MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014"

Transkript

1 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015

2 Indhold 1. Indledning Undersøgelsens formål Metode Rapportens hovedresultater Medborgerskab Oplevet anerkendelse Foreningsliv Politisk deltagelse Ligebehandling Oplevet diskrimination Selvbestemmelse Valg af kæreste eller ægtefælle Valg af uddannelse og venner Ligestilling mellem mænd og kvinder Bilag Vægtning af data Udvikling over tid Anvendte indikatorer Spørgeskema

3 1. Indledning Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt personer med dansk oprindelse samt indvandrere, der har været bosiddende i Danmark i minimum tre år, og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. De pågældende personer skal være fyldt 18 år. Kravet om en opholdstid på minimum tre år sikrer, at de adspurgte indvandrere har haft mulighed for at gennemføre integrationslovens treårige integrationsindsats og derigennem har opnået et grundlæggende kendskab til det danske samfund og sprog. De har ligeledes haft mulighed for at indgå i samfundslivet, eksempelvis gennem medlemskab af foreninger. Medborgerskabsundersøgelsen blev gennemført første gang i 2012 og afdækker områder inden for medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. 1.1 Undersøgelsens formål I 2012 blev det nationale integrationsbarometer offentliggjort. Barometeret skal synliggøre målsætningerne for integrationsindsatsen og klarlægge den generelle udvikling på integrationsområdet. Det nationale integrationsbarometer består af ni mål, hvoraf Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Medborgerskabsundersøgelse bidrager med data om status og udvikling i forhold til følgende fire mål: - Medborgerskab - Ligebehandling - Selvbestemmelse - Danskkundskaber 1 Integrationsbarometeret fokuserer på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet tidligere analyser viser, at denne målgruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Fremadrettet betegnes denne gruppe nydanskere. 1.2 Metode Respondenter og svarprocenter Medborgerskabsundersøgelsen i 2014 er baseret på en repræsentativ stikprøve. Undersøgelsen er en panelundersøgelse. Omkring halvdelen af respondenterne besvarede undersøgelsens spørgeskema i Den resterende del af respondenterne er rekrutteret gennem en stratificeret udvælgelse via CPR-registeret. Som det fremgår af tabel 1, er antallet af besvarelser og svarprocenten lidt lavere i undersøgelsen for 2014 sammenlignet med de to tidligere år. 1 Resultaterne for denne del bliver ikke behandlet selvstændigt i rapporten, men kan ses på I rapportens afsnit, tillid til andre mennesker, inddrages dog elementer af resultaterne. Medborgerskabsundersøgelsen afdækker én ud af tre indikatorer for målet om danskkundskaber. 3

4 Tabel 1: Antal besvarelser og svarprocenter, , antal og pct Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Nydanskere år , , ,5 Nydanskere 30+ år , , ,5 Dansk oprindelse , , ,9 I alt Spørgeskemaet Både nydanskere samt personer med dansk oprindelse har fået stillet spørgsmål vedrørende medborgerskab og ligebehandling. Spørgsmålene angående selvbestemmelse er kun stillet til årige uafhængig af herkomst. De afsluttende spørgsmål, omhandlende respondenternes danskkundskaber, er alene stillet til nydanskere. Spørgeskemaet er blevet oversat til otte sprog: engelsk, tyrkisk, urdu, somalisk, arabisk, vietnamesisk, serbokroatisk og farsi. Det har muliggjort, at også respondenter med begrænsede danskkundskaber har kunnet deltage i undersøgelsen. Det har sikret en bedre forståelse af spørgsmålene hos den enkelte respondent, hvilket har højnet undersøgelsens gyldighed. I bilaget sidst i rapporten findes oplysninger vedrørende vægtning af data, brug af statistiske tests, målinger foretaget over tid og anvendte indikatorer. Ved sammenligninger i rapportens tekst anvendes de afrundede tal fra rapportens figurer og tabeller. Afrunding af tal kan bevirke, at tallene i rapportens figurer og tabeller ikke summer til totalen. 4

5 2. Rapportens hovedresultater Medborgerskabsundersøgelsen for 2014 viser, at udviklingen for målene for ligebehandling og selvbestemmelse er positiv, mens målet for medborgerskab har udviklet sig i en negativ retning sammenlignet med resultaterne for Medborgerskab 46 pct. af nydanskerne føler, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats de yder i samfundet i For personer med dansk oprindelse er andelen 34 pct. Uanset oprindelse er der sket et lille fald, og andelen ligger på sit laveste niveau siden Det kan konstateres, at der både for nydanskere og personer med dansk oprindelse er sket et fald i andelen, der er medlem af en forening. Faldet er dog størst for personer med dansk oprindelse. Forskellen mellem grupperne er således blevet mindre siden Endelig viser resultaterne, at 62 pct. af nydanskerne er politisk aktive i Udviklingen har været forholdsvis stabil for denne gruppe, mens andelen af personer med dansk oprindelse, der er politisk engagerede, er steget til 84 pct. i Der er tale om en lille stigning siden Ligebehandling Resultaterne viser, at der i 2014 for første gang er sket et fald, fra 45 pct. i 2012 og 2013 til 43 pct. i 2014, i andelen af nydanskere, der oplever at blive diskrimineret op grund af deres etniske baggrund. Forskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre med tiden. Andelen af de årige nydanskere, der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund, er større end for nydanskere på 30 år eller derover. For begge aldersgrupper er andelen, der oplever diskrimination, faldende. Selvbestemmelse I 2014 får 23 pct. af de årige nydanskere begrænset deres frihed og selvbestemmelse med hensyn til valget af kæreste eller ægtefælle af deres familie. På trods af en stigning siden 2013, er andelen stadig lavere end i Overordnet set har udviklingen i andelen af nydanskere i alderen år, der får begrænset deres frihed med hensyn til valg af uddannelse og venner af deres familie, været forholdsvis stabil siden I de tidligere undersøgelser var det særligt kvinderne, der følte sig begrænset på dette punkt, mens det i 2014 særligt er mændene. Med de nye tal kan det konstateres, at størstedelen af de adspurgte nydanskere mellem år, tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Siden 2012 er der sket en halvering i andelen af nydanske kvinder, der ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. 5

6 3. Medborgerskab I Danmark skal alle uanset baggrund føle sig velkomne og tage aktivt del i fællesskabet. I denne undersøgelse er medborgerskab belyst gennem nydanskeres oplevelse af anerkendelse for deres indsats i det danske samfund, medlemskab af foreninger samt deres politiske aktivitet. Undersøgelsen viser, at andelen af nydanskere, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, er faldet for både de adspurgte med ikke-vestlig oprindelse og med dansk oprindelse. Andelen ligger for begge grupper på det laveste niveau siden den første måling i Der er ligeledes for begge grupper sket et fald i andelen, der er medlem af en forening. Faldet er størst for de adspurgte med dansk oprindelse, hvorfor forskellen mellem grupperne er blevet mindre med tiden. Der er desuden sket et fald i andelen af nydanskere, som er politisk aktive. Samtidigt er andelen af politisk aktive med dansk oprindelse steget. Disse resultater gennemgås og uddybes i det følgende. 3.1 Oplevet anerkendelse Det er væsentligt, at nydanskere føler sig som en del af fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at de oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. Særligt nydanskere oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes I 2014 oplever 46 pct. nydanskere, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for den indsats, de yder i samfundet, jf. figur 1. Andelen er noget lavere for personer med dansk oprindelse, hvor blot 34 pct. har en opfattelse af, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats. Resultaterne for 2014 er på det hidtil laveste. Uanset oprindelse er andelen af personer, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats, lavere end ved den første måling i Fra 2012 til 2013 er der sket en stigning for begge grupper på 2 procentpoint. Udviklingen fra 2013 til 2014 er præget af en tilbagegang på henholdsvis 4 procentpoint for nydanskere og 3 procentpoint for personer med dansk oprindelse. 6

7 Figur 1: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, , pct. 60% 50% 48% 50% 46% 40% 35% 37% 34% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Minimal kønsforskel Figur 2 viser, at kønsforskellene blandt indvandrere og efterkommere har været forholdsvis minimale i perioden I 2012 og 2013 oplevede omkring halvdelen af både de nydanske mænd og kvinder, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. I 2014 oplever 46 pct. det uafhængig af køn. Blandt personer med dansk oprindelse oplever lidt flere mænd end kvinder, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet. Figur 2: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet, fordelt på køn, , pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 49% 48% Indvandrere og efterkommere 40% 31% Dansk oprindelse 50% 50% Indvandrere og efterkommere Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 40% 35% Dansk oprindelse 46% 46% Indvandrere og efterkommere Mænd Kvinder 35% 34% Dansk oprindelse 7

8 Størstedelen føler sig som dansker med indvandrerbaggrund Langt hovedparten af de nydanskere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes i samfundet, opfatter sig selv som dansker med indvandrerbaggrund, jf. figur 3. Blandt nydanskere med oplevelsen af, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes, er der sket et lille fald i andelen, der føler sig som dansker, dansker med indvandrerbaggrund og tilhørende en bestemt religiøs gruppe fra 2013 til Omvendt er sket en stigning på 4 procentpoint i andelen, der føler sig som indvandrer. Således er der nu en større andel, der føler sig som indvandrer (23 pct.) end dansker (21 pct.). Figur 3: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats i samfundet fordelt på Hvad føler du dig mest som?, 2013 og 2014, pct % 54% 23% 1% % 55% 19% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrer- baggrund Indvandrer Tilhørende en religiøs gruppe Note 1: Besvarelserne Andet, Ved ikke og Ønsker ikke at svare på spørgsmålet: Hvad føler du dig mest som? indgår ikke i analysen. Note 2: Spørgsmålet Hvad føler du dig mest som? er ikke stillet i Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere, som oplever, at personer med indvandrerbaggrund anerkendes for deres indsats i samfundet (sammenlagt for både 2013 og 2014). Hvis du vil vide mere I 2014 angav 48 pct. af de adspurgte nydanskere, at deres arbejde i høj grad svarer til deres uddannelse og kvalifikationer. Den tilsvarende andel for personer med dansk oprindelse er højere 67 pct. af denne gruppe tilkendegav, at deres arbejde i høj grad stemmer overens med deres uddannelse og kvalifikationer i

9 3.2 Foreningsliv Foreningslivet bidrager til at styrke den enkeltes netværk og udvide fællesskabet. Det er derfor centralt, at nydanskere deltager i foreningslivet. Andelen der er medlem af en forening er nedadgående uanset oprindelse Hver anden nydansker er medlem af en forening i 2014, jf. figur 4. For personer med dansk oprindelse er næsten tre ud af fire personer medlem af en forening. Andelen, der er medlem af en forening, har siden 2012 været faldende for begge grupper. Faldet i procentpoint har dog været dobbelt så stort for personer med dansk oprindelse i forhold til nydanskere. Forskellen mellem de to grupper er således blevet mindre i perioden Figur 4: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, , pct. 90% 80% 81% 77% 73% 70% 60% 50% 54% 52% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Mindre gab mellem danske og nydanske mænd I 2014 er der for første gang siden 2012 sket et fald i andelen af nydanske mænd, der er medlem af en forening. Således er 52 pct. af de adspurgte medlem af en forening i 2014 mod 57 pct. i både 2012 og 2013, jf. figur 5. Til gengæld har udviklingen for nydanske kvinder været stabil fra 2013 til 2014 efter et fald fra 2012 til Som det er påpeget overfor, er forskellen mellem andelen af nydanskere og personer med dansk oprindelse blevet mindre i perioden særligt for mændenes vedkommende. I 2012 var der 26 procentpoints forskel mellem mænd med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse. Forskellen er i 2014 på 20 procentpoint. 9

10 Andelen af nydanske kvinder, som er medlem af en forening, er lavere i forhold til andelen af nydanske mænd. De kønsmæssige forskelle for nydanskere ligger på 5 procentpoint i 2014 sammenlignet med 10 procentpoint i I 2014 er forskellen mellem kønnene tilbage på niveauet som ved målingen i Figur 5: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på køn, , pct. 90% 80% 70% 83% 80% 79% 75% 72% 74% 60% 50% 57% 52% 57% 47% 52% 47% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Specielt personer over 30 år er medlem af en forening Uanset oprindelse er det særligt personer på 30 år og derover, der er medlem af en forening, jf. figur 6. I 2014 er 52 pct. af nydanskerne i denne aldersgruppe medlem af en forening. For de årige er det 44 pct. Blandt personer med dansk oprindelse er forskellen endnu større. Her er de tilsvarende tal hhv. 77 pct. og 52 pct. Specielt forskellen mellem de årige med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse er blevet mindre med tiden. I 2012 var forskellen på 18 procentpoint mellem andelen af årige nydanskere og personer med dansk oprindelse, der er medlem af en forening. I 2014 er denne forskel reduceret til 8 procentpoint. 10

11 Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse, der er medlem af en forening, fordelt på alder, , pct. 90% 80% 70% 60% 50% 48% 57% 69% 84% 48% 53% 63% 80% 44% 52% 52% 77% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Hvis du vil vide mere Når der alene ses på foreningsmedlemmer, er forskellen mellem nydanskere og personer med dansk oprindelse beskeden: - I 2014 deltog 51 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 59 pct. af foreningsmedlemmer med dansk oprindelse i foreningsaktiviteter. - I 2014 udførte 35 pct. af nydanske foreningsmedlemmer og 41 pct. af foreningsmedlemmer med dansk oprindelse i frivilligt arbejde. 3.3 Politisk deltagelse Politisk deltagelse er ligeledes udtryk for at tage aktivt del i fællesskabet. Det er således væsentligt for medborgerskabet, at nydanskere er politisk aktive. Færre er politisk aktive uanset herkomst Uanset herkomst er der fra 2013 til 2014 sket en mindre tilbagegang i andelen, der er politisk aktive. Andelen af personer med dansk oprindelse, som er politisk aktive, er i 2014 fortsat større end andelen af nydanskere. 11

12 Samlet set har udviklingen i perioden været nogenlunde jævn for begge grupper. Forskellen mellem nydanskere og personer med dansk oprindelse er dog lidt større i både 2013 og 2014 (22 procentpoint) sammenlignet med 2012 (18 procentpoint). Figur 7: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, , pct. 100% 90% 80% 81% 86% 84% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 63% 64% 62% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Nydanske kvinder er politisk aktive 64 pct. af de nydanske kvinder er politisk aktive i 2014, jf. figur 8. Det er første gang, siden målingerne blev påbegyndt, at der er sket en stigning for denne gruppe. Omvendt er det ligeledes første gang, at der er sket et fald i andelen af nydanske mænd, der er aktive i politik. I 2014 er 61 pct. af de nydanske mænd politisk aktive, hvilket er den laveste andel siden Forskellen mellem nydanske mænd og kvinder har været nogenlunde jævn i hele perioden. For personer med dansk oprindelse er kønsforskellen blevet lidt mindre med tiden. 12

13 Figur 8: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på køn, , pct. 100% 90% 80% 78% 84% 84% 88% 84% 85% 70% 60% 62% 63% 66% 62% 61% 64% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Hvis du vil vide mere I 2014 har flest, uanset oprindelse, indsamlet eller støttet med penge til en organisation som f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller til et politisk parti for at ændre forhold i samfundet. Det gælder for 47 pct. af de adspurgte nydanskere og 70 pct. af de adspurgte med dansk oprindelse. Mange har i 2014 også boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologiske, for at ændre forhold i samfundet. Det drejer sig om 29 pct. af de adspurgte nydanskere og 39 pct. af de adspurgte personer med dansk oprindelse. 9 pct. af nydanskerne har skrevet et læserbrev eller et blogindlæg i 2014, hvilket er højere end andelen med dansk oprindelse, idet det gælder 7 pct. af denne gruppe. 13

14 Unge nydanskere er politisk aktive 67 pct. af de årige nydanskere er politisk aktive i 2014, mens den tilsvarende andel for nydanskere over 30 år er 61 pct. Flest unge nydanskere er således politisk aktive. Forholdet er omvendt for personer med dansk oprindelse, og sådan har det være i hele perioden. Forskellen mellem aldersgrupperne er mindre for nydanskere end for personer med dansk oprindelse i hele perioden. I 2014 er der 6 procentpoints forskel mellem de to aldersgrupper for nydanskere i forhold til politisk engagement, og 10 procentpoint for personer med dansk oprindelse. Figur 9: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er politisk aktive, fordelt på alder, , pct. 100% 90% 80% 70% 60% 64% 62% 75% 82% 67% 62% 79% 87% 67% 61% 76% 86% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere samt besvarelser fra personer med dansk oprindelse (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 14

15 4. Ligebehandling Der skal være lige muligheder og rettigheder for alle. Diskrimination og social udstødelse af nydanskere udgør en væsentlig barriere for integration i det danske samfund. Kapitlet ser nærmere på ligebehandling og diskrimination. I Medborgerskabsundersøgelsen handler en række spørgsmål om forskellige former for diskrimination, nydanskere kan have oplevet på grund af deres etniske baggrund. Det viser sig, at der er sket et fald i andelen, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet. I det følgende gennemgås og uddybes disse resultater. 4.1 Oplevet diskrimination Andelen af mænd, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet er faldet for første gang siden Andelen af kvinder, der oplever diskrimination, har været stabil fra 2012 til Andelen, der oplever diskrimination, er desuden på sit laveste niveau siden 2012 uanset alder. Færre mænd oplever diskrimination I både 2012 og 2013 havde 45 pct. af de adspurgte nydanskere oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etnicitet. I 2014 er der 43 pct., der oplever diskrimination. Det er særligt mændene, der er årsag til det samlede fald. Efter en lille stigning fra 2012 til 2013 er der i 2014 sket et fald på 5 procentpoint i andelen af mænd, der oplever diskrimination. Andelen af kvinder, der føler sig diskrimineret på grund af deres etnicitet, er på nogenlunde samme niveau i hele perioden. I 2014 er der 45 pct. af de adspurgte mænd og 42 pct. af de adspurgte kvinder med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet. Forskellen mellem mænd og kvinder er således 3 procentpoint i Kønsforskellene er blevet mindre med tiden. I 2012 var forskellen mellem andelen af mænd og kvinder, der oplever diskrimination, 6 procentpoint, og i 2013 var forskellen 9 procentpoint. Figur 10: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet, fordelt på køn, , pct. 60% 50% 48% 50% 45% 45% 45% 42% 41% 42% 43% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 15

16 Hvis du vil vide mere 11 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har i 2014 klaget til en myndighed eller organisation. Hvorfor er der ikke flere, der klager? 30 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget, fordi de mener, der ikke vil ske noget ved at klage. 22 pct. af de nydanskere, der har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet, har ikke klaget, fordi de mener, det ikke er vigtigt nok. Andelen, der oplever diskrimination, er nedadgående uanset alder Undersøgelsen for 2014 viser, at 59 pct. af de årige nydanskere oplever at blive diskrimineret på grund af deres etniske baggrund, jf. figur 11. Der er siden 2013 sket et fald på 4 procentpoint. Målingen i 2014 er på sit laveste niveau siden den første måling i I 2014 er det 37 pct. af de adspurgte på 30 år eller derover, der oplever at blive diskrimineret på grund af deres etniske baggrund. Dette er også den laveste andel siden Forskellen mellem de to aldersgrupper ligger i 2014 på 22 procentpoint. Figur 11: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination på grund af deres etnicitet, fordelt på alder, , pct. 70% 60% 61% 63% 59% 50% 40% 39% 38% 37% 30% 20% 10% 0% år 30 år og derover Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). Diskrimination opleves særligt på caféer og diskoteker samt i forbindelse med job Lidt over en femtedel af de årige nydanskere oplever diskrimination på caféer, barer, diskoteker og lignende i 2014, hvilket er omtrent det samme som i Til gengæld er der sket et større fald på 11 pro- 16

17 centpoint i andelen, der oplever at blive diskrimineret i forbindelse med job siden En mindre andel tilkendegiver, at de oplever diskrimination i forbindelse med politi og/eller domstole (7 pct.) og bolig (5 pct.) i Sammenlignet med 2012 er der ikke sket den store ændring. Tabel 2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever diskrimination, fordelt på kontekst, , pct Caféer, barer, diskoteker o. lign. 23 % 25 % 22 % Job 25 % 25 % 14 % Politi og/eller domstole 6 % 9 % 7 % Bolig 4 % 6 % 5 % Note: Figuren er baseret på besvarelser fra årige indvandrere og efterkommere (sammenlagt for 2012, 2013 og 2014). 17

18 5. Selvbestemmelse Alle i samfundet skal have frihed til og lige muligheder for at foretage deres egne valg i livet. Det er derfor ikke acceptabelt, at unge nydanskeres ret til at udfolde sig begrænses af deres familie. De unge skal frit kunne vælge den kæreste eller ægtefælle, de ønsker. Ligeledes skal de unge kunne vælge, hvilken uddannelse og hvilke venner de vil have. Desuden er det vigtigt, at de unge oplever, at mænd og kvinder er lige meget værd og skal behandles lige. Resultaterne viser, at andelen, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, er lavere i 2014 end i Andelen, der føler sig begrænset af deres familie i valget af uddannelse og venner, har været forholdsvis stabil siden Desuden er det kun ganske få nydanskere, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Resultaterne gennemgås mere detaljeret i det følgende. Der tages udelukkende udgangspunkt i de adspurgte nydanskere i alderen år. 5.1 Valg af kæreste eller ægtefælle Selvbestemmelse er blandt andet et udtryk for friheden til at vælge kæreste eller ægtefælle. Næsten en ud af fire er begrænset med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle i 2014 I 2014 føler 23 pct. af nydanskerne i aldersgruppen år, at de får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, jf. figur 12. Der er sket en stigning på 3 procentpoint i andelen, der føler sig begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle fra 2013 til Samlet set er der dog sket et fald på 3 procentpoint i perioden Figur 12: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, , pct. 30% 25% 20% 26% 20% 23% 15% 10% 5% 0% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 18

19 Kvinder føler sig mest begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle 28 pct. af de nydanske kvinder føler, at de får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle i Det er en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med Andelen af nydanske kvinder, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie i valget af kæreste eller ægtefælle er fortsat lavere i 2014 i forhold til For mændenes vedkommende har udviklingen været stabil i hele perioden. Andelen af nydanske mænd, der er begrænset i valget af kæreste eller ægtefælle, ligger i alle tre år på 19 pct. Figur 13: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle, fordelt på køn, , pct. 35% 32% 30% 28% 25% 20% 20% 19% 19% 19% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 5.2 Valg af uddannelse og venner Selvbestemmelse er også et udtryk for friheden til at vælge uddannelse og venner. Få indvandrere og efterkommere har ikke selvbestemmelse i valget af uddannelse og venner 6 pct. af de adspurgte indvandrere og efterkommere får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner i 2014, jf. figur 14. Udviklingen været forholdsvis stabil i den treårige periode. 2 Udviklingen i indikatoren, valg af kæreste eller ægtefælle, er i 2014 fortsat positiv for kvindernes vedkommende i forhold til Det skal dog bemærkes, at der, sammenlignet med tallene fra 2013, er sket en negativ udvikling. I den forbindelse skal det påpeges, at det ikke entydigt kan afgøres, om den relativ store forskel mellem målingerne i 2012 og 2013 (fra 32 pct. til 20 pct.) alene skyldes en reel udvikling eller tillige kan forklares med andre forhold, herunder generelle usikkerheder ved stikprøver.. 19

20 Figur 14: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg uddannelse og venner, , pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 6% Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 5% % Kvinder føler sig mindst begrænset af deres familie i valget af uddannelse og venner Tilbage i 2012 var det særligt kvinderne, der fik frataget deres selvbestemmelse og frihed i valget af uddannelse og venner. Omvendt forholder det sig for 2013 og 2014, idet en større andel af mændene føler sig begrænset af deres familie i den periode. I 2014 var forskellen mellem de nydanske mænd og kvinder 2 procentpoint. 7 pct. af mændene og 5 pct. af kvinderne får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner. Figur 15: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner, fordelt på køn, , pct. 8% 7% 7% 7% 6% 5% 4% 5% 5% 4% 5% 3% 2% 1% 0% Mænd Kvinder Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 20

21 Hvis du vil vide mere I 2014 angav 75 pct. af de adspurgte indvandrere og efterkommere i alderen år, at de slet ikke eller i mindre grad har oplevet, at de pga. deres religiøse praksis bliver forhindret i at deltage lige så aktivt i samfundet som andre borgere. Der tænkes her på deltagelse i f.eks. fester, idræt eller lejrskole. 5.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder Mænd og kvinder er lige meget værd og skal behandles lige. Det er derfor vigtigt, at nydanskere tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. De fleste nydanskere tilslutter sig ligestilling mellem kønnene Undersøgelsen viser, at der samlet set er 4 pct. af nydanskerne i alderen år, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene i Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til Andelen, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder, er således tilbage på samme niveau som i I 2014 er det 5 pct. af de adspurgte mænd, der ikke går ind for ligestilling mellem kønnene. Overordnede set er der sket en lille stigning i andelen af mænd, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder i perioden pct. af de nydanske kvinder tilslutter sig ikke ligestilling mellem kønnene i Siden 2012 er der sket en halvering i andelen af kvinder, der ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. Alt i alt er der relativt få årige nydanskere, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Figur 16: Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene, fordelt på køn, , pct. 6% 5% 4% 3% 2% 1% 4% 4% 4% 3% 1% 2% 5% 2% 4% 0% Mænd Kvinder I alt Note: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere (sammenlagt for både 2012, 2013 og 2014). 21

22 Hvis du vil vide mere 63 pct. af de årige nydanskere føler i høj grad, at de har frihed til at gøre de samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn i Tendensen har været stabil siden den første måling. I 2014 føler flere nydanske mænd (67 pct.) end kvinder (59 pct.), at de i høj grad har frihed til at gøre de samme ting som deres jævnaldrende af modsatte køn. Forskellen mellem mænd og kvinder er minimeret fra 23 procentpoint i 2012 til 8 procentpoint i

23 6. Bilag Bilaget indeholder overvejelser i forbindelse med vægtning af data, målinger foretaget over tid og anvendte indikatorer. 6.1 Vægtning af data Med henblik på at sammenligne resultaterne på tværs af årene er der udelukkende anvendt vægtede data. I rapporten er det derfor kun vægtede resultater, der er præsenteret. Dermed er de grupper, der er underrepræsenteret i forhold til befolkningsandelen, blevet vægtet op, så sammensætningen af respondenter er repræsentativ på befolkningsniveau. 6.2 Udvikling over tid I perioden er udsvingene på indikatoren om selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle relativt store, sammenlignet med de resterede indikatorer. Resultaterne viser, at det særligt skyldes store udsving i andelen af nydanske kvinder, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. Eftersom spørgeskemaundersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen, antages det, at resultaterne giver et reelt billede af udviklingen i selvbestemmelse og frihed til at vælge kæreste eller ægtefælle. Når resultaterne er forholdsvis forskellige fra år til år, kan det muligvis til dels skyldes, at de adspurgte er blevet påvirket af noget udefrakommende relateret til valget af kæreste eller ægtefælle. Det kan f.eks. være, at debatter i radio og tv samt på de sociale medier, har haft betydning for, hvordan den enkelte respondent har opfattet og besvaret spørgsmålene. Dette er ikke ensbetydende med, at indikatoren vedrørende valg af kæreste eller ægtefælle ikke er valid. Det vurderes, at de spørgsmål, indikatoren er dannet på baggrund af, samlet set indfanger, hvorvidt de adspurgte får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle. En udfordring, der opstår ved undersøgelser, der gentages over tid, er, at samfundet og dets dagsorden udvikler sig over tid. Det kan påvirke respondenterne og have indflydelse på deres generelle besvarelser af spørgeskemaet, ikke kun i forbindelse med valg af kæreste eller ægtefælle. Dette kan ikke undgås, og det kan i nogen tilfælde være svært at fastsætte, om en positiv udvikling i indikatorerne skyldes en bevidst målrettet indsats, naturlige udsving eller f.eks. mediernes omtale af problemstillinger der berører de emner, som også indikatorerne er relateret til. 6.3 Anvendte indikatorer Flere af de i rapporten anvendte indikatorer er dannet med udgangspunkt i et indeks, dvs. på baggrund af en sammensætning af flere spørgsmål. Det sikrer, at de pågældende indikatorer indfanges og måles på bedst mulig måde. De indikatorer, der er dannet på baggrund af et indeks, fremgår nedenfor: Medborgerskab Politisk deltagelse (Afsnit 3.3: Figur 7, 8 og 9) Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja til mindst ét af følgende spørgsmål: Har du inden for det seneste år a) Været medlem af et politisk parti eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet? 23

24 b) Skrevet et læserbrev til en avis eller et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet? c) Deltaget i en underskriftindsamling, en demonstration eller en strejke for at ændre forhold i samfundet? d) Kontaktet en politiker, en embedsmand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre forhold i samfundet? e) Boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologiske, for at ændre forhold i samfundet? f) Indsamlet eller støttet med penge, f.eks. til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti for at ændre forhold i samfundet? Ligebehandling Oplevet diskrimination (Afsnit 4.1: Figur 10 og 11) Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja til mindst ét af følgende spørgsmål: Har du inden for det seneste år, på grund af din etniske baggrund, oplevet at a) Blive nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskoteker eller svømmehal) b) Få afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? c) Få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet.) d) Blive udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? e) Blive spyttet på, skubbet eller slået? Diskrimination i kontekst (Afsnit 4.1: Tabel 2) 1. Oplevet diskrimination på caféer, barer, diskoteker o. lign. Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja på mindst ét af de følgende spørgsmål, og har svaret på caféer, barer, diskoteker o. lign på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det? : - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? 24

25 2. Oplevet diskrimination i forbindelse med politiet og/eller domstole: Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja på mindst ét af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med politi eller i forbindelse med domstole på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det? : - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? 3. Oplevet diskrimination i forbindelse med job: Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja på mindst ét af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med job på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det? : - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? 4. Oplevet diskrimination i forbindelse med bolig: Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ja på mindst ét af de følgende spørgsmål, og har svaret i forbindelse med bolig på et uddybende spørgsmål Hvor har du oplevet det? : - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund har fået afslag på en ansøgning f.eks. om job, banklån, bolig eller mobilabonnement? 25

26 - Har du inden for det seneste år pga. din etniske baggrund oplevet at få dårlig service eller betjening? (F.eks. i butikker, caféer, på hospitaler, hos læge, ved kommunen eller ved politiet) - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder? - Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet eller slået? Selvbestemmelse Valg af kæreste eller ægtefælle (Afsnit 5.1: Figur 12 og 13) Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret, så en eller flere af disse kriterier er opfyldt: Respondenten har svaret nej til spørgsmål a) eller d), ja til spørgsmål c) eller f) og i mindre grad eller slet ikke til spørgsmål b) eller e). a) Måtte du, eller tror du, at du måtte, have en kæreste for din familie, inden du blev gift? b) I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværende ægtefælle c) Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje? d) Må du, eller tror du at du må, have en kæreste for din familie? e) I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med? f) Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje? Valg af uddannelse og venner (Afsnit 5.2: Figur 14 og 15) Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret i mindre grad eller slet ikke til følgende spørgsmål: I hvilken grad føler du, at a) Din familie giver dig lov til frit at vælge uddannelse? b) Din familie giver dig lov til frit at vælge dine venner? Ligestilling mellem mænd og kvinder (Afsnit 5.3: Figur 16) Respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret helt uenig til mindst ét af følgende spørgsmål eller svaret delvis uenig til mindst to af følgende spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for, at a) Blive skilt b) Få forældremyndigheden over fælles børn efter en skilsmisse? c) Arve efter et dødsfald i den nærmeste familie? d) Have et arbejde? 26

27 6.4 Spørgeskema Forklaring: T1, værdi 1 = Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse T1, værdi 2 = Personer med dansk oprindelse Blok A Medborgerskab Svarmuligheder Filter IntroA Først nogle spørgsmål om din deltagelse i det danske samfund Alle A1_2a Der findes mange foreninger i Danmark, f.eks. fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Brugsen og FDM samt støtteforeninger som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Alle A1_2d Er du medlem af en forening? Hvilke typer foreninger er du medlem af? (Gerne flere svar) 1 Forening for borgere, der kommer fra samme land, som din familie 2 Fagforening 3 Erhvervsorganisation, f.eks. andelsforening, arbejdsgiverforening 4 Politisk parti 5 Forening vedrørende sport og fritid, f.eks. boldklub, idrætsforening og hobbyforening 6 Teaterforening, højskoleforening, gammel elevforening, forældreforening eller kulturel forening 7 Religiøs forening 8 Forening vedrørende sygdom og handicap 9 Forening med internationalt sigte, f.eks. Røde Kors og Amnesty International T1=1 OG A1_2a=1 27

28 A1_2e Hvilke typer foreninger er du medlem af? (Gerne flere svar) 10 Miljø- og forbrugerorganisation, f.eks. naturfredningsforening, dyrværnsforening, forbrugerorganisation 11 Forening vedrørende bolig, f.eks. grundog ejerforening, beboerforening, boligforening, lejerorganisation 12 Pensionistorganisation eller pensionistforening, f.eks. Ældre Sagen 13 Brugsen eller motorejerforening, f.eks. FDM 14 Anden forening 1 Fagforening 2 Erhvervsorganisation, f.eks. andelsforening, arbejdsgiverforening 3 Politisk parti 4 Forening vedrørende sport og fritid, f.eks. boldklub, idrætsforening og hobbyforening 5 Teaterforening, højskoleforening, gammel elevforening, forældreforening eller kulturel forening 6 Religiøs forening 7 Forening vedrørende sygdom og handicap 8 Forening med internationalt sigte, f.eks. Røde Kors og Amnesty International 9 Miljø- og forbrugerorganisation, f.eks. naturfredningsforening, dyrværnsforening, forbrugerorganisation 10 Forening vedrørende bolig, f.eks. grundog ejerforening, beboerforening, boligforening, lejerorganisation 11 Pensionistorganisation eller pensionistforening, f.eks. Ældre Sagen 12 Brugsen eller motorejerforening, f.eks. T1=2 OG A1_2a=1 28

29 A1_2b A1_2c A1_2g Har du inden for det seneste år deltaget i et møde eller andre aktiviteter i en forening, du er medlem af? Har du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening, du er medlem af? Hvilke typer af frivillige arbejdsopgaver har du udført? (Gerne flere svar) FDM 13 Anden forening 1 Udvalgs-, bestyrelses- og rådsarbejde 2 Sekretariatsarbejde eller administrativt arbejde (f.eks. -korrespondance, telefonpasning, vedligeholde hjemmeside, referatskrivning, bogføring eller registrering af nye medlemmer eller frivillige) 3 Praktisk arbejde (f.eks. rengøring, indkøb, køkken- eller caféarbejde, vedligeholdelse eller kørsel) 4 Omsorgsarbejde (f.eks. hjælp på plejehjem, kontaktperson eller besøgsven) 5 Tolkning 6 At skaffe midler ved ansøgninger, penge- eller tøjindsamlinger, salg i genbrugsbutikker, basarer og lignende 7 Oplysningskampagner og andre kommunikationsrelaterede aktiviteter 8 Politiske arbejde eller kampagneaktiviteter 9 Uddannelse, undervisning, instruktion (f.eks. lektiehjælp, træner) 10 Rådgivning, retshjælp eller at være bisidder 11 Vagttjeneste (f.eks. brandslukning, red- A1_2a = 1 A1_2a = 1 A1_2c=1 29

30 IntroA1_3 A1_3a A1_3b A1_3c A1_3d Nu følger nogle spørgsmål om din politiske deltagelse i samfundet Har du inden for det seneste år været medlem af et politisk parti eller deltaget i et politisk møde for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år skrevet et læserbrev til en avis eller et indlæg på internettet for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år deltaget i en underskriftsamling, en demonstration eller en strejke for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år kontaktet en politiker, en embedsmand, medierne, en forening eller en organisation for at ændre forhold i samfundet? ningsarbejde eller frivilligt arbejde i hjemmeværnet) 12 Andet 1 1 Alle Alle Alle Alle Alle A1_3e A1_3f Har du inden for det seneste år boykottet eller bevidst købt bestemte varer, f.eks. økologisk, for at ændre forhold i samfundet? Har du inden for det seneste år indsamlet eller støttet med penge, f.eks. til Kræftens Bekæmpelse eller et politisk parti, for at ændre forhold i samfundet? Alle Alle A1_1 I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med ind- 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I mindre grad Alle 30

31 vandrerbaggrund yder i samfundet? 4 Slet ikke 5 Ved ikke 6 Ønsker ikke at svare A1_5 Hvad føler du dig mest som? 1 Dansker 2 Dansker med indvandrerbaggrund 3 Indvandrer 4 Tilhørende bestemt religiøs gruppe 5 Andet 6 Ved ikke 7 Ønsker ikke at svare A1_5a A1_4 A1_4d A1_4a Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor du bor, har indvandrerbaggrund? Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund? Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du det? Hvor ofte følger du med i nyheder om det danske samfund, f.eks. gennem radio, tv, internet eller aviser? 31 1 Ingen 2 Næsten ingen 3 Under halvdelen 4 Omkring halvdelen 5 Over halvdelen 6 Næsten alle 7 Alle 8 Ved ikke 9 Ønsker ikke at svare 1 Ingen 2 Næsten ingen 3 Under halvdelen 4 Omkring halvdelen 5 Over halvdelen 6 Næsten alle 7 Alle 8 Ved ikke 9 Ønsker ikke at svare 1 Man kan stole på fleste mennesker 2 Man kan ikke være forsigtig nok 5 Hver dag dage om ugen 7 Mindre end én dag om ugen T1=1 Alle Alle Alle Alle

32 8 Aldrig 9 Ved ikke 10 Ønsker ikke at svare A1_4b Har du et arbejde? Alle A1_4c I hvilken grad mener du, at dit arbejde svarer til din uddannelse og dine kvalifikationer? 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I mindre grad 4 Slet ikke 5 Ved ikke 6 Ønsker ikke at svare A1_4b = 1 Blok B Ligebehandling Svarmuligheder Filter IntroB_1 De næste spørgsmål handler om forskellige former for diskrimination, du kan have oplevet i Danmark pga. din etniske baggrund. T1=1 IntroB_2 De næste spørgsmål handler om forskellige former for diskrimination, du kan have oplevet i Danmark, fordi du er etnisk dansker. T1=2 B1 Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre gerne måtte komme ind? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 4. Ønsker ikke at svare T1=1 B1_1 (F.eks. til bus, taxa, diskotek eller svømmehal) Hvor mange gange har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund, er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre 1 En gang gange gange 4 Over 10 gange B1 = 1 32

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

[Introduktion] Goddag, mit navn er Torben Holm Jeg ringer fra analysefirmaet Capacent. Taler jeg [2. Børn] [1. Nærmiljø, netværk]

[Introduktion] Goddag, mit navn er Torben Holm Jeg ringer fra analysefirmaet Capacent. Taler jeg [2. Børn] [1. Nærmiljø, netværk] [Introduktion] Goddag, mit navn er Torben Holm Jeg ringer fra analysefirmaet Capacent. Taler jeg med @name? (Når relevante person er i røret) Goddag, mit navn er... Jeg ringer fra analysefirmaet Capacent.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Frivillighedsundersøgelse

Frivillighedsundersøgelse + 0 IP. nr.: Int. nr.: Frivillighedsundersøgelse Us. 4529 September-December 2012 + 0 + 0 + 0 + 1 Tekst 1: Først vil jeg gerne stille nogle spørgsmål om dig selv og andre i din husstand. 1. Hvor mange

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Retfærdig løn i faggruppen

Retfærdig løn i faggruppen 27. april 2017 Retfærdig løn i faggruppen Næsten to ud af tre af FOAs medlemmer mener ikke, at deres faggruppes løn er retfærdig. Desuden føler en større andel af FOAs medlemmer uretfærdighed omkring faggruppens

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015

Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015 Hvem er de frivillige i 2012 sammenlignet med 2004? Torben Fridberg Temalørdag for vandværker Nykøbing F. 24. Januar 2015 1 Frivillighedsundersøgelserne 2004 og 2012 2004: 3.134 besvarede 16 år og derover

Læs mere

Løn og anerkendelse. 18. oktober 2016

Løn og anerkendelse. 18. oktober 2016 18. oktober 2016 Løn og anerkendelse Ni ud af ti af FOAs medlemmer føler i høj grad, at de yder en vigtig indsats overfor andre mennesker gennem deres arbejde. Ligeledes svarer så godt som alle FOAs medlemmer,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Formålet med Brugerundersøgelsen 2014

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere