Rødby Havn Trailer- og containerfacilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødby Havn Trailer- og containerfacilitet"

Transkript

1 Storstrøms Amt Rødby Havn Trailer- og containerfacilitet Forundersøgelse Januar 2004 Udgivelsesdato : Januar 2004 Projekt : Udarbejdet :

2 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 KONCEPTET BAG VIA MARE BALTICUM Overordnet beskrivelse Skibe og terminaler Markedsmæssige forudsætninger 3 3 TRAILER- OG CONTAINERMARKEDET I ØSTERSØEN Indledning Trailermarkedet i Østersøen Indledning Den historiske udvikling Den forventede langsigtede udvikling Markedstilgængelighed og VMB s kapacitetsoplæg Containermarkedet Indledning Den historiske udvikling Den forventede langsigtede udvikling Markedstilgængelighed og VMB s kapacitetsoplæg Delkonklusioner vedrørende trailer- og containermarkedet 21 4 FYSISKE KRAV TIL HAVNEFACILITET VED RØDBY Indledning Fysiske krav, landdel Fysiske krav, vanddel Delkonklusioner vedrørende fysiske krav 27 5 EU POLITIK OG PROJEKTER EU s politik EU projektstøtteordninger 28 6 KONKLUSION 29 REFERENCER: 30

3 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 2 1 INDLEDNING Scandlines A/S overvejer som led i konceptet Via Mare Balticum at etablere en trailer- og containerfacilitet ved Rødby Havn. Faciliteten skal betjene skibe, lastbiler og tog og kunne håndtere containere som LO/LO og RO/RO samt trailere. Faciliteten omfatter to muligheder: En facilitet, der skal fungere som intermodalt drejepunkt for den øst vest gående trafik mellem de baltiske lande og Vesteuropa en ren Via Mare Balticum facilitet. En Hub, hvor der foruden Via Mare Balticum faciliteten også overføres containere mellem feederskibe, der betjener Østersøen, og de store moderskibe, der betjener de interkontinentale containerruter. Den sidstnævnte facilitet skal kunne betjene skibe med dybgang på op til 18 m. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm Femern Bælt Forum i Storstrøms Amt har derfor ønsket at få foretaget en forundersøgelse med henblik på at kunne træffe beslutning om, hvorvidt man skal arbejde videre med etablering af en sådan containerfacilitet eller ej. Formålet med forundersøgelsen er dels at få en realistisk vurdering af udviklingen i containermarkedet i Østersøen for at kunne vurdere Scandlines A/S forslag, dels at få opstillet de nødvendig krav til en containerfacilitet, der mest muligt fremmer den intermodale trafik og som kan betjene skibe med en dybgang på op til 18 m. Forundersøgelsen er disponeret på den måde, at først omtales Scandlines A/S koncept Via Mare Balticum kort. Derefter foretages en analyse af trailer og containermarkedet i Østersøen, fulgt af en opstilling af krav til faciliteten. Efter en kort omtale af EU-politikken, herunder forskellige tilskudsmuligheder, afsluttes med konklusion. Forundersøgelsen er baseret på eksisterende materiale, herunder materiale modtaget fra Scandlines A/S og materiale fra internettet. Forundersøgelsen omfatter ikke økonomiske analyser, herunder undersøgelser af Via Mare Balticum konceptets rentabilitet, ligesom der ikke er foretaget vurderinger af størrelsen af de investeringer, der vil være nødvendige i Rødby. Forundersøgelsen er gennemført af Carl Bro as med MSR-Consult ApS som underrådgiver.

4 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 3 2 KONCEPTET BAG VIA MARE BALTICUM 2.1 Overordnet beskrivelse Via Mare Balticum ( VMB ) er et transportkoncept, der er udviklet af Scandlines A/S, og beskrevet i præsentationsplancher og brochuremateriale udarbejdet af Scandlines A/S, samt gennem samtale med og foredrag af Scandlines direktør, Ole Rendbæk. Materialet er nævnt i referencelisten (Ref 1 4). Endelig har Instituttet for Fremtidsforskning udarbejdet en mindre rapport for og i samarbejde med Scandlines A/S (Ref. 5). Transportkonceptet sigter mod i Østersøen at flytte transport over længere strækninger fra landtransport, primært vejtransport, til kombineret transport, også kaldet multimodal transport, med hovedvægten på søtransport og jernbanetransport. Baggrunden herfor er bl.a. EU's Hvidbog om transport, der blev vedtaget af EU's transportministre i juni 2002 gennem den såkaldte Gijón deklaration. Konceptet sigter således direkte mod Hvidbogens og deklarationens målsætning, nemlig at øge søfartens og jernbanernes andel af transportarbejdet på bekostning af vejtransporten. 2.2 Skibe og terminaler Transportkonceptets hovedbestanddele er et antal specialudrustede skibe samt et antal terminaler rundt i Østersøen, der er specielt designede til at håndtere disse skibe. Begge disse to bestanddele er lige vigtige for konceptet. Skibene er specielle på den måde, at de kombinerer principperne for RO/RO-fragtskibe (eller ROpax-skibe) og cellecontainerskibe. Baggrunden herfor er følgende: RO/RO-delen er kernen i målsætningen vedrørende flytning af inter-europæisk transport fra landevej til søtransport, idet stort set hele denne trafik i dag er baseret på lastbiler og trailere, og kører mest muligt på vejen. Containerdelen sigter mod at tage en andel af feeder-markedet for den oversøiske containertrafik til/fra havnene i Østersøen, med henblik på at øge transportkonceptets samlede gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse, og dermed forbedre driftsøkonomien. 2.3 Markedsmæssige forudsætninger De markedsmæssige forudsætninger for konceptet kan således sammenfattes som følger: Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm At tiltrække eksisterende landtransport, primært lastbiltrafik mellem Nordøsteuropa og Centraleuropa, og betjene denne i konkurrence med den traditionelle rutetrafik på Østersøen. At erobre en vis markedsandel fra det eksisterende transportsystem af feederskibe. Hovedkriterierne for om en tilstrækkelig trafik vil kunne genereres til at gøre konceptet økonomisk realisabelt, er selvfølgelig primært transportprisen beregnet ud fra de totale omkostninger, og den totale transporttid i forhold til konkurrerende løsninger.

5 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 4 Det har ikke ligget inden for denne analyse at kvantificere eller vurdere disse forhold, men der skal peges på følgende ulemper og fordele ved transportkonceptet i forhold til de eksisterende koncepter: Ulemper: Inter-europæisk gods vil skulle omlades 1 til 2 gange yderligere undervejs ud over den initiale lastning og den terminale losning. Oversøisk gods vil skulle omlades én ekstra gang undervejs, og jernbanetransport vil substituere søtransport på visse destinationer. Lav grad af containerisering af den inter-europæiske godstrafik. VMB-skibene vil, alt andet lige, være dyrere end traditionelle skibe. Havneanlæggene vil, alt andet lige, være dyrere end traditionelle havneanlæg. Fordelene ved konceptet er især: Formindskelse af lastbiltransport i den udstrækning, det lykkes at overføre transport til søtransport Der kan være miljømæssige fordele ved at anvende søtransport i stedet for landtransport Mulighederne for konceptet er især: Mulige subsidier fra EU gennem Marco Polo- og TEN 1 -programmerne. Mulige kraftigt stigende transportomkostninger for lastbiltransport via vejafgifter, miljøafgifter, stigende ventetider på grund af kødannelser, kørselsrestriktioner og lignende. 1 TEN betyder Trans European Network

6 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 5 3 TRAILER- OG CONTAINERMARKEDET I ØSTERSØEN 3.1 Indledning Dette kapitel beskriver størrelsesordenen af det totale trafikpotentiale som skønnes til rådighed for transportkonceptet Via Mare Balticum i relation til den foreslåede facilitet ved Rødby. Trafikpotentialet identificeres ud fra det eksisterende transportmønster hvad angår transport af lastbiler, trailere og containere ad søvejen i Østersøregionen på basis af en delvis kvalitativ analyse af eksisterende data. Fremkomsten af nye trafikstrømme i forbindelse med nye transportløsninger er kun behandlet kvalitativt. Betegnelsen Østersøen dækker i denne rapport, for nemheds skyld, alle indre farvande fra Kattegat til Den botniske Bugt, og således alle havnene langs kysterne af Sverige, Finland, Rusland inklusive Kaliningrad, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Danmark eksklusive Jyllands Vestkyst. Analysen af markedspotentialet er delt i to dele, der henholdsvis beskæftiger sig med lastbiler/trailere og med containere. Disse to områder kan, hvad angår søtransport, i dag betragtes som to næsten helt adskilte transportmarkeder, idet lastbiler/trailere udelukkende forekommer i den inter-europæiske regionaltrafik, og således ikke i den oversøiske trafik, mens det modsatte i meget høj grad gør sig gældende for containertrafikken. Det skal dog bemærkes, at containere i oversøisk trafik i et vist omfang transporteres over længere afstande via landtransport til/fra anløbshavnen for de oversøiske containerlinier primært på Kanal- og Nordsøkysten. Disse havne betegnes hubs. Hertil kommer, selvfølgelig, landtransport over kortere afstande til/fra anløbshavnene for feederskibene. Der er således statistisk set en forholdsvis god adskillelse mellem lastbil/trailertrafikken og containertrafikken, som også afspejler sig i skibstrafikken mellem på den ene side færge- og RO/RO-fragtskibstrafik og på den anden side containerskibstrafik. Desværre er der generelt kun en relativ summarisk statistisk beskrivelse af denne trafik for de fleste lande og havnes vedkommende, specielt hvad angår de tidligere Østbloklande og Tyskland. 3.2 Trailermarkedet i Østersøen Indledning Formateret: Punktopstilling Der er i analysen af trailertrafikken taget udgangspunkt i den registrerede trafik pr. skibsrute i Østersøen i 2001/2002 i form af antal transporterede lastbiler og trailere mellem de berørte lande. I visse tilfælde er trafikvolumenet for en færgerute ikke oplyst, hvorfor det er estimeret ud fra den udbudte kapacitet på de respektive færgeforbindelser. På basis af en kvalitativ analyse er de trafikstrømme i området, der forventes at være relevante i forbindelse med en havn ved Rødby, identificeret, og potentialet herfor beregnet. Der skelnes i denne forbindelse mellem to typer trafik: Terminaltrafik: Dvs. trafik hvis oprindelsessted eller slutdestination befinder sig i havnens bagland, der er defineret som Sjælland, Lolland og Falster. Andre geografiske områder, f.eks. Jylland, Sydsverige, eller Nordtyskland forventes betjent af VMB via andre havne i Østersøen, eller på anden måde. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm

7 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 6 Transhipmenttrafik: Dvs. trafik der omlades i havnen ved Rødby for videretransport til andre områder end baglandet. Her forventes primært at blive tale om trafik sydpå via færgeforbindelsen og senere den faste forbindelse over Femern Bælt. Den kvalitative analyse bygger på en vurdering af transportafstande og transportomkostninger, eventuelle bropassager og færgetransport samt antal omladninger. Basismaterialet omfatter ikke tidsserier, og det efterfølgende afsnit bygger derfor på mere aggregerede data Den historiske udvikling Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm Formateret: Punktopstilling Godstransport i EU De totale godstransporter inden for det nuværende EU, til og fra nabolandene samt inklusive indenlandske transporter, har udviklet sig i takt med den økonomiske udvikling, målt ved bruttonationalproduktet i faste priser (BNP). Der er således siden 1985 set en gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 2,4 % pr. år, mens transportarbejdet i tonkm i samme periode steg med 2,5 %. I tiåret fra 1990 til 2000 voksede transportarbejdet stærkere, nemlig med 2,8 % pr. år, mens den økonomiske vækst var svagere, nemlig 2,0 % pr. år. Se figur 3.1 Vejtransport udgør den største del af det totale transportarbejde, nemlig knap 44 % i 2000, og er desuden den transportform, der har oplevet den største vækst på 3,2 % over hele perioden og marginalt højere på 3,3 % i perioden Se figur 3.1. Søtransport har, imidlertid, oplevet en næsten tilsvarende vækst på 2,7 % over hele perioden og på 3,3 % i tiåret fra 1990 til 2000, således at søtransporten i 2000 udgjorde godt 41 % af det samlede transportarbejde, altså stort set samme omfang som for vejtransportens vedkommende. Se figur 3.1. Figur 3.1 Økonomisk vækst og transport i EU Index, 1985=100 Økonomisk vækst og transport i EU BNP Godstransport Vejtransport Søtransport Kilde: Europakommissionen [Ref 2.1]

8 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 7 To forhold skal understreges: Transportarbejdet omfatter alle typer af varer, dvs. stykgods og massegods, sidstnævnte i fast, flydende eller luftform. Søtransporten er for stykgodsets vedkommende primært den integrerede del af transporten i form af færgeforbindelserne over Nordsøen/Kanalen, i Østersøen og i Middelhavet. I 2000 udgjorde flydende massegods, dvs. primært råolie og olieprodukter, ca. 50% af transportvolumenet i tons, mens faste massegodsvarer tegnede sig for ca. 17%. De resterende 33% fordelte sig på containere (9%), stykgods, dvs. gods primært på lastbiler og trailere (16%) og andet gods (8%). Langt den overvejende del af containergodset er formodentlig gods til/fra oversøiske destinationer, der er i transit mellem de store containerhavne (hubs) og oprindelsesstedet eller slutdestinationen i Europa såkaldt feedertrafik. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 1 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 3 cm + Tabulator efter: 3,64 cm + Indrykning: 3,5 cm, Tabulatorer: Ikke med 3,64 cm Det er på denne baggrund vanskeligt at vurdere de overordnede trends i transportarbejdet for den søværts transport stykgods af inden for EU. Udviklingen i vejtransporten er formodentlig det der kommer nærmest. Godstransport i Østersøen Transportmarkedet for lastbiler og trailere i Østersøen kan groft deles i to dele: Den første del vedrører trafikken til/fra Kontinentet, der primært finder sted mellem Norge, Sverige og Østdanmark på den ene side og det europæiske kontinent på den anden side (betegnes nordsydtrafik ), og den anden del, der primært formidler handelen mellem de berørte lande omkring Østersøen samt de østlige landes trafik til/fra kontinentet (betegnes øst-vesttrafik ). Nord-sydtrafikken Denne trafik er blevet analyseret i forbindelse med beslutningsgrundlaget for en fast forbindelse over Femern Bælt (Ref 6). Konklusionerne er, at lastbiltrafikken er steget med næsten 60% i en 11 års periode fra 1990 til 2001, svarende til en gennemsnitlig vækst på godt 4% pr. år. Specielt er trafikken mellem det sydlige Sverige og Tyskland fordoblet, svarende til ca. 6,5% pr. år, hvor imod trafikken med Rødby- og Gedserfærgerne kun er steget med 25%, svarende til ca. 2,0% pr. år. Trafikken i 2001 udgjorde i alt ca. 1,04 mio. enheder.

9 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 8 Figur 3.2 Antal lastbiler i nord-syd trafik Antal lastbiler Nord - Syd 1200,0 Anta lastbiler 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Rødby + Gedser Sverige-Tyskland, Kattegat Sverige-Tyskland, Østersøen I alt Kilde: Femern Belt Forecast 2002, Final Report April 2002 Øst-vesttrafikken På basis af data for trafikken i havne i de respektive lande fremgår det, at der i de tidligere Østbloklande, også benævnt de østlige lande, er set en meget kraftig vækst i lastbil- og trailertrafikken på i gennemsnit 14% pr. år, altså flere gange større end væksten i nordsydtrafikken. Væksten var særlig stærk, næsten 26%, fra i kølvandet på den økonomiske krise i Rusland og i takt med det almindelige globale opsving. I 2002 udgjorde trafikken ca enheder. For Finlands vedkommende er der ligeledes tale om en højere vækst end for nord-sydtrafikken vedkommende, nemlig på godt 7% pr. år i perioden Dette hænger til dels sammen med, at en del af trafikken til/fra Rusland sendes via finske havne. Trafikken udgjorde i 2002 knap enheder. Den samlede øst-vesttrafik var således i 2002 på omkring 1,1-1,2 mio. enheder, altså af sammen størrelsesorden som nord-sydtrafikken. Ud over disse to hovedstrømme er der yderligere trafik i form af bl.a. indenrigstrafik. der indgår i det samlede estimat for trafikken, som gennemgås i det følgende afsnit. Estimat for de samlede søgående lastbil/trailer transporter i Østersøen Som omtalt i indledningen er der i denne analyse udarbejdet et skøn for de samlede transporter af lastbiler og trailere ad søvejen i Østersøen i 2001/2002 opgjort på lande-par. De underliggende data og estimater angiver tovejstrafikken, hvorefter det er antaget at trafikken i antal enheder i de to retninger er lige store. Resultatet ses i tabel 3.1.

10 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 9 Tabel 3.1 Antal fragtede lastbiler og trailere ad søvejen mellem lande i Østersøområdet i enheder Destination Oprindelse Danmark Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Sverige Øvr. Europa Total Danmark 519,4 0,0 13,3 172,7 0,0 17,0 5,4 0,0 292,9 75,0 1095,7 Estland 0,0 16,6 68,6 7,5 0,0 0,0 0,0 0,0 27,2 0,0 119,8 Finland 13,3 68,6 19,7 68,8 0,0 0,0 8,5 0,0 123,0 46,2 348,1 Tyskland 172,7 7,5 68,8 0,0 11,5 51,9 0,0 3,6 372,8 19,2 708,0 Letland 0,0 0,0 0,0 11,5 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 0,0 19,5 Litauen 17,0 0,0 0,0 51,9 0,0 0,0 0,0 0,0 22,9 0,0 91,9 Polen 5,4 0,0 8,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 121,8 2,1 137,9 Rusland 0,0 0,0 0,0 3,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,6 Sverige 292,9 27,2 123,0 372,8 8,1 22,9 121,8 0,0 657,7 111,7 1738,1 Øvr. Europa 75,0 0,0 46,2 19,2 0,0 0,0 2,1 0,0 111,7 0,0 254,2 Total 1095,7 119,8 348,1 708,0 19,5 91,9 137,9 3,6 1738,1 254,2 4516,8 Indenrigs 1213,4 Udenrigs 3303,4 Kilde: MSR-Consult ApS og ShipPax Det fremgår, at der totalt set fragtes omkring 4,5 mio. lastbiler og trailere ad søvejen inden for det betragtede område fra Kattegat til Den botniske bugt. Heraf er ca. 3,3 mio. enheder international trafik, mens de resterende 1,2 mio. enheder er national trafik. Denne trafik medfører det dobbelte antal lastninger og losninger - håndteringer - i havnene, dog med fradrag for de håndteringer, der ligger uden for Østersø-området, nemlig i øvrige Europa. Det bliver således til ca. 8,5 mio. håndteringer i havnene i Østersøen. Af disse håndteringer tegner svenske havne sig for knap 41% (3,9 mio. håndteringer), hvoraf godt en tredjedel (1,3 mio.) genereres af indenrigstrafikken, specielt til og fra Gotland. Hertil kommer den omfattende trafik mellem Sydsverige og Nordtyskland, der medfører omkring 0,7 mio. håndteringer, samt på Øresund på 0,6 mio. håndteringer. På et lidt lavere niveau ses trafikken mellem Sverige og Finland (0,2 mio.) og Polen (0,2 mio. håndteringer). Trafikken mellem Sverige og de tre baltiske lande er af mindre omfang, hvoraf en del er transittrafik til/fra Rusland. Danmark tegner sig for den næststørste andel af trafikken, nemlig godt 25% (2,2 mio. håndteringer), hvoraf størstedelen er indenlands trafik (1,0 mio.), mens Øresundstrafik (0,6 mio. håndteringer) udgør ca. 12% af det totale antal håndteringer i Østersøen. De tyske havne ved Østersøen har også en stor håndtering af lastbiler og trailere på ca. 1,4 mio., hvoraf trefjerdedele stammer fra trafikken til/fra Sverige og Danmark som nævnt ovenfor. Hertil kommer en betydelig trafik på Finland, der genererer 0,1 mio. håndteringer, svarende til ca. 1,6 % af totalen. De tre nævnte lande tegner sig for over 83% af antallet af lastninger og losninger af lastbiler og trailere i området. De øvrige ca. 17% udgøres af Finland (8%), Polen (3%), Estland (2½%), Litauen (3%), Letland (½%), og Rusland med kun 0,1% af de samlede havneaktiviteter på dette område.

11 Trailer- og containerfacilitet i Rødby enheder Det er muligt, at denne analyse undervurderer omfanget af trafik på havnene i de sidstnævnte lande, som følge af konservative estimater, og eventuelt manglende informationer om (nye) færgelinier. Lastbiltrafik mellem Tyskland / Vesteuropa og relevante Østeuropæiske lande Når lastbiler passerer den polsk tyske grænse registreres (indtil 1. maj 2004) blandt andet deres udgangspunkt og mål. Den senest tilgængelige statistik herfor (ref: dækker 1. halvår Ved at forudsætte, at årstrafikken i 2002 er dobbelt så stor som trafikken i 1. halvår er i tabel 3.2 vist antal lastbiler i 2002 mellem på den ene side relevante østeuropæiske lande og på den anden side Tyskland og transittrafik gennem Tyskland. Tabel 3.2. Antal lastbiler ad landevejen (Polsk - Tysk grænse) mellem lande i Østersøområdet i 2002 Destination Oprindelse Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Ukraine / Transit Hviderus Tyskland Estland ,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,6 16,4 Finland 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tyskland 8,2 0 0,0 15,2 53,3 729,8 92,3 26,3 0,0 925,1 Letland 0,0 0 21,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,9 30,7 Litauen 0,0 0 51,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,6 68,5 Polen 0, ,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 173,5 893,3 Rusland 0,0 0 37,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,5 55,9 Ukraine/Hvid 0,0 0 70,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 26,6 97,5 Transit Tyskl. 4,3 0 0,0 12,8 16,3 176,0 7,5 19,7 0,0 236,6 Total 12, ,6 28,0 69,6 905,8 99,8 46,0 249,7 2324,0 Kilde: Det ses af tabel 3.2, at de største trafikstrømme naturligvis går mellem Polen og Tyskland. Disse tegner sig for i alt 1,45 mio enheder ud af totalen på godt 2,3 mio enheder. Disse 1,45 mio enheder kan næppe forventes overført til søtransport. Derimod udgør de resterende ca. 0,85 mio enheder potentiel transport ad søvejen, bortset for transport til / fra Ukraine / Hviderusland. Der resterer herefter et overførselspotentiale på ca. 0,8 mio enheder fra landevej til søtransport. Da alle potentielle landevejstransporter ikke passerer den polsk tyske grænse, må tallet anses for undervurderet. Estimat for trafik relevant for havn ved Rødby I den i tabel 3.1 viste transportmatrice vil kun en del af de mulige trafikstrømme være af interesse for Via Mare Baltikum. Tabel 3.3 viser transportmatricen i en let omarbejdet version, hvor Danmark er opdelt i Øst- og Vestdanmark, sådan cirka gennem Storebælt, og Sverige er opdelt i tre områder. De relevante, mulige trafikstrømme er angivet med 1. Total

12 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 11 Tabel 3.3 Trafikstrømme af lastbiler/trailere i Østersøen ad søvejen, der er primært relevante for VMB. Tallene angiver om den pågældende trafikstrøm er relevant ("1") eller ikke relevant ("0") Destination Sverige Sverige Sverige Øvrige Oprindelse DK-Vest DK-Øst Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Vest Syd Nord Europa DK-Vest DK-Øst Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Sverige-Vest Sverige-Syd Sverige-Nord Øvr. Europa Kilde: MSR-Consult ApS Videre vil kun en mindre del af de i tabel 3.3 viste trafikstrømme har relevans i forbindelse med en facilitet ved Rødby. De relevante trafikstrømme er identificeret ud fra en kvalitativ analyse, der tager hensyn til transportafstande, transportomkostninger, konkurrerende transportmidler m.m. Der skelnes her mellem terminal- og transhipment trafik. Resultatet er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Trafikstrømme af lastbiler/trailere i Østersøen, der er primært relevante for en havn ved Rødby. Tallene for de relevante trafikstrømme angiver andelen i procent, der er relevant for havnen ved Rødby. t=terminaltrafik T=Transhipment Destination Sverige Sverige Sverige Øvrige Oprindelse DK-Vest DK-Øst Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Vest Syd Nord Europa DK-Vest DK-Øst Estland Finland Tyskland Letland Litauen Polen Rusland Sverige-Vest Sverige-Syd Sverige-Nord Øvr. Europa Kilde: MSR-Consult ApS

13 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 12 De interessante trafikstrømme hvad angår terminaltrafik fremgår af de tal, der er markeret som kursiv, og omfatter Østdanmarks samhandel med Nordsverige samt de øvrige lande omkring Østersøen, bortset fra Tyskland, der betjenes via Rødby-Puttgarden færgen eller en mulig fast forbindelse. Det er skønsmæssigt antaget, at disse trafikstrømme omfatter 50% af den potentielle trafik til/fra Danmark. For transhipment trafikkens vedkommende tal markeret med understregning - er der tale om trafikstrømmene mellem Tyskland og det øvrige Europa på den ene side og landene rundt om Østersøen fra Nordsverige og til, men eksklusive Polen. For Nordsveriges vedkommende er antaget en andel på 15% af den samlede svenske trafik. På basis af tabel 3.2 og figur 3.3 er det samlede potentiale for lastbil- og trailertrafik i den foreslåede havn ved Rødby beregnet på basis af den i dag ad søvejen transporterede mængde. Resultatet fremgår af tabel 3.4. Tabel 3.4 Potentiel trafik for havn ved Rødby Antal lastede/lossede lastbiler og trailers enheder Oprindelse/ Trafikart Destination Terminal Transhipment Total Estland 0,0 15,0 15,0 Finland 13,3 230,0 243,3 Tyskland 0,0 398,4 398,4 Letland 0,0 22,9 22,9 Litauen 17,0 103,8 120,8 Polen 5,4 0,0 5,4 Rusland 0,0 7,2 7,2 Sverige 41,0 335,3 376,3 Øvr. Europa 0,0 315,9 315,9 Total 76,7 1428,5 1505,2 Kilde: MSR-Consult ApS Det ses, at potentialet i 2002 for terminalgods er ca lastbiler/trailers, der fremkommer som halvdelen af den estimerede trafik mellem Østdanmark og Finland, de baltiske lande og Rusland, samt 7% af trafikken mellem Østdanmark og Sverige, der er antaget at relatere sig til den nordlige del af Sverige. Omladningstrafikken er væsentligt større på ca enheder, og omfatter flere betydelige trafikstrømme mellem Tyskland og det øvrige Europa på den ene side og Sverige, Finland og de baltiske lande på den anden side. Det skal kraftigt understreges, at der er tale om det teoretisk set totale potentiale, der i dag bl.a. betjenes af højt specialiserede RO/RO-fragtskibsruter mellem de berørte lande Den forventede langsigtede udvikling Formateret: Punktopstilling Nord-sydtrafikken Ifølge analyserne vedrørende Femern Bælt regnes der med en vækst i den samlede godstrafik regnet i tons på ca. 3,2% per år i gennemsnit frem til Væksten i lastbiltrafikken ventes at blive noget lavere, nemlig på ca. 3,1% pr. år i gennemsnit, når der tages udgangspunkt i et relativt positivt scenario for udviklingen i transportomkostningerne, mens et mindre positivt scenario resulterer i en gennemsnitlig vækst på 2,1% pr. år.

14 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 13 Der er i denne prognose regnet med en gennemsnitlig økonomisk vækst i de berørte lande på 2-3% pr. år. Det fremgår således, at den forventede vækst i transportvolumenet svarer til ca. 1,0 til 1,5 gange den generelle økonomiske vækst. Øst-vesttrafikken Der har ikke været tilsvarende specifikke analyser til rådighed for dette projekt, og nedenstående skøn for den fremtidige vækst er derfor baseret på den ovenfor nævnte og generelt anerkendte relation mellem generel økonomisk vækst og handel, og dermed transport. Den økonomiske vækst i landene i den østlige del af Østersøen er præget af overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi, af integrationen i den europæiske og globale økonomi, samt det relativt lave udgangspunkt for den gennemsnitlige velstand pr. indbygger. Der ventes således en gennemgående høj økonomisk vækst på omkring 4-6% pr. år frem til Kortere perioder med højere så vel som lavere vækst må forventes. Væksten i handlen og dermed i transportvolumenet vil på langt sigt, formodentlig, følge samme tendens, som er set i den vestlige del af Europa, altså overstige den økonomiske vækst med en faktor på 1, Som følge af de førnævnte forhold antages faktoren at ligge på det høje niveau i den betragtede periode til Dette resulterer i en gennemsnitlig årlig vækst i transportvolumenet på mellem 6 og 9%. Data for trailertrafikken gennem de seneste år for de baltiske lande indikerer 2-cifrede vækstrater, hvilket dog er stærkt påvirket af konjunkturudviklingen, specielt efter den voldsomme økonomiske nedgang i , samt af det lave udgangspunkt. Den samlede trafik På basis af estimatet for den nuværende trafik samt ovennævnte vækstrater, der er resumeret i tabel 3.5, er det nuværende trafikvolumen fremskrevet til Resultatet ses i tabel 3.6. Tabel 3.5 Scenarier for trendfremskrivning Lavvækst Højvækst Scenario Scenario Økonomisk vækst Vestlige lande 2 3 (% p.a. af BNP) Østlige lande 4 6 Godstransport Nord-Syd 3 4½ (% p.a. volumen) Øst-Vest 6 9 Total (beregnet) 4 6 Kilde: MSR-Consult ApS

15 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 14 Tabel 3.6 Trendfremskrivning til Total Potentiale for antal håndteringer i havn ved Rødby Godstyper: Estimat Lavvækst Højvækst (Antal lastninger og for Scenario Scenario lodsninger) 2001/ Terminalgods Transhipmentgods Total Kilde: MSR-Consult ApS Det ses, at for terminaltrafikkens vedkommende resulterer ovennævnte scenarier i en stigning fra i dag omkring lastninger og losninger til til håndteringer i Dette svarer til gennemsnitlige vækstrater på hhv. 4% og knap 6½% pr. år i de to scenarier. For transhipment trafikkens vedkommende er der tale om lidt lavere gennemsnitlige vækstrater på hhv. 3½-4% og godt 5½-6% for de to scenariers vedkommende, hvilket betyder et totalt potentiale på hhv. 2,4 mio. og 3,1 mio. lastninger og losninger. Det skal understreges, at der er tale om en direkte fremskrivning af den eksisterende godstrafik ad søvejen, og at der således ikke er taget hensyn til en mulig fremtidig flytning af godstransport fra land til sø, hvilket jo er en af målsætningerne i EU's transportpolitik, og i Via Mare Balticum transportkonceptet. En grundig vurdering af disse markedsmuligheder vil kræve en omfattende analyse baseret på en transportmodel for hele det berørte geografiske område i stil med den, der blev anvendt i analyserne vedrørende den faste forbindelse over Femern Bælt. En sådan analyse er ikke gennemført, men baseret på den i tabel 3.2 opgjorte trafik i 2002 på ca. 0,8 mio enheder kan der dog opstilles følgende usikre skøn for overført landevejstrafik: Det skønnes, at mellem 10% og 50% af trafikken kan overføres, svarende til mellem og enheder i Fremskrevet med de for transhipment anvendte vækstfaktorer giver det et skøn på overført trafik på mellem 0,15 og 0,9 mio. enheder i Det samlede potentiale kan på dette grundlag opgøres til mellem 2,5 mio. og 4,0 mio. lastninger og losninger. Sammenligning med Instituttets for Fremtidsforsknings scenarier En sammenligning af de i tabel 3.5 viste vækstforudsætninger med to scenarier udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning (Ref. 6) resulterer i følgende konklusioner: - Der er stort set samme forventninger til den økonomiske vækst. - Vækstraterne i øst-vesttrafikken er ligeledes stort set lige store. - For nord-sydtrafikken er der her antaget noget lavere vækstrater. Sidstnævnte forhold skyldes det lave niveau på 2-3% pr. år, der fremgår af redegørelsen for Femern Bælt, og det forhold at væksten i fragttrafikken på vej og i shortsea transporterne i hele EU gennem 1990 erne har ligget på omkring 3½% pr. år. Sidstnævnte tal skal også ses i lyset af, at der generelt er højere vækst i de sydlige lande af EU end i de nordlige.

16 Trailer- og containerfacilitet i Rødby Markedstilgængelighed og VMB s kapacitetsoplæg. Formateret: Punktopstilling Markedstilgængelighed Markedstilgængeligheden for VMB, og dermed mulighederne for at tiltrække trafik til den foreslåede havn ved Rødby, afhænger selvfølgelig af konceptets konkurrenceevne, samt af eksistensen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Figur 3.4 viser hovedtrafikstrømmene (terminal- og transhipmenttrafik) for de to situationer (uden/med fast forbindelse) og opdelt på dagens valg af første egentlige transportmiddel i transportkæden. Det antages her, at der er en klar sammenhæng mellem valg af første egentlige transportmiddel og den samlede transportafstand. Ved det første egentlige transportmiddel ses bort fra en eventuel kort transport med lastbil til f.eks. en togvogn. Figur 3.4 Markedstilgængelighed for Via Mare Balticum. Lastbiler og trailers til/fra Østersølande via Rødby Oprindelse/ Uden fast forbindelse Med fast forbindelse Destination Modal split for "første" led i transportkæden Modal split for "første" led i transportkæden RO/RO-skib Bane Bil RO/RO-skib Bane Bil Terminaltrafik VMB Ej VMB Ej VMB VMB Ej VMB Ej VMB Transhipment, Syd VMB Ej VMB Ej VMB VMB VMB VMB Noter:"Ej VMB": Segmentet ikke tilgængeligt "VMB": Markedssegmentet anses for delvist tilgængeligt "VMB": Markedssegmentet anses for tilgængeligt Kilde: MSR-Consult ApS I situationen uden en fast forbindelse anses markedet for terminalgods, dvs. inter-europæisk fragt til/fra baglandet (Sjælland, Lolland og Falster) der i dag transporteres pr. skib, at være det mest interessante. Dette marked svarer til de ovenfor udpegede interessante trafikstrømme til/fra de østlige og nordlige lande/regioner i Østersøområdet. Hvad angår transhipmenttrafikken vil den formodentlig først blive rigtig interessant i relation til den foreslåede havn ved Rødby, når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret. Det samme vil gælde for de godsstrømme, der i dag betjener sig af bane- og vejtransport, idet transporter over mellemlange og lange afstande vil kunne inddrage VMB s søtransport i transportkæden. Dette kunne f.eks. være tilfældet for fragt mellem Rusland og det centrale Vesteuropa, idet godset sendes via St. Petersborg med skib til havnen ved Rødby og omlades til jernbane- eller biltransport til den endelige destination. Potentialet i relation til VMB s kapacitetsoplæg Ovennævnte analyser og estimater af markedspotentialer og markedstilgængelighed skal endelig vurderes i forhold til det af Scandlines A/S tænkte kapacitetsudbud, der kort analyseres i det følgende. Der regnes med anløb af 1 eller 2 skibe pr. dag, og at deres kapacitet udnyttes i gennemsnit 65% over året. Fordelingen mellem lastbiler/trailere og containere vil variere afhængig af omstændighederne, bl.a. en fast forbindelse, og de havne, der anløbes, men yderpunkterne for kapaciteten af VMB med 1 skib vil være mellem og lastbiler/trailere transporteret pr. år.

17 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 16 Andelen af disse, der skal lastes og losses i den forslåede havn ved Rødby vil igen være afhængigt af omstændighederne, men vil måske kunne svinge mellem 25% og 75%, svarende til en årlig omsætning i havnen på omkring lastninger og losninger pr. år idet der ses bort fra yderpunkterne. Dette antal ser stort ud i forhold til det i tabel 3.6 anførte potentiale for terminaltrafik, men lille i forhold til det meget store potentiale for transhipmenttrafik. Sidstnævnte er, formodentlig, også væsentlig sværere at tiltrække. 3.3 Containermarkedet Indledning Hvad angår transport i Østersøen af gods i egentlige ISO-containere er der hovedsagelig tale om oversøisk trafik, der primært består af transport af containere mellem østersølandene og de store omladningshavne ( hubs ) ved Nordsøen og Den engelske Kanal. Denne trafik betegnes feedertrafik. I denne del af analysen er der taget udgangspunkt i Drewry s tal [Ref. 5] hvad angår den globale udvikling i containertrafikken, mens den lokale udvikling i Østersøområdet er beskrevet ud fra havnestatistikker, nationale statistikker samt oplysninger indhentet gennem interview af havnemyndigheder. På samme måde som i afsnit 2.3 vedrørende trailermarkedet skelnes der mellem terminaltrafik og transhipment trafik Den historiske udvikling Den globale udvikling Transport af gods i containere har siden 1960 erne oplevet en stærk vækst, dels som følge af containerens fordele som prisbillig og beskyttende transportmåde, og dels som følge af den stærkt stigende internationale handel med forarbejdede varer, specielt på de interkontinentale ruter. Antallet af lastede containere transporteret ad søvejen steg således gennem 1980 erne fra omkring 13½ til 28½ mio. TEU, svarende til en årlig vækstrate på omkring 8%. I 1990 erne forstærkedes væksten til over 9% p.a., bl.a. som følge af en forstærket globalisering af industriproduktion, således at transportomfanget i 2000 nåede godt 68 mio. TEU. Antallet af håndteringer af containere i havnene omfatter ud over lastede containere også tomme containere samt omladning, eller transhipment, af containere fra et skib til et andet. Det globale antal håndteringer steg i 1980 erne fra ca. 39 mio. i 1980 til ca. 88 mio. i 1990, svarende til en vækstrate på 8½% pr. år, idet omfanget af transhipment steg med 14% pr. år i den periode. I 2000 nåede antallet af håndteringer et niveau på ca. 235 mio., svarende til en gennemsnitlig vækst på lige knap 10½% pr. år, idet væksten i transhipment nu lå på 14½% pr. år. Fra 2000 til 2001 stagnerede væksten som følge af den generelle økonomiske konjunkturnedgang, og som følge af eftervirkningerne af 11. September, der forårsagede en stor tilbageholdenhed med indkøb af varer gennem resten af det år. Imidlertid vendte markedet omkring årsskiftet 2001/02, således at der gennem 2002 og i 2003 til dato er set en meget stærk vækst i containertransporterne og antal håndteringer på 12-14% pr. år. Se figur 3.5.

18 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 17 Figur 3.5 Det globale containermarked Mio. TEU Antal Losninger og lastninger, mio. TEU Lastede Tomme Transhipment Kilde: Drewry & MSR-Consult ApS Udviklingen i Østersøen Containertrafikken i havnene omkring Østersøen har totalt set udviklet sig noget svagere i de seneste godt 10 år end den ovenfor omtalte globale udvikling. Antal håndteringer er således siden 1991 steget med kun knap 9% pr. år til omkring 3,80 mio. TEU i 2002, hvilket dog skyldtes en svag vækst i containertrafikken i havnene i de vestlige lande, dvs. Danmark, Sverige, Finland og Tyskland på knap 7% pr. år til ca. 2,73 mio. TEU. Væksten i de Nordøsttyske Østersøhavne var kun på 1,6% i den betragtede periode, mens væksten i Danmark og Vestog Sydsverige lå på godt 5%. En høj vækst på 11% for finske havnes vedkommende er bl.a. forårsaget af transittrafik til/fra Rusland. Havnene i de østlige lande, dvs. Rusland, Estland, Letland, Litauen og Polen oplevede således en meget stærk vækst på over 15%, hvilket dog ikke givet et helt reelt billede, idet en del af trafikken til/fra Rusland, som sagt, går via Finland, og fordi denne trafiks andel er faldende. Udviklingen fremgår af figur 3.6

19 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 18 Figur 3.6 Containermarkedet i Østersøen Mio. TEU Antal Losninger og lastninger, mio. TEU % p.a. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, Vestlige Østersø Østlige Østersø Vækstrater, Vest Vækstrater, Øst Kilder: Nationale statistikker, havnene & MSR-Consult ApS Figur 3.6 viser også de årlige vækstrater (kurver og skalaen til højre): Det ses bl.a. at havnene i den østlige del af Østersøen oplevede en nedgang i væksten i 1998 til -6% og i 1999 til - 1½%, hvilket var forårsaget af den økonomiske krise i Rusland. Imidlertid steg væksten gennem 2000 til et højt niveau på omkring 25% pr. år i 2001 og Den forventede langsigtede udvikling Den forventede fremtidige vækst i containertransporterne er vurderet på basis af et globalt scenario: Der forventes en global økonomisk vækst på 3-4% pr. år, idet den gennemsnitlige vækstrate ventes at være svagt faldende fra omkring 3,8% pr. år i perioden til 3,6% pr. år i perioden For landene i det lokale område omkring Østersøen anvendes de i tabel 3.5 viste vækstrater. Væksten i containertransporterne ventes at følge den økonomiske udvikling, men således at vækstraterne ligger på omkring den dobbelte værdi som følge af øget handel med industrivarer over lange afstande forårsaget af bl.a. globaliseringen af den industrielle produktion. Denne effekt vil dog aftage i takt med, at den globale industriproduktion fordeles mere og mere jævnt verden over. Det er således vurderet, at vækstraten i containertransporterne vil falde fra et gennemsnit i på knap 8% til omkring 7% i perioden Landene i den østlige del af østersøområdet forventes både at få en højere økonomisk vækst end gennemsnittet globalt, nemlig på 6-8% pr. år, og at opleve en højere vækst i containertrafikken på 15-20% pr. år i de nærmeste år, faldende til omkring 9-11% pr. år i perioden Resultatet fremgår af tabel 3.7

20 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 19 Tabel 3.7 Trendfremskrivning til Totale antal håndteringer i Østersøen, Middel Scenario (afrundede tal) vækst TEU TEU % p.a. Danmark ½ Estland ½ Finland ½ Tyskland (nordøst) Letland Litauen ½ Polen ½ Rusland ½ Sverige Total Kilde: MSR-Consult ApS Det fremgår således, at vækstraterne over hele perioden forventes at være generelt høje, men at raterne i de vestlige lande i området vil ligge på eller under det globale gennemsnit, og at vækstraterne i de østlige lande vil ligge væsentligt over det globale gennemsnit Markedstilgængelighed og VMB s kapacitetsoplæg Markedstilgængeligheden og dermed mulighederne for at VMB kan opnå en passende markedsandel afhænger meget af, om havnen ved Rødby tænkes anlagt som en ren VMB havn eller et hub. Derfor deles den efterfølgende analyse i to forskellige situationer. Markedstilgængelighed såfremt havnen ved Rødby er en ren VMB havn I figur 3.7 er den oversøiske containertrafik til/fra Østersøen opdelt i de to hovedkategorier Feedertrafik og direkte trafik mellem havnene i Østersøen og den øvrige verden. Hovedkategorien feedertrafik er desuden opdelt i fire understrømme i relation til den forslåede havn ved Rødby. De to angivelser syd og nord refererer til placeringen af østersøhavnene i den sydlige del, dvs. fra Tyskland til og med Finland, og den nordlige del, dvs. Sverige og Danmark. For hver trafikstrøm skelnes der mellem om den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret eller ej, og herunder hvilket transportmiddel der er valgt som det første egentlige transportmiddel dvs. eksklusive f.eks. en kort transport med lastbil til en togvogn. I hver celle er anført hvorvidt den pågældende delstrøm vil være tilgængelig for VMB eller ej. I de tilfælde, hvor delstrømmen anses for tilgængelig, er der foretaget en graduering i delvist tilgængelig og tilgængelig.

21 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 20 Figur 3.7 Markedstilgængelighed for Via Mare Balticum ved ren VMB havn. Oversøisk containertrafik til/fra Østersølandene Kategorier Oversøisk i forhold Uden fast forbindelse Med fast forbindelse, modal split: container til Rødby Havn Modal split for "første" led i transportkæden Modal split for "første" led i transportkæden Trafik Feederskib Bane Bil Feederskib Bane Bil Feeder- Terminal, import Ej VMB VMB VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB trafik Terminal, eksport Ej VMB VMB VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB Transhipmentsyd Ej VMB VMB VMB Ej VMB VMB VMB Transhipmentnord Ej VMB VMB VMB Ej VMB VMB VMB Direkte trafik, ej Rødby Ej VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB Noter:"Ej VMB": Segmentet ikke tilgængeligt "VMB": Markedssegmentet anses for delvist tilgængeligt "VMB": Markedssegmentet anses for tilgængeligt Kilde: MSR-Consult ApS Det ses således, at såfremt det første transportmiddel er et feederskibe anses delstrømmen ikke for at være tilgængelig for VMB, idet introduktion af VMB i transportkæden vil kræve mindst én ekstra omladning og forøge transporttiden betragteligt. I dag sket stort set al feedertransport via feederskibe, bortset fra geografiske områder tæt på de store udskibningshavne, så som Hamburg og Bremerhaven, dvs. primært Nordøsttyskland og Vestdanmark. Transportkonceptet skal altså påvirke valget af første transportmiddel fra traditionelt feederskib over til bane eller bil, der, i tilfældet uden fast forbindelse, anses for at være delvist tilgængelige eller fuldt tilgængeligt. Afsendes en container med slutdestination på Sjælland f.eks. fra Hamburg med tog til Lübeck vil den være en potentiel fragt for VMB, forudsat at denne havn er en del af Via Mare Balticum. Imidlertid vil en fast forbindelse over Femern Bælt ændre konkurrencebetingelserne således, at når først containeren til Sjælland er kommet på toget vil den blive kørt så tæt på slutdestinationen som muligt via banetransport. For transhipment trafikkens vedkommende anses potentialet for delvist eller fuldt tilgængeligt. Forskellen mellem bil og bane er, at jo længere slutdestinationen ligger fra Nordsøkysthavnene jo mindre bliver lastbilens konkurrenceevne. Med en fast forbindelse vil banen desuden øge sin konkurrenceevne til slutdestinationer i den nordlige del af det betragtede geografiske område. Den andel af trafikken, som VMB vil kunne tiltrække er meget vanskelig at vurdere, og vil kræve omfattende analyser af konkurrencen mellem transportmidlerne baseret på bl.a. transportomkostninger og transporttider pr. gruppe af gods og pr. delstrøm. Denne analyse falder derfor uden for denne rapport. Markedstilgængeligheden såfremt havnen ved Rødby ER et hub I det tilfælde, at den forslåede facilitet ved Rødby anlægges og bruges som et hub, vil der være et betydeligt potentiale fra moderskibene, der nu vil anløbe havnen, ud over det ovenfor omtalte potentiale. Dette potentiale vil opstå i kraft af, at visse oversøiske hovedruter nu vender i Rødby, således at moderskibene herfra i princippet losser alle (resterende) containere fra og laster nye containere til f.eks. asiatiske havne. Dette er vist i figur 3.8.

22 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 21 Figur 3.8 Markedstilgængelighed for Via Mare Balticum ved ren VMB havn. Oversøisk containertrafik til/fra Østersølandene Kategorier i forhold Oversøisk Uden fast forbindelse Med fast forbindelse, modal split: container til Rødby Havn Modal split for "første" led i transportkæden Modal split for "første" led i transportkæden Trafik Feederskib Bane Bil Feederskib Bane Bil Direkte Terminal, import Ej VMB VMB VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB trafik, Terminal, eksport Ej VMB VMB VMB Ej VMB Ej VMB Ej VMB Transhipmentsyd KUN Rødby VMB VMB VMB VMB VMB VMB Transhipmentnord VMB VMB VMB VMB VMB VMB Noter:"Ej VMB": Segmentet ikke tilgængeligt Markedssegmentet anses for delvist tilgængeligt "VMB": Markedssegmentet anses for tilgængeligt "VMB": Kilde: MSR-Consult ApS Oven i det tidligere nævnte potentiale, som er svært at vurdere, vil moderskibene generere en containertrafik på minimum omkring 400,000 TEU pr. år, svarende til 1 ugentligt anløb af et moderskibe á 4,000 TEU med 50% s kapacitetsudnyttelse og et antal feederskibe/vmb skibe. Der er således for de to situationer tale om vidt forskellige krav til faciliteter m.h.t. arten af containertrafik, kapacitetsbehov, layout og m.h.t. volumen. Potentialet i relation til VMB s kapacitetsoplæg I lighed med omtalen under afsnittet om trailertrafik ses der på 1 eller 2 daglige anløb af VMB skibe i den foreslåede havn ved Rødby, og med en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 65% af skibenes kapacitet. Transportkapaciteten i antal containere ved 1 ugentligt anløb svinger fra ca til TEU pr. år. Der skelnes igen mellem to scenarier: Havnen er ikke et hub: Det antages, at 40 til 80% af containerne lastes og losses, hvilket giver en omsætning i antal håndterede containere minimum TEU, og i gennemsnit med 1 til 2 anløb pr. dag formodentlig på til TEU pr. år, når der ses bort fra yderpunkterne. Havnen er et hub: I denne situation vil andelen af containere der lastes og losses fra VMBskibene formodentlig være meget højt, hvilket antages at være %. Omsætningen af containere til/fra VMB skibe vil således som minimum være godt TEU, og inklusive moderskibe over 1 mio. TEU pr. år. Gennemsnittet ved 1 til 2 anløb pr. dag af VMB skibe og inklusive moderskibe vil formodentlig være af størrelsesordenen 1,4 til 1,8 mio. TEU pr. år. 3.4 Delkonklusioner vedrørende trailer- og containermarkedet Der er et voksende marked for søværts trafik med trailere og containere i Østersøen.

23 Trailer- og containerfacilitet i Rødby 22 En ren Via Mare Balticum facilitet i Rødby forekommer ikke umiddelbart attraktiv inden åbningen af en fast forbindelse over Femern Bælt på grund af den dyre og tidsmæssigt dårlige forbindelse til det europæiske bagland via færgeruten Rødby Puttgarden. Hertil kommer mere attraktivt liggende tyske havne. Man kan dog forestille sig, at Scandlines A/S af strategiske grunde kunne tænkes at etablere en ren Via Mare Balticum facilitet i Rødby for at tiltrække markedsandele allerede inden en fast forbindelse åbner. Der vurderes at være et marked for hub faciliteter inden for Skagerrak, hvor moderskibe og feederskibe udveksler containere til / fra Østersøen fra / til de interkontinentale containerruter. Denne facilitet kan godt kombineres med en VMB facilitet i Rødby og er ikke afhængig af åbningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Det vurderes dog, at antallet af sådanne hub faciliteter inden for Skagerrak vil være stærkt begrænset. Det vurderes endeligt, at synergieffekten mellem en VMB del og feedertrafikken til/fra de oversøiske destinationer er begrænset, således at de to havneaktiviteter bør betragtes hver for sig.

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag 11.05.2010 Muligheder og udfordringer i Intra-europæiske Dør til Dør container transporter med fokus på Danmark baseret på et Dansk speditionsfirmas

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Præsentation og Emne

Præsentation og Emne Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:

Læs mere

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Baggrund I 2 Udvikling af gods på bane har ændret sig markant de senere år

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.2 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.3 Transportmarked Traditionelt

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Formålet er at belyse de mulige erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femer Bælt for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter.

Formålet er at belyse de mulige erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femer Bælt for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter. Konsekvenserne af en fast Femer Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland v/lars Dagnæs og Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier Formålet er at belyse de mulige

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Institut for Transportstudier

Institut for Transportstudier Fysisk tælling af den internationale transittrafik gennem Danmark Forfatter Direktør Palle Egebjerg, Institut for Transportstudier Indhold 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Alle registreringer 4. Den

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport

Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Forfattere: Richard Kristensen, International Transport Danmark (ITD) Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

DFDS 1. kvartal 2004. Analytikermøde, 27. maj 2004

DFDS 1. kvartal 2004. Analytikermøde, 27. maj 2004 DFDS 1. kvartal 2004 Analytikermøde, 27. maj 2004 Indhold Kvartalet i overskrifter Markedsudvikling Aktivitetsudvikling Strategisk fokus Resultatudvikling 1. kvartal 2004 Resultatforventning 2004 28-05-2004

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere