Feldspat, kvarts og glimmer, deres fore komst og anvendelse i industrien.

Transkript

1 50 NORGES GEOLOGISKE UNDBRSØGELBÉ. Feldspat, kvarts g glimmer, deres fre kmst g anvendelse i industrien. Af J. P. Friii. ÅS bestyrer af den gelgiske undersøgelse hr. dr. H. Reusch blev jeg indeværende smmer verdraget det hverv at undersøge en del af de i megnen af Tvedestrand ptræ dende pegmatitgange, hvraf feldspat udvindes. Anlednin gen hertil var, at interessen fr feldspatdriften i den senere tid har været adskillig ppe; saaledes har det i dagspressen været fremhldt, at medens der ver jrdbrug, skvdrift g mange andre næringskilder føres en nøiagtig statistik, hvrved der faaes besked m lager, frbrug g markedets pris saa velsm m den sandsynlige prduktin fr fremtiden, saa mangler dette fr feldspatindustrien ; derhs sees indsenderen at nære trvft fr, at vre feldspatbrud snart ville være udtømte, g henstiller til vedkmmende exprtører itide at knferere med hverandre m den heldigste maade at rdne sig paa med hensyn til feldspatexprten, en udentvivl heldig g berettiget tanke. Feldspat. Naar der i almindelighed tales m feldspat, menes derved altid kalifeldspat eller med et andet navn rtklas. Derfra maa hldes ud den nærbeslægtede ligklas, sm er en natrn

2 J. P. V«UB. OM I'l!l.l)BVH.7', XV^»IB OG GLIMMER. 51 feldspat. Navnet rtklas nar mineralet faaet, frdi vinkelen mellem spaltningsfladerne er ret, medens denne hs ligkla sen 6r skjæv (93 15'), g navnet kalifeldspat selvfølgelig, frdi det indehlder kali. Kalifeldspat bestaar ai kiselsyre, lerjrd g kali, medens natrnfeldspat sm navnet antyder, indehl der natrn, d6btaai' al kiselsyre, isrjrh g natrn samt kalk. Fruden de nævnte feldspatvarieteter adskiller mineralgerne gsaa andre. Da disse imidlertid ikke har ngen nævneværdig praktisk betydning, vil jeg ikke phlde mig ved dem. Fr udsrteringen af feldspat i handelsøiemed er det af betydning med Bikl:6rn66 at kunne skjelne ni6ii6in rtlsiaß g lig klas, da disse hyppig ptræder sammen, g den sidste, skjønt den vistnk, sm vi skulle se, kan anvendes, i almindelighed maa hldes brte sm en skadelig blandingsdel, naar spørgs maalet er m"feldspat til prcelænsfabrikerne. Fruden sm allerede anført skjævheden ai vinkelen mellem spaltningsfladerne hs ligklasen, er det desuden at lægge mærke til, at ligklasen i regelen nar en mængde ganske fine paralelle striber paa en af spaltningsfladerne, samt at farven er gulhvid, hvrfr den gsaa af den praktiske mand, kaldes wgulsten", medens rtklasen er nvi6, graa eller rød. Henligger ligklasen i luften, frvittrer den desuden temmelig Bnart, hvilket ikke er tillsl66t med rtl:1a86n. Har man ri^ tig lært at kjende ligklasen, er den ikke vanskelig at n6 srtere, da den i regelen enten ptrn66r fr sig eller 8aai66.6» blandet med almindelig feldspat, at den ved haandskjeidning let kan udskilles. D6N ptræder dg gsaa undertiden sm ganske fine aarer i rtklasen, i hvilket tilfælde den natur ligvis ikke kan udsrteres, men heller ingen skade gjør. Med kvarts maa man i denne henseende være meget mere mhyggelig, hvis ikke prduktet skal tabe i værdi. 1)6 irbkj6ilia6 l6i6bpatinin6rali6r inaa Bi^6B at n«r6 til 66 vikti^bt6 i inin6ralrif6t, 6a 66 6r Kn3titu.6r6n66 I)6Btan i 66 ni6bt u.6dr66t6 al vr 6 d6r^art6r: Franit, BV6nit, FrsnBt6N, lr3k^6iliz6 privr6r Z AN6iB. I alinin66iif Franit u.6^jr 8aai6668 rtklabl6i6bpat6n intr6nt

3 52 ttobgés GEOLOGISKE UNDÉBSØGELSÉ. 40 % al bestanddelene. Det er dg ikke at granit, feldspat udvindes, men at den saakaldte Pegmatit, sm er en meget grvkrnet granit. Hvad pegmatitmassernes frm anfaar, 83,2 ptræder de dels sm større g mindre uregelmæssige masser g dels sm udprægede gange frnem melig i gneis, hvis lag de dels verskjære, dels følge, i hvil ket sidste tilfælde de maaske turde være at betragte sm leier, (cfr. I'i-d6B & Dahll i Nyt Magaz. fr Naturv., pag Bde bind). Pegmatit åndes gsaa i gabbr f. ex. paa Lang øen, sm jeg senere fik anledning til at besøge, (cfr. Skizzeret gel. kart ver Langø g Gmø ved Kragerø, 1860, at Th. X^rnU g T. Dahll. Hører til afhandlingen nornnom jernertser nes frekmst ved Arendal, Næs g Kragerø" i Nyt Mag. fr Naturv. B. 11). Paa sidstnævnte sted ptræder en række mægtige pegmatitgange, enkelte med høie, ldrette, Flat al skurede vægge af gabbr. At disse gange sm fremmede masser er indtrængte i gabbren maa ansees fr utvivlsmt. I sit mineralgiske g kemiske indhld skiller de sig skarpt fra den. I en af gangene iagttg jeg et strt brudstykke al gneis; dette maa sikkerlig være medrevet at pegmatiten, der paa sn eller anden maade er kmmen frem i plastisk frm, fra sidestenen er det ikke. Frøvrigt henviser jeg, hvad antagelserne m pegma titens prindelse angaar, til de tidligere afhandlinger herm, navnlig af prf. Brøgger (Gel. fren, i Stckh. frhandl. B. V. Stckh. 1880, pag. 336), sm har fret vre psfinatitfanfs st in6,faasn6.s studium, g inhb^rnn^6r mig til at gjøre ^innri: sm paa de ved driften xaa disse gange vunhns praktiske erfaringer. Ældre plysninger herm maa man søge hs prf. Vgt i hans frtræffelige lille bg m Nrges nyttige mineralier g bergarter". Paa det tidspunkt, da jeg besøgte feldspatbruddene ved Tve destrand, dette vel bekjendte sted fr exprt af feldspat, var drif ten af de fleste feldspatbrud baade ved Tvedestrand g Arendal ikke i gang. Granden hertil var, anførtes det, at behldningerne

4 J. P. FRIIS. OM I'I!I.VB?H,'r, XVHH?B OG <3I.Il!N». 53 al feldspat frmedelst mangel paa vinterføre i den sidstfrløbne vinter var saavidt stre, at man ikke vvede at øge dem ved at frtsætte driften, frinden en større exprt havde fundet sted. Jeg skal dg her nævne ngle af de mere bekj endte gruber. Hlt grube ca. 5 km. SV. fr Tvedestrand er drevet til et cl^d af 25 m. paa en 2 å 7 m. mægtig ldret gang, der stryger O. V. Den har kun en udstrækning af ca. 24. m. efter strøget, hvr den phører med hele sin mægtighed. Frekmsten udmærker sig ved sin rene feldspat, skarpt ad skilt fra kvartsen g glimmeren, sm frøvrigt ptraadte ganske underrdnet. Apatit, drøi g krystaliseret i lange sekssidige søiler, frekm i større g mindre ansamlinger nærmest sidestenen nær verfladen. Ikke langt herfra er Lambø brud eller sm det gsaa kaldes n Kjenaua*. Det er ligeledes en gangfrmig dannelse med strøg NØ. SV., af en liden mægtighed (5 m.), men at str udstrækning. Den er frsøgt paa flere steder, men pgi vet sm altfr uren, idet t6i6bpat6q er indsprængt med kvarts g smaa glimmerblade. En anden meget mægtigere gang ikke langt herfra, gsaa kaldet»kjenauau, er efter at være frsøgt frladt paa grand al indsprængt magnetkis. Fjelds grube i østre Mland, sm jeg Aßaa 1i6853t6, er et ganske strartet dagbrud, 60 a 70 m. langt, 15 a 16 m. bredt g indtil 9 m. dybt, hvrfra flere 1000 tønder ren feld spat er udtaget. Strøget er VSV. ØNØ., faldet md SSØ. Glimmeren (bititen) er vel udskilt fra de øvrige bestanddele g danner plader af meget stre dimensjner. Et glimmer parti, sm var giensat midt i bruddet, fremviste glimmerplader paa 2 a 3 kvadratmeter, men saa gjennemsatte af sprækker, at større hele plader ikke kunde udvindes. Den vilde ellers, sm vi senere skulle se, have været af ikke liden værdi. Fjelds graben er desuden bekj endt sm findested fr thrit, der ptræder mellem glimmerpladerne ; den er kun iagttaget nær verfladen, aldrig i et større dyb, nget sm skal være tilfældet gsaa med de øvrige i pegmatitgange ptrædende sjeldne mineraler, (rthit, euxenit, mnazit, exntim). Graben eies

5 54 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. al hr. Julius Smidt, Arendal, sm velvilligen verld mig et lidet stykke af dette yderst sjeldne mineral, sm engangx før betydeligere mængder fandtes, har været betalt med 1600 kr. pr. kg. Nu angives prisen til 50 mark. Af stre frekm ster, sm jeg besøgte ved Tvedestrand, er endvidere at nævne Xarr6Bt«Frnd6, sm er landets Wi6Bt6 t6i6.bpatfrud6, g Garta, den eneste, sm fr tiden var i drift. Begge disse frekmster ligner hinanden: det er stre m. brede g lange maaske nærmest nyrefrmige masser, hvis dybde eller tykkelse man ikke kj ender. Garta blev aabnet fr 28 aar siden, var indstillet i 9 aar, men har i de sidste 14 aar været i stadig drifb. Driften i denne, et aabent dagbrud med strøg fra SV. NØ. g 70 å 80 fald md NV., har naaet et dyb af mtrent 26 m. Her ptræder temmelig meget ligklas, men frøvrigt næsten blt en smuk graa rtklas g hvid kvarts i stre, skarpt adskilte masser. Frhldet mellem rtklas g kvarts varierer dg meget; fr øieblikket var i dybet kvartsen verveiende; men antg man dg efter tidligere erfaringer, at den vilde afløses af almindelig feldspat. Driften syntes frøvrigt nu saa besværlig g kstbar ved sine pumpe- g frdringsaparater, at den rimeligvis ikke giver synderlig verskud. Eierne er brødrene Ole g Jørgen Andersen. Lignende besværligheder sm her har rimeligvis nærmest franlediget stansningen af Uarr6Bt» Aru.l)6, da I)6iiF^6UQ666n al denne li^6bm Garta er meget gunstig fr exprt. I Garta er fundet flere al egnens sjeldnere mineralier, men især i Narrestø, saaledes rthit, hvraf jeg selv fandt en 15 å 18 cm. lang g en flere cm. tvk g bred Krvßtal, 6n6vi66r6 mna^it g xentim. Disse sidsfe er fsfrsyre-frbindelser, hvrpaa egnen gsaa fr resten har en rigdm i sine apatitfrekmster. Det er desuden interessant, at her paa flere steder ptræder kulblænde. Ved selve Arendal g Tvedestrand er der altsaa efter det anførte l. t. ingen synderlig drift paa feldspat. Hvad der imidlertid fra denne kant al landet har givet driften paa feldspat et betydeligt psving, er en i indeværende aar parbeidet pegmatitgang i Kilsfjrden ved Kragerø, nkal

6 J. P. FEIIS. OM FELDSPAT, KVABTS 00 GLIMMER. 55 stadgangen" kaldet, tilhørende knsul H. Biørn, hvilken jeg gsaa senere fik anledning til at besøge. Det er maaske det største g rigeste brud, man hidtil har seet. Det er paa det bredeste 17 m. g har en længde af 40 m. Gangen inde hlder næsten blt feldspat g kvarts i gdt adskilte partier. I indeværende aar er allerede udbrudt 4000 tns Iste g 1200 tns 2den srt feldspat md en grundafgift bruddet drives af grsserer L. Larsen i Tvedestrand af henhldsvis 5 g 2.50 kr. pr. tn, medens den sædvanlige grundleie pleier at være 2 å 2.30 xr. tn fr Iste srt. Hr. knsul VisrQ) sm med den største frekmmenhed gav mig anledning til at bese dette mærkelige brud, er senere endgsaa buden 9 kr. pr. tn i afgift fr Iste srt. Hertil bidrager naturligvis gsaa meget beliggenheden, at man ved en krt selwirkende traad bane kan bringe prduktet direkte ver i skibet. Det kan nteres sm interessant, at euxenit paa et enkelt sted fandtes 83,9. 3>QB3,lQi6t) at smukke Q3.3,nHßt^KKsr let kunde faaes U.6.. 2sisrs p i X3,i8t9.H3,3,86Q findes HsßuHsil en anden IQN^ti^ pegmatitgang, sm gsaa syntes ret lvende. Der er desuden paa Langøen, sm nu med sine strartede jernfrekmster eies af hr. Biørn, i den senere tid pskjærpet ikke mindre end 6 mægtige pegmatitgange dels i gneis, dels sm allerede anført i gabbr, Qvr3,i rimeligvis ialfald de fleste efberhaanden vil blive drttrxaft66.s til drift paa k6i6.bpat. I en 3.F disse, Svaneflkken kaldet, findes effcer hvad der kunde iagttages mærkelig nk ikke kvarts, men kun 16i68^3,t g glimmer; det samme var tilfældet med Kværnbækgangentt g gangen i østre Skmagerbugt, hvrhs i den sidste kun fandtes spr 3,1 glimmer, men derimd ligklas. I nmalmtangen", en anden gang, saaes intet spr af glimmer, men kun feldspat g kvarts samt c»li.a()ki3,3, liz6boiq gsaa i gangen i vestre Skmagerbugt. Alle disse gange ptræder i gabbr med strøg fra N. md S. g med en mægtighed af 20 m. De ligger alle bekvemt fr drift. Da glimmer, hvr den ikke er li6bkilt i større plader, er vanskelig at udsrtere, synes Malmtangen g gangen i vestre BKiQ3ASrI)USt især at 1Q3,3,tt6 egne sig fr

7 56 NOEGES GEOLOGISKE TJNDERSØGELBE. udvinding af feldspat. Endelig findes gsaa paa Skaatø ganske mægtige pegmatitgange, her imellem gneislagene, der stryge 0. med steilt fald md syd. Sammensætningen er den sædvanlige: feldspat, kvarts g glimmer, hvrtil dg km mer turmalin sm en temmelig knstant bestanddel. En al de her xtr^hsms gange, sm tilhører hr. Biørn, er endnu ikke frsøgt, men paa en lignende gang er der af et tysk selskab drevet i 2 aar til et H^d af ant. 20 meter g paa en anden gang tæt ved af grundeieren til et dyb af ca. 10 m., hvr imidlertid nu gangen sagdes at være udgaaet. Hertil kan knyttes den bemærkning, der Baaviclt man har Vi^arst uden undtagelse gjælder fr alle pegmatitgange, at disse ikke er driwærcfige i hele sin bredde g udstrækning effcer strøget eller iet meget strt dyb. Det er kun det midtre parti, større g mindre efber gangens eller nyrets mægtighed g u.<ibtrnkiiiiia) sm er driwærdigt, g de fleste gange al tager i mægtighed eller udkiler sig i et frhldsvis ringe dyb. Den H^ds3ts lsi^xat^ruds, man har hs s, er Kjellands grube, sm er 50 m. dyb; derefter kmmer Midtbø med et dyb af ca. 40 m., begge 8/* km. Is^. fr Tvedestrand. Fr en feldspatgrube er allerede 20 m. et strt dyb. Selv m ikke gangen udkiler, hvilket i regelen har vist sig at være tilfældet, vil mkstninger ved dyb af 30 a 40 m. sm ftest sætte en grænse fr driften. Hvilke kjendemerker har man paa sn HriwsrHiF psanatitaanf, er et B^>srFBmaal, man fte hører fremsat, g ligesaa fte at den praktiske mand besvaret med, at hvis ikke feldspaten i verfladen viser sig i stre ansamlinger, vil den ikke være driwærdig. Det siger sig selv, at gangen først g fremst maa have en vis mægtig nsh fr at være driwærdig, da mange prcent altid maa paa regnes at gaa brt sm en finkrnig blanding, hvraf feld spaten ikke kan udsrteres. Den praktiske bergmand kalder sn saadan blanding fr tint. Gange under 4å5 m. mæg tighed vil i regelen ikke kunne give nget udbytte. Men ved større gange eller nyrer bør man, m ei feldspaten i verfladen ptræder i stre individer, ikke bestemt slutte, at den er

8 J. V. FRIIS. OM FEIiDSPAT, KVARTS OG GLIMMER. 57 udriwærdig i et større dyb, da man har exempler paa det mdsatte. Hvad det mere kmmer an paa at lægge mærke til fr at bedømme HriwNr<UBN6clsn al en pegmatitgang, det er, m bestanddelene er udskilte hver fr sig, eller m feldspaten er indsprængt med eller gjennemsat al fine aarer at kvarts; dette synes ikke tilfældigt, men at karakterisere vedkmmende gange. Selvfølgelig er det desuden, at hvis gangen er fr urenset med indsprængt kis, svvl- eller magnetkis, der i ver- RaH6n viser sig sm rubtkai-v6h6 flekker eller Btrid6r, er den ikke drivværdig. At der ikke findes rust eller jern er en abslut betingelse fr afsættelighed Alle frurensninger maa i det hele taget mhyggelig undgaaes. Af den grund kan man saaledes ved sprængningen ikke anvende almindeligt krudt, sm vilde sværte prduktet, men dynamit. Fruden den srte glimmer (bitit) frekmmer hyppig lys glimmer (muskvit) sm verdrag paa sletter eller afløsningsfla der. Hvis dette er tyndt g ikke meget hyppigt, siges det ikke at have betydning g kan i virkeligheden sm en meget lidet jernhldig substans ikke skade nget; men heri bør man dg ikke være fr sikker, da det ialfald kan give anledning til chicaner fra kjøbernes side, nvrxaa man har 6X6mxi6r. Vanskeligheder ved varens m6taf6ib6, især i Bt6ttin, synes i det hele taget at være nget, sm en leverandør al feldspat altih maa trnhbntt6 g søge saavidt muligt at gardere sig imd. Sm et nksaa nyttigt vink fr den, der driver feld spatgniber, kan endnu anføres, at naar kvartsen ganske^ synes at have frtrængt feldspaten, bør man, frinden man indstil ler gruben eller driften al et arbeidspunkt i samme, være p mærksm paa, m der ikke viser sig det mindste spr at feldspat, da dette spr kan være kanten eller spidsen at en str krystal. Frinden jeg gaar ver til at mtale anvendelsen at feld spat, skal jeg her nævne de ved feldspatbrud faldende bi prdukter. Kvarts. Naar kvartsen, hvraf der i regelen falder en hel del ved større lsicl^vatdrnh, er gjennemsigtig, er den let afsættelig til

9 58 NOBGEB GEOLOGISKE UNDBRSØGBIIBE. ret gde priser, 16 å 18 mark cif. udenrigs havn, den hvide g ugjennemsigtige derimd vanskelig. Glimmer (muskvit) er kun fundet paa et enkelt sted, nemlig i NakksBta6. (Stkke), i saa stre feilfrie plader, at den har kunnet være gjenstand fr udvinding, g gsaa dette ene brud er nu instillet efterat have naaet et H^d af 10 a 12 m., hvri glimmeren blev fr uren, fuld af sprækker g rustnekker. I de sidste 4 5 aar er herfrå sendt glimmer til Amerika, Tyskland g Frankrige, til Amerika efter en af hr. knsul Gråde velvillig meddelt pgave: I 1886 til 6Q vnrhi al Hll , 1051 K , 640 Sl IBts kvartal iberegnet fragt g assurance, livral fragten dg er ganske übetydelig, 10 øre pr. kil. Glimmer anvendes fruden sm ruder i vns, til kmpas plader, til islatrer i elektriske lysmtrer, sm pulver i tapeter, i ildfast papir g til blanding i minerallier der anvendes sm lubrikat fr maskiner. I frhld til verdens markedets behv er det saaledes en übetydelighed, sm er leveret herfra landet. De lande, sm leverer den meste glimmer, er De frenede amerikanske stater g Rusland. I de sidste aar skal dg gsaa betydelige kvantiteter være kmne fra Asien. Naar glimmerpladerne ikke er under 5 X 5 cm. er de afsættelige, men værdien stiger betydelig med størrelsen. Medens saaledes plader paa 5X 5 cm. f. t. beta les med 33 øre pr. kg., betales plader paa 8 X 13 cm. med 7 å 8 kr. pr. kg. Med hensyn til tykkelsen al de anvendte pla der bemærkes, at denne varierer mellem 1 g 0.1 mm., men den tykkelse, sm helst ønskes er 0.2 mm. Dette er frøvrigt

10 J. P. F»II8. OM UNI^DBI'H.I', KVAETB OG GLIMMER. 59 ikke af saa str betydning, da tykkere plader let kunne deles g altfr tynde plader frenes V66. 3t vædes. Våndet "binder pladerne saaledes, 3,t de hlde sammen 86iv u6b3tt6 fr den stærkeste hede. G-limmerpladerne tilklippes. Er pladen str anvendes en tilsvarende str sax, der skrues fast til et brd. En mhyggelig klipning spiller en str rlle, da slurvet tilklippede plader kan t3^6 indtil 50 % i værdi. Plader med sprækker eller revner i I^3iit6i'ii6 eller med rnßt^,6^6l er af lihsii'6ii6r ingen vwrhi. Disse plysninger skylder jeg hr. C. Stensland. Om feldspatens anvendelse. Feldspat (rtklas) anvendes frnemmelig til prcellæn, men gsaa til emalje g fajance (glassur). Den siges derhs at benyttes til mange andre ting f. ex. til knapper; men herm har jeg ingen nærmere plysning kunnet faa. Fabrik mæssig at fremstille kalisalte af feldspat har i Tyskland fte været bragt i frslag, men ikke kmmet til udførelse. Med anvendelse af finmalet feldspat sm gjødning er frsøg anstil lede baade her i landet g i udlandet, men de har ikke ledet til saadanne resultater, at man kan stille i udsigt en større anvendelse al t6i6b^3t dertil (lr. Fredrik H. Weren skjld m feldspat sm gjødningsmiddel wmrgenbl." 12/7 89). Det hele aarlige frbrug til prcellæn i Eurpa antages eller rettere sagt er mig pgivet at andrage til 10 å tns. Prsgrunds prcellænsfabrik trl)ru^6r sk)6r pf3v6 3^^3,1)^6118 kntrchef, hr. Carlsn, 100 tohb m 33,r6t. I'iiB3tB6N af feld spat til kalin, sm er hvedmassen i prcelæn, er afhængig blandt andet af kalinens beskaffenhed, brændingstemperatu ren, g m kalk er tilstede i massen eller ei, men vil, hvis kalk er tilstede, variere mellem 20 å30 % ai massen. Kalin, sm er et frvitringsprdukt af feldspat, er endnu ikke kun det i driwærdig mængde her i landet, skjønt her kunde synes at maatte være betingelser tilstede fr dets frekmst.

11 60 NORGES GEOLOGISKE TJNDEBSØGELSE. Af prcellænsfabrikker findes der, efter hvad der er mig meddelt, f. t. i Tyskland g Østerrige 200, i Frankrige 50, i Belgien 6 6 i Rusland, fruden Mskau-distriktet, 10 15, i nærheden al Nß^2,n smaa anlæg. England har kun den kngl. Wrcester-fabrik, Italien 2, Spanien 1. Den kngl. prcellænsfabrik i Rjøbenhavn anvender aarli^ 1000 ctn. nrsk feldspat til prcellæn, medene den til fajance anvender peg matit fra Crnwall ( Crnish stne"). I Rusland bruges ude lukkende svensk g nrsk feldspat, da Uralbjergene ligger fr langt brte, 1iF683,3, i de nrdtyske prcelænslfabrikker, skjønt feldspat findes paa flere steder i Nrdtyskland ; men tingen er, at landfragten i Tyskland fte stiller sig høiere end søfragten herfra landet; desuden, tilføier min hjemmels mand,»ist der nrwegische Feldspat ausserrdentlich rein nii6 86iu- d6ii.6dt vn den Prcellainfabrikanten" ; Bøhmen g Bayern har egne brud. Ved flere bøhmiske fabrikker an vendes imidlertid ikke rtklas, men ligklas. Granden til, at denne i almindelighed ikke anvendes til prcelæn, er nem lig ikke saameget den, at den smelter lettere end kalifeldspat, sm at kalkgehalten er variabel, saaat den stadig maa kn trlleres. Man fretrækker derfr sine prøvede masse-recepter hvrefber rtklas anvendes, g kalk tilsættes i bestemte pr prtiner. Den kngl. fabrik i Berlin siges af princip kun at anvende indenlandsk material spat fra Schlesien, uagtet den betales dyrere, end nrsk feldspat vilde kste. I Frankrige anvendes meget pegmatit" eller en blanding af frnemmelig kvarts g feldspat, hvri kvartsgehalten natur ligvis maa undersøges g tages i betragtning ved tillavningen af massen. I England benyttes meget n Crnish stne", en halvt frvittret, grvkrnet granit, der fruden kvarts gsaa indehlder glimmer, hvilket dg ved stentøifabrikatinen er af mindre betydning. Statistikken, hvraf her er indtaget et uddrag, viser, at vrt vigtigste marked fr feldspaten, fr uden Tyskland, er Frankrige, hvrefber kmmer Belgien g Rusland, England g Danmark. Fr det haarde, fine stentøi er man i Tyskland g rimeligvis i flere andre lande begyndt

12 i. P. PBttS. OM FEIit>SPAT, 6v^»lB OG GLIMMER. 61 med at tilsætte feldspat. Flere fabrikker, sm tidligere be nyttede en feldspatagtig sand, siges, paa grund af de mange mangler ved en saadan, mere g mere at gaa ver til brug at 16163pat. Og da 6,68n6,5n prcellænsfabrikkerne u,hvi6.6b g frøges, antages det, at der mere g mere vil blive spørgs maal efter feldspat fra De skandinaviske lande. En bekræftelse herpaa har jeg faaet af hr. direktør Bauer, af hvem Prs grunds prcellænsfabrik er pført, g under hvis ledelse en prcellænsfabrik nu pføres i Tyskland; han har velvilligen meddelt mig plysninger m frbruget af feldspat; nu anven des efter hans sigende nrsk g svensk feldspat paa mange steder, hvr man tidligere udelukkende anvendte inh6nlan6.b^ vare. Det er ellers beklageligt, at meget af den herfra landet exprterede feldspat af agenter i udlandet frembydes sm svensk eller Røstrands feldspat. Efter anstillede prøver ved Prsgrunds prcellænsfabrik er den nrske feldspat fuldstæn dig ligesaa gd sm den svenske, en frøvrigt fr enhver mineralg verflødig plysning. Blandt feldspatexprtører hører man dg ikke sjelden tale m mere g mindre haard feldspat", nget, sm naturligvis berr paa en misfrstaaelse, da det samme l6ihß^>atiliin6i'al (rtklas) i frisk tilstand veralt har den samme haardhed. Statistikken viser, at meget ver halvparten at den ved ndenlandske fabrikker anvendte feldspat kmmer fra Nrge. Feldspaten anvendes i frmalet tilstand sm et meget fint pulver. Jeg fik anledning til at bese en feldspatmølle, sm tilhører grsserer Lars Larsen, ved Østeraad, nær Tvede strand, hvr der er adgang til vandkraft g billig brændsel (sagmug). Det er et meget smukt g tidsmæssigt anlæg. Af faldet fra feldspatbrud, f. ex. fra Narrestø, hvr det f. t. be tales med 10 øre pr. tønde, vaskes g srteres her, hvreffcer den udsrterede feldspat brændes i en dertil indrettet vn g knuses med stre paa kant staaende stene ( nkllystene u sig tes, knuses atter i rterende, med Pr6ii93n trs^s jerncylin dere ved hjælp at kiselstene, sigtes atter gjennem et endnu finere metalsigt, indtil den udbringes til et fint mel, 0000, sm

13 62 NOBGHS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. exprteres i sække å 100 kg. Det gjælder at faa prduktet abslut frit fr jern, kiselkugler anvendes derfr til den sidste knusning, g efter den første knusning g sigtning passerer melet stærke magneter. Prisen er efber Hr. Larsens p givende 50 rm. pr. tn cif udenrigs havn frank smdalla^s, hvilken andrager til 7 kr. pr. tn. Bekstningen ved frma lingen pr. tn blev mig ikke pgivet. Hr. Larsens anin^ maa siges at være et meget frtjenstfuldt fretagende, da det vil hjælpe til at hlde i6i6.bp3,tinhnßtri6q ppe, men gsaa temmelig resikabelt, g nget sm ikke en g hver kan eller bør indlade sig paa, selv m betingelserne med hensyn til billig drivkraft g billigt brændsel er tilstede. De fleste prcellænsfabrikker frmale nemlig selv sin feldspat, frdi raa stffet bedre kan kntrlleres end melet, sm ser lige hvidt ud, selv m det er blandet med f. ex. ligklas eller kvarts. Der siges, hvad jeg dg ikke tør indestaa fr, at mel varer i udlandet frfalskes ved feldspatmel. BwtlBtil<. Exprten af feldspat her fra landet begyndte, hvad der ikke turde være almindelig bekjendt, allerede Inspek tøren ved den kngelige xr6linii3sadrik i Xjsli6iiliavii, hr. Clement, har velvilligen meddelt mig en pgave ver exprten til Kjøbenhavn fra , hvilken her indtages, da vre egne statistiske pgaver først begyndte i I^rdruZ al nrsk tslh^at g kvarts ved den kngl. prcellænsfabrik i Kjøbenhavn. Udgifbsbøgerne udviser: 1792 madm. Jørgensen, Næskilen, har faaet betalt (inklusive fragt) 92 tdr. kvarts a 9 $ g 69 tdr. feldspat a rd. A 1793 H. 175 t<lr. MH3Z)at all A H. (k6l<ibxat k Kvart3m. M.) H. m. m. 844 r d. Sten (vistnk delvis exklusive fragt å 3 A pr. th.) 483 -

14 i. V. I>«II8. OM FELDSPAT, XV4»l'B OG GLIMMER madm. Jørgensen 15 tdr. spat å 11 A kvarts- 9 A 376 rh n A i 37 thr. spat å 15 A 92»/ & 32 thr. kvarts å9 $> LluniHt 39 thr. I:vNrt3 372 rh. 3 A 6 /5 -f fragt 117 r6, 1816 Lind 143 tdr. kvarts å10 rd rd Lind fr md. Jørgensen 122 tdr.? å 8 rd d. 100 tdr. å 6 rd. v 120 i». 4 r t6r. Z. 3 rh n 1821 d. 108 tdr. feldspat å 3 rd. (inkl. fragt) n 1822 B. Jørgensen 17 tdr. feldspat å 3 rd madm. Jørgensen 111 tdr. feldspat & 36 tdr. kvarts å 3 rd n 1824 d td. feldspat -f- 40 tdr. kvarts å 3 r Ha. 156 thr. (?)«>. 3 rh 468» thr. a 3 r<l n 1827 d. 70 tdr. spat & 162 tdr. kvarts a 3 rh thr. I:vai-tB, 47 thr. gxat 3, 3 rh 360» 1830 madm. Nielsen 100 tdr. kvarts 49 tdr. spat a 3 rh Petersen 123 tdr. kvarts g spat å 3 rd. 369» 1833 H n 1834 Petersen & Kjær 287 tdr. kvarts g spat H 3 rh 861 n 1836?OtsrB6n 148 thr. Bp2.t, 95 thr. k 2 rh 729 n 1838 H. 63tHr.3x3.t,175tHr.kv2rt8 8.15H. 595

15 64 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE Petersen 166 tdr. spat, 131 tdr. kvarts å 15 $> 74aVtrd. $> Beflkningen i Tvedestrand ved endnu at frtælle m denne madm. Jørgensen, sm her først nævnes. Hun hed Nikline Birgitte, født Turn, g mtales sm en mærkelig energisk g fretagsm kvinde. Hun var indflyttet fra Dan mark g gift med en kapt. Jørgensen, sm i en ung alder blev blind, saa hun selv maatte vertage hans stre g m fattende private frretninger, navnlig leverancer af tømmer g ved til Danmark. Da den kngl. prcellænsfabrik i slut ningen af det frrige aarhundrede udlvede en,50 rbd. me dalje" til den, der kunde pg.hvibs l6ihbxat i større mængder i Nrge, frtelles det, at hun med sine tjenestepiger rede langs kysten fr at søge efter feldspat g at hun fandt Nar restø grube, den første feldspatgrube i Nrge. Efter pgaver i det nærværende statistiske kntr er af feldspat exprteret:?ra , d6ff6aar id6r63n., 8081 t6r ^ « , « snt , «, ^i ,909 toh3 Værdien af den exprterede feldspat fraf , begge aar inklusive, andrager til kr. 2,101,257. Før den tid findes ingen pgave ver værdien; men gaar man ud fra den i de nærmest etterfølgende aar angivne pris 0,50 spd. pr. centner, andrager værdien af den fra , begge aar ibereg nede, skibede feldspat til kr. 287,252, sm tillagt^venangivne sum giver kr. 2,388,509, sm altsaa skulde være den samlede værdi af den exprterede feldspat til Efter samme kilde er der i det hele til 1890 exprteret 7845 tns kvarts, sm kan sættes til en værdi af kr Lægges hertil den tidligere anførte sum dll 8883,09'- kr. 33,144,00 fr glimmer til Amerika, g hvad der er betalt fr feldspat 03 kvarts til Danmark til 1840, faar man mtrent

16 J. P. FRIIS. OM I'VI.I»B?H,'r, KVARTS OG GLIMMER. 65 3V2 millin krner. Kmmer hertil salget ai minsrali6r til videnskabeligt brug g at rimeligvis værdien at feldspat g kvarts, der berr paa pgaver af vedkmmende leverandører, er altfr lavt ansat, turde den samlede sum kunne sættes til 4 mill. krner, en betragtelig sum, men saa er det gsaa fr et langt tidsrum, henimd 100 aar. Af de statistiske pgaver ser man videre, at udførselen af feldspat i de første 15 aar efter 1840 saagdtsm blt fre gik fra Arendal g hvedsagelig blt til Altna, men gsaa til Danmark g England ; men senere begynder exprten gsaa fra Bergen, Kragerø, Farsund, Flekkefjrd, Stavanger, Hauge sund, Drammen, Østerrisør, Christiansand, i 1879 desuden fra Fredriksstad, Mss, Christiania, Brevig, Langesund, Fred rikshald, Sarpsbrg, Østerrisør, Tvedestrand, Grimstad, Man dal g. i 1887 fra Prsgrund g Aalesund. Og markedet fr l6lhb^at^ sm i de første aar var bitana g Ltibeck, England g Danmark, mfatter efterhaanden Strbritannien g Irland, Rusland g Finland, tyske havne ved Østersøen, Hamburg g andre tyske havne ved Nrdsøen, Hlland, Belgien g Frank rige g siden 1881 gsaa Sverige. Selv tilamerike blev der i 1887 sendt en prøve af 2000 kg., g Amerika vilde muligvis blive et marked fr vr feldspat, m ikke de høie fragter var til hinder. Fr versigtens skyld fremsættes nedenfr i tabellarisk frm til hvilke lande g hvrmeget til hvert al disse der er exprteret af feldspat i de sidste 10 aar. Vægten er angivet i kilgram.

17 66 NOBGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. å S >!,, > >! I! «ri 43 'd p* CQ O 3> '3 13 a O Cl CO CM i c -fl* \a ei c 1-H t>? lo O CO -fli CD I l CO I ( 00 J> C5 Cl lo C lo h CO O5 i> -* I-H Oi f-t i cm J> c > c cd > J> >»n c cd cm c» t- «-1 t- c CO i-h Oi i l -fl* * i-h ta cm i Ci O CO CO O5 C5 t- ta cm -fl* in -fl* j> ci J> s> i-h l> i-h! I tq CD 5t,-, l l t O5 CO (M O5 i l CD CD 00 OS lo 00 Z 7Z S.IS. n 1 B-9 m ri ri «do r^4 CD Z T3 fl > 5 a»h! CD 1> fn H-l O» *S CP «1-1 -r-l «dl) i X> i w «i g CD ri lo,-> * cd O O O O O O C 8 io CD CO O *O CQ C* g^ CO <?«II CO CO ffl CD «3 c cm I l lo lo c " M.«, J3 Pl Vi H >> " 8 "S g M OT * 05 1 W * a t^ S!> 2> CD CD O lo c c ei i " dd 7^ I» c >n Cvi cm J> era c m i i lo CD O i-h ~ c i c > -fl*? c era CJ c c CD -fl* K e Ha" -å s «2 " VQ. i -fl* CO IO 00 «# I-H» lo -««< i-t H. c t- -fl* c l -* CO CO T-t CO CO CO CD»^> l > c * v»? pif cg 3 * v a Q! c -* Cl CNJ c i-h 0000 t~ c^ -n c cd C> O io Ci Oi CD Oi CD N ih ffl 00 io h Cl I-H I l I * CO CM ta I l I -I H Tj CO >~H «d0h «O -2 "S ri se d 6 'in1 1^! > cm lo i i lo O lo lo CM ' "** t~ CO i-h J> -fl* -fl* S> Z CD i i -fl* ta Jf I % t> Z c c c c co c c c c c I " 2 R H ru