NATURLANDET LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNE BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OKTOBER 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURLANDET LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNE BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OKTOBER 2016"

Transkript

1 NATURLANDET LOLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNE BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OKTOBER 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Indledning Hovedkonklusioner Adfærd og formidling Kendskab og brug Kvalitet og holdning Datagrundlag SIDE

3 INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Lolland og Guldborgssund Kommune arbejder på at fremme befolkningens brug af naturen og forskellige naturaktiviteter i området og har i denne forbindelse igangsat en række indsatser under projektet Naturlandet, der er støttet af Nordea-fonden. Formålet med denne undersøgelse er dels at udføre en baseline måling for de kommende indsatser på naturområdet i Lolland og Guldborgsund Kommune. Herudover bidrager undersøgelsen ligeledes med vigtig viden om borgernes nuværende brug af og holdning til naturaktiviteter i området. Undersøgelsen indeholder derfor både generelle spørgsmål om borgernes brug af og adfærd i naturen, samt mere specifikke spørgsmål rettet mod Naturlandet og dets indsatsområder. Rapporten er opbygget således, at undersøgelsens hovedkonklusioner indledningsvist vil blive præsenteret. Herefter følger rapporten spørgeskemaets opbygning og vil således først belyse borgernes adfærd i naturen samt deres ønsker til forskellige typer af information om naturen. I det efterfølgende afsnit afdækkes borgernes kendskab til og brug af naturen i området samt deres interesse for flere guidede ture. I rapportens sidste afsnit vil borgernes opfattede kvalitet af oplevelser og aktiviteter i naturen blive belyst, ligesom deres holdning til naturen og forskellige indsatser vil blive belyst. UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG METODE Rapporten er baseret på 802 telefoninterviews, som er blevet indsamlet af Epinion i perioden fra den 18. september til den 4. oktober Der er forsøgt at opnå en forholdsvis lige fordeling mellem interviewene i Lolland og Guldborgsund Kommune. Herudover er der ligeledes blevet benyttet alderskvoter, for at opnå en nogenlunde repræsentativ aldersfordeling mellem de indsamlede besvarelser. Kvoterne er tilnærmelsesvis blevet opfyldt, men det har som forventet været sværest at få besvarelser fra personer i aldersgruppen 18-34, og nemmest i aldersgruppen over 55 år. Det indsamlede data er efterfølgende blevet vejet i henhold til populationens fordeling på køn, alder, uddannelsesniveau samt kommune for at opnå en forholdsvis repræsentativ fordeling af stikprøven i forhold til befolkningen i Lolland og Guldborgsund Kommune. Spørgeskemaet, som danner grundlag for alle rapportens analyser, er blevet udviklet i et samarbejde mellem Epinion samt Lolland og Guldborgssund Kommune. Spørgeskemaet består samlet set af 29 spørgsmål. 3

4 HOVEDKONKLUSIONER 4

5 HOVEDKONKLUSIONER BORGERNE ER GENERELT MEGET AKTIVE I NATUREN Næsten halvdelen af borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune tilbringer tid i naturen dagligt eller næsten dagligt. Der er kun omtrent 1 ud af 10, som sjældent eller aldrig bruger tid i naturen. Når borgerne bruger tid i naturen gør de det oftest alene eller sammen med deres partner. Størstedelen af borgerne foretager aktiviteter såsom at motionere, lufte hund eller opleve dyrelivet. I forhold til Naturlandets fem udvalgte aktiviteter er vandring/gåture og cykling de mest populære aktiviteter blandt borgerne. Næsten 4 ud af 10 af borgerne vandrer eller går ture i naturen dagligt eller næsten dagligt, mens lidt over 35% cykler mindst 1-2 gange om ugen. BORGERNE HAR ET LAVT KENDSKAB TIL APP EN DET NATURLIGE LOLLAND Der er kun omtrent 6% af borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune som kender til app en Det naturlige Lolland. Af de som kender til app en er det omtrent en tredjedel som har brugt den 4% bruger den ofte, mens 28% har brugt den enkelte gange. De borgere, som har benyttet app en tidligere, er generelt meget positive over for brugervenligheden, og over 9 ud af 10 er enige i at app en er nem at bruge. Borgerne er mere skeptiske over for app ens indhold, som ikke alle synes indeholder den information, de har brug for. Det bør dog understreges, at datagrundlaget for de, som har brugt app en, er meget lavt, og at analyseresultaterne dermed er behæftet med en stor statistisk usikkerhed. FORSKELLIGE HOLDNINGER TIL FORMIDLING AF INFORMATION Mens de ældre borgere i højere grad foretrækker at få information i fysisk form, inden de besøger et naturområder, foretrækker de yngre i højere grad at få information via en hjemmeside på nettet. De yngre borgere foretrækker også i højere grad end de ældre at få information via en app. Borgerne er dog enige om, at de helst vil have information via informationsskilte- og plancher under deres besøg i et naturområde. De yngre borgere foretrækker dog i højere grad at bruge en hjemmeside eller apps end de ældre, som i stedet hellere vil have informationen i fysisk form. I forbindelse med deres besøg i naturområder er borgerne mest interesserede i kort over området, information om kulturarv- og historie samt rutebeskrivelser. MARIBOSØERNE ER ET POPULÆRT NATUROMRÅDE Maribosøerne nævnes oftest som favoritsted af borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune og er samtidig det mest kendte og besøgte naturområde. Området besøges ofte af næsten en tredjedel af borgerne, og der er under en tiendedel, som ikke kender naturområdet. Af mindre kendte og besøge naturområde kan nævnes Horreby Lyng og Saksfjed-Hyllekrog. 5

6 HOVEDKONKLUSIONER OVER HALVDELEN KENDER TIL DE ARRANGEREDE OG GUIDEDE TURE Blandt alle borgere i Lolland og Guldborgsund Kommune kender over halvdelen til muligheden for at deltage i ture, som naturvejledere i kommunen arrangerer. Kendskabet er dog størst blandt de ældre, samt de, der bruger meget tid i naturen. Af de, som kender til turene, er der omtrent en tredjedel, som har benyttet sig af tilbuddet om arrangerede ture af naturvejledere på et tidspunkt. Borgerne er delt i forhold til interessen for flere guidede ture cirka lige mange borgere er henholdsvis interesserede eller ikke interesserede i flere guidede ture. Det er typisk de borgere, som bruger mest tid i naturen, der har den højeste interesse for flere guidede ture. Borgerne mener især at fauna, kulturhistorie og flora kunne være interessante emner på guidede ture i naturen. BORGERNE ER OVERVEJENDE POSITIVE OVER FOR ET LOKALT GUIDEKORPS Lidt over halvdelen af borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune vil helt sikkert eller måske benytte ture, som blev arrangeret af guidekorpset. Det er dog i høj grad de borgere, som ofte bruger tid i naturen, der er positivt indstillet over for at tage på ture arrangeret af et lokalt guidekorps. Der er imidlertid væsentlig færre borgere, som selv vil deltage i guidekorpset. Omtrent 5% af borgerne har angivet at de helt sikkert vil deltage, mens cirka 1 måske vil deltage. Det er især de intensive naturbrugere, der helt sikkert gerne vil deltage i guidekorpset. Der er dog også en pæn andel af de ugentlige og månedlige brugere af naturen, som muligvis vil deltage. BORGERNE ER TILFREDSE MED KVALITETEN OG MÆNDEN AF NATURTILBUD Borgerne er generelt set tilfredse med både kvaliteten og mængden af naturtilbud på Lolland-Falster. De er dog en smule mere tilfredse med kvaliteten set i forhold til mængden mens over 8 ud af 10 angiver, at kvaliteten er god eller meget god er der til sammenligning cirka 6 ud af 10 som synes, at mængden er god eller meget god. Det bør dog understreges, at der kun er omtrent 5% af borgerne som mener, at mængden er dårlig og at en væsentlig andel således enten har svaret, at mængden hverken er god eller dårlig, eller at de ikke ved det. Det er især de ældre borgere eller intensive bruger af naturen som synes at kvaliteten og mængden af naturtilbud er god. I forhold til eventuelle forbedringer eller tiltag, som kunne få borgerne til at benytte naturen på Lolland-Falster mere, angiver størstedelen bedre toiletforhold, borde og bænke samt stier. De sjældne brugere vil især gerne have bedre handicapforhold. De væsentligste barrierer for borgernes brug af naturen er imidlertid manglende tid. Af konkrete tiltag nævner en væsentlig andel dog også at mere oplysning om naturen vil kunne få dem til at benytte naturen mere. BORGERNE TILLÆGGER NATUREN STOR VIGTIGHED Borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune mener i høj grad, at det er vigtigt for dem at være aktive og få oplevelser i naturen, ligesom de også i høj grad synes, at skolen skal bruge mere tid og flere ressourcer på, at børn kommer mere ud og er aktive i naturen. Cirka 94% af borgerne er enige i førstnævnte, mens cirka 86% er enige i sidstnævnte. Selv om alle borgerne i høj grad er enige i dette, er det især de intensive brugere af naturen, der tillægger naturen stor vigtighed. 6

7 ADFÆRD OG FORMIDLING 7

8 HVOR OFTE BRUGES NATUROMRÅDERNE PÅ LOLLAND-FALSTER? BORGERNE PÅ LOLLAND-FALSTER ER OVERORDNET SET IVRIGE BRUGERE AF NATUREN Generelt er borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune ofte ude i naturområderne på Lolland-Falster. Næsten halvdelen angiver, at de tilbringer tid i naturen på Lolland- Falster dagligt eller næsten dagligt. 14% er ude 3-5 gange om ugen, mens 1 er ude 1-2 gange om ugen. Det er således cirka 8 af borgerne, der er ude i naturen mindst 1-2 gange ugentligt. Af de resterende 2 kommer 7% ud i naturen 2-3 gange om måneden og kommer ud en enkelt gang om måneden. Endeligt er 6% ude i naturen sjældnere end en gang om måneden, og tilbringer aldrig eller næsten aldrig tid i naturen. I Friluftsrådets analyse af Danskernes brug af naturen fra 2014 rapporteres det, at 27% af danskerne bruger naturen dagligt, 45% ugentligt og 18% månedligt. Borgerne på Lolland-Falster må således siges at være ivrige brugere af naturen sammenlignet med resten af den danske befolkning, når næsten halvdelen er ude i den dagligt. 10 Hvor ofte tilbringer borgerne tid i naturen? % 4 2 N=802 Dagligt eller næsten dagligt 14% gange om ugen 1-2 gange om ugen 2-3 gange om måneden 7% 6% 1 gang om måneden Sjældnere Aldrig eller næsten aldrig Ved ikke 8

9 BRUGERTYPERNES KARAKTERISTIKA Med inspiration fra Friluftsrådets analyse af danskernes brug af naturen kan man med fordel inddele borger efter fire forskellige brugertyper: intensive, ugentlige, månedlige og sjældne brugere. Med disse forskellige brugertyper er det muligt at undersøge, om der er sammenhæng mellem hyppigheden af naturbrug og for eksempel holdning til eller adfærd i naturen. 48% 3 1 INTENSIVE BRUGERE UGENTLIGE BRUGERE MÅNEDLIGE BRUGERE SJÆLDNE BRUGERE De intensive brugere er defineret som de borgere, der dagligt eller næsten dagligt tilbringer tid i naturen. De intensive brugere er i høj grad karakteriseret ved, at de typisk er ældre end de øvrige brugertyper og især består af pensionister. Holdningsmæssigt betyder det meget for de intensive brugere, at være aktive og få oplevelser i naturen over 8 ud af 10 har angivet, at de er meget enige i, at det betyder meget for dem. De ugentlige brugere består af de borgere, som har angivet, at de tilbringer tid i naturen 1-5 gange om ugen. De ugentlige brugere er den yngste af brugertyperne hver fjerde i denne gruppe er mellem år. Herudover er de ligesom de intensive brugere også meget enige i, at det at være aktiv og få oplevelser i naturen, har stor betydning for dem. De månedlige brugere udgør de borgere, som tilbringer tid i naturen 1-3 gange om måneden. De månedlige brugere består i overvejende grad af borgere, som er 55 år eller ældre. Selv om denne gruppe også i høj grad er enige i, at det betyder meget for dem at være aktive i naturen, er graden af enighed mindre end for de ugentlige og intensive brugere. De sjældne brugere består af de borgere som aldrig, næsten aldrig eller sjældent tilbringer tid i naturen. Aldersmæssigt består denne gruppe især af ældre på 55 år eller derover eller unge under 25 år. Herudover betyder det mindre for denne gruppe at bruge tid i naturen hele 3 er uenige i, at det betyder meget for dem at være aktive og få oplevelser i naturen. 9

10 ALLE BORGERE HVEM TILBRINGES TIDEN I NATUREN SAMMEN MED? BORGERNE BRUGER MEST TID I NATUREN MED SIG SELV ELLER SIN PARTNER Borgerne på Lolland-Falster er oftest ude i naturen alene. Over halvdelen, 57%, angiver, at de oftest tilbringer tid med sig selv, når de er ude i naturen. 37% tilbringer ofte tiden i naturen med kæreste eller ægtefælle, og dette er derfor den næstmest populære kategori. Derudover tilbringer 26% deres tid i naturen med venner, mens 24% er sammen med deres barn eller børn, når de er i naturen. 1% ved ikke, hvem de oftest tilbringer tiden i naturen med. Når man kigger på de forskellige brugertyper, er det tydeligt, at de intensive brugere oftest er ude i naturen med sig selv. De ugentlige brugere er også oftest i naturen med sig selv, men dog i knap så høj grad som de intensive brugere. Dog er de oftere afsted med deres kæreste/ægtefælle og børn end de intensive brugere. Af de brugere, der er i naturen månedligt aftegner sig en mere social naturprofil, da denne brugertype oftest er afsted sammen med kæreste/ægtefælle eller børn. En lige stor andel af de sjældne brugere er afsted alene og sammen med deres ægtefælle. De månedlige brugere er således den brugertype, der oftest er afsted med deres børn, ægtefælle og venner, mens de intensive brugere i højere grad tilbringer tid i naturen alene. Min kæreste/ægtefælle Mit barn/mine børn Mine venner Hvem tilbringer borgerne oftest tid i naturen sammen med? Mig selv Ved ikke 1% 1% 1% 8% 1 25% 36% 3 17% 28% 27% 26% 28% 38% % 38% 5 68% Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere N=392; N=257; N=83; N=45 57% 37% MIG SELV MIN KÆRESTE/ ÆGTEFÆLLE 26% MINE VENNER 24% MIT BARN/ MINE BØRN? 1% VED IKKE 10

11 HVILKE AKTIVITETER FORETAGER BRUGERTYPERNE SIG I NATUREN? DE FIRE BRUGERTYPER FORETAGER FORSKELLIGE TYPER AF AKTIVITETER I NATUREN Borgerne på Lolland-Falster bruger primært naturen til at motionere, lufte hund og opleve dyrelivet. Aktiviteter såsom at sejle, arbejde og plukke svampe er mindre populære aktiviteter blandt borgerne. Det er især de ugentlige brugere, der er glade for at motionere i naturen, mens de intensive brugere er de, der bruger naturen mest til at lufte hund og opleve dyrelivet. De månedlige brugere anvender også mest naturen til at motionere og er samtidig den brugertype der oftest går ture samt nyder og oplever naturen i sin helhed. Endeligt er de sjældne brugere dem, der oftest benytter naturen til at have samvær med familie og venner og de bruger dermed naturen til et socialt formål. Kigger man på de mindre nævnte kategorier er de naturfaglige aktiviteter såsom at samle bær, gå på jagt og plukke svampe primært aktiviteter, som de intensive og ugentlige brugere foretager sig i naturen. Til gengæld er det i højere grad de månedlige brugere, som benytter naturen til at opleve kulturhistorie. 10 Hvilke aktiviteter foretager de forskellige brugertyper i naturen? % 4 31% % 21% 2 24% 18% % 1 15% 11% % 8% 4% 6% 7% 4% Motionere Lufte hund Opleve dyreliv fx fugle Gå ture Nyde og opleve naturen Samle bær eller andre spiselige planter 6% 8% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 1% 15% 8% 24% 7% 5% Opleve Jagt og fiskeri Samvær Plukke svampe Arbejde Sejle Andet Ingen af de kulturhistorie familie/venner nævnte 8% 1% Ved ikke N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere 11

12 HVILKE AKTIVITETER FORETAGER ALDERSGRUPPERNE SIG I NATUREN? BORGERNE FORETAGER TYPISK AKTIVITER SÅSOM AT MOTIONERE, LUFTE HUND OG OPLEVE DYRELIVET I NATUREN Når man kigger på aldersgruppernes aktiviteter i naturen, motionerer over halvdelen af de årige og 31% af disse lufter også hund. Der er 45% af borgerne på 55 år eller derover, der dyrker motion, mens 3 oplever dyrelivet. Der er en del færre unge, der benytter naturen til motion i forhold til de to ældre aldersgrupper, men til gengæld går 17% af de unge ture og har samvær med venner og familie, hvilket er en noget større andel end for de øvrige alderskategorier. Af de lidt mindre hyppige aktiviteter er det især de unge, der plukker svampe og de årige, der går på jagt og tager ud og fisker. Der er altså en tendens til, at de unge i højere grad bruger naturen til at gå ture og være sammen med andre, og derved bruge naturen mere som et frirum eller afslapning, hvor de ældre i højere grad bruger naturen aktivt til at motionere, lufte hund og specifikt opleve naturen i sin helhed eller dyrelivet især. 10 Hvilke aktiviteter foretager de forskellige aldersgrupper i naturen? % 45% % 31% 3 27% 24% 24% % Motionere Lufte hund Opleve dyreliv fx fugle 17% 1 1 8% 1 8% 1 8% 7% 7% 7% Gå ture Nyde og opleve naturen Samle bær eller andre spiselige planter 4% 5% 6% 4% 4% 5% 4% 4% 1% 1% 1 1 6% 4% 5% 6% 5% Opleve Jagt og fiskeri Samvær Plukke svampe Arbejde Sejle Andet Ingen af de kulturhistorie familie/venner nævnte 1% Ved ikke år år 55 år eller ældre Alle borgere N=106; N=246; N=450; N=802 12

13 NATURLANDETS UDVALGTE UDENDØRS AKTIVITETER VANDRING OG GÅTURE FORETAGES OFTERE AF BORGER I LOLLAND OG GULDBORGSSUND KOMMUNE END DE ØVRIGE FIRE AKTIVITETER De personer, der som minimum benytter naturen sjældent, er blevet spurgt ind til deres brug af Naturlandets fem udvalgte aktiviteter. Af de fem naturaktiviteter er det primært cykling og vandring, der udføres af borgerne på Lolland-Falster. De fleste hverken rider, fisker eller ror i kajak eller kano og de, der gør, gør det oftest sjældnere end en gang om måneden. Vandring og gåture er den mest populære aktivitet, som næsten 4 udøver hver dag, mens kun aldrig udøver denne aktivitet. Sammenlagt foretages vandring mindst 1-2 gange om ugen af 7 af borgere i Lolland og Guldborgsund Kommune. Cykling er også forholdsvis populær med 37%, der udøver denne aktivitet mindst 1-2 gange om ugen. Dog er der i modsætning til vandring og gåture hele 37% af borgerne, der aldrig cykler i naturen. Der er altså tendens til, at de aktiviteter, der kræver mindst udstyr altså vandring og herefter cykling, da mange danskere ejer en cykel, er de aktiviteter, der bliver udøvet mest i naturen, mens kajak/kano, lystfiskeri og ridning, der kræver mere udstyr, udøves væsentligt mindre i naturområderne på Lolland-Falster. Hvilke aktiviteter foretages i naturen? 10 88% 91% 8 75% % % 18% 11% 1 14% 16% 1 8% 8% 5% 7% 1% 1% 1% 4% 6% 4% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Cykling Kajak/kano Lystfiskeri Vandring/gåtur Ridning N=777 Dagligt/næsten dagligt 2-3 gange om ugen 1-2 gange om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke 13

14 ALLE BORGERE FORMIDLING AF INFORMATIONER INDEN BESØGET DE ÆLDRE BORGERE FORETRÆKKER AT FÅ DERES INFORMATION I FYSISK FORM, MENS DE YNGRE I MODSÆTNING FORETRÆKKER INFORMATION VIA INTERNETTET Inden et besøg til et naturområde foretrækker de fleste borgere enten at få informationer om området på en hjemmeside eller i fysisk form. Kun 8% af borgerne foretrækker at få information via en app på deres telefon. For de enkelte aldersgrupper ses det tydeligt, at det især er borgere på 55 år eller over, der ønsker at få informationerne i trykt form og samtidig ikke er interesserede i at få dem på en app. Det omvendte billede tegner sig for de årige, hvor 15% gerne vil have deres informationer via en app og en lige så stor andel gerne vil have informationerne i trykt form. I denne aldersgruppe er næsten halvdelen dog mest interesserede i at finde informationerne på en hjemmeside. De årige viser sig som en mellemgruppe ved at være mere villige til at bruge app og internet end de ældre og mere tilbøjelige til at benytte trykt materiale end de årige. Der ses ikke nogen betydelig forskel mellem de enkelte brugertyper, når det kommer til at få informationer via en app, men de ugentlige brugere er mest interesserede i at finde informationerne på en hjemmeside, mens de daglige brugere helst vil have dem i trykt form. De månedlige brugere er lige fordelt mellem at foretrække hjemmeside og fysisk materiale, mens de fleste af de sjældne brugere ikke ved, hvordan de foretrækker deres information. 10 Hvordan foretrækker de forskellige aldersgrupper at få information inden deres besøg? 10 Hvordan foretrækker de forskellige brugertyper at få information inden deres besøg? % 11% Via en app på min telefon 46% % 3 24% 24% 15% På en hjemmeside på nettet I fysisk form (fx en trykt brochure) Ved ikke % 7% 8% Via en app på min telefon 47% 41% 36% 31% 31% 25% 28% 3 31% 21% 24% 25% På en hjemmeside på nettet I fysisk form (fx en trykt brochure) Ved ikke N=106; N=246; N= år år 55 år eller ældre Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere N=392; N=257; N=82; N=67 31% VIL GERNE HAVE INFORMATIONER I FYSISK FORM 3 VIL GERNE HAVE INFORMATIONER PÅ EN HJEMMESIDE 8% VIL GERNE HAVE INFORMATIONER VIA EN APP? 31% VED IKKE 14

15 ALLE BORGERE FORMIDLING AF INFORMATIONER UNDER BESØGET? BORGERNE FORETRÆKKER INFORMATION VIA SKILTE OG PLANCHER Når det kommer til at få informationer om naturområdet under et besøg foretrækker næsten halvdelen af borgerne at få deres informationer på informationsskilte- eller plancher i naturområdet. 1 af alle borgere vil gerne have deres information i fysisk form, og ser man på aldersfordelingen er det især gruppen på 55 år eller derover, der er interesserede i dette. I forhold til digitale løsninger er hjemmesider en lidt mere populære kilde til information under besøg i naturområder end apps. 11% af borgerne vil gerne have deres informationer på en hjemmeside, dette gælder dog primært for de to yngste aldersgrupper. Også med hensyn til app er det i højere grad de yngre aldersgrupper, som foretrækker denne form, mens kun 5% på 55 år eller derover vil vælge denne kilde. Næsten en fjerdedel ved ikke, hvordan de kunne tænke sig at få informationerne under et besøg i et naturområde. For alle aldersgrupper gælder det altså, at informationsskilte er den foretrukne informationskilde under besøget. Herudover foretrækker de ældre på 55 år eller derover i højere grad at få informationerne i trykt form, mens de yngre aldersgrupper mellem i stedet foretrækker at bruge digitale løsninger både i form af hjemmesider og apps. For brugertyperne er fordelingen den samme som for alle borgere, hvorfor fordelingen ikke illustreres her. På informationsskilte/-plancher På en hjemmeside på nettet I fysisk form (fx en trykt brochure) Via en app på min telefon N=106; N=246; N=450 Hvordan foretrækker de forskellige aldersgrupper at få information under deres besøg? Ved ikke 6% 8% 18% 16% 1 11% 5% 2 14% 18% 25% 47% 46% år år 55 år eller ældre 44% VIL GERNE HAVE DERES INFORMATIONER PÅ SKILTE OG PLANCHER 1 VIL GERNE HAVE DERES INFORMATIONER I FYSISK FORM 11% VIL GERNE HAVE DERES INFORMATIONER PÅ EN HJEMMESIDE VIL GERNE HAVE DERES INFORMATIONER VIA EN APP? 2 VED IKKE 15

16 HVILKE INFORMATIONER ER INTERESSANTE I FORBINDELSE MED BESØGET? BORGERNE ER MEST INTERESSEDE I KORT OVER OMRÅDET, INFORMATION OM KULTURARV- OG HISTORIE SAMT RUTEBESKRIVELSER De typer informationer borgerne helst vil have er hovedsagligt information om kulturarv og kulturhistorie, beskrivelser af ruter i området og kort over området. Også information om flora og fauna, toiletforhold og naturrelaterede arrangementer er interessante for borgerne. Kigger man på de forskellige brugertyper vil både de intensive, ugentlige og månedlige brugere helst have rutebeskrivelser og kort over området samt information om kulturarv og kulturhistorie. De ugentlige brugere er samtidig mere interesserede i informationer om toiletter, naturrelaterede arrangementer og flora og fauna og handicapforhold end de andre brugertyper. Blandt dem, der sjældent bruger naturen, er kort over området, rutebeskrivelser, toiletforhold og handicapforhold ønskede informationer, når de er ude og besøge et naturområde. 10 Hvilke informationer ønsker de forskellige brugertyper? % 36% 38% 35% Kort over området 44% 38% 4 37% 3 34% 3 34% 1 Information om kulturarv og kulturhistorie 2 Rutebeskrivelser af ruter 26% 24% 2 17% 16% Information om toiletter 2 14% 15% 11% Information om naturrelaterede arrangementer 2 25% 24% 25% 1 Information om flora og fauna 17% 15% 14% Inspiration til at besøge andre områder 11% 11% 5% 7% 8% 4% 4% Information om handicap-forhold Andet % 15% 14% 11% 11% 6% Ingen af de nævnte Ved ikke Dagligt eller næsten dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere eller aldrig Total N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 16

17 APP EN DET NATURLIGE LOLLAND BORGERNE HAR ET LAVT KENDSKAB TIL APP EN MEN DE SOM KENDER DEN, SYNES DEN ER NEM AT BRUGE Kun en lille andel af borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune kender til app en Det Naturlige Lolland. 6% angiver, at de kender app en, mens 94% ikke har hørt om den før. Af de 6%, der kender app en, har knap en tredjedel brugt den enten få eller mange gange. Af de, der har brugt app en er de fleste enige i, at app en er nem at bruge. 95% angiver således, at de er enten enige eller delvist enige i at app en er nem at bruge, mens kun er uenige. Med hensyn til informationen på app en er brugerne lidt mindre positivt stemte. 67% angiver, at app en indeholder den information, de har brug for, mens knap en femtedel af brugerne af app en er uenige i dette udsagn og knap 1 er delvist uenige. Derved deler vandene sig mellem de 67% tilfredse og 28% utilfredse brugere. Det skal dog bemærkes, at disse tal skal tolkes med forsigtighed, da datagrundlaget er meget begrænset både i forhold til brug af app en og i forhold til de oplevelser, der har været med at bruge den. Det begrænsede kendskab til app en betyder derfor,,at tallene for oplevelser med app en må læses med det lille datagrundlag in mente. Hvor mange har brugt app en App en er nem at bruge 94% KENDER IKKE APP EN DET NATURLIGE LOLLAND % N=22 54% 41% Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Ved ikke 6% 4 28% App en indeholder den information, jeg har brug for N=802 KENDER APP EN DET NATURLIGE LOLLAND 2 N=62 4% Ja, jeg bruger den ofte Ja, jeg har brugt den enkelte gange Nej Ved ikke N=22 51% 16% Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig 1 Uenig 6% Ved ikke Note: Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da det lave antal besvarelser medfører statistisk usikkerhed. 17

18 KENDSKAB OG BRUG 18

19 DE MEST KENDTE NATUROMRÅDER PÅ LOLLAND-FALSTER MARIBOSØERNE NÆVNES OFTE SOM FAVORITSTED OG ER SAMTIDIG DET MEST KENDTE OG BESØGTE NATUROMRÅDE PÅ LOLLAND-FALSTER Naturpark Maribosøerne besøges ofte af næsten en tredjedel og en gang i mellem af næsten halvdelen af naturbrugerne på Lolland-Falster, og er dermed det mest besøgte område af de oplistede samt det mest kendte. De mindst kendte område er Horreby Lyng og Saksfjed-Hyllekrog, som næsten halvdelen af borgerne ikke kender til. Det er også disse steder, der er under 1, der besøger ofte. Øerne i Smålandsfarvandet kendes af de fleste, men som regel har man kun besøgt dem enkelte gange, mens Naturområde Guldborgsund, Naturpark Nakskov Fjord og Hannenovskoven oftere er besøgt. Kendskab til prioriterede naturområder Borgernes yndlingssteder i naturen Naturpark Maribosøerne Øerne i smålandsfarvandet (Femø, Fejø, Askø) Naturpark Nakskov Fjord Hannenovskoven 3 16% 17% 18% % 16% 24% 1 8% 2 1 1% 25% 1% 35% Maribosøerne Marienlyst Hamborgskoven Nysted Knuthenborg park Nakskov Fjord Guldborgsund Horreby Lyng Hesnæs Hannenovskoven 1 6% Naturområde Guldborgsund 2 24% 17% 36% Horreby Lyng Saksfjed-Hyllekrog 1 8% 25% % 45% 1% 1% N=802 Maribosøerne er klart det mest nævnte, når man spørger til borgernes yndlingssteder i naturen på Lolland-Falster, hvilket ligger godt i tråd med figuren til venstre Besøger ofte Har besøgt enkelte gange Har hørt om, men ikke besøgt Kender ikke Ved ikke Herefter følger Nakskov Fjord, Marienlyst og Hamborgskoven som også en del fremhæver som deres favoritsteder. Flere af de prioriterede naturområder nævnes også i lidt mindre grad herunder Småøerne, Horreby Lyng, Guldborgsund og Hannenovskoven. N=777 19

20 DE MEST KENDTE NATUROMRÅDER PÅ LOLLAND-FALSTER BORGERNE BRUGER OFTEST DE OMRÅDER, DER LIGGER TÆT PÅ DERES BOPÆL Kigger man på borgerne henholdsvis fra Guldborgsund og Lolland Kommune, ser man en tydelig forskel i brugen af de enkelte naturområder. Borgerne i Guldborgsund Kommune benytter oftest Naturområde Guldborgsund og Naturpark Maribosøerne. Næsten halvdelen af borgerne i Lolland Kommune besøger Maribosøerne ofte, mens en tredjedel er i Naturpark Nakskov Fjord ofte. Da Maribosøerne ligger i mellem Guldborgsund og Lolland Kommune, er det naturligt, at borgere fra begge kommuner ofte benytter dette område, mens mindre 1 ud af 10 fra Lolland Kommune kommer i Naturområde Guldborgsund og kun 7% af borgere i Guldborgsund Kommune ofte besøger Nakskov Fjord. Overordnet tyder det altså på, at borgerne både kender og bruger naturområder i deres geografiske nærhed i højere grad end områder, der ligger langt væk fra deres bopæl. Guldborgsund Kommunes borgeres kendskab til prioriterede naturområder Lolland Kommunes borgeres kendskab til prioriterede naturområder Naturområde Guldborgsund 3 24% 1 2 Naturområde Guldborgsund 25% 24% 41% 1% Naturpark Maribosøerne 28% 46% 18% Naturpark Maribosøerne 46% 41% 7% 5% 1% Naturpark Nakskov Fjord 7% 2 31% 3 1% Naturpark Nakskov Fjord 34% 4 1 Øerne i smålandsfarvandet (Femø, Fejø, Askø) 14% 5 25% 1 Øerne i smålandsfarvandet (Femø, Fejø, Askø) 2 55% 14% 6% 1% Saksfjed-Hyllekrog 7% 2 25% 46% Saksfjed-Hyllekrog 14% 3 18% 34% Hannenovskoven 27% 3 16% 17% Hannenovskoven 7% Horreby Lyng 16% 35% 21% 27% 1% Horreby Lyng 16% 18% Besøger ofte Har besøgt enkelte gange Har hørt om, men ikke besøgt Kender ikke Ved ikke N= Besøger ofte Har besøgt enkelte gange Har hørt om, men ikke besøgt Kender ikke Ved ikke N=777 20

21 ALLE BORGERE KENDSKAB TIL GUIDEDE TURE KENDSKABET TIL GUIDEDE TURE ER STØRST BLANDT DE ÆLDRE SAMT DE DER BRUGER MEGET TID I NATUREN Lidt over halvdelen af naturbrugerne på Lolland-Falster kender til muligheden for at deltage i ture som naturvejledere i kommunen arrangerer. Kigger man på brugertyperne, er der flest blandt de ugentlige brugere, der kender til tilbuddet, mens over halvdelen af de intensive brugere også kender til muligheden. Ikke overraskende falder kendskabet derefter i takt med at hyppigheden af besøg i naturen falder. Dog er der alligevel 37% af de personer, der sjældent eller aldrig kommer ud i naturen, som kender til muligheden for at deltage på guidede ture. Når det kommer til aldersgrupperne ses et tydeligt skel mellem personer henholdsvis under og over 35 år. For aldersgruppen mellem år er det kun 24%, der kender til muligheden for at deltage på guidede ture. I aldersgrupperne år og 55 år eller derover er fordelingen dog næsten helt ens, hvor ca. to tredjedele af de adspurgte kender til de guidede ture. Ud af dem, der kender til muligheden for at deltage på guidede ture, har 14% benyttet tilbuddet inden for det seneste år, mens 1 har benyttet det tidligere. 6 har aldrig benyttet muligheden. Kendskabet til guidede ture blandt brugertyper Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere 37% 57% 48% % 4% år eller ældre år år Ja Nej Ved ikke N=392; N=257; N=83; N=67 N=106; N=246; N=450 24% Kendskabet til guidede ture blandt aldersgrupper 64% 6 76% 35% 37% 1% Ja Nej Ved ikke 6 Brug af guidede ture 4% 14% 1 Ja, inden for det seneste år Ja, men ikke inden for det seneste år Nej, aldrig Ved ikke N=497 56% KENDER TIL MULIGHEDEN FOR GUIDEDE TURE 44% KENDER IKKE TIL MULIGHEDEN FOR GUIDEDE TURE 21

22 ALLE BORGERE INTERESSE FOR FLERE GUIDEDE TURE DET ER TYPISK DE BORGERE, SOM OFTER BRUGER TID I NATUREN, DER ER MEST INTERESSEREDE I FLERE GUIDEDE TURE Næsten lige mange borgere er henholdsvis interesseret i flere guidede ture og ikke interesserede i flere ture. 46% ville således være interesserede i flere ture, hvis tilbuddet var det rigtige, mens 4 ikke ville. Blandt brugertyperne er det de intensive og ugentlige brugere, der er mest interesserede, mens de sjældne brugere er mindst interesserede i flere guidede ture. Dette er ikke overraskende, da det synes rimeligt at forvente, at personer, der ofte tilbringer tid i naturen også ville være mere tilbøjelige til at deltage på en tur i naturen om naturen. Ser man på aldersgruppen er mønsteret ikke meget tydeligere. Der er dog en tendens til, at jo yngre man er, jo mere interesseret vil man være i flere guidede ture, hvis tilbuddet er det rigtige. Lidt over halvdelen af de årige vil således være interesserede i flere ture, mens 4 af borgerne på 55 år eller derover ville være interesserede. Interesse for flere guidede ture blandt brugertyper Interesse for flere guidede ture blandt aldersgrupper Intensive brugere år 51% 44% 4% Ugentlige brugere Månedlige brugere 38% 51% 56% 44% 5% 6% Ja Nej Ved ikke år 5 46% 4% Ja Nej Ved ikke Sjældne brugere 2 64% 7% 55 år eller ældre 4 5 5% N=392; N=257; N=83; N=67 N=106; N=246; N=450 46% 4 VILLE VÆRE INTERESSEREDE I FLERE GUIDEDE TURE VILLE IKKE VÆRE INTERESSEREDE I FLERE GUIDEDE TURE 22

23 INTERESSANTE EMNER FOR GUIDEDE TURE FAUNA, KULTURHISTORIE OG FLORA ER DE MEST INTERESSANTE EMNER BLANDT BORGERNE PÅ LOLLAND-FALSTER Af de, der er interesserede i flere guidede ture, fremhæver flest fauna og kulturhistorie, som emner, der kunne interessere dem på en sådan tur. I forbindelse med fauna, er det primært det generelle dyreliv, der nævnes, mens også fokus på insekter og fugle fremhæves af nogle. 2 er interesseret i ture omkring flora, herunder især planter og blomster. Endvidere er 1 bare interesserede i naturen generelt, og har ikke nogle specifikke præferencer for emnet på turen. Af de mindre nævnte emner er spiselige planter primært svampe ture med aktivt indhold, som fx kajak, 0,4% cykling og vandring og miljøorienterede ture med fokus på bæredygtighed og bevarelse af naturen. I de to yngste aldersgruppe er det primært kulturhistorie og fauna, Ved ikke der nævnes om de som interessante emner. For den ældste aldersgruppe fremhæver flest fauna, som et interessant emne, mens 25% er interesserede i kulturhistorie. Det kender er også til den ældste aldersgruppe, der er mest interesseret i naturen generelt. Desuden er det primært gruppen mellem år, der går op i, at der findes børnevenlige muligheden ture, mens de to ældste aldersgrupper i højere grad er interesserede i lokalhistorie samt øer, søer og hav. Endeligt er det borgerne under 55 år, der kunne være interesseret i ture om spiselige planter. 10 Interessante emner for aldersgrupperne % 34% % 25% % % Fauna Kulturhistorie Flora Natur generelt Øer, søer og hav 1 8% 7% 7% 7% 4% 6% 6% 8% 7% 5% 7% 4% 4% 1% 5% 4% Lokalhistorie Naturhistorie Spiselige planter 1 6% Aktiv Børnevenlig Miljø Andet N=39; N=103; N=158; N= år år 55 år eller ældre Alle borgere Note: Resultaterne for aldersgruppen år skal tolkes med forsigtighed, da det lave antal besvarelser medfører statistisk usikkerhed. 23

24 TURE MED OG DELTAGELSE I ET LOKALT GUIDEKORPS LOKALT GUIDEKORPS AF LOKALE NATUR-/KULTURGUIDER Borgerne på Lolland-Falster er overvejende positive over for at tage på ture arrangeret af et lokalt guidekorps. Samlet set vil 54% helt sikkert eller 0,4% måske benytte en sådan tur. Det er i højere grad de borgere, som ofte bruger tid i naturen der er positiv indstillet over for at tage på ture arrangeret Ved af ikke et lokalt om de guidekorps. kender til muligheden DELTAGELSE I ET LOKALT GUIDEKORPS Selvom mange kunne være interesseret i at deltage på ture, der blev arrangeret af et lokalt guidekorps, er det kun 5% af borgerne, der helt sikkert selv ville deltage i korpset, mens 1 måske ville. Hele 8 ønsker ikke at blive guider i et eventuelt guidekorps, selvom det ville indeholde et gratis kursus samt mulighed for at tage betaling for de ture, man arrangerede. Størstedelen af de, der gerne vil deltage i guidekorpset, er de intensive brugere Ville du benytte de ture, som blev arrangeret af guidekorpset? 26% 24% % % % % 6% 7% 4% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Ville du selv deltage i guidekorpset? 88% 81% 7 77% 8 17% % 4% 4% 5% 4% 4% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 24

25 KVALITET OG HOLDNING 25

26 KVALITETEN AF NATUROMRÅDER PÅ LOLLAND-FALSTER DET ER ISÆR DE ÆLDRE BORGERE ELLER INTENSIVE BRUGERE AF NATUREN, DER ER TILFREDSE MED OPLEVELSERNE OG KVALITETEN AF NATUROMRÅDERNE Borgerne i Lolland og Guldborgsund Kommune er generelt set tilfredse med kvaliteten af de oplevelser, man kan få, og de aktiviteter, man kan lave i naturområderne på Lolland-Falster. 41% vurderer kvaliteten som meget god, mens 4 vurderer den som god. Der er således over 8 tilfredse med kvaliteten, mens ca. 1 hverken synes, den er god eller dårlig. Der må derfor siges at være en generel tilfredshed med kvaliteten af oplevelser og aktiviteter i naturområderne på Lolland-Falster. Det er især de intensive brugere, der synes, at kvaliteten er meget god, mens der er flest af de andre brugertyper, der vurderer kvaliteten som god. Der er en klar tendens til at jo hyppigere, man bruger naturen, jo mere tilfreds er man med kvaliteten. For aldersgrupperne er det især de to ældste aldersgrupper, der er meget tilfredse med kvaliteten, mens de unge er knap så begejstrede og har en noget mindre andel, der vurderer kvaliteten til at være meget god og samtidig en større gruppe, der synes, at den er hverken god eller dårlig i forhold til de andre aldersgrupper Brugertypernes vurdering af kvaliteten 51% 47% 41% 44% 35% 34% % % 1 1 7% 1% 1% 5% 1 8% 1% 1% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 Aldersgruppernes vurdering af kvaliteten % 41% 45% 41% 37% 4 24% 18% 1 7% 1 11% 1% 1% 1% 5% 1% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke 8% år år 55 år eller ældre Alle borgere N=106; N=246; N=450; N=802 26

27 MÆNGDEN AF TILBUD I NATUROMRÅDER PÅ LOLLAND-FALSTER DET ER OGSÅ ISÆR DE ÆLDRE BORGERE ELLER INTENSIVE BRUGERE SOM SYNES GODT OM DEN SAMLEDE MÆNGDE AF OPLEVELSER OG AKTIVITETER I NATUREN Når det kommer til den samlede mængde/antal af forskellige tilbud om oplevelser og aktiviteter, der kan laves i naturområderne på Lolland-Falster, er borgerne også overvejende positive. Cirka to ud af tre synes, at mængden af tilbud er god eller meget god, mens kun 5% vurderer den som dårlig eller meget dårlig. Dog er der på dette spørgsmål en femtedel, der ikke ved, hvad de synes om den samlede mængde. Ligesom ved spørgsmålet om kvaliteten er det de intensive brugere, der har den største andel af meget tilfredse borgere. Også hos aldersgrupperne tegner sig samme billede som ved kvalitet, hvor der er flest tilfredse brugere i den ældste aldersgruppe og færrest i den yngste aldersgruppe. Brugertypernes vurdering af mængden af tilbud % 41% 45% 44% 37% 2 24% 26% 24% 16% 17% 15% 18% 16% 17% 2 7% 1 7% 4% 6% 1% 5% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere N=392; N=257; N=83; N=67; N= Aldersgruppernes vurdering af mængden af tilbud 34% 36% 4 37% 27% 3 26% 2 21% 8% 1 16% 1 2 8% 1 8% 8% 5% Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke år år 55 år eller ældre Alle borgere N=106; N=246; N=450; N=802 27

28 FORBEDRINGER AF NATUROMRÅDERNE PÅ LOLLAND-FALSTER FLEST BORGERE ØNSKER FORBEDRINGER AF TOILETFORHOLD, BORDE OG BÆNKE SAMT STIER FOR AT ØGE KVALITETEN AF NATUROMRÅDERNE Når det kommer til forbedringer for at øge kvaliteten af oplevelser og aktiviteter i naturen fremhæves især toiletforholdene som noget, der kan forbedres. Derudover ønsker flere borde og bænke samt mere skiltning og bedre stier. Ud fra kommentarerne under andet er derudover dannet tre nye kategorier: flere legepladser, flere skraldespande, så naturen kan holdes ren og pæn samt mere information både om faciliteter, naturområdet og arrangementer. Både de intensive, ugentlige og månedlige brugere er mest interesseret i at få forbedret toiletforholdene. Blandt de sjældne brugere er flest interesseret i at få forbedret handicapforholdene. Parkeringsforhold, skiltning, ruteafmærkninger og netdækning er mere vigtigt for de mindre hyppige brugere af naturen end de intensive brugere. De intensive brugere er i stedet mere interesserede i forbedringer af stier og legepladser. 10 Hvilke forhold kan forbedres? % % % 2 18% 1 16% 15% 17% % 1 15% % % 8% 11% 7% 7% 1 6% 4% 5% 6% Toiletforhold Borde/bænke Skiltning Stier Ruteafmærkninger Handicapforhold Netdækning 10 Hvilke forhold kan forbedres? % % 2 14% 1 4% 5% 8% 7% 4% 1% 4% 8% 11% 6% 1% 1% Parkeringsforhold Skraldespande/ren natur Mere information Legepladser Andet Ingen af de nævnte Ved ikke N=802 N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgerer 28

29 BARRIERER FOR BRUG AF NATUREN DE STØRSTE BARRIERER FOR BRUG AF NATUREN FOR BORGERNE PÅ LOLLAND-FALSTER ER MANGEL PÅ FRITID SAMT OPLYSNINGER OM NATUREN Den største barriere for, at borgere på Lolland-Falster vil bruge mere tid i naturen er mangel på fritid over en fjerdel angiver, at de ville bruge naturen mere, hvis de havde mere tid til det. Af konkrete tiltag er det især oplysninger om naturen, både om området i sig selv og dets muligheder, der ønskes af borgerne. Derudover nævner 7% at øget tilgængelighed og flere og bedre stier kunne få dem til at bruge naturen mere. Tilgængelighed omfatter både transport til og fra områderne samt tilgængeligheden i selve området fx i forhold til gangbesværede og handicappede. Stier ønskes der flere af samt bedre afmærkning i forhold til ridning, cykling og løb. En stor del af borgerne synes ikke, at der er noget, der kan få dem til at bruge naturen mere, og størstedelen af andet-kategorien bruger allerede naturen så meget, som de kan. For de intensive brugere er fritid langt fra så stor en barriere, som den er for de mindre hyppige brugere, hvilket muligvis kan forklares af, at en stor del af denne gruppe er førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller pensionister. En femtedel af dem synes derfor heller ikke, at det er nødvendigt med ændringer. De ugentlige og månedlige brugere er som regel begrænset af tid og ønsker i særlig grad oplysninger om naturen, herunder både om dyrelivet, områdets historie og faciliteterne i området. For de sjældne brugere er tid og helbred væsentlige barrierer, mens denne gruppe især også fokuserer på tilgængeligheden både til og fra området samt på selve stedet. Når det kommer til brugertyperne må der dog tolkes med forsigtighed, da antallet af besvarelser bliver meget lavt især for de sjældne og månedlige brugere. 10 Hvad kunne få dig til at komme mere ud i naturen? % 38% 25% 26% % 17% 1 21% 17% 16% 18% 14% 1 15% 8% 6% 7% 4% 4% 5% 7% 7% 1 7% 4% 6% 7% 11% 11% 7% 7% 8% 8% 5% 5% 1% 4% 4% 5% 1% 5% 7% Helbred Tid Oplysning om naturen Tilgængelighed Oplysning om arrangementer Leg og motion Flere arrangementer Bedre vejr Stier til cykel, hest og løb Vedligeholdelse og renhold Toiletfaciliteter Ingen ændringer Andet N=159; N=116; N=36; N=23; N=335 Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere 29

30 VIGTIGHEDEN AF OPLEVELSER OG AKTIVITETER I NATUREN BORGERNE I LOLLAND OG GULDBORGSSUND KOMMUNE FØLER GENERELT SET, AT DET ER VIGTIGT FOR DEM AT VÆRE AKTIVE OG FÅ OPLEVELSER I NATUREN Generelt er de fleste borgere enige i, at det betyder meget for dem at være aktiv og få oplevelser ude i naturen. Størstedelen, 7, er enige, mens 16% er delvist enige, hvilket sammenlagt giver 88% enige eller delvist enige. Det er især de intensive brugere af naturen, der er enige i udsagnet, og næsten ingen i denne brugertype er uenige. Efterhånden som antallet af besøg i naturen falder, bliver de adspurgte mindre enige og mere uenige, hvor de sjældne brugere er de mest enige i udsagnet. Dog mener størstedelen af denne brugertype stadig, at det er vigtigt at være aktiv og få oplevelser i naturen, hvilket dog er langt færre end hos de intensive brugere, hvor 8 er enige. 10 Brugertypernes holdning til at være aktiv og få oplevelser i naturen % % 16% 15% 1 7% 8% 5% 5% 1% 4% 1% 4% 1% 4% 4% Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Ved ikke Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 30

31 VIGTIGHEDEN AF SKOLERNES ROLLE I BØRNS UDELIV BROGERNE MENER I HØJ GRAD, AT SKOLEN SKAL BRUGE MERE TID OG FLERE RESSOURCER PÅ, AT BØRN KOMMER MERE UD OG ER AKTIVE I NATUREN 7 af borgerne er enige i, at skolen skal bruge mere tid og flere ressourcer på at børn kommer mere ud og er aktive i naturen. Sammenlagt er 8 enige eller delvist enige i dette udsagn, hvilket tegner et billede af, at borgerne på Lolland-Falster finder det vigtigt at børn kommer ud i naturen også når det foregår i skoletiden. Ligesom for det første holdningsspørgsmål er der flest af de intensive brugere, der er enige i udsagnet. Efterhånden som hyppigheden af naturbesøg falder, falder enigheden med udsagnet også, hvorfor de sjældne brugere af naturen er de mindst enige af de fire brugertyper. Dog er der stadig her 5, der er enige i, at skolerne skal bruge tid og ressourcer på at få børnene ud i naturen. Derfor må det siges at alle brugertyper er forholdsvis interesserede i at børnene er aktive udenfor i deres skoletid, om end de intensive brugere er de største fortalere af de fire brugertyper. 10 Brugertypernes holdning til skolens rolle % % 1 1 6% 8% 6% 5% 8% 5% 1% 4% 4% 4% 5% Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Ved ikke N=392; N=257; N=83; N=67; N=802 Intensive brugere Ugentlige brugere Månedlige brugere Sjældne brugere Alle borgere 31

32 DATAGRUNDLAG 32

33 DATAGRUNDLAG Køn Alder Kommune % % 6 54% 46% % N=802 Mænd Kvinder N= N=802 Guldborgsund Lolland 10 Indkomst N=802 Indtil kr. 15% kr kr kr. 8% 8% kr kr. 5% 4% 1% kr kr kr kr. 1 mio. kr. eller derover Ved ikke / ønsker ikke at svare 33

34 DATAGRUNDLAG 10 Uddannelse N= Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser 18% Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser 6% Lange videregående uddannelser 10 Beskæftigelse % 4 2 N 802 7% 2 5% 5% 5% 6% 1% Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig Under uddannelse Hjemmegående Arbejdsløs Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign Andet 34

35 EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads Aarhus C, Denmark T: E: EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: E: 35

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kommandørgården, Rømø Antal besvarelser: 317 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016 FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL EXECUTIVE SUMMARY SAMLEDE RESULTATER DELRESULTATER PRIORITERINGSKORT 4 5 6 10 15 2 INDLEDENDE Dette afsnit indeholder oplysninger

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune

Evaluering af Materielgården Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune Evaluering af Materielgården 2014 Analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i Egedal kommune 1 Indhold 1. Metode 2. Snerydning, saltning og asfalt 3. Fejning, bekæmpelse af ukrudt

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Bilag 1 - Indhold. 7.2... 11 Graf 2... 11 Graf 2.2... 12

Bilag 1 - Indhold. 7.2... 11 Graf 2... 11 Graf 2.2... 12 Bilag 1 - Indhold Metodeafsnit... 3. Valg af analysedesign... 6 4. Valg af dataindsamlingsmetode... 7 4.1 Primær dataindsamling... 7 4.2 Sekundær dataindsamling... 7. Udvælgelse af respondenter... 7.1

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

holdninger til svømning.

holdninger til svømning. Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning. Epinion Capacent for Dansk Svømmeunion April 2007 Indholdsfortegnelse 1 Konklusion...4 1.1 Resumé...4 1.2

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen Økonomisk analyse 1. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er storforbrugere af naturen Landbrug & Fødevarer har, i en ny undersøgelse,

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER

KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER MIDTTRAFIK KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011/2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2010, Frilandsmuseet, Lyngby Antal besvarelser: 677 1 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE

HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE RAPPORT FOR TEAM BADE HVAD SIGER BRUGERNE? BRUGERUNDERSØGELSE I KFF KØBENHAVNS KOMMUNE 2014-2015 RAPPORT FOR TEAM BADE BRUGERUNDERSØGELSE 2014, RAPPORT FOR TEAM BADE / SIDE 2 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING side 3 SAMLET TILFREDSHED

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2017 SØNDERBORG KOMMUNE

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2017 SØNDERBORG KOMMUNE EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2017 SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT - AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 5 8 13 21 25 INTRODUKTION KONKLUSIONER ØKONOMISKE EFFEKTER INDTRYK OG BRUG AF OMRÅDET SPEJDERLEJRENS

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Frihedsmuseet, København Antal besvarelser: 396 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Prinsens Palæ, København Antal besvarelser: 973 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm 2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine

Læs mere

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER f o r e n i n GRAKOM ANALYSE 11.11.15 DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER I en undersøgelse foretaget af Epinion for Brancheforeningen Grakom siger 75 pct. af danskerne, at de er tilfredse med at modtage

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2

Programmerne i KNR. Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 2 Programmerne i KNR - en undersøgelse af befolkningens interesse for og vurdering af de programmer som sendes i KNR radio og TV, på baggrund af interviews

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

KUNDETILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE KUNDETILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE MIDTTRAFIK OVERORDNEDE RESULTATER JULI 2016 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN BAGGRUND Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og ønsker at få et indblik

Læs mere

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker

Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker Brugerundersøgelse på Københavns Kommunes Biblioteker 1 Indhold: 1. Indledning og sammenfatning...3 Portræt af brugerne...4 Brug af biblioteket...4 Vurdering af biblioteket...5 Brug af IT...6 Prioritering

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere