Rapport fra socialudvalgets studietur til New York

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra socialudvalgets studietur til New York"

Transkript

1 Rapport fra socialudvalgets studietur til New York 28. nov. 4. dec Indholdsfortegnelse Indledning 2 Deltagere 2 Opsummering af hovedpointer 3 Generel introduktion til NYC 5 Frivillighed i sociale initiativer 5 New York Cares: Frivillighedskanalen 5 Harlem Community Development Corporation: Frivilliges rolle i byfornyelse 7 Effektmåling og -styring 7 Robin Hood Foundation: Effektmåling i sociale tiltag 7 Good Shepherd Services: Effektstyring i en frivillighedsbaseret organisation 8 Sociale rehabiliteringsinitiativer 10 Mental Health Association of NYC: Rehabilitering af socialt udsatte borgere 10 Bowery Missionen: Genhusning af hjemløse 11 Community Access: Recovery 12 Opsummering af inspiration til det videre arbejde i SU 13 Frivillighed og aktivt medborgerskab 13 Effektstyring og prioritering af indsatser 14 Social rehabilitering 15 Konkrete idéer til handling 15 1

2 Indledning New York City (NYC) er en metropol med store sociale problemer som fattigdom og kriminalitet. På samme tid har de har været hårdt ramt økonomisk i kølvandet på finanskrisen og orkanen Sandy, hvorfor de har haft brug for at tænke ud af boksen og engagere borgerne for at løse byens udfordringer. Generelt er der tradition for, at new yorkere arbejder frivilligt og er engageret i deres lokalområde. Allerede i folkeskolen introduceres eleverne til frivillighed gennem programmer, der har til formål at engagere dem. Endvidere er der mange opgaver, som i Danmark udføres af det offentlige, der i New York udføres af frivillige. Derfor har de en stor og velorganiseret frivilligsektor, med erfaring indenfor effektmåling af indsatserne, hvilket giver grobund for inspiration til det sociale arbejde i Randers Kommune. Der arbejdes allerede meget med aktivt medborgerskab på socialområdet i Randers Kommune. Der er dog brug for inspiration til, hvordan borgerne kan aktiveres i endnu højere grad, ligesom der er behov for videreudvikling af, hvordan det sikres, at de bedste og mest effektive indsatser prioriteres og understøttes. Derfor tog Socialudvalget i Randers Kommune (5 af 7 udvalgsmedlemmer samt områdets direktør, sekretariatschef og fagchef deltog) til NYC på studietur, for at få inspiration til den videre udvikling af indsatser på socialområdet. Overordnet set var der tre temaer på turen: Frivillighed i sociale initiativer, effektmåling og -styring samt sociale rehabiliteringsinitiativer. Rapporten indledes med en opsummering af de hovedpointer udvalget har fået med fra studieturen, hvorefter NYC og dens sociale udfordringer kort introduceres. Rapporten er struktureret efter de tre temaer, som løbende præsenteres ud fra de konkrete organisationer, initiativer og ideer udvalget blev præsenteret for i forbindelse med studieturen. Til sidst er der en opsummering af udvalgets inspiration til det videre arbejde på socialområdet, ligesom konkrete idéer til handling præsenteres. Deltagere Louise Høeg Mark Pring Christian Brøns Mikael Firlings Mouritsen Charlotte Broman Mølbæk Steinar Eggen Kristensen Gitte Vesti Torben Rugholm 2

3 Opsummering af hovedpointer Socialudvalget har under studieturen fået inspiration til, hvad der skal tænkes ind i områdets opprioritering af frivillighed, hvordan målstyring kan bruges som et effektivt redskab, og hvordan udsatte borgere bedst rehabiliteres. Denne inspiration opsummeres kort i dette afsnit, hvorefter udvalgets konkrete idéer kort præsenteres. Inspiration til det videre arbejde i SU Frivillighed og aktivt medborgerskab Det er centralt, at frivillige anerkendes for deres indsats, og udvalget fik inspiration til flere konkrete tiltag til bedre anerkendelse af frivilligheden. Der er yderligere behov for, at det diskuteres politisk, hvordan Randers Kommune vil samarbejde med frivillige, og hvordan der skabes en bæredygtig struktur for engageringen af frivillige. I den forbindelse er der uden tvivl potentiale i at udnytte de digitale platforme til at understøtte arbejdet med frivillige, herunder rekrutteringen. Derudover er det vigtigt at gøre en indsats for, at de frivillige får mest muligt ud af deres samarbejde med forvaltningen, f.eks. gennem uddannelse eller offentlige bidrag til frivillige projekter, så samarbejdet bliver en win-win-situation. Effektstyring og prioritering af indsatser Der er brug for et større fokus på opstillingen af klare succeskriterier for socialområdets projekter, ligesom brugerne i højere grad skal forpligtes til selv at bidrage, når de indgår i kommunens tilbud. Der er endvidere potentiale i en mere effektstyret udvælgelsesproces af projekter, selvom der er flere relevante hensyn at tage i udvælgelsesprocessen end projekternes effekt, ligesom også svært målbare effekter skal tænkes ind, f.eks. i form socialt samvær og aktivering af borgere. Et større fokus på effekt kan også bidrage til at sikre en mere systematisk og fair prioritering af projektmidler. Social rehabilitering: Det er i rehabilitering af udsatte borgere afgørende at have et bredt sammensat program, der kan håndtere brugernes komplekse problemstillinger, hvilket skal tænkes ind i det videre arbejde, i særdeleshed i forhold til etableringen af Psykiatriens Hus. Det er vigtigt fortsat at arbejde med individuelt tilpassede indsatser, i så høj grad som det er muligt inden for den eksisterende lovgivning. Konkrete idéer til handling Der kan igangsættes aktiviteter for frivillige, så de oplever en anerkendelse af deres indsats, ligesom de kan modtage opkald ved særlige lejligheder. Anerkendelsen kan f.eks. kommunikeres ud til de frivillige gennem nyhedsbreve, eller en nytårskur særligt for frivillige. Vi skal skabe klare rammer for de for de frivilliges opgaver og ansvar, så det er nemt at være frivillig i Randers Kommune. Det kan forsøges integreret i folkeskolen, at børn og unge engagerer sig frivilligt. 3

4 Der kan oprettes procedurer på socialområdet, der sikrer et større fokus på effektstyring af projekter, klare succeskriterier for projekterne, inden de iværksættes og mere forpligtende krav til brugerne. Succeskriterierne indgår således i evalueringen af projekterne og vurderingen af om de skal videreføres. Det er væsentligt her, at man også fokuserer på de afledte negative effekter af nye tiltag, så man ikke risikerer at skabe nye problemer imens man løser de eksisterende problemer. Vi arbejder i Randers Kommune på, at blive bedre til bruger- og borgerinddragelse. Her kan vi lade os inspirere af Mental Health Association, som udover at fokusere meget på brugerinddragelse i udviklingen af de sociale tilbud til den enkelte bruger også efterfølgende har ansat mange af deres tidligere brugere. Det danske arbejdsmarked er meget forskelligt fra det amerikanske, men Mental Health Association er i gang med at oversætte deres model til en europæisk kontekst, i samarbejde med tre hollandske kommuner. Randers Kommune kan med fordel følge det arbejde. I etableringen af Psykiatriens Hus tænkes det ind, hvordan det sikres, at der er et bredt program, der kan håndtere de udsatte brugeres mangeartede udfordringer. Dette kan laves i temaer med individuelt tilrettelagte planer for den enkelte borger, ligesom uddannelsesprogrammerne hos Mental Health Association of New York City. Der skal i den forbindelse arbejdes med i højere grad at involvere de tidligere psykiatribrugere i opgaveløsningen, da de har nogle unikke muligheder for at bidrage med deres erfaringer. Der kan oprettes overgangsboliger for en toårig periode, hvor unge får mulighed for at få støtte i stil med tiltagene hos Good Shepherd Services. Det svarer lidt til det tilbud Randers Kommune har med Startbo, men brugerne af Startbo er ikke lige så dårligt stillet i udgangspunktet som brugerne af Good Shepherd Services overgangsboliger. 4

5 Generel introduktion til NYC NYC er en metropol med omkring 8 mio. indbyggere. Som mange andre storbyer har NYC store sociale problemer, der bliver forøget af byens størrelse. På samme tid har byen været ekstraordinært udfordret de sidste 15 år som følge af orkanen Sandy, finanskrisen og 9/11. Udviklingen er dog ved at være vendt efter krisen, og arbejdsløsheden er nu på samme niveau som før NYC er dog stadig udfordret på flere områder. Der er store sociale problemer i form af stor fattigdom, kriminalitet, hjemløshed og mange misbrugere. På samme tid er der stor diversitet i byen, hvor omkring en fjerdedel af beboerne er latinamerikanere, mens omkring en fjerdedel er afroamerikanere. Ligesom resten af landet har NYC i de senere år oplevet etniske spændinger relateret til diskrimination og politivold mod afroamerikanere. Byen har haft to store sager om politivold, der har ledt til en black lives matter -bevægelse. De etniske spændinger har resulteret i, at borgmester Bill de Blasio ligger meget lavt i meningsmålingerne, på trods af, at der er lavere kriminalitet, overskud på byens budget og færre arbejdsløse. Bill de Blasio har følgende fokusområder: - Bekæmpelse af ulighed - Højere skat for de højeste indkomstgrupper - Bygge eller bevare billige boliger - Mindre hårdhændede og diskriminerende metoder til bekæmpelse af kriminalitet - Gratis børnehave til alle - Klima Frivillighed i sociale initiativer Frivillighed spiller en stor rolle i det amerikanske samfund. En lang række af de opgaver, som det offentlige udfører i Danmark, udføres af frivillige enkeltpersoner eller organisationer i USA. Derfor besøgte Socialudvalget New York Cares og Harlem Community Development Corporation, der begge engagerer frivillige til at skabe en bedre by. Initiativerne gennemgås derfor i det følgende. New York Cares: Frivillighedskanalen New York Cares blev oprettet af en gruppe venner som en reaktion på store sociale problemer i NYC i 1980 erne. I dag organiserer de en stor del af det frivillige arbejde, der foregår i NYC. Organisationens formål er at mobilisere den nødvendige indsats, som skal tilgodese borgernes behov. De fungerer både som en indgang for personer eller organisationer, der søger frivillige til at løse en opgave og som indgang for folk, der ønsker at bidrage med frivilligt arbejde. Det giver dem et stærkt grundlag for at matche frivillige med projekter, som passer til deres kompetencer og ønsker. New York Cares driver mere end frivilligprojekter for non-profit organisationer, offentlige institutioner og skoler, og de mobiliserede mere end frivillige i De er næsten udelukkende finansieret af private virksomheder og fonde. For at blive frivillig i New York Cares skal man gennem en test og samtale. Herefter bidrager man i det omfang, man ønsker og har mulighed for at bidrage. Der er omkring 70 personer fastansat i organisationen. Derfor er det ikke muligt at have en fastansat tilknyttet hvert af de projekter, hvorfor en del af det koordinerende arbejde foretages af frivillige. Helt grundlæggende bygger organisationen på, at frivilligheden skal være teambaseret, så ingen frivillige står alene med en opgave. På samme tid skal der 5

6 være en stor grad af fleksibilitet, ligesom alle selv skal vælge deres eget arbejdsområde, hvilket øger motivationen for at bidrage. Teamledere og motivation New York Cares uddanner flere teamledere, hvor der er fokus på hvilken rolle, de får i projekterne, forventningerne til deres bidrag samt de mulige problemer der kan opstå i forbindelse med projekterne. Her gennemføres der månedlige workshops, hvor forskellige udfordringer sættes på dagsordenen og debatteres. Endvidere er der mulighed for faglig oplæring, f.eks. med fokus på undervisning. Teamlederne har derudover et særskilt fokus på anerkendelse af de frivillige. Det gøres gennem nyhedsbreve med anerkendelse, ligesom de frivillige ringes op ved hvert jubilæum, og der afholdes særlige aktiviteter for både teamledere og øvrige frivillige. De frivillige motiveres hovedsagligt af altruisme og en personlig tro på sagen. Der er dog også frivillige, for hvem deltagelse er påkrævet, eksempelvis pga. en dom eller som en del af deres uddannelse. En undersøgelse i organisationen har vist, at de frivillige er mest tilfredse, hvis det er en sag, der er personligt vigtig for dem, de føler sig værdsat, og det er et arbejde, der er interessant og giver mening. Derfor afdækker New York Cares de frivilliges motivation, interesse og engagement gennem deres samtaler, ligesom teamlederne har et stort fokus på anerkendelse for at motivere de frivillige. Samarbejde med organisationer og NYC Et nyt samarbejde mellem New York Cares og en organisation indledes med en ansøgning, hvorefter der laves en aftale, der har karakter af at være et partnerskab. Her gennemfører New York Cares en kvantitativ måling af indsatserne, mens partnerne måler på succesen af projekterne. Generelt set er der ikke udfordringer i forhold til, om frivilligheden risikerer at erstatte lønnede stillinger, idet indsatserne laves på områder, der er underbemandede og underfinansierede. NYC og New York Cares har et godt samarbejde, hvor de henviser til hinanden på deres hjemmesider. Endvidere tager kommunen kontakt til organisationen, hvis der er brug for en særlig indsats på et område. 6

7 Harlem Community Development Corporation: Frivilliges rolle i byfornyelse Socialudvalget var ligeledes på en guidet tur i Harlem, hvor der var fokus på, hvordan det offentlige kan engagere borgerne i byfornyelsen af udsatte boligområder. Her var en repræsentant fra Harlem Community Development Corporation (HCDC) med for at vise rundt og fortælle om, hvilke tiltag de har igangsat for at styrke området. HCDC blev oprettet i 1995 for at imødegå Harlems udfordringer med stor kriminalitet, utryghed, en manglende vilje til at investere i området og en skæv sammensætning af befolkningen. HCDC referer til Empire State Development under staten New York og har siden 1990 erne haft et stort fokus på forbedring af de fysiske rammer i boligområdet og housing-rådgivning. Siden reorganiseringen i 2014, har der været større fokus på udvikling af turisme, bedre virksomhedsvilkår samt at øge antallet af indbyggere. Det gør HCDC gennem private og særligt offentlige partnerskaber, hvor de i samarbejde igangsætter projekter, der understøtter førnævnte mål. Her er der et stort fokus på at engagere lokale, så de har mulighed for at præge forandringerne i lokalområdet og tage ejerskab over byudviklingen. Omkring 50 % af jorden i Harlem ejes af New York City. Derfor placeres der en del billige boligtilbud, der er tilgængelige for borgere med begrænsede ressourcer. Dette forstærker dog udfordringerne for området, da det er centralt med forskellige indkomstgrupper i området for at gøre det succesfuldt og tiltrække investeringer og virksomheder. HCDC har flere konkrete projekter som eksempelvis: - Morningside Parc and Morningside Court: Historiske facader restaureres, og der bygges lejligheder målrettet borgere med en bestemt indkomst. - La Marqueta Mile: Der udvikles et nyt koncept til et mere miljøvenligt og kulturelt marked under Metro North Park Avenue-viadukten. - Montefiore Park Expansion: Udvidelse af en lille park I området. - Weatherisation Assistance Program: Øget energieffektivisering i lavindkomsthusstande for at mindske deres omkostninger og forbedre deres helbred. Arbejdet i Harlem gennem de sidste mange år underbygger, at hvis man vil lave omfattende ændringer i et boligområde, er man nødt til også at ændre de fysiske rammer. Effektmåling og -styring For at kunne udvælge de mest effektive indsatser til at støtte socialt udsatte er det nødvendigt at være bevidst omkring projekternes performance. Derfor besøgte udvalget Robin Hood Foundation, der har udarbejdet en særlig måde at måle effekten af sociale projekter til prioritering af indsatsen. Derfor gennemgås deres arbejde indledningsvist, hvorefter Good Shepherd Services inddrages som et konkret eksempel på en organisation, der har styrket sin performance gennem effektstyring. Robin Hood Foundation: Effektmåling i sociale tiltag Robin Hood Foundation (RHF) indsamler penge til at støtte forskellige projekter og initiativer til fattigdomsbekæmpelse i New York City. RHF er den største private velgørenhedsorganisation til bekæmpelse af fattigdom i NYC. Organisationen blev etableret i 1988 og modtager intet offentligt tilskud, men modtager i stedet en del ressourcer fra Rockefeller Foundation. Idet RHF fordeler store ressourcer til fattigdomsbekæmpende initiativer, har det været nødvendigt at måle på effekten af initiativerne, for at kunne prioritere de mest effektive. Derfor har de udviklet en metode til at vurdere forskellige projekters 7

8 effekt i forhold til hinanden i prioriteringen af midler. Det er interessant som inspiration til Randers Kommunes måling af programmers effekt og til fordeling af 18 og 18S-midler. RHF s metode Helt konkret er det fondens mål at maksimere levestandarden blandt dårligt stillede newyorkere. Derfor monitoreres det inden for hvert initiativ, hvordan de deltagendes indtægt og helbred er før og efter indsatsen. Der laves f.eks. udregninger på, hvor meget et initiativ forlænger modtagernes levetid. Således er det unikke ved fonden, at alt monitoreres, og der foretages kontrafaktiske beregninger på, hvad der ville være sket, hvis RHF ikke havde lavet indsatsen. Der er her et stort fokus på, at RHF ikke tager æren for noget, borgerne ville have gjort alligevel. Hvert år modtager newyorkere støtte fra RHF for samlet set 200 mio. USD, svarende til ca kr. pr. borger. Eksempler på metoden i praksis Eksempelvis havde de et projekt, der bekæmpede fattigdom ved at samle hjemløse i et særligt hus for dem og støtte dem. Her støttede RHF det bedste hus med ca. 60 familier, og ingen af disse familier kom tilbage på gaden. Da det blev undersøgt over en længere periode, hvor effektiv indsatsen var, viste det sig dog, at der blev brugt omkring UDS årlig per familie, hvorfor indsatsen var relativt ineffektiv. Således var der mere effektive indsatser at investere i for at mindske fattigdommen. Derfor er det vigtigt at undersøge resultaterne over en længere periode. Fremadrettet bliver det blandt andet undersøgt over tre år, om mikrolån kan have en positiv effekt blandt nogle grupper, som f.eks. krigsveteraner. Good Shepherd Services: Effektstyring i en frivillighedsbaseret organisation Good Shepherd Services (GSS) er en privat organisation, der har haft succes med at forbedre deres performance. De fortalte om, hvordan de har implementeret mål- og effektstyring i deres organisation for at give inspiration til, hvordan mål- og effektstyring kan bruges mere aktivt i arbejdet med aktivt medborgerskab på socialområdet i Randers Kommune. 8

9 Målet med GSS er at sikre børn muligheden for at nå deres højeste potentiale gennem uddannelse og velfærdsinitiativer. Hvert år hjælper de omkring borgere i udsatte områder i Bronx og Brooklyn. Deres tiltag tager udgangspunkt i, at unge har bedre forudsætninger for at udvikle sig i en positiv retning, hvis man samarbejder med deres familie og lokalsamfundet. Derfor laves der flere aktiviteter, der styrker de unges netværk, skaber kontinuitet, og hvor der stilles forventninger til de unge. Endvidere tager initiativerne udgangspunkt i evidens på området, og der tages højde for, at flere af de unge kommer fra udsatte familier med traumatiske erfaringer. Effekterne af tiltagene monitoreres løbende, og der opstilles målbare kriterier at styre efter. GSS arbejder helhedsorienteret med fokus på flere elementer af børnenes udvikling: - De basale behov dækkes: GSS hjælper familier med at få offentlig støtte og finde bolig, så familiens basale behov er sikret, og børnenes forudsætninger for at lære styrkes. - Netværk: De har flere initiativer, der skaber netværk for de unge, så de kan udvikle positive relationer med jævnaldrende og voksne. - Forebygge omsorgssvigt: Ligeledes tilbyder GSS rådgivning til familier, der er i risikozonen for at blive splittet, for at forebygge, at børnene udsættes for omsorgssvigt og tvangsfjernelse. - Udviklingsmuligheder: De laver programmer efter den normale skoledag, med mentorordninger, lederskabsudvikling og uddannelsesmuligheder. - Akademisk forberedelse: Der tilbydes information om forberedelse til college i henhold til ansøgningsprocessen, finansiering og uddannelsens normer. - Jobparathed: Unge fra udsatte områder har mindre gode netværk til hjælp i bestræbelsen på at finde job. Derfor er der programmer med bl.a. betalte praktikpladser til at øge deres jobparathed. Overgangsboliger GSS har bygninger med 40 boliger, hvor unge i en overgangsfase kan få støtte. Her er tale om unge, der er hjemløse eller på vej ud af plejesystemet, hvor mange af dem er traumatiseret og har brug for støtte til at komme på fode igen. Derfor er der personale til stede hele tiden for at hjælpe dem. De unge kan bo der i to år, og ca. 350 unge har været gennem programmet. Ved indflytning får beboerne 100 spørgsmål, og i 9

10 scoringen vil det fremgå, hvordan der skal arbejdes videre med de unge, både under deres ophold og efterfølgende. Når der er en ledig bolig, kontaktes de forskellige herberg, hvorefter de unge inviteres til et interview om deres baggrund, uddannelse og mål. Alle beboerne får en støtteperson, der kan hjælpe dem med bl.a. økonomi, og hvor de skal bo efter programmet, ligesom der kommer en sygeplejerske en gang i ugen. De unge betaler ikke husleje, men de skal betale 30 % af deres indtægt som brugerbetaling for programmet (mindst 200 dollars pr. måned). Efter udflytning holdes der tæt kontakt særligt det første år og de er altid velkomne til at komme forbi igen. Der accepteres ikke aktivt misbrug, seksuel adfærd overfor yngre eller psykotiske lidelser, medmindre de i forhold til sidstnævnte er under behandling. Det er således centralt, at der stilles krav til beboerne, og de fører en nultolerancepolitik. Det er borgmesterens kontor (Center for Innovation), der indsamler data på beboerne, hvorfor de har mulighed for at følge beboerne over en længere periode. Resultatet af initiativet har hidtil været, at det to år efter forløbet er mindre sandsynligt, at de unge er i fængsel eller bor på et herberg. Sociale rehabiliteringsinitiativer På studieturen besøgte udvalget tre organisationer, der arbejder med rehabilitering: Mental Health Association, Bowery Missionen og Community Access. Alle tre tager udgangspunkt i, hvordan man bedst støtter brugere med mangeartede udfordringer under hensyn til deres individuelle behov. Mental Health Association of NYC: Rehabilitering af socialt udsatte borgere Mental Health Association (MHA) er en non-profit organisation, som gennem 50 år har hjulpet personer med mentale udfordringer. Organisationen har 300 ansatte, hvoraf 40 % er tidligere brugere. Programmerne finansieres primært gennem kontrakter med offentlige. I 2014 var deres budget på ca. 25 mio. USD. MHA fokuserer på at støtte borgere med mentale udfordringer gennem fortalervirksomhed og uddannelse, ligesom de har en del telefonlinjer, hvor man kan få rådgivning døgnet rundt. Eksempelvis har LifeNet, der forebygger selvmord fået en national pris. Uddannelse MHA uddanner borgere med mentale problemer til at lære at håndtere deres udfordringer gennem forskellige strategier. Et af deres programmer er Harlem Bay Network PROS, der hjælper borgere med alvorlige mentale problemer til at tage kontrol over deres eget liv f.eks. ved at kombinere rehabilitering med et skræddersyet program med personlige målsætninger for den enkelte borger. Her beskrives nogle af deres uddannelsestemaer: - Målsætning: Borgerne lærer strategier til at håndtere deres udfordringer og sætte mål for, hvad de gerne vil opnå. - Bevægelse: Her bruges motion til at håndtere psykiske vanskeligheder, og de får mulighed for at lære, hvordan bevægelse påvirker deres humør, mens der ligges individuelle planer for, hvordan de kan inkorporere bevægelse i deres hverdag. - Rehabilitering efter psykisk sygdom: Borgerne lærer redskaber til at håndtere deres specifikke sygdom gennem bl.a. billeder og litteratur. - Beskæftigelsesmål: Borgerne lærer, hvordan man går til jobinterview, leder efter stillinger og håndterer sine mentale udfordringer på en ny arbejdsplads. 10

11 Ungecenter, fortalervirksomhed og internetbaseret behandling MHA har også et center for unge med mentale udfordringer, hvor de kan få både økonomisk og mental støtte. Her er der skabt et rum, hvor de kan dele deres oplevelser uden frygt for at blive mødt med fordomme, ligesom de får mulighed for at udvikle de evner, de har brug for, for at få en god overgang til voksenlivet og blive klar til uddannelse og arbejde. Endvidere laver de fortalervirksomhed, hvor de taler de psykisk syges sag. De arbejder her strategisk for at afdække udviklingen på området og identificere hvilke indsatser der virker. Derudover har de flere internetbaserede initiativer til behandling af psykisk sygdom, hvor de bl.a. har udviklet ihelp, der tilbyder internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til psykisk syge. De driver også et specialskoletilbud, som støtter psykisk syge unge i at få en eksamen. Samarbejde og målsætning Generelt samarbejder MHA med de eksisterende aktører på markedet og formen afhænger i høj grad af, hvad der bliver efterspurgt. Eksempelvis hjælper MHA med uddannelse af udbyderen af en ydelse til psykisk syge, så udbyderen bliver bedre til at støtte den psykisk syge. Derudover laver de case management, så systemerne fungerer bedre sammen. Der er et stigende fokus på mål og målopfyldelse i projekterne. I kontraktsamarbejdet er der et stort fokus på at arbejde målorienteret med uddannelse og arbejde. Derfor er der fokus på, at borgernes mål forenes med projekternes mål, så forløbene forbliver meningsfulde, hvorfor der er en løbende dialog om målene. Bowery Missionen: Genhusning af hjemløse Udover MHA besøgte udvalget ligeledes Bowery Missionen, der siden 1879 har støttet hjemløse i NYC med mad, husly og lægebehandling. Organisationen er protestantisk og er det mest kendte sted for hjemløse i NYC. Newyorkerne tager i høj grad ejerskab til organisationen, hvor bl.a. 500 frivillige deltog i forbindelse med et Thanksgiving-arrangement for hjemløse. Der er i alt 24 ansatte fordelt på to krisecentre, hvoraf en tredjedel er tidligere brugere. Bowery Missionen er primært finansieret af private donationer. 70 % af brugerne er mænd, imens der er en tendens til, at kvinderne, der kommer, har været udsat for vold, hvorfor deres situation ofte er mere kompliceret end de øvrige brugeres. Målgruppen har generelt store problemer med hjemløshed, misbrug, vold og sult, ligesom en tredjedel er psykisk syge, hvoraf mange 11

12 aldrig har modtaget behandling. Derfor vil Bowery Missionen indgyde brugerne håb gennem deres initiativer. Der laves en helhedsorienteret indsats overfor den enkelte, da deres problemer er komplekse. Bowery Missionen forsøger at undgå tilbagefald, ved at være meget resultatorienteret og løbende vurdere initiativerne kritisk. Da der kun er få pladser, gøres det klart over for brugerne, at de skal være meget engageret i deres rehabilitering for at indgå i programmerne. Målet med deres programmer er, at brugernes liv bliver grundlæggende transformeret, så de kommer ud af hjemløshed, misbrug mv. De har flere strategier for at nå målene: 1) Medfølende pleje: Der trækkes lod om at bo i 21 dage på centret med brusebad, tøj og mad. 2) Rehabiliteringsprogram for hjemløse: Brugerne får her bl.a. støtte til afvænning fra misbrug og jobtræning, hvilket 150 brugere gennemførte i ) Børn fra splittede familier: Børnene kan komme på sommerlejr, hvor børn deltager hvert år. Generelt er selve Bowery Missionen, som bosted/herberg for hjemløse, noget vi i Randers Kommune bevæger os væk fra med den nye hjemløsestrategi, som i langt højere grad fokuserer på genhusning i egen bolig (housing-first) og er rettet mod at de hjemløse skal kunne indgå i samfundet på lige vilkår igen. Community Access: Recovery Det sidste besøg ved rehabiliteringsorganisationerne var ved Community Access, hvor udvalget besøgte to af deres recovery-programmer. Organisationen blev etableret i 1974 og har sidenhen arbejdet med at hjælpe veteraner, AIDS-ramte og psykisk syge. Det gør de gennem billige boliger, træning, fortalervirksomhed og helbredende tiltag. Alle tiltagene bygger på grundtanken om, at borgerne selv ved bedst, hvad de har brug for, hvorfor de inddrages meget i arbejdet. Man kan kun forstå systemet fuldstændigt, hvis man selv har været gennem et sygdomsforløb, og derfor kan man være med til at udbedre nogle af de skader, som systemet kan påføre en patient. Community Access har NYC s første bruger til bruger-center, hvor tidligere psykiatribrugere hjælper andre til rehabilitering. I dag har Community Access mere end enheder af udslusningsboliger, 26 programmer i NYC og 350 ansatte hvoraf nogle er tidligere psykiatribrugere. Målet er fremadrettet at etablere yderligere boliger og træne flere psykiatribrugere til at støtte andre brugere. Undervisning og praktik De har flere programmer til at hjælpe psykiatribrugerne på fode igen. Et af dem er, hvor brugeren får seks måneders undervisning og seks måneders praktik, hvor de arbejder 25 timer om ugen, og arbejdsgiveren betaler 45 dollars per uge i et år. Brugeren får en mentor, og det eneste krav er, at brugeren har færdiggjort highschool. Der er omkring 80 ansøgere til 40 pladser. Der er omkring 1000, der allerede har gennemført uddannelsen, og det vurderes, at der er et stort behov for initiativet. Der er dog flere barrierer for brugerne ved forløbet, som f.eks. at kunne anvende internettet, ligesom flere kan have svært ved at gå gennem lange forløb i tæt relation med andre. 12

13 Crisis Respite Center Centret er et alternativ til hospitalsindlæggelse, hvis man oplever svære psykiske problemer. Her kan man få overnatning, mad og støtte fremfor indlæggelse. Der følges op på de personer, der har boet i centret, og planen er at systematisere opfølgningen yderligere for at sikre, at brugerne har det godt, efter de forlader centret. Der er endvidere en hotline, der betjenes af tidligere brugere, som bruges af personer i krise og ensomme mennesker. East Village Access (EVA) Her arbejdes der med rehabilitering, hvor brugerne udvikler deres evner til at håndtere deres psykiske udfordringer, mens de når deres mål. EVA fungerer som en overgang i borgerens liv, som skal være så kort som mulig. Det er den enkelte borgers drømme, der afgør indsatsen. Der kan være tale om drømmen om at få en uddannelse, men det kan også være at få en kæreste. Hver dag kommer der ca brugere enten for at deltage i grupper eller for at modtage behandling. De har åbent fem dage i ugen hele året, hvor der bl.a. gennemføres gruppesamtaler, og der arbejdes med afstigmatisering. Eksempelvis er en øvelse, at alle i gruppen skriver en aktuel udfordring på et papir og lægger den i hatten, hvorefter de andre kommer med råd til, hvordan udfordringen bedst håndteres. Opsummering af inspiration til det videre arbejde i SU Udvalget har på studieturen gennemgående evalueret og opsamlet inspiration til det videre arbejde i SU. Under den løbende evaluering har der overordnet set været tre temaer, der er fundet inspiration til: frivillighed og anerkendelse, målstyring og prioritering af indsatser samt rehabilitering. Disse tre temaer præsenteres i det følgende med input fra den løbende evaluering. Frivillighed og aktivt medborgerskab Generelt var der i evalueringen et fokus på, hvordan frivillige anerkendes og engageres i deres omverden. Endvidere er der brug for, at der fra politisk side tages stilling til, hvordan en kommune samarbejder med frivillige, samt hvordan der skabes en bæredygtig struktur for engageringen af frivillige i Randers Kommune. Der var følgende input om frivillighed og aktivt medborgerskab: 13

14 - Der er et væsentligt uudnyttet potentiale i forhold til frivillighed og aktivt medborgerskab i Randers Kommune, som kan aktiveres. Der er brug for en diskussion i socialudvalget af behovet for opbygningen af et nyt skelet for aktivt medborgerskab i Randers Kommune. - Anerkendelse af de frivillige er central, og det skal derfor være tydeligt for de frivillige, at de gør en forskel. Uddannelse af frivillige og fokus på anerkendelse af deres indsats er central for at skabe bæredygtige projekter. Opkald til de frivillige ved jubilæum, et særskilt fokus på det under oplæring af teamledere samt særlige aktiviteter for de frivillige kan bruges til at understøtte dette. - Der er brug for et særskilt fokus på at engagere unge til at blive frivillige. Her er det en mulighed at integrere det allerede i folkeskolen. - Der er behov for en politisk diskussion af, om en kommune selv skal organisere frivillige eller blot skal samarbejde med foreninger, der organiserer frivillige. - En mulighed kunne være at udvikle internetunderstøtning af projekter og rekruttering af frivillige. - Det er væsentligt, at der er meget klare rammer for de frivilliges opgaver og ansvar. Det skal være nemt at være frivillig og hjælpe med at give andre nogle gode oplevelser. - Det er vigtigt, at der i etableringen af projekterne er et fokus på, at alle parterne skal have noget ud af partnerskabet både virksomhederne, det offentlige, frivilligorganisationen og de frivillige. Effektstyring og prioritering af indsatser Det var dog ikke kun engagering af frivillige, som udvalget drog inspiration af. Udvalget blev ligeledes inspireret til et større fokus på at opstille tydelige succeskriterier for indsatserne, ligesom der var fokus på at forpligte brugerne til selv at bidrage mere i de aktuelle tilbud. Endvidere havde RHF en inspirerende udvælgelsesproces, selvom der ville være flere hensyn at inddrage ved implementeringen af samme prioriteringsstrategi på Randers Kommunes socialområde. Der var følgende input om effektstyring og prioritering af indsatser: - Det er værd at have fokus på samfundsøkonomiske effekter i arbejdet med udsatte familier. Udfordringen består dog i at se det store billede, når man mødes af konkrete familier med store og aktuelle udfordringer. - RHF s effektbaserede metode til prioritering af projekter er interessant til fremadrettet brug i kraft af deres effektfokus, da det sikrer en mere kritisk og velbegrundet udvælgelse af projekter. Det vil dog kræve en stor ændring af tankegangen bag udvælgelsen af projekter, ligesom der ikke indgår samme politiske aspekt, som en kommune skal tage højde for. Der arbejdes med en mere simpel metode for dette i Randers Kommune. - Det er væsentligt også at tænke de afledte negative effekter ind, når man vurderer den samlede effekt af et nyt initiativ. - Socialområdet skal være præcis på hvilke succeskriterier, der er for et projekt, inden det igangsættes og hvordan der måles på det undervejs. - Effektmål kan også bruges aktivt i det frivillige arbejde ligesom i New York Cares. Det er endvidere centralt, at der ligeledes er et fokus på at skabe samvær og at gøre borgerne aktive, så der ikke kun er fokus på de effekter der er nemmest at måle, f.eks. økonomisk effektivitet. 14

15 Social rehabilitering Det sidste tema i evalueringen var inspiration til en styrket rehabiliteringsindsats. Her var der fokus på vigtigheden af et bredt program til at håndtere de udsatte brugeres komplekse problemstillinger, hvilket kan tænkes ind i etableringen af Psykiatriens Hus. Der var følgende input om social rehabilitering: - Det er vigtigt med et bredt program, der kan håndtere flere sider af de komplekse problemstillinger udsatte borgere står overfor. Det er værd at tænke ind i etableringen af Psykiatriens Hus. - Der kan laves temaer i Psykiatriens Hus på individuelt niveau, ligesom MHA laver uddannelsesprogrammer, hvor de unge uddannes i at håndtere deres udfordringer. - Der ligger et stort potentiale i at inkludere tidligere psykiatribrugere i opgaveløsningen. De har nogle unikke muligheder for at hjælpe de nuværende psykiatribrugere. Involveringen af brugerne i indsatserne skal tænkes ind i etableringen af Psykiatriens Hus. - Der er potentiale i at sætte ind med en mere forebyggende indsats, end den konkrete indsats, der ydes efter skaden er sket. - Ved MHA er der et fokus på individuelt tilrettelagte programmer, mens indsatserne i Danmark i høj grad er bundet op på rettigheder. Derfor er det vigtigt at kigge på de områder, hvor der kan ydes en mere individfokuseret indsats, inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. - GSS fungerer ligesom Randers Kommunes housing first-princip, hvor der dog ikke er tale om en permanent bolig. Der kunne være potentiale i at oprette overgangsboliger, hvor de har mulighed for at få støtte til at lave mad selv mv. Det kan undersøges om der er ledig boligkapacitet i kommunen, som kan konverteres til overgangsboliger med støtte. - Arbejdet hos Mental Health Association og Community Access, giver inspiration til at blive bedre til at fokusere på den enkelte borgers behov, ønsker og drømme, før vi tænker på hvilken målgruppe de tilhører, eller hvilken lovgivning der er på området. Der er gang i dette arbejde på børneområdet i Randers Kommune, men det kan med fordel spredes mere ud til andre områder. - Der er potentiale i at arbejde videre med initiativer som Crisis Respite Center, der fungerer som mellemstation, både før og efter indlæggelser, så man undgår meget indgribende indlæggelser og genindlæggelser. - Der kan være potentiale i at forpligte borgerne mere, når de indskrives i offentlige tilbud i tråd med GSS. Det er vigtigt, at borgerne føler sig forpligtet på at ændre deres liv. Konkrete idéer til handling - Der kan igangsættes aktiviteter for frivillige, så de oplever en anerkendelse af deres indsats, ligesom de kan modtage opkald ved særlige lejligheder. Anerkendelsen kan f.eks. kommunikeres ud til de frivillige gennem nyhedsbreve, eller en nytårskur særligt for frivillige. - Det kan forsøges integreret i folkeskolen, at børn og unge engagerer sig frivilligt. - Der kan oprettes procedurer på socialområdet, der sikrer et større fokus på effektstyring af projekter, klare succeskriterier for projekterne inden de iværksættes og mere forpligtende krav til brugerne. Succeskriterierne indgår således i evalueringen af projekterne og vurderingen af om de skal videreføres. - I etableringen af Psykiatriens Hus tænkes det ind, hvordan det sikres, at der er et bredt program, der kan håndtere de udsatte brugeres mangeartede udfordringer. Dette kan laves i temaer med 15

16 individuelt tilrettelagte planer for den enkelte borger, ligesom uddannelsesprogrammerne hos Mental Health Association of New York City. - Der kan oprettes overgangsboliger for en toårig periode, hvor unge får mulighed for at få støtte i stil med tiltagene hos Good Shepherd Services. 16

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Forslag til studietur for socialudvalget efterår 2015

Forslag til studietur for socialudvalget efterår 2015 Vedrørende: Forslag til studietur 2015 Sagsnavn: Socialudvalget - studietur 2015 Sagsnummer: 00.05.11-G01-2-15 Skrevet af: Anne Stine Jørck Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: 18-02-2015

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn,

Læs mere

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK FORORD Vi har nu sat det sidste pennestrøg på beskæftigelsespolitikken for Odense Kommune. Politikken skal sætte én tydelig

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser Hvad er et klubhus? Et klubhus er først og fremmest et fællesskab af mennesker. Meget mere end blot et dagtilbud, eller en social service. Et klubhus er vigtigst af alt et fællesskab af mennesker, som

Læs mere