Bestilling vedrørende halmanvendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestilling vedrørende halmanvendelse"

Transkript

1 Fødevareministeriet Departementet Bestilling vedrørende halmanvendelse Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 31. maj 2010 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Fødevareministeriet har den 12. maj bedt det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udarbejde et notat, der adresserer fem specifikke spørgsmål om halmanvendelse. Notatet skal indgå i arbejdet i en fællesministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om produktion af 2. generations biobrændstoffer. Notatet er udarbejdet af seniorforsker Uffe Jørgensen og forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, begge Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved DJF, samt seniorrådgiver Morten Gylling, Fødevareøkonomisk Institut ved KU- LIFE. Side 1/10 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele

2 Side 2/10 Notat om halmanvendelse Uffe Jørgensen 1, Jørgen E. Olesen 1 og Morten Gylling 2 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, AU-DJF 2 Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE. Baggrund Fødevareministeriet (FVM) har bedt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udarbejde et notat, der adresserer fem specifikke spørgsmål om halmanvendelse. Notatet skal indgå i arbejdet i en fællesministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om produktion af 2. generations biobrændstoffer (2G-biobrændstoffer). Som baggrund for bestillingen refererer FVM til aftalen om Grøn Vækst 2.0, hvori det er anført: Der er enighed om at undersøge mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af at styrke produktionen af især 2. generations biobrændstoffer i Danmark, herunder undersøge tekniske muligheder for at øge iblandingskravet. Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer som indfases En styrket produktion af biobrændstoffer forventes at fremme udviklingen og anvendelsen af klimavenlige brændsler i transportsektoren. 2. generation biobrændstoffer udnytter restproduktet fra afgrøder, og anvender således ikke den del af afgrøderne, der typisk finder anvendelse til fødevarer mv., til produktionen af biobrændstoffer. Til brug for det videre arbejde ønsker FVM følgende fem spørgsmål besvaret: 1. Hvad er den nuværende mængde af halm, nuværende anvendelse af halm og hvad er potentialet der evt. er til rådighed til 2G-biobrændstof produktion? 2. Halmpriser inkl. oplysninger om omkostninger til indsamling og transport af halm? 3. Hvad vil det betyde mht. CO2-reduktion i landbrug og i transport sektor? 4. Hvad vil de økologiske/agrologiske/miljømæssige konsekvenser være ved at fjerne al halm fra markerne? 5. Ser DJF andre biomasser med et potentiale indenfor 2Gbiobrændstofproduktionen? Ad 1. Som det fremgår af tabel 1 har der i i gennemsnit været 4,8 mio. tons kornhalm på markerne samt 0,5 mio. tons rapshalm. Af kornhalmen blev 30% anvendt til fyring, 23% til foder, 14% til strøelse o.l., mens 34% ikke blev

3 Side 3/10 bjerget. Af rapshalmen anvendtes kun 15% til fyring, mens langt størsteparten blev på marken. Andelen af halm, der fyres, er større i denne periode end i perioden (Jørgensen et al., 2008). Ifølge Danmarks Statistik er der også tale om en stigende andel over årene , der anvendes til fyring. Det er dog i modstrid med Energistatistikken, der angiver et betydeligt fald i anvendelsen af halm til energi i 2008 (tabel 2). Det kan muligvis skyldes, at Danmarks Statistik opgør de mængder, landbruget presser, med henblik på udnyttelse til energi, mens Energistatistikken bygger på indmeldinger fra energianlæggenes reelle anvendelse. Der kan således være forskydning i tid mellem de to statistikker (pga. halmlagring) samt en reel forskel som følge af ændrede markedsforhold. Det er vanskeligt at sige hvor stor en andel af den halmmængde, der ikke anvendes til foder og strøelse, der kan udnyttes til energi. Nogle landmænd ønsker ikke at fraføre halm fra deres marker, og nogle arealer vil være for ukurante til indsamling, såvel som at regn efter høst kan vanskeliggøre halmpresning. Det vurderes derfor, at anvendelse af 80% af halmen (som antages i potentialeberegninger i Jørgensen et al., 2008) er et absolut maksimum rent teknisk. Dertil kommer at så stor en udnyttelse formentlig vil betyde stigende priser. Fremtidige strukturændringer i landbruget kan ændre mængderne af halm til rådighed for energianvendelse: Udbytteniveauet i økologisk jordbrug er lavere end i konventionelt og en øget omlægning til økologi vil reducere halmmængderne, såvel som at halmanvendelsen til strøelse ofte er større i økologiske besætninger, hvor der er specifikke hensyn til dyrevelfærden. Faldende husdyrproduktion i Danmark vil reducere behovet for halm til foder og strøelse (Larsen & Haastrup, 2009), men vil samtidig reducere behovet for foderkorn og reducere incitamentet til foderkornproduktion i landbruget. Udtagning af jord af omdrift kan blive aktuelt med henblik på opfyldelse af Vandrammedirektivet det kan enten være til natur eller til produktion af flerårige energiafgrøder hvilket vil reducere halmproduktionen. Omvendt produceres der C5-melasse ved bioetanolproduktion ud fra halm (se Fig. 1), og fodring hermed kan fortrænge foderkorn (Bentsen et al., 2009). Hvis tidligere foderkornarealer omlægges til deciderede energiafgrøder med betydeligt højere udbytter end de nuværende halmudbytter, vil det netto kunne betyde en øget mængde biomasse til rådighed for etanolproduktion ved uændret husdyrproduktion. Endelig er der muligheder for at øge halmudbyttet ved ændret sortsvalg, uden at det behøver at reducere kerneudbyttet (Jørgensen et al., 2007; Larsen et al., 2010). Baseret på det gennemsnitlige halmudbytte i og den daværende anvendelse var der totalt godt 3,5 mio. tons korn- og rapshalm, der anvendtes til fyring eller ikke blev bjerget. Herfra fratrækkes 20% af den totale halmmængde, som vurderes vanskelig at udnytte. Dermed vurderes der som et teknisk potentiale at være knap 2,5 mio. tons halm til rådighed til energian-

4 Side 4/10 vendelse 2G biobrændstof og/eller fyring. Effekterne af strukturelle og teknisk ændringer i fremtiden er vanskelige at kvantificere. Tabel 1. Mængden af halm (mio. kg) og dens anvendelse i perioden for hele Danmark. Fra Danmarks Statistik. Mængde (mio. kg) Gns % af i alt Korn Halm i alt 4827,9 4606,1 5088, Til fyring 1335,8 1362,1 1666, ,0 Til foder 985,6 1059,3 1271, ,8 Til strøelse m.v. 628, , ,6 Ikke bjerget 1877,7 1599,6 1387, ,5 Raps Halm i alt 391,1 529,7 566,3 496 Til fyring 42, , ,9 Til foder 1,6 2,6 12,5 6 1,1 Til strøelse m.v. 8,8 11,4 25,2 15 3,1 Ikke bjerget 337,7 465,7 400, ,9 Tabel 2. Forbruget af halm til energi ifølge Energistatistik Halmforbrug iflg. ENS (TJ) Ad 2 Det er ikke muligt at angive en markedspris på halm, da der ikke findes et egentligt marked for halm i traditionel forstand. Prisen på halm vil naturligvis også afhænge af hvor i forsyningskæden halmen handles. Der er her typisk tale om tre forskellige situationer: 1) halmen sælges på skår, 2) halmen sælges ab gård/oplag, 3) halmen sælges an aftager. Der vil i det følgende tages som udgangspunkt at halmen sælges ab gård/oplag. Markedet for halm kan deles op i handel mellem landmænd internt i landbruget, hvor halmen skal anvendes på bedrifterne, og salg til anvendelse uden for landbruget.

5 Side 5/10 Til anvendelse uden for landbruget er den klart største aftager energisektoren. Der er her tale om mindre og mellemstore fjernvarmeværker, decentrale kraftvarmeværker og centrale kraftværker. De største enkeltaftagere er de to store energiselskaber DONG og Vattenfall. De mindre varmeværker har typisk kontrakter med en lokal halmleverandørforening om levering af halm på værket, mens de to store energiselskaber anvender licitation, hvor de enkelte leverandører kan byde ind på leverancer til fast pris på kontrakter, der typisk løber i 3 5 år. Resultaterne fra licitationerne betragtes som fortrolige. Betingelserne i de enkelte kontrakter kan være forskellige, men der kan typisk være tale om en pris på halm ab gård eller an værk. Prisen på halm ab gård ligger i størrelsesordenen kr/ton afhentet i storballer over året. Da der er tale om licitationer vil der være variationer omkring denne pris, alt efter hvor mange der byder ved de enkelte licitationer og hvem der aftager halmen. Niveauet svarer meget godt til det prisniveau, der anvendes ved den interne omsætning/anvendelse af halm i landbruget i forbindelse med budgettering (Videncentret for landbrug, 2010). Omkostninger til halmbjergning. Nedenstående tabel 3 viser de beregnede omkostninger for bjergning, opbevaring og transport af halm i storballer. Tabel 3. Omkostninger til bjergning og transport af halm (Hesston baller). Kilde: Fødevareministeriet, 2008b. Rivning/presning 178 Hjemtransport 75 Opbevaring 115 I alt ab gård 369 Transportomkostninger til værk 117 I alt an værk 486 Kr/ton halm Som det fremgår af tabel 3 ligger omkostningerne for lagret halm ab gård på ca. 370 kr/ton. Transportomkostningerne til værk vil ligge i størrelsesordenen kr/ton afhængig af afstanden. Det skal understreges, at disse omkostninger er gennemsnitlige omkostninger baseret på reelle marker af en rimelig størrelse og et gennemsnitligt halmud-

6 Side 6/10 bytte samt effektiv maskinanvendelse og logistik. Tallene dækker således over relativt store variationer, hvor især markstørrelse og niveau af halmudbyttet/ha har stor betydning for de samlede bjergningsomkostninger. I forbindelse med den enkelte landmands vurdering af omkostninger og værdi af halm (prissætning) vil der også indgå en række vanskeligt kvantificerbare forhold. Der kan være tale om fordele ved snitning/nedmuldning i stedet for fjernelse af halmen i form af bedre rettidighed, sparede næringsstoffer og forbedret jordstruktur. Ønsket om at undgå øget færdsel med tunge maskiner kan også have betydning på visse jordtyper. Disse forhold kan for enkelte landmænd betyde, at de vil kræve en relativt høj pris for at udbyde halm eller - uanset prisen vil vælge ikke at udbyde halm. Ad 3 Halm har stor betydning for jordens kulstofindhold i dansk landbrugsjord, fordi kornarealet udgør så stor en andel af det samlede landbrugsareal. Tilførsel af kulstof i halm vil øge jordens kulstofindhold, indtil der opnås en ny ligevægt mellem opbygning og nedbrydning af jordens puljer af labilt og stabiliseret organisk stof. Tidshorisonten for opnåelse af en ny ligevægt er dog temmelig lang (>50 år). Vurderet over en 20-årig periode vil 15% af det tilførte kulstof blive ophobet i normalt dyrket jord (Christensen, 2004). Dette giver over 20 år en øget kulstoflagring svarende til 210 kg CO 2 pr. ton nedmuldet halm. Hvis halmen fjernes, vil der være en tilsvarende nettoudledning af CO 2. Fjernelse af halm påvirker desuden lattergasemissionerne gennem en mindsket N-tilførsel i planterester. Dette giver en reduktion i lattergasudledninger på 31 kg CO 2-ækv./ton fjernet halm af korn. Samlet betyder dette, at fjernelse af et ton halm vil øge klimagasemissionerne fra marken med 179 kg CO 2 pr. ton halm. Ved udnyttelse af ét ton halm kan ifølge DONG Energy/Inbicon fremstilles ca. 144 l etanol (Fig. 1). Dertil kommer en produktion af C5-melasse og lignin til fyring, men dette har ikke betydning for transportsektorens drivhusgasemissioner og antages her heller ikke at påvirke landbrugets emissioner. Det skyldes, at melasse ikke indeholder kvælstof og derfor ikke direkte påvirker lattergasemissionerne. Ved lav iblanding af etanol i benzin opnås en oktanforbedrende effekt, således at 1 l etanol erstatter 1 l benzin. Ved høj andel af etanol skal dog benyttes ca. 1,5 l etanol til at erstatte 1 l benzin, da brændværdien af etanol kun er 22,8 MJ/l mod 33,2 MJ/l i benzin (Jørgensen et al., 2008). Baseret på kulstofindholdet i benzin vil forbrug af en liter benzin udlede 2,35 kg CO 2. Ét ton halm kan således producere etanol nok til at reducere CO 2 udledningerne med kg CO 2. fra den halm, der erstattes. Herfra skal trækkes de øgede udledninger fra marken, hvilket giver en nettoreduktion på kg CO 2 pr. ton halm afhængigt af, hvor stor en benzinerstatning der opnås. Det skal bemærkes, at der her ikke er medregnet emissionsreduktioner

7 Side 7/10 fra den producerede melasse og det faste biobrændsel, der også produceres på Inbiconanlægget. Figur 1. Forventet stof- og energibalance for halmudnyttelse til 2G bioetanol (figur fra DONG Energy/Inbicon). Ad 4 I kornrige sædskifter bidrager halmen væsentligt til jordens kulstofindhold og dermed til dens dyrkbarhed og frugtbarhed. Organisk stof i jorden har stor betydning for bl.a. rodvækst, stabil jordstruktur, vandholdende evne, næringsstoffastholdelse og mikrobiel aktivitet. Det er dog vanskeligt at angive klare grænseværdier for, hvor meget organisk stof der bør være i en jord for at sikre en god frugtbarhed. Det såkaldte Dexter-indeks, der er en relation mellem jordens lerindhold og indhold af organisk stof, synes dog at være en god indikator for jordens dyrkningsegenskaber, idet jorde med et Dexter-indeks på 10 eller derover vurderes at have kritisk lave indhold af organisk stof (Schjønning et al., 2009). Som det fremgår af Fig. 2 er der betydelige arealer på østdanske lokaliteter, der har et kritisk højt Dexter-indeks, og hvor man skal være varsom med yderligere fjernelse af halm og andet organisk materiale. Omvendt har det meste af Jylland meget lave Dexter-indeks. De områder, der har kritisk høje Dexterindeks, er områder med få husdyr, meget korn og lidt græs. Desuden har der i disse områder været en stor anvendelse af halm til fyring, bl.a. fordi der ikke har været så stort behov til foder og strøelse. I perioden blev således 53% af halmen i Region Sjælland anvendt til fyring, mens kun 16% af halmen i landsdel Vestjylland anvendtes til fyring (Danmarks Statistik). Det skal understreges, at de fleste data, som Fig. 2 er baseret på, er ca. 30 år gamle. I den

8 Side 8/10 mellemliggende periode vil den omfattende fjernelse af halm i Østdanmark yderligere have forværret situationen. Der er muligheder for at kompensere for fjernelsen af kulstof i halm ved andre tiltag, såsom efterafgrøder, flerårige afgrøder eller på længere sigt udspredning af biochar (Fødevareministeriet, 2008a; Skøtt, 2008). Desuden forventes reduceret jordbearbejdning at nedsætte omsætningshastigheden af det organiske stof i jorden (Chatskikh et al., 2008). Halmfjernelse kan også have andre effekter på agroøkosystemet, men dog mindre entydige end kulstofeffekten. På kort sigt kan halmfjernelse øge nitratudvaskningen, men på lang sigt vil der være en modsatrettet tendens. Halmfjernelse kan have en positiv indflydelse på kornsygdomme (bl.a. bygbladplet og plantesygdomme forårsaget af Fusarium svampe) i kornrige sædskifter, specielt ved reduceret jordbearbejdning. Jordmidler til ukrudtsbekæmpelse (fx Boxer og Stomp) kan bindes (adsorberes) til halm på eller nær jordoverfladen, hvilket kan medføre behov for større dosering. Omvendt kan reduceret indhold af organisk stof i jorden som følge af halmfjernelse medføre en reduceret dyrkningssikkerhed og behov for øget sprøjtning (Fødevareministeriet, 2008a). Figur 2. Dexter-indeks, beregnet som forholdet mellem indholdet af ler og organisk kulstof i overjorden (0-20 cm). Beregnet ud fra den danske jordda-

9 Side 9/10 tabase (http://www.djfgeodata.dk) ved Aarhus Universitet af Mogens H. Greve (Fra Schjønning et al., 2009). Ad 5 En række mindre hyppigt forekommende biomassetyper kan tænkes udnyttet til 2G-biobrændstof, fx frøgræs, roetoppe, husdyrgødning, naturslæt, slæt fra grøftekanter samt efterafgrøder. Disse biomasser er dog formentlig vanskelige at indpasse sammen med andre biomasser i store bioraffinaderier. Efterafgrøder kan således tænkes nemmere udnyttet i biogasanlæg. Biogas vil også kunne udnyttes i transportsektoren, sådan som det sker i Sverige og Tyskland. Dette kræver dog en opgradering, som indebærer et mindre energitab. Til gengæld vil energien formentlig ofte kunne udnyttes bedre end i mange gasmotorer til el og varme, hvor varmeudnyttelsen ofte er for dårlig, især i sommerperioden. Endvidere kan træ udnyttes til 2G-biobrændstof, og specielt den termiske forgasningsproces Biomass to Liquid er særligt godt egnet til træ (Jørgensen et al., 2008). Blandt andet Haldor Topsøe har udvikling i gang på dette område. Endelig er der mulighed for dyrkning af biomasse målrettet til energiudnyttelse. Interessant i denne sammenhæng er, at ved udnyttelse af afgrøder der udnytter hele vækstsæsonen (fx græs og pil), og ved i fremtiden at udnytte afgrøder med C 4 fotosyntese, forventer vi at udbyttet per arealenhed kan øges væsentligt muligvis fordobles i forhold til dagens udbytte af hvede (Skøtt, 2009). Hvis en del af udbyttet kan omdannes til foder i en 2G-biobrændstofproces (fx C5-melasse), behøver en omlægning fra korndyrkning til dyrkning af energiafgrøder ikke at reducere foderproduktionen i dansk landbrug, men vil til gengæld øge bioenergiproduktionen betydeligt. Der kræves dog en del forskning og analyse for at validere og optimere denne mulighed. Referencer Bentsen N S, Thorsen B J and Felby C Energy, feed and land-use balances of refining winter wheat to ethanol. Biofuels Bioproducts & Biorefining-Biofpr 3, Chatskikh, D., Olesen, J.E., Hansen, E.M., Elsgaard, L. & Petersen, B.M. (2008). Effects of reduced tillage on net greenhouse gas fluxes from loamy sand soil under winter crops in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment 128, Christensen, B.T. (2004). Kulstoflagring ved nedmuldning af halm og efterafgrøder. I: Olesen, J.E., Petersen, S.O., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Jacobsen, B.H., Vesterdal, L., Jørgensen, A.M.K., Christensen, B.T., Abildtrup,

10 Side 10/10 J., Heidmann, T. & Rubæk, G. (red). Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport Markbrug nr s Fødevareministeriet, 2008a. Jorden en knap ressource. Fødevareministeriets rapport om samspillet mellem fødevarer, foder og bioenergi. Fødevareministeriet, 2008b. Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Jørgensen JR, Deleuran LC & Wollenweber B, Prospects of whole grain crops of wheat, rye and triticale under different fertiliser regimes for energy production. Biomass & Bioenergy 31, Jørgensen, U., Sørensen, P., Adamsen A.P., & Kristensen, I.T., Energi fra biomasse Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv. DJF Rapport Markbrug nr. 134, 74 pp. Larsen, SU & Haastrup M, Hvor meget halm er der i overskud? Forskning i bioenergi 29, Larsen SU, Haastrup M & Knudsen L, Hvad betyder sortsvalg og gødskning for halm- og kerneudbyttet i hvede? Plantekongres 2010, Schjønning, P., Heckrath, G. & Christensen B.T.,2009. Threats to soil quality in Denmark - A review of existing knowledge in the context of the EU soil thematic strategy. DJF rapport Markbrug, nr Skøtt, T., Kulstof er ligeså vigtig som energi. Forskning i Bioenergi 26, 6-7. Skøtt, T., Varmere klima giver mere bioenergi. Forskning i Bioenergi 28, 3. Videncentret for landbrug (2010): Landbrugsinfo.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015. Københavns Universitet

Morten Gylling. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) 2015. Københavns Universitet I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I S C I E N C E, K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat om halm og andre celluloseholdige biprodukter, med henblik på

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

5.5.2. Potentialer for bæredygtig biomasse

5.5.2. Potentialer for bæredygtig biomasse Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.5 Biomasse 14/2-2014, Gunnar Boye Olesen 5.5.1. Opsummering Vi vurderer at der er bæredygtige potentialer til udbygning af biomasse til 158 PJ i Danmark,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

både fødevare og bioenergi

både fødevare og bioenergi Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere