KØ O H AV N S P KØBENHAVNS POLITI VIRKSOMHEDSBERETNING. Foto: Polfoto, Lars Krabbe KØBENHAVNS

Transkript

1 B TI LI KØ EN O H AV N S P KØBENHAVNS POLITI VIRKSOMHEDSBERETNING 2015 Foto: Polfoto, Lars Krabbe KØBENHAVNS

2 FORORD 1. Forord Politidirektør Thorkild Fogde holder tale ved indvielsen af den nye politiekspedition Københavns Hovedbanegård Et år i terrorskyggens tegn 2015 blev et dramatisk og udfordrende år for Københavns Politi. Året var kun få dage gammelt, da satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris blev angrebet af to gerningsmænd. Godt en måned senere blev København også ramt, idet en bevæbnet gerningsmand uden varsel slog til den sidste lørdag i vinterferien. En stor politioperation gik straks i gang, og efter 13 timer var gerningsmanden lokaliseret, stoppet og dræbt af politiet. Inden da havde han desværre nået at angribe to mål, dræbe to civile og såre seks politifolk. Resten er historie, og i disse måneder gennemføres en omfattende straffesag i Københavns Byret, hvor fire unge mænd er tiltalt for at have bistået gerningsmanden, der kom fra det kriminelle bandemiljø på Ydre Nørrebro. Begivenhederne i februar kom til at sætte sit afgørende præg på hele året i Københavns Politi. Både bagudrettet med evalueringer og bedømmelser og fremadrettet med nye initiativer, nyt politiforlig, nye trusselsvurderinger og enorme mængder af arbejde. Sidst på året blev Paris igen ramt. Denne gang endnu mere voldsomt og blodigt. Et koordineret angreb mod bløde civile mål, som i marts 2016 blev fulgt op af endnu et koordineret angreb i Bruxelles. Terrortruslen er stadig særdeles nærværende i alle europæiske hovedstæder også i København. En stor og vigtig opgave er dermed lagt oven i de mange andre opgaver, som Københavns Politi sammen med vores mange samarbejdspartnere hver eneste dag løser for at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed for byens borgere. Der er krig og uro i verden, og store flygtningestrømme krydser kontinenter og landegrænser i jagt på sikkerhed og et bedre liv. Samtidig går livet i København videre, og der er stadig hver eneste dag udrykningsopgaver, lokalpolitiarbejde, efterforskninger og straffesager, der skal gennemføres. Det skal ske struktureret og koordineret, så de vigtigste opgaver løses først, og så ressourcerne hver eneste dag anvendes så effektivt som muligt inden for rammerne af de overordnede mål og prioriteringer, der gælder for Københavns Politi. Alt dette og mere til kan man læse om i denne årsberetning. Politidirektør Thorkild Fogde 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 2. Indholdsfortegnelse 1 Forord et år i terrorskyggens tegn 2 2 Indholdsfortegnelse 3 3 Sammenfatning 5 4 Politikredsen 6 5 Terrorangrebet 8 6 Organisation og strategi 12 7 Kriminalitetsudvikling og tryghed 15 8 Rocker-/bandekriminalitet Projekt Pin-Point Pusherstreet/Christiania Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel uden for Christiania 20 9 Særligt udsatte boligområder (SUB) Indbrud og tyveri Færdsel Indsatsen vedrørende økonomisk kriminalitet Et trygt og sikkert natteliv Indsatsen mod prostitution og handel med mennesker Udlændingekontrolindsatsen, herunder styrkelse af grænsekontrolindsatsen Indsatsen mod ekstremisme Anklagemyndigheden Effektivitet i straffesagsbehandlingen Administrationen Store sager i Københavns Politi efterforskning og anklagemyndighed Fields-sagen New York-sagerne Hashsager fra Christiania (Nordlys og Swipe) Krokodillesagen Ulovligt fyrværkeri Havnesagen forsøg på voldtægt og manddrab Forsætlig brandstiftelse i Holmbladsgade-kvarteret Serievoldtægt på Østerbro Smykketyven Det tre-dobbelte drab på Frederiksberg 47 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 21 Store sager i Københavns Politi beredskab og specialopgaver Dronningens 75-års fødselsdag Officielle besøg For Frihed Flygtninge- og migrantsituationen Beredskabsøvelser Samarbejde med Aktionsstyrken Tibet-sagen Det forebyggende arbejde Ungdomskriminaliteten SSP-samarbejde PSP-samarbejde Skolens politibetjent Hjemmebesøg og bekymringssamtaler Social Søg Informationsvirksomhed Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet Kredsråd 55 4

5 SAMMENFATNING 3. Sammenfatning Sikkerhedsopgaven voksede, mens kriminaliteten med enkelte undertagelser var faldende Terrorhændelsen i februar var som beskrevet nedenfor på side 8 den enkeltstående begivenhed på politiets område, der havde størst indvirkning på både københavnerne og på Københavns Politi i Der var tale om en meget alvorlig forbrydelse, der kostede to mennesker livet, og som samtidig var den første fuldbyrdede terrorhandling i København i mange år. Terrorhændelserne understregede endvidere, at vejen fra almindelig (bande)kriminel til radikaliseret ung mand og fra tanke til handling kan være umådelig kort, hvilket der også i stigende grad har været tegn på i politiets arbejde på antiradikaliseringsområdet. Københavns politikreds har ligesom landet som helhed været begunstiget af en generelt faldende kriminalitetsudvikling i 2015, hvor antallet af anmeldelser på en lang række områder har været nedadgående. Dette gælder f.eks. i forhold til indbrud i privat beboelse, som har været nationalt prioriteret gennem flere år, hvor antallet er faldet med ca. 500 anmeldelser fra i 2014 til i I 2011 var tallet over Den samme positive udvikling gør sige gældende, hvis man alene kigger på indbrudstyve under 18 år, og antallet af unge gaderøvere er mere end halveret på 2 år. Derimod er antallet af anmeldelser af forhold vedrørende økonomisk kriminalitet steget markant fra 2014 til Selv om det er vurderingen, at en del af stigningen kan tilskrives journaltekniske forhold, hvor en flerhed af ensartede forhold som udgangspunkt oprettes enkeltvist, så er der ingen tvivl om, at kriminaliteten er stigende på det økonomiske område. Det hænger bl.a. sammen med den stigende anvendelse af internet og mobile betalingsløsninger til gennemførelse af økonomiske transaktioner/handler. Rigspolitiet gennemførte i december 2015 endnu engang en tryghedsmåling, der søger at kvantificere graden af tryghed hos borgere i landets politikredse og de særligt udsatte boligområder (SUB). Undersøgelsen viste for Københavns vedkommende, at mens tilliden til politiet og den grundlæggende tryghed i politikredsen generelt var stigende, så var tilliden til politiet og den oplevede tryghed med en enkelt markant undtagelse faldende i de særligt udsatte boligområder. Undtagelsen var Indre Nørrebro, hvor både tillid og tryghed var stigende, og området var den SUB, som havde den højeste tryghedsmåling i hele landet. Københavns Politi har også i 2015 gennemført en ny og inddragende strategiproces, som har ført til udarbejdelsen af politikredsens strategi for Baggrunden for den nye tilgang har været et ønske om at styrke sammenhængen mellem politikredsens overordnede, fælles prioriteringer og de lokale prioriteringer/daglige driftsopgaver alt med det sigte at få mere dybde og konsekvens i den ledelsesmæssige gennemførelse af politikredsens operative og økonomiske prioriteringer. 5

6 POLITIKREDSEN 4. Politikredsen Københavns politikreds er Danmarks befolkningstungeste med en hel række særlige politimæssige udfordringer Fakta om Københavns Politi Antal kommuner Antal borgere ca Geografisk udstrækning 4 København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør ca. 180 km² Antal medarbejdere ca Antal politiuddannede ca Særlige politimæssige udfordringer Statslige institutioner Kongehuset, Folketinget, ministerier, landsog Højesteret samt andre statslige institutioner Trafikknudepunkter Lufthavnen, Hovedbanegården og andre store togstationer, Øresundsforbindelsen og Metroen Kulturelle institutioner teatre og koncerthuse, Tivoli, Zoologisk Have, museer og seværdigheder i øvrigt Begivenheder Demonstrationer, større og mindre offentlige begivenheder og arrangementer Tiltrækningskraft mange tilrejsende/besøgende, som f.eks. turister, pendlere, omrejsende kriminelle Særligt udsatte boligområder fem SUB-områder og Christiania Tunge kriminelle bander og økonomisk kriminalitet (værneting) Byliv livligt restaurations- og natteliv, stormagasiner og indkøbscentre 6

7 POLITIKREDSEN Hold dig orienteret om og kom i kontakt med Københavns Politi Følg os på Twitter Følg os på MyNewsdesk Følg os på Youtube Følg os på nettet Hent politiets 112-app Ring til Københavns Politi Ret henvendelse til Københavns hold dig orienteret om seneste nyt få pressemeddelelser på mailen her kan du finde vores videoer få overblik over politikredsen og indgiv din anmeldelse elektronisk Ring direkte til 112 og send samtidig dine GPS-koordinater Ring til servicetelefonen 114 indgiv anmeldelse og stil spørgsmål Mød op på publikumsekspeditionen på Hovedbanegården: Hovedbanegården (ved Rewentlovsgade) mandag-fredag: weekend og helligdage:

8 TERRORANGREBET 5. Terrorangrebet Angrebene på Krudttønden og Synagogen den februar 2015 og konsekvenserne heraf var uden sammenligning den mest markante begivenhed i Københavns politikreds i 2015 Politiets teknikere undersøger glasfacaden ved Krudttønden Terrorhændelserne den sidste weekend i vinterferien var uden sammenligning den mest markante, enkeltstående begivenhed i Københavns politikreds i Dels var der tale om en meget alvorlig forbrydelse, som ud over at skabe den frygt og usikkerhed, som er selve terrorens formål kostede to mennesker livet, ligesom gerningsmanden selv omkom, dels havde begivenheden stor betydning for udførelsen af opgaverne i Københavns Politi og i Dansk Politi som helhed. Begivenhederne den pågældende weekend var følgende: Lørdag den 14. februar 2015 kl angreb en gerningsmand kulturhuset Krudttønden på Øster- Foto: Polfoto, Jens Desling bro, hvor der blev afholdt et arrangement med deltagelse af den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks. Der var ingen forudgående konkrete trusler mod arrangementet, men en generel trussel mod Lars Vilks, hvilket også var årsagen til, at han havde personbeskyttelse fra de danske og svenske sikkerhedstjenester, ligesom også Københavns Politi var tilstede med to politibetjente fra beredskabet. Gerningsmanden forsøgte først forgæves at komme ind via en bagdør, hvorefter han gik om til facaden, hvor han affyrede en række skud gennem glaspartiet og ind mod personerne i forhallen. Efterfølgende kom både danske og svenske livvagter, der var på stedet, i skudduel med gernings- 8

9 TERRORANGREBET manden, og én betjent fra Københavns Politi samt én livvagt fra PET blev ramt af skud, ligesom to betjente fik skader som følge af glasskår. Gerningsmanden skød og dræbte den 55-årige Finn Nørgaard, der deltog i arrangementet. Finn Nørgaard stod på fortorvet uden for Krudttønden, hvor han blev skudt. Københavns Politi disponerede omgående en indsatsleder og alt disponibelt personale til stedet, ligesom yderligere personale blev tilkaldt fra egen og nabokredse. Samtidig blev både KSN og lokal beredskabsstab hurtigt oprettet på politigården. Sideløbende hermed indledtes en større efterforskningsmæssig indsats, som skulle afdække om én eller flere gerningsmænd var på spil og føre til pågribelse af den eller de pågældende. Gerningsmanden flygtede fra stedet til fods, men kort tid efter truede han sig til en bil fra en kvinde på Borgmester Jensens Allé og fortsatte flugten i bil. Flugtbilen blev senere fundet efterladt på Borgervænget, hvor gerningsmanden havde forladt den. Efterforskningen viste, at gerningsmanden efterfølgende havde bestilt en taxa, og derefter blev kørt til Mjølnerparken på Nørrebro. Efter angrebet mod Krudttønden anbefalede PET, at der blev etableret fast bevogtning ved Synagogen i Krystalgade, hvor der samme aften skulle afholdes et Bat Mitzvah-arrangement i menighedshuset ved synagogen, og senere på aftenen blev en række tilsyn etableret eller hævet ved forskellige objekter rundt om i politikredsen. Som led i sikringen af borgernes tryghed blev der endvidere etableret særlige tryghedspatruljer, hvis primære opgave var at udføre såvel gående som kørende patruljeringer i områder, hvor der var mange mennesker forsamlet, som f.eks. trafikknudepunkter og lignende. Politiets indsats blev således hurtigt koncentreret om tre områder: Efterforskning, der skulle føre til pågribelse af gerningsmanden, en præventiv indsats, der skulle forhindre yderligere angreb og en tryghedsskabende indsats, der gennem en synlig politimæssig tilstedeværelse i bybilledet skulle skabe tryghed hos københavnerne. Natten til søndag ca. kl blev synagogen i Krystalgade, hvor ca. 80 mennesker var samlet i menighedshuset i synagogen, angrebet. Gerningsmanden gik hen til vagten Dan Uzan, der udførte adgangskontrol foran synagogen, hvor Nogle af de overvågningsbilleder, som politiet sikrede sig af gerningsmanden 9

10 TERRORANGREBET han på klods hold skød ham direkte i hovedet. Herefter afgav gerningsmanden flere skud mod to uniformerede politibetjente, der bevogtede synagogen. Begge betjente blev ramt af skud, hvorefter gerningsmanden flygtede til fods. Politiet var på daværende tidspunkt ikke klar over, om der var tale om én eller flere angribere. Senere på natten kl , hvor efterforskningen havde ledt politiet til Mjølnerparken, blev en person med et signalement svarende til gerningsmanden fra Krudttønden, observeret. Den mulige gerningsmand forlod stedet til fods, men blev holdt under observation indtil politiets aktionsstyrke kom frem til stedet med henblik på anholdelse. Ved Svanevej blev han råbt an, hvilket medførte, at han vendte sig om og skød mod politiet. Politiet besvarede ilden, og gerningsmand blev ramt og dræbt. Den pågældende blev bl.a. fundet i besiddelse af to pistoler, en kniv, et brækjern med et hammerhoved og to mobiltelefoner. Pistolerne viste sig senere, at være identiske med de to pistoler, der blev anvendt i Krystalgade. Gerningsmanden blev efterfølgende identificeret som værende den 22-årige danske statsborger Omar Abdel Hamid El-Hussein. Den efterfølgende efterforskning viste hurtigt, at El-Hussein ligeledes kunne forbindes med angrebet mod Krudttønden, og politiet fandt ved en efterfølgende ransagning i Mjølnerparken den M/95 automatriffel, der blev anvendt ved Krudttønden. Den videre efterforskning førte i perioden fra den 15. februar til den 20. marts 2015 til yderligere anholdelser, idet fem danske statsborgere i alderen år blev anholdt, sigtet, og varetægtsfængslet for medvirken til drab og drabsforsøg. Der har været tale om en omfattende efterforskning, hvor der blandt andet er foretaget ca afhøringer samt gennemset ca. 43 terabyte videoovervågning for at få klarlagt El-Husseins og de varetægtsfængsledes færden før, under og efter angrebene. Ligeledes er der foretaget en lang række ransagninger og tekniske undersøgelser, og et tæt samarbejde med både Rigspolitiet og øvrige Københavns Politi modtog billedet med de mange kys med teksten: Fra borgerne i nordvest tak for støtten«10

11 TERRORANGREBET kredse har haft afgørende betydning for efterforskningen. Efterforskningen blev gennemført i et tæt samarbejde mellem politi og anklagemyndighed, og der blev den 3. februar 2016 rejst tiltale mod fire af de fem sigtede personer for medvirken til terrorangrebet i Krystalgade. Retssagen mod de pågældende startede ved Københavns Byret den 10. marts Sigtelsen mod den sidste af de fem personer er frafaldet og den pågældende løsladt. Politiets indsats i forbindelse med terrorangrebet er evalueret i en samlet evalueringsrapport af 4. maj 2015, der har givet anledning til iværksættelse af en række tiltag, der kan styrke politiets håndtering af lignende terrorangreb i fremtiden. Evalueringsrapporten identificerede en række forskellige læringspunkter og tiltag fordelt på 10 forskellige emneområder, som politiet allerede har udmøntet eller som man er i gang med at behandle nærmere med henblik på, at de kan medvirke til at styrke politiets kapaciteter til imødegåelse af lignende hændelser i fremtiden. De løbende anbefalinger som Københavns Politi modtager fra PET omkring trussels- og sikkerhedsniveauet ved særlige objekter, som f.eks. ambassader og andre offentlige institutioner, er også forud for terrorangrebet løbende blevet udmøntet i forskellige sikkerhedsmæssige tiltag, der typisk har bestået i bygnings- og indretningsmæssig sikring, adgangsmæssige foranstaltninger og forskellige former for politimæssigt tilsyn. Terrorangrebet i februar 2015 betød at en række objekter, herunder navnlig objekter, der kunne forbindes til jødiske interesser, fik fast politimæssig bevogtning. Episoderne ved Krudttønden og Synagogen i Krystalgade har således medført vedvarende tilsynsog bevogtningsopgaver i Københavns politikreds, og Dansk Politi har i den anledning anvendt mange personalemæssige ressourcer. Rigspolitiet har, i det omfang det var muligt, opgjort ressourceforbruget til knap timer (ekskl. transport) fra februar til december måned Hertil kommer, at trusselssituationen som det også fremgår ovenfor også har haft markant indvirkning på politiets håndtering af planlagte arrangementer og begivenheder, hvor både ressourceanvendelsen på arrangementer, som både før og efter terrorangrebet har krævet politimæssig planlægning og tilstedeværelse, er steget, ligesom arrangementer, som ikke tidligere krævede en særlig politimæssig opmærksomhed, nu gør det. Dette er samlet set en særdeles ressourcekrævende opgave, som Københavns Politi ikke alene kunne løfte, og politikredsen modtog derfor i 2015 en ganske omfattende assistance til løsning af navnlig bevogtningsopgaven fra andre politikredse i Danmark, mens den øgede arrangementssikkerhed primært er løst af politikredsen selv. Terrorangrebet har også haft stor betydning for udformningen af den politiske flerårsaftale om økonomien for Politi og Anklagemyndighed, som blev indgået i november 2015 se nærmere herom på de næste sider. Rigspolitiet besluttede i februar 2016, at Københavns Politi med virkning fra 1. april 2016 skulle løse en større del af bevogtningsopgaven selv, således at politiressourcer kunne frigøres til en anden stor opgave for dansk politi håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen, der er omtalt på side 49. Blomster ved Synagogen i Krystalgade 11

12 OPERATION OG STRATEGI 6. Organisation og strategi Københavns Politi har arbejdet intensivt med strategi- og organisationsudvikling i de senere år For Københavns Politi bliver bl.a. etableringen af et ny situations- og operationscenter en af de største opgaver i den kommende periode Københavns Politi indledte i 2013 et større 3-årigt udviklingsprogram Det nye Københavns Politi. Tiltagene omfattede blandt andet en større økonomisk bevillingstilpasning, en lederreform, ændrede krav til opgaveløsningen som følge af nye kriminalitetsformer og ændrede forventninger fra borgerne til Københavns Politi. Planen skulle modernisere Københavns Politi og samtidig sikre en fornuftig opgaveløsning på trods af et relativt markant bevillingsfald. Som følge heraf gennemgik Københavns Politi i 2014 en større reorganisering, der bl.a. etablerede en ny og mere enstrenget struktur og optimerede bygningsmassen, hvor en række mindre lejemål blev opsagt. Der blev i den forbindelse bl.a. etableret et samlet Efterforsknings- og anklagerhus i Sydhavnen, og senest blev al borgerekspedition, som tidligere lå på stationerne, samlet i en ny og moderne publikumsekspedition på Hovedbanegården, der åbnede i november I 2015 har udviklingsarbejdet hovedsageligt være koncentreret om arbejdsgangene i mange af de nye afdelinger, der er etableret som følge af reorganiseringen. Der er bl.a. arbejdet med driftsstyring, snitflader, ressourceanvendelse, kompetenceudvikling og vidensdeling. Herudover er der arbejdet målrettet med strategisk kompetenceudvikling både for ledere og medarbejdere, effektiv virksomhedsstyring, ligesom helt nye samarbejdsmetoder er bragt i spil, som f.eks. co-creation. Endeligt er en række mindre tiltag såsom en kredsdækkende vidensbank, et samlet materielstyringssystem og et samlet kompetenceoverblik blevet implementeret i udviklingsplanens levetid. Mange af tiltagene er naturligvis ikke endeligt afsluttede og skal løbende justeres og tilpasses nye krav, som strækker sig ind i den nye 4-årige periode, der er rammesat i den politiske flerårsaftale 12

13 OPERATION OG STRATEGI om politiets og anklagemyndighedens økonomi Et styrket politi. Et tryggere Danmark, som justitsministeren indgik i november Flerårsaftalen rummer en markant styrkelse af terrorindsatsen både i det åbne politi og i PET ligesom indsatsen i grænseområderne mod illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet forstærkes. Der blev endvidere afsat midler til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet og indsatsen i de særligt udsatte boligområder, ligesom indsatserne mod indbrudsog bandekriminalitet videreføres. Aftalen tilfører Dansk Politi nye midler i størrelsesordenen 480 mio. kr. årligt, men indeholder samtidig en forventning om, at politiet ved effektiviseringer mv., frigør omkring 700 politiansatte til nye, højt prioriterede opgaver frem mod For Københavns Politi bliver særligt etableringen af et nyt situations- og operationscenter, sammenlægningen af efterforskningsfællesskaberne Task Force Øst (TFØ) og Task Force Indbrud (TFI) samt udrulningen af et nyt sikrings- og bevogtningskoncept, de største udviklingsopgaver i den kommende periode. Disse opgaver vil sammen med fornyet fokus på forretningsdrevet HR, innovation, optimering af bygningsmassen, samt en styrkelse af rammerne for udøvelse af et professionelt beredskab, være i centrum for det fremadrettede udviklingsarbejde i kredsen. Borgerekspedition fra Københavns Politis Servicecenter (tlf. 114) København Politi har i efteråret 2015 arbejdet med et nyt prioriterings- og opfølgningskoncept for 2016, der skal styrke sammenhængen mellem politikredsens overordnede, fælles prioriteringer og de lokale prioriteringer/daglige driftsopgaver. Strategiprocessen, som har været inddragende, hvor alle søjler enheder og afdelinger har bidraget, tager afsæt i de nationale strategier og i Københavns Politis vision og seks ledsagende pejlemærker: Københavns Politi skal sikre tryghed i Danmarks hovedstad og være foregangskreds for hele dansk politi og anklagemyndighed. Det kræver en åben, resultatorienteret og innovativ politikreds, der går forrest i kriminalitetsbekæmpelsen Visionen suppleres af en række pejlemærker, der nærmere udmønter de vigtigste prioriteter i Københavns Politi lige nu: Borgernes sikkerhed og tryghed i det offentlige rum skal styrkes også i lyset af den alvorlige terrortrussel i Danmark, Rocker- og bandekriminalitet skal bekæmpes, Den borgervendte kriminalitet, herunder indbrud og økonomisk kriminalitet, skal nedbringes og forebygges, Indsatsen mod illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet skal styrkes, Et godt arbejdsmiljø skal til stadighed være i fokus, Vi skal sige, hvad vi gør og gøre, hvad vi siger. Målet med de ændrede strategi- og ledelsesprocesser er at få mere dybde og konsekvens i den ledelsesmæssige gennemførelse af politikredsens operative og økonomiske prioriteringer. Politikredsens strategi for 2016 kan findes på 13

14 Med afslutningen af det treårige udviklingsprogram, Det Nye Københavns Politi, i 2015 har Københavns Politi gennem en række sammenlægninger, effektiviseringer og moderniseringer tilpasset politikredsens udgifter til et faldende bevillingsniveau. Den overordnede udvikling i Københavns Politis personale og bevillinger har i perioden været som følger (opgjort i faste tal): Personaletal (årsværk) Bevilling (mio. kr P/L) 1.506, , , , ,5 Kilde: Økonomiafdelingen Note 1) Personaletallet er inklusive politikredsens politielever i praktikforløb Note 2) Bevillingen er eksklusiv den særlige bevilling til Strafferetsplejeydelser, som først blev overført til dansk politi i 2013 Note 3) Bevilling og personaletal er inklusiv en særbevilling på 30 mio. kr i efteråret 2015, som via opgaveglidning (civilansættelser) er anvendt til dele af den styrkede bevogtnings- og sikkerhedsindsats Borgerekspedition fra Københavns Politis Servicecenter (tlf. 114) 14

15 KRIMINALITETSUDVIKLING OG TRYGHED 7. Kriminalitetsudvikling og tryghed Kriminalitetsudviklingen er relativt jævn, mens københavnernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet er stigende Kriminalitetsudviklingen i Københavns politikreds har i 2015 været relativt flad sammenlignet med På straffelovsområdet steg antallet af anmeldelser fra i 2014 til i 2015 svarende til en stigning på 2,7 %, men ligger således under niveauet for de foregående tre år ( ), hvor antallet af anmeldelser lå på mellem godt og godt På landsplan har antallet af anmeldelser været faldende siden 2009, hvor antallet af anmeldelser for overtrædelser af straffeloven toppede. Stigningen for hele straffelovens vedkommende fra 2014 til 2015 skal navnlig søges i antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet, der voksede fra anmeldelser i 2014 til anmeldelser i Der henvises i den forbindelse nærmere til beskrivelsen under pkt. 12 på side 27. I 2015 faldt kriminaliteten på en række af de områder, som Københavns Politi prioriterede i Det gælder således indbrud i privat beboelse og tyveri (pkt. 10, side 24), ligesom antallet af anmeldelser om f.eks. røveri og butikstyveri faldt med henholdsvis 7,7 % og 21 % fra 2014 til Der var imidlertid også områder, hvor kriminalitetsudviklingen gik i den forkerte retning. Det gælder som tidligere nævnt navnlig den økonomiske kriminalitet, men også i forhold til voldskri- Antal anmeldelser Hele straffeloven Kilde: Rigspolitiet 15

16 KRIMINALITETSUDVIKLING OG TRYGHED minalitet og kriminalitet på sædelighedsområdet gik antallet af anmeldelser i den forkerte retning. Særligt i forhold til sidstnævnte har der dog også i 2015 været styrket fokus på korrekt registrering og behandling af anmeldelserne, hvilket formentlig har betydet, at flere sager end tidligere allerede på anmeldelsestidspunktet er blevet oprettet på såkaldt skarpe numre (voldtægts- og andre sædelighedsjournalnumre) og ikke på undersøgelsesnumre, som så efterfølgende skulle ændres til et skarpt nummer, hvis efterforskningen tilsagde det. I forhold til den personfarlige kriminalitet har Københavns Politi i 2015 haft særlig fokus på volden i nattelivet, hvilket er beskrevet nærmere under pkt. 13 på side 28. Uden for straffelovens område er antallet af færdselssager steget med 22 % fra 2014 til 2015, hvilket da færdselssager i vid udstrækning er såkaldte initiativsager, hvor politiet agerer efter eget initiativ og ikke på baggrund af en anmeldelse bl.a. skyldes den intensiverede fartkontrol gennem anvendelse af automatisk trafikkontrol (ATK), hvor politikredsenes kapacitet blev firdoblet fra årets start. Antallet af øvrige særlovsovertrædelser er faldet med næsten 8,5 %. Rigspolitiet udgav i december 2015 for tredje gang en landsdækkende målingen af borgernes tryghed og deres tillid til politiet. Undersøgelsen, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og politiets registreringer, omfatter opgørelser af borgernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet samt et indeks, der giver et detaljeret og nuanceret billede af borgernes tryghed i forhold til forskellige typer af kriminalitet og anden utryghedsskabende adfærd. Undersøgelsen er (bl.a.) foretaget i landets 26 særligt udsatte boligområder, hvoraf de fem ligger i København (se under pkt. 9 på side 20) og i de 12 politikredse. Nogle af undersøgelsens resultater er anført nedenfor, hvor det (i parentes) anførte er en benchmark af Københavns politikreds i forhold til landets øvrige kredse, og hvor farverne markerer, hvorvidt udviklingen i politikredsen og på landsplan har være positiv (grøn) eller negativ (rød): København DK København DK Grundlæggende tryghed 85,5 (11) 86,8 89,8 (6) 89,3 Tillid til politiet 79,8 (10) 82,0 82,7 (6) 82,6 Nabolagsproblemer 63,1 (12) 76,7 64,6 (12) 77,9 Oplevet tryghed 66,9 (3) 64,9 66,3 (4) 64,2 Anmeldelsesindeks 82,1 (12) 87,1 79,3 (12) 87,1 Anmld. pr indb. 62,0 57,8 56,6 48,7 Kilde: Rigspolitiet Resultaterne viser bl.a., at borgerne i København overordnet set giver udtryk for en stigende grundlæggende tryghed og en stigende tillid til politiet, mens den oplevede tryghed både i København og på landsplan er faldet en smule. Hele undersøgelsen er tilgængelig på * Den oplevede tryghed opgøres på baggrund af borgernes svar på en række spørgsmål vedrørende deres utryghed ved de forskellige typer af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd, der forekommer i deres nabolag, mens den grundlæggende tryghed opgøres på baggrund af borgernes besvarelse af et enkelt spørgsmål herom, og er således udtryk for en mere overordnet vurdering af deres tryghed. 16

17 ROCKER OG BANDEKRIMINALITET 8. Rocker- og bandekriminalitet Der er nogenlunde ro på konfliktsituationen mellem banderne, men det ulmer hele tiden lidt og slår af og til ud i lys lue Fængslede rocker-/ bandemedlemer København Sjælland/Østdanmark Kilde: Rigspolitiet Foto: (Arkivfoto): Gruppe af maskerede personer tager imod Task Force Pusherstreet på Christiania Københavns Politi har også i 2015 haft betydeligt fokus på rocker- og bandemedlemmer samt på deres kriminalitet og den utryghed, den skaber. Der var ikke i 2015 længerevarende konflikter mellem større grupper i rocker- og bandemiljøet, men året har dette til trods været præget af en del konflikter mellem mindre grupperinger. Dette har medført voldelige konfrontationer med flere drabsforsøg og drab til følge, herunder ikke mindst det 3-dobbelte drab på Frederiksberg i november, hvor politiet i april 2016 har foretaget en række anholdelser (sagen er særskilt omtalt under pkt på side 47). Det har endvidere været et særligt mål for Københavns Politi at øge trygheden i de særligt udsatte boligområder, som historisk set har haft en stor koncentration af personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Dette har betydet et stort operativt fokus samt en større reaktiv efterforskningsindsats med henblik på at stille de kriminelle til regnskab for deres handlinger, ligesom Københavns Politi sideløbende har fokuseret på den fremadrettede (proaktive) efterforskning rettet mod grupperingernes bagvedliggende kriminalitet. Dette har også i 2015 ført til en række fængslinger af rocker- og bandemedlemmer, men antallet er bl.a. henset til det reducerede konfliktniveau banderne i mellem, lavere end tidligere år. 17

18 ROCKER OG BANDEKRIMINALITET Københavns Politis operative og efterforskningsmæssige indsats på bandeområdet er bl.a. udmøntet i tre konkrete fokusområder, hvor særlige mål for aktiviteterne i 2015 blev opstillet fra årets start: 8.1 Projekt Pin-Point Projekt Pin-Point er stadig et af de redskaber, som Københavns Politi anvender til forebyggelse og bekæmpelse af den organiserede bandekriminalitet på Indre Nørrebro. Som et led i den langsigtede og tværsektorielle indsats, har der også i 2015 været et stærkt fokus på rockerog bandemedlemmerne og på fødekæden hertil og deres kriminalitet. Københavns Politi har således i tæt samarbejde med Københavns Kommune gennemført en række hjemmebesøg på Indre Nørrebro, og via uformelle samtaler med de unge (14-årige) og deres familier om skole, fritidsinteresser, jobmuligheder, fremtiden mv., forsøgt at afværge at eventuelle potentielle bandemedlemmer på sigt lader sig rekruttere. 60 familier blev tilbudt et hjemmebesøg, hvoraf 40 har taget imod tilbuddet om besøg. Derudover har der ligeledes i 2015 været et vedvarende operativt pres på de medlemmer af bandegrupperingerne, der har deltaget i kriminelle aktiviteter, og medlemmernes negative indflydelse i lokalområdet vurderes derfor at være reduceret. Antallet af bandemedlemmer, der fortsat bærer synlige bandesymboler, er ligeledes nedbragt, hvilket er medvirkende til at øge den oplevede tryghed i området. Ifølge den seneste måling af trygheden i de særligt udsatte boligområder, er Indre Nørrebro således nu det SUB-område, hvor andelen af borgere, der har tillid til politiet, er højest i Danmark. Der føres en såkaldt bandelog over personerne i bandemiljøet og deres organisatoriske tilknytning til LTF (Loyal to Familia) og BGP (Blå Gårds Plads). Antallet af personer på den såkaldte bandelog er trods af- og tilgang i 2015 fastholdt på i alt 123 personer (dec. 2015). Politiets Ungdomsklub leverer en støttende indsats i forhold til Pin Point bl.a. med hjemmesamtaler hos de unge 18

19 ROCKER- OG BANDEKRIMINALITET 8.2 Pusherstreet/Christiania Københavns Politis indsats på Pusherstreet/ Christiania står på to ben; dels en række indsatser, der skal gøre det uattraktivt for de kriminelle grupperinger, der står bag hashhandlen i Pusherstreet, at fortsætte deres kriminelle aktiviteter, dels en styrket dialog med de lovlydige og samarbejdende kræfter i området. Task Force Pusherstreet (TFP) har således også i 2015 foretaget en række målrettede politiaktioner mod købere, sælgere og leverandører af hash til Pusherstreet, herunder mod salgsstederne i Pusherstreet, hvor en større anholdelsesaktion blev gennemført i september Ved udgangen af 2015 var ca personer blevet sigtet for besiddelse af narkotika, og der var oprettet 271 sager vedrørende salg af narkotika. Hos de sigtede blev der bl.a. fundet og beslaglagt i alt næsten 450 kg hash, godt joints, ca. 180 kg skunk og tæt på hashkager til en anslået handelsværdi af ca. 34 mio. kroner. Derudover blev der beslaglagt 5,5 mio. kroner i kontanter. Indsatsen har været medvirkende til, at de organiserede kriminelle i endnu højere grad er presset økonomisk, men også i forhold til at skaffe vagter og sælgere til boderne. Udviklingen i politiets håndtering af sikkerhedssituationen i København og situationen for dansk politi i øvrigt, herunder ikke mindst i forhold til flygtninge- og migrantsituationen betyder dog, at TFP i 2016 (tillige) skal varetage tryghedspatruljering i hele byen, og derfor vil have mindre tid til aktiviteterne på Christiania. Københavns Politi overvejer bl.a. på den baggrund pt. den fremadrettede strategi på området. Som led i de præventive lokale politiindsatser blev der i august 2015 gennemført en beboerundersøgelse på Christiania. Formålet var dels at indhente oplysninger om beboernes oplevelse af politiets indsats på Christiania, dels at give beboerne muligheden for at komme med forslag til den fremtidige indsats og strategi. Beboerne tog godt imod initiativet og i alt 82 deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen viste blandt andet, at der fortsat er en vis tilbageholdenhed med at anmelde kriminelle forhold til politiet, men undersøgelsen tyder omvendt også på, at der er en spirende erkendelse af, at Christiania ikke selv kan løse de stigende problemer med f.eks. indbrud, hvorfor der i et vist omfang er et ønske om politiets hjælp. Københavns Politis er løbende i dialog med Christianias fondsbestyrelse, andre offentlige myndigheder, repræsentanter fra Christianias dialoggruppe og Christianias naboer for at sikre et godt og konstruktivt samarbejde omkring de udfordringer, der bl.a. opstår som følge af de kriminelle grupperingers aktiviteter på Christiania. 19

20 ROCKER OG BANDEKRIMINALITET 8.3 Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel uden for Christiania Københavns Politi har i 2015 fortsat det vedvarende pres mod den utryghedsskabende narkotikahandel, og har derved gjort det uattraktivt og risikofyldt at være leverandør, sælger eller køber af euforiserende stoffer overalt i København. Ved Københavns Politis indsats mod den åbenlyse narkotikahandel uden for Christiania er det lykkedes at undgå, at der er sket en stigning af nye handelssteder*. Igen i 2015 er der således sket en reducering af antallet, denne gang fra ni til fem handelssteder. Herudover er antallet af daglige handler på de tilbageværende handelssteder reduceret betydeligt, herunder bl.a. i Jægersborggade på Nørrebro, hvor Københavns Politi også i 2015 har arbejdet intensivt. Ligeledes har der været fokus på salg af euforiserende stoffer via telefon og internet, hvilket har resulteret i flere anholdelser i sager vedrørende såkaldte brune og hvide bude. I 2015 har der endvidere været foretaget en styrket og mere koordineret indsats mod indsmugling af narkotika via pakke- og brevpost fra udlandet. * Med handelssteder menes et offentligt område eller lokalitet, hvor handlen med hash fremstår organiseret, og hvor salget sker så kontinuerligt, at det skaber tydelig utryghed i nærområdet hos beboere og erhvervsdrivende. 20

21 SÆRLIGT UDVALGTE BOLIGOMRÅDER (SUB) 9. Særligt udsatte boligområder (SUB) Kriminaliteten falder i de særligt udsatte boligområder det samme gør imidlertid også den oplevede tryghed og tilliden til politiet Som led i den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) har Københavns Politi også i 2015 gennemført en målrettet indsats i disse områder for derigennem at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne, samt medvirke til at hindre rekruttering til de kriminelle miljøer. I Københavns politikreds er der på baggrund af trusselsvurderinger og tryghedsmålinger udpeget fem udsatte boligområder Ydre og indre Nørrebro, Tingbjerg/Husum-Utterslev Huse/Gadelandet, Folehaven og Remisevænget. I disse områder gennemføres en synlig lokalpolitiindsats, ligesom der sker en målrettet efterforskningsmæssig indsats mod den organiserede og utryghedsskabende kriminalitet. Der er endvidere iværksat en række indsatser, herunder en forstærket kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Endelig sker der ved politikredsens Kriminalpræventive Sektion en målrettet opfølgning i områderne. I tre af SUB-områderne er der indgået partnerskabsaftaler mellem Københavns Politi, boligselskaber og Københavns Kommune (Tingbjerg/ Husum-Utterslevhuse/Gadelandet, Indre Nørrebro og Remisevænget). Partnerskaberne forpligter de respektive parter i forhold til lokale tiltag, der skal medvirke til at forhindre kriminalitet og dermed øge trygheden i de berørte områder. Det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt er helt afgørende for at sikre denne udvikling i områderne. Selvom problemstillinger knyttet til utilpassede unge lejlighedsvis blusser op, sådan som det har været tilfældet i f.eks. Tingbjerg og senest i Brønshøj og på Nørrebro (i 2016), så har Københavns Politi som nævnt i samarbejde med en række andre aktører haft held til at holde problemerne med bandekriminalitet og utilpassede unge i de udsatte områder i København på et lavere niveau end i mange andre europæiske hovedstæder, men det kræver en kontinuerlig og meget betydelig indsats fra politiets side. Af Rigspolitiets tryghedsindeks fra 2015 fremgår bl.a., at borgernes grundlæggende tryghed i fire ud af de fem SUB-områder er steget i forhold til 2014 (markeret med grønt). Til trods for denne positive udvikling kan Københavns Politi konstatere, at selvom borgernes tillid til politiet generelt er øget, så er den samme tendens ikke gældende for SUB-områderne, idet andelen af borgere, der har tillid til politiet ses at være faldende i fire ud af fem SUB-områder (markeret med rødt): Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Tingbjerg Folehaven Remisevænget Gns. SUB År Grundlæggende tryghed 81,6 86,4 75,4 73,2 64,3 65,7 60,5 64,6 68,4 72,4 69,9 72,7 Tillid til politiet 75,9 83,9 76,9 72,5 82,0 81,8 80,6 75,0 81,1 79,8 76,7 77,9 Nabolagsproblemer 46,1 51,5 50,2 50,9 64,9 66,7 56,7 58,0 55,4 60,6 55,7 58,7 Oplevet tryghed 66,1 67,7 61,5 58,0 56,5 53,8 54,9 49,0 57,9 54,9 58,1 56,9 Anmeldelsesindeks 88,8 88,6 92,0 90,6 92,9 91,3 90,1 88,7 89,1 90,5 88,3 88,6 Anm. pr indb. 68,4 59,8 56,7 53,5 62,4 57,3 69,5 89,1 48,8 32,2 57,8 48,7 Kilde: Rigspolitiet 21

22 SÆRLIGT UDVALGTE BOLIGOMRÅDER (SUB) Indre Nørrebro Politiet har på Indre Nørrebro i 2015 fastholdt et massivt tryk mod den utryghedsskabende narkotikahandel i området, hvilket har været medvirkende til, at personer med banderelationer ikke i samme grad var synlige i gadebilledet. Disse personers indvirkning på Indre Nørrebro er i 2015 bl.a. kommet til udtryk gennem deres ophold i Folkets Hus, hvorfor de har været mindre synlige i gadebilledet. På Indre Nørrebro har der endvidere i 2015 været en række udfordringer i relation til brug af Folkets Park, idet Folkets Park har udviklet sig til et sted, hvor et stort antal af hjemløse fra Østeuropa og Afrika har valgt at tage ophold. Selvom der stadig er en række udfordringer på Nørrebro, er det værd at bemærke, at mere en 86 % af de adspurgte borgere på Indre Nørrebro oplever en grundlæggende tryghed, jf. Rigspolitiets tryghedsindeks for Ydre Nørrebro I 2015 har der på ny været stor pressemæssig og politisk bevågenhed på Ydre Nørrebro, ikke mindst efter episoderne ved henholdsvis Krudttønden og Synagogen den 14. og 15. februar 2015, da gerningsmanden havde sin gang i Mjølnerparken før, under og kort efter angrebene. Lokalpolitiet udførte i forlængelse heraf en stor tryghedsskabende indsats i boligområdet både i forbindelse med selve angrebet og i tiden derefter, hvor forskellige politiindsatser i området ellers ville have skabt unødig bekymring og uro. Udviklingen på Ydre Nørrebro er på trods af denne indsats det særligt udsatte boligområde, hvor tryghedsmålingen har været mindst positiv, men den grundlæggende tryghed på Ydre Nørrebro ligger fortsat over gennemsnittet for de særligt udsatte boligområder i Danmark. Arkivfoto: Lokalpolitiet på Nørrebro 22

23 Folehaven Området i Folehaven er fortsat præget af en række udfordringer, der primært kan føres tilbage til en lille kerne af unge kriminelle. Lokalpolitiet har via et stærkt samarbejde med lokale interessenter og aktører, haft fokus på den kriminalpræventive tilgang til disse unge. Forskellige arrangementer og events er afholdt med succes, herunder en større indendørs fodboldturnering med aktiv deltagelse af de unge, områdets pædagoger og (selvfølgelig) et hold fra lokalpolitiet. I samråd med lokalpolitiet har et af boligselskaberne i området i 2015 anvendt mulighederne i lovgivningen for at udsættelse en familie, hvor børnene har begået flere former for personfarlig kriminalitet. Boligselskabet fik medhold i landsretten, familien er opsagt fra deres lejemål, og konsekvenserne af børnenes kriminalitet er nu en realitet. Boligselskabet har flere lignende sager undervejs, men det er endnu uvist, hvilken indvirkning de vil få på trygheden i området. Det fremgår dog af Rigspolitiets tryghedsmåling, at området på trods en række udfordringer har oplevet en positiv udvikling, idet der er sket en markant stigning i andelen af grundlæggende trygge borgere i området fra 60,5 % i 2014 til 64,6 % i Tingbjerg-Husum/Utterslevhuse og Gadelandet I Tingbjerg, Husum Nord, Utterslevhuse og Gadelandet er de seneste års positive udvikling fortsat i 2015, hvor der bl.a. er planlagt og gennemført en kriminalitetsforbyggende byudvikling i området, og arbejdet fortsætter i år. De nye tiltag er medvirkende til et generelt fald i kriminaliteten i området. Dagligdagen bærer præg af mange aktiviteter, hvor unge i området også i 2015 bl.a. har arrangeret en mini-triatlon med bidrag fra bl.a. det lokale forretningsliv. Lokalpolitiet bidrager løbende til de forskellige indsatser og arrangementer i området. Det store arbejde der er lavet i lokalområdet, har formentlig været medvirkende til, at andelen af trygge borgere i området ifølge Rigspolitiets tryghedsindeks er forøget fra 63,3 % til 65,7 % i Remisevænget Der har i 2015 være en positiv udvikling i Remisevænget, hvor den grundlæggende tryghed i området steget, og kriminaliteten er faldet inden for næsten alle kategorier. Ifølge Rigspolitiets tryghedsindeks for 2015 er andelen af borgere, der har svaret, at de grundlæggende føler sig trygge, steget fra 68,4 % til 72,4 %. Der har i området været afholdt to større arrangementer (Urbanfestivalen og den årlige lysfest), hvor der har været aktiviteter for børn og unge, som lokalpolitiet har deltaget i, ligesom der ved disse lejligheder blev skabt fokus på mulighederne for forebyggelse af navnlig indbrud. Den 1. juli startede nedrivningen af Remisecentret, hvor et opholdslokale benyttet af byens unge bl.a. var beliggende. Politiet, Amager Partnerskab og Københavns Kommune fulgte derfor nedrivningen tæt. En del af de mere udsatte unge er efterfølgende begyndt på job og uddannelse, og det antages at nedrivningen af opholdslokalet i Remisecentret kan have været medvirkende til denne positive udvikling. 23

24 INDBRUD OG TYVERI 10. Indbrud og tyveri Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse og tyveri falder for 2. år i træk og indbruddene er næsten halveret siden Antal anmeldelser af indbrud i privat beboelse Kilde: Rigspolitiet Københavns Politi har gennem 2015 fortsat det fokuserede arbejde med at nedbringe antallet af indbrud i privat beboelse. Ved en analysebaseret tilgang har Københavns Politi kunne målrette indsatsen, hvilket har været medvirkende til et fortsat fald i antallet af anmeldelser. Via disse analyser er de konkrete indsatser blevet planlagt, udført og målrettet mod de områder, der på et givent tidspunkt var plaget af indbrud. Indsatserne har ført til hurtige anholdelser af aktive indbrudstyve, som efterfølgende typisk er blevet varetægtsfængslet (og dermed blevet bremset i deres aktiviteter). Særligt de omrejsende kriminelle var aktive på indbrudsområdet, og analysearbejdet og den kontinuerlige vidensdeling i politikredsen har endvidere ført til flere målrettede efterforskninger og anholdelser med efterfølgende fængslinger af disse. Københavns Politi har sammen med de øvrige kredse på Sjælland haft et samlet mål om, at antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse i Østdanmark skulle falde med 9 % i forhold til gennemsnittet for perioden Målet blev indfriet med et fald på 32 % (og et fald på 14 % i forhold til 2014). Derimod blev målet for antallet af rejste tiltaler for indbrud i privat beboelse i 2015 ikke nået i Østdanmark (men isoleret set opfyldt i Københavns politikreds). Sideløbende med indbrudsindsatsen er der arbejdet målrettet med at finde frem til afsætningsleddet for tyvekosterne hælerne. Et af de mest anvendte metoder for salg af hælervarer i dag, er salg på internettet, herunder via chatfora, Facebook, køb og salg-hjemmesider mv. 24

25 INDBRUD OG TYVERI København er en by med et aktivt aften- og natteliv, hvilket gør den attraktiv for tilrejsende tyveknægte. Særligt lomme og tricktyverier er en udfordring, og disse tyverier udføres ofte af mere eller mindre organiserede grupperinger af udenlandske kriminelle i tilknytning til anden utryghedsskabende adfærd, som f.eks. betleri, trickspil og gøgleri mv. Københavns Politi har derfor i 2015 fastholdt og udbygget indsatsen på tyveriområdet. Det primære fokus for indsatsen har været at forebygge og forhindre tyverierne i at finde sted ved en løbende kortlægning og analyse af kriminalitetsområdet. I 2015 har der været et mindre fald i anmeldelserne, og i forhold til 2013 er faldet ganske markant. Indsatsen har været gennemført i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder navnlig Københavns Kommune og med særlig fokus på større arrangementer som Distortion m.fl. Herudover har der også i 2015 gennem Europol været et godt og udbytterigt internationalt samarbejde, hvor der bl.a. via deltagelse i den årlige Pickpocketing Conference i Holland, er skabt et netværk i mellem de afdelinger, som efterforsker sager begået af omrejsende, udenlandske kriminelle i de europæiske lande. Igennem dette netværk er der udvekslet oplysninger, som har medvirket til identifikationer af gerningsmænd til tyverier fra borgerne i det offentlige rum, både i København samt i andre europæiske byer Antal tyverianmeldelser Kilde: Rigspolitiet 25

26 FÆRDSEL 11. Færdsel Det er blevet sikrere at være blød trafikant i København alle trafikanter bløde trafikanter alle trafikanter bløde trafikanter Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt Kilde: Vejdirektoratet Københavns Politis overordnede mål med færdselsindsatsen i 2015 har været at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Ved anvendelse af lokale færdselsanalyser har Københavns Politi målrettet indsatserne mod de færdselsforseelser, der medførte flest dræbte og tilskadekomne, hvilket for Københavns vedkommende i meget udpræget grad er de bløde trafikanter knallert 30, cyklister og fodgængere. Disse udgjorde 77 % af de registrerede tilskadekomne og dræbte ved færdselsuheld i politikredsen i Det tilsvarende tal for 2015 er foreløbigt opgjort på samme niveau, men antallet af dræbte og tilskadekomne bløde trafikanter er nedbragt med mere end 16 % fra 315 i 2014 til 264 i Indsatsen har fokuseret på at fremme god adfærd blandt alle typer af trafikanter i København, herunder ved landsdækkende kampagnekontroller, men også ved, gennem en øget ATK-indsats (Automatisk Trafik Kontrol), at bidrage til at nedbringe gennemsnitshastighederne og dermed uheldsfrekvensen. I 2015 blev ATK digital, hvilket gør det muligt for Københavns Politi at foretage hastighedsmålinger på steder, hvor det ikke på samme måde var muligt med det analoge udstyr, herunder på flere af de mest uheldsbelastede vejstrækninger, som strækningen fra Bispeengbuen over Åboulevard og H.C. Andersens Boulevard, over Langebro til Amager Boulevard. I starten af året overskred 12 % af de målte køretøjer på H.C. Andersens Boulevard den tilladte hastighedsgrænse. I september var dette tal næsten halveret en udvikling, der er kommet trafiksikkerheden til gode. På grund af hændelserne ved Krudttønden og Synagogen i Krystalgade den 14. og 15. februar 2015, og de deraf følgende personaleressourcemæssige dispositioner, var det tidligt på året nødvendigt at nedjustere kravet til ATK-måletimer i kredsen fra til måletimer. Københavns Politi nåede måletimer i 2015, og har derfor på trods af nedjusteringen, opretholdt et stabilt kontroltryk hen over året, så borgerne oplevede, at der var konsekvens i færdselsindsatsen. 26

27 ØKONOMISK KRIMINALITET 12. Indsatsen i sager vedrørende økonomisk kriminalitet Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er markant stigende Københavns Politi kæmper for at følge med For at styrke behandlingen af sager vedrørende økonomisk kriminalitet samlede Københavns Politi i 2014 alle sager om økonomisk kriminalitet i en kredsdækkende Afdeling (politi) og Advokatur (anklagemyndighed) for økonomisk kriminalitet, ligesom der i efteråret 2014 blev iværksat et projekt med henblik på optimering af arbejdsgange i Afdelingen for økonomisk kriminalitet. I den forbindelse blev der bl.a.indført nye sagsstyringsværktøjer og indført en ny driftsmodel, der med oprettelse af en styrket visitation og mikrosagsbehandling i forbindelse med den indledende efterforskning mv., skal tjene til bedre overblik og ressourceudnyttelse. Herudover blev afdelingen henover efteråret 2015 og i 2016 yderligere styrket med 40 sagsbehandlere, herunder med civile ansættelser af revisorer, tidligere medarbejdere fra SKAT mv., ligesom ekstra efterforskningshold blev tilknyttet afdelingen. Selvom styrkelsen har optimeret sagsbehandlingen og arbejdsgangene på området, har dette ikke været tilstrækkeligt til at sikre det oprindelige mål om en tilfredsstillende sagsbehandlingstid. Dette skyldes bl.a., at der gennem de senere år og ikke mindst i 2015 er sket en betydelig stigning i antallet af anmeldelser vedrørende økonomisk kriminalitet, herunder især vedrørende misbrug af kreditkort og køb og salg på internettet. I 2010 modtog Københavns Politi således anmeldelser om økonomisk kriminalitet, mens tallet i 2015 lå på næsten anmeldelser. En del af stigningen kan dog tilskrives journaltekniske forhold. Da de nævnte tiltag fortsat viser sig ikke at kunne dæmme op for udviklingen i antallet af anmeldelser, herunder i forhold til den ønskede nedbringelse af sagsbehandlingstiden, har Københavns Politi i 2016 iværksat en helt ekstraordinær indsats for at nedbringe det store antal sager om økonomisk kriminalitet. Der sættes således markant ind på området i 2016 med henblik på at få ophobede sager afviklet og samtidig styrke kompetencerne i forhold til efterforskning af de større og ofte komplekse sager. Afdelingen styrkes midlertidigt med yderligere sagsbehandlere, der i et år skal arbejde intensivt på afvikling af ophobningen af mindre sager om økonomisk kriminalitet. Herudover iværksættes et forebyggelsesprojekt i samarbejde med relevante eksterne myndigheder, hvor målet er at bidrage til, at færre borgere, virksomheder og samfundsvigtige institutioner udsættes for økonomisk kriminalitet. Anmeldelser om sager vedrørende økonomisk kriminalitet: 27

28 ET TRYGT OG SIKKERT NATTELIV 13. Et trygt og sikkert natteliv Det er blevet mere trygt at færdes i byens natteliv Københavns politikreds har et særdeles aktivt natteliv, hvor der navnlig i indre by er en stor koncentration af restaurationer og diskoteker, der tiltrækker mange mennesker både i aften- og nattetimerne. Mange er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, hvilket i et vist omfang giver anledning til støjende og uroskabende adfærd samt til udøvelse af forskellige former for kriminalitet. Københavns Politi har i 2015 gennemført en lang række tryghedsskabende indsatser fredag og lørdag aften og nat, herunder faste uniformerede fodpatruljer i indre by. Indsatserne, der går under navnet Trygt natteliv, bliver delvist koordineret med andre myndigheder, herunder navnlig med Københavns Kommune i Sikker By -samarbejdet. Formålet har været at øge den oplevede tryghed i nattelivet, nedbringe kriminaliteten, herunder særligt vold, samt håndhæve gældende ordensregler på gader og stræder i Indre By. Indsatserne er iværksat i et fast defineret og afgrænset område af Indre By, der udvalgt efter et forudgående analysearbejde. Ligeledes har Københavns Politi i samme område gennemført målrettede færdselsindsatser med henblik på at skride ind over for trafikfarlige forseelser, hensynsløs kørsel, spirituskørsel samt ulovlig standsning og parkering mv. for derved bl.a. at skabe fokus på sikkerheden for de bløde trafikanter. Københavns Politis synlige tilstedeværelse med gående og uniformerede patruljer i nattelivet har givet mulighed for god dialog med gæster, beboere og ansatte på restaurationerne, og indsatsen er blevet taget godt imod af aktørerne i det københavnske natteliv. Herudover har et styrket samarbejdet med forskellige brancheorganisationer og beboerforeninger efter Københavns Politis vurdering været medvirkende til at reducere kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i området. Antallet af sager om vold, hvor der er anvendt kniv, stik- eller slagvåben i området, er i 2015 faldet til 23 mod 37 i 2014, hvilket bl.a. må tilskrives Trygt nattelivs -indsatsen, selvom den i en kortere periode hen over sommeren måtte nedjusteres til fordel for varetagelsen af andre presserende politiopgaver. 28

29 PROSTITUTION OG MENNESKEHANDEL 14. Indsatsen mod prostitution og handel med mennesker Der er fortsat mange prostituerede i København, men flere bagmænd er sat ud af spillet Arkivfoto: Gadeprostitutionen er fortsat koncentreret omkring Vesterbro Indsatsen mod ulovlig prostitution og handel med mennesker til prostitution i Københavns Politi tager generelt udgangspunkt i regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel Også i 2015 har det været Københavns Politis mål at bekæmpe handlen med mennesker ved at stille de kriminelle grupperinger og enkeltpersoner til ansvar for deres handlinger. Københavns Politi ønsker gennem indsatsen at sende et stærkt signal til bagmændene om, at handel med mennesker under ingen omstændigheder tolereres. I Danmark er det fortsat i overvejende grad voksne kvinder, der handles til prostitution, og der har igennem årene kun været ganske få eksempler på unge under 18 år. I København findes flere bordeller og flere prostituerede fra udlandet end noget andet sted i Danmark. Den ulovlige prostitution i København udøves dels fra knap 100 bordeller, og dels som gadeprostitution i området omkring Halmtorvet og Istedgade. På bordellerne arbejder kvinder fra Østeuropa, Afrika, Sydamerika samt fra Danmark, mens der i forbindelse med gadeprostitution primært ses kvinder fra Østeuropa og Afrika. I 2015 blev fem bulgarske bagmænd idømt fængsel, udvisning og indrejseforbud for bestandig, idet de i flere tilfælde havde handlet kvinder til prostitution. Endvidere er fire personer i 2015 sigtet for rufferi, idet de pågældende til gadeprostituerede har udlejet kabiner i en sexklub. Der er i 2015 gennemført 317 kontroller mod bordellerne i Københavns politikreds, ligesom der er foretaget et større antal indsatser i forhold til gadeprostituerede. I forbindelse med bordelkontrollerne og indsatserne mod gadeprostituerede er 93 personer sigtet for overtrædelse af Udlændingeloven, hvoraf næsten alle efterfølgende vurderet som handlede af Center Mod Menneskehandel, hvilket betyder, at de ikke udsendes af landet. De mange kontroller har tegnet et billede af, at udenlandske prostituerede indlogerer sig i en lejlighed for en kortere periode, og herunder kun annoncerer med telefonnummer i aviserne og på nettet, men udelader adressen. Dette angiveligt for at undgå at myndighederne dukker op på kontrolbesøg. Ligeledes ses antallet af prostituerede fra Afrika primært Nigeria at stige markant, og disse prostituerede bliver desværre mere og mere dominerende på især Vesterbro i nattetimerne, hvor de skaber utryghed og er til gene for beboere, turister og erhvervsdrivende. Københavns Politi har igen i år haft et tæt samarbejde Center Mod Menneskehandel og Reden International, herunder i forbindelse med planlagte kontrolbesøg på bordellerne og aktioner mod gadeprostituerede. 29

30 UDLÆNDINGEKONTROL OG GRÆNSEKONTROL 15. Udlændingekontrolindsatsen, herunder styrkelse af grænsekontrolindsatsen Københavns Politi arbejder målrettet på udlændingekontrolområdet, herunder også i forhold til social dumping Københavns indre by har de senere år oplevet en stadig stigende tilstrømning af udenlandske statsborgere, der ernærer sig helt eller delvist ved kriminalitet, herunder eksempelvis narkotikahandel, betleri og tricktyverier. Københavns Politi oplever jævnlige forsøg på ulovlig indrejse i Københavns Lufthavn, hvor en del af de pågældende må formodes at indrejse, mens andre indrejser med bil eller tog over landegrænserne. I Københavns lufthavn foretager Københavns Politi jævnligt fremskudte kontroller, hvor politiet ude ved gaten kontrollerer indrejsepapirer (non-schengen) og foretager kriminalitetskontrol (Schengen). Antal kontroller i Københavns lufthavn Person- og kriminalitetskontroller Schengen Gatekontroller Non-Schengen I forhold til de nævnte utryghedsskabende udlændinge, har Københavns Politi også i 2015 gennemført en række indsatser i de offentlige parker og andre steder, hvor de pågældende slår sig ned. Et tæt samarbejde med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, herunder en gensidig underrettelsespligt og koordination ved rydning af lejre, har gjort, at eventuelle lejre under etablering er blevet ryddet meget hurtigt efter politiet har fået kendskab til dem. København har bl.a. på den baggrund ikke set lejre af samme omfang som tidligere, og heller ikke som i andre store nordiske byer, som vi traditionelt sammenligner os med har endvidere på ny budt på flere aktioner og indsatser mod ulovligt arbejde i Danmark. Et stort antal arbejdsgivere er blevet blev taget i at benytte sig af illegal arbejdskraft, hvilket har medført bøder på op til kr. Samlet set er der i 2015 udstedt bøder for over 9 mio. kr. til arbejdsgivere i Danmark. Som et led i den præventive og forebyggende indsats på området, er der bl.a. afholdt fyraftensmøder i Dansk Industri og for Kommunernes Landsforening. Som led i bekæmpelsen af social dumping, har Københavns Politi ligeledes løbende gennemført en række kontroller: Social dumping Aktioner/kontroller Herudover har udlændingekontrolindsatsen været præget af den generelle flygtninge- og migrantsituation i Danmark, der navnlig i årets sidste halvdel har krævet en betydelig indsats fra politiets side. Indførelse af kontrol af udlændinge i det grænsenære område fyldte således en del i de sidste fire måneder af 2015, hvor der også i København blev foretaget kontroller på grænsen (mod Sverige i forhold til bro og togdrift). Der har endvidere været afholdt flere aktioner, herunder en i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og Københavns Politi har i 2015 behandlet 26 sager om menneskesmugling efter udlændingeloven og seks sager efter straffeloven. Der henvises til beskrivelsen på side

31 EKSTREMISME 16. Indsats mod ekstremisme Radikalisering og ekstremisme udgør en af de største udfordringer for politiet og samfundet i øvrigt Temadag om forebyggelse af radikalisering februar 2015 I København findes der miljøer, som er præget af politisk eller religiøs fanatisme, og hvor der kan være grobund for radikalisering. Skillelinjen mellem radikalisering og de forbrydelser det kan resultere i og almindelig kriminalitet kan være fin, hvilket terrorangrebet i København i februar 2015 på smertelig vis dokumenterede se nærmere herom på side 8. Københavns Politi har i 2015 i tæt samarbejde med andre aktører løbende arbejdet med at identificere de grupper og individer, der har kapacitet, kapabilitet, vilje og mulighed for at udøve politisk eller religiøs motiveret, alvorlig kriminalitet. Formålet hermed er selvsagt at forebygge og forhindre eller eventuelt iværksætte relevant efterforskning med henblik på at søge de pågældende straffet for kriminalitet af den nævnte art. Københavns Politis indsatser tager afsæt i en analysebaseret tilgang, hvor efterretningsbilledet og øvrige indkomne oplysninger fra interne og eksterne samarbejdspartnere, moniteres og analyseres. Efterforskning mod aktive grupper, individer og lokaliteter mv., hvor der er begået lovovertrædelser eller hvor der var mistanke om, at der kunne være begået sådanne og som kan henføres til ekstremisme, er løbende blevet iværksat. Den omfattende efterforskning af terrorangrebet i februar er den i særklasse største (se under pkt. 5 på side 8). Det anslås, at mere end 135 personer fra Danmark, herunder en stor del fra København, er eller har deltaget i væbnede kampe/krige uden for Danmarks grænser, herunder navnlig i Syrien og Irak. Sagerne er efter Københavns Politis opfattelse blevet mere komplekse, og andelen af kvinder, der viser interesse for at udrejse til konfliktområder, er højere end tidligere. Et tæt myndighedssamarbejde mellem bl.a. kommunerne, Kriminalforsorgen, Socialstyrelsen og politiet er helt afgørende i disse sager, så der kan skrides ind med en koordineret myndighedsindsats både før men også efter en eventuel deltagelse i væbnede kampe og andre aktiviteter i konfliktområderne. En ekspertgruppe nedsat af Københavns Kommune har anbefalet, at der i udredningsarbejdet skabes et endnu bedre samarbejde og koordinering mellem myndighederne, at der sikres en rød tråd i den præventive indsats samt mere dialog og samarbejde med private organisationer og foreninger. Kommunen har iværksat arbejdet med at implementere anbefalingerne. Københavns Politi deltager aktivt i samarbejdet, og vil fortsat i 2016 have stor fokus på dette område. 31

32 ANKLAGEMYNDIGHEDEN 17. Anklagemyndigheden Sammenhængen mellem politi og anklagemyndighed styrkes, og den gennemsnitlige længde på varetægtsfængslinger er på vej ned For at sikre nødvendig sammenhæng mellem den operative planlægning og en hurtig og effektiv retsforfølgning, sker der en tæt involvering af anklagemyndigheden i det politioperative planlægningsarbejde, herunder koordinering af ressourceanvendelsen ved aktioner og indsatser på tværs af politisøjle og anklagemyndighed. Dette er navnlig relevant i større, komplicerede sager vedrørende økonomisk og organiseret kriminalitet, hvor et tæt samarbejde mellem politiet og anklagemyndigheden er en altafgørende forudsætning for en smidig og effektiv behandling af sagerne fra start til slut. Som et eksempel på dette samarbejde kan den såkaldte La Playa-sag nævnes. Task Force Øst planlagde i efteråre en aktion, hvor der den 3. november 2015 blev foretaget anholdelse af 12 personer i en sag, hvor politiet siden 2014 havde efterforsket mod bagmænd til den organiserede narkokriminalitet. Politiet og anklagemyndigheden havde under hele efterforskningen et tæt samarbejde, hvor anklagemyndigheden løbende blev informeret om efterforskningen og involveret i de efterforskningsmæssige overvejelser, ligesom der i sagen blev indhentet en lang række kendelser til aflytning mv. samt anmodninger om international retshjælp, da sagen havde betydelige forgreninger til udlandet. Planlægningen af selve anholdelsesaktionen og den efterfølgende fremstilling i grundlovsforhør blev koordineret mellem anklagemyndigheden og politiet samt med de udenlandske myndigheder. I forbindelse med anholdelserne blev der foretaget mere end 35 ransagninger på forskellige adresser i Hovedstadsområdet. De anholdte blev blandt andet sigtet for overtrædelse af straffelovens 191 for indsmugling og handel med euforiserende stoffer i meget store mængder, hvoraf en del vurderes solgt på Christiania. 11 af de 12 personer blev fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet. Sagskomplekset er endnu ikke afsluttet, men enkelte har fået dom i tilståelsessager. 32

33 ANKLAGEMYNDIGHEDEN I 2015 har anklagemyndigheden endvidere haft fokus på at nedbringe længden af varetægtsfængslinger. Længden på de iværksatte varetægtsfængslinger er blevet fulgt nøje, ligesom arbejdsgange og andre sagsunderstøttende tiltag løbende er blevet evalueret og justeret med henblik på at nedbringe varetægtsfængslingernes længde. Denne målrettede indsats har betydet, at andelen af arrestanter, der var varetægtsfængslet i mindre end fire uger inden tiltalerejsning, i 2015 steg fra 69,4 % til 76,4 %, mens de tilsvarende tal på landsplan var hhv. 55,4 % og 56,5 %. Den gennemsnitlige varetægtsperiode i 2015 i Københavns Politi var 3,8 uger, mens tallet på landsplan var 6 uger. Anklagemyndigheden har i 2015 ligeledes haft fokus på, hvorvidt anklagemyndigheden i tilstrækkelig grad nedlægger påstand om udvisning i de sager, hvor udvisning kan finde sted. De enkelte advokaturer har i den forbindelse tilrettelagt arbejdsgange, der sikrer, at der i alle sager nedlægges påstand om udvisning, hvis lovgivningen giver mulighed for dette. Endelig har anklagemyndigheden i 2015 arbejdet på tre konkrete tiltag, der navnlig sigter mod at spare tid og ressourcer i både politisøjlen og i anklagemyndigheden: Video 3-projektet, sikret retssal og Vidensbanken. Video 3-projektet giver mulighed for fristforlængelser af varetægtsfænglinger via video, således at politiet (og Kriminalforsorgen) ikke skal bruge ressourcer på at transportere arrestanter frem og tilbage mellem arresthus og retssal eller på at bevogte dem i retten. Statistik fra begyndelsen af 2016 viser, at ca. ¹/ ³ af fristforlængelserne nu foregår ved hjælp af videolink. En sikret retssal vil betyde at politiet kan spare en del af de ganske betydelige politiressourcer, der aktuelt anvendes på bevogtning og sikring af retsmøder i straffesager på navnlig terror- og bandeområdet, hvor der vurderes at bestå en sikkerhedsmæssig trussel og hvor sagerne ofte strækker sig over ganske mange retsdage. Oprettelsen af Vidensbanken har betydet, at sagsbehandlerne i både politisøjlen og anklagemyndigheden sparer tid på den informationssøgning, som de skal foretage for at kunne behandle og afgøre sagerne på korrekt vis. 33

34 EFFEKTIVITET I STRAFFESAGSBEHANDLINGEN 18. Effektivitet i straffesagsbehandlingen Sagsbehandlingen effektiviseres, men anklagemyndigheden i Københavns Politi er endnu ikke helt i mål En verserende straffesag er en belastning for såvel gerningsmænd som for forurettede og vidner, og det er af afgørende betydning, at Københavns Politi har så korte sagsbehandlingstider som muligt, hvad enten straffesagen skal sluttes, afgøres med bødeforlæg eller føres ved domstolene. På samme måde er det vigtigt, at straffedomme fuldbyrdes kort efter, de er afsagt. På den baggrund har effektivitet i straffesagsbehandlingen også i 2015 været en prioriteret indsats for anklagemyndigheden i Københavns Politi, og der har gennem hele året været fokus på yderligere effektivisering af straffesagsbehandlingen. Dette er blandt andet sket ved månedligt at fokusere på stykprisen pr. vægtet sag* (som er udtryk for, hvor hurtigt sagerne kommer gennem systemet), og en systematisk og analytisk fokusering på sagerne fra sigtelse til fuldbyrdelse ved anvendelse af et nyt sagsstyringsværktøj, som sikrer et forbedret overblik over den samlede sagsportefølje og de enkelte sagers alder. * System udviklet af Rigsadvokaten, hvor de enkelte sagstyper vægtes efter den ressource, der sædvanligvis medgår til at vurdere tiltalespørgsmålet. 34

35 EFFEKTIVITET I STRAFFESAGSBEHANDLINGEN I 2015 er der overordnet blevet målt på følgende: at produktiviteten i anklagemyndigheden øges med 9% i forhold til kravet for 2013 at der rejses tiltale eller anden afgørelse inden for to måneder efter sigtelsestidspunktet i mindst 60% af straffelovssagerne at den gennemsnitlige alder på de 20% ældste sigtelser ikke overstiger 400 dage at der sker fuldbyrdelse af mindst 90% af dommene inden 30 dage fra afgørelsesdato Anklagemyndigheden har i 2015 haft en ganske væsentlig stigning i produktiviteten. Således blev der i 2015 produceret vægtede tiltaler mod vægtede tiltaler i Som i 2014 var målet for vægtede tiltaler , og anklagemyndigheden levede dermed op til målet. Det har tillige været et målkrav, at stykprisen pr. vægtet sag ikke oversteg kr. I 2015 var stykprisen præcis kr. mod kr. i Anklagemyndigheden har således reduceret stykprisen væsentligt og også på dette punkt levet op til målkravet. Købehavns Politi har derimod ikke levet op til kravet om, at der skal være foretaget efterforskning og truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet i 60 % af straffelovssagerne inden for to måneder, ligesom den gennemsnitlige alder på de 20 % ældste sigtelser var 456 dage. Baggrunden herfor har navnlig været en ekstraordinær stor tilgang af nye anmeldelser om økonomisk kriminalitet. Fraregnes sager om økonomisk kriminalitet, er der truffet afgørelse inden for to måneder i 58,1 % af straffelovssagerne, hvorimod dette kun var tilfældet i 22,2 % af sagerne om økonomisk kriminalitet. Vedrørende fuldbyrdelse af straffedomme har der gennem hele 2015 været fokus på at sikre hensigtsmæssige sagsgange, at analysere på, hvorvidt overskridelser skyldtes enkeltstående fejl eller mere generelle uhensigtsmæssigheder samt afstemning i forhold til det tilsigtede ressourceforbrug, hvilket som nævnt er lykkedes. Samlet set har anklagemyndigheden i 2015 produceret flere sager til en lavere pris, men har altså ikke fuldt ud levet op til alle de for 2015 opstillede mål. Det skarpe fokus på effektivisering af straffesagsbehandlingen fortsætter i

36 ADMINISTRATIONEN 19. Administrationen Der arbejdes hele tiden på at styrke den administrative understøttelse af kerneforretningen i Københavns Politi Administrationssøjlens tre enheder Ledelsessekretariatet, Personaleafdelingen og Økonomiafdelingen har til opgave at understøtte politikredsens ledelse og kerneforretningerne i politisøjlen og anklagemyndigheden. Det gør den ved at levere en professionel driftsmæssig administrativ understøttelse og virksomhedsstyring i forhold til bl.a. budget- og strategiprocesser samt i forhold til kompetenceudvikling og rekruttering af personale. Optimeringsprojekt i Administrationssøjlen I 2015 har Københavns Politi gennem et optimeringsprojekt i Administrationssøjlen (ADM-PRO), haft særlig fokus på effektiv virksomhedsstyring. Projektet har understøttet udvikling og optimering af stabens opgavevaretagelse og organisering samt skabt klarhed over stabens rolle i forhold til at understøtte kerneforretningen. På baggrund af arbejdspladsanalyse, fokusgruppeinterviews, opgavekortlægning, diverse workshops og idéseminarer mv., er der udarbejdet en handlingsplan for den videre udvikling af Administrationssøjlen. En del af de opstillede mål i den langsigtede handlingsplan blev allerede opfyldt i 2015, herunder opgavekortlægning, snitfladerevidering, ny mødestruktur/styrket mødekultur, styrket samarbejde med kerneforretningen gennem ledelsesstøtteforum, og fokus på mådehold og koordination i udsendelse af massehenvendelser til organisationen. Projektet har ligeledes afstedkommet organisatoriske ændringer, herunder oprettelsen af en ledelsesstøttefunktion i Administrationssøjlen, samt fokusering på Personaleafdelingens udvikling og drift i henholdsvis Sektionen for Udvikling og innovation samt Afsnittet for uddannelse og trivsel. 36

37 ADMINISTRATIONEN Datakvalitetsprojekt I 2015 har Københavns Politi ligeledes valgt at sætte fokus på datakvaliteten. Der blev således i starten af året nedsat en projektgruppe, der skulle kortlægge den nuværende situation og komme med forslag til tiltag, der kunne højne datakvaliteten i politikredsen. På baggrund af denne kortlægning besluttede Københavns Politi i sommeren 2015 at iværksætte et egentligt datakvalitetsprojekt, som blev forankret i Advokaturen for Kvalitet og Viden. Datakvalitetsprojektet har til formål at højne datakvaliteten og derved: sikre mere valide data til brug for efterforskninger, operative analyser, høringssvar samt besvarelse af henvendelser fra borgere og andre eksterne, spare tid i den videre sagsbehandling ved at registreringer gøres rigtigt første gang og sikre at Københavns Politi tildeles ressourcer svarende til det arbejde, der udføres. For at opfylde disse mål har Københavns Politi i 2015 igangsat udarbejdelse af nye retningslinjer for anvendelsen af POLSAS (Politiets Sagsstyringssystem), planlagt uddannelse af ca. 100 nye POLSAS-superbrugere, der skal virke som ambassadører for god datakvalitet i hele organisationen, ligesom der i 2016 iværksættes en informationskampagne, således at forståelse for vigtigheden af en høj datakvalitet og korrekt anvendelse af POLSAS styrkes. Beredskabsprojektet I 2015 udarbejdede Rigspolitiet den eksekutive strategi for beredskabet i Dansk Politi, som overordnet har til formål at løfte Dansk Politis evne til at håndtere større uvarslede hændelser. Strategien fastlægger en fælles national ramme og krav til alle politikredse og til Rigspolitiet. Den fælles nationale ramme og krav vil dels give det samlede politimæssige beredskab et løft, dels sikre, at politikredsene og Rigspolitiet arbejder ud fra et fælles grundlag. Københavns Politi har blandt andet på den baggrund igangsat et lokalt beredskabsprojekt. Beredskabsprojektet indeholder en række delprojekter, som tilsammen skal sikre, at Københavns Politi implementerer og operationaliserer den eksekutive strategi og de nye nationale beredskabsmæssige koncepter og retningslinjer, herunder etablering af en afdeling for operativ kvalitet, håndtering af kompetence- og rutineringskrav og implementering af de nye sikringskoncept. Projektet forventes afsluttet i 2016, hvis navnlig etablering af situations- og operationscenter udskilles til et selvstænigt projekt. Optimeringsprojektet Københavns Politi afsluttede i 2015 et optimeringsprojekt i Afdelingen for lokal efterforskning, der inden for den givne ressourcemæssige ramme skulle skabe de bedst mulige løsninger for sagsbehandling af standardstraffesager, herunder navnlig med fokus på at få skabt en effektiv og attraktiv afdeling med én fælles indgang og med en udviklingspræget arbejdskultur. Projektet har blandt andet haft fokus på effektiv sags- og ressourcestyring, standardisering, herunder optimering af sags- og arbejdsgange og udarbejdelse af fælles vejledninger samt kompetenceudvikling og løbende interne forbedringer. Projektet er som nævnt afsluttet i (december) 2015, men afdelingen vil fortsat arbejde med implementering af projektets leverancer i første kvartal af 2016, og vil på den lange bane fokusere på at fastholde de igangsatte initiativer. Samtidig vil der i løbet af 2016 blive foretaget opfølgning og eventuelle nødvendige justeringer i afdelingen. 37

38 ADMINISTRATIONEN Projekt Professionel ledelse Projekt Professionel Ledelse indgår ligeledes som del af optimeringsfasen i Det nye Københavns Politi, og er blevet iværksat med henblik på at sikre implementering og forankring af et nyt ledelsesgrundlag i hele organisationen samt skabe optimale rammer for professionel og transparent ledelse i Københavns Politi. Siden projektets opstart i 2014 har formålet været at skabe en stærk, samarbejdende og eksekverende organisation med en fælles ledelsesmæssig retning og kultur på tværs af niveauer og søjler. Hensigten er, at lederne i Københavns Politi skal fremstå som én solidarisk ledergruppe, og på den måde skabe større tilfredshed med og forståelse for ledelsesindsatsen hos både ledere og medarbejdere. Dette skulle gerne udmøntes i en bedre varetagelse af kerneopgaverne og sikre en forbedret service over for borgerne. Foruden de landsdækkende tiltag, som Rigspolitiet har drevet, rummer projektet en række kredsspecifikke indsatser, der skal styrke den ledelsesmæssige varetagelse af opgaverne i Københavns Politi. Projektet har bl.a. beskæftiget sig med operationalisering af ledelses- og medarbejdergrundlaget, lederudvikling og et prioriteringskoncept for henholdsvis udnævnelse og uddannelse. Projektet forventes afsluttet i første halvår af Fællesekspeditionen Efter mere end 1½ års tilløb, der bl.a. skyldtes øgede sikkerhedsmæssige krav efter terrorangrebet i februar 2015, blev Københavns Politis nye fællesekspedition på Københavns Hovedbanegård officielt indviet den 7. december Med syv betjeningspladser for publikum, selvbetjeningsskærm til straffeattester og et professionelt personale, er der sat fokus på en smidig og effektiv publikumsbetjening. Københavns Politi har i takt med de styrkede muligheder for indgivelse af anmeldelser elektronisk via nettet eller telefonisk via politikredsens servicecenter, reduceret antallet af lokaliteter, hvor der kan foretages en personlig anmeldelse, og i den forbindelse har tilgængeligheden været i fokus, hvor beliggenheden på Hovedbanegården med en gennemstrømning på ca pendlere dagligt må siges at være optimal. På trods af muligheden for at foretage sine anmeldelser på nettet eller telefonisk, er der stadig ca personlige henvendelser til publikumsekspeditionen om måneden. Ekspeditionen, der tillige varetager en række andre opgaver, består af godt 30 medarbejdere, hvor hovedparten er politifolk. Indvielse af ny politiekspedition på Hovedbanegården 38

39 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20. Store sager i Københavns Politi efterforskning og anklagemyndighed Københavns Politi har også i 2015 behandlet en række straffesager, hvor terrorsagen fra februar var den største Terrorsagen fra februar, der er beskrevet fra side 8, var i særklasse Københavns Politis mest omfattende efterforskning i 2015, og den verserer nu i Københavns Byret, hvor fire personer er tiltalt for medvirken til Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb ved synagogen i Krystalgade. Der var imidlertid også en række andre store eller på anden måde interessante sager, som er beskrevet nedenfor Fields-sagen Politiet blev den 18. marts 2015 sendt til indkøbscenteret Fields, hvor to personer var ramt af skud. Politiet ankom hurtigt til gerningsstedet, hvor i alt otte personer straks blev anholdt. En person var flygtet, men pågældende blev anholdt nogle uger senere. Efterforskningen viste, at der var tale om et opgør mellem to grupperinger. De to grupperinger havde tidligere tilhørt den samme gruppering, men interne uoverensstemmelser havde ført til, at gruppen i februar/marts 2015 var blevet delt i to. Disse uoverensstemmelser førte angiveligt til et drabsforsøg, der blev begået i Herlev den 11. marts 2015, hvor en person blev skudt i ryggen, mens han sad i sin bil. I dagene efter ulmede konflikten, og personer fra den ene gruppe indlogerede sig på forskellige hoteller rundt omkring i København. Den 18. marts 2015 var denne gruppe i Fields, hvilket var kommet til den anden gruppes kendskab. Maskeret med hætter og iført skudsikre veste mv. opsøgte de gruppen i Fields. De to grupperinger jagtede efterfølgende hinanden rundt på de forskellige etager i storcentret, og der blev trukket knive og skydevåben af personer fra begge grupper. Jagten endte i parkeringskælderen, hvor der blev afgivet skud fra begge grupper. To personer blev ramt, heraf den ene så alvorligt, at han i dag er lammet og sidder i kørestol. Efter en omfattende efterforskning blev ni personer tiltalt for forsøg på manddrab mv. Den 4. marts 2016 faldt der dom i sagen, hvorved to personer blev dømt for forsøg på manddrab, og idømt henholdsvis 7½ års og 5½ års fængsel. For så vidt angår seks af de øvrige syv tiltalte, der blev frifundet for drabsforsøg, blev disse idømt lange fængselsstraffe på mellem 1½-2½ års fængsel for andre forhold, herunder bl.a. overtrædelse af straffelovens 192 a om besiddelse og anvendelse af skydevåben. En enkelt person afventer straffeudmåling, idet der afventes en mentalundersøgelse af den pågældende. En af de dømte har anket sin dom til landsretten, der endnu ikke har berammet sagen. 39

40 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.2 New York -sagerne New York -sagerne, er en samlet betegnelse for fem sager om drabsforsøg, der blev begået i perioden fra den 10. december 2014 til den 7. februar Den første sag blev begået på Amager, og blev derfor benævnt Manhattan, der som bekendt også er en ø. Da flere sager kom til, blev sagerne navngivet efter øvrige bydele i New York, og samlet omtalt som New York -sagerne. Der var i den nævnte periode en igangværende konflikt mellem bandegrupperingerne B27 og Brothas, og det var i den anledning, at drabsforsøgene blev begået. Motivet til konflikten er endnu ukendt, men tyveri af et større pengebeløb har været nævnt som et muligt motiv. Fælles for sagerne var i øvrigt, at to ledende medlemmer af bandegrupperingen B27, der kort forinden var blevet løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet i en længere periode for et drabsforsøg mod et Brothas -medlem, var forurettede i alle fem sager. Manhattan Den 10. december 2014 blev der fra en bil på Amager afgivet ikke under otte pistolskud mod den bil, hvor blandt andet de to ledende medlemmer af B27 befandt sig. Ingen personer i bilen blev dog ramt. Sagen blev efterfølgende sluttet, da der ikke kunne føres det til domfældelse fornødne bevis. Bronx Den næste episode fandt sted den 15. december 2014 på Rovsingsgade i Københavns nordvestkvarter, hvor de to ledende medlemmer af B27 blev lokket frem under påskud af, at en person ville tilbagekøbe en telefon. Telefonen havde de to ledende medlemmer kort forinden stjålet fra en Brothas bil ved Imperial-biografen. Tyveriet skete i forbindelse med at medlemmer af B27 jagtede og udøvede hærværk mod Brothas -medlemmers biler. Efter ankomsten til Rovsingsgade blev der med et automatvåben afgivet flere skud mod det køretøj, som de forurettede ankom i, men igen ingen blev ingen ramt. Der blev rejst tiltale i sagen, men den tiltalte blev frifundet i retten. Queens Den 28. december 2014 observerede B27 - medlemmer en Brothas -bil, som de efterfølgende fulgte efter. På et tidspunkt stoppede Brothas -bilen op, og en person steg ud fra bilen og afgav flere skud mod den bil, som B27 -medlemmerne kørte i. På ny blev ingen ramt. Der blev rejst tiltale mod chaufføren af den bil, hvorfra der blev afgivet skud, og han blev idømt tre års fængsel. Brooklyn Konflikten fortsatte i det nye år, og allerede den 6. januar 2015 var den næste skudepisode en realitet. Episoden fandt sted i Brønshøj ved et tilfældigt møde mellem en bil med B27 -medlemmer og en bil med personer relateret til Brothas. Mødet udviklede sig til et slagsmål, og begge grupperinger oplyste, at de var blevet angrebet. Sagen blev efterfølgende sluttet, da der ikke kunne føres det til domfældelse fornødne bevis. Harlem Den 7. februar 2015 holdt en bil tilhørende B27 medlemmer parkeret på Tagensvej i København. Da to ledende medlemmer af B27 var ved at sætte sig ind i bilen, blev de beskudt fra en bil, der var ankommet til stedet. Begge personer blev ramt af skud. Der blev rejst tiltale mod to brødre, der blev idømt henholdsvis otte år og ni måneders fængsel og ni år og seks måneders fængsel. Efter alle episoderne, var B27 -medlemmerne i første omgang villige til at oplyse, hvem gerningsmændene var, både til politirapport og i flere af sagerne ved indenretslig forhør. Disse forklaringer blev dog senere fragået og ændret, hvilket ikke er usædvanligt i sager, hvor rocker- og bandemedlemmer bekriger hinanden. De skiftende forklaringer medfører ofte, at sagerne er vanskelige at føre til dom. 40

41 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.3 Hashsager fra Christiania (Nordlys og Swipe) Tilbage i marts 2014 blev der på baggrund af længere tids efterforskning foretaget anholdelser og ransagninger rettet mod den organiserede hashhandel på Pusherstreet/Christiania. Aktionen rettede sig primært mod personalet i og bag hashboderne. I alt 78 personer blev varetægtsfængslet ved aktionen og senere tiltalt for at have solgt mellem 40 og 750 kg. hash. 83 personer blev i byretten dømt i sagerne. Den udmålte straf var i alt 219 år og 9 måneder fængsel, og der blev konfiskeret mere end 43. millioner kr. Aktionen er beskrevet i virksomhedsberetningen for Alle sagerne er helt eller delvist ankede. Østre Landsret har indtil videre afsagt dom i to af ankesagerne, hvor strafudmålingen for 16 af de i alt 18 tiltalte er blevet stadfæstet eller forhøjet, mens straffen for to tiltalte er blevet nedsat. I begge sager har landsretten fundet de tiltalte helt eller delvist skyldige i at have solgt en større mængde hash fra den bod, som de tiltalte var tilknyttet, uanset om de var til stede ved de enkelte handler eller ej. Procesbevillingsnævnet har efterfølgende truffet afgørelse om, at den første sag kan indbringes for Højesteret, der den 11. maj 2016 stadfæstede landsrettens dom. De øvrige fire ankesager bliver hovedforhandlet ved landsretten med forventede domsafsigelser i juni 2016 for tre sagers vedkommende og i november 2016 for den sidste sags vedkommede. Der blev endvidere i september 2015 gennemført yderligere en større anholdelsesaktion mod salgssteder i Pusherstreet, hvor i alt 29 personer er varetægtsfængslet og tiltalt for salg af hash. Forholdene behandles som to sager, der starter henholdsvis den 9. maj 2016 og er berammet over 44 retsdage frem til den 2. november 2016 (14 arrestanter), og den 17. august og er berammet over 65 retsdage frem til den 23. marts 2017 (15 arrestanter). En af mange hashboder på Christiania 41

42 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.4 Krokodillesagen I foråret 2015 blev der begået en række indbrud i lejligheder, hvor der blev benyttet den samme fremgangsmåde ved 3-8 indbrud om dagen i forskellige bydele. Der blev sikret spor i form at dna, fingeraftryk mv. på alle gerningssteder og efterforskningen blev intensiveret. Efter efterforskning og observation i flere uger blev det klarlagt, hvilken bil gerningsmændene kørte i, og tre mistænkte gerningsmænd blev holdt under observation. De tre gerningsmænd blev taget på fersk gerning og anholdt i forbindelse med et indbrud, som blev begået med samme fremgangsmåde som de øvrige indbrud. De tre gerningsmænd var fra Georgien, og boede i et hus for asylansøgere i Nordsjælland. Sagen efterforskes fortsat, og de tre gerningsmænd er alle varetægtsfængslet. Der er rejst tiltale i 58 indbrudsforhold, og dom i sagen forventes afsagt den 1. juli Et lille udpluk af noget af den beslaglagte ulovlige fyrværkeri 20.5 Ulovligt fyrværkeri Københavns Politi iværksatte november 2015 en intensiveret efterforskning med henblik på at udfinde adresser, hvor der blev opbevaret og evt. produceret ulovligt fyrværkeri. Det blev en omfattende efterforskning, der ledte efterforskningsgruppen på sporet af en ulovlig fyrværkeriproduktion på Nordfyn, hvor politiet i en maskinhal på en nedlagt landejendom uden for Otterup, afslørende en produktion af kanonslag, der ifølge Fyns brandvæsen og Hærens ammunitionsrydningstjeneste (EOD) udgjorde en større eksplosionsfare. På stedet blev der blandt andet fundet færdigproducerede kanonslag, kemikalier samt diverse materialer til produktion af yderligere kanonslag mv. Få dage senere fandt politiet en kombineret produktions- og lagerhal nær Tureby på Midtsjælland, hvor der både blev produceret kanonslag samt mere professionelt fyrværkeri. Endelig blev der i Glostrup fundet en 20-fods container fyldt med både hjemmelavet og ulovligt professionelt fyrværkeri, der hidrørte fra produktionen i Tureby. Under aktionen nær Tureby blev der beslaglagt kemikalier og emballage til produktion af mere end kanonslag, 76 kasser med batterier, 33 kasser raketter, samt en mindre mængde krysantemumbomber, romerlys, mv. Det lykkedes endvidere politiet at identificere nogle af køberne, hvilket bl.a. medførte, at der i en kælder blev fundet et stort antal krysantemumbomber, kanonslag og professionelt fyrværkeri. I alt fem personer blev anholdt og sigtet i sagen, herunder for overtrædelse af straffelovens 252, om at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed samt for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. Der er endnu ikke rejst tiltale i sagerne. Sagen er et godt eksempel på, hvor afgørende både et internt og eksternt samarbejde på tværs af kredse og myndigheder er for efterforskninger af denne karakter, hvor bl.a. Fyns brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Rigspolitiet, Teknisk tjeneste, øvrige politikredse m.fl. på forskellig vis bidrog til sagen. 42

43 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.6 Havnesagen forsøg på voldtægt og manddrab Søndag den 7. december 2014 ca. kl modtog Københavns Politi en anmeldelse fra Hotel Marriott om, at en gennemblødt kvinde havde indfundet sig på hotellet og oplyst, at hun var blevet voldtaget og efterfølgende smidt i havnebassinet ved Kalvebod Brygge. Kvinden oplyste, at hun havde mødt gerningsmanden på gaden i indre by, hvor hun var blevet væk fra sine veninder. Kvinden og gerningsmanden fulgtes rundt forskellige steder i byen, ligesom kvinden lånte gerningsmandens telefon for at ringe til sin far. Kvinden var træt og de aftalte, at de skulle tage på et hotel for at sove, hvorfor de henvendte sig på Danhostel ved Langebro, hvor alt var optaget. De købte i stedet mad og drikke, som de indtog på hotellet. Efterfølgende tog de ophold i en ikke aflåst skurvogn bagved hotellet. Kvinden forklarede, at gerningsmanden, da de kom ind i skurvognen, tog fat i hende og forsøgte at voldtage hende. Hun gjorde kraftigt modstand, hvorefter han slog hende i hovedet, så hun besvimede. Da hun vågnede op igen, blev hun på ny slået af gerningsmanden, der efterfølgende slæbte hende ud af skurvognen og ned til havnekanten, hvor han smed hende i vandet, der kun var ca. 9 grader varmt. Da kvinden kom op til overfladen, kunne hun se, at gerningsmanden stadig stod og kiggede ned på hende, hvorfor hun spillede død. Da gerningsmanden var væk, kravlede hun op af en trappestige og søgte hjælp på Hotel Marriott. Senere søndag middag ca. kl modtog Københavns Politi et opkald fra en mand, der fortalte, at han om han om morgenen havde set at en kvinde, der var hoppet i vandet ved Kalvebod Brygge. Ved den efterfølgende undersøgelse af det telefonnummer, som manden ringede fra, kunne det konstateres, at det var det samme telefonnummer, som kvinden havde ringet fra, da hun fra gerningsmandens telefon ringede til sin far. Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet for overfaldet på kvinden. Personundersøgelsen af kvinden kunne ikke fastslå, at hun var blevet voldtaget, men der blev fundet 40 objektive skader, der viste, at hun var blevet slået og trukket hen over vejen mv. Efterforskningen viste, at gerningsmanden var identisk med gerningsmanden til en meget grov voldtægt i indre by fra 2004, hvor en ung kvinde blev trukket halvnøgen igennem byen og voldtaget tre gange. I forbindelse med efterforskningen, fandt politiet ud af, at gerningsmanden var gift, men også at han havde en kæreste, som han havde set igennem to år. Kæresten blev afhørt til sagen og fortalte, at hun i parforholdet både var blevet udsat for vold ved kvælertag og voldtægt. Der blev efterfølgende rejst tiltale for bl.a. grov vold, voldtægtsforsøg, voldtægt og drabsforsøg begået mod de to kvinder. Gerningsmanden nægtede samtlige forhold. Den 28. maj 2015 blev gerningsmanden ved et enigt nævningeting i Københavns Byret kendt skyldig, og på baggrund af Retslægerådets anbefaling idømt forvaring. Sagen blev anket til landsretten, der den 13. oktober 2015 stadfæstede byrettens dom. Procesbevillingsnævnet meddelte i marts 2016 gerningsmanden afslag på hans ansøgning om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. 43

44 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.7 Forsætlig brandstiftelse i Holmbladsgade-kvarteret I foråret 2014 og henover sommeren var København plaget af en række påsatte brande i 2300-området. Det var typisk personbiler, trailere og campingvogne, der i løbet af aftenog nattetimerne blev sat i brand. Allerede efter den første brandepisode rettede mistanken sig forholdsvis hurtig mod et kærestepar og en af deres venner, idet de to mænd på en overvågningsvideo fra en tankstation blev set købe en benzindunk og fem liter benzin ved brug af kvindens betalingskort. Alle tre blev kort efter episoden anholdt og afhørt til sagen, hvor de erkendte at have været i det område, hvor en bil og et skilt var sat i brand, men de nægtede forholdet og ønskede ikke at udtale sig i øvrigt. De blev herefter løsladt. En række effekter var blevet sikret på gerningsstedet og efterfølgende sendt til undersøgelse. Den 20. juli 2014 blev en INGO benzintank oversprøjtet med benzin og antændt en ildspåsættelse der udgjorde en alvorlig eksplosionsfare, men til alt held kom ingen til skade. Ildspåsættelsen blev dokumenteret på tankstationens videoovervågning. Under efterforskningen af de påsatte brande kom kæresteparret atter i politiets søgelys, idet en stor del af brandene var sket tæt på deres bopæl, ligesom måden, der var sat ild til bilerne mv., lignede den metode, der var anvendt ved den første brand. Der var dog i første omgang ikke tilstrækkelige tekniske beviser, overvågning eller vidneudsagn, som kunne fælde kæresteparret. Fredag den 15. august tidligt om morgenen blev der på en parkeringsplads ved Amagerbanen sat ild til en række turistbusser, der udbrændte, og branden medførte skader for i alt ca. 9 millioner kroner. Der var tale om et ret øde område, og der var hverken vidner eller overvågning, der umiddelbart kunne bidrage til sagens opklaring. Efter søgning med politihunde blev der imidlertid fundet et cigaretskod, der var henkastet ved indgangen til parkeringspladsen. En efterfølgende DNA-undersøgelse viste, at det var mandens DNA, der blev fundet på cigaretskoddet, og der var nu det fornødne grundlag for igangsættelse af en større efterforskning mod parret, herunder indhentelse af kendelse til gennemgang af historiske teleoplysninger. På den baggrund lykkedes det politiet at kortlægge kæresteparrets færden. Efterforskningen tilvejebragte en lang række af beviser og indicer, herunder DNA-erklæringer, fotos af brændende biler og busser fra gerningsstederne, aflytninger, vidneforklaringer og andre effekter, der medførte, at der blev rejst tiltale for i alt 15 forhold af brandstiftelse efter straffelovens 181, stk. 3 (skærpende omstændigheder), mod parret. Den 7. oktober 2015 blev kæresteparret (hver for sig og i forening) ved et nævningeting dømt skyldig i alt 14 forhold af brandstiftelse. Manden blev idømt forvaring, mens kvinden blev idømt 1 år og 3 måneders betinget fængsel med vilkår om afvikling af 200 timers samfundstjeneste og deltagelse i misbrugsbehandling. Sagen er anket til Østre Landsret, der påbegynder behandlingen af sagen i juni

45 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.8 Serievoldtægt på Østerbro Den 17. januar blev der anmeldt en voldtægt af en 22-årig kvinde. Kvinden forklarede, at nøglen til hendes cykel kort før voldtægten var knækket i cykellåsen, hvorefter hun tog imod en afrikansk udseende mands tilbud om at køre hende hjem. I en sort bil blev kvinden imidlertid kørt til et øde område, hvor han fuldbyrdede voldtægten på bilens bagsæde. Få uger efter den 8. februar 2015 indgik der på ny en anmeldelse om voldtægt, idet en 18-årig kvinde havde været udsat for fuldbyrdet voldtægt. Kvinden forklarede, at en afrikansk udseende mand havde sneget sig ind på hende bagfra, og under trussel om at slå hende ihjel, havde tvunget kvinden ind på bilens bagsæde, hvorefter han kørte hende til et mørkt sted. Kvinden forklarede i den anledning, at han fra bagagerummet havde fremtaget kondomer, hvorefter han fuldbyrdede voldtægten på bilens bagsæde. Sammenfaldende omstændigheder i sagerne medførte, at politiet havde mistanke om, at der var tale om samme gerningsmand. Ved søgning i politiets systemer blev der udfundet yderligere to voldtægtssager fra 2014, der kunne være begået af samme gerningsmand. I den ene sag blev en 24-årig kvinde den 4. oktober 2014 ligeledes grebet bagfra og slæbt hen til gerningsmandens bil, hvorefter hun blev kørt hen til et øde sted, hvor voldtægten blev fuldbyrdet på bagsædet af bilen. Derefter blev hun tvunget ned i bilens bagagerum og kørt til andet sted hen, hvor hun blev voldtaget på ny. Den anden sag omhandlede en sag fra den 25. oktober 2014, hvor en 20-årig kvinde, blev grebet bagfra og skubbet ind på bagsædet af en bil, men denne kvinde nåede at flygte ud af bilen. Da flere af forholdene var begået i weekender, blev det op til weekenden den februar 2015 besluttet, at der målrettet skulle patruljeres i et nærmere afgrænset område på Østerbro med henblik på eventuelt at spotte en mand, der svarede til signalementet og kørte i en sort bil. Et vidne havde i forbindelse med forholdet den 17. januar hørt en kvinde skrige, og havde kigget ud af vinduet, hvor vidnet havde set en sort bil med en nummerplade, der startede med AA52. Tidligt lørdag morgen blev en sort Ford Focus med et reg.nr. startende med AA52 spottet på Østerbrogade kørende i retning ud af byen. I bilen sad en sort 25-årig afrikansk mand samt dennes ven. I bilens bagagerum blev der fundet en pakke kondomer ved reservehjulet, hvilket passede med den forklaring, som forurettede fra voldtægten begået den 8. februar havde afgivet. Gerningsmanden var ukendt i politiets registre, men Københavns Vestegns Politi havde registreret en hændelse den 7. juli 2014, hvor han havde fulgt efter en pige gennem Valby til Hvidovre, hvor pigen på sin cykel på et tidspunkt blev presset ind i en græsrabat et øde sted. Pigen sprang af cyklen og søgt hjælp i en boligblok. Denne sag blev i lyset af det nu fremkomne betragtet som forsøg på voldtægt. Da gerningsmandens hjem efter anholdelsen blev ransaget, blev der fundet flere beklædningsgenstande svarende til dem, som nogle af de forurettede piger havde beskrevet. I forbindelse med undersøgelsen af bilen, blev der endvidere fundet DNA fra to af de forurettede piger, ligesom den ene piges handsker blev fundet i bilen. Disse og andre beviser i sagen, herunder genkendelse ved fotokonfrontation, var medvirkende til, at der blev rejst tiltale for tre fuldbyrdede voldtægter og to forsøg på voldtægt. Gerningsmanden blev den 21. oktober 2015 dømt skyldig i alle forhold og idømt forvaring og udvisning. Sagen blev efterfølgende anket til Østre Landsret, hvor den er berammet i august

46 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED 20.9 Smykketyven Mandag den 7. december anmeldte en af Kinas mest kendte skuespillerinder et omfattende smykketyveri fra hendes værelse på Hotel Kong Frederik i København, hvor hun havde overnattet. Smykker og ure til en samlet værdi af over 4 millioner kr., som havde været opbevaret i et pengeskab på hotelværelset, var blevet stjålet, idet en tyv havde fjernet hele pengeskabet med indhold. Der blev straks foretaget en gerningsstedsundersøgelse og hotelpersonalet blev afhørt. Ved gennemgang af overvågningen på stedet blev den formodede gerningsmand genkendt af en medarbejder på hotellet, idet den pågældende havde stjålet på hotellet før. Efterforskningen godtgjorde hurtigt, at den formodede gerningsmand kunne sættes i forbindelse med tidligere sager, hvori der blandt andet var oplysninger om opholdsadresser, fotos mv. På den baggrund rettede politiet henvendelse til et andet hotel i København, der efter forevisning af foto oplyste, at den formodede gerningsmand havde boet på hotellet, men var tjekket ud. Den videre efterforskning førte senere samme dag til oplysning om, at gerningsmanden var på vej til Rødby i bus. Efter et effektivt samarbejde på tværs af sektioner og politikredse, blev den formodede gerningsmanden kort efter midnat d. 8. december fundet i en bus ved færgelejet i Rødby, hvor han var på vej mod Polen. Smykker og ure blev fundet i den medbragte bagage, og gerningsmanden blev anholdt senere og varetægtsfængslet. Den kinesiske skuespiller fortalte om tyveriet på sin Facebook, og med ca. 22. millioner følgere, gik historien om smykketyveriet hurtigt verden rundt. Allerede efter et kvarter havde følgere liket og/eller kommenteret opslaget, og da hun også lagde oplysninger om politiets hurtige og dygtige indsats op, endte det sagen som en verdenskendt succeshistorie for Dansk Politi. Gerningsmanden blev den 24. februar 2016 idømt 10 måneders fængsel og udvist af landet. Dette post fra den kinesiske skuespiller Liu Tao på Weibo (den kinesikse pendant til Facebook), hvor hun gør opmærksom på, at hun er blevet frastjålet juveler for ca. 4 mio. kroner, mens hun opholdt sig i København, fik hele verdens opmærksomhed. Hendes 22 mio. følgere på Weibo fik liket eller kommenteret på opslaget mere end gange. Heldigvis blev historien vendt til en succes for Københavns Politi, da gerningsmanden samme dag blev aholdt, da han forsøgte at rejse ud af landet. 46

47 STORE SAGER EFTERFORSKNING OG ANKLAGEMYNDIGHED Det tre-dobbelte drab på Frederiksberg Den 11. november 2015 indgik der anmeldelse til Københavns Politi om, at der var fundet tre døde personer på adressen Christian Paulsen Vej 26 på Frederiksberg, og ved politiets ankomst stod det hurtigt klart, at politiet stod med et tre-dobbelt drab. En særdeles omfattende efterforskning blev straks iværksat, og de tre dræbte blev i forbindelse med de retsmedicinske og kriminaltekniske undersøgelser senere samme dag og aften, endelig identificeret som værende tre unge mænd i alderen 19 til 24 år. Ligeledes viste ligsynet, der blev afholdt i lejligheden, at alle tre var dræbt af skud. Den efterfølgende obduktion viste bl.a., at ofrene var dræbt med to forskellige skydevåben. Forhøringer ved gerningsstedet tilvejebragte flere vidner, herunder et vidne, der kunne fortælle, at pågældende om natten ca. kl , dels havde hørt flere høje brag/skud, dels havde hørt larm fra bygningen, hvor gerningsstedet er beliggende, og da vidnet kiggede ud af vinduet, bemærkede pågældende to personer iklædt mørkt tøj løbe på et stillads, der var opsat rundt om bygningen, hvor drabene fandt sted. De to personer, der løb på stilladset på samme etage, som gerningslejligheden er beliggende, kravlede ned at dette, hvorefter de satte sig ind i en lille/mindre mørk eller sort bil og kørte fra stedet med stor fart. Den videre efterforskning viste, at de tre dræbte var en del af en gruppering af unge, der havde holdt til i Vanløse, og gruppen blev hurtigt af politiet døbt Vanløse-gruppen. Meget i efterforskningen tydede også på, at gruppen havde lagt sig ud med forskellige andre grupperinger, herunder rockergruppen Bandidos, og at motivet til drabene netop skulle findes i denne konflikt (hævn). Efterforskningen førte til, at der var en begrundet mistanke om, at konkrete medlemmer af Bandidos og personer omkring disse, dels havde været med i planlægningen af drabene, dels havde udført det tre-dobbelte drab. Der blev derfor afholdt to større politiaktioner den første den 13. april 2016, hvor der blev anholdt og varetægtsfængslet to personer for at levere det ene gerningsvåben til drabsmanden/-mændene, og den anden den 18. april 2016, hvor der blev anholdt og varetægtsfængslet yderligere seks personer, som alle blev sigtet for drabene og ulovlig våbenbesiddelse eller medvirken hertil. I sidstnævnte politiaktion blev der samtidig foretaget ransagning af i alt 36 adresser/lokaliteter, og på den ene adresse blev der tillige fundet en pumpgun, hvortil gerningsmanden også blev anholdt og dagen efter varetægtsfængslet i en særskilt sag i Københavns Vestegns Politi. Det kunne endvidere ret kort inde i efterforskningen, som også omfattede flere medlemmer af Vanløse-gruppen, konstateres, at personer i denne gruppe anskaffede sig våben formentlig for at hævne sig. På baggrund af heraf blev der den 11. januar 2016 gennemført en større politiaktion, hvor politiet anholdt 13 medlemmer af gruppen, der alle blev sigtet for ulovlig våbenbesiddelse i forhold til fire skarpladte skydevåben. Dagen efter aktionen blev alle 13 personer varetægtsfængslet, og yderligere tre personer blev efterfølgende anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i samme anledning. Der er senere rejst tiltale mod alle 16 personer, hvoraf fire har fået afgjort deres sager som tilståelsessager (hvor de blev idømt mellem 1 år og 3 måneder og 1 år og 10 måneders fængsel), mens de resterende sager er berammet til at skulle starte i retten i september Efterforskningen af sagskomplekset har således genereret i alt 25 arrestanter, hvoraf fire i skrivende stund har fået deres sag afgjort. Efterforskningen af det tre-dobbelte drab pågår fortsat. 47

48 STORE SAGER BEREDSKAB OG SPECIALOPGAVER 21. Store sager i Københavns Politi beredskab og specialopgaver Københavns Politi har også i 2015 løst en række større beredskabsmæssige opgaver København er på mange måder Danmarks politiske og kulturelle centrum med et væld af aktiviteter, arrangementer og officielle besøg, der stiller store krav til både den beredskabsmæssige planlægning og den politimæssige afvikling af den pågældende begivenhed. Selvom 2014 var et år med mange store begivenheder i København, så var også 2015 præget af en række planlagte be- givenheder, som stillede store politimæssige krav til både planlægning og afvikling. Terrorangrebet i København i februar og den deraf følgende skærpede sikkerhedssituation, som bl.a. kom til udtryk i forbindelse med håndteringen af planlagte arrangementer (se nærmere side 8) gjorde ikke denne opgave mindre tværtimod Dronningens 75-års fødselsdag 2015 var året, hvor H.M. Dronningen den 16. april fyldte 75 år. Fødselsdagen blev fejret med en række begivenheder og aktiviteter i hovedstadsområdet med deltagelse af gæster fra de europæiske kongehuse samt Islands præsidentpar. De kongelige gæster var indlogeret på hoteller og slotte i København og Nordsjælland. Herudover er der i Danmark en stor interesse for kongehuset, hvilket ofte medfører mange borgere og turister samler sig ved og omkring de planlagte begivenheder og aktiviteter. Det generelle trusselsniveau i Danmark er derfor medvirkende til, at politiet ved arrangementer af denne karakter både forud for, men også i forbindelse med selve afviklingen af sådanne begivenheder iværksætter en række kontinuerlige sikkerhedsmæssige kontroller og foranstaltninger, som det er åbenlyse årsager ikke er muligt at redegøre for i detaljer. De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der i videst muligt omfang bliver foretaget uden at være til gene for festlighederne, blev gennemført uden politimæssige problemer Officielle besøg Der blev også i 2015 gennemført flere officielle besøg i Købehavns politikreds. I februar besøgte Dalai Lama København, ligesom den tyske forbundskansler Angela Merkel i april måned var på sit første officielle besøg i Danmark. Kanslerens program bød på privat audiens hos Dronningen, møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt på Marienborg, og et møde med studerende på Købehavns Universitet. Sådanne besøg kræver naturligvis politimæssig planlægning, ligesom afviklingen af besøgene kræver politimæssige ressourcer. Dronningens 75-års fødselsdag 48

49 STORE SAGER BEREDSKAB OG SPECIALOPGAVER 21.3 For Frihed I 2015 gennemførte foreningen For Frihed (tidligere PEGIDA) jævnlige demonstrationer i Københavns gader. Foreningen og dens aktiviteter er inspireret af lignende demonstrationer i Tyskland, men har i Danmark ikke opnået samme antal deltagere, som syd for grænsen. Foreningens synspunkter, der af mange opfattes som islamkritiske, har gennem hele 2015 medført, at større grupper har ønsket at give modsatrettede synspunkter til kende, og derfor har forsamlet sig og gennemført uanmeldte moddemonstrationer på samme tid og sted. Persongrupper fra disse moddemonstrationer har ofte på voldelig vis tilkendegivet deres utilfredshed med For Frihed -demonstrationen, idet de åbenlyst har søgt voldelige konfrontationer med demonstrationsdeltagerne. Afviklingen af denne type demonstrationer kræver derfor grundig og detaljeret planlægning fra gang til gang, ligesom massiv politimæssig tilstedeværelse er en nødvendighed for at sikre, at afviklingen af demonstrationen i videst muligt omfang kan ske i god ro og orden. Der er i 2015 anvendt mange tusinde polititimer på denne opgave Flygtninge- og migrantsituationen Antallet af asylansøgninger indgivet her i landet steg markant hen over efteråret, hvor antallet toppede i november Også i Københavns politikreds oplevedes en stigning, men henset til, at mange af de personer, som ønskede asyl i Danmark, indgav deres ansøgning før de kom til København eller direkte i Center Sandholm, mens mange andre af de tilrejsende blot rejste igennem København på vej til navnlig Sverige, hvor de ønskede at indgive deres asylansøgning, var stigningen i København mindre end man kunne forvente. Forløbet frem mod, at Sverige fra begyndelsen af 2016 indførte ID-kontrol og transportøransvar i forbindelse med bus og togdrift til Sverige, og den danske regering samtidig indførte grænsekontrol af rejsende til Danmark fra Tyskland, afstedkom imidlertid en række politioperative overvejelser i Københavns Politi. For politikredsens vedkommende var der indledningsvis nogle bekymringer gående på, at der ville ske en ophobning af flygtninge/migranter i Københavns Lufthavn eller på Hovedbanegården og der blev iværksat en minutiøs overvågning disse steder. Der blev endvidere i regi af den Lokale Beredskabsstab etableret et center i en af Københavns Kommunes bygninger på Ottiliavej, som blev klargjort til eventuelle frihedsberøvede flygtninge/migranter. Det viste sig dog hurtigt, at kontrollerne på grænsen ikke gav anledning til ophobning af flygtninge og migranter, og indsatsen er i dag stærk reduceret dog stadig med en intensiv overvågning og en mulighed for, at skalere indsatsen op igen, såfremt situationen ændrer sig. Grænsekontrol i Københavns Lufthavn 49

50 STORE SAGER BEREDSKAB OG SPECIALOPGAVER 21.5 Beredskabsøvelser For at sikre den operative parathed arrangerer og/eller deltager Københavns Politi jævnligt sammen med relevante samarbejdspartnere i beredskabsmæssige øvelser. Et eksempel herpå løb af stablen natten mellem den 13. og 14. januar, hvor Banedanmark og Metroselskabet afholdt en tværfaglig beredskabsøvelse på Nørreport Station. Der var tale om en øvelse, der havde over 400 deltagere og som blev gennemført med deltagelse af en lang række beredskabsaktører. Ud over at teste beredskabsplanerne for Nørreport Station, gav øvelsen mulighed for at fokusere på alarmering, evakuering, kommunikation og ikke mindst samarbejde myndighederne i mellem Samarbejdsøvelse med Aktionsstyrken Sidst på året deltog Københavns Politi i en øvelse med PET s Aktionsstyrke. Øvelsen havde til formål at træne politikredsen og aktionsstyrkens håndtering af anmeldelser, der kan relateres til terror, herunder evnen til at samarbejde og sikre overdragelse af den konkret politiopgave til aktionsstyrken. Øvelsen blev planlagt og gennemført i samarbejde med en række eksterne deltagere og bidragydere, der sammen skulle skabe en så naturlig ramme for øvelsens gennemførelse som muligt Tibet-sagen Justitsministeren besluttede den 2. oktober 2015, at nedsætte en undersøgelseskommission med den opgave at undersøge og redegøre for dels begivenhedsforløbet, som knytter sig til politiets handlinger over for personer under det kinesiske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i København i 2013 og 2014, dels det efterfølgende forløb i forbindelse med besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om politiets handlinger ved de pågældende besøg. Endeligt kommissorium for kommissionens arbejde forelå den 1. november 2015, og kommissionen er gået i gang med arbejdet. Kommissionsundersøgelsen supplerer Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der på grundlag af en anmeldelse fra politidirektøren i Københavns Politi kort før kommissionen blev nedsat, efterforsker en række forhold med nær forbindelse til de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge nærmere. Øvelsesscenarie fra Øresundsbroen 50

51 DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 22. Det forebyggende arbejde Antallet af sigtelser mod unge gaderøvere er mere end halveret på to år det samme gør sig næsten gældende i forhold til de unge indbrudstyve Den Kriminalpræventive Sektion (DKS) varetager en lang række opgaver både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Internt har sektionen en vigtig funktion i forhold til at koordinere interne initiativer mellem politienhederne, herunder ikke mindst i forhold til lokalpolitiet, således at viden og ressourcer bringes i spil bedst muligt. I forhold til eksterne samarbejdspartnere sikrer DKS et godt samarbejde, hvor der ved iværksættelse af operative indsatser i Københavns Politi sker en stadig udvikling imellem de involverede afdelinger f.eks. Sikker By, VINK eller SSP-organisationen. Den Kriminalpræventive Sektion har igen i 2015 kunnet registrere et stigende antal bekymringer omkring radikalisering også i forhold til unge under 18 år, ligesom de enkelte sager vurderes til at være mere komplekse end tidligere. Flere og flere personer bosiddende i Københavns politikreds overvejer at rejse, er rejst til, eller er hjemkommet fra, konfliktområderne i Syrien og Irak. Der henvises til punkt 16 på side 31, hvor Københavns Politis arbejde på anti-radikaliseringsområdet er nærmere beskrevet Ungdomskriminaliteten I 2015 har antallet af sigtelser for overtrædelse af straffeloven og visse særlove af unge under 18 år (ungerapporten*) været på niveau med antallet af sigtelser i Unge under 18 år Antal sigtelser Udviklingen er forskellig fra sagsområde til sagsområde: Antal sigtelser mod unge u/18 år Røveri mod andre Butikstyveri Indbrud i beboelse + i øvrigt Lov om euf. (besiddelse) Lov om euf. (salg) Vold Som det fremgår er antallet af sigtelser for røveri mod andre, der bl.a. omhandler gaderøverier, faldet markant i forhold til 2013 er der tale om mere end en halvering. Der ses også positive udviklinger i forhold til butikstyveri (fra 2014 til 2015), indbrud og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Lokalpoliti og unge * Ungerapporten udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion januar

52 DET FOREBYGGENDE ARBEJDE Desværre ses den samme positive udvikling ikke når det drejer sig om sigtelser for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold ( 244 og 245/246), hvor der især i forhold til den grove vold ( 245 og 246) er sket en markant stigning fra 33 sager i 2014 til 54 sager i Stigningen i antallet ad 244-sager modsvares af et fald i antallet af sigtelser for overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, hvilket måske kunne pege i retning af en ændret (og skærpet) registreringspraksis SSP-samarbejde SSP-samarbejdet er en af hjørnestenene i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Samarbejdet mellem Københavns Politi og kommunerne er helt afgørende både i relation til de løbende daglige indsatser, men i høj grad også i forbindelse med akutte indsatser, som f.eks. i forlængelse af angrebene mod Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. I sådanne situationer er det grundlæggende kendskab til de andre aktørers arbejdsområder afgørende for en hurtig iværksættelse af en præventiv indsats, f.eks. en hurtig planlægning og koordinering af undervisning om radikalisering, grundlovssikrede rettigheder mv. på skolerne i de relevante områder. SSP+ er den individuelle kriminalpræventive indsats for unge i alderen fra 17 ½ til 25 år, som har begået gentagen alvorlig- eller personfarlig kriminalitet. DKS er repræsenteret i SSP+ ledergruppen, hvor Exit og Pin Point er en væsentlig del PSP-samarbejde PSP samarbejdet, som er et formaliseret samarbejdsforum mellem politi, kommune og psykiatrien (Regionen), er en del af det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde i Københavns Politi. I samarbejdet indgår både Den Kriminalpræventive Sektion og Lokalpolitiet i Københavns Politi. Politiet er en væsentlig deltager i PSP-samarbejdet, idet det ofte er politiet, der først kommer i berøring med mennekser fra gruppen af socialt udsatte personer. Målgruppen for samarbejdet er borgere, som med jævne mellemrum optræder i politiets døgnrapporter, men som ikke i antræffelsessituationen hører til i det strafferetlige system eller i psykiatrien. Det kan f.eks. være borgere, som har misbrugsproblemer og/eller er hjemløse. Praksisgrupperne, der står for den mere operative del af PSP-samarbejdet, forsøger bredt over alle tre organisationers kompetenceområder at tænke opstille og finde løsningsmodeller for de personer, som ikke umiddelbart kan støttes på relevant vis gennem de psykiatriske eller socialpsykiatriske tilbud. Det kunne være særlige anbringelsessteder, hvor misbrug accepteres (skurvogne/andre skæve boliger), familiepleje for voksne mv. PSP-samarbejdet har i 2015 styrket fokus på problemstillingen omkring psykisk ustabile og dermed ofte meget sårbare personers risiko for at udvikle vrangforestillinger, der kan medføre ekstremistiske og radikaliserende synspunkter. Der kan i forbindelse hermed være bekymring for, at samme personkreds kan blive udsat for rekruttering til radikaliserede miljøer, hvilket er baggrunden for, at dette indgår som en del af den samlede indsats på terrorforebyggelsesområdet. Lokalpolitiets Blå Bus på Vesterbro 52

53 DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 22.4 Skolens Politibetjent En af Den Kriminalpræventive Sektions kerneområder er at undervise på skoler i kredsen, herunder skoler beliggende i de særligt udvalgte boligområder i Københavns politikreds. Undervisningen tilpasses de aktuelle behov og særlige fokusområder. Således er der i 2015 bl.a. fokuseret på bandeproblematikken, gaderøverier, våbenloven, hadforbrydelser og grundlovssikrede rettigheder (radikalisering) Social Søg Social Søg er navnet på Rigspolitiets særligt udviklede elektroniske søgeværktøj, der giver mulighed for (via søgning i politiets systemer) at identificere sager, hvor der kan være tegn på børn og unges mistrivsel. På ugentlig basis fremsøges sager som f.eks. husspektakler, socialsager, socialrapporter mv. med henblik på en vurdering af, hvorvidt de foreliggende oplysninger giver anledning til underretning af de sociale myndigheder Hjemmebesøg og bekymringssamtaler Som en fast del af den kriminalpræventive indsats benytter Københavns Politi sig af hjemmebesøg hos familier, hvor børn og unge har overtrådt straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer m.fl. eller som på anden måde har udvist en adfærd, der giver anledning til bekymring Informationsvirksomhed Som et led i indsatsen mod indbrud i privat beboelse, har Københavns Politi ligeledes i 2015 foretage en række tryghedsvandringer hos private indbrudsramte borgere, der vejledes om sikring af privat beboelse. Der har i 2015 været særligt fokus på genbesøg hos forurettede, der indenfor en 12 måneders periode har haft mere end ét indbrud. I 2015 har Københavns Politi gennemført i alt bekymringssamtaler, hvilket er på niveau med antallet af samtaler i Brugen af hjemmebesøg er ligeledes blevet en fast del af den kriminalpræventive indsats i forbindelse med de forskellige indsatser og politiaktioner, herunder omkring gaderøveri, vold, indbrud, bandeindsatser eller hos familier til banderelaterede personer, der har været i kontakt med politiet. Det er Københavns Politis ambition at kunne rette henvendelse og tilbyde bekymringssamtaler til unge og deres familie inden for en til fem arbejdsdage efter den hændelse eller politiindsats, der har givet anledning til bekymringen. En hurtig reaktion er efter Københavns Politis opfattelse helt afgørende, idet det sender et vigtig signal til den unge og dennes familie om, at situationen tages alvorligt, og at Københavns Politi gerne vil bidrage til at hjælpe den unge i en anden retning, end den kriminelle. DKS med skolebørn 53

54 DET FOREBYGGENDE ARBEJDE 22.8 Samarbejdet mellem politiet, eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet i akutte, konkrete sammenhænge Københavns Politi har generelt ofte via lokalpolitiet et stærkt samarbejde med en lang række partnere, kommuner, erhvervsliv, institutioner, foreninger, boligselskaber og civilsamfundet i det hele taget. Dette samarbejde er centralt og politiet kan ikke håndtere og varetage sine tryghedsskabende opgaver uden et intensivt og stærkt eksternt samarbejde, især ved alvorlige hændelser, hvor akut og hurtig handling er nødvendig. Som eksempel på netop dette samarbejde kan nævnes en begivenhed en tidlig fredag aften i december, hvor en ung mand blev dræbt ved skud i et bandelignende forhold i Husum. En sådan hændelse kræver en massiv indsats fra politiets side i forhold til opklaring og pågribelse af en gerningsmand, men der er også andre politimæssige opgaver, fordi det omliggende samfund reagerer på forbrydelsen. Pludselig er et område tæt dækket af politi- og redningsmandskab samtidig med at børn og unge opholder sig i området eller f.eks. i en ungdomsklub i nærheden. Via sociale medier opdateres andre unge fra andre bydele om hæn- delsen, og der skabes en utryghed i ungdomsmiljøet og hos forældre, som har børn i klubber og foreninger en sådan aften. Desuden er der berørte familier, som der skal følges op på. I sådanne tilfælde træder lokalpolitiet straks til, herunder med hurtig underretning af de nødvendige eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. klubber, skoler, partnerskaber, boligforeninger og gadeplansmedarbejder. SSP-sekretariatet aktiveres ud fra en på forhånd aftalt beredskabsplan i forbindelse med voldsomme hændelser. Herfra udgår en videre informations- og beredskabsaktivitet, således det i løbet af ganske kort tid er muligt at udføre en tryghedsskabende indsats med beroligelse og håndtering af navnlig børn og unges bekymringer. Desuden følges hurtigt op hos den berørte familie med støtte og vejledning. I dagene efter fortsætter indsatsen af en lang række forvaltninger og institutioner, således en den ulykkelige begivenhed så vidt de nu er muligt ikke får ødelæggende konsekvenser i hele lokalområdet. 54

55 KREDSRÅD 23. Kredsråd I Samarbejdsplanen sættes der fokus på særlige indsatsområder for samarbejdet mellem politi og kommuner KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE Et af de væsentligste samarbejdsorganer mellem kommunerne og politiet er Kredsrådet. Medlemmerne af Kredsrådet er politidirektøren i Københavns Politi og borgmestrene i de fire kommuner i politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Kredsrådets opgaver er fastsat i retsplejeloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at Kredsrådet skal drøfte spørgsmål om politiets almindelige virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejde mellem politi og lokalsamfund især på de områder, hvor der i særlig grad er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelse af en årlig samarbejdsplan, hvor der sættes fokus på særlige indsatsområder for samarbejdet mellem politi og kommuner. Kredsrådet kan foreslå, at politiet i en begrænset periode prioriterer bestemte opgaver, ligesom Kredsrådet også skal sørge for at oplyse befolkningen om politiets arbejde, hvilket bl.a. sker gennem denne virksomhedsberetning. Kredsrådet har i 2015 bl.a. drøftet en række konkrete kriminalitetsområder og -udfordringer i Københavns politikreds, herunder navnlig angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i februar og de ændringer i politiets arbejde, som terrorhændelsen gav anledning til. Kredsrådet har endvidere i forlængelse heraf drøftet det arbejde, som en arbejdsgruppe nedsat af Københavns Kommune har udført på ekstremisme- og radikaliseringsområdet. Kredsrådet har endvidere drøftet emner af mere ordensmæssig karakter, herunder politiets muligheder i forhold til håndteringen af hjemløse samt indsatsen mod støjende adfærd i parker og havneområder i sommerperioden. Københavns Politi har endelig på baggrund af en større lokal kriminalitetsanalyse redegjort for politiets forventninger til kriminalitetsudfordringer i København i Referaterne fra kredsrådsmøderne er tilgængelige på Københavns Politis hjemmeside 55