FarmTest - Planteavl nr Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning"

Transkript

1 FarmTest - Planteavl nr Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning

2 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet i kombination med tre såmetoder ved pløjefri etablering af vinterhvede Af Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik og Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

3 Titel: Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forfatter: Konsulent Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik og konsulent Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2004 Oplag: 75 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN: Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 3

4 Indhold 1. Sammendrag og konklusioner Stubbearbejdning Såmetode Vekselvirkning mellem stubbearbejdning og såmetode Nedmuldning af halm Plantetal Indledning og baggrund Mål og forudsætninger Maskiner og metoder i undersøgelsen Stubbearbejdnings- og såmetoder Såteknikker Priser på de anvendte maskintyper Resultater og diskussion Kerneudbytte Harvernes bearbejdning af jorden Halmindeks Plantetal Spildkorn og ukrudt Konklusioner og anbefalinger Litteraturliste Bilagsliste...29 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 4

5 1. Sammendrag og konklusioner Syv forskellige stubbearbejdningsmetoder i kombination med tre forskellige såmetoder blev afprøvet i to marksforsøg i vækståret 2002/03. Det var et hovedmål at finde kombinationer, som efter kun én overkørsel med stubbearbejdningsredskabet gav optimalt udbytte. Landsforsøgene blev anlagt på marker, hvor der var efterladt en relativ stor mængde snittet halm og stub fra den foregående afgrøde. I forsøgene blev der opnået et merudbytte ved at foretage en stubbearbejdning umiddelbart efter høst. Der blev dog ikke opnået et merudbytte for halmstrigling. Halmstriglingen resulterede kun i en meget svag og øverlig bearbejdning af den svære lerjord (JB 6). 1.1 Stubbearbejdning Der blev opnået højest udbytte efter stubbearbejdningsredskaberne: Lemken, Horsch, tallerken- og spaderulleharven. Der er ikke statistiske forskelle i udbyttet efter disse harver. Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Udbytte (hkg pr. ha) Figur 1. Gennemsnitligt udbytte efter forskellige stubbearbejdningsmetoder. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 5

6 Tandsåmaskine Jævnudsåning Skiveskærsåmaskine hkg pr. ha Figur 2. Viser udbytterne efter de tre forskellige såmetoder, der blev afprøvet i undersøgelsen. Jævnudsåning er jævn fordeling af udsæden på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning. 1.2 Såmetode I vækstsæsonen 2002/03 havde såmetoden stor betydning for udbyttet. Tandsåning gav et højt udbytte uanset stubbearbejdningsmetode (74,8 78,5 hkg/ha). Den jævne udsåning gav højt udbytte ved stubharvning (71,1 77,1 hkg/ha). Såning med skiveskær krævede en god stubbearbejdning (67,7-76,2 hkg/ha). De højeste, gennemsnitlige udbytter blev opnået efter tandsåmaskinen. Den jævne udsåning, som blev gennemført ved uddrysning af såsæd på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning, gav lidt lavere udbytte. Såning med skiveskærssåmaskine gav det laveste gennemsnitlige udbytte. Udbyttet var især lavere, når denne såmetode blev benyttet uden forudgående stubharvning eller efter halmstrigling. Denne tendens var tydelig på mark 1. Det skal bemærkes, at der ikke er signifikante forskelle mellem såmetoderne, når der gennemføres en hensigtsmæssig stubbearbejdning forud for tilsåningen. Det betyder eksempelvis, at der kan opnås samme høje udbytte med en skiveskærssåmaskine, når der er foretaget en hensigtsmæssig stubharvning med god nedmuldning af halmen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 6

7 Mark 1 Skiveskærsåmaskine Jævnudsåning Tandsåmaskine Spaderulle Tallerken Horsch Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Spaderulle Tallerken Horsch Traditionel Ingen Lemken Halmstrigle Tallerken Lemken Horsch Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen hkg pr.ha Figur 3. Udbytte efter forskellige stubharvningsmetoder i kombination med forskellige såmetoder. 1.3 Vekselvirkning mellem stubbearbejdning og såmetode På den ene af de to forsøgslokaliteter (mark 1) var der vekselvirkning mellem stubbearbejdningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lavt udbytte. Denne vekselvirkning blev ikke fundet på mark 2. Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte og der var ikke store variationer i udbyttet, uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet. Såning med skiveskær uden forudgående stubbearbejdning eller såning med skiveskær efter den svage jordbearbejdning med halmstriglen var dårlige kombinationer, som resulterede i en uensartet fremspiring og et lavt udbytte. Disse iagttagelser er i god overensstemmelse med erfaringer med direkte såning i 80 erne. Tandsåning gav i et højt udbytte, næsten uanset hvordan stubbearbejdningen blev gennemført. Et højt udbytte efter såning med skiveskær forudsætter en god stubbearbejdning. 1.4 Nedmuldning af halm Alle stubharver gav en god nedmuldning af stub og halmrester, og der blev kun registreret små forskelle mellem de stubharvede parceller. Der blev ikke registreret forskelle i fremspiringen eller nedmuldningen af stub og halmrester mellem halmstriglede og ubehandlede parceller. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 7

8 Der blev ikke registreret effekt af halmstriglingen i forhold til det ubehandlede forsøgsled på forsøgsarealerne i undersøgelsen. De øvrige stubharver medførte et markant fald i mængden af halm på jordoverfladen, der udtrykkes ved et lavere halmindeks. Det laveste halmindeks og dermed den mest sorte jord målt umiddelbart efter stubbearbejdning blev målt efter Lemken Smaragd. Lemken Smaragd halmnedmulderen gav sort jord her og nu. Denne effekt blev i løbet af efteråret indhentet af flere af de andre stubharver. 1.5 Plantetal Plantetallet i efteråret 2002 var nogenlunde ens, uanset hvilken etableringsmetode der blev benyttet. Plantetællinger i foråret viste, at der var sket en betydelig udvintring i parcellerne med meget uomsat halm på jordoverfladen. Det vil sige, at der var stor udvintring i de ubehandlede og halmstriglede parceller, hvor tilsåningen enten var foretaget med en skiveskærssåmaskine eller ved udsåning af udsæden oven på jorden efterfulgt af nedharvning. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 8

9 2. Indledning og baggrund For at reducere omkostningerne og øge kapaciteten benytter stadigt flere landmænd et pløjefrit dyrkningssystem, hvor der gennemføres en eller flere stubbearbejdninger umiddelbart efter høst af den foregående afgrøde (FarmTest Planteavl nr. 1, 2001). I denne undersøgelse belyses betydningen af én overkørsel med et stubbearbejdningsredskab for omsætningen af snittet halm og stubbearbejdningens betydning for etableringen og udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Ved stubharvning blandes jord og halm, og dermed fremskyndes omsætningen af halm og stub. Halmens omsætningshastighed vil hovedsageligt være bestemt af den mikrobielle aktivitet. Efter stubharvning og tilsåning vil omsætningshastigheden for halmmængden på jordoverfladen være et produkt af den naturlige mikrobielle aktivitet plus eventuelt øget aktivitet som følge af den mekaniske bearbejdning af jorden herunder tilsmudsning af halm- og stubrester. Omsætningen af snittet halm kan følges på forskellig vis. For at kvantificere mængden af biomasse foretages der normalt en plantetælling/-vejning, eller afgrøden høstes, vejes og analyseres. Ved at benytte en optisk, reflektant analysemetode (eksempelvis med en Hydro N-sensor) kan planternes tilstand registreres, uden at de beskadiges eller på anden vis påvirkes. Når der benyttes en optisk analysemetode, bliver det muligt at registrere hele parceller og større dele af marken, og dermed opnås større sikkerhed for et godt udtryk for mængden af ukrudt og spildkorn fremspiret efter stubbearbejdningen. Det var ligeledes forventningen, at en reflektant analysemetode kunne benyttes til at give et godt udtryk for mængden af halm på jordoverfladen. På længere sigt vil en enkel og brugervenlig analysemetode sandsynligvis kunne benyttes som beslutningsværktøj ved vurdering af stubbearbejdningsstrategi. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 9

10 3. Mål og forudsætninger Målet var at belyse stærke og svage sider ved forskellige kombinationer af stubbearbejdning og såmetode ved pløjefri etablering af vinterhvede. Der var fokus på at finde kombinationer, som efter kun én overkørsel med stubbearbejdningsredskabet gav optimalt udbytte. Undersøgelsen blev gennemført på marker, hvor der var efterladt en relativ stor mængde snittet halm og stub fra den foregående afgrøde. Det vil sige, der blev søgt efter rationelle løsninger under krævende forhold med minimal jordbearbejdning. Undersøgelsen skulle belyse betydningen af forskellige stubbearbejdningsmetoder i kombination med tre forskellige såmetoder, herunder indflydelse på: halmens omsætning fremspiring af spildkorn fremspiring af ukrudt fremspiringen af den udsåede hvede hvedens vitalitet og overvintringsevne høstudbyttet Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 10

11 4. Maskiner og metoder i undersøgelsen Undersøgelserne blev gennemført med udgangspunkt i to Landsforsøg (Oversigt over Landsforsøgene 2003), som blev gennemført i samarbejde med LRØ. Forsøgene blev anlagt som randomiserede to-faktorielle blokforsøg med fire gentagelser på to lokaliteter; Mark 1 og Mark 2. Tabel 1. Forsøgsmarkernes data. Enhed Mark 1 Mark 2 Forfrugt Havre Hvede Stubhøjde cm cm Halmmængde Strå Tons tørstof ha -1 7,6 7,6 Stub Tons tørstof ha -1 3,1 2,9 Reaktionstal % i jord 0-25 cm 6,6 6,9 Fosfortal % i jord 0-25 cm 1,7 4,1 Kalital % i jord 0-25 cm 9,4 14,0 Humus % i jord 0-25 cm 2,6 2,4 Ler % i jord 0-25 cm 12,0 10,0 Silt % i jord 0-25 cm 16,0 18,0 Finsand % i jord 0-25 cm 41,0 47,0 Grovsand % i jord 0-25 cm 28,0 23,0 Tørstof % i jord 0-25 cm 89,1 86,6 JB-nr. iflg. teksturanalyse 0-25 cm 6 6 Faktor 1 er seks forskellige stubbearbejdninger samt et ubehandlet forsøgsled, der anvendes som reference. Faktor 2 er tre forskellige såmetoder. Forsøgsoversigt over de to lokaliteter fremgår af figur 4, hvor der desuden ses den individuelle fordeling af de randomiserede behandlinger inden for de enkelte blokke. Parcellerne var omgivet af store værn, så der kunne opnås normal fremkørselshastighed og den ønskede arbejdsdybde, før den enkelte parcel blev behandlet. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 11

12 Søby: 16m 16m 16m 16m 16m 16m 16m } } } } } } } Tandsåmaskine: Jævn udsåning: Skiveskærsåmaskine: } 32 m Jævn udsåning: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Jævn udsåning: } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m Bjerager: 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: } 32 m Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Jævn udsåning: Behandlingerne er: 1: Ingen behandling 2: Halmstrigle 3: Traditionel stubharve } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m 4: Lemken Smaragd 5: Horsch Flachgruber 6: Spaderulleharve 7: Tallerkenharve Figur 4. Forsøgsplanen for mark 1 og mark 2. (Målestok og geografisk orientering er ikke virkelighedstro). Tallene 1 til 7 relatere til stubbehandlingen og bogstaverne a, b og c relatere til såmetoden. Se forklaring i følgende afsnit. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 12

13 4.1 Stubbearbejdnings- og såmetoder Markforsøget blev etableret ved at kombinere to faktorer: Syv stubbearbejdninger og tre såmetoder. Behandling 1 Ingen stubbearbejdning Figur 5. Fotoet viser en ubehandlet parcel. Behandling 2 Halmstrigle (Köckerling) Halmstriglen er et let og overfladisk arbejdende redskab. Den har en stor kapacitet på grund af stor arbejdsbredde og mulighed for høj fremkørselshastighed. Ideen med denne bearbejdning er, at spild- og ukrudtsfrø provokeres til spiring, når de bringes i kontakt med fugtig jord, ligesom halmen fordeles og tilsmudses med jord, så jordbakterierne fremskynder omsætningen af den snittede halm. I meget hård jord har harven kun begrænset effekt. I forsøget blev halmstriglingen gennemført tre dage senere end jordbearbejdningen med de øvrige redskaber, fordi halmstriglen ikke kunne fremskaffes på samme tid. Figur 6. Fotoet viser halmstrigling af en parcel. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 13

14 Behandling 3 Traditionel stubharve (Kongskilde) Harvens forholdsvis smalle mejseltænder bevirker, at kun en mindre del af arealet bliver behandlet direkte. Det resterende areal overdækkes med jorden og halmen fra de smalle, behandlede striber. Efterharven, som bestod af halmruller, udjævnede halmdyngerne. Figur 7. Billedet viser den anvendte Kongskilde stubharve. Figur 8. Billedet viser en parcel behandlet med Kongskilde stubharven. Behandling 4 Fuld gennemskærende stubharve med stor tandsporsafstand (Lemken Smaragd) En relativ tung harve, som på grund af tyngden og tændernes udformning er dybdesøgende selv i hård jord. Harven har fuld gennemskæring med to rækker (buller) af vingeskær, som efterfølges af skråtstillede tallerkner. Denne harve havde det mindste antal tænder pr. meter arbejdsbredde og dermed største tandsporsafstand. Figur 9. Billedet viser en Lemken Smaragd stubharve. Figur 10. Billedet viser en parcel behandlet med Lemken Smaragd stubharven. Behandling 5 Fuld gennemskærende stubharve (Horsch) Denne harve har også fuld gennemskæring, men tandsporsafstanden er mindre end afstanden for den foregående stubharve. Harven har desuden en efterharve, som består af tre sammenhængende led. Efterharven har en tendens til at samle dynger af halm og jord, hvilket formentlig skyldes dens opbygning, hvor ledene ikke har mulighed for individuel bevægelse. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 14

15 Figur 11. Billedet viser den anvendte Horsch stubharve. Figur 12. Billedet viser en parcel behandlet med Horsch stubharven. Behandling 6 Spaderulleharve (Kronos) Harvens arbejdsprofil adskiller sig markant fra de øvrige harver. Ved afdækning af harvens profil fremstår et tilsyneladende uforudsigeligt æggebakkelignende mønster med en diffus overgang imellem løsnet og ubehandlet jord. Figur 13. Billedet viser den anvendte Kronos spaderulleharve. Figur 14. Billedet viser en parcel behandlet med Kronos spaderulleharven. Behandling 7 Tallerkenharve (Väderstad) Harven er opdelt i tre sektioner. Den korteste sektion er 2 meter og vejer i alt 6,5 ton (1 t m-1). Der er god mulighed for at justere harven til den ønskede dybde. Plejespor og andre ujævnheder på marken kan imidlertid være vanskelige at få bearbejdet, idet den enkelte sektion følger niveauet for den overvejende del af bearbejdningsområdet. Figur 15. Billedet viser den anvendte Väderstad tallerkenharve. Figur 16. Billedet viser en parcel behandlet med Väderstad tallerkenharven. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 15

16 4.2 Såteknikker De anvendte såmetoder er udvalgt for at få meget forskellige såprincipper afprøvet og sammenlignet i forsøgene. a. Skiveskær (Kongskilde, Demeter Multiseeder) Skiveskærssåmaskinen er opbygget med et sæt skråtstillede enkelttallerkner, der skærer sig gennem jordoverfladen til den ønskede sådybde. I den dannede sårille placeres udsæden, hvorefter en pakvalse bestående af gummihjul klemmer sårillen sammen igen. Udsæden placeres dermed ovenpå den kompakte jord og overdækkes efterfølgende af løst jord. Hvis der er halm på overfladen, er der risiko for, at halmen trykkes ned i bunden af sårillen, så kernerne har vanskeligt ved at få kontakt med jorden (også kaldet: hairpinning). Figur 17. Fotoet viser den anvendte skiveskærssåmaskine. b. Jævn udsåning af udsæden oven på jorden Den jævne udsåning er gennemført med henblik på at efterligne tilsåning med eksempelvis en centrifugalspreder. Af praktiske årsager blev dette led dog udført med en traditionel Nordsten såmaskine med løftede sårør. Dermed blev kernerne udstrøet oven på jorden med tilfældig fordeling og ikke i rækker som ved traditionel radsåning. Derefter blev udsæden indarbejdet i jorden med en spaderulleharve, hvorved den endelige sådybde varierede fra 0 til 10 cm. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 16

17 Figur 18 og 19. De to fotos viser henholdsvis den anvendte såmaskine og den anvendte spaderulleharve til etablering af den jævne udsåning. c. Tand (Horsch, CO 3) Tandsåmaskinen gennembryder det øverste jordlag til den ønskede sådybde. Udsæden fordeles i såtandens bredde, hvorefter den løsnede jord lægger sig bag såtanden. Efterharven har en række pakkende gummihjul og en efterharve. Udsæden placeres således på fast jord og dækkes af løs jord. Figur 20. Fotoet viser den anvendte tandsåmaskine. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 17

18 4.3 Priser på de anvendte maskintyper Tabellen indeholder priser og dimensioner på de anvendte maskintyper, samt kr. pr. meter arbejdsbredde. Tabel 2. Pris og dimension på de anvendte maskintyper. Harver Pris (kr.) Bredde (meter) kr. pr. meter Halmstrigle, Köckerling Traditionel stubharve, Kongskilde VFM , Lemken Smaragd Horsch Terrano 6 FG , Spaderulleharve, Kronos , Tallerkenharve, Väderstad Carrier , Såmaskiner Skiveskærssåmaskine: Kongskilde, Demeter Multiseeder 4000 C Jævn udsåning af udsæden oven på jorden efterfulgt af spaderulleharvning: centrifugalspreder (f.eks. bredal B2 XL) spaderulleharve +spaderulleharve Tandsåmaskine: Horsch, CO Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 18

19 5. Resultater og diskussion De store mængder halm og stub på forsøgsarealerne gav ikke anledning til tilstopning af de anvendte harver, idet den snittede halm var jævnt fordelt. Der var dog en tendens til, at Horsch harven efterlod små dynger af halm og jord på marken på grund af efterharven. 5.1 Kerneudbytte Kerneudbyttet ved de forskellige stubbearbejdnings- og såmetoder er vist i figur 21. Udbytterne for den ene af de to forsøgsmarker er efterfølgende vist særskilt, fordi der i denne mark var vekselvirkning mellem stubharvningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lav udbytte. Skiveskær Jævn Tand Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Spaderulle Horsch Tallerken Lemken Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Horsch Tallerken Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen Figur 21. Gennemsnitligt kerneudbytte som funktion af stubbearbejdnings- og såmetode. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 19

20 Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Udbytte (hkg pr. ha) Figur 22. Gennemsnitligt udbytte efter forskellige stubbearbejdningsmetoder. Der blev opnået et merudbytte ved at foretage en stubbearbejdning umiddelbart efter høst. Dette er dog ikke gældende for halmstrigling. Halmstriglingen resulterede kun i en meget svag og øverlig bearbejdning af den svære lerjord (JB 6). Der blev opnået højest udbytte efter stubbearbejdningsredskaberne: Lemken, Horsch, tallerken- og spaderulleharven. Der er ikke statistiske forskelle i udbyttet efter disse harver. Tandsåmaskine Jævnudsåning Skiveskærsåmaskine Figur hkg pr. ha Figuren viser udbytterne opgjort i forhold til såmetode. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 20

21 De højeste udbytter blev opnået efter tandsåmaskinen. Den jævne udsåning, som blev gennemført ved uddrysning af såsæd på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning, gav lidt lavere udbytte. Såning med skiveskærssåmaskine gav det laveste, gennemsnitlige udbytte. Udbyttet var især lavere, når denne såmetode blev benyttet uden forudgående stubharvning eller efter halmstrigling. Denne tendens var tydelig på mark 1. Skiveskær Jævn Tand Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Spaderulle Horsch Tallerken Lemken Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Horsch Tallerken Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen Figur 24. Figuren viser udbytterne opgjort i forhold til stubharvningsmetode i kombination med såmetode. På den ene af de to forsøgslokaliteter (mark 1) var der vekselvirkning mellem stubbearbejdningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lav udbytte. Denne vekselvirkning blev ikke fundet på mark 2. Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte, og der var ikke store variationer i udbyttet uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet. Såning med skiveskær uden forudgående stubbearbejdning eller såning med skiveskær efter den svage jordbearbejdning med halmstriglen var dårlige kombinationer, som resulterede i en uensartet fremspiring og et lavt udbytte. Disse iagttagelser er i god overensstemmelse med erfaringer med direkte såning i 80 erne. Tandsåmaskinen gav generelt de højeste udbytter og var mindre afhængig af den forudgående stubbearbejdning. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 21

22 5.2 Harvernes bearbejdning af jorden På begge forsøgsmarker blev profilen, som opstår ved stubharvers bearbejdning af jorden, afdækket ved at fjerne den løsnede jord. Største og mindste arbejdsdybde blev registreret, hvorefter der i et område på cm blev foretaget en gipsafstøbning af den fremkomne profil. De målte arbejdsdybder fremgår af tabel 3!, og skitser af gipsafstøbningerne fremgår af tabel 4. Tabel 3. Stubharvernes arbejdsdybde fremgår af tabellen. Stubharve: Fremherskende Arbejdsdybde Arbejdsdybde arbejdsdybde (cm): mark 1 (cm): mark 2 (cm): Mark 1 Mark 2 Min. Maks. Min. Maks. 2. Halmstrigle: Traditionel stubharve: Fuldgennemskærende stubharve med stor tandsporsafstand: Fuldgennemskærende stubharve: Spaderulleharve: Tallerkenharve: Tabel 4. Af tabellen fremgår tandsporsafstanden og skitse af harvernes profil, som fremstod ved fjernelse af den løsnede jord. Harve: Halmindeks: Blå streg = jordoverfladen før stubharvning 1 = 100 % halmdække Sort streg = grænsen for jordløsningen 0 = 100 % sort jord 1. Ingen stubharvning 0,95 2. Halmstrigle (Köckerling) 0,95 3. Traditionel stubharve 0,63 (Kongskilde) 4. Lemken Smaragd 0,52 5. Horsch flachgrubber 0,63 6. Spaderulleharve (Kronos) 0,67 7. Tallerkenharve 0,60 (Väderstad Carrier) Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 22

23 5.3 Halmindeks Harvernes evne til at nedmulde den snittede halm og derved skabe en sort jordoverflade blev registret ved hjælp af en infrarød sensorteknik og blev karakteriseret ved et halmindeks. Ved total dækning af jordoverfladen med snittet halm var halmindekset mellem 1 og 0,95. For en hel sort jord, som fremkommer efter pløjning, ville halmindekset have været i området 0,20 til 0. Figur 25. Figuren viser et billedudsnit med et halmindeks på 0,97. Figur 26. Figuren viser et billedudsnit med et halmindeks på 0,54. Ved at benytte en infrarød sensorteknik var det muligt at registrere forskelle i halmnedmuldningen (halmmængden på jordoverfladen blev målt ved vejning af det indsamlede materiale fra repræsentative områder) efter forskellige stubbearbejdningsmetoder umiddelbart efter, at stubbearbejdningen var blevet foretaget. Den infrarøde sensorteknik blev ligeledes benyttet til at registrere eftervirkningen af de forskellige stubbearbejdningsmetoder ved at gentage målingerne i løbet af efteråret. Dermed blev der opnået et udtryk for den tilbageværende halmmængde på jordoverfladen. 1 0,95 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7 0, ,6 0,55 0, Figur 27. Forskelle i mængden af halm på jordoverfladen efter forskellige stubbearbejdningsmetoder udtrykt ved et halmindeks. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 23

24 Der blev ikke registreret effekt af halmstriglingen i forhold til det ubehandlede forsøgsled på forsøgsarealerne i undersøgelsen. De øvrige stubharver medførte et markant fald i mængden af halm på jordoverfladen, der udtrykkes ved et lavere halmindeks i figur 27. Det laveste halmindeks og dermed den mest sorte jord målt umiddelbart efter stubbearbejdning blev målt efter Lemken Smaragd. Lemken Smaragd halmnedmulderen gav sort jord her og nu, men denne effekt blev i løbet af efteråret indhentet af flere af de andre stubharver. Jævn udsåning efterfulgt af spaderulleharvning gav største indarbejdning af den resterende halm i jorden, mens skiveskærssåmaskinen gav den mindste indarbejdning, målt med infrarød kamera. 1 0,9 Halmindeks 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Figur 28. Skive Tand Jævn Såmetode Figuren viser halmindeksværdierne målt i forhold til såmetoden den 1. oktober. Der var således efterladt største halmmængde ovenpå jordoverfladen i de ubehandlede eller halmstriglede parceller tilsået med skiveskærssåmaskinen. Det viste sig at være en uheldig kombination, idet der blev registreret størst udvintring i parcellerne med mest uomsat halm på jordoverfladen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 24

25 5.4 Plantetal Hvedens fremspiring var nogenlunde ensartet og tilfredsstillende ved optællingen den 6. november Men ved optælling den 30. april 2003 var plantetallene især kraftigt reducerede i parcellerne med store mængder uomsat halm på jordoverfladen november april Ingen Halmstrigle Traditionel Tallerken Horsch Planter pr. kvadratmeter Spaderulle Lemken Smaragd Halmstrigle Ingen Traditionel Tallerken Horsch Spaderulle Lemken Smaragd Ingen Halmstrigle Spaderulle Tallerken Horsch Traditionel Lemken Smaragd Skiveskærsåmaskine Jævn udsåning Tandsåmaskine Figur 29. Plantetal ved optællinger i efteråret 2002 og foråret Figur 30. Fotoet er fra den 21. maj 2003 og viser en ubehandlet parcel tilsået med skiveskærssåmaskine. Figur 31. Fotoet er fra den 21. maj 2003 og viser en stubharvet parcel tilsået med tandsåmaskine. Kerneudbyttet sammenholdt med plantetallene og halmindekset viser, at der bør foretages en stubharvning forud for tilsåning i et pløjefrit dyrkningssystem. Stubbearbejdning og såmetoden havde stor betydning for hvedens etableringsevne og i særdeleshed for overvintringen i vækståret 2002/04. Det er mindre betydningsfuldt, hvilken stubharvetype der benyttes. Den enkle såmetode, hvor udsæden blev udsået ovenpå jordoverfladen og efterfølgende nedharvet, gav et godt resultater i vækståret 2003/04. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 25

26 5.5 Spildkorn og ukrudt Fremspiringen af græsukrudt var så begrænset, at det ikke var muligt at vurdere stubbearbejdningens betydning for fremspiringen af græsukrudt. Der blev registreret en effekt af den enkelte stubharvetype i forhold til fremspiringen af spildkorn. De mest markante forskelle blev registreret den 16. september i mark 1. Mængden af grønt plantemateriale (fremspiret spildkorn og ukrudt) blev den 16. september registret ved hjælp af en Hydro-N-Sensor. Af markkortet, som illustrerer målingerne, kan der ses en effekt af stubharvningen. En stubharvning giver anledning til større fremspiring af spildkorn og ukrudt end i ubehandlede og halmstriglede parceller. Figur 32. Markkortene viser grønt plantemateriale målt med Hydro-N-Sensoren. Numrene i parcellerne angiver: 1=ubehandlet, 2=halmstrigling, 3=traditionel stubharve, 4=Lemken, 5=Horsch, 6=spaderulleharve og 7=tallerkenharve. Ved Hydro-N-sensormålingerne blev der kørt i plejesporet, som er placeret centreret i parcellerne. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 26

27 6. Konklusioner og anbefalinger Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte, og der var ikke store variationer i udbyttet uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet (74,8 78,5 hkg/ha). Den jævne udsåning gav højt udbytte ved stubharvning (71,1 77,1 hkg/ha). Såning med skiveskær krævede en god stubbearbejdning (67,7-76,2 hkg/ha). Der bør foretages en stubharvning forud for tilsåning i et pløjefrit dyrkningssystem. Stubbearbejdningen bør tilpasses den efterfølgende såmetode. Stubbearbejdningen og såmetoden havde stor betydning for hvedens etableringsevne og i særdeleshed for overvintringen i vækståret 2002/04. Det havde mindre betydning, hvilken stubharvetype der blev benyttet. Halmstrigling påvirkede ikke mængden af halm på jordoverfladen eller fremspiringen af spildplanter og ukrudt i forhold til det ubehandlede led. Alle øvrige stubbearbejdninger reducerede mængden af halm på jordoverfladen. Umiddelbart efter, at stubharvningen var blevet gennemført, blev der målt væsentlige forskelle i halmnedmuldningen efter de enkelte stubharvetyper, men denne forskel var stort set udlignet tre uger efter stubbearbejdningen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 27

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Vibro Flex. Stubharve med vibrerende tænder

Vibro Flex. Stubharve med vibrerende tænder Vibro Flex Stubharve med vibrerende tænder Kongskilde Vibro Flex 2000/4200/4300/4000 er kraftige harver til stubbearbejdning og til såbedstilberedning i pløjefri dyrkningssystemer. Harverne fås i arbejdesbredder

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis Terrano Jordbearbejdning uden kompromis Terrano FX universel anvendelse Terrano FM tung universalharve Terrano Ekstremt let at trække! Centrale anvendelsesmuligheder for de forskellige maskiner: Terrano

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Stenfræsning og Stenstrenglægning Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 111 2010. FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer

Maskiner og planteavl nr. 111 2010. FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Maskiner og planteavl nr. 111 2010 FarmTest Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Titel: Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen Pedersen,

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Orienterende undersøgelser af effekten ved at kombinere jordbearbejdning og såning af efterafgrøder til bekæmpelse af kvik Kvikbekæmpelse

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning Joker Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning MICHAEL HORSCH: Kompakte tallerkenharver er i de senere år blevet en succesrig del af moderne jordbearbejdningsteknik. Landbrugene

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen 73 211 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Teknologi Oplev Innovation

Teknologi Oplev Innovation Produktoversigt Teknologi Oplev Innovation Brødrene Heinrich og Friedrich Köckerling lagde grundstenen til den industrielle produktion af jordbearbejdningsmaskiner i Verl i Westfalen (ved Gütersloh/Bielefeld)

Læs mere

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Väderstad Cultus. Bugseret stubharve

Väderstad Cultus. Bugseret stubharve Bugseret stubharve Justerbar arbejdsdybde - Cultus er opbygget med hydraulisk dybderegulering ned til 25cm dybde. Stor fleksibilitet - Cultus kan udrustes med flere forskellige spidser, så der kan laves

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve Kompakt tallerkenharve Med REBELL classic tallerkenharve tilbyde Köckerling en kompakt tallerkenharve til den øverlig jordbearbejdning. Denne tallerkenharve har en yderst kompakt opbygning med intrigeret

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å!

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER CULTIMER TANDSTUBHARVER Stub-bearbejdning er et vigtigt led i jordbehandlingen mellem afgrøderne.

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

NS

NS NS1100-2100-3100-4100-5100 NS 1100 / NS 2100 Nordstens mekaniske hjulsåmaskiner findes i to serier, NS 1100 med 2,5 og 3,0 m arbejdsbredde samt NS 2100 serien i arbejdsbredderne 3,0 4,0 og 4,5 meter. NS

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Der er blevet løsnet i kartoflerne efter lægning og forsøget er lavet som et

Der er blevet løsnet i kartoflerne efter lægning og forsøget er lavet som et Jordløsning af kartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AKV Claus Nielsen Resume: I 2010 viste Svenske forsøgsresultater at der var en merfortjeneste på optil

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere