FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD. Folkeoplysningsudvalget

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningspolitik...1 Forord...1 Vision...2 Værdigrundlag...2 Fokusområder og målsætninger...3 Furesø kommunes folkeoplysningspolitik...4 Furesø Kommunes idrætspolitik...6 Furesø Kommunes politik for det idébestemte børne- og ungdomsarbejde....8 Furesø Kommunes voksenundervisningspolitik...9 Furesø Kommunes kulturpolitik Målepunkter Opfølgning Supplerende oplysninger FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Furesø Kommunes folkeoplysningspolitik er formuleret som en samlet vision og målsætning for hele folkeoplysningsområdet, samt 4 underpolitiker for hvert af de enkelte hovedområder; idrætspolitik, voksenundervisning, idebestemt børne- og ungdomsarbejde samt det kulturelle område. Folkeoplysningspolitikken er af praktiske årsager udformet med en overordnet del, der beskriver de forudsætninger, der er fastsat af byrådet, efterfulgt af underafsnit, der hver især beskriver forholdene for de 4 hovedområder. FORORD Med udgangspunkt i folkeoplysningslovens bestemmelser med krav om udformning af en kommunal folkeoplysningspolitik har folkeoplysningsudvalget udformet et oplæg til en kommunal politik på området, som efterfølgende er behandlet i fagudvalg og Byråd og godkendt som kommunal politik på området. Politikken beskriver i bred forstand den kommunale indsats i forhold til det frivillige arbejde som udføres af borgerne, hvad enten det er i forbindelse med den folkeoplysende 1

2 voksenundervisning, det frivillige foreningsarbejde eller anden kulturel virksomhed, baseret på den frivillige indsats. Folkeoplysningspolitikken er endeligt godkendt i Byrådet, og det forventes, at Byrådet regelmæssigt vil tage politikken op til revision mindst en gang i hver valgperiode. VISION Det er Folkeoplysningspolitikkens overordnede vision at Furesø Kommune skal fremstå som en af landets førende kommuner med et alsidigt tilbud, når det gælder borgernes muligheder for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter i daglig fysisk udfoldelse, i kulturelle oplevelser og i samvær. Det er Byrådets grundlæggende opfattelse, at et af kommunens største aktiver er engagerede frivillige, og det er visionen at fastholde og videreudvikle optimale rammer for det frivillige arbejde. Det er samtidigt Furesø Kommunes vision at arbejde for en sammenhæng på tværs af sektorer samt medvirke til at sikre rammerne for det størst mulige samarbejde og sammenhæng mellem de relevante forvaltningsområder og institutioner samt det frivillige foreningsliv. Det er Furesø Kommunes vision, at de fysiske rammer og aktivitetstilskud skal medvirke til at sikre fritids- og kulturaktiviteterne bedst mulige vilkår både fysisk og økonomisk gennem kommuneplanlægningen. Endelig har Furesø Kommune en vision og målsætning om at sikre en bred brugerinddragelse i den folkeoplysende indsats gennem et bredt sammensat Folkeoplysningsudvalg og hyppige dialogmøder med brugerne. VÆRDIGRUNDLAG Furesø Kommune har tradition for et aktivt forenings- og institutionsliv, der er involveret i væsentlige beslutninger på området. Samarbejdet omkring brugerinddragelsen bygger i høj grad på, at foreningslivet er organiseret i kommunale paraplyorganisationer, brugerråd og samarbejdsudvalg. Folkeoplysningspolitikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil og skal medvirke til at skabe en kommunal identitet i Furesø Kommune. Det skal bl.a. ske gennem tæt interaktion mellem Furesø Kommune og dens foreninger, samt gennem en koordinering internt i Furesø Kommune på tværs af alle relevante forvaltningsområder. Gode rammer og de frivilliges indsats skal sikre en høj kvalitet, uanset om vi tænker i kunstneriske udfoldelser, elite- eller breddeidræt eller spændende og nytænkende aktiviteter for spejdere eller andet idebestemt arbejde. Det er Furesø Kommunes opfattelse, at det frivillige folkeoplysende arbejde, som først og fremmest udføres i foreninger, klubber og oplysningsforbund, spiller en vigtig og værdifuld rolle for borgernes trivsel, udvikling, sociale engagement og ansvarsfølelse, både for sig selv, og for samfundet. Oplevelsen af værdsættelse skal også ske gennem det netværk, de 2

3 venskaber, de positive oplevelser og de fælles værdier, som skabes mellem mennesker, der arbejder sammen for de fælles mål. Derfor er der formuleret en folkeoplysningspolitik som et værktøj for byrådets politiske arbejde, som definerer rammerne for den kommunale indsats på området og opmuntrer til selvstændige initiativer fra foreningernes, aktørernes og de enkelte borgeres side. FOKUSOMRÅDER & MÅLSÆTNINGER Den samlede folkeoplysningspolitik forholder sig til en række delområder, som hver for sig indgår i udformningen af kommuneplanen. For at sikre koordinationen af den kommunale indsats på området nedsættes et folkeoplysningsudvalg for en 4-årig periode straks efter hvert kommunalvalg med repræsentation for idrætsforeningerne, voksenundervisningsforeningerne, foreninger med idebestemt børne- og ungdomsarbejde, handicapforeninger, kulturelle foreninger samt øvrige foreninger. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. Folkeoplysningsudvalget afgiver indstilling til byrådet om folkeoplysningspolitikken, kommunens budget for området og kommunale regler på området. Udvalget godkender foreninger med folkeoplysende aktiviteter og fordeler tilskud til aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning samt til foreningernes egne og lejede lokaler. Udvalget fordeler desuden kommunale lokaler og godkender brugere af kommunale lokaler, og behandler ansøgninger om tilskud fra Kulturpuljen samt Idræts- og Fritidspuljen. Fællesnævneren for arbejdet på kultur, idræt og de idebetonede fritidsaktiviteter er, at de udadtil anerkendes som noget af det bedste i landet. Derfor vil Furesø Kommune se omkostninger til kultur-, idræt- og fritidsaktiviteter som en investering, og ikke som en kortsigtet driftsudgift. Det er Furesø kommunes overordnede mål på fritids- og kulturområdet at: Fastholde Furesø som en attraktiv kommune, hvor der findes fritids- og kulturtilbud af høj kvalitet med et bredt og varieret udbud med mulighed for aktivt at deltage for alle Fastholde Furesø som en aktiv kommune, hvor fysisk aktivitet og engagement er en fast del af alle borgeres hverdag Alle borgere oplyses om Furesøs forenings- og kulturliv, og om hvordan de selv kan blive en del af det. Fritids- og kulturpolitikken afspejler kommunens mangfoldighed Der skabes mulighed for, at alle borgere dagligt kan dyrke regelmæssig motion med udgangspunkt i deres generelle behov Idræt og motion integreres som en del af alle børn og unges hverdag Princippet om nærhed af faciliteter især til børn og om samling af specialfaciliteter indtænkes i kommuneplanlægningen. I planlægningen skal indgå muligheder for fælles brug af faciliteter på tværs af aktiviteterne i de enkelte bydele Fokus på sundhed og livsstil forankres i foreningerne og på tværs af forvaltningsområder, og der skal skabes grundlag for sygdomsforebyggelse gennem motion og socialt samvær 3

4 FURESØ KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Furesø Kommune støtter et bredt og forskelligartet udbud af fritids- og kulturaktiviteter for såvel børn og unge som voksne borgere dels gennem tilskud til fritidsundervisning og fritids- og idrætsaktiviteter og dels ved at skabe mulighed for tilfredsstillende fysiske rammer, inden for hvilke det lokale fritids- og kulturliv kan udfolde sig. Grundlaget for aktiviteterne Furesø Kommunes folkeoplysningspolitik og de overordnede mål for denne er baseret på en lang række detailforudsætninger. Kommunen skal ikke arbejde sektoropdelt, men der skal være et snævert samarbejde mellem de relevante forvaltningsområder. Furesø Kommune vil med sin folkeoplysningspolitik skabe attraktive muligheder for, at alle borgere i kommunen kan opleve, at de alene eller i interessefællesskab med andre kan dyrke og udvikle deres motions- og idrætsinteresser, indgå i positive, sociale netværk og deltage i det demokratiske samfund. Til støtte for dette er de frivillige foreninger et vigtigt fundament, fordi alle både børn og voksne deltager af egen lyst og vilje, og fordi medlemmernes engagement og aktivitet er drivkraften. Folkeoplysningspolitikken hænger tæt sammen med politikkerne for det socialt forebyggende arbejde i sociale foreninger og dagcentre. Denne sammenhæng kan blandt andet etableres gennem Frivilligcentret. Demokratisk medborgerskab Alle borgere skal tilskyndes til alsidige og kvalitative fritidsaktiviteter gennem målrettede informationskampagner over for målgrupperne, som er samtlige aktive foreninger og borgere i Furesø Kommune, og aktiviteterne skal direkte eller indirekte understøtte det demokratiske medborgerskab. Grundlaget for alle fritidsaktiviteter er foreningen og selve aktiviteten. Med respekt for det frivillige lederskab prioriteres fritidsaktiviteternes rolle på det sociale område generelt højt, så der også tages hensyn til særligt udsatte grupper uanset etnisk, social eller kulturel baggrund. Den frivillige indsats skaber grobund for, at et alsidigt udbud af foreninger gør det muligt for alle kommunens borgere at finde et tilbud, der imødekommer deres interesser og behov for personlig udvikling. Som grundregel skal alle deltagere have mulighed for indflydelse på og ansvar for de fritidsaktiviteter, de involverer sig i, og fritidsaktiviteterne er primært baseret på frivillige og ulønnede ledere, ligesom der skal være mulighed for at vælge såvel alsidige aktiviteter som specialaktiviteter med mulighed for fordybelse. Byrådet ønsker specielt at skabe gode muligheder for, at børn og unge oplever, at de i et interessefællesskab med andre kan udvikle deres styrker, samt etablere gode og konstruktive kammeratskaber i trygge rammer. 4

5 De folkeoplysende foreninger skal sikre, at børn og unge får muligheder for at deltage i et aktivt medborgerskab og udvikle den medmenneskelige forståelse og lære de demokratiske spilleregler gennem aktiv deltagelse i kultur-, idræts- og fritidstilbud i kommunen. Foreningerne skal således fremme aktiviteter og tilrettelæggelsesformer, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, så at de både får og føler er ansvar for aktiviteterne. Til støtte for fritidsarbejdet tilskyndes der til samarbejde og information på tværs af alle fritidsaktiviteter og foreninger gennem dialogmøder og målrettede informationskampagner over for målgrupperne. Det skal gives mulighed for større mobilitet for vores ældre borgere, skabe gode forbilleder for specielt børn og unge og give muligheder for at styrke integrationen af flygtninge og indvandrere. Partnerskaber Forebyggelse og sundhed indgår som et væsentligt element, hvorfor der er en tæt sammenhæng med kommunens sundhedspolitik og øvrige sundhedsaktiviteter, herunder sundhedspleje, genoptræning og motion for ældre. Et tættere og mere bindende samarbejde mellem kommunale institutioner og foreninger kan etableres i formelle partnerskaber. Det er Furesø Kommunes opfattelse, at sådanne partnerskaber kan betyde at kommunens borgere såvel yngre som ældre tager aktivt del i fritidslivet i lokalsamfundet, blandt andet fordi dette kan give personlig udvikling og større tilknytning til lokalområdet. Dette kan have en kriminalpræventiv virkning og udvikle ansvarlighed. Økonomisk grundlag De folkeoplysende aktiviteter støttes i henhold til folkeoplysningsloven, og derudover yder kommunen specifik og målrettet støtte i henhold til denne folkeoplysningspolitik. Kommunen støtter foreningerne med udgangspunkt i foreningerne som en ligeværdig samarbejdspartner. De økonomiske tilskudsordninger tager udgangspunkt i det organiserede foreningsliv, men giver også plads til de selvorganiserede aktiviteter. Et aktivt foreningsliv har en opdragende, almendannende og socialiserende funktion over for medlemmerne ikke mindst børn og unge og vænner borgerne til demokratiske processer og skaber respekt for fælles rammer og regler. 5

6 Det er en vigtig forudsætning for et rigt foreningsliv baseret på frivillige kræfter, at der ydes tilskud til uddannelse af ledere, instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Der er mulighed for at gennemføre seminarer og informationsarrangementer omkring kommunale regler. Det tværgående samarbejde vedrører både den centrale kommunale organisation og institutioner, skoler mv. Forudsætningen for faste økonomiske tilskud og fast brug af egentlige kommunale anlæg forudsætter en foreningsorganisation med ansvarlig ledelse. Rammerne for aktiviteterne Udbuddet af aktivitetsmuligheder skal dække bredt og give muligheder for aktivitet, engagement og fordybelse for den enkelte deltager. Børne- og pensionistaktiviteter prioriteres højt med varierede aktiviteter i lokalområde med respekt for nærhedsprincippet, og en meget stor del af aktiviteterne skal have et væsentligt socialt indhold. Ældre skal have mulighed for aktiviteter i dagtimerne bl.a. gennem udnyttelse af ikkeskemalagte tider i skoler, institutioner og idrætsanlæg. Det tværgående samarbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder og institutioner samt med foreningslivet kommer alle borgere i kommunen til gode. Kommunen stiller som hovedregel de nødvendige fysiske rammer og faciliteter til rådighed. De fysiske rammer omfatter alt fra lokaler, store bygningsanlæg, udendørs anlæg, men også muligheder for oplevelser og motion i byrummet og i naturen i kommunen. Furesø Kommune stiller de fornødne faciliteter til rådighed, således at de udnyttes optimalt, og således, at ingen aktivitets ønsker ikke kan gennemføres på grund af manglende faciliteter. Furesø Kommune sikrer tilgængeligheden til alle kommunens anlæg i overensstemmelse med kommunens generelle tilgængelighed og handicappolitik. Foreningerne skal sikres ordentlige udfoldelsesmuligheder i naturen. Det gælder både i den klassiske natur (skove, åbent land, vandløb, havet etc.) og den bynære natur. Danskerne har de seneste år i højere og højere grad fundet glæde ved at dyrke idræt og motion i naturen, men også kulturhistoriske og arkæologiske værdier har fået forøget interesse i de senere år. Erfaringer viser, at relativt beskedne offentlige investeringer giver et enormt afkast i form af øget fysisk aktivitet, og hvis faciliteten er i orden, så er vejret ikke en begrænsende faktor i forhold til aktivitetsniveauet heller ikke om vinteren. Det er i alles interesse, at borgerne får adgang til at dyrke aktiviteter i de naturområder, der ligger tæt på deres bopæl. En række kommunale faciliteter og anlæg kan drives i en model af offentlig privat partnerskab, hvor de primære brugere har en væsentlig rolle og ansvar. For at fremme afholdelsen af store arrangementer lokalt med betydelig udenbys deltagelse, stilles skoler gratis til rådighed til overnatning (hvor muligt) for deltagerne til folkeoplysende aktiviteter. FURESØ KOMMUNES IDRÆTSPOLITIK Kommunens vision på idrætsområdet er at fastholde positionen som en af de mest idrætsaktive kommuner i Nordsjælland. Samtidigt skal vi være en af landets mest idræts- og motionsaktive kommuner målt på den andel af borgerne, der 6

7 regelmæssigt dyrker motion eller idræt. Kommunen skal skabe mulighed for, at alle borgere i kommunen tilbydes en bred vifte af relevante idrætstilbud. Med udgangspunkt i den kendsgerning, at borgernes aktivitetsniveau i Furesø Kommune inden for idræt og motion igennem en årrække har ligget markant over alle andre kommuner i Storkøbenhavn, er det naturligt at indtænke alle borgere i alle aldersgrupper i kommunens idrætspolitik. De generelle rammer for idrætspolitikken er fastlagt gennem kommunens tilskudsordninger til idrætsforeningerne, de fysiske rammer og faciliteter og ikke mindst den brede vifte af velfungerende idrætsforeninger. Det er en målsætning for Furesø Kommune at have en proaktiv idrætspolitik, fordi fysisk aktive borgere generelt er sundere og derfor medfører mindre offentlige ydelser. Det er Furesø Kommunes overordnede mål på idrætsområdet at: Fastholde Furesø som en attraktiv kommune, hvor der findes en lang række idrætstilbud af høj kvalitet Fastholde Furesø som en alsidig kommune, hvor der findes idrætstilbud til alle uanset alder og funktionalitet Fastholde Furesø som en aktiv kommune, hvor motion og fysisk aktivitet bliver en fast del af alle borgeres hverdag Skabe forudsætninger for udvikling af talenter Den uorganiserede idræt er en ligeværdig del af idrætslivet Idrætten kan overordnet set opdeles i tre grupperinger: Den organiserede idræt, som omfatter idrætsforeningernes organiserede bredde- og eliteidræt Den selvorganiserede idræt, altså den idræt, som foregår udenfor foreningerne, herunder individuelle initiativer som f.eks. skatere på pladser i byen, drengene, der smutter over på boldbanerne og spiller bold en aften, grundejerforeningen der holder petanque arrangement, borgeren der sætter sin kano i vandet ved Furesøbad, pensionisten, der fast en gang eller to om ugen går stavgang eller den unge mor, der hver weekend løber en fast rute på tid. Her definerer vi også de kommercielle udbydere af f.eks. fitness, zumba, dans etc. som uorganiseret idræt Øvrige idrætsaktiviteter, der foregår i skoler, FFO, klubber, børnehaver, ældrecentrer etc. Med breddeidrætten som det bærende element og den idrætspolitiske vision som udgangspunkt og ledestjerne vil Furesø Kommune støtte et bredt og forskelligartet udbud af idrætstilbud for alle kommunens borgere uanset alder og baggrund. Furesø Kommune vil skabe mulighed for, at de nødvendige og tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter er til stede såvel til den foreningsbaserede idræt som til den selvorganiserede idræt. Folkeoplysningsudvalget skal gennem sin tilskudspolitik tilskynde idrætten til at skabe samspil på tværs af forskellige siloer som borgere med handicap, etniske grupperinger, socialt pressede familier og udsatte unge f.eks. med diagnoser. 7

8 For at styrke brandingen af Furesø Kommune som en idrætskommune skal alle kommunalt støttede idrætsanlæg og aktiviteter kunne være et aktiv i kommunens eksterne profil. Idrætten har altid stået i dilemmaet mellem elite- og breddeidræt. Furesø Kommune vil satse på et samspil, hvor elite og bredde støtter hinanden, og hvor der skabes positive rollemodeller. Vi skal dyrke vore flagskibe, men ikke på bekostning af bredden. Furesø Kommune anerkender den kommercielle idræt som en separat og ikketilskudsberettiget del af den organiserede idræt. Furesø Kommune vil fokusere på at skabe rammer for den selvorganiserede idræt, bl.a. gennem adgang til eksisterende idrætsfaciliteter samt sikring af eksistensen af foreningsuafhængige faciliteter som f.eks. skateboardbaner, motionsstier, mountainbikestier, grønne arealer, inden- og udendørs badefaciliteter etc. Idrætspolitikken og de overordnede mål er baseret på en lang række handlinger: Kommunen skal gennem tilskudsordninger til udvikling og uddannelse af kompetente ledere og trænere sikre, at dette prioriteres højt Specielt i kommunens sydlige del er der i dag en væsentlig underkapacitet af lokaler til idrætsaktiviteter. Idrætspolitikken forudsætter derfor opførelsen af en multianvendelig hal, der tager hensyn til at flest mulige idrætsgrene og idrætsudøvere med særlige behov, handicappede og ældre, kan benytte den. Ved beslutningen om den endelige placering af en ny hal skal indgå overvejelser om anvendelsesmuligheder, befolkningsunderlag etc., så man sikrer optimal udnyttelse Der skal indtænkes fysiske rammer for eliteidrætten, både for udøvere og for publikum Der afsættes en leder- og talentudviklingspulje for at styrke eliteidrætten i Furesø Kommune, dels for at forstærke brandingen af Furesø som en idrætskommune og dels for at skabe flest mulige rollemodeller for breddeidrætten Mulighederne undersøges for at etablere et eller flere formaliserede samarbejder med Team Danmark, specialforbund og sponsorer Skoler og daginstitutioners lokaler stilles i størst muligt omfang til rådighed for idrætten, hvorfor skolernes skemalægning og lokalefordelingsplanlægningen samordnes For at fremme afholdelsen af stævner lokalt, stilles skoler gratis til rådighed til overnatning FURESØ KOMMUNES POLITIK FOR DET IDÉBESTEMTE BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDE. Kommunens vision for børne- og ungdomsorganisationerne er at give optimale muligheder for at alle børn og unge tilbydes personlig udvikling og fysisk aktivitet i et spændende og udfordrende miljø drevet af engagerede frivillige. Formålet er at alle børn og unge uanset baggrund (etnisk, social, funktionelt, intellektuelt) har mulighed for at deltage aktivt i et udviklende samvær baseret på et rigt friluftsliv, der giver deltagerne forståelse og respekt for naturen, samt en udbredt miljøforståelse. 8

9 Der lægges desuden vægt på at udfordre børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteterne og derved udvikle børn og unges selvstændighed, ansvarsfølelse, samarbejdsevner, demokratiske forståelse og medmenneskelig respekt. Udvikling og uddannelse af kompetente ledere prioriteres højt, idet det idebetonede ungdomsarbejde udelukkende bygger på frivilligt arbejde, hvor de ældre er rollemodeller for de yngre. Målet er at sikre dygtige ledere, men ligeså vigtigt at sikre udvikling hos lederne så de fortsat finder det personligt udviklende og spændende at være ledere. I et sådant miljø skabes også ledere til andre job i samfundet. Endelig er målet at lokaler og øvrige faciliteter er multianvendelige, således at aktiviteterne kan indgå i et frugtbart samarbejde med øvrige tilbud til børn og unge i kommunen. Spejder-/FDF-organisationerne tilskyndes til at skabe samarbejde ikke kun indbyrdes, men også i forholdet til andre idebestemte aktiviteter i andre organisationer, skoler eller institutioner. De overordnede rammer for politikken er fastlagt gennem kommunens tilskudsordninger, de fysiske rammer og faciliteter samt ikke mindst de aktive spejder- og FDF-enheder spredt i kommunen. Det er en styrke med flere overskuelige enheder af høj kvalitet, der ligger geografisk spredt. I 2012 er der ni selvstændige enheder med et bredt samarbejde i Furesø Samråd, der fortsat udvikles og medvirker i alle væsentlige tværgående projekter på området. Den kommunale støtte til arbejdet skal styrke og støtte den frivillige indsats fra ledere og forældre gennem støtte til kursusvirksomhed og ved at forenkle kontakten mellem det frivillige arbejde og kommunen. Det er vigtigt, at foreningerne har velegnede lokaler til arbejdet spredt rundt i kommunen med respekt for nærhedsprincippet, så det bliver muligt at tiltrække børn og unge fra hele kommunen. Kommunen vil arbejde for, at de nødvendige og tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter er til stede såvel til de spejder-/fdf-organiserede tilbud som til selvorganiserede aktiviteter inden for området. I udnyttelse af disse fysiske rammer og faciliteter medtænkes mulighederne for, at de også kan rumme aktiviteter fra andre organisationer, der arbejder med naturen og friluftslivet. Dette skal ske ved planlægning med brugerne af spejderhytter og lokaler. Kommunen skaber mulighed for (etablerer og vedligeholder) et antal permanente bål- og lejrpladser i samarbejde med de relevante organisationer/enheder samt Københavns Skovdistrikt og Skov- og Naturstyrelsen. Ved planlægning og gennemførelse af naturplejeprojekter inddrager kommunen de relevante brugere. Kommunen støtter børne- og ungdomsorganisationernes arbejde med integration af indvandrere og handicappede. Foreningerne skal kunne rådføre sig med integrationskyndige og modtage sparring fra relevante kommunale instanser. FURESØ KOMMUNES VOKSENUNDERVISNINGSPOLITIK Kommunens vision på voksenundervisningsområdet er at tilstræbe aktivt at være blandt landets førende kommuner med hensyn til borgernes deltagelse i 9

10 folkeoplysende aktivitet og samvær, og hvor det er naturligt for hver enkelt borger at deltage i voksenundervisningen. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet. I Furesø Kommune sker dette gennem at styrke de voksne borgeres livslange læring det være sig i det personlige liv, i fritidslivet, i samfundslivet eller i arbejdslivet. Dette sker gennem at fastholde kommunen som en attraktiv kommune, hvor der findes et omfattende udbud af voksenundervisningstilbud af høj kvalitet, og som en alsidig kommune, hvor der findes voksenundervisningstilbud til alle uanset alder, funktionsevne eller uddannelsesmæssig baggrund og med mulighed for at styrke den enkelte borgers udvikling og mulighed for fordybelse i et fag. Den skal styrke lysten hos borgerne til at medvirke til en positiv udvikling af samfundet, herunder til udvikling af demokratiet og sammenhængskraften i samfundet og involvere aftenskolerne i konkrete temaer f.eks. vedr. byplanlægning, miljø og integration. Voksenundervisningen skal være en naturlig aktivitet i hverdagen for enhver voksen borger og medvirke til at sikre borgerne muligheder for livslang læring og gode muligheder for jobfastholdelse. Med oplysningsforbundene som drivkraft og visionen for den folkeoplysende voksenundervisning som udgangspunkt og ledestjerne vil Furesø kommune støtte et bredt og forskelligartet udbud af undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed samt debatskabende aktiviteter for alle voksne borgere dels gennem tilskud til fritidsundervisningen og dels ved at stille tilfredsstillende, trygge, fysiske rammer og lokaliteter til rådighed for denne undervisning. Furesø Kommune vil stimulere til, at en mangfoldighed af foreninger og oplysningsforbund gør det muligt for en væsentlig del af kommunens borgere at finde netop det/de tilbud, der imødekommer deres interesser og behov for voksenundervisning. Furesø Kommune vil tilskynde til, at borgergrupper med specielle behov, herunder borgere på overførselsindkomst tilbydes attraktive undervisningsmuligheder for at flest muligt kan få en positiv livskvalitet, kan etablere/indgå i sociale netværk, kan opleve en personlig udvikling og kan kvalificeres til en positiv og aktiv deltagelse i samfundet. Furesø Kommune vil skabe grobund for, at den folkeoplysende voksenundervisning omfatter aktiviteter som kan styrke sammenhængskraften mellem borgerne i Furesø Kommune. Dette skal ske gennem inddragelse af emner, som har fælles interesse på tværs af aldersskel, etnisk baggrund, sociale grupperinger eller forskelle i uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger. Furesø Kommune vil fokusere på, at der i voksenundervisningen findes en lang række tilbud, der også er attraktive for borgergrupper med anden etnisk baggrund for at fremme integrationen af disse i det lokale samfund. FURESØ KOMMUNES KULTURPOLITIK 10

11 Kommunens vision på kulturområdet er kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed og et aktivt og blomstrende kulturliv for alle borgere. Den skal give mulighed for både oplevelser såvel som aktiv deltagelse i kulturel udfoldelse. Kommunen ønsker at bygge på de mange engagerede borgeres interesse for og medvirken i de kulturelle arrangementer, både som aktive udøvere og som deltagere. Det er af stor betydning, at borgere på tværs af sociale mønstre og etnicitet lærer at færdes på tværs i alle miljøer. På denne måde opnår vi den forståelse for andre, som vores kommune bør bygge på. I Furesø kommune fokuseres allerede på børns udvikling indenfor musik, skabende kunst, teater mv. Dette skal fastholdes. Kulturtilbuddene skal være synlige og let tilgængelige for alle borgere Der skal skabes mulighed for alle, uanset køn, nationalitet eller sprog til udøvelse af varierede og specifikke kulturaktiviteter Alle deltagere skal have mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteterne Det er vigtigt, at man sammen skaber gode muligheder for nye kulturelle igangsættere, således at det gøres attraktivt at etablerer nye foreninger og arrangementer. Der skal i kommunalt regi skabes større indsigt i det frivillige arbejde omkring kultur, hvorfor der skal etableres en bredere og bedre platform for samarbejde mellem relevante forvaltninger og det kulturelle frivillige liv. Der skal fokuseres meget mere på kulturtilbud til de unge i kommunen eksempelvis gennem etablering af væresteder, hvor unge talenter indenfor musik, skulptur, maling, teater m.v. kan samles under supervisering af kulturaktører om kreativ udfoldelse. Der kan arbejdes på etablering af et værested til større ungdomsarrangementer på Værløse flyveplads. Der skal være mulighed for samlingssteder i alle dele af kommunen. Det er vigtigt, at der er et kulturelt mødested tæt på borgerne. Satellitten i Værløse, Medborgerhuset i Hareskovby, Kulturhuset i Farum m.m. som med faciliteter kan stilles til rådighed for alle kulturaktive i kommunen, derfor ønsker Furesø Kommune at arbejde hen imod etableringen af gode, brugbare Kultursteder i alle dele af kommunen. Der skal skabes gode økonomiske og lokalemæssige rammer for de frivillige foreninger, således at de får optimale muligheder for at fastholde eller igangsætte nye arrangementer, og så der gives mulighed for nyskabelser indenfor kulturen. Der skal aftales regelmæssige møder mellem forvaltningen og de kulturelle paraplyer og foreningerne, og der skal fastlægges klare retningslinjer for faste møder mellem kommunalbestyrelse og de kulturelle paraplyer. MÅLEPUNKTER For at kunne vurdere effekten af den kommunale folkeoplysningspolitik, er det nødvendigt med en angivelse af en række målepunkter, der kan bruges i forbindelse med evalueringen, første gang ultimo

12 Af hensyn til evalueringen af den kommunale folkeoplysningspolitik er de enkelte målepunkter opdelt i forhold til den kommunale valgperiode. Indeværende valgperiode: Folkeoplysningsudvalget gennemfører hvert andet år første gang i 2013 en gennemgang af samtlige foreninger og aktiviteter og vurderer om følgende er opfyldt: 1. Kommunen støtter initiativer, der samler og strukturerer fritidsaktiviteterne lokalt for herigennem at kvalificere det lokale udbud af fritidsaktiviteter og stiller et tilstrækkeligt antal velegnede faciliteter til rådighed jævnt fordelt over kommunen, hvor det er relevant og med respekt for nærhedsprincippet 2. Tilskuddene til drift af lokaler understøtter princippet om at ensartet brug af kommunale eller foreningsejede lokaler sker på lige økonomiske vilkår 3. Tilskud til drift af lokaler skal primært dække lokalernes anvendelse til aktiviteter for børn og unge. Driftstilskuddene til børn og unge skal ikke reduceres alene fordi foreningen får en øget andel af medlemmer over 25 år 4. Ved etablering af nye faciliteter skal der tages hensyn til at flest mulige grupper kan benytte dem, herunder også brugere med særlige behov, som f.eks. handicappede og ældre, og da behovet for faciliteter udvikles hen over årene, skal der ved nyanlæg tages højde for fleksible udnyttelsesmuligheder. Det er karakteristisk for den folkeoplysende voksenundervisning, at det sociale samvær spiller en betydelig rolle. Derfor skal ældre gives mulighed for voksenundervisning i dagtimerne i lokalområdet. Folkeoplysningsudvalget holder fra 2013 mindst to årlige dialogmøder for alle aktive inden for området Folkeoplysningsudvalget skal mindst to gange i hver valgperiode foretage en foreningsgennemgang for at sikre, at der gives mulighed for at vælge såvel alsidige idrætsaktiviteter, som specialdiscipliner og der er varierede aktivitetsmuligheder på forskellige niveauer, herunder såvel begynder- som konkurrence- og eliteidræt Inden udgangen af 2013 skal der være aftalt varige løsninger for mødelokaler til alle organisationer i Furesø Samråd samt indgået skriftlige driftsoverenskomster med de foreninger, der bor på kommunal ejendom Inden udgangen af 2013 skal der gennemføres en evaluering af den kommunale tilskudsordning med henblik på at overveje justeringer af ordningen. Det skal blandt andet vurderes om tilskudsmulighederne til lederuddannelsen kan forbedres. Udvikling og uddannelse af kompetente ledere, bestyrelsesmedlemmer og instruktører prioriteres højt f.eks. gennem etablering af Furesø Fritidscenter, et kommunalt center for talentog lederudvikling i kommunens foreningsliv Der udformes om en fælles borgerrettet fritids- og kulturkalender, som er etableret og taget i brug af de frivillige primo af Kalenderen skal udbygges til en frivilligkalender for alle kommunens frivilligarrangementer, men omfatter også andre arrangementer for den institutionelle kultur, såsom biblioteker, musikskoler, museer mv. Der er senest ultimo 2013 fundet en varig løsning for etablering af væresteder til kulturelle aktiviteter for de unge Den kommende valgperiode: 12

13 De mange hundrede frivillige i de mange foreninger i kommunen skal opleve, at deres arbejde er værdsat. De skal være værdsat af de medlemmer, som de frivillige arbejder for, eksempelvis gennem en årlig sms-afstemning om årets bedste foreningsfrivillige, værdsat af de øvrige organisationer i kommunen gennem gensidig respektfuld og informativ adfærd og ikke mindst værdsat i det politiske system gennem en synlig og positiv support til aktive, kreative og ansvarlige foreninger Kommunen giver mulighed for at alle kultur-, idræts- og fritidsforeninger og andre organisationer, som modtager tilskud eller lokaler, årligt deltager i en Foreningernes Dag for at præsentere sig for hinanden og offentligheden. Dette sker som en del af informationen over for alle kommunens borgere, idet fritidsaktiviteter betragtes som et aktiv i kommunes eksterne profil Kommunen har et mål om at blive landskendt for sin innovative indsats på det folkeoplysende område Når en godkendt forening flere år i træk ikke kan oprette almindelige aktivitetstilbud alene på grund af lokalemangel eller fordi de nødvendige, fysiske rammer ikke er til stede, vil kommunen og folkeoplysningsudvalget sætte særligt fokus på at undersøge mulighederne for at tilvejebringe de nødvendige rammer For at opnå gensidig viden og kendskab til hinanden skal der gennemføres kompetenceudviklende aktiviteter for det kommunale personale med medvirken af ledere fra foreningslivet OPFØLGNING Det forventes, at politikken løbende evalueres i et tæt samarbejde mellem Byrådet og de involverede parter på området, eksempelvis gennem en årligt tilbagevendende konference for alle interessenter. SUPPLERENDE OPLYSNINGER De overordnede rammer for fritids- og kulturpolitikken er fastlagt i folkeoplysningslovens 34 og 35. Det er her fastsat, at kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Loven fastslår blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg med repræsentation for de foreninger og andre aktører, der har virksomhed på folkeoplysningsområdet. I Furesø har kommunalbestyrelsen besluttet at henlægge sine opgaver på området til folkeoplysningsudvalget. Dette udvalg har udover de folkeoplysende foreninger også repræsentation fra de kulturelle foreninger i kommunen. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. Samtidigt fremgår det af loven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for denne, herunder også forud for vedtagelsen af kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og reglerne for tilskud til denne. Endeligt skal udvalget også høres inden udformningen af den kommunale folkeoplysningspolitik. Denne politik skal mindst angive Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 13

14 Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen Folkeoplysningspolitikken danner således grundlag for den løbende dialog mellem Byrådet og initiativtagerne til den folkeoplysende virksomhed i kommunen, og således at det sikres, at Byrådets beslutninger træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 14