Sofus Høgsbros stillingtagen til dansk skolepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sofus Høgsbros stillingtagen til dansk skolepolitik"

Transkript

1 Sofus Høgsbros stillingtagen til dansk skolepolitik Af GUNNAR ANDERSEN Grundtvigianerne spillede i 1870erne og 1880erne en dominerende rojle i partiet Venstres kulturpolitik. Sofus Høgsbro indtog en central stilling inden for den grundtvigianske fløj af Venstre. Cand. mag. Gunnar Andersen har studeret Sofus Høgsbros kirke- og skolepolitik og skildrer i denne artikel Høgsbro som skolepolitiker. Sofus Høgsbro var sønderjyde, født i 1822 i Rødding præstegård. Som elev i Ribe katedralskole viste han stor lærelyst; de sidste latinskoleår fik han privatundervisning i islandsk, græsk og hebraisk hos cand. teol. Ludvig Chr. Miiller, der også skal have åbnet hans øjne for Grundtvigs skole- og kirkeideer. Ved universitetet drev Høgsbro spredte studier i filosofi, geografi, historie og teologi. Tidens politiske forhandlinger fulgte han ivrigt, især i de første universitetsår og i 1848 efter en vel overstået teologisk embedseksamen. Han havde i 1839 tilsluttet sig de liberales ønske om en fri forfatning, deltog i studentertog til Lund og Uppsala og oprettede sammen med andre sønderjyske studerende en selvstændig kreds af Slesvigsk Forening. Høgsbro lærte også snart Grundtvig personlig at kende, først gennem dennes foredrag i Dansk Samfund og prædikener i Vartov; siden fik han gennem venskabet med sønnerne Johan og Svend sin faste gang i deres hjem. Han agiterede ihærdigt for Grundtvigs valg til den grundlovgivende forsamling og vandt nok især herved digterens fortrolighed. De var begge stærke modstandere af latinskole, universitet og statskirke, ville kæmpe for større åndsfrihed i kirke og skole og betragtede folkets, først og fremmest bondestandens, oplysning som en livsopgave var HØgsbro forstander for Rødding højskole, hvor han selv underviste i europæisk og dansk historie med hovedvægt på tiden efter 1780erne, i statistik og den danske statsforfatning. Han holdt stejlt på de sønderjyske bønders nationale og politiske vækkelse som skolens mål. Måske fordi man i hertugdømmerne manglede»den spore, der lå i kongerigets kommunale og politiske selvstyre og de der- 67 5*

2 til knyttede valg«, var det svært at få befolkningen til at leve med i offentlige spørgsmål. Sin gerning som politisk-kulturel opdrager af bønderne, især gårdmændene, videreførte HØgsbro med bedre held efter at være flyttet til København gennem ugebladet Dansk Folketidende, som han redigerede og for en ikke ringe del selv skrev i årene HØgsbro var folketingsmand for de kongerigske enklaver og derpå for Svendborg amts 5. kreds til sin død i Han sluttede sig i de første år til den ejderdanske bondeven J. A. Hansens klub, men søgte snart at hævde en grundtvigsk politisk retnings ligeberettigelse med A. F. Tschernings (senere Geert Winthers) og J. A. Hansens venstregrupper; det realiseredes med dannelsen af det nationale venstre i HØgsbro var også en af de drivende kræfter bag sammenslutningen af de fleste regeringsmodstandere i det forenede venstre fire år senere. Efter bruddet i 1878 mellem det radikale og det moderate venstre fulgte han den sidste fløj. - I en række artikler i Dansk Folketidende i 1880 og 1881 hævdede han, at den grundtvigske kulturopfattelse lige så vel som den brandesianske eller europæiske var udtryk for en realisme; den var blot dansk eller nordisk, knyttet til højskolen og den besiddende bondebefolkning. De fleste venstreorienterede partier i Europa var kristendomsfjendske og yderliggående i deres frihedskrav og fik tilslutning især fra bykredse. Høgsbro anså det for Nordens opgave at vise verden, at kristendom og folkelighed hørte sammen, og at der ad denne vej kunne ske en roligt fremadskridende udvikling. - Han stræbte gennem årene mod en praktisk, mæglende politik fjern fra alle yderligheder.! Det var naturligt for HØgsbro som højskoleforstander og teologisk kandidat, at hans politiske interesser fra begyndelsen samlede sig om kirke- og skolepolitiske emner. Man kan sikkert tillægge ham en meget stor del af æren for gennemførelsen af de to valgmenighedslove af 1868 og 1873 og loven om brugen af kirkerne af 1872, hvorved grundtvigianerne (og andre kirkelige mindretal) opnåede flere betydelige rettigheder. Hans opfattelse af hele det kirkelige samfund som en række menigheder, der frivilligt havde sluttet kreds om hver sin præst - med ophævelse af alle sogneskel til følge, vandt derimod ringe gehør. Kun med sådanne» virkelige «menigheder som grundlag ville han have støttet oprettelse af en særlig lovgivende kirkerepræsentation for folkekirkens anliggender. Som forholdene var, søgte han og de 68

3 andre grundtvigske politikere med held at bevare denne lovgivning hos rigsdagen - trods grundlovens ord om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Opgaven i det følgende bliver at undersøge, hvorledes HØgsbro stillede sig til tidens konkrete skolespørgsmål - angående latinskolens, seminariets, folkehøjskolens og børneskolens ordning. Heraf skulle det fremgå, hvad der var HØgsbros principielle opfattelse af skolernes opgave i samfundet. Rigsdagens indflydelse på skolevæsenet Ligesom HØgsbro krævede, at rigsdagen opnåede medbestemmelsesret i kirkelige anliggender af principiel art, argumenterede han for, at rigsdagen fik øget indflydelse på undervisningsspørgsmål. Den måtte gennem love skabe rammerne om skolelivet og ikke overlade til ministeriet at fastlægge dem. Rigsdagen måtte påse, dels at samfundets, d. v. s. forældrenes og skatteydernes, interesser ikke blev tilsidesat for snævre, faglige synspunkter, dels at skoler og videnskabelige institutioner sikredes åndelig frihed og ikke fik et alt for ensrettet statsligt præg. Rigsdagen»skulle alene sørge for at sikkre den frie, menneskelige Udvikling for Kunsten ligesaavelsom for Religionen og Videnskaben«. 2 HØgsbro Ønskede rigsdagens kontrol med statsudgifterne skærpet. Derfor efterlyste han årsberetninger samt bilag om embedsmænds lønninger og ansættelsestid fra seminarierne og flere andre anstalter under kirke- og undervisningsministeriet. Af samme årsag burde efter hans mening de særlige fonds inddrages i statskassen og tilskud fra disse midler optages på finansloven. 3 HØgsbro udtalte i 1869, at hvis tinget selv besad særlig sagkundskab på noget som helst felt, måtte det være i skolesager. 4 De lærde skoler Selvom HØgsbro havde gennemgået latinskolen og senere fuldendt en akademisk uddannelse, kom han tidlig i modsætning til den der dominerende klassiske dannelse. Han ville udjævne den åndelige kløft mellem almuen og de dannede i samfundet. Under indtryk af krigen i hertugdømmerne skildrede HØgsbro i juli 1848 i et brev til vennen 69

4 J. L. Knudsen, senere hans medlærer på Rødding højskole, hvorledes han kunne Ønske sig det danske undervisningsvæsen fuldstændig forandret:»alt det fremmedartede og unaturlige burde udsondres og alt lægges an på at udvikle en ægte og ren dansk dannelse. Kendskab til modersmålet og dets fræmbringelser, naturen og historien, og især fædrelandets natur og historie, måtte være det, hvorpå det egentlig kom an. Den hele sprogundervisning burde bortfalde og kun sådanne sprog medtages, der vilde kaste et større lys over det danskes udvikling og nuværende bygning, såsom islandsk, ængelsk og svensk, men dette dog kun for dem, der måtte føle særegen lyst og kald til lærd beskæftigelse. F ar det store flertal vilde modersmålet alene være tilstrækkelig. - Vilde nogen lære latin, græsk, tysk, fransk eller lignende sprog måtte <let være hans egen sag.«5 Over for sin forlovede angav Høgsbro som sit kald her i livet»at bidrage til at den menige mand måtte få en sådan åndelig dannelse, at han var istand til at føre et sandt menneskeligt liv,... selv ydende sit bidrag til dets fremme både som enkeltrnand og som medlem af fo}ket. - Igjennem et århundrede har man arbejdet for at føre bondestanden til lige trin med de andre stænder i henseende til de borgerlige forhold. I åndelig henseende er endnu gjort såre lidet, en mængde herlige åndsevner gå endnu daglig til grunde uden at bære den frugt, de efter guds bestemmelse skulde. At afhjælpe dette bør være den kommende tids opgave, at kunne bidrage noget dertil måtte være noget af det bedste jeg kunde gjøre.«" Han beklagede i en af sine første folketingstaler, at dannelsen i de lærde skoler alt for meget var præget af fremmede lande og folkeslag. Embedsmændene, der udgik fra disse skoler, skulle helst allerede i ungdommen indpodes kærlighed til fædrelandet. Året efter udtalte han som sin overbevisning, at dansk videnskab ikke ville lide noget virkeligt tab ved at blive frataget tilskud fra SorØ akademis midler, for at disse penge i stedet kunne anvendes til almueskolevæsenet!»naar den Kløft, der fortiden er mellem Lærde og Læge, efterhaanden bliver udjevnet ved en tilsvarende aandelig Oplysning blandt Folket, vil Videnskaben vinde ved en gjensidig Vexelvirkning med dette og tillige finde en Anerkjendelse, en Beskyttelse og Deeltagelse, som den fortiden hverken kan vente eller med Rette gjøre Fordring paa.«7 Finansudvalget havde i samlingen 1860/61 foreslået nedlæggelse af Metropolitanskolen i København. Fordi hele 40 Ofo af latinskole- 70

5 eleverne havde deres hjem i skolebykommunerne, kunne man efter Høgsbros mening påligne disse i reglen store, rige kommuner en vis andel af de lærde skolers udgifter; de havde jo store fordele deraf, og således kunne man måske dække skolernes nuværende underskud uden igen at ty til SorØ akademis kapital. I januar 1864 fremsatte han samme tanke. Derimod kunne han ikke gå med til, som nogle medlemmer havde Ønsket, at nedlægge alle statens latinskoler og fordele besparelserne derved mellem kommunale skoler. Heller ikke efter krigen, da staten måtte stramme budgettet, ville han støtte et krav om, at en række gamle statsinstitutioner straks ophævedes. Han optrådte her som mægleren. Han stod på bøndernes parti, men talte som historisk interesseret akademiker f. eks. arkivvæsenets sag. HØgsbro kunne derimod tilslutte sig et ønske fremsat af flere landstingsmænd i forrige samling om, at de lavere klasser i de lærde skoler overgik til det kommunale skolevæsen. Foruden besparelser for staten gav han som begrundelse, at mange forældre kunne have deres sønner boende hjemme yderligere nogle år, og at disse ikke så tidligt skulle vælge levevej. Rigsdagen burde fremskynde en sådan reform ved at hindre ansættelse af flere faste embedsmænd ved latinskolerne i det kommende år. 8 Ved 2. behandling af et udkast til lønningslov for embeds- og bestillingsmænd under kultusministeriet i januar 1870 bebrejdede Høgsbro regeringen, at den ikke havde foretaget sig andet end at sammenkalde enkelte kommissioner af skolefolk for at overveje en omlægning af det lærde skolevæsen, uagtet det var en udbredt opfattelse, at en sådan ændring var påkrævet. Sammen med 35 andre folketingsmænd havde han derfor stillet et primært ændringsforslag til dette lovudkast om nedlæggelse af de fire nederste klasser i latinskolerne, totalt ophør af de fire skoler i KØbenhavn, Hillerød, Randers og Horsens og indskrænkning af de kgl. udnævnte og pensionsberettigede læreres antal til en rektor og to lærere ved hver af de otte andre lærde skoler. De derved frigjorte statsmidler skulle i stedet kunne anvendes som tilskud til kommunale og private skoler, der gaven højere almendannelse, helst i et sådant omfang, at eleverne kunne bestå adgangsprøven ved latinskolerne. - Ifald dette forslag blev forkastet i rigsdagen, skulle ifølge de 36 folketingsmedlemmers subsidiære ændringsforslag ingen lærer kunne fastansættes ved nogen af de fire nævnte 71

6 I skoler og de kgl. udnævnte læreres antal ved de andre skoler begrænses som ovenfor, indtil en nyordning af de lærde skolers forhold var gennemført. 9 Det derpå nedsatte folketingsudvalg med HØgsbro som formand begrænsede i sin betænkning forslaget til nedlæggelse af de to lærde skoler i København og Randers. Kravet motiveredes med, at tilstrømningen af elever til lærd uddannelse var større end behovet, og at de ret betydelige statsmidler henlagt til latinskolernes opretholdelse normalt ikke kunne dække de årlige udgifter uden at tære på formuen eller modtage nye tilskud udefra. - I et forslag til beslutning havde alle elleve udvalgsmedlemmer forinden opfordret kultusministeren til at fremsætte et udkast til lov om de lærde skoler efter følgende retningslinjer: l) Den almindelige forberedende undervisning skulle udskydes, så at de lærde skoler kun omfattede fire et-årige klasser (mod hidtil seks et-årige klasser og en to-årig 7. klasse), 2) de lærde skolers undervisning skulle ordnes efter en tredelt plan, således at man i nogle skoler lagde særlig vægt på klassisk-sproglig, i andre på historisk og nordisk-sproglig og i atter andre på matematisk-naturvidenskabelig uddannelse, og 3) studentereksaminer skulle indrettes svarende til de tre studieretninger og på ny afholdes ved universitetet. 1o Målet måtte ifølge HØgsbro være»deels dette, at aabne Øiet for den praktiske Iagttagelse af hele Naturlivet, for den stringente NØdvendighedslov, som derigjennem kommer tilsyne, og deels dette, at vække Sandsen for Ordet og det Udtryk for Tanken, som derigjennem kommer frem saavel i Modersmaalet som i fremmede Sprog. Men der er dog endnu en meget stor og vigtig Side tilbage, en Side, som hidtil er i overordentlig Grad forsømt, og det er at vække Sandsen for det virkelige Menneskeliv, som det har udviklet sig fra Slægt til Slægt, at vække Sandsen for Følelsen og Villien, som de give sig Udtryk i Menneskets Handlinger, for det hele aandelige Frihedsliv. Det maa vække og styrke Characteren... «Der burde indføres en mere livsnær undervisning, med mindre vægt på de klassiske sprog græsk og latin; i stedet skulle man bibringe eleverne viden om kultur- og samfundshistoriske forhold, især om spørgsmål, der stod i nært forhold til samtidige og hjemlige problemer. Han gik derfor ind for at indføre ikke blot som foreslået af regeringen en matematisk-naturvidenskabelig linje, men også en historisk og nordisk-sproglig linje. Om den sidste sagde han, at det sproglige for ham kun var at opfatte som et tillæg til historie- og samfundsunder- 72 I \

7 visningen; han fremhævede det opdragende og personlighedsudviklende heri. Ligesom danskerne havde vist vej ved at oprette folkehøjskoler og gennemføre en kirkelig frihedslovgivning, således mente han, at virkeliggørelsen af en tredelt skoleordning kunne tjene regering og rigsdag til ære og»støtte vort lille Folks selvstændige Tilværelse imellem de store.«linjedelingen skulle gennemføres helt. Hver statsskole burde kun give undervisning i en bestemt linjes fag. Hvis undervisningen, som foreslået i lovudkastet, skulle meddeles sideløbende på to retninger, kunne klassiskdannede lærere, når de underviste på den nye linje, begrænse lovændringernes betydning. I stedet for de fire nederste klasser i de lærde skoler kunne der over hele landet oprettes helt selvstændige mellemskoler, fælles for elever, der ville fortsætte i latinskolen (gymnasiet), og dem, der ville gå den praktiske vej. Kommuner og private kunne sagtens påtage sig at skaffe ti- til fjorten-årige elever den uddannelse, man hidtil havde anset det for statens opgave at give og b~koste. Staten kunne til gengæld yde Økonomisk bistand til skolevæsenet i de mindre provinsbyer, hvoraf flere tidligere havde haft latinskoler. Ved at gøre mellemskolerne uafhængige af de lærde skoler ønskede man at fremhæve, at undervisningen der skulle give almendannelse - uden direkte at være en forberedelse til gymnasiet. Regeringsforslaget ville nedlægge den særlige adgangseksamen ved universitetet for privatister. HØgsbro ønskede tværtimod, at en kommission ved universitetet, ikke som før 1850 universitetslærerne som sådanne, overtog eksamination og bedømmelse af alle studenter. Man ville derved sikre en mere retfærdig eksamen uden skel mellem privatister og latinskoleelever.1 1 I folketingsudvalgets betænkning den 6. februar 1871 foreslog flertallet, bl. a. C. Berg, Frede Bojsen og HØgsbro, at nedlægge skolerne i KØbenhavn og Randers samt de fire yngste klasser i de andre, medens mindretallet alene ville lade de to nederste klassetrin bortfalde. Flertallet ville indføre den historiske og nordisk-sproglige linje ved SorØ akademi og Århus lærde skole, den matematisk-naturvidenskabelige i Roskilde og Viborg og indtil videre lade den klassisksproglige retning fortsætte ved de øvrige latinskoler. Krav til optagelsesprøve i skolernes nederste klasse og til adgangseksamen ved universitetet samt bestemmelse om, hvilke fag der skulle undervises i på de tre linjer, Ønskede flertallet anført i selve loven

8 Udvalgsflertallet ville blot, fremhævede Høgsbro under 2. behandling, i to af statsskolerne indføre en dannelse bygget på dansk sprog og litteratur og fædrelandshistorie gennem tiderne. Disse skoler ville forene fremmed og nordisk dannelse på en sund og naturlig måde ved at give engelsk og latin hver for sig lige så mange timer som nordisk, d. v. s. oldnordisk og svensk, et støttefag til dansk. HØgsbro fastslog, at lovgivningsmagten ved at optage eksamenskrav i loven måtte sikre sig, at»den almenhøiere Dannelse, som gives i et Land, er i Overensstemmelse med den Folkeaand, som besjæler Folket«. Udvalgsflertallet ville endvidere fremme privat og kommunal skolevirksomhed ved at fjerne konkurrencen fra de fire nederste latinskoleklasser, medens modstanderne af denne løsning var vante til at mene,»at Alt, hvad der skal du Noget, nødvendigvis maa være Stats anstalter«.1 3 Landstinget fulgte imidlertid ministerens og folketingsudvalgets mindretals forslag: Den i folketinget vedtagne nedlæggelse af to latinskoler og af de fire laveste klasser i øvrigt blev ændret til udskydelse af kun to klasser; at statsskolerne hver kun skulle rumme en enkelt linje, og at adgangseksamen skulle bibeholdes ved universitetet for privatister, blev forkastet; endelig havde landstinget genoptaget ministerens forslag om blot to studieretninger ved at udelade den historiske og nordisk-sproglige linje.1 4 Folketingets udvalgsflertal henstillede derpå til tinget at udskyde sagens videre behandling til næste samling med en dagsorden, fordi et fællesudvalg næppe kunne forene de ret afvigende opfattelser, og fordi yderligere overvejelse af denne vigtige sag var ønskelig. Skulle dagsordenen blive forkastet, ville bl. a. Berg, Bojsen og Høgsbro atter stille ændringsforslag: to latinskoler og de fire yngste klasser skulle nedlægges; studentereksamen afholdt af skolerne måtte ikke længere give adgang til universitetet, hvor en kommission skulle underkaste studenterne en ny prøve; der skulle fortsat være adgangseksamen ved universitetet for privatister. Vigtigst var dog, at ønsket om den historiske og nordisk-sproglige linje var frafaldet - med det forbehold, at skolen i Sorø senere ved en særlig lov omdannedes til denne retning. 1s Selvom HØgsbro henstillede, at man stemte for dagsordenen, faldt nu en række venstremænd fra. Den forkastedes ligesom alle de ændringsforslag, HØgsbro var med til at stille, og loven var dermed gennemført i den af landstinget vedtagne form.16 74

9 Kultusminister Jakob Scavenius fremsatte i januar 1882 et nyt lovforslag om undervisningen i de lærde skoler. Det ville genoprette de to i 1871 nedlagte klasser, ophæve den da gennemførte deling i to linjer og til gengæld oprette en treårig afdeling ved latinskolerne, hvorigennem begavede realister kunne få adgang til universitetet Y Folketingsudvalget kunne ikke enes om at afgive nogen betænkning. I maj, få dage før samlingens slutning, anmeldte først fire udvalgsmedlemmer, bl. a. Edvard Brandes og den nationalliberale realskolebestyrer C. C. Brix, og derpå syv andre i udvalget, bl. a. HØgsbro og hans svigersøn Harald Holm, to selvstændige lovforslag om nogle ændringer i og tillæg til 1871-loven. Disse to forslag var af omtrent samme indhold. De krævede franskprøven ved optagelse i de lærde skolers yngste klasse fjernet. Til afgangseksamen skulle den sproglige linje aflægge skriftlig og mundtlig prøve i matematik og den matematisk-naturvidenskabelige retning mundtlig prøve i latin, for begge linjer i et omfang svarende til de daværende afsluttende prøver efter 4. klasse. På dette punkt var man imødekommende over for ministerens forslag. Til gengæld skulle en prøve i dansk sprog- og litteraturhistorie, belyst ved nogle udvalgte litterære tekster, erstatte prøven i oldnordisk, og afgangsprøver i engelsk eller tysk skulle helt bortfalde. Medens Brandes m. fl. ville afskaffe oversættelse til fransk for sproglige studen!er, præciserede Høgsbro m. fl., at der hverken ved årsprøver eller afgangseksamen måtte kræves oversættelse fra dansk til noget som helst fremmedsprog, latin inklusive. Sidstnævnte forslag ville desuden erstatte sproglig linjes prøve i græsk sprog med en mundtlig eksamen i den græske oldtids gudelære, litteratur og samfundsforhold, belyst ved oversatte uddrag af græske forfatteres værker. Det første forslag ville genindføre adgangseksamen ved universitetet for privatister, hvorimod Høgsbro og hans medforslagsstillere også ville kræve den af latinskoleelever. 18 HØgsbro nærede betænkelighed ved at flytte de endelige prøver i matematik på den sproglige og i latin på den matematiske linje fra 4. klasses hovedeksamen til afgangseksamen. Han var gået med dertil som en nødløsning imod de ovenfor skitserede lettelser i eksamenskravene. Ministerens forslag betegnede han som et skridt henimod»en Enhedsskole med Latin som Grundlag fra det 10de til det 18de Aar«; det ville være en ulykke at gennemføre det. HØgsbro ønskede først en begyndende»boglig«specialisering fra konfirmationsalderen. - Han 75

10 bemærkede, at ordningen af det lærde skolevæsen var i den sørgeligste tilstand, så længe lovgivningsmagten intet herredømme havde derover. Kultusministeren afgjorde det hele. Latinsk stil, som HØgsbro havde troet var afskaffet ved 1871-loven, var blevet genindført ad bagvejen ved en anordning af 5. august samme år. Da Scavenius ikke kunne få genoprettet en 8-årig latinskole i 1882, rådede han bod derpå ved en ny anordning: Private forberedelsesskoler svarende til de nedlagte klasser knyttedes nøje sammen med de lærde skoler, idet elever derfra fik fortrinsret til optagelse i latinskolen på visse betingelser. 19 Vedrørende latinskolen var HØgsbros politik således domineret af Ønsket om en højere dannelse»i overensstemmelse med den folkeånd, som besjæler folket«og af kravet om ligestilling mellem privatister og ordinære latinskoleelever. Men de praktiske resultater blev unægtelig ikke store. I \ Statsseminarier eller private institutter? Også statens seminarier havde en ivrig modstander i HØgsbro - ligesom i mangen anden venstremand. I december 1859 udtalte han i folketinget, at deres antal, der allerede var indskrænket til fem, burde nedsættes til et. CA. F. Tscherning ville slet intet have, men så vidt ville HØgsbro dog ikke gå.) Kultusminister V. A. Borgen syntes ikke helt uvillig til at overveje denne tanke. HØgsbro kunne dog ikke billige, at Borgen i så fald ville placere det sidste statsseminarium ved hovedstaden. 20 To år senere ytrede Høgsbro, at det var meget svært at afgøre, om de statsdrevne seminarier kunne undværes, så længe staten hindrede fri konkurrence ved at beskytte dem imod de private. - Det var i 1857 blevet lovbestemt, at en såkaldt almindelig skolelærereksamen skulle afholdes hvert år mindst et sted i landet ved en særlig kommission. Den gav samme rettigheder som afgangseksamen ved statsseminarierne, hvis lærere fortsat skulle eksaminere deres egne elever. At de, der aflagde almindelig lærereksamen, ikke kendte deres eksaminatorer, gav modstanderne af statsseminarierne hovedskylden for den store dumpeprocent og de lave karakterer ved den nye eksamensform. - HØgsbro forlangte da, at den særlige eksamenskommission også skulle eksaminere og bedømme statsseminarieeleverne, så karakter- 76

11 givningen kunne blive så retfærdig og ensartet som muligt. Han kunne ikke godtage kultusminister D. G. Monrads indvending, at en sådan ordning ville gå stik imod princippet fra 1850 om flytningen af studentereksamen fra universitetet til de lærde skoler. (Som nævnt gik HØgsbro senere ind for en adgangseksamen ved universitetet afholdt af en kommission, fælles for privat forberedte og latinskoleelever.) Som ved senere debatter om det ønskelige i at opretholde statsseminarier nævntes Blaagaards seminarium i København (oprettet i 1859 af Jeppe Tang, tidi. lærer ved Grundtvigs højskole) som et eksempel på de private institutters fortrinlighed. 21 Efter krigen i 1864 måtte staten spare. Det blev efter Høgsbros mening stadig klarere, at statsseminarierne, der anvendte ca rd. om året, var aldeles overflødige! De havde haft deres eksistensberettigelse i århundredets begyndelse, da det havde været vanskeligt at få unge mænd til at vælge den dårligt h~nnede skolelærergerning og skaffe dem den fornødne uddannelse ad privat vej. Nu da seminarister strømmede til, og private institutter var oprettet, burde rigsdagen overveje en grundig om ordning af seminarievæsenet, så at de rd. blev bedre anvendt. HØgsbro deltog derfor i finansudvalgets mindretalsforslag om at standse de årlige kapitaloverførsler fra SorØ akademis midler til seminariefonden. FØrst når denne blev opbrugt i løbet af år, ville spørgsmålet om statsseminariernes nedlæggelse blive aktuelt, sagde han. Da man indvendte, at de private seminarier ikke med sikkerhed kunne give eleverne så god en uddannelse som de statsdrevne, udtalte han, at de dygtigste elever nu kom på statsseminarierne, fordi opholdsudgifterne her var små og stipendierne store. Men han mente, at statsstøtte til eleverne bedre kunne fordeles og de unge mænd udvikles»hensigtsmæssigere«på private institutter. Selvom disse statsanstalter blev nedlagt, ville han ikke unddrage ubemidlede vordende lærere statshjælp. Man kunne imidlertid få en pålidelig dom om de offentlige seminarier i sammenligning med de private, hvis kultusministeren indførte eksamenskommissioner fælles for privatister og statsseminariernes elever. 22 Bevillingen af tilskuddet til seminariefonden blev forkastet ved 2., men genoptaget og vedtaget ved 3. behandling. Skoleinspektør Frederik Frølund indbragte i december 1866 et forslag i folketinget om en forandret ordning af skolelærereksamen, der efter en hel del ændringer i begge ting blev vedtaget og stadfæstet den 77

12 25. juli Lærereksamen blev fælles for privat forberedte og statsseminarieelever; den skulle afholdes hvert år i København, Odense og Århus af en kommission på 9-12 mand, udnævnt af kultusministeren. Høgsbro stemte for loven, som efter hans skøn var et stort fremskridt. Lighedstanken i FrØlunds forslag var bevaret, selvom fuld ligestilling for statens og de private seminarier ikke tilvejebragtes, idet de første vedblev at have en række Økonomiske fordele.23 Dermed var et af det grundtvigske venstres vigtige krav opfyldt. Det afholdt dog ikke HØgsbro fra til det tidligere nævnte udkast til lønningslov for embeds- og bestillingsmænd under kultusministeriet i januar 1870 sammen med 35 andre folketingsmedlemmer også at stille ændringsforslag om nedlæggelse af tre af de fem statsseminarier (i Jonstrup, Ranum og Lyngby ved Grenå) fra august og subsidiært forslag om, at ingen lærere måtte fastansættes der, før det ved lov var vedtaget, hvilke seminarier der skulle ophøre. Sagen blev henvist til et udvalg under HØgsbros formandsskab, og i betænkningen blev kravet nedsat til, at enten Lyngby eller Ranum seminarium skulle nedlægges. 24 Da lønningslovudkastet drøftedes i den næste samling, fremsatte en del af det nye folketingsudvalg igen forslag om ophævelse af det ene seminarium. HØgsbro var gået med dertil i håb om i det mindste at opnå så meget, selvom han ud fra liberalistisk tankegang helst havde set flere eller måske alle statsseminarier nedlagte. Han mente, at der eventuelt burde bevares et eller to af dem udelukkende for fattige, begavede unge; men staten kunne da udmærket støtte disse elever på private anstalter. Den fælles eksamenskommission havde vist, at der udgik flere med høje karakterer fra statsseminarierne end fra de private; men det var ikke bevist, at statsseminariernes elever ikke havde kunnet nå samme standpunkt ved undervisning i disse institutter. Medvirkende til den høje dumpeprocent blandt privat forberedte var, at ingen kunne hindre umodne eller dårligt forberedte unge, herunder sådanne, som var blevet bortvist fra statsseminarierne, i at indstille sig til eksamen. Det måtte imidlertid være staten uvedkommende, hvorledes skolelærere fik deres uddannelse. Den havde gennem kommissionen tilstrækkelig kontrol med, at eleverne opfyldte de stillede krav. Forslaget om et jysk seminariums nedlæggelse blev genfremsat af bl. a. Berg, Bojsen, Frølund og HØgsbro ved sagens eneste behandling, men forkastedes da. Men lønningsloven af 25. marts 1871 havde kun nor78

13 meret lønninger for stillinger ved Jonstrup, Skårup og to af de jyske seminarier. 25 Kultusminister Hall forelagde derfor i oktober 1871 lovforslag om Lyngby statsseminariums ophør ved udgangen af skoleåret 1873/74. Han indrømmede, at man nok uden væsentlig skade kunne nedlægge det ene jyske seminarium, da der i en årrække havde været ret få elever ved Ranum og Lyngby. HØgsbro Ønskede Lyngby seminarium nedlagt straks efter lovens stadfæstelse og eleverne flyttet til andre seminarier. Han udtalte sig imod to andre udvalgsmedlemmers ændringsforslag om i stedet at nedlægge Ranum seminarium, fordi det havde færre elever og dårlige bygninger. De fra naturens hånd fattigere udstyrede nørreog vestjyske egne havde mere behov for statens bistand gennem opretholdelse af et seminarium end det mere velstående Midt- og østjylland. Han nævnte, at udvalget havde begrænset sig til for tiden kun at foreslå et statsseminariums ophør, selvom Bergs tale om at bevare Jelling statsseminarium som det eneste i Jylland var udtryk for flere medlemmers mening. Lyngby seminarium blev ophævet ved loven af 9. marts På seminarieområdet var HØgsbro især optaget af ønsket om at sikre de private seminarier over for statsseminarierne loven, der oprettede en lærereksamen fælles for privat forberedte og elever fra statens seminarier, var en sejr for hans synspunkter. Bondehøiskolerne Statstilskuddet fra SorØ akademis midler til bondehøjskolerne var fra finansåret 1857/58 blev forhøjet til rd. Da gårdfæster H. C. Johansen under finanslovsdebatten i januar 1860 foreslog at forhøje dette beløb til rd., udtalte HØgsbro sig herfor; staten burde ved sin støtte til skolerne bidrage til at nedsætte betalingen for et højskoleophold. Han foreslog samtidig, at tilskuddet bevilgedes på en anden måde end gennem amtsskolefondene, der bestyredes af amtsskoledirektioner med amtmanden og alle amtsrådskredsens provster som medlemmer. Hovedindflydelsen lå hos provsterne, som gennemgående søgte at gøre indgreb i højskolernes undervisningsplan og -måde. I stedet for at bevare amtsskoledirektionerne som mellemled mellem staten og højskolerne ville HØgsbro have gennemført faste regler for tildelingen af statsstøtte. Hvis tilsyn var nødvendigt, ville han 79

14 foretrække et stedligt tilsyn af nogle pålidelige og tilstrækkelig velvillige personer. Han havde allerede foreslået et sådant tilsyn for højskolerne ved et møde på Christen Kolds højskole i Dalby i august Provsternes krav om modenhedsprøver og eksaminer på høj skolerne som betingelse for tilskud skulle derved afvises.27 Forhøjelsen til rd. blev vedtaget uden besvær denne gang, og i den følgende folketingssamling gik et mindretalsforslag af HØgsbro om atter at øge tilskuddet med tusinde rd. til rd. igennem i tinget med overvældende stort flertal trods modstand fra kultusminister Monrad og finansudvalgets flertal, især Tscherning. Høgsbro erklærede, at han ikke dermed anerkendte, at støtten var blevet rigtigt fordelt i det forløbne år. Den var tillagt højskolerne og ikke enkelte lærere ved disse; de rd., der var gået til videreuddannelse af højskolelærere på N. J. Fjords kursus på LandbohØjskolen, burde være blevet taget fra en anden post på finansloven. Han advarede til slut den ærede minister imod at bygge på den opfattelse, autoriteterne, d. v. s. provsterne i amtsskoledirektionerne, dannede sig om højskolernes betydning; han måtte hellere høre efter befolkningens almindelige mening om dem. 28 Høgsbro udtalte i januar 1865, at pengene burde ydes højskolerne ikke alene efter elevtal, men også under hensyntagen til undervisningens beskaffenhed. Da amtsskoledirektionernes bedømmelse ofte afveg fra den jævne befolknings, måtte man dog tage særligt hensyn til elevtallet som udsagn om den enkelte højskoles folkeyndest. Han anså endnu i december 1868 fordelingen af statstilskuddet for utilfredsstillende. Hjælpen burde stå i ligefremt forhold til befolkningens bidrag til de bestemte skoler; men da dette vanskeligt kunne måles, fordi det bestod i pengegaver, fripladser eller betaling for bestemte elevers ophold, foreslog han indførelse af et velvilligt statstilsyn. Et sådant blev indført i 1876, da dr. Mathias Steenstrup udnævntes til tilsynsførende. Et samtidigt forslag om et statstilskud på rd. til fripladser for fattige, begavede højskoleelever gik Høgsbro med til som et forsøg for et år; det gennemførtes også trods modstand fra højre, mellempartiet og bjørnbakkerne (Geert Winthers gruppe). Da to folketingsmænd året efter ønskede dette beløb udvidet til rd., opfordrede kultusminister E. E. RosenØrn dem til at trække forslaget tilbage; man måtte først konstatere det nyttige i bevillingen af den mindre sum. Høgsbro billigede, at forhøjelsen blev frafaldet. Han kunne tilslutte sig 80

15 en henstilling til ministeren om at lade en del af statsstøtten komme pigehøjskoler til gode og takkede ministeren for et sådant tilsagn. 29 Om højskoleundervisningens mål udtalte HØgsbro sig flere gange under finanslovsdrøftelserne. I efteråret 1861 henviste han til den kgl. resolution af 31. december 1847, der havde villet oprette en»realhøjskole«på SorØ akademi, delvis efter Grundtvigs kongstanke om en højskole for folkelig videnskabelighed og statsborgerlig uddannelse fra 1830erne. HØgsbro anførte, at nogle dengang havde set det gavnlige i, at menigmand af borger- eller bondestand et sted kunne få udførlig oplysning om»sit Fædreland og Modersmaal, dets Literatur, dets Natur, Historie, borgerlige Lovgivning, Forfatning og Forvaltning, om almindelig Statslære, Statshuusholdningslære og saa mange andre Fag, som man baade før og nu, uden Grund og til stor Skade, vedbliver at forbeholde den studerende Ungdom.«Den frie grundlov og udstrakte valgret måtte vel gøre en sådan»folkelig HØiskole«meget Ønskelig; alligevel havde Monrad og Madvig, folkestyrets to første kultusministre, skrinlagt denne plan. Akademiets midler var i stedet blevet spredt til en mængde formål; men meget små summer var blevet anvendt til åndelig udvikling af den halvvoksne borger- og bondebefolkning - bortset fra til statsseminarier, der i Høgsbros øjne endnu blot var kirkeskoler. Da højskolerne i december i 1868 udsattes for ret stærke angreb fra den nationalliberale realskolebestyrer Brix og venstremændene Geert Winther og SØren Kjær, forsvarede HØgsbro dem. Det var en stor vildfarelse hos mange af højskolernes modstandere, at de blot var en fortsættelse af almueskolen. HØjskoleelever stillede helt andre fordringer til undervisningen end børn. Han fremhævede ungdommens store betydning for den menneskelige udvikling. FolkehØjskolerne måtte lære de unge at blive selvstændige og ansvarsbevidste mere end at bibringe dem flere kundskaber og færdigheder; det sidste måtte aldrig blive hovedformålet! HØjskolen byggede modsat almueskolen på elevernes frivillige deltagelse i undervisningen. Høgsbro indrømmede, at han tidligere havde tænkt sig ganske få højskoler, af et større tilsnit end de nuværende, selvom disse dog i reglen var mere end egnsskoler. Bondebefolkning og regering havde imidlertid foretrukket flere mindre skoler, med færre fag og kortere kursus. Heri havde han set et bevis for, at almuen måtte nå et højere udviklingstrin, før den kunne få den 81 6 Årbog for Dansk Skolehistorie 1970

16 tilsigtede gavn af enkelte videregående skoler. Folkehøjskolerne havde aldrig været stats anstalter, men var blevet igangsat af private kræfter. Man kunne måske bebrejde regeringen, at den ikke havde prøvet at indpasse dem som et fuldt berettiget led i den offentlige undervisnings ordning.30 I \ Almueskolevæsenet Under 1. behandling af finanslovforslaget for 1860/61 bemærkede HØgsbro, at»det folkelige Oplysningsvæsen«ville komme til at stille større fordringer til Sorø akademis stiftelse. Medens efter hans beregninger det videnskabelige oplysningsvæsen modtog omkring Ih million rd. årlig fra de særlige fonds, tildeltes der kun det folkelige rd. Fordi kommunerne i de senere år havde haft stærkt øgede udgifter til udvikling af almueskolevæsenet, ville det sikkert være rigtigt at skaffe yderligere penge dertil fra disse fonds. Om stats og kommunes forhold til almueskolevæsenet ytrede han:» skal vort Almue-Skolevæsen faae en tilstrækkelig sund, kraftig og virkelig fri Udvikling, er det nødvendigt,at Communerne maae have en større Raadighed over det, end de for Tiden have, da det jo altfor meget er i Kirkens Haand, og at der maa være særegne [communale] Tilsynsmænd for dem.«31 En stilling som departementschef og overdirektør for borger- og almueskolevæsenet, hvorunder også seminarier og overtilsyn med folkehøjskoler kom til at henhøre, var blevet oprettet i OverskoledirektØr var D. G. Monrad indtil hans udnævnelse til minister fire år senere. Efter hans efterfølger stiftsprovst K. H. Withs død i 1865 blev posten ikke besat på grund af folketingsflertallets modstand imod den. HØgsbro karakteriserede embedet som midtpunktet i skolevæsenets centralisation og den største hæmsko for fri udvikling i skolen, et middel til at lægge de små friskoler under statens skolevæsen. Høgsbro ville tværtimod fremme kommunernes og forældrenes selvstændighed i skolespørgsmål. Han håbede, at det synspunkt ville vinde fremgang, at staten kun skulle træde til med Økonomisk støtte, tilsyn og opmuntring - uden derfor at dirigere eller udøve tvang, hvor man ikke ved private (eller kommunale) midler kunne nå, hvad der var ønskeligt eller nødvendigt.32 82

17 Efter 1864 hævede der sig stadig flere røster for at få gennemført en lov om almueskolevæsenet. Ønsket om at få nedsat en parlamentarisk kommission til at overveje denne sag blev dog ikke opfyldt. Da lærer A. M. Povlsen i folketinget stillede en forespørgsel om borger- og almueskolevæsenet, gengav kultusminister Hall den 25. januar 1872 hovedtrækkene af et lovforslag derom, som han ville fremsætte i den følgende samling. Hall meddelte, at det måtte kunne indskrænke sig til visse ændringer i bestemmelserne om skolegang, undervisning, bestyrelse og tilsyn. På landet burde de ældre børn gå i skole hver dag om vinteren, de små om sommeren og begge hold desuden et par dage i det andet halvår. Han ville foreslå dannet frivillige fortsættelse sskoler ved nogle af de lokale lærere tre aftener om ugen i vinterhalvåret. Bispernes tilsyn med skolerne skulle fremtidig alene omfatte religionsundervisningen, der måtte indskrænkes til bibelhistorie og Luthers katekismus og ellers måtte henlægges til konfirmandforberedelsen. Han ville indføre 7-9 skoleinspektører som tilsynsførende med undervisningen i Øvrigt, så at skoledirektionerne kun skulle tage sig af skolernes økonomi. Han ville bevare mulktsystemet for ulovlige forsømmelser; bøderne skulle gå til fattige forældre, så at de lettere kunne holde deres børn i skole. HØgsbro gik en uge senere i sit ugeblad Dansk Folketidende skarpt imod Halls skitseforslag. Han var modstander af, at stat og kirke skulle dirigere skolevæsenet, og ønskede det derimod udviklet i friskolevenlig retning med større myndighed for forældre og kommuner. De foreslåede skoleinspektører - eller»skolebiskopper«, som HØgsbro kaldte dem - ville kun bidrage til at styrke centralisationen. 33 Hall forelagde sit forslag i december. Dets 1. behandling i folketinget, som varede hele fem dage, blev indledt den 9. januar 1873 med et voldsomt angreb af den politiske løsgænger N. J. Termansen.»Danmarks lærdes te bonde«; senere fulgte bredsider fra bl. a. Frede Bojsen og HØgsbro. De grundtvigske politikere fik tilslutning af J. A. Hansen og aristokraten Louis Holstein-Ledreborg. Sidstnævnte, der i 1875 sluttede sig til det forenede venstre, ville som katolik udelukke al religionsundervisning af skolen. 34 Den 7. januar havde HØgsbro i det forenede venstres bestyrelse rådet til at nægte forslaget overgang til 2. behandling, evt. ved en dagsorden. Det almindelige partimøde næste dag vedtog dette samt at nedsætte et privat udvalg til»at formulere venstres betragtning af sko83

18 lesagen«. Hertil valgtes J. A. Hansen, Berg, Høgsbro og tre andre folketingsmænd. - Hall fremførte i folketinget, at Danmark havde større frihed for privatskoler end noget andet land, og advarede oppositionen imod at stille overdrevne frihedskrav, da de ville være til skade for fattigfolks børn. Han lod senere forstå, at tinget ville blive opløst, hvis det nægtede forslaget overgang til 2. behandling. Da fandt HØgsbro på en udvej. I et partimøde foreslog han at afbryde tørste behandling og henvise sagen til et udvalg, hvilket enstemmigt vedtoges. Denne fremgangsmåde havde flertallet bag sig i folketinget, og et 15 mands udvalg blev nedsat. 35 For det oppositionelle udvalgsflertal, bl. a. Holstein-Ledreborg og de seks medlemmer i venstres private udvalg, måtte princippet i loven af 2. maj 1855 om, at forældre havde ret og pligt til selv at sørge for deres børns undervisning hjemme eller i»koldske«friskoler, når de ikke sendtes i den offentlige skole, være grundlaget for en videreudvikling af almueskolen. Den offentlige skole skulle blot være et tilbud til forældre, der ikke ville eller kunne påtage sig deres børns undervisning. Statens undervisnings tvang skulle kun have til formål, at alle børn erhvervede i hvert fald et vist lavmål af kundskaber. Minimumskravene til børn i 10 og 14 års alderen måtte anføres i loven, og børn, der ved en prøve for særlige tilsynsmænd ikke opfyldte kravene, skulle tvangsundervises. Offentlige skoler kunne ophæves, når privatskoler i kommunerne var tilfredsstillende. Lærerembeder skulle besættes ved et udvalg af skolekredsens forældre. LærerlØnningerne skulle omfatte bolig, brændsel, en jordlod, alderstillæg og»flydende skolepenge«; kommunekasserne skulle udbetale 4 rd. for hvert barn under 10 år og 8 rd. for den ældre elev, som havde bestået lavmålsprøverne. Når børnene undervistes hjemme, skulle pengene tilfalde forældrene. Gejstligt tilsyn skulle bortfalde undtagen i religion. Skoledirektionerne skulle afløses af skoleråd valgt ved indirekte valg i kommunerne; heri skulle amtmand og tilsynsmand være medlemmer uden stemmeret. - Mindretalsforslaget ville opretholde den bestående ordning med visse af ministeren foreslåede forandringer, bl. a. ansættelse af skoleinspektører. 36 Hall fremsatte sit forslag uændret i landstinget i efteråret Dets udvalgsflertal sympatiserede med forslaget, men ville dog på enkelte punkter komme oppositionen imøde. De senere behandlinger af sagen i 1870erne prægedes naturligvis af modsætningen mellem de to skoleopfattelser. Det grundtvigske fri84

19 skoleideal var en ordning med hovedvægten på forældrenes handlefrihed under ansvar og kommunernes selvstændighed i skoleanliggender, medens det»officielle«standpunkt var, at det måtte være en statsopgave at bevare og videreudvikle det offentlige skolevæsen samt at tjene børnenes tarv over for vrangvillige forældre og husbonder, der foretrak at udnytte børnenes arbejdskraft fremfor at sende dem i skole oftere, end de fandt strengt nødvendigt. De voksende partimodsætninger skulle yderligere hindre en tiltrængt lovgivning om borger- og almueskolevæsenet. Kultusminister J. C. H. Fiseher fremsatte i efteråret 1877 det Hall'ske udkast med visse ændringer i landstinget. Det nåede till. behandling i folketinget i februar 1878 og indbragtes atter her om efteråret. Høgsbro fandt det imidlertid ørkesløst at drøfte forslaget på ny, da anskuelserne næppe havde ændret sig siden På hans opfordring blev 1. behandling begge gange forkortet og forslaget sendt i udvalg, uden at der kom nogen betænkning ud af det. HØgsbro talte ikke i tinget ved den tredje og fjerde drøftelse af forslaget i februar og november Han blev medlem af de nedsatte udvalg, men fastholdt stort set sit oprindelige standpunkt. 37 Konklusion Af de foregående siders beskrivelse fremgår det, at Høgsbros stilling til de forskellige politiske skoles ager i høj grad var principielt bestemt. Hans stilling til dansk skolepolitik i hans 24 første folketingsår må ses på baggrund af hans»grundtvigske«folkelig-nationale kulturopfattelse og hans principielt liberalistiske indstilling. Han ville have indført en dansk eller nordisk dannelse og havde nok håbet på, at når først den historiske og nordisk-sproglige linje var optaget i gymnasiet, ville den snart udkonkurrere de to andre. Grundtvigianerne ønskede, at der skete en indskrænkning af latinskolernes eksamensterperi og overbebyrdeise af eleverne. Personlighedsudviklende undervisning, som den kendtes fra folkehøjskolerne, var at foretrække fremfor indlæring af huskestof. Den enkelte dansker skulle nå til på en gang at føle sig som et selvstændigt, ansvarligt individ og som delagtig i et nationalt fællesskab, hvad enten han var embedsmand eller bonde. Den åndelige kløft mellem samfundsborgerne måtte nedbrydes ved, at menigmand erhvervede 85

20 bedre oplysning, og de begavede, de dannede og de formuende vandt forståelse for dårligere stillede landsmænd. Undervisningen i børneskolen burde være fælles for alle indtil omkring konfirmationsalderen uanset fremtidig stilling i samfundet og måtte sigte imod almendannelse; modersmålet, dansk litteratur, fædrelandets historie og dets natur måtte være hovedfagene i den udelte grundlæggende undervisning. Da Høgsbro helst så denne undervisning varetaget af private kræfter, Ønskede han ingen direkte forbindelse mellem den og latinskolens. Det grundtvigske venstre gik ivrigt ind for, at ordningen med privatisteksaminer, afholdt af en kommission i stedet for af lærerne, tillige skulle gælde for latinskolernes og statsseminariernes elever. En sådan fælles eksamen gennemførtes som nævnt i 1867 for seminarister, hvorimod eksamenskommissionen ved universitetet for privat forberedte studenter ophævedes fire år senere. Loven om de lærde skolers undervisning af 1. april 1871 betegnede i det hele taget et alvorligt nederlag for den grundtvigske venstrefløj. De lærde skoler afstod kun de to nederste klassetrin og fik alene en matematisk-naturvidenskabelig linje ved siden af den hidtil enerådende klassisk-sproglige. Den historiske og nordisk-sproglige retning oprettedes til dels ved almenskoleloven af 1903, der desuden realiserede mellemskoletanken og skabte første direkte forbindelse mellem almueskolen og universitetet. Statens opgaver burde efter HØgsbros mening begrænses til det mindst mulige. Derfor var målet for ham (og de fleste venstremænd), at offentlige almueskoler og seminarier blev afløst af private eller kommunale, efterhånden som sidstnævnte kunne bestride undervisningen tilfredsstillende, og staten skulle kun ved sit tilsyn sikre sig, at visse mindstekrav opfyldtes. Slagordene var decentralisation og fri konkurrence - med mere ansvar og større økonomiske byrder hvilende på forældre og kommuner. Tilhængerne af de bestående statsejede latinskoler og seminarier hævdede, at modstanderne kun repræsenterede påholdende skatteydere, altså alene krævede omvæltninger af besparelseshensyn. Ønsket om social udjævning og skabelsen af en danskfolkelig enhedskultur var imidlertid andre vægtige motiver. Statens skoler hindrede fri konkurrence på lige vilkår; at de måske også garanterede en højere standard i undervisningen, kunne HØgsbro ikke anerkende. 86

21 NOTER 1. Sofus Høgsbro: Mit forhold til Grundtvig, Tseherning og Monrad, udg. af Svend HØgsbro, Sofus HØgsbro. Brevveksling og DagbØger I-II, udg. af Hans Lund, (eit. Lund). Hans Jensen: Grundtvigianismen i dansk Politik - i: N. F. S. Grundtvig i 150-Aaret efter hans FØdsel. Et Festskrift... ved Johs. Monrad, Hakon Stangerup: Kulturkampen I-II, Anders Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske Bevægelse I (disp.), 1958, især pp Biografier af bl. a. Emil Elberling i Bransager og Rosenkrantz: Den danske Regering og Rigsdag, , og Niels Neergaard i Dansk biografisk Leksikon XI, Flt sp og 4355, 1863/64 sp. 1385, 1869/70 sp. 1553, 1870/71 sp. 410 og 1881/82 sp Flt. 1863/64 sp og 1864/65 sp Flt. 1868/ 69 sp f. 5. Utrykt brev af 8. juli 1848 fra H. til J. L. Knudsen, i H.s privatarkiv A2, RA. 6. Utrykt brev af sept fra H. til Amalie Jiirgensen, smst. 7. Flt. 1858/59 sp og 1859/60 sp. 87 f. 8. Flt sp. 518 f., 1863/64 sp. 160, 1864/65 sp. 144, 146 og 1564 f. 9. Flt. 1869/70 sp og 1552 f. 10. Tillæg B 1869/70 sp og 1147, tillæg A 1869/70 sp f. Dr. J. Paludan: Det høiere Skolevæsen i Danmark, Norge og Sverig, 1885, pp Il. Tillæg A sp , Flt sp Tillæg B sp Flt. 1870/71 sp Tillæg C 1870/71 sp Tillæg C sp Tillæg B 1870/71 sp , ændringsforslag i Flt. 1870/71 sp f. 16. Flt. 1870/71 sp , dagsordenens forkastelse sp Tillæg A 1881/82 sp Paludan pp Tillæg A 1881/82 sp og Flt. 1881/82 sp Paludan p Flt. 1859/60 sp. 86. Breve fra H. til J. L. Knudsen af 18. dec og 3. febr. 1860, trykt i Lund I pp. 35 f. og 44 f. Joakim Larsen: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie , 1899, pp og Flt sp. 519 og 2766 f. 22. Flt. 1864/65 sp. 146 f., 1561 f., og Tillæg A sp og Flt. 1866/67 sp Flt sp Tillæg B sp og Flt sp f., og Tillæg A 1871/72 sp Flt. 1871/72 sp. 56, 474 f. og Flt. 1859/60 sp f. og Breve fra H. til Chr. Flor af 8. nov. og til J. L. Knudsen af 29. dec. 1859, trykt i Lund I p. 29 og 37. Roar 87

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993.

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993. Vedtægter for den selvejende institution Studenterkurset & Kostskolen i Sønderjylland. l Studenterkurset & Kostskolen i Sønderjylland er en selvejende institution medhjemsted i Nørre-Rangstrup Kommune,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet

Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Arbejdsløshedsdagpenge under højskoleophold i udlandet Henstillet til arbejdsdirektoratet at undergive spørgsmålet om adgangen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge under kursusophold på henholdsvis den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Vedtægter. for SONNING-FONDEN

Vedtægter. for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vordingborg Kommune

FORRETNINGSORDEN. for. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vordingborg Kommune FORRETNINGSORDEN for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune Godkendt på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den.. 2 Valg til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1 Udvalgets

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig LOV nr 287 af 29/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 126.373.031 Senere ændringer til

Læs mere

Forretningsorden for Allerød Byråd

Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsordenen er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 2, stk. 4. Byrådets møder Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere