Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart"

Transkript

1 Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering Indledning Resume Problemformulering Afgrænsning Metode & Struktur Struktur Valg af teori og modeller Kvalitetsvurdering af data Målgruppe Forkortelser Virksomhedsformer Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Personskatteloven Personskattelovens indkomstbegreber Beløbsgrænser & skattesatser Fradragsret Krav Øvrige forhold ved beregning af skat efter PSL Kapitalafkastordningen Kapitalafkast Konjunkturudligningsordningen Virksomhedsskatteordningen Indskudskonto Mellemregningskonto Page 1 of 110

3 7.3 Hævninger Kapitalafkast Rentekorrektion Beløbsgrænser og satser Fradragsret Optimering Krav Selskabsbeskatning Beløbsgrænser og skattesatser Afskrivninger Ej fradragsberettigede omkostninger Krav Casevirksomhed Regnskab Personer Person Person Skatteberegning Person A Omregning Skat ved valg af selskabsform Skat ved valg af beskatningsform PSL af personligt drevet virksomhed Skat ved valg af beskatningsform KAO af personligt drevet virksomhed Skat ved valg af beskatningsform VSO af personligt drevet virksomhed Sammenligning og vurdering af skatteberegning for Person A Skatteberegning Person B Omregning Skat ved valg af selskabsform Page 2 of 110

4 12.3 Skat ved valg af beskatningsform PSL af personligt drevet virksomhed Skat ved valg af beskatningsform KAO af personligt drevet virksomhed Skat ved valg af beskatningsform VSO af personligt drevet virksomhed Sammenligning og vurdering af skatteberegning for Person B Konklusion Forskellen på PSL, KAO og VSO og selskabsbeskatning Indkomst- og formueforhold der påvirker den samlede beskatning Fordele og ulemper ved de forskellige ordninger der påvirker den samlede beskatning Samlet påvirkning på beskatning ved forskellige ordninger og indkomst- og formueforhold Perspektivering Påvirkning på konklusion ved sænkning af selskabsskatten fra 25 % - 22 % Påvirkning på konklusion ved sænkning af rentefradraget Påvirkning på konklusion ved ændring i overskud af virksomhed Litteraturliste Bøger Internettet Bilag Page 3 of 110

5 1. Indledning & problemformulering 1.1 Indledning En af de vigtige beslutninger ved opstart af en virksomhed er valget af virksomhedsform. Valget har indflydelse på en lang række forhold som for eksempel hæftelse, kapitalbehov og beskatning. Der er grundlæggende to former for virksomheder, personselskaber og kapitalselskaber. Den vigtigste forskel er, at der i personselskaber er mindst en virksomhedsdeltager, der hæfter personligt, mens man i kapitalselskaber kun hæfter med den indskudte kapital. Dette forhold gør, at der i kapitalselskaber er krav om indskud af kapital, hvorimod det ikke er tilfældet i personselskaber. I Danmark er der tradition for enten at vælge en traditionel selskabsform, som et A/S eller ApS, eller at drive en personligvirksomhed, som en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S. Driver man sin virksomhed i selskabsform sker der beskatning jf. selskabsskattelovens regler, derudover bliver man som ejer beskattet af løn som personligindkomst, af udbytte som aktieindkomst og af eventuelle renter, på en mellemregning med selskabet, som kapitalindkomst. Driver man derimod sin virksomhed i personligt regi, enten som enkeltmandsvirksomhed, vil der være mulighed for beskatning efter tre ordninger, personskatteloven, kapitalafkast- og virksomhedsskatteordningen. I dansk skatteret anses kapitalselskaber for at være selvstændige skattesubjekter. Personselskaber anses for at være skattemæssigt transparent, da disse anses for skattemæssig transparente sker beskatningen hos virksomhedsdeltagerne. Med virkning fra indkomståret 1987 blev der gennemført væsentlige ændringer i personskatteloven for beregning af indkomstskat for personer. 1 Begreberne personlig indkomst og kapitalindkomst, som har forskellig skattemæssig behandling, blev indført, ligesom den skattemæssige værdi af visse fradrag, herunder ligningsmæssige fradrag blev reduceret. Der blev ligeledes mulighed for alternativ beskatning med virksomhedsskatteloven i form af beskatning efter personskattelovens regler om virksomhedsskatteordningen på indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed. Senere tilkom indkomstbegreberne aktieindkomst og CFC-indkomst, mens beskatning af visse indtægtsarter som særlig indkomst bortfaldt med ophævelsen af lov om særlig indkomstskat mv. fra indkomståret Grundlæggende skatteret 2013, 6. udgave 1. oplag, kapitel 7 afsnit 3. side 184 Page 4 of 110

6 Da virksomhedsordningen er en administrativ ordning, blev der med virkning fra indkomståret 1993 i virksomhedsskatteloven indført en anden ordning, som er en forenklet udgave af virksomhedsordningen, nemlig kapitalafkastordningen. Selvom kapitalafkastordningen blev indført som et nemmere alternativ til virksomhedsskatteordningen, opleves det ofte, at erhvervsdrivende fravælger begge ordninger og anvender reglerne i personskatteloven. En af årsagerne, kan være den selvstændigt erhvervsdrivendes manglende evner og rådgivning til at vurdere de tre beskatningsalternativer, herunder de enkeltes fordele og ulemper i forhold til den erhvervsdrivendes givne situation. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en erhvervsdrivende har kunnet spare penge i skat, hvis denne havde valgt kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. Der er ikke noget facit i forhold til, hvilken ordning eller selskabsform der er den mest optimale for alle virksomhedstyper, hvorfor man skal tage højde for eksempelvis nu og fremtidig indtjeningsevne, finansieringsstruktur, personlige forhold samt øvrige indkomst- og formueforhold. 1.2 Resume Opgaven er skrevet for at belyse hvilken effekt ejerens øvrige indkomst- og formueforhold har på valg af virksomheds- og beskatningsform, med udgangspunkt i de skattemæssige konsekvenser. I opgavens indledende del er den problemstilling som ønskes belyst beskrevet. I den forbindelse en afgrænsning, således at opgavens rammer er beskrevet. Der behandles beskatningsformerne selskabsform, enkeltmandsvirksomhed beskattet efter PSL, KAO og VSO. I opgavens beskrivende del, er de forskellige beskatningsformer der behandles i opgaven beskrevet, herunder krav, grænser, satser og lignende. Derudover beskrives den case virksomhed opgaven tager udgangspunkt i. Der er benyttet en faktisk virksomhed, hvis regnskaber er gennemlæst og omregnet til brug for opgaven. Opgaven tager udgangspunkt i 2 personprofiler. Person A, som er single, hvis eneste indkomst- og formuekilde er virksomheden. Person B, som er gift, og ejer aktier, obligationer og privat bolig, som er fuldt finansieret gennem realkredit- og bankgæld. Person B s hustru arbejder i virksomheden. I den analyserende del, har opgaven sit fokus på personerne hver for sig. For hver person er der beregnet faktiske og udskudte skatter og indkomster, hvorved der for hver person findes frem til en samlet indkomst, skat og effektiv skat. Der beregnes både en samlet effektiv skat, en effektiv skat på brutto udbetaling til ejer og en effektiv skat på brutto opsparing i virksomhed. Beregningerne er lavet for alle 4 beskatningsformer og for begge år. På baggrund af de samlede skatter og de beregnede effektive skatter, er der analyseret på hvilke beskatningsformer der kan betale sig, primært ud fra et skattemæssigt synspunkt. Page 5 of 110

7 I den vurderende del, ses der i opgaven samlet på skatteberegninger for Person A, og samlet for Person B. På baggrund af beskatningsberegninger for både 2011 og 2012 vurderes der for hver person hvilken beskatningsform der er optimal, samt hvilke grunde der er for at en beskatningsform er mere optimal end en anden. Konklusionen er baseret på de oplysninger der er beskrevet i opgavens beskrivende del, samt den vurdering der er lavet på baggrund af beregningerne i den analyserende del og antagelserne her. 1.3 Problemformulering Personer der gerne vil starte virksomhed i Danmark har mulig for at vælge mellem flere virksomhedstyper, med forskellige regler og krav til blandt andet beskatning. Mulighederne består i at vælge mellem start i selskabsform eller personligt regi. Som selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhed i personligt regi) kan man vælge mellem at blive beskattet efter personskattelovens (PSL) regler, kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsskatteordningen (VSO). Ordningerne har en del forskellige karakteristika samt forskellige fordele og ulemper, som vi vil belyse med denne opgave. Det er ligeledes vores opfattelse, at reglernes sammensætning og kompleksitet betyder at mange erhvervsdrivende ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forstå disse fordele og ulemper, hvorfor de ender med den nemmeste løsning og ikke nødvendigvis den mest optimale, set fra et skattemæssigt perspektiv. Ud fra et ønske om optimering af beskatningen, hvilken virksomheds- og beskatningsform er da mest økonomisk fordelagtig ved opstart af virksomhed? Hvad er forskellen på PSL, KAO og VSO ved enkeltmandsvirksomhed og PSL/selskabsbeskatning ved et ApS? Hvilke indkomst- og formueforhold kan påvirke den samlede beskatning? Hvilke fordele og ulemper ved de forskellige ordninger ved enkeltmandsvirksomhed og et Anpartsselskab påvirker den samlede beskatning? Hvordan påvirker fordele og ulemper ved de forskellige ordninger ved enkeltmandsvirksomhed og et ApS samt øvrige private indkomst- og formueforhold den samlede beskatning? Page 6 of 110

8 2. Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os til udelukkende at undersøge hvilken indvirkning nedenstående områder har skattemæssigt for vores virksomhed i forhold til de 2 personprofiler: Fordele og ulemper ved PSL, KAO, VSO og ApS Skattemæssige forskelle og mulige optimeringer Likviditetsmæssige forskelle Kapitalindkomstens størrelse og mulighed for optimering Mulighed for indskydelse af privat gæld Udskudte og aktuelle skatteforhold I beregningerne tages der udgangspunkt i bekendgørelser, love og regler samt satser for 2013, og dermed afgrænser vi opgaven fra at se på påvirkninger af ændringer der træder i kraft efter Vi ønsker med udgangspunkt i et ApS stiftet i 2011, at undersøge hvilken beskatningsform der ville have været mest fordelagtig, primært ud fra et skattemæssigt synspunkt. Vi ønsker at tage udgangspunkt i to forskellige personprofiler, for at illustrere hvordan forskellige indkomstog formueforhold kan have en indflydelse på et optimalt valg af virksomhedsform. For at besvare opgaven vil det ligeledes være nødvendigt at lave en teoretisk gennemgang af de 3 ordninger og selskabsformen ApS, for at illustrere forskellene og redegøre for reglerne. Page 7 of 110

9 3. Metode & Struktur 3.1 Struktur Opgaven er bygget op ud fra ovenstående model. Hvor opgaven starter med en indledning, herunder problemformulering, afgrænsning og metode. Derefter kommer den beskrivende del, hvor vi beskriver de love og beskatningsformer vi vil benytte til at belyse det af indledningen beskrevne problem. Dertil har vi beskrevet den valgte casevirksomhed samt personprofiler for vores casepersoner. Derefter følger vores analyse, hvor vi har foretaget skatteberegninger på baggrund af de oplysninger der foreligger i vores beskrivelse og refererede bilag. Til sidst følger vore vurdering og konklusion, som tager udgangspunkt i de beskrivelser og beregninger der er foretaget i opgaven. Afslutningsvis følger en følsomhedsanalyse, hvor vi har perspektiveret på baggrund af eventuelt ændrede forhold i opgaven. 3.2 Valg af teori og modeller Opgaven tager udgangspunkt i dansk lovgivning, herunder primært dansk skattelovgivning. Denne beskrives og anvendes til brug for analyse og vurdering af udarbejdede undersøgelsesspørgsmål. Opgaven er baseret på den juridiske metode, hvor vi har anvendt den objektive fortolkningsstil, denne fortolkningsstil anvendes særligt i opgavens beskrivende del, hvor forskellige love gennemgås, herunder redegøres for omfang. Page 8 of 110

10 3.3 Kvalitetsvurdering af data De anvendte data er overvejende love og bekendtgørelser. Den case virksomhed vi har anvendt, er baseret på en faktisk virksomhed, hvor regnskaberne er omregnet til brug for opgaven. Regnskaberne var påtegnet med revisionspåtegning af registreret revisor. Grundet der udelukkende er anvendt sekundært data, vurderes den indsamlede data at være pålidelig og troværdig. Der henvises yderligere til litteraturlisten for anvendt materiale og litteratur. 3.4 Målgruppe Opgaven henvender sig primært til personer der går med overvejelser om at starte ny virksomhed, og personer der arbejder med rådgivning, til anvendelse i forbindelse med rådgivning af personer der overvejer at opstarte ny virksomhed. 3.5 Forkortelser AI = Aktieindkomst AL = Afskrivningsloven AMBL = Arbejdsmarkedsbidragsloven ApS = Anpartsselskab BL = Bogføringsloven CFC = Controlled foreign company GCL = Grøn Checkloven HR = Hovedregel I/S = Interessentsskab KAO = Kapitalafkastordningen KI = Kapitalindkomst KML = Kommuneskatteloven K/S = Kommanditselskab KUK = Konjunkturudligningskonto LL = Ligningsloven PBL Pensionsbeskatningsloven PI = Personligindkomst PSL = Personskatteloven Page 9 of 110

11 SEL = Selskabsskatteloven SL = Selskabsloven VI = Virksomhedsindkomsten (skattemæssigt resultat før skat) VSO = Virksomhedsskatteordningen ÅRL = Årsregnskabsloven 4. Virksomhedsformer I nedenstående gennemgang vil forskellene mellem en enkeltmandsvirksomhed og et ApS blive belyst. Opgaven er afgrænset til netop disse virksomhedsformer og øvrige virksomhedsformer vil derfor ikke blive beskrevet. Der tages i beskrivelsen udgangspunkt i hvilke lovmæssige krav samt private hæftelser der er, ved de beskrevne virksomhedsformer. Udgangspunktet bygger på de faktorer der spiller ind for en privat person når der skal startes ny virksomhed, ud over de skattemæssige konsekvenser. 4.1 Enkeltmandsvirksomhed Som selvstændigt erhvervsdrivende kan man ved en enkeltmandsvirksomhed drive erhvervsvirksomhed for egen privat regning og risiko. Ved en enkeltmandsvirksomhed er der kun en ejer som er en fysisk person, der tager alle beslutninger om virksomheden egenhændigt. Dog skal dette ikke forstås som om der ikke må være andre ansatte i virksomheden. Dette kan sagtens lade sig gøre. En enkeltmandsvirksomhed kan efter ejerens eget valg beskattes efter 3 ordninger: 1. Personskatteloven 2. Kapitalafkastordingen 3. Virksomhedsordningen Skattemæssigt sondres der mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, hvor man som almindelig lønmodtager beskattes igennem indeholdelse af A-skat, mens der hos selvstændigt erhvervsdrivende beskattes igennem opkrævet B-skat, opkrævning sker i 10 rater. Skattelovgivningen indeholder ikke en direkte definition af hvad der skal forstås som indtægter fra erhverv. Når man som fysisk person har en indkomst, kan denne skattemæssigt inddeles i følgende 4 kategorier: 1. Lønmodtager 2. Honorarmodtager 3. Erhvervsmæssig virksomhed 4. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed Page 10 of 110

12 Der lægges fra SKAT s side vægt på følgende forhold når der besluttes hvilken gruppe indtægten bør høre under. Som det kan ses i bilag 1, lægges der vægt på om der er en økonomisk risiko forbundet med opnåelse af indtægten i sondringen mellem løn-/honorarmodtager og selvstændig erhvervsdrivende. Herefter vurderes det om virksomhedens drift drives konstant og seriøst samt om virksomheden har de økonomiske forudsætninger for at anses som en erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) Lovmæssige krav Der er ingen specifik lov som henvender sig til enkeltmandsvirksomheder. De regler der gælder for enkeltmandsvirksomheder findes i flere forskellige generelle love. Her er der tale om erhvervsvirksomhedsloven, bogføringsloven, virksomheds-/personskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Disse love bestemmer grundlæggende ting som virksomhedsnavn, krav til bogføring, beskatning og mindstekrav til rapportering. Der er i en enkeltmandsvirksomhed ingen krav til ledelse, kapital eller udarbejdelse af årsrapporter. Der er kun i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen krav om udarbejdelse af et skatteregnskab således der kan selvangives til SKAT. Herudover er der ved opstart af virksomhed krav til korrekt registrering af CVRnummer samt efter omstændighederne registrering af moms, lønsumsafgift, ansatte, import/eksport mv Risiko ved privat hæftelse En enkeltmandsvirksomhed anses som identisk med den fysiske person som ejer virksomheden. Virksomheden og den fysiske person anses derfor, som en juridisk enhed. Dette vil altså mene at ejeren af enkeltmandsvirksomheden hæfter personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Ejeren hæfter med alt hvad ejeren har og kommer til at eje i fremtiden så længe virksomheden drives. 4.2 Anpartsselskab Ved drift af virksomhed kan man vælge at drive sin forretning i selskabsform. Når der drives virksomhed i kapitalselskab og herunder eksempelvis et ApS følger man Selskabsloven hvilket er bestemt i SL 1. Et ApS beskattes efter selskabsskatteloven og det er derfor selskabet der beskattes og ikke ejeren. Ejeren beskattes af modtaget løn og udbytte fra selskabet, som almindelig lønmodtager. Nedenstående gennemgang vil belyse de lovmæssige krav samt den private risiko ved at drive et ApS Lovmæssige krav Som tidligere omtalt er ApS reguleret af SL, som stiller krav til selskabsstart, selskabskapital, direktion, bestyrelse og generalforsamling. Herudover gælder reglerne i BL, ÅRL & SEL. Disse love bestemmer grundlæggende ting som krav til bogføring, rapportering & beskatning. Page 11 of 110

13 SL stiller følgende krav til selskabet ved opstart og den daglige drift: Selskabsstart & selskabskapital Ifølge SL 4 er der et minimumskrav til selskabskapitalen på kr. for et ApS. Denne kapital skal kunne indskydes ved opstart af selskabet og selskabet kan derfor ikke stiftes uden denne kapital. I henhold til SL 35 kan indskuddet udover kontant indbetaling, indskydes som apportindskud. Apportindskud kræver at værdierne som skydes ind i selskabet, har en økonomisk værdi og at der foretages en vurderingsberetning heraf. Det er med virkning fra 1. januar 2014 ændret på kapitalkravet, således at der fra denne dag, kun vil være et kapitalkrav på kr. i et ApS. Yderligere er der i forbindelse med opstarten af et ApS krav til udarbejdelse af et stiftelsesdokument. Reglerne for dette fremgår af SL 25 til 27. Yderligere stilles der krav til udarbejdelse af vedtægter samt indholdet af disse. Reglerne for dette fremgår af SL 28 & Direktion & bestyrelse I SL 111 står kravene til ledelsesorganet i et kapitalselskab. Her oplyses det at der kan vælges mellem følgende ledelsesstruktur: Direktion og en bestyrelse Direktion og et tilsynsråd Hertil skal det bemærkes at et ApS kan vælge kun at have en direktion. Dette er kun hvis ApS ikke gør brug af reglerne om medarbejderrepræsentation. Direktionens opgaver er nærmere angivet i SL 117 & 118, mens bestyrelsens opgaver er nærmere angivet i SL Generalforsamling I kravene til indholdet af ApS ets vedtægter i SL 28 fremgår det at det skal indeholde oplysninger om indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamlingen er som beskrevet i SL 76, der hvor kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves. I BL og ÅRL fremgår kravene til bogføring samt krav til udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapport Risiko ved privat hæftelse Da et ApS ses som enkeltstående juridisk enhed hæfter ejeren/ejerne af ApS et ikke med sin private formue. Ejeren/ejerne hæfter altså kun med den indskudte kapital. I praksis ses det dog ofte for mindre enkeltmandsejede ApS er at banker mv., kræver ejeren personligt hæfter for lån i selskabet. De øvrige forplig- Page 12 of 110

14 telser, vil der typisk ikke være personlig kaution for, hvorfor hæftelsen i selskabsform er lavere. Herunder momsgæld, garantiforpligtelser, leverandørgæld, skatter mv. 5. Personskatteloven Efter PSL 1 skal der opgøres en skattepligtig indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler for personer der er skattepligtige til Danmark. Denne skattepligtige indkomst opgøres i PSL 2 som personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst & CFC-indkomst. I PSL 3-4b beskrives de forskellige indkomstbegreber som vil blive gennemgået i nedenstående beskrivelse, sammen med de relevante beløbsgrænser, skattesatser & fradrag inden for PSL. Yderligere vil der i beskrivelsen kigges på eventuelle krav for anvendelsen af PSL som beskatningsform. 5.1 Personskattelovens indkomstbegreber Personlig indkomst Personlig indkomst defineres i PSL 3 stk. 1 til at være alle de indkomster der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst. Det vil altså sige at personlig indkomst på indtægtssiden afgrænses negativt. Dette fremgår dels af det ovenfor beskrevne sammen med det oplyste i PSL 4a hvor det oplyses at aktieindkomst ikke indgår i den skattepligtige indkomst og 4b hvor det oplyses at CFC-indkomst ikke indgår i den skattepligtige indkomst Som eksempler på personlig indkomst kan nævnes lønindtægt og anden arbejdsindkomst, erhvervsindkomst, kapitalgevinster ved overdragelse af næringsaktiver og immaterielle aktiver, genvunde aktiver, overskud fra udlejningsejendomme, pensioner, arbejdsløshedspenge, sygedagpenge, kontanthjælp, gaver, underholdsydelser samt indtægter ved spil og væddemål. Der henvises til personskattecirkulærets pkt. 3.1 & Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er personlig indkomst og også indtægter ved passiv deltagelse i eksempelvis I/S og K/S anses som udgangspunkt som personlig indkomst. I visse tilfælde er sådanne indtægter dog efter anpartsreglerne gjort til kapitalindkomst, jf. nedenstående gennemgang af kapitalindkomst. 3 I modsætning til indtægtssiden som afgrænses negativ som ovenfor beskrevet, afgrænses de udgifter som kan fradrages i den personlige indkomst positivt og er derfor oplistet i PSL 3 stk Lærebog om indkomstskat side Lærebog om indkomstskat side 173 Page 13 of 110

15 5.1.2 Kapitalindkomst Kapitalindkomst defineres i PSL 4 og afgrænses i modsætning til personlig indkomst positivt både på indtægts- og omkostningssiden i stk. 1 og 2. Her beskrives der udtømmende hvilke indtægter og udgifter der skal medregnes ved opgørelse af en skatteyders kapitalindkomst. Ifølge PSL 4 omfatter kapitalindkomsten det samlede nettobeløb af følgende indtægter og udgifter, fortjenester og tab: 4 1. Renteindtægter og renteudgifter 2. Skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab 3. Kapitalafkast efter reglerne i VSL & KAO 4. Aktieudbytte (beskattes primært som aktieindkomst, men der er enkelte undtagelser) 5. Fortjeneste og tab på andels- og investeringsforeningsbeviser mv. 6. Overskud eller underskud af en- eller tofamiliehuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder o. lign. 7. Låneprovisioner mv. 8. Rentekorrektion efter VSL 9. Anpartsvirksomhed 10. Indbetalinger til realkreditinstitut som nævnt i LL 14a 11. Indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe 12. Vederlag der omfattes af LL 5c, dvs. vederlag af vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer 13. Afkast efter PBL 53a stk. 3, dvs. afkast af forsikrings- og pensionsordninger 14. Fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven 15. Beløb der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter LL 12b, stk. 4-7 eller stk Beløb der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter AL 40c, vedr. betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen og mælkekvoter Aktieindkomst Aktieindkomst bliver særskilt beskattet og indgår dermed ikke i den skattepligtige indkomst. Aktieindkomst er ligesom kapitalindkomst positivt begrænset af PSL. Aktieindkomst og -tab begrænses af PSL 4a stk. 1. til nedenstående punkter: 5 1. Aktieudbytte 4 Lærebog om indkomstskat s Lærebog om indkomstskat s. 177 Page 14 of 110

16 2. Afståelsessummer efter ligningslovens 16 B 3. Aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning 4. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens Yderligere bliver der i PSL 4a stk. 2 & 3 beskrevet flere tilføjelser til punkterne i stk. 1 som vedrører særlige tilfælde. Disse belyses ikke yderligere, da de ikke vurderes at påvirke denne opgave yderligere CFC-indkomst CFC-indkomst beskrives I PSL 4b, hvor der oplyses, at det omfatter den samlede indkomst, som omtales i LL 16H og 16I. Det nævnes i stk. 2 at denne indkomsttype ikke indgår i den skattepligtige indkomst og derfor særskilt beregnes efter PSL 8b. Det kan hertil bemærkes at CFC-indkomst opstår ved fysiske personer der er skattepligtige til Danmark og har andele i et lavt beskattet, udenlandsk finansielt selskab eller visse kapitalfondspartnere. CFC-indkomst belyses ikke nærmere da denne indkomsttype ikke kommer til at have nogen påvirkning på opgavens besvarelse. 5.2 Beløbsgrænser & skattesatser Beregningen af indkomstskatten efter personskatteloven beskrives i PSL 5. Her oplyses det at indkomstskatten til staten opgøres som summen af: 1. Bundskat efter 6, 2. Topskat efter 7, 3. Udligningsskat efter 7 a, 4. Sundhedsbidrag efter 8, 5. Skat af aktieindkomst efter 8 a, 6. Skat af CFC-indkomst efter 8 b og 7. Skat svarende til kommunal indkomstskat efter 8 c. Herudover er man som skattepligtig i Danmark forpligtet til at betale kommune og kirkeskat. Kommuneskatten opgøres af de enkelte kommuner, hvilket betyder at kommuneskatten afhænger af hvilken bopæl den skattepligtige har. Kirkeskatten afhænger af om man er medlem af den danske folkekirke Bundskat Beregningen af bundskatten som er beskrevet i PSL 6 tager udgangspunkt i den personlige indkomst tillagt den positive nettokapitalindkomst. Dette vil sige der ikke medtages negativ nettokapitalindkomst som renteudgifter mv. I 2013 udgjorde bundskatten 5,83 %. Dette er oplyst i PSL 6 stk. 2. Page 15 of 110

17 Beregningen af beskatningsgrundlaget for bundskatten opgøres således: Beskatningsgrundlag bundskat +/- Personlig indkomst + Positiv nettokapitalindkomst = Beskatningsgrundlag Topskat Beregning af topskatten som er beskrevet i PSL 7 tager udgangspunkt i den personlige indkomst. Hertil tillægges fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL 16 stk. 1 samt den positive nettokapitalindkomst der overstiger kr. ( kr. for ægtefæller). Skatten udgør 15 % af summen af ovenstående som overstiger det oplyste bundfradrag for indkomståret i PSL 7 stk. 2. Bundfradraget er for 2013 opgjort til kr. Beregningen af beskatningsgrundlaget for topskatten opgøres således: Beskatningsgrundlag topskat +/- Personlig indkomst + Beløb omfattet af PBL 16 stk. 1 + Positiv nettokapitalindkomst over 40 t.kr. (80 t.kr. for ægtefæller) - Bundfradrag (2013: 421 t.kr.) = Beskatningsgrundlag Udligningsskat Beregningen af udligningsskatten som er beskrevet i PSL 7a tager udgangspunkt i de samlede pensionsudbetalinger, med undtagelse af udbetalinger fra kapitalpensionsordninger og invalidepension. Det oplyses i PSL 7a stk. 4 at skatteprocenten i 2013 udgør 6 % og beregnes af den del af pensionsudbetalingerne det overskrider bundfradraget som i 2013 udgør kr. I PSL 7a stk. 6 oplyses det yderligere at der er muligt at anvende ægtefælles ikke anvendte bundfradrag som i 2013 udgør kr. Der henvis til beregning af beskatningsgrundlaget for topskatten, da beskatningsgrundlaget er det samme Sundhedsbidrag Beregningen af sundhedsbidrag som er beskrevet i PSL 8 tager udgangspunkt i den skattepligtige indkomst. Det vil altså sige den personlige indkomst tillagt/fratrukket kapitalindkomsten og de ligningsmæssige fradrag. De ligningsmæssige fradrag beskrives nærmere under fradagsret. Af det opgjorte beskatningsgrundlag beregnes der i % som oplyses i PSL 8. Page 16 of 110

18 Beregningen af beskatningsgrundlaget for sundhedsbidraget opgøres således: Beskatningsgrundlag sundhedsbidrag +/- Personlig indkomst +/- Kapital indkomst - Ligningsmæssige fradrag = Beskatningsgrundlag Skat af aktieindkomst Beregningen af skatten af AI som er beskrevet i PSL 8a opdeles i 2, nemlig den AI der er under grundbeløbet på kr. (2013) og den AI som overstiger grundebeløbet. Den del af AI der er under grundbeløbet beskattes efter PSL 8a stk. 1 og skattesatsen for 2013 oplyses her til 27 %. Den del af AI der overstiger grundbeløbet beskattes efter PSL 8a stk. 2 og skattesatsen for 2013 oplyses her til 42 %. Det oplyses af PSL 8a stk. 4 at samlevende ægtefæller kan anvende hinandens grundbeløb, således at den andel af grundbeløbet den ene ægtefælle ikke anvender, forhøjer grundbeløbet for den anden. Det vil sige at hvis det kun er den ene ægtefælle som har AI, vil det værre muligt i 2013 at blive beskattet efter PSL 8a stk. 1 med optil kr. I PSL 8a stk. 5 oplyses det at der ved negativ AI beregnes en negativ skat hvor der tages udgangspunkt i samme satser og beløbsgrænser som ved positiv AI. Denne negative skat kan modregnes den skattepligtiges slutskat. I denne forbindelse oplyses det i PSL 8a stk. 6 at samlevende ægtefæller kan anvende hinandens negative skat fra AI 100 % Skat af CFC-indkomst Beregningen af skatten af CFC-indkomsten som er beskrevet i PSL 8b tager udgangspunkt i CFCindkomsten som beskattes med selskabsskattesatsen som oplyses i SEL 17 stk Kommune- og kirkeskat Kommune- & kirkeskat beregnes i lighed med sundhedsbidraget på grundlag af den skattepligtige indkomst. Det vil altså sige den personlige indkomst tillagt/fratrukket KI med fradrag for de ligningsmæssige fradrag. De ligningsmæssige fradrag beskrives nærmere under fradagsret. Skattesatserne fastsættes hvert år af kommunalbestyrelserne hvilket er bestemt i KML 6. I nedenstående tabel ses de gennemsnitlige skattesatser for kommune- og kirkeskat. I 2013 var den gennemsnitlige kom- Page 17 of 110

19 munale skat på 25,6 %. Dette er indeholdt både kommuneskat og kirkeskat set som gennemsnit for alle skatteydere. Kilde:http://www.skm.dk/skattetal/satser/kommunal-beskatning/kommuneskatter-gennemsnitsprocenter / Der henvises til beregning af beskatningsgrundlag for sunhedsbidrag, da beskatningsgrundlaget herfor er det samme Nedslag i skatten af negativ nettokapitalindkomst Det oplyses i PSL 11, at der kan opnås et nedslag i skatten af den del af den skattepligtiges negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger kr. ( kr. for ægtefæller). Dette er som følge af at der over en periode fra ændres i skattesatserne på sundhedsbidraget og bundskatten, således at bundskatten stiger og sundhedsbidraget falder og dermed fradragsværdien af den negative nettokapitalindkomst. Nedslagssatsen af de kr. vil derfor stige tilsvarende den faldende skattesats af sundhedsbidraget som er en procent om året. Nedslagssatsen udgør i % Skatteloft Det oplyses i PSL 19, at hvis den samlede skatteprocent af bundskat, topskat, sundhedsbidrag og kommunale skatter i 2013 overstiger 51,7 % for skatten af den personlige indkomst og 43,5 % af den positive nettokapitalindkomst, opnås der en nedsættelse med de overskydende procenter. Nedslaget fratrækkes i den beregnede topskat. 5.3 Fradragsret I PSL er der i 9 beskrevet de personlige fradrag der kan opnås i PSL i forbindelse med beregning af årets skat. Page 18 of 110

20 I PSL 9 gives der et personfradrag, da de beregnede skatter til staten nedsættes med skatteværdien af dette. I PSL 10 oplyses det at personer, som er fyldt 18 år og som er fuldt skattepligtige i Danmark, udgør personfradragets grundbeløb i kr. Skatteværdien af dette opgøres efter PSL 12, som en procentdel af grundbeløbet. Ved opgørelsen anvendes der skattesatserne som er oplyst i forbindelse med den tidligere beskrivelse af skatteberegningerne efter PSL 6, 7, 7a, 8 og 8a stk. 2. I praksis vil personfradraget for en almindelig lønmodtager ses modregnet med satserne for bundskat, sundhedsbidrag samt kommune- og kirkeskat. Det oplyses yderligere i 10 stk. 2 at det personlige bundfradrag kan overføres mellem sammenlevende ægtefæller, således ikke anvendte bundfradrag hos den ene ægtefælle kan anvendes hos den anden. Yderligere bliver der I forbindelse med udregningen af den skattepligtige indkomst modregnet ligningsmæssige fradrag. Disse fradrag opgøres i Ligningsloven. Heraf bestemmes blandt andet befordringsfradrag, beskæftigelsesfradrag, fradrag for faglige kontingenter mv. 5.4 Krav Man er omfattet af PSL såfremt man er skattepligtig i Danmark og der er derfor ingen krav til at blive beskattet efter PSL. 5.5 Øvrige forhold ved beregning af skat efter PSL Ved beregningen af slutskatten efter PSL er der følgende forhold at tage højde for, som ikke er direkte nævnt i PSL, men er bestemt i andre love. AM-bidrag følger reglerne i arbejdsmarkedsbidragsloven. AM-bidrag bestemmes efter AMBL 1 at omfatte personer der er skattepligtige til Danmark og omfatter derved de samme personer som PSL. Det oplyses yderligere i AMBL at am-bidraget beregnes som 8 pct. af grundlaget opgivet efter AMBL 2. Her oplyses grundlaget at indeholde indkomster som A-indkomst, honorarer og overskud af selvstændig virksomhed. AM-bidraget opkræves i forbindelse med slutskatten beregnet efter PSL. Grøn check følger reglerne i Grøn checkloven. Grøn check bestemmes efter GCL 1 til at omfatte personer der er skattepligtige til Danmark og er fyldt 18 år. Disse får som udgangspunkt en modregning i slutskatten på kr. om året. Yderligere kan man efter GCL 1 få 300 kr. ekstra pr. barn, dog højest for 2. Derudover kan der gives et yderligere tillæg på 280 kr. hvis den skattepligtige har en skattepligtig indkomst under kr.(2013). I GCL 2 oplyses det at grøn check aftrappes med 7,5 pct. af den andel der overstiger Page 19 of 110

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED OPSTART AF VIRKSOMHED

VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED OPSTART AF VIRKSOMHED VALG AF VIRKSOMHEDSFORM VED OPSTART AF VIRKSOMHED Hovedopgave HD(R) Copenhagen Business School 10. maj 2016 Vejleder: Henrik Bro Martin Rud Hansen Studie nr.: 55216 Antal anslag: 101.809 1 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

Beregning af personskatten

Beregning af personskatten Beregning af personskatten Vejledning Juridisk håndbog Personskatteloven 2015 A Indkomstopgørelsen A.1 Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt efter SL 4-6. SL's indkomstbegreb

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

1 Skatteret spørgetime

1 Skatteret spørgetime Skatteret spørgetime 1 2 I behøver ikke at spørge. Plancherne er allerede lagt op og kan findes her: www.demant.info/plancher_sp-time.pdf Eksamensopgave 3 4 Opbygning: - Spotspørgsmål - Dybde -case - Bredde

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere