FarmTest - Planteavl nr Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning"

Transkript

1 FarmTest - Planteavl nr Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning

2 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet i kombination med tre såmetoder ved pløjefri etablering af vinterhvede Af Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik og Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

3 Titel: Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forfatter: Konsulent Carl Høj Laursen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik og konsulent Erik Sandal, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2004 Oplag: 75 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN: Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 3

4 Indhold 1. Sammendrag og konklusioner Stubbearbejdning Såmetode Vekselvirkning mellem stubbearbejdning og såmetode Nedmuldning af halm Plantetal Indledning og baggrund Mål og forudsætninger Maskiner og metoder i undersøgelsen Stubbearbejdnings- og såmetoder Såteknikker Priser på de anvendte maskintyper Resultater og diskussion Kerneudbytte Harvernes bearbejdning af jorden Halmindeks Plantetal Spildkorn og ukrudt Konklusioner og anbefalinger Litteraturliste Bilagsliste...29 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 4

5 1. Sammendrag og konklusioner Syv forskellige stubbearbejdningsmetoder i kombination med tre forskellige såmetoder blev afprøvet i to marksforsøg i vækståret 2002/03. Det var et hovedmål at finde kombinationer, som efter kun én overkørsel med stubbearbejdningsredskabet gav optimalt udbytte. Landsforsøgene blev anlagt på marker, hvor der var efterladt en relativ stor mængde snittet halm og stub fra den foregående afgrøde. I forsøgene blev der opnået et merudbytte ved at foretage en stubbearbejdning umiddelbart efter høst. Der blev dog ikke opnået et merudbytte for halmstrigling. Halmstriglingen resulterede kun i en meget svag og øverlig bearbejdning af den svære lerjord (JB 6). 1.1 Stubbearbejdning Der blev opnået højest udbytte efter stubbearbejdningsredskaberne: Lemken, Horsch, tallerken- og spaderulleharven. Der er ikke statistiske forskelle i udbyttet efter disse harver. Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Udbytte (hkg pr. ha) Figur 1. Gennemsnitligt udbytte efter forskellige stubbearbejdningsmetoder. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 5

6 Tandsåmaskine Jævnudsåning Skiveskærsåmaskine hkg pr. ha Figur 2. Viser udbytterne efter de tre forskellige såmetoder, der blev afprøvet i undersøgelsen. Jævnudsåning er jævn fordeling af udsæden på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning. 1.2 Såmetode I vækstsæsonen 2002/03 havde såmetoden stor betydning for udbyttet. Tandsåning gav et højt udbytte uanset stubbearbejdningsmetode (74,8 78,5 hkg/ha). Den jævne udsåning gav højt udbytte ved stubharvning (71,1 77,1 hkg/ha). Såning med skiveskær krævede en god stubbearbejdning (67,7-76,2 hkg/ha). De højeste, gennemsnitlige udbytter blev opnået efter tandsåmaskinen. Den jævne udsåning, som blev gennemført ved uddrysning af såsæd på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning, gav lidt lavere udbytte. Såning med skiveskærssåmaskine gav det laveste gennemsnitlige udbytte. Udbyttet var især lavere, når denne såmetode blev benyttet uden forudgående stubharvning eller efter halmstrigling. Denne tendens var tydelig på mark 1. Det skal bemærkes, at der ikke er signifikante forskelle mellem såmetoderne, når der gennemføres en hensigtsmæssig stubbearbejdning forud for tilsåningen. Det betyder eksempelvis, at der kan opnås samme høje udbytte med en skiveskærssåmaskine, når der er foretaget en hensigtsmæssig stubharvning med god nedmuldning af halmen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 6

7 Mark 1 Skiveskærsåmaskine Jævnudsåning Tandsåmaskine Spaderulle Tallerken Horsch Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Spaderulle Tallerken Horsch Traditionel Ingen Lemken Halmstrigle Tallerken Lemken Horsch Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen hkg pr.ha Figur 3. Udbytte efter forskellige stubharvningsmetoder i kombination med forskellige såmetoder. 1.3 Vekselvirkning mellem stubbearbejdning og såmetode På den ene af de to forsøgslokaliteter (mark 1) var der vekselvirkning mellem stubbearbejdningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lavt udbytte. Denne vekselvirkning blev ikke fundet på mark 2. Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte og der var ikke store variationer i udbyttet, uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet. Såning med skiveskær uden forudgående stubbearbejdning eller såning med skiveskær efter den svage jordbearbejdning med halmstriglen var dårlige kombinationer, som resulterede i en uensartet fremspiring og et lavt udbytte. Disse iagttagelser er i god overensstemmelse med erfaringer med direkte såning i 80 erne. Tandsåning gav i et højt udbytte, næsten uanset hvordan stubbearbejdningen blev gennemført. Et højt udbytte efter såning med skiveskær forudsætter en god stubbearbejdning. 1.4 Nedmuldning af halm Alle stubharver gav en god nedmuldning af stub og halmrester, og der blev kun registreret små forskelle mellem de stubharvede parceller. Der blev ikke registreret forskelle i fremspiringen eller nedmuldningen af stub og halmrester mellem halmstriglede og ubehandlede parceller. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 7

8 Der blev ikke registreret effekt af halmstriglingen i forhold til det ubehandlede forsøgsled på forsøgsarealerne i undersøgelsen. De øvrige stubharver medførte et markant fald i mængden af halm på jordoverfladen, der udtrykkes ved et lavere halmindeks. Det laveste halmindeks og dermed den mest sorte jord målt umiddelbart efter stubbearbejdning blev målt efter Lemken Smaragd. Lemken Smaragd halmnedmulderen gav sort jord her og nu. Denne effekt blev i løbet af efteråret indhentet af flere af de andre stubharver. 1.5 Plantetal Plantetallet i efteråret 2002 var nogenlunde ens, uanset hvilken etableringsmetode der blev benyttet. Plantetællinger i foråret viste, at der var sket en betydelig udvintring i parcellerne med meget uomsat halm på jordoverfladen. Det vil sige, at der var stor udvintring i de ubehandlede og halmstriglede parceller, hvor tilsåningen enten var foretaget med en skiveskærssåmaskine eller ved udsåning af udsæden oven på jorden efterfulgt af nedharvning. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 8

9 2. Indledning og baggrund For at reducere omkostningerne og øge kapaciteten benytter stadigt flere landmænd et pløjefrit dyrkningssystem, hvor der gennemføres en eller flere stubbearbejdninger umiddelbart efter høst af den foregående afgrøde (FarmTest Planteavl nr. 1, 2001). I denne undersøgelse belyses betydningen af én overkørsel med et stubbearbejdningsredskab for omsætningen af snittet halm og stubbearbejdningens betydning for etableringen og udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Ved stubharvning blandes jord og halm, og dermed fremskyndes omsætningen af halm og stub. Halmens omsætningshastighed vil hovedsageligt være bestemt af den mikrobielle aktivitet. Efter stubharvning og tilsåning vil omsætningshastigheden for halmmængden på jordoverfladen være et produkt af den naturlige mikrobielle aktivitet plus eventuelt øget aktivitet som følge af den mekaniske bearbejdning af jorden herunder tilsmudsning af halm- og stubrester. Omsætningen af snittet halm kan følges på forskellig vis. For at kvantificere mængden af biomasse foretages der normalt en plantetælling/-vejning, eller afgrøden høstes, vejes og analyseres. Ved at benytte en optisk, reflektant analysemetode (eksempelvis med en Hydro N-sensor) kan planternes tilstand registreres, uden at de beskadiges eller på anden vis påvirkes. Når der benyttes en optisk analysemetode, bliver det muligt at registrere hele parceller og større dele af marken, og dermed opnås større sikkerhed for et godt udtryk for mængden af ukrudt og spildkorn fremspiret efter stubbearbejdningen. Det var ligeledes forventningen, at en reflektant analysemetode kunne benyttes til at give et godt udtryk for mængden af halm på jordoverfladen. På længere sigt vil en enkel og brugervenlig analysemetode sandsynligvis kunne benyttes som beslutningsværktøj ved vurdering af stubbearbejdningsstrategi. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 9

10 3. Mål og forudsætninger Målet var at belyse stærke og svage sider ved forskellige kombinationer af stubbearbejdning og såmetode ved pløjefri etablering af vinterhvede. Der var fokus på at finde kombinationer, som efter kun én overkørsel med stubbearbejdningsredskabet gav optimalt udbytte. Undersøgelsen blev gennemført på marker, hvor der var efterladt en relativ stor mængde snittet halm og stub fra den foregående afgrøde. Det vil sige, der blev søgt efter rationelle løsninger under krævende forhold med minimal jordbearbejdning. Undersøgelsen skulle belyse betydningen af forskellige stubbearbejdningsmetoder i kombination med tre forskellige såmetoder, herunder indflydelse på: halmens omsætning fremspiring af spildkorn fremspiring af ukrudt fremspiringen af den udsåede hvede hvedens vitalitet og overvintringsevne høstudbyttet Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 10

11 4. Maskiner og metoder i undersøgelsen Undersøgelserne blev gennemført med udgangspunkt i to Landsforsøg (Oversigt over Landsforsøgene 2003), som blev gennemført i samarbejde med LRØ. Forsøgene blev anlagt som randomiserede to-faktorielle blokforsøg med fire gentagelser på to lokaliteter; Mark 1 og Mark 2. Tabel 1. Forsøgsmarkernes data. Enhed Mark 1 Mark 2 Forfrugt Havre Hvede Stubhøjde cm cm Halmmængde Strå Tons tørstof ha -1 7,6 7,6 Stub Tons tørstof ha -1 3,1 2,9 Reaktionstal % i jord 0-25 cm 6,6 6,9 Fosfortal % i jord 0-25 cm 1,7 4,1 Kalital % i jord 0-25 cm 9,4 14,0 Humus % i jord 0-25 cm 2,6 2,4 Ler % i jord 0-25 cm 12,0 10,0 Silt % i jord 0-25 cm 16,0 18,0 Finsand % i jord 0-25 cm 41,0 47,0 Grovsand % i jord 0-25 cm 28,0 23,0 Tørstof % i jord 0-25 cm 89,1 86,6 JB-nr. iflg. teksturanalyse 0-25 cm 6 6 Faktor 1 er seks forskellige stubbearbejdninger samt et ubehandlet forsøgsled, der anvendes som reference. Faktor 2 er tre forskellige såmetoder. Forsøgsoversigt over de to lokaliteter fremgår af figur 4, hvor der desuden ses den individuelle fordeling af de randomiserede behandlinger inden for de enkelte blokke. Parcellerne var omgivet af store værn, så der kunne opnås normal fremkørselshastighed og den ønskede arbejdsdybde, før den enkelte parcel blev behandlet. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 11

12 Søby: 16m 16m 16m 16m 16m 16m 16m } } } } } } } Tandsåmaskine: Jævn udsåning: Skiveskærsåmaskine: } 32 m Jævn udsåning: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Jævn udsåning: } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m Bjerager: 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m 15 m Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: } 32 m Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Jævn udsåning: Tandsåmaskine: Skiveskærsåmaskine: Tandsåmaskine: Jævn udsåning: Behandlingerne er: 1: Ingen behandling 2: Halmstrigle 3: Traditionel stubharve } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m } 20 m } 32 m 4: Lemken Smaragd 5: Horsch Flachgruber 6: Spaderulleharve 7: Tallerkenharve Figur 4. Forsøgsplanen for mark 1 og mark 2. (Målestok og geografisk orientering er ikke virkelighedstro). Tallene 1 til 7 relatere til stubbehandlingen og bogstaverne a, b og c relatere til såmetoden. Se forklaring i følgende afsnit. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 12

13 4.1 Stubbearbejdnings- og såmetoder Markforsøget blev etableret ved at kombinere to faktorer: Syv stubbearbejdninger og tre såmetoder. Behandling 1 Ingen stubbearbejdning Figur 5. Fotoet viser en ubehandlet parcel. Behandling 2 Halmstrigle (Köckerling) Halmstriglen er et let og overfladisk arbejdende redskab. Den har en stor kapacitet på grund af stor arbejdsbredde og mulighed for høj fremkørselshastighed. Ideen med denne bearbejdning er, at spild- og ukrudtsfrø provokeres til spiring, når de bringes i kontakt med fugtig jord, ligesom halmen fordeles og tilsmudses med jord, så jordbakterierne fremskynder omsætningen af den snittede halm. I meget hård jord har harven kun begrænset effekt. I forsøget blev halmstriglingen gennemført tre dage senere end jordbearbejdningen med de øvrige redskaber, fordi halmstriglen ikke kunne fremskaffes på samme tid. Figur 6. Fotoet viser halmstrigling af en parcel. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 13

14 Behandling 3 Traditionel stubharve (Kongskilde) Harvens forholdsvis smalle mejseltænder bevirker, at kun en mindre del af arealet bliver behandlet direkte. Det resterende areal overdækkes med jorden og halmen fra de smalle, behandlede striber. Efterharven, som bestod af halmruller, udjævnede halmdyngerne. Figur 7. Billedet viser den anvendte Kongskilde stubharve. Figur 8. Billedet viser en parcel behandlet med Kongskilde stubharven. Behandling 4 Fuld gennemskærende stubharve med stor tandsporsafstand (Lemken Smaragd) En relativ tung harve, som på grund af tyngden og tændernes udformning er dybdesøgende selv i hård jord. Harven har fuld gennemskæring med to rækker (buller) af vingeskær, som efterfølges af skråtstillede tallerkner. Denne harve havde det mindste antal tænder pr. meter arbejdsbredde og dermed største tandsporsafstand. Figur 9. Billedet viser en Lemken Smaragd stubharve. Figur 10. Billedet viser en parcel behandlet med Lemken Smaragd stubharven. Behandling 5 Fuld gennemskærende stubharve (Horsch) Denne harve har også fuld gennemskæring, men tandsporsafstanden er mindre end afstanden for den foregående stubharve. Harven har desuden en efterharve, som består af tre sammenhængende led. Efterharven har en tendens til at samle dynger af halm og jord, hvilket formentlig skyldes dens opbygning, hvor ledene ikke har mulighed for individuel bevægelse. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 14

15 Figur 11. Billedet viser den anvendte Horsch stubharve. Figur 12. Billedet viser en parcel behandlet med Horsch stubharven. Behandling 6 Spaderulleharve (Kronos) Harvens arbejdsprofil adskiller sig markant fra de øvrige harver. Ved afdækning af harvens profil fremstår et tilsyneladende uforudsigeligt æggebakkelignende mønster med en diffus overgang imellem løsnet og ubehandlet jord. Figur 13. Billedet viser den anvendte Kronos spaderulleharve. Figur 14. Billedet viser en parcel behandlet med Kronos spaderulleharven. Behandling 7 Tallerkenharve (Väderstad) Harven er opdelt i tre sektioner. Den korteste sektion er 2 meter og vejer i alt 6,5 ton (1 t m-1). Der er god mulighed for at justere harven til den ønskede dybde. Plejespor og andre ujævnheder på marken kan imidlertid være vanskelige at få bearbejdet, idet den enkelte sektion følger niveauet for den overvejende del af bearbejdningsområdet. Figur 15. Billedet viser den anvendte Väderstad tallerkenharve. Figur 16. Billedet viser en parcel behandlet med Väderstad tallerkenharven. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 15

16 4.2 Såteknikker De anvendte såmetoder er udvalgt for at få meget forskellige såprincipper afprøvet og sammenlignet i forsøgene. a. Skiveskær (Kongskilde, Demeter Multiseeder) Skiveskærssåmaskinen er opbygget med et sæt skråtstillede enkelttallerkner, der skærer sig gennem jordoverfladen til den ønskede sådybde. I den dannede sårille placeres udsæden, hvorefter en pakvalse bestående af gummihjul klemmer sårillen sammen igen. Udsæden placeres dermed ovenpå den kompakte jord og overdækkes efterfølgende af løst jord. Hvis der er halm på overfladen, er der risiko for, at halmen trykkes ned i bunden af sårillen, så kernerne har vanskeligt ved at få kontakt med jorden (også kaldet: hairpinning). Figur 17. Fotoet viser den anvendte skiveskærssåmaskine. b. Jævn udsåning af udsæden oven på jorden Den jævne udsåning er gennemført med henblik på at efterligne tilsåning med eksempelvis en centrifugalspreder. Af praktiske årsager blev dette led dog udført med en traditionel Nordsten såmaskine med løftede sårør. Dermed blev kernerne udstrøet oven på jorden med tilfældig fordeling og ikke i rækker som ved traditionel radsåning. Derefter blev udsæden indarbejdet i jorden med en spaderulleharve, hvorved den endelige sådybde varierede fra 0 til 10 cm. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 16

17 Figur 18 og 19. De to fotos viser henholdsvis den anvendte såmaskine og den anvendte spaderulleharve til etablering af den jævne udsåning. c. Tand (Horsch, CO 3) Tandsåmaskinen gennembryder det øverste jordlag til den ønskede sådybde. Udsæden fordeles i såtandens bredde, hvorefter den løsnede jord lægger sig bag såtanden. Efterharven har en række pakkende gummihjul og en efterharve. Udsæden placeres således på fast jord og dækkes af løs jord. Figur 20. Fotoet viser den anvendte tandsåmaskine. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 17

18 4.3 Priser på de anvendte maskintyper Tabellen indeholder priser og dimensioner på de anvendte maskintyper, samt kr. pr. meter arbejdsbredde. Tabel 2. Pris og dimension på de anvendte maskintyper. Harver Pris (kr.) Bredde (meter) kr. pr. meter Halmstrigle, Köckerling Traditionel stubharve, Kongskilde VFM , Lemken Smaragd Horsch Terrano 6 FG , Spaderulleharve, Kronos , Tallerkenharve, Väderstad Carrier , Såmaskiner Skiveskærssåmaskine: Kongskilde, Demeter Multiseeder 4000 C Jævn udsåning af udsæden oven på jorden efterfulgt af spaderulleharvning: centrifugalspreder (f.eks. bredal B2 XL) spaderulleharve +spaderulleharve Tandsåmaskine: Horsch, CO Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 18

19 5. Resultater og diskussion De store mængder halm og stub på forsøgsarealerne gav ikke anledning til tilstopning af de anvendte harver, idet den snittede halm var jævnt fordelt. Der var dog en tendens til, at Horsch harven efterlod små dynger af halm og jord på marken på grund af efterharven. 5.1 Kerneudbytte Kerneudbyttet ved de forskellige stubbearbejdnings- og såmetoder er vist i figur 21. Udbytterne for den ene af de to forsøgsmarker er efterfølgende vist særskilt, fordi der i denne mark var vekselvirkning mellem stubharvningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lav udbytte. Skiveskær Jævn Tand Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Spaderulle Horsch Tallerken Lemken Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Horsch Tallerken Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen Figur 21. Gennemsnitligt kerneudbytte som funktion af stubbearbejdnings- og såmetode. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 19

20 Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Udbytte (hkg pr. ha) Figur 22. Gennemsnitligt udbytte efter forskellige stubbearbejdningsmetoder. Der blev opnået et merudbytte ved at foretage en stubbearbejdning umiddelbart efter høst. Dette er dog ikke gældende for halmstrigling. Halmstriglingen resulterede kun i en meget svag og øverlig bearbejdning af den svære lerjord (JB 6). Der blev opnået højest udbytte efter stubbearbejdningsredskaberne: Lemken, Horsch, tallerken- og spaderulleharven. Der er ikke statistiske forskelle i udbyttet efter disse harver. Tandsåmaskine Jævnudsåning Skiveskærsåmaskine Figur hkg pr. ha Figuren viser udbytterne opgjort i forhold til såmetode. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 20

21 De højeste udbytter blev opnået efter tandsåmaskinen. Den jævne udsåning, som blev gennemført ved uddrysning af såsæd på jordoverfladen efterfulgt af en spaderulleharvning, gav lidt lavere udbytte. Såning med skiveskærssåmaskine gav det laveste, gennemsnitlige udbytte. Udbyttet var især lavere, når denne såmetode blev benyttet uden forudgående stubharvning eller efter halmstrigling. Denne tendens var tydelig på mark 1. Skiveskær Jævn Tand Horsch Spaderulle Tallerken Lemken Traditionel Ingen Halmstrigle Spaderulle Horsch Tallerken Lemken Ingen Traditionel Halmstrigle Lemken Horsch Tallerken Spaderulle Traditionel Halmstrigle Ingen Figur 24. Figuren viser udbytterne opgjort i forhold til stubharvningsmetode i kombination med såmetode. På den ene af de to forsøgslokaliteter (mark 1) var der vekselvirkning mellem stubbearbejdningsmetoden og såmetoden. Det vil sige, at visse kombinationer gav anledning til et særligt højt eller lav udbytte. Denne vekselvirkning blev ikke fundet på mark 2. Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte, og der var ikke store variationer i udbyttet uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet. Såning med skiveskær uden forudgående stubbearbejdning eller såning med skiveskær efter den svage jordbearbejdning med halmstriglen var dårlige kombinationer, som resulterede i en uensartet fremspiring og et lavt udbytte. Disse iagttagelser er i god overensstemmelse med erfaringer med direkte såning i 80 erne. Tandsåmaskinen gav generelt de højeste udbytter og var mindre afhængig af den forudgående stubbearbejdning. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 21

22 5.2 Harvernes bearbejdning af jorden På begge forsøgsmarker blev profilen, som opstår ved stubharvers bearbejdning af jorden, afdækket ved at fjerne den løsnede jord. Største og mindste arbejdsdybde blev registreret, hvorefter der i et område på cm blev foretaget en gipsafstøbning af den fremkomne profil. De målte arbejdsdybder fremgår af tabel 3!, og skitser af gipsafstøbningerne fremgår af tabel 4. Tabel 3. Stubharvernes arbejdsdybde fremgår af tabellen. Stubharve: Fremherskende Arbejdsdybde Arbejdsdybde arbejdsdybde (cm): mark 1 (cm): mark 2 (cm): Mark 1 Mark 2 Min. Maks. Min. Maks. 2. Halmstrigle: Traditionel stubharve: Fuldgennemskærende stubharve med stor tandsporsafstand: Fuldgennemskærende stubharve: Spaderulleharve: Tallerkenharve: Tabel 4. Af tabellen fremgår tandsporsafstanden og skitse af harvernes profil, som fremstod ved fjernelse af den løsnede jord. Harve: Halmindeks: Blå streg = jordoverfladen før stubharvning 1 = 100 % halmdække Sort streg = grænsen for jordløsningen 0 = 100 % sort jord 1. Ingen stubharvning 0,95 2. Halmstrigle (Köckerling) 0,95 3. Traditionel stubharve 0,63 (Kongskilde) 4. Lemken Smaragd 0,52 5. Horsch flachgrubber 0,63 6. Spaderulleharve (Kronos) 0,67 7. Tallerkenharve 0,60 (Väderstad Carrier) Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 22

23 5.3 Halmindeks Harvernes evne til at nedmulde den snittede halm og derved skabe en sort jordoverflade blev registret ved hjælp af en infrarød sensorteknik og blev karakteriseret ved et halmindeks. Ved total dækning af jordoverfladen med snittet halm var halmindekset mellem 1 og 0,95. For en hel sort jord, som fremkommer efter pløjning, ville halmindekset have været i området 0,20 til 0. Figur 25. Figuren viser et billedudsnit med et halmindeks på 0,97. Figur 26. Figuren viser et billedudsnit med et halmindeks på 0,54. Ved at benytte en infrarød sensorteknik var det muligt at registrere forskelle i halmnedmuldningen (halmmængden på jordoverfladen blev målt ved vejning af det indsamlede materiale fra repræsentative områder) efter forskellige stubbearbejdningsmetoder umiddelbart efter, at stubbearbejdningen var blevet foretaget. Den infrarøde sensorteknik blev ligeledes benyttet til at registrere eftervirkningen af de forskellige stubbearbejdningsmetoder ved at gentage målingerne i løbet af efteråret. Dermed blev der opnået et udtryk for den tilbageværende halmmængde på jordoverfladen. 1 0,95 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7 0, ,6 0,55 0, Figur 27. Forskelle i mængden af halm på jordoverfladen efter forskellige stubbearbejdningsmetoder udtrykt ved et halmindeks. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 23

24 Der blev ikke registreret effekt af halmstriglingen i forhold til det ubehandlede forsøgsled på forsøgsarealerne i undersøgelsen. De øvrige stubharver medførte et markant fald i mængden af halm på jordoverfladen, der udtrykkes ved et lavere halmindeks i figur 27. Det laveste halmindeks og dermed den mest sorte jord målt umiddelbart efter stubbearbejdning blev målt efter Lemken Smaragd. Lemken Smaragd halmnedmulderen gav sort jord her og nu, men denne effekt blev i løbet af efteråret indhentet af flere af de andre stubharver. Jævn udsåning efterfulgt af spaderulleharvning gav største indarbejdning af den resterende halm i jorden, mens skiveskærssåmaskinen gav den mindste indarbejdning, målt med infrarød kamera. 1 0,9 Halmindeks 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Figur 28. Skive Tand Jævn Såmetode Figuren viser halmindeksværdierne målt i forhold til såmetoden den 1. oktober. Der var således efterladt største halmmængde ovenpå jordoverfladen i de ubehandlede eller halmstriglede parceller tilsået med skiveskærssåmaskinen. Det viste sig at være en uheldig kombination, idet der blev registreret størst udvintring i parcellerne med mest uomsat halm på jordoverfladen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 24

25 5.4 Plantetal Hvedens fremspiring var nogenlunde ensartet og tilfredsstillende ved optællingen den 6. november Men ved optælling den 30. april 2003 var plantetallene især kraftigt reducerede i parcellerne med store mængder uomsat halm på jordoverfladen november april Ingen Halmstrigle Traditionel Tallerken Horsch Planter pr. kvadratmeter Spaderulle Lemken Smaragd Halmstrigle Ingen Traditionel Tallerken Horsch Spaderulle Lemken Smaragd Ingen Halmstrigle Spaderulle Tallerken Horsch Traditionel Lemken Smaragd Skiveskærsåmaskine Jævn udsåning Tandsåmaskine Figur 29. Plantetal ved optællinger i efteråret 2002 og foråret Figur 30. Fotoet er fra den 21. maj 2003 og viser en ubehandlet parcel tilsået med skiveskærssåmaskine. Figur 31. Fotoet er fra den 21. maj 2003 og viser en stubharvet parcel tilsået med tandsåmaskine. Kerneudbyttet sammenholdt med plantetallene og halmindekset viser, at der bør foretages en stubharvning forud for tilsåning i et pløjefrit dyrkningssystem. Stubbearbejdning og såmetoden havde stor betydning for hvedens etableringsevne og i særdeleshed for overvintringen i vækståret 2002/04. Det er mindre betydningsfuldt, hvilken stubharvetype der benyttes. Den enkle såmetode, hvor udsæden blev udsået ovenpå jordoverfladen og efterfølgende nedharvet, gav et godt resultater i vækståret 2003/04. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 25

26 5.5 Spildkorn og ukrudt Fremspiringen af græsukrudt var så begrænset, at det ikke var muligt at vurdere stubbearbejdningens betydning for fremspiringen af græsukrudt. Der blev registreret en effekt af den enkelte stubharvetype i forhold til fremspiringen af spildkorn. De mest markante forskelle blev registreret den 16. september i mark 1. Mængden af grønt plantemateriale (fremspiret spildkorn og ukrudt) blev den 16. september registret ved hjælp af en Hydro-N-Sensor. Af markkortet, som illustrerer målingerne, kan der ses en effekt af stubharvningen. En stubharvning giver anledning til større fremspiring af spildkorn og ukrudt end i ubehandlede og halmstriglede parceller. Figur 32. Markkortene viser grønt plantemateriale målt med Hydro-N-Sensoren. Numrene i parcellerne angiver: 1=ubehandlet, 2=halmstrigling, 3=traditionel stubharve, 4=Lemken, 5=Horsch, 6=spaderulleharve og 7=tallerkenharve. Ved Hydro-N-sensormålingerne blev der kørt i plejesporet, som er placeret centreret i parcellerne. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 26

27 6. Konklusioner og anbefalinger Etablering af vinterhvede med tandsåmaskinen gav et relativt højt udbytte, og der var ikke store variationer i udbyttet uanset, hvilken stubbearbejdningsmetode der blev benyttet (74,8 78,5 hkg/ha). Den jævne udsåning gav højt udbytte ved stubharvning (71,1 77,1 hkg/ha). Såning med skiveskær krævede en god stubbearbejdning (67,7-76,2 hkg/ha). Der bør foretages en stubharvning forud for tilsåning i et pløjefrit dyrkningssystem. Stubbearbejdningen bør tilpasses den efterfølgende såmetode. Stubbearbejdningen og såmetoden havde stor betydning for hvedens etableringsevne og i særdeleshed for overvintringen i vækståret 2002/04. Det havde mindre betydning, hvilken stubharvetype der blev benyttet. Halmstrigling påvirkede ikke mængden af halm på jordoverfladen eller fremspiringen af spildplanter og ukrudt i forhold til det ubehandlede led. Alle øvrige stubbearbejdninger reducerede mængden af halm på jordoverfladen. Umiddelbart efter, at stubharvningen var blevet gennemført, blev der målt væsentlige forskelle i halmnedmuldningen efter de enkelte stubharvetyper, men denne forskel var stort set udlignet tre uger efter stubbearbejdningen. Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning 27

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Innovativ og robust tandsåteknik

Innovativ og robust tandsåteknik Innovativ og robust tandsåteknik HORSCH Sprinter. Klargøring af såbed, såning og gødskning i én arbejdsgang. HORSCH. Arbejder side om side med landmanden Specialisering, større bedrifter, fællesskaber:

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

MULTI JET / COMBI JET

MULTI JET / COMBI JET MULTI JET / COMBI JET Multi Jet/Combi Jet.. er bugserede højkapacitets såmaskiner med knastvalseudmadning og lufttransport af såsæd og gødning til såskærene. Multi Jet/Combi Jet findes i arbejdsbredder

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

alsidig harve med lavt trækkraftbehov

alsidig harve med lavt trækkraftbehov alsidig harve med lavt trækkraftbehov Swift kombinerer høj kapacitet og brænd Swift 2 Swift er en effektiv stubharve med høj kapacitet og lavt brændstofforbrug, designet til stubharvning ned til 15 cm.

Læs mere

Kvalitets-sliddele til plove og harver

Kvalitets-sliddele til plove og harver Kvalitets-sliddele til plove og harver Se priser på shop.mi.dk Sliddele kan også købes online på shop.mi.dk Harvedele Sliddele til efterharvetand Varenummer Varenavn Længde (mm) Bredde (mm) Pris sb 210329101

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL

All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL FENIX FO, FO_L Generel beskrivelse MASKINENS VÆSENTLIGSTE FORDELE Den dobbelte centralramme (150 100 mm/120 120 mm) giver mulighed for

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Pöttinger TERRADISC/ VINODISC

Pöttinger TERRADISC/ VINODISC Svære tallerkenharver Pöttinger TERRADISC/ VINODISC 97+235.07.0605 Lad jorden leve Nye jordbehandlingsmetoder inden for moderne landbrug har styrket tendensen reduceret jordbehandling. Efter høsten skal

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Samtlige funktioner på ét blik. Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug

Samtlige funktioner på ét blik. Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug Cenius den nye generation af liftophængte jordbearbejdningsredskaber! Cenius-grubberen til reduceret jordbearbejdning...

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA. www.kuhn.com. be strong, be KUHN

Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA. www.kuhn.com. be strong, be KUHN Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA www.kuhn.com be strong, be KUHN 2 COMBILINER SITERA 3000 3500 4000 DEN ALSIDIGE MEKANISKE PÅBYGNINGSSÅMASKINE SÅDAN SÅR DU PRÆCIST OG HURTIGT UNDER ALLE

Læs mere

TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer

TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer SÅ TE KN IK I TOPK L A S S E! TF 1500 / BTF / BTFR / CSC Uovertruffen kapacitet! Uanset om det drejer sig om selvstændige landmænd,

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål Resultater 2008 INTERN RAPPORT MARKBRUG NR. 22 APRIL 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Intensiv bearbejdning og effektiv planering

Intensiv bearbejdning og effektiv planering Intensiv bearbejdning og effektiv planering 2 NZ Aggressive såbedstilberedning til dig, som stiller høje krav Allerede i 1967 lancerede Väderstad sin første harve. Dette blev starten til en fremgangsrig

Læs mere

Lettere arbejde og bedre resultater

Lettere arbejde og bedre resultater Nyheder 2015 Lettere arbejde og bedre resultater Vores drivkraft er og har altid været at udvikle og fremstille maskiner, som gør arbejdet lettere for landmændene og sikrer dem øget udbytte af deres afgrødeproduktion.

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig

Læs mere

05-12-288 20P CUTILINE.qxd 6/01/06 8:50 Page 1

05-12-288 20P CUTILINE.qxd 6/01/06 8:50 Page 1 05-12-288 20P CUTILINE.qxd 6/01/06 8:50 Page 1 05-12-288 20P CUTILINE.qxd 6/01/06 8:50 Page 2 CULTILINE 2 05-12-288 20P CUTILINE.qxd 6/01/06 8:50 Page 3 Alt i udstyr til den perfekte såning : SULKY er

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Én overkørsel er alt hvad du behøver

Én overkørsel er alt hvad du behøver Én overkørsel er alt hvad du behøver Generel beskrivelse MASKINENS VÆSENTLIGSTE FORDELE Individuel opbygning der er tilpasset det enkelte behov. Crushbar hydraulisk front lamelplanke sikre en ensartet

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering

Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering Maskiner og planteavl nr. 110 2010 FarmTest Udbytteregistrering Titel: Udbytteregistrering Forfatter: Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholdt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

GLÆDE VED LANDBRUG. Landbrugets trends Erfaringer. Zkušenosti. Agronomické trendy

GLÆDE VED LANDBRUG. Landbrugets trends Erfaringer. Zkušenosti. Agronomické trendy Agronomické trendy Zkušenosti GLÆDE VED LANDBRUG Landbrugets trends Erfaringer Produkter Produkter Kære samhandelspartnere, Hver gang jeg bladre gennem det nye produktkatalog, jeg bliver bevidst om vores

Læs mere

Väderstad på Agromek

Väderstad på Agromek Nyheder 2013 Väderstad på Agromek Väderstad skriver historie! For første gang deltager vi på Agromek med vores egen stand. I finder os i hal X Boxen på stand X1130, hvor vi glæder os til at byde jer velkomne

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere