Bauckham, Richard Jesus and the eyewitnesses : the Gospels as eyewitness testimony. Grand Rapids Mich.: William B. Eerdmans Pub. Co.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bauckham, Richard Jesus and the eyewitnesses : the Gospels as eyewitness testimony. Grand Rapids Mich.: William B. Eerdmans Pub. Co."

Transkript

1 Bauckham, Richard Jesus and the eyewitnesses : the Gospels as eyewitness testimony. Grand Rapids Mich.: William B. Eerdmans Pub. Co. 1/7 1. From the Historial Jesus to the Jesus of Testimony (1-11): Udtrykket den historiske Jesus kan have tre forskellige betydninger: a) den jordiske Jesus (versus den ophøjede Kristus), b) Jesus - sådan som evangelierne har berettet om ham, c) den Jesus, som den historiske forskning finder bag kildernes skildring. I denne sidste betydning synes der at være en konflikt mellem videnskaben og troen. Men RB vil vise, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Vejen frem er begrebet vidnesbyrd. Ifølge formkritikerne levede de mundtlige traditioner anonymt i menigheden og udviklede sig. RB afviser denne opfattelse og vil vise, at der mellem Jesus og evangelisterne ikke var anonyme mundtlige traditioner, men derimod øjenvidner. Det er på basis af deres vidnesbyrd, at evangelierne er affattet. 2. Papias on the Eyewitnesses (12-38): Papias skrev sikkert sine bøger lige efter århundredskiftet. Han tilhørte den tredje generation af kristne. Han fortæller i prologen om en ældre tid, måske ca. år 80 ekr. Det interessante ved Papias prolog er bl.a., at han betoner øjenvidnesbyrdet så stærkt. Han afspejler den opfattelse, at der var en iver efter at vide, hvad Jesus havde sagt og gjort, og man opfattede disciplene som autoritative vidner helt til deres død. Formhistorikerne havde dermed ikke ret i, at øjenvidnerne ved evangeliernes affattelse for længst var døde, og at traditionerne var anonyme. Papias foretrækker den levende røst frem for bøger. Det betyder ikke, at han foretrækker mundtlig frem for skriftlig tradition. Men tanken er, at det personlige møde med en lærer gør større indtryk end at læse dennes skrifter. Papias foretrækker med andre ord øjenvidnesbyrd. For Papias er der ikke tale om en anonym kollektiv tradition fra menigheden. Ikke sådan at forestå, at han kaster vrag på denne form for tradition. Men Papias vil afvise, at denne kollektive tradition skulle erstatte øjenvidnesbyrdet fra individuelle navngivne vidner. Tilsvarende bygger evangelierne ikke primært på kollektive anonyme traditioner, men netop på øjenvidnesbyrd, vidnesbyrd fra navngivne individer. 3. Names in the Gospel Tradition (39-66): RB opregner i en tabel (65f) en række navne på personer omtalt i de fire evangelier. Af skemaet fremgår det, at Matthæus og Lukas i en række tilfælde overtager navne fra Markus, men de kan også udelade disse navne. Men den omvendte udvikling findes ikke. Matthæus og Lukas navngiver ikke personer, som hos Markus er anonyme. Q rummer ikke personnavne. I Matthæus særstof er der ét eksempel, men i Lukas særstof 11 navngivne personer. Og Johannes har fire eksempler. RB s tese er nu dobbelt: a) de omtalte personers navne er bevaret, fordi de blev kristne og tilhørte den kristne menighed (givetvis i Jerusalem); b) de omtalte personer fremstod i den ældste menighed som øjenvidner. Et eksempel er Simon af Kyrene og dennes sønner. Simon af Kyrene nævnes som far til Aleksander og Rufus (Mark 15,21). Hvorfor nævnes disse to? Man kan tænke sig, at de to sønner har fortalt deres fars historie videre til menigheden. Matthæus og Lukas nævner ikke de to sønner, vel sagtens fordi de ikke var selvstændige kilder for Matthæus og Lukas. Det er påfaldende, at netop de beretninger, der rummer navngivne personer, også ofte indehol-

2 der en række detaljer, der egentlig ikke er nødvendige for fortællingerne. Stammer omtalen af disse detaljer fra de givne øjenvidner? 4. Palestinian Jewish Names (67-92): Den israelske forsker Tal Ilan har samlet personnavne på ikke færre end 3000 palæstinensiske jøder, som levede fra 330 fkr til 200 ekr. RB sammenligner med navnene i evangelierne og ApG, og resultatet er bemærkelsesværdigt: En hitliste over de opførte navne viser, at navnene på palæstinensiske jøder i evangelierne og ApG korresponderer nøje med navnene på befolkningen i det hele taget i jødisk Palæstina, men ikke med navnene på jøder i diasporaen. På den baggrund er der usandsynligt, at evangelister, der levede i diasporaen har tilføjet deres samtids navne til traditionen. Navnene er altså næppe en senere tids opfindelse, da evangelietraditionen levede uden for Palæstina. Konklusionen er, at personnavnene i evangelierne fremstår som autentiske, og dermed kan det bekræftes, at de nævnte personer i den ældste kirke har fungeret som øjenvidner. 5. The Twelve (93-113): RB s pointe er, at de tolv var autoritative øjenvidner og tradenter i urkirken. Listen over de tolv hos alle tre synoptikere fungerer som en omtale af øjenvidnesbyrdets officielle korps, som har formuleret og offentliggjort den største samling evangelietraditioner. Det er på basis af denne samling, evangelisterne har affattet deres værker. Synoptikerne omtaler navnene på de tolv (Matt 10,2-4; Mark 3,16-19, Luk 6,13-16). De nævnes ikke blot, fordi evangelisterne vil præsentere de personer, der indgår i fortællingerne. I så fald er det underligt, at omkring halvdelen af de nævnte ikke ellers omtales ved navns nævnelse. Men de nævnes, fordi de udgør den gruppe øjenvidner, som formulerede og autoriserede de traditioner, som de synoptiske evangelier bygger på. De var ikke mindst dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere (Luk 1,2). 6. Eyewitnesses from the Beginning ( ): Flere steder betones det, at de, der fra begyndelsen havde været øjenvidner til Jesus (især de tolv), havde en særlig betydning i den ældste kirke: ApG 1,21f; 10,36-42; Joh 15,26f; 2,11. Lukas-prologen: Ordene oi` avpv avrch/j auvto,ptai (Luk 1,2) betegner førstehåndsvidner til begivenhederne. Øjenvidner fortalte ikke blot af historisk interesse, men deres fortælling dannede basis for forkyndelsen. Øjenvidnesbyrdets inclusio i Markus-evangeliet: Peter nævnes først (1,16-18) og sidst (16,7). Peter var til stede hos Jesus fra begyndelsen til afslutningen af Jesu virke. Hans øjenvidnesbyrd omfatter hele Jesu liv. Han nævnes da også relativt hyppigt i netop Markus-evangeliet. Øjenvidnesbyrdets inclusio i Johannes-evangeliet: Skriftet indledes med kaldelsen af en anonym discipel (1,35), som må være yndlingsdisciplen. Og skriftet slutter med en omtale af denne samme discipel (21,23). Yndlingsdisciplen kaldes umiddelbart før Peter, og ordene om yndlingsdisciplen kommer i Joh 21 umiddelbart efter en omtale af Peter. Vi har altså i Johannes-evangeliet at gøre med en petrinsk inclusio inden for yndlingsdisciplens inclusio. Ergo: Vidnesbyrdet i Johannes-evangeliet stammer ikke fra Peter, men fra yndlingsdisciplen. Øjenvidnesbyrdets inclusio i Lukas-evangeliet: Lukas er ene om at skildre nogle navngivne kvinder i forbindelse med Jesu virke i Galilæa (8,2f). Og de nævnes også ved navns nævnelse som vidner til Jesu opstandelse (24,10). Lukas har også den petrinske inclusio (4,38; 24,10), der sikkert er overtaget fra Markus, men Lukas tilføjer altså en anden inclusio, omfattende kvinderne. Matthæus-evangeliet: Dette skrift savner en øjenvidnesbyrdets inclusio. Skikkelsen Matthæus kaldes først til discipel i Matt 9, og han træder ikke ud i forhold til de andre disciple i afslut- 2/7

3 ningen af skriftet. Ergo: Matthæus-evangeliet synes ikke at betone øjenvidnesbyrdet i samme grad som de tre øvrige evangelier. RB dokumenterer forekomsten af øjenvidnesbyrds inclusio i to senere græske biografier. De, der kendte øjenvidnesbyrdets inclusio, ville straks kunne identificere de forudsatte øjenvidner. 7. The Petrine Perspective in the Gospel of Mark ( ): Markus skriver ud fra et øjenvidnes perspektiv, og dette øjenvidne er sandsynligvis Peter. Peter har fortalt om disse begivenheder i vi-perspektiv, og Markus gengiver det i et de-perspektiv. Navnet Peter er nævnt særligt hyppigt i Markus-evangeliet. Nogle gange optræder Peter som den typiske discipel (14,37f; 11,21; 1,36f). Der er også tilfælde, hvor Peter er talsmand for de tolv (10,28). Men i nogle tekster går hans rolle videre, og der er fokus på Peter som individ (8,29), især i Jesu forudsigelse af hans fornægtelse (14,30). Der er i Markus-evangeliet fokus på Peters individualitet, men det fremgår samtidig, at Peter overalt optræder som en del af gruppe. Der er dog en undtagelse: Beretningen om Peters fornægtelse. Man kan undre sig over, at beretningen om Peters fornægtelse har en så stor plads i alle fire evangelier, men disse fortællinger skal ses i den større sammenhæng, hvor der også berettes om, hvorledes Peter bliver taget til nåde. Det var kun på måde, han kunne indse, at det var nødvendigt, at Messias gik vejen til korset. Man kan sagtens forestille sig, at Peter selv har fortalt om sin fornægtelse. Der er i Markus-evangeliet et særligt petrinsk perspektiv, og der er god grund til at antage, at Markus kendte traditionerne i den form, som Peter fortalte dem. 8. Anonymous Persons in Marks s Passion Narrative ( ): I Mark 14,43-52 fortælles om to anonyme personer. Den ene hugger øret af ypperstepræstens tjener. Den anden flygter nøgen. Theissen vil mene, at vi her har at gøre med eksempler på, at anonymiteten tjener til deres beskyttelse. Fremgik navnene af den før-markinske passionshistorie, ville det være let at anholde dem. RB finder den samme tendens andre steder hos Markus. Den, der låner Jesus et æsel før indtoget i Jerusalem, er påfaldende anonym i Markus-evangeliet. Markus vil vel dermed lade forstå, at den, der låner Jesus et æsel, skal ikke komme i en vanskelig situation af den grund. Hans navn nævnes derfor ikke. Noget tilsvarende gælder den mand, der udlåner sit hus til fejringen af Jesu påskemåltid med disciplene. Disse personer kan være blevet medlemmer af menigheden i Jerusalem, og de får gennem anonymiteten en beskyttelse. Den beskyttende anonymitet gælder også den kvinde, der salver Jesus (Mark 14,3-9). Hun får derimod et navn hos Johannes. Johannes kan i den forbindelse nævne Lazarus. Men han end ikke omtales hos Markus. Omtale af ham vil i Markus situation være for farlig, mens situationen er en anden på Johannes tid. 9. Papias on Mark and Matthew ( ): Papias fortæller ifølge Euseb HE 3,39,14-16, at Markus var Peters tolk; vi må forstå det sådan, at Peter anså Markus for at have et bedre græsk sprog end ham selv. Ifølge Papias affattede Markus sit evangelium på basis af det, han havde hørt fra Peter. Peter reciterede, og Markus skrev ned - i et forbedret græsk sprog. Ifølge Papias gengav Markus direkte det, som blev fortalt af Peter. Markus gjorde det ordret. Men det betød, at Markus-evangeliet ifølge Papias mangler en kronologisk rækkefølge af begivenhederne. Men Markus fulgte nøje Peters gengivelse, idet Markus ikke selv havde været øjenvidne. Papias fortæller, at Matthæus skrev sit evangelium på hebraisk eller aramaisk, og enhver over- 3/7

4 4/7 satte de nedskrevne logia efter bedste evne, men det betød, at den oprindelige orden i Matthæus-evangeliet blev ødelagt. Papias finder den korrekte rækkefølge i Johannes-evangeliet. 10. Models of Oral Tradition ( ): RB vil rehabilitere øjenvidnesbyrd i vurderingen af den mundtlige tradition, som ligger mellem den historiske Jesus og affattelsen af evangelierne. Det billede, formhistorikerne tegner af urmenigheden og den mundtlige tradition, må forkastes. RB redegør for den metode, der er udviklet af Kenneth E. Bailey. Denne sondrer mellem traditioner, der er informal uncontrolled (informal ingen identificerbar lærer, student etc.; Bultmanns billede af urmenighedens mundtlige tradition), traditioner, der er formal controlled (Gerhardssons billede af den mundtlige tradition) og informal controlled (uden identificer lærer / student, men kontrolleret af et fællesskab, f.eks. de ældste samlet til rådslagning). Fællesskabet kontrollerer traditionen. Men der er inden for disse rammer med informal controlled tradition på samme tid plads for fleksibilitet i fortællingen. Ifølge Kenneth E. Bailey er det denne sidste model, som giver den bedste forklaring på den mundtlige tradition i den ældste menighed. 11. Transmitting the Jesus Traditions ( ): Formhistorikerne mente, at de første kristne ikke sondrede mellem den historiske Jesus og den ophøjede Kristus. Men dette er ikke rigtigt. Der var tværtimod blandt de kristne en klar bevidsthed om sondringen mellem fortid og nutid. Det kommer bl.a. til udtryk deri, at før-påske-jesus adskiller sig fra efter-påske-jesus. Den historiske Jesus kaldes f.eks. Menneskesønnen, men det gør den ophøjede Kristus sjældent. Og evangelierne er at sammenligne med antikkens biografier, hvor der fortælles om fortidige personer. Men hvorfor bevarede man ord af den historiske Jesus? Svaret er ganske enkelt: fordi menigheden stod i den frelse, som var skaffet til veje af Jesus. Frelsens virkelighed forbandt de troende med den historiske Jesus. Memorering var vigtig i antikken. Memorering var ikke blot en evne, men en færdighed, som kunne opøves ved forskellige teknikker. Og læreren kunne udtrykke sig på en sådan måde, at det kunne lette memoreringen. Jesu ord er ofte formet som aforismer, hvilket letter hukommelsen af dem. Det betyder også, at den præcise ordlyd er lettere at bevare med Jesus-ord end ved fortællinger om Jesus. Jesus må have forventet, at hans disciple memorerede hans ord (jf. Luk 9,44a), og at de traderede Jesu ord til andre. 12. Anonymous Traditions or Eyewitness Testimony? ( ): RB betoner betydningen af individer i overleveringen af Jesus-traditionen. Det var øjenvidner, som var disse traditioners ophav. Og øjenvidnerne var garanter for Jesus-traditionens pålidelighed. Formkritikerne betoner, at traditionerne var anonyme og tilhørte kollektivet, menigheden. Og også både Kenneth E. Bailey og Dunn betoner dette kollektive aspekt, når de bestemmer Jesus-traditionen som informal controlled. RB vil i stedet vise, at øjenvidnesbyrdet spillede en afgørende rolle for Jesus-traditionen. Traditionerne var formal controlled. Kollektivet kan være modtager af Jesus-traditionen, men ikke tradent. Som tradenter omtales udelukkende enkelt-individer. Øjenvidnerne havde en kontrollerende funktion i menighederne. Man var interesseret i en troværdig overlevering, og her var øjenvidnerne af uvurderlig betydning. De spillede givetvis en rolle i mange menigheder, idet man skal tage i betragtning, at der var et netværk mellem disse menigheder (gode veje, søveje etc.).

5 Et godt udtryk for øjenvidnesbyrdets betydning findes i 1 Kor 15,3-8. Paulus anfører en række øjenvidner til tilsynekomsterrne, og korintherne kan kontrollere hans oplysninger, hvis de vil, fordi mange af disse personer fortsat er i live. Øjenvidnerne var altså en kontinuerlig kontrol af traditionen. Med andre ord: En udelukkende kollektiv hukommelse forekommer ikke mht Jesus-traditionen. På et tidspunkt er der naturligvis menigheder, hvori der ikke er øjenvidner. Da bliver Jesus-traditionen en kollektiv erindring, men den baserer sig hele tiden på det overleverede individuelle øjenvidnesbyrd. 13. Eyewitness Memory ( ): Det er tydelig, at erindringen om Jesus har været stærk og pålidelig, idet denne Jesus-erindring netop har de nævnte karakteristika. Øjenvidnerne gjorde det muligt at have en kontinuitet i Jesus-traditionen mellem tiden før påske og tiden efter påske. Det er klart, at Jesu opstandelse kastede et nyt lys over begivenhederne. Men det forhold at der var øjenvidner, gjorde, at Jesus-traditionen blev præget af stabilitet. Jesus-traditionen kunne ikke blive genstand for en vildt voksende fortolkning. Det er da også bemærkelsesværdigt, at de enkelte traditionerne kun i begrænset omfang er blevet påvirket af en efterpåske-fortolkning. Det forhold kan bedst forklares derved, at beretningerne allerede under Jesu jordeliv havde fået en nogenlunde fikseret form, som så at sige overlevede den revolution, som Jesu opstandelse udgjorde. 14. The Gospel of John as Eyewitness Testimony ( ): Ifølge selvvidnesbyrdet er Johannes-evangeliet affattet af et øjenvidne, som bestemmes som yndlingsdisciplen; sådan må 21,24f naturligt fortolkes. Pointen er nu, at det også i Johannes-evangeliet bliver understreget, at dette skrift bygger på øjenvidnesbyrd. 15. The Witness of the Beloved Disciple ( ): Alle fire evangelier er tættere på øjenvidnesbyrdet, end man tidligere har antaget. Når øjenvidnerne var så vigtige, beroede det på, at de både kunne rapportere om det hændte, men også fortolke det hændte. Man anså øjenvidner for at være pålidelige informanter. Men det særlige ved Johannes-evangeliet er, at forfatteren selv fremstår som øjenvidne. Han bygger ikke alene på andres øjenvidnesbyrd (som Markus og Lukas gør), men han har sit eget øjenvidnesbyrd at henholde sig til. Forfatteren af Johannes-evangeliet træder frem som øjenvidne allerede i Joh 1,14 (vi så hans herlighed), men herefter skildrer forfatteren sig selv i tredje person som yndlingsdisciplen, og det fremgår i 21,24f, at det er yndlingsdisciplen, der er forfatteren. Johannes-evangeliet fremstår på den måde som et skrift, der er baseret på øjenvidnesbyrd. Også i Johannes-evangeliet findes en inclusio mht øjenvidnesbyrdet. I Markus-evangeliet er det Peter, der er nævnt først og sidst i fremstillingen, men i Johannes-evangeliet er det yndlingsdisciplen. Han skildres lidt før Peter i begyndelsen af Johannes-evangeliet (1,35-40, den anonyme discipel af Johannes Døberen), og han omtales lidt efter Peter i skriftets afslutning (Joh 21). Det fremgår i afslutningen, at Peters opgave er at give sit liv for Jesus, mens yndlingsdisciplens opgave er at vidne om Jesus. Alt i alt fremgår det, at yndlingsdisciplen begyndte sin opgave, førend Peter blev discipel, og han fortsatte sin aktivitet, efter at Peter havde fuldført sit discipelskab. Ved at formulere sig således, gør evangeliet det klart, at yndlingsdisciplens vidnesbyrd er den primære kilde bag skriftet. Yndlingsdisciplen er omtalt følgende steder i Johannes-evangeliet: 1,35-40; 13,23-26; 19, ; 20,2-10; 21, og måske i 18,15f. Yndlingsdisciplen optræder ganske ofte sam- 5/7

6 men med Peter. Pointen er, at de har hver deres opgave. For Peter betyder discipelskabet en aktiv tjeneste. Han skal være hyrde og give sit liv. For yndlingsdisciplen betyder discipelskabet, at han skal være det perceptive (indsigtsfulde) vidne. Om Peter gælder det, at han elsker Jesus (og tjener Jesus). Om yndlingsdisciplen gælder det, at Jesus elsker ham (og det gør på en særlig måde yndlingsdisciplen til et vidne). Peter skal ikke være hyrde for de andre disciple, men for kirken efter Jesu opstandelse. Yndlingsdisciplen skal ikke vidne for de andre disciple, men han skal aflægge vidnesbyrd for kirken efter Jesu opstandelse. Portrættet af yndlingsdisciplen rummer fire karakteristika: (a) yndlingsdisciplen har et særligt fortroligt forhold til Jesus (1,35-40; 13,23-26; 19,26f), (b) yndlingsdisciplen er til stede ved nøglebegivenheder i Jesu liv (1,35.29; 19,35; 18,15f; 20,3-10), (c) de begivenheder, som yndlingsdisciplen bevidner, beskrives med særlige detaljer (1,39; 13,26; 18,18; 19,33-35; 20,6-8; 21,9.11), (d) yndlingsdisciplen er fremstillet som den, der har indsigt i den åndelige mening med begivenhederne, som er berettet. 16. Papias on John ( ): Papias omtaler (i Euseb HE 3,39,3f) en række af Jesu disciple, og det er sandsynligt, at han henter denne række fra Johannes-evangeliet, hvor de endda optræder i den samme rækkefølge som hos Papias. Hvis den iagttagelse holder stik, kan yndlingsdisciplen ifølge Papias ikke være Zebedæus-sønnen Johannes. For han nævnes meget tidligt i Johannes-evangeliet, men sent i Papias rækkefølge. Papias har med andre ord ikke været af den opfattelse, at Zebedæus-sønnen Johannes var identisk med yndlingsdisciplen. For Papias kan yndlingsdisciplen være Presbyteren Johannes. Det vil kunne bekræftes af det rygte, som omtales i 21,22f, at yndlingsdisciplen ikke ville dø før parusien. Et sådant rygte ville være aktuelt for en discipel, som levede usædvanligt længe, og som levede, da Papias skrev sine 5 bøger. Ergo: Papias betragtede Presbyteren Johannes som forfatter af Johannes-evangeliet. 17. Polycrates and Irenaeus on John ( ): Efesus-menigheden havde et særligt forhold til yndlingsdisciplen. Men vidnesbyrdet fra Polycrates viser, at man i slutningen af det 2. årh ikke identificerede ham med Zebedæussønnen, men med den i ApG 4,6 nævnte Johannes. Tanken har givetvis været, at man opfattede presbyteren Johannes som yndlingsdisciplen og dermed som forfatter af Johannes-evangeliet. Det kan samme dokumenteres hos Irenæus. 18. The Jesus Testimony ( ): Alle fire evangelier er baseret på øjenvidnesbyrd om Jesus. Jesus er i disse evangelier den bevidnede Jesus, the Jesus of testimony. Og netop begrebet vidnesbyrd ( testimony ) er vigtigt til at forstå relationen mellem den historiske Jesus og troens Jesus. Der kan tales om vidnesbyrd i forskellige sammenhænge, fx juridisk med vidnesbyrd aflagt i et retssal. Pointen er, at et vidnesbyrd i udgangspunktet skal mødes med tillid. Det er typisk for unge forskere af evangelierne, at de tror, at jo mere kritisk man er, desto mere videnskabelig er man. RB påpeger som svar herpå, at historikeren møder sine kilder med en fundamental tillid og ikke med en fundamental skepsis. Et vidnesbyrd skal man fæste lid til, indtil det modsatte er bevist. Den bedste tilgang til evangelierne opnår man, hvis man forstår dem som vidnesbyrd. Og historikeren må i udgangspunktet have tillid til disse vidnesbyrd. Øjenvidnesbyrd giver en insider-viden om begivenhederne. Det er en viden fra en eller flere af de involverede parter. Øjenvidnesbyrd tilbyder os derfor ikke blot observation, men også fortolkning af de bevidnede begivenheder. Øjenvidnet forsøger at forstå det, der skete. 6/7

7 Summa: Vidnesbyrd er den passende kategori (historisk og teologisk), når vi beskæftiger os med den historiske Jesus. It is in the Jesus of testimony that history and theology meet (508). 7/7

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam

Indhold. 5 Forord. 6 Vejledning. 7 Indledning. 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød. 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Indledning 10 Studie 1: Joh 1,1-18 Ordet blev kød 16 Studie 2: Joh 1,19-51 Se Guds lam 22 Studie 3: Joh 2 De første tegn 27 Studie 4: Joh 3 Frelsens grundlag 33 Studie 5:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNESEVANGELIET

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNESEVANGELIET SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNESEVANGELIET Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes Evangeliet er skrevet for at komplementere de tre andre evangelier med gennemtænkte betragtninger over Jesu liv og tjeneste. Johannes

Læs mere

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10

INDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 INDHOLD 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 2 Det Nye Testamente 11 Fakta om Det Nye Testamente Hvad skal man tro på? Hjemme hos os: Bibler; Kort

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN. Det er fuldbragt. Johannesevangeliet LOHSE BIBELSTUDIE

JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN. Det er fuldbragt. Johannesevangeliet LOHSE BIBELSTUDIE JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN Det er fuldbragt Johannesevangeliet 13-21 LOHSE BIBELSTUDIE JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN Det er fuldbragt Johannesevangeliet 13-21 BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Johannesevangeliet

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Vores opgave. Ugens vers

Vores opgave. Ugens vers 9 Vores opgave TIL SABBATTEN 30. AUGUST 2014 Ugens vers Introduktion Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme. (Matt 24,14). Tidligt

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

En palmesøndags-appetizer:

En palmesøndags-appetizer: En palmesøndags-appetizer: Jesus kommer ikke som en Messias i klassisk forstand, som konge, profet og præst, ridende som en anden Christian den 10. på en hvid hest, vinkende til folket, som han lover han

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28) 13. trin. II 21. august 2016 Toreby 10.30, Sundkirken 16 Salmer: 478 Vi kommer til din kirke 448 Fyldt af glæde 604 Det koster mer 369 Du, som gir os liv 373 Herre, jeg vil gerne tjene 260 Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning II. Jesu forståelse ifølge Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. 1. Matthæus. 1,21: Du skal give ham

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet De fire evangelier De fire første bøger i Det Nye Testamente fortæller hver på deres måde historien om Jesus. De tre første, Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, minder om hinanden; lægger man dem op

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. påskedag, Luk 24,13-35. 1. tekstrække Salmer DDS 241: Tag det sorte kors fra graven Dåb: DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - MARKUSEVANGELIET

SVENS BIBELOVERSIGT - MARKUSEVANGELIET SVENS BIBELOVERSIGT - MARKUSEVANGELIET Bogens hvem, hvad, hvor: Markus er den første der bruger udtrykket evangelium - gode nyheder (1:1) i sit værk. Han skrev for at sikre, at generationerne efter ham

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Tak for den kærlighed, der kan favne os, på trods af det vi ikke magter. Amen

Bøn: Vor Gud og far Tak for den kærlighed, der kan favne os, på trods af det vi ikke magter. Amen 1. s. e. påske II 3. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 212 Den bitre død 400 Så vældigt det mødte 249 Hvad er det at møde 236 v. 5-6 Påskeblomst 218 Krist stod op Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14.

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Se, der kan jo undertiden være prædikentekster, hvor man synes det er sværere at sige noget evangelisk end andre. Ikke dermed sagt at

Læs mere

Jesu fysiske opstandelse

Jesu fysiske opstandelse Jesu fysiske opstandelse Et argument for kristendommens sandhed Disposition 1. Hvorfor jeg synes, det er vigtigt (1 Kor 15,17-19) 2. Tre forudsætninger 3. Forklaringer på Jesu tomme grav A. Tyveri B. Jesus

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 7. april 2013 Kirkedag: 1.s.e.påske/A Tekst: Joh 20,19-31 Salmer: SK: 754 * 447 * 448 * 247 * 248 * 474 * 218 LL: 754 * 447 * 448 * 248 * 474 * 218 Har

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Langfredag 25. marts 2016

Langfredag 25. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Jesus på korset og de der så ham Salmer: 192, 196, 197, 36; 207, 217 Evangelium: Luk. 23,26-49 Kristusfigur fra Aunslev på Fyn Jesus blev ført ud af Jerusalem for at blive

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere