Efterskoleforeningens Årsmøde 2014 Formandens mundtlige beretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskoleforeningens Årsmøde 2014 Formandens mundtlige beretning"

Transkript

1 Efterskoleforeningens Årsmøde 2014 Formandens mundtlige beretning Indledning Det var et frygteligt uvejr. Bølgerne var tårnhøje. Det tordnede. Regnen piskede hen over dækket. Stormen flåede storsejlet i stumper og stykker. Det var den værste orkan i mands minde. Nede i kahytten sagde kaptajnen til skibsdrengen: Fortæl os en historie, knægt. Og sådan begyndte han: En uendelig historie, som fint kan stå mål med, hvad uddannelsessektoren og hermed også os er en del af i døgnets 24 timer ikke nødvendigvis så storsejlet flås i stumper og stykker. Der er aldrig ro, og vi skal levere en storstilet indsats, hver eneste dag på vegne af alle vores unge - styrke dem på alle sider, for at de kan forblive hele ordentlige mennesker med alt, hvad det indebærer. En indsats som skal give dem blod på tanden og kræfter til at tage del i et demokratisk samfunds mange forskellige discipliner. Uddannelsessektoren er de mange meningers paradis, kan man vist roligt sige. Det ordentlige menneske Hvad er så egentligt et ordentligt menneske? Her tænker jeg på dem, der ikke bare opfører sig pænt og imødekommende overfor andre velvidende at det også er yderst vigtigt. Jeg tænker også på dem - som værende i stand til i stort og småt at se tingenes tilstand også fra andres synsvinkler og forholde sig til sig selv med distance. Se sig selv i det rette perspektiv sådan fra oven og ned. I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, der ikke går af vejen for at hjælpe andre. De som træder et skridt frem, når andre træder tilbage som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl. At være et ordentligt menneske vil i vores verden sige at være i stand til at følge kulturens overordnede bud om at søge sin personlige lykke og også at kunne bidrage til, at andre vil kunne lykkes. Ordentlige mennesker er kittet i samfundet, og de kan være det uden nødvendigvis at forvente den store opmærksomhed eller belønning for det. Langtidsholdbar Det er sådan nogle typer, som ens bedsteforældre ofte repræsenterede. Nu er jeg selv blevet en bedstefar og skal forsøge at leve op til det ideal. Samfundet og de politiske beslutningstagere antyder også, at vi slet ikke har råd til, at jeg skal bruge tiden på at lade døren stå åben for min børnebørn og sidde med dem på skødet og fortælle historier om gamle dage dengang farfar var ung - i stor udstrækning. Politikerne omtaler mig oven i købet som det grå guld, og efterlønsordningen forventer de, at jeg ser bort fra. 1

2 Mine egne børn kan ikke være sikre på, at der venter en folkepension, som den ser ud i dag, og mine børnebørn skal forvente at skulle være på arbejdsmarkedet, indtil de fylder 85 år. Begrebet langtidsholdbar - er det rette udtryk for de efterfølgende generationer. Verdens befolkning I dette øjeblik er verdensborger nummer syv milliard født i Kina, hvor der i forvejen bor 1,3 milliard, og når hun når teenageårene bliver de indhentet af Indien, som senere vil overgå Kinas befolkningstal. I 2050 vil jordens samlede befolkningstal være på 9 milliarder det vurderer FN - og også at der derefter indtræder en stagnation. Hun skal ikke bosætte sig i lavtliggende områder, for forskere forudser, at havene vil stige mellem en halv og en hel meter frem mod det næste århundrede på grund af klimaforandringer. Konsekvensen er, at mange millioner verden over, bliver fordrevet af vandmasserne. Et yderst sikkert karrierevalg for hende vil være at gå ind i produktionen af gangstativer. Verdens befolkning bliver ældre. I 2050 vil der være to milliarder mennesker i verden, som er over 60 år. Det udfordrer den vestlige kulturs konkurrenceevne, og det kræver ikke mindst ledere, der kan tænke og agere i helt andre termer end det, som tidligere er set. Management-tilgang, som erhvervslivets ledere har stået for, og som har tilsølet hele undervisningsområdet i alle aldre, udvikler ikke stærke mennesker og fremsynede løsninger. Den mainstream er ganske enkelt forældet. Ny mainstream for ledelse Verden er blevet meget mindre, og vi skal ikke bruge 80 dage på at komme jorden rundt i dag er det nærmere 80 timer. Vi vil blive endnu mere mobile, og vores evne til at kunne kommunikere på kryds og tværs af landegrænser vil udvikle sig i samme hastighed. Hvem, der er vores største konkurrenter eller bedste medspillere, er ikke entydigt. Det, vi til gengæld kan være så nogenlunde sikre på, er, at mennesket fortsat vil være af kød og blod, og at det ikke er ligegyldigt hvilket brændstof, vi kører på. I øjeblikket kan vi se at rigtigt mange mennesker i alle aldre får en dårlig sammensætning af brændstof og ikke trives ret godt med deres liv. Det er ikke en god forretning, hverken for mennesker og vores fælles samfund, og det skal der gøres noget ved hellere i dag end i morgen. Mennesker, som har påtaget sig et lederansvar på alle niveauer, har en pligt til at handle anstændigt og gå foran som rollemodel for det ordentlige menneske. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (K.E. Løgstrup). 2

3 Den autentiske borger Efterskolerne er forpligtede til at levere folkelig dannelse og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft i staten. Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få øje for mulighederne for personlig udvikling og vækst - ud fra en forståelse af, hvad fælles ressourcer kan bære. Der er et stadigt behov for, at vi alle bliver bedre til at forholde os ansvarligt til fremtiden og de bedst mulige løsninger på diverse problemstillinger - både de etiske, kulturelle og politiske samt de økonomiske, økologiske og sociale. Dannelse De unge er dybt afhængige af, at vi voksne er rollemodeller for det ordentlige menneske, som de kan spejle sig i. Som forældre er vi forpligtede til at opdrage vores børn på en måde, hvor de kan få lov til at være børn og gennemleve de faser, en barndom og ungdom kræver, så de bliver stærke og robuste på alle fibre som voksne. Som uddannelsesaktører må de unge kunne forvente, at vi tilrettelægger deres dannelse og uddannelsesvej, så de alle kommer i spil med alt, hvad de indeholder uanset højde, drøjde, evner, farve, kultur, religion og nationalitet. Dannelse i den moderne betydning af ordet kan fungere som en venlig bølge, der bærer den dannede frem i livet på såvel asfaltveje som grusveje. De mennesker, der kender samfundets spilleregler på rygmarven, vil altid have nemmere ved at få succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt menneske. I gamle dage var dannelse et grundlag for, om du kunne begå dig i det fine samfund. I dag kan du måske sige, at det er genvejen til at kunne overleve. For hvis du lurer den og lærer at rette ud, så kommer du til at klare dig. Man kan vende den om og slå på, at dannelse ikke bare er en luksus for de privilegerede: Lad være med at tænke på om du har en fed lejlighed eller fået den nyeste scooter tænk i stedet for om du er dannet? Det er her, hele grundlaget ligger for, at vi kan klare os som mennesker. Hvis vi definerer dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det det vigtigste i hele verden. De mennesker, der markerer sig som individer og uden at markere individualismen så kraftigt, at de bortkaster minimumskravet til fællesskabet med andre mennesker, kan vi kalde nutidens mestre. Hvis vi skal være dannede mennesker i dag, skal vi hele tiden være ufærdige, vi skal hele tiden være på vej, hele tiden være i udvikling og kunne begå os i alle mulige forskellige sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng. 3

4 Hovedsigtet Det er det, efterskoleformen er sat i verden for at omsætte til realiteter for vores unge, og vi har et kæmpeansvar for, at det lykkes. Vi skal ikke blot bidrage til den unges oplysning om livet, folkeligheden og demokratiet. Vi skal bidrage til opretholdelse og udvikling af et samfund, der er forpligtet på menneskelighed, folkelighed og demokrati. Vores undervisning og samvær er forpligtet på dannelsesprocesser ikke kun for de unges skyld, men også for samfundets skyld. Vi er 251 efterskoler i øjeblikket - med elever mellem 14 og 18 år, som arbejder med den mission. Dannelsesarbejdet i efterskolen giver rig mulighed for at blive fagligt dygtigere og teknisk øvet, i de humanistiske fag, i de samfunds- og naturvidenskabelige fag og i alle værkstedsfagene. Undervisning og samvær kvalificeres og udvikles gennem kvalitative evalueringer, analyse og dialog på den enkelte skole og mellem de enkelte skoler. Det er en afgørende faktor for god undervisning, uddannelse og dannelse, at både lærer og elev engagerer sig gensidigt. Effekten mærkes på de unges videre vej, hvor efterskoleeleverne er selvstændige, motiverede, og de ved hvilke store kræfter, et fælleskab kan byde ind med. De har lært at tage sig af hinanden men også hånd om sig selv. Forventninger - forældrene Efterskolen har de unge på et tidspunkt i livet, hvor de er allermest sårbare, påvirkelige, nysgerrige og egenrådige. Der er forældre, som er flyttet til Danmark fra et andet land og en anden kultur, som har anderledes og forskellige forventninger til forældrerollen og deres børns selvstændighed. Sammen med øvrige forældre sender de deres børn på efterskole, netop fordi de fortsat skal dannes og uddannes blive stærke og robuste. Det er en yderst vigtig sag for forældrene, og de forventer, at 40 til 44 uger efter, at deres børn er startet, så er der tydelige markeringer på menneskelig vækst og uanset hvem forældrene måtte være, hvor de bor, hvilken uddannelse de har så forventer de, at efterskoleformen byder ind til alle grupper af unge og løfter hver eneste af dem. Da efterskoleformens eksistens er grundlovssikret, forventer forældre også støttemuligheder og ugepriser, som er i overensstemmelse med pengestrømmen i samtlige familier uden undtagelse. Et efterskoleophold er en livsinvestering for hele familien de skal ikke vælge os fra, fordi husstandsøkonomien ikke er stor nok. Bor man alene med sine 3 børn, er kr. i egenbetaling mange penge ud af et budget, og valget er næsten givet på forhånd og da især, hvis ikke de har hørt om den individuelle støttepulje, som den enkelte skole administrerer. Det er konstant et fokus for Efterskoleforeningen i forhold til Finansministeriet, og det bør det også være i skolernes vurdering af deres egen ugepris. 4

5 Forældrene er i øvrigt også dem, der kender deres børn bedst. Vi har brug for reel sparring, fordi vi godt er klar over, at vi godt kan finde på at placere overliggeren højt i forhold til vores egne børns evner. Vi er også helt klar over, at nogle af vores børn har gjort mere indtryk på deres skoler, end skolen har gjort indtryk på dem. Som forældre kunne vi derfor godt ønske os, at økonomer og dannelseseksperter satte sig lidt mere ind i begreber som unge, motivation, identitet og pædagogik, inden de udtaler sig alt for heftigt og kobler et økonomisk målskema nedover de unges liv. Vi er, som forældre, i den grad klar over, at evalueringer og forskellige tests er nødvendige for at højne kvaliteten i uddannelserne - det er midler og ikke mål i sig selv. Vi har stor respekt for Kinesere, hvilket dog ikke betyder, at vi vil sammenlignes med dem eller andre i tide og utide. Der er en grund til, at vi ikke er bosat i Kina, men i Danmark. Vores børn skal kunne holde i deres voksenliv i mange årtier. Vi har en langsigtet plan for vores børn - plan 100 år kalder vi den strategi. Uddannelse Uddannelse er noget, som står centralt i unges tilværelse og bevidsthed. Det gamle spørgsmål om, hvad skal du være, når du bliver stor, har antaget grænseløse dimensioner. Det er nu mere et spørgsmål om, hvem kan jeg blive end om, hvad kan jeg blive. Der er ikke frit valg på hylderne ingen kan blive hvad som helst. Der kræves en masse personlige og sociale færdigheder, og der er kamp om pladserne. De unge har et personligt udgangspunkt, og for dem er det en afsøgning. De må hele tiden have alle antenner kørt helt op for at opfange og afkode de signaler, de kan styre efter. Et eller andet skal de jo vælge, og så kaster de sig ud i det, og måske viser det sig at være godt. Det viser sig måske også at være mindre opsigtsvækkende, end de havde tænkt. Det kan være de negative dele af det faglige miljø, eller det kan være læreren eller værkføreren, der er usympatisk, eller det kan være kammeraterne, der ikke er noget at skrive hjem om. Årsagerne kan være mange. Det vil så handle om for den unge i en fart at stå af. Det drejer sig ikke at finde noget, der er tåleligt eller acceptabelt. For den unge er selvforvaltningsbegrebet helt centralt. For den enkelte unge kan denne selvforvaltning være opslidende. Nogle kan klare det vi kalder dem ressourcestærke, fordi de har udviklet en identitetskerne, der er tilstrækkeligt konsistent og stabil til at kunne klare omskiftelige miljøer og nyudviklinger. Andre har svært ved at nå dertil - deres søgebevægelser fortsætter med at være diffuse, og derfor kategoriserer vi dem som ressourcesvage. Deres identitetskerne er for usammenhængende og ustabil til at kunne hamle op med omgivelsernes forførende tilbud og uoverskuelighed. 5

6 Sådan ser vores elever ud malet med den store pensel. Mange af dem ligger midt imellem deres selvorientering fører dem langt nok til at kunne klare sig, men samtidigt er der altid en følelse af, at det ikke helt er så godt, som det kunne være. Det at få børn til at lykkes handler ikke kun om de formelle kundskaber, som kan måles i en test. Det vigtigste er at udvikle udholdenhed, nysgerrighed, vittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid. Når unge mennesker lever i en yderst forpligtet hverdag, kan de ikke undgå at udvikle nysgerrighed og selvkontrol. Hvis der er noget, et samfund har brug for, er det, at borgere kan tænke selv og har mod til tage skridt ud i det usikre og tro på det. Unge i dag bliver boende hjemme i lang tid i hvert fald for manges vedkommende - indtil de er færdige med deres ungdomsuddannelse. Det er unaturligt længe i forhold til tidligere. Derfor får efterskolen en særlig betydning. Når samlivet i et parcelhus eller en lejlighed med forældre og teenagebørn bliver tæt kaster det også konflikter og særlige udfordringer af sig. Det er en overset faktor og svært at måle i økonomiske termer, hvor værdifuldt det er at få børnene på afstand, men inden for trygge rammer. Det betaler sig tilbage mange gange efterfølgende. Efterskoleformen kan også af den grund ikke gå med på den vogn om at begrænse adgangen til 10. klasse. Det klassetrin er ikke et overflødighedshorn tværtimod. Til bedømmelse Det er naturligvis krævende for efterskolerne, at vi hele tiden er til bedømmelse i dobbelt forstand, kan man sige. Vi skal leve op til forældrenes og børnenes forventninger, ellers falder de fra - og samtidigt leve op til de ydre krav, som omsættes i evalueringer og lovgivninger af forskellige slags. Vi befinder os i et krydsfelt mellem pædagogik, opdragelse og politik. Den tyske filosof Immanuel Kants udsagn for mere end 200 år siden er ret slidstærkt. To af menneskenes frembringelser kan vel anses for de vigtigste; nemlig regeringskunsten og opdragelseskunsten, og dog strides man fortsat om deres idé. I debatter om demokrati og styring tematiserer vi løbende kunsten at regere. Vi undersøger og diskuterer opdragelse, undervisning og læring uafbrudt. Aldrig tidligere har opdragelse, undervisning og læring været så knyttet til den politiske styring af samfundsudviklingen som nu. Kunsten at regere er indsmurt i kunsten at opdrage. Politik med pædagogik! Debatten om, hvorvidt det er dannelse eller uddannelse, som har svaret på samfundets udfordring, er stadig præget af grøftegravning. De to tilsyneladende forskellige uddannelsespolitiske retninger er ved at rive den danske uddannelsesdebat fra hinanden. På den ene fløj bliver der sat lighedstegn mellem personlig udvikling og dannelse, som om dannel- 6

7 se er en slags selvhjælp til selvrealisering. På den anden fløj bliver der peget fingre af de folk, der tilsyneladende udelukkende tænker på, hvordan de kan nyttemaksimere vores uddannelsesvæsen, således at vores unge først og fremmest bliver i stand til at tage konkurrencen op med Kina. I Efterskoleforeningen tror vi på, at en tredje vej er mulig. For dannelse i et moderne perspektiv kan ikke forstås løsrevet fra samfundet, dets forhold og udvikling. Dannelse skaber frie mennesker. En demokratisk stat behøver frie mennesker og borgere, der deltager i et frit og fælles offentligt liv. I efteråret 2013 var vi ude i en yderst livlig debat med bl.a. DI og KL om mål og midler. Den slags debatter koster millioner hver gang PLUS-kampagnen måtte gennemføres for fuld udblæsning. Derfor er det yderst vigtigt, at vi gør det, vi siger uanset hvor vi er og hvem, vi taler med. Efterskolens skal skabe trygge rammer regler skal overholdes Forældrene forventer, at efterskolerne er deres ansvar fuldt ud bevidst det gælder i forhold til reglementer, leve og adfærdsregler i hverdagen på efterskolen, og når der rejses ud til større og mindre steder rundt om i verden eller en tur i den omkringliggende natur. Forældrene forventer voksne, som i svære situationer agerer i forhold til, at de har med store børn at gøre. Forældrene har brug for mange efterskolestørrelser, hvor undervisning og samvær er ligeværdige prioriteringer med en mangfoldighed af indhold. Hvor der er voksne døgnet rundt, som vil vores børn fuldt ud uanset hvor besværlige og skæve de er som kan begejstre og skabe optimisme og tro på, at bumser, uhensigtsmæssig længde på arme og ben er midlertidige fænomener. Voksne som har indsigt i og viden om, at unges hjerne har en differentieret sammensætning, og som har forståelse for, at vores børn skal lære med hele deres krop og ikke nødvendigvis sidder bedst i en hesteskosopstilling altid i alt for mange timer ad gangen. Vi skal stå mål med folkeskolen Den kommende folkeskolereform har et stort potentiale i sig. Det bliver ganske enkelt bedre at være barn i den danske folkeskole. Det er nu beviseligt, at børn er vilde med at bevæge sig, og at det betyder noget for deres dannelse og lyst til at lære. Nu har forskningen langt om længe dokumenteret det. Børn skal lære med hele deres krop, og det er tilfredsstillende, at landets folkeskoler nu skal indrettes, så idræt og bevægelse bliver en del af skoledagen. En række friskoler har tænkt sådan i mange år, og nu gælder det alle skolemiljøer. Det er en stor sejr for børnene. Børn er født med lyst til at bruge krop og hoved, og nu kan de få lov til at dyrke det på fuld tid. 7

8 En skole, som er gennemsyret af motion, bevægelsesglæde, leg, sundhed og socialt liv i den daglige undervisning, vil opleve langt flere motiverede børn, større trivsel og mindre fravær, hvilket også gælder for ældre børn og dermed i efterskoleformen. Vi skal stå mål med folkeskolen, og vi udnytter naturligvis den store spilleplads til at gå vores egne veje til målet det er en frihed, vi ikke vil undvære. Vi kan godt begynde at forberede os på, at kommende efterskoleelever kommer med en ballast, som ser anderledes ud end den, de har med sig i dag. Det vil udfordre os, og vi gør rigtigt meget klogt i kontinuerligt at tænke i, hvordan nye og gamle fag spiller sammen med samværsdelen. Inklusionsdebatten i befolkningen er bestemt også til at få øje på, og begrebet er ved at være tyndslidt, Mangfoldighed og inklusion Vi ønsker os et humant og demokratisk samfund med plads til alles lærende og levende deltagelse i samfundets mange forskellige fællesskaber. Det er helt i tråd med de visioner, årsmødet vedtog i 2008 om at være en skoleform, der reelt er åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund, og som bidrager til, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Efterskolen vægter både social og faglig inklusion. Således skal alle elever være en værdifuld del af skolens fællesskaber, samt være en værdifuld og naturlig bidragyder til løsningen af de opgaver, der stilles i undervisningen. Det er efterskoleformen magtpåliggende, at efterskoleopholdet inkluderer til noget. At være inkluderet betyder ikke alene, at man har lov til at være til stede sammen med andre. At være inkluderet betyder derimod, at man føler, at man på ægte vis hører til i alle de fællesskaber, man deltager i f.eks. i undervisningsfællesskaberne og de sociale og almendannende fællesskaber, der hører en skole til. At være inkluderet betyder, at man har mulighed for at bidrage med alle de kompetencer, man har og bliver givet mulighed for og i fælleskabet at erhverve sig nye kompetencer. At være inkluderende betyder, at vi er klar til at ændre praksis sådan, at det inkluderende miljø kan rumme ALLE. Det betyder, at den inkluderende efterskole skal være parat til at ændre skolens organisation og undervisningsmetoder for at være ægte inkluderende. Vi har efterskoler, der arbejder målrettet med de unges inklusion i samfundet ved i en kort periode at ekskludere eleverne i specialmiljøer med en særligt tilrettelagt pædagogik og specialuddannet personale. 8

9 Skolerne er sammen og hver for sig klar til at påtage sig opgaven. Vi skal have fokus på: Efterskolerne er reelt tilgængelige og et attraktivt tilbud for alle unge. Efterskolernes elevgruppe afspejler det omkringliggende samfund. Mangfoldighed findes ikke blot i skoleformen, men i størst mulig grad på den enkelte efterskole. Efterskolerne har en strategisk, systematisk og værdibaseret tilgang til inklusionsarbejdet. Efterskolerne har reelt inkluderende miljøer - såvel fagligt som socialt, og dermed også et minimalt frafald. Efterskolerne har kvalificerede voksne, der kan tilgodese elevgruppens personlige, sociale og faglige behov. Efterskolerne samarbejder med relevante aktører for at skabe gode overgange - både til og fra efterskoleopholdet - og bidrager dermed også til at reducere frafald på ungdomsuddannelserne. Efterskoler vil styrke den sociale indsats Et mangfoldigheds syn og en strategi for, hvad Efterskoleforeningen igangsætter, gør det ikke alene i forhold til at være skarpe nok til at få alle unge med. Det kræver økonomiske ressourcer - en vigtig faktor på den enkelte efterskole. Vi har sendt et udspil på banen for at elever, der ligger udenfor de øvrige nuværende grupper af unge, og som har haft og har særlige udfordringer i deres liv, også skal tildeles en ekstra ressource. Det sociale taxameter vil give et kvalificeret økonomisk incitament til at tiltrække flere ressourcesvage elever. I dag bestemmes efterskolernes tilskudssystem ikke ud fra elevernes sociale baggrund. Med denne model vil vi gerne anerkende, at ressourcesvage elever typisk har brug for flere typer af støtte jf. unges identitetskerne. Princippet er, at jo flere af den gruppe af unge, en efterskole optager, jo flere penge skal skolen have. Det sociale taxameter vil fremme social mangfoldighed på efterskolerne og kan derved bekæmpe den stigende kløft mellem ressourcesvage og -stærke elever i skoleformen. Det nuværende tilskudssystem på efterskoleområdet tilskynder os til at påtage os et socialt ansvar til unge med anden etnisk herkomst eller unge med specialundervisning men altså ikke i forhold til elevernes sociale baggrund. Vi har samlet set en stor andel af de ressourcesvage unge, og gruppen er særligt koncentreret på efterskoler uden økonomisk overskud til at fastholde denne gruppe. Vi foreslår derfor, at taxameteret gives til skolerne som en tillægstakst, hentet fra omstillingsreserven - der er afhængig af et gennemskueligt, let kontrollerbart og tilgængeligt datagrundlag - forældrenes indkomstgrundlag. 9

10 Vi mener noget, når vi taler om inklusion og mangfoldighed. Denne model er mest optimal, fordi vi dermed tilfører ekstra penge til skolerne, der bliver bedre til at iværksætte særlige støtteforanstaltninger til fremme af fastholdelsen af ressourcesvage elever. Efterskoleforeningen vil gerne i samarbejde med Undervisningsministeriet lave en forsøgsperiode om det sociale taxameter. Lad os få det afprøvet hurtigst muligt. Specialundervisning specialefterskolerne de almene efterskoler Med indførelsen af ny lovgivning for specialundervisning og inklusion i folkeskolen blev det en bunden opgave for efterskolerne at tilpasse sig lignende begreber og regler. Fra starten af indeværende skoleår trådte bestemmelserne om inklusion på almene efterskoler i kraft. Den ressourcemæssigt største del af støtten til specialundervisning mangler stadig at blive aftalt. Det gælder specialundervisningsstøtten til alle specialefterskoler og støtten til specialundervisning på almene efterskoler. Da den resterende opgave er både stor og kompleks, har Undervisningsministeriet i 2013 ladet analyseinstituttet Epinion foretage en omfattende undersøgelse på specialefterskolerne og en række almene efterskoler med stor specialundervisningsaktivitet. Nu er vi langt om længe klar til også at rykke her vi har en stærk baggrundsgruppe med i arbejdet, som repræsenterer dette komplekse felt. Afsættet er ikke, at det skal være en administrativt enkel lov afsættet er, at midlerne skal gå direkte til de unge på de efterskoler, de er på for at styrke den enkelte elev i det pædagogiske program, de respektive skoler har. Efterskolen er en del af løsningen Danmark kommer inden for en overskuelig årrække til at mangle faglærte til at sikre vores produktion, eksport og konkurrencedygtighed, og erhvervsuddannelserne er åbenlyst mindre og mindre attraktive for de unge. I denne uge er vedtaget en god reform for erhvervsskoleområdet, som forhåbentligt vil bidrage til, at unge i al almindelighed finder vej til det studie eller arbejde, de gerne vil beskæftige sig med. Men uanset hvad, så kræver det et motiverende studiemiljø og engagerede medarbejdere på erhvervsskolerne, som kan følge de unge til dørs, som kan kombinere pædagogik, studie og håndværk. Og som er dygtige til at tilbyde et attraktivt uddannelsesmiljø, hvor såvel de indholdsforhold som de fysiske rammer er befordrende og indeholder masser af energi. Vi kan se, at arbejdet med erhvervsorienterede overgange fra efterskole til erhvervsskole er vigtigt og betydningsfuldt for at skærpe de unges interesser for job i erhvervslivet. Vi skal være dygtige til at få de unge til at reflektere over, hvad de vil med deres liv, og over hvilket arbejdsliv, de kan tænke sig i stedet for, som det ofte sker nu, at de nærsynet fokuserer på valg 10

11 af ungdomsuddannelse. Med andre ord skal vi give de unge langt lys på, så vi kan flytte nogle af de elever, der ellers blot automatisk og uden refleksion vil vælge det almene gymnasium. Vi har behov for adgang til, at flere uddannelsesopmærksomme virksomheder spiller direkte ind på banen. Vi har behov for flere interesserede ungdomsuddannelser, der er klar til at investere i gode overgangsforløb sammen med os heldigvis er der flere og flere, som byder sig til. Fordi efterskolerne har de unge i døgndrift, giver det bedre muligheder for at etablere forløb, hvor samarbejdet mellem efterskole, ungdomsuddannelse og virksomhed bliver mere sammenhængende. Disse overgange har flere formål. Dels at integrere de boglige fag, begreber og teorier bedre i praksis, dels at eleverne får øjnene op for de mange erhvervs- og uddannelsesmuligheder, der findes, så de ikke ureflekteret vælger det almene gymnasium. Èn af de stærke nøgler fra vores side er den integrerede vejledning med vores vejledere i spidsen som tovholdere, med afsæt i det formulerede vejledningssyn fra foråret Efterskoleforeningen har fortsat 4 strategiske mål: Bekæmpe frafald både i løbet af efterskoleopholdet og på ungdomsuddannelserne. Øge indsatsen i forhold til udsatte unge, både ved at efterskolerne arbejder med deres rummelighed og ved at støtte eleverne i overgangen til ungdomsuddannelserne. Forbedre overgangen mellem efterskole og ungdomsuddannelser. Fremme samarbejdsaktiviteter mellem efterskoler og lokalområdets virksomheder, frivilligt arbejde og foreningsliv. Industri og Vendsyssel I det igangværende Industriprojekt kan vi se, at det løfter sig. Formålet er at undersøge, hvordan de unge både de bogligt stærke elever og de mere fremstillings-interesserede kan få øje for job- og karrieremuligheder indenfor dansk industri. Omvendt har det været ligeså spændende at se på, hvordan industrivirksomhederne tilsvarende har kunnet få øje for kvaliteten og de afledte effekter af efterskolens pædagogiske kostskoleprojekt. Vi kan se det i projekt Vendsyssel, hvor Efterskolerne har en tilgang til at styrke unges vedholdenhed, samarbejdsevner og kreativitet, som erhvervslivet og det øvrige samfund kan have stor gavn af, og hvordan de sammen giver bud på, hvordan industri og håndværk kan tiltrække flere unge. I det perspektiv er det i øvrigt også interessant, hvordan efterskolerne i Vendsyssel kan blive endnu mere synlige i offentligheden, og hvordan efterskolerne kan styrke deres fælles brand og indgå samarbejde med lokalsamfundet, der kan komme begge parter til gavn. 11

12 Landdistrikterne Sammen med Landdistrikternes Fællesråd arbejder vi med en overskrift Demokratisk Entreprenørskab. Bevæg kommunen, som skal strække sig over de kommende 3 år. Ved at sammentænke foreningsliv, virksomheder, kommuner, frivillighed samt socialt og kulturelt entreprenørskab får vi samlet alle de gode kræfter, de unge har. I foreningerne kommer de, i det frivillige er de meget engagerede, og hvad angår entreprenørskab, så er det noget, der sætter skolearbejdet i kreativt perspektiv. Et godt sted at starte for en skole er i undervisningen af de unge, i hvordan man med den vilje, de midler og de ideer, man nu har eller kan få kan arbejde på at gøre sin indflydelse gældende til gavn og glæde for ens medborgere. Et andet godt sted at starte er lokalt der hvor man bor. Det vil for mange efterskolers vedkommende sige i landdistrikterne. Ved at arbejde på at gøre en politisk og praktisk forskel lokalt, kan man ofte hurtigt komme fra holdning til handling og således opleve at have indflydelse eller medbestemmelse på sin egen livssituation. Lovgivningen For at alt dette skal kunne lykkes, har vi har behov for friere rammer i lovgivningen til at samarbejde med lokalsamfund og ungdomsuddannelserne. Vi ønsker ubetinget, at efterskolerne skal være lokale kraftcentre. Vi er i tæt dialog også her - med UVM. Jeg forventer, at vi lander på en løsning i løbet af foråret, som står mål med minimum de forbedringer, som Højskolefolket har fået. Efterskolefolket har fortjent samme status i det folkeoplysende arbejde, som andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og forsamlingshuskulturen har levet højt på i årtier. Efterskolebevægelsen har forstået at omstille sig til at være et tilbud, som nutidens unge har brug for og kan bruge til noget. Vi vil være endnu mere synlige og forpligtende i det lokale samarbejde og være folkeoplysende fyrtårne i forhold til folkeskoler, foreninger, virksomheder, uddannelsessteder og den lokale brugsforening. Har du stillet kompasset? En anden vigtig forudsætning for, at det vil lykkes, er, at skolens bestyrelser, ledelser og medarbejdere får skruet en god arbejdstidsfordeling sammen til det kommende skoleår. Lockouten sidste forår var en hidsig omgang for efterskolerne og i særdeleshed for lærerne. At blive udelukket fra sin egen efterskole giver ingen mening. Selve forhandlingsforløbet er ikke værd at bruge tid på at udbrede sig mere om. Vi mener, at det var en rigtig prioritering af skolerne at holde hverdagen kørende bedst muligt. En efterskoleelev har ikke mulighed for at gøre skoleåret om. De skal have fuld opmærksomhed i en yderst kort periode. 12

13 Vi havde i forvejen planlagt at etablere en tænketank, fordi vi simpelthen ville bringe nyt ind over overenskomstforhandlingerne. Lærerlockouten ændrede radikalt grundlaget for tænketankens arbejde. Tænketanken fik til opgave at styrke den enkelte efterskoles drøftelse af og evne til at give bud på fremtidens efterskole, hvor virkeliggørelsen af de pædagogiske visioner understøttes gennem skabelsen af attraktive arbejdspladser. Udfordringen for efterskolerne er at fostre ideer, hvor rammerne for arbejdstidens tilrettelæggelse fordomsfrit tilpasses den moderne efterskole; modeller og ideer, som den enkelte efterskole kan lade sig inspirere af til at finde sin egen model. For at lave god efterskole, som de unge vil opsøge, kræver det yderst kvalificeret samarbejde mellem samtlige personer på en efterskole, og det er ledelsen, som skal påtage sig et berigende lederskab for at få det til at ske. Vi har en tæt og god dialog med Moderniseringsstyrelsen, Frie skolers Lærerforening, Lederforeningen i Efterskolen og Frie Skolers Ledere, og jeg forventer, at det samarbejde vil bibringe skolerne og den enkelte medarbejder gode anvisninger og redskaber. Foreningens formål Efterskoleforeningen er konstant på vej, og hvad vi gjorde i går, er ikke nødvendigvis det, vi gør i morgen. Vi ønsker indflydelse, at tage ansvar og være på det rigtige sted på det rette tidspunkt. Vi balancerer knivskarpt på balancen mellem traditioner og nye veje at flytte os hen. Det enestående i at tilgodese alle interesse på én og samme tid. Vi må derfor også se på kursen - efterskolernes mission. Formålet har vi udsat for et bombardement af nye indtryk: Der kan være brug for at nyfortolke at udskifte og tilføje, hvor det måtte være passende, og det samme gælder vedtægterne som helhed. De skal behandles på årsmødet i På medlemsmøderne i efteråret vil Efterskoleforeningens mission naturligvis være til drøftelse. Tak til eksterne samarbejdspartnere En særlig tak for et godt medspil med Undervisningsminister Christine Antorini og politikere fra samtlige politiske partier på Christiansborg samt embedsmændene i de forskellige ministerier. Vi er meget ofte i kontakt, og vi er yderst bevidste om den ramme, vi mødes i og den sag, vi arbejder for. Efterskoleformen har rigtigt mange samarbejdspartnere rundt om i landet, som på hver sin måde bidrager til, at vores unge i løbet af et efterskoleår får ufatteligt meget med hjem. I det samarbejde er der også plads til at anskue verden med forskellige øjne og give udtryk for det. Rigtigt mange efterskolefolk er involverede i foreningens arbejde. I har ofte en travl hverdag på jeres egne efterskoler, og alligevel tager I jer tid til at arbejde for fælles anliggender. I den forbindelse skal også nævnes regionsbestyrelserne. Det kan ikke understreges tilstrækkeligt, hvor vigtigt det er for foreningens arbejde med disse koblinger til hverdagen, og jeg er taknemmelig for, at I stiller jer til rådighed. 13

14 Tak til medarbejdere og ledelse Vi har en daglig ledelse og medarbejdere, som bærer en ganske særlig stolthed for skoleformen. I taler om nogen med mange såvel skoler i dagligdagen, som nuværende og kommende forældre. Ingen bølgegang er for stor for jer. I har de unges og skolernes hverdagsliv for øje. En særlig velkomst til vores nye direktør Bjarne Lundager Jensen. Efterskoleforeningens styrelse Det er vigtigt med en engageret styrelse, som er repræsentativ i forhold til foreningens medlemmer. Alt hvad vi har fingre er kompliceret, det tager lang tid. Det er bøvlet og til tider skarpt. Der er passion i stort set alle indlæg - også i forhold til at finde løsninger for skoleformen og de unge - og samtidig er humor og godt humør trofaste følgesvende det er en stærk kombination. En særlig tak til Thomas Buch og Mette Sanggaard Schultz. Afslutning I efterskolen oplever vi i stigende grad, at der bliver sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af dannelse. Hvor et efterskoleophold før i tiden blev set som et vigtigt år for unge mennesker, der af forskellige årsager havde brug for et ekstra skoleår i nye rammer, bliver efterskolen nu i stigende grad omtalt som et frihjulsår. Intet kunne være mere forkert. Men det er et udtryk for den diskurs, der dominerer debatten om vores uddannelsespolitik i øjeblikket. Gang på gang har vi fået at vide, at vores unge på globalt plan klarer sig elendigt i skolen, og tvprogrammer som fx 9.z mod Kina har bidraget til forståelsen af, at uddannelse er en konkurrence, man enten kan vinde eller tabe. Vi fortæller hinanden og vores børn at vi bør skamme os over vores evner og resultater. At vi skal frygte for fremtiden, og at der skal drastiske midler til, hvis vi ikke skal ædes af de asiatiske tiger-nationer. Vi fokuserer i stigende grad på tests og målinger, for det er vigtigt, at vores unges åndsevner skal kunne kortlægges, tælles og kategoriseres. Vi tror, at øget kontrol med vores unge er det eneste middel, vi har, hvis vi i fremtiden skal kunne klare os i den globale konkurrence. Ingen kan være i tvivl om, at det er essentielt at kunne skrive og regne, og at det er tvingende nødvendigt, at vi forbereder vores unge til et arbejdsmarked, der stiller høje krav til deres faglige kompetencer. Men hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe? 14

15 Er vi i Vesten, herunder i Danmark, blevet så bange for Kina og de andre asiatiske tiger-økonomier, at vi fuldstændigt har mistet troen på vores eget uddannelsessystem? Flere og flere er heldigvis enige om, at vi ikke skal vælge frygtens vej, Med andre ord: Vi skal ikke kopiere Kina. Vi skal i stedet for være modige og tro på de styrker og kvaliteter, vi igennem mange år har opbygget i det danske uddannelsessystem. Efterskolerne styrker elevernes selvtillid, selvværd og selvagtelse. Det sker gennem skolernes pædagogiske miljø med intensive relationer og forpligtende samvær i såvel undervisning som fritid - med en stor flok jævnaldrende - og med engagerede lærere i alle døgnets timer. Efterskolerne giver de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Og ruster dem til at indgå i fællesskaber og blive engagerede samfundsborgere. Dette gør vi gennem efterskolens formålsbestemmelse: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det var et frygteligt uvejr. Bølgerne var tårnhøje. Det tordnede. Regnen piskede hen over dækket. Stormen flåede storsejlet i stumper og stykker. Det var den værste orkan i mands minde. Nede i kahytten sagde kaptajnen til skibsdrengen: Fortæl os en historie, knægt. Og sådan begyndte han: 15

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt

Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt Generalforsamling 15. maj 2013 Bestyrelsen mundtlige beretning V. Dorte Svane Peschardt De store ord Inklusion, innovation, mangfoldighed, frihed, bærerdygtighed, forandring, fornyelse og reformer Vi tillægger

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 2015-2017 I Aalborg Kommune vil vi have at alle børn og unge trives. Byrådet besluttede den xx. juni 2015 Aalborg Kommunes nye Børne- og Ungepolitik. Politikken gælder byrådsperioden

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Selvevaluering skoleåret 2012/13 Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere