NyS. NyS og artiklens forfatter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NyS. NyS og artiklens forfatter"

Transkript

1 NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Tanke, følelse og sprog Stig Andersen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 4, 1972, s Akademisk Forlag NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 85 TANKE, FØLELSE OG SPROG Af Stig Andersen, Institut for Nordisk Filologi, Københavns universitet. En vigtig dimension i vor sprogopfattelse dannes af et kontinuum spændende fra saglig til poetisk sprogbrug. Formentlig forestiller man sig, at disse to slags sprogbrug kan findes rendyrket, men hovedparten af tekster (og i reglen menes hermed skriftlige tekster) betragtes som blandinger. Denotation og konnotation er lingvisternes lidt mere opdyrkede begreber, som ofte bruges om mindre, sproglige størrelser, men som i deres mest almindelige anvendelse er udtryk for samme tankegang som delingen saglig/poetisk. De to slags sprogbrug karakteriseres ved typiske træk, den saglige f. eks. ved leksikalsk eller denotativ brug af ordene, grammatisk regelmæssighed osv., den poetiske ved metaforer, lydlige virkemidler osv. Ordet "poetisk" er i øvrigt misvisende, idet træk, som kan betegnes sådan, findes i tekster, som man bestemt ikke vil kalde poetiske; andre termer findes, men næppe bedre. Fra en side (f. eks. grammatikerens) vil man betragte den saglige sprogbrug som det, man går ud fra, noget egentligt, grundlæggende - jævnfør, at "egentlig betydning" og "leksikalsk betydning" i mange tilfælde bruges som synonymer. At det uvilkårligt må være sådan, kan ikke undre, når man tænker på, at den saglige sprogbrug netop er præget af regelmæssighed. Fra en anden side (litteratens) vil man fra gammel tid betragte den poetiske sprogbrug som noget oprindeligt og dybtgående menneskeligt, måske endda som noget mystisk i den forstand, at den ikke er underkastet rationelle love. Enigt går man ud fra, at saglig sprogbrug er præget af fornuften, tanken, mens poetisk sprogbrug er præget af følelsen, og også begrebsparret tanke/følelse betragtes mere eller mindre klart enten som modsætninger eller som komplementære størrelser. Her er sprogforskeren, som det siden skal vises, for en gangs skyld og uheldigvis i overensstemmelse med psykologien, og han følger en vane, der er så fast og mangesidigt forankret i vor kultur, at den forekommer "naturlig", hvad den dog ikke kan være, når andre kulturer kan klare sig uden.

3 86 I det følgende vil jeg genformulere problematikken omkring disse to centrale begrebspar, saglig/poetisk og tanke/følelse, i en teorirække ud fra det grundsynspunkt, at sproget kan betragtes som psykologisk emne. En ho~ilde til forståelse af sprogets funktion er den situation, hvor det opstår, dvs. barnets tilegnelse af sproget, sprogets ontogenese. Før barnet første gang fatter eller udtaler sproglyd, ma en række forudsætninger være til stede med. hensyn til perception og motoriske færdigheder og måske visse medfødte tendenser og behov. Vigtigst at nævne her er imidlertid den forudsætning, at barnets psyke må have nået en vis grad af organisation, idet det kan identificere helheder i sit miljø og viser dette ved at reagere specifikt på dem; eller anderledes sagt: der har fundet kategoridannelser sted. Barnet er i stand til at differentiere lyd, før det reagerer specifikt på sproglyd, og det "forstår" sproglyd, før det selv anvender dem. Efter en almindelig opfattelsex) former den første sprogindlæring sig som klassisk betingning. Ved klassisk betingning forstår man en proces, hvor en stimulus (A) tidsmæssigt og stedsmæssigt sættes i nær forbindelse med en stimulus (B) med det resultat (under en række nærmere forudsætninger som gentagelse og tilstedeværelsen af behov), at A får en konstateret virkning, som ligner virkningen af B. Den første sprogindlæring omkring 1-årsalderen følger netop dette mønster. Når f. eks. moderen siger "mamam", kan barnet reagere med suttebevægelser, smil og andre bevægelser, fordi moderen plejer at sige sådan, når det får mad. Det vil sige, at det ligger fundamentalt i sprogtilegnelsen, at virkningen af et udtryk har lighed med virkningen af de situationer, hvori det er brugt. Det betyder ikke, at de er identiske, og det skal ikke tilsløres, at det er uafklaret, hvori ligheden og forskellen består; dette kunne være et hovedproblem for sprogforskning. x) Se f. eks. A. Gosell: The first five Years of Life, repr. London 1954, s. 190: "Appearing first as a simple conditioned respons to an object or situation, the spoken word only gradually assumes its utilitarian and communicative function".

4 87 Lidt anderledes formuleret kunne man sige, at virkningen af et udtryk er afhængig af de situationer, hvori det er brugt. Uden nærmere argumentation kunne man spørge, hvad den ellers skulle være afhængig af. Barnets egen brug af sproglyd på dette tidlige tidspunkt kan måske have karakter af imitation (modsat kommunikation), men dette er ikke relevant her. I hvert fald omkring 18-måneders alderen, hvor sprogindlæringen sædvanligvis tager fart, er der imidlertid gensidig kommunikation, og processen har taget karakter af instrumental betingning. x) Instrumental betingning er den proces, at en person (eller oftere et forsøgsdyr) lærer ved at udføre en bestemt handling at opnå eller undgå en bestemt ændring i miljøet til trods for, at handlingen og miljøændringen ikke tidligere kunne ses at være kausalforbundne på normal vis. Når en rotte tilstrækkeligt mange gange har undgået elektrisk stød, når den trådte på en bestemt kontakt, træder den systematisk på kontakten og tilfredsstiller dermed et (undgå- )behov, uden at man dog kan forudsætte nogen indsigt i ledninger og elektricitet. Dette mønster er anvendeligt på det andet stadium af sprogindlæringen, hvor sproget gensidigt benyttes til behovstilfredsstillelse gennem ændringer af miljøet, sproget er blevet instrumentalt. Allerede det et-årige barn er i stand til at få andre mennesker til at ændre dets miljø f. eks. ved at række efter en genstand, altså foretage noget, som er analogt med det, barnet ønsker foretaget. Med sprogindlæringen får barnet desuden et instrument, som er langt mere uafhængigt og differentieret. Det er gået fra kun at beherske analoge handlinger til et digitalt system. xx) Når moderen siger "nej", kan barnet undgå handlinger med uheldige følger, og barnet kan ved selv at bruge et lignende udtryk undgå andres uheldige handlinger, og dog behøver der i dette udtryk ikke at være noget, som på nogen måde kan ligne den store variation af situationer, det kan anvendes på. x) xx) Om termerne klassisk og instrumental betingning se Woodworth og Schlosberg: Experimental Psychology, London 1963, s Watzlawick, Beavin og Jackson: Pragmaties of Human Communication, London 1968, s. 61.

5 88 Men også om denne form for betingning gælder det, at der skal være noget ens i de situationer, hvori udtrykket bruges, ellers må man vente, at betingningen ophæves. Betingning er udtryk for lovmæssigheder i adfærd. Bag denne må man (dvs. alle andre end de strengeste behaviorister) søge teorier for en større sammenhængs skyld, og det gør man i form af sprrgsmålet om, hvilke psykiske processer der kan ses som årsag til adfærden. På dette område er betingning usikkert placeret ligesom alle andre psykologiske emner. På et enkelt punkt har teoridannelsen betydning for det følgende. I enhver situation påvirkes man af sit miljø. Disse påvirkninger sætter sig hukommelsesspor, som ikke forsvinder igen. x) I en ny situation må der ske det, at denne nye situation aktualiserer hukommelsesspor fra den gamle situation; det er en forudsætning for, at vi kan tale om indlæring. Ved betingning sker det samme, men specielt det, at et bestemt, overskueligt emne i situationen knyttes til et bestemt andet emne. Når betingningen da er etableret, vil et emne A (den betingede stimulus) blandt hukommelsessporene fra alle de tidligere situationer, hvori det har foreligget, i særlig grad aktualisere sporene af netop B (den ubetingede stimulus). Processen kan da anskues som en udvælgelsesproces, hvor et for en række situationer fælles emne knyttes til et andet for disse situationer fælles emne. Imidlertid er det for det følgende af vigtighed at erindre, for det første, at denne proces er afhængig af en række andre faktorer i situationenxx), for det andet, at der foreligger ikke-aktualiserede hux) Dette kan naturligvis ikke bevises og er måske også en for stærk generalisering. Hvad man kan sige, er, at en række emner, som hverken kan reproduceres eller genkendes på normal måde, alligevel lader sig konstatere, tydeligst ved elektrisk stimulans af hjernebarken og ved hypnose; henvisninger og diskussion af dette findes i Harald Schelderup: Det skjulte menneske, Oslo 1961, specielt kap. III. Som konklusion står s. 110, at det glemte "under bestemte omstendigheter kan... komme til overfiaten og gjøre sig gjeldende ". xx) Woodworth, op. cit. s

6 89 kommeisesspor fra tidligere situationer. Betingning er da ikke udtryk for nogen absolut lov, men en forstærket tendens. Anvendt på sproget vil det sige, at sprogfunktion er en udvælgelsesproces. Ved denne proces er der en forstærket tendens til, at udtrykket knyttes til det fælles for de situationer, hvori det tidligere er brugt, og i denne forstand kan vi sige, at udtrykket kan få et minimalt virkningsomfang; dette kan for enheden ord være den leksikalske eller denotative betydning. Hovedforudsætningen for, at vi således kan forstå hinandens sprogbrug, er altså, at vi i en række situationer med oplevet ens elementer har hørt samme udtryk og således sprogligt etableret, hvad Tranekjær Rasmussen kalder en rekurs-basis. x) Det er klart, at denne sprogbrug er værdifuld for saglige og specielt videnskabelige tekster, at den medvirker til kategoriseringer, som har instrumentel værdi ved at differentiere vore muligheder for at påvirke vort miljø. Men det er ikke givet, at udvælgelsesprocessen altid forløber således; som bekendt får et udtryk heller ikke altid leksikalsk betydning. Psykologien har søgt klarhed over faktorer, som ophæver eller modificerer betingning, men dens begreber lader sig her nok ikke uden videre overføre på sproget. Efter det her anførte er der givet en række udtryk en stærk tendens til at få et minimalt virkningsomfang, men der er intet i vejen for, at elementer i situationen kan overvinde denne tendens, udvælgelsesprocessen er bestemt af den aktuelle situation, al betydning er kontekstbetydning. Det andet yderpunkt for betydningsudvælgelsen er da logisk et maksimalt virkningsomfang, Et anekdotisk eksempel på en sådan sprogbrug er den handelsrejsende, som i togkupeen nævner et tal, hvorefter kollegerne griner henrykt. En udenforstående rejsende beder om en forklaring og får at vide, at numrene refererer til historier, som de alle kender - en hurtig og praktisk måde at fortælle historier på. (Pointen er i øvrigt, at den fremmede nu selv prøver at sige "Nr. 71 ", hvorefter x) Bevidsthedsliv og Erkendelse, Kbh. 1956, s. 44.

7 90 ingen ler, og han får at vide, at han ikke fortalte historien ordentligt). Samme type kan genfindes i det daglige talesprog, f. eks. ofte sætninger indledt med "Kan du huske... ". Sprogligt mere interessant er måske skriftsproget, fordi vi her fra situationen, konteksten, udelukker en række emner af ikke-sproglig art. (Dog udelukker vi ikke alle emner, idet mediet og dets udseende kan have en betydning, som ikke må undervurderes, f. eks. for tekstens genreplacering). Hovedeksempler på denne sprogbrug kan være særligt "værdiladede" udtryk og visse former for digteriske udtryk. Hvis det altså er sådan, at faktorer inden for selve udtrykket kan bestemme omfanget af udtrykkets virkning, kan vi sige, at ~ udtryk er således opbygget, at dets dele udvælger hinandens virkning. Dette stemmer med den erfaring, at et meget kort udtryk, f. eks. et enkelt ord, kan være mangetydigt eller uforståeligt, når det er løsrevet fra konteksten, og man kan overveje, om ikke sammenhæng i en tekst er ensbetydende med progredierende entydighed i virkning. Teorien om udtryksdelenes udvælgeode virkning er implicit i megen litteraturkritik, men er ikke systematiseret der. Den er ikke identisk med de hjelmslevske anvendelser af interdependens og determination. x) Det, der her er la.gt vægt på, er sprogets funktion. Det er et synspunkt, som nok er set før, men som har svært ved at trænge igennem. Sprogforskningens vane er, med modifikationer, at betragte sprog som noget statisk, et syuspunkt, som f. eks. viser sig i og fastholdes af vendinger som, at et udtryk har en betydning. Her er søgt fastholdt den sprogbrug, at et udtryk har en virkning i en bestemt situation, og at udtryk i almindelighed har et ukendt stort sæt muligheder for virkninger, en sprogbrug, som leder hen til psykologiske kausalforklaringer. I fortsættelse af denne tankegang måtte det være muligt at danne en funktionel grammatik (eller semantik, om man vil) med det mål at vise, efter hvilke lovmæssigheder tekstens (eller videre: six) Louis Hjelmslev: Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse, Festskrift 1943, særlig kap. 9 og 11.

8 91 tuationens) dele virker udvælgende på hinanden. x) I en sådan grammatik vil de svært anvendelige discipliner grammatik og stilistik kunne finde anvendelse. En sådan funktionel grammatik ville åbne mulighed for at opstille værdikriterier for tekster, f. eks. på basis af deres instrumentalitet og deres eksistentielle værdi, en mulighed, som sprogforskningen i almindelighed har afskåret sig fra til trods for, at den hænger meget nøje sammen med muligheden for at give sprogforskningen nyttevirkning. - Spørgsmålene er unægtelig komplicerede,; alligevel lader vi dem blive ved antydningen til fordel for den videl re sammenhæng. Sproget er principielt set som adfærd parallel med al anden adfærd. Det, som tilsyneladende skiller det fra anden adfærd, er, at det fungerer som et digitalt system, og også dette system må være repræsenteret i centralnervesystemet (CNS). Dette udtrykkes af Chomskyxx) i begrebet competence. Dette begreb må opfattes som en specifik, medfødt egenskab. xxx) Imidlertid.kunne man lige så godt som om sproget sige, at enhver anden betinget reflekts var digital - det afgørende synes at være systematiseringen. Men tværtimod at være noget for sproget særligt lader det til, at alle vore handlinger, hele vort bevidsthedsliv, er bygget på omfattende og komplicerede systematiseringer. Svarende hertil kan der heller ikke findes noget nøje afgrænset center i CNS for sprogevnen. xxxx) x) David R. Olson giver i Psychological Review, July 1970, under betegnelsen "differentiation" en konkretisering af, hvad jeg har kaldt udvælgelse, og viser en af de veje, der praktisk kan føre videre. xx) Noam Chomsky: Language and Mind, New York 1968, første gang s. 4, men competence er et nøglebegreb hos ham. xxx) Således også opfattet og kritiseret i Herriot: Introduetion to the Psychology of Language, London 1970, s xxxx) Afasiundersøgelser tyder på en vis statistisk lokalisering, men om en afgrænset og fastlagt lokalitet er der ikke tale; se f. eks. Lenneberg: The biological Formdations of Language, New York, 1967, s. 56 ff.

9 \ 92 Det er vel rigtigt, at vi opfatter vort sprog som noget særligt. Cassirerx). som ønskede at finde et træk, der afgørende adskilte os fra dyrene, fandt dette i vor sprogevne og kaldte mennesket "animal symbolicum". Om der s& er et eller andet i dette, som er rigtigt, m& det dog kræve en meget stor bevisbyrde at placere det som en specifik evne. S& langt der ikke er brug for andet, m& vi antage, at enhver af de evner, som er forudsætning for sproget, ogs& er forudsætning for andre færdigheder, at sproget er en velintegreret del af hele vor psyke. I den her givne beskrivelse har der været tale om to typer af sproglig udvælgelse svarende til saglig og poetisk sprogbrug. Den ene form for udvælgelse er baseret pli en stærk betingning, mens der for den anden form må kræves elementer i situationen, der ophæver en s~dan betingning. Imidlertid er der hermed intet sagt om, at der derfor er tale om psykiske processer af væsensforskellig art; hele tiden foreg/ir der i psyken forskellige processer, men det er ikke ensbetydende med, at de alle er artsforskellige. Vi kan gariske vist behandle kategorien "kasser" som forskellig fra kategorien "den bestemte kasse i den bestemte situation"; "kasser" er baseret pli kriterier som "6 flader i rette vinkler mod hinanden", det er de fælles egenskaber for de situationer, hvor ordet kasse er forekommet; heroverfor st&r "den bestemte kasse", som er bestemt af en række andre kriterier; men dette viser kun, at der er tale om forskellige kategorier, bestemt af forskellige stimuli, ikke at de er blevet til ved forskelligartede processer i psyken. Efter denne opfattelse er kategorier funktionelle helheder, der forudsætter tidligere erfaringer, men hvis form er bestemt af den aktuelle situation. xx) x) Ernst Cassirer: An Essayon Man, Doubleday Anchor Books u.&., kap. 3. xx) Kategoribegrebet som det bruges her er egentlig inspireret af Bruner, Goodnow og Austin: A Study of Thinkilig, New York 1956 (termen g&r dog over Kant tilbage til Aristoteles), men her er kategorier nærmest behandlet som fastlagte enheder, som ganske vist modificeres ved nye erfaringer. Samme sted optræder en særlig affektiv kategori (s. 4), som ikke harmonerer med de her fremsatte teorier - og som i øvrigt heller ikke interesserer forfatterne meget.

10 93 Hvad der er hævdet i det foregående, er, at vi over for forskelligt opbyggede (sproglige) stimuli kan reagere forskelligt, men at det ikke dermed er givet, at processerne er forskellige af art. Hvis det ikke er tilfældet, kan saglig og poetisk sprogbrug heller ikke være præget af de forskelligartede emner tanke og følelse. Hvis omvendt tanke og følelse skal dække forskelligartede emner, er det vanskeligt at se, hvordan en beskrivelse af sprogsituationen skulle kunne komme uden om dem. De to emneområder hænger så tæt sammen, at sandhedsværdien a{ det ene er afhængig af sandhedsværdien af det andet. Problemerne bliver ikke nemmere af, at begreberne tanke og følelse på den ene side i almindelighed er uklare, men på den anden side er fast forankrede i en uoverskuelig række af væsentlige sammenhænge, overleveret til os gennem vor sprogbrug om en mængde væsentlige emner ikke alene i dette land, men så vidt jeg ved i hele vor kulturkreds. Denne dualisme findes i det mindste så langt tilbage som klassisk græsk. Malet med de græske filosoffers spekulationer over menneskets natur var ofte at begrunde en vurdering, en etik. Dette resulterede i forskellige spekulative psykologiske systemer, men bag disse ligger i hovedsagen (og således også hos Platon og Aristoteles) en tydelig dualisme svarende til vor deling i tanke/følelse. xx) Typisk for vurderingerne er det da, at Aristoteles placerer evnen til teoretisk tænkning som menneskets højeste særkende. I denne deling og vurdering ligger formentlig en vigtig forklaring på den enorme græske påvirkningskraft, ligesom den formentlig karakteriserer vor nuværende kultur på godt og ondt over for andre kulturer, idet man kan hævde, at systematisk udforskning, planlægning, de lange linjer har videnskabelig, social og personlig prioritet og. afstikker de rammer, inden for hvilke følelsen, betragtet som noget privat og anti-rationelt kan tillades; bl. a. hippie-bevægelsen kan i den senere tid ses som et oprør mod denne tendens, fortiden byder på andre afmægtige eksempler. x) Handbuch der Philosophie, Berlin 1931, III, afsn. E, s. 8 ff.

11 94 Over for ældre tiders spekulation står nu psykologien som en videnskab med stadig strengere krav. Alligevel ser det ud, som om man har overtaget dualismen tanke /følelse fra dagligsproget og traditionen, mere som forudsætning end som resultat. Den viser sig - med andre ord, som mere eller mindre dækker det samme - i en grundlæggende deling i cognitive og dynamiske grene af psykologien, en deling, som man dog samtidig kan være utryg ved. x) Ofte fremtræder dualismen implicit. Eksempelvis kan nævnes Piaget, som skriverxx): "Der eksisterer i virkeligheden en stadig parallellitet mellem følelsesliv og det intellektuelle liv. Vi ser nu det første eksempel på dette, men det fortsætter - som vi skal se - gennem hele barndommen og ungdommen. Denne konstatering vil kun virke forbavsende for den, som ud fra dagligdags psykologi tvedeler sjælelivet i to adskilte dele: følelser og tænkning. Men intet er mere forkert og overfladisk. (... ). Al adfærd forudsætter (... ) redskaber eller en teknik: bevægelser og intelligens. Men al adfærd indbefatter tillige drivkræfter og målrettethed, d. v. s. følelser. Følelsesliv og intelligens er således uadskillelige og udgår de to komplementære sider af al menneskelig adfærd. " Eksplicit henregner Piaget således dualismen til dilettanteri, mens den alligevel ligger til grund for de to sætninger, som begynder "Al adfærd... " og "Men al adfærd"; endvidere ligger den implicit selv i to sætninger, hvor han afviser den, nemlig i citatets første og sidste sætning, markeret med ordene "parallellitet" og "uadskillelige"; yderligere vil et blik på bogens indholdsfortegnelse let vise, at der ikke her er tale om en tilfældig og uheldig detalje, men om et princip for dispositionen. Dagligsproget byder (ganske ligesom græsk sprog) på adskillige uafklarede synonymer for de to begreber, men fagsproglig praksis har det ikke meget bedre med ord $Om følelse, behov emotion, affekt, vilje, holdning og motivation, ord, som nok lader sig anvende ad hoc, men som vanskeligt lader sig samordne. l x) F. eks. Tranekjær Rasmussen: Dynamisk Psykologi, Kbh. 1960, forordet. xx) Jean Piaget: Barnets psykiske udvikling, Kbh. 1969, s. 18.

12 95 Tanke og følelse bruges som psykologiske emner med introspektive, adfærdsmæssige og, ml1ske, fysiologiske aspekter. Hvis de skal kritiseres som redskaber for erkendelse, ville det være en fordel at vide, hvordan de i almindelighed fungerer i forhold til hinanden, men det er uklart og findes ikke i nogen alment vedtaget lærebygning, selv om de er overvejet af mange. Det vigtigste synes imidlertid i normal sprogbrug at være, at der pl1 en eller anden ml1de er et modsætningsforhold mellem tanke og følelse. Der er imidlertid, sl1 vidt jeg kan se, det ejendominelige forhold mellem de to emner, at nl1r det ene ændrer sig, ændrer det andet sig i samme retning, at der er en sl1 intim afhængighed mellem dem, at man, trods en stærk tradition, kan spørge, om det er nyttigt at opretholde en skelnen, om de to emner ikke er identiske. Jeg skal skitsere denne problematik gennem dens tre psykologiske aspekter og gennem tekstlige forhold. Som introspektive begreber lider tanke og følelse under de samme uklarheder som andre introspektive emner. Specielt er der endog det, at de hører til en emnegruppe, hvor man ikke kan tale om oplevede emner; vi kan ikke opleve vore tanker og følelser direkte, fordi disse er oplevelsen selv, vi kan ikke opleve vore oplevelser, og i den forstand er de altsl1 ikke umiddelbare fænomenologiske emner, og deres middelbarhed l1bner særlige usikkerhedsmuligheder. Ved vore tanker er der nu det særlige, at vi kan udtrykke dem, selv nl1r vi ikke har haft dem. Vi er i stand til at give andre bestemte grunde for vore handlinger, selv nl1r vi ikke har nogen erindring om at have oplevet disse grunde; vi er i stand til at opleve dem som grunde til fortidige handlinger, nl1r vi bliver spurgt - noget, som i øvrigt igen peger p;1 sprogets integrerede rolle i psykens funktion. Modsat er det tilsyneladende med vore følelser. Ofte synes vi slet ikke, at vi kan udtrykke vore følelser, eller vi gør det med utilstrækkelige ord som vrede eller sympati, unuancerede, men i visse sammenhænge brugbare etiketter for et eller andet. Det er imidlertid ikke meningsløst at spørge om, hvorfor en person er vred, og de svar, man da kan fl1, er netop tankeprægede, kausalforklaringer. Hvis det er rigtigt, kan man overalt, altsl1 ogsl1 i "følelsesprægede 11

13 96 situationer, vente en mere tilfredsstillende kommunikation ved at spørge om tanker end om følelser. Følelserne er på denne måde noget mærkeligt utilgængeligt, og det må være en mulig teori, at "følelser" er tanker af en særlig karakter, f. eks. tanker, som ikke ventes at have et alment værdigrundlag. Endelig er der det ejendommelige, at det, vi kalder følelsesmæssige højdepunkter i vore liv, også byder på den største rigdom af tanker. Sophus Claussenx) udtrykker sikkert en almen erfaring, når han lader prinsens første kærlighed "tænde et Lys, i hvis Brydning / det hele fik en Betydning". Men mindre kan jo også gøre det. Vi kan i det hele taget opleve, at vi er bedst til at løse problemer, når vi er engageret i dem. Dette kan ikke tyde på et modsætningsforhold eller f. eks. på tanken som en blot ordnende funktion, følelsen som dens kraft. Hvis følelsen ikke bare bestemmer tankens styrke, men også dens veje, og den kun lader sig bestemme gennem disse, er den overflødig som begreb, og igen bliver det opgaven at beskrive, hvad det er for, særlig interessante, tanker, som er skjult bag vor brug af ordet følelse. Det er således tvivlsomt, om en introspektiv skelnen overhovedet lader sig opretholde. Hvis det skulle lade sig gøre, ville det være rimeligt at søge korrelater i psykens andre aspekter; først fysiologiske korrelater. Følelser kan opfattes som et oplevet aspekt af behov, og i det mindste visse behov kan knyttes tydeligt til endoktrine funktioner. Mellem disse funktioner og CNS' s funktioner er der en gensidig styring, som igen står i gensidigbedsforhold til det Øvrige legeme, en særdeles kompliceret fe ed-back-mekanisme. Som et velkendt eksempel kan nævnes adrenalinproduktionen, der som oplevet korrelat kan have angst og have karakteristiske korrelater i adfærd og udseende. Behovsbegrebet anfægtes ikke her, ligesom det ikke benægtes, at der er sammenhæng mellem de oplevelser, man har betegnet som stærkt følelsesbetonede, og endokrine funktioner. x) Visen om Himperigimpe, Djævlerier, 1904.

14 r! 97 Hvad der skal hævdes er den almindelige antagelse, at vore oplevelser er aspekter af hele CNS's funktioner, og det er her, man må søge korrelater til en evt. skelnen mellem tanke og følelse. Disse funktioner er afhængige af en lang række faktorer; en af disse er hormonproduktionen, som gennem hypotalamus har en omfattende virkning på CNS. Men, så længe man ikke kan vise, hvorledes den ændrer processerne i CNS til noget væsentligt forskelligt, er der ikke fysiologisk basis for antagelsen af en dualisme. Hvis man da ikke vil gå tilbage til den græske opfattelse, at følelserne sad i. maven - eller den populære, at de er knyttet til hjertet. Skønt tanke og følelse nok mest bruges som introspektive begreber, er det sandsynligvis i adfærden, man skal søge grunden til, at de har kunnet sætte sig fast i en tradition. Det kan være sket efter det almindelige semantiske mønster, at vi søger årsager til fænomenerne, og hvadenten vi forstår disse årsager\eller ej, giver vi dem navne. Vi kan da vente en vis begrebsforvirring. Hvis vi imidlertid foreløbig indstiller os rent behavioristisk, ville det stadig være muligt tydeligt at skelne adfærdstyper, som har kunnet. danne grundlag for dualisme. På den ene side kan vi finde en systematisk adfærd, som tillader et økonomisk kraftforbrug, en gåen uden om forhindringer og en løsen problemer på vejen mod et formodet mål. Heroverfor kunne man stille en adfærdstype med et stort kraftforbrug, hurtige bevægelser med livlig mimik og en søgen mod et mål kun ad den mest direkte vej. Problemet ligger da egentlig ikke i at skelne mellem to adfærdstyper, men i at fortolke dem, at danne en teori bag dem, og det er til dette, man har brugt begreberne tanke og følelse. Normalt (undtaget herfra er den strengeste behaviorisme) vil man jo nemlig ikke sige, at adfærden ~ tanke/følelse, men at den er præget af dem. Hvis man med William James ved tanke forstår en ordnende instans mellem stimulus og respons, er det klart, at den først beskrevne adfærdstype er præget af tanken. Det er i den anden adfærdstype, problemerne ligger. Hvis man tydeligt skal skelne denne fra den første, har man nemlig ikke at gøre med, hvad man blot ville kalde en følelsespræget ad-

15 98 færd, men en affektbetonet, mll.ske panisk. Han kunne da hævde, at affekt blot er følelse i en højere grad, men i øvrigt af samme art. Derfor er det nødvendigt at overveje en adfærdstype, der kan hævdes at være følelsespræget, men i mindre grad end den beskrevne. Af denne mll.tte vi da, hvis vi ville holde fast ved dualismen, vente, at den viste manglende tilpasning til komplikationer i samme grad som den var "følelsespræget". Selv om det ud fra iagttagelser af f. eks. muskulaturen omkring Øjnene og pupillerne skulle være muligt at afgrænse en sll.dan type, mener jeg ikke, at man har fundet eller kan finde nogen tilsvarende lav grad af rationalitet. I praksis afgrænser man da ogsll. en adfærd som følelsesbetonet ud fra, hvad man venter, at personen oplever, altsll. i den sidste ende introspektivt, og herom kan gælde, hvad der ovenfor er hævdet, at "følelsesprægede" situationer netop er tankeprægede, at følelse er et navn for (særlig livlig og interessant) tankevirksomhed. Dette viser sig ogsll. i, at man lige sil. godt, men mod sædvane, kunne bruge problemløsningssituationer som eksempler pil. "følelsesbetonet" adfærd. En mand, der sidder over et skakbræd.t, eller en hll.ndværker, som er stillet over for en vanskelig opgave, kan i adfærden udvise de samme karakteristiske træk, misfornøjelse indtil vrede, nll.r det ikke lykkes, glæde indtil begejstring, nll.r det lykkes, og der synes her at være en ligefrem proportionalitet mellem adfærdens "følelsespræg" og udsigterne til, at opgaven løses, som beskrives i motivationslæren. Eksempler pil. ikke-følelsespræget adfærd finder vi i dagligdags situationer, som er præget af, at vi foretager os noget, som vi inden for en lille variationsbredde har gjort mange gange i forvejen. Vi gll.r til og fra arbejdet, afskriver regninger pil. hulstrimler, vasker op osv., Det hele er ganske velorganiseret, men sil. automatisk, at det ikke ville give mening at kalde det tankeprægel Tanken bliver nødvendig, og dukker op sammen med følelsespræget, i situationer, som stiller nye krav. Hvis det sll.ledes er unyttigt at opretholde et skel mellem tanke og følelse, kunne der til gengæld være mere, der talte for at opretholde et mellem affekt og ikke-affekt.

16 99 I perspektiv af artens og individets overlevelsesmuligheder ville det være ejendommeligt, om vi ikke netop i de vigtige situationer, som man har kaldt følelsesprægede, reagerede særlig rationelt. Også i vor dagligdag stiller miljøet krav til en i forhold til andre dyrearter meget høj grad af differentiering og organisation. Derimod sker det ret sjældent, men i situationer, som vi oplever som afgørende at de krav, situationen stiller, først og fremmest er til øjeblikkelig og kraftpræget handling, hvor affektreaktioner, som i andre sammenhænge kan være utilstrækkelige, er af overlevelsesværdi. Disse synspunkter kan nærmere belyses af, og belyse, den særlige del af adfærden, som udgøres af sproghandlinger, særlig forholdet mellem de to overordnede genrer saglige og poetiske tekster. Igen er der intet mærkeligt i, at forskellige stimuli kan give forskellige oplevelser; vi er i stand til, umiddelbart og middelbart, at skelne mellem de to genrer. Igen er det afgørende ikke en skelnen mellem adfærdsformer, men den teori, der ligger bag, og den er der ikke meget af her, men sikrest står vel den antagelse, at typisk saglige tekster er præget af tanken, og dermed ikke af følelsen, mens det forholder sig modsat med poetiske tekster. Og igen er det det almindelige valg af eksempler og erfaringer, som er afgørende for, at man har kunnet opretholde dualismen. Som eksempler på poetisk og følelsespræget sprogbrug vælger enhver poetik klassiske, litterære tekster. Først i den nyeste tid har man søgt at beskæftige sig videnskabeligt med saglige tekster (bortset fra, at logik og erkendelsesteori altid har beskæftiget sig dermed, men mest ud fra ikke-sproglige synspunkter); skal man have et eksempel på en saglig tekst, tænker man f. eks. let på brugsanvisninger, officielle skrivelser eller lærebøger. Hvis dette kan anerkendes som typisk eksemplifikation, gør man altså normalt det, at man som eksempel på den ene slags sprogbrug bruger formentlig fremragende tekster, men for den anden trivielle, i det ene tilfælde bruger tekster, som er læst frivilligt, i det andet tekster, som bare skal overstås. Hvis vi ikke vil anerkende denne eksemplifikation som typisk, kan vi forestille os den modsatte, men den vil også give modsat resultat: En person, som i et venteværelse læser en tekst med mange

17 100 poetiske træk, uden at den interesserer ham, over for en person, som læser en fagbog inden for det fag, som interesserer ham; den første gaber mliske, mens den anden viser alle tegn pli "følelser", vrede, irritation, overraskelse, glæde. Kombinerer man de to eksemplifikationer, kan der ikke konstateres nogen forskel i hvad man vil kalde følelsesintensitet mellem to trivielle tekster, en saglig og en poetisk, og ej heller mellem to interessante tekster. Derimod er der nok forskel mellem lirsagerne til de to slags sprogbrug og mellem oplevelserne, men disse forskelle kan blot ikke karakteriseres ved begrebet følelse. Det, man over for tekster og i almindelighed har brugt begrebet følelse til, har været at skelne mellem situationer, der har været af betydning for os, og situationer af mindre betydning. Begrebet har dermed spærret for uddybelsen af andre begreber, f. eks. dem, som vi foreløbig kunne benævne forstlielse, interesse og instrumentalitet. I det foregående er det søgt vist, hvorledes dualismen tanke /følelse er ufrugtbar, slører mere end den afslører, og hvordan den leder til falske kausalforklaringer. Med beskrivelsen af sproglig betingning er søgt en anden lirsagsforklaring, og med udvælgelsesbegrebet antydet en vej, ad hvilken man kan søge lovmæssigheder i sprogfunktionen. Perspektivet af dette er en helhedsopfattelse af psyken som en ordnende funktion mellem stimulus og respons. For overblikket over denne funktion er det i det mindste værd at overveje, om ikke ogsli andre faste begreber end tanke og følelse stiller sig i vejen, om ikke ogsli ad hoc nyttige begreber som f. eks. opmærksomhed, motivation, hukommelse, bevidsthed og underbevidsthed netop ved at være nyttige ad hoc spærrer vejen til større sammenhænge.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Sådan genfinder I kærligheden. 291 sider plus appendix. Førstehjælp til Parforhold. Dr. Phil McGraw. Førstehjælp til Parforhold af Dr.

Sådan genfinder I kærligheden. 291 sider plus appendix. Førstehjælp til Parforhold. Dr. Phil McGraw. Førstehjælp til Parforhold af Dr. Førstehjælp til Parforhold af Dr. Phil McGraw Førstehjælp til parforholdet er hjælp til livet Dr. Phil McGraw Førstehjælp til Parforhold Sådan genfinder I kærligheden 291 sider plus appendix 1 / 8 299

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere