Key Succes Factors i den vidensintensive bioteknologiske industri i Danmark.

Transkript

1 Institut for Organisation & Ledelse Vejleder: Per Nikloaj Bukh Cand. Merc. SOL Kandidatafhandling Forfatter: Rasmus R. Østerbye Key Succes Factors i den vidensintensive bioteknologiske industri i Danmark. - en analyse af de centrale value drivers og samarbejdsformer indenfor dansk biotekindustri. Handelshøjskolen i Århus December 2004

2 Forord Denne afhandlings tilblivelse har strækket sig over en længere periode, som har været præget af forskellige svingninger i både positiv og negativ karakter. Processen med de opståede komplikationer undervejs i forløbet har fungeret som en læreproces. Det endelige resultat af afhandlingen og dets afslutning er dog en stor tilfredsstillelse. Afhandlingen, som den fremstår, skyldes ikke blot min egen indsats, men også engagement fra en række behjælpelige personer, jeg gerne vil benytte denne lejlighed til, at takke. Jeg vil benytte lejligheden til at takke Rolf Saas Sørensen, senior analytiker Nordea Markets Divison København, for hans engagement i forbindelse med interview omkring Bavarian Nordic A/S og selve bioteknologi branchen. Endvidere vil jeg takke senior analytiker Annette Rye Larsen, investeringsbanken HSH Gudme for hendes tålmodige korrespondance via i forbindelse med udarbejdelsen af denne afhandling. Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til min dejlige kæreste Berit Lundorff, for hendes tålmodighed og opmuntring i løbet af denne langvarige proces. God læselyst. Rasmus R. Østerbye

3 Abstract This thesis deals with the matter of analyzing the key-succes-factors in the biopharmaceutical industry in Denmark, in order to clarify what specific values drivers, drives this highly knowledge based industry. The hypothesis is that especially the access to capital, knowledge and the forming of strategic alliances is critical to business operating in this industry. The thesis is divided into three overall sections. The first part of section one deals clarifying the overall biopharmaceutical industry in Denmark. The second part describes the value creation process from a resource-based view. The third part describes knowledge intensive business and the characteristics of these. The fourth part is focusing on strategic alliances, what drives business into strategic alliances and what type of alliances best suited for the biopharmaceutical companies. Section two is an empirical analysis of the two Danish biopharmaceutical companies, Bavarian Nordic A/S and Pharmexa A/S. The analysis is based on the key findings in section one, combined with interview with business analysts Section three concludes the key-succes-factors and value drivers in the biopharmaceutical industry. Dealing with the complex problems for business with no earnings, the conclusion is that nonfinancial assets, is the most valuable factors in the industry.

4 1. INDLEDNING Udviklingen i samfundet Fremtidsperspektiver Begrundelse for valg af opgaven Klynger Aktualitet Problemstilling Afgrænsning Struktur BIOTEKNOLOGI Definition af biotek Den bioteknologiske kronologi Den danske biotek industri i dag Key Succes Factors og karakteristika for den bioteknologiske industri i Danmark Ikke-finansielle værdier i biotek Signaler Værdiskabelse indenfor biotek Opsummering VIDENSINTENSIVE VIRKSOMHEDER Hvad er viden Implicit vs. Eksplicit viden Informationsintensive vs. Vidensintensive organisationer Venture Kapital Patenter Opsummering STRATEGISKE ALLIANCER Hvad er en strategisk alliance Motiver til dannelse af en alliance Licensaftaler som strategiske alliancer Dannelse af en alliance Udskilning af ressourcer Valg af strategisk/økonomisk udviklingsmønster Valg af partner Samarbejdsprocessen Fra industri- til vidensperspektiv Opsummering

5 5. EMPIRI Metode Bavarian Nordic A/S Pharmexa A/S ANALYSE PEST branche analyse SWOT analyse Analyse: Bavarian Nordic A/S & Pharmexa A/S Bavarian Nordic A/S Kernekompetencer Samarbejdspartnere Mulige strategiske samarbejdspartnere Konkurrenter Viden Disclosure Økonomiske faktorer Risikofaktorer Fremtidige muligheder Pharmexa A/S Kernekompetencer Samarbejdspartnere Mulige strategiske samarbejdspartnere Konkurrenter Viden Disclosure Økonomiske faktorer Risikofaktorer Fremtidige muligheder Opsummering KONKLUSION Perspektivering LITTERATURLISTE

6 1. Indledning Den generelle udvikling i samfundet er præget af tidens stærke globalisering. Globaliseringen er en udvikling fra det tidligere industri- og informations samfund i retning mod et vidensbaseret samfund, med viden som den primære konkurrence faktor. En følge af denne udvikling er, at Danmark med vores høje skatter og deraf følgende høje lønninger, ikke er i stand til at konkurrere på produktionsprisen. Vi er i stedet nødt til at udnytte vores høje uddannelses niveau og konkurrere på viden, VTU (2002a), Regeringen (2003). 1.1 Udviklingen i samfundet Der er de senere år dukket et stadig stigende antal vidensintensive virksomheder op i Danmark indenfor IT, biotek og medicinal industrien, Deloitte & Touche (2002). Disse brancher udgør forsat en relativ lille del af det samlede danske erhvervsliv, men det er en branche, der er i vækst. Virksomhederne beskæftigede i 1999 omkring ansatte i virksomheder VTU (2002a). Det specielle for denne branche er, at den generer et højere udbytte pr. ansatte end nogen anden branche i Danmark. Med kr i værditilvækst pr. medarbejder årligt ligger bio- sundhedsområdet ca. 25 % højere end de øvrige danske brancher, VTU. (2002a). Endvidere er denne branche inde i en forsat kontinuerlig vækst. Dette ses på eksporten, der er steget med 76 % på 8 år VTU (2002a), svarende til ca. 34 mia. kr. Branchen er ligeledes en af Danmarks pioner indenfor videnssamfundet. De samlede investeringer i 1999 udgjorde ca. 1/3 af de samlede danske investeringer indenfor forskning og udvikling (FoU), svarende til 6 mia. kr. VTU (2002a). 1.2 Fremtidsperspektiver På trods af branchens beskedne størrelse tegner der sig et billede af en branche, der har en signifikant betydning for den danske økonomi både nu og især i fremtiden, hvilket følgende citat understreger: Bioteknologi vil overalt i verden få en afgørende betydning for udviklingen i det moderne samfund. Det er derfor vigtigt, at Danmark også satser på bioteknologien, således at vi kan fastholde og videreudvikle vore høje velfærdsniveau og vores globale status som et 6

7 højteknologisk og vidensbaseret samfund. Bioteknologisektoren er voksende, og fremtidsperspektiverne for industrien er store. Danmarks styrkeposition på feltet bygger på de seneste 15års store investeringer i bioteknologien Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, August VTU (2004). Sideløbende er der fra såvel regeringens og EU s side fremsat ønsker om at forbedre forholdene for de vidensintensive virksomheder VTU (2002a), Vækst, viden og investeringer, Regeringen, Biovidenskab & Bioteknologi, Europa Kommissionen 2001). Dette bekræfter yderligere, at det er disse brancher der nu - og særligt i fremtiden skal skabe værdi og vækst for Danmark og EU. Danmark bakker derfor op om, at EU som helhed skal forbedre sin konkurrenceevne på biosundhedsområdet og har givet indspil til den strategi for udviklingen af bioteknologi og biovidenskab i Europa, som EU kommissionen forbereder, VTU (2000a). Dette indikerer kraftig, at det er en branche der forsat vil vedblive at være en stadig stigende fokus på. Derfor mener jeg, det er høj aktuelt at undersøge denne branche nærmere. 1.3 Begrundelse for valg af opgaven Bioteknologi er en yderst kompleks, vidensbaseret industri, der er kendetegnet ved, at mange virksomheder dukker op som nye aktører og mislykkedes. Som en følge deraf, er strategiske alliancer af udpræget stor betydning for virksomheder i branchen, Rambøll (2003). Generelt kan man sige, at biotek virksomheder bruger de teknologiske processorer til at løse kendte problemer eller til at fremstille helt nye produkter. Virksomheder i den bioteknologiske industri spænder vidt og bredt over sundhedssektoren, til fødevareproduktion, landbruget (genmodificerede afgrøder og kloning) til miljø og forsvarssektoren. I den forbindelse har Deloitte & Touche (2002) udarbejdet en analyse på foranledning af den danske regering. I analysen bliver Danmark benchmarket i forhold til den udenlandske konkurrence lige netop indenfor den vidensintensive medicinal og biotek industri. Af analysen fremgår det, at vidensintensive virksomheder er stærkt påvirket af de rammebetingelser, der findes i omverdenen, for at kunne konkurrere globalt. Flere rapporter indikerer at bio-, sundhedserhvervende lokaliserer sig i geografisk afgrænsede klynger regionalt, såvel som globalt, EFS (2002). Årsagen til dette er at det er virksomheder der alle besidder et meget højt videnindhold. Sådanne vidensintensive virksomheder kræver en lang række rammebetingelser opfyldt for at kunne fungere optimalt. Nærmere bestemt kræves 7

8 det, at nærmiljøet har mulighed for at forsyne disse virksomheder med en høj grad af universitetsforskning, højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft og sidst men ikke mindst adgang til venturekapital, Deloitte & Touche (2002). 1.4 Klynger I Europa er de mest betydelige klynger lokaliseret i London/Oxford/Cambridge, Stockholm/Uppsala/København (Medicon Valley), Finland, Utrecht-Amsterdam, München, Berlin og Paris, VTU (2002a). I USA er klyngerne centreret omkring Californien, Massachusetts (Boston) og North Carolina. Endvidere er Japan og Indien også aktuelle indenfor biotek og medico, EFS (2002). I Danmarks tilfælde har dette konkret udmøntet sig i tilblivelsen af Medicon Valley, der geografisk er placeret i Øresundsregionen. Medicon Valley er det dansk/svenske bud på et amerikansk Silicon Valley. Medicon Valley er opstået som et dansk/svensk (nærmere betegnet København og Skåne) samarbejde om at fremme den nordiske medicinal og biotek industri. Samarbejdet udsprang fra et ønske om at profilere den dansk/svenske biotek og den medicinale industri globalt. Det er formålet, at tiltrække nye store internationale aktører til regionen, for på den måde at kunne styrke industrien. Samarbejdet har siden udviklet sig til en af de største og vigtigste europæiske regioner indenfor det bioteknologiske felt, kun overgået af London/Cambridge/Oxford og Paris, VTU (2002a). Resultatet er at ca. 60 % af den skandinaviske biotek og medicinal industri er lokaliseret i Medicon Valley i dag. Endvidere er de fleste af de allerstørste internationale aktører på markedet såsom: Ferring Pharmaceuticals, Pfizer, GlaxoSmithKline, Amgen etc. lokaliseret med filialer i Medicon Valley. En af årsagerne til dette skal findes i regionens infrastruktur. Nærmere bestemt den tilgængelige kritiske masse af uddannelsesinstitutioner, arbejdskraft etc. Regionen dækker over 26 universitetshospitaler og 12 universiteter. Det betyder, at der er mere end ansatte i regionen i dag og over studerende, VTU (2002a). Hermed er det muligt for såvel danske som sydsvenske aktører i branchen at nyde godt af regionens faciliteter. Placeringen har betydet, at langt størstedelen af den danske biotek og medicinal industri er lokaliseret i Medicon Valley. Med tilblivelsen af denne regionale klynge er der yderligere kommet forstærket fokus på den danske biotek og medicinal industri. 8

9 1.5 Aktualitet VTU (2002a) analysen viser en markant stigning i antallet af biotek og medicinal virksomheder op gennem halvfemserne. Især fra 1995 og frem til 2001 er der sket en voldsom vækst. Alene i perioden efter 1995 er der spiret 66 nye biotek og medicinale virksomheder frem i Medicon Valley. Den hidtidige succes for den danske industri indenfor medicinsk bioteknologi viser, at Danmark har et stærkt udgangspunkt for forskning, udvikling og international markedsføring. Det betyder, at der samtidigt er et stort samfundsøkonomisk potentiale. Lægemiddelindustrien stod for 7,9 procent af den danske eksport i 2003, og industrien er således den største enkelte eksportbranche i Danmark. Samtidig er lægemiddelindustrien den industri, som har den højeste årlige eksport per medarbejder (1.3 millioner kroner) (tal fra Lægemiddelindustriforeningen). Endelig har branchen oplevet en vækst på 256 procent over 10 år. VTU (2004). Ifølge analysen er der, fra dansk side, ikke blevet satset nævneværdigt på udnyttelsen af globaliseringen, der er behov for en samlet strategi på området, der kan sikre Danmark en position i den globale videnøkonomi, Regeringen (2003), EFS (2000). Ellers risikerer vi at halte bagefter i kapløbet om at tiltrække den nødvendige viden og kapital der kræves for at kunne klare os på det nye globale marked. Netop viden og kapital er hjørnestenene i den moderne videnøkonomi. Derfor har virksomhederne svært ved at klare sig i den internationale konkurrence, hvis ikke de hurtigt og let kan få adgang til risikovillig kapital. Iværksættere har brug for risikovillig kapital til at kunne realisere den ide eller det koncept, som den nystartede virksomhed skal bygge på. Eksisterende virksomheder har brug for risikovillig kapital til at innovere og udvikle deres produkter og systemer, så de kan opnå en bedre markedsposition, Deloitte & Touche (2002), Vækstfonden (2003b). Endvidere viser analysen, Deloitte & Touche (2002), at Danmark er bagefter de øvrige lande, når det gælder adgang til viden og uddannelse. Dette er særligt problematisk idet netop viden er en af de helt afgørende faktorer for vidensintensive virksomheder. Derfor er disse virksomheder nødsaget til, at skaffe sig den nødvendige viden andet sted fra. Det mest oplagte 9

10 sted, at finde denne specifikke og aktuelle viden er ved at indgå i et samarbejde med en anden virksomhed der besidder netop disse kompetencer, Grant (1991), der er nødvendig for den enkelte virksomhed. Analysen viser at Danmark ligger forholdsvist lavt placeret i forhold til de øvrige lande i analysen beregnet ud fra FoU i årsværk, især i forhold til USA. Den primære årsag til dette er, at venturekapital ikke er nær så udbredt i Europa som i USA. Dette har særdeles stor betydning i den nuværende, men ikke mindst i den fremtidige - konkurrence situation. En af de store forskelle mellem biotek og medicinal industrien og andre industrier er den høje grad af patenter, der bruges til at sikre nye produkter og viden. Patenter og innovationer er yderst tids, ressource og kapital krævende at udvikle og gennemføre. Et eksempel er, at det kræver omkring 160 mio. kr. at finansiere en biotek-virksomhed, som udvikler lægemidler frem til exit, mens en software-virksomhed kan gennemføre samme udvikling for 50 mio.kr. Vækstfonden-b. Derfor kan virksomhederne se sig nødsaget til, at indgå i forskellige former for samarbejder, eller alliancer med andre virksomheder indenfor det private såvel som det offentlige. Formålet er at kunne komme i besiddelse af den nødvendige viden og knowhow, samt forsøge at sprede den risiko, der er forbundet med investering af kapital i forskning og udvikling. Virksomheder råder sjældent over alle de nødvendige ressourcer til fornyelse og udvikling. Derfor kan disse virksomheder ofte drage fordel af at indgå i en alliance med en eller flere andre virksomheder, hvad enten de er leverandører, kunder, konkurrenter etc. McNamara (1998), Lev & Gu (2001). Via en alliance kan der erhverves den, eller de ressourcer og kapabiliteter, Grant (1991) der er nødvendige for at danne nye kompetencer, Hamel & Prahalad (1990). Grundet ovenstående finder jeg det relevant såvel som aktuelt, at beskæftige mig med, at undersøge forholdene i vidensintensive virksomheder, nærmere bestemt indenfor biotek og medicinal industrien i Danmark. Udviklingen i retning mod dannelse af alliancer indenfor viden er efter min mening spændende og som ovenfor beskrevet, høj aktuelt. En forudgående gennemgang og 10

11 undersøgelse af branchen indikerer at alliancer, klynger, viden, patenter og kapital alle spiller en væsentlig rolle indenfor netop den bioteknologiske og medicinale industri 1.2 Problemstilling Som det fremgår af ovenstående indledning, er den danske bioteknologiske industri en branche i stærk fremgang. Branchen forventes, at få stadig større økonomisk betydning såvel nationalt som international i den nærmeste fremtid. Dette betragter jeg som værende særdeles aktuelt, og interessant da potentialet for den danske branche kan vise sig, at være enorm indenfor en overskuelig fremtid. Formålet med denne fremstilling vil være, at klarlægge og analysere de primære Key Succes Factors (KSF) samt undersøge hvilke centrale samarbejdsformer der eksisterer i den bioteknologiske industri i Danmark. Da der oftest er meget store udsving mellem den egentlige finansielle bogførte værdi og den aktuelle børsnoterede værdi (volatilitet) i biotek selskaber (Eccles et al. 2001), finder jeg det relevant at undersøge hvilke processer der ligger til grund for en egentlig værdiskabelse i den biopharmaceutiske industri. Nærmere bestemt vil jeg se nærmere på hvilke value drivers der findes i denne industri Hypotesen er, at det især er kapital, viden og dannelsen af strategiske alliancer, der er de afgørende KSF er i branchen. I denne afhandling vil jeg derfor undersøge om det er kapital, viden og dannelse af strategiske alliancer der er de vigtigste key-succes-factors i biotek branche. De vigtigste value drivers og kurs triggers i forbindelse med værdiskabelsesprocessen i biotek industrien vil blive analyseret. Især betydningen af disse faktorer i forhold til dannelsen af nye strategiske alliancer med henblik på opnåelse af vedvarende komparative fordele. 11

12 1.3 Afgrænsning Med udgangspunkt i problemformuleringen vil jeg afgrænse mig fra, at bruge deciderede teoretiske rapporterings metoder og modeller så som; Balanced Scorecard (red. BSC), Kaplan & Norton (1992). Eccles et. al (2001) mener at BSC er en performance measurement og virksomhederne mangler stadig, at få rapporteret de indikatorer der ligger til grund for de vigtigste værdiskabende interne processer. Vidensregnskaber, Bukh et. al (1999) fravælges da de informationer brugen af et sådan regnskab giver, er næsten de samme informationer man finder i virksomhedens børsprospekt, (Gormsen et al. 2000, I Bukh et al. 2000a, p.12). Business Driver Analysis, Eccles et al. (2001) fravælges delvist da det ikke har været muligt at inddrive de nødvendige interne oplysninger en decideret BDA analyse kræver. Årsagen til denne afgrænsning skyldes det primære fokus i afhandlingen er, at undersøge og analysere de væsentlige key-succes-factors, value drivers og samarbejdsformer i branche. Det vil ligge til baggrund for en forståelse af værdiskabelsesprocessen indenfor den bioteknologiske industri. Derfor vil der i den empiriske analyse ikke blive foretaget en egentlig finansiel analyse af Bavarian Nordic A/S og Pharmexa A/S, eftersom teorien; Bukh et al. (2000a, p.12), Grant (1991, p.119) Lev & Gu (2001), Eccles (2001) samt analytikere Rolf Saas Sørensen, Nordea Markets Division (red. Sørensen (2004)) og Annette Rye Larsen, investeringsbanken HSH Gudme (red. Larsen (2004)) understreger at det er de ikke-finansielle faktorer, der er relevante i forbindelse med en forklaring på værdiskabelsesprocessen indenfor biotek. Derimod er det værdiskabelsesprocessen der er aktuelt. I stedet er det en mere ressourcebaseret tilgangsvinkel der er påkrævet. Det nødvendigt, at se på virksomhedernes kernekompetencer, Hamel & Prahalad. 1990, virksomhedens ressourcer og kapabiliteter, Grant. (1991, 1996). I nærværende opgave vil der udelukkende blive fokuseret på rød biotek. Ud af de godt 327 biotekvirksomheder i Danmark udgør den farmaceutiske, eller rød biotek, klart det største 12

13 forretningsområde indenfor biotek i Danmark, PLS Rambøll (2003 p.22). Ud af de 327 biotek virksomheder i øresundsregionen er de 105 virksomheder beskæftiget indenfor rød biotek. 1.4 Struktur Strukturen i afhandlingen vil være kendetegnet af de tre dele, som er illustreret i nedenstående figur: Figur 1: Afhandlingens struktur DEL 1 Branchen Drivers Værdiskabelse DEL 2 Empiri Metode Analyse DEL3 Konklusion Perspektivering Del 1: I den første del af afhandlingen skabes en begrebsmæssig og teoretisk forståelse af branchen, og dens karakteristika belyses, så fundamentet for den videre undersøgelse er lagt. Der tages udgangspunkt i en ressourcebaseret tankegang, Grant ( ) hvor ressourcer og kapabiliteter er de vigtigste faktorer der danner grundlaget for virksomhedens kernekompetencer, Hamel & Prahalad (1990). Kernekompetencerne synes aktuelle indenfor den vidensintensive, biotek branche, hvor strategiske alliancer, Bleeke & Ernst (1993), Badaracco (1991) synes, at være de vigtigste samarbejdsformer i forsøget på, at skaffe 13

14 komplementære ressourcer og kapabiliteter. Ud fra disse betragtninger vil de vigtigste value driver og samarbejdsformer blive præsenteret som et oplæg til den empiriske analyse i del 2. Del 2: I denne del af afhandlingen vil analyse, metode og forudsætninger belyses. Endvidere præsenteres de to virksomheder Bavarian Nordic A/S og Pharmexa A/S. Disse virksomheder danner grundlaget for den videre empiriske analyse, på baggrund af resultaterne fra del 1. Del 3: I tredje del af afhandlingen bliver der opsummeret og konkluderet på de faktorer der er fundet i løbet af afhandlingens del 1. og del 2. Endvidere foretages der en perspektivering af feltet. 2. Bioteknologi Som tidligere nævnt vil jeg i denne fremstilling primært fokusere på virksomheder indenfor den biopharmaceutiske industri. Virksomheder indenfor den bioteknologiske branche adskiller sig fra de fleste øvrige biotek sektorer ved generelt ikke, at have produkter til salg på konsumentmarkedet, da disse produkter er under udvikling. Den typiske bioteknologiske virksomhed indsnævrer sin forskning og udvikling til et enkelt eller ganske få produkter, der har store kommercielle fremtids perspektiver. Som en følge dannes der ofte en strategisk alliance imellem disse biopharmaceutiske virksomheder og andre virksomheder i industrien, McNamara (1998). Disse virksomheder kan bidrage med komplementære ressourcer såsom; marketing og produktions- og distributions faciliteter, hvilke er af afgørende betydning i forbindelse med udvikling og salg af de produkter man løbende udvikler, Hamel (1991). Ligeledes dannes ofte strategiske alliancer med virksomheder(smv) i branchen, Kollmer & Dowling (2003), Bleeke & Ernst (1993). Disse alliancer bidrager med komplementære aktiver indenfor områder såsom; FoU, viden, kapital, etc. Herunder tænkes også på Venture kapital og de virksomheder der råder over denne kapital. 14

15 2.1 Definition af biotek Bioteknologi er ikke helt uproblematisk at skulle definere klart. Det er en kompleks vidensbaseret industri, der er svær at fastlægge én konkret definition af. Biotek virksomheder er virksomheder der bruger de biologiske processer til at løse problemer eller opfinde nye produkter indenfor velfærd-/sundhedssektoren, fødevarer, landbrug, miljø og forsvars industrien, hvilket følgende citat viser. Bioteknologi kan ikke betegnes som en særskilt industriel branche, men snarere som en erhvervsgruppe, der er beslægtet gennem videnskab og teknologi Rambøll (2003. p.13). A set of biological techniques developed through basic research and now applied to research and product development. In particular, the use by industry of recombinant DNA, cell fusion, and new bioprocessing techniques. (note. 1) Bredt defineret dækker begrebet bioteknologi altså over alle processorer og teknikker, der involverer brugen af levende organismer eller dele af sådanne til, at fremstille eller modificere/manipulere produkter til, at forbedre afgrøder eller dyr og til at fremstille mikroorganismer til mere specifik brug. Dermed er det indlysende at bioteknologi ikke er en separat videnskab/teknologi, men nærmere et mix af teknikker og metoder og discipliner fra genetik, modulær biologi, biokemi og celle biologi. Mere forenklet og overskueligt kan det gøres, hvis man anskuer bioteknologi fra samme synspunkt som Drews (1998) der betegner bioteknologi som en opdagelses industri. Selve udtrykket biotek er i de seneste år blevet et uhyre udbredt og anvendt begreb i finansielle og akademiske kredse. Begrebet er rent faktisk en forkortelse der dækker to forskellige indfaldsvinkler. Ifølge Weisbach & Moos (1995) er det blot en forkortelse af bioteknologi mens udtrykket ifølge McMillan et al. (2000) dækker over ordet bioteknologiske virksomheder. Derfor kan biotek ikke anskues som en særskilt industriel branche men nærmere som en erhvervsgruppe, der er beslægtet gennem videnskaber og teknologier, Rambøll (2003). 15

16 I nærværende opgave vil jeg benytte begrebet biotek som et paraply begreb for virksomheder der udvikler bioteknologiske produkter og beskæftiger sig med forskning indenfor sådanne. 2.2 Den bioteknologiske kronologi Bioteknologiske metoder (note.2) har været kendt og udnyttet siden Charles Darwin og Alfred R. Wallace i 1858 fremsatte evolutions teorien. Det var dog først efter at Whatson & Crick i 1953 offentliggjorde deres studier af DNA-strukturen, at man for alvor begyndte at tro på bioteknologiens muligheder. Tidligere blev mikroorganisme brugt til fremstillingen af brød, ost og øl. Ordet bioteknologi bruges dog i dag oftest i flæng med genteknologi og fremstillingen af medikamenter og fødevarer. I 1973 offentliggøres rekombinant DNA teknikken. Med denne teknik kan man få bakterier til at kopiere fremmede DNA stykker samtidig med at de kopierer deres eget DNA. Det er et gennembrud for genteknologien som danner grundlaget for kloning og gensplejsning. Den industrielle udnyttelse af genteknologi tog sit udspring i USA i midten af 1970 erne hvor det amerikanske selskab Genetech Inc. blev etableret i 1976, som verdens første kommercielle biotek virksomhed, der forskede i at bruge rekombinant DNA metoder til at fremstille vigtige medikamenter. I 1977 lykkedes det for første gang at klone et gen og udtrykke det i en anden organisme. Dette gen var insulin, som blev klonet og udtrykt i E. Coli bakterien. Dermed anvendes gensplejsede bakterier for første gang til at fremstille humant væksthormon. Etableringen af Genetech Inc. medførte en kædereaktion og en masse mindre virksomheder fulgte i kølvandet. Dette tidlige stadie af den kommercielle biotek industri var praktisk talt domineret af USA og disse virksomheder var koncentreret om Silicon Valley i Californien. I 1980 erne begyndte udviklingen at tage fart inden for bioteknologien. Tendensen var at mange af de små virksomheder, drevet af akademiske entreprenører, slog sig sammen med større deciderede og etablerede farmaceutiske virksomheder. 16

17 Resultat blev, at det i 1982 lykkedes at masseproducere det første insulinprodukt udviklet via gensplejsede teknikker. Dette insulin produkt blev godkendt af FDA (Food And Drug Administration) i USA samme år I 1988 følger godkendelsen i Danmark. I 1983 beskrives AIDS som et humant retrovirus af lederen af Pateur instituttet, Luc Montaigner m.fl starter kortlægningen af det humane genom med genomprojektet HUGO (et globalt samarbejde; Human Genome Project Organisation). Et internationalt samarbejde der er planlagt til at vare i 13 år. Formålet er at kortlægge samtlige gener i mennesket og at finde den nøjagtige rækkefølge på de ca. 3 milliarder DNA bogstaver der udgøre det menneskelige genom. Som en del af projektet kortlægges parallelt genomer på udvalgte organismer for at udvikle teknologien. I 1994 godkendes den første gensplejsede tomat af FDA. I 1995 publiceres det første komplette genom, Haemophilus Influenzae. Den første fuldstændige beskrivelse af et genom for mikroorganisme, en bakterie med basepar i genomet, Haemophilus influenza, publiceres. R. D. Fleischmann, M. D. Adams, O. White, et al erne var det årti hvor der virkelig kom skred i biotek industrien, Deloitte & Touche (2002). Virksomhederne havde vokset sig større og havde fået etableret sig på markedet via fusion, alliancer og opkøb. Denne udvikling skyldtes først og fremmest massive investeringer i industrien, fra venture- og investerings selskaber. De havde fået øjnene op for de muligheder der ligger indenfor biotek industrien, efter at flere og flere genmanipulerede medikamenter var blevet godkendt af FDA i årenes løb. Dog var det stadig IT branchen der havde investorernes bevågenhed og primære interesse pga. de helt utrolige afkast disse IT virksomhederne generede. Ballonen revnede, da der blev investeret uden omtanke og forudgående analyse af virksomhederne. IT-boblen brast i 1999/2000 og medførte massive tab for investorer, som siden har været overforsigtige med risikovillig kapital til biotek og lignende nye virksomhedsformer. Det har haft alvorlige følger for biotek branchen, der har haft mere end almindeligt svært ved at tiltrække ny risikovillig 17

18 kapital fra disse kanter, da de stadig har de dårlige erfaringer i frisk erindring, Vækstfonden (2003b). 2.3 Den danske biotek industri i dag For at kunne beskrive og analysere den danske biotek branche, er det påkrævet med en forenklet definition af den danske biotek- og medicinal industri. Begrundelse for en sådan definition er, at den generelle biotek og medicinal industri i Danmark dækker over godt 300 virksomheder, der spænder fra at være underleverandører til at være forsknings- og/eller produktions virksomheder (PLS Rambøll 2003). Langt den største del af de danske biopharmaceutiske virksomheder er lokaliseret i Øresundsregionen, nærmere bestemt i Medicon Valley. Ifølge ovennævnte analyse foretaget af Rambøll (2003) skelnes der mellem 3 segmenter indenfor den danske biotek og medicinal industri. 1. Rød biotek- og medicinal 2. Grøn biotek- og medicinal 3. Hvid biotek- og medicinal Den røde biotek- og medicinal industri: dækker over den farmaceutiske industri og er det man i dag almindeligvis forbinder med bioteknologi, da denne sektor er langt den største i både antal virksomheder såvel som omsætning. Denne gruppe spænder fra små og mellemstore (SMV) virksomheder der primært fokuserer på forskning med henblik på en udliciteret produktion eller fremtidigt salg af patenter til de store internationale aktører der besidder både forskning (benævnes efterfølgende som FoU: Forskning og Udvikling) såvel som produktions faciliteter. Langt størstedelen af disse virksomheder er dog kendetegnet ved at være SMV. Med andre ord er den røde bioteknologi virksomheder, der beskæftiger sig med vidensområder som farmaceutisk produktion og forskning indenfor medikamenter og vacciner. Disse virksomheder er hvad jeg forbinder med biopharmaceutiske virksomheder. Derfor vil biopharmaceutiske virksomheder i flæng blot blive betegnet som biotek virksomheder. I denne 18

19 sektor er hele den danske sundhedssektor ikke medregnet da den klassificeres som en service sektor. De større aktører i denne kategori er virksomheder som Bavarian Nordic, Genmab, Novo Nordisk, Pharmexa etc. Grøn biotek- og medicinal industri: er den industri der udvikler metoder, teknologier og produkter til fødevare industrien via genmodificerede planter, test og diagnose af bakterier, plantemedicin etc. Denne industri domineres af få større virksomheder såsom Carlsberg, Danisco og Chr. Hansen gruppen. Hvid biotek: er kendetegnet ved, at være fokuseret på forbedring af miljøet via forskning og udvikling indenfor energibesparelser og/eller renere produktions teknologier såsom bæredygtig energi og forureningsbekæmpelse og råstofudvinding. Denne gruppe af biotek er præsenteret ved virksomheder som Novozymes der anvender sin ekspertise indenfor enzymer til, at adskillige formål indenfor de industrielle processer. 2.4 Key Succes Factors og karakteristika for den bioteknologiske industri i Danmark Da der oftest er meget store udsving mellem den egentlige finansielle bogførte værdi og den aktuelle børsnoterede værdi, Eccles et al. (2001) i biotek selskaber finder jeg det relevant at undersøge hvilke processer der ligger til grunde for en egentlig værdiskabelse i den biopharmaceutiske industri. Nærmere bestemt vil jeg se nærmere på, hvilke value drivers der findes i denne industri. 2.5 Ikke-finansielle værdier i biotek Trods en del år på bagen er den bioteknologiske industri stadig en industri på vækststadiet. Et af kendetegnene for en sådan ikke-moden /fuldt udviklet industri er, at man ikke altid kan værdifastsætte virksomheder i disse industrier, på samme måde som man normalt vil værdifastsætte en virksomhed indenfor fx byggebranchen, detailhandlen etc. 19

20 Der er tale om højt specialiserede forskning og udviklings virksomheder, der er yderst vidensintensive. Derfor er der de seneste år kommet en øget fokus på de ikke-finansielle værdier, Eccles et. al (2001), Grant (1996), Lev & Gu (2001) i disse vidensintensive virksomheder. Ved at undersøge de vigtigste ikke-finansielle værdier i en sådan industri vil man kunne give investorer og potentielle investorer et bedre og mere nuanceret billede af hvilke virksomheder der har det bedste/største potentiale, nu og i fremtiden. Den primære bevæggrund for at undersøge disse ikke-finansielle værdiindikatorer i den bioteknologiske branche er, at branchen er yderst dynamisk og hurtig skiftende med nye virksomheders tilgang (entry) og afgang (exit) i branchen. Ikke-finansielle performance indikatorer er især kritiske i en evaluering af den hurtigt voksende biotek sektor. Overskud ses ikke primært som den væsentligste årsag til investeringer i biotek sektoren, derimod er det nærmere positive kliniske data, godkendelser af offentlige myndigheder og nyeste udviklinger af produkter og teknologier, der er primus motor, Sørensen (2004), Larsen (2004), Lev & Deng (1998) Lev & Gu (2001). 2.6 Signaler En virksomheds strategi spiller en meget vigtig rolle i dens overlevelse og vækst i denne branche. Derfor kan traditionelle finansielle regnskabsmeddelelser ikke længere betragtes som den primære indikator på et retvisende billede af de vidensintensive virksomheders værdi, Lev & Gu (2001), Eccles et al.(2001)). Disse indikatorer afspejler derfor ikke virksomhedens aktuelle børsværdi, for vidensintensive virksomheder i dynamiske brancher. I dagens miljø, der er karakteriseret af global konkurrence, decentralisering og offbalance/ikke-finansielle værdier, har disse traditionelle finansielle erklæringer mistet en stor del af deres betydning, da disse ikke længere er helt up-to-date redskaber i forbindelse med værdifastsættelse af de ikke-finansielle aktiviteter i den vidensintensive virksomhed. Især i disse vidensintensive brancher er det information om disse ikke-finansielle værdier såsom viden, egentlige produkter i pipelinen, meddelelser om forestående strategiske alliancer etc. der har den største betydning med henblik på en egentlig værdifastsættelse. Årsagen skal 20

21 findes i de stærke signaler, disse ikke-finansielle oplysninger sender om den nuværende og - ikke mindst - fremtidige indtjeningsevne og trends/udvikling i virksomheden. Eksempelvis viser Lev & Gu (2001) undersøgelser af 2000 virksomheder, at det er de ikke-finansielle værdier som FoU etc. Der er de vigtigste parametre. Derfor er det nødvendigt at analysere disse ikke-finansielle faktorer, forskning og udvikling (FoU), enter- og exit muligheder sideløbende med de mere traditionelle finansielle aktiviteter. Via offentliggørelse af meddelelser om disse ikke-finansielle aktiver kan virksomheder bedre komplementere det traditionelle årsregnskab med henblik på at give et mere nuanceret og retvisende billede af den aktuelle situation. Disse ikke-finansielle meddelelser kan offentliggøres via fx presse-meddelelser, børsprospekter etc. De ligges ofte ud på virksomhedens web-side og annonceres på konferencer etc., med henblik på at tilfredsstille de økonomiske analytikere, Eccles et al.(2001). Virksomhederne får hermed en mulighed for selv, at håndtere tidspunktet disse aktiver offentliggøres på. Dette kan ses som et kritik punkt, da virksomheder har mulighed for, at offentliggøre positive nyheder om udviklingen, samarbejdsaftaler, regnskabsmeddelelser etc. med det samme eller på det mest gunstige tidspunkt for virksomheden. Dårlige resultater og en uønsket uvikling kan virksomheden vente med at offentliggøre til fx en fredag eftermiddag, hvor børsen har lukket i håb om, at det ikke tildrager sig lige så opmærksomhed på børsen, i medierne eller blandt investorer med dertilhørende effekt på virksomhedens aktiekurs. 2.7 Værdiskabelse indenfor biotek The resource-based view of the firm is less a theory of firm structure and behaviour as an attempt to explain and predict why some firms are able to establish positions of sustainable competitive advantages Grant (1996. p.110) Endvidere er det ifølge Grant (1991) virksomhedens ikke finansielle ressourcer (viden, medarbejdere, knowhow, patenter etc.) der er vigtige som værdiskabelse for virksomheden, Lev & Gu (2001). Disse ressourcer og kapabiliteter udspringer alle fra den viden, Nonaka 1995, Lev (2000), Sveiby (2001) - der eksisterer i virksomhedens medarbejderne, Grant (1996. p.112). 21

22 I det ressource baserede teori er det derfor de ikke finansielle aktiviteter der kan forklare virksomhedens specifikke kernekompetencer, Hamel & Prahalad (1990). I forbindelse med udviklingen af disse kernekompetencer er der ofte behov for, at skaffe komplementære ressourcer udenfor virksomheden. Ifølge Bleeke & Ernst (1993) danner virksomhederne i forsøget på at tilegne sig disse komplementære ressourcer, minimere omkostninger og få adgang til nye produkter og markeder. Specielt er det de enorme FoU udgifter der er forbundet med udviklingen af nye produkter der kan være en drivkraft bag dannelsen af alliancer, Müller (2002). Weisbach (1995) undersøgelser viser at, ved dannelse af alliancer mellem etablerede Big Pharma og biotekvirksomheder opnår begge virksomheder komplementære ressourcer og kompetencer. Dette er hvad Bleeke & Ernst (1993) kalder alliances as arbitrage (red. indgåelse af alliancer med konkurrende virksomheder). Den primære indtægtskilde for virksomhederne i den biopharmaceutiske industri er at opdage og producere medikamenter. FoU er den mest fundamentale værdiskabende faktor i den biopharmaceutiske industri. Dette skal forstås på den måde, at det at have et produkt i pipelinen er et helt essentiel første skridt for disse virksomheder, da det er disse produkter, der danner grundlaget for de kliniske forsøg. 22

23 Figur 2. Udviklingen af nyt produkt. Kliniske Forsøg Discovery Præ-kliniske I N D Fase I Fase II Fase III Marked Tidslinje. Gns. Tid/produkt. Kilde: Egen tilvirkning, på baggrund af McConomy & Xu (2004). Discovery er den indledende fase hvor grundforskning leder til et produkt virksomheden har tiltro til kan blive et nyt medikament. Den første fase starter med forsøg på dyr, og hvis disse test er succesfulde, går man videre til næste fase, hvor der testes på en større og større mængde mennesker i hver fase. Hver enkelt fase afhænger af positive test resultater i den foregående fase. Dermed er udviklingsprocessen af et nyt medikament karakteriseret af disse tre faser. Det har den betydning, at alt afhængig af testresultaterne er disse tre faser afgørende for, om virksomheden kan gennemføre og udvikle et nyt produkt. Dette er den primære årsag til det store kapitalbehov i virksomhederne, da disse 3 faser er præget af meget store fejlprocenter. Med andre ord er der mange produkter, der ikke slipper igennem nåleøjet og bliver endelig godkendt i fase 3. Den gennemsnitlige udviklings periode for et nyt produkt svinger mellem 8-14 år fra discovery til en eventuel endelig fase III godkendelse. Dette belyses ud fra følgende citat. Udvikling af ny medicin tager 8-14 år fra ide til produkt, bl.a. fordi det er uomgængeligt nødvendigt, at gennemføre en række tids og 23

24 omkostningskrævende kliniske afprøvninger [det] indebærer en risiko for, at lægemiddelkandidater trækkes ud af den videre udviklingsproces selv så sent i forsøget. Det er altså et normalt vilkår for branchen Biokemisk Forening (2001). Det skyldes, at hver fase nøje skal godkendes og tjekkes af de offentlige instanser. Denne langsommelige proces er den primære årsag til de store kapital behov indenfor den biopharmaceutiske industri. Som nævnt tidligere kan virksomheder skaffe kapital via lån/investeringer (venture kapital, banker etc.) eller via strategiske alliancer. Resultatet er ofte, at venture kapitalen er svær at skaffe, da virksomheden skal ud og sælge et produkt, der er præget af en enorm stor usikkerhedsmargin. Derfor ser man en branche, hvor strategiske alliancer mere er reglen end undtagelsen. De strategiske alliancer kan bidrage med komplementære værdier imellem de to virksomheder. Den strategiske alliance bruges primært i tilfælde, hvor man søger at afdække manglende kompetencer mht. kapital, patenter, FoU, salg, marketing og produktion. 2.8 Opsummering Som det kan udledes, begynder der at danne sig et mønster af komplementære forhold, der gør sig gældende indenfor denne biopharmaceutiske branche. I lighed med andre gængse brancher begynder værdiskabelses processen i den biopharmaceutiske industri med inputs (ressourcer) og munder ud i outputs (overskud fra godkendte produkter). Dog er der den forskel til mange andre brancher, at den egentlige værdi skabende proces i denne branche er karakteriseret ved en enorm fokus på FoU området, da dette er den primære ressource til i først omgang at generere et input også kaldet the pipeline. Endvidere er den offentlige godkendelses proces, samt strategiske alliancer særdeles vigtige. Godkendelses processen er naturligvis af afgørende betydning for hele det videre forløb og udvikling af det produkt, der er i pipelinen. Mens den/de strategiske alliancer og netværk er nødvendige for, at risikominimere grundet de høje fejlprocenter - samt tilegne sig yderlige komplementære ressourcer. Det tyder på, at de vigtigste ikke-finansielle processer er henholdsvis de kliniske tests i fase II og fase III, Sørensen (2004) samt den offentlige godkendelses proces og FoU alliancer. Derfor tyder det på, at den værdi skabende proces i denne industri er en progressiv dynamisk proces, hvor FoU i tidlige stadier har afsmittende effekt på dannelsen af strategiske alliancer, der øger sandsynligheden for at få godkendt produkter i gennem den offentlige godkendelses proces. 24

25 Dog er den mest afgørende ikke-finansielle proces uden tvivl den endelige fase III godkendelse, da denne, alt efter positivt/negativt resultat, har enorm betydning for den pågældende virksomheds fremtid. Et positivt resultat vil givetvis betyde mulighed for at masseproducere produktet til konsumentmarkedet med følgende økonomiske gevinster, der kan bruges til at dække omkostningerne, samt til at påbegynde nye produkter i pipelinen. Omvendt vil et negativt resultat i fase III betyde at mange års investeringer etc. er gået tabt. Virksomheden vil risikere at blive sat flere år tilbage, og der vil højst sandsynligt hvile et stort pres på virksomheden fra investorer. Afhængig af virksomhedens størrelse kan et negativt resultat vise sig at have afgørende betydning for virksomhedens eksistens. Med andre ord er godkendelses processen i fase III den absolut vigtigste ikke-finansielle faktor. Succesen afhænger af virksomhedens evne til at udnytte de øvrige ikke-finansielle processors samspil gennem de foregående faser. Når alt kommer til alt, er denne proces, det der gør den biopharmaceutiske branche unik i forhold til mange andre brancher Denne proces påvirker de håb og forventninger der driver markedsværdien af virksomheden. Derfor tillægges disse resultater så stor værdi. Som tidligere nævnt er der flere forskellige strategiske alliance virksomheden kan vælge. Den strategiske alliance der tillægges størst værdi, er alliancer indenfor FoU, især licensaftaler, Lev & Deng (1998), Lev & Gu (2001). Kollmer & Dowling (2003). Disse investeringer og aktiviteter i FoU betragtes som værende grundlæggende for virksomheden i udviklingen af et produkt. 3. Vidensintensive virksomheder Som tidligere nævnt er der godt 300 biotekvirksomheder i Øresundsregionen. Det specielle ved disse virksomheder er, at det i modsætning til mange andre brancher primært er højtuddannede medarbejder, der er ansatte i biotek industrien. Dette gør sig især gældende indenfor den farmaceutiske, røde biotek, jeg har valgt at fokusere på gennem denne afhandling. Ud af de i alt godt ansatte i den samlede biotek industri i Øresundsregionen er knap halvdelen højtuddannede med en lang videregående uddannelse (ph.d. eller post doc.), hvor ingeniører og biokemikere/kemikere og biologer udgør langt hovedparten. Derfor er der tale om en videnstung sektor og dermed vidensintensive virksomheder, Rambøll (2003. p.3). I forbindelse med den generelle ændring i samfundet mod en vidensbaseret økonomi finder jeg det naturligt at behandle vidensaspektet nærmere. 25

26 Bio-sundhedsområdet er et vidensintensivt og forskningstungt ressourceområde, som er afhængig af velkvalificeret arbejdskraft og adgang til de nyeste forskningsgennembrud. Biosundhedsområdets adgang til kvalificeret arbejdskraft, internationale spidskompetencer og viden er således afgørende rammebetingelser Deloitte & Touche (2002). 3.1 Hvad er viden Som det fremgår, er viden et mere komplekst begreb end man lige umiddelbart går ud fra. Det fremgår også, at førende teoretikere indenfor feltet Knowledge Mangement har svært ved at definere begrebet. Knowledge is information that is transformed throughout reasoning and reflection into beliefs, concepts and mental models, Choo (1998), og Knowledge is a dynamic human process of justifying beliefs towards the truth, Nonaka & Takeuchi (1995. I Choo, 1998). Hvad teoretikerne umiddelbart er enige om, er en fælles forståelse og accept af, at de vigtigste parametre indenfor feltet, er viden og informationer som et aktiv. Fokus er på de processer og metoder, der kan øge værdien af virksomheders anvendelse af eksisterende samt generering af ny viden og information i organisationen. Videnssamfundet er en økonomi, hvor viden er den største enkeltbidragyder til frembringelsen af værdi, Lev (2000). Viden må ses i sammenhæng med kunnen og kompetence. Viden er informationer og indsigt, som kan kodificeres i form af patenter, artikler, manualer, programmer mv. Kunnen er de færdigheder, erfaringer og intuitioner, som skal til for at omsætte viden til produkter eller ydelser, som har en værdi, Choo (1998). Kompetence er forudsætningen for kunnen i form af de formelle og uformelle kvalifikationer som personer eller grupper af personer i en bestemt organisatorisk sammenhæng, har erhvervet sig. Læring er den proces, som udvikler kompetence. I et erhvervsøkonomisk perspektiv sker læring dels internt i virksomheden, dels i et samspil med aktører udenfor virksomheden. Særligt læring i samspil med eksterne aktører er i fokus. Kompetenceklynger, regionale vækstmiljøer, innovationsmiljøer og Centres of Excellence kan betragtes som forskellige former for læringsmiljøer mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, Vækstfonden. 26

27 3.1.2 Implicit vs. Eksplicit viden Med dette in mente er det vigtigt at forstå, at viden ikke er det samme som information. Information kan klassificeres som et led i en fire-trins-raket, data-information-viden-ekspertise Choo (1998), hvor data over tid transformeres til viden gennem en kognitiv filtrerings-proces. Første trin består af råmaterialet data, der efterhånden er blevet mere eller mindre frit tilgængelig via elektroniske medier såsom primært Internet, nyhedsprogrammer, tidsskrifter og artikler etc. Trin to er en organisering og strukturering af disse data for på den måde at generere dem til information. Trin tre er den proces, hvormed informationer bliver til viden, når det bliver transformeret til en actionable context eller rettere gennemgår en transformationsproces, Barth (2000). Fjerde trin er ekspertise: det er stadiet, hvor viden har eksisteret i nogen tid, men stadig undergår en kognitiv bearbejdningsproces gennem erfaringer, træning, uddannelse osv. over en længere periode, Bender & Fish (2000). I den forbindelse er det yderst vigtigt at skelne mellem de to former for viden, henholdsvis eksplicit og implicit/tacit viden, Sveiby ([1996], 2001). Tacit (læs: tavs) viden er den personlige viden, der ikke umiddelbart kan blive formaliseret og kommunikeret ud til andre. Det er viden som består af en række subjektive faktorer som f.eks. knowhow, intuition, erfaringer og ekspertise etc. Denne tavse viden ligger typisk gemt i rutiner eller ligger i organisationskulturen. Den er svær at formidle, da den bæres af den enkelte medarbejder, ofte uden de selv har et overblik over, hvor megen viden de bærer. Eksplicit viden derimod er en kodificeret viden, der uden videre formelt kan rubriceres og kommunikeres ud i systemer og databaser og derfra er tilgængelig for alle personer i organisationen. Eksempler på dette kan være matematiske formler, regler, specifikationer etc. Det er her vigtigt at fastslå, at disse to former for viden er komplementære på den måde, at eksplicit viden stammer fra en tidligere tavs viden der gennem processer er blevet afkodet og gjort eksplicit tilgængelig, Choo (1998). Den vigtigste opgave for organisationen er at finde måder, hvorpå denne afkodning kan finde sted. Nonaka og Takeuchi (1995, I Choo, 1998) har via deres studier af japanske virksomheder fundet, at kimen til nye innovationer og dermed komparative konkurrencemæssige fordele, udspringer fra den tavse viden. Denne viden er lagret i organisationens medarbejdere, netop fordi det er viden, konkurrenter ikke har mulighed for at få fat i, kan den skabe unikke fordele. 27