Ejner K. Holst, LO-sekretær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejner K. Holst, LO-sekretær"

Transkript

1 En endnu bedre folkeskole

2 Plads til alle elever i folkeskolen Vi er mange, der giver gode råd om, hvordan vi skal indrette den skole, som giver vores børn og unge de udfordringer, venskaber og viden, der er med til at udvikle dem til aktive medborgere og hele mennesker. I fagbevægelsen har vi en særlig interesse i at sikre vores børn og unge en god og indholdsrig skolegang, for vi møder de unge, når de tager deres første skridt ind på arbejdsmarkedet, gennem en erhvervsuddannelse eller et erhvervsgrunduddannelsesforløb (EGU). Og vi møder dem også blandt de mange unge, der stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. Et stærkt fagligt fundament, evnen til at kunne samarbejde og indsigt i egne muligheder og rettigheder, vil give alle unge en god basis at arbejde videre fra. LO mener, at alle unge skal sikres en god start på deres arbejdsliv, og vi arbejder derfor på at løfte Folketingets målsætning om at 95pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores oplæg "En endnu bedre folkeskole" sætter vi fingeren på de punkter, hvor vi mener, skolen kan gøre en særlig forskel. Det handler om indsatsen for de udsatte børn og unge, specialundervisningen og de to-sprogede. Det handler om, ordentlige forhold for eleverne i undervisningen, livsstil og motion. Og det handler om at de grundlæggende færdigheder skal være i orden, når man forlader skolen. LO ser frem til udviklingen af vores fælles skole. Ejner K. Holst, LO-sekretær

3 En endnu bedre folkeskole Udgivet af LO, Landsorganisation i Danmark Layout: LO Foto: Polfoto og Scanpix Tryk: Silkeborg LO-varenr.: 4212 ISBN: ISBN Online: December 2008

4 Indhold Side En endnu bedre folkeskole 1. En inkluderende skole bekæmper uligheden i praksis 2. Alle skal have den rigtige hjælp, når det bliver svært 3. Styrk koncentrationen og dyrk motionen 4. Ordentlige forhold 5. Særligt ansvar for de tosprogede 6. Udskolingen og den kollektive vejledning

5 En endnu bedre folkeskole 2 Forord Folkeskolen er samfundets byggesten og en central brik i udviklingen af vores velfærdssamfund. For LO er det et mål i sig selv, at folkeskolen bidrager til at nedbryde uligheden i samfundet, både den uddannelsesmæssige, økonomiske, sociale og kulturelle ulighed. Det fællesskab, der udspringer af at have fælles erfaringer som børn og unge, er afgørende for, at der skabes sammenhold om vores værdier som samfund; social sammenhængskraft, åbent og kreativt livssyn, kulturel mangfoldighed og kønsmæssig ligestilling. Folkeskolen sikrer, at børn og unge tilegner sig de færdigheder og den viden, der skal til, for at kunne fungere som borgere, på arbejdsmarkedet og som aktive i demokratiet både når der skal stilles hold i boldklubben og vælges bestyrelse i beboerforeningen. Det kræver, at alle elever lærer at læse, skrive, regne, at tale fremmedsprog og kunne navigere mellem og bruge de elektroniske og interaktive værktøjer, der dagligt udvikler vores evner til at kommunikere og lære. Folkeskolen skal være elever og forældres med- og modspiller i børnenes udvikling. For at kunne begå sig i samfundet, skal folkeskolen også forberede eleverne til at kunne samarbejde med andre og have respekt for andres evner. Folkeskolen skal hjælpe elever og forældre med at finde evnerne hos den enkelte ved at give rum for de kreative, opfindsomme og fysiske undervisningsmetoder, der kan understøtte den teoretiske undervisning og sikre, at den enkelte elev får en god start. Afgørende for at elevens udbytte af undervisningen er, at skole-hjem-samarbejdet fortsat udvikles. De seneste års introduktion af elevplaner, som supplement til individuelle forældremøder og klassemøder for forældrene, har været med til at styrke forældrenes mulighed for at hjælpe deres børns indlæring og udvikling på vej. Det samarbejde skal der bygges videre på. I forhold til børn på de første klassetrin kan et tæt samarbejde mellem skolen og SFO erne bidrage til at sikre, at der ikke fokuseres ensidigt på fagenes indhold men sættes fokus på børnenes alsidige udvikling. Gode faglige kvalifikationer og brede sociale kompetencer er en forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed sikre, at vi kan indfri planen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er folkeskolens ansvar, at eleverne er i besiddelse af de kvalifikatio-

6 ner, faglige som sociale, der gør dem i stand til at klare overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Fagbevægelsens særlige ansvar, som part i udviklingen af erhvervsuddannelserne, giver os et ansvar for at fremhæve de problemer vi ser hos de, fortsat alt for mange unge, der falder fra en erhvervsuddannelse. Der er en række initiativer under implementering, der skal rette op på erhvervsuddannelsernes indsats mod frafaldet, og der er gennemført en ganske høj prioritering af den individuelle vejledning af de unge i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne ved etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. De initiativer ser vi forhåbentlig snart effekterne af. Tilbage står, at der også i den grundlæggende uddannelse skal løftes på de områder, hvor eleverne ikke har kvalifikationerne i orden, når de dukker op i ungdomsuddannelserne. Et stabilt højt fagligt niveau er en forudsætning for, at flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dermed kan være med til at sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i den danske arbejdsstyrke. Derfor blander fagbevægelsen sig i folkeskolens udvikling. Der bør opstilles præmisser for den skolepolitiske debat, der ikke i længden undergraver folkeskolens position som rum for udviklingen af vores fælles samfund. Traditionen med brede forlig skal sikres, herunder skal ny lovgivning sikres tid til implementering, så folkeskolen ikke rammes af ny lovgivning på grund af enkeltsager eller efter et tilfældighedsprincip. 3

7 6 forslag til styrkelse af folkeskolen

8 1. En inkluderende skole bekæmper uligheden i praksis Både fagligt og socialt kan folkeskolen bidrage til enten at fasttømre eller at bryde den uddannelsesmæssige ulighed, der forfølger mange børn gennem deres uddannelsestid, og dermed bliver afgørende for deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomiske indtjening og mulighed for senere omskoling og uddannelse. Elevernes sociale baggrund spiller en alt for afgørende rolle for, om de opnår de almene kvalifikationer som folkeskolen, gennem de fælles mål for fagene, har forpligtet sig på at give. Senest er det dokumenteret, at andelen af elever, der ikke afslutter folkeskolen med en afgangseksamen, er stigende. For fagbevægelsen er det afgørende, at folkeskolen bidrager til at bryde den sociale arv og specielt de pædagogiske rammer for undervisningen af de børn, der har det sværest i skolen, må kigges efter i sømmene. Hvis forskellene mellem de enkelte elever i klasserne ikke aktivt modarbejdes fra skolens side, har det den dobbelte negative effekt, at de svageste elever ekskluderes, og de bedst stillede elever forsvinder til andre mere inkluderende skoleformer. De seneste år har debatten om folkeskolens rummelighed været præget af en vis afmagt. Flere lærere klager over urolige og forstyrrende elever og krævende forældre, der ikke bidrager til fællesskabet i klassen eller på skolen, men som kun har øje for deres eget barn. Medierne har været stærkt fokuserede på de urolige børn, der ødelægger undervisningen for deres klassekammerater, og fra politisk side har man set det nødvendigt, at stramme reglerne for hvornår eleverne, nu også de helt små børn, kan bortvises fra skolen eller flyttes til anden klasse eller skole. For fagbevægelsen er det vigtigt, at der sættes massivt ind på at komme afmagten til livs. Nutidens børn og unge skal ikke komme i klemme i en generel politisk strammer -retorik. Det er uddannelse for vigtigt til. Det er vigtigt, at de pædagogiske metoder der bruges på den enkelte skole og af den enkelte lærer, kan imødekomme de behov eleven har, og at der tages hensyn til den indlæringsform, den enkelte lærer bedst af. Undervisningsdifferentiering betyder ikke kun, at der undervises på forskellige niveauer men også på forskellige måder. Hvis undervisningsdifferentiering skal fungere i praksis, skal den også tage hensyn til elevernes forskellige læringsstile og give de praktiske fag en stærkere placering i løbet af skoledagen. Derfor må lærerne have redskaberne til at kunne gennemføre den 5

9 6 undervisningsform, der bedst imødekommer den enkelte elev. Både gennem læreruddannelsen og ved efteruddannelse skal lærerne kunne udvikle metoderne. Og skolerne skal være indrettede til at kunne imødekomme mange forskellige indlæringsformer, så både de elever der har brug for en meget styret undervisning for at kunne lære får tilfredsstillet det behov, samtidig med at de elever, der har brug for musiske, praktiske eller kreative også kan gennemføre en undervisning, der giver dem det bedste udbytte. Indførelse af undervisningsassistenter i folkeskolen vil åbne mulighed for at lærerne kan koncentrere sig om undervisningen, mens undervisningsassistenterne kan give omsorg til sårbare børn, støtte børn der har svært ved at koncentrere sig om undervisningen og dermed bidrage til generelt at forbedre undervisnigsmiljøet og det sociale liv i skolen. Der er også behov for at understøtte test- og elevplanarbejdet i folkeskolen med flere muligheder for at forfølge det mål, at alle skal have styr på de almene kvalifikationer, når de forlader folkeskolen. Mere fokus på hvordan man implementerer arbejdet med de Fælles Mål for undervisningen kan suppleres med mulighed for rullende ind- og udskoling, ændrede test- og eksamensformer, der ikke kun har bogligt tilsnit, brobygning der inkluderer EGU i udskolingsforløbet m.v. I den sammenhæng kan elevplanen bruges til at få forældrene mere aktivt involveret i arbejdet om den enkelte klasse og i skolens arbejde som helhed. Det er vigtigt, at forældrene får et klart billede af, hvordan de kan være med til at understøtte deres eget barn, og den klasse barnet går i. Det gælder særligt den gruppe af forældre, der ikke selv har gået i folkeskolen, og dermed ikke kender de principper for forældreinvolvering i både elevens faglige udvikling, herunder lektielæsning og den tradition for at skolen spiller en rolle i det lokale, sociale liv via samarbejdet med lokalsamfund, herunder samarbejde med arbejdsgivere og fagforeninger, og foreningslivet. Fagbevægelsen vil fastholde, at den uddelte skole enhedsskolen er kommet for at blive. Børn er ikke af den grund ens, eller kan behandles ens. Men børn er heller ikke kun en samling individualister. Folkeskolen skal fortsat have fællesskabet som centralt element. Børn lærer både individuelt og i grupper, men værdien af fællesskabet skal også læres, og her skal folkeskolen gå foran, stå ved sin faglige professionalisme og insistere på rummeligheden.

10 Forslag Folkeskolen skal arbejde strategisk med at bryde den negative sociale arv og dermed den ulighed børn og unge trækker med sig gennem hele uddannelsesforløbet og arbejdslivet. Kommunalbestyrelserne må styrke evalueringen og, gennem de årlige kvalitetsrapporter der skal udarbejdes for skolevæsenet, systematisere indsatsen for de svageste børn og unge og få skolerne til at formulere deres konkrete indsatser for at få løftet alle. Rummeligheden skal tilbage på dagsordenen, og lærerne må efteruddannes, så alle lærere kan gennemføre en differentieret undervisning. Minimumstimetallet skal hæves, så der er tid til at tilgodese alle elevers læringsstile, og kommunerne bør inkludere erfaringerne fra heldagsskoleforsøgene for at give eleverne tid til at lære. Der skal sikres økonomi til at renovere de nedslidte skoler og skabe mere udfordrende læringsrum. Rammerne for undervisningen skal støtte de forskellige undervisningsformer, og skolerne skal derfor kunne organisere undervisningen, så indlæringen bliver bedst. Det kræver, at klasserummet kan forandres, så der både tages hensyn til de elever der kræver en styret indlæring, og de elever der har brug for at lære gennem praksis eller bevægelse. Skole-hjem-samarbejdet skal styrkes, hvis den inkluderende skole skal lykkedes. En udbygget elevplan skal give forældrene bedre muligheder for at løfte indsatsen og ansvaret for deres barns skolegang og for klassens og skolens sociale liv. Samarbejdet med lokalsamfundet skal styrkes for at gøre undervisningen relevant og støtte praksisarbejdet. Lokalsamfundet skal tage medansvar for, at skolen kan give eleverne en god undervisning, der sætter teorien i perspektiv. 7

11

12 2. Alle skal have den rigtige hjælp, når det bliver svært Klasseundervisningen er fundamentet for langt de fleste folkeskolers undervisning. Specialundervisningen er en vigtig brik i folkeskolens tilbud til de børn og unge, der har brug for støttende undervisning i et eller flere fag, eller blot i en periode. Specialundervisningen kan være helt afgørende for, om eleven får en ordentlig skolegang, da undervisningen ofte foregår i et af de centrale fag, dansk (læsning og skrivning) og matematik, der kan være forudsætningen for at kunne forstå og følge med i skolens øvrige fag. Det kan derfor være afgørende for den enkelte elev, om specialundervisningen får rettet op på de vanskeligheder han eller hun har. Derfor burde de mange gode erfaringer med at undervise børn med særlige behov, der er udviklet og specialiseret på specialskolerne, i højere grad bringes ind i klasseværelserne. Rummeligheden udfordres dagligt i den danske folkeskole. En øget diagnosticering af børn med adfærdsforstyrrende opførsel stiller nye krav til skolerne og undervisningen. Der er pågået en massiv udvidelse af specialundervisningen gennem de seneste ti år, og andelen af elever der af og til eller ofte undervises uden for deres klasser er steget voldsomt, uden at vi reelt kender til effekterne af at blive undervist uden for klassen for gruppen af børn, der forstyrrer ved deres adfærd eller manglende sociale kompetencer. Undersøgelser fra Norge, der ligesom Danmark menes at bruge 20 pct. af det samlede skolebudget på specialundervisning, mere end antyder, at elever der henvises til specialundervisning af adfærdsårsager, i bedste fald ikke bliver ringere stillet end tilsvarende elever, der får undervisning i deres oprindelige klasser. Der må laves en ordentlig afdækning af specialundervisningens effekter for de forskellige elevtyper, der henvises til specialundervisningen, og folkeskolen må overveje at udvide mulighederne for dobbeltlærerfunktionen eller indføre undervisningsassistenter til at hjælpe lærerne med enkelte eller grupper af elever i stedet for bevidstløst at blive ved med at fjerne flere elever fra undervisningen. Hvis de børn og unge, der er i de danske folkeskoler i dag, sætter andre krav til undervisningen end den undervisning de tidligere generationer har fået, må skolerne tilpasse undervisningen, så den imødekommer de nye behov. Vedholdende insisteren på ro i klassen berettiger ikke den øgede brug af specialundervisning, men er snarere med til at understrege behovet for en mere rummelig pædagogik og flere voksne om den enkelte elev. 9

13 10 I Danmark sætter vi generelt senere ind med specialundervisning end i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det skyldes flere faktorer, bl.a. at man har haft en tradition for at mene, at læse- og skrivevanskeligheder for de flestes vedkommende ville løse sig selv, efterhånden som eleven blev mere moden. Men også helt praktiske tilgange, som at ventetiden på at komme til ved PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning, den visiterende myndighed), i nogle kommuner bevæger sig mellem et halvt og et helt år. Der er meget der taler for, at der skal sættes tidligere og hurtigere ind over for indlæringsvanskelighederne, også når de forekommer i indskolingen. Samtidig vil det sikre en stærkere sammenhæng mellem eleven, forældrene og specialundervisningen, hvis visiteringen foregik på den enkelte skole, med bistand fra pædagogiske og psykologiske eksperter. Lektier er nærmest blevet et folkeeje i den danske folkeskole, uden at det kan dokumenteres, at det generelt styrker indlæringen. Den store opbakning til lektielæsning, navnlig blandt den store gruppe af forældre, må følges op af støttende voksenhjælp til de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp fra forældrene. Ellers risikerer lektierne at blive folkeskolens pendant til den lærerfri undervisning, som vi kender fra erhvervsuddannelserne. Ikke til skade for de der kan stoffet, men stigmatiserende for de elever der har svært ved faget. Elever der i forvejen klarer sig godt, har formentlig ikke megen udbytte af lektierne, og de svage elever kan som oftest ikke få hjælp til lektielæsningen, og lektielæsningen bliver derfor blot et ekstra nederlag. Der må derfor formuleres håndfaste krav til rammerne for lektielæsningen, og skolen må selv være udfarende med tilbud om lektiehjælp, som det eksempelvis er set i heldagsskoleforsøgene.

14 Forslag Forskning i effekterne af specialundervisningen for alle forskellige elevtyper der modtager undervisningen, skal foregå systematisk og kontinuerligt, så det kan dokumenteres hvilke indsatser, der rent faktisk hjælper den enkelte. Undervisningsassistenter, med kompetencer som eksempelvis opnås gennem en pædagogiske assistentuddannelse, kan aflaste lærerens arbejde med at få klassen til at fungere socialt. De skal i højere grad sættes ind for at støtte elever og klassemiljøet, så specialundervisningen ikke bruges som en undskyldning for at ekskludere elever for at skabe ro til undervisningen. Der skal sættes tidligere ind med hjælp til de elever, der allerede i indskolingen viser tegn på at have svært ved de grundlæggende fag. Udredning af elevens problem og visiteringen til specialundervisningen skal ske hurtigere, og et tættere samarbejde mellem pædagogisk-psykologisk rådgivning og den enkelte skole og lærer kan formentlig fremme den proces. De elever, der har svært ved at gennemføre undervisningen uden lektiehjælp, skal have hjælpen stillet til rådighed. 11

15

16 3. Styrk koncentrationen og dyrk motionen Forebyggelse gennem en øget fysisk udfoldelse kan være med til at støtte folkeskolens sundhedsfremmende indsats. Bevidstheden om at der er en sammenhæng mellem de ting vi spiser og drikker, den motion vi dyrker, og den måde vi behandler vores krop på, har fået en meget større bevågenhed i samfundet gennem de seneste 15 år. Det er en sund udvikling, som folkeskolen skal være med til at understøtte ved at give den enkelte redskaberne til at hjælpe sig selv på vej ved at træffe sunde livsstilsvalg. Undervisningen i dansk, naturfag/biologi, samfundsfag, idræt og de kreative-musiske fag kan alle være med til at styrke elevernes ansvarsfølelse over for deres egen krop. Der er efterhånden ingen tvivl om, at der er en nøje sammenhæng mellem indtagelse af en sund og nærende kost, og den koncentration eleverne kan oppebære i løbet af en skoledag. Sammenhængen mellem motion/idræt og evnen til at koncentrere sig og skabe energi til holde sig frisk hele dagen er også påvist. Alligevel er der en stor træghed at spore hos det politiske system, der kan sætte ind for at bruge viden om kost, ernæring og motion til at understøtte indlæringen. Hvis alle elever, og specielt de med den svageste sociale baggrund, skal have en bedre start, skal der mere styr både på elevernes kalorieindtag og forbrænding. De elever, der kommer i skole uden at have fået morgenmad, forbliver rastløse og har generelt sværere ved at koncentrere sig om at lære nyt. For dårlig eller ingen frokost kan helt tage energien ud af de timer, der foregår om eftermiddagen. Et morgenmåltid i skolefritidsordningen eller skolen, og et måltid midt på dagen kan gøre indlæringen bedre for den enkelte elev og skabe mere ro i og omkring undervisningen. Det er ikke længere nok at stoppe diskussionen ved at give forældrene ansvaret for børnenes mad. Også den fysiske udfoldelse er fremmende for indlæringen. At det er sundt at være i form, er ikke alene argumentet for at revurdere og omorganisere idræt og motions rolle i folkeskolen. Fysisk udfoldelse fremmer i sig selv den energi, der skal til for at holde koncentration og indlæring i løbet af en hel dag. Derfor er det på tide at se den fysiske udfoldelse som en integreret del af undervisningen, og ikke kun forbeholdt nogle enkelte timer om ugen. Det kan være værd at se på de ændringer, der er sket i idrætsverdenen generelt, hvis eleverne skal motiveres til 13

17

18 at være mere fysisk aktive, specielt i udskolingsårene. Motion skal kunne tilrettelægges som mere individuel undervisning (f.eks. som løb, styrketræning/fitness eller cykling), der kan gennemføres enkeltvis eller i mindre grupper. Det vil formentlig også appellere til de ældre elever, hvor især pigerne falder fra i den organiserede sport, der foregår uden for skoletid. Den almindelige undervisning skal også udfordres, så den praktiske pædagogik og fysiske udfoldelse integreres i undervisningen. Her kan man blandt andet se på de gode erfaringer med undervisning, der foregår i naturen eller på arbejdspladsen eller bruge de kreative og musiske fag som inspiration til at udvikle ny og spændende læringsmiljøer, der kan inspirere eleverne til at være aktive. 15 Forslag Undervisning, der fremmer elevernes evne til selv at foretage rigtige livsstilsvalg skal fremmes. Viden om sammenhæng mellem kost, ernæring, motion og livsstil kan skabe sunde børn, skabe ro og støtte indlæringen. Forældrene skal gøres bevidste om, at deres ansvar for at børnene møder forberedte, også indebærer en ordentlig ernæring. Den fysiske udfoldelse skal integreres i resten af undervisningen, så idrætstimerne ikke er de eneste tidspunkter, hvor eleverne bevæger sig. Samtidig må skolerne planlægge undervisningen og bruge den ny teknologi, så det ikke er nødvendigt at slæbe store mængder af undervisningsmidler til og fra skole. Skolerne skal sikre eleverne et ordentligt frokostmåltid, der kan give energi til resten af skoledagen. Idræt og motion skal udbydes, så det også i højere grad kan tilrettelægges individuelt, så de elever der har meget brug for at bevæge sig, også får undervisning og vejledning i motionsformer, der er fremme eks. løb.

19

20 4. Ordentlige forhold 108 røde smiley til skole- og uddannelsesinstitutioner, herunder en ikke uvæsentlig andel til folkeskolerne. Så mange er foreløbig blevet delt ud ved besøg på folkeskolerne, som Arbejdstilsynet har gennemført de første 10 måneder af Og flertallet af dem bliver ikke fulgt op, inden for de frister der er gældende. Medierne kan dagligt berette om dårlige rammer for undervisningen, dårlige stole og borde, uhumske toiletter og mangelfuld rengøring og modernisering af klasse- og faglokaler. Kommunernes dårlige økonomi er slået igennem på folkeskolerne og på trods af, at der har været bevågenhed på området igennem en årrække, er der stadig alt for mange steder, hvor forholdene ikke er i orden. Ud over at være det sted eleverne lærer at læse og regne og bliver klogere på sig selv og hinanden, er skolen også elevernes første arbejdsplads. Rammerne for deres arbejde er lige så vigtig som på alle andre arbejdspladser, men på trods af at undervisningsmiljøloven har fungeret siden 2001, er der stadig ikke ordentlige forhold på alle skoler, hverken når det gælder rammerne om de fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke rimeligt, at rammerne om elevernes arbejdsmiljø ikke tages alvorligt eller negligeres. Det er vigtigt, at man fra starten af sin skolegang lærer fornuftige arbejdsstillinger, at være opmærksom på eventuelle farer i miljøet, og at alle er med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Men alt begynder ved, at skolen tager sit eget ansvar på sig og gennemfører den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering hvert tredje år. Inddragelsen af eleverne i udarbejdelsen af undervisningsmiljøvurderingen er en god læring i at være med til at indrette en god arbejdsplads og en fin lejlighed til at få kigget det psykiske arbejdsmiljø efter og eventuelt få udarbejdet mobbepolitikker eller drøftet konflikthåndtering. Undervisningsmiljøvurderingen er også et trivselsbarometer, der kan være et godt redskab for forældre og lærere til at drøfte mulige indsatsområder. 17

21 18 Forslag Loven om undervisningsmiljø skal strammes, så skolerne i højere grad forpligtes til at rette op på de områder, der påpeges i undervisningsmiljøvurderingen. Lærerne uddannes i at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger og til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. De fysiske rammer, herunder vedligehold og rengøring, må leve op til et anstændigt niveau. Det er slet ikke rimeligt, at der bliver slækket på kravene, fordi eleverne ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Undervisning i undervisnings- og arbejdsmiljø bør inddrages som obligatorisk tema på alle trin i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen.

22 5. Særligt ansvar for de tosprogede Folkeskolen har gennem mange år været én af hovedaktørerne i at gennemføre integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i folkeskolen, man møder den danske tradition og kultur, og det er her man lærer at læse og skrive sproget, der kan åbne resten af uddannelsesmulighederne for den enkelte. Alle elever har ret til at blive behandlet som individer, og modtage en undervisning, der kan imødekomme deres læringsniveau. I dag er der meget store forskelle på de tosprogede elevers sociale baggrunde og mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med danske børn. Primært fordi en del af de tosprogede i realiteten ikke er gode nok til dansk når de starter i skolen, til at kunne bruge sproget som det forventes. Det har i den sammenhæng vist sig nyttigt at teste eleverne tidligt, for at kunne sætte ind med målrettet danskundervisning. Indførelsen af den obligatoriske børnehaveklasse (0. klasse) kan understøtte arbejdet med at forberede de tosprogede elever på deres skolegang. En fortsat styrkelse af danskkundskaberne, hos hovedparten af de tosprogede elever, er dog helt nødvendig, hvis andelen af dem, der efter folkeskolen tager en ungdomsuddannelse, skal øges. En alt for stor del af de tosprogede forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter efter 9 års undervisning. Det er ikke en holdbar udvikling. I storbyerne er man nødt til at finde nye muligheder for at integrere en styrket danskundervisning i det daglige skoleforløb, da andelen af tosprogede elever her har overskredet det punkt (10 pct. i hver klasse), hvor en bedre fordeling af de tosprogede elever mellem klasser og skoler i sig selv kan forbedrer resultaterne for den enkelte. Den meget voldsomme debat om modersmålsundervisning må ikke blokere for udviklingen af vigtige pædagogiske metoder, der kan fremme indlæringen, såsom modersmålsunderstøttet undervisning, hvor undervisningen foregår på dansk, og alene den eller de dele af materialet der ikke umiddelbart forstås der, oversættes til modersmålet. Tilsvarende er det vigtigt, at de gode erfaringer med dansk som andetsprog integreres i undervisningen af de elever, der har behov for ekstra sprogstøtte. Danskundervisning gør det imidlertid ikke alene for den gruppe af tosprogede, der i det daglige ikke kommer i berøring med danske medier, institutioner eller andre formidlere af fælles oplevelser og traditioner. Også inden for andre fag, 19

23

24 som samfundsfag, historie og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen, er der behov for at finde nye pædagogiske redskaber til formidling af fagene til de børn og unge, der er vokset op uden at blive sikret de samme forkundskaber som de danske børn. Forældresamarbejdet mellem skole og forældre og mellem forældrene i den enkelte klasse skal styrkes. Foreløbige erfaringer med elevplanerne ser ud til at fremme forståelsen for barnets udviklingsmuligheder blandt forældrene til de tosprogede elever. Disse erfaringer må der bygges videre på, så forældrene til de tosprogede børn forstår den understøttende rolle hjemmet har i den danske folkeskole, både når det handler om muligheden for at deltage i de sociale aktiviteter i og omkring skolen, frihed til at lave lektier og forældresamarbejdet om klassen og skolen. 21 Forslag Tidligere sprogscreening og hurtigere indsats over for de elever, der ikke har de sproglige forudsætninger for at starte i folkeskolen. Udvikling af alsidige metoder til fremme af indlæringen af dansk, herunder modersmålsunderstøttende undervisning. Gennem efteruddannelse at sikre, at skolerne har adgang til kvalificerede undervisere i dansk som andetsprog. Adgang til lektiehjælp er afgørende for elever med svag sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark, og må stilles til rådighed for de elever, der har behov for det. Styrkelse af skole-hjem-samarbejdet specielt med henblik på at inddrage forældrene til de tosprogede unge i deres børns skolegang og de traditioner der er bygget op om skolegang og undervisning.

25

26 6. Udskolingen og den kollektive vejledning Alle unge bør gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Efter en årrække med implementering af nye vejledningsinstrumenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning som nyt vejledningscenter for unge og forældre er det glædeligt at se, at mere end 95 pct. af en ungdomsårgang tilmelder sig en ungdomsuddannelse før de forlader folkeskolen. Knap så glædeligt er det imidlertid at følge frafaldet fra ungdomsuddannelserne, der fortsat er for højt, særligt på erhvervsuddannelserne. En række initiativer er under implementering for at rette op på frafaldet i selve uddannelserne, men det er også værd at overveje, om der allerede i folkeskolen kan gøres mere for at introducere arbejdsmarkedet for de unge. En styrket sammenhæng mellem skolen og arbejdslivet kan være med til at understøtte, at eleverne får et realistisk billede af, hvad de forskellige uddannelsesretninger kan føre til. Billeder af arbejdslivet, der før i tiden blev overleveret fra forældregenerationen, har ikke den samme effekt i dag, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt, og hvor uddannelserne er radikalt anderledes end for blot 10 år siden. Viden om arbejdstider i forskellige jobtyper, nedslidning og det fysiske arbejdsmiljø, faglige udfordringer og karriereplanlægning, omgangstonen, den faglige identitet i jobbet er lige så vigtige oplysninger, som længden af EUDgrundforløbet og praktikpladssituationen inden for området. At lære om arbejdslivet, tale med mennesker i job og besøge virksomheden er en vigtig brik i at kunne forstå, hvilke job og karriere en uddannelse kan føre til, og kan derfor være med til at forhindre fejlvalg af uddannelse. En stærkere integration af vejledningstemaer i undervisningen vil være et skridt i den rigtige retning. Ikke kun for de unge, der ikke er sikre i deres valg af uddannelse, men for alle unge. Overgangen mellem de enkelte uddannelsesniveauer er jo ikke den eneste overgang, der giver problemer. Også overgangen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er overvældende for mange. En tidligere forventningsafstemning mellem de unge og deres fremtidige arbejdsgivere ville komme alle til gavn. Desværre giver den nuværende organisering af den form for undervisning, gennem uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen ikke nok udbytte, da faget ikke prioriteres på trods af, at det er obligatorisk på alle klassetrin. Der er en bekymrende uvidenhed om faget i skolebestyrelser, og blandt de 23

27 24 lærere der skal gennemføre undervisningen. En skæbne der før er set blandt de obligatoriske, men timeløse fag. For at sikre, at viden om arbejdsmarkedet og sammenhængen mellem uddannelse og job bliver præsenteret for eleverne, før de skal til at lave uddannelsesplaner, bør UEA- faget tildeles et fast timetal som minimum på mellemtrinnet. Sammenhængen mellem folkeskolens udskoling og Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskolen og erhvervsuddannelserne, gennem EGU-forløb, skal styrkes for at få skabt et tilbud til de unge, der forlader folkeskolen uden at være klar til at starte i en ungdomsuddannelse. Forslag Undervisning i arbejdsmarkedsforhold skal styrkes i samfundsfag og dansk. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) tildeles fast timetal på mellemtrinnet og fastholdes på alle undervisningstrin. Faget prioriteres højere i læreruddannelsen og efteruddannelsen af lærerne. Erhvervspraktik skal igen være et tilbud til alle i 8. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) pålægges at hjælpe skolebestyrelserne med at planlægge uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, herunder at være behjælpelig med efteruddannelse af klasselærere og/eller finansiering af gæstelærerundervisning. Sammenhæng mellem UU, produktionsskolen og erhvervsuddannelserne skal styrkes for at få flere til at gennemføre EGU-forløb som indslusning til erhvervsuddannelserne. Fagbevægelsen skal støtte op om elevernes kendskab til deres rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og reglerne for fritidsjob ved at stille viden og gæstelærere til rådighed for undervisningen.

28

29 Landsorganisation i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S LO-varenr.: 4212 ISBN: ISBN Online:

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Forældrene og skolen

Forældrene og skolen 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere