andre organisationer, der arbejder med naturen og friluftslivet. Dette skal ske ved planlægning med brugerne af spejderhytter og lokaler. Kommunen skaber mulighed for (etablerer og vedligeholder) et antal permanente bål- og lejrpladser i samarbejde med de relevante organisationer/enheder samt Københavns Skovdistrikt og Skov- og Naturstyrelsen. Ved planlægning og gennemførelse af naturplejeprojekter inddrager kommunen de relevante brugere. Kommunen støtter børne- og ungdomsorganisationernes arbejde med integration af indvandrere og handicappede. Foreningerne skal kunne rådføre sig med integrationskyndige og modtage sparring fra relevante kommunale instanser. FURESØ KOMMUNES VOKSENUNDERVISNINGSPOLITIK Kommunens vision på voksenundervisningsområdet er at tilstræbe aktivt at være blandt landets førende kommuner med hensyn til borgernes deltagelse i 9

10 folkeoplysende aktivitet og samvær, og hvor det er naturligt for hver enkelt borger at deltage i voksenundervisningen. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet. I Furesø Kommune sker dette gennem at styrke de voksne borgeres livslange læring det være sig i det personlige liv, i fritidslivet, i samfundslivet eller i arbejdslivet. Dette sker gennem at fastholde kommunen som en attraktiv kommune, hvor der findes et omfattende udbud af voksenundervisningstilbud af høj kvalitet, og som en alsidig kommune, hvor der findes voksenundervisningstilbud til alle uanset alder, funktionsevne eller uddannelsesmæssig baggrund og med mulighed for at styrke den enkelte borgers udvikling og mulighed for fordybelse i et fag. Den skal styrke lysten hos borgerne til at medvirke til en positiv udvikling af samfundet, herunder til udvikling af demokratiet og sammenhængskraften i samfundet og involvere aftenskolerne i konkrete temaer f.eks. vedr. byplanlægning, miljø og integration. Voksenundervisningen skal være en naturlig aktivitet i hverdagen for enhver voksen borger og medvirke til at sikre borgerne muligheder for livslang læring og gode muligheder for jobfastholdelse. Med oplysningsforbundene som drivkraft og visionen for den folkeoplysende voksenundervisning som udgangspunkt og ledestjerne vil Furesø kommune støtte et bredt og forskelligartet udbud af undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed samt debatskabende aktiviteter for alle voksne borgere dels gennem tilskud til fritidsundervisningen og dels ved at stille tilfredsstillende, trygge, fysiske rammer og lokaliteter til rådighed for denne undervisning. Furesø Kommune vil stimulere til, at en mangfoldighed af foreninger og oplysningsforbund gør det muligt for en væsentlig del af kommunens borgere at finde netop det/de tilbud, der imødekommer deres interesser og behov for voksenundervisning. Furesø Kommune vil tilskynde til, at borgergrupper med specielle behov, herunder borgere på overførselsindkomst tilbydes attraktive undervisningsmuligheder for at flest muligt kan få en positiv livskvalitet, kan etablere/indgå i sociale netværk, kan opleve en personlig udvikling og kan kvalificeres til en positiv og aktiv deltagelse i samfundet. Furesø Kommune vil skabe grobund for, at den folkeoplysende voksenundervisning omfatter aktiviteter som kan styrke sammenhængskraften mellem borgerne i Furesø Kommune. Dette skal ske gennem inddragelse af emner, som har fælles interesse på tværs af aldersskel, etnisk baggrund, sociale grupperinger eller forskelle i uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger. Furesø Kommune vil fokusere på, at der i voksenundervisningen findes en lang række tilbud, der også er attraktive for borgergrupper med anden etnisk baggrund for at fremme integrationen af disse i det lokale samfund. FURESØ KOMMUNES KULTURPOLITIK 10

11 Kommunens vision på kulturområdet er kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed og et aktivt og blomstrende kulturliv for alle borgere. Den skal give mulighed for både oplevelser såvel som aktiv deltagelse i kulturel udfoldelse. Kommunen ønsker at bygge på de mange engagerede borgeres interesse for og medvirken i de kulturelle arrangementer, både som aktive udøvere og som deltagere. Det er af stor betydning, at borgere på tværs af sociale mønstre og etnicitet lærer at færdes på tværs i alle miljøer. På denne måde opnår vi den forståelse for andre, som vores kommune bør bygge på. I Furesø kommune fokuseres allerede på børns udvikling indenfor musik, skabende kunst, teater mv. Dette skal fastholdes. Kulturtilbuddene skal være synlige og let tilgængelige for alle borgere Der skal skabes mulighed for alle, uanset køn, nationalitet eller sprog til udøvelse af varierede og specifikke kulturaktiviteter Alle deltagere skal have mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteterne Det er vigtigt, at man sammen skaber gode muligheder for nye kulturelle igangsættere, således at det gøres attraktivt at etablerer nye foreninger og arrangementer. Der skal i kommunalt regi skabes større indsigt i det frivillige arbejde omkring kultur, hvorfor der skal etableres en bredere og bedre platform for samarbejde mellem relevante forvaltninger og det kulturelle frivillige liv. Der skal fokuseres meget mere på kulturtilbud til de unge i kommunen eksempelvis gennem etablering af væresteder, hvor unge talenter indenfor musik, skulptur, maling, teater m.v. kan samles under supervisering af kulturaktører om kreativ udfoldelse. Der kan arbejdes på etablering af et værested til større ungdomsarrangementer på Værløse flyveplads. Der skal være mulighed for samlingssteder i alle dele af kommunen. Det er vigtigt, at der er et kulturelt mødested tæt på borgerne. Satellitten i Værløse, Medborgerhuset i Hareskovby, Kulturhuset i Farum m.m. som med faciliteter kan stilles til rådighed for alle kulturaktive i kommunen, derfor ønsker Furesø Kommune at arbejde hen imod etableringen af gode, brugbare Kultursteder i alle dele af kommunen. Der skal skabes gode økonomiske og lokalemæssige rammer for de frivillige foreninger, således at de får optimale muligheder for at fastholde eller igangsætte nye arrangementer, og så der gives mulighed for nyskabelser indenfor kulturen. Der skal aftales regelmæssige møder mellem forvaltningen og de kulturelle paraplyer og foreningerne, og der skal fastlægges klare retningslinjer for faste møder mellem kommunalbestyrelse og de kulturelle paraplyer. MÅLEPUNKTER For at kunne vurdere effekten af den kommunale folkeoplysningspolitik, er det nødvendigt med en angivelse af en række målepunkter, der kan bruges i forbindelse med evalueringen, første gang ultimo

12 Af hensyn til evalueringen af den kommunale folkeoplysningspolitik er de enkelte målepunkter opdelt i forhold til den kommunale valgperiode. Indeværende valgperiode: Folkeoplysningsudvalget gennemfører hvert andet år første gang i 2013 en gennemgang af samtlige foreninger og aktiviteter og vurderer om følgende er opfyldt: 1. Kommunen støtter initiativer, der samler og strukturerer fritidsaktiviteterne lokalt for herigennem at kvalificere det lokale udbud af fritidsaktiviteter og stiller et tilstrækkeligt antal velegnede faciliteter til rådighed jævnt fordelt over kommunen, hvor det er relevant og med respekt for nærhedsprincippet 2. Tilskuddene til drift af lokaler understøtter princippet om at ensartet brug af kommunale eller foreningsejede lokaler sker på lige økonomiske vilkår 3. Tilskud til drift af lokaler skal primært dække lokalernes anvendelse til aktiviteter for børn og unge. Driftstilskuddene til børn og unge skal ikke reduceres alene fordi foreningen får en øget andel af medlemmer over 25 år 4. Ved etablering af nye faciliteter skal der tages hensyn til at flest mulige grupper kan benytte dem, herunder også brugere med særlige behov, som f.eks. handicappede og ældre, og da behovet for faciliteter udvikles hen over årene, skal der ved nyanlæg tages højde for fleksible udnyttelsesmuligheder. Det er karakteristisk for den folkeoplysende voksenundervisning, at det sociale samvær spiller en betydelig rolle. Derfor skal ældre gives mulighed for voksenundervisning i dagtimerne i lokalområdet. Folkeoplysningsudvalget holder fra 2013 mindst to årlige dialogmøder for alle aktive inden for området Folkeoplysningsudvalget skal mindst to gange i hver valgperiode foretage en foreningsgennemgang for at sikre, at der gives mulighed for at vælge såvel alsidige idrætsaktiviteter, som specialdiscipliner og der er varierede aktivitetsmuligheder på forskellige niveauer, herunder såvel begynder- som konkurrence- og eliteidræt Inden udgangen af 2013 skal der være aftalt varige løsninger for mødelokaler til alle organisationer i Furesø Samråd samt indgået skriftlige driftsoverenskomster med de foreninger, der bor på kommunal ejendom Inden udgangen af 2013 skal der gennemføres en evaluering af den kommunale tilskudsordning med henblik på at overveje justeringer af ordningen. Det skal blandt andet vurderes om tilskudsmulighederne til lederuddannelsen kan forbedres. Udvikling og uddannelse af kompetente ledere, bestyrelsesmedlemmer og instruktører prioriteres højt f.eks. gennem etablering af Furesø Fritidscenter, et kommunalt center for talentog lederudvikling i kommunens foreningsliv Der udformes om en fælles borgerrettet fritids- og kulturkalender, som er etableret og taget i brug af de frivillige primo af Kalenderen skal udbygges til en frivilligkalender for alle kommunens frivilligarrangementer, men omfatter også andre arrangementer for den institutionelle kultur, såsom biblioteker, musikskoler, museer mv. Der er senest ultimo 2013 fundet en varig løsning for etablering af væresteder til kulturelle aktiviteter for de unge Den kommende valgperiode: 12

13 De mange hundrede frivillige i de mange foreninger i kommunen skal opleve, at deres arbejde er værdsat. De skal være værdsat af de medlemmer, som de frivillige arbejder for, eksempelvis gennem en årlig sms-afstemning om årets bedste foreningsfrivillige, værdsat af de øvrige organisationer i kommunen gennem gensidig respektfuld og informativ adfærd og ikke mindst værdsat i det politiske system gennem en synlig og positiv support til aktive, kreative og ansvarlige foreninger Kommunen giver mulighed for at alle kultur-, idræts- og fritidsforeninger og andre organisationer, som modtager tilskud eller lokaler, årligt deltager i en Foreningernes Dag for at præsentere sig for hinanden og offentligheden. Dette sker som en del af informationen over for alle kommunens borgere, idet fritidsaktiviteter betragtes som et aktiv i kommunes eksterne profil Kommunen har et mål om at blive landskendt for sin innovative indsats på det folkeoplysende område Når en godkendt forening flere år i træk ikke kan oprette almindelige aktivitetstilbud alene på grund af lokalemangel eller fordi de nødvendige, fysiske rammer ikke er til stede, vil kommunen og folkeoplysningsudvalget sætte særligt fokus på at undersøge mulighederne for at tilvejebringe de nødvendige rammer For at opnå gensidig viden og kendskab til hinanden skal der gennemføres kompetenceudviklende aktiviteter for det kommunale personale med medvirken af ledere fra foreningslivet OPFØLGNING Det forventes, at politikken løbende evalueres i et tæt samarbejde mellem Byrådet og de involverede parter på området, eksempelvis gennem en årligt tilbagevendende konference for alle interessenter. SUPPLERENDE OPLYSNINGER De overordnede rammer for fritids- og kulturpolitikken er fastlagt i folkeoplysningslovens 34 og 35. Det er her fastsat, at kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Loven fastslår blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg med repræsentation for de foreninger og andre aktører, der har virksomhed på folkeoplysningsområdet. I Furesø har kommunalbestyrelsen besluttet at henlægge sine opgaver på området til folkeoplysningsudvalget. Dette udvalg har udover de folkeoplysende foreninger også repræsentation fra de kulturelle foreninger i kommunen. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. Samtidigt fremgår det af loven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for denne, herunder også forud for vedtagelsen af kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og reglerne for tilskud til denne. Endeligt skal udvalget også høres inden udformningen af den kommunale folkeoplysningspolitik. Denne politik skal mindst angive Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 13

14 Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen Folkeoplysningspolitikken danner således grundlag for den løbende dialog mellem Byrådet og initiativtagerne til den folkeoplysende virksomhed i kommunen, og således at det sikres, at Byrådets beslutninger træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 14

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD. Folkeoplysningsudvalget

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD. Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningspolitik... 1 Forord... 1 Vision... 2 Værdigrundlag... 2 Fokusområder og målsætninger... 3 Furesø kommunes folkeoplysningspolitik... 4 Furesø Kommunes idrætspolitik...

Læs mere

Furesø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget. Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område

Furesø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget. Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område Furesø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune 1. Politik for idræts- og fritidsområdet 5

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport,

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Brønderslev Kommune har som målsætning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2 Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Foto: Morten Clausen Indhold Forord... 4 Mission for idræts- og fritidspolitikken... 6 Vision

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Furesø Kommunes Fritidspolitik

Furesø Kommunes Fritidspolitik Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område UDKAST 3 1. FORORD [overskrift] [Tekst] Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn

Læs mere

Furesø Kommunes Fritidspolitik

Furesø Kommunes Fritidspolitik [overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik 2013-2017 - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område 3. UDKAST HØRINGSOPLÆG TIL FAGUDVALGENE, JUNI 2013

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder

Læs mere

Budget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2

Budget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 3,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2 Herning 3,1 Holstebro 2,8 Horsens 2,6 Randers Silkeborg 2,3 2,4 Skive 3,6 Viborg 2,2,,5 1, 1,5 2, 2,5 3,

Læs mere

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Furesø Kommunes Fritidspolitik

Furesø Kommunes Fritidspolitik [overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Furesø Kommunes Fritidspolitik 2013-2017 - Politik for kommunens kulturelle-, folkeoplysende- og idrætslige område HØRINGSOPLÆG Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven 2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012 Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere