Ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet"

Transkript

1 221 Torsten Bøgh Thomsen Ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Lykke i ulykkens tid Økosorg og klimamelankoli i Victor Boy Lindholms Guld og Theis Ørntofts Digte 2014 I dansk samtidslyrik er reaktionerne på klimakrisen dystre. I stedet for at præsentere konstruktive alternativer hænger der en skygge over Theis Ørntoft og Victor Boy Lindholms klimakriseorienterede digtsamlinger Digte 2014 (2014) og Guld (2014). Umiddelbart kan dysterheden læses som en mangel på engagement, men ser man nærmere efter, dukker der nuancer frem, som det kan være frugtbart at undersøge. Snarere end at sige os noget om, hvordan vi bør handle, kan det dystre sige os noget om, hvordan det er muligt at tænke, skrive og føle omkring klimakrisen. Jeg drømmer at jeg står i et kryds mellem ligegyldighed og desperation. Langsomt går det op for mig at det ikke er nogen drøm. Jeg ser ud på dagene gennem planter og modlys jeg læser, at man er forpligtet til at tænke håbefuldt i den sidste tid. Men jeg tænker ikke håbefuldt. (Ørntoft 10) Digtsamlingerne er fælles om at se verden som fortabt, men hvor jegerne hos Ørntoft resignerer, så er den solbrune krop, der er i centrum hos Lind-

2 222 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke holm, interesseret i både at redde verden og fortsætte sin konsumering af den. lad mig da sige sandheden jeg er den levende finansielle depression det fortsatte forbrug af mineralerne til min iphone det er min plads at sove ved knoglerne når jeg bliver ved med at indsætte guldet og latteren som jordens hjerte im so sorry but im not (Lindholm 59) I det følgende vil jeg diskutere de to værker i forhold til økokritisk og posthumanistisk teori samt affektforsker Sara Ahmeds lykkeforskning og Sigmund Freuds teori om sorg og melankoli. Hvis lykke, som Ahmed foreslår i The Promise of Happiness (2010), forudsætter en tro på fremtiden, hvad er så muligheden for lykke i en tid præget af tanker om jordens undergang? Hvordan taler poesien om lykke i en tid, hvor det står klart, at ulykken venter forude? Ahmeds teori kan sammen med digtene bruges til at diskutere, hvordan forestillingen om lykke som et indiskutabelt gode kan legitimere menneskelig instrumentalisering af verden. På den måde kan en kritik af lykkebegrebet dukke op, der ser stræben efter lykke som anti-økologisk antropocentrisme. Mit argument vil være, at melankolien, som kritiseres af Freud for at være ikke-fuldendt sorgarbejde, rummer en etisk dimension. Modsat Freuds valorisering kan der ligge en værdi i melankoliens disengagement, der i et klimaperspektiv er større end sorgens, idet melankolien repræsenterer en standsning af begæret efter lykke, som sorgen bevarer. De sidste tiders kunst og litteratur Inden for økokritikken er rammerne for miljørelevant litteratur forsøgt fastlagt flere gange. Feltet, som opstod i midten af 1990 erne, ville motivere til påskønnelse af naturen gennem læsning af tekster, der opfyldte en række krav. Vigtigst var opgøret med et klassisk antropocentrisk aktørhierarki,

3 223 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid hvor mennesker eller menneskelignende aktører er de naturlige fokuspunkter (Buell, The Environmental Imagination 7). Den bevægelse omtales gerne som første generation af økokritik eller økocentrisk økokritik og søger en sideordning af det humane og nonhumane uden at drage adskillelsen imellem de to i tvivl. Anden generation er mere dekonstruktivistisk og problematiserer den form for dualistisk verdensforståelse i det hele taget (Buell, Ecocriticism 98). Feltet er altså blevet udvidet, hvilket har medført, at klimarelevant litteratur ikke længere begrænses til tekster, der drejer sig om naturen inden for natur-kultur-modsætningen, men også litteratur, der sætter den og andre modsætninger til forhandling. Aktuelt er der en stor kulturel interesse for klimaspørgsmål og økologiske tematikker. Inden for populærkulturen taler man om klimafiktioner, cli-fi, det vil sige romaner og film, der fiktionaliserer naturvidenskabelige indsigter, placerer ansvar for klimaforandringerne eller foreslår løsninger. En mere filosofisk vinkel finder man i de danske poesi- og prosaudgivelser, der, med et lån fra kritikeren Mikkel Frantzen, kan kaldes poetisk materialisme. Begrebet er blevet brugt om værker, der præsenterer nye måder at opfatte jegets relation til omverdenen på, som er præget af vekselvirkning og jævnbyrdighed frem for instrumentalisering og hierarki. 1 Værkerne er interesseret i materialitetens vitalitet og evne til at påvirke sociale forhold. Det virker måske ikke umiddelbart oplagt for økokritiske betragtninger, men bliver det alligevel, i og med at den interesse kan ses i forhold til den såkaldte nymaterialisme, som sammen med økokritikken indgår i en teoretisk sammenhæng, der er blevet kaldt den materielle vending. Det er en samlebetegnelse for bl.a. posthumanisme, økokritik og nymaterialisme, som har det til fælles, at de forsøger at udvide det fokus på sociale forhold og diskurser, som prægede det sene 20. århundredes humaniora. De teoretiske retninger har mange interne uenigheder omkring fokus og vægtning, men kan forenes i en nedbrydning af dualistiske verdensforståelser og en anti-antropocentrisk kritik af forestillingen om, at mennesket skulle 1 Her kunne man nævne forfatterne Amalie Smith, Lea Marie Løppenthin, Bjørn Rasmussen, Olga Ravn, m.fl., der har udgivet værker inden for de seneste år, hvor blandt andet kroppen er i fokus, og hvor menneskets forbindelser til og afhængighed af de miljøer, det indgår i, udforskes.

4 224 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke adskille sig fra resten af verden og have særlige beføjelser i forhold til den. Grunden til at jeg har valgt at fokusere på Ørntoft og Lindholms digtsamlinger er, at de begge eksplicit beskæftiger sig med klimakrisen, og at de interesserer sig for individets affektive reaktioner på krisen, hvilket gør dem interessante i et lykkeperspektiv. De kan rubriceres som dystopisk dansk klimakrisedigtning, og udgør dermed en genremæssig niche, hvor de indtil videre er eneste repræsentanter inden for et større felt af materialitetsorienteret og økologisk litteratur. Det skal dog ikke forstås sådan, at digtsamlingerne kan reduceres til et overordnet udsagn eller argument, hvilket forhåbentlig også er tydeligt i mine læsninger, som netop fokuserer på fragmenteringen i udsigelsen og de paradoksale følelser, der sameksisterer i værkerne. Virknings- og formorientering Inden for økokritikken finder man en retning, der kan kaldes handlings- eller virkningsorienteret. Den udspringer af 90 ernes økocentriske økokritik og repræsenteres af litteratur og teori, der mener, at det er litteraturens opgave at have og opfordre til politisk engagement og som ser spekulation i litterær form som kontraproduktiv for en økologisk dagsorden. Kritikere, kunstnere og forfattere inden for retningen efterlyser formidlende værker, der spekulerer i alternativer, politisk involvering eller en aktivisme, der kan mobilisere fællesskaber. 2 Den virkningsorienterede økokritik ser en nødvendighed i at nære forhåbninger til en fremtid, hvor forholdene kan blive bedre. Omvendt ser den virkningsorienterede økokritik kunst, der 2 Inden for denne retning har økokritikeren Kate Rigby markeret sig med krav om, at litteraturen skal minimere formelle hensyn og i stedet opfordre til påskønnelse af vores biologiske omgivelser. Ligeledes skal kritikken, ifølge hende, arbejde sig ud af et poststrukturalistisk dødvande og virke befordrende for den påskønnelse (3). På samme måde har kuratoren Rasheed Araeen med sit såkaldt økoæstetiske manifest fra 2009 efterlyst en billedkunst, der bevæger sig væk fra modernistiske formundersøgelser til fordel for miljøaktivistiske værker ( ). I Norge bidrager forfattere ud fra lignende kunstsyn med tekster til hjemmesiden Forfatternesklimaaksjon.no, og i en dansk kontekst har forfatteren Lars Skinnebach opponeret imod selvrefererende, modernistisk kunst (Skøtt).

5 225 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid beskæftiger sig med formeksperimenter og kritik af gældende strukturer som udtryk for tilbageskuen til et poststrukturalistisk paradigme eller til modernisme. Tilløb til melankoli og æsteticisme ses som en verdensfravendthed, vi ikke har råd til i den nuværende situation, der kræver nærvær. Der er en tilskyndelse til at tænke i indhold frem for form, i opbyggelige alternativer frem for dekonstruktion. Er det ikke, for at vende tilbage til digtet jeg indledningsvist citerede, et lignende imperativ, at man skal tænke håbefuldt i den sidste tid, som jeget i Ørntofts digt afviser? Jeget nægter at nære forhåbninger både til politiske løsninger og egen lykke, hvilket kan ses som uansvarligt. Men det kan være produktivt at læse den afvisning med Ahmeds forståelse af lykke. Hun bemærker, at Visse former for politisk negativitet ses som stædighed eller som en måde at sidde fast på 3 (162). I stedet for at blive set som ren stædighed kan afvisningen af at tænke håbefuldt ses som en skepsis over for den reproduktion af humanistisk tro på fremtidig lykke, som jeg ser indlejret i virkningsorienteret litteraturkritik. Spekulation i reformer, alternativer og lykkelige fremtider kan ende med at reproducere de strukturer, der førte til klimakrisen til at begynde med. Måske er spekulation i fremtid også en produktion af fremtid, der risikerer at forlænge samtidens systemer ud i fremtiden, idet den kun gøres mulig gennem de rammer for tænkning, der hersker i øjeblikket. Sådan lyder i store træk queerteoretiker Lee Edelmans kritik af fremtidsbegrebet, som han opsummerer det med begrebet reproductive futurism i udgivelsen No Future fra 2004, og måske kan den skepsis, som jeg vil kalde melankolsk, pege på, hvordan alternativer ofte ligner det, de skulle erstatte, fordi de nøjes med at formulere nyt indhold inden for traditionelle former. 4 Den afvisende gestus i Ørntofts digt er dermed interessant, fordi den ikke kun markerer en afvisning af en bestemt optimisme omkring fremtiden, men en afvisning af at tænke i fremtider i det hele taget: 3 Alle oversættelser til dansk (Ahmed, Morton, Wolfe, Freud) er foretaget af artiklens forfatter. 4 Dermed ikke sagt, at al virkningsorienteret økokritik spekulerer i lykke eller reformpolitik. Kritikere og forfattere inden for retningen er i varierende grad eksplicitte omkring sigte og formål. Hvad jeg dog vil hævde forener dem, er en interesse i fremtiden og i at påvirke den på en bestemt måde, hvordan det så end måtte være.

6 226 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke Det fejlslagne forsøg på at tilbyde et alternativ, som kunne omskrive vores fortælling om det gode liv, er måske sigende. Ikke fordi det betyder, at vi må lade være med at tro på alternativer i det hele taget, men fordi det viser, hvordan alternativer ikke bare kan overskride, hvad der allerede er opstået eller har taget form. (Ahmed 187) Det er ikke et spørgsmål om at vælge pessimisme frem for optimisme, men om at se melankoli som en modus, der suspenderer den slags enten-eller, og hvor man kan handle politisk, men samtidig forholde sig skeptisk til politiske strukturer og forestillinger om fremtidig lykke. Lykkens narrative fremdrift Traditionel lykkeforskning kan kaldes essentialistisk i den forstand, at dens tænkere vil definere, hvad lykke er, og hvordan den opnås. 5 Ahmeds kritik er mere diskursiv og queer-performativ. Hun vil se på lykke som et mål, der skaber dogmer om, hvad det gode liv er, og ser altså ikke på, hvad lykke er, men hvad det gør: hvordan det som ideal peger menneskers liv i bestemte retninger, samtidig med at det udgrænser andre fra lykkefællesskabet. Ifølge Ahmed dirigeres vi imod det, hun kalder happiness objects, genstande eller fænomener, der formodes at skabe lykke. De skabes af sociale overensstemmelser og ses gerne i forlængelse af hinanden som punkter på en tidslinje, der skal gennemgås i løbet af et liv. Løftet om lykke er løftet om, at de linjer, vi følger, vil få os derhen, hvor det derhen får sin værdi ved ikke at være her. Derfor er lykke afgørende for narrativens energi eller fremadrettede bevægelse (Ahmed 32). Denne fremadrettede bevægelse er værd at holde fast i. Det er her, lykke og litteratur mødes, men også her, den narrative logik kan udfordres. I et centralt digt i Digte 2014 ser vi således en fremadrettet bevægelse, der imidlertid ender et overraskende sted: 5 Om der er tale om antikkens diskussioner om forholdet mellem eudaimonia, hedonisme og stoicisme, Oplysningstidens utilitarisme, samtidens positive psykologi eller neo-stoicisme, sådan som den defineres af psykologen Svend Brinkmann (Brinkmann, 2014), så lader der til at være en tendens inden for forskningen til at betragte lykke som et selvindlysende gode, som der så kan være forskellige meninger om, hvordan man opnår.

7 227 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid Verdenshistorien fortalt for mine efterkommere: Omkring kridttiden flød en gruppe stamceller hen over bunden på et fluorescerende ocean og nåede frem til noget andet end gæller. Omkring stenalderen udslettede man en insektart med et tryk på en knap. Omkring Anden Mosebog spyttede nogen blod ned i mit fostervand. [ ] lad os lægge os på bunden af Marianergraven og læse vækstrater med infrarød støj i øjnene; den der ikke falder i åndedrættets afgrund og farer vild i majsmarkerne dernede, er endnu ikke klar til at være levende. (53) Digtet opridser en verdenshistorie, men dels er historien fiktionaliseret, dels foregår bevægelsen ikke fremad og opad imod realiseringen af lykke. Historien er ikke en progression, hvor alt udfolder sig eller bliver bedre. I stedet flyder tiderne sammen. Historien er en fortælling om vold og et fald, der ender i Marianergraven, det dybeste sted i verden. Digte 2014 underminerer i det hele taget progressionstænkning gennem forvirring af temporaliteter. Tidligt står der: jeg kan ikke holde tiderne adskilte (13), og senere: Det er tynde vægge / der adskiller mig fra kridttiden (24). Et helt digt er viet til nuet og ophober tidsligheder: DNA ets evolution gennem millioner af år, åndedrættet, og det øjeblikkelige nu, der allerede er overstået, når man har sagt det. Adskillige tider gennemkrydser tekstens sindssyge minut, som der står (31). De mange temporaliteter kan ses som en repræsentation af tid som et relativt fænomen, der altid må sættes i flertal. Hvis man bevæger sig ud over en antropocentrisk tidsopfattelse, hvor afstande i tid afgøres ud fra længden af et menneskeliv, og indtager et deep time-perspektiv, et planetarisk perspektiv, så er kridttiden tæt på, ligesom en DNA-mutation fra amøbe til pattedyr kan synes kort som et åndedræt. Tid er elastisk, hvilket den lyriske form synes særlig velegnet til at udtrykke. Den kan forlade den narrativens fremadrettede bevægelse, som Ahmed nævner, ved ikke i samme grad som prosaen at være forpligtet på plot, kausalitet og fremdrift. Et humanistisk selvbedrag Det er imidlertid ikke kun tiderne, der forvirres i Digte Menneskekroppen flyder også ud. Der er områder af mig som ikke er menneskelige fyrreskove, magma

8 228 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke det jeg har været lysende grammatik i en underjordisk sommer. (38) Verden ses som en bunke atomer, der samler og opløser sig i midlertidige konstellationer. Det, vi kalder et subjekt, er en kortvarig stivnen af materialer, hvis bestanddele har indgået i utallige forbindelser med omverdenen. I det menneskesyn ligger en fremmedgørelse og en forståelse af kroppen som indlejret i og betinget af en materiel virkelighed snarere end i en særlig distance til den. Dette kan læses som en problematisering af menneskelig autonomi, hvilket er interessant i et lykkeperspektiv, idet Ahmed specifikt knytter lykkebegrebets implicitte teleologi til autonomi: Civiliseret lykke tilhører borgerskabet, hvis frihed er en selvfortælling om frihed fra tilskyndelse eller tilbøjelighed. [ ] I dannelsen ændres sproget fra, at man skal, til et sprog om, at man kan, og i sidste ende til et sprog om vilje og valg. Vi ender med en fantasi om det moralske middelklassesubjekt som det, der er uden vaner, som vil og kan vælge i kraft af, at det er fri for tilbøjeligheder. (35) Lykkefølelse, skriver Ahmed, bliver i samtiden beskrevet som, at man er i flow med verden, og at den ikke gør modstand. Ulykke opstår, når man oplever verden som fremmed (Ahmed 11). Teleologi og autonomi er altså forbundne i det vestlige lykkebegrebs kurve, der går fremad og opad. På samme måde lærer humanismen, som vi kender den siden renæssancen, mennesket, at det besidder et potentiale, som den kurve kan bringe til udfoldelse. Teoretikeren Cary Wolfe bemærker in sin bog What is Posthumanism? om humanismen: [ ] det menneskelige opnås ved at undslippe eller undertrykke ikke blot dets dyriske ophav i naturen, det biologiske og det evolutionære, men mere generelt ved at transcendere materialitetens lænker og legemliggørelse i det hele taget. (XV) Man kunne kritisere dette for at være en forenkling, der får det til at fremstå, som om humanismen tror det muligt for bevidstheden at løsrive sig fra kroppen, og man kunne indvende, at filosofi og litteratur altid har interesseret sig for, hvordan den menneskelige erkendelse er betinget af materialiteten. Det er derfor heller ikke hensigten at skabe en modsætning

9 229 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid mellem autonomi og det at være underlagt materielle forhold. Når den såkaldte posthumanisme vil gøre op med forestillingen om menneskelig autonomi, så skal det ikke forstås sådan, at den vil kritisere en tro på direkte erkendelse, som har været kritiseret længe. Det er snarere et opgør med forestillingen om menneskelig exceptionalisme 6 og en forståelse af menneskelig erkendelse, hvor begrænset den end måtte være, som adskilt fra andre væseners, om ikke andet så i bevidsthedens evne til at vurdere sig selv. Hvor meget tanken end har spekuleret i sine begrænsninger, så har den spekulation ofte udgået fra en forvisning om, at den selvbevidste fornuft kunne blive klar over den begrænsning. Og deri ligger fortsat en idé om bevidstheden som den, der ikke bare udmærker sig gennem sin begrænsning, men også som den eneste i verden, der er klar over denne. Posthumanisme er altså ikke kun at tænke mennesket som indlejret, men også anerkende bevidsthedens fremmedhed for sig selv. De atomer jeg var som barn er de stadig til stede på denne blå planet i så fald vil jeg gerne vide det er de i Genève, er de i Stillehavet er de på Fiji, er de i Tutankhamons grav er de i amerikansk teenagers school-shooting fantasier eller er de i psykiaterens dårlige ånde når han spørger mig: kan du høre døden banke på den anden side af dine tanker? (Ørntoft 22) I Digte 2014 er fremmedheden konsekvent, fra det atomare til det tankemæssige. Kroppen er en assemblage af materialer og fremmed for sine tidligere stadier: Som en kopi af en kopi har dens materialer skiftet sig selv ud, så de bestanddele, der indgik i den som barn, måske er spredt ud over 6 Ideen om, at mennesket er forskelligt fra resten verden og derfor har ret til at manipulere med den, kendes fra så forskellige steder som 1. Mosebog, hvor Adam gøres til forvalter af skaberværket, og Oplysningstidens forestilling om verden som et vildnis, der gennem kultivering bør omdannes til en velordnet have. Hele den kulturelle grundfortælling om, at mennesket er unikt og har særlige beføjelser, underminerer klimakrisen ved at vise, hvordan den tænkte distance imellem menneske og omverden ikke findes og derfor hverken kan benyttes som argument for menneskelig berettigelse eller som beskyttelse imod konsekvenserne af klimaforandringerne.

10 230 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke verden og indgår i de mest horrible nye konstellationer. Man kan diskutere, om digtene fastholder udsigelsen som et stabilt punkt. Jeg vil dog mene, at digtsamlingens mange jeger modarbejder sådan en læsning. Udover det indlejrede jeg findes et teenage-jeg, der onanerer til Kim Kardashians røv, et småborgerligt jeg, som ikke vil opgive vækstideologien, og så det universelle jeg, der kan oprulle en fiktiv verdenshistorie. Samlet skaber de en polyfoni af udsigelsespositioner, som blokerer for forestillingen om en stabil lyrisk stemme. 7 Men det leder til en ny problematik. For polyfon udsigelse er ikke noget nyt. Det kendes tilbage fra modernismen. Ligeledes er forestillingen om selvets fremmedhed for sig selv også psykoanalysens kongstanke. Så hvorfor er psykoanalyse og modernisme ikke posthumanisme? Hvad modernismen angår, så ville professor i kunsthistorie Jacob Wamberg hævde, at modernistisk kunst rummer en proto-posthumanisme. I kronikken Velkommen til den posthumane tilstand beskriver han, hvordan han i avantgarden og modernismen ser en stigende fragmentering af det menneskelige, der kan ses som forvarsler til den posthumane tilstand. I forlængelse heraf kan man skelne imellem den posthumane tilstand som den aktuelle situation, hvor klimaforandringerne udfordrer ideer om menneskets særstatus, og en generel posthumanisme forstået som en anti-antropocentrisk understrøm, der kan spores igennem historien. Posthumanisme kan ses som en kulturhistorisk tilbagevendende tendens til at decentralisere det menneskelige, som dominerer nutidens kulturliv, men hvortil man også kan regne barokkens insisteren på menneskets forgængelighed, gotikkens fokus på det monstrøse i mennesket, darwinismens understregning af mennesket som en art på linje med andre arter, psykoanalysens påstand om, at der er dele af sindet, som er utilgængelige for bevidstheden, og modernismens fragmentering af den litterære udsigelse. Kort sagt: En tendens, der dominerer på forskellige tidspunkter i historiens løb i form af en påmindelse om, at mennesket hverken er herre i eget hus eller eksistensens centrum. 7 For en mere udførlig diskussion af de mange jeger og deres indbyrdes forskellighed samt de narratologiske forhold i Digte 2014, se Thomsen 2015.

11 231 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid Primitive fiktioner Hos Ørntoft har vi dog ikke at gøre med et enkelt jeg med en realistisk psyke, men med adskillige, der er fremmede for hinanden og sig selv på måder, der kan betragtes med filosoffen Timothy Mortons begreb om strange strangers. I en radikalisering af Kants Ding an sich hævder Morton, at alle fænomener besidder et uudtømmeligt overskud, som ikke kan belyses af bevidstheden. På samme måde kan bevidstheden ikke overskue sig selv og blive klar over sin egen begrænsning. Og her ligger en adskillelse fra Freud. Hvor Freud ser det ubevidste som noget, der udmærker den menneskelige psyke, ser Morton selvfremmedgjorthed som noget, der forbinder os til verden og gør os ligesom alt andet: Så melankoli er subjektivitetens standardtilstand: en objekt-lignende sameksistens med andre objekter og objekternes andethed at røre ved dem, at røre det urørlige, at dvæle på den mørke side, som man aldrig kan kende, at leve i uendeligt tusmørke. [ ] Gennem subjektivitetens hjerte ruller en objekt-lignende sameksistens, intet mindre end økologisk sameksistens, den økologiske tanke fuldt udfoldet som mørk økologi [ ] Det indadvendte, tilbagetrukkede, handlingslammede humør kaldet melankoli er en følelse, vi ryster af os på eget ansvar i disse mørkt økologiske tider. Melankoli begynder at fortælle os sandheden om objekters tilbagetrukne kvaliteter. (176) Vi deler vores fremmedhed med resten af verdens fænomener. Det betyder, at vi er tættere på det begrænsede objekt end det vidende subjekts position, og at vi ikke besidder en privilegeret erkendelse. Vi er ikke de eneste, der karikerer omverdenen i vores forståelse af den. Alle andre fænomener reducerer også verden til et kantiansk für mich hvilket gør at alting altid, når det betragter noget, betragter sig selv. Det er et ensomt verdenssyn, som derfor også har melankoli som konsekvens. Som sådan flugter den fremmedhed, man støder på i Ørntofts digtning, med Mortons forestilling om mennesket på niveau med objektet. I et kort digt skriver Ørntoft: Jeg forstår næsten ingenting længere Men jeg ved at menneske er en primitiv fiktion. Jeg har ikke adgang til andres smerte herfra. (52)

12 232 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke Mennesket er låst i sin begrænsede erkendelse, der skaber selvovervurderende fiktioner og ophøjer dem til sandheder, imens den egentlige sandhed er, at vi ikke har adgang til andet end de fiktioner. En mulig forskel i Mortons teorier og det verdenssyn, der kan læses ud af Digte 2014, er, at Morton ophøjer sin epistemologi til ontologi. Påstanden er, at fremmedhed ikke kun er en konsekvens af erkendelsen, det er sådan, verden er. Og det kan blive paradoksalt, at Morton hævder, at den menneskelige bevidsthed, der er for begrænset til at erkende verden som den er, alligevel kan bestemme denne begrænsning som et ontologisk faktum. Digte 2014 holder sig på et epistemologisk plan. Den definerer ikke, hvad verden er. Tværtimod udstiller den løbende tilfældigheden i menneskets verdensforståelse som et resultat af sproglige og sociale overensstemmelser: Det siges, og det er sådan det bliver sandt. (5) Hvis man således følger digtenes anti-hierarkiske tankegang, kan man nå konklusionen, at økologisk sameksistens mellem os og resten af verdens fænomener er ensbetydende med, at mennesket opgiver at stræbe efter lykke, fordi den stræben er et økologisk asocialt forsøg på at skabe vertikale hierarkier i en horisontal verden, isolere en art ud af helheden og kalde den bedre ved at ophøje mennesket til autonomt subjekt med et teleologisk selvrealiseringsprojekt. Badeferie og alligatordametasker Som kontrast til Digte 2014 s afvisninger møder vi i Guld et skandinavisk velfærdsjeg, der er optaget af skyld og ansvar. Han er en af dem, der måske har mest på samvittigheden i forhold til miljøforandringerne, men samtidig en af dem, der har det højeste niveau af luksus. Den paradoksalitet kommer til udtryk i jegets ferie i Grækenland, hvor han dyrker badeferiens sorgløshed: vi stod i guldsukhen jeg med cola dig med guld med friheden til at vælge vi lignede bare en sød lille udstilling som vi stod der i lejligheden og drømte om guldet der er jordens ånde (Lindholm 39)

13 233 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid Charterturisten er den bekymringsløse livsnyder og indbegrebet af vesterlændingen. Turisten er den, der har friheden til at vælge, fuld af penge og stimulanser: guld og cola. Det ene er den altid gangbare valuta, det andet er globaliseringens emblematiske sukkerdrik. Overfladiskheden dominerer værket, jeget og du et er ren facade, en udstilling. Senere dukker værkets ledemotiv op en god sommer / med en fit body, som reducerer jeget til ren krop. Bogen indledes: mine øjne er solbriller her til morgen (1), og ligesom den trænede krop er solbrillerne et statussymbol, der leder opmærksomheden hen på overfladen, og gør jegets kontur imod omverdenen skarpere, glattere. Modsat de indlejrede kroppe i Digte 2014 er jeget i Guld i kraft af solbriller og turiststatus adskilt fra verden og de sociale relationer, der er omkring det. Det virker mere følelsesmæssigt investeret i de ting, der omgiver det end i du et. Luksusting som deodorantspray og alligatordametasker tiltales lille eller kære, hvilket kunne ses som en ophøjelse af objekterne til fænomener, man kan have personlige relationer til. Men snarere end at være en understregning af jævnbyrdighed imellem subjekter og objekter tjener placeringen af jeget i Guld til at vise, hvordan det er centrum for uheldige strukturer. Deodorantens drivgasser, dametaskens læder, den amerikanske cola og iphonen, der indeholder guld udvundet i Congo, placerer jeget som det prekære midtpunkt i den globaliserede verdens ujævne fordeling af goder. Ligesom flyet trækker en stribe af udstødning efter sig på vejen fra Danmark til Rhodos, trækker det vestlige jeg kritisable forbindelser på tværs af kloden. Det skaber reaktioner i jeget, der skiftevis beskrives som angst, sorg, depression og ind imellem udvikler sig til melodrama: for jeg har hykleren i mig og hvad skal man gøre når man bevæger sig gennem tidens vejr der får mig til at græde og giver mig hovedpine i en uge (70) Modsat Digte 2014, der forvirrer modsætninger, lader Guld til at dyrke kontrasterne imellem nydelse og skyld og den følelse af hykleri, der følger med.

14 234 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke At smykke sig med skyld Hykleriet er knyttet til en fornemmelse af, at katastrofen måske allerede er indtruffet: hvad har du til mig i det hvide lys der hvor regnen den banker mod sommerens opvarmning er det en skyldfølelse der eksploderer foran mig mod sommerens oplyste jord er den varme regn den triumferende katastrofes tegn men altså hvad fanden jeg græder det er fitness for sjælen en fed sommer med en fit body og siger vadså for vadså egentlig den pizza der skal redde mine tømmermænd som tegn på globaliseringens invasive karakter jeg føler at det er en skyld jeg skal føle fordi jeg har ligegyldige tanker der hvor hjertet er (25) Jeget tynges af skyld, idet sommerregnen banker klimaforandrings-opvarmet ned på jorden, og det begynder at græde, men sorgen transformeres i jegets selvbetragtning til fitness for sjælen og fører via træningsmetaforen over i overvejelser om kroppen som nydelsesobjekt i en gentagelse af ledemotivet. Engelsk slang og chatsprog invaderer upåfaldende det danske og illustrerer globaliseringens invasive karakter lige så henkastet som den kulturelt approprierede pizza, der skal lindre jegets tømmermænd. Det er uoprigtig klimabekymring fra et kapitalistisk jeg, der finder det lige så vigtigt at redde sig selv fra tømmermænd som at redde klimaet. Det er et jeg, der er låst i selvbetragtning, det føler, at det bør føle skyld, men bruger skylden som smykke til personlig image-crafting på samme måde som de tykke guldkæder, det strålende guldhår og iphonens guld, der tilsammen giver bogen sin titel. når jeg vasker mig selv i badet / kigger jeg forelsket

15 235 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid på mig selv / tænker jeg på guldkæden om halsen / på status og symboler (27). Hvor der i Ørntofts digt konstateres, at menneske er en primitiv fiktion, så viser Guld præcis hvor primitivt og destruktivt, det menneskes selvfiktionalisering ytrer sig. jeg er sorgens skamfuldhed jeg er britney spears remix der på en strand på rhodos spiser kødfyldte grilspyd mens jeg tænker kødfrimandag [ ] kære dagligtpendlende flypassager fuck dig og dine argumenter din afstand til virkeligheden er hvad der i virkeligheden ødelægger os (85) Flypendlerens forsvar for sin destruktive adfærd udskammes simultant med, at jeget spiser grillspyd og tænker på kødfri mandag. Det udleverer sin handlingslammelse, hvilket på samme tid holdes op som et spejl for den læsende skandinav, der måske kan genkende sin egen dobbeltmoral. I forhold til spørgsmålet om fremtid og lykke er digtsamlingen også ambivalent. I et digt står følgende: tanken om den knitrende katastrofe er en allerede overstået figur jeg tror at vi får en vidunderlig fremtid hvad har du til mig (18) Noget der ligner klimaforandringsbenægtelse efterfølges af fremtidsoptimisme og afsluttes med det krævende spørgsmål hvad har du til mig. Det er en insisteren på, at det teleologiske lykkeprojekt overlever klimaforandringerne, som står i kontrast til et senere digt, hvor samme vidunderlige fremtid understreges, men efterfølgende relativeres af sætningerne: herude har vi allerede undsluppet håbet / jeg råber håb som en lille rådden sommerfugl (30). I stedet for Digte 2014 s hverken-eller finder vi i Guld et både-og: en vekslen mellem pessimisme og optimisme, der skifter så hastigt, at det er svært at skelne imellem dem. På den måde adskiller de to digtsamlinger sig fra hinanden i deres dystopier, og den forskel kan be-

16 236 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke tragtes via distinktionen imellem sorg og melankoli, som Freud fremlagde i essayet med samme titel fra Tab af verden og sprog Ifølge Freud er sorg og melankoli reaktioner på tabet af et elsket objekt, der kan være konkret i form af en person eller abstrakt i form af et ideal eller et verdensbillede. I begge tilfælde mister subjektet målet for sit begær og må finde nye mål at dirigere det imod. Om dvet succesfulde sorgarbejde skriver Freud: [ ] når sorgarbejdet er overstået bliver egoet frit og uden hæmninger igen (245). Den sørgende bevarer et engagement i verden via sin søgen efter nye objekter, hvilket melankolikeren ikke er i stand til: De mentale forhold, der er karakteristiske for melankoli er en dyb, smertefuld modløshed, ophør af interesse for omverdenen, et tab af evnen til kærlighed, hæmning af al aktivitet (244). Når Morton beskriver melankolien som den mest etiske indstilling til omverden, er det altså et brud med Freud, der ser den som en tilstand, som skal overstås. Freud skriver: Dette tyder på, at melankoli på en eller anden måde er knyttet til et objekttab, som er tilbagetrukket fra bevidstheden, i modsætning til sorgen, hvor der ikke er noget ved dette tab, der er ubevidst (245). Hvad man med Morton kunne kalde klimakrisens tab er tabet af noget, der aldrig eksisterede: naturen som et stabilt fænomen, som det kunne lade sig gøre at tabe. Uden at drage direkte paralleller fra psykoanalyse til økopoesi vil jeg foreslå, at man kan tale om økosorg og klimamelankoli som to reaktioner på klimakrisen. Den første begræder tabet af velkendt verden, imens den anden resignerer i tanken om, at verden aldrig kunne kendes, men altid var fremmed og derfor tabt på forhånd. Økosorgen fortsætter en genkendelig begærsstruktur, der producerer lykkeobjekter, som det ses hos Lindholm. Klimamelankolien derimod markerer begærets fastfrysning i disengagement, hvilket jeg mener er tilfældet hos Ørntoft. Det skal ikke ses som en dialektik imellem optimisme og pessimisme, der begge kan ses som udtryk for hvert sit engagement (Ahmed 177). Gulds sorg består i, at tabserfaringen har accelereret begæret til hastige skift mellem objekter: guld, krop, Mountain Dew, charterrejser. Digte 2014 s gennemgående temperament kan derimod benævnes melankoli, fordi begæret

17 237 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid bremses. der er ingen lykke / der er ingen sorg (19) konstateres det med en sigende dispensation af det enten-eller, som Guld pendulerer imellem. I stedet for, som hos Lindholm, at lade tabet af fremtidig lykke resultere i en overfokusering på lykkeobjekter, så erstatter Digte 2014 ikke objektet. Og i kraft af, at melankoli består i fokus på det tabte, så bliver digtenes beskæftigelse med verden og sprog, på trods af at begge dele ligger i ruiner i et postapokalyptisk univers, melankolsk. En stilistisk melankoli kan derfor lokaliseres i Digte 2014 s fastholdelse af leg med formen, som af virkningsorienteret økokritik kunne kaldes forældet. Sprog som selvrefererende system kunne kaldes et tabt kærlighedsobjekt, digtene nægter at slippe. De kan, med deres egne ord, kaldes: fanget i et sprog der ikke længere / skal indeholde ordet / gud (16). Sproget mister sin garant for mening og opløser sig i eksperimenter. Kan man forestille sig noget mere melankolsk? Noget mere paranoia-fremkaldende i al sin galgenhumor end: dj noia-gratin / spil hellere vof vof på din hundeguitar / dj hvordan fuck går det i hundene / dj kødklaver på skakternede gulve? Noget mere dekadent end: let s investigate giant pizzamafia and scullfuck randomly? (60) en sætning, der kun hænger sammen i kraft af sin tegnfascinerede leg med i er og a er? Kan man forestille sig noget mindre virkningsorienteret end melankolske sprogeksperimenter? I Guld kan et lignende tab af sprog lokaliseres, men med andre konsekvenser: så jeg siger en racistisk joke følelsen af at være hjemme i sproget mens folk siger det kan du ikke det der der er følelsen af at miste sproget (67) Den racistiske diskurs er eksempel på sproget som tryghedsskabende værktøj, der forstår verden gennem karikaturer, som får den til at fremstå stabil. Men tabet af stabilitet resulterer ikke, som i Digte 2014, i en leg med sproget som ruinøse brokker. Tværtimod reddes jeget i Guld af det vurderende metaperspektiv, som sikrer at reaktionen på tabet ikke er melankolsk, men bliver inden for sorgens domæne. Vi har ikke at gøre med en fortællestruktur som hos Ørntoft, hvor jegerne optræder på samme niveau, men en mere

18 238 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke hierarkisk struktur, hvor jeget udstilles af den kritiske selvbetragtning, en implicit fortællerinstans, som udlægger dets handlinger og følelser og nærmer sig en moraliseren. Den kritiserer kolonialisme, charterturisme, neoliberalisme og højreradikalisme og ved, at iphones er problematiske samt at sproget er reducerende. Ift. den racistiske joke er metabevidstheden placeret i de folk, der minder jeget om, at den racistiske diskurs er upræcis. Hvor ambivalent jeget end er, så lader udsigelsen i Guld alligevel til at have et overblik over det tab, som det er udsat for. Det overblik er fraværende i Digte 2014, hvilket gør at tabet af sproget som instrument til erkendelse ikke, som hos Lindholm, resulterer i selvbebrejdelse, men at digtene hengiver sig til nydelse af sprog for sprogets egen skyld. Hinsides optimisme og pessimisme Hvor Lindholms forening af skyld og selveftergivenhed skiftevis kaster kapitalismekritik og begær af sig, dispenserer Ørntofts digte fra de strukturer, som den kritik og det begær fungerer inden for. Det er dog ikke et spørgsmål om at opstille en dualisme imellem økosorg og klimamelankoli for at vurdere det ene bedre end det andet eller udstede krav til kunst, der beskæftiger sig med klimakrisen, men anerkende melankoli som en refleksiv modus, der sætter parentes om dualismerne. I sin afvisning af at underordne sig forventede affektive, æstetiske, politiske og tankemæssige reaktioner kan melankolien skabe rum for skepsis og mistanke om, at aktuelle strukturer og problemer forlænges ud i fremtiden, når den konstrueres ud fra løfter om lykke. Det er ikke ensbetydende med, at melankoli er nihilistisk. Det er snarere en afvisning af at være optimistisk omkring de rigtige ting på den rigtige måde (Ahmed 162), en skepsis over for at tænke lykken som fremtidig mulighed og i det hele taget at forestille sig fremtider, fordi den slags prognoser skaber rammer for adfærd i samtiden ved at fastsætte teleologiske veje, som må følges på bestemte måder for at nå den fremtidige lykke. Fra et poetologisk perspektiv er fastholdelsen af melankoli en fastholdelse af, at litteraturen kan andet end at underlægge sig kravet om politisk stillingtagen, uden at den dermed skal dømmes uetisk. Ørntofts digte kan læses som et forsvar for retten til at undlade at bekræfte både en

19 239 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid politisk forestilling om, at reformer eller revolution kan føre til fremtidig glæde, og en økokritisk forestilling om, at forfattere skal opgive formeksperimenter til fordel for fokus på indhold og politisk engagement. Torsten Bøgh Thomsen (f. 1984) er ph.d.-studerende i litteraturvidenskab ved H.C. Andersen Centret under Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Han har i en årrække arbejdet med økokritik, posthumanisme og nymaterialisme i forhold til dansk samtidslitteratur og -billedkunst og forsker i øjeblikket i teorierne i et historisk perspektiv med særligt fokus på H.C. Andersens forfatterskab og den natur- og materialitetsforståelse, det præsenterer. Senest har han udgivet forskningsartiklen Flydende noia-gratin apokalypseæstetik i Theis Ørntofts Digte 2014 i tidsskriftet Spring (2015) og været redaktør på forskningsantologien H.C. Andersen og det uhyggelige, Syddansk Universitetsforlag, Happiness in the Age of Disaster Eco Mourning and Climate Melancholia Taking its point of departure in two contemporary Danish poets, Victor Boy Lindholm and Theis Ørntoft, the article discusses affective poetic responses to the climate crisis. The concepts of eco-mourning and climate-melancholia are examined in order to deliberate the possibility for human happiness in late modernism. Poems by the writers are analysed with Sara Ahmed s theories on happiness and perspectives from posthumanist theory (Cary Wolfe) and Timothy Morton s notion of dark ecology. It is argued that the teleology, autonomy and futurism that, according to Ahmed, is inherent to the promise of happiness, is rendered impossible by the climate crisis and accordingly problematized stylistically in some works of climate poetry. This leads to a discussion of the poetry of Lindholm and Ørntoft in relation to Freud s theory on mourning and melancholia, which ends by concluding that Lindholm s poetry can be seen as representative of a mourning that reproduces dynamics of desire in a dialectical oscillation between optimism and pessimism. In contrast, Ørntoft s poetry marks a melancholy dispensation of the structures that this desire works within. The conclusion is that in an age of climate crisis, mourning can be seen as a problematic speculation in future and continuation of the structures of happiness and desire that produced the crisis to begin with, whereas melancholia is a mental mode that brackets out such dialectical thinking and promises of future happiness.

20 240 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke Keywords En: Da: No: Se: happiness studies, contemporary poetry, ecocriticism, melancholia, affect studies, dark ecology, posthumanism, ecological cultural studies, new materialism lykkestudier, samtidspoesi, økokritik, melankoli, affektstudier, mørk økologi, posthumanisme, økologiske kulturstudier, nymaterialisme lykkestudier, modern lyrikk, økokritikk, melankoli, affektstudier, mørk økologi, posthumanisme, økologiske kulturstudier, ny materialisme lycka studier, samtidsdiktning, ekokritik, melankoli, affektstudier, mörk ekologi, post humanism, ekologiska kulturstudier, nya materialismen Litteratur Ahmed, Sara. The Promise of Happiness. Durham, NC: Duke UP, Araeen, Rasheed. Ecoaesthetics: A Manifesto for the Twenty-First Century. Third Text, Vol. 23, No. 5 (2009). London: Routledge: Brinkmann, Svend. Stå fast et opgør med tidens udviklingstrang. København, Gyldendal, Buell, Lawrence. The Environmental Imagination: Thoreau, Nature Writing, and the Formation of American Culture. Cambridge, UK: Cambridge UP, Buell, Lawrence. Ecocriticism Some Emerging Trends. Qui Parle 19 (2011). Lincoln, NE: University of Nebraska Press: Edelman, Lee. No Future Queer Theory and the Death Drive. Durham, NC: Duke UP, Forfatternes klimaaksjon: Frantzen, Mikkel Krause. Poetisk materialisme. Dagbladet Information, 1. juni, https://www.information.dk/kultur/2012/05/poetisk-materialisme Freud, Sigmund. Mourning and Melancholia. The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud. Oversat til engelsk fra tysk af James Strachey sammen med Anna Freud. Bind 13 ( ) ud af 24. London: Hogarth Press, 1999: Lindholm, Victor Boy. Guld. København: Forlaget Kronstork, Morton, Timothy. Here Comes Everything The Promise of Object Oriented Ontology. Qui Parle 19 (2011). Lincoln, NE: University of Nebraska Press: Rigby, Kate. Ecocriticism. Introducing Criticism at the Twenty-First Century. Red. Julian Wolfreys. Edinburg, UK: Edinburgh UP, Skøtt, Mette Valbjørn. Kunsten skal få folk til at ændre adfærd. DR Kultur. 3. maj, Thomsen, Torsten Bøgh. Flydende noiagratin: apokalypseæstetik i Theis Ørntofts Digte SPRING tidsskrift for moderne dansk litteratur. Vol. 37 (2015). Aarhus, Forlaget Spring: Wamberg, Jacob. Velkommen til den posthumane tilstand. Politiken. 9. januar,

21 241 Torsten Bøgh Thomsen Lykke i ulykkens tid Wolfe, Cary. What is Posthumanism?. Minneapolis, MN: University of Minnesota Press, Ørntoft, Theis. Digte København: Gyldendal, 2014.

22 242 Kultur & Klasse * 121 * 2016 Lykke

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Publikationer. Melancholia og endeligheden som vilkår Thomsen, T. B. & Bøggild, J. maj 2016 I : Cut. 111, maj, s

Publikationer. Melancholia og endeligheden som vilkår Thomsen, T. B. & Bøggild, J. maj 2016 I : Cut. 111, maj, s Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Kulturstudier Institut for Kulturvidenskaber E-mail: tbt@sdu.dk Telefon: 65508335 Publikationer Der må være nogen til at sige smukt!: Rasmus Nikolajsens "Tilbage til

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

MÅNEN - dit indre barn?

MÅNEN - dit indre barn? 1 MÅNEN - dit indre barn? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 MÅNEN - dit indre barn? Af Kenneth Sørensen Den udviklingsorienterede astrologi betragter Månens placering i horoskopet, som et symbol

Læs mere

KOMPLEKSE MATERIALITETER - et seminar om altet og ingenting

KOMPLEKSE MATERIALITETER - et seminar om altet og ingenting - et seminar om altet og ingenting Komplekse materialiteter tager udgangspunkt i naturvidenskab og kunst, som begge arbejder med materialitet. Hvorfor de e emne? Fordi vi lever i en materiel verden og

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere