"Ny chance" indsatsen - det nytter. Idékatalog

Transkript

1 "Ny chance" indsatsen - det nytter Idékatalog 1. Indledning...2 Formål...2 Målgruppe Sammenfatning succesfortællinger...4 Fra matchegruppe 4 til selvforsørgelse...5 Fra sygemeldt til færdiggørelse af uddannelse - og job...6 Fra stofmisbruger til virksomhedspraktik med mulighed for fastansættelse...7 Fra pensionsparat til ordinær beskæftigelse...8 Fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse Succesfortællingerne set på tværs Inspiration fra "Ny chance"-konferencen...13 Hvornår er indsatsen en succes?...13 Hvordan tilrettelægges et succesfuldt forløb?...14 Betydningen af en grundig afklaring af den enkelte borger?...14 Betydningen af at borgeren er motiveret?...15 Fokus på andre barrierer end de direkte arbejdsmarkedsrelaterede?...16 Skal der stilles klare krav til borgeren?...16 Betydningen af samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner...17 Samarbejde med borgerens netværk?...17 Behov for interne drøftelser i jobcentrene?...17 Tilstrækkelig viden om, hvad der virker/ikke-virker?...18

2 Indledning Formål Formålet med idékataloget er at opsamle de væsentligste konklusioner fra "Ny chance"-konferencen, som Beskæftigelsesregion Nordjylland afholdt d. 14. september 2007 på Vitskøl Kloster. Konferencen var en videndelingskonference, der havde til formål: At give mulighed for udveksling af erfaringer. At skabe refleksion med hensyn til indholdet i "Ny chance"-indsatsen. At give inspiration til det videre arbejde med "Ny chance"-indsatsen. At skabe flere succesforløb. Idékataloget samler op på de erfaringer og kommentarer, der kom til udtryk på konferencen - dels gennem workshopforløb og dels gennem plenumdrøftelser. Ud over de konkrete erfaringer fra konferencen, indeholder idékataloget også 5 succesfortællinger, som er tilvejebragt gennem interviews med praktikere i 5 af Beskæftigelsesregion Nordjyllands jobcentre og som beskriver en række succesfulde forløb med borgere i målgruppen for "Ny chance" indsatsen. Målgruppe Målgruppen for idékataloget er: Kommunalbestyrelser Kommunale forvaltninger Lokale beskæftigelsesråd Jobcentre Arbejdslivets organisationer Praktikere (sagsbehandlere/vejledere/konsulenter mv.) i jobcentre og hos andre aktører, som til daglig arbejder med målgruppen for "Ny chance"-indsatsen. Virksomheder. Borgere.

3 Sammenfatning Videndelingen om erfaringerne og metoder i forhold til "Ny chance"-indsatsen viser: At indsatsen nytter - og at der er et godt udgangspunkt for at skabe endnu flere succesfulde forløb. Succesfulde forløb kræver som hovedregel, at de er individuelt tilpassede med udgangspunkt i den enkelte borgers styrker og svagheder. Succesfulde forløb kræver som hovedregel, at der foretages en grundig afklaring af den enkelte borgers situation som udgangspunkt for tilrettelæggelse af indsatsen - og med primært fokus på, hvilke konkrete barrierer der findes, for at borgeren kan komme i job eller i uddannelse. Succesfulde forløb kræver, at borgerne er motiverede og tror på, at indsatsen nytter. Såvel tilrettelæggelsen som udførelsen af indsatsen skal derfor ske på en sådan måde, at borgernes motivation øges. Succesfulde forløb kræver, at der som led i indsatsen stilles krav til borgerne, så borgerne selv bliver aktive medspillere og en forudsætning for succesen. Succesfulde forløb kræver, at der er et velfungerende samarbejde mellem på den en side jobcentre og på den anden side virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Succesfulde forløb kan understøttes af, at der internt i jobcentre er drøftelser om, efter hvilke generelle principper "Ny chance"-indsatsen skal tilrettelægges.

4 succesfortællinger Fortællingerne 1 illustrerer, at "Ny chance"-indsatsen nytter og beskriver nogle af de metoder og værktøjer, der bruges i jobcentrene. Med den rette indsats, er det muligt at få målgruppen for indsatsen i job igen. Succesfortællingerne er: Fra matchegruppe 4 til selvforsørgelse Fra sygemeldt til færdiggørelse af uddannelse - og job Fra stofmisbruger til virksomhedspraktik med mulighed for fastansættelse Fra pensionsparat til ordinær beskæftigelse Fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse 1 Succesfortællingerne er tilvejebragt gennem interviews med praktikere i 5 af Beskæftigelsesregion Nordjyllands jobcentre. Praktikere blev anmodet om at beskrive en valgfri sag som de oplevede som succesfuld. Efterfølgende er informationerne skrevet sammen til en fortælling af Inhouse Consulting og følsomme personoplysninger er sløret/fjernet, således at borgerne ikke kan identificeres.

5 - 5 - Fra matchegruppe 4 til selvforsørgelse Udgangspunktet Borgeren er en mand i 40-erne af dansk herkomst. Mindre stabil tilgang til arbejdsmarkedet flere længere ledighedsforløb. Var inden indsatsen på kontanthjælp og betegnet som en typisk matchgruppe 4 ledig. Borgeren er ufaglært, har haft mange skiftende arbejdspladser typisk kendetegnet ved hårdt fysisk arbejde. Borgeren har personligt haft en omtumlet tilværelse. Er tilbageholdende, mangler et personligt netværk, og skaber ikke af sig selv nye relationer. Har - trods alt - aldrig helt mistet troen på at komme i job igen - er stabil, kommer til tiden, møder op hver dag og er fleksibel i forhold til arbejdspladsens geografiske placering og transportforhold. Som resultat af borgerens personlige og arbejdsmæssige situation havde borgeren både lav selvtillid og motivation til dels at søge arbejde og dels at deltage i tilbudte aktiviteter. Indsatsen Borgeren blev indledningsvis koblet på et program for ledige i matchgruppe 4 og 5. Der blev gennem personlige samtaler udarbejdet en individuel handleplan, arrangeret virksomhedsbesøg, gennemført samtaler om personlige problemer, hjælp til budgetlægning og økonomiske spørgsmål mv. Derudover blev borgeren tilknyttet et motionshold, hvor der 2 gange ugentligt skulle dyrkes motion. Gennem den indledende indsats blev borgeren gradvis vænnet til livet på en arbejdsplads, herunder at overholde de uskrevne regler, der her gælder i omgangen med andre mennesker. Herefter blev borgeren tilknyttet et uddannelsesforløb på teknisk skole (CNC-forløb). Borgeren nåede dog aldrig at blive uddannet CNC-operatør, idet borgeren på eget initiativ søgte og fik job på en virksomhed inden uddannelsesforløbet var afsluttet. I dag Borgeren er ansat på virksomheden i ordinær beskæftigelse - og er selvforsørgende. Hvorfor lykkedes det? Både arbejdets art og de økonomiske konjunkturer havde betydning for borgerens opnåelse af beskæftigelse. Borgerens vigtigste kompetencer for at få jobbet, var mødestabilitet samt en positiv udtalelse fra CNC-forløbet. Omdrejningspunktet for indsatsen har været arbejdet med borgerens motivation. Motivationen blev anset som afgørende for mulighederne for at opnå beskæftigelse. Indsatsen overfor borgeren omfattede i øvrigt anvendelse af jobcenterets metoder, som er individuelt tilpasset og praksisorienteret, og indsatsen tilrettelægges efter borgerens behov. Der fokuseres på den enkelte og dennes behov for støtte og hjælp til konkrete opgaver. Fx ledsages borgeren fysisk ved virksomhedsbesøg. Der arbejdes målrettet mod at give borgeren succesoplevelser og derigennem øge motivationen til at indgå aktivt i den videre indsats. Der arbejdes aktivt med, at holde borgeren til ilden. Fx skal borgeren melde sig syg i tilfælde af sygdom, sagsbehandlerne besøger borgeren på privatadressen og der trækkes i kontanthjælpen, såfremt borgeren udebliver fra de planlagte aktiviteter og der etableres samarbejde med borgerens kontaktpersoner.

6 - 6 - Fra sygemeldt til færdiggørelse af uddannelse - og job Udgangspunktet Borgeren er en mand i starten af 30-erne af dansk herkomst. Borgeren var inden indsatsen på kontanthjælp og sygemeldt grundet svær overvægt. I øvrigt betegnet som en matchgruppe 4 ledig dog i den lettere ende af gruppen. Borgeren var tidligere i gang med en håndværksuddannelse, men måtte opgive grundet overvægtsbetingede helbredsproblemer. Som person er borgeren velfungerende, meget social og god til at tale med andre. Har gennem hele indsatsen haft en klar vision for sin fremtid. Borgerens problem var primært af helbredsmæssig karakter, samt skepsis med hensyn til at tro på jobcenterets muligheder for at kunne hjælpe. Indsatsen Indledningsvis blev borgeren tilknyttet et 3-dages afklaringsforløb, med 5-7 andre borgere i tilsvarende situation, hvor de individuelle behov blev afdækket. Herefter blev der i samarbejde mellem borgeren og vejlederen udarbejdet en personlig handleplan indeholdende mål, aktiviteter og tidsplan for indsatsen. Borgerens mål var at komme ned i vægt ved hjælp af bevilling af en mavesæksoperation og derefter komme i aktivering. For at nå disse mål blev der foranstaltet motionstræning 3 gange ugentligt samt arrangeret aktivering 1 gang om ugen som medarbejder i en virksomhed. At motionstræningen var en del af forløbet gav borgeren tid og overskud til at få tabt sig tilstrækkeligt til at få den ønskede operation. I dag Borgeren har tabt sig, og er ved at restituere sig efter operationen. Starter i første omgang i virksomhedspraktik og - når helt klar fysisk - påbegyndes det sidste år af uddannelsen som voksenlærling i en virksomhed, hvor borgeren i første omgang skal være i praktik. Herefter er målet ordinær beskæftigelse i samme virksomhed. Hvorfor lykkedes det? Udgangspunktet for indsatsen - både i denne sag og generelt i jobcenteret - er, at den foregår på borgerens præmisser. Det er vigtigt, at borgeren er motiveret og tror på, at jobcenteret kan hjælpe. Det sikres ved at have borgeren i centrum og ved at fokusere på borgerens behov og ønsker. Den personlige handleplan giver et fælles udgangspunkt for indsatsen og hjælper borgeren med at opstille personlige mål. Endvidere er der fokus på, hvad jobcenterets vejledere kan gøre for borgeren, og om borgeren har behov for hjælp til praktiske opgaver i hverdagen. Borgerens eget gåpåmod og vilje til at tabe sig var ligeledes afgørende for indsatsen. Endelig havde borgerens mulighed for at kunne komme i aktivering/praktik med løntilskud en vis betydning for forløbet.

7 - 7 - Fra stofmisbruger til virksomhedspraktik med mulighed for fastansættelse Udgangspunktet Borgeren er en mand i slutningen af 20-erne af dansk herkomst. Har været "heavy" stofmisbruger i en lang årrække og var inden indsatsen på kontanthjælp. Blev betegnet som en svær matchgruppe 4 ledig. Har kun haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet - og aldrig haft et længerevarende ansættelsesforhold. Borgeren har stort kørekort og den helt indledende del af en erhvervsuddannelse, men er ellers ufaglært. Borgeren er stadig tilknyttet et afvænningshjem, men er "clean". Borgeren er kendetegnet ved stadig at have en misbrugsadfærd, og er dermed meget behovs- og impulsstyret. Har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, er indelukket, har ringe selvtillid og er ikke god til at tage imod kritik. Betegnes dog som intelligent og veltalende. Er ikke motiveret for at komme i job. Indsatsen Indsatsen gik indledningsvis primært ud på dels at give borgeren tid og rum og dels på at skabe tillid og gensidig forståelse. Der blev gennem samtaler udarbejdet en kompetenceprofil, og selvom borgeren kunne have været sendt i aktivering, blev der i første omgang afsat tid til at borgeren kunne koncentrere sig om forløbet med afvænning af misbruget, idet jobcenteret også oplever misbrugsbehandling som en aktiv indsats. Der blev dog stillet krav om, at borgeren i mellemtiden skulle gennemtænke en plan for sin fremtid samt selv undersøge muligheder for og krav til uddannelse. Overvejelserne resulterede i, at borgeren ville være taxachauffør, og derfor gerne starte på nogle AMU-kurser. For at forberede borgeren til livet på arbejdsmarkedet, herunder fx de uskrevne regler, mødestabilitet mv., blev der i første omgang foranstaltet en virksomhedspraktik i en vognmandsvirksomhed. Det var vigtigt for borgeren, at praktikken oplevedes som interessant. I dag Borgeren er startet i virksomhedspraktik som chauffør i vognmandsvirksomheden. Arbejdsgiveren er så tilfreds med borgeren, at borgeren allerede er tilbudt fast arbejde (ordinær beskæftigelse) efter afslutningen af praktikken. Planerne angående uddannelsen til at blive taxachauffør er pt. droppet, da borgeren kan tjene betydeligt mere i vognmandsvirksomheden. Hvorfor lykkedes det? Udgangspunktet for indsatsen var at give borgeren tid til at finde sig selv og til at finde ud af, hvad fremtiden skulle bruges til. Afklaringsfasen var forholdsvis lang. Herigennem opbygges tillid og borgerens motivation øges. Netop motivationen opleves som en meget afgørende faktor både i den konkrete sag og generelt. Men samtidig med at borgeren gives tid og rum, stiller jobcenteret krav om, at borgeren selv skal gøre en aktiv indsats i forhold til det videre forløb. Der opstilles også en klar tids- og aktivitetsplan således at det står "lysende klart" for borgeren, hvad der forventes. I den konkrete sag lagde jobcenteret stor vægt på arbejdet med borgerens sociale kompetencer, hvilket i høj grad har haft en betydning for borgerens selvopfattelse og for oplevelsen af sine fremtidige muligheder. Derudover blev der givet plads til, at borgeren kunne arbejde med genoptræning af en tidligere knæskade, således at risikoen for fysiske begrænsninger blev reduceret. Arbejdets art havde stor betydning for borgerens motivation. Det vurderes samtidig, at den generelle mangel på arbejdskraft havde betydelig indflydelse på borgerens mulighed for ansættelse.

8 - 8 - Fra pensionsparat til ordinær beskæftigelse Udgangspunktet Borgeren er en mand i midten af 30-erne af dansk herkomst. Var inden indsatsen på kontanthjælp og blev betegnet som en svær matchgruppe 4 ledig. Har ingen formel uddannelse udover 9. klasse og et stort kørekort. Har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet og aldrig haft et længerevarende ansættelsesforhold. Borgeren har tilbragt sammenlagt nogle år i fængsel i tiden fra afslutningen af folkeskolen til starten af indsatsen. Som følge af et trafikuheld i slutningen af 80-erne har borgeren en dyssocial adfærd og er ikke i stand til at udføre hårdt fysisk arbejde. Endvidere betegnes borgeren som opfarende. Borgeren har et alkoholmisbrug samt psykiske problemer, der giver sig udslag i selvoplevet koncentrationsbesvær, mindre god hukommelse, hovedpine og ADHD. Betegnes dog også som velsoigneret og stabil og som en god familiefar. Borgeren var ikke motiveret for at komme i arbejde, men gik efter at få tilkendt førtidspension. Indsatsen Efter de første indledende personlige samtaler blev der arrangeret både en psykologisk og en neuropsykologisk undersøgelse af borgeren med henblik på at få afklaret borgerens problemer. Undersøgelserne viste, at der ikke var behov for videre behandling eller for specielle skånehensyn i forbindelse med et aktiveringsforløb. Undersøgelserne og de personlige samtaler i jobcenteret hjalp borgeren med at indse, at borgeren ikke fejlede noget, hverken fysisk eller psykisk. Borgeren erkendte derfor også, at der ikke var behov for førtidspension, men derimod at komme i arbejde igen. Borgeren blev herefter motiveret for at komme i arbejde, hvilket udmøntede sig i, at borgeren på egen hånd søgte et job som chauffør i en virksomhed. I dag Borgeren er ansat i ordinær beskæftigelse på virksomheden - kører lastbil. Har været selvforsørgende i ca. et halvt år nu. Hvorfor lykkedes det? Når indsatsen blev en succes skyldes det primært, at indsatsen blev tilrettelagt ud fra borgerens ønsker og behov. I stedet for at forsøge at tvinge beskæftigelsesfremmende tiltag ned over hovedet på borgeren, blev der i første omgang arbejdet med årsagerne til borgerens personlige problemer og manglende motivation for at komme i beskæftigelse. Borgerens psykiske problemer blev afklaret, hvilket medførte, at borgeren blev motiveret for at komme i arbejde og ikke længere var bundet af en tankegang om førtidspension. Herefter blev borgeren gennem personlige samtaler guidet og støttet til selv aktivt at søge arbejde eller til at komme i aktivering. - Ved aktivering er det afgørende, at borgerne oplever, at tilbuddene er interessante. Den aktuelle mangel på arbejdskraft opleves at være en betydningsfuld faktor for borgerens mulighed for at opnå beskæftigelse også set i lyset af borgerens baggrund som tidligere straffet. Jobcenteret arbejder generelt ud fra en overbevisning om, at det er afgørende, at borgerne oplever en hurtig indsats, hvor der sker noget positivt med det samme. Endvidere er det vigtigt, at indsatsen er individuel og tager udgangspunkt i borgerens aktuelle situation. Herigennem er det oplevelsen, at en indledningsvis negativ holdning til indsatsen kan vendes til en positiv holdning såfremt borgeren oplever, at der sker noget og at blive lyttet til.

9 - 9 - Fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse Udgangspunktet Borgeren er en kvinde i 40-erne af dansk herkomst. Har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet siden afslutningen af folkeskolen, men havde inden indsatsens start været ledig i over 1½ år. Har tidligere været i aktivering uden effekt. Borgeren betegnes, grundet sit lange ledighedsforløb samt alkoholmisbrug og psykiske problemer, som en svær matchgruppe 4 ledig. Borgeren har haft et ret kaotisk voksenliv præget af hustruvold, alkoholmisbrug, dødsfald i nærmeste familie og en hård skilsmisse. Har to børn og en ny kæreste der ikke er problemer med. Borgeren har ingen formel uddannelse udover 10. klasse, og betegnes som fagligt mindre veludviklet. Personligt betegnes borgeren som psykisk mindre stabil med behov for faste rutiner, mangler overblik, bliver stresset af planlægning af dagligdagen og lider af søvnbesvær og angstanfald. Blandt borgerens kompetencer fremhæves, at borgeren er mødestabil, en god mor for sine børn, ikke længere har alkoholproblemer samt er motiveret for at komme i arbejde. Indsatsen Gennem personlige samtaler med borgeren blev det konstateret, at borgerens psykiske problemer udgjorde en barriere for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor blev der i samarbejde med borgeren foranstaltet et tilbud om psykologhjælp. Borgeren gjorde dog kun brug af psykologen én gang, men samtalerne med sagsbehandlere vedrørende de psykiske problemer giver borgeren en indsigt i egne problemer, der medfører en styrket motivation til at arbejde med sig selv og til at komme i gang med noget. Herefter præsenteres borgeren for en række uddannelsestilbud på det lokale uddannelsescenter. Det resulterer i, at borgeren optages som voksenelev på køkkenlinjen 30 timer om ugen med henblik på at blive uddannet køkkenassistent. Inden uddannelsesforløbet afsluttes opnår borgeren dog ansættelse i et cafeteria efter på eget initiativ at have søgt jobbet. I dag Borgeren er ansat i ordinær beskæftigelse og selvforsørgende. Modtager ikke længere nogen form for støtte eller tilskud fra kommunen. Hvorfor lykkedes det? Den vigtigste forudsætning for, at indsatsen blev en succes, var, at jobcenteret mødte borgeren på borgerens præmisser og tog udgangspunkt i borgerens aktuelle situation, ønsker og behov. En væsentlig faktor for at den konkrete indsats kunne blive en succes var, at man gennem personlige samtaler og et omfattende afklaringsforløb fik skabt en forståelse hos både borger og sagsbehandler for, hvilke barrierer, der var for, at borgeren kunne komme i arbejde. Herefter blev indsatsen målrettet fjernelse af barriererne - og den egentlige aktiveringsindsats påbegyndt. En yderligere betydende faktor var, at indsatsen blev tilpasset borgerens personlige situation fx var borgeren kun 30 timer om ugen på uddannelsescentret (normalt 37 timer), således at der samtidig var tid til, at borgeren kunne fortsætte i en misbrugsafvænningsgruppe. Endvidere opleves det som vigtigt, at aktiveringstilbuddene har borgerens interesse, ligesom det er vigtigt, at sagsbehandleren løbende følger op på og bakker op om borgeren og de iværksatte aktiviteter. Den generelle mangel på arbejdskraft har muligvis en vis betydning, men borgerens motivation og gode arbejdsmoral var afgørende for at borgeren opnåede et ordinært job.

10 Succesfortællingerne set på tværs Succesfortællingerne illustrerer, at "Ny chance"-indsatsen nytter. Fortællingerne illustrerer også en række faktorer og mønstre, der øver indflydelse på, om indsatsen bliver en succes. Succesfaktorerne er blandt andet: Der skal afsættes god tid til afklaringsprocessen, idet der her synes at være tale om et afgørende udgangspunkt for mulighederne for at aktivere borgeren. Målgruppen for "Ny chance"- indsatsen synes generelt at have betydelige problemer, ud over ledighed, således at borgerne ikke uden videre kan aktiveres. Inden aktivering igangsættes, er det væsentligt, at borgeren er motiveret for selv aktivt at engagere sig i den fastlagte handleplan og deltage i de fremlagte tilbud. Som led i tilvejebringelse af en øget motivation er det tillige væsentligt, at borgerne har fået løst/er ved at få løst en række af de personlige og/eller sociale problemer samt oplever tillid til sagsbehandleren m.fl. "Det indledende afklaringsforløb giver et godt fundament for den videre indsats." (Sagsbehandler i jobcenter 2 ) "Det har ikke noget formål at straksaktivere. Det er væsentligt, at jorden gødes, at vi får fjernet sten fra vejen i form af eksisterende personlige eller sociale problemer, som kan skygge for indsatsen for at opnå selvforsørgelse, at vi søger at opbygge selvtillid og motivation hos borgeren samt får styrket borgerens tro på, at indsatsen nytter." (Sagsbehandler i jobcenter 2 ) Som led i indsatsen synes det særligt betydningsfuldt at styrke borgerens personlige og sociale kompetencer. Flere jobcentre har haft betydelig succes med at stille spørgsmålet: "Hvad kan vi gøre for dig" til borgeren samt med at hjælpe borgeren med praktiske gøremål i hverdagen, herunder fx koordinering af "hverdagslogikken", arrangering af børnepasning samt vejledning vedrørende økonomiske dispositioner mv. Praksis viser, at den hjælpende hånd, der her ydes, øger borgernes motivation og overskud til at deltage i indsatsen. "Vi sætter massivt ind for at styrke borgerens personlige og sociale kompetencer. Langt de fleste oplever, at dette er positivt og i borgerens egen interesse. Borgeren oplever, at vi interesserer os for borgerens situation. Den interesse er en væsentlig planke til skabelse af større motivation og engagement hos borgeren - og dermed et styrket udgangspunkt for borgerens medejerskab af den indsats, der skal til - og i øvrigt også for forståelsen hos borgeren af, at borgeren selv skal leve op til en række krav." (Sagsbehandler i jobcenter 2 ) "Vores primære opgave er at øge borgernes sociale kompetencer og lære borgeren at overholde de uskrevne regler, der er så vigtige for at kunne fungere på en arbejdsplads." (Sagsbehandler i jobcenter 2 ) 2 Udtrykt af sagsbehandlere i forbindelse med de af Inhouse Consulting gennemførte kontakter til jobcentre i Beskæftigelsesregion Nordjylland (som led i indsamling af eksempler på succesfortællinger - "Ny chance"-indsatsen).

11 Et tæt samarbejde mellem jobcentret og virksomheder i kommunen om virksomhedspraktik og løntilskudsordninger har - i sammenhæng med en individuelt tilrettelagt indsats i øvrigt - resulteret i styrkelse af mulighederne for at opnå succesfulde forløb. "Vi laver gensidige samarbejdsaftaler med lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Det giver pote." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) Borgerens oplevelse af de små sejre i indsatsforløbet samtidig med, at borgeren oplever, at indsatsen er "personlig", samt at der lyttes til borgerens tilkendegivelser og ønsker, er med til at skabe grundlaget for, at indsatsforløbet blive en succes. "Hos os har vi fokus på individet - borgeren er i centrum." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) "Indsatsen skal i udgangssituationen foregå på borgernes præmisser - det nytter ikke at forsøge at mase sig igennem." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) "Uanset borgerens situation er det væsentligt, at vi som sagsbehandlere udviser respekt for borgeren. En sådan holdning slår igennem i forhold til den måde, vi samtaler med borgeren på, og de signaler, der i øvrigt udsendes. - Mine erfaringer viser tydeligt, at borgeren hurtigt registrerer, at vi signalerer respekt, uanset at borgeren ofte oplever sig selv i en "offerrolle". Vi vil under ingen omstændigheder acceptere nedladende holdninger endsige ytringer, fx som "kamelklapper", som omtalt i medierne." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) En succesfuld indsats er også forbundet med, at der som led i indsatsforløbet også stilles krav til borgeren. Dermed skal borgeren blandt andet opleve selv at være en forudsætning for, at forløbet bliver succesfuldt. Kravene skal være realistiske og kunne honoreres af borgeren. At kunne honorere kravene/indgåede aftaler giver borgeren en succesoplevelse og bidrager dermed også til at øge motivation og oplevelsen af selvværd. At leve op til kravene kræver imidlertid også, at sagsbehandlere m.fl. følger op i forhold til det, der er aftalt med borgeren. "Væsentligt for en succesfuld indsats er også, at erfaringerne viser, at borgerne, specielt i startfasen af et indsatsforløb, skal holdes til ilden og holdes op på de indgåede aftaler. Det er vigtigt, at vi som sagsbehandlere her konstant følger op og ledsager." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) "Når handleplanen er fastlagt - og toget kører - skal vi være indstillet på, at det dermed ikke er givet, at alle afgangstider overholdes. Men chancerne herfor stiger, jo mere vi selv følger op og holder borgerne op på den indgåede aftale. Langt de fleste borgere reagerer positivt herpå." (Sagsbehandler i jobcenter 3 ) 3 Udtrykt af sagsbehandlere i forbindelse med de af Inhouse Consulting gennemførte kontakter til jobcentre i Beskæftigelsesregion Nordjylland (som led i indsamling af eksempler på succesfortællinger - "Ny chance"-indsatsen).

12 Succesfulde forløb er også afhængig af, at der etableres samarbejde med borgerens øvrige netværk, herunder kontaktpersoner og praktiserende læge m.fl. Målet er blandt andet, at der også herfra kan gøres en indsats, der kan skabe større motivation og oplevelse af selvværd hos borgeren. "Vi satser meget på at spille sammen med personer i borgerens netværk. Formålet er naturligvis at sikre, at netværket både er orienteret og spiller med, for at indsatsen giver succes." (Sagsbehandler i jobcenter 4 ) "Jeg har oplevet, at borgerens praktiserende læge væsentligt bidrog til, at borgeren fik et andet - og mere positivt - syn på sig selv." (Sagsbehandler i jobcenter 4 ) 4 Udtrykt af sagsbehandlere i forbindelse med de af Inhouse Consulting gennemførte kontakter til jobcentre i Beskæftigelsesregion Nordjylland (som led i indsamling af eksempler på succesfortællinger - "Ny chance"-indsatsen).

13 Inspiration fra "Ny chance"-konferencen Udgangspunkt for konferencen var den positive tilgang - det nytter. Konferencen behandlede følgende temaer: Hvornår er indsatsen en succes? Hvordan tilrettelægges et succesfuldt forløb? Betydningen af en grundig afklaring af den enkelte borger? Betydningen af at borgeren er motiveret? Fokus på andre barrierer end de direkte arbejdsmarkedsrelaterede? Skal der stilles klare krav til borgeren? Betydningen af samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner? Samarbejde med borgerens netværk? Behov for interne drøftelser i jobcentrene? Tilstrækkelig viden om, hvad der virker/ikke-virker? Den livlige videndeling om erfaringer og metoder på konferencen resulterede i følgende inspiration til den videre indsats: Hvornår er indsatsen en succes? Videndelingen mellem praktikere viste, at oplevelsen af succes i forhold til "Ny chance"-indsatsen i praksis er flerfacetteret, set i lyset af situationen for målgruppen for indsatsen. Der var bred enighed om, at målet med indsatsen er, at flest mulige af de ledige i målgruppen kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse og derigennem bliver selvforsørgende. Der var dog tillige bred enighed om, at det ikke er realistisk at få alle borgere i målgruppen direkte i ordinær beskæftigelse, hvorfor indsatsen også ud fra andre kriterier kan betegnes som en succes. En succesfuld indsats kan, afhængigt af den enkelte borgers individuelle situation, også være fx opnåelse af flexjob, job med løntilskud, afklaring til pension mv. I visse tilfælde, hvor borgeren har betydelige psykiske og/eller fysiske problemer udover ledighed, kan indsatsen endda betegnes som succesfuld såfremt det lykkes at få borgeren til at leve op til sin del af aftalerne med jobcenteret og er en aktiv medspiller. "Vi har fokus på at borgerne skal opnå beskæftigelse og blive selvforsørgende det er bare ikke altid det er realistisk i første omgang. Derfor kan der være behov for andre succeskriterier" "Opnåelse af mange delmål er lige så vigtigt som ordinær beskæftigelse. Det er først og fremmest udvikling, der tæller!" "Det er også en succes at få afklaret en borger, der har gået ledig meget, meget længe, til pension"

14 Hvordan tilrettelægges et succesfuldt forløb? Kernen i spørgsmålet er hvilken generel tilgang til udformningen af indsatsen, der giver de bedste resultater. I praksis synes der at blive skelnet mellem på den ene side en individuel indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og er tilpasset borgerens ønsker og muligheder, og på den anden side et standardforløb med en mere "håndfast" kravlinie, hvor indsatsen er standardiseret, og hvor der stilles kontante krav til borgeren fra start. Sat på spidsen er det oplevelsen, at personlige og individuelt tilpassede forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers styrker og svagheder, giver langt de bedste resultater. Ved at give borgeren indflydelse på indsatsen og dermed på sin egen situation, skabes der, i højere grad end med standardforløb, motivation hos borgerne. Individuelt tilpassede forløb og en "håndfast" kravlinie er dog i praksis ikke nødvendigvis to adskilte tilgange. Overfor nogle borgere opnås et succesfuldt forløb bedst ved at kombinere et individuelt forløb med klare "håndfaste" krav til borgeren. Forløb hvor hovedvægten lægges på det håndfaste element i indsatsen er dog kun mest effektiv overfor et mindretal af borgerne i målgruppen for "Ny chance". Overordnet set er det vigtigste for at opnå et succesfuldt forløb, at borgerne ikke behandles over én kam, men at der tages hensyn til og højde for deres personlige situation. "Individuel og "håndfast" er ikke nødvendigvis to vidt forskellige ting." "Det bør vurderes fra borger til borger hvordan forløbet skal tilrettelægges og hvilke krav, der kan stilles til borgeren. Nogle har decideret brug for at man stiller meget kontante krav det er dog et klart mindretal" "Det er vigtigt ikke at behandle alle over en kam, og det gør vi heller ikke!" Betydningen af en grundig afklaring af den enkelte borger? Som udgangspunkt er det vigtigt, at der foretages en grundig afklaring af den enkelte borgers situation, således at det kan kortlægges, hvilke personlige problemer den enkelte har, samt hvilke barrierer, der konkret er for at borgeren kan komme i job eller i uddannelse. Gennem en grundig afklaring øges mulighederne for at sammensætte et individuelt forløb, hvilket i sidste ende vil medføre større chance for, at forløbet bliver succesfuldt. Samtidig er det dog væsentligt, at sagsbehandlere har primært fokus på de barrierer, der konkret er i forhold til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke altid nødvendigt at forsøge at løse alle borgerens problemer, før man forsøger at iværksætte et konkret initiativ for borgeren, hvad enten det måtte være et ordinært job, flexjob eller uddannelse. Endvidere bør behovet for afklaring af den enkelte bero på en individuel vurdering af borgeren. Hvis det observeres, at en borger af den ene eller anden årsag har en "gnist" og er motiveret for at påbegynde et konkret forløb, bør der handles ud fra borgerens ønsker - uanset afklaringsforløb. "En grundig afklaring af borgerens situation er væsentlig for at kunne tilrettelægge et succesfuldt forløb" "Der er behov for indledende afklaring, men det må ikke blive en spændetrøje!"

15 "Man behøver ikke altid at være så "socialrådgiveragtig" og kortlægge alting. Hvis gnisten og motivationen er der hos borgeren skal man tage chancen og handle." "Det nytter som udgangspunkt ikke noget bare at sende borgere i aktivering og "så se, hvordan det går" og derpå først iværksætte indsatsen efterfølgende" Betydningen af at borgeren er motiveret? I praksis er der store forskelle på motivationsniveauet hos de borgere, der er i målgruppen. Nogle borgere går ind i forløbet med åbent sind og er motiverede mens andre enten ikke har den store tiltro til at indsatsen vil kunne hjælpe dem eller ikke er videre motiverede for at komme i job og derfor heller ikke for selv at deltage aktivt i indsatsen. Kernespørgsmålet er, hvilken betydningen det har for, om indsatsen bliver en succes, at borgeren er motiveret og selv deltager i tilrettelæggelsen af indsatsen? Der er bred enighed om, at det er meget afgørende for indsatsen, at borgeren er motiveret. Jo mere motiveret borgeren selv er for at deltage aktivt i indsatsen og for at komme i job/uddannelse, jo hurtigere og lettere vil indsatsen kunne iværksættes og føre til bedre og mere holdbare løsninger. Når borgeren er motiveret, kan der i større omfang etableres et givtigt samspil mellem borgeren og jobcenteret, hvilket giver de bedste forudsætninger for at finde en løsning som borgeren er tilfreds med og som derfor har større chance for at fungere også på lang sigt. "Det har kæmpe betydning for selve forløbet samt for om indsatsen bliver en succes, at borgeren er motivet og selv deltager aktivt i indsatsen" Men når det er sagt, er det også vigtigt at være opmærksom på, at borgerne i "Ny chance"- målgruppen har været ledige i minimum 1 år. Det har typisk påvirket deres motivationsniveau negativt i større eller mindre omfang. Det er derfor vigtigt at praktikerne er opmærksomme på, at i tilfælde hvor borgeren ikke - eller kun i mindre grad - er motiveret for at deltage aktivt i indsatsen, er det en naturlig opgave at søge at genskabe borgerens motivation. Blandt andet ved at arbejde på at finde frem til den enkelte borgers personlige "trick-punkter" for hvad der virker motiverende. Eksempelvis kan økonomiske sanktioner motivere nogle, mens det har ingen eller måske direkte negativ effekt på andre. "Det er meget forskelligt hvad der motiverer borgerne. Det er vores opgave at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte og så tilrettelægge indsatsen herefter." "På nogle borgere virker økonomiske pisk motiverende, men på andre har det overhovedet ingen effekt. Det er meget individuelt og afhængigt af den enkeltes situation" "Hvis ikke borgeren er motiveret, er det vores opgave at "tage ansvar for" borgerens indsats og sige nu gør vi altså sådan og sådan"

16 Fokus på andre barrierer end de direkte arbejdsmarkedsrelaterede? I forbindelse med afklaringen af borgernes barrierer for at komme i arbejde og tilrettelæggelsen af den konkrete indsats er det vigtigt, for at skabe den mest effektive og velfungerende indsats, at der er et klart fokus for håndteringen af borgerne og deres problemer. Eksempelvis skal det afklares om det er afgørende for indsatsen, at der arbejdes for at løse alle borgerens personlige og/eller sociale problemer, eller om der hovedsageligt skal fokuseres på de direkte arbejdsmarkedsrelaterede barrierer, som forhindrer borgeren i at komme i job/uddannelse. Overordnet set er det oplevelsen, at det primære fokus altid skal være på de direkte arbejdsmarkedsrelaterede barrierer som den enkelte borger måtte have, samt at der ikke altid er behov for at søge at løse alle borgerens personlige og/eller sociale problemer. Når det er sagt, er det dog samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at de borgere, der er i målgruppen for "Ny chance"-indsatsen typisk er borgere, der har andre problemer end ledighed. Derfor er det afgørende, at den enkelte borger behandles individuelt og at det vurderes fra borger til borger, i hvilket omfang der er behov for at udrede og aktivt forsøge at afhjælpe andre problemer end de direkte arbejdsmarkedsrelaterede. Det er endvidere vigtigt at praktikerne i indsatsen viser respekt for den enkeltes situation og sætter sig ind i borgerens situation, samt at praktikerne er opmærksomme på ikke at dømme borgerne ud fra egne normer om godt og dårligt og rigtigt og forkert. "Vi skal have fokus på de problemer, der er en barriere for at varetage et arbejde ikke nødvendigvis på alle andre problemer" "Vi er nødt til at sætte os ind i borgerens situation for at kunne hjælpe borgeren videre. Det nytter ikke noget at iværksætte et forløb, der ikke tager hensyn til den enkeltes problemer" Skal der stilles klare krav til borgeren? Det er helt klart oplevelsen, at det er afgørende for indsatsen at der stilles krav til borgeren så borgeren selv er en aktiv medspiller. Det er ikke givtigt for en indsats, hvis det forsøger at trække initiativer ned over hovedet på borgeren uden at borgeren selv har indflydelse på indsatsen eller selv tager initiativ og deltager aktivt i de iværksatte aktiviteter. Ved at stille klare krav til borgeren "tvinges" borgeren til at tage stilling til indsatsen og til at deltage. Dette hjælper med til at opbygge øget selvværd hos borgeren, hvilket yderligere styrker motivationen. At borgeren aktivt inddrages i både planlægningen og gennemførelsen af indsatsen bevirker, at der skabes en "noget for noget" situation, hvilket er befordrende for samarbejdet mellem jobcenter og borger og som endvidere udvikler nogle kompetencer hos borgeren, som kan være en styrke i det videre forløb. "Det vigtigste er, at vi får borgeren til at reflektere over egen situation. Sagsbehandleren skal være en medspiller og vise muligheder" "Der skal stilles krav til borgeren. Der opbygges selvværd ved at borgeren selv inddrages og "tvinges" til at tage stilling og til at deltage"

17 "Udviklingen skal komme indefra. Problemer skal løses i samarbejde med borgeren. Det er ikke muligt at løse problemer uden at borgeren er en helt central del af det!" Betydningen af samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner Der er overvældende enighed om, at et velfungerende samarbejde med både virksomheder og uddannelsesinstitutioner er meget afgørende for at "Ny chance"-indsatsen generelt og de konkrete indsatser over for borgerne kan blive en succes og skabe varige og holdbare løsninger for borgerne i målgruppen. Et tæt samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner medfører at indsatsen bliver mere konkret og direkte, hvilket dels skaber øget motivation hos borgerne og dels medfører langt mere effektive forløb, hvor borgerne hurtigere kommer i gang med konkrete aktiviteter og endvidere bliver bedre rustet til at fastholde job/uddannelsesaktiviteter i sidste ende. "Uden samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner vil indsatsen blive besværliggjort og langt mindre effektiv" Samarbejde med virksomheder er utroligt vigtigt for borgernes muligheder for at komme i job. Gennem samarbejdet får alle parter afstemt hvad der forventes og hvad der kan tilbydes" Samarbejde med borgerens netværk? Der er bred enighed om, at sagsbehandlernes tavshedspligt er det bærende udgangspunkt for evt. at samarbejde med borgerens netværk. Såfremt der derfor skal etableres samarbejde med borgerens netværk kræver det, at borgeren selv er interesseret heri samt at borgeren aktivt går ind i et sådant samarbejde. I visse tilfælde kan inddragelse af borgernes netværk medvirke til at øge borgerens motivation samt bevirke at personlige og sociale problemer i højere grad kan løses. Inddragelse af netværk opleves dog ikke som en generelt afgørende faktor for skabelsen af succesfulde forløb. "Samarbejde med netværk kræver at borgeren er interesseret i det" "Inddragelse af netværkspersoner kan i nogle tilfælde have en positiv effekt, men jeg ser det ikke som værende alfa omega for om indsatsen lykkes eller ej" Behov for interne drøftelser i jobcentrene? Kernen i spørgsmålet er, om sagsbehandlere mv. oplever, at der internt i jobcentret er behov for at få kortlagt, hvilke generelle principper der skal følges i indsatsen over for "Ny chance"-målgruppen - en strategi med andre ord. Strategien kan medvirke, at der skabes fælles holdninger til indsatsen. Det er helt klart oplevelsen, at interne drøftelser i jobcentrene af ovennævnte forhold er nyttige. Dels for at skabe en mere ensartet indsats og dels for at holde fokus på vigtigheden af, at medarbejderne møder borgeren med åbent sind, respekt for borgeren og en tro på at indsatsen nytter. Endvidere er det oplevelsen, at det vil være nyttigt for indsatsen i de forskellige jobcentre såfremt interne drøftelser i endnu højere grad blev en del af hverdagen fremover.

18 "Løbende drøftelser om indsatsen er vigtigt. Gennem drøftelser kan vi i højere grad opnå en fælles tilgang til indsatsen" "Vi kommer tæt ind på borgerne og får meget indsigt i deres liv. Der er en risiko for at ens egne holdninger om rigtigt og forkert påvirker oplevelsen af borgeren. Derfor er det godt med løbende samtaler med de andre sagsbehandlere om betydningen af måden vi tackler borgerne på" "Det er utroligt vigtigt at vi møder borgerne på deres niveau med et åbent sind og med respekt. Ellers kan vi lige så godt pakke sammen og opgive at få et frugtbart samarbejde!" Tilstrækkelig viden om, hvad der virker/ikke-virker? Den generelle oplevelse er, at sagsbehandlere mv. har forholdsvis betydelig viden om, hvilke tiltag og metoder, der fungerer bedst. Men der er endvidere enighed om, at det handler om løbende at udvikle sig, og at der altid er mulighed for at blive endnu bedre og lære nye metoder og tilgange at kende. Som situationen er nu, udvikles sagsbehandlere mv. primært gennem personlige erfaringer med indsatsen og der efterlyses i nogen grad øget og mere systematisk videndeling og erfaringsudveksling om, hvad der virker og hvad der ikke virker, samt om nye tiltag og metoder. Endvidere oplever mange sagsbehandlere mv., at konstante lovændringer "oppe fra" er en væsentlig barriere i dagligdagen for at implementerer nye tiltag. Der efterlyses konkrete effektevalueringer af, hvilke af de nye tiltag, der reelt har en effekt og hvordan de bedst muligt inkorporeres i det daglige arbejde. "Man kan altid lære nye fif til, hvordan indsatsen forbedres" "Kun gennem erfaring får vi mere viden. Derfor er der behov for videndeling og erfaringsudveksling" "Faglighed er nøglen til værdiskabelse" Vi har behov for tid til at få implementeret det vi allerede har" o0o "Ny chance"-indsatsen - det nytter 27. september 2007 JC/KH/md