Ny teknologi virker ikke

Transkript

1 Ny teknologi virker ikke Verden står midt oppi en teknologisk, sosial og økonomisk revolusjon. Kommunikasjon, arbeid og fritid flyttes over på internett. Snart er alt vi omgir oss med linket sammen i et digitalt landskap som endrer våre liv og våre arbeidsplasser. Fleksibilitet og tilgjengelighet erstatter det gamle stemplingsuret. Vi går fra on time til online. Men utviklingen skaper ikke vekst eller økt produktivitet i Vesten. Til tross for milliarder i IT-investeringer, digitalisering og forskning på ny teknologi, vokser ikke økonomien i Vesten nevneverdig. Arbeidsledighetstallene er like dystre som for fem år siden, lønningene vokser knapt og det er ingenting som tyder på at dette vil endre seg dramatisk i nær fremtid. Konkurstallene stiger i alle EU-landene utenom Tyskland og Storbritannia. Af Ståle Økland Læs anmeldelsen i Berlingske af bogen Datakrasj Stopp i veksten Ifølge professor Robert J. Gordon ved Northwest University har digitaliseringen i USA fra 1960-årene og frem til nå skapt en betydelig mindre vekst i produktiviteten enn den teknologiske utviklingen i årene Produktivitet er BNP delt på arbeidstimer og representerer den viktigste kilden til velstandsvekst. Som økonomen Paul Krugman sa det en gang: Produktivitet er ikke alt, men i det lange løp er det nesten alt. Et lands evne til å øke levestandarden avhenger nesten utelukkende av dets evne til å øke produksjonen hos hver enkelt arbeider. I et notat utdyper Robert J. Gordon sine påstander: In the eight decades before 1972 labor productivity grew at an average rate 0.8 percent per year faster than in the four

2 decades since Digitaliseringen har ifølge ham verken gjort USA særlig rikere eller mer produktivt. I EU har man tro på den digitale økonomien. Det europeiske råd besluttet i mars 2013 at den digitale økonomien skulle settes på dagsorden for toppmøtet høsten samme år. I forkant av møtet sendte daværende leder José Manuel Durão Barroso et brev og en analyse til medlemslandene, hvor han mente det var belegg for å hevde at digitale tjenester og telekommunikasjon er sentrale drivere for vekst og produktivitet. Fenomener som increasing returns / fallende grensekostnader, long tail -prinsippet, som baserer seg på å selge små volumer til mange ulike kunder, nettverkseffekter ved at mennesker knyttes sammen og ikke minst svært lave transaksjonskostnader, fører til at dynamikken i den digitale økonomien er forskjellig fra varesamfunnets industrielle økonomi. Her er det mange som ser store muligheter. Men tallene viser noe annet. I USA lå veksten i BNP per innbygger i årene på 2,13 prosent i snitt. Det betydde en dobling av økonomien hvert 35 år. En ny generasjon fikk det alltid litt bedre enn den forrige. I perioden ble veksten redusert til 1,95 prosent. Mellom gikk det bedre igjen. Da vokste BNP per innbygger til 2,18 prosent. På dette tidspunktet begynte World Wide Web å spre seg for alvor utenfor forskningsmiljøet. Så sprakk IT-boblen, og veksten avtok igjen. Mellom lå den årlige veksten i BNP per innbygger i USA på fattige 0,76 prosent. Den samme utviklingen ser man i hele Vesten. Tallene fra Norge viser en årlig BNP-vekst på 1,9 prosent mellom Norge opplevde sterkest vekst etter Mellom var den årlige prosentvise veksten i BNP 4,3 prosent. En del av forklaringen på den sterke veksten skyldes gjenoppbyggingen etter krigen og at flere kvinner kom ut i

3 arbeidslivet. Fra 1970 til 1990 falt veksten i BNP til 3,6 prosent, til tross for at Norges oljeproduksjon startet på Ekofiskfeltet i Mellom bremset veksten enda mer opp. Da var den årlige prosentvise veksten 2,6 prosent. De siste årene, fra finanskriseåret 2008 til 2013 var gjennomsnittlig vekst i BNP bare fattige 0,6 prosent. Siden 1970-tallet har altså den årlige økonomiske veksten blitt gradvis redusert. Tallene for BNP per innbygger i Norge er ikke så ulike: 3,4 prosent årlig vekst i perioden , 3,1 prosent mellom og 1,9 prosent mellom 1990 og Sammenlignet med andre vestlige land er dette riktignok sterke tall. I euroområdet er BNP per innbygger i gjennomsnitt om lag to tredjedeler av Norges. Tendensen er likevel den samme som i resten av Vesten. Teknologien skaper ikke vekst, og den skaper heller ikke økt produktivitet. Trenger vi vekst? Det er selvsagt mulig å avvise hele diskusjonen ved å hevde at økonomisk vekst ikke er et mål i seg selv. De fleste av oss har det jo ganske bra. Kanskje har Vestens innbyggere virkelig nådd toppen av Maslows behovspyramide. Det er derfor mulig å hevde at det ikke er behov for ytterligere vekst for å gjøre oss enda friere, for folk er allerede frie og har den teknologien de trenger. Med den teknologiske utviklingen på 1800-tallet og første halvdel av 1900-tallet kom fritidssamfunnet og selvrealiseringssamfunnet. Nå vil mange mennesker heller nyte mer og jobbe mindre. Vi har alle en stresset hverdag som skal balanseres. Jobb, levering og henting i barnehager, middagslaging og et ønske om tid til venner, familie og fritidsaktiviteter fører ofte til den berømmelige tidsklemma. Mange mennesker i Vesten har helt andre bekymringer enn de rent økonomiske. I et slikt perspektiv er det kanskje naturlig å legge bort

4 økonomisk vekst som parameter på suksess, men heller måle kultur, kriminalitet og likestillingsnivå. Her kommer Vesten rimelig bra ut i dag. Vi har det komfortabelt sammenlignet med mange andre deler av verden. Det er ikke særlig vanskelig å finne et teater eller et kulturhus i en europeisk storby. I et globalt perspektiv er de europeiske byene trygge. Mange afrikanske land har for eksempel høyere vekst i BNP enn Vesten, men kriminaliteten er fortsatt betydelig høyere i byer som Nairobi og Johannesburg. I boken The Wellbeing of Nations (2001) av Robert Prescott-Allen lanseres et barometer hvor menneskelig trivsel og økosystem vektes likt. Her skårer de nordiske landene høyt, men også resten av Vesten kommer bra ut. I det man velger å se bort fra vekst, og kun konsentrerer seg om BNP per innbygger eller produktivitet, ligger også Vesten godt an. På listen over land med størst BNP per innbygger innehar vestlige land 15 av de 20 første plassene. Ser man på de største detaljhandelsaktørene eller IT-selskapene i verden, er de i all hovedsak vestlige. I et miljø- og bærekraftperspektiv kan et mindre forbruk, ikke mer vekst, være ønskelig. Et tre i parken eller en naturopplevelse skaper ikke økonomisk vekst, men det kan ha en verdi for det enkelte mennesket. Det kan oppleves som luksus å ta en ettermiddag fri for å se en kinoforestilling istedenfor å svette i en travel og støyende fabrikk. Dessuten kan det være bra for folkehelsen at livet er litt roligere. Ut fra en solidaritetstanke går det an å si at det er bra at Østen vokser på bekostning Vesten. Det samme kunne man hevde ut fra et geopolitisk ståsted. Vesten har gjennom historien fått sin del av godene, og nå jevnes Vestens forsprang ut. Dette fører til en mer rettferdig fordeling og kan bidra til å redusere gamle øst-vest-konflikter, samt nord-sørkonflikter. Alt dette er det lett å være enig i. Utfordringen er at det ikke fungerer i lengden.

5 Forbigått og ferdig Vokser ikke økonomien, står Vesten i fare for å bli forbigått av andre land som vil mye mer enn oss. Ingenting er statisk i verdensøkonomien. Internasjonal kapital og talent trekkes alltid mot vekstmarkeder. Ifølge en sveitsisk-amerikansk rapport har både USA og Europa mistet betydelig attraksjonskraft i forhold til verdens høyutdannede de siste 12 årene. Den store vinneren er Asia. Ser man på hvilke selskaper som vokser raskest i verden, er de også i veldig stor grad asiatiske. Det er flott for ungdommer og familier i Kina og Vietnam at Asia opplever suksess, men det er viktig at også Vesten utvikler seg. Det er høy arbeidsledighet i mange vestlige land, særlig blant ungdom og ufaglærte. Mange faller utenfor samfunnslivet. Denne arbeidsledigheten er en direkte konsekvens av at vestlige virksomheter ikke skaper tilstrekkelig med arbeidsplasser. Det henger altså tett sammen med den svake økonomiutviklingen og mangel på innovasjon. Arbeidsledighet er ikke bare skummelt fordi det fører til fattigdom og fordi det hindrer mennesker å realisere seg selv. Vi vet også fra historien at økonomisk stagnasjon og resesjon ofte fører til grumsete politiske tilstander. Vestens innbyggere står i fare for å få mindre politisk frihet, noe som er en viktig forutsetning for et godt liv. I tiårsperioden etter 1973 var arbeidsledigheten i Europa og USA i gjennomsnitt henholdsvis 6,8 prosent og 7,3 prosent. I 1984 hadde arbeidsledigheten i Vest-Europa passert ledigheten i USA og kommet opp i 11,1 prosent. Det er omtrent det samme tallet som i dag. I boken Race against the Machine (2011) beskriver de to MITforskerne Erik Brynjolfsson og Andrew McAffee et urovekkende paradoks: «Økonomisk historie lærer oss at når bedrifter vokser, blir lønnsomme og kjøper utstyr, så ansetter de også mennesker. Men amerikanske bedrifter ansatte ikke da

6 resesjonen var over.» Etter resesjonens slutt i 2009 vokste den amerikanske økonomien litt igjen, men antall arbeidsplasser vokste ikke. Fenomenet kan selvsagt skyldes at den økonomiske veksten var for liten til å kunne leses av i arbeidsledighetsstatistikken, men det kan også skyldes at teknologien ikke bare rasjonaliserer bort arbeidskraft, men at den ikke evner å skape tilstrekkelig med nye arbeidsplasser. For det ansettes for få mennesker som følge av den digitale økonomien. Ifølge tall fra IKT Norge økte IT-bransjen i perioden 2005 til 2009 driftsinntektene fra 126 mrd. kr. til 164 mrd. kr. Dette er en økning på 34 prosent; en gjennomsnittlig årlig økning på over 6 prosent. Antall arbeidsplasser økte derimot bare med 1700, eller 3 prosent totalt sett. Statistisk sentralbyrå sine tall viser at det fra 2011 til 2012 ble 325 flere personer ansatt i informasjonssektoren. Det er bare en vekst i arbeidsplasser på 0,3 prosent. Omsetningen stiger, men arbeidsplassene uteblir. Google er et av verdens høyest verdsatte selskap, men de har bare ansatte på verdensbasis. Det er noe fundamentalt og alvorlig som endrer seg dersom man går inn i en fremtid der man ikke evner å skape teknologi som løfter produktiviteten, BNP eller skaper flere arbeidsplasser. Et slikt scenario vil føre til ytterligere stagnasjon i mange vestlige land, som aldri vil komme seg opp igjen av uføret de havnet i under finanskrisen i Billedcredit: Concorde.no

7 The Internet of Things er tættere på, end du tror Hvis du kører forbi et motorvejsbyggeri hver dag på vej til arbejde, så ser fremskridtet fra dag til dag ikke ud af noget særligt. Alligevel tager det forbløffende få måneder, før der er bygget en ny og meget stor infrastruktur. I løbet af de næste ti år vil verden blive bygget om til en stor infrastruktur. Der kommer sensorer i alt: Køleskabe, elpærer, vandforsyningen, hospitalssenge, æbletræer, biler, veje og tøj. Det er ikke en revolution, men en evolution, og den sker i samme hast som motorvejsbyggeriet. Man kan ikke melde sig ind eller melde sig ud. Den nye infrastruktur kommer til at betyde det samme som de sidste 100 års forbedringer af tog, fly, veje, biler, telefoner, tv med mere. Er det så godt for mennesker, og er det godt for vores jordklode? Tingenes internet Hvad er det så, det her tingenes internet, som det kaldes på dansk? Det er den britiske forsker Kevin Ashton, der kom først med en definition af The Internet of Things. Begrebet har selvfølgelig også fået sin egen trebogstavsforkortelse, IoT. Fælles for Kevin Ashtons og andre beskrivelser er, at første generation af internettet indeholdt data skabt af mennesker. Den næste version indeholder data skabt af ting. If we had computers that knew everything there was to know about things using data they gathered without any help from us we would be able to track and count everything, and greatly reduce waste, loss and cost. We would know when things needed replacing, repairing or recalling, and whether they

8 were fresh or past their best. (Kilde: Kevin Ashton, RFID Journal 1999) Det særlige ved tingenes internet er, at når en ting indeholder en sensor eller andet, der gør den i stand til at opsamle data og kommunikere med omverdenen, så er der ikke kun en relation mellem tingen og dens umiddelbare nærhed, men også til alle andre ting af samme type i hele verden. Lad os sige, at du har en digital termostat, og den kan du skrue op og ned for enten ved at være til stede eller ved at fjernbetjene den fra din smartphone. Nu er der en relation mellem dig og termostaten, men det er også muligt at finde ud af, hvad samtlige termostater i Randers er indstillet til. Med de informationer kan man se, hvordan energiforbruget i Randers kan optimeres. Alle de ting, vi anvender i vores hverdag, vil på den måde få deres egen primitive intelligens, der kan virke i baggrunden, og uden vi bekymrer os om det. Men det er selvfølgelig en verden med faldgruber. Teknologien er klar, og prisen er lav nok Man kan spørge sig selv, hvorfor tingenes internet dukker op netop nu. Hvad er det, der gør, at vi kan forvente, at mere end 20 milliarder ting vil være online før 2025? Ganske enkelt er det tilstedeværelsen af tre forskellige teknologier; Wi-Fi, Bluetooth og muligheden for at lave små, lokale netværk med lavt strømforbrug. Samtidig har vi alle fået en supercomputer mellem hænderne vores smartphone og prisen på det hele er faldet til næsten ingenting. Tingenes internet er både økonomisk og teknisk muligt nu, så derfor sker det hele af sig selv. It s not that it suddenly appeared in The basic technology has been around for years. It s just that 2013 is the year that rapid expansion started to happen. We now have three standardized wireless platforms that are thoroughly disseminated Wi-Fi, Bluetooth and 15.4 (Low-Rate Wireless

9 Personal Area Networks). And we have smart embeddable devices that we can now stamp out in the billions. (Kilde: David Culler, Berkeley s Department of Electrical Engineering and Computer Sciences) For at tingenes internet kan invadere dit hjem kræver det at der i hjemmet er et knudepunkt for kommunikationen. Men vil du købe endnu en dims til hjemmet? Har du behov for at kunne se på din telefon, hvad der er i dit køleskab? Nej. Men derfor skal det nok ske alligevel. Mange virksomheder vil have en interesse i at levere knudepunktet, og det er meget tænkeligt, at senere versioner af for eksempel Apple tv kan fungere som det, der binder al elektronik i hjemmet sammen. Det er derfor, man ikke kan melde sig ud. Producenter af elektronik og halvdyre forbrugsgoder vil indbygge teknologi i deres produkter, og en dag vil det være standard, at køleskabet kan registrere, hvad du har købt om du så vil sende informationerne videre, er din egen sag. Wearables boomer, og armbåndsuret modtager dine sms er Ikke nok med at der kommer internet i alt det, der er i vores hjem og i samfundets infrastruktur. Det kommer også i vores tøj og på vores krop. I de her måneder boomer wearables teknologi, man kan tage på. Det gælder fitness-armbånd, der både kommer som synlige teknologiprodukter, men også indbygget i smykker og tøj. Der kommer smart watches, hvor de første eksempler som Pebble er kluntede og dårlige at have på. Men det er de første versioner, som snart bliver erstattet af smukkere og mere funktionsdygtige. Mange mener, at det er rædsomt, når armbåndsuret brummer, fordi der er kommet en sms. Men wearables er også nyttige og sjove, når de er designet til det rigtige formål, og de kan synkronisere data med en smartphone og dermed også tingenes internet. Dit køleskab ved, at du spiser for meget

10 Kan mit køleskab så hackes? Ja, det kan det, og køleskabe og andre ting, der er online, er allerede brugt til at hacke sig videre til andre systemer i samme netværk. Sikkerhedsproblemerne ved tingenes internet er store, og vi kommer til at se en lang række skandaler og problemer i fremtiden, men man kan også bombe en bro. Al infrastruktur kan ødelægges eller lammes, og det er meget sandsynligt, at nationer vil bygge millitære enheder, der kan anvende tingenes internet i forbindelse med krig. Da dit køleskab ved, hvad du spiser, betyder det også, at det kan fortælle dig, at du spiser for meget..! Eller at jeg kan hacke dit køleskab og finde ud af, at du spiser for meget. Det er et harmløst eksempel, men det er let at regne ud, at tingenes internet giver nye adgange til det, der tidligere hørte privatlivet til, og at muligheder for industrispionage bliver bedre end nogensinde før. Heldigvis er der også gode sider ved fremtiden. Men det bliver en vanskelig rejse. Smarte biler, smarte byer og smarte nationer Når veje og biler er forsynet med sensorer og kan kommunikere med hinanden, behøver du ikke længere at være bekymret for busplanen. På din telefon kan du se, hvor meget bussen er forsinket. Byen ved, hvor mange kilometer byens biler kører per liter benzin. Trafikpropper kan lettere undgås. Reklameskilte opdager selv, at ingen læser dem og ændrer indholdet til noget mere interessant. Smarte byer er et begreb på vej frem, og mange byer er ved at definere sig selv som en smart city. I Danmark er det indtil videre Aarhus og i Europa blandt andet Wien, Amsterdam, Lyon, Edinburgh og Verona. Fokus er på at etablere en god, klassisk infrastruktur kombineret med viden og social kapital. Teknologi spiller en central rolle, fordi data fra alle byens systemer er nødvendig for at optimere byen for borgere og virksomheder. Kritikken mod de smarte byer er blandt andet, at fokus på

11 teknologi og optimering af byer ud fra data fjerner fokus fra alternative måder. Det problem kendes også fra e-commerce. Når du får præsenteret, at kunder der har købt denne bog har også købt, så får du ikke boghand-lerens begejstring over noget helt, helt andet, hun har læst. Store mængder data giver ensretning og forudsigelighed. Derfor er der nu mange gode grunde til at optimere byerne. Det giver mening at reducere forurening, trafikpropper, antal uheld, skabe bedre sundhed og oplevelser men teknologi i sig selv er ikke hele svaret. Robotterne kommer Ikke alene kommer robotterne de er her allerede. Og robotter kommer i stigende grad til at overtage menneskers arbejde, og det kommer til at gå hurtigt. En forskningsrapport fra Oxford University har undersøgt det amerikanske jobmarked og konkluderer, at job, der hverken kræver fysisk tilstedeværelse et bestemt sted eller særlige evner for social interaktion og kommunikation, er i fare for at blive overtaget af robotter. Det omfatter 44 procent af det amerikanske arbejdsmarked. Tænk det sammen med smart cities. Vi kommer til at have mere fritid, og netop derfor er det ekstra vigtigt at tænke på det kreative design af byrummet og menneskers mulighed for at udfolde sig med noget, der giver livsglæde. The missing link: Ibeacons I løbet af de næste 12 måneder vil vi se en hastig vækst i antallet af Ibeacons. Det er små chips, der kan placeres i butikker, på kontoret og rundt omkring i byen. Din telefon kan opfange et signal fra en Ibeacon, og dermed kan du finde hjælp på din telefon. Eksempler: Din telefon kan vise billeder, film og anden produktinformation om en vare, du ser i butikken. Du ankommer til et kontor, hvor du skal til møde, og du kan finde smarteste vej til nærmeste mødelokale på

12 telefonen. Du er turist og vil gerne kende byens historie. I byen er der placeret standere, der kommunikerer med din telefon, og her kan du finde alt, du leder efter, sorteret efter tidsalder, emne og på dit eget sprog. Samtidig efterlader du et digitalt fingeraftryk overalt, hvor du går. Hvad du ser, hvad du søger efter, og hvad du vælger kan registreres. The Internet of Things er ikke alene på vej. Det buldrer frem. Det er ikke om tre år, det kommer. Byggeriet er i gang lige nu, men du har måske ikke set det komme, fordi det sker hver dag og i hurtige små skridt. Det er lettere at forholde sig til motorvejsbyggeriet, fordi det trods alt er harmløst (for alt andet end naturen), men konsekvenserne er større for dit liv. Det er en god idé at overveje, hvad man vil gå med til, og hvad man vil modarbejde. Vores bedsteforældre voksede op i en tid, hvor man kunne ligge under et æbletræ, være helt alene og ingen vidste, hvor man var. Vores børn vokser op i en tid, hvor ens ur eller telefon har afsløret, hvor man var henne for lidt siden, og hvor badekarret ved hvor mange liter vand, man bruger til et karbad. I fremtiden bliver det en luksus at tage en gang digital detox og melde sig ud af samfundet. Teknologi kan blive for meget, og vi kan vende det ryggen. Tingenes internet vil blive en blandet landhandel, hvor noget er fantastisk og andet aldrig burde være gjort. Imagine an orchard of apple trees, all of which have electronic sensors attached to them, and all of them able to send data back to the orchard manager: Tree #78564 needs more water, Tree #89132 has an insect infestation on peripheral branches 73, 74 and 87, only 63 percent of the apples on Tree #31906 are ready to be picked.

13 Forbrugernes komplekse medieforbrug Second Screening er et fænomen, som vinder mere og mere frem i takt med et stigende antal skærme, som forbrugerne benytter simultant. Second Screening betyder, at forbrugerne bruger de mange forskellige skærme, som de efterhånden omgiver sig med i det daglige, på samme tid. Det vil sige, at de ser nyheder på TV, tjekker Facebook på deres mobil og browser efter et par nye løbesko på deres tablet samtidig, hvilket i høj grad påvirker deres opmærksomhed på medierne. Internettet er fortsat et meget stærkt medie for annoncørerne, men det er vigtigt at se kommunikationen i sammenhæng med forbrugernes samlede medieforbrug. Derfor skal annoncørerne være opmærksomme på, at forbrugerne bruger forskellige medier og enheder simultant. Danskerne er førende i Norden En ny undersøgelse fra Mindreader viser, at hele 63 procent de danske forbrugere medgiver, at de benytter forskellige medier på samme tid. Det gør Danmark til det førende land i Norden på dette område. Udfordringen for annoncører er således, at mere multipel medieadfærd, faldende opmærksomhed og større irritation mod reklamer i medierne gør det vanskeligere og ofte dyrere at nå ud til forbrugerne med deres budskaber. Derfor bliver det fremover essentielt for annoncørerne at tænke Second Screening ind i deres mediestrategi. Kilde: Blogmindshare.dk

14 Big Data i et større perspektiv: Svenskerhåret er tilbage Fuld fart frem og svenskerhåret tilbage. Sådan lyder et godt motto for de næste mange år. For hvis du troede, at du let og elegant kunne springe hen over tidens termer som Big Data, evolutionære algoritmer, predicitive analysis og monitorering, så kan du godt tro om igen. Og nej, du kan ikke trække kortet med undskyldningen, fordi jeg er pige/sproglig student/for gammel/end ikke kommet på facebook endnu/tal-mongol osv. For det er slet ikke det, det handler om! Nej, det handler om at kunne oversætte. Om overblik, sammenhænge og indsigt. Om at tage noget ekstremt kompliceret og gøre det monstersimpelt. Din virksomhed skal have svenskerhår. Bundesliga Haare vorne kurz, hinten lang. Med andre (engelske) ord complexity in back, simplicity in front. De organisationer, der knækker denne nød, vinder. På den ene side skaffer man sig adgang til store mængder af viden, og på den anden side er man super god til at kodificere denne viden til noget simpelt og brugbart for andre. Et konkret eksempel på dette er, at man mange steder er begyndt at bruge et Play Station interface f.eks. til fjernbetjening af undervandsrobotter, eller losning og lastning af containerskibe. Kompleksiteten i datamaterialet, der ligger bag, er enorm. Men valget af løsning der hvor menneske møder teknologi er velkendt og nem at bruge. Især fordi de unge gutter, man nu ansætter, har ca. 20 års

15 ekspertise i at spille Play Station. Fra kompleksitet til simplicitet Kig dig omkring i dit eget liv, og lav en liste over alt det, du tænker puha, hvor er det kompliceret. For her kommer der til at ske ting og sager. Jeg kan f.eks. personligt stadig ikke læse mit eget regnskab og har virkeligt svært ved at forstå, at revision, moms og bogholderi skal være så bøvlet. Og jeg er ikke alene. Her er min forudsigelse: Lige om lidt kommer der en enkel, lækker og billig svenskerhårsløsning, der får sådan nogen som mig til at sige aaaaah. Her vil jeg lægge mine data; min erhvervsbank, forsikring, regnskab, osv., for her forstår jeg, hvad jeg betaler for. Og ikke nok med at de integrerer og fikser tingene for mig, de giver mig også gode råd om, hvad jeg skal investere i og holde op med, baseret på mine og de andres data. Og der er ingen tekst kun billeder og overblik lige ind på min mobiltelefon. Do you speak data? Forestil dig, at du er 18 år gammel og på vej til Amerika som emigrant i 19tallet. Du glæder dig usigeligt til alle de nye ukendte indtryk, mennesker, sprog og muligheder, mens dine forældre efter ankomsten aldrig rigtig opdager, at de er ankommet til den nye verden. De bruger det meste af deres tid med de andre danskere. De knokler og arbejder, men spiser ellers som de plejer, taler som de plejer og tænker som de plejer. De bliver aldrig rigtig integrerede, for de lærer ikke det nye sprog. Denne situation minder meget om tiden lige nu. Hvis du til en jobsamtale bliver spurgt: Do you speak data? hentydes der ikke til Pascal, eller hvad din storebror ellers sad og hyggede sig med i kælderen med sin Commodore 64. Det, man mener, er, om man forstår rækkeviden af det faktum, at vi i dag kan vide meget mere ikke gætte men vide, hvad mennesker ønsker sig, hvordan de bevæger sig, hvordan de kunne tænkes at opføre sig, hvornår sandsynligheden er størst for, at de begynder at slås til fodboldkampe, hvad næste års

16 julegavehit bliver, om der er et eller to år til næste hungersnød indtræffer i Etiopien og meget, meget mere. Og at denne indsigt ikke skal formidles i en rapport, men i visuelle, grafiske overblik. F.eks. i såkaldte infographics eller på mobilen via enterprise level apps. Træning og sport er der allerede Du skal forestille dig, at den verden, som vi kender fra fysisk træning i dag, hvor helt utroligt mange mennesker har taget monitoreringen til sig, vil brede sig til arbejdslivet. Jeg eksperimenterer selv i øjeblikket med et Jawbone Up, som jeg også har fået smækket på mine ansatte, og så kan vi følge med i, hvordan vi spiser, træner, sover, hvilket humør man er i hvornår osv. Jeg forestiller mig, at jeg inden længe skal trække Louise til side og sige: Du Louise, de der tomater. Vil du ikke godt lade være med at spise dem. Du bliver simpelthen så gnaven, når du spiser tomater. Og i øvrigt skal du altså holde fri om onsdagen, for du er super meget mere effektiv og værdiskabende for hele holdet, når du ikke er her om onsdagen. Monitorerende arbejdspladser Forudsigelse: Om få år har vi Endomondo på arbejde. Du vil kunne monitorere, hvor lang tid en given medarbejder bruger på at skrive en rapport, og sammenholde det med, hvor mange der læser rapporten, hvor ofte den bliver delt, og ikke mindst hvilke reelle forbedringer rapporten har medført. Hvis værdiskabelsen er meget lille i forhold til den investerede arbejdstid, har selv verdens bedste analytiker et meget stort problem. Så kender du nogen i dag, der sidder stille på kontor, skriver rapporter og holder møder, så del denne artikel med dem, og sig de skal til at få fingeren ud. Konkret skal de ud og møde og opleve den rigtige levende hverdag, og træne-træne-træne egenskaben til at finde praktiske løsninger, der kan bruges lige med det samme. De skal også have svenskerhår, skal de. Det interessante ved at træne med monitorering er, at man er

17 meget mindre tilbøjelig til at snyde. Og at det efterhånden ikke har været en rigtig tur, hvis ikke den er blevet logget i computeren bagefter. Man deler sine data med sit hold, sætter sig nye mål og træner for at nå dem sammen. Holdet sætter selv visionen og køber sig til eksperthjælp, når behovet er der. En klassisk chef har man ikke brug for. Enten er der delt ledelse, eller man har en ledertype, der selv er med på holdet og er enormt god til at engagere og motivere og netværke udadtil for at skaffe ressourcer til teamet. Monitorering fungerer bedst, når der er åbenhed, transparens, fælles mål og tillid. Da Falck indførte monitorering, stejlede mange af de ansatte, indtil de opdagede, at de kunne redde flere liv. Så var det en anden sag, for at redde liv er det, der motiverer en Falckredder. Overvågning eller en hjælp? Hvor fedt synes du så, det er, at din bank monitorerer dig? Dit mobilselskab, Google, kommunen, skolen eller din arbejdsplads? Mindre fedt, ikke sandt. For så minder det mere om overvågning. Og den del, som mange af de store gamle ikke forstår, er, at det ikke handler om at eje data. Det handler om at have adgang til data. Hvad, banken ved om dig, er kun en lille del af din livskage. Det er de organisationer, der får lov til at komme hele vejen rundt om os, der får magten. Og de kan sagtens være små og fra Norden. Denne overvågning finder sted og har gjort det længe. Og vi accepterer det, fordi det langt hen ad vejen giver os et bedre liv. Sundhedsvæsnet er der, hvor vi vil opleve den allerstørste effekt. Her bruges de nye intelligente teknologier allerede til at forudsige, hvilke patienter der skal genindlægges efter en hjerteoperation, eller hvordan arbejdsgangens bedst tilrettelægges i tilfælde af terror eller katastrofer. IBM fortæller f.eks., at der i Danmark hvert år i juni sker et fald i vandstanden på vandværkerne, der er så radikalt, at alle ingeniører tror, at der er sprunget hul på et rør. Og de

18 kører ud babubabu. Men det har ikke noget med dét at gøre. Det er den dag, Silvans sommerkatalog udkommer. Altså den dag hvor alle småbørnsfamilier køber badebassiner og hælder vand i dem på samme tidspunkt. Og den konklusion er ikke baseret på gætværk. Men på viden. De kloge vil så tænke: Kan de ikke bare huske det? Hvis det nu sker hvert år? Og det er en ufattelig god pointe. Data gør dum Den datastyrede fremtid bliver meget som at køre med GPS i din bil. Det er praktisk og rart, men de fleste vil være enige om, at man bliver dum at det. Man mister sin street smartness. Man glemmer, at man engang sagtens kunne uden. Men i fremtiden skal du kunne begge dele. Du skal forstå GPS en og kunne speake data. Men du skal have overblik, relationer, skrammer og buler og kunne tale med mange forskellige mennesker, lugte og smage og på alle måder have været i den nye verden, så du har fingerspitzengefühl nok til at vide, at nu kører vi altså ikke rundt i en sø, og nej, hvis ikke motorvejen findes i virkeligheden, så er det altså data, der tager fejl. Så er det nok en god ide lige at stoppe her og ikke fortsætte med høj hast ind i skiltet. Min gamle ven IT-guruen Frank Buytendijk sagde engang, at information er som at sejle på åben hav water, water everywhere, but not a drop to drink. Information, information everywhere, but no one to help me think. Hvis ikke vi skal drukne i havet, så skal vi lære at svømme.

19 Billedtekst: Screendumps af Jawbone Up på iphone, der monitorerer bl.a. søvn og bevægelse, og tager man billeder af sin frokost, beregner den næringsindholdet. Rigtig sjovt for et team, der gerne vil høste erfaringer med nye måder at arbejde sammen på. Egner sig primært til arbejdspladser, hvor folk godt kan lide hinanden, og hvor projektudvikling og personlig udvikling hænger uløseligt sammen. Fra Big data til Good data Store muligheder og måske stor forvirring. Af Martin Frederiksen Skal man nævne et rigtig stort buzzwordi it-branchen lige nu, er det Big data. Det er den hellige gral, og branchens største leverandører vil hellere end gerne sælge dig et Big data projekt. Det koster med sikkerhed også big bucks.

20 For at forstå, hvorfor Big data er blevet det nye store begreb, skal man se nogle år tilbage. De fleste virksomheder og organisationer er blevet tæt ved 100 procent elektroniske. Ikke kun ved hjælp af , men især fordi alle data nu gemmes i databaser. Her taler vi om, hvad kunderne køber, og butikken registrerer i det digitale kasseapparat. Og vi taler om, hvordan økonomisystemer, logistiksystemer og alt andet er blevet en database med et interface. Næste skridt er naturligt nok at koble de forskellige databaser sammen. Det gør man for eksempel, når en butik, der sælger varer, også sælger varer på nettet. Så trækker man produktinformationer, priser og lagerstatus fra andre systemer og bruger de samme data til onlinehandel. Big data handler om at forstå det store billede. Udfordringen er at opsamle, bearbejde, gemme, søge, dele, overføre, analysere og visualisere informationer. Det giver mange nye muligheder, og det er også en vej fuld af forhindringer. Her er en kort guide til hvad, hvorfor og ikke mindst hvordan, så du kan undgå big confusion. Det er ikke data, der mangler I nogle sammenhænge er Big data så store, at vi ikke engang kan overskue, hvad der er tale om. Det største videnskabelige forsøg, big science, er CERNs Large Hadron Collider, som er verdens største partikelaccelerator. Det er også et videnskabeligt forsøg i en størrelse, der gør at LHC Computing Grid er verdens største talknuser. Ingen har et arsenal af computere større end CERN. I en anden skala har Facebook over 50 milliarder fotos i deres databaser, Walmart håndterer en million betalinger i timen, og mængden af data i virksomheder verden over fordobles hver gang, der er gået 14 måneder. Det er altså ikke data, der er mangel på. Det er viden om, hvad man kan bruge data til, og hvordan man griber det an.

21 Spillet er i gang Spørgsmålet er altså, hvorfor man skal se på de data, man har, og hvad man måske kan få ud af det? Der er to meget enkle svar. For det første er et teknologien til stede, og den giver nogle nye muligheder. Det er jo altid værd at undersøge, hvad man kan få ud af det. Desuden kan man være sikker på, at andre gør det. Det er sandsynligt, at man svækker sin konkurrenceevne, hvis man lader stå til. Mere kompliceret er det ikke. Big data er en ny disciplin i det gamle spil, der handler om at drive en god forretning, og de nye spilleregler bliver skrevet lige nu. Jo før, man begynder at spille spillet, jo før, kan man blive dygtig nok til at spille med om mesterskabet. Small data kommer før Big data I stedet for at løse alle problemer på én gang kan man ofte spørge sig selv: Hvad er det vigtigste problem at få løst? Lad os forestille os, at vi sælger bøger online. Det værste, der kan ske, er, at salget holder op. Der kan være mange forklaringer, men det kunne være a) at websitet ikke svarer, b) at websitet svarer, men man kan ikke lægge bøger i kurven, c) man kan lægge bøger i kurven, men man kan ikke betale, d) man kan faktisk godt betale, men vi får ikke at vide, at ordren er gået igennem. Og så videre. Uden et helhedsbillede af situationen ved vi simpelthen ikke andet, end at vi ikke sælger nogle bøger lige nu. Til gengæld vil et isoleret problem være et godt sted at starte. Vi kan forbedre en proces, skabe bedre resultater, opnå et resultat, lære noget og vi kan sigte lidt højere i næste projekt. Lad os i stedet forestille os, at vi sælger tøj i 100 lande, har 22 kollektioner om året, har kontorer og agenter alle vegne, og nu vil vi gerne forstå, hvor vi taber penge, og hvor vi tjener dem. Her har vi et totalt uoverskueligt problem og masser af data, som helt sikkert kan bruges mere smart. Måske kan vi lære noget om vores problemfelt ved at analysere på de store mængder data. Her har

22 vi dog også en anden faldgrube. Big data kræver big judgement. Tallene i sig selv fortæller ingenting. Vi er nødt til at stille de rigtige spørgsmål og analysere os frem til de rigtige svar. Det er derfor man starter small med Big data. Se det ske I din bil kan du let overskue, hvor hurtigt du kører, om der er benzin på tanken, og om du er kommet til at blinke til venstre ved en fejl. Dit instrumentbræt dit dash-board opsamler alt det væsentlige og præsenterer det, så du kan forstå det. Det er ingen hemmelighed, at dashboards på samme måde vinder frem i mange organisationer. Det er en meningsfuld måde at vise komplekse sammenhænge på. Og det kan gøres ret let. Saxo.com er markedets største leverandør af bøger online i Danmark, og som i andre onlineorganisationer er der en kommerciel gren og en udviklingsafdeling. Hos Saxo er der en naturlig udfordring med at forstå problemer og finde løsninger på tværs af salg, marketing, kundeservice, logistik, udvikling, test og ledelse. Det er helt naturligt. Alle arbejder jo med deres egne udfordringer hver dag, og medarbejderne har forskellige uddannelser og erfaringer. Se så, hvad man finder på væggen i udviklingsafdelingen: Her hænger en oversigt over nøgletal for driften af webservere, informationer om hvilken udvikler, der netop har løst hvilket problem men også salgstal for den pågældende dag sammenlignet med dagen før. Hvorfor vil man gerne vide det som udvikler? Der er to gode grunde: 1. Udviklerne er også interesserede i et godt salg. At lave en god platform online skal være med til at sælge varer, så det er også et succeskriterium for udviklerne, at der sælges igennem. 2. Udviklerne har helt styr på, hvilke ændringer de løbende foretager af platformen. Hvis der bliver lagt ny kode online, og salget falder, går de straks i gang med at analysere, hvad forklaringen kan være. Ved at

23 visualisere data i et dashboard hjælper man medarbejderne til at handle mest effektivt i det daglige. Det skaber også en forståelse og arbejdsglæde på tværs af afdelinger. Hver afdeling har sit eget dashboard. I kundeservice kan man se, hvor mange kunder der er i telefonkøen, hvad ventetiden er i sekunder. Sidst jeg gik forbi, var der nul kunder i kø, 104 havde fået svar, tre havde lagt på, inden de blev hjulpet, og den gennemsnitlige ventetid den tirsdag var 41 sekunder. I kundeservice kan de også se tal for salget og for performance på serverne. Giver det så glade kunder? Det kan man også se. I salgsafdelingen har de nemlig styr på, hvad der bliver skrevet på sociale medier. Kommer der kritik, kan de reagere omgående gerne sammen med kundeservice. Er det Big data? Måske. Saxo har 7 millioner titler i bogkataloget, sælger bøger for 200 mio. kroner om året og vokser. Forståelse af, hvad der skaber værdi, er nødvendigt for at styre strategien i den rigtige retning. Kloge medarbejdere, der forstår data på tværs, er fremtidens ressource. Ledelsen skal forstå, at de skal skabe grundlaget for at arbejde systematisk med Big data. Det er ikke en dårlig idé at tage små skridt, lave det mindst mulige pilotprojekt og se efter hurtige resultater. Så er man glad og optimistisk, når man går fra Small data til Big data. Får man så bedre resultater og en god arbejdsplads? Hos Saxo er der i hvert fald glæde over, at resultatet af arbejdet i udviklingsafdelingen kan ses på tværs i organisationen.

24 Big data Big data er en af tidens store it-trends, men dens ringe har hurtigt spredt sig til andre brancher og berører alle områder af forretningsdriften. Lige meget hvor meget du stikker hovedet i busken, så kan du ikke undgå det store datamonster! Men du skal være varsom ellers ender det hele i big confusion. Avancerede datasystemer kan i dag forudsige fremtidigt forbrug ud fra store mængder data om tidligere forbrug. Dette nyder specielt netbutikkerne godt af, da alle kunder frivilligt afleverer masser af data. Dermed har de en ikke så uvæsentlig fordel over for de fysiske butikker; de ved alt om, hvad kunderne har købt før, hvilken størrelse de bruger, hvor de bor, hvilken stil de kan lide etc. De store mængder af data gør det muligt at fremsende præcise og relevante tilbud og fungerer som personlig shopper, der hjælper med at finde de bedste jeans eller de billigste indkøb. De personlige anbefalinger har allerede vist sit værd; hos Smartguy har de genereret en meromsætning på 5-10 procent. Det handler ikke om anbefalinger ud fra, hvad andre køber, men ud fra hvad den samme kunde har købt tidligere. Se det er smart! Fra Big data til Good data Bag hele denne proces ligger der en masse data og et system, der kan håndtere det. Det er en hel historie for sig selv og også ofte der, hvor de fleste står af eller bliver forvirrede. Men Big data i sig selv er ikke nok. Det skal være Good data! Først da er der værdi og penge i det. Good data kan nemlig både øge konverteringsrater, kurvestørrelse og kundeloyaliteten. Her løber de fleste dog panden mod muren, da det eksisterende data ofte ikke er af god kvalitet og så strander det forkromede onlineprojekt. Og ja, netbutikkerne har en fordel. Men lad nu ikke det blive

25 en sovepude. Producenter, kæder og butikker har oftest også store mængder data fra kundeklubber, loyalitetskort, nyhedsbreve etc., der kan bruges til noget. I denne udgave af TID & tendenser sætter vi fokus på Big Data. It-eksperten Martin Frederiksen bidrager med de konkrete erfaringer fra hos online boghandleren Saxo, hvor han sidder i bestyrelsen. Fremtidsforskeren Anne skare sætter det hele i et større perspektiv og mener at alle skal have svenskerhår! Big data svenskerhår og big confusion Big data er en af tidens store it-trends, men dens ringe har hurtigt spredt sig til andre brancher og berører alle områder af forretningsdriften. Lige meget hvor meget du stikker hovedet i busken, så kan du ikke undgå det store datamonster! Men man skal være varsom ellers ender det hele i Big confusion. Avancerede datasystemer kan i dag forudsige fremtidigt forbrug ud fra store mængder data om tidligere forbrug. Dette nyder specielt netbutikkerne godt af, da alle kunder frivilligt afleverer masser af data. Dermed har de en ikke så uvæsentlig

26 fordel over for de fysiske butikker; de ved alt om, hvad kunderne har købt før, hvilken størrelse de bruger, hvor de bor, hvilken stil de kan lide etc. De store mængder af data gør det muligt at fremsende præcise og relevante tilbud og fungerer som personlig shopper, der hjælper med at finde de bedste jeans eller de billigste indkøb. De personlige anbefalinger har allerede vist sit værd; hos Smartguy har de genereret en meromsætning på 5-10 procent. Det handler ikke om anbefalinger ud fra, hvad andre køber, men ud fra hvad den samme kunde har købt tidligere. Se det er smart! Fra Big data til Good data Bag hele denne proces ligger der en masse data og et system, der kan håndtere det. Det er en hel historie for sig selv og også ofte der, hvor de fleste står af eller bliver forvirrede. Men Big data i sig selv er ikke nok. Det skal være Good data! Først da er der værdi og penge i det. Good data kan nemlig både øge konverteringsrater, kurvestørrelse og kundeloyaliteten. Og ja, netbutikkerne har en fordel. Men lad nu ikke det blive en sovepude. Producenter, kæder og butikker har oftest også store mængder data fra kundeklubber, loyalitetskort, nyhedsbreve etc., der kan bruges til noget. I septemberudgaven af TID & tendenser sætter fokus på Big Data. Fremtidsforskeren Anne skare sætter det hele i et større perspektiv og mener at alle skal have svenskerhår! Iteksperten Martin Frederiksen bidrager de konkrete erfaringer fra hos online boghandleren Saxo, hvor han sidder i bestyrelsen.

27 The airport of the future TRAVEL TRENDS In the coming years, the attitude, expectations and profile of the passenger will change. How will this trend impact the passenger experience within the airport and the travel sector, and how can the airport remain competitive in order to meet the passenger needs of tomorrow? Out Of Office investigates the airport of the future. When talking about airports, the big question is what is next? What is even more? Longer baggage belts? Bigger departure halls? Larger retail divisions? Bigger, faster, stron ger is not a strategy for the faint of heart. Like the never ending race to build the world s tallest skyscraper, the honour never seems to outlast the investment. In the game of bigger, faster, stronger, second place is always a few millimetres away. In addition, so much can happen in just twelve years just remember the ipod did not exist until OOO sets out to create a vision Using a community driven research methodology, Out Of Office accessed a hive of frequent flyers, airport junkies and global nomads to create a vision of the airport and understand the needs of the future passengers. We began the process by digging through the Internet, data, books, reports, statistics and latest developments within airports and the travel experience. Once we developed a frame of reference, we reached out to our global 404 Network for qualitative insight, supported with a total of five in-depth expert visions from global thought leaders in technology, architecture, sustainability, luxury and design, co-written with David Pfister, multi-channel writer and MBA (djpfister.com).

28 Vision Air When the concept of air travel was first conceived, the airport lacked comfort and service. The experience was focused on the futuristic plane, chic travellers and beautiful stewardesses. Somehow, commerce did not really fit into the airport concept. The airport of the future will become its own destination and micro city with a sense of place and is much more than just a collection of shops and services. The duty free model, first innovated in the 1970s, has been the key driver for airport commerce supplying the world with tax free spirits, cigarettes, perfumes, watches and the like. Restaurants, bookstores, electronics shops and spas have filled the additional retail space, and what we currently see is really a scattering of businesses built on classic retail models. As the OOO expert John Weich points out, the airport of 2025 will not be an airport at all, but an aerotropolis, a term originally coined by John Kasarda. According to Kasarda, an aerotropolis is a new urban form that begins with the airport, not the city. They are cities designed specifically from scratch (as in Asia, the Middle East) or areas drastically transformed (as in Europe, America) to facilitate global connectivity by diminishing the proximity between people (the city) and the airport. These entities become one. The aerotropolis is the Airport City concept on steroids: Bigger, faster, stronger. Out Of Office is looking at a convergence of three macro trends for the airport of the future: 1. Information, 2. Restoration, and 3. Destination. These three trends capture a range of lifestyle experiences that move beyond the current understanding of the airport. The future passenger is becoming more fragmented and specific and can be understood through these super-drivers, with some of the highlights showcased here. Macro trend no. 1: Information The transmission and organization of information continues to accelerate and the passenger of 2025 will use technology as a matter of course, just as we use electricity now. Technology

29 is fast, convenient and it gives us the ability to reach people on a scale that was impossible during the analogue communications era. By 2025, the smart phone will be an old technology while WiFi as we know it now will be taken for granted. Being out of touch is not an option in a digitally connected world. Looking ahead, people will rely more and more on algorithms that will aggregate the best (quality) of information for them to consume more content quicker. People and travellers have less and less time to consume more and more content. So, what does this look like? The Keepers of the Realm We see a greater role for meaningful smart data aggregated into the big gatekeepers of tomorrow. These ecosystems, like Apple, Google, Facebook and Amazon are the media through which everyone lives and thinks, and this will only become more and more the case. This will have huge consequences. For airports that will mean that the big gatekeepers will own the (trust) relationship with the consumer and passenger. Even now, as the passenger walk through the terminal and search for news, rather than going directly to The New York Times, the passenger begins with a Google search. The direct contact makes these gatekeepers immensely powerful. The challenge and opportunity for differentiation is in managing and fostering the end relationship with the passenger. The Interface People are multi-sensory. Of the five senses sight, hearing, smelling, tasting and feeling passengers use sight and hearing almost exclusively at an airport. Today, people are locked into a stare with the departure screen or their smartphones, as catalogued in the blog Secondly, people use their hearing for announcements or to listen to music on their devices. Effective and traditional mass signage and announcements are enhanced by next generation devices and applications that are exploring multisensory means of

30 communication to inform, engage, direct and entertain and open new solutions for airports. A new-layered interaction model of touch, voice, gesture and eye movements will emerge with the continuous exchange of information on what we are doing, where we are and who we are with. In the end, Out Of Office sees that the advantage will go to whoever executes it best and makes it intelligible, open and intuitive, as interaction becomes more humanistic. Example: OOO loves Google Glass: Why? For the simple reason that people are not designed to stare at an object in their palms for hours on end. They are designed to look up, take in the field and keep their hands free! Google hopes to position the head mounted display technology as the next interface in computing, at the cost of a current smartphone. This suggests that the current smartphone will take a back seat and go the way of the Discman (may he rest in peace). As the technology comes down in price over time, there is a great opportunity to display personal flight information in an HUD (heads up display) to direct the passenger smoothly to the flight. With an innovation like this, we come closer to seamlessness both in the passenger experience through the airport and in the way humans act intuitively. Macro trend no. 2: Restoration As with every trend, there is a counter trend. And with the rush of (instant) information and dominance of big/smart data, the future passenger seeks to continually balance the wellbeing of the self (internal restoration) and the surrounding environment (external restoration). The digital reflex has become just that a reflex. People are constantly, and involuntarily, responding to digital stimuli. We are