Bestilling vedrørende halmanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestilling vedrørende halmanvendelse"

Transkript

1 Fødevareministeriet Departementet Bestilling vedrørende halmanvendelse Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 31. maj 2010 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Fødevareministeriet har den 12. maj bedt det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udarbejde et notat, der adresserer fem specifikke spørgsmål om halmanvendelse. Notatet skal indgå i arbejdet i en fællesministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om produktion af 2. generations biobrændstoffer. Notatet er udarbejdet af seniorforsker Uffe Jørgensen og forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, begge Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved DJF, samt seniorrådgiver Morten Gylling, Fødevareøkonomisk Institut ved KU- LIFE. Side 1/10 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele

2 Side 2/10 Notat om halmanvendelse Uffe Jørgensen 1, Jørgen E. Olesen 1 og Morten Gylling 2 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU-DJF 2 Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE. Baggrund Fødevareministeriet (FVM) har bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udarbejde et notat, der adresserer fem specifikke spørgsmål om halmanvendelse. Notatet skal indgå i arbejdet i en fællesministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om produktion af 2. generations biobrændstoffer (2G-biobrændstoffer). Som baggrund for bestillingen refererer FVM til aftalen om Grøn Vækst 2.0, hvori det er anført: Der er enighed om at undersøge mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af at styrke produktionen af især 2. generations biobrændstoffer i Danmark, herunder undersøge tekniske muligheder for at øge iblandingskravet. Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer som indfases En styrket produktion af biobrændstoffer forventes at fremme udviklingen og anvendelsen af klimavenlige brændsler i transportsektoren. 2. generation biobrændstoffer udnytter restproduktet fra afgrøder, og anvender således ikke den del af afgrøderne, der typisk finder anvendelse til fødevarer mv., til produktionen af biobrændstoffer. Til brug for det videre arbejde ønsker FVM følgende fem spørgsmål besvaret: 1. Hvad er den nuværende mængde af halm, nuværende anvendelse af halm og hvad er potentialet der evt. er til rådighed til 2G-biobrændstof produktion? 2. Halmpriser inkl. oplysninger om omkostninger til indsamling og transport af halm? 3. Hvad vil det betyde mht. CO2-reduktion i landbrug og i transport sektor? 4. Hvad vil de økologiske/agrologiske/miljømæssige konsekvenser være ved at fjerne al halm fra markerne? 5. Ser DJF andre biomasser med et potentiale indenfor 2Gbiobrændstofproduktionen? Ad 1. Som det fremgår af tabel 1 har der i i gennemsnit været 4,8 mio. tons kornhalm på markerne samt 0,5 mio. tons rapshalm. Af kornhalmen blev 30% anvendt til fyring, 23% til foder, 14% til strøelse o.l., mens 34% ikke blev

3 Side 3/10 bjerget. Af rapshalmen anvendtes kun 15% til fyring, mens langt størsteparten blev på marken. Andelen af halm, der fyres, er større i denne periode end i perioden (Jørgensen et al., 2008). Ifølge Danmarks Statistik er der også tale om en stigende andel over årene , der anvendes til fyring. Det er dog i modstrid med Energistatistikken, der angiver et betydeligt fald i anvendelsen af halm til energi i 2008 (tabel 2). Det kan muligvis skyldes, at Danmarks Statistik opgør de mængder, landbruget presser, med henblik på udnyttelse til energi, mens Energistatistikken bygger på indmeldinger fra energianlæggenes reelle anvendelse. Der kan således være forskydning i tid mellem de to statistikker (pga. halmlagring) samt en reel forskel som følge af ændrede markedsforhold. Det er vanskeligt at sige hvor stor en andel af den halmmængde, der ikke anvendes til foder og strøelse, der kan udnyttes til energi. Nogle landmænd ønsker ikke at fraføre halm fra deres marker, og nogle arealer vil være for ukurante til indsamling, såvel som at regn efter høst kan vanskeliggøre halmpresning. Det vurderes derfor, at anvendelse af 80% af halmen (som antages i potentialeberegninger i Jørgensen et al., 2008) er et absolut maksimum rent teknisk. Dertil kommer at så stor en udnyttelse formentlig vil betyde stigende priser. Fremtidige strukturændringer i landbruget kan ændre mængderne af halm til rådighed for energianvendelse: Udbytteniveauet i økologisk jordbrug er lavere end i konventionelt og en øget omlægning til økologi vil reducere halmmængderne, såvel som at halmanvendelsen til strøelse ofte er større i økologiske besætninger, hvor der er specifikke hensyn til dyrevelfærden. Faldende husdyrproduktion i Danmark vil reducere behovet for halm til foder og strøelse (Larsen & Haastrup, 2009), men vil samtidig reducere behovet for foderkorn og reducere incitamentet til foderkornproduktion i landbruget. Udtagning af jord af omdrift kan blive aktuelt med henblik på opfyldelse af Vandrammedirektivet det kan enten være til natur eller til produktion af flerårige energiafgrøder hvilket vil reducere halmproduktionen. Omvendt produceres der C5-melasse ved bioetanolproduktion ud fra halm (se Fig. 1), og fodring hermed kan fortrænge foderkorn (Bentsen et al., 2009). Hvis tidligere foderkornarealer omlægges til deciderede energiafgrøder med betydeligt højere udbytter end de nuværende halmudbytter, vil det netto kunne betyde en øget mængde biomasse til rådighed for etanolproduktion ved uændret husdyrproduktion. Endelig er der muligheder for at øge halmudbyttet ved ændret sortsvalg, uden at det behøver at reducere kerneudbyttet (Jørgensen et al., 2007; Larsen et al., 2010). Baseret på det gennemsnitlige halmudbytte i og den daværende anvendelse var der totalt godt 3,5 mio. tons korn- og rapshalm, der anvendtes til fyring eller ikke blev bjerget. Herfra fratrækkes 20% af den totale halmmængde, som vurderes vanskelig at udnytte. Dermed vurderes der som et teknisk potentiale at være knap 2,5 mio. tons halm til rådighed til energian-

4 Side 4/10 vendelse 2G biobrændstof og/eller fyring. Effekterne af strukturelle og teknisk ændringer i fremtiden er vanskelige at kvantificere. Tabel 1. Mængden af halm (mio. kg) og dens anvendelse i perioden for hele Danmark. Fra Danmarks Statistik. Mængde (mio. kg) Gns % af i alt Korn Halm i alt 4827,9 4606,1 5088, Til fyring 1335,8 1362,1 1666, ,0 Til foder 985,6 1059,3 1271, ,8 Til strøelse m.v. 628, , ,6 Ikke bjerget 1877,7 1599,6 1387, ,5 Raps Halm i alt 391,1 529,7 566,3 496 Til fyring 42, , ,9 Til foder 1,6 2,6 12,5 6 1,1 Til strøelse m.v. 8,8 11,4 25,2 15 3,1 Ikke bjerget 337,7 465,7 400, ,9 Tabel 2. Forbruget af halm til energi ifølge Energistatistik Halmforbrug iflg. ENS (TJ) Ad 2 Det er ikke muligt at angive en markedspris på halm, da der ikke findes et egentligt marked for halm i traditionel forstand. Prisen på halm vil naturligvis også afhænge af hvor i forsyningskæden halmen handles. Der er her typisk tale om tre forskellige situationer: 1) halmen sælges på skår, 2) halmen sælges ab gård/oplag, 3) halmen sælges an aftager. Der vil i det følgende tages som udgangspunkt at halmen sælges ab gård/oplag. Markedet for halm kan deles op i handel mellem landmænd internt i landbruget, hvor halmen skal anvendes på bedrifterne, og salg til anvendelse uden for landbruget.

5 Side 5/10 Til anvendelse uden for landbruget er den klart største aftager energisektoren. Der er her tale om mindre og mellemstore fjernvarmeværker, decentrale kraftvarmeværker og centrale kraftværker. De største enkeltaftagere er de to store energiselskaber DONG og Vattenfall. De mindre varmeværker har typisk kontrakter med en lokal halmleverandørforening om levering af halm på værket, mens de to store energiselskaber anvender licitation, hvor de enkelte leverandører kan byde ind på leverancer til fast pris på kontrakter, der typisk løber i 3 5 år. Resultaterne fra licitationerne betragtes som fortrolige. Betingelserne i de enkelte kontrakter kan være forskellige, men der kan typisk være tale om en pris på halm ab gård eller an værk. Prisen på halm ab gård ligger i størrelsesordenen kr/ton afhentet i storballer over året. Da der er tale om licitationer vil der være variationer omkring denne pris, alt efter hvor mange der byder ved de enkelte licitationer og hvem der aftager halmen. Niveauet svarer meget godt til det prisniveau, der anvendes ved den interne omsætning/anvendelse af halm i landbruget i forbindelse med budgettering (Videncentret for landbrug, 2010). Omkostninger til halmbjergning. Nedenstående tabel 3 viser de beregnede omkostninger for bjergning, opbevaring og transport af halm i storballer. Tabel 3. Omkostninger til bjergning og transport af halm (Hesston baller). Kilde: Fødevareministeriet, 2008b. Rivning/presning 178 Hjemtransport 75 Opbevaring 115 I alt ab gård 369 Transportomkostninger til værk 117 I alt an værk 486 Kr/ton halm Som det fremgår af tabel 3 ligger omkostningerne for lagret halm ab gård på ca. 370 kr/ton. Transportomkostningerne til værk vil ligge i størrelsesordenen kr/ton afhængig af afstanden. Det skal understreges, at disse omkostninger er gennemsnitlige omkostninger baseret på reelle marker af en rimelig størrelse og et gennemsnitligt halmud-

6 Side 6/10 bytte samt effektiv maskinanvendelse og logistik. Tallene dækker således over relativt store variationer, hvor især markstørrelse og niveau af halmudbyttet/ha har stor betydning for de samlede bjergningsomkostninger. I forbindelse med den enkelte landmands vurdering af omkostninger og værdi af halm (prissætning) vil der også indgå en række vanskeligt kvantificerbare forhold. Der kan være tale om fordele ved snitning/nedmuldning i stedet for fjernelse af halmen i form af bedre rettidighed, sparede næringsstoffer og forbedret jordstruktur. Ønsket om at undgå øget færdsel med tunge maskiner kan også have betydning på visse jordtyper. Disse forhold kan for enkelte landmænd betyde, at de vil kræve en relativt høj pris for at udbyde halm eller - uanset prisen vil vælge ikke at udbyde halm. Ad 3 Halm har stor betydning for jordens kulstofindhold i dansk landbrugsjord, fordi kornarealet udgør så stor en andel af det samlede landbrugsareal. Tilførsel af kulstof i halm vil øge jordens kulstofindhold, indtil der opnås en ny ligevægt mellem opbygning og nedbrydning af jordens puljer af labilt og stabiliseret organisk stof. Tidshorisonten for opnåelse af en ny ligevægt er dog temmelig lang (>50 år). Vurderet over en 20-årig periode vil 15% af det tilførte kulstof blive ophobet i normalt dyrket jord (Christensen, 2004). Dette giver over 20 år en øget kulstoflagring svarende til 210 kg CO 2 pr. ton nedmuldet halm. Hvis halmen fjernes, vil der være en tilsvarende nettoudledning af CO 2. Fjernelse af halm påvirker desuden lattergasemissionerne gennem en mindsket N-tilførsel i planterester. Dette giver en reduktion i lattergasudledninger på 31 kg CO 2-ækv./ton fjernet halm af korn. Samlet betyder dette, at fjernelse af et ton halm vil øge klimagasemissionerne fra marken med 179 kg CO 2 pr. ton halm. Ved udnyttelse af ét ton halm kan ifølge DONG Energy/Inbicon fremstilles ca. 144 l etanol (Fig. 1). Dertil kommer en produktion af C5-melasse og lignin til fyring, men dette har ikke betydning for transportsektorens drivhusgasemissioner og antages her heller ikke at påvirke landbrugets emissioner. Det skyldes, at melasse ikke indeholder kvælstof og derfor ikke direkte påvirker lattergasemissionerne. Ved lav iblanding af etanol i benzin opnås en oktanforbedrende effekt, således at 1 l etanol erstatter 1 l benzin. Ved høj andel af etanol skal dog benyttes ca. 1,5 l etanol til at erstatte 1 l benzin, da brændværdien af etanol kun er 22,8 MJ/l mod 33,2 MJ/l i benzin (Jørgensen et al., 2008). Baseret på kulstofindholdet i benzin vil forbrug af en liter benzin udlede 2,35 kg CO 2. Ét ton halm kan således producere etanol nok til at reducere CO 2 udledningerne med kg CO 2. fra den halm, der erstattes. Herfra skal trækkes de øgede udledninger fra marken, hvilket giver en nettoreduktion på kg CO 2 pr. ton halm afhængigt af, hvor stor en benzinerstatning der opnås. Det skal bemærkes, at der her ikke er medregnet emissionsreduktioner

7 Side 7/10 fra den producerede melasse og det faste biobrændsel, der også produceres på Inbiconanlægget. Figur 1. Forventet stof- og energibalance for halmudnyttelse til 2G bioetanol (figur fra DONG Energy/Inbicon). Ad 4 I kornrige sædskifter bidrager halmen væsentligt til jordens kulstofindhold og dermed til dens dyrkbarhed og frugtbarhed. Organisk stof i jorden har stor betydning for bl.a. rodvækst, stabil jordstruktur, vandholdende evne, næringsstoffastholdelse og mikrobiel aktivitet. Det er dog vanskeligt at angive klare grænseværdier for, hvor meget organisk stof der bør være i en jord for at sikre en god frugtbarhed. Det såkaldte Dexter-indeks, der er en relation mellem jordens lerindhold og indhold af organisk stof, synes dog at være en god indikator for jordens dyrkningsegenskaber, idet jorde med et Dexter-indeks på 10 eller derover vurderes at have kritisk lave indhold af organisk stof (Schjønning et al., 2009). Som det fremgår af Fig. 2 er der betydelige arealer på østdanske lokaliteter, der har et kritisk højt Dexter-indeks, og hvor man skal være varsom med yderligere fjernelse af halm og andet organisk materiale. Omvendt har det meste af Jylland meget lave Dexter-indeks. De områder, der har kritisk høje Dexterindeks, er områder med få husdyr, meget korn og lidt græs. Desuden har der i disse områder været en stor anvendelse af halm til fyring, bl.a. fordi der ikke har været så stort behov til foder og strøelse. I perioden blev således 53% af halmen i Region Sjælland anvendt til fyring, mens kun 16% af halmen i landsdel Vestjylland anvendtes til fyring (Danmarks Statistik). Det skal understreges, at de fleste data, som Fig. 2 er baseret på, er ca. 30 år gamle. I den

8 Side 8/10 mellemliggende periode vil den omfattende fjernelse af halm i Østdanmark yderligere have forværret situationen. Der er muligheder for at kompensere for fjernelsen af kulstof i halm ved andre tiltag, såsom efterafgrøder, flerårige afgrøder eller på længere sigt udspredning af biochar (Fødevareministeriet, 2008a; Skøtt, 2008). Desuden forventes reduceret jordbearbejdning at nedsætte omsætningshastigheden af det organiske stof i jorden (Chatskikh et al., 2008). Halmfjernelse kan også have andre effekter på agroøkosystemet, men dog mindre entydige end kulstofeffekten. På kort sigt kan halmfjernelse øge nitratudvaskningen, men på lang sigt vil der være en modsatrettet tendens. Halmfjernelse kan have en positiv indflydelse på kornsygdomme (bl.a. bygbladplet og plantesygdomme forårsaget af Fusarium svampe) i kornrige sædskifter, specielt ved reduceret jordbearbejdning. Jordmidler til ukrudtsbekæmpelse (fx Boxer og Stomp) kan bindes (adsorberes) til halm på eller nær jordoverfladen, hvilket kan medføre behov for større dosering. Omvendt kan reduceret indhold af organisk stof i jorden som følge af halmfjernelse medføre en reduceret dyrkningssikkerhed og behov for øget sprøjtning (Fødevareministeriet, 2008a). Figur 2. Dexter-indeks, beregnet som forholdet mellem indholdet af ler og organisk kulstof i overjorden (0-20 cm). Beregnet ud fra den danske jordda-

9 Side 9/10 tabase (http://www.djfgeodata.dk) ved Aarhus Universitet af Mogens H. Greve (Fra Schjønning et al., 2009). Ad 5 En række mindre hyppigt forekommende biomassetyper kan tænkes udnyttet til 2G-biobrændstof, fx frøgræs, roetoppe, husdyrgødning, naturslæt, slæt fra grøftekanter samt efterafgrøder. Disse biomasser er dog formentlig vanskelige at indpasse sammen med andre biomasser i store bioraffinaderier. Efterafgrøder kan således tænkes nemmere udnyttet i biogasanlæg. Biogas vil også kunne udnyttes i transportsektoren, sådan som det sker i Sverige og Tyskland. Dette kræver dog en opgradering, som indebærer et mindre energitab. Til gengæld vil energien formentlig ofte kunne udnyttes bedre end i mange gasmotorer til el og varme, hvor varmeudnyttelsen ofte er for dårlig, især i sommerperioden. Endvidere kan træ udnyttes til 2G-biobrændstof, og specielt den termiske forgasningsproces Biomass to Liquid er særligt godt egnet til træ (Jørgensen et al., 2008). Blandt andet Haldor Topsøe har udvikling i gang på dette område. Endelig er der mulighed for dyrkning af biomasse målrettet til energiudnyttelse. Interessant i denne sammenhæng er, at ved udnyttelse af afgrøder der udnytter hele vækstsæsonen (fx græs og pil), og ved i fremtiden at udnytte afgrøder med C 4 fotosyntese, forventer vi at udbyttet per arealenhed kan øges væsentligt muligvis fordobles i forhold til dagens udbytte af hvede (Skøtt, 2009). Hvis en del af udbyttet kan omdannes til foder i en 2G-biobrændstofproces (fx C5-melasse), behøver en omlægning fra korndyrkning til dyrkning af energiafgrøder ikke at reducere foderproduktionen i dansk landbrug, men vil til gengæld øge bioenergiproduktionen betydeligt. Der kræves dog en del forskning og analyse for at validere og optimere denne mulighed. Referencer Bentsen N S, Thorsen B J and Felby C Energy, feed and land-use balances of refining winter wheat to ethanol. Biofuels Bioproducts & Biorefining-Biofpr 3, Chatskikh, D., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L. & Petersen, B.M. (2008). Effects of reduced tillage on net greenhouse gas fluxes from loamy sand soil under winter crops in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment 128, Christensen, B.T. (2004). Kulstoflagring ved nedmuldning af halm og efterafgrøder. I: Olesen, J.E., Petersen, S.O., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Jacobsen, B.H., Vesterdal, L., Jørgensen, A.M.K., Christensen, B.T., Abildtrup,

10 Side 10/10 J., Heidmann, T. & Rubæk, G. (red). Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport Markbrug nr s Fødevareministeriet, 2008a. Jorden en knap ressource. Fødevareministeriets rapport om samspillet mellem fødevarer, foder og bioenergi. Fødevareministeriet, 2008b. Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Jørgensen JR, Deleuran LC & Wollenweber B, Prospects of whole grain crops of wheat, rye and triticale under different fertiliser regimes for energy production. Biomass & Bioenergy 31, Jørgensen, U., Sørensen, P., Adamsen A.P., & Kristensen, I.T., Energi fra biomasse Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv. DJF Rapport Markbrug nr. 134, 74 pp. Larsen, SU & Haastrup M, Hvor meget halm er der i overskud? Forskning i bioenergi 29, Larsen SU, Haastrup M & Knudsen L, Hvad betyder sortsvalg og gødskning for halm- og kerneudbyttet i hvede? Plantekongres 2010, Schjønning, P., Heckrath, G. & Christensen B.T.,2009. Threats to soil quality in Denmark - A review of existing knowledge in the context of the EU soil thematic strategy. DJF rapport Markbrug, nr Skøtt, T., Kulstof er ligeså vigtig som energi. Forskning i Bioenergi 26, 6-7. Skøtt, T., Varmere klima giver mere bioenergi. Forskning i Bioenergi 28, 3. Videncentret for landbrug (2010): Landbrugsinfo.

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål

Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål Anvendelsesmuligheder for halm til energiformål Udarbejdet for Region Midtjylland Danske Halmleverandører Notat udarbejdet af: Lars Elsgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Uffe

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015. Københavns Universitet

Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015. Københavns Universitet I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I S C I E N C E, K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat om halm og andre celluloseholdige biprodukter, med henblik på

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til

Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Udbudsbetingelser for indkøb af halm til Masnedøværket Ringsted Halmvarmeværk Slagelse Kraftvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 19. april 2013 SK Forsyning A/S Udbudsbetingelser for indkøb

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Halm til fjernvarme og kraftvarme

Halm til fjernvarme og kraftvarme Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere