Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelses- og Integrationsudvalget"

Transkript

1 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Referat 4. oktober 2016 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt Ib Carlsen Anne Jeremiassen Jakob Engel-Schmidt Dorete Dandanell Jacob Engel-Schmidt var fraværende. Fra forvaltningen deltog: Bjarne Holm Markussen Anne Søgaard Andersen Sidsel Poulsen Andreas Schløer Madsen (referent) Trine Schreiner Tybjerg (pkt. 1-3 og 8) Lone Nygaard Jensen (pkt. 8) Jakob Sylvest Nielsen (pkt. 8)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Orientering om halvårsstatus for turismehandleplan Orientering om status for digitalt visit-portalsamarbejde med Furesø og Rudersdal kommuner 4 3 Orientering om Dansk Industri's erhvervsklimaundersøgelse Beslutning om årets virksomhed på beskæftigelsesområdet 9 5 Orientering om beskæftigelsesplan Status for andet kvartal 10 6 Drøftelse af Beskæftigelsesplan Forslag til mål og udkast til plan 12 7 Orientering om UU-Nords Faglige Beretning for 2015 og møderække med ungdomsuddannelserne 14 8 Drøftelse af projektforslag fra Frivilligcentret om den gode modtagelse af flygtninge 16 9 Kommende sager på udvalgets område Meddelelser 19 2

3 Punkt 1 Orientering om halvårsstatus for turismehandleplan 2016 Resumé Med afsæt i Turismestrategi gør Beskæftigelses- og Integrationsudvalget halvårlig status for de 14 indsatser i Handleplan Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Udvalget vedtog den 5. januar Handleplan for 2016, som udspringer af Turismestrategi Hensigten er at forfølge potentialerne om: at synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister og for dem, som kun besøger området kortvarigt at gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker at styrke netværket mellem turismeaktørerne med henblik på samarbejde om nye, fælles initiativer at huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer. Med denne sag gør forvaltningen status for fremdriften i de 14 indsatser i Handleplan 2016 i halvårsstatus (bilag). Primo september 2016 er status, at 3 indsatser er afsluttede. Det drejer sig om produktion og distribution af Lyngby Guidens danske og engelske udgave, og introduktion af pakkeløsningskoncept for turismenetværket. Pakkeløsningskonceptet blev præsenteret af HORESTA på netværksmødet den 3. februar 2016 og er baseret på kombination af forskellige typer turismeprodukter som fx en oplevelse, en bespisning og/eller overnatning. 11 indsatser er igangsat. Det er indsatser, som er påbegyndt i 2015 og i De vurderes fortsat relevante og handler generelt om samarbejde med turistaktører, kommuner m.fl. Det skal bemærkes, at forvaltningen foreslår, at det ønskede oplæg til supplerende formidling af den trykte guide afventer beslutning om digital visit-platform med Furesø og Ruderdal Kommuner, idet de to initiativer kan tænkes sammen. Formidling vil være temaet for turismenetværksmødet i efteråret Temaet er valgt i tråd med interessen, som netværket bl.a. tilkendegav på netværksmøde den 3. februar Lovgrundlag Intet særskilt lovgrundlag. Økonomi Handleplan 2016 er finansieret i budget inden for aktivitetsområde: "Erhverv og beskæftigelse". Puljen til turisme er på kr. årligt i Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Halvårsstatus for Handleplan

4 Punkt 2 Orientering om status for digitalt visit-portalsamarbejde med Furesø og Rudersdal kommuner Resumé Udvalget bad den 9. februar 2016 forvaltningen om at konkretisere et oplæg til et samarbejde med Furesø og Rudersdal kommuner om fælles digital visit-portal til turister. Med denne sag orienterer forvaltningen om status. Forvaltningen arbejder videre med konkretiseringen med henblik på fremlæggelse af beslutningssag, når de deltagende kommuner har færdiggjort aftaleoplæg. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget tager sagen til efterretning. Sagsfremstilling Udvalget bad den 9. februar 2016 forvaltningen om at konkretisere et oplæg til VisitDenmarks portal til turister og borgere, herunder et budget med henblik på fornyet fremlæggelse i efteråret Portalen er en turismerettet hjemmeside om området. Layout og indhold Visit-portalens design er underlagt VisitDenmarks fælles retningslinjer, hvor kommunerne sammensætter indholdet i både tekst, billeder og ved hjælp af digitale kort. I notat om "Introduktion til visit-portalen" (bilag) viser forvaltningen, hvordan visit-portalen ser ud, og hvordan kommunerne kan målrette indholdet til bestemte målgrupper. Eksempler på indhold kan være sæsonbestemte aktiviteter eller events for bestemte grupper fx børnefamilier. Det kan også være aktiviteter, som fx uddannelsesinsitutioner eller foreninger inviterer en bredere målgruppe til at deltage i, heriblandt turister, endagsbesøgende og borgere. Øvrigt indhold kan omfatte private turismeaktørers turismeprodukter, som portalens webredaktør kan trække ind på relevante sider. Visit-portalens styrke er bl.a., at kommuerne sammensætter indholdet, så det henvender sig til de vigtigste målgrupper, heriblandt endagsbesøgende, børnefamilier m.fl. En anden styrke er, at brugeren selv booker oplevelser og herved får hjælp til planlægning af besøg og ophold i området. Et vigtigt opmærksomhedspunkt bliver, at turismaktørerne vil få til opgave at opdatere informationer om deres respektive turismeprodukter i GuideDanmark-databasen. Det skyldes, at visit-portalen henter sit indhold fra GuideDanmark-databasen. Organisering og daglig drift Opgaven forudsætter, at der aftales en organisering mellem de deltagende kommuner. Udgangspunktet er, at de redaktionelle retningslinjer bliver besluttet af en administrativ styregruppe bestående af chefer på turismeområdet i de deltagende kommuner. Daglige driftsrelaterede beslutninger bliver truffet af en webredaktør, som ansættes i en af de tre kommuner med reference til turistområdets chef i den pågældende kommune. Den administrative styregruppe beslutter, hvilken kommune webredaktøren bliver ansat i. For at vurdere timeforbruget i etablerings- og driftsfasen har kommunerne indhentet erfaringer fra andre kommuner. Webredaktørens og eventuel supplerende studentermedhjælpers timeforbrug vurderes størst i de første par måneder, hvor basale oplysninger skal etableres, svarende til ca timer ugentligt. I den efterfølgende drift og udvikling vurderes webredaktørs timeforbrug mindre, svarende til ca timer ugentligt. Webredaktøren skal have kompetence i kommunikation, webaseret formidling, projektledelse og gerne turisme fx i form af studerede med bachelorgrad i kommunikation eller turisme. Desuden må det forventes, at webredaktøren får behov for at samarbejde med kollegaer med viden og erfaring i politiske processer, aktørsamarbejde, lokal viden mm. Forvaltningens vurdering er indarbejdet som forudsætning i "Foreløbigt budget for tværkommunal visit-portal" (bilag). 4

5 Samarbejdsaftale Som led i visit-portalens konkretisering arbejder parterne på et forslag til samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalens formål er bl.a. at fastsætte regler for, hvordan visit-portalsamarbejdet er organiseret, og hvordan parterne træffer beslutninger og samarbejder. Parterne har foreløbigt drøftet et oplæg, hvor parterne forpligter sig til at deltage i visit-portalsamarbejdet fra Det vil gøre det muligt at etablere portalen, gå i drift og at evaluere portal-samarbejdets resultater over en treårig opstartsperiode. Samarbejdet vil dog være åbent for evt. andre kommuner i området, som måtte ønske at være med. Workshop for inddragelse af turismeaktører Som led i eventuel implementering af visit-portalen vil forvaltningen bidrage til en fælles udviklingsworkshop for områdets turismeaktører. Formålet vil være at formidle, hvordan turismeaktører leverer indhold til databasen, og at kommunerne hører turismeerhvervets perspektiver og input med henblik på at skabe en stærk, fælles markedsføring af området. Proces for udpegning af destinationsnavn til brug for domæne og markedsføring Til brug for domæne og markedsføring skal der vælges et destinationsnavn, som er sigende for området, og som giver mening i turismesammenhæng. For at få inspiration planlægges det, at kommunerne annoncerer efter forslag, og at styregruppen indhenter bl.a. VisitDenmarks erfaringer med navngivning af turistområder. Den administative styregruppe forventes at få mandat til at beslutte domæne- og destinationsnavn. Tidsplan De tre kommuner har forskellige beslutningsprocesser inden eventuel etablering af visitplatformen. Forvaltningen forventer at forelægge beslutningssag for udvalget, når de deltagende kommuner har færdiggjort et fælles aftaleoplæg, forventeligt i december Det giver følgende forventede tidsplan: Februar 2017: Webredaktør ansættes, opdatering af materiale i GuideDanmark, etablering af portalen mv. Marts 2017: Udviklingsworkshop for introduktion af visit-portal og GuideDanmarkdatabase og inddragelse af turismeaktører i driftsopgaven, destinationsnavn mv. Ca. april/maj 2017: Lancering af digital visit-portal til turister og borgere. Lovgrundlag Lov om erhvervsfremme. Lov om dansk turisme. Økonomi Den samlede økonomiske ramme for projektet skønnes til ca. 1,2 mio kr. i opstartsperioden fra Med befolkningstallet som fordelingsnøgle forventes Lyngby-Taarbæk Kommunes udgifter at være ca kr. i 2017 (etableringsåret), kr. i 2018 og kr Efter den treårige opstartsperiode skønner forvaltningen, at kommunens årlige driftsomkostning vil være på ca kr. årligt. Forvaltningens timeforbrug og udgifter er størst 2017 (etableringsåret) og er herefter faldende, da der vil være engangsudgifter, fx til udarbejdelse af fælles tekster og oversættelse heraf, fælles kortløsninger og billeder mv. Etableringsudgifter vil bl.a. vedrøre gebyr for oprettelse af en visit-portal og forberedelse af tekster, billeder og kort. De løbende driftsomkostninger vil bl.a. vedrøre drift af visitportal, herunder løn til webredaktøren, adgang til analyseværktøj og til GuideDanmark-databasen. Forslaget finansieres inden for aktivitetsområdet "Erhverv og beskæftigelse" fra puljen til byliv og turisme. Forvaltningen bemærker, at der desuden vil være behov for administrative ressourcer til koordination af arbejdsopgaver i forbindelse med visit-portalens udvikling og drift, deltagelse i 5

6 to-fire årlige styregruppemøder, deltagelse i evt. arbejdsgruppemøder mv. Disse afholdes indenfor den nuværende ramme til kooordination af turismeindsatsen, kommunikation mv. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Notat om introduktion til visit-portalen Etablerings- og driftsbudget for tværkommunal visitplatform 6

7 Punkt 3 Orientering om Dansk Industri's erhvervsklimaundersøgelse 2016 Resumé Dansk Industri (DI) har den 5. september 2016 offentliggjort deres årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima I sagen redegøres kort for undersøgelsens væsentligste resultater for Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder at kommunen samlet set er gået fra en placering som nr. 18 i 2015 til nr. 42 i 2016, ud af 96 deltagende kommuner. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Indledningsvis skal bemærkes, at DI's erhvervsklimaundersøgelse (bilag) fokuserer entydigt på parametre og anbefalinger, der tilgodeser DI s medlemmers interesser. Undersøgelsen er baseret på tilgængelige data på 22 statistiske parametre samt på spørgeskemaundersøgelse målrettet virksomhederne. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der indhentet svar fra 63 virksomheder repræsenterende arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 32 % af de privat beskæftigede i kommunen. På lige fod med Dansk Byggeris erhvervsklimaanalyse, der blev behandlet på Beskæftigelsesog Integrationsudvalgets møde den 30. august 2016, skal DI s analyse tages med forbehold. Ændringer i placering fra år til år kan bl.a. skyldes statistisk usikkerhed, ændrede rammevilkår og et ikke-repræsentativt udvalg af virksomheder, der svarer på spørgeskemaet. På landsplan viser DI s undersøgelse, at stadig flere virksomheder er tilfredse med kommunernes erhvervsvenlighed. På en skala fra 1-5 er den gennemsnitlige tilfredshed steget fra ca. 3,3 i 2010 til ca. 3,6 i Fremgangen er især stor i kommunerne længere væk fra de større byer. På denne skala har Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2010 til 2015 haft en fremgang fra 3,3 til 3,7, men fra ses en marginal tilbagegang fra 3,7 til 3,67 (bilag). Sammenholdt med andre kommuners fremgang har dette betydet, at Lyngby-Taarbæk i år er placeret som nr. 42 blandt de 96 deltagende kommuner. Det er 24 pladser lavere end i 2015, til trods for at de adspurgte lokale virksomheder vurderer kommunens erhvervsvenlighed på uændret niveau. Til sammenligning har de nærliggende kommuner i hovedstadsområdet også gået tilbage i undersøgelsen og har fået følgende placeringer: Furesø nr. 20, Herlev nr. 33, Gladsaxe nr. 52, Gentofte nr. 58, Rudersdal nr. 80 og København nr. 90. Hørsholm er som eneste undtagelse steget (fra nr. 71 til 34). Ifølge DI s undersøgelse ligger Lyngby-Taarbæk især godt i kategorierne Infrastruktur og transport (nr. 5) og Kommunens image (nr. 8). Lyngby-Taarbæk ligger især lavt i kategorierne Skatter, afgifter og gebyrer (nr. 91), Sagsbehandling (nr. 79) og Information og dialog (nr. 68). Størst tilbagegang er dog sket i kategorien Arbejdskraft, hvor kommunen er faldet 45 pladser til nr. 57. Skatter, afgifter og gebyrer Lyngby-Taarbæk Kommune har landets 7. laveste udskrivningsprocent (indkomstskat) og 19. laveste grundskyldspromille på 21,985. Grundskyldspromillen forventes sænket med 0,5 promille årligt de næste 2 år, således at den udgør 20,985 promille i Når Lyngby- Taarbæk alligevel ligger lavt i denne kategori, skyldes det især, at kommunen opkræver dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvilket under halvdelen af landets kommuner gør. Ti hovedstadskommuner opkræver den maksimale dækningsafgift på 10 promille heriblandt Lyngby-Taarbæk Kommune og nabokommunerne Gentofte og Rudersdal. Gladsaxe har en 7

8 promille på 9,6. Fra 2015 til 2016 har 14 kommuner sænket satsen, hvorimod ingen har sat den op. Sagsbehandling Lyngby-Taarbæk ligger især lavt, hvad angår sagsbehandlingstider for byggesager. Sagsbehandlingstiderne er i øjeblikket højere end de nationale servicemål på området. Derfor har forvaltningen udarbejdet en handlingsplan for, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes. Handlingsplanen blev godkendt på Byplanudvalgets møde den 31. august 2016, og udvalget vil følge arbejdet tæt og lægge afgørende vægt på tiltag, der kan forbedre kommunikationen med borgerne. Information og dialog Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2014 iværksat en række tiltag med det formål at forbedre og professionalisere den kommunale erhvervsservice. Her kan bl.a. nævnes Erhvervskontakten én enkel indgang for virksomheder, et internt tværgående og koordinerende Erhvervsforum, forbedringer på hjemmesiden og formidling via Greater Copenhagen. Lyngby-Taarbæk Vidensby medvirker desuden til at styrke dialogen med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Arbejdskraft DI's undersøgelse giver Lyngby-Taarbæk størst tilbagegang i kategorien "arbejdskraft", der omfatter adgang til kvalificeret arbejdskraft og jobcentrenes service over for virksomhederne. En forklaring er blandt andet den relativt lave ledighed, der reducerer udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i kommunen og gør det vanskeligere for jobcentret at formidle de medarbejdere, som virksomhederne efterspørger. Jobcenteret har gennem de seneste år haft stort fokus på at udbrede kendskab til den service, som jobcenteret leverer til virksomhederne. En lokal måling i foråret blandt en del af de lokale virksomheder viste, at næsten 78 % af virksomhederne var tilfredse eller meget tilfredse med den service, som de fik fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk. På baggrund af resultater i DI måling tager jobcenteret kontakt til DI med henblik på at ingå i dialog om, hvordan kendskabet til jobcenteret kan udbredes blandt medlemsvirksomhederne og herunder med fokus på at udvikle samarbejdet med de virksomheder, som geografisk er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lovgrundlag Orienteringen gives uden særskilt lovgrundlag. Økonomi Arbejdet løses inden for rammen af de respektive aktivitetsområder. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag DI's erhvervsklimarapport 2016 Kommuneark Lyngby-Taarbæk Placeringer og værdier Lyngby-Taarbæk Resultater for Lyngby-Taarbæk 8

9 Punkt 4 Beslutning om årets virksomhed på beskæftigelsesområdet Resumé Forvaltningen fremlægger forslag til kandidater, som kan modtage prisen 'Årets Virksomhed' inden for beskæftigelsesområdet. Udvalget skal beslutte modtageren af prisen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter hvilken virksomhed, som skal modtage prisen 'Årets Virksomhed' inden for beskæftigelsesområdet. Sagsfremstilling Det daværende Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg besluttede den 28. april 2015 at videreføre prisen 'Årets Virksomhed' inden for beskæftigelsesområdet og med afsæt i en række kriterier. Væsentlige kriterier er, at der er tale om en virksomhed, som jobcenteret har samarbejdet med inden for de seneste år om den lokale beskæftigelsesindsats. Derudover lægges der vægt på, at der er tale om en virksomhed, som geografisk ligger i kommunen. Forvaltningen har udarbejdet forslag til fem virksomheder (bilag), som er kandidater til at modtage prisen i Kandidaterne er indstillet af jobcenterets virksomhedskonsulenter. Kandidaterne opfylder kriterierne for at blive indstillet - eksempelvis ved at der er tale om et særligt engagement hos virksomheder og at virksomheden har haft borgere i virksomhedsrettede forløb. Alle virksomheder er ligeledes beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Prisoverrækkelsen forventes at findes sted i november 2016 og selve overrækkelsen planlægges i samarbejdet med den virksomhed, som modtager prisen. Lovgrundlag Det er ikke lovbestemt at uddele prisen 'Årets Virksomhed'. Økonomi Udgiften til prisen, kr., finansieres inden for rammen af driftsudgifter til beskæftigelsesområdet. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Besluttet at GEO København modtager prisen som årets virksomhed indenfor beskæftigelsesområdet. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Forslag til kandidater til årets virksomhed 9

10 Punkt 5 Orientering om beskæftigelsesplan Status for andet kvartal Resumé Forvaltningen fremlægger status for andet kvartal på mål i Beskæftigelsesplan 2016 til orientering for udvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen har lavet status for målene for andet kvartal Status består af et oversigtsark med en række tabeller (bilag) samt et notat som uddyber status og indsats (bilag). Indsatsområde: Unge Unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Målet er et fald på 5 pct. fra december 2015 til december 2016 (ca. 25 helårspersoner). Status viser et fald på 2,2 pct. (12 helårspersoner). Unge akademikere på a-dagpenge. Målet er et fald på 5 pct. fra 2015 til 2016 (ca. 4 helårspersoner). Status viser et fald på 9,1 pct. (6 helårspersoner) fra 3. kvartal 2015 til 2 kvartal Der er sat to følgemål: Andelen af unge på ydelse som begynder i uddannelse - status viser 1,1 pct. i april Andelen af unge på ydelse som begynder i beskæftigelse - status viser 8,9 pct. i april Indsatsområde: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder. Målet er et fald på 2 pct. (ca. 10 forløb) fra december 2015 til december Status viser en stigning på 2 pct. (11 forløb) fra december 2015 til maj Andelen af langvarige sygedagpengeforløb. Målet er en andel på maksimalt 22 pct. Status i juni 2016 viser en andel på 27,9 pct. Der er sat fire følgemål: Antal personer på ydelse under integrationsprogrammet. Status er 145 helårspersoner i juni Antal ressourceforløb. Status er 90 helårspersoner i juni Antal jobafklaringsforløb. Status er 74 helårspersoner i juni Tilgang til førtidspension. Status viser en tilgang på 47 tilkendelser i perioden juli 2015 til juni Indsatsområde: Langtidsledighed Antallet af langtidsledige. Målet er et fald på 10 pct. (22 helårspersoner) fra december 2015 til december Status viser et fald på 3,9 pct. (9 helårspersoner) fra december 2015 til juni Indsatsområde: Virksomhedskontakt Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud. Målet er en andel på 60 pct. i december Status viser en andel på 60,5 pct. i juni Der er sat to følgemål: Samarbejdsgraden mellem Jobcenter Lyngby-Taarbæk og virksomheder beliggende i kommunen. Status viser en samarbejdsgrad på 11,1 pct. fra januar til maj

11 Andel af langtidsforsørgede i virksomhedsrettet tilbud. Status viser en andel på 35,8 pct. i maj Lovgrundlag Lov om organisering og styring af beskæftigelsesindsatsen. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Tabeller for beskæftigelsesplan 2016 Status på beskæftigelsesplan 2016 andet kvartal 11

12 Punkt 6 Drøftelse af Beskæftigelsesplan Forslag til mål og udkast til plan Resumé Forvaltningen har udarbejdet forslag til mål som skal indgå i Beskæftigelsesplan Ligeledes er også udarbejdet første udkast til Beskæftigelsesplan Begge dele forelægges til en indledende politisk drøftelse. Indstilling Forvaltningen foreslår at 1. første udkast til Beskæftigelsesplan 2017 samt forslag til mål drøftes 2. resultatniveauer for målene fastsættes primo 2017 på baggrund af ledighedsskøn fra december Sagsfremstilling Det er lovbestemt, at kommunerne hvert år skal udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen udarbejdes med afsæt i udmeldte indsatsområder fra Beskæftigelsesministeren og vedtages af Kommunalbestyrelsen inden den 31. december. Herefter sendes den godkendte plan til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 30. august 2016, at Beskæftigelsesplan 2017 forsat skal opstille kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen. Forvaltningen har udarbejdet forslag til mål til Beskæftigelsesplan 2017 (bilag) samt første udkast til Beskæftigelsesplan 2017 (bilag). Forvaltningens forslag til mål samt udkast til Beskæftigelsesplan 2017 er udarbejdet på baggrund af følgende: Beskæftigelsesministerens udmeldinger, hvor der er fokus på unge, borgere i kanten af arbejdsmarkedet, flygtninge- og familiesammenførte samt samarbejde med virksomhederne (bilag). Lokale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. På den baggrund foreslås eksempelvis fortsat fokus på langtidsledigheden blandt jobparate (a-dagpenge og kontanthjælp), særskilt mål for de unge AC'er (dimmittend udfordring) samt særskilt mål på virksomhedsrettet aktivitet for flygtninge og familiesammenførte. LO og DA's anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen i 2017 (bilag). Mulighed for at benytte tilgængelige data til resultatopfølgning via jobindsats.dk, som drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Jobcenterets strategier for målgrupperne - som løbende er politisk godkendte - danner baggrund for indsatsbeskrivelserne i udkast til Beskæftigelsesplan Resultatniveauer for målene foreslås fastsat primo 2017, når der er et sikkert skøn over ledighedsudviklingen i 2017 i forbindelse med Finansministeriets Økonomiske redegørelse i december Forvaltningen foreslår ligeledes at bibeholde den kvartalsvise opfølgning på målene til udvalget. Den videre proces, resultatniveau og opfølgning På baggrund af den første drøftelse i udvalget justerer forvaltningen i det fremlagte materiale og sender det i høring til Integrationsrådet samt Handicaprådet. Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 vil også blive opdateret i forhold til indsatsen, når budgetaftalen for er endeligt godkendt af Kommunalbestyrelsen i oktober Herefter behandles forslag til mål samt udkast til Beskæftigelsesplan 2017 af udvalget den 6. december 2016 og med henblik på endelige godkendelse af Kommunalbestyrelsen den 22. december

13 Lovgrundlag I følge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 4 skal kommunerne udarbejde en beskæftigelsesplan. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Ad 1) Drøftet, idet udvalget er enig i forvaltningens forslag til mål i Beskæftigelsesplanen for Desuden ønsker udvalget, at følge udviklingen i borgere ramt af kontanthjælpsloftet halvårligt for opgørelsen af virksomheder, der indgår i beskæftigelsesindsatsen, skal der være mål for hvor mange virksomheder, der reelt kan indgå. Dette gælder både antallet af virksomheder (CVR-numre) og antallet af arbejdssteder (P-numre). Ad 2) Godkendt. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Beskæftigelsesplan 2017 forslag til mål Første udkast til Beskæftigelsesplan 2017 Mål fra Beskæftigelsesministeren Anbefalinger_LO_DA 13

14 Punkt 7 Orientering om UU-Nords Faglige Beretning for 2015 og møderække med ungdomsuddannelserne Resumé Der forelægges til orientering UU-Nords Beretning for På baggrund af data i beretningen iværksættes en møderække med repræsentanter for ungdomsuddannelserne i Lyngby- Taarbæk Kommune. Indstilling Forvaltningen foreslår, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling UU-Nord er et samarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner om vejledning af unge fra 13 år til 25 år. UU-Nord er etableret som et 60 selskab i Lov om kommunernes styrelse. Der aflægges hvert år en faglig beretning om UU-Nords virke. Beretningen for 2015 (bilag) indeholder en lang række data om de unges uddannelsesmæssige status i kommunerne. De omfatter bl.a. påbegyndt ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolens afslutning fastholdelse af uddannelsesretning 20 uger efter starten på uddannelsen hvor mange unge er ikke i gang? uddannelsesparathedsvurdering i 8. og 9. klasse søgemønster til ungdomsuddannelserne. Som det kunne forventes, har de unge fra Lyngby-Taarbæk Kommune relativt få problemer i forhold til at leve op til de faglige krav ved starten af en ungdomsuddannelse. Det fremgår i nogen grad af uddannelsesparathedsvurderingerne for både 8. og 9. klasse (se især side 31 i beretningen). Bl.a. kan det nævnes, at 11 pct. var ikke-uddannelsesparate i 9. klasse pr. 1. marts 2016, sammenlignet med 9 pct. i Gentofte og knap 15 pct. i Gladsaxe og Herlev. Det fremgår dog klarere af, hvor mange afgangselever fra 9. og 10. klasse (beretningens side 7) der straks går i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, nemlig ca. 99 pct., svarende til Gentofte Kommunes niveau. Endelig fremgår det, at over 99 pct. af de årige i Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang pr. 1. oktober 2015 (side 12 i beretningen). Derimod er der en ganske høj andel af de unge, der ikke holder fast i den uddannelsesretning, de valgte fra starten (se især beretningens side 9). Ca. 11 pct. er et halvt år inde i ungdomsuddannelsen faldet fra på denne uddannelsesretning. Det svarer til niveauet i Gladsaxe og Herlev kommuner, men er dobbelt så højt som niveauet i Gentofte Kommune. Det sætter fokus på, dels om de unge faktisk ender med at gennemføre en relevant ungdomsuddannelse, dels om de vælger den rigtige uddannelse fra starten. Det falder i den forbindelse også i øjnene, at kun ganske få vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Se hertil især beretningens side 25 om søgemønsteret, hvoraf det fremgår, at kun ca. 8 pct. af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse i Lyngby-Taarbæk Kommune vælger en erhvervsuddannelse. Indtrykket af, at nogle Lyngby-Taarbæk-elever kan have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, bekræftes af data fra de seneste kvalitetsrapporter. Hvad angår afgangskarakterer har kommunen et af landets højeste gennemsnit. Men hvad angår andelen af unge, som forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter endt 9. klasse, viser kvalitetsrapporten en let faldende tendens. Forvaltningen er derfor indstillet på at iværksætte en møderække med repræsentanter for ungdomsuddannelserne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Møderne skal give inspiration til de indsatser, der kan medvirke til at forøge gennemførelsen på ungdomsuddannelserne. Det kan 14

15 være ændringer i folkeskolernes udskoling, men det kan også være eksempelvis forebyggende projekter i forhold til angst, misbrug mv., eller det kan være de turboforløb, der igangsættes i efteråret 2016 i samarbejde med Løkkefonden. Møderækken kan eventuelt kombineres med, at også udvalgene får lejlighed til at møde disse repræsentanter. Forvaltningen vil efterfølgende afrapportere til udvalgene om møderækken og om det arbejde, der igangsættes i denne forbindelse. Lovgrundlag Det følger af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (vejledningsloven), at Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Økonomi Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning, idet der ønskes en orientering om de konkrete mål for møderækken, samt at der i samarbejde med ungdomsuddannelserne udarbejdes en handleplan for at mindske frafaldet for ungdomsuddannelser samt at øge fokus på valg af erhvervsuddannelserne. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag UU-Nord beretning

16 Punkt 8 Drøftelse af projektforslag fra Frivilligcentret om den gode modtagelse af flygtninge Resumé På udvalgsmødet den 30. august 2016 behandledes projektansøgning fra Frivillighedscentret om at styrke koordination og sammenhæng i de frivillige indsatser for nytilkomne flygtninge. Konkret ansøgte Frivilligcentret om kr. til projektet. Udvalget besluttede at allokere personaleressourcer fra forvaltningen to gange ugentligt til den koordinerende opgave i Frivilligcentret. Forvaltningen og Frivilligcentret har efterfølgende haft møde omkring implementeringen af beslutningen. Det har ikke været muligt at implementere udvalgets beslutning. Derfor fremlægges sagen igen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter Frivilligcentrets henvendelse. Sagsfremstilling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede på møde den 30. august 2016 en henvendelse fra Frivilligcentret og Selvhjælp Lyngby-Taarbæk. De har udarbejdet et projektforslag (bilag) med fokus på at understøtte, udvikle og skabe mere sammenhæng i de mange frivillige aktiviteter for flygtninge i kommunen. Konkret ansøges der om kr., som primært skal gå til ansættelse af en koordinator i Frivilligcentret 15 timer om ugen i et år. På udvalgsmødet besluttede udvalget at allokere personaleressourcer fra forvaltningen, svarende til to dage om ugen, med henblik på at varetage koordineringsopgaven som beskrevet i projektforslaget. Forvaltningen har efterfølgende holdt møde med Frivilligcentrets leder og bestyrelsesformand for at drøfte, hvordan opgaven kan løftes indenfor rammerne af udvalgets beslutning. Frivilligcentret finder ikke forslaget optimal eller realiserbart. De har beskrevet baggrunden i brev til udvalget (bilag). Heri fremgår baggrunden for Frivilligcentrets tilgang med følgende: På borgermøderne blev der efterspurgt en neutral koordinator, der hverken er forankret i kommunen eller i foreningerne. En kommunalt ansat medarbejder udlånt til Frivilligcentret mener Frivilligcentret ikke opfylder dette ønske. Løsningen med forankring af en kommunal medarbejder i Frivilligcentret giver ikke Frivilligcentret de fornødne ressourcer til at gå ind i arbejdet med koordinering af indsatsen. Frivilligcentret har været involveret i processen op til borgermøderne og har også efterfølgende været aktiv i mødeplanlægning og deltagelse i workshops. Frivilligcentret kan ikke afsætte yderligere ressourcer til at understøtte en kommunal udlånt medarbejders arbejde i Frivilligcentret og mener ej heller at Frivilligcentrets kompetencer, legitimitet og netværk bør sættes i spil med en sådan organisering. Frivilligcentret ser en styrke i, at forvaltningen har mulighed for at afsætte ressourcer til opgaven. Men de anmoder også om, at der gives økonomisk støtte til at civilsamfundet, i kraft af Frivilligcentret, kan prioritere at gå ind i opgaven med at understøtte, udvikle og koordinere de frivillige aktiviteter til flygtninge. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmodes på den baggrund om at drøfte projektforslaget igen. Lovgrundlag Koordinering af frivillige aktiviteter på dette områder er ikke en opgave, kommunen er forpligtet til at udføre eller støtte. Økonomi Projektforslaget indeholder ansøgning om bevilling på kr. til ansættelse af en koordinator 15 timer om ugen i et år. 16

17 Forvaltningen kan ikke pege på finansiering inden for udvalgets ramme. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Drøftet, idet udvalget ønsker at støtte projektet med midler til Frivilligcentret. Udvalget ønsker, at forvaltningen til det kommende møde fremlægger forslag til finansiering af projektet indenfor en ramme af kr. fx fra demografipuljen. Udvalget ønsker, at projektet løbende melder tilbage om aktiviteterne i projektet. Jakob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Projektbeskrivelse for Den gode modtagelse Brev fra Frivlligcentret 17

18 Punkt 9 Kommende sager på udvalgets område Resumé Udvalget orienteres om kommende sager, der er planlagt til behandling. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Listen over sager på vej (bilag) er et planlægningsredskab for kommende møder. Forvaltningen bemærker, at sager opført på listen kan flytte datoer, nye sager kan komme til og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunerne, om udvalget skal orienteres om kommende sager. Økonomi Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Oversigt over sager til behandling i BIU - formøde oktober 18

19 Punkt 10 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Flere midler i 2016 i den regionale uddannelsespulje Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i brev den 12. september 2016 oplyst, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilføres yderligere kr. i den regionale uddannelsespulje. Der er dermed i alt kr. til indsatsen i Den regionale uddannelsespulje er målrettet kortere erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for brancher med jobåbninger og målrettet a-dagpenge modtagere. 2. Ankestatistik første halvår 2016 Ankestyrelsen har offentliggjort ankestatistik for første halvår 2016 for Lyngby-Taarbæk Kommune på social- og beskæftigelsesområdet (bilag). I alt har Ankestyrelsen modtaget 118 klagesager i første halvår 2016 vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 106 sager. Heraf er 75 sager stadfæstet, 11 sager er ændret, 11 sager er hjemvist og 9 er afvist. Den totale omgørelsesprocent er 23 for Lyngby-Taarbæk og til sammenligning 31 procent på landsplan. I forhold til udvalgets område er der behandlet flest sager inden for Lov om aktiv socialpolitik (36 afgørelser) og lidt færre inden for sygedagpenge loven (15 afgørelser). For begge områder ligger Lyngby-Taarbæk med en omgørelsesprocent væsentligt under landsgennemsnittet. I forhold til Lov om aktiv socialpolitik - hvor der er flest afgørelser - er der tale om fem ændrede afgørelser og fire hjemviste. Afgørelser har i nogle af sagerne handlet om meget konkrete forhold i den enkelte sag og har ikke givet anledning til ændret faglig vurdering eller ændrede arbejdsgange. I en afgørelse er der tale om en principiel afgørelse som også har betydning for praksis og arbejdsgang i jobcenteret i forhold til bevilling og udbetaling af særlig støtte ( 34). Ligeledes har Lyngby-Taarbæk Kommune fået hjemvist sager vedrørende tilskud til tandbehandling blandt andet som følge af ændret praksis hos Ankestyrelsen. Dette har affødt justeringer i arbejdsgange og praksis for at imødekomme den praksis, som Ankestyrelsen har fastlagt på området. 3. Antal personer berørt af kontanthjælpsloft Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i notat af september 2016 offentliggjort oplysninger om at borgere på landsplan bliver berørt af kontanthjælpsloften. Heraf vil 198 borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune blive berørt. Notat (bilag). 4. Ledelsesinformation om nytilkomne på flygtningeområdet Udvalget får fra nu af fast ledelsesinformation om de flygtninge og familiesammenførte, der kommer i dette års kvoteperiode. Perioden løber fra den 1. marts 2016 til udgangen af februar Fakta vedrørende flygtninge og familiesammenførte 2016 (bilag). Udvalget skal ligeledes have ledelsesinformation om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Til dette møde har der dog været problemer med at genererer korrekte data, hvorfor dette ikke kan fremlægges på mødet. 19

20 5. Sager om flygtninge og integration på andre udvalg Udvalget orienteres fast om udvalgssager i andre udvalg, der vedrører flygtninge- og integrationsindsatsen. Der er på fagudvalgene i oktober ikke sager på andre udvalg der vedrører dette område. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 4. oktober 2016 Taget til efterretning. Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende. Bilag Ankestatistik - Lyngby-Taarbæk Kommune Personer berørt af kontanthjælpsloft Faktaark flygtninge og familiesammenførte - oktober

21 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Journalnr. : P Dato : Skrevet af : kig N O T A T Om Halvårsstatus for Handleplan 2016 Halvårsstatus for Handleplan 2016 (Vedr. perioden januar-august) Side 1 af 7

22 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi , som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer for udvikling af turismeområdet. Målsætningen at øge indtjeningen fra turisme. Udgangspunktet er Lyngby-Taarbæk Kommunes lokale styrker inden for kultur, natur, handel og erhvervsturisme i Lyngby-Taarbæk Vidensby. Fokus er lagt på 24-timers-turisten, dvs. både ferie- og erhvervsturister, som gør relativt korte ophold. Målet er både at øge besøgsvolumen og opholdsvarighed, og den fælles handleplan tilbyder at samle aktørernes indsatser. Formålet med handleplanen Handleplanen er et dynamisk værktøj, som i tråd med turismestrategien kan rumme forskellige indsatser, som turismeerhverv, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. kan være med til at sætte på dagsordenen og drive med i Lyngby-Taarbæk Kommune. Krav til indsatser i handleplan 2016 med kommunalt engagement Ifølge Turismestrategi fastlægges indsatser med kommunalt engagement af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Det fremgår desuden af Turismestrategi , at to faktorer skal kendetegne de handlinger, som Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig i: Indsatserne skal understøtte andre turismeaktørers aktiviteter, gerne i form af et egentligt samarbejde mellem flere aktører Indsatserne skal rette sig mod mindst et af de fire potentialer, som dialogen med turismeaktørerne har peget på Der gøres status på handleplanen hvert halve år, mens udviklingen i forhold til de fastsatte mål i Turismestrategi opgøres årligt. Opbygning Handleplanen er opbygget med udgangspunkt i de fire potentialer, som Turismestrategi peger på. De handler om: 1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister og for dem, som i dag kun besøger området kortvarigt. 2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker 3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne m.h.p. samarbejde om nye, fælles initiativer. 4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer Nedenstående tabel 1 starter med at opliste de konkrete initiativer, som Lyngby-Taarbæk Kommune har ansvar for. Herefter fremgår øvrige, private eller foreningsbaserede projekter. Indsatser i handleplanen kan ligge inden for et bestemt potentiale eller gå på tværs, alt efter initiativets karakter og aktørernes fælles interesser. Status på indsatserne i Handleplan 2016 pr. ultimo august er at: 3 indsatser afsluttet 11 indsatser er igangsat Side 2 af 7

23 Tabel 1: Statusbeskrivelser vedrørende Handleplan 2016 Handling Periode Delmål Status (Beskrivelse) Potentiale 1 At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner både for potentielle turister, og for dem, som kun besøger området kortvarigt. Lyngby- Taarbæk Kommune vil: 1) Der udarbejdes en ny Kgs. Lyngby Guide på dansk. Turismeaktørerne anmodes om at komme med input. 2) Digital version af Kgs. Lyngby Guiden. 3) Engelsk version af guiden 4) Lyngby- Taarbæk Kommune indgår i samarbejdet om Liv i Lyngby At synliggøre oplevelser over for både borgere og turister. At husstandsomdele dansk version i Lyngby-Taarbæk Kommune. At dansk version kan uddeles til relevante parter Den trykte Kgs. Lyngby Guide suppleres med andre fx digitale formidlingsformer At Lyngby Guiden også foreligger på engelsk At få skabt mere liv i det centrale Kgs. Lyngby i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Vidensby, Handelsforeningen for Kgs. Lyngby og Omegn og Lyngby- Taarbæk Kommune. Afsluttet. Guiden er trykt og husstandsomdelt i Lyngby- Taarbæk Kommune og distribueret til kommunens samarbejdspartnere på turismeområdet. Igangsat. En digital version af guiden er publiceret på Forvaltningens udarbejdelse af oplæg til supplerende formidling afventer Beskæftigelsesog integrationsudvalgets beslutning hvad angår fælles, digital visitplatform med Furesø og Rudersdal Kommuner. Afsluttet. Den engelske version af Lyngby Guiden er udarbejdet og forvaltningen har distribueret den gennem udvalgte kanaler, bl.a. til brug for turismeaktører involveret i World Rowing Masters Regatta på Bagsværd Sø i september. Den vil desuden blive publiceret på kommunens hjemmeside. Igangsat. Der var byfest den 3. september. Tovholder på arrangementet er Handelsforeningen, der i samarbejde med byens foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsdrivende og andre aktører har tilrettelagt arrangementet. Liv i Lyngby-samarbejdet står desuden bag det kommende arrangement Side 3 af 7

24 Handling (Beskrivelse) Periode Delmål Status International Day, den 4. november, hvor Lyngby- Taarbæk Vidensby er tovholder. 5) Fokus på at skiltning i det offentlige rum understøtter turisme At sikre et løbende administrativt og politisk fokus på, at beslutninger i relation til skiltning i kommunen understøtter turismen. Igangsat. Økonomiudvalget besluttede den 9. juni 2016 at etablere en kommunal Facebook-profil i stedet for digitale infostandere. Profilen bliver en platform for skriftlig og visuel formidling af gode historier fra kommunen til borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Platformen vil lejlighedsvis også formidle information om oplevelser og arrangementer i Lyngby- Taarbæk Kommune, som ikke er af kommerciel art. I relation til Parforcejagtlandskabets UNESCO-udpegelse har Slots- og Kulturstyrelsen godkendt, at UNESCOsamarbejdet må bruge M53 UNESCO logoet i vejvisningen til verdensarvsområdet. Det skal bemærkes, at godkendelsen kun drejer sig om den almindelige vejvisning og ikke om de såkaldt brune motorvejsskilte, som forvaltes af Transport- og Bygningsministeriet. Forvaltningen holder sig desuden løbende opdateret på muligheder for indflydelse på, hvilke seværdigheder og attraktioner, som kan ansøge ministeriet om lov til at opsætte motorvejsskilte. Side 4 af 7

25 Handling (Beskrivelse) I forhold til synliggørelse vil andre turismeaktører arbejde med: 6) Markedsføring og målgrupper Periode Delmål Status Drøftet på netværksmøderne i Potentiale 2 At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud Lyngby- Taarbæk Kommune vil: 7) Formidle information om planlagte events til turismeaktørerne, som inspiration til at koble forskellige tilbud og aktiviteter med hinanden. Andre turismeaktører arbejder med: 8) Grønne oplevelsesmulighe der/pakker At lokale turismeaktører kender hinandens aktiviteter og bliver motiveret til at kombinere begivenheder med henblik på at fremme turismen i området Turisme-netværksmødet den 3. februar 2016 handlede om pakketilbud. Igangsat. Efterårets turismenetværksmøde i 2016 vil handle om formidling i overensstemmelse med netværksdeltagernes ønske om at arbejde videre med formidling og samarbejde herom. Igangsat. En side på ltk.dk: synliggør planlagte begivenheder, så arrangører kan tage bestik af hinandens arrangementer og optimere egen planlægning. Opdatering er betinget af, at arrangører melder oplysninger om begivenheder under planlægning ind til Afsluttet. Netværksmødedeltagerne tog godt imod oplægget om pakker fra HORESTA, men interessen i netværket er primært rettet imod formidling, og hvordan netværket kan samarbejde herom. Derfor fortsætter netværkets drøftelser i den retning. Side 5 af 7

26 Handling Periode Delmål Status (Beskrivelse) Potentiale 3 At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer. Lyngby- Taarbæk Kommune vil: 9) Være tovholder for Lyngby- Taarbæk Kommunes turismenetværk. 10) Følge op på de enkelte projekter, som drives af aktører i turismenetværket. 11) Formidle Turismestrategi og konkrete projekter. Andre turismeaktører arbejder med: 12) Organisering af turismeindsatsen i Lyngby-Taarbæk At skabe anledninger til, at lokale turismeaktører mødes og motiveres til at samarbejde om konkrete turismeprojekter. At fremme at lokale turismeaktører engagerer sig i lokale projekter, som har et turismefremmende sigte. At fremme lokal forankring af turismestrategi og handleplan At koordinere indsatserne inden for turismenetværket. At sikre videndeling på tværs At nå ud med budskabet om, at kommunalbestyrelsen har en netværksorienteret turismestrategi, og at der udarbejdes årlige handleplaner for turismeudviklingen og følges op på resultaterne. På netværksmødet den 15. april 2015 samlede der sig interesse om temaet. Igangsat. Der var netværksmøde den 3. februar 2016 og der planlægges et nyt netværksmøde i løbet af efteråret Derudover understøttes turismenetværket løbende med information om relevante tiltag fx Lyngby- Guiden, beslutning om facebook mv. Igangsat. Igangsat. Igangsat. Potentiale 4 At turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder, kan også være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer Lyngby- Taarbæk Kommune vil Side 6 af 7

27 Handling (Beskrivelse) 13) Undersøge potentialet for fælles formidling af turisttilbud med kommunerne omkring Furesøen. Sker i samarbejde med Furesø og Rudersdal Kommuner og evt. andre interesserede kommuner samt Naturstyrelsen Hovedstaden Periode Delmål Status At foreslå Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk en fælles organisering og finansiering af en fælles turismeplatform (hjemmeside målrettet områdets turister). Igangsat. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den at få beskrevet den fælles formidlingsplatform hvad angår layout, indhold, organisering og økonomi. Beslutningssag forelægges i oktober ) Samarbejde om udvikling af turisme i relation til parforce jagtsystemet, som er blevet UNESCO Verdensarv At udvikle og drive det nye UNESCO-site (parforcejagtsystemet) i samarbejde med andre kommuner og Naturstyrelsen Hovedstaden. Igangsat. Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i styregruppen, som aktuelt arbejder med bl.a. formidling, herunder hjemmesideetablering, skiltning mm. Side 7 af 7

28 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Journalnr. : P N O T A T Om Introduktion til visit-portalen Dato : Skrevet af : kig Hvordan ser en fælles visit-portal ud? Eksempel fra destination Lillebælt: Eksempel på tematisk gruppering fra Visitnordsjælland.dk. Side 1 af 2

29 Eksempel på GuideDanmark-produkter på visit-side. Webredaktøren på den fælles visit-portal har adgang til al data i GuideDanmark-databasen, som er den fælles database for dansk turisme. Webredaktøren kan tilføje turismeprodukter herfra til en lokal side efter eget ønske. Webredaktøren skal ikke selv oprette produkterne i databasen, men kan nøjes med at trække dem ind på den specifikke side. Det er også muligt at låne produkter fra omegnskommuner, hvis det er oplagt fx i forbindelse med at synliggøre aktivitets- eller overnatningsmuligheder. Tilsvarende kan webredaktører for visit-portaler i andre destinationer benytte sig af turismeprodukterne i henholdsvis Lyngby-Taarbæk, Ruderdal og Furesø kommuner. Side 2 af 2

30 Foreløbigt budget for tværkommunal visit-portal (Overslag) Etableringsudgifter Aftaleperioden i alt Oprettelse af visit-portal* Oversættelse af indhold til tysk og engelsk Etableringsudgifter i alt Driftsomkostninger Drift af visit-portal inklusiv google analytics* Drift/adgang til GuideDanmark-databasen* Løn til webredaktør (studentermedhjælper ansat timer ugentligt inkl overheadomkostninger) Supplerende lønudgift til ekstra studentermedhjælp ca. 15 timer ugentligt i opstartsperiode Workshops med turismeaktører (bidragsydere) Buffer til oversættelse, markedsføring, konsulentbistand, evt. trykt kort og uforudsete udgifter Driftsudgifter i alt Etablering og drift i alt Udgift pr. kommune fordelt efter befolkningstallet ved 4. kvartal 2015 Antal borgere ved 4. kvartal 2015 Kommunernes andele Lyngby-Taarbæks Kommune ,365 Furesø Kommune ,265 Rudersdal Kommune ,370 I alt Kommunefordelte udgifter efter antal borgere i Lyngby-Taarbæks Kommunes andel fordelt efter befolkningstal** Furesø Kommunes andel fordelt efter befolkningstal** Rudersdal Kommunes andel fordelt efter befolkningstal** I alt * Priser indhentet af Furesø Kommune hos VisitDenmark ** Anslået fordeling over årene, som skal præciseres i den videre planlæging af implementeringsprocessen

31 » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

32 INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne skal klare sig i den globale konkurrence og fortsætte med at skabe vækst og private arbejdspladser i Danmark, så er forholdene i virksomhedens hjemkommune af afgørende betydning. Hvordan er niveauet af skatter og afgifter? Er sagsbehandlingen hurtig, effektiv, kompetent og serviceminded? Er der adgang til kvalificeret arbejdskraft? Er kommunen positiv over for brug af private leverandører? Det er blot nogle af de lokale forhold, som kommunerne har indflydelse på, og som har stor betydning for virksomhederne. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde borgerne den bedste service. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er bedst muligt. Erhvervsklimaet i kommunerne er resultatet af en lang række forhold, der alle har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle forhold er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre vilkår er mindre håndgribelige og sværere at måle. Det kan f.eks. være attituden i de enkelte kommuner over for virksomhederne. Eller med andre ord: Hvor servicemindede lokalpolitikerne og de kommunale embedsfolk er i forhold til at imødekomme virksomhedernes ønsker og behov. DI s måling af det lokale erhvervsklima er en unik opgørelse af, hvilke rammer virksomhederne har i hver enkelt kommune, og hvordan virksomhederne vurderer disse rammer. I forhold til andre lignende analyser inddrages virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats også i undersøgelsen. Dermed sikrer DI s måling, at også disse aspekter bliver kortlagt og gjort sammenlignelige kommunerne imellem. Lokalt Erhvervsklima inddrager således både den offentlige statistik og resultater af en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har svaret på, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Formålet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der har det bedste erhvervsklima. Det overordnede formål er at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, det er at drive virksomhed i de enkelte kommuner. Dermed er undersøgelsen med til at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne - både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2016 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer Ikast-Brande Kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et samlet indeks af 22 forskellige indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score/værdi, som de har fået på en række undervariable: Kommunen med den bedste score er nr. 1. Kommunen med den næstbedste score er nr. 2 osv. Figurerne fra side 6 og frem viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne fungerer derfor som et detaljeret supplement til oversigtstabellen, idet man her kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. DI s Lokalt Erhvervsklima er lavet siden I alle figurerne er resultaterne fra 2015 angivet i parentes ud for den enkelte kommune, hvormed resultaterne for 2015 og 2016 let kan sammenlignes. Sammenligninger med de øvrige år er tilgængelige på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2016 på di.dk/le

33 INDHOLD OVERSIGTSTABEL....4 LOKALT ERHVERVSKLIMA OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN....7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT....8 Det kommunale vejnet....9 Kommunal kollektiv trafik ARBEJDSKRAFT Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer FYSISK PLANLÆGNING Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister KOMMUNENS IMAGE Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Adgang til børnepasning Folkeskole LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Indhold 2

34 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Erhvervsfrekvens Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Skat/service-forhold Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Kommunal udskrivningsprocent Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Uddannelsesniveau Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Erhvervsbygninger Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Beskæftigelse i privat sektor Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år APPENDIKS 1: METODE APPENDIKS 2: DATABESKRIVELSE LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Indhold 3

35 OVERSIGTSTABEL Kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima 2016 og kommunens placering på undersøgelsens 11 hovedkategorier. Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens Kommunens velfærds- image service Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør* Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland* LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Oversigtstabel 4 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

36 Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens Kommunens velfærds- image service Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing- Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø* Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød* Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø* Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Oversigtstabel 5

37 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (4) 3 (3) 4 (2) 5 (10) 6 (19) 7 (8) 8 (6) 9 (27) 10 (22) 11 (9) 12 (7) 13 (20) 14 (12) 15 (16) 16 (76) 17 (45) 18 (25) 19 (23) 20 (15) 21 (40) 22 (26) 23 (30) 24 (5) 25 (17) 26 (52) 27 (29) 28 (32) 29 (11) 30 (33) 31 (13) 32 (61) 33 (24) 34 (14) 35 (28) 36 (48) 37 (37) 38 (50) 39 (71) 40 (64) 41 (54) 42 (18) 43 (47) 44 (39) 45 (53) 46 (60) 47 (70) 48 (34) 49 (21) 50 (31) 51 (58) 52 (36) 53 (81) 54 (42) 55 (38) 56 (59) 57 (41) 58 (66) 59 (56) 60 (55) 61 (77) 62 (86) 63 (46) 64 (35) 65 (57) 66 (62) 67 (79) 68 (68) 69 (91) 70 (44) 71 (72) 72 (63) 73 (82) 74 (67) 75 (75) 76 (65) 77 (69) 78 (78) 79 (94) 80 (73) 81 (84) 82 (88) 83 (43) 84 (51) 85 (83) 86 (96) 87 (90) 88 (92) 89 (87) 90 (93) 91 (74) 92 (80) 93 (49) 94 (95) 95 (85) 96 (89) Ikast-Brande Hedensted Skanderborg Herning Middelfart Odder Billund Vejen Varde Sorø Høje-Taastrup Greve Holstebro Furesø Kolding Samsø* Skive Vesthimmerland Køge Rebild Jammerbugt Slagelse Horsens Favrskov Holbæk Lemvig Ringkøbing-Skjern Kalundborg Ishøj Vejle Esbjerg Hørsholm Herlev Aabenraa Haderslev Lolland Fredericia Brønderslev Faaborg-Midtfyn Solrød* Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Tønder Frederikshavn Frederiksberg Struer Gladsaxe Viborg Assens Glostrup Randers Nyborg Hillerød Silkeborg Ballerup Gentofte Svendborg Nordfyn Aalborg Halsnæs Langeland* Morsø Allerød Rudersdal Hjørring Ringsted Norddjurs Fredensborg Hvidovre Vordingborg Brøndby Helsingør Odense Rødovre Guldborgsund Frederikssund Aarhus Næstved Faxe Syddjurs Tårnby Roskilde Albertslund Gribskov Sønderborg Stevns Thisted Bornholm Dragør* Lejre Egedal Kerteminde Ærø* København Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Lokalt erhvervsklima *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

38 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds SORØ 1 (15) 2 (1) 3 (3) 4 (8) 5 (2) 6 (7) 7 (35) 8 (38) 9 (4) 10 (30) 11 (12) 12 (57) 13 (19) 14 (13) 15 (10) 16 (23) 17 (21) 18 (31) 19 (89) 20 (9) 21 (33) 22 (15) 23 (22) 24 (61) 25 (17) 26 (5) 27 (11) 28 (24) 29 (39) 30 (47) 31 (53) 32 (26) 33 (18) 34 (71) 35 (25) 36 (14) 37 (69) 38 (6) 39 (42) 40 (44) 41 (26) 42 (58) 43 (20) 44 (72) 45 (32) 46 (52) 47 (29) 48 (62) 49 (80) 50 (74) 51 (34) 52 (41) 53 (55) 54 (63) 55 (45) 56 (49) 57 (28) 58 (46) 59 (50) 60 (79) 61 (68) 62 (54) 63 (86) 64 (60) 65 (76) 66 (56) 67 (50) 68 (43) 69 (66) 70 (36) 71 (96) 72 (59) 73 (70) 73 (83) 75 (77) 76 (63) 77 (48) 78 (73) 79 (87) 80 (65) 81 (40) 82 (67) 83 (84) 83 (78) 85 (90) 86 (82) 86 (74) 88 (91) 89 (81) 90 (85) 91 (37) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (88) 96 (95) Sorø Ikast-Brande Hedensted Skanderborg Herning Middelfart Odder Varde Vejen Holstebro Høje-Taastrup Skive Kolding Billund Greve Vesthimmerland Køge Horsens Samsø* Furesø Jammerbugt Rebild Slagelse Lemvig Kalundborg Favrskov Esbjerg Ringkøbing-Skjern Vejle Lolland Brønderslev Haderslev Herlev Hørsholm Holbæk Aabenraa Faaborg-Midtfyn Ishøj Mariagerfjord Frederikshavn Randers Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Solrød* Fredericia Ballerup Viborg Frederiksberg Struer Nyborg Tønder Gladsaxe Aalborg Norddjurs Hillerød Glostrup Assens Gentofte Morsø Helsingør Halsnæs Hjørring Langeland* Guldborgsund Svendborg Silkeborg Nordfyn Hvidovre Frederikssund Allerød Fredensborg Vordingborg Odense Ringsted Aarhus Brøndby Albertslund Rødovre Næstved Rudersdal Roskilde Faxe Bornholm Syddjurs Tårnby Egedal Lejre Sønderborg Gribskov København Kerteminde Stevns Ærø* Thisted Odsherred Dragør* *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 7

39 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. HERNING 1 (1) 2 (8) 2 (1) 4 (4) 5 (3) 6 (21) 7 (16) 8 (9) 9 (9) 10 (5) 11 (40) 12 (13) 13 (26) 13 (7) 15 (33) 15 (42) 17 (28) 18 (14) 19 (35) 20 (61) 21 (33) 22 (52) 23 (57) 24 (24) 25 (47) 26 (14) 26 (17) 26 (11) 26 (24) 30 (19) 31 (39) 31 (53) 31 (31) 34 (56) 34 (32) 36 (75) 37 (42) 38 (79) 39 (57) 39 (55) 39 (35) 42 (42) 43 (41) 44 (21) 44 (38) 46 (35) 47 (48) 48 (46) 49 (20) 50 (79) 51 (73) 52 (11) 53 (6) 54 (82) 54 (50) 56 (88) 57 (61) 58 (70) 59 (26) 59 (60) 59 (66) 62 (29) 62 (30) 64 (42) 65 (91) 65 (53) 67 (23) 67 (59) 69 (64) 70 (18) 71 (49) 72 (74) 73 (66) 74 (78) 75 (50) 76 (76) 76 (66) 78 (83) 79 (70) 79 (65) 81 (85) 82 (63) 82 (87) 84 (77) 85 (89) 86 (69) 87 (72) 88 (83) 89 (93) 89 (92) 91 (96) 92 (85) 93 (95) 93 (90) 93 (79) 96 (94) Herning Glostrup Ikast-Brande Furesø Lyngby-Taarbæk Brøndby Hørsholm Høje-Taastrup Frederiksberg Ishøj Samsø* Herlev Esbjerg Gentofte Slagelse Sønderborg Skanderborg Ballerup Kerteminde Sorø Ringsted Rebild Nyborg Haderslev Vejen Gladsaxe Holstebro Rudersdal Vallensbæk Vejle Holbæk Kolding Rødovre Bornholm Køge Fredensborg Ærø* Vesthimmerland Randers Silkeborg Struer Greve Middelfart Fredericia Svendborg Aalborg Horsens København Solrød* Billund Næstved Favrskov Albertslund Mariagerfjord Odder Syddjurs Hedensted Lolland Roskilde Tønder Varde Helsingør Aabenraa Allerød Nordfyn Viborg Frederikshavn Jammerbugt Kalundborg Guldborgsund Hvidovre Lemvig Faaborg-Midtfyn Skive Brønderslev Assens Faxe Hjørring Vordingborg Aarhus Lejre Hillerød Ringkøbing-Skjern Frederikssund Halsnæs Odense Tårnby Egedal Norddjurs Thisted Stevns Dragør* Langeland* Morsø Odsherred Gribskov LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Infrastruktur og transport 8 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

40 Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (6) 3 (5) 4 (15) 5 (17) 6 (10) 7 (2) 8 (3) 9 (13) 10 (24) 11 (9) 12 (28) 13 (12) 14 (33) 15 (34) 16 (49) 17 (11) 18 (16) 19 (19) 19 (22) 21 (14) 22 (65) 23 (25) 24 (71) 25 (32) 26 (21) 27 (27) 28 (36) 29 (30) 30 (23) 31 (3) 32 (44) 33 (45) 34 (26) 34 (29) 36 (75) 37 (20) 38 (51) 39 (18) 40 (50) 41 (38) 42 (46) 43 (54) 44 (37) 45 (63) 46 (41) 47 (72) 47 (41) 49 (47) 50 (31) 51 (80) 52 (60) 53 (59) 54 (43) 55 (7) 56 (56) 57 (8) 58 (81) 59 (73) 60 (35) 61 (66) 62 (53) 63 (58) 64 (64) 65 (68) 66 (61) 67 (79) 68 (62) 69 (54) 70 (40) 71 (69) 72 (82) 73 (39) 74 (88) 75 (48) 76 (67) 77 (74) 78 (57) 79 (52) 80 (78) 81 (76) 82 (84) 83 (85) 84 (86) 85 (70) 86 (83) 87 (92) 88 (90) 89 (93) 90 (95) 91 (87) 92 (89) 93 (77) 94 (91) 95 (94) 96 (96) Herning Vallensbæk Furesø Brøndby Vejen Glostrup Ikast-Brande Ishøj Høje-Taastrup Hørsholm Holstebro Esbjerg Greve Sønderborg Skanderborg Billund Lyngby-Taarbæk Rudersdal Fredericia Middelfart Struer Sorø Slagelse Fredensborg Vejle Frederiksberg Kerteminde Herlev Haderslev Allerød Samsø Lemvig Holbæk Ballerup Tønder Nordfyn Gentofte Nyborg Aabenraa Faaborg-Midtfyn Hedensted Varde Vesthimmerland Rødovre Ringsted Gladsaxe Bornholm Helsingør Kolding Solrød Silkeborg Rebild Mariagerfjord Svendborg Albertslund Faxe Favrskov Syddjurs Næstved Hvidovre Lejre Jammerbugt Køge Ringkøbing-Skjern Randers Aalborg Assens Vordingborg Tårnby Frederikshavn Frederikssund Odder Guldborgsund Ærø Roskilde Horsens Viborg Brønderslev Dragør Hjørring Hillerød Lolland København Kalundborg Egedal Skive Norddjurs Langeland Odsherred Morsø Thisted Gribskov Odense Halsnæs Aarhus Stevns LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Infrastruktur og transport 9

41 Kommunal kollektiv trafik Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (84) 2 (1) 3 (3) 4 (2) 5 (9) 6 (4) 7 (6) 8 (12) 9 (8) 10 (7) 11 (47) 12 (19) 13 (9) 14 (23) 15 (30) 16 (15) 17 (11) 18 (45) 19 (43) 20 (53) 21 (20) 22 (5) 23 (14) 24 (18) 25 (61) 26 (60) 27 (36) 28 (38) 29 (59) 30 (37) 31 (52) 31 (32) 33 (29) 34 (45) 34 (39) 36 (33) 37 (54) 38 (87) 39 (35) 40 (24) 41 (40) 42 (16) 43 (34) 44 (25) 45 (55) 46 (58) 46 (28) 48 (27) 49 (30) 50 (22) 51 (17) 52 (21) 53 (63) 54 (13) 55 (74) 56 (49) 57 (42) 58 (69) 59 (83) 60 (62) 61 (69) 61 (78) 63 (65) 64 (50) 65 (64) 66 (57) 67 (69) 68 (44) 69 (56) 69 (41) 71 (26) 72 (80) 73 (67) 74 (81) 75 (79) 76 (95) 77 (77) 78 (86) 79 (51) 80 (69) 81 (67) 82 (85) 83 (88) 84 (94) 85 (89) 86 (92) 87 (82) 88 (75) 89 (69) 90 (76) 91 (66) 92 (48) 93 (93) 94 (89) 95 (91) 96 (96) Samsø Gentofte Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Herlev Ærø Ikast-Brande Glostrup København Herning Rebild Køge Furesø Hørsholm Horsens Ringsted Høje-Taastrup Brøndby Randers Slagelse Ballerup Gladsaxe Ishøj Aalborg Kolding Nyborg Esbjerg Bornholm Sønderborg Rødovre Kerteminde Skanderborg Silkeborg Lolland Svendborg Haderslev Sorø Vesthimmerland Kalundborg Odder Holbæk Roskilde Viborg Vejle Skive Næstved Aarhus Solrød Favrskov Rudersdal Guldborgsund Frederikshavn Fredensborg Albertslund Syddjurs Brønderslev Holstebro Hjørring Mariagerfjord Jammerbugt Halsnæs Vejen Struer Odense Hvidovre Vallensbæk Middelfart Hillerød Assens Fredericia Helsingør Greve Vordingborg Hedensted Varde Stevns Egedal Thisted Aabenraa Faxe Frederikssund Norddjurs Tønder Nordfyn Ringkøbing-Skjern Billund Lejre Faaborg-Midtfyn Allerød Tårnby Morsø Odsherred Langeland Lemvig Gribskov Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Infrastruktur og transport 10

42 ARBEJDSKRAFT Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt de lokale jobcentres service over for virksomhederne. Dygtige medarbejdere er afgørende for virksomhedernes muligheder for at overleve og vokse. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (3) 3 (60) 4 (23) 5 (29) 6 (2) 6 (10) 8 (17) 8 (21) 10 (6) 11 (18) 12 (11) 13 (15) 14 (4) 15 (15) 15 (8) 17 (33) 18 (5) 19 (27) 20 (56) 21 (29) 21 (76) 23 (37) 24 (77) 25 (62) 26 (27) 27 (8) 28 (64) 29 (26) 30 (22) 31 (80) 32 (18) 33 (14) 34 (57) 35 (46) 36 (41) 37 (39) 38 (58) 39 (80) 40 (48) 40 (82) 42 (48) 43 (69) 43 (43) 45 (25) 46 (50) 46 (33) 48 (41) 49 (24) 50 (20) 51 (46) 51 (50) 51 (13) 54 (33) 55 (38) 55 (7) 57 (12) 58 (54) 59 (62) 60 (90) 61 (36) 62 (43) 63 (32) 64 (40) 65 (66) 65 (88) 67 (60) 68 (92) 68 (66) 70 (88) 71 (50) 72 (82) 73 (59) 74 (84) 75 (93) 76 (72) 77 (84) 77 (79) 79 (73) 80 (43) 81 (55) 82 (75) 82 (87) 84 (86) 85 (68) 86 (53) 87 (65) 87 (74) 89 (70) 90 (96) 91 (31) 92 (93) 93 (70) 93 (95) 95 (77) 96 (91) Ikast-Brande Odder Sorø Lemvig Middelfart Skanderborg Skive Holstebro Varde Hedensted Lolland Brønderslev Vesthimmerland Herning Assens Svendborg Nyborg Rebild Hjørring Furesø Morsø Tønder Jammerbugt Samsø* Greve Randers Silkeborg Faaborg-Midtfyn Horsens Kolding Kalundborg Vejen Favrskov Struer Vejle Hørsholm Glostrup Halsnæs Langeland* Billund Vordingborg Slagelse Frederikshavn Nordfyn Esbjerg Holbæk Aalborg Ringkøbing-Skjern Aabenraa Hvidovre Høje-Taastrup Køge Rudersdal Norddjurs Haderslev Viborg Lyngby-Taarbæk Odense Mariagerfjord Sønderborg Aarhus Hillerød Fredericia Gentofte Bornholm Næstved Faxe Helsingør Ringsted Vallensbæk Gladsaxe Rødovre Herlev Stevns Thisted Lejre Egedal Ishøj Brøndby Kerteminde København Guldborgsund Tårnby Odsherred Albertslund Roskilde Ballerup Frederikssund Syddjurs Ærø* Frederiksberg Fredensborg Allerød Solrød* Gribskov Dragør* *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Arbejdskraft 11

43 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (71) 2 (2) 3 (59) 4 (47) 5 (8) 6 (5) 7 (27) 8 (11) 9 (57) 10 (25) 11 (28) 12 (35) 13 (87) 14 (3) 15 (20) 16 (93) 17 (15) 18 (4) 19 (24) 20 (59) 21 (46) 22 (12) 23 (39) 24 (61) 25 (45) 26 (38) 26 (23) 28 (39) 29 (77) 30 (20) 31 (30) 31 (37) 33 (22) 33 (1) 33 (29) 36 (52) 37 (9) 38 (19) 39 (73) 40 (31) 41 (31) 42 (42) 43 (64) 44 (81) 45 (44) 46 (58) 47 (17) 48 (6) 49 (70) 50 (79) 51 (14) 52 (33) 53 (43) 54 (7) 55 (18) 56 (92) 56 (83) 58 (82) 59 (36) 60 (91) 61 (86) 62 (51) 63 (55) 64 (54) 65 (63) 66 (88) 67 (72) 68 (41) 69 (34) 70 (16) 71 (84) 72 (65) 73 (26) 74 (9) 75 (68) 76 (53) 77 (69) 78 (50) 79 (48) 80 (67) 81 (49) 82 (74) 83 (62) 84 (76) 85 (95) 86 (80) 87 (75) 88 (13) 88 (85) 90 (56) 91 (93) 92 (89) 93 (96) 94 (66) 95 (90) 96 (78) Sorø Ikast-Brande Samsø Jammerbugt Odder Skanderborg Middelfart Hedensted Lemvig Holstebro Assens Varde Kalundborg Herning Skive Tønder Vesthimmerland Rebild Brønderslev Greve Hjørring Silkeborg Lolland Nyborg Slagelse Horsens Kolding Furesø Struer Svendborg Randers Vejle Hvidovre Lyngby-Taarbæk Vejen Faaborg-Midtfyn Favrskov Aabenraa Ringkøbing-Skjern Hørsholm Holbæk Esbjerg Morsø Frederikshavn Høje-Taastrup Nordfyn Aalborg Gentofte Mariagerfjord Næstved Aarhus Glostrup Odense Viborg Køge Sønderborg Vordingborg Halsnæs Herlev Vallensbæk Helsingør Ringsted Haderslev Faxe Langeland Lejre Billund Gladsaxe Fredericia Rudersdal Bornholm Norddjurs Hillerød København Ishøj Kerteminde Rødovre Ballerup Roskilde Brøndby Albertslund Egedal Guldborgsund Tårnby Thisted Syddjurs Frederikssund Frederiksberg Stevns Allerød Fredensborg Solrød Ærø Gribskov Odsherred Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Arbejdskraft 12

44 Jobcentrenes service over for virksomhederne Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (4) 2 (10) 3 (1) 4 (8) 5 (2) 6 (9) 7 (5) 8 (45) 9 (6) 10 (39) 11 (19) 12 (28) 13 (21) 14 (18) 15 (3) 16 (7) 17 (22) 18 (63) 18 (93) 20 (11) 21 (12) 22 (23) 23 (53) 24 (25) 25 (41) 26 (15) 26 (60) 28 (75) 29 (14) 30 (24) 31 (32) 31 (50) 33 (58) 34 (20) 35 (52) 36 (13) 37 (31) 38 (35) 39 (55) 40 (27) 41 (33) 42 (30) 43 (43) 44 (62) 45 (77) 46 (37) 47 (26) 48 (65) 49 (87) 50 (64) 51 (17) 52 (69) 53 (44) 54 (16) 55 (48) 56 (81) 57 (56) 57 (75) 59 (46) 60 (36) 61 (49) 62 (41) 63 (68) 64 (83) 65 (29) 66 (89) 67 (73) 68 (56) 69 (86) 70 (54) 71 (69) 72 (90) 73 (66) 74 (79) 75 (33) 76 (84) 77 (88) 78 (78) 79 (38) 80 (82) 81 (91) 82 (94) 83 (92) 84 (40) 85 (72) 86 (59) 87 (74) 88 (47) 89 (61) 90 (85) 91 (80) 92 (95) 93 (50) 94 (71) 95 (67) 96 (96) Ikast-Brande Lolland Odder Morsø Lemvig Skive Svendborg Middelfart Brønderslev Sorø Varde Vesthimmerland Holstebro Nyborg Skanderborg Hedensted Billund Furesø Langeland Herning Rebild Halsnæs Glostrup Hjørring Randers Assens Faaborg-Midtfyn Vordingborg Norddjurs Rudersdal Favrskov Tønder Hørsholm Vejen Greve Silkeborg Horsens Kolding Vejle Struer Nordfyn Haderslev Frederikshavn Aalborg Køge Jammerbugt Esbjerg Hillerød Samsø Holbæk Viborg Kalundborg Fredericia Ringkøbing-Skjern Høje-Taastrup Sønderborg Odense Stevns Aabenraa Bornholm Slagelse Mariagerfjord Aarhus Thisted Hvidovre Rødovre Odsherred Faxe Egedal Gladsaxe Ringsted Helsingør Brøndby Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Ishøj Tårnby Guldborgsund Kerteminde Gentofte Næstved Ærø København Lejre Herlev Frederikssund Albertslund Syddjurs Frederiksberg Fredensborg Gribskov Solrød Roskilde Allerød Ballerup Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Arbejdskraft 13

45 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunal sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet, i byggesager og i sygedagpengesager. Hurtig og kompetent sagsbehandling kan betyde forskellen mellem en konkurrencemæssig fordel og store ekstraudgifter. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (15) 3 (47) 4 (9) 5 (11) 6 (23) 7 (10) 8 (15) 9 (50) 9 (61) 9 (7) 12 (4) 12 (3) 14 (27) 15 (44) 16 (2) 17 (22) 18 (40) 19 (65) 19 (61) 21 (14) 21 (54) 23 (35) 24 (33) 25 (8) 26 (30) 26 (55) 28 (30) 28 (33) 30 (20) 31 (43) 32 (13) 32 (17) 34 (55) 35 (26) 36 (71) 37 (18) 38 (39) 39 (68) 40 (80) 40 (65) 42 (44) 43 (50) 44 (37) 45 (36) 46 (5) 47 (30) 47 (42) 49 (12) 49 (48) 49 (84) 52 (28) 53 (61) 54 (29) 55 (19) 56 (79) 57 (74) 58 (53) 59 (89) 60 (58) 61 (25) 62 (86) 63 (78) 64 (5) 64 (59) 66 (76) 67 (82) 68 (24) 68 (69) 70 (95) 71 (74) 72 (83) 72 (77) 74 (84) 75 (44) 75 (72) 77 (91) 77 (87) 79 (70) 80 (50) 80 (93) 82 (81) 83 (61) 84 (67) 85 (40) 86 (90) 87 (93) 88 (38) 89 (88) 90 (21) 91 (73) 92 (49) 93 (96) 94 (55) 95 (92) 96 (60) Ikast-Brande Langeland* Slagelse Ringkøbing-Skjern Varde Svendborg Billund Odder Assens Samsø* Skive Hedensted Herning Faaborg-Midtfyn Vordingborg Lemvig Haderslev Middelfart Frederikshavn Nyborg Silkeborg Sorø Halsnæs Guldborgsund Skanderborg Furesø Hillerød Norddjurs Vesthimmerland Holstebro Greve Nordfyn Vejen Køge Høje-Taastrup Ballerup Lolland Hjørring Fredericia Kalundborg Mariagerfjord Jammerbugt Ringsted Viborg Odense Ishøj Herlev Vejle Holbæk Struer Vallensbæk Gladsaxe Tønder Aabenraa Morsø Lejre Thisted Ærø* Næstved Brøndby Randers Helsingør Egedal Favrskov Kolding Allerød Syddjurs Esbjerg Rudersdal Dragør* Horsens Gentofte Rødovre Fredensborg Brønderslev Glostrup Stevns Sønderborg Lyngby-Taarbæk Albertslund Hørsholm Aalborg Rebild Roskilde Faxe Frederiksberg Gribskov Hvidovre Aarhus Kerteminde Frederikssund Odsherred Tårnby Bornholm København Solrød* LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunal sagsbehandling 14 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

46 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (96) 2 (14) 3 (1) 4 (4) 5 (29) 6 (25) 7 (52) 8 (18) 9 (70) 10 (7) 10 (80) 12 (58) 13 (32) 13 (15) 15 (53) 16 (13) 17 (45) 18 (11) 19 (2) 20 (6) 21 (10) 21 (21) 23 (5) 24 (28) 25 (49) 26 (73) 27 (67) 28 (3) 29 (23) 30 (36) 30 (46) 30 (49) 33 (19) 33 (20) 35 (69) 36 (66) 37 (24) 38 (9) 38 (53) 40 (74) 41 (56) 42 (53) 42 (34) 42 (94) 45 (62) 46 (89) 47 (65) 47 (16) 49 (79) 49 (64) 49 (42) 52 (25) 53 (8) 54 (41) 54 (42) 56 (31) 56 (51) 56 (88) 59 (11) 60 (33) 61 (44) 62 (46) 63 (60) 64 (22) 65 (59) 66 (76) 67 (91) 68 (37) 69 (27) 70 (35) 71 (87) 72 (61) 73 (86) 74 (77) 75 (16) 76 (63) 77 (48) 78 (78) 79 (30) 80 (82) 81 (91) 82 (81) 83 (39) 84 (40) 85 (71) 86 (57) 87 (93) 88 (84) 89 (68) 90 (38) 91 (83) 92 (85) 93 (95) 94 (72) 95 (90) 96 (75) Samsø Faaborg-Midtfyn Ikast-Brande Skive Svendborg Langeland Slagelse Ringkøbing-Skjern Sorø Lemvig Vallensbæk Furesø Assens Odder Nyborg Varde Frederikshavn Vesthimmerland Herning Haderslev Hedensted Vejen Skanderborg Halsnæs Kalundborg Fredericia Rødovre Billund Silkeborg Gladsaxe Køge Middelfart Guldborgsund Norddjurs Hillerød Helsingør Odense Greve Ærø Vordingborg Viborg Lolland Nordfyn Stevns Brønderslev Fredensborg Ballerup Randers Gentofte Glostrup Hjørring Holstebro Favrskov Herlev Ringsted Høje-Taastrup Kolding Lejre Ishøj Albertslund Morsø Lyngby-Taarbæk Horsens Esbjerg Jammerbugt Thisted Næstved Vejle Holbæk Roskilde Tønder Struer Syddjurs Aalborg Aabenraa Rudersdal Brøndby Mariagerfjord Kerteminde Aarhus Sønderborg Frederiksberg Faxe Hvidovre Allerød Frederikssund Dragør Rebild Egedal Bornholm Gribskov Hørsholm Tårnby Odsherred København Solrød LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunal sagsbehandling 15

47 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (24) 3 (13) 4 (1) 5 (6) 6 (39) 7 (5) 7 (27) 9 (53) 10 (2) 11 (38) 12 (20) 13 (47) 14 (4) 15 (17) 16 (42) 16 (19) 18 (20) 19 (16) 20 (26) 20 (40) 22 (41) 23 (33) 24 (35) 25 (45) 26 (8) 27 (61) 28 (51) 29 (27) 29 (44) 31 (48) 31 (14) 33 (8) 34 (18) 35 (25) 36 (67) 36 (27) 36 (3) 36 (69) 40 (73) 41 (35) 42 (35) 43 (27) 44 (12) 45 (53) 46 (48) 47 (74) 48 (15) 49 (23) 50 (11) 50 (75) 52 (20) 53 (50) 54 (59) 55 (95) 55 (53) 57 (65) 58 (77) 59 (80) 60 (69) 61 (66) 62 (45) 63 (67) 64 (79) 65 (56) 66 (86) 67 (43) 68 (62) 69 (64) 69 (34) 71 (76) 71 (57) 73 (78) 74 (63) 75 (10) 76 (81) 77 (60) 78 (27) 79 (83) 80 (52) 80 (82) 80 (92) 80 (72) 84 (71) 84 (84) 86 (91) 87 (88) 88 (58) 89 (27) 90 (94) 91 (87) 92 (96) 93 (85) 94 (90) 95 (93) 96 (89) Skive Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Slagelse Sorø Billund Langeland Assens Lemvig Hjørring Haderslev Nyborg Herning Silkeborg Holstebro Varde Skanderborg Vordingborg Guldborgsund Norddjurs Middelfart Høje-Taastrup Svendborg Ballerup Hedensted Vejle Herlev Jammerbugt Odder Greve Vejen Nordfyn Odense Køge Frederikshavn Furesø Ishøj Samsø Næstved Mariagerfjord Viborg Gladsaxe Aabenraa Vesthimmerland Hillerød Horsens Morsø Esbjerg Favrskov Vallensbæk Holbæk Randers Halsnæs Dragør Faxe Kolding Sønderborg Tønder Fredensborg Aalborg Ærø Thisted Fredericia Struer Lejre Glostrup Rebild Brønderslev Ringsted Gentofte Roskilde Syddjurs Albertslund Lolland Helsingør Frederikssund Kerteminde Kalundborg Brøndby Egedal Gribskov Rødovre Allerød Lyngby-Taarbæk Rudersdal Hørsholm Hvidovre Odsherred Aarhus Frederiksberg Tårnby Bornholm København Solrød Stevns LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunal sagsbehandling 16

48 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (46) 2 (11) 3 (35) 3 (5) 5 (64) 5 (27) 7 (1) 8 (7) 9 (80) 10 (4) 11 (62) 11 (44) 13 (14) 14 (18) 15 (47) 16 (70) 17 (60) 17 (8) 19 (25) 20 (68) 20 (86) 22 (16) 23 (41) 24 (65) 25 (19) 26 (9) 27 (96) 27 (36) 29 (77) 30 (53) 31 (6) 32 (61) 32 (37) 34 (72) 35 (13) 36 (22) 37 (29) 38 (50) 39 (55) 40 (56) 41 (59) 42 (90) 43 (57) 44 (31) 45 (83) 45 (2) 47 (87) 48 (32) 49 (95) 49 (43) 49 (73) 49 (17) 49 (23) 54 (58) 55 (91) 56 (19) 57 (34) 58 (62) 59 (94) 60 (12) 61 (49) 62 (33) 63 (27) 64 (73) 65 (48) 65 (78) 67 (87) 68 (29) 69 (85) 70 (24) 71 (54) 72 (50) 73 (68) 74 (52) 75 (76) 76 (40) 77 (71) 78 (26) 79 (81) 80 (45) 81 (14) 81 (92) 83 (89) 84 (42) 85 (10) 86 (66) 87 (21) 88 (39) 89 (93) 90 (67) 91 (82) 92 (75) 93 (84) 94 (38) 95 (3) 96 (78) Vordingborg Langeland Halsnæs Lolland Mariagerfjord Varde Ikast-Brande Hedensted Slagelse Odder Egedal Hillerød Ringkøbing-Skjern Svendborg Billund Ringsted Allerød Samsø Struer Brøndby Kalundborg Herning Middelfart Frederikshavn Nordfyn Holstebro Hørsholm Rudersdal Greve Vesthimmerland Tønder Assens Fredericia Guldborgsund Holbæk Silkeborg Høje-Taastrup Jammerbugt Haderslev Norddjurs Syddjurs Køge Thisted Furesø Ballerup Lemvig Aabenraa Vejen Dragør Lejre Nyborg Skanderborg Skive Faaborg-Midtfyn Frederiksberg Ishøj Vejle Lyngby-Taarbæk Gribskov Morsø Hjørring Viborg Rebild Sønderborg Sorø Stevns Helsingør Hvidovre Næstved Herlev Kolding Albertslund Aarhus Ærø Aalborg Esbjerg Gentofte Randers Odense Odsherred Favrskov Roskilde Glostrup Gladsaxe Brønderslev Horsens Kerteminde Faxe Tårnby Rødovre Frederikssund Fredensborg København Bornholm Solrød Vallensbæk LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunal sagsbehandling 17

49 SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for skatter, afgifter og gebyrer: Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. Størrelsen på kommunale skatter, afgifter og gebyrer slår direkte igennem på virksomhedernes konkurrenceevne. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. BILLUND 1 (2) 2 (13) 3 (3) 4 (12) 5 (5) 6 (34) 7 (9) 8 (18) 9 (14) 10 (1) 11 (56) 11 (6) 13 (11) 14 (8) 15 (10) 16 (14) 17 (27) 18 (20) 19 (35) 20 (48) 21 (76) 22 (14) 23 (14) 24 (36) 25 (26) 26 (40) 27 (21) 28 (36) 29 (40) 30 (25) 30 (53) 32 (33) 33 (27) 34 (43) 35 (44) 36 (38) 37 (7) 38 (19) 39 (23) 40 (30) 40 (49) 42 (58) 43 (62) 43 (68) 43 (4) 46 (29) 47 (72) 48 (55) 48 (50) 48 (75) 51 (64) 52 (47) 53 (71) 54 (39) 55 (30) 56 (61) 57 (70) 58 (22) 59 (77) 60 (24) 61 (58) 62 (60) 63 (66) 64 (45) 65 (54) 66 (69) 67 (46) 68 (32) 69 (42) 70 (64) 71 (94) 72 (66) 73 (90) 74 (81) 75 (89) 76 (83) 77 (88) 78 (62) 78 (92) 80 (78) 81 (82) 82 (79) 83 (91) 84 (84) 85 (52) 86 (50) 87 (73) 88 (92) 89 (80) 90 (85) 91 (56) 92 (74) 93 (86) 94 (87) 95 (95) 96 (96) Billund Varde Hedensted Struer Holstebro Samsø* Lemvig Skive Vejen Ikast-Brande Assens Favrskov Herning Jammerbugt Sorø Odder Stevns Holbæk Middelfart Vesthimmerland Halsnæs Tønder Norddjurs Silkeborg Mariagerfjord Lolland Viborg Vordingborg Slagelse Morsø Syddjurs Nordfyn Svendborg Haderslev Ringkøbing-Skjern Aabenraa Ishøj Faaborg-Midtfyn Rebild Brønderslev Vejle Vallensbæk Faxe Høje-Taastrup Skanderborg Bornholm Køge Herlev Kalundborg Lejre Glostrup Odense Solrød* Gentofte Guldborgsund Horsens Ærø* Esbjerg Gribskov Thisted Randers Frederiksberg Fredericia Hjørring Kolding Frederikshavn Hørsholm Greve Langeland* Rudersdal Sønderborg Furesø Hillerød Nyborg Dragør* Tårnby Aarhus Brøndby Helsingør Odsherred Ballerup Hvidovre Næstved Kerteminde Gladsaxe Roskilde Aalborg Ringsted Allerød Frederikssund Lyngby-Taarbæk Rødovre Albertslund Egedal København Fredensborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Skatter, afgifter og gebyrer 18 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

50 Niveauet for kommunens personskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (14) 3 (4) 4 (64) 5 (39) 6 (9) 7 (6) 8 (10) 9 (8) 10 (26) 11 (25) 12 (16) 13 (7) 14 (17) 15 (15) 16 (21) 17 (23) 18 (2) 19 (40) 20 (44) 21 (29) 22 (3) 23 (45) 24 (47) 25 (33) 26 (34) 27 (24) 28 (18) 29 (19) 30 (62) 31 (11) 32 (72) 33 (78) 33 (41) 35 (64) 36 (13) 36 (36) 38 (35) 39 (20) 40 (67) 41 (49) 42 (48) 43 (30) 44 (79) 45 (27) 46 (27) 47 (53) 47 (52) 49 (76) 50 (42) 51 (70) 52 (77) 52 (38) 54 (11) 55 (83) 56 (63) 56 (43) 58 (56) 59 (5) 60 (31) 61 (58) 62 (32) 63 (64) 64 (22) 65 (85) 66 (55) 67 (68) 68 (51) 69 (75) 69 (37) 71 (74) 72 (82) 72 (46) 74 (60) 75 (54) 76 (95) 77 (73) 78 (69) 79 (61) 80 (49) 81 (59) 82 (87) 83 (80) 84 (88) 85 (84) 86 (57) 87 (80) 88 (93) 89 (86) 89 (94) 91 (71) 92 (89) 93 (91) 94 (92) 95 (90) 96 (96) Billund Varde Holstebro Samsø Struer Lemvig Hedensted Skive Gentofte Frederiksberg Vejle Vejen Tønder Sorø Herning Odder Favrskov Ikast-Brande Middelfart Kalundborg Stevns Jammerbugt Vordingborg Herlev Holbæk Glostrup Morsø Viborg Mariagerfjord Vesthimmerland Ishøj Assens Lejre Nordfyn Haderslev Rebild Vallensbæk Aabenraa Norddjurs Slagelse Horsens Silkeborg Bornholm Halsnæs Hørsholm Greve Ringkøbing-Skjern Rudersdal Køge Kolding Syddjurs Faxe Randers Faaborg-Midtfyn Gribskov Fredericia Guldborgsund Høje-Taastrup Skanderborg Thisted Solrød Brønderslev Odense Esbjerg Hillerød Tårnby Frederikshavn Hjørring Brøndby Svendborg Aarhus Næstved Roskilde Furesø Aalborg Sønderborg Allerød Kerteminde Lolland Langeland Lyngby-Taarbæk Ærø Nyborg Ballerup Ringsted Gladsaxe Rødovre Odsherred Albertslund Helsingør Hvidovre Frederikssund Egedal Dragør København Fredensborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Skatter, afgifter og gebyrer 19

51 Kommunale erhvervsskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (3) 3 (5) 3 (13) 5 (47) 6 (6) 7 (7) 8 (22) 9 (18) 10 (38) 11 (4) 11 (31) 13 (26) 14 (2) 15 (35) 16 (9) 17 (48) 18 (26) 18 (15) 20 (19) 21 (10) 22 (46) 23 (12) 24 (43) 25 (20) 26 (14) 27 (25) 28 (23) 29 (29) 30 (41) 31 (81) 32 (75) 33 (16) 33 (30) 33 (53) 36 (34) 37 (11) 38 (21) 39 (17) 40 (79) 40 (40) 42 (36) 43 (24) 44 (44) 45 (33) 46 (42) 47 (39) 48 (32) 49 (45) 50 (64) 51 (28) 52 (50) 53 (8) 54 (52) 55 (37) 56 (65) 57 (72) 58 (89) 59 (63) 60 (53) 61 (76) 61 (62) 61 (66) 64 (70) 65 (53) 66 (49) 67 (59) 68 (69) 69 (74) 70 (68) 71 (61) 72 (50) 73 (87) 74 (83) 74 (85) 76 (80) 77 (57) 78 (92) 79 (67) 80 (90) 80 (78) 82 (73) 83 (71) 84 (58) 85 (88) 86 (94) 87 (56) 88 (84) 89 (93) 90 (60) 91 (81) 92 (86) 93 (91) 94 (76) 95 (96) 96 (95) Hedensted Billund Holstebro Varde Halsnæs Struer Vejen Lolland Lemvig Assens Favrskov Skive Stevns Ikast-Brande Vesthimmerland Holbæk Middelfart Odder Samsø Jammerbugt Sorø Gribskov Herning Silkeborg Svendborg Tønder Mariagerfjord Morsø Viborg Brønderslev Solrød Høje-Taastrup Guldborgsund Norddjurs Ærø Aabenraa Skanderborg Bornholm Rebild Glostrup Nordfyn Faxe Esbjerg Syddjurs Slagelse Haderslev Vordingborg Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Horsens Thisted Hjørring Ishøj Køge Langeland Lejre Furesø Sønderborg Vejle Herlev Dragør Fredericia Odsherred Odense Kolding Greve Frederikshavn Kalundborg Gentofte Ballerup Vallensbæk Hørsholm Randers Nyborg Tårnby Frederiksberg Brøndby Aarhus Frederikssund Hillerød Rudersdal Hvidovre Allerød Gladsaxe Kerteminde Ringsted Roskilde Aalborg Helsingør Lyngby-Taarbæk Egedal Albertslund København Rødovre Næstved Fredensborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Skatter, afgifter og gebyrer 20

52 Kommunale afgifter og gebyrer Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (29) 2 (6) 3 (7) 4 (25) 5 (3) 6 (1) 7 (17) 8 (62) 9 (14) 10 (9) 11 (32) 12 (41) 13 (5) 14 (50) 15 (12) 16 (19) 17 (33) 18 (24) 19 (39) 20 (10) 21 (18) 22 (2) 23 (15) 24 (79) 25 (20) 26 (8) 27 (23) 28 (49) 29 (35) 30 (88) 31 (78) 32 (30) 33 (27) 34 (30) 35 (21) 36 (4) 37 (26) 38 (73) 38 (11) 38 (45) 41 (34) 42 (59) 43 (55) 44 (16) 45 (51) 46 (52) 47 (66) 48 (70) 49 (37) 50 (41) 51 (82) 52 (43) 53 (68) 54 (36) 55 (21) 56 (61) 57 (38) 58 (64) 58 (45) 58 (67) 58 (65) 58 (13) 63 (72) 64 (44) 65 (76) 66 (71) 67 (87) 68 (63) 69 (93) 70 (57) 71 (89) 72 (90) 73 (40) 74 (45) 74 (74) 76 (57) 77 (28) 77 (92) 79 (91) 80 (80) 81 (84) 82 (77) 83 (54) 84 (59) 85 (94) 86 (69) 87 (75) 88 (86) 89 (48) 90 (56) 91 (83) 92 (81) 93 (53) 94 (96) 95 (85) 96 (95) Samsø Struer Hedensted Varde Billund Ikast-Brande Skive Assens Holstebro Lemvig Vejen Lolland Norddjurs Syddjurs Jammerbugt Herning Svendborg Slagelse Ringkøbing-Skjern Odense Faaborg-Midtfyn Favrskov Sorø Vallensbæk Holbæk Odder Silkeborg Vesthimmerland Stevns Halsnæs Køge Vordingborg Haderslev Brønderslev Middelfart Skanderborg Nordfyn Faxe Ishøj Mariagerfjord Tønder Høje-Taastrup Ærø Viborg Randers Aabenraa Frederikshavn Lejre Kalundborg Rebild Helsingør Bornholm Herlev Morsø Esbjerg Vejle Hjørring Fredericia Langeland Nyborg Solrød Thisted Kolding Guldborgsund Hvidovre Horsens Hillerød Hørsholm Dragør Rudersdal Sønderborg Næstved Gentofte Gladsaxe Glostrup Furesø Greve Aarhus Ringsted Kerteminde Frederikssund Ballerup Brøndby Odsherred Tårnby Aalborg Frederiksberg Gribskov Roskilde Rødovre Allerød Albertslund Lyngby-Taarbæk København Egedal Fredensborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Skatter, afgifter og gebyrer 21

53 FYSISK PLANLÆGNING Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for fysisk planlægning: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at planlægningen giver plads til både by- og erhvervsudvikling. En forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe flere arbejdspladser, er, at det er muligt at udvide produktionen. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (6) 3 (3) 4 (10) 5 (4) 6 (11) 6 (4) 6 (2) 6 (55) 10 (6) 11 (27) 12 (32) 13 (14) 14 (17) 15 (34) 16 (20) 17 (15) 18 (16) 19 (21) 20 (57) 21 (13) 22 (18) 23 (65) 24 (29) 25 (42) 26 (22) 27 (36) 28 (46) 28 (56) 30 (36) 31 (75) 31 (51) 33 (40) 34 (44) 35 (9) 36 (8) 37 (29) 37 (25) 39 (61) 40 (12) 41 (31) 42 (42) 43 (26) 44 (24) 45 (22) 45 (33) 45 (50) 48 (53) 49 (74) 49 (38) 51 (62) 52 (59) 53 (35) 54 (49) 55 (40) 55 (52) 57 (53) 58 (75) 59 (68) 60 (69) 60 (72) 60 (60) 63 (69) 64 (45) 65 (48) 66 (28) 67 (19) 68 (63) 69 (66) 70 (47) 71 (64) 72 (58) 72 (85) 72 (39) 75 (79) 76 (91) 77 (81) 78 (71) 79 (78) 80 (89) 81 (90) 82 (66) 83 (75) 84 (84) 85 (73) 86 (85) 86 (82) 88 (87) 88 (80) 90 (82) 91 (91) 91 (94) 93 (96) 93 (88) 95 (91) 96 (95) Ikast-Brande Middelfart Rebild Vejen Odder Brønderslev Fredericia Herning Ishøj Hedensted Lemvig Lolland Skanderborg Holbæk Køge Ringkøbing-Skjern Holstebro Kolding Randers Vesthimmerland Esbjerg Haderslev Faaborg-Midtfyn Høje-Taastrup Langeland* Sorø Tønder Skive Sønderborg Greve Næstved Varde Jammerbugt Billund Morsø Aabenraa Assens Horsens Frederikshavn Mariagerfjord Slagelse Hillerød Guldborgsund Favrskov Faxe Nordfyn Svendborg Allerød Glostrup Vordingborg Nyborg Ballerup Odense Hjørring Norddjurs Vejle Furesø Syddjurs Struer Lyngby-Taarbæk Ringsted Samsø* Herlev Viborg Aalborg Frederikssund Kalundborg Thisted Hvidovre Silkeborg Aarhus Halsnæs Helsingør Kerteminde Egedal Hørsholm Brøndby Albertslund Roskilde Tårnby Fredensborg Bornholm Gladsaxe Rødovre Odsherred København Stevns Frederiksberg Lejre Vallensbæk Rudersdal Solrød* Dragør* Gribskov Gentofte Ærø* LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Fysisk planlægning 22 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

54 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (4) 3 (6) 4 (5) 5 (15) 6 (3) 7 (2) 8 (14) 9 (64) 10 (10) 11 (8) 12 (12) 13 (29) 14 (63) 15 (54) 16 (55) 17 (24) 18 (7) 19 (60) 20 (27) 21 (16) 22 (23) 23 (28) 24 (36) 25 (13) 26 (20) 27 (35) 28 (33) 29 (45) 30 (41) 31 (19) 31 (61) 33 (47) 34 (32) 35 (8) 36 (25) 37 (66) 38 (17) 39 (18) 40 (21) 41 (22) 42 (50) 43 (40) 44 (51) 45 (37) 46 (44) 47 (43) 48 (52) 49 (39) 50 (77) 51 (10) 52 (42) 53 (58) 54 (62) 55 (56) 56 (59) 57 (57) 58 (31) 59 (48) 60 (48) 61 (34) 61 (76) 63 (30) 64 (38) 65 (53) 66 (65) 67 (68) 68 (70) 69 (69) 70 (73) 71 (67) 72 (26) 73 (84) 74 (80) 75 (72) 76 (71) 77 (83) 77 (86) 79 (75) 80 (74) 81 (46) 82 (88) 82 (87) 84 (94) 85 (79) 86 (78) 87 (92) 88 (90) 89 (96) 90 (82) 91 (85) 92 (81) 93 (90) 94 (89) 95 (93) 96 (95) Ikast-Brande Odder Middelfart Rebild Vejen Herning Fredericia Lemvig Ishøj Holbæk Hedensted Brønderslev Randers Næstved Langeland Faaborg-Midtfyn Esbjerg Aabenraa Vesthimmerland Kolding Holstebro Ringkøbing-Skjern Lolland Sorø Skanderborg Assens Tønder Svendborg Favrskov Sønderborg Haderslev Køge Høje-Taastrup Horsens Morsø Skive Ringsted Odense Guldborgsund Vordingborg Faxe Billund Slagelse Nyborg Hillerød Varde Norddjurs Greve Vejle Glostrup Mariagerfjord Jammerbugt Struer Frederikshavn Aalborg Allerød Ballerup Kalundborg Thisted Hjørring Frederikssund Syddjurs Nordfyn Silkeborg Viborg Aarhus Samsø Hvidovre Furesø Herlev Halsnæs Kerteminde Lyngby-Taarbæk Brøndby Egedal Albertslund Helsingør Tårnby Roskilde Odsherred Bornholm Rødovre Vallensbæk Fredensborg Stevns Lejre Hørsholm Solrød Dragør Gribskov København Gladsaxe Frederiksberg Rudersdal Gentofte Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Fysisk planlægning 23

55 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (5) 3 (10) 4 (4) 5 (40) 6 (15) 7 (22) 8 (10) 9 (40) 10 (3) 11 (8) 12 (2) 13 (6) 14 (48) 15 (25) 16 (36) 17 (21) 18 (24) 18 (20) 20 (13) 21 (57) 22 (17) 23 (31) 23 (52) 25 (56) 26 (59) 27 (32) 28 (23) 29 (19) 30 (9) 31 (39) 32 (64) 33 (38) 34 (18) 35 (73) 35 (16) 37 (43) 38 (27) 39 (44) 40 (34) 41 (51) 42 (26) 43 (27) 44 (58) 45 (62) 46 (47) 47 (68) 47 (48) 49 (42) 50 (70) 51 (44) 52 (30) 53 (32) 53 (83) 55 (7) 56 (71) 57 (54) 58 (63) 59 (76) 60 (35) 61 (60) 62 (12) 63 (37) 64 (29) 65 (90) 66 (67) 67 (55) 68 (87) 69 (14) 69 (77) 71 (61) 72 (53) 73 (50) 74 (46) 75 (77) 76 (65) 77 (74) 78 (86) 79 (79) 80 (72) 81 (66) 82 (85) 83 (81) 84 (91) 85 (84) 86 (93) 87 (81) 88 (88) 89 (89) 90 (75) 91 (69) 92 (94) 93 (92) 94 (96) 95 (80) 96 (95) Ikast-Brande Middelfart Køge Rebild Lolland Brønderslev Skanderborg Vejen Ishøj Hedensted Fredericia Herning Odder Lemvig Ringkøbing-Skjern Jammerbugt Greve Haderslev Holstebro Kolding Varde Høje-Taastrup Holbæk Vesthimmerland Frederikshavn Skive Billund Randers Mariagerfjord Esbjerg Nordfyn Sønderborg Tønder Sorø Faaborg-Midtfyn Morsø Hillerød Slagelse Allerød Furesø Lyngby-Taarbæk Langeland Horsens Ballerup Herlev Hjørring Glostrup Samsø Guldborgsund Syddjurs Assens Viborg Faxe Næstved Aabenraa Nyborg Vordingborg Vejle Struer Norddjurs Hvidovre Favrskov Aalborg Frederikssund Hørsholm Svendborg Odense Helsingør Kalundborg Thisted Aarhus Silkeborg Kerteminde Halsnæs Egedal Gladsaxe Ringsted Fredensborg Brøndby Roskilde Albertslund København Frederiksberg Tårnby Bornholm Rudersdal Rødovre Stevns Gentofte Lejre Odsherred Solrød Gribskov Dragør Vallensbæk Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Fysisk planlægning 24

56 BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for brug af private leverandører: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører og kommunens overholdelse af betalingsfrister. Ved at bruge private leverandører kan en kommune spare penge på driftsbudgettet og desuden være med til at sikre stærke, levedygtige virksomheder. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. ODDER 1 (3) 2 (13) 3 (35) 4 (9) 5 (5) 6 (37) 7 (70) 7 (2) 9 (1) 10 (13) 11 (52) 11 (11) 13 (12) 14 (22) 15 (64) 16 (76) 16 (58) 18 (44) 19 (8) 19 (20) 21 (64) 22 (53) 22 (42) 24 (36) 25 (46) 25 (15) 27 (19) 28 (37) 29 (10) 30 (31) 31 (39) 32 (23) 33 (17) 33 (41) 33 (4) 36 (6) 37 (83) 38 (82) 39 (6) 40 (46) 41 (23) 42 (29) 43 (20) 43 (27) 45 (67) 45 (80) 47 (86) 48 (85) 49 (84) 50 (94) 51 (16) 52 (70) 52 (78) 52 (96) 55 (53) 56 (92) 57 (62) 58 (46) 59 (64) 60 (33) 60 (74) 60 (31) 63 (59) 63 (28) 65 (18) 66 (67) 66 (25) 68 (79) 68 (43) 70 (51) 70 (73) 72 (93) 73 (39) 74 (56) 74 (53) 76 (87) 77 (59) 77 (34) 79 (75) 80 (46) 81 (45) 82 (29) 82 (59) 84 (89) 85 (81) 85 (63) 87 (67) 88 (77) 88 (26) 90 (46) 91 (70) 91 (88) 93 (91) 94 (56) 95 (95) 96 (89) Odder Billund Vordingborg Fredericia Hedensted Tønder Furesø Ikast-Brande Skanderborg Greve Holbæk Lolland Varde Skive Assens Glostrup Halsnæs Svendborg Haderslev Slagelse Solrød* Hørsholm Vejen Mariagerfjord Kalundborg Middelfart Holstebro Brøndby Aabenraa Ringkøbing-Skjern Ishøj Rudersdal Kolding Langeland* Silkeborg Herning Frederiksberg Sønderborg Vesthimmerland Jammerbugt Struer Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Morsø Bornholm Næstved Gribskov Hjørring Fredensborg Samsø* Gladsaxe Frederikshavn Randers Ærø* Faaborg-Midtfyn Dragør* Køge Esbjerg Gentofte Guldborgsund Hillerød Viborg Nyborg Vejle Favrskov Horsens Kerteminde Helsingør Sorø Norddjurs Syddjurs Ringsted Allerød Odense Aalborg Tårnby Lemvig Odsherred Nordfyn Rødovre Roskilde Egedal Faxe Stevns Frederikssund Herlev Brønderslev Albertslund Hvidovre Lejre Vallensbæk Aarhus Rebild Ballerup København Thisted *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Brug af private leverandører 25

57 Kommunens udbudsproces over for private leverandører Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (8) 2 (24) 3 (7) 4 (27) 5 (37) 6 (5) 7 (61) 8 (2) 9 (36) 10 (33) 11 (12) 12 (96) 13 (43) 14 (1) 15 (6) 16 (15) 17 (18) 18 (59) 19 (25) 20 (13) 21 (34) 22 (11) 23 (71) 24 (45) 25 (50) 26 (4) 27 (28) 28 (16) 29 (79) 30 (37) 31 (10) 32 (46) 33 (31) 33 (9) 35 (55) 36 (20) 37 (51) 38 (86) 39 (60) 40 (65) 41 (92) 42 (37) 43 (57) 43 (53) 43 (80) 43 (76) 43 (88) 43 (42) 43 (77) 43 (22) 43 (87) 43 (29) 53 (26) 54 (82) 55 (47) 56 (49) 57 (3) 57 (56) 59 (32) 60 (69) 61 (90) 62 (84) 63 (62) 64 (70) 65 (48) 66 (35) 67 (19) 68 (52) 69 (23) 70 (93) 71 (43) 72 (68) 73 (37) 74 (17) 74 (20) 76 (64) 77 (85) 78 (67) 79 (54) 79 (94) 81 (74) 82 (14) 83 (89) 83 (80) 83 (75) 83 (37) 87 (95) 88 (66) 89 (63) 90 (73) 91 (91) 92 (78) 93 (30) 94 (72) 95 (58) 96 (82) Fredericia Greve Odder Billund Morsø Hedensted Vordingborg Ikast-Brande Holstebro Tønder Haderslev Ærø Skive Skanderborg Middelfart Slagelse Vesthimmerland Furesø Høje-Taastrup Herning Mariagerfjord Aabenraa Assens Bornholm Holbæk Kolding Lolland Lyngby-Taarbæk Næstved Kalundborg Varde Randers Ishøj Silkeborg Faaborg-Midtfyn Rudersdal Struer Halsnæs Ringkøbing-Skjern Svendborg Sønderborg Vejen Brøndby Frederikshavn Glostrup Gribskov Hjørring Horsens Hørsholm Køge Langeland Solrød Vejle Tårnby Odense Kerteminde Favrskov Gentofte Esbjerg Faxe Samsø Frederiksberg Roskilde Norddjurs Viborg Aalborg Sorø Hillerød Lemvig Ringsted Guldborgsund Nordfyn Herlev Gladsaxe Jammerbugt Brønderslev Rebild Frederikssund Egedal Stevns Helsingør Hvidovre Fredensborg Lejre Syddjurs Vallensbæk København Ballerup Rødovre Aarhus Thisted Albertslund Nyborg Odsherred Allerød Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Brug af private leverandører 26

58 Kommunens overholdelse af betalingsfrister Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalings frister. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (6) 2 (52) 3 (11) 4 (82) 5 (20) 6 (34) 7 (24) 7 (88) 9 (29) 10 (27) 10 (59) 12 (7) 13 (68) 14 (23) 14 (54) 16 (28) 16 (94) 16 (64) 16 (62) 16 (19) 21 (46) 22 (52) 23 (2) 24 (65) 25 (13) 26 (3) 27 (1) 28 (26) 28 (81) 30 (12) 31 (36) 32 (56) 32 (49) 32 (38) 35 (56) 36 (14) 37 (17) 37 (9) 39 (34) 40 (96) 40 (21) 42 (29) 43 (5) 44 (42) 45 (66) 46 (31) 47 (87) 48 (50) 49 (75) 49 (16) 51 (15) 52 (72) 52 (4) 52 (25) 55 (70) 56 (37) 56 (67) 58 (61) 59 (78) 60 (10) 61 (74) 62 (68) 62 (39) 64 (47) 65 (85) 66 (47) 67 (33) 68 (44) 69 (8) 70 (90) 71 (51) 72 (71) 73 (91) 74 (56) 75 (18) 75 (62) 77 (88) 78 (73) 79 (32) 80 (93) 81 (80) 82 (77) 83 (60) 84 (45) 85 (22) 86 (79) 87 (41) 87 (55) 87 (84) 90 (39) 91 (82) 92 (76) 93 (94) 94 (42) 95 (92) 96 (86) Odder Glostrup Billund Jammerbugt Vordingborg Svendborg Halsnæs Solrød Hørsholm Varde Vejen Lolland Frederiksberg Fredericia Holbæk Brøndby Dragør Fredensborg Furesø Hedensted Assens Tønder Skanderborg Kalundborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Langeland Gladsaxe Nyborg Skive Rudersdal Ishøj Mariagerfjord Slagelse Sønderborg Greve Haderslev Silkeborg Middelfart Samsø Aabenraa Allerød Struer Kolding Helsingør Guldborgsund Gribskov Syddjurs Hillerød Holstebro Herning Hjørring Odsherred Viborg Esbjerg Lyngby-Taarbæk Næstved Gentofte Sorø Vesthimmerland Bornholm Frederikshavn Rødovre Høje-Taastrup Ringsted Favrskov Norddjurs Vejle Kerteminde Køge Faaborg-Midtfyn Aalborg Randers Albertslund Egedal Nordfyn Lemvig Stevns Morsø Aarhus Frederikssund Horsens Odense Hvidovre Lejre Herlev Ballerup Brønderslev Vallensbæk Roskilde Tårnby Thisted Ærø Faxe København Rebild LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Brug af private leverandører 27

59 KOMMUNENS IMAGE Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunens image: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Et godt image er vigtigt for kommunens evne til at tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (2) 2 (14) 3 (1) 3 (3) 5 (5) 6 (6) 7 (43) 8 (14) 8 (7) 10 (3) 10 (9) 12 (12) 13 (18) 14 (8) 15 (9) 16 (12) 17 (11) 18 (23) 18 (29) 20 (23) 21 (18) 22 (26) 23 (22) 24 (35) 24 (16) 26 (59) 27 (20) 27 (16) 29 (34) 30 (41) 30 (57) 32 (31) 32 (49) 34 (28) 34 (25) 36 (33) 37 (36) 38 (54) 39 (47) 40 (49) 41 (27) 41 (44) 43 (29) 44 (20) 44 (62) 46 (38) 46 (56) 48 (32) 49 (75) 50 (36) 51 (53) 51 (61) 53 (45) 53 (67) 55 (54) 56 (51) 57 (58) 57 (46) 59 (60) 59 (48) 61 (42) 62 (79) 63 (74) 63 (69) 65 (66) 66 (75) 67 (65) 68 (40) 69 (39) 70 (85) 71 (63) 72 (52) 73 (85) 74 (64) 75 (83) 76 (71) 77 (72) 78 (84) 79 (87) 80 (75) 81 (73) 81 (67) 83 (81) 84 (70) 85 (79) 86 (89) 87 (92) 88 (90) 89 (81) 90 (88) 91 (92) 92 (94) 93 (95) 94 (95) 95 (91) 96 (75) Ikast-Brande Køge Herning Skanderborg Middelfart Horsens Sorø Hillerød Lyngby-Taarbæk Hedensted Holbæk Rebild Greve Kolding Vejen Høje-Taastrup Herlev Furesø Vallensbæk Aalborg Aarhus Kalundborg Gentofte Billund Viborg Hørsholm Favrskov Vejle Gladsaxe Odder Samsø* Ishøj Varde Ballerup Holstebro Frederiksberg Glostrup Fredericia Jammerbugt Ringsted København Aabenraa Mariagerfjord Allerød Nordfyn Esbjerg Vesthimmerland Hvidovre Halsnæs Roskilde Brønderslev Solrød* Rødovre Slagelse Lejre Frederikssund Brøndby Rudersdal Frederikshavn Tårnby Silkeborg Nyborg Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Odense Faaborg-Midtfyn Egedal Albertslund Kerteminde Næstved Hjørring Haderslev Lolland Randers Assens Ærø* Helsingør Skive Sønderborg Gribskov Fredensborg Tønder Svendborg Syddjurs Norddjurs Vordingborg Lemvig Bornholm Faxe Dragør* Langeland* Morsø Stevns Thisted Struer Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens image 28 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

60 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (4) 3 (13) 4 (2) 5 (6) 6 (8) 7 (3) 8 (4) 9 (7) 10 (16) 11 (39) 12 (9) 13 (11) 14 (10) 15 (12) 16 (15) 17 (24) 18 (42) 19 (20) 20 (21) 21 (31) 22 (17) 23 (52) 24 (30) 25 (14) 26 (27) 26 (29) 28 (60) 29 (32) 30 (35) 31 (22) 32 (18) 33 (23) 34 (33) 35 (40) 36 (26) 37 (37) 38 (47) 39 (38) 40 (57) 41 (25) 42 (45) 42 (28) 42 (55) 45 (59) 46 (43) 47 (51) 48 (49) 49 (77) 50 (19) 51 (41) 52 (60) 53 (50) 54 (52) 55 (54) 56 (73) 57 (60) 58 (46) 59 (60) 60 (48) 61 (71) 62 (74) 63 (66) 64 (74) 65 (36) 66 (56) 67 (65) 68 (64) 69 (81) 70 (34) 71 (58) 72 (70) 72 (82) 72 (72) 75 (88) 76 (67) 77 (44) 78 (85) 79 (68) 80 (83) 81 (91) 82 (78) 82 (93) 84 (79) 85 (89) 86 (69) 87 (86) 88 (90) 89 (80) 90 (92) 91 (76) 92 (87) 93 (94) 94 (84) 95 (96) 96 (95) Ikast-Brande Middelfart Køge Herning Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Hedensted Skanderborg Vejen Hillerød Sorø Kolding Kalundborg Horsens Greve Herlev Rebild Fredericia Holbæk Gladsaxe Furesø Ballerup Hørsholm Ishøj Esbjerg Billund Aalborg Samsø Aarhus Gentofte Favrskov Viborg Vejle Glostrup Vallensbæk Hvidovre Aabenraa Varde Frederiksberg Slagelse Mariagerfjord Brøndby Holstebro Vesthimmerland Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Odder Jammerbugt Lolland Allerød København Lejre Hjørring Tårnby Haderslev Odense Brønderslev Frederikssund Nordfyn Rødovre Faaborg-Midtfyn Assens Ringsted Halsnæs Roskilde Tønder Guldborgsund Randers Sønderborg Albertslund Rudersdal Norddjurs Nyborg Skive Lemvig Silkeborg Kerteminde Vordingborg Egedal Gribskov Næstved Fredensborg Ærø Syddjurs Langeland Faxe Helsingør Bornholm Svendborg Morsø Solrød Struer Thisted Odsherred Stevns Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens image 29

61 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (12) 3 (3) 4 (4) 5 (26) 6 (18) 7 (44) 8 (1) 9 (11) 10 (23) 11 (6) 12 (41) 13 (30) 14 (5) 15 (7) 16 (10) 17 (8) 17 (16) 19 (29) 20 (14) 21 (25) 22 (9) 23 (22) 24 (19) 25 (17) 26 (36) 27 (21) 28 (20) 29 (42) 30 (27) 31 (55) 32 (28) 33 (63) 34 (77) 34 (58) 34 (34) 37 (38) 38 (53) 39 (51) 40 (13) 41 (37) 42 (47) 43 (24) 44 (15) 45 (31) 46 (46) 47 (35) 48 (40) 49 (43) 50 (71) 51 (33) 52 (63) 53 (56) 54 (52) 55 (74) 56 (84) 57 (31) 58 (57) 59 (66) 60 (39) 61 (61) 62 (45) 63 (48) 64 (53) 65 (80) 65 (49) 67 (74) 68 (59) 69 (78) 70 (60) 71 (68) 72 (70) 73 (73) 74 (65) 75 (62) 76 (69) 77 (90) 78 (81) 79 (74) 80 (86) 81 (87) 82 (82) 83 (85) 84 (89) 85 (50) 86 (72) 87 (83) 88 (79) 89 (94) 90 (95) 91 (93) 92 (88) 93 (96) 94 (92) 95 (91) 96 (67) Horsens Holbæk Ikast-Brande Skanderborg Køge Vallensbæk Sorø Herning Rebild Hillerød Middelfart Solrød Greve Hedensted Lyngby-Taarbæk Aarhus Kolding Aalborg Odder Furesø Vejen Gentofte Viborg Herlev Vejle Ringsted Favrskov Holstebro Billund Høje-Taastrup Varde Frederiksberg Hørsholm Halsnæs Nordfyn Roskilde Kalundborg Samsø Jammerbugt København Glostrup Gladsaxe Allerød Silkeborg Ishøj Brønderslev Rudersdal Ballerup Rødovre Nyborg Mariagerfjord Egedal Vesthimmerland Aabenraa Næstved Guldborgsund Kerteminde Frederikssund Fredericia Hvidovre Helsingør Albertslund Lejre Ærø Faaborg-Midtfyn Tårnby Svendborg Odense Slagelse Esbjerg Gribskov Fredensborg Frederikshavn Syddjurs Randers Brøndby Skive Ringkøbing-Skjern Dragør Bornholm Sønderborg Assens Faxe Vordingborg Haderslev Hjørring Norddjurs Tønder Stevns Morsø Lemvig Lolland Thisted Langeland Struer Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens image 30

62 KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for velfærdsservice: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning og folkeskole. Gode basisydelser som børnepasning og skoler er afgørende for kommunens evne til at tiltrække og fostre kvalificerede medarbejdere. Gode pasningsmuligheder kan samtidig være med til at øge medarbejdernes fleksibilitet. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. SAMSØ 1 (2) 2 (6) 3 (92) 4 (1) 4 (23) 6 (14) 7 (5) 8 (34) 8 (17) 8 (41) 8 (13) 12 (8) 13 (35) 14 (50) 15 (33) 15 (65) 17 (3) 17 (30) 17 (22) 20 (66) 20 (31) 22 (8) 22 (7) 24 (70) 25 (12) 26 (61) 26 (42) 28 (40) 28 (53) 30 (25) 31 (8) 32 (43) 32 (47) 34 (18) 35 (16) 36 (57) 37 (45) 38 (50) 39 (69) 40 (63) 40 (26) 42 (38) 43 (54) 44 (60) 45 (28) 46 (44) 47 (4) 48 (89) 49 (81) 50 (28) 50 (32) 52 (11) 52 (24) 54 (37) 55 (58) 56 (21) 57 (47) 57 (64) 59 (73) 59 (35) 61 (77) 62 (73) 63 (15) 64 (72) 64 (47) 66 (82) 66 (67) 68 (54) 69 (80) 70 (20) 70 (52) 72 (85) 73 (19) 74 (26) 74 (96) 76 (68) 77 (56) 77 (45) 79 (39) 80 (58) 81 (76) 82 (77) 83 (94) 84 (90) 85 (73) 86 (62) 86 (84) 86 (93) 89 (82) 90 (70) 91 (90) 92 (86) 93 (95) 94 (87) 94 (88) 96 (79) Samsø* Odder Dragør* Ikast-Brande Vallensbæk Gentofte Hedensted Billund Furesø Langeland* Vejen Struer Ringsted Ishøj Høje-Taastrup Kalundborg Favrskov Fredensborg Lyngby-Taarbæk Herlev Hørsholm Rebild Varde Solrød* Skanderborg Gladsaxe Sorø Jammerbugt Ringkøbing-Skjern Sønderborg Herning Horsens Nordfyn Brønderslev Kolding Frederiksberg Holstebro Mariagerfjord Rudersdal Fredericia Slagelse Aalborg Syddjurs Vejle Vesthimmerland Assens Skive Brøndby Hvidovre Svendborg Aabenraa Kerteminde Viborg Silkeborg Guldborgsund Lolland Frederikshavn Gribskov Glostrup Tønder Rødovre Nyborg Lemvig Allerød Esbjerg Albertslund Køge Randers Greve Ærø* Aarhus Tårnby Haderslev Holbæk Thisted Ballerup Hillerød Lejre Middelfart Roskilde Norddjurs Helsingør Faxe Næstved Morsø Halsnæs Odsherred Stevns Hjørring Odense Vordingborg Faaborg-Midtfyn Frederikssund Egedal København Bornholm *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens velfærdsservice 31

63 Adgang til børnepasning Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (6) 3 (92) 4 (43) 5 (2) 6 (3) 7 (15) 7 (20) 7 (43) 7 (10) 11 (4) 12 (31) 13 (9) 14 (62) 15 (7) 16 (61) 17 (39) 18 (16) 19 (63) 20 (24) 21 (8) 21 (56) 23 (53) 24 (46) 25 (23) 26 (35) 26 (18) 28 (27) 29 (73) 29 (60) 31 (21) 32 (42) 33 (11) 34 (30) 35 (58) 36 (12) 37 (28) 38 (49) 39 (70) 40 (14) 41 (33) 42 (67) 43 (48) 44 (64) 45 (29) 46 (51) 47 (40) 48 (94) 49 (45) 50 (26) 51 (13) 52 (69) 53 (37) 54 (53) 55 (52) 56 (75) 57 (36) 58 (5) 59 (24) 60 (87) 60 (71) 62 (50) 63 (21) 64 (19) 65 (81) 66 (85) 67 (40) 68 (47) 68 (53) 70 (83) 71 (76) 72 (90) 73 (65) 74 (79) 75 (38) 76 (96) 77 (77) 77 (34) 79 (68) 80 (17) 80 (86) 82 (66) 83 (59) 84 (88) 85 (32) 86 (93) 87 (84) 88 (80) 89 (82) 90 (78) 91 (89) 91 (72) 93 (73) 94 (91) 95 (57) 96 (95) Samsø Odder Dragør Ishøj Ikast-Brande Struer Billund Gentofte Sorø Vallensbæk Vejen Høje-Taastrup Hedensted Kalundborg Varde Ringkøbing-Skjern Fredensborg Furesø Nordfyn Langeland Favrskov Gladsaxe Ringsted Holstebro Sønderborg Lyngby-Taarbæk Rebild Slagelse Herlev Solrød Vesthimmerland Horsens Herning Brønderslev Gribskov Skanderborg Jammerbugt Hørsholm Fredericia Kolding Vejle Rudersdal Mariagerfjord Frederiksberg Tønder Syddjurs Guldborgsund Brøndby Aalborg Lolland Kerteminde Køge Aabenraa Assens Esbjerg Rødovre Frederikshavn Skive Viborg Albertslund Glostrup Silkeborg Holbæk Haderslev Nyborg Tårnby Svendborg Hillerød Randers Hvidovre Norddjurs Faxe Ballerup Greve Middelfart Thisted Allerød Halsnæs Aarhus Lemvig Næstved Lejre Roskilde Vordingborg Ærø Stevns Odsherred Helsingør Faaborg-Midtfyn Hjørring Egedal Morsø Odense Frederikssund Bornholm København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens velfærdsservice 32

64 Folkeskole Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (5) 2 (14) 3 (8) 4 (88) 5 (42) 6 (6) 7 (1) 7 (60) 9 (26) 10 (20) 11 (56) 12 (15) 13 (4) 14 (12) 15 (3) 16 (21) 17 (2) 18 (55) 19 (80) 20 (53) 21 (21) 22 (64) 23 (43) 24 (36) 25 (18) 26 (24) 26 (11) 28 (10) 29 (13) 30 (47) 31 (56) 32 (58) 32 (76) 32 (34) 35 (51) 35 (32) 37 (19) 38 (71) 39 (41) 40 (54) 41 (7) 42 (50) 43 (35) 44 (38) 45 (47) 46 (45) 47 (77) 47 (30) 49 (16) 50 (24) 51 (29) 52 (83) 53 (31) 54 (65) 55 (9) 55 (16) 57 (73) 58 (63) 59 (62) 60 (38) 61 (33) 62 (75) 63 (27) 64 (23) 65 (79) 66 (68) 67 (95) 68 (52) 69 (70) 70 (49) 71 (69) 72 (44) 73 (78) 74 (40) 75 (86) 76 (46) 77 (59) 78 (28) 79 (72) 80 (37) 81 (66) 81 (61) 83 (67) 84 (73) 85 (87) 86 (82) 87 (89) 88 (92) 89 (94) 90 (81) 91 (91) 92 (93) 93 (96) 94 (90) 95 (85) 96 (84) Samsø Hørsholm Odder Dragør Vallensbæk Gentofte Ikast-Brande Langeland Furesø Ringsted Herlev Lyngby-Taarbæk Hedensted Skanderborg Rebild Vejen Favrskov Jammerbugt Solrød Billund Fredensborg Kalundborg Frederiksberg Høje-Taastrup Struer Kolding Varde Herning Brønderslev Horsens Ishøj Gladsaxe Hvidovre Sønderborg Mariagerfjord Aalborg Svendborg Rudersdal Ringkøbing-Skjern Syddjurs Skive Fredericia Nordfyn Assens Holstebro Sorø Vejle Viborg Lemvig Silkeborg Aabenraa Brøndby Slagelse Allerød Kerteminde Ærø Glostrup Nyborg Frederikshavn Vesthimmerland Aarhus Rødovre Lejre Lolland Greve Guldborgsund Thisted Randers Helsingør Roskilde Ballerup Tønder Albertslund Middelfart Tårnby Esbjerg Hillerød Haderslev Morsø Holbæk Gribskov Køge Odense Norddjurs Hjørring Odsherred Stevns Næstved Frederikssund København Faaborg-Midtfyn Faxe Bornholm Vordingborg Egedal Halsnæs LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunens velfærdsservice 33

65 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for information og dialog med kommunen: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd. For at virksomhederne kan planlægge f.eks. fremtidige investeringer, er det vigtigt, at de har overblik over kommunens fremtidsplaner, og at kommunen lytter til deres synspunkter. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. SORØ 1 (4) 2 (2) 3 (6) 4 (12) 5 (1) 6 (50) 7 (14) 7 (48) 9 (45) 10 (30) 10 (24) 12 (10) 13 (9) 13 (22) 15 (3) 16 (40) 17 (21) 18 (77) 19 (31) 20 (36) 21 (34) 22 (15) 22 (7) 24 (47) 25 (52) 26 (8) 26 (43) 28 (64) 29 (22) 30 (61) 31 (18) 32 (54) 32 (43) 34 (19) 35 (37) 36 (60) 37 (17) 38 (27) 39 (32) 40 (80) 41 (41) 42 (33) 43 (38) 43 (50) 45 (28) 46 (39) 47 (5) 47 (10) 49 (25) 49 (62) 49 (69) 52 (13) 53 (20) 54 (64) 55 (57) 56 (58) 57 (72) 58 (71) 59 (59) 60 (46) 60 (53) 62 (68) 63 (42) 64 (95) 65 (16) 66 (66) 67 (75) 68 (56) 69 (54) 70 (69) 71 (26) 71 (66) 73 (92) 74 (79) 75 (78) 76 (63) 77 (73) 78 (92) 79 (82) 80 (28) 81 (81) 81 (83) 83 (87) 84 (48) 85 (91) 86 (35) 87 (76) 88 (90) 89 (85) 90 (83) 91 (94) 92 (85) 93 (73) 93 (88) 95 (89) 96 (96) Sorø Hedensted Odder Varde Ikast-Brande Solrød* Greve Nyborg Jammerbugt Kolding Skive Skanderborg Billund Høje-Taastrup Herning Brønderslev Furesø Samsø* Ishøj Holstebro Ringkøbing-Skjern Holbæk Slagelse Svendborg Vesthimmerland Haderslev Middelfart Struer Assens Kalundborg Silkeborg Halsnæs Vordingborg Tønder Frederikshavn Lemvig Horsens Hjørring Vejle Næstved Lolland Mariagerfjord Fredericia Helsingør Randers Morsø Favrskov Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Langeland* Viborg Herlev Vallensbæk Norddjurs Gladsaxe Hillerød Frederiksberg Syddjurs Nordfyn Aalborg Køge Guldborgsund Ærø* Aabenraa Odense Ballerup Lyngby-Taarbæk Bornholm Rebild Hvidovre Hørsholm Sønderborg Frederikssund Aarhus Rødovre Gentofte Fredensborg Glostrup Albertslund Brøndby Stevns Gribskov Roskilde Thisted Kerteminde Ringsted Faxe Allerød Rudersdal Dragør* Lejre Egedal Odsherred København Tårnby LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Information og dialog med kommunen 34 *Dragør, Langeland, Samsø, Solrød og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

66 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (4) 2 (2) 3 (36) 4 (8) 5 (10) 6 (28) 7 (16) 8 (22) 9 (13) 10 (15) 10 (18) 12 (55) 13 (7) 14 (1) 15 (25) 16 (5) 16 (46) 18 (14) 19 (62) 20 (48) 21 (9) 22 (17) 23 (35) 24 (71) 25 (24) 26 (73) 27 (37) 28 (85) 29 (26) 30 (19) 31 (53) 32 (30) 33 (43) 34 (3) 35 (29) 36 (81) 37 (31) 38 (54) 39 (33) 40 (11) 41 (12) 42 (64) 43 (58) 44 (50) 45 (73) 46 (6) 47 (21) 48 (63) 49 (61) 49 (73) 49 (59) 52 (37) 52 (23) 54 (51) 55 (37) 56 (19) 57 (52) 58 (42) 59 (41) 60 (79) 61 (34) 62 (72) 63 (47) 64 (69) 64 (40) 66 (88) 66 (77) 68 (78) 69 (67) 70 (68) 71 (57) 72 (87) 73 (26) 74 (69) 75 (82) 76 (49) 77 (65) 78 (86) 79 (76) 80 (90) 81 (95) 82 (31) 83 (66) 84 (83) 85 (56) 86 (44) 87 (89) 88 (60) 89 (91) 90 (80) 91 (94) 92 (44) 93 (96) 94 (93) 95 (84) 96 (92) Sorø Hedensted Solrød Odder Billund Kolding Brønderslev Varde Furesø Skanderborg Skive Jammerbugt Herning Ikast-Brande Lolland Greve Helsingør Tønder Svendborg Høje-Taastrup Ishøj Silkeborg Frederiksberg Vesthimmerland Mariagerfjord Langeland Nyborg Næstved Frederikshavn Haderslev Holstebro Ringkøbing-Skjern Randers Favrskov Holbæk Lemvig Vejle Vallensbæk Assens Vejen Slagelse Vordingborg Middelfart Hjørring Kalundborg Viborg Horsens Faaborg-Midtfyn Halsnæs Samsø Struer Gladsaxe Herlev Odense Aalborg Hvidovre Fredericia Guldborgsund Esbjerg Glostrup Morsø Brøndby Norddjurs Ballerup Nordfyn Hillerød Syddjurs Rebild Aarhus Køge Gentofte Sønderborg Aabenraa Hørsholm Fredensborg Rødovre Frederikssund Thisted Ringsted Faxe Ærø Albertslund Stevns Rudersdal Bornholm Roskilde Allerød Egedal Gribskov Lyngby-Taarbæk Lejre Kerteminde Dragør Tårnby København Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Information og dialog med kommunen 35

67 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (6) 2 (3) 3 (2) 4 (12) 5 (1) 5 (39) 7 (82) 8 (11) 9 (9) 10 (27) 11 (19) 12 (36) 13 (46) 14 (22) 15 (4) 16 (18) 17 (15) 18 (9) 18 (55) 20 (34) 21 (35) 22 (32) 23 (23) 24 (8) 25 (5) 26 (48) 27 (28) 28 (21) 29 (48) 30 (38) 31 (69) 32 (23) 33 (13) 34 (42) 35 (44) 36 (17) 37 (31) 37 (61) 39 (33) 40 (25) 41 (63) 42 (29) 43 (40) 44 (41) 45 (67) 46 (46) 47 (16) 48 (56) 49 (45) 50 (58) 51 (57) 52 (14) 53 (54) 54 (59) 54 (73) 56 (65) 57 (68) 58 (75) 59 (6) 60 (20) 61 (64) 62 (51) 63 (37) 64 (77) 65 (72) 66 (50) 67 (65) 68 (70) 69 (52) 70 (88) 71 (94) 72 (86) 73 (59) 73 (76) 75 (95) 76 (85) 77 (53) 78 (30) 79 (83) 80 (43) 81 (93) 82 (26) 83 (74) 84 (84) 85 (79) 85 (71) 87 (92) 88 (79) 89 (87) 90 (81) 91 (89) 91 (62) 93 (91) 94 (90) 95 (77) 96 (96) Sorø Odder Hedensted Varde Ikast-Brande Nyborg Samsø Billund Holbæk Solrød Høje-Taastrup Greve Jammerbugt Kolding Herning Furesø Holstebro Skanderborg Struer Ringkøbing-Skjern Middelfart Skive Horsens Slagelse Haderslev Brønderslev Assens Vordingborg Ishøj Tønder Lemvig Hjørring Silkeborg Vesthimmerland Kalundborg Esbjerg Halsnæs Norddjurs Herlev Randers Næstved Fredericia Frederikshavn Vejle Nordfyn Bornholm Vejen Morsø Mariagerfjord Aalborg Syddjurs Viborg Svendborg Langeland Vallensbæk Faaborg-Midtfyn Hillerød Køge Favrskov Aabenraa Lyngby-Taarbæk Lolland Guldborgsund Frederikssund Ballerup Helsingør Odense Gladsaxe Hørsholm Frederiksberg Sønderborg Gentofte Rebild Aarhus Fredensborg Stevns Hvidovre Kerteminde Gribskov Roskilde Ærø Albertslund Rødovre Faxe Allerød Ringsted Thisted Odsherred Rudersdal Glostrup Dragør Lejre Brøndby København Egedal Tårnby LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Information og dialog med kommunen 36

68 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (65) 2 (5) 3 (2) 4 (1) 5 (9) 6 (74) 7 (10) 8 (40) 9 (32) 10 (13) 11 (6) 12 (14) 13 (33) 14 (11) 15 (41) 16 (88) 17 (66) 18 (60) 19 (57) 20 (38) 21 (45) 22 (3) 23 (39) 24 (71) 25 (93) 26 (41) 26 (29) 28 (20) 29 (48) 30 (12) 31 (43) 32 (19) 33 (49) 34 (36) 35 (4) 36 (51) 37 (46) 38 (18) 39 (50) 40 (26) 41 (59) 42 (27) 43 (7) 43 (22) 45 (28) 46 (43) 47 (25) 48 (47) 49 (8) 50 (16) 51 (55) 52 (52) 53 (85) 54 (30) 55 (34) 56 (23) 57 (15) 58 (54) 59 (21) 60 (69) 61 (24) 62 (52) 63 (58) 64 (70) 64 (37) 64 (64) 64 (61) 68 (73) 68 (62) 70 (82) 71 (75) 72 (56) 73 (90) 74 (17) 75 (35) 76 (81) 77 (76) 78 (78) 79 (31) 80 (94) 81 (63) 82 (66) 83 (91) 84 (88) 85 (96) 86 (68) 87 (87) 88 (83) 89 (79) 90 (80) 91 (92) 92 (84) 93 (77) 94 (95) 95 (86) 96 (72) Samsø Sorø Hedensted Ikast-Brande Varde Nyborg Odder Ishøj Skive Greve Slagelse Høje-Taastrup Svendborg Skanderborg Jammerbugt Solrød Halsnæs Kalundborg Brønderslev Holstebro Kolding Herning Ringkøbing-Skjern Struer Ærø Middelfart Morsø Assens Furesø Billund Vesthimmerland Holbæk Vordingborg Fredericia Haderslev Faaborg-Midtfyn Frederikshavn Hjørring Hillerød Vejle Gladsaxe Horsens Favrskov Lemvig Esbjerg Silkeborg Viborg Lolland Vejen Lyngby-Taarbæk Helsingør Køge Næstved Mariagerfjord Syddjurs Tønder Aabenraa Norddjurs Herlev Langeland Randers Guldborgsund Vallensbæk Hørsholm Nordfyn Rebild Rødovre Ballerup Aalborg Frederiksberg Odense Bornholm Sønderborg Hvidovre Albertslund Frederikssund Gribskov Aarhus Kerteminde Fredensborg Roskilde Gentofte Thisted Dragør Stevns Ringsted Faxe Glostrup Brøndby Allerød Lejre København Rudersdal Tårnby Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Information og dialog med kommunen 37

69 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. De kommunale rammevilkår er forskellige officielle statistiske data, som på hver deres måde beskriver erhvervsforholdene i kommunen. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 22 statistiske indikatorer. GREVE 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (6) 5 (4) 6 (7) 7 (42) 8 (27) 9 (13) 10 (10) 11 (18) 12 (12) 13 (17) 14 (15) 15 (8) 16 (31) 17 (62) 18 (40) 19 (22) 20 (11) 21 (13) 22 (9) 23 (47) 24 (23) 24 (16) 26 (5) 27 (48) 28 (49) 29 (34) 30 (36) 30 (78) 32 (19) 32 (37) 34 (30) 35 (61) 36 (39) 37 (74) 38 (54) 39 (25) 40 (44) 41 (57) 42 (51) 43 (28) 44 (31) 45 (35) 45 (72) 47 (76) 48 (20) 49 (65) 50 (55) 51 (29) 52 (33) 53 (60) 53 (43) 55 (56) 56 (38) 57 (52) 58 (59) 59 (71) 60 (21) 60 (26) 62 (70) 62 (64) 64 (41) 65 (68) 66 (63) 67 (45) 68 (77) 69 (50) 70 (66) 71 (58) 72 (67) 73 (69) 74 (89) 75 (53) 76 (84) 77 (73) 78 (24) 79 (75) 80 (83) 81 (79) 82 (81) 83 (46) 84 (82) 85 (85) 86 (88) 87 (96) 88 (80) 88 (91) 90 (94) 91 (87) 91 (90) 93 (92) 94 (95) 95 (86) 96 (93) Greve Allerød Skanderborg Ikast-Brande Solrød Billund Middelfart Rebild Høje-Taastrup Rudersdal Hedensted Gladsaxe Herning Vejen Køge Tårnby Thisted Stevns Frederiksberg Gribskov Furesø Hillerød Rødovre Silkeborg Vallensbæk Hørsholm Aabenraa Fredensborg Frederikssund Herlev Nordfyn Dragør Kolding Holbæk Glostrup Varde Jammerbugt Ballerup Favrskov Lyngby-Taarbæk Odder Holstebro Vesthimmerland Vejle Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fredericia Gentofte Faxe Tønder Brøndby Ishøj Hvidovre Roskilde Odense Viborg Ringsted Lemvig Ringkøbing-Skjern Egedal Samsø Skive Slagelse Assens Aarhus Sorø København Frederikshavn Albertslund Aalborg Horsens Kalundborg Struer Halsnæs Morsø Nyborg Svendborg Lejre Randers Syddjurs Næstved Haderslev Helsingør Brønderslev Odsherred Mariagerfjord Kerteminde Hjørring Langeland Bornholm Lolland Ærø Vordingborg Sønderborg Norddjurs Guldborgsund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 38

70 Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens for årige 2014 (pct.). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. 1 (1) 2 (2) 3 (2) 4 (4) 5 (5) 6 (7) 7 (6) 8 (10) 9 (10) 10 (15) 10 (8) 10 (12) 13 (14) 14 (8) 15 (13) 16 (20) 17 (25) 18 (17) 19 (16) 20 (19) 21 (17) 22 (30) 22 (25) 22 (23) 22 (21) 26 (30) 27 (33) 28 (41) 28 (23) 28 (28) 28 (22) 32 (36) 32 (41) 34 (27) 35 (28) 35 (30) 35 (33) 35 (35) 39 (37) 40 (37) 41 (45) 42 (47) 42 (45) 44 (37) 44 (40) 46 (41) 47 (41) 48 (48) 48 (53) 50 (49) 51 (50) 52 (57) 52 (57) 52 (64) 52 (52) 56 (62) 56 (57) 58 (53) 58 (51) 58 (57) 61 (55) 62 (55) 63 (61) 64 (65) 65 (68) 65 (63) 67 (66) 67 (66) 69 (70) 70 (70) 70 (77) 72 (75) 72 (70) 72 (68) 75 (73) 75 (73) 77 (75) 77 (78) 79 (79) 80 (85) 80 (83) 82 (81) 82 (84) 84 (80) 85 (88) 86 (81) 87 (86) 88 (88) 89 (87) 89 (91) 91 (90) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Egedal Allerød Vallensbæk Dragør Solrød Favrskov Rebild Skanderborg Hedensted Furesø Hillerød Lejre Greve Tårnby Frederikssund Rudersdal Hørsholm Billund Glostrup Gribskov Varde Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Silkeborg Vejen Køge Rødovre Gentofte Herlev Holstebro Stevns Fredensborg Frederiksberg Vejle Ikast-Brande Odder Ringsted Roskilde Gladsaxe Faxe Lemvig Herning Middelfart Hvidovre Høje-Taastrup Kolding Viborg Helsingør Sorø Halsnæs Brønderslev Ballerup Holbæk Nordfyn Vesthimmerland Horsens Syddjurs Assens Jammerbugt Skive Næstved Mariagerfjord Hjørring Thisted Frederikshavn Struer Faaborg-Midtfyn København Randers Esbjerg Fredericia Kerteminde Samsø Tønder Haderslev Aabenraa Ishøj Slagelse Morsø Albertslund Sønderborg Norddjurs Aalborg Kalundborg Bornholm Brøndby Svendborg Odsherred Nyborg Aarhus Vordingborg Guldborgsund Odense Langeland Ærø Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 39

71 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2011 til 2014 (procentpoint). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommunerne på sjettepladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (7) 2 (3) 3 (3) 3 (1) 5 (11) 6 (18) 6 (22) 8 (25) 8 (22) 8 (22) 11 (11) 11 (34) 11 (28) 11 (59) 11 (11) 11 (7) 11 (82) 18 (54) 18 (7) 18 (28) 18 (11) 18 (18) 18 (11) 18 (66) 18 (10) 18 (42) 18 (72) 18 (2) 29 (34) 29 (34) 29 (83) 29 (42) 29 (18) 29 (5) 29 (28) 29 (25) 37 (34) 37 (72) 39 (72) 39 (59) 39 (42) 39 (66) 39 (66) 39 (54) 39 (25) 39 (42) 39 (59) 48 (11) 48 (34) 48 (42) 48 (21) 48 (42) 53 (34) 53 (59) 53 (54) 53 (72) 53 (59) 53 (28) 53 (78) 60 (59) 60 (96) 60 (66) 60 (42) 60 (42) 65 (5) 65 (28) 65 (78) 65 (83) 65 (54) 65 (83) 65 (34) 65 (78) 65 (42) 74 (72) 74 (86) 76 (11) 76 (91) 76 (66) 76 (34) 80 (42) 80 (54) 80 (28) 80 (42) 80 (91) 80 (59) 80 (86) 80 (86) 80 (86) 89 (95) 89 (86) 91 (42) 92 (66) 92 (93) 92 (72) 92 (93) 96 (78) Frederiksberg Dragør Odsherred Samsø Bornholm Ishøj Rødovre Albertslund Morsø Rebild Esbjerg Gladsaxe Helsingør Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal Aarhus Allerød Ballerup Billund Egedal Halsnæs Herlev Herning Høje-Taastrup Middelfart Sorø Tårnby Favrskov Faxe Fredericia Furesø Greve København Silkeborg Skanderborg Fredensborg Langeland Faaborg-Midtfyn Hedensted Hillerød Horsens Køge Ringsted Vejen Ærø Aabenraa Frederikssund Hvidovre Solrød Vallensbæk Vejle Frederikshavn Holstebro Kolding Odder Roskilde Stevns Sønderborg Holbæk Nordfyn Skive Svendborg Tønder Brøndby Gribskov Ikast-Brande Lolland Næstved Randers Syddjurs Thisted Vesthimmerland Lejre Aalborg Glostrup Guldborgsund Haderslev Vordingborg Brønderslev Hjørring Jammerbugt Kalundborg Lemvig Mariagerfjord Norddjurs Odense Ringkøbing-Skjern Kerteminde Slagelse Gentofte Assens Nyborg Varde Viborg Struer -2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 40

72 Konkurrenceudsættelse Indikator for konkurrenceudsættelse 2015 (pct.). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. 1 (1) 2 (3) 3 (2) 4 (9) 5 (4) 6 (6) 6 (14) 8 (11) 9 (11) 10 (5) 11 (7) 12 (28) 12 (42) 12 (8) 15 (10) 16 (16) 17 (13) 18 (22) 19 (21) 19 (34) 21 (18) 22 (24) 22 (34) 24 (49) 24 (19) 26 (42) 26 (15) 28 (28) 29 (61) 29 (20) 31 (27) 31 (24) 31 (30) 31 (34) 35 (30) 36 (39) 37 (61) 38 (77) 38 (39) 40 (49) 40 (32) 40 (69) 43 (42) 44 (57) 44 (73) 46 (49) 47 (65) 47 (93) 47 (17) 47 (68) 51 (42) 52 (39) 52 (59) 54 (47) 54 (76) 54 (61) 57 (59) 57 (53) 57 (61) 57 (32) 61 (47) 62 (67) 62 (37) 64 (49) 64 (56) 66 (37) 67 (84) 67 (65) 67 (23) 70 (57) 71 (24) 72 (53) 73 (74) 74 (42) 74 (72) 76 (78) 76 (80) 78 (74) 79 (53) 80 (86) 81 (79) 81 (69) 83 (89) 83 (87) 83 (82) 86 (71) 87 (83) 88 (84) 88 (87) 90 (91) 91 (90) 92 (81) 93 (94) 94 (92) 95 (95) 96 (96) Gribskov Jammerbugt Solrød Greve Hørsholm Hillerød Odsherred Allerød Ringsted Vesthimmerland Holbæk Frederikssund Guldborgsund Holstebro Køge Odder Stevns Albertslund Varde Vordingborg Odense Fredensborg Middelfart Halsnæs Morsø Gentofte Ishøj Furesø Ikast-Brande Lyngby-Taarbæk Silkeborg Syddjurs Vejen Viborg Kalundborg Frederiksberg Herlev Rødovre Slagelse Lolland Vallensbæk Aabenraa Kolding Favrskov Faxe Høje-Taastrup Faaborg-Midtfyn Nordfyn Samsø Thisted Herning Assens Gladsaxe Esbjerg Næstved Struer Ballerup Hjørring Rudersdal Aalborg Ringkøbing-Skjern Brøndby Egedal Lejre Sorø Vejle Bornholm Hedensted Roskilde Billund København Brønderslev Dragør Haderslev Aarhus Helsingør Horsens Fredericia Randers Norddjurs Langeland Lemvig Kerteminde Rebild Skanderborg Svendborg Mariagerfjord Nyborg Skive Glostrup Hvidovre Sønderborg Tønder Frederikshavn Tårnby Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 41

73 Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2012 til 2015 (procentpoint). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommunerne på 79.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (6) 2 (3) 3 (1) 4 (37) 5 (17) 6 (9) 7 (13) 8 (5) 9 (83) 10 (8) 10 (75) 12 (14) 13 (42) 13 (24) 15 (63) 15 (18) 17 (11) 18 (16) 18 (21) 20 (24) 20 (26) 22 (2) 22 (6) 24 (30) 25 (4) 26 (44) 26 (51) 28 (23) 28 (86) 30 (32) 30 (45) 32 (88) 32 (96) 32 (54) 32 (15) 36 (53) 37 (9) 38 (36) 38 (30) 40 (26) 40 (92) 40 (26) 40 (72) 40 (21) 45 (32) 46 (48) 46 (54) 46 (37) 46 (75) 50 (93) 50 (63) 50 (20) 53 (66) 53 (66) 53 (37) 56 (58) 56 (26) 58 (37) 59 (79) 60 (50) 60 (81) 62 (45) 63 (11) 63 (42) 65 (68) 65 (63) 67 (19) 67 (62) 69 (58) 69 (87) 71 (51) 71 (79) 73 (35) 73 (58) 73 (74) 73 (58) 77 (85) 77 (57) 79 (45) 79 (68) 81 (37) 82 (49) 83 (78) 84 (91) 84 (32) 84 (95) 87 (84) 88 (81) 88 (68) 90 (54) 90 (68) 92 (75) 93 (72) 94 (94) 95 (88) 96 (88) Greve Rødovre Gribskov Guldborgsund Ringsted Allerød Ikast-Brande Middelfart Nordfyn Hillerød Odsherred Hjørring Frederikssund Jammerbugt Skanderborg Slagelse Varde Hørsholm Viborg Fredericia Tønder Vallensbæk Aabenraa Næstved Køge Egedal Norddjurs Kalundborg Odder Esbjerg Struer Faxe Frederikshavn Lolland Vesthimmerland Gentofte Solrød Rudersdal Thisted Albertslund Bornholm Herlev Rebild Ringkøbing-Skjern Odense Høje-Taastrup Ishøj Mariagerfjord Silkeborg Dragør Holbæk Sorø Faaborg-Midtfyn Glostrup Vejen Kerteminde Morsø Stevns Vordingborg Herning Hvidovre Holstebro Svendborg Syddjurs Ballerup Brøndby Haderslev Nyborg Gladsaxe Tårnby Hedensted Skive Favrskov Halsnæs Kolding Aalborg Frederiksberg Furesø Assens Sønderborg Roskilde Lyngby-Taarbæk Fredensborg Horsens Samsø Ærø Helsingør Billund Aarhus Brønderslev Lemvig Randers Vejle Langeland Lejre København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 42

74 Skat/service-forhold Skat/service-forhold 2016 (gns. 1,00). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/serviceforhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. 1 (3) 1 (1) 3 (5) 3 (3) 5 (5) 5 (2) 7 (9) 8 (7) 8 (11) 10 (11) 10 (30) 10 (11) 10 (9) 10 (22) 10 (11) 10 (16) 10 (16) 18 (16) 18 (7) 18 (11) 18 (30) 18 (22) 23 (22) 23 (22) 23 (16) 23 (30) 23 (57) 23 (44) 23 (30) 23 (22) 31 (16) 31 (22) 31 (30) 31 (44) 31 (22) 31 (57) 31 (30) 31 (71) 31 (30) 31 (16) 31 (30) 31 (71) 31 (44) 31 (57) 31 (57) 31 (30) 31 (71) 48 (57) 48 (30) 48 (71) 48 (57) 48 (30) 48 (57) 48 (30) 48 (22) 48 (44) 48 (71) 48 (71) 48 (44) 48 (44) 48 (44) 62 (44) 62 (71) 62 (83) 62 (44) 62 (44) 62 (57) 62 (57) 62 (57) 62 (71) 62 (57) 62 (57) 62 (30) 62 (30) 62 (57) 62 (44) 62 (71) 78 (95) 78 (44) 78 (71) 78 (44) 78 (57) 78 (83) 78 (71) 78 (83) 78 (83) 78 (83) 78 (91) 89 (91) 89 (83) 89 (83) 89 (95) 93 (83) 93 (91) 93 (71) 93 (91) Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Furesø Hørsholm Glostrup Greve Solrød Ballerup Billund Brøndby Dragør Gribskov Hillerød Ikast-Brande Roskilde Gladsaxe Herlev Høje-Taastrup Odder Skanderborg Fredensborg Frederikssund Køge Odense Skive Slagelse Stevns Aarhus Albertslund Egedal Helsingør Herning Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding Langeland Morsø Rebild Rødovre Thisted Tønder Tårnby Aabenraa Assens Esbjerg Faaborg-Midtfyn Halsnæs Hjørring Holstebro Hvidovre Lejre Lemvig Middelfart Nyborg Ringkøbing-Skjern Vejen Aalborg Bornholm Brønderslev Favrskov Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Hedensted Nordfyn Næstved Odsherred Randers Struer Vallensbæk Varde Vejle Viborg Haderslev Holbæk Horsens København Lolland Mariagerfjord Norddjurs Silkeborg Svendborg Syddjurs Sønderborg Faxe Sorø Vordingborg Ærø Guldborgsund Ringsted Samsø Vesthimmerland 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 43

75 Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Ændring i skat/service-forhold fra 2013 til 2016 (procentpoint). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommunerne på 50.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (6) 2 (56) 3 (56) 3 (56) 3 (15) 3 (56) 3 (36) 3 (56) 3 (36) 3 (6) 3 (36) 3 (56) 3 (15) 3 (56) 15 (15) 15 (56) 15 (1) 15 (56) 15 (5) 15 (36) 15 (36) 15 (15) 15 (6) 15 (15) 15 (15) 26 (2) 26 (81) 26 (56) 26 (56) 26 (56) 26 (95) 26 (15) 26 (56) 26 (36) 26 (56) 26 (36) 26 (81) 26 (36) 26 (36) 26 (15) 26 (81) 26 (2) 26 (36) 26 (15) 26 (15) 26 (36) 26 (81) 26 (15) 26 (15) 50 (56) 50 (36) 50 (2) 50 (6) 50 (81) 50 (81) 50 (81) 50 (6) 50 (56) 50 (15) 50 (36) 50 (36) 50 (81) 50 (36) 50 (81) 50 (36) 50 (15) 67 (56) 67 (15) 67 (95) 67 (15) 67 (81) 67 (6) 67 (15) 67 (36) 67 (36) 67 (56) 67 (6) 67 (56) 67 (56) 67 (81) 67 (6) 67 (15) 67 (81) 67 (81) 67 (56) 67 (56) 67 (36) 88 (36) 88 (56) 88 (6) 88 (56) 88 (56) 93 (81) 93 (15) 93 (15) 96 (15) Rebild Skive Billund Faxe Gribskov Jammerbugt Kerteminde Middelfart Nyborg Odder Thisted Tønder Ærø Aabenraa Assens Favrskov Furesø Haderslev Ikast-Brande Nordfyn Ringkøbing-Skjern Skanderborg Slagelse Solrød Vordingborg Allerød Ballerup Brønderslev Frederikssund Faaborg-Midtfyn Halsnæs Hedensted Herning Hillerød Holstebro Kalundborg Lemvig Mariagerfjord Morsø Næstved Odense Odsherred Randers Silkeborg Sorø Svendborg Syddjurs Vesthimmerland Viborg Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Fredericia Gladsaxe Hjørring Hvidovre Langeland Lolland Ringsted Roskilde Rødovre Stevns Vallensbæk Vejen Frederiksberg Frederikshavn Glostrup Greve Guldborgsund Helsingør Holbæk Horsens Ishøj Kolding Køge Lejre Lyngby-Taarbæk Norddjurs Rudersdal Struer Sønderborg Tårnby Varde Vejle Aalborg Albertslund Høje-Taastrup Hørsholm København Aarhus Esbjerg Gentofte Herlev Samsø -0,05-0,04-0,03-0,02-0,01-0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 44

76 Kommunal udskrivningsprocent Kommunal udskrivningsprocent Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. 1 (1) 2 (2) 2 (2) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 7 (7) 7 (7) 10 (10) 11 (11) 11 (11) 13 (13) 14 (14) 15 (15) 15 (15) 17 (17) 18 (39) 18 (18) 18 (18) 18 (18) 22 (21) 22 (21) 24 (23) 24 (23) 26 (26) 26 (26) 26 (26) 26 (26) 26 (26) 26 (26) 32 (32) 32 (60) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 38 (39) 38 (45) 38 (39) 38 (39) 38 (39) 38 (39) 44 (45) 44 (45) 44 (23) 44 (45) 48 (49) 48 (49) 48 (49) 48 (49) 52 (54) 52 (54) 52 (54) 52 (54) 52 (54) 52 (54) 58 (32) 58 (49) 58 (60) 58 (32) 58 (60) 58 (60) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 72 (72) 72 (72) 74 (75) 74 (75) 74 (75) 77 (78) 77 (78) 79 (80) 79 (80) 79 (80) 79 (80) 83 (84) 83 (84) 83 (84) 86 (72) 86 (87) 88 (88) 88 (88) 90 (90) 91 (91) 92 (93) 93 (94) 94 (91) 94 (95) 96 (96) Rudersdal Frederiksberg Gentofte Hørsholm Tårnby Vejle Glostrup Herlev Lyngby-Taarbæk København Gladsaxe Greve Allerød Aarhus Brøndby Odense Solrød Billund Gribskov Høje-Taastrup Slagelse Dragør Furesø Herning Køge Ishøj Kalundborg Kolding Næstved Ringkøbing-Skjern Stevns Holbæk Ikast-Brande Odder Rebild Vallensbæk Varde Horsens Lejre Lemvig Roskilde Vejen Vordingborg Fredensborg Holstebro Struer Tønder Frederikssund Hedensted Helsingør Aalborg Ballerup Fredericia Hvidovre Silkeborg Skive Thisted Albertslund Esbjerg Hillerød Norddjurs Randers Aabenraa Egedal Favrskov Halsnæs Jammerbugt Rødovre Skanderborg Sønderborg Viborg Middelfart Morsø Hjørring Mariagerfjord Syddjurs Nordfyn Samsø Assens Faxe Faaborg-Midtfyn Ærø Bornholm Frederikshavn Kerteminde Guldborgsund Haderslev Nyborg Sorø Odsherred Ringsted Svendborg Brønderslev Lolland Vesthimmerland Langeland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 45

77 Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2013 til 2016 (procentpoint). Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Kommunerne på 17.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (19) 2 (5) 2 (5) 4 (1) 4 (8) 4 (3) 4 (8) 4 (14) 4 (8) 4 (8) 4 (8) 12 (14) 12 (14) 12 (14) 12 (8) 12 (14) 17 (2) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (3) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (83) 17 (86) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (90) 17 (19) 17 (89) 17 (5) 17 (82) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (83) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 17 (19) 83 (19) 83 (95) 83 (83) 86 (86) 86 (90) 86 (19) 86 (86) 90 (19) 91 (90) 91 (19) 91 (90) 91 (19) 91 (90) 96 (95) Billund Frederiksberg Hørsholm Furesø Gladsaxe Glostrup Haderslev Lejre Rudersdal Solrød Tårnby Fredensborg Hvidovre Nordfyn Vesthimmerland Viborg Allerød Assens Ballerup Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Favrskov Faxe Fredericia Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gentofte Greve Gribskov Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Høje-Taastrup Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lemvig Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringsted Roskilde Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Sorø Stevns Svendborg Thisted Tønder Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vordingborg Ærø Aalborg Aarhus Esbjerg Syddjurs Aabenraa Bornholm Hjørring Lolland Ringkøbing-Skjern Struer Albertslund Guldborgsund Morsø Norddjurs Sønderborg Frederikshavn -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 46

78 Indpendling Andel indpendlere i kommunen 2014 (pct.). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. 1 (1) 2 (4) 3 (2) 4 (3) 5 (5) 6 (6) 7 (8) 8 (7) 9 (13) 10 (12) 11 (9) 12 (10) 13 (14) 14 (11) 15 (15) 16 (17) 17 (16) 18 (18) 19 (20) 20 (19) 21 (21) 22 (24) 23 (22) 24 (23) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (29) 29 (30) 30 (28) 31 (31) 32 (32) 33 (34) 34 (33) 35 (35) 36 (36) 37 (37) 38 (38) 39 (39) 40 (40) 41 (41) 42 (43) 43 (42) 44 (45) 45 (46) 46 (44) 47 (51) 48 (50) 49 (47) 50 (48) 51 (49) 52 (53) 53 (55) 54 (52) 55 (54) 56 (57) 57 (58) 58 (60) 59 (63) 60 (56) 61 (61) 62 (59) 63 (62) 64 (65) 65 (66) 66 (64) 67 (68) 68 (73) 69 (67) 70 (71) 71 (69) 72 (72) 73 (77) 74 (70) 75 (74) 76 (76) 77 (79) 78 (81) 79 (78) 80 (75) 81 (80) 82 (83) 83 (82) 84 (85) 85 (84) 86 (87) 87 (89) 88 (86) 89 (88) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Glostrup Albertslund Brøndby Ballerup Herlev Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Hvidovre Allerød Frederiksberg Rødovre Gentofte Tårnby Ishøj Rudersdal Hørsholm Hillerød Furesø Greve Solrød Fredensborg Roskilde Egedal Ringsted Køge Dragør Lejre København Ikast-Brande Sorø Skanderborg Billund Favrskov Fredericia Kerteminde Rebild Frederikssund Middelfart Hedensted Faxe Kolding Brønderslev Vejle Struer Vejen Faaborg-Midtfyn Horsens Nyborg Holbæk Helsingør Mariagerfjord Assens Holstebro Stevns Odense Syddjurs Herning Nordfyn Aarhus Odder Viborg Slagelse Haderslev Gribskov Aabenraa Jammerbugt Kalundborg Vesthimmerland Silkeborg Næstved Varde Vordingborg Randers Aalborg Skive Esbjerg Svendborg Odsherred Halsnæs Ringkøbing-Skjern Morsø Norddjurs Frederikshavn Lemvig Langeland Hjørring Tønder Lolland Guldborgsund Thisted Sønderborg Samsø Ærø Bornholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 47

79 Ændring i indpendling over de sidste tre år Ændring i indpendlere til kommunen fra 2011 til 2014 (procentpoint). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. 1 (7) 2 (1) 3 (24) 4 (5) 5 (26) 6 (30) 7 (21) 8 (60) 9 (2) 10 (38) 11 (45) 12 (13) 13 (20) 14 (9) 15 (31) 16 (41) 17 (22) 18 (3) 19 (51) 20 (46) 21 (4) 22 (8) 23 (54) 24 (55) 25 (23) 26 (49) 27 (25) 28 (17) 29 (6) 30 (47) 31 (63) 32 (57) 33 (33) 34 (12) 35 (90) 36 (34) 37 (64) 38 (19) 39 (40) 40 (71) 41 (11) 42 (15) 43 (14) 44 (43) 45 (87) 46 (27) 47 (44) 48 (50) 49 (91) 50 (37) 51 (10) 52 (68) 53 (42) 54 (74) 55 (58) 56 (86) 57 (28) 58 (62) 59 (32) 60 (70) 61 (96) 62 (82) 63 (95) 64 (72) 65 (69) 66 (61) 67 (39) 68 (83) 69 (52) 70 (35) 71 (59) 72 (66) 73 (29) 74 (53) 75 (36) 76 (77) 77 (75) 78 (16) 79 (18) 80 (84) 81 (76) 82 (81) 83 (88) 84 (89) 85 (92) 86 (80) 87 (73) 88 (48) 89 (56) 90 (67) 91 (93) 92 (78) 93 (65) 94 (79) 95 (85) 96 (94) Jammerbugt Dragør Vejen Nyborg Greve Stevns Gladsaxe Haderslev Nordfyn Aabenraa Frederikssund Middelfart Høje-Taastrup Skanderborg Faaborg-Midtfyn Slagelse Fredericia Ikast-Brande Esbjerg Varde Billund Silkeborg Vallensbæk Albertslund Vejle Struer Odder Hillerød Svendborg Hedensted Fredensborg Brønderslev Thisted Holbæk Langeland Herning Hvidovre Sorø Syddjurs Faxe Assens Kalundborg Kolding Lemvig Ringkøbing-Skjern Vesthimmerland Roskilde Holstebro Solrød Skive Odsherred Lolland Gribskov Frederiksberg Mariagerfjord Glostrup Ringsted Rebild Furesø Morsø Kerteminde Aalborg Samsø Køge Aarhus Randers Ballerup Odense Sønderborg Hjørring Rudersdal Helsingør Viborg Herlev Allerød Egedal Tønder Favrskov Lejre Tårnby Horsens Næstved Rødovre Brøndby Ishøj Lyngby-Taarbæk Gentofte Frederikshavn Bornholm Vordingborg Norddjurs Guldborgsund Ærø Hørsholm Halsnæs København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 48

80 Grundskyldspromille Grundskyldspromille Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (12) 13 (13) 14 (14) 15 (15) 16 (16) 17 (17) 18 (18) 19 (21) 20 (19) 21 (20) 22 (22) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (28) 29 (38) 29 (29) 31 (30) 32 (31) 33 (32) 34 (33) 35 (34) 36 (35) 37 (36) 38 (37) 39 (39) 40 (40) 41 (41) 42 (42) 43 (43) 44 (44) 45 (45) 46 (46) 47 (47) 48 (58) 48 (48) 48 (48) 48 (48) 48 (48) 53 (52) 54 (53) 55 (54) 56 (59) 57 (55) 58 (56) 59 (57) 60 (60) 61 (61) 62 (62) 63 (63) 64 (64) 65 (65) 66 (66) 67 (67) 68 (68) 69 (69) 70 (70) 71 (71) 72 (75) 73 (72) 74 (73) 75 (74) 76 (75) 77 (77) 78 (78) 79 (79) 80 (80) 81 (81) 82 (82) 83 (84) 84 (83) 85 (85) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) Gentofte Greve Hedensted Aabenraa Ikast-Brande Vejen Billund Brøndby Herning Hillerød Skive Køge Solrød Tønder Middelfart Furesø Stevns Odense Lyngby-Taarbæk Hørsholm Assens Horsens Allerød Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Struer Rudersdal Gladsaxe Favrskov Svendborg Holbæk Viborg Thisted Egedal Tårnby Holstebro Herlev Roskilde Haderslev Vallensbæk Langeland Aarhus Høje-Taastrup Fredensborg Skanderborg Morsø Ringsted Faxe Glostrup Ishøj Kolding Næstved Dragør Esbjerg Slagelse Frederiksberg Sorø Fredericia Rebild Aalborg Sønderborg Vejle Nyborg Randers Lemvig Lejre Silkeborg Mariagerfjord Ballerup Helsingør Gribskov Hvidovre Frederikshavn Nordfyn Ærø Kerteminde Odder Samsø Rødovre Ringkøbing-Skjern Brønderslev Varde Vordingborg Guldborgsund Frederikssund Jammerbugt Lolland Bornholm Syddjurs Albertslund Halsnæs Hjørring Kalundborg København Norddjurs Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 49

81 Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Ændring i grundskyldspromille fra 2013 til 2016 (promillepoint). Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kommunerne på 17.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 2 (3) 3 (2) 4 (7) 5 (10) 6 (15) 7 (4) 8 (5) 9 (15) 9 (90) 11 (6) 12 (8) 13 (9) 14 (10) 15 (12) 16 (14) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (86) 17 (94) 17 (88) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (93) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (91) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (92) 17 (15) 17 (13) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 17 (15) 92 (15) 93 (95) 94 (87) 95 (89) 96 (96) Furesø Hvidovre Nordfyn Helsingør Frederiksberg Faxe Greve Solrød Favrskov Lyngby-Taarbæk Viborg Dragør Slagelse Brøndby Høje-Taastrup Roskilde Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev Egedal Esbjerg Fredensborg Fredericia Frederikshavn Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Haderslev Halsnæs Hedensted Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringsted Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Guldborgsund Hjørring Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Sønderborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 50

82 Dækningsafgiftspromille Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på førstepladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (55) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 56 (56) 57 (57) 58 (58) 59 (59) 60 (60) 61 (61) 62 (62) 62 (62) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (72) 68 (67) 69 (68) 70 (69) 71 (70) 72 (72) 73 (71) 74 (74) 75 (75) 76 (76) 76 (76) 76 (76) 79 (79) 80 (80) 81 (86) 82 (81) 83 (82) 84 (82) 84 (84) 86 (84) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) 87 (86) Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Herning Hjørring Holbæk Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Frederikssund Nyborg Horsens Kerteminde Odense Vejle Greve Randers Frederiksberg Kalundborg Næstved Ringsted Egedal Aalborg Aarhus Kolding Furesø Helsingør Roskilde Fredericia Allerød Fredensborg Ishøj Høje-Taastrup Hillerød Dragør Gladsaxe Brøndby København Vallensbæk Glostrup Albertslund Ballerup Gentofte Herlev Hvidovre Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 51

83 Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2013 til 2016 (promillepoint). Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på 31.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 2 (2) 3 (11) 4 (5) 5 (10) 6 (3) 7 (4) 8 (9) 9 (5) 9 (11) 9 (5) 9 (5) 13 (16) 14 (11) 15 (14) 16 (15) 17 (19) 18 (17) 19 (20) 19 (20) 19 (20) 22 (24) 23 (31) 23 (20) 23 (25) 23 (18) 27 (26) 28 (28) 28 (29) 30 (29) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (27) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) 31 (31) Halsnæs Frederikssund Ringsted Horsens Nyborg Vejle Kolding Helsingør Frederiksberg Furesø Holbæk Silkeborg Middelfart Sønderborg Kalundborg Sorø Roskilde Odense Allerød Ishøj Kerteminde Høje-Taastrup Dragør Fredensborg Greve Randers Gladsaxe Brøndby Vallensbæk Glostrup Albertslund Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredericia Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Gentofte Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Herlev Herning Hillerød Hjørring Holstebro Hvidovre Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Morsø Norddjurs Nordfyn Næstved Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Samsø Skanderborg Skive Slagelse Solrød Stevns Struer Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 52

84 Uddannelsesniveau Andel årige med en uddannelse efter grundskolen i 2015 (pct.). En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (2) 3 (6) 3 (3) 3 (4) 6 (5) 7 (7) 8 (8) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (12) 13 (13) 13 (14) 15 (15) 16 (16) 17 (18) 18 (17) 19 (19) 20 (20) 21 (22) 22 (21) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 25 (28) 27 (27) 28 (29) 28 (26) 30 (30) 30 (31) 32 (33) 33 (32) 34 (35) 35 (38) 35 (34) 37 (36) 37 (37) 39 (39) 39 (40) 41 (42) 42 (41) 42 (43) 44 (44) 45 (46) 45 (45) 47 (47) 48 (48) 49 (50) 49 (49) 49 (52) 52 (51) 53 (53) 54 (55) 54 (54) 54 (56) 57 (57) 58 (58) 59 (61) 60 (59) 60 (60) 62 (64) 62 (62) 64 (63) 65 (65) 65 (66) 67 (68) 67 (67) 67 (69) 70 (70) 71 (75) 72 (74) 72 (71) 74 (73) 75 (76) 76 (72) 77 (78) 77 (80) 79 (81) 80 (77) 80 (82) 82 (83) 82 (85) 84 (84) 85 (79) 86 (87) 87 (88) 87 (86) 89 (90) 90 (89) 91 (91) 92 (92) 93 (95) 93 (94) 93 (93) 96 (96) Gentofte Rudersdal Frederiksberg Hørsholm Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Dragør Aarhus Egedal Hillerød København Roskilde Solrød Skanderborg Lejre Vallensbæk Gladsaxe Odder Fredensborg Greve Favrskov Silkeborg Aalborg Frederikssund Odense Syddjurs Rebild Svendborg Gribskov Helsingør Ærø Viborg Vejle Middelfart Sønderborg Herlev Kolding Ballerup Rødovre Holstebro Køge Tårnby Glostrup Horsens Hvidovre Herning Samsø Esbjerg Faaborg-Midtfyn Randers Sorø Ringsted Brønderslev Holbæk Næstved Ringkøbing-Skjern Varde Kerteminde Hedensted Aabenraa Halsnæs Hjørring Haderslev Nyborg Stevns Assens Lemvig Mariagerfjord Skive Vejen Frederikshavn Høje-Taastrup Nordfyn Fredericia Faxe Billund Thisted Jammerbugt Guldborgsund Slagelse Norddjurs Tønder Ikast-Brande Albertslund Bornholm Vesthimmerland Vordingborg Struer Kalundborg Odsherred Brøndby Ishøj Langeland Morsø Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 53

85 Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2012 til 2015 (procentpoint). En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (7) 2 (5) 4 (8) 4 (3) 4 (2) 4 (17) 8 (18) 9 (14) 9 (15) 9 (9) 9 (16) 9 (4) 9 (10) 9 (12) 9 (13) 17 (6) 17 (24) 17 (36) 17 (19) 17 (57) 17 (34) 17 (22) 24 (11) 24 (28) 24 (26) 24 (27) 24 (45) 24 (20) 24 (33) 31 (40) 31 (52) 31 (29) 31 (46) 31 (39) 31 (37) 31 (56) 31 (24) 31 (41) 40 (38) 40 (21) 40 (55) 40 (41) 40 (23) 40 (31) 46 (64) 46 (82) 46 (35) 46 (50) 46 (53) 46 (43) 46 (30) 46 (62) 46 (66) 46 (48) 46 (32) 46 (44) 58 (49) 58 (74) 58 (69) 58 (60) 58 (51) 58 (72) 58 (78) 58 (63) 66 (84) 66 (68) 66 (70) 66 (59) 66 (54) 66 (77) 72 (75) 72 (65) 72 (61) 72 (90) 72 (76) 72 (85) 72 (79) 72 (71) 80 (67) 80 (58) 80 (88) 80 (91) 80 (47) 85 (86) 85 (81) 85 (89) 85 (73) 89 (92) 89 (80) 91 (87) 91 (93) 93 (94) 93 (83) 93 (96) 96 (95) Ishøj Rebild Vejen Frederikshavn Jammerbugt Lemvig Vesthimmerland Randers Herning Horsens Ikast-Brande København Norddjurs Samsø Tårnby Aalborg Billund Bornholm Brøndby Esbjerg Halsnæs Odense Ringkøbing-Skjern Favrskov Hjørring Mariagerfjord Nordfyn Skive Thisted Tønder Assens Greve Holstebro Høje-Taastrup Lolland Middelfart Nyborg Varde Vejle Faaborg-Midtfyn Hedensted Herlev Næstved Syddjurs Aabenraa Dragør Glostrup Hvidovre Kolding Langeland Silkeborg Skanderborg Solrød Sorø Struer Sønderborg Viborg Fredericia Frederiksberg Kerteminde Ringsted Rødovre Slagelse Stevns Aarhus Ballerup Brønderslev Kalundborg Køge Vallensbæk Vordingborg Furesø Gladsaxe Haderslev Hillerød Holbæk Odsherred Roskilde Ærø Frederikssund Guldborgsund Helsingør Lyngby-Taarbæk Morsø Lejre Odder Rudersdal Svendborg Allerød Gribskov Egedal Fredensborg Albertslund Faxe Gentofte Hørsholm 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 54

86 Erhvervsbygninger Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (3) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (13) 13 (14) 14 (12) 15 (18) 16 (15) 17 (17) 18 (16) 19 (19) 20 (20) 21 (21) 22 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (27) 25 (25) 27 (24) 28 (28) 29 (28) 30 (30) 31 (31) 32 (33) 33 (34) 34 (32) 35 (35) 36 (37) 37 (38) 38 (43) 39 (39) 40 (41) 41 (36) 42 (44) 43 (39) 44 (46) 45 (49) 46 (42) 47 (45) 48 (47) 49 (50) 50 (48) 51 (51) 52 (52) 53 (53) 54 (54) 55 (55) 56 (56) 57 (57) 58 (59) 59 (63) 60 (58) 61 (62) 62 (61) 63 (67) 64 (64) 65 (66) 66 (65) 67 (60) 68 (69) 69 (68) 70 (71) 71 (70) 72 (72) 73 (75) 74 (73) 75 (74) 76 (76) 77 (78) 78 (77) 79 (79) 80 (80) 81 (81) 82 (83) 83 (82) 84 (85) 85 (84) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (91) 91 (90) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Frederiksberg København Frederikshavn Ishøj Glostrup Albertslund Fredericia Billund Ikast-Brande Aabenraa Vesthimmerland Rødovre Morsø Esbjerg Nyborg Ringsted Tønder Herning Vejen Thisted Ringkøbing-Skjern Køge Brøndby Hedensted Randers Samsø Viborg Roskilde Kolding Nordfyn Silkeborg Høje-Taastrup Middelfart Skive Hvidovre Varde Aalborg Herlev Assens Holbæk Vejle Ærø Mariagerfjord Kerteminde Lemvig Horsens Skanderborg Holstebro Faaborg-Midtfyn Aarhus Odense Brønderslev Haderslev Rebild Lejre Tårnby Hjørring Faxe Bornholm Favrskov Lolland Svendborg Struer Næstved Slagelse Langeland Hillerød Norddjurs Gladsaxe Guldborgsund Lyngby-Taarbæk Kalundborg Sønderborg Sorø Ballerup Odder Fredensborg Helsingør Vordingborg Jammerbugt Gentofte Stevns Rudersdal Syddjurs Allerød Frederikssund Solrød Egedal Greve Hørsholm Furesø Halsnæs Vallensbæk Gribskov Dragør Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 55

87 Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse fra 2013 til 2016 (procentpoint). Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (10) 2 (1) 3 (2) 4 (32) 5 (14) 6 (4) 7 (17) 8 (6) 9 (13) 10 (38) 10 (42) 12 (20) 13 (25) 14 (11) 15 (8) 16 (15) 16 (16) 18 (23) 19 (5) 19 (54) 21 (3) 22 (36) 23 (20) 24 (67) 25 (66) 26 (52) 27 (72) 28 (7) 29 (36) 30 (22) 31 (61) 31 (47) 31 (17) 34 (51) 35 (44) 36 (28) 36 (43) 38 (24) 39 (92) 40 (28) 41 (41) 42 (44) 43 (71) 44 (17) 45 (31) 46 (26) 47 (65) 48 (49) 49 (74) 50 (35) 51 (55) 52 (49) 53 (56) 54 (39) 55 (69) 56 (69) 57 (85) 58 (47) 59 (39) 60 (33) 61 (82) 62 (73) 63 (68) 63 (28) 63 (63) 66 (59) 67 (74) 68 (46) 68 (60) 70 (81) 71 (9) 72 (77) 73 (78) 74 (57) 74 (74) 76 (86) 76 (57) 78 (64) 79 (61) 80 (80) 81 (53) 82 (84) 83 (26) 84 (87) 85 (33) 86 (83) 87 (91) 88 (79) 89 (12) 90 (90) 91 (88) 92 (93) 93 (89) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Frederikshavn Egedal Ringkøbing-Skjern Køge Stevns Guldborgsund Hvidovre Lejre Hørsholm Bornholm Dragør Holbæk Lemvig Gribskov Ærø Faxe Jammerbugt Vallensbæk Hjørring Solrød Kalundborg Tønder Lolland Ishøj Frederikssund Thisted Sønderborg Ballerup Faaborg-Midtfyn Fredensborg Hedensted Ikast-Brande Vesthimmerland Greve Haderslev Langeland Randers Tårnby Høje-Taastrup Odder Syddjurs Varde Roskilde Skanderborg Norddjurs Rudersdal Rødovre Aalborg Struer Slagelse Svendborg Odsherred Morsø Esbjerg Allerød Kerteminde Herlev Brøndby Viborg Samsø Brønderslev Silkeborg Billund Halsnæs Holstebro Herning Middelfart Gladsaxe Vordingborg Næstved Horsens Rebild Albertslund Furesø Lyngby-Taarbæk Nyborg Aabenraa Ringsted Vejle Nordfyn Favrskov Vejen Mariagerfjord Skive Hillerød Gentofte Kolding Aarhus Helsingør Assens Odense Glostrup Sorø Fredericia Frederiksberg København -0,8-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 56

88 Beskæftigelse i privat sektor Andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder 2014 (pct.). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (2) 2 (1) 3 (3) 4 (5) 5 (4) 6 (7) 7 (6) 8 (10) 9 (8) 10 (11) 11 (16) 12 (12) 13 (9) 14 (15) 15 (14) 16 (18) 17 (13) 18 (17) 19 (19) 20 (20) 21 (22) 22 (23) 23 (24) 24 (30) 25 (21) 26 (26) 27 (33) 28 (28) 29 (25) 30 (39) 31 (35) 32 (27) 33 (32) 34 (31) 35 (29) 36 (38) 37 (43) 38 (41) 39 (42) 40 (36) 41 (48) 42 (40) 43 (34) 44 (44) 45 (52) 46 (37) 47 (54) 48 (45) 49 (63) 50 (46) 51 (47) 52 (50) 53 (51) 54 (57) 55 (49) 56 (53) 57 (56) 58 (59) 59 (62) 60 (55) 61 (67) 62 (64) 63 (65) 64 (58) 65 (66) 66 (60) 67 (61) 68 (72) 69 (71) 70 (69) 71 (77) 72 (70) 73 (73) 74 (68) 75 (76) 76 (79) 77 (75) 78 (80) 79 (78) 80 (81) 81 (74) 82 (82) 83 (83) 84 (84) 85 (85) 86 (89) 87 (88) 88 (87) 89 (86) 90 (94) 91 (93) 92 (91) 93 (92) 94 (90) 95 (95) 96 (96) Tårnby Høje-Taastrup Billund Albertslund Ikast-Brande Vejen Ballerup Gladsaxe Rødovre Ringkøbing-Skjern Fredericia Hedensted Brøndby Lemvig Kerteminde Rudersdal Greve Struer Kolding Kalundborg Rebild Ringsted Morsø Skanderborg Aabenraa Vesthimmerland Allerød Herning Tønder Samsø Thisted Varde Assens Silkeborg Faxe Horsens Esbjerg Nordfyn Syddjurs Faaborg-Midtfyn Køge Mariagerfjord Jammerbugt Favrskov Glostrup Ishøj Frederikshavn Sønderborg Stevns Hørsholm Gribskov Vejle Middelfart Solrød Vallensbæk Langeland Egedal Skive København Frederikssund Helsingør Gentofte Lolland Norddjurs Brønderslev Ærø Hjørring Furesø Aarhus Viborg Haderslev Lejre Randers Lyngby-Taarbæk Nyborg Hvidovre Holstebro Aalborg Odense Bornholm Halsnæs Odder Odsherred Fredensborg Holbæk Vordingborg Sorø Guldborgsund Dragør Hillerød Herlev Svendborg Næstved Roskilde Slagelse Frederiksberg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 57

89 Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Ændring i andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder fra 2011 til 2014 (procentpoint). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (5) 2 (3) 3 (41) 4 (15) 5 (20) 6 (1) 7 (23) 8 (6) 9 (2) 10 (24) 11 (35) 12 (10) 13 (34) 14 (60) 15 (52) 16 (19) 17 (27) 18 (65) 19 (21) 20 (41) 21 (26) 22 (29) 23 (11) 24 (9) 25 (36) 26 (31) 27 (46) 28 (81) 29 (58) 30 (30) 31 (64) 32 (57) 33 (75) 34 (63) 35 (83) 36 (17) 37 (51) 38 (14) 39 (71) 40 (7) 41 (54) 42 (45) 43 (39) 44 (37) 45 (68) 46 (4) 47 (88) 48 (73) 49 (25) 50 (28) 51 (78) 52 (54) 53 (53) 54 (74) 55 (70) 56 (91) 57 (61) 58 (32) 59 (56) 60 (43) 61 (59) 62 (80) 63 (33) 64 (76) 65 (44) 66 (18) 67 (86) 68 (50) 69 (62) 70 (48) 71 (93) 72 (92) 73 (66) 74 (47) 75 (49) 76 (85) 77 (8) 78 (89) 79 (16) 80 (79) 81 (22) 82 (90) 83 (77) 84 (69) 85 (67) 86 (40) 87 (94) 88 (72) 89 (13) 90 (96) 91 (84) 92 (87) 93 (95) 94 (82) 95 (12) 96 (38) Gladsaxe Helsingør Frederikshavn Hillerød Skanderborg Samsø Lemvig Nyborg Faxe Stevns Esbjerg Allerød Rudersdal Fredericia Albertslund Høje-Taastrup Kalundborg Tårnby Lolland Vesthimmerland Odense Sorø Greve Faaborg-Midtfyn Fredensborg Guldborgsund Svendborg Vordingborg Vejen Hedensted Bornholm Aarhus Odsherred Hvidovre Ringkøbing-Skjern Gribskov Thisted Aabenraa København Billund Aalborg Struer Vejle Tønder Sønderborg Frederikssund Haderslev Nordfyn Middelfart Frederiksberg Køge Herning Egedal Skive Brønderslev Solrød Hjørring Ærø Randers Viborg Rødovre Kolding Morsø Rebild Silkeborg Halsnæs Ballerup Horsens Holbæk Slagelse Odder Langeland Næstved Norddjurs Ikast-Brande Ringsted Gentofte Syddjurs Ishøj Assens Brøndby Roskilde Varde Mariagerfjord Lyngby-Taarbæk Lejre Herlev Furesø Vallensbæk Kerteminde Holstebro Favrskov Glostrup Jammerbugt Hørsholm Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 58

90 Nystartede virksomheder pr indbyggere Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen i Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (3) 3 (5) 4 (2) 5 (4) 6 (7) 7 (27) 8 (8) 9 (38) 10 (15) 11 (11) 12 (12) 13 (22) 14 (13) 15 (20) 16 (35) 17 (25) 18 (41) 19 (30) 20 (14) 21 (23) 22 (44) 23 (26) 24 (18) 25 (6) 26 (47) 27 (33) 28 (9) 28 (61) 30 (66) 31 (31) 32 (17) 33 (50) 34 (56) 35 (29) 36 (48) 37 (10) 38 (39) 39 (34) 40 (19) 41 (36) 42 (28) 43 (70) 44 (80) 45 (55) 46 (45) 47 (79) 48 (32) 49 (62) 50 (60) 51 (42) 52 (43) 53 (63) 54 (68) 55 (72) 56 (37) 57 (16) 58 (81) 59 (46) 60 (65) 61 (53) 62 (57) 63 (71) 64 (89) 65 (59) 66 (73) 67 (78) 68 (58) 69 (74) 70 (51) 71 (40) 72 (87) 73 (64) 74 (84) 75 (53) 76 (21) 77 (52) 78 (67) 79 (94) 80 (69) 81 (85) 82 (86) 83 (76) 84 (82) 85 (75) 86 (24) 87 (91) 88 (49) 89 (90) 90 (92) 91 (88) 92 (77) 93 (83) 94 (96) 95 (93) 96 (95) Gentofte Hørsholm Rudersdal København Frederiksberg Allerød Glostrup Aarhus Herlev Kolding Lyngby-Taarbæk Fredensborg Furesø Greve Skanderborg Vejle Høje-Taastrup Tårnby Hedensted Roskilde Aalborg Vallensbæk Rebild Ikast-Brande Dragør Brøndby Rødovre Albertslund Middelfart Thisted Silkeborg Herning Holbæk Samsø Gladsaxe Ballerup Solrød Hvidovre Gribskov Hillerød Køge Favrskov Fredericia Frederikshavn Randers Billund Svendborg Odense Esbjerg Viborg Sorø Horsens Varde Mariagerfjord Jammerbugt Assens Helsingør Stevns Aabenraa Slagelse Frederikssund Næstved Ringkøbing-Skjern Hjørring Holstebro Faaborg-Midtfyn Syddjurs Ringsted Nordfyn Faxe Skive Halsnæs Vejen Struer Odder Egedal Ishøj Brønderslev Odsherred Norddjurs Kerteminde Vordingborg Haderslev Vesthimmerland Tønder Lejre Sønderborg Morsø Langeland Guldborgsund Kalundborg Lemvig Nyborg Ærø Lolland Bornholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 59

91 Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2012 til Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (51) 2 (60) 3 (8) 4 (76) 5 (35) 6 (42) 7 (4) 8 (6) 9 (33) 10 (12) 11 (17) 12 (1) 13 (62) 14 (29) 15 (68) 16 (13) 17 (39) 18 (81) 19 (3) 20 (40) 20 (56) 22 (21) 23 (15) 24 (22) 25 (86) 26 (69) 27 (74) 28 (45) 29 (43) 30 (38) 31 (25) 32 (73) 33 (79) 34 (41) 35 (26) 36 (95) 37 (90) 38 (19) 39 (87) 40 (24) 41 (10) 42 (31) 43 (65) 44 (23) 45 (67) 46 (94) 47 (54) 48 (47) 49 (18) 50 (70) 51 (63) 52 (37) 53 (91) 54 (61) 55 (57) 56 (71) 57 (59) 58 (45) 59 (96) 60 (87) 61 (34) 62 (82) 63 (85) 64 (64) 65 (53) 66 (58) 67 (93) 68 (44) 69 (83) 70 (5) 71 (27) 72 (32) 73 (75) 74 (78) 75 (66) 76 (14) 77 (49) 78 (77) 79 (48) 80 (9) 81 (36) 82 (55) 83 (84) 84 (30) 85 (50) 86 (92) 87 (72) 88 (7) 89 (16) 90 (89) 91 (80) 92 (28) 93 (2) 94 (52) 95 (20) 96 (11) Glostrup Vallensbæk Gentofte Thisted Rebild Tårnby Samsø Allerød Varde Rudersdal Høje-Taastrup Frederiksberg Nordfyn Kolding Holbæk Fredensborg Ballerup Fredericia København Herlev Vejle Aalborg Aarhus Assens Halsnæs Brønderslev Svendborg Holstebro Rødovre Næstved Furesø Struer Frederikshavn Skanderborg Hvidovre Middelfart Hjørring Lyngby-Taarbæk Faaborg-Midtfyn Skive Roskilde Sorø Slagelse Greve Lolland Syddjurs Ringsted Esbjerg Gladsaxe Hedensted Horsens Favrskov Jammerbugt Odder Brøndby Viborg Silkeborg Randers Ærø Nyborg Langeland Vejen Guldborgsund Kalundborg Billund Aabenraa Stevns Morsø Bornholm Solrød Odense Herning Ringkøbing-Skjern Vordingborg Ishøj Gribskov Lemvig Haderslev Tønder Helsingør Hørsholm Frederikssund Sønderborg Faxe Norddjurs Mariagerfjord Vesthimmerland Albertslund Ikast-Brande Kerteminde Odsherred Hillerød Dragør Køge Egedal Lejre -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Kommunale rammevilkår 60

92 Appendiks 1: METODE I Lokalt Erhvervsklima 2016 indgår samtlige danske kommuner med undtagelse af Læsø og Fanø. I alt 96 kommuner er altså med i undersøgelsen. 1. Datagrundlag I vurderingen af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Officiel statistik fra Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. 2. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats på 22 områder af erhvervsmæssig karakter. Målingerne af erhvervslivets tilfredshed er indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til virksomheder virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Se appendiks 2 for nærmere beskrivelse af indikatorerne og kildehenvisninger. 2. Beregning af kommunernes placering Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes faktiske placering på undersøgelsens 44 indikatorer Placering på indikatorer om tilfredshed På indikatorerne fra spørgeskemaundersøgelsen angiver virksomhederne, hvor tilfredse de er med den kommunale indsats på 21 udvalgte indsatsområder samt kommunens overordnede erhvervsvenlighed. For hver indikator vejes virksomhedernes tilfredshed sammen til en samlet kommunal score på en skala fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Besvarelserne Ved ikke indgår ikke i beregningerne. Alle virksomheder indgår med samme vægt. Scoren på de enkelte indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter scorens værdi Placering på statistiske indikatorer Fra officielle statistiske kilder hentes data for 11 statistiske indikatorer. Der indgår kun indikatorer, som har relevans for at vurdere det kommunale erhvervsklima, og hvor der findes data for alle kommuner omfattet af undersøgelsen. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 1: Metode 61

93 Værdien på de enkelte statistiske indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter værdi. For nogle indikatorer er det godt med en høj værdi, og for andre er det godt med en lav værdi (se appendiks 2 for en beskrivelse af indikatorerne) Identiske værdier Scorer flere kommuner samme værdi på en indikator, vil de opnå samme placering, svarende til den bedst mulige. Hvis f.eks. kommunerne ligger helt lige, bliver de alle placeret som nr. 11, da der kun findes ti kommuner, der gør det bedre. Kommune nr. 16 bliver tildelt en placering som nr. 16, da der er 15 kommuner, der klarer sig bedre Sammenvejning af placeringer Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes placering på undersøgelsens 44 indikatorer. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på ni forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt inden for det enkelte fagområde. Denne vægtning er valgt, fordi det vurderes, at den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen er en stærk indikator for, hvordan virksomheden oplever, at kommunen klarer sig i forhold til erhvervsvenlighed. Nærmere undersøgelse af datasættet viser, at den overordnede vurdering stemmer godt overens med virksomhedernes vurdering af de øvrige indikatorer. Hvis man benytter et simpelt gennemsnit til at regne rangeringerne ud, har det desuden ingen betydning for de bedst og dårligst placerede kommuner. Derfor vurderes det, at den benyttede vægtning bedst beskriver det erhvervsklima, som virksomhederne oplever. For hver kommune beregnes den overordnede placering ved et vægtet gennemsnit af kommunens placeringer på undersøgelsens 44 indikatorer efter vægtnøglen, der ses i skemaet på næste side. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer og dermed klarer sig godt. I Svenskt Näringslivs Företagsklimat benyttes en lignende metode, hvor hver kommune tildeles point efter placeringen på hver indikator. Pointene sammenvejes efter en vægtnøgle, der minder om den, DI benytter. 3. Ændringer i forhold til tidligere undersøgelser Der er lavet to ændringer i den faste del af spørgeskemaet. I undersøgelsen fra 2015 var det første spørgsmål under arbejdskraft Adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Det er i 2016 ændret til Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. I 2015 var det tredje spørgsmål under kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager. Det er i 2016 ændret til Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager i den kommune, hvor virksomheden er placeret. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 1: Metode 62

94 Vægtgrundlag for Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Kommunens erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister Kommunens image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning Folkeskole Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Rammevilkårene ud fra statistiske parametre Erhvervsfrekvens Ændring de sidste tre år i erhvervsfrekvens Indikator for konkurrenceudsættelse Ændring de sidste tre år i indikator for konkurrenceudsættelse Skat/service-forhold Ændring de sidste tre år i skat/service-forhold Kommunal udskrivningsprocent Ændring de sidste tre år i kommunal udskrivningsprocent Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring de sidste tre år i grundskyldspromille Dækningsafgiftspromille Ændring de sidste tre år i dækningsafgiftspromille Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Ændring de sidste tre år i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Erhvervsbygninger Ændring de sidste tre år i erhvervsbygninger Beskæftigelse i privat sektor Ændring de sidste tre år i beskæftigelse i privat sektor Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring de sidste tre år i nystartede virksomheder pr indbyggere Vægt i pct. 100,00 pct. 33,33 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 1: Metode 63

95 Appendiks 2: DATABESKRIVELSE I det følgende beskrives den data, som Lokalt Erhvervsklima 2016 er baseret på. 1. Spørgeskemaundersøgelse: Lokalt Erhvervsklima 2016 Den kvalitative statistik er indsamlet via et landsdækkende spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt ud til virksomheder i perioden marts til maj I alt virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Der er indsamlet mindst 30 svar i hver kommune med undtagelse af Samsø, Ærø, Langeland, Dragør og Solrød (henholdsvis 10, 13, 17, 18 og 29 svar). Undersøgelsen viser virksomhedernes tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. For hver kommune har virksomhederne angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats. Besvarelserne skaleres fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Ved ikke indgår ikke i sammenvejningen. Hver virksomhed vægter lige meget Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Overordnet vurdering af de kommunale rammevilkår Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Kommentar: Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. Kommentar: Virksomheder er afhængige af et velfungerende lokalt vejnet, således at medarbejdere og produkter effektivt og hurtigt kan transporteres fra A til B. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal kollektiv trafik Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. Kommentar: En velfungerende kommunal kollektiv trafik øger mobiliteten og gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft. Virksomheder, der ikke har en velfungerende adgang til kollektiv trafik, er ikke så attraktive for pendlere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 64

96 Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Kommentar: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Jobcentrenes service over for virksomhederne Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. Kommentar: Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. Kommentar: Høje personskatter har en negativ effekt på det kvalitative og kvantitative arbejdsudbud (mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). Kommentar: Høje kommunale erhvervsskatter påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 65

97 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Kommentar: Høje kommunale afgifter og gebyrer påfører virksomhederne ekstra omkostninger og gør det dyrere at placere produktionen i kommunen, hvilket svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling. Kommentar: Udbuddet af lokale erhvervsgrunde med plads til udvikling er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde vækstvirksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. Kommentar: Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). Kommentar: Brug af private leverandører sikrer en mere effektiv konkurrence, hvor lokale virksomheder kan byde ind på kommunale arbejdsopgaver. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens overholdelse af betalingsfrister Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister. Kommentar: Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Kommentar: Kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder afspejler, om den kommunale indsats er tilfredsstillende for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. Kommentar: Kommuner, der er i stand til at fastholde og tiltrække nye borgere, er med til at sikre et lokalt eksistensgrundlag for virksomhederne gennem tilstedeværelsen af lokal arbejdskraft og forbrugere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 66

98 Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). Kommentar: Er den kommunale adgang til børnepasning i top, kan det være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Folkeskole Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. Kommentar: En god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder (læse, skrive, regne osv.). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. Kommentar: Væsentlige informationer fra kommunen skal formidles hurtigt og klart, således at virksomhederne har mulighed for at agere og tilrette arbejdet derefter. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale politikere er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale embedsmænd er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Officielle statistiske indikatorer Den officielle statistik indsamles fra Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. Erhvervsfrekvens Beskrivelse: Erhvervsfrekvens for årige Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 67

99 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2011 til Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En stigende erhvervsfrekvens afspejler forbedrede muligheder for rekrutteringer inden for kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). Indikator for konkurrenceudsættelse Beskrivelse: Indikator for konkurrenceudsættelse 2015 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommentar: En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2012 til Kommentar: En øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Skat/service-forhold Beskrivelse: Skat/service-forholdet 2016 udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommentar: Et lavt skat/service-forhold afspejler en omkostningsbevidst kommune, der pålægger sine borgere og virksomheder færrest mulige omkostninger. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i skat/service-forholdet fra 2013 til Kommentar: Et reduceret skat/service-forhold afspejler en mere omkostningsbevidst kommune, der pålægger færre omkostninger på sine borgere og virksomheder i forhold til serviceniveauet. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Kommunal udskrivningsprocent Beskrivelse: Den kommunale udskrivningsprocent 2016 afspejler de kommunale personskatter. Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2013 til Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 68

100 Andel indpendlere i kommunen Beskrivelse: Antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Kommentar: En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. En stor indpendling kan indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. En stor indpendling kan samtidig afspejle, at den tilgængelige arbejdskraft i kommunen ikke er tilstrækkelig. Men dette forhold fanges delvist i erhvervsfrekvensen og derfor anses en stor indpendling som positivt. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301 tidligere INDP101 og RAS301). Da de kommunale nøgletal ikke er opdateret, er de i år blevet beregnet. Ændring i indpendling over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen fra 2011 til Kommentar: En større indpendling afspejler en kommune, der er bedre i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301 tidligere INDP101 og RAS301). Da de kommunale nøgletal ikke er opdateret, er de i år blevet beregnet. Grundskyldspromille Beskrivelse: Grundskyldspromille Kommentar: En kommune med en høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i grundskyldspromille fra 2013 til Kommentar: Hæves den kommunale grundskyldspromille, vil det svække de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Dækningsafgiftspromille Beskrivelse: Dækningsafgiftspromille Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2013 til Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Andel årige med en uddannelse efter grundskolen Beskrivelse: Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen i Kommentar: En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 69

101 Ændring i andel årige med en uddannelse efter grundskolen over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2012 til Kommentar: Et stigende uddannelsesniveau afspejler forbedrede muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i området. Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Beskrivelse: Fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificeret transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse Kommentar: Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificerede transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse fra 2013 til Kommentar: Et voksende erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Beskæftigelse i privat sektor Beskrivelse: Andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder Kommentar: En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder fra 2011 til Kommentar: En stigende privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Nystartede virksomheder pr indbyggere Beskrivelse: Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen Kommentar: Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1). Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2012 til Kommentar: Et stigende antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2016 Appendiks 2: Databeskrivelse 70

102 Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic ISBN

103 Erhvervsklimaet i kommunerne er afgørende for, at danske virksomheder fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Og det har kommunerne og erhvervslivet en fælles interesse i. Lokalt Erhvervsklima 2016 kortlægger erhvervsklimaet i 96 af Danmarks 98 kommuner. Resultaterne bygger på svar fra virksomheder og data fra en række offentlige statistikker. Lokalt Erhvervsklima 2016 er et værktøj for politikere, embedsmænd og virksomheder i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed. Lokalt Erhvervsklima 2016 gør det muligt at sammenligne den enkelte kommunes præstationer med andre og se, hvor der i særlig grad er behov for initiativer. Dansk Industri H. C. Andersens Boulevard København V di.dk

104 LYNGBY-TAARBÆK SOM ERHVERVSKOMMUNE 2016/2017 Nr. 42 Lyngby-Taarbæk Kommune er i DI s landsdækkende undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2016 placeret som nr. 42 ud af i alt 96 kommuner. Det er en tilbagegang på 24 pladser i forhold til 2015, hvor kommunen var nr. 18. Lyngby-Taarbæks hidtil bedste placering var som nr. 17 i Lyngby-Taarbæk er kun gået frem i tre ud af 11 kategorier i undersøgelsen. Den bedste placering er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen er nr. 5. Den næstbedste placering er i kategorien Kommunens image, hvor Lyngby-Taarbæk er nr. 8. Den laveste placering er i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer, hvor Lyngby-Taarbæk er nr. 91. Kommunen havde samme placering i Den næstlaveste placering er i kategorien Kommunal sagsbehandling, hvor Lyngby-Taarbæk er placeret som nr. 79 i undersøgelsen. Den tredjelaveste placering er i kategorien Information og dialog med kommunen, hvor Lyngby-Taarbæk er nr. 68. Den største tilbagegang er i kategorien Arbejdskraft, hvor kommunen er faldet 45 pladser til en 57.- plads. Lyngby-Taarbæk er derudover faldet 35 pladser i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer. Figur 1: Udviklingen i kommunens lokale erhvervsklima ,75 3,65 3,55 3,45 3,35 3,25 Rangeringer (v. akse) Overordnet tilfredshed (h. akse) Figuren viser kommunens overordnede score i Lokalt Erhvervsklima over de seneste syv år. På venstre akse ses kommunens samlede rangering i undersøgelsen. Spændet går fra en plads som nr. 1 til en sidsteplads som nr. 96. Af højre akse fremgår virksomhedernes overordnede tilfredshed med det kommunale erhvervsklima. Skalaen går fra 1-5 med 5 som højeste score. Den overordnede tilfredshed tæller 1/3 af kommunens samlede rangering. Om Lokalt Erhvervsklima 2016 DI har undersøgt virksomhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima. På tværs af 96 kommuner har i alt virksomheder besvaret et spørgeskema, der sammenholdes med 22 statistiske parametre. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der indhentet svar fra 63 ud af 177 virksomheder. Besvarelserne repræsenterer arbejdspladser, hvilket svarer til 32,5 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Se alle resultater på di.dk/le For mere information, kontakt seniorchefkonsulent Jette Nøhr, DI Hovedstaden. Mail: tlf.:

105 Figur 2: Virksomhederne ønsker øget fokus på infrastruktur Infrastruktur og transport Skatter og afgifter Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Sagsbehandling Information og dialog Brug af private leverandører Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? Arbejdskraft Fysisk planlægning Landsplan Lyngby-Taarbæk Virksomhederne er blevet bedt om at angive to prioriteter. Kommunens image Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 Velfærdsservice pct. Figur 3: Syv ud af ti virksomheder vil anbefale kommunen til andre pct. Lyngby-Taarbæk Hele landet Helt sikkert/sikkert Måske Næppe/Bestemt ikke Figuren viser den procentvise fordeling af svar på spørgsmålet: Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 Figur 4: Fakta om skatteniveauet i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Region Hovedstaden Hele landet Personskat 23,7 pct. 24,1 pct. 25,3 pct. Dækningsafgift (d.a.) 10 promille 3 kommuner uden d.a. 57 kommuner uden d.a. Grundskyld 22 promille 26,8 promille 26,0 promille Kilde: Danmarks Statistik (2016)

106 Lyngby-Taarbæk: Placeringer og værdier på de subjektive spørgsmål Placeringer Værdier Kategori Spørgsmål Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden ,70 3,67 Infrastruktur og transport Arbejdskraft Sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Lokal planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen Det kommunale vejnet ,81 3,74 Kommunal kollektiv trafik 2 4 3,94 3,87 Adgang til kvalificeret arbejdskraft ,82 3,50 Jobcentrenes service over for virksomhederne ,51 3,29 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet ,36 3,46 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager ,87 2,96 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager ,50 3,64 Niveauet for kommunens personskatter ,02 2,93 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) ,94 2,67 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) ,93 2,61 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling ,19 3,42 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling ,58 3,70 Kommunens udbudsproces over for private leverandører ,17 3,12 Kommunens overholdelse af betalingsfrister ,46 3,55 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen 6 5 3,88 4,08 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere ,83 3,89 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) ,62 3,83 Folkeskole ,68 3,90 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed ,28 3,22 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere ,29 3,45 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd ,47 3,45 Anm.: 1 Meget utilfreds, 2 Utilfreds, 3 Hverken/eller, 4 Tilfreds, 5 Meget tilfreds Kilde: DI s Lokalt Erhvervsklima 2015 og Lokalt Erhvervsklima 2016

107 Lyngby-Taarbæk: Placeringer og værdier på de statistiske indikatorer Placeringer Værdier Indikator Statistiske indikatorer ,64 41,55 Erhvervsfrekvens ,40 77,40 Erhvervsfrekvens (ændring over tre år) ,20-0,20 Konkurrenceudsættelse ,30 27,60 Konkurrenceudsættelse (ændring over tre år) ,90-0,20 Indpendling ,54 75,42 Indpendling (ændring over tre år) ,25 0,21 Uddannelsesniveau ,70 90,20 Uddannelsesniveau (ændring over tre år) ,80 1,20 Bygningsmasse ,78 3,74 Bygningsmasse (ændring over tre år) ,12 74,00 Privat beskæftigelse ,60 62,85 Privat beskæftigelse (ændring over tre år) ,23-1,42 Nye virksomheder ,54 4,11 Nye virksomheder (ændring over tre år) ,06 38,00 Skat/service 5 3 0,92 0,93 Skat/service (ændring over tre år) ,00 0,01 Udskrivningsprocent ,70 23,70 Udskrivningsprocent (ændring over tre år) ,00 0,00 Grundskyld ,49 21,99 Grundskyld (ændring over tre år) ,49-1,00 Dækningsafgift ,00 10,00 Dækningsafgift (ændring over tre år) ,00 0,00 2

108

109 Side 1 / 5

110 Side 2 / 5

111 Side 3 / 5

112 Side 4 / 5

113 Side 5 / 5

114 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Sagsnr. : G Dato : Skrevet af : KET N O T A T Om Kandidater til prisen Årets Virksomhed Herunder kandidater til prisen Årets Virksomhed ikke prioriteret rækkefølge. Biomodics Aps CVR. NR Stengårdsalle 31 A 2800 Kgs. Lyngby Mindre virksomhed som er leverandør af medicinsk udstyr. Jobcenter Lyngby-Taarbæk har etableret samarbejde med virksomheden i Virksomheden har haft to borgere i virksomhedspraktik i Borgerne har haft længere ledighed bag sig på A-dagpenge. Det ene forløb er afsluttet med at borgeren er ansat i virksomheden med løntilskud og med henblik på ordinær ansættelse. AKB Lyngby CVR. NR Lyngbygårdsvej 126 B 2800 Kgs. Lyngby Almennyttigt boligselskab. Jobcenteret har haft samarbejde med Ejendomsleder Steen Jørgensen i Virksomheden har haft 2 borgere i forløb som ejendomsfunktionær. Borgerne har haft længere ledighed bag sig på A-dagpenge. Efter forløbene har begge borgere fået ordinært job. Den ene borger fik en god anbefaling med fra praktik forløbet og er ansat i en anden virksomhed. Den anden borger er efterfølgende ansat i AKB. Super Brugsen Fortunbyen P. nr Lyngbygårdsvej Kongens Lyngby Jobcenteret har et tæt samarbejde med Super Brugsen Fortunbyen. Herunder særligt med Marck Wassmann og Lars Petersen, som er henholdsvis første mand og brugsuddeler. Virksomheden har modtaget fem borgere i 1

115 forløb i Alle borgere har haft længerevarende ledighed bag sig. Borgerne har været i virksomhedspraktik og efterfølgende er fire fortsat i løntilskud i virksomheden. Efterfølgende er en af borgerne fortsat som voksenlærling i virksomheden. En anden borger er ansat i ordinært job i forretningen. En tredje borger er efterfølgende ansat ordinært i en anden dagligvarekæde blandt andet på baggrund af erfaringerne fra forløbet. Den fjerde borger er fortsat i løntilskud i virksomheden. GEO København CVR. NR Maglebjergvej Kgs. Lyngby Geo er en stor rådgivende ingeniør virksomhed. Virksomheden startede med at samarbejde med Jobcentret om flygtninge i april Virksomheden har vist stor rummelighed og forståelse ift. flygtningens sprogbarriere, og deres behov for en ny start i det danske samfund. Derudover har virksomheden peget på nogle kvalifikationer disse flygtninge har, men også hvor der er behov for at de få suppleret deres kompetencer, ift. at øge deres jobmulighed. Virksomheden har haft 3 flygtninge i praktik som medhjælper og handy man, hvoraf to efterfølgende blev ansat med løntilskud med henblik på ordinær ansættelse. Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Borgerservice og Digitalisering IT afdelingen CVR. NR Lyngby Torv 2800 Kgs. Lyngby Jobcenteret har igennem flere år samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommunes egen IT afdeling. Samarbejdet har været om borgere, som er sygemeldte og som gradvist skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det har derfor været borgere, hvor der er været brug for forskellige skånehensyn i forhold til deres forløb. IT afdelingen har modtaget borgerne i øjenhøjde og med blik for de skånebehov, som den enkelte har haft brug for. For to af borgerne har samarbejdet ført til efterfølgende aftaler om elev forløb i afdelingen. 2

116 For andre borgere har praktikken også været afklaring til at påbegynde uddannelse inden for IT området. Et eksempel på det fremgår af artikel bragt i bladet Computerworld den 18. marts Artiklen handler om en borger Niclas som har været i praktikforløb i IT afdelingen. Link til artiklen: 3

117 BILAG: Status på mål i Beskæftigelsesplan 2016 andet kvartal Status for beskæftigelsesplan 2016 Status ift. december 2015 Mål Måned LTK Østdanmark Klyngen Hele landet Unge Mål 1: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse -5% jun-16-2,2% -8,1% -3,3% -3,4% Mål 2: Antallet af unge ledige Akademikere -5% 3kv15-2kv16-9,1% -7,6% 2,7% 5,0% Følgemål a: Andelen af unge, som begynder på en uddannelse (følgemål) - apr-16 1,1% Følgemål b: Andelen af unge, som begynder på beskæftigelse (følgemål) - apr-16 8,9% Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Mål 3: Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 mdr. -2% maj-16 2,0% 7,0% 5,1% 5,7% Følgemål c: Antallet af personer omfattet af integrationsloven og modtager ydelse (følgemål) - jun Mål 4: Andelen af forløb over 26 uger på sygedagpenge* 22% jun-16 27,9% 31,4% 27,0% 26,2% Følgemål d: Antallet af fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse (følgemål) - jun Følgemål e: Antallet af fuldtidspersoner på jobafklaringsforløb (følgemål) - jun Følgemål f: Tilgangen til førtidspension (rullende år, følgemål) - jun Langtidsledighed Mål 5: Antallet af langtidsledige personer - A-dagpenge jun-16-9,7% -11,6% -10,0% -6,5% - Kontanthjælp jun-16 6,0% -6,0% -2,0% 0,1% - I alt -10% jun-16-3,9% -9,3% -5,7% -3,1% Virksomhedskontakt Mål 6: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud 60% jun-16 60,5% 43,2% 44,8% 44,4% Følgemål g: Samarbejdsgrad - jan-maj 16 11,1% Følgemål h: Andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 mdr. (følgemål) - maj-16 35,8% *For målet "Andelen af forløb over 26 uger" er Klyngen erstattet med udviklingen i Gentofte Kommune, da det ikke er muligt at opgøre målingen for Klyngen som helhed

118 Resultatmål 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -6% Mål 1: Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 Ændring siden dec-15 i pct Mål Kilde: 0,0% -1,0% Mål 2: Antallet af unge AC'ere 2kv15-1kv16 3kv15-2kv16 4kv15-3kv16 1kv16-4kv16-2,0% -3,0% -4,0% -5,0% -6,0% -7,0% -8,0% -9,0% -10,0% Ændring siden 2015 Mål Kilde:

119 2,5% Mål 3: Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 mdr. 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16-1,0% -1,5% -2,0% -2,5% Ændring siden dec-15 Mål 30% Mål 4: Andelen af sygedagpengforløb over 26 uger 25% 20% 15% 10% 5% 0% jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 Andelen af sygedagpengforløb over 26 uger Mål Kilde:

120 2% Mål 5: Antallet af langtidsledige 0% -2% jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16-4% -6% -8% -10% -12% Ændring siden dec-15 Mål Kilde: 70,0% Mål 6: Andelen af borgere i virksomhedrettet aktivering 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 Andelen af borgere i virksomhedrettet aktivering Mål Kilde:

121 Følgemål 8,0 Mål a: Andelen af unge på ydelse, som begynder på en uddannelse 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: 12,0 Mål b: Andelen af unge på ydelse, som begynder på beskæftigelse 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde:

122 160 Mål c: Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogammet og personer på integrationsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: 100 Mål d: Antallet af fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde:

123 90 Mål e: Antallet af fuldtidspersoner på jobafklaringsforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde: 50 Mål f: Tilgang til førtidspension (rullende år) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Kilde:

124 16,0% Mål g: Samarbejdsgrad 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% jan-jan jan-feb jan-mar jan-apr jan-maj jan-jun jan-jul jan-aug jan-sep jan-okt jan-nov jan-dec Kilde: 40,0% Mål h: Andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 mdr. 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

125 Andre figurer 750 Udvikling i antallet af fuldtidspersoner fordelt på ydelse jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Kilde:

126 90 Udvikling i antallet af fuldtidspersoner fordelt på ydelse jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 Ydelser efter endt dagpengeret Revalidering Jobafklaringsforløb Kilde: Udvikling i antallet af fultidspersoner fordelt på ydelse jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 Uddannelseshjælp Ressourceforløb Ledighedsydelse Kilde:

127 950 Udvikling i den sæsonkorrigede ledighed i Lyngby-Taarbæk kommune jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 Sæsonkorrigeret ledighed Kilde:

128 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Status på beskæftigelsesplan 2016 andet kvartal Indsatsområde - unge Østdanmark Hele Mål Måned LTK Klyngen landet Unge Mål 1: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse -5% jun-16 3kv15- -2,2% -8,1% -3,3% -3,4% Mål 2: Antallet af unge ledige Akademikere Følgemål a: Andelen af unge, som begynder på en uddannelse (følgemål) Følgemål b: Andelen af unge, som begynder på beskæftigelse (følgemål) -5% - - 2kv16 apr-16 apr-16-9,1% 1,1% 8,9% -7,6% 2,7% 5,0% Mål 1: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse Målet er et fald på 5 pct. (ca. 25 helårspersoner) i antallet af unge under 30 år, som er på offentlig forsørgelse fra december 2015 til december Status viser et fald på 2,2 pct. (12 helårspersoner) fra december 2015 til juni Klyngen har oplevet et større fald. Østdanmark samt hele landet, har et lidt større fald end Lyngby-Taarbæk. Figuren herunder viser udviklingen ingen i det seneste år for unge på forsørgelse på udvalgte ydelser i Lyngby- Taarbæk Kommune. Unge på uddannelseshjælp er steget med 11 helårspersoner i perioden december 2015 til juni På sygedagpenge er der sket en mindre stigning på 5 helårspersoner fra december 2015 til juni Her er dog relativt få personer sammenlignet med de øvrige målgrupper. For både dagpenge og kontanthjælp ses et fald. For de unge på uddannelseshjælp er det især de unge uddannelsesparate, som er steget i perioden. I december 2015 var der 53 unge uddannelsesparate og i juni 2016 er antallet 74 unge. De aktivitetsparate unge (uddannelseshjælp) har i perioden oplevet et mindre fald (fra 100 helårspersoner i december 2015 til 94 helårspersoner i juni 2016). Figuren herunder viser udviklingen i unge på uddannelseshjælp opgjort i alt og på henholdsvis uddannelsesparat og aktivitetsparat. 1

129 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Antal unge på uddannelseshjælp, kilde: jobindsats.dk Det fremgår at der i det seneste år er sket et fald på 9 helårspersoner på uddannelseshjælp, svarende til et fald på 5 pct. Fra juni 2015 til juni For de aktivitetsparate er der sket et fald på 27 helårspersoner i perioden, svarende til 22 pct. For de uddannelsesparate er der tilsvarende sket en stigning på 19 helårspersoner, svarende til en stigning i det seneste år på 35 pct. Jobcenteret har i det seneste år haft forstærket fokus på visitation af de unge, som søger om uddannelseshjælp og herunder kriterier for at matche unge som henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Dette e kan være en medvirkende forklaring på det ændrede billede som ses i forhold til udviklingen særligt fra januar 2016 og frem til nu. Mål 2: Antallet af unge ledige akademikere Målet er et fald på 5 pct. (ca. 4 helårspersoner) i antallet af forsikrede ledige med en akademisk uddannelsesbaggrund fra 2015 til Status viser et fald på 9,1 pct. (6 helårsperson) i forhold til Klyngen har oplevet et fald på 7,6 pct. Østdanmark og Hele landet har oplevet en stigning på henholdsvis 2,7 pct. og 5 pct. Det er især unge som er medlem af Akademikernes a-kasse samt CA 1 a-kasse, som har et relativt stort volumen i forhold til unge ledige fra Lyngby-Taarbæk. Det er også disse to a-kasser, hvor der er sket fald i antallet. Jobcenteret har en fremrykket og intensiveret iveret indsats for de ledige med akademisk baggrund og herunder også særligt i forhold til de unge under 30 år (som typisk er dimittender). De ledige visiteres til virksomhedsrettede tilbud allerede ved første samtale eller senest ved anden samtale. I 2016 er der til nu indgået formelle samarbejdsaftaler med blandt andet Rekrutteringsalliance i Kalundborg området, hvor der er virksomheder, som efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Ligeledes er der indgået samarbejdsaftale med Jobcenter Ballerup om at formidle ledige akademikere til jobåbninger i de virksomheder, som er beliggende i Ballerup Kommune (det er særligt inden for IT området). Der er lignende aftaler på vej med andre områder/parter i forhold til at formidle højtuddannede ledige til jobåbinger i områder, hvor virksomhederne har rekrutteringsudfordringer. Bemærkninger til følgemål Unge som begynder i uddannelse eller beskæftigelse De to følgemål er opdateret på jobindsats.dk til og med april I april 2016 var der 1,1 pct. (5 personer) som startede i uddannelse og 8,9 pct. (40 personer) som startede i beskæftigelse. Det var især unge på a- dagpenge (28 personer), som startede i beskæftigelse. Ses på udviklingen det seneste år varierer andelen for 1 A-kassen for højtuddannede i erhvervslivet. 2

130 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET især unge, som starter i uddannelse. I august 2016 var andelen 7,3 pct. og i januar 20164,2 pct. som afspejler, at mange uddannelser har studiestart på dette tidspunkt. Målingen kan anvendes til at få en indikation af, hvordan fordelingen er for unge, som starter i henholdsvis uddannelse og beskæftigelse. På landsplan var der i april pct. unge på forsørgelse som begyndte i uddannelse og 6,4 pct. som startedee i beskæftigelse. Indsatsområde - borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Østdanmark Hele Mål Måned LTK Klyngen landet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Mål 3: Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 mdr. Følgemål c: Antallet af personer omfattet af integrationsloven og modtager ydelse (følgemål) Mål 4: Andelen af forløb over 26 uger på sygedagpenge* Følgemål d: Antallet af fuldtidspersone på ressourceforløbsydelse (følgemål) Følgemål e: Antallet af fuldtidspersone på jobafklaringsforløb (følgemål) Følgemål f: Tilgangen til førtidspensionn (rullende år, følgemål) -2% - 22% maj-16 jun-16 jun-16 jun-16 jun-16 jun-16 2,0% ,9% ,0% 31,4% 5,1% 27,0% 5,7% 26,2% Mål 3: Antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i mere end 12 måneder Målet er et fald på 2 pct. (ca. 10 forløb) fra december 2015 til december Status viser en stigning på 2 pct. (11 forløb) fra december 2015 til maj Klyngen, Østdanmark og hele landet har i samme periode oplevet en stigning på et højere niveau sammenlignet med Lyngby-Taarbæk Kommune. Udviklingen i forløb over 52 uger i Lyngby-Taarbæk, kilde: jobindsats.dk Lyngby-Taarbæk Kommune har oplevet en stigning i forløb med en varighed på mere en 12 måneder igennem det seneste år jf. figuren. Særligt fra august 2015 til december 2015 har der været en stigning. Det er borgere på kontanthjælp, som er steget i perioden. niveau på andre ydelser, som indgår i målingen. Ses på perioden december 2015 til maj 2016 ses samme billede med en stigning af forløb på kontanthjælp (på et lavere niveau) og et fald eller samme 2 Følgende målgrupper indgår i målingen: kontanthjælp, thjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse alle med en varighed over 52 uger. 3

131 Stigningen af forløb på kontanthjælp skyldes en stigning blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i gennem det seneste år. Særligt er det antallet af aktivitetsparate e borgere med anden etnisk baggrund end dansk som er steget og herunder især de borgere, som har været på ydelse igennem flere år. Forklaringen herpå er blandt andet at den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp har været mindre intensiv i lyset af det stigende antal flygtninge, som Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget. Der har således igennem en periode været flyttet ressourcer fra indsatsen til de aktivitetsparate til virksomhedsrettet indsats for flygtninge og familiesammenførte. For de øvrige målgrupper i dette mål ses et fald i det seneste år svarende til 11 pct. (8 forløb) for unge på uddannelseshjælp, 11 pct. (14 forløb) for sygedagpenge og 5 pct. (3 forløb) på ledighedsydelse. Mål 4: Andelen af forløb over 26 uger på sygedagpenge Målet er, at andelen af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger skal være max 22 pct. i december Status viser en andel på 27,9 pct. i februar Til sammenligning var andelen i Gentofte Kommune på 31,4 pct. I Østdanmark og hele landet er andelen på niveau med Lyngby-Taarbæk Kommune. Erfaringsmæssigt svinger andelen af sygedagpengeforløb hen over året jf. figuren herunder. Andelen påvirkes også af om antallet af sygedagpengeforløb samlet set stiger eller falder. Udviklingen i andel af sygedagpengeforløb over 26 uger i Lyngby-Taarbæk, kilde: Jobindsats.dk Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Målet er et pejlemærke for at fastholde fokus på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb. Det handler både om at fastholde den tidlige indsats og dermed forebygge langvarige forløb. Men ligeledes om at fastholde fokus på de sygedagpengeforløb, som er forlænget for at forebygge at borgerne ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Bemærkninger til følgemål Udvikling i antal ressourceforløb i Lyngby-Taarbæk, kilde: jobindsats.dk Antallet af personer i ressourceforløb har været stigende igennem I de første måneder af 2016 var der et mindre fald i antal fuldtidspersoner, hvorefter antallet er steget fra marts 2016 til juni 2016 med 7 fuldtidspersoner. Forvaltningen har på udvalgsmøde den 30. august 2016 givet status for implementering af reform af førtidspension og fleksjob, herunder også indsats for borgere i ressourceforløb. 4

132 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Udvikling i antal jobafklaringsforløb i Lyngby-Taarbæk, kilde: jobindsats.dk Antallet af jobafklaringsforløb har været stigende igennem I de første måneder af 2016 er antallet på niveau med Fra april 2016 til juni 2016 er der sket et fald i antallet på 11 forløb (svarende til 13 pct.) Tilgang til førtidspension i Lyngby-Taarbæk, kilde: jobindsats.dk Status i juni 2016 viser i perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 blev tilkendt 47 førtidspensioner i Lyngby-Taarbæk Kommune. Antallet af tilkendelser af førtidspension svinger henover året inden for at spænd på 39 til 47 tilkendelser. 5

133 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Indsatsområde langtidsledighed Mål Måned LTK Klyngen Langtidsledighed Mål 5: Antallet af langtidsledige personer Østdanmark Hele landet - A-dagpenge jun-16-9,7% -11,6% -10,0% -6,5% - Kontanthjælp jun-16 6,0% -6,0% -2,0% 0,1% - I alt -10% jun-16-3,9% -9,3% -5,7% -3,1% Mål 5: Antallet af langtidsledige personer Målet er, at antallet af langtidsledige skal falde med 10 pct. (22 personer) fra december 2015 til december Status viser et fald på 3,9 pct. (9 helårspersoner) fra december 2015 til juni Klyngen og Østdanmark har oplevet et større fald end Lyngby-Taarbæk Kommune. Hele landet er på niveau med faldet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Faldet dækker over et fald på 9,7 pct. for langtidsledige på a-dagpenge (14 helårspersoner). Og en stigning på 6 pct. for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (5 helårspersoner). Opgørelsen er ikke korrigeret for sæson og erfaringen er også, at der er udsving hen over året i antallet for begge målgrupper jf. figuren herunder. Udviklingen i langtidsledigheden i det seneste år, kilde: jobindsats.dk I alt A-dagpenge Kontanthjælp 0 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 6

134 Center for Arbejdsmarked Den 12. september 2016/KET Indsatsområde virksomhedskontakt Virksomhedskontakt Mål Måned LTK Klyngen Østdanmark Hele landet Mål 6: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud 60% jun-16 60,5% 43,2% 44,8% 44,4% Følgemål g: Samarbejdsgrad - jan-maj 16 11,1% Følgemål h: Andelen af langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 mdr. (følgemål) - maj-16 35,8% Mål 6: Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud Målet er, at andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige i aktivering minimum skal være 60 pct. i Status er en andel på 60,5 pct. Både klyngen, Østdanmark og hele landet ligger markant under andelen i Lyngby-Taarbæk. Lyngby-Taarbæk Kommune har stort fokus på at fastholde en aktiv linie i beskæftigelsesindsatsen og herunder i endnu højere grad at øge omfanget af virksomhedsrettet indsats for alle grupper af borgere på midlertidig forsørgelse. Ses på udviklingen i det seneste år er der både sket en stigning i antallet af borgere som er i aktivitet sammen med en stigning i antallet af borgere, som er i virksomhedsrettet forløb. Bemærkninger til følgemål Samarbejdsgraden målt som jobcenterets samarbejde med lokale virksomheder er i januar-maj 2016 på 11,1 pct. Samarbejdet kan være med aftaler om virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation mv. Jobcenteret samarbejder også med virksomheder, som ligger i nabokommunerne, herunder i København, Gladsaxe og Gentofte. Dette samarbejde afspejles ikke i målingen, som kun medtager virksomheder med adresse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Omvendt er der også jobcentre fra andre kommuner, som samarbejder med virksomheder i Lyngby-Taarbæk. I alt er der knap 20 pct. af virksomhederne i Lyngby-Taarbæk Kommune, som samarbejder med et jobcenter om eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud. Andelen af langtidsforsøgede med virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder er i maj 2016 på 35,8 pct. På landsplan er andelen 27, 6 pct. I Østdanmark på 25 pct. Den højere andel i Lyngby-Taarbæk kommune afspejler strategien om at rehabilitering tilbage til arbejdsmarkedet i høj grad går igennem en virksomhedsrettet indsats i form af praktikforløb med fokus på udvikling af arbejdsevnen. 7

135 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Sagsnr. : P Dato : Skrevet af : KET N O T A T Om Forslag til mål i Beskæftigelsesplan 2017 Skemaet herunder indeholder forslag til mål i Beskæftigelsesplan For hvert mål er indsat en kort begrundelse for målet. Målene følger de indsatsområder, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeren. Derudover foreslår forvaltningen at bevare et særskilt fokus på udviklingen i langtidsledigheden for de jobparate (a-dagpenge og kontanthjælp). Forvaltningen foreslår at resultatniveauerne fastsættes primo 2017 på baggrund af ledighedsskøn i december Endvidere fastsættes opgørelsesperiode for de enkelte mål endeligt i forbindelse med fastsættelse af resultatniveauer, herunder om der måles på rullende år, år til dato eller måned-måned. Indsatsområde: Unge Forslag til mål Mål 1 Antallet af unge under 30 år på a- dagpenge og uddannelseshjælp skal falde med X pct. fra 2016 til Det svarer til et fald på ca. XX personer. Begrundelse Målet foreslået videreført fra Beskæftigelsesplan 2016 i justeret form. A-dagpenge og uddannelseshjælp er de to forsørgelsesydelser, hvor der er mange unge. Forvaltningen foreslår derfor at rette særskilt fokus herpå. Der er erfaringsmæssigt store udsving i antallet afhængigt af hvilken måned at antallet opgøres. Derfor foreslås at måle på et gennemsnit af månederne i 2016 sammenholdt med gennemsnit af månederne for Mål 2 Antallet af unge under 30 år på a- dagpenge og med en akademisk uddannelsesbaggrund 1 skal falde med X pct. fra 2016 til 2017 (rullende år). Det svarer til et fald på X personer. Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Lyngby-Taarbæk Kommune har igennem de seneste år haft særskilt fokus på højtuddannede og herunder især fokus på at få dimittender hurtigt i gang med første job. Målet foreslået videreført for at holde et 1 Følgende a-kasser indgår som AC a-kasser: A-kasse journalistik, kommunikation og sprog, Akademikernes, CA, Magistrenes 1

136 Følgemål Andelen af unge på ydelse som begynder i uddannelse og beskæftigelse særskilt fokus på udviklingen i antallet af unge med en akademisk uddannelse (typisk dimittender). Dette underbygges også af, at ca. 45 pct. af de unge under 30 år på a-dagpenge er medlem af en af akademiker a-kasserne (jan-juli 2016). Det foreslås at opgøre målet i rullende år for at imødegå store pct. vise udsving på baggrund af relativt lille faktisk antal. Beskæftigelsesministeren har udmeldt fokus på at understøtte at de unge, som starter i uddannelse, også gennemfører uddannelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endnu ikke udmeldt om de gør en måling tilgængelig på jobindsats.dk i forhold til dette. Forvaltningen afventer dette. Den eksisterende måling på jobindsats.dk vedrørende unge som begynder i uddannelse foreslås videreført som et følgemål og herunder med særligt fokus på andelen af unge på uddannelseshjælp som starter i uddannelse eller beskæftigelse. Følgemålet opgøres med en figur hvor udviklingen det seneste år fremgår. Indsatsområde: Langtidsledige (jobparate) Mål 3 Forslag til mål Antallet af langtidsledige skal falde med X pct. fra 2016 til Det svarer til et fald på XX personer. Begrundelse Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Forvaltningen foreslår at fastholde særskilt fokus på udviklingen i antallet af langtidsledige jobparate borgere (adagpenge og jobparate kontanthjælp). En væsentlig indsats i jobcenteret er, at understøtte at jobparate borgere hurtigt kommer tilbage i job og dermed forebygge langvarige forløb på a- dagpenge og kontanthjælp. I status på målet vil være en opgørelse over fordeling på a-kasser. 2

137 Målet opgøres som et gennemsnit af månederne for 2016 sammenholdt med et gennemsnit af månederne for Indsatsområde: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Mål 4 Mål 5 Følgemål Forslag til mål Antallet af forløb, hvor borgere modtager ydelse i mere end 12 måneder skal falde med X pct. fra december 2016 til december Det svarer til et fald på XX forløb. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2016 til december Det svarer til et fald på XX personer. Antallet af borgere på sygedagpenge Antallet af borgere på jobafklaringsforløb Antallet af borgere på ledighedsydelse Antallet af borgere på ressourceforløb Begrundelse Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Baggrunden for målet er et styringsmæssigt fokus på de målgrupper, som er i udkanten af arbejdsmarkedet og i væsentlig risiko for permanent at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Følgende målgrupper vil indgå i målingen: - Sygedagpenge - Jobafklaringsforløb - Ledighedsydelse - Ressourceforløb - Kontanthjælp (aktivitetsparate) - Uddannelseshjælp (aktivitetsparate) Målet er nyt. Beskæftigelsesministeren har særskilt fokus på gruppen af kontanthjælpsmodtagere og herunder kontanthjælpsmodtagere, som har behov for en tværfaglig indsats. Baggrunden for målet er at især antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er en udfordring i Lyngby-Taarbæk på ligefod med andre kommuner. I Lyngby-Taarbæk er 610 helårspersoner på kontanthjælp (jan-juli 2016), heraf var 445 helårspersoner (73 pct.) aktivitetsparate. Det foreslås at følge udviklingen i antallet fordelt på målgrupper. Følgemålet opgøres derfor grafisk med udviklingen det seneste år. 3

138 Antallet af borgere på uddannelseshjælp (aktivitetsparate) Antallet af tilkendte førtidspensioner i 2017 Indsatsområde: Integration Mål 6 Mål 7 Følgemål Forslag til mål X pct. af borgerne omfattet af integrationsprogrammet skal være i virksomhedsrettet forløb i Jobcenteret har i 2017 indgået formelle samarbejdsaftaler med mindst X nye virksomheder om integration af flygtninge og familiesammenførte. Antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet følges Begrundelse Målet er nyt. Beskæftigelsesministeren har indført særskilt fokus på målgruppen af flygtninge og familiesammenførte. Lyngby-Taarbæk Kommune modtager i disse år et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. Der er stort politisk fokus på indsatsen og herunder at få de voksne flygtninge og familiesammenførte hurtigt i gang på arbejdsmarkedet. Forvaltningen foreslår at sætte særskilt mål for borgere omfattet af integrationsprogrammet i lyset af den politiske prioritering til en virksomhedsrettet indsats for målgruppen. Forventningen er, at der på jobindsats.dk kommer en måling, som kan anvendes. Forvaltningen afventer dog udmelding vedrørende dette. Målet er nyt. Et væsentligt fokus punkt i jobcenterets virksomhedsrettede indsats er at indgå formelle samarbejdsaftaler med virksomheder om at modtage flygtninge i virksomhedsrettede forløb. Forvaltningen foreslår at følge udviklingen i antallet af borgere på integrationsydelse/omfattet af integrationsprogrammet. Forvaltningen vurderer at det ikke giver mening at opsætte et mål for at nedbringe antallet, da det er usikkert, hvor mange flygtninge og 4

139 familiesammenførte som Lyngby- Taarbæk Kommune modtager i Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne Mål 8 Følgemål Forslag til mål Andelen af borgere i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være X pct. i 2017 (rullende år). Samarbejdsgrad mellem virksomheder og jobcenter Lyngby-Taarbæk følges Begrundelse Forvaltningen foreslår at fortsætte denne måling i Jobcenteret har stort fokus på at have en aktivlinie i beskæftigelsesindsatsen og herunder særligt at borgerne skal i forløb på ordinære virksomheder (ex. via virksomhedspraktik og løntilskud). Målingen stilles til rådighed på jobindsats.dk. Målingen kan bruges som indikator for omfanget af jobcenterets samarbejde med virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ulempen ved målingen er, at den ikke måler på de virksomheder, som jobcenteret samarbejder med i andre kommuner. 5

140 Lyngby-Taarbæk Kommunes Beskæftigelsesplan 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Vidensbyen Lyngby-Taarbæk... 3 Fem fokusområder i den tværkommunale beskæftigelsesindsats... 4 Nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet Oversigt: Lokale mål for indsatsen i Indsatsområde: Unge Indsatsområde: Langtidsledighed... 9 Kontanthjælpsområdet... 9 A-dagpengeområdet Indsatsområde: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Indsatsområde: Integration af flygtninge og familiesammenførte Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne

141 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2017 fremlægger Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi og mål for beskæftigelsesindsatsen. Lyngby-Taarbæk Kommune har opstillet mål og resultatniveauer for indsatsen i Målene er fastsat med udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017 samt udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. I de senere år er der politisk vedtaget en række store og gennemgribende reformer på beskæftigelsesområdet. Reformerne sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og markante pejlemærker for indsatsen i Lyngby-Taarbæk er trukket frem herunder. Indsats som virker: Fokus på at benytte redskaber og indsatser, som har høj effekt i forhold til at ledige borgere kommer i job. Det betyder, at jobcenteret har en aktiv tilgang i beskæftigelsesindsatsen med fokus på at benytte virksomhedsrettede forløb i ordinære virksomheder. Det betyder også hyppige samtaler mellem borger og rådgiver og fokus på uddannelse med jobperspektiv. Borgerinddragelse afgørende: I højere grad at inddrage borgeren i valget af, hvilken indsats, som sættes i gang og med det formål at forløbet giver mening for den enkelte og deraf har en større effekt i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hurtigt tilbage i job eller uddannelse: Offensiv strategi for at få borgere uden andre problemer end ledighed hurtigst muligt tilbage i arbejde eller i gang med uddannelse og forebygge langvarig ledighed. Tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemer: Helhedsorienteret og tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemer og som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det handler om fortsat fokus på at udvikle samspil på tværs af social-, sundheds-, familie- og beskæftigelsesområdet med det formål at borgeren rehabiliteres til at deltage på arbejdsmarkedet. Flygtninge og familiesammenførte hurtigt i job: Lyngby-Taarbæk Kommune har i de seneste år modtaget en stigende antal flygtninge og familiesammenførte og har stort fokus på en tidlig indsats for at få de nye borgere i job eller uddannelse. Virksomhedsservice i fokus: Høj prioritering af virksomhedsservice og med fokus på at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger i virksomhederne samt at udvikle nye former for samspil og partnerskaber med virksomhederne om den lokale beskæftigelsesindsats. 2

142 2. Arbejdsmarkedet i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af arbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen. Det betyder, at den lokale indsats for at få ledige Lyngby-Taarbæk borgere i job eller uddannelse foregår på tværs af kommunegrænser og i tæt samspil med både virksomheder og andre kommuner i Hovedstadsområdet. Vidensbyen Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Kommune er udover at være en aktiv handelsby karakteriseret ved at have mange virksomheder med en høj andel af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft samt flere store og tungtvejende uddannelsesinstitutioner her i blandt DTU. I tråd hermed understøtter Lyngby-Taarbæk Kommune en fortsat udvikling af Lyngby-Taarbæk som vidensby blandt andet i regi af foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby. Foreningen sætter rammerne for et formaliseret samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og byens erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer. Formålet er at forvalte Lyngby-Taarbæks styrkepositioner med henblik på at skabe vækst og udvikling. Mange borgere arbejder inden for videnserhverv Byens videns- og uddannelsesmiljø afspejler sig også i borgernes branchetilknytning, hvor hele 25 pct. arbejder inden for videnserhverv (fx finans og rådgivning). Den gennemsnitlige andel i Østdanmark for samme branchetilknytning er 16 pct. Blandt andet som konsekvens af Vidensby miljøet, herunder flere store virksomheder, har byen en stor ind- og ud pendling af arbejdskraft. Cirka 70 pct. i den erhvervsaktive alder arbejder i virksomheder i andre kommuner, mens ca. 76 pct. pendler til kommunen for at arbejde. En erhvervsstruktur i hastig udvikling og med fokus på videnserhverv Der er godt virksomheder (p-enheder) registreret i Lyngby-Taarbæk Kommune. Med kommuneplanstrategien Grønt Lys+ er det besluttet, at der skal ske en by fortætning, der muliggør tiltrækning af flere virksomheder til området. Grundlaget skabes gennem en mere intensiv udnyttelse af eksisterende erhvervsområder ved for eksempel at åbne mulighed for en omdannelse til kontorerhverv. Desuden sker en løbende udvikling af nye erhvervsområder i de stationsnære områder, hvor der især er fokus på at tiltrække virksomheder med fokus på viden, uddannelse og forskning. Nye virksomheder i disse brancher vil være et aktivt bidrag til den videre udvikling af Lyngby-Taarbæk som en stærk, international vidensby. En arbejdsstyrke med mange højtuddannede Kommunen har en erhvervsfrekvens på ca. 77 pct. - det vil sige andelen af de årige borgere, som er erhvervsaktive (indgår i arbejdsstyrken). Byens stærke uddannelsesmiljø afspejler sig i sammensætningen af arbejdsstyrken, hvor 21 pct. af kommunens borgere mellem år har en lang videregående uddannelse (LVU). Tilsvarende har 17 pct. af borgerne en mellemlang uddannelser (MVU). Den relativt høje andel af højtuddannede i Lyngby-Taarbæk har også betydning for sammensætningen af ledighed, hvor AC ere udgør knap 40 pct. af den samlede gruppe af ledige dagpengemodtagere. Ses alene på de langtidsledige a-dagpengemodtagere udgør AC erne knap halvdelen. 3

143 Fem fokusområder i den tværkommunale beskæftigelsesindsats Det følger af beskæftigelsesreformen, at kommunerne skal samarbejde på tværs og drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene (KKR) under Kommunernes Landsforening. KKR har i juni 2016 sat en politisk ramme for det tværkommunale samarbejde inden for fem fokusområder: 1) Virksomhedsrettede indsatser 2) Borgerrettede indsatser 3) Sikre kvalificerede medarbejdere 4) Aktiv beskæftigelsesindsats for flygtninge 5) Dokumentation af effekt af indsats. Inden for hvert fokusområde igangsættes løbende initiativer på tværs af kommunerne. Eksempelvis indgår Lyngby-Taarbæk Kommune i Hovedstadens Rekrutteringsservice, hvor kommunerne i hovedstadsområdet samarbejder i forhold til at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger inden for blandt andet bygge- og anlægsområdet, men også andre fagområder. Ligeledes indgår Lyngby-Taarbæk Kommune i det tværkommunale samarbejde Hovedstadens Jobrotations Service. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår i det nationale beredskab Jobservice Danmark, som er én indgang for virksomhederne til at rekruttere ledig arbejdskraft på tværs af jobcentre, herunder også indgang for virksomheder, som ønsker at ansætte flygtninge eller familiesammenførte. Nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør løbende nøgletal for udviklingen på arbejdsmarkedet. I afsnittet herunder trækkes de væsentligste punkter frem fra opgørelsen i september 2016 for Hovedstaden. [Dette afsnit opdateres med seneste tal inden endelig godkendelse af planen] Stigende beskæftigelse inden for privat service, bygge- og anlæg samt industri Beskæftigelsen i Hovedstaden har de seneste år været stigende. Fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 er lønmodtager beskæftigelsen steget med 2,2 pct. Det svarer til godt flere fuldtidsbeskæftigede. De relative største stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg (stigning på 4,9 pct.), erhvervsservice (4,7 pct.), information og kommunikation (4,7 pct.) samt industri (3,2 pct.). Forventningen er, at frem til udgangen af 2017 vil være en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 3,1 pct. Stigningen vil især være inden for områderne: privat service (stigning på 4,7 pct.), bygge- og anlæg (stigning på 5,8 pct.) og industri (stigning på 3,1 pct.). Især er det inden for privat service der antalsmæssigt forventes at bliver skabt flest job i alt flere jobs. 4

144 Ledigheden er faldende og arbejdsstyrken stiger Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 8,2 pct. det seneste år (juli 2015 til juli 2016). Forventningen er, at der fortsat vil være fald i ledigheden frem mod 2017, svarende til et fald på 13 pct. for Lyngby-Taarbæk Kommune fra udgangen af 2015 til udgangen af Tilsvarende fald forventes i Hovedstadsregionen (fald på 11 pct.) og på landsplan (fald på 9 pct.). I juli 2016 var den faktiske bruttoledigheden 2,7 pct. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilsvarende var ledigheden på landsplan 3,8 pct. Det er også forventningen at arbejdsstyrken vil fortsætte med at stige svarende til en stigning på 1,8 pct. på landsplan fra ultimo 2015 til ultimo 2017 og 2,5 pct. for Hovedstadsområdet. Forventningen for Lyngby- Taarbæk Kommune er en stigning i arbejdsstyrken på 1,7 pct. i perioden. Relativt færre udgifter til offentlig forsørgelse i Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Kommunes gunstige rammevilkår kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunen har relativt færre udgifter til offentlig forsørgelse sammenlignet med landet som helhed og gennemsnittet for Hovedstadsområdet. I 2015 var udgiften til offentlig forsørgelse på kr. pr. person i befolkningen i kommunen. Til sammenligning var gennemsnittet i Hovedstadsområdet/Sjælland på kr. og i landet som helhed kr. Tabel herunder viser antallet af fuldtidspersoner i Lyngby-Taarbæk Kommune fordelt på typer af offentlig forsørgelse. 5

145 3. Oversigt: Lokale mål for indsatsen i 2017 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 nationale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2017: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Med afsæt i de nationale mål har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at opsætte en række lokale mål og resultatniveauer. De lokale mål tager afsæt i en række lokale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk. Nedenfor skitseres de lokale mål for indsatsen i 2017: [Mål indsættes når de er godkendt politisk] 4. Indsatsområde: Unge Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for, at alle unge uden en kompetencegivende uddannelse tager en uddannelse, og at unge med en uddannelse hurtigst muligt kommer i job. I dette afsnit skitseres mål og strategi for indsats for unge mellem 18 og 30 år som er i kontakt med jobcenteret. MÅL INDSÆTTES Den unges historik og baggrund er bestemmende for indsatsen. Unge, som henvender sig til Lyngby-Taarbæk Kommune for at søge om forsørgelse, screenes i forhold til baggrund og historik og den videre indsats for den unge fastsættes på baggrund heraf. Indsats for unge med en kompetencegivende uddannelse (ikke forsikrede ledige) Unge som har en kompetencegivende uddannelse bliver vurderet i forhold til om den unge er jobparat eller aktivitetsparat og indsatsen fastsættes på baggrund heraf. For jobparate unge er forventningen, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende. De unge jobparate straks aktiveres i nytteindsats Ungepatruljen og sideløbende med det kan de unge få støtte til aktiv jobsøgning eksempelvis igennem jobklub. Jobcenteret har fokus på at opfordre den unge til at søge job inden for et større geografisk område og herunder områder både geografisk og branchemæssigt med jobåbninger. For aktivitetsparate unge med en uddannelse møder jobcenteret den unge med en helhedsorienteret indsats og med det formål, at den unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet enten helt eller delvist. Elementerne i den helhedsorienterede indsats er blandt andet tilknytning af mentor, praktikforløb i ordinære virksomheder samt koordineret indsats med social- og sundhedsområdet eksempelvis behandling for sygdom og/eller misbrug. 6

146 Indsats for åbenlyst uddannelsesparate unge Åbenlyst uddannelsesparate mødes med forventningen om at påbegynde en uddannelse og motiveres til at finde et job frem til uddannelsesstart. Den enkelte unge modtager uddannelsespålæg og støttes i en uddannelsesplan med vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Sideløbende bliver den unge henvist til nytteindsats frem til uddannelsesstart. For nogle af de unge er det relevant at tilknytte en mentor fra det frivillige mentorkorps. Indsats for uddannelsesparate unge Uddannelsesparate unge mødes med forventninger om, at de skal blive klar til at starte i uddannelse inden for ca. et år. Den enkelte unge modtager uddannelsespålæg, og der lægges en uddannelsesplan i samarbejde med den unge, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcenteret. Samtidig iværksættes en forberedende eller brobyggende uddannelsesindsats med fokus på at afdække og løfte det grundlæggende kompetenceniveau hos den unge og støtte den unge i et videre uddannelsesforløb. Afdækningen handler blandt andet om screening for læse-, skrive- og regnevanskeligheder samt ordblindhed. Denne gruppe af unge får tilbud om at få en mentor tilknyttet fra det frivillige mentorkorps. Indsats for aktivitetsparate unge uden en uddannelse Aktivitetsparate unge uden en uddannelse mødes med helhedsorienteret støtte til at kunne blive klar til at gå i gang med en uddannelse. De unge modtager uddannelsespålæg, og der tilrettelægges en uddannelsesplan. Planen er målrettet uddannelse, men indeholder de nødvendige klargørende skridt på vejen. For at sikre en helhedsorienteret uddannelsesrettet indsats tildeles den unge en koordinerende sagsbehandler. Den unge får også tilknyttet en mentor fra jobcenterets mentorkorps. I nogen tilfælde giver det mening at den unge deltager i specialiserede forløb hos ekstern leverandør. Indsats for unge dimittender med længerevarende uddannelse Lyngby-Taarbæk Kommune har en specialiseret indsats for ledige med længere varende uddannelse og herunder for unge dimittender. Målet med indsatsen er, at hjælpe unge dimittender i gang med det første job efter endt uddannelse. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå det første job og på denne baggrund kan jobcenteret igangsætte forskellige indsatser. Det kan handle om at benytte de redskaber, som findes i lovgivningen målrettet unge dimittender og herunder at benytte virksomhedspraktik og privat løntilskud, som effektive redskaber til at åbne døre i virksomhederne. Indsatsen handler også om at udvikle samarbejde med andre kommuner og øvrige samarbejdspartnere om eksempelvis fælles rekrutteringsindsatser inden for områder med mange jobåbninger samt at udvikle samspillet med a- kasserne eksempelvis Akademikernes. Internt mentorkorps Jobcentret har et internt mentor korps for unge, som understøtter de unge aktivitetsparate under 30 år. Mentorstøtten er en personlig støtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, job eller uddannelse. Mentorstøtten kan handle om hjælp i forhold faglige og sociale udfordringer, som den unge møder 7

147 undervejs, fx støtte til at omgås kolleger/studiekammerater/lærer eller en særlig hjælp til at huske de daglige arbejdsopgaver. Herudover kan det være hjælp til at komme op om morgenen og møde på uddannelsen eller på arbejdspladsen, støtte til at kontakte jobcentret eller lægen mv. Det kan også være støtte til at fjerne praktiske hindringer for, at personen kan begynde et arbejde/uddannelse, fx hjælp til indskrivning på studie, jobsøgning, besøg på virksomheden og skolen inden start, eller hjælp med at benytte offentlig transport mv. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og frivillige for at fastholde unge i uddannelse En af de store udfordringer i ungeindsatsen er, at for mange unge falder fra uddannelsen igen. Jobcenteret arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne om at udvikle nye metoder til at understøtte unges uddannelsesforløb og fastholde dem i uddannelse. Det kan blandt andet handle om udvikling af forskellige metoder til efterværn i overgangen til uddannelse og i den første tid på uddannelsesinstitutionen. Lyngby-Taarbæk Kommune etablerede i 2012 et frivilligt mentorkorps for unge, som er uddannelsesparate, men har behov for ekstra støtte til at komme i gang med og til at fastholde en uddannelse. Mentorkorpset arbejder således for at understøtte de unge - både i svære overgange samt undervejs i uddannelsesforløbet. Herunder kan det frivillige mentorkorps fortsætte med efterværn, hvor lovgivningen ikke rummer samme mulighed for at forsætte eller igangsætte efterværn. Straks aktivering i nytteindsats Jobcenteret straks aktiverer unge, som er åbenlyst uddannelsesparate, og unge jobparate i ungepatruljen, hvor de unge i samarbejde med Nationalmuseet og Lyngby-Taarbæk Kommune gør nytte ved at vedligeholde grønne områder indtil uddannelsesstart eller til de unge har fundet et arbejde. Ungepatruljen benyttes også til at motivere unge, der ikke er motiveret til uddannelse, men ikke har andre problemer end ledighed, til at gå i uddannelse. Nytteindsats i Lyngby-Taarbæk Kommune er etableret som enkeltpladser på kommunens arbejdspladser eller i projekterne Ungepatruljen eller Brede Park. Det er afgørende for Lyngby-Taarbæk Kommune at nytteindsats sker i overensstemmelse med de intentioner, som ligger bag, herunder at nytteindsats skal forkorte ledighedsforløbet, ikke skal være konkurrenceforvridende og ikke kan erstatte driftsarbejde, men løse ekstraordinære samfundsnyttige opgaver. Borgere som deltager i nytteindsats får desuden tilbud om hjælp til aktiv jobsøgning herunder mulighed for at deltage i jobklub. Styrket uddannelsesrettet indsats for unge mellem år Den uddannelsesrettede indsats for de årige skal fortsat udvikles. Fokus herfor er blandt andet, at styrke den uddannelsesrettede indsats for den modne unge-gruppe, hvor nogle har erfaringer fra arbejdsmarkedet i forvejen. I denne sammenhæng skal indsatsen blandt andet rettes mod afdækning af realkompetencer og at udnytte de muligheder som findes for uddannelse eksempelvis inden for erhvervsuddannelse for voksne eller voksenlærlingeordningen. 8

148 5. Indsatsområde: Langtidsledighed Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for, at ledige vender hurtigst muligt tilbage i job. Nedenfor skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til at forebygge langtidsledighed for henholdsvis de jobparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på a-dagpenge. MÅL INDSÆTTES Kontanthjælpsområdet Indsatsen for borgere på kontanthjælp tager afsæt i den enkelte borger og indsatsen tilrettelægges ud fra individuelle hensyn til den enkelte. Der er to hovedspor i indsatsen en unge indsats og en voksen indsats. Unge uden uddannelse skal i uddannelse jf. afsnit om ungeindsatsen. Indsatsen for voksne har primært fokus på job og med mulighed for jobrettet uddannelse for de ledige, som er ufaglærte eller har forældede kompetencer eller har behov for løft eller særlig støtte for at komme tilbage i job. Screening og visitation sætter rammer for den videre indsats Efter informationsmøde visiteres borgeren til første samtale, hvor borgeren vurderes som enten jobparat eller aktivitetsparat. Visitationen benyttes dynamisk og kommer der ny viden om borgerens forhold, kan det være nødvendigt at ændre vurderingen. Indsats for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp uddybes i afsnit om borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Straks aktivering og fokus på hurtigt at komme i job Jobparate kontanthjælpsmodtagere mødes med en klar forventning om at være aktivt jobsøgende, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og arbejde for deres ydelse. Alle jobparate straks aktiveres i nytteindsats i tre måneder. Nytteindsats kombineres med tilbud om jobklub, hvor borgerne sideløbende får støtte til aktiv jobsøgning. Samtidig screenes borgeren for eventuelle læse-, skrive og regnevanskeligheder. Herefter tilrettelægges et mere individuelt forløb, hvor indsatsen blandt andet handler om virksomhedspraktik, løntilskudsjob og realkompetencevurdering. I jobklubben har jobcenteret fokus på at oplyse den ledige borger om at et bredere fagligt og geografisk perspektiv i jobsøgning, kan være vejen ind på arbejdsmarkedet og herunder at formidle viden om konkrete jobåbninger. Personlig jobformidler særlig indsats for jobklare borgere med længerevarende ledighed Jobcenteret har med implementering af kontanthjælpsreformen ansat to personlige jobformidlere i en to årig periode frem til medio De personlige jobformidlere kombinerer den virksomhedsrettede indsats med en tæt kontakt til den enkelte borger, som har været ledig igennem længere tid. Indsatsen handler om hjælp til at finde konkrete jobåbninger og åbne for et bredere perspektiv på borgerens egne jobmuligheder. De personlige jobformidlere tager kontakt til lokale virksomheder for at åbne dørene til ordinære jobs og/eller virksomhedsrettede aktive tilbud målrettet den enkelte ledige. Indsatsen evalueres primo 2017 med henblik på politisk stillingtagen til om indsatsen skal fortsætte. 9

149 A-dagpengeområdet Beskæftigelsesreformen fra 2015 satte nye rammer for indsatsen for ledige dagpengemodtagere. Indsatsen handler om hyppige samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet, tæt samspil med A-kasserne samt aktivitet tidligt i ledighedsforløbet for de borgere, som er under 30 år eller over 50 år. Strategien for a-dagpengeområdet har et hovedspor, som sætter den overordnede retning for indsatsen for alle ledige og en række sidespor, som er specifikke for udvalgte målgrupper. Herunder gennemgås først hovedspor og dernæst sidespor i indsatsen. Hovedspor: Intensivt kontaktforløb med hyppige og intensive jobsamtaler I de første seks måneder deltager den ledige borger i det intensive og fælles kontaktforløb. Det handler om månedlige samtaler i jobcenteret samt mulighed for to fælles samtaler mellem a-kasse, borger og jobcenter. Det intensive kontaktforløb handler om at skabe progression i samtalerne og med fokus på at den ledige hurtigt vender tilbage i job. Sideløbende handler kontaktforløbet om i tæt samspil med den ledige og a- kasserne at afklare den ledige til relevant aktivt tilbud. For ufaglærte ledige, ledige med forældede kompetencer og kortudannede er fokus på at vejlede om jobs i brancher med gode jobmuligheder samt uddannelsesmuligheder. Herunder også at motivere den ledige til uddannelse med henblik på at forbedre muligheder på arbejdsmarkedet. Dette sker i tæt samarbejde med a-kasser, hvor fælles samtaler danner et godt afsæt for denne drøftelse. Hovedspor: Virksomhedsrettet aktivitet Hurtigt i kontaktforløbet sætter jobcenteret fokus på muligheden for virksomhedspraktik og løntilskud, som effektive redskaber til få et job. Herunder også mulighed for et bredere jobperspektiv både fagligt og geografisk i forhold til jobåbninger. Jobcenteret samarbejder blandt andet med eksterne leverandører om at klæde borgerne på til selv at åbne døre i virksomhederne til ordinær ansættelse eller et samarbejde om eksempelvis en virksomhedspraktik eller et løntilskud. For ledige som er i risiko for langtidsledighed igangsætter jobcenteret et intensivt forløb inden for de første otte uger af ledighedsperioden. Forløbet er et virksomhedsrettet forløb og består af tre individuelle samtaler samt intensiv indsats for at finde ordinært job, virksomhedspraktik eller løntilskud. Efter tre måneder skal borgere under 30 år og over 50 år i aktivt tilbud. Borgere mellem 30 år og 50 år skal i virksomhedsrettet aktivitet senest efter 6 måneder. Hovedsporet for virksomhedsrettet indsats er virksomhedspraktik eller privat løntilskud (som dog først kan sættes i gang efter 6 måneders ledighed) enten ved at borgeren selv finder en plads, eller ved at pladsen findes af jobcenterets virksomhedskonsulenter. Andre relevante tilbud kan være offentlig løntilskud inden for områder med gode jobmuligheder, virksomhedspraktik eller uddannelse/opkvalificering. Der vil være en tæt opfølgning på progression i forløbet, når den ledige er i aktivt tilbud. Er den ledige i løntilskud, vil der være samtaler med den ledige kandidat og virksomhed undervejs i forløbet og med henblik på at understøtte ordinær ansættelse efter endt forløb. 10

150 Hovedspor: Personlig jobformidler tilknyttes I forbindelse med beskæftigelsesreformen for forsikrede ledige blev ansat to personlige jobformidlere til udgangen af Indsatsen permanentgøres fra 2017 svarende til et årsværk. Indsatsen handler om, at ledige med et års ledighed får tilknyttet en personlig jobformidler og indsatsen har fokus på en individuel indsats tilpasset den enkelte ledige kandidat. Indsatsen handler om at skabe jobåbninger i virksomhederne til den ledige kandidat og herunder med særlig fokus på at benytte eksempelvis virksomhedsrettet opkvalificering. For ledige uden eller med kort uddannelse eller forældede kompetencer er der særligt fokus på fortsat at motivere til jobrettet uddannelse for at forbedre mulighederne på jobmarkedet. Sidespor: Indsatsen for de unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse For unge under 25 år er der ret og pligt til uddannelse. Dette håndteres med et uddannelsespålæg, hvor den unge tilbydes vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledningen eller henvises til e-vejledning eller anden mere specialiseret vejledning. Hvis den unge ikke medvirker i forhold til at påbegynde et fremadrettet uddannelsesforløb indberetter jobcenteret dette til A-kassen med anmodning om, at A- kassen foretager en rådighedsvurdering. Sidespor: Indsatsen for ledige borgere under 30 år For unge under 30 år skal der ifølge Lov om aktiv beskæftigelsesindsats påbegyndes et aktiveringsforløb senest efter 3 måneders ledighed. For årige uden en kompetencegivende uddannelse vil der være fokus på at skræddersy forløb, der kan føre til, at den ledige opnår formel erhvervskompetence fx som voksenlærling, i uddannelsesforløb eller ved at kombinere virksomhedspraktik og løntilskud med kompetencegivende kurser. Jobcenteret har her et samspil med VEU centre lokalt blandt andet om afklaring af realkompetencer og om test og kurser i forhold til læse-, skrive- og regnefærdigheder samt om ordblindhed. I takt med udbygningen af jobrotationsordningen kan dette redskab også fremme muligheden for et kompetenceløft. Sidespor: Indsatsen for ledige AC ere Lyngby-Taarbæk Kommune har en forholdsmæssig høj andel af ledige akademikere. Lyngby-Taarbæk Kommune varetager indsatsen for denne målgruppe og i tæt samspil med akademiker a-kasserne. Indsatsen består konkret i, at de ledige AC ere har et fast forløb med to arbejdsmarkedsrådgivere og to virksomhedskonsulenter, som har erfaring med denne målgruppe. Her følger de en tilrettelagt proces med fokus på virksomhedsrettet indsats og at få åbnet døre i virksomhederne til målgruppen. Virksomhedskonsulenterne har tæt kontakt med lokale virksomheder om at skabe jobåbninger til højtuddannede ledige herunder blandt andet i samspil med vidensbyen. Ligeledes er der fokus på at etablere samarbejde med jobcentre og virksomheder i dele af landet, som mangler højt uddannet arbejdskraft. Eksempelvis er der indgået aftale med Jobcenter Ballerup samt Erhvervssamarbejde i Kalundborg Kommune. De ny ledige får sparring i forhold til ordinære jobåbninger, men også i forhold til alternativt at opnå ansættelse som viden pilot (innobooster), jobrotationsvikar eller i løntilskudsjob. Der er særskilt fokus på unge dimittender og herunder at sikre at de opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne indsats er uddybet i afsnit om indsats for unge. 11

151 Sidespor: Indsatsen for ledige med forældet eller manglende uddannelse I nogle brancher kan konsekvensen af langtidsledighed kombineret med den aktuelle arbejdsmarkedssituation være, at den lediges uddannelse reelt er utilstrækkelig eller forældet. Her vil der være behov for at kombinere den virksomhedsrettede aktivering med målrettet opkvalificering og kompetenceløft jf. indsatsen beskrevet for de under 30 årige uden en erhvervsuddannelse. Lyngby- Taarbæk Kommune har særligt fokus på at udnytte lovgivningens muligheder i forhold til uddannelsesløft af ledige kandidater, herunder at gøre brug af de regionale puljer til jobrettet opkvalificering. Ligeledes er der tæt samspil med a-kasserne i forhold til at motivere den ledige kandidat til uddannelse. 6. Indsatsområde: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at forebygge at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, men i stedet udvikler arbejdsevnen til at varetage et job helt eller delvist. Begrebet borgere i udkanten af arbejdsmarkedet dækker over forskellige målgrupper og forløbstyper herunder jobafklaringsforløb, ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledige fleksjobbere. Fælles for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er, at de har komplekse problemer ud over ledighed og har brug for en særlig indsats, der går på tværs af områder inden for social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet. Borgere med komplekse problemer tilbydes helhedsorienteret støtte med henblik på at bringe den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet. Borgere på kontanthjælp samt borgere i ressourceforløb får tildelt en koordinerende sagsbehandler, der er tovholder i den helhedsorienterede indsats og skal støtte borgeren i at gennemføre de aftalte indsatser. Den tværfaglige indsats planlægges i tæt samarbejde med borgeren med afsæt i borgerens udfordringer og ressourcer og kan blandt andet handle om virksomhedspraktik, mentorstøtte, vejledningsforløb hos ekstern leverandør, sundhed og behandlingsmæssige tilbud eller tilbud på socialområdet. Et væsentligt fokus område i indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er tæt samarbejde med borgeren, herunder at inddrage borgeren i valg af indsats med henblik på at sikre at det giver mening for borgeren og deraf har større effekt i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Nedenfor skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til indsatsen for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. MÅL INDSÆTTES Tværfaglig belysning af sager på det rehabiliterende team Det rehabiliterende team blev nedsat som led i førtidspensions- og fleksjobreform fra januar Teamet består af repræsentanter med fagligheder, som går på tværs af områderne: beskæftigelse, sundhed, social 12

152 og uddannelse. Derudover sidder der også en repræsentant typisk læge fra Socialmedicinsk Enhed i Region Hovedstaden. Teamet behandler sager om ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpengesager (kategori 3), fleksjob og førtidspension og har til opgave at belyse en sag fra alle vinkler og komme med forslag til den fortsatte indsats for at hjælpe borgeren videre i forhold til rehabilitering til arbejdsmarkedet. Individuelt tilrettelagte ressourceforløb og ressourceværksted Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at etablere individuelt tilrettelagte ressourceforløb for borgere med betydelig nedsat arbejdsevne og med det formål at udvikle borgernes arbejdsevne frem mod en rehabilitering til arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb skræddersys til borgeren i forhold til problematikker og behovet for indsatser. Lyngby-Taarbæk Kommune har etableret en række gruppeforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet med henblik på at skabe motivation og ejerskab til de indsatsplaner, der udarbejdes og de indsatser der iværksættes. Forløbene faciliteres af en fast underviser, som sammen med borgerne, deres sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter tilrettelægger undervisningen, således forløbene bliver relevante og tilpasset præcist de borgere der deltager. De fleste borgere føler sig mere parate til at starte i praktik efter et gruppeforløb. Styrket indsats for borgere med psykiske vanskeligheder En betydelig del af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har psykiske vanskeligheder/sårbarheder og flere har svære psykiske lidelser. De psykiske udfordringer er ofte en stor barriere for at komme i job. Indsatsen for denne gruppe af borgere skal derfor i særlig grad skræddersys individuelt, være helhedsorienteret og med tæt personlig opfølgning og støtte. Indsatsen handler blandt andet om koordination med det regionale psykiatriske sundhedssystem og herunder egen læge. For nogle borgere handler det om at starte op i behandling og for andre handler samspillet om koordination af øvrig indsats parallelt med et igangværende behandlingsforløb. Det handler også om fokus på overgange når borgere udskrives fra behandling i regionale tilbud det sker blandt andet ved tilknytning af udskrivningskoordinator som yder mentorstøtte allerede mens borger er indlagt. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår i et tværsektorielt samarbejde om IBBIS integreret behandling og beskæftigelses indsats til sygedagpengemodtagere med depression, angst, tilpasningsreaktion, udbrændthed og stress. Indsatsen består af et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden og en række kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk Kommune, og kører i perioden april 2016 til juni Virksomhedsrettet indsats også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer den virksomhedsrettede indsats højt for alle målgrupper af ledige, herunder også for de borgere, som har komplekse problemer og har længere varende ledighedsforløb bag sig. Den virksomhedsrettede indsats handler blandt andet om et tæt samarbejde med lokale virksomheder, som er motiveret for at modtage borgere med komplekse problemer og den vej rundt løfte et socialt ansvar 13

153 i den lokale beskæftigelsesindsats. Borgerne deltager i virksomhedspraktik med intensiv mentorstøtte og sideløbende med andre indsatser. Målet er, at borgerne får udviklet deres arbejdsevne og kommer tættere på arbejdsmarkedet enten i løntilskud, fleksjob eller ordinært arbejde. Samarbejdet med virksomhederne kan være formaliseret i en partnerskabsaftale om et virksomhedscenter. Fokus på at etablere fleksjob Der er fortsat behov for at understøtte udviklingen af det rummelige arbejdsmarked og skabe jobåbninger til borgere med væsentlig nedsat arbejdsevne. På den baggrund har jobcenteret et forstærket fokus på at åbne døre i virksomhederne til fleksjobbere. Det sker igennem en tæt og offensiv kontakt til virksomhederne i forhold til at vejlede om mulighederne og matche konkrete jobåbninger med ledige fleksjobbere. Jobcenteret har en styrket aktiv indsats for borgere på ledighedsydelse med henblik på at sikre at borgerne bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Indsatsen for ledige fleksjobbere indeholder elementer som: Hyppig opfølgning og sparring om jobsøgning Deltagelse i gruppeforløb, jobsøgningscafeer mv. Styrke opsøgende virksomhedsindsats til fleksjob Krav om tidlig virksomhedsrettet aktivering Tværgående sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsats Revalidering som redskab til borgere med nedsat arbejdsevne Jobcenteret har fokus på at udnytte de muligheder redskabet revalidering giver for målgruppen af borgere med midlertidigt nedsat arbejdsevne, der har behov for enten længerevarende virksomhedsoptræning eller uddannelsesopkvalificering inden de kan genindtræde på det ordinære arbejdsmarked. Revalidering kan være vejen til at få blandt andet sygemeldte og nedslidte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet er med revalidering er, at borgerne genoptrænes fx gennem forløb i virksomhed eller omskoles til, hurtigst muligt, at kunne genindtræde på det ordinære arbejdsmarked og forsørge sig selv. Under forløbet modtager borgeren støtte og vejledning fra jobcenteret samt økonomisk forsørgelse. Antallet af revalideringsforløb har været faldende igennem de senere år fordi det i mange tilfælde er muligt at igangsætte tilsvarende indsatser inden for rammer af andre dele af beskæftigelseslovgivningen. In house forløb om job og sundhed Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer udvikling af indsatser til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet højt. På den baggrund blev der i slutningen af 2015 igangsat et forløb målrettet borgere, der var særligt svære at motivere og havde mangeartede problemstillinger specielt af sundhedsmæssig karakter. Forløbet går på tværs af beskæftigelse og sundhed/genoptræningsområdet. Formålet er, at borgerne gennem gruppebaseret sundhedspædagogiske forløb kombineret med skånsom praktik i virksomhed og tæt vejledning fra sundheds og beskæftigelsesfagligt medarbejdere, opnår udvikling af funktionsniveau og arbejdsevnen med henblik på at opnå ordinære timer eller fleksjob. 14

154 Tidlige og hyppige samtaler samt virksomhedsrettet indsats for sygemeldte borgere Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer en tidlig indsats for sygemeldte borgere højt. Det følger af sygedagpengereformen, at borgere, som er sygemeldte mere end otte uger skal følges i et tæt og intensivt kontaktforløb. Jobcenteret har fra start af fokus på, hvordan den sygemeldte borger kan vende tilbage til arbejdet og herunder også mulighederne for at anvende delvis raskmelding, som et centralt redskab i indsatsen for at forebygge at borgere mister sit job. For sygemeldte, som er i arbejde, rykker jobcenteret ud med råd og vejledning i forhold til at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen. Denne indsats er intensiveret i 2016 ved ansættelse af en fastholdelse konsulent, som har opgaven med at understøtte at sygemeldte borgere ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. For sygemeldte, som ikke er i arbejde, vil der være fokus på at åbne døre i virksomhederne evt. gennem virksomhedscentre til virksomhedspraktik og optræning af arbejdsfunktioner. Sygemeldte, som har brug for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, overgår til et jobafklaringsforløb med fokus på rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Udslusningskoordinator samarbejde med Kriminalforsorgen Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen i forhold til de borgere, som afsoner eller har afsonet en dom i fængsel. Udslusningskoordinatoren er placeret i jobcenteret og indsatsen består i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen om borgerens tilbagevenden til job eller uddannelse efter endt afsoning. Samarbejdet iværksættes under borgerens afsoning og fortsætter efter endt afsoning i forbindelse med det efterfølgende tilsyn med borgeren, som Kriminalforsorgen iværksætter. Indsatsen handler også om at forebygge tilbagefald til kriminalitet og koordinerer i overgange. 7. Indsatsområde: Integration af flygtninge og familiesammenførte Lyngby-Taarbæk Kommune har i de senere år modtaget et stigende antal flygtninge og familiesammenførte og ligeledes er forventningen, at kommunen i 2017 også modtager nye flygtninge og familiesammenførte. I lyset af det stigende antal flygtninge og familiesammenførte samt ny lovgivning på integrationsområdet har Lyngby-Taarbæk Kommune i 2016 intensiveret samarbejdet med virksomhederne for at få borgere omfattet af integrationsprogrammet hurtigt i job. Dette er udmøntet ved politisk opbakning til at investere ressourcer i indsatsen under overskriften Job Først. Job først alle er jobparate til en start og fokus på at formidle til ordinære jobåbninger Nye flygtninge og familiesammenførte vurderes jobparate til en start, når de bliver boligplaceret i Lyngby- Taarbæk Kommune. En af de første dage efter boligplaceringen deltager borgeren i samtale i jobcenteret med en virksomhedskonsulent. Formålet med samtalen er at afklare borgens CV, herunder sproglige kompetencer, erfaringer i forhold til arbejdsmarkedet fra hjemlandet, uddannelsesbaggrund mv. Jobcenteret lægger ved samtalen vægt på vejene ind på det danske arbejdsmarked. Det er den enkeltes eget initiativ og opsøgende indsats, der skal fremmes samtidig med et fokus på at benytte de 15

155 samarbejdspartnere jobcenteret har på området fx samarbejde med virksomheder, som har et stort rekrutteringsbehov af arbejdskraft. Jobcenteret har fokus på at opdyrke samarbejde med virksomheder, som har et stort rekrutteringsbehov og deraf mange jobåbninger. I 2016 er der indgået aftale med flere virksomheder om samarbejde. Det er virksomheder, som ikke vægter de formelle kompetencer til en start og hvor borgeren ikke behøver at kunne tale og skrive dansk. Det er særligt virksomheder inden for privat service (rengøring og vedligeholdelse), restauranter og dagligvarebutikker. Det er ligeledes virksomheder, hvor der er gode muligheder for videre kompetence udvikling i forhold til at indgå i virksomhedernes eget uddannelsesprogram eller via et IGU forløb (Integrationsgrunduddannelse). Flygtninge og familiesammenførte med komplekse problemer Flygtninge og familiesammenførte som har behov for en tværfaglig og koordineret indsats som følge af sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Indsatsen handler om at koordinere på tværs af områder, herunder behandling af borgeren i regionale tilbud (hvis dette er relevant), køb af specialiserede forløb hos private aktører (med og uden virksomhedsrettet indsats), virksomhedsrettet indsats samt mentor. For aktivitetsparate borgere foregår den virksomhedsrettede indsats typisk i virksomhedscentre på helt almindelige private eller offentlige virksomheder, hvor virksomheder har særlige forudsætninger for at modtage borgere, som har skånebehov på grund af personlige, sociale, helbredsmæssige samt kulturelle og sproglige forhold. Uddannelsesvejen for de unge mellem 18 og 25 år, som gerne vil Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med KNord om forløb med modtageklasser for unge flygtninge og familiesammenførte. Hovedsporet for de unge er at starte op i forløb i modtageklasse med henblik på at blive i stand til at påbegynde SU-berettiget uddannelse. Der er en tæt opfølgning på de unge i forløbet og herunder også at vælge en anden vej for de unge, som er mere motiveret for et jobspor til en start. Et udviklingsspor for samarbejdet er, at koble et praktikforløb på forløbet på KNord. Praktikforløbene kunne eksempelvis være inden for brancher, hvor de unge har uddannelsesønsker og som forberedelse til et evt. studiejob, når de starter i SU-berettiget uddannelse. For de unge, som er mindre motiveret for at indgå i forløbet på Knord har jobcenteret fokus på hurtigt at justere indsatsen til et jobrettet fokus. Det kan handle om at starte i virksomhedspraktik i brancher med gode jobmuligheder og hvor der også er mulighed for et erhvervsrettet uddannelsesforløb på virksomheden. Det kan også være i forhold til at starte op I IGU forløb. IGU (IntegrationsGrundUddannelse) samt brancherettede forløb Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked eller til ordinær uddannelse. Et IGU-forløb aftales direkte mellem flygtningen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige 16

156 myndigheder. Jobcenteret vil dog have en betydelig rolle i forhold til at finde kandidater, formidle til danskundervisning samt udbetale uddannelsesgodtgørelse. Jobcenteret ser potentiale for at understøtte implementering for IGU forløb, som en væsentligt redskab i beskæftigelsesindsatsen og herunder foregår drøftelser med blandt andet KNord om at lave uddannelsesforløb, der kombinerer sprog og erhvervsrettet uddannelse i forhold til detailhandelsområdet. Efter aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er Jobcenter Lyngby-Taarbæk blevet tovholder jobcenter for IGU forløb i Skatteministeriet samt Statsministeriet. Tilsvarende er de andre ministerier fordelt ud på de øvrige jobcentre i hovedstadsområdet. Danskundervisning sideløbende med virksomhedsrettet indsats Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Sprogcenter Hellerup om danskundervisning for borgere bosiddende i kommunen. Danskundervisning kan foregå efter forskellige modeller, som tilpasses den virksomhedsrettede aktivitet, som borgeren er i gang med. Danskundervisningen kan eksempelvis foregå ude på virksomheden eller på dag eller aften hold så undervisningen stemmer overens med øvrig indsats. Et udviklingsspor er at udvikle brancherettede spor for danskundervisning, hvor virksomhedsrettede forløb inden for brancher med gode jobmuligheder kobles med danskundervisning, som er målrettet inden for brancherne. Dette kunne ud over det nævnte inden for detailhandel eksempelvis også være inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i årene fremover kan være udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det kan ligeledes være relevant inden for service området. 8. Indsatsområde: Samarbejde med virksomhederne Lyngby-Taarbæk Kommune har et solidt virksomhedsrettet perspektiv i aktiv-indsatsen. Det handler om fortsat at udbrede samarbejdet med virksomhederne om rekruttering til ordinære jobåbninger samt samarbejdet via eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. Herunder skitseres mål og strategi for det kommende år i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Mål indsættes Lyngby-Taarbæk Kommune har sat en strategisk ramme for virksomhedsservice Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer samarbejdet med virksomhederne om den lokale beskæftigelsesindsats højt. Samarbejdet handler blandt andet om, at formidle ledig arbejdskraft til ordinære jobåbninger i virksomhederne. Ligeledes handler samarbejdet i høj grad også om at få borgere med andre problemer ud over ledighed tilbage i job gennem udviklingsforløb på ordinære virksomheder. Den strategiske ramme for virksomhedssamarbejdet handler blandt andet om at markedsføre jobcenterets service til virksomhederne samt at udvide samarbejdet til at omfatte flere private virksomheder i lokalområdet. I den forbindelse har jobcenteret udarbejdet tre servicepakker, som beskriver den service, 17

157 som virksomhederne kan modtage fra jobcenteret inden for rekruttering, udplacering og opkvalificering samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksomhedshotline direkte kontakt til en virksomhedskonsulent Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et virksomhedsberedskab, hvor virksomhederne kan komme i direkte kontakt med en virksomhedskonsulent i jobcenteret. Kontakten sker på telefon (virksomhedstelefon) eller mail: Jobcenteret har servicemål om at besvare henvendelser hurtigst muligt og altid inden 24 timer og herunder er der høj prioritet af de sager, som handler om at finde en medarbejder til en ledig stilling. Her kan jobcenteret tilbyde at formidle relevante kandidater inden for kort tid. Samarbejde på tværs af kommuner om rekruttering og opkvalificering Jobcenter Lyngby-Taarbæk indgå i det nationale beredskab om Jobservice Danmark, som er én indgang for virksomhederne til at rekruttere arbejdskraft på tværs af jobcentre. Jobcenter Lyngby-Taarbæk samarbejder desuden med kommuner i hovedstadsområdet om Hovedstadens Rekrutteringsservice, som er én indgang for virksomheder til at formidle arbejdskraft. Ligeledes indgår Jobcenter Lyngby-Taarbæk i det tværkommunale samarbejde om Hovedstadens Jobrotationsservice. Enheden bistår med råd og vejledning til virksomheder i forbindelse med jobrotationsprojekter. Herudover er der fokus på fortsat udviklingen af samarbejdet med andre kommuner, herunder kommuner, som har virksomheder, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Jobcenteret indgår på tilsvarende vis i et mikro netværk med andre kommuner i forhold til samarbejde om at skabe jobåbninger til flygtninge og familiesammenførte. Jobcenter Lyngby-Taarbæk tilbyder rekrutteringsservice Jobcenter Lyngby-Taarbæk tilbyder service om at finde ledige kandidater til jobåbninger i virksomheder. Formidlingen sker hurtigt og professionelt og inden for kort tid. Vores ambition er at finde relevante ledige kandidater hurtigst muligt og inden fra 72 timer fra den første henvendelse om jobåbningen. Tæt samarbejde med virksomheder om det rummelige arbejdsmarked Jobcenter Lyngby-Taarbæk har et tæt samarbejde med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen i forhold til at få ledige borgere i job gennem brug af blandt andet virksomhedspraktik, løntilskud samt fleksjob. For nogle virksomheder etableres samarbejdet ad hoc på initiativ af enten virksomhed eller jobcenteret ved en opsøgende kontakt. For andre virksomheder, er der indgået formaliserede partnerskabsaftale om at etablere et virksomhedscenter. 18

158 Virksomhedscentrene benyttes til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. De virksomheder, som har indgået aftale med jobcenteret om et virksomhedscenter, får en fast virksomhedskonsulent tilknyttet og der er tæt opfølgning samt frikøb af medarbejder på virksomheden til mentor. Virksomheden stiller typisk to til fire pladser til rådighed til virksomhedspraktik for ledige borgere. Tæt samarbejde mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Det giver god mening at have et tæt samarbejde mellem erhvervsområdet og beskæftigelsesområdet i kommunen i forhold til at understøtte at virksomheder i lokalområdet også får den arbejdskraft de har behov for. Lyngby-Taarbæk Kommune indgår som en del af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet, hvor virksomhedernes rekruttering af medarbejdere i høj grad sker på tværs af kommunegrænser. Det tætte samarbejde handler derfor om, at jobcenteret får skabt kontakter til de lokale virksomheder og herunder især i forhold til nye virksomheder, som etablerer sig i Lyngby-Taarbæk. Formålet er, at udbrede kendskabet til den service, som virksomhederne kan få fra jobcenteret og ligeledes at få skabt kontakter til virksomhederne i forhold til at åbne døre til ordinære jobs og samarbejde inden for det rummelige arbejdsmarked. Lyngby-Taarbæk Kommune har blandt andet etableret Erhvervskontakten, som er én indgang for virksomheder til at søge information og få vejledning inden for både erhvervs- og beskæftigelsesområdet. 19

159

160 NOTAT 24. juni 2016 Beskæftigelsespolitiske mål for 2017 J.nr. 16/03931 Arbejdsmarkedspolitik TFH Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, som skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner. Kommunerne har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. STAR udmelder på baggrund af hvert mål nogle indikatorer, som kan bruges som pejlemærker for målenes udvikling. STAR stiller indikatorerne til rådighed på jobindsats.dk, som de enkelte kommuner kan benytte som supplement til den lokale opfølgning på indsatsen. Forslag til beskæftigelsespolitiske mål for 2017 Nedenfor er der angivet forslag til fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017, der understøtter regeringens og beskæftigelsesministerens udmeldinger på beskæftigelsesområdet, herunder ambitionen om at få flere i arbejde og at opkvalificere arbejdsstyrken for at matche virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. De beskæftigelsespolitiske mål sætter fokus på de områder, hvor der er særligt behov for ekstra indsats og fokus i kommunerne og jobcentrene i Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2. Flere unge skal have en uddannelse

161 Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenfør- te først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 2

162 LO og DA s anbefalinger til den lokale beskæftigelsesindsats 2017

163 Anbefalinger fra LO og DA til jobcentrenes beskæftigelsesindsats 2017 HVORDAN SER ARBEJDSMARKEDET UD LIGE NU? Der er kommet mere liv i arbejdsmarkedet. Således har der det seneste år været ca jobskift. Det vidner om høj mobilitet, hvor mange af de, som skifter job, også skifter branche eller arbejdsfunktion. Der blev skabt omkring flere job det seneste år, og samtidig er bruttoledigheden faldet, og ledigheden ligger nu på 4,2 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til ca fuldtidsledige. Der er aktuelt ikke generel mangel på arbejdskraft i hele Danmark. Det betyder dog ikke, at der ikke er specifikke rekrutteringsudfordringer. Rekrutteringsudfordringerne er stigende, og virksomhederne har sværere ved at rekruttere inden for bestemte brancher og geografiske områder. Udfordringen er at undgå, at antallet af forgæves rekrutteringer bliver ved med at stige. Den stigende aktivitet på arbejdsmarkedet forbedrer muligheden for ledige til at finde et nyt job. Det er derfor en afgørende opgave for jobcentrenes beskæftigelsesindsats at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomheder. En stigende efterspørgsel må ikke betyde, at Danmark går glip af beskæftigelse, eller at der på visse dele af arbejdsmarkedet er en for høj ledighed. Samtidig er Danmark udfordret gennem en kraftig stigning i tilgang af flygtninge og familiesammenførte. Det har skabt fokus på at forbedre integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet. LO og DA har i marts 2016 indgået en Trepartsaftale med regeringen om en ny kurs for integrationen, hvor job er i fokus. Aftalen indeholder bl.a. en ny integrationsgrunduddannelse (IGU) og en række elementer og forslag til jobcentrenes indsats, som er en væsentlig faktor for at få integrationen til at fungere bedre. Desuden peger den på, at en forstærket indsats skal ses i sammenhæng med, at alle grupper af ledige i Danmark skal have hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. LO og DA ønsker derfor, at jobcentrenes fokus i 2017 bør være at sikre et bedre match mellem efterspørgslen og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, og at jobcentrene har fokus på at understøtte trepartaftalen mellem regeringen, LO og DA om bedre integration på arbejdsmarkedet. DA og LO vil anbefale følgende indsatsområder for jobcentrenes beskæftigelsesindsats: 1. Afhjælpe virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. 2. Målrettet uddannelse af ledige. 3. Styrket integration på arbejdsmarkedet af flygtninge og familiesammenførte. 1. AFHJÆLPE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERINGSUDFORDRINGER Den stigende beskæftigelse og faldende ledighed betyder, at virksomhederne har øgede udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere inden for bestemte brancher og geografiske områder. Hastigheden, hvor med rekrutteringsudfordringerne udvikler sig, er forskellige fra RAR-område til RAR-område. I Nordjylland og på Fyn blev antallet af forgæves rekrutteringer f.eks. fordoblet fra efteråret 2014 til efteråret Også ledigheden ud-

164 vikler sig meget forskelligt. For nogle a-kassegrupper er ledigheden nu nede under 2 pct. Jobcentrets viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft er en central forudsætning for at understøtte et aktuelt og velfungerende match på arbejdsmarkedet mellem ledige og virksomheder. Det gælder både aktuelt og fremadrettet. Anbefalinger til målsætninger for jobcentrenes beskæftigelsesindsats 2017: Jobcentret bør kende de seneste analyser om virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem Beskæftigelsesministeriets Arbejdsmarkedsbalance, som bliver opgjort på RAR-områder. Heraf fremgår jobmulighederne for ca. 850 stillingsbetegnelser, hvor virksomhederne aktuelt kan opleve rekrutteringsudfordringer. Såfremt jobcentret ikke er i stand til at imødekomme bestemte rekrutteringsbehov, bør jobcentret orientere de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvilke jobfunktioner det handler om, så der kan iværksættes en tværgående regional indsats. Det er desuden vigtigt, at det politisk prioriteres, at der skabes et formelt samarbejde mellem de regionale arbejdsmarkedsråd og de nye tværkommunale rekrutteringsserviceenheder. Jobcentrene bør i samarbejde med de regionale arbejdsmarkedsråd lægge en fælles strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde, som skal afhjælpe rekrutteringsudfordringer og sikre en koordineret kontakt til virksomhederne. 2. MÅLRETTET UDDANNELSE AF LEDIGE Brug af målrettet uddannelse i beskæftigelsesindsatsen er med til at sikre et effektivt match mellem ledige og virksomheder. Jobcentrets viden om arbejdsmarkedet bør underbygges af viden fra de regionale arbejdsmarkedsråd, hvor relevante analyser og fremskrivninger af arbejdsmarkedet bør anvendes som pejlemærker for indsatser med uddannelse rettet imod behov på arbejdsmarkedet. Anbefalinger til målsætninger for jobcentrenes beskæftigelsesindsats 2017: Jobcentret bør have særskilt fokus på målrettet uddannelse af ledige inden for områder, hvor jobcentret har kendskab til, at der aktuelt er gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor virksomhederne mangler arbejdskraft. Jobcentret bør systematisk bruge viden fra de regionale arbejdsmarkedsråd, herunder særligt den regionale positivliste, der indeholder jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Jobcentret bør lave en plan for, hvorledes ledige kan tilbydes en realkompetencevurdering med henblik på at styrke grundlaget for en målrettet jobsøgning og valget af konkrete uddannelsestilbud, herunder til brug ved igangsættelse af erhvervsuddannelser via voksenlærlingeordningen med løntilskud eller puljen til uddannelsesløft for ufaglærte ledige. 3. STYRKET INTEGRATION PÅ AR- BEJDSMARKEDET AF FLYGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTE Integration på arbejdsmarkedet for flygtninge og familiesammenførte er en helt central del af integrationen. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte skal ses i sammenhæng med, at der fastholdes et højt ambitionsniveau for at

165 hjælpe alle grupper af ledige i Danmark med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er ambitionen i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at hver anden flygtning og familiesammenført i 2020 skal være i job efter tre år i Danmark. Kommunerne har ansvaret for en effektiv integrationsindsats og for at opsøge de muligheder, der er på virksomhederne. Anbefalinger til målsætninger for jobcentrenes beskæftigelsesindsats 2017: Jobcentret bør informere alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge om mulighederne for at søge IGUstillinger hos virksomheder og bør lave en plan for, hvordan jobcentret i øvrigt kan støtte op herom f.eks. i form af, at virksomhedspraktik kan anvendes som et springbræt til en ansættelse i IGUstilling med opkvalificering. Jobcentret bør udarbejde en plan for, hvordan kommunen kan få en virksomhedsrettet indsats, der er på niveau med de i dag mest effektive kommuners indsats. Jobcentret skal være opmærksom på, at AMU-kurser kan gennemføres på andre sprog end dansk. FAKTABOKS Arbejdsmarkedets parter er involveret i den lokale beskæftigelsesindsats gennem de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedsrådene rådgiver kommunerne om udviklingen på det regionale arbejdsmarked og understøtter samarbejdet mellem de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet. LO og DA er repræsenteret i de otte regionale arbejdsmarkedsråd. LANDSORGANISATIONEN I DANMARK Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf Maj 2016 Tryk: PRinfoTrekroner

166 Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-NORD Faglig beretning

167 Indholdsfortegnelse Om UU-Nord... 3 Indledning... 4 Liste over forkortelser der anvendes i beretningen... 5 Målsætning Mål 1: Uddannelsesplacering afgangsårgang... 6 Mål 2: Fastholdelse af uddannelsesretning... 8 Mål 3: Opfyldelse af pligten til at være i gang 15 til 17-årige Mål 4: Kontakt til de 18 til 24-årige Mål 5: Øvrige dokumentationsaktiviteter Søgemønster til ungdomsuddannelserne Generelle tendenser i søgemønsteret Tendenser i søgemønsteret 2015 sammenlignet med regions- og landstal og 10. klasseelevernes valg af EUD og 10. klasseelevernes valg af Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesparathedsvurderinger af afgangseleverne i 9. og 10. klasse 1. marts Uddannelsesparathedsvurderinger af eleverne i 8. og 9. klasse 1. december 2015 til 1. februar Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov EGU - Erhvervsgrunduddannelsen STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Unge i gråzonen Projekter JUP Job med uddannelsesperspektiv Projekt Upgrade C-klassen på Gladsaxe Ungdomsskole Udviklingsarbejde WATCH - gruppevejledning Kollektiv vejledning Lærerkurser i uddannelsesparathedsvurdering Bilag Bilag 1: Målsætning Bilag 2: Søgemønster

168 Om UU-Nord UU-Nord er et samarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner om vejledning af unge fra 13 år til 25 år. UU-Nord er etableret som et 60 selskab i Lov om kommunernes styrelse. UU-Nord er med sit dækningsområde på ca borgere Region Hovedstadens næststørste UU-Center ud af 12 UU-centre i regionen. Der er mellem de deltagende kommuner aftalt en fælles basisydelse for vejledning på følgende områder: Folkeskoler, herunder specialklasser og gruppeordninger Privatskoler 10. klassecentre Ungdomsskoler Specialskoler og bosteder beliggende i de fire kommuner Målgruppevurdering ift. Produktionsskoler, EGU, STU og KUU Unge fra år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. EGU-vejledning STU-vejledning UU-Nord beskæftiger 22,2 årsværk til basisvejledning, hertil kommer ca. 4 årsværk finansieret af kommunale tilkøb og projekter. UU-Nord dækker et kommunegrundlag på ca børn mellem 13 og 17 år og ca unge mellem 18 og 25 år. Vejledningen er organiseret i to grupper: En grundskolegruppe der varetager vejledningen på specialskoler, i gruppeordninger, på grundskoler og i forhold til de 15 til 17-årige, der ikke kræver en tværsektoriel indsats. En ungegruppe, der varetager vejledningen af de 18 til 25- årige, i forhold til EGU og STU samt de 15 til 17-årige, der har brug for en tværsektoriel indsats. Hovedkontoret og administrationen er beliggende på Rustenborgvej Kgs. Lyngby. 3

169 Indledning Beretningen er et tilbageblik på UU-Nords faglige indsatser i 2015 samt et afsæt for videreudviklingen af UU-Nords arbejde i de kommende år blev et prøvens år med endelig implementering af den nye vejledningsreform, der tilsiger, at UU i grundskolen primært skal vejlede de elever, der af lærerne erklæres ikke udannelsesparate efter 1. karaktergivning i 8. klasse med tilføjelse af vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. UU-Nords ressourcetildeling matcher fsva. fint de opnåede karakterniveauer, hvorimod der er et fortsat stort udviklingsarbejde sammen med grundskolerne i at forstå og arbejde med elevernes personlige og sociale kompetencer. Det er bestyrelsens oplevelse, at der skal arbejdes med vurderingerne af elevernes personlige og sociale forudsætninger, således at vurderingerne i 8. klasse i højere grad tager hensyn til den enkelte elevs forventelige udvikling uden en ekstra skole- og vejledningsindsats inden udgangen af 9. klasse og evt. 10. klasse. Dette bør give en større andel uddannelsesparate elever og frigøre ressourcer til de elever, der i højere grad har brug for et tæt vejledningsforløb. Denne beretning tager udgangspunkt i Målsætningen for (bilag 1), samt søgemønsteret for 9. og 10. klasse (bilag 2). Derefter følger særskilte afsnit handler om uddannelsesparathedsvurderinger i 8. og 9. klasse, ungdomsuddannelser for unge med særlige vejledningsbehov, projekter og udviklingsarbejde. UU-Nord har også i 2015 deltaget i en række forskellige projekter. Bl.a. Job med Uddannelsesperspektiv (JUP), Projekt Fremskudt vejledning i Værebroparken, Projekt Upgrade i Gladsaxe Kommune samt et projekt på Gladsaxe Ungdomsskole i C-klassen. I 2015 har vi i UU-Nord desuden arbejdet på at forbedre og udvikle organisationen både internt og eksternt i forhold til de unge og til vores samarbejdspartnere. Vi har bl.a. haft fokus på gruppevejledning i en række forløb, lærerkurser i uddannelsesparathedsvurdering, og vi har som følge af de nye bekendtgørelser fra 2014 arbejdet på at udvikle den kollektive vejledning af elever i klasse. Desuden har vi været optagede af at udvikle vores egen praksis med at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i 8. og 9. klasse og i den forbindelse indgå i en tæt dialog med skolerne og kommunerne om vores fælles ansvar. Kilde til tallene i denne beretning er hovedsageligt trukket i UVVej UU-centrets ITvejledningssystem. Data i UVVej er primært baseret på elektroniske tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne. Kilde til tallene i afsnittet om søgemønsteret er trukket via Undervisningsministeriets officielle ansøgningssite. I beretningen indgår desuden manuelle opgørelser. UU-Nords bestyrelse, marts

170 Liste over forkortelser der anvendes i beretningen (I alfabetisk rækkefølge). EGU erhvervsgrunduddannelsen EUD erhvervsuddannelser EUX erhvervsuddannelse med studiekompetence GYM gymnasiale uddannelser GXU Gladsaxe Ungdomsskole HF højere forberedelseseksamen HHX højere handelseksamen HRS Hotel- og Restaurantskolen HTX højere teknisk eksamen K-Nord Handelsskolen København Nord KTS Københavns Tekniske Skole KUU kombineret ungdomsuddannelse LTK Lyngby-Taarbæk Kommune SOPU Social- og sundhedsskolen København STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STX almen studentereksamen TEC Technical Education Copenhagen UP uddannelsesplan UPV uddannelsesparathedsvurdering UU Ungdommens Uddannelsesvejledning UVM Ministeriet for børn, unge og ligestilling VUC voksen uddannelsescenter udbyder bl.a. grundskolefag almen voksenuddannelse (AVU), 2-årigt HF og HF-fag som enkeltfag. 5

171 Målsætning Følgende afsnit i beretningen tager udgangspunkt i resultaterne i relation til UU-Nords målsætning for Gældende målsætning er vedhæftet som Bilag 1. Da der løbende sker ændringer i lovgivningen, der har stor betydning for hvilket fokus, der er på vejledningsområdet, udvikles og revurderes målsætningen løbende. I 2015 er der udarbejdet en ny målsætning, der med inspiration fra målsætningen for , tager højde for de lovmæssige ændringer. Den nye målsætning blev godkendt 20. marts 2015 og er blevet revideret i november Det er derfor første gang, at der måles specifikt på nedenstående mål. Mål 1: Uddannelsesplacering afgangsårgang UU-Nord skal via kollektiv og individuel vejleding sikre, at alle 13 til 17-årige i grundskolen på en kvalificeret baggrund kan vælge og påbegynde en ungdomsuddannelse. Effektmål, der måles en gang årligt i begyndelsen af november: 99 % skal efter 9. eller 10. klasse påbegynde en ungdomsuddannelse eller en aktivitet, der fører til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Opgøres for afgangselever i 9. og 10. klasse pr. kommune og pr. aktivitet. Forudsætning: Data er baseret på de unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse pr. 1. juli 2015 med bopæl i en af de fire kommuner ved dato for datatræk 1. november Resultat: Tabellen på næste side viser afgangselevernes status pr. 1. november ,7% af afgangseleverne fra 1. juli 2015 har status i gang pr. 1. november Der er i alt 50 unge, der har en status Afsluttet eller Afbrudt pr. 1. november UU- Nord har kontakt til eller har forsøgt kontakt til de 49 af dem på tidspunktet for datatræk. 6

172 Afgangselever fra 9. og 10. klasse 2015 Gentofte Afbrudt Afsluttet I gang / aftalt / tilmeldt Total skoleår 1 1 Andre ungdomsuddannelser 4 4 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 2 2 Total 0,3% (4) 0,7% (9) 99% (1291) 100% (1304) Gladsaxe skoleår 2 2 Andre ungdomsuddannelser 4 4 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 4 4 Total 0,6% (7) 1,1% (12) 98,3% (1107) 100% (1126) Herlev skoleår 5 5 Andre ungdomsuddannelser 2 2 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Total 0,8% (4) 1,1% (5) 98,1% (466) 100% (475) Lyngby-Tårbæk Andre ungdomsuddannelser 2 2 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter 1 1 Total 0,4% (3) 0,7% (6) 98,9% (839) 100% (848) Alle kommuner i alt 0,5% 18) 0,9% (32) 98,7% (3703) 100% (3753) Tabel 1: Uddannelsesplacering afgangsårgang november

173 Mål 2: Fastholdelse af uddannelsesretning UU-Nord skal medvirke til, at afgangseleverne fra grundskolen, der påbegynder en ungdomsuddannelse pr. 1. august, fastholder deres uddannelsesretning. Effektmål, der måles en gang årligt i begyndelsen af januar. 85 % af eleverne skal have fastholdt deres uddannelsesretning 20 uger efter uddannelsesstart. Opgøres pr. kommune og pr. uddannelsesretning. Målingen giver en pejling af, i hvor høj grad første uddannelsesvalg fastholdes, men målingen vil ikke give et direkte kvalitativt billede af UU-Nords indsats på området. Forudsætning: I resultatet indgår unge med bopæl i UU-Nords kommuner, uanset hvilken type grundskole, de gik på, da de søgte uddannelse 1. marts I resultatet indgår de unge, der ved datatræk stadig var bosiddende i UU-Nords område. Resultat: På de gymnasiale uddannelser viser tabel 2, at mellem 89% og 95% fastholder det gymnasiale uddannelsesønske. I gruppen af elever fra 9. klasse er der en særlig gruppe på 82 elever, der pr. 1. marts søgte gymnasiet i et forsøg på at opnå en såkaldt overliggerplads, idet de ville rejse til udlandet i august. På EUD har 78% af det samlede antal elever i 9. og 10. klasse fastholdt deres uddannelsesønske. Der er dog store kommunale forskelle. Frafaldet kan forklares ved elever, der fortryder deres udannelsesvalg og tager fx et 10. skoleår i stedet for. Andre har færdiggjort grundforløb 1 og er i gang med at søge en praktikaftale for at kunne starte på grundforløb 2 på de uddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning. I alle 4 kommuner er flere unge indskrevet i 10. klasse i januar 2016 end det antal, der søgte 10. klasse 1. marts En stor del af de elever, der kommer fra 9. klasse og falder fra EUD, går i 10. klasse i stedet for. På næste side ses en kommuneopdelt oversigt over, hvor mange unge, der fastholder deres uddannelsesønske i antal og %. 8

174 9. klasse - søgt EUD 10. klasse - søgt EUD Samlet 9. og 10. klasse - søgt EUD 9. klasse - søgt gym. 10. klasse - søgt gym. Samlet 9. og 10. klasse - søgt gym. Gentofte 9. klasse august 2015 i antal klasse januar 2016 i antal % fastholdt uddannelsesretning 80% 76% 77% 92% 100% 95% Gladsaxe 9. klasse august 2015 i antal klasse januar 2016 i antal % fastholdt uddannelsesretning 90% 82% 85% 90% 88% 89% Herlev 9. klasse august 2015 i antal klasse januar 2016 i antal % fastholdt uddannelsesretning 66% 87% 77% 93% 83% 89% Lyngby 9. klasse august 2015 i antal klasse januar 2016 i antal % fastholdt uddannelsesretning 64% 68% 67% 87% 93% 89% Alle kommuner 9. klasse august 2015 i antal klasse januar 2016 i antal % fastholdt uddannelsesretning 78% 78% 78% 90% 94% 91% Tabel 2: Mål 2. Fastholdelse af uddannelsesretning for afgangselever

175 Mål 3: Opfyldelse af pligten til at være i gang 15 til 17-årige UU-Nord skal sikre, at unge under 18 år, der har afsluttet 9. klasse og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er i en aktivitet, der fører til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Effektmål, der måles to gange årligt i begyndelsen af april og oktober. Antallet af unge med status i gang skal være 99 % af målgruppen dog eksklusiv unge, der har fået dispensation for kravet samt specialskoleelever. Opgøres pr. kommune og pr. aktivitet i antal, alder og køn. Forudsætning: Trækket er baseret på gruppen af unge under 18 år, som har afsluttet 9. klasse på kommunale grundskoler, privatskoler, efterskoler og kommunale ungdomsskoler med bopæl i en af kommunerne pr. 1. april og 1. oktober Gruppen indeholder specialskolelelever i trækket fra 1. april men ikke i trækket 1. oktober. Det skyldes, at den manuelle registrering af denne gruppe omtalt i Mål 5c, på daværende tidspunkt ikke havde fundet sted. Tallene viser de unges aktuelle status pr. 1. april og pr. 1. oktober Resultat: I UU-Nord var i gennemsnit 99% af de unge under 18 år i gang pr. 1. april Pr. 1. oktober 2015 var tallet 99,2%. I tabellerne på næste side findes kommuneopdelte oversigter over de unges aktiviteter og status pr. 1. april og 1. oktober 2015: 10

176 1. april 2015 I gang Afbrudt Afsluttet Tilmeldt I alt I gang og Tilmeld t i % Gentofte Kommune Andre ungdomsuddannelser ,7 Erhvervsuddannelser ,9 Forberedende og udviklende 3 2 aktiviteter ,3 Gymnasiale uddannelser ,7 Midlertidige aktiviteter I alt ,3 Gladsaxe Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser ,2 Forberedende og udviklende 4 2 aktiviteter ,4 Gymnasiale uddannelser ,7 Midlertidige aktiviteter I alt Herlev Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser ,8 Forberedende og udviklende 7 1 aktiviteter ,7 Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter I alt ,9 Lyngby-Taarbæk Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende 2 0 aktiviteter ,5 Gymnasiale uddannelser ,7 Midlertidige aktiviteter I alt ,1 Tabel 3: Unge under 18 år med afsluttet 9. klasse. Status pr. 1. april

177 1. oktober 2015 I gang Afbrudt Afsluttet Tilmeldt I alt I gang og Tilmeld t i % Gentofte Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser ,6 Forberedende og udviklende 1 1 aktiviteter ,7 Gymnasiale uddannelser ,5 Midlertidige aktiviteter I alt ,4 Gladsaxe Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser ,4 Forberedende og udviklende 3 0 aktiviteter ,1 Gymnasiale uddannelser ,6 Midlertidige aktiviteter I alt ,1 Herlev Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende 3 0 aktiviteter ,9 Gymnasiale uddannelser ,5 Midlertidige aktiviteter I alt ,8 Lyngby-Taarbæk Kommune Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser ,5 Forberedende og udviklende 1 0 aktiviteter ,1 Gymnasiale uddannelser ,4 Midlertidige aktiviteter I alt ,1 Tabel 4: Unge under 18 år med afsluttet 9. klasse. Status pr. 1. oktober

178 Mål 4: Kontakt til de 18 til 24-årige UU-Nord sikrer, at alle unge 18 til 24-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse eller ikke er i fuldtidsbeskæftigelse, skal kontaktes og tilbydes vejledning. Effektmål, der måles to gange årligt i begyndelsen af april og november. På baggrund af løbende målgrupperegistrering skal minimum 98 % af ovenstående gruppe være kontaktet af UU-Nord og tilbudt vejledning. Antallet af unge der tilbydes vejledning registreres og antallet af unge, der ikke ønsker at tage imod tilbuddet registreres. Opgøres pr. kommune i antal, alder og køn. Forudsætning: Målet er kun blevet trukket i april 2015, idet SKATs indberetninger over sommeren og efteråret 2015 var så fejlbehæftede, at det ikke var muligt at trække valide data på 18 til 24-årige i november Nedenstående opgørelse er derfor udelukkende en opgørelse for perioden 1. oktober april Den gruppe af unge, der ikke ønsker vejledning var ved datatræk i april 2015 endnu ikke registreret systematisk i UVvej. De kunne derfor ikke udskilles som en separat gruppe på det tidspunkt. Resultat: I alt har 1748 unge 18 til 24-årige haft status "afbrudt" eller "afsluttet" i perioden 1. oktober april Af de 1748 var der 26 unge uden en afsluttet ungdomsuddannelse, som ikke var i aktivitet eller uddannelse, og som ikke havde været kontaktet af UU-Nord frem til 1. april svarende til 1,5%. UU-Nord har efterfølgende fået eller forsøgt kontakt til størstedelen af disse er siden datatræk flyttet og kan ikke følges længere. 8 er startet på en ungdomsuddannelse. Ved 3 af de 26 er opsøgningen ophørt, fordi de unge efter gentagne kontaktforsøg ikke har reageret. 5 af de 26 er i arbejde og resten er enten ledige eller på offentlig forsørgelse. Kontakten til de 18 til 24-årige foregår i første omgang ved, at de unge kontaktes pr. brev. Hvis henvendelsen ikke giver resultat, forsøges de unge kontaktet pr. telefon eller sms. Telefonkontakten forsøges både i dagtimerne og ved særlige kontaktaftener, hvor vejlederne i fællesskab ringer til målgruppen. Giver opringningerne heller ikke resultat, kontaktes i nogle tilfælde de kommunale mentorer og gademedarbejdere for at høre, om de har kontakt til de unge. I sidste instans vurderer UU-Nord, om de unge skal opsøges på bopælen. I følgende skemaer ses de 26 unge opdelt i køn og i alder. Køn\ Kommune Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Total Total i procent Hankøn Hunkøn Total ,5% Tabel 5: Unge 18 til 24-årige der i perioden 1. oktober april 2015 ikke har været i kontakt med UU-Nord opdelt i køn og pr. kommune. 13

179 Alder\Kommune Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Total Total Tabel 6: Unge 18 til 24-årige der i perioden 1. oktober april 2015 ikke har været i kontakt med UU-Nord opdelt i alder og pr. kommune. Mål 5: Øvrige dokumentationsaktiviteter Alle dokumentationsaktiviteter registreres pr. kommune og skole hvor muligt og relevant. 5A. Ikke uddannelsesparate elever Måles en gang årligt 15. januar. Antal ikke uddannelsesparate 8. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. Antal ikke uddannelsesparate 9. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. Antal ikke uddannelsesparate 10. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. Resultat: 8. klasserne i skoleåret er anden årgang, der bliver parathedsvurderet efter den nye lovgivning, som trådte i kraft i Eleverne bliver vurderet på tre parametre: de faglige, personlige og sociale. En elev er fagligt parat, hvis han/hun har 4 eller derover i gennemsnit i 1. standpunkt 8. klasse. Lærerne vurderer elevernes personlige og sociale kompetencer inden 1. december og UU-vejlederne foretager efterfølgende en helhedsvurdering senest 15. januar, hvor der lægges vægt på det faglige niveau i dansk og matematik samt andre fag, der har betydning for den ønskede type af uddannelse. I 8. klasse er 20,2% af eleverne i de fire kommuner vurderet ikke uddannelsesparate efter vejledernes helhedsvurderinger 1. februar 2016 på baggrund af skolernes indberetninger i optagelse.dk 1. december Der er dog store kommunale forskelle. Tallet ligger højere end i skoleåret , hvor andelen var på 17,7%. I 9. klasse er 11,9% vurderet ikke uddannelsesparate den 1. marts 2016 efter vejledernes helhedsvurderinger. 14

180 10. klasse er i år vurderet uddannelsesparate efter gammel lovgivning. Tallene for 10. klasse vil derfor kunne læses i rapporten om årets søgemønster, som forventes færdig i maj I nedenstående skemaerne ses tallene kommuneopdelt for 8. og 9. klasse. 8. klasse Antal elever i 8. klasse. Antal ikke parate elever efter helhedsvurdering. % ikke parate elever efter helhedsvurdering. % elever med < 4 1. december 2015 I () før I () før I () antal elever helhedsvurdering. helhedsvurdering. med < 4 Gentofte (184) 17,1 (19,9%) 6,2% (57) Gladsaxe (178) 20,3 (26,1) 13,8% (94) Herlev (107) 42,9 (45,5) 23% (54) Lyngby (123) 16,5 (18,3) 5,2% (35) Samlet UU- Nord (592) 20,2 (22,2) 9% (240) Tabel 7: Ikke parate elever 8. klasse skoleåret klasse Antal elever % og antal ikke parate elever i 8. klasse ( ) % og antal ikke parate elever i 8. klasse ( ) % og antal ikke parate elever i 9. klasse Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Før helhedsvurdering Efter helhedsvurdering 1. marts ( ) ,8% (177 12,9% 116 9% (81) % (177) 21,8% (143) 14,7% (102) ,4% (115) 32,5% (86) 14,7% (39) ,4% (138) 13,6% (77) 11% (62) Samlet UU ,5% (607) 17,7% (422) 11,9% (284) Nord Tabel 8: Ikke parate elever 9. klasse skoleåret

181 5B. Fritagede unge under 18 år Måles fire gange årligt i begyndelsen af januar, april, juli og november. Antal unge 15 til 17-årige, der er fritaget for uddannelsespligten, registreres. Forudsætning: Data er baseret på UU-Nords vejlederes manuelle registrering af fritagelsen. Vejlederne må kun fritage en ung efter forudgående aftale med den nærmeste leder. Resultat: Af tabellen fremgår, at antallet af fritagede unge under 18 år ligger forholdsvis stabilt på mellem 12 og 15 unge. Når en ung er fritaget', skyldes det i enkelte tilfælde misbrug og i de fleste tilfælde alvorlig psykisk sygdom. Langt de fleste unge er i et udrednings- eller behandlingsforløb på en psykiatrisk afdeling. Fritagelsen gives som udgangspunkt i en periode på max 3 måneder. UU-Nord følger løbende op på, om disse unge er i bedring og igen kan indgå i et vejledningsforløb - ofte i samarbejde med andre aktører. I nedenstående skema ses antallet af fritagede unge i april, juli og november 2015 i forhold til kommune og køn. April Piger Drenge I alt Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby I alt Juli Piger Drenge I alt Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby I alt November Piger Drenge I alt Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby I alt Tabel 9: Antallet af unge fritagede under 18 år. 16

182 5C. Elever i specialtilbud Måles to gange årligt i begyndelsen af april og november. Antal elever over 13 år i specialtilbud registreres. Måles en gang årligt i begyndelsen af november. Antal af elever fra specialtilbud over 17 år, der går videre på en ungdomsuddannelse samt retning, opgøres. Forudsætning: Vejlederne på specialskoler og i gruppeordninger har fra starten af skoleåret manuelt registreret målgruppen i UVvej. Registreringen er baggrund for data 1. oktober Resultat: Af tabellen fremgår, at der pr. 1. oktober 2015 er 412 registrerede elever over 13 år på specialskoler og i gruppeordninger i UU-Nords område. Da registreringen af denne gruppe elever er påbegyndt i skoleåret , vil første opgørelse over deres uddannelsesvalg og status kunne trækkes 1. november Skole Antal Bakkeskolen 25 Buddinge Skole 11 Enghavegård Skole 20 Gamle Hjortespringskole 56 Geelsgårdskolen 25 Gentofte Kommunes Ungdomsskole 26 Grønnemose Skole 4 GXU, Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, ung 44 Heldagsskolen Fuglsanggård 18 Herlev Kommunes Ungdomsskole 8 Hummeltofteskolen 22 idrætsakademiet og Haraldslund 12 Skolen Mir 12 Skolen ved Radiomarken 4 Skovbrynet skole 6 Skovgårdsskolen 2 Sofieskolen 13 Sorgenfriskolen 26 Søborg Skole 4 Søgårdsskolen 50 Ukendt skole 6 Total 394 Tabel 11: Oversigt over registrerede elever over 13 år i specialtilbud i UU-Nords område. 17

183 D. EGU Måles to gange årligt i begyndelsen af april og oktober. Antal elever i gang med EGU registreres. Aktuel status for de EGU-elever, der har afbrudt eller afsluttet et EGU-forløb fra april til oktober og fra oktober til april, opgøres. Forudsætning: Antal EGU-elever er den gruppe af elever, der pr. 1. oktober 2015 havde status i gang med EGU i UVvej. For de unge, der har afsluttet eller afbrudt et EGU-forløb i perioden 1. april 1. oktober 2015, er der lagt en måned til, før deres status pr. 1. november 2015 er trukket. Resultat: Pr. 1. oktober 2015 er 45 unge i gang med en EGU i UU-Nords område. I perioden 1.april - 1.oktober 2015 har i alt 28 unge afsluttet eller afbrudt et EGU-forløb. 11 af dem har gennemført deres EGU, mens 17 har afbrudt uddannelsen. Af de 17 afbrudte har 10 afbrudt uddannelsen, fordi de har valgt at starte i ordinær uddannelse. Af de resterende 7 er 2 startet på VUC-AVU, 2 i arbejde, 1 på offentlig forsørgelse, 1 på højskole og en ledig. I skemaerne herunder og på næste side fremgår det, hvor mange unge, der pr. 1. oktober 2015 var i gang med en EGU opdelt i køn samt en aktuel status 1. november 2015 på de elever, der i perioden til har afbrudt eller afsluttet et EGU-forløb Kommune Drenge Piger I alt Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Total Tabel 12:Antal EGU-elever pr. 1. oktober

184 Kommune/ underplacering Gentofte I gang Afklaring til fleksjob 1 Arbejde 2 EUD 1 HF 1 I alt 5 Gladsaxe Afklaring til fleksjob 1 Arbejde 2 EUD 4 Offentlig forsørgelse 2 I alt 9 Herlev EUD 2 Offentlig forsørgelse 3 I alt 5 Lyngby EUD 4 Højskole 1 Ledig* 1 Offentlig forsørgelse* 1 Produktionsskole 1 VUC 1 I alt 9 Total 28 Tabel 13: Aktuel status 1. november 2015 for de elever, der i perioden til har afbrudt eller afsluttet et EGU-forløb * Unge, der har status I gang som ledige, er ikke i aktivitet og modtager modsat unge på offentlig forsørgelse ikke en offentlig økonomisk ydelse. 19

185 5E. Produktionsskole Måles to gange årligt i begyndelsen af april og oktober. Antal elever der er i gang med et produktionsskoleforløb registreres. Aktuel status for de elever, der har afbrudt eller afsluttet et produktionsskoleforløb fra april til oktober og fra oktober til april, opgøres. Forudsætning: Antal produktionsskoleelever er den gruppe af elever, der pr. 1. oktober 2015 havde status i gang med produktionsskole i UVvej. For de unge, der har afsluttet eller afbrudt et produktionsskoleforløb i perioden 1. april 1. oktober 2015, er der lagt en måned til, før deres status pr. 1. november 2015 er trukket. Resultat: Pr. 1. oktober 2015 er der i UU-Nords fire kommuner 108 unge, der er i gang på produktionsskole. I alt har 86 unge i perioden 1.april - 1.oktober 2015 afsluttet et produktionsskoleforløb. De 71 af dem er pr. 1. november 2015 i gang med nye aktiviteter - herunder 34 i ungdomsuddannelse, 10 på offentlig forsørgelse, mens 15 stadig har en status afsluttet/afbrudt. De 15 er blevet opsøgt eller er forsøgt opsøgt af UU-Nords vejledere. I nedenstående skemaer ses antal produktionsskoleelever pr. 1. oktober 2015 samt en status på de elever, der i perioden til har afbrudt eller afsluttet et produktionsskoleforløb. Kommune Hankøn Hunkøn I alt Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Total Tabel 14: Antal produktionselever pr. 1. oktober

186 Kommune/ Underplacering Afbrudt Afsluttet I gang I alt Gentofte Arbejde - deltid Arbejde - fuld tid 1 1 HF 1 1 HTX 1 1 Ledig 1 1 Merkantil - hovedforløb 1 1 Offentlig forsørgelse 2 2 Produktionsskole Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb 2 2 VUC-AVU niveau 1 1 VUC-HF niveau 1 1 I alt Gladsaxe Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 1 1 Arbejde - deltid 6 6 Arbejde - fuld tid 1 1 Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 1 Bygge- og anlæg - hovedforløb 1 1 EGU 1 1 EUD, beslægtet: Teknologi, byggeri og transport 2 2 EUX 1 1 Hovedområde - Omsorg, sundhed og pædagogik 1 1 Højskole 1 1 Krop og stil - grundforløb 1 1 Offentlig forsørgelse 3 3 Produktionsskole 1 1 VUC-AVU niveau 2 2 VUC-HF niveau 2 2 I alt Herlev 10.Folkeskole 1 1 Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 2 2 Arbejde - deltid 2 2 Arbejde - fuld tid 2 2 Bygge- og anlæg - grundforløb 1 1 Bygge- og anlæg - hovedforløb

187 HF 1 1 Hovedområde - Kontor, handel og forretningsservice 1 1 Hovedområde - Omsorg, sundhed og pædagogik 1 1 Højskole 1 1 Ledig Merkantil - hovedforløb 1 1 Offentlig forsørgelse 5 5 Produktionsskole 1 1 Strøm, styring og it - hovedforløb 1 1 Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb 1 1 VUC-AVU niveau 1 1 I alt Lyngby 10.Folkeskole 1 1 Arbejde - deltid Arbejde - fuld tid 1 1 EUD, beslægtet: omsorg, sundhed og pædagogik 1 1 HF 7 7 Merkantil - grundforløb Praktik i ungevejledningen 1 1 Produktionsskole 1 1 STX 1 1 VUC-HF niveau 2 2 I alt Total Tabel 15: Status for elever, der i perioden til har afbrudt eller afsluttet et produktionsskoleforløb 22

188 5F. KUU Måles to gange årligt i begyndelsen af april og oktober Antal elever der er i gang med KUU registreres. Målgruppen for KUU er unge under 25 år der: har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende. ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse. ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. er motiveret for uddannelse. En elev optages på KUU med en målgruppevurdering fra UU. Efter optagelsen udarbejder UU i samråd med den unge en uddannelsesplan. Eleven tildeles en kontaktperson på uddannelsen, og der udarbejdes en forløbsplan, når eleven starter på uddannelsen. Pr. 1. oktober 2015 er der i UU-Nords fire kommuner 5 unge i gang med KUU. Kommune/ Alder Piger Drenge I alt Gentofte I alt 0 Gladsaxe I alt 1 1 Herlev I alt 3 3 Lyngby I alt 1 1 Total 5 5 Tabel 16: Antal unge i gang med KUU pr. 1. oktober 2015 opdelt i køn og alder. 23

189 Søgemønster til ungdomsuddannelserne 2015 I dette afsnit præsenteres søgemønsteret for afgangselevernes ansøgninger til ungdomsuddannelser, 10. klasse og andre aktiviteter i UU-Nords område. Materialet tager udgangspunkt i de uddannelsesønsker, eleverne har angivet som deres 1. prioriteter under ansøgningsproceduren Tallene til opgørelsen er hentet fra ansøgningssitet Tallene dækker 9. og 10. klasseelever, der har gået i skole i UU-Nords kommuner. Nedenstående opsummeres først de generelle tendenser, hvorefter udviklingen i det samlede søgemønster fra 2014 til 2015 for elever i 9. og 10. klasse i UU-Nords område vises. Herefter sammenlignes UU-Nords tal med tallene i regionen og på landsplan. Da der i disse år er stor landspolitisk fokus på søgning til erhvervsuddannelserne, har vi fundet det interessant at se på, hvilke hovedområder eleverne i UU-Nords område søger. Samme opgørelse er lavet på det gymnasiale område. I UU-Nords område har 23 elever ikke udfyldt en uddannelsesplan i Manglende uddannelsesplan i optagelse.dk skyldes primært sociale og personlige problemstillinger eller langvarige sygdomsforløb af en sådan grad, at de for disse elever hverken har været relevant eller muligt at udarbejde en udannelsesplan. I andre tilfælde mangler afgørelse fra den respektive kommune om støtte til fx efterskoleophold. UU-Nord følger alle disse elever tæt i samarbejde med elevens forældre og i relevante sager med den respektive kommune. Elever, der går i et specialtilbud og fortsætter et 10. skoleår i dette tilbud, har ikke udfyldt uddannelsesplan i optagelse.dk. Søgemønsteret for de enkelte kommuner i antal og procent findes i bilag 3. Generelle tendenser i søgemønsteret 2015 Som det fremgår af tabel 14 ses følgende tendenser i det samlede søgemønster for elever fra 9. og 10. klasse i UU-Nords område i forhold til søgemønsteret i 2014: Stigning i søgningen til 10. skoleår Fald i søgningen til de gymnasiale uddannelser Mindre stigning i søgningen til EUD Der er dog store kommunale forskelle. F.eks. skiller Gentofte Kommune sig ud med et fald i søgningen til EUD, mens der i Gladsaxe Kommune ses et fald i søgningen til 10. klasse og en mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser. Samtidig har Gladsaxe Kommune også den største stigning i søgningen til EUD. Søgningen til EGU, STU og andre aktiviteter er forholdsvis stabil i forhold til de foregående år. 24

190 Søgemønster UU-Nord fra elever i 9. og 10. klasse. Sammenligning 2014 og ,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 62,6% 64,2% 3,1% 3,4% 0,7% 1,0% 7,6% 7,3% 26,0% 24,1% 10./11. skoleår Gymnasiale udd. EUD EGU, STU, KUU Andre aktiviteter Tabel 17: Søgemønster elever i 9. og 10. klasse, alle kommuner, alle uddannelser, sammenligning 2014 og Tendenser i søgemønsteret 2015 sammenlignet med regions- og landstal Når vi sammenligner UU-Nords tal med regions- og landstal ses følgende tendenser: I gennemsnit er der i UU-Nords kommuner en højere søgning til de gymnasiale uddannelser I gennemsnit er der i UU-Nords kommuner en lavere søgning til EUD Igen er der meget store kommunale udsving. Gladsaxe og Herlev ligger højere i søgningen til EUD end regionstallet, Herlev også højere end landstallet. Samme to kommuner ligger under regionstallet hvad angår søgningen til de gymnasiale uddannelser, Herlev også under landstallet. I følgende tabel ses fordelingen af de elever fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i Elever, der har søgt et 10. skoleår, er her trukket ud af tallene. Landstal Regionstal* UU-Nord Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby EUD 18,5% 14% 10,2% 3,1% 15,7% 21,8% 7,9% Gymnasiale 73,9% 79% 84,6% 94,0% 77,1% 69,8% 87,8% STU, EGU, KUU 1,4% 1% 1,0% 0,5% 1,3% 0,6% 1,6% Andre aktiviteter** 6,3% 6% 4,1% 2,4% 5,8% 7,7% 2,8% Tabel 18: Ansøgninger til ungdomsuddannelserne, UU-Nords kommuner, lands- og regionstal * Regionstallene er i rapporten Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 angivet i hele tal **Andre aktiviteter dækker bl.a. over produktionsskole, andre forberedende og udviklende aktiviteter aftalt med UU, øvrige uddannelser og kurser, VUC enkeltfag, arbejde og ophold i udlandet. 25

191 9. og 10. klasseelevernes valg af EUD I disse år er der stor landspolitisk fokus på søgningen til erhvervsuddannelserne. Med EUDreformen, som træder i kraft 1. august 2015, har et af målene været at tiltrække og fastholde de dygtige unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Der er desuden de sidste par år over hele landet igangsat en række initiativer med henblik på at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. I UU-Nords område deltager Gladsaxe og Herlev kommuner fx i projekt Young Skills. Gladsaxe kommune med udvalgte skoler, Herlev Kommune med alle skoler. I Herlev Kommune var de elever, der søgte videre fra 9. klasse i 2014, de første elever, der havde været omfattet af projektet. I Gladsaxe Kommune kom man lidt senere med i projektet, hvilket betyder, at de første elever fra de deltagende skoler i Gladsaxe, er de 9. klasser, der søger videre i marts I UU-Nords kommuner ses generelt en mindre stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne, bortset fra i Gentofte kommune. Alle kommuner deltog i DM i Skills med 8. klasserne i efteråret og vinteren 2014/2015. Gentofte Kommune med 4 skoler, Gladsaxe Kommune med 2 skoler, Herlev og Lyngby- Taarbæk kommuner med alle skoler. Fra 1. august 2015 er erhvervsuddannelserne bygget op om fire hovedområder. Næsten halvdelen af de 9. og 10. klasselever, der har søgt en erhvervsuddannelse i UU-Nords fire kommuner, har valgt hovedområdet Teknologi, byggeri og transport efterfulgt af Kontor, handel og forretningsservice. Det mindst søgte område er Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Nedenstående tabel viser, hvordan ansøgningerne til EUD fordeler sig på de fire hovedområder. Kategorien Ikke specificeret EUD dækker bl.a. over elever, der har søgt direkte ind på grundforløb 2. Ved aflæsning af tabellerne skal man være opmærksom på, at der bag procenttallene gemmer sig et relativ lille antal unge, hvorfor selv meget små udsving kan ændre procentfordelingen. De faktiske tal for 2015 fremgår af bilag 3. 50% 40% 30% 20% 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til EUD fordelt på hovedområde Alle kommuner 47% 42,4% 27% 34,2% 19,0% 16% 10% 0% 4% 3,3% Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice 6% Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport 1,1% EUD- ikke specificeret 9. klasse 10. klasse Tabel 19: 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til EUD fordelt på hovedområde, alle kommuner. 26

192 9. og 10. klasseelevernes valg af Gymnasiale uddannelser Følgende tabeller viser fordelingen af ansøgere fra 9. og 10. klasse til de gymnasiale uddannelser. Langt størstedelen af ansøgerne i UU-Nords kommuner har valgt STX. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,2% 9. og 10. klasseselevernes tilmeldinger til gym. fordelt på gymnasial retning Alle kommuner 10,1% 8,0% 11,5% 7,0% 6,5% HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser 9. klasse 10. klasse 0,3% 0,7% 0% 1,5% STK 84,5% STX 69,7% Tabel 20: 9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til gym. fordelt på gymnasial retning, alle kommuner. 27

193 Uddannelsesparathedsvurdering I følgende afsnit behandles uddannelsesparathedsvurderinger af eleverne i 8., 9. og 10. klasse i Først gennemgås uddannelsesparathedsvurderingerne af afgangseleverne i 9. og 10. klasse i foråret og sommeren Dernæst beskrives arbejdet med og resultaterne af udannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse fra 1. december 2015 frem til 1. februar Der er forskel på uddannelsesparathedsvurderingerne for afgangseleverne i 2015 og for 8. og 9. klasserne i december 2015 til februar Afgangseleverne i 2015 blev vurderet efter gammel lovgivning og eleverne i 8. og 9. klasse 1. december 2015 blev vurderet efter ny lovgivning. Den nye lovgivning trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. Uddannelsesparathedsvurderinger af afgangseleverne i 9. og 10. klasse 1. marts 2015 I UU-Nords 4 kommuner blev i alt 101 elever i 9. og 10. klasse erklæret ikke uddannelsesparate af vejlederne 1. marts Af disse søgte 13 elever EUD, og 88 elever en gymnasial uddannelse. I procent betyder det, at det samlet set var 3,9% af de elever, der søgte en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse 1. marts 2015, der blev erklæret ikke uddannelsesparate. I 2014 var tallet 6,1 % og i 2013 var tallet 6,4 %. Uddannelsesparathedsvurdering på EUD Når en elev bliver vurderet ikke uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, og forældrene ønsker vejledervurderingen afprøvet, indkaldes eleven til uddannelsesparathedsvurdering på erhvervsuddannelsen. Grundet adgangskrav på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne efter 9. eller 10. klasseprøven skal have 02 i gennemsnit i henholdsvis matematik og dansk, afholdes prøverne på erhvervsuddannelserne først efter afholdelse af 9. og 10. klasseprøverne. Der kan på grund af manglende tilbagemeldinger fra erhvervsuddannelserne om de elever, der har været til prøve, ikke trækkes samme tal for EUD som for de gymnasiale uddannelser. Nedenfor vises opgørelsen over uddannelsesparathedsvurderingerne i forbindelse med afgangselevernes ansøgninger til EUD. Alle Kommuner Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby- Taarbæk Antal vurderet ikke parat til EUD af UU-Nord Procentandel vurderet ikke parat af UU-Nord af alle elever, der har søgt EUD 5% 4% 4% 10% 0% Tabel 21: Resultatet af parathedsvurderinger på EUD 28

194 Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser Når en elev bliver vurderet ikke uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, og forældrene ønsker vejledervurderingen afprøvet, indkaldes eleven til uddannelsesparathedsvurdering på den gymnasiale uddannelse senest 15. april. Fastholder den gymnasiale uddannelse, at eleven ikke er parat, reviderer UU i samarbejde med elev og forældre uddannelsesplanen, således at eleven i sin endelige uddannelsesplan pr. 30. april som 1. prioritet har et realiserbart uddannelsesønske eller ønske om anden aktivitet. Hvis den gymnasiale uddannelse vurderer, at den ikke parate elev alligevel er parat, omstødes UU-Nords ikke-parate vurdering, og eleven kan påbegynde en gymnasial uddannelse på lige fod med parate ansøgere. Tabellen nedenfor viser, at dette sker i 36% af tilfældene. I 2014 blev UU-Nord samlet set underkendt i 48 % af tilfældene. Tallene for 2014 inkluderer også EUD parathedsvurderingerne, da disse på daværende tidspunkt blev afgjort indenfor samme tidsramme. Tallet for 2014 kan derfor ikke sammenlignes direkte med tallet for Nedenfor vises en opgørelse over uddannelsesparathedsvurderingerne i forbindelse med afgangselevernes ansøgninger til de gymnasiale uddannelser. Antal vurderet ikke parat til gym. af UU-Nord Alle Kommuner Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby- Taarbæk Procentandel vurderet ikke parat af UU-Nord af alle elever, der har søgt gym. 4% 2% 5% 8% 3% Antal, hvor ungdomsuddannelsen vurderer parat (omstødt UPV) Procentandel, hvor ungdomsuddannelsen vurderer parat (omstødt UPV) 36% 46% 26% 53% 28% Tabel 22: Resultatet af parathedsvurderinger på de gymnasiale uddannelser 29

195 Uddannelsesparathedsvurderinger af eleverne i 8. og 9. klasse 1. december 2015 til 1. februar Elevernes uddannelsesparathed blev med den nye lovgivning fremrykket fra 9. til 8. klasse. Formålet med at indlede processen allerede i 8. klasse er at sikre, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. Eleverne vurderes på 3 parametre: fagligt, personligt og socialt. Eleverne er som udgangspunkt fagligt parate, når de i 8. klasse har et gennemsnit på mindst 04. De personlige og sociale forudsætninger er beskrevet af UVM (https://www.ug.dk/sites/default/files/uvmfolder_om_personlige_og_sociale_forudsaetninger.pdf). Det er lærerens opgave i første omgang, og senest 1. december, at vurdere, om en elev i 8. klasse har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. UU har efterfølgende ansvaret for at revurdere elevernes uddannelsesparathed på baggrund af oplysningerne fra skolen. Vurderingen skal være en helhedsvurdering, hvor der særligt lægges vægt på det faglige niveau i dansk og matematik samt andre fag, der har betydning for den ønskede type af uddannelse. UU har også ansvaret for at sætte en vejledningsindsats i værk til de elever, der ikke opfylder de faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vurderingen og indsatsen skal ske i samarbejde med skolerne. Vurderingen er en foreløbig vurdering og kan ændre sig i løbet af 8. og 9. klasse. Helhedsvurderingen skal have fundet sted senest 15. januar. UU-Nords bestyrelse besluttede i december 2015 at forlænge fristen for helhedsvurderingen til 1. februar 2016 grundet et meget højt antal ikke parate elever vurderet af skolerne den 1. december De endelige tal for uddannelsesparathedsvurderinger af afgangseleverne i 9. og 10. klasse i 2016 og resultaterne af de efterfølgende uddannelsesparathedsvurderinger på ungdomsuddannelserne kan læses i rapporten Søgemønster 2016, som forventes færdig i maj På næste side ses skemaer, der viser resultaterne af uddannelsesparathedsvurderingerne før og efter vejledernes helhedsvurderinger i 8. og 9. klasse. 30

196 8. klasse: % ikke parate elever 8. klasse Før helhedsvurdering. % ikke parate elever 8. klasse Efter helhedsvurdering. % elever med < 4 1 I () antal I () antal I () antal Gentofte 19,9% (184) 17,1% (160) 6,2% (57) Gladsaxe 26,1% (178) 20,3% (166) 13,8% (94) Herlev 45,5% (107) 42,9% (102) 23% (54) Lyngby 18,3% (123) 16,5% (111) 5,2% (35) Samlet UU-Nord 22,2% (592) 20,2% (539) 9% (240) Tabel 23: Resultatet af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 1. december februar klasse: Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby Samlet UU-Nord % ikke parate elever i 8. klasse ( ) Før helhedsvurdering I () antal % ikke parate elever i 8. klasse ( ) Efter helhedsvurdering I () antal % ikke parate elever i 9. klasse 1. marts ( ) I () antal 19,8% (177 12,9% 116 9% (81) 27% (177) 21,8% (143) 14,7% (102) 43,4% (115) 32,5% (86) 14,7% (39) 24,4% (138) 13,6% (77) 11% (62) 25,5% (607) 17,7% (422) 11,9% (284) Tabel 24: Resultatet af uddannelsesparathedsvurderinger i 9. klasse 1. december februar

197 Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov Dette afsnit fokuserer på de ungdomsuddannelser, der er målrettet unge med særlige behov, herunder den indsats UU-Nord gør for at afklare disse unge. Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er begge uddannelser målrettet unge, der ikke kan matche kravene i en ordinær uddannelse. Begge er uddannelser, som de unge skal visiteres til enten af UU-Nord (EGU) eller af kommunen (STU). EGU - Erhvervsgrunduddannelsen EGU er en vigtig brik i det samlede uddannelsesbillede og bidrager fortsat til, at en gruppe af de svageste unge ved hjælp af en mentorlignende gennemførelsesvejledning får fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. I tabellen herunder ses en status på EGU en i alle 4 kommuner ved udgangen af Tabellen viser bl.a., at en del af de unge, der gennemfører eller afbryder EGU, kommer videre i uddannelsessystemet. EGU en fungerer ofte som springbræt til ordinær uddannelse evt. med støtte. I gang pr Gennemført og status pr. dec Afbrudt og status pr. dec Antal persone r i alt i 2015 Antal årselev er i 2015 Gentofte 10 3 heraf er: 1 i ressourceforløb 2 i arbejde Gladsaxe 25 5 heraf er: 3 i uddannelse 2 ledige* Herlev 9 1 heraf er: 1 ledig* 2 heraf er: 2 i uddannelse 8 heraf er: 3 i uddannelse 2 i job 2 ledige* 1 i afklaring til fleksjob 3 heraf er: 1 i uddannelse 1 på offentlig forsørgelse* 1 ledig* 15 11, , Lyngby- Taarbæk 12 1 heraf er: 1 i uddannelse 6 heraf er: 5 i uddannelse er i efterværn Tabel 25: Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) 2015 i tal 32

198 * Unge, der har status I gang som ledige, er ikke i aktivitet og modtager modsat unge på offentlig forsørgelse ikke en offentlig økonomisk ydelse. Der har i 2015 i lighed med foregående år sideløbende med vejledningen været afholdt forskellige arrangementer for EGU-eleverne med både fagligt og socialt indhold. Målet med arrangementerne er dels at styrke sammenholdet og træne de unges sociale kompetencer, og dels at tale med de unge om relevante almendannende emner i forhold til at være voksen medborger i samfundet. Arrangementerne var desuden med til at give vejlederne et dybere kendskab til de unge, hvilket har bidraget positivt i forhold til at styrke gennemførelsesvejledningen med den enkelte. EGU-vejlederne planlægger at fortsætte med denne type arrangementer i STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Af tabel 22 fremgår det, at der i 2015 har været 125 unge i gang med STU i de fire kommuner. Der er 40 unge, der har afsluttet STU i Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby I alt Påbegyndt i Påbegyndt i Påbegyndt i I gang i alt Afsluttet i Tabel 26: Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 2015 i tal Ud over de i tabel 22 nævnte sager, er der 2 igangværende sager fra andre betalingskommuner hvor de unge bor/er anbragt i UU-Nords område, og hvor UU-Nord følger op på uddannelsesplanen. Ved udgangen af 2015 var 10 unge på orlov fra STU. 2 i Gentofte grundet psykisk sygdom 4 i Gladsaxe grunde psykosociale funktionshindringer 2 i Herlev 1 grundet psykisk sygdom, 1 arbejdsprøves. 2 i Lyngby: 1 psykisk syg og 1 døv med psykosociale funktionshindringer 33

199 Unge i gråzonen I mange tilfælde kan det være vanskeligt umiddelbart at afgøre, om en ung med særlige behov tilhører målgruppen for EGU, STU eller andre tilbud med støtte. I UU-Nord har vi siden 2012 haft en vejleder, der varetager visitationen af unge i gråzonen. UU-Nords visitatorfunktion har flere formål: At skabe én indgang til UU-Nords specialområde At afklare om unge i gråzonen kan afprøves i eller gå i gang med en anden type uddannelse eller aktivitet, inden der eventuelt indstilles til STU Visitatorfunktionens rolle er gennem samtaler, praktikforløb, brobygning og lignende at afklare, om de unge skal visiteres til STU eller med støtte kan klare et forløb på en produktionsskole, erhvervsuddannelse eller anden uddannelse. Unge, der åbenlyst er i STU-målgruppen, overgår direkte til STU-vejlederne. Såfremt den unge visiteres til EGU har EGU-vejlederne i 2015 selv stået for afklaringen. I 2015 har UU-Nord arbejdet med 45 gråzoneunge. I tabel 23 herunder ses den procentvise fordeling af, hvad disse unge var i gang med ved udgangen af Resultatet viser, at en specialiseret og målrettet håndholdt længerevarende indsats med unge i gråzoneområdet betyder, at en del af disse unge starter i ordinære tilbud. 35% Status gråzoneunge ved udgangen af I procent. 33,30% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 20% 13,30% 8,90% 24,40% 0% Afklaring EGU STU Ordinær uddannelse Andet Tabel 27: Status gråzoneunge ved udgangen af

200 Projekter UU-Nord har også i 2015 deltaget i en række forskellige projekter. Bl.a. Job med Uddannelsesperspektiv (JUP), Værebroprojektet, Projekt Upgrade i Gladsaxe Kommune samt i et projekt på Gladsaxe Ungdomsskoles C-klasse. JUP Job med uddannelsesperspektiv Job med uddannelsesperspektiv (JUP) er finansieret af Region Hovedstaden. Formålet med projektet er at motivere unge 15 til 30-årige til uddannelse gennem dokumenteret kompetenceopbygning i job. De unge skal opleve at blive anerkendt for det, de lærer i praksis for på den måde at blive mere motiverede for uddannelse. Et job med uddannelsesperspektiv varer ca. 3-6 måneder, og i denne periode afholdes der ca. 3 møder med virksomheden, hvor den unges kompetencer dokumenteres ved hjælp af et kompetenceskema. Efter afsluttet forløb får de unge udleveret et diplom som bevis på det, de har lært, mens de har arbejdet. Målgruppen er: Unge mellem 15 og 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse Uddannelsesparate unge som er motiverede for at arbejde og på sigt kan se sig selv i en ungdomsuddannelse Unge der er faldet fra en ungdomsuddannelse Unge i ufaglært job Arbejdet med JUP-projektet er en opgave i samarbejde mellem erhvervsskolerne K-Nord, SOPU, Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC, KTS, HRS, CPH West og UU-Nord. Erhvervsskolernes opgaver er: at dokumentere de faglige kompetencer at vejlede om uddannelsesperspektiver at sikre overgangen til uddannelsesforløb UU-Nords opgaver er: at rekruttere de unge og finde praktikpladser. Rekrutteringen foregår i samarbejde med Jobcentret. at være tovholder for de unges forløb at dokumentere personlige og sociale kompetencer I 2015 har der været 7 unge i gang: 3 har fuldført JUP og er i gang på en erhvervsskole 4 unge er faldet fra 35

201 Projekt Upgrade UU-Nord har i samarbejde med Ungeenheden i Gladsaxe Kommune, VUC-Lyngby og Region Hovedstaden deltaget i Projekt Upgrade. Projektets formål er at opkvalificere et antal 18 til 30- årige på offentlig forsørgelse til at klare kravene i forhold til optagelse på EUD. Upgradeforløbet er på 14 uger, hvor de unge får: undervisning i dansk og matematik støtte til personlig kompetenceudvikling brobygning vejledning fra Ungeenheden vejledning fra UU-Nord Der startede 27 på holdet, og 19 fuldførte forløbet. 11 klarede kravene til både dansk og matematik. Der var 5 elever, der ikke bestod prøverne, og som deltager på hold 2 i januar Her har UU-Nord afsat 50 timer til vejledning. 36

202 C-klassen på Gladsaxe Ungdomsskole C- klassen på Gladsaxe Ungdomsskole (GXU) blev oprettet i august Klassen udviklede sig fra i august at være et socialpædagogisk tilbud med undervisningsmæssigt afsæt til i løbet af efteråret 2015 at være et undervisningstilbud med socialpædagogisk afsæt, idet stort set alle elever har brug for at kunne afslutte FSA ved udgangen af skoleåret. Der er tilknyttet en dansklærer, en matematiklærer, en pædagog, en ungementor og en vejleder fra UU-Nord. Ved projektets start i august 2015 startede der 8 elever i klassen, som modtager undervisning på skolen i tidsrummet For de elever, som fagligt kan magte det, tilbydes der ekstra undervisning i dansk, matematik og engelsk i en af de andre klasser på Ungdomsskolen. Eleverne undervises individuelt ud fra deres faglige forudsætninger og udfordringer i øvrigt. Ud over den faglige undervisning er eleverne i arbejdsprøvning to gange á 4 timer om ugen. GXU har etableret et samarbejde med Gladsaxe Stadion, hvor de unge kan være i arbejdsprøvning i blandt andet skøjtehallen, svømmehallen, de grønne områder, og idrætshallen. De unge modtager arbejdsdusør efter aftale med Gladsaxe Ungeenhed. Projektets pædagog fungerer også som gademedarbejder i Gladsaxe Kommune og har en udkørende funktion til forskellige hot spots i byen, hvor der er mulighed for at skabe kontakt til udsatte unge i kommunen. De unge i projektet har hver torsdag fra kl mulighed for at køre motocross på Ungdomsskolens værksted. Her indgår pædagogen som en del af aktiviteten i regi af sine gadetimer. Målsætningen er at introducere de unge til fritidslivet og styrke fællesskabet i klassen. Samtidig har det en brobyggende funktion i forhold til skolens dagligdag og de unges fritidsliv, at der er personale til stede. Pædagogen har desuden mulighed for morgen-afhentning af elever i projektet. Mødestabilitet, er en afgørende kompetence for de unge for at kunne indgå i projektet. Til projektet er der også knyttet mentortimer, der også giver mulighed for at afhente elever på bopælen. Derudover lægges der vægt på løbende telefonisk kontakt og sms-korrespondance med de elever, der profiterer af det. Eleverne går alle op til FSA i delelementer. Eleverne i klassen bliver udskolet til produktionsskole, KUU, arbejde, praktik og tilbud i Gladsaxe Ungeenhed. Målgruppe-profilen er blevet justeret, så tilbuddet fremadrettet også kan modtage elever, der kommer fra behandlingstilbud. Derudover skal tilbuddet kunne rumme elever med generelle indlæringsvanskeligheder, samt elever med adfærdsmæssige problematikker frem for faglige. Målgruppe-eleven defineres fremadrettet ud fra følgende profil: Elever med hash-misbrug og svære trivselsproblematikker Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med adfærdsmæssige udfordringer Elever der kommer fra behandlingstilbud 37

203 Udviklingsarbejde I 2015 har vi i UU-Nord arbejdet på at forbedre og udvikle organisationen både internt og eksternt i forhold til de unge og til vores samarbejdspartnere. De udviklingsarbejder bliver beskrevet i dette afsnit. WATCH - gruppevejledning Watch-metoden er en gruppevejledningsmetode, som læner sig op af den konstruktivistiske vejledningsmetode samt en meget systemisk tilgang til arbejdet i gruppen. Hver session er planlagt til at vare ca. 2 timer med deltagelse af 2 vejledere. Der kan også tilknyttes eksterne gæster/oplægsholdere. UU-Nords erfaring med Watch fra 2014 har vi brugt i planlægningen af Watch-forløb i Det er vores erfaring at WATCH bedst er egnet til unge, som allerede er i gang med et uddannelsesforløb, og hvor der er en bekymring for den unges faglige, sociale og personlige kompetencer. I 2015 gennemførte UU-Nord 2 WATCH-forløb: 1. WATCH på Gentofte Ungdomsskole: Ungdomsskolen i Gentofte har i 10.klasse mange elever, der ønsker at begynde på en gymnasial uddannelse efter 10. klasse. For en del af disse elever har vejleder og lærere i et stykke tid ønsket et målrettet vejledningsforløb, som kunne få eleverne til at sætte mere realistiske mål. UU-Nord foreslog derfor et samarbejde mellem UU-Nord og Ungdomsskolen, hvor to vejledere sammen med to lærere gennemførte WATCH for nøje udvalgte elever fra 10.klasse. Udvælgelsen af eleverne fandt sted på 10. klasses intro-tur i august Efter samtale med hver enkelt elev og med udgangspunkt i karaktererne fra 9. klasseprøverne samt elevernes udsagn om motivation og en vurdering af deres personlige og sociale kompetencer, sammensattes to hold, som hver bestod af 15 elever. Til hvert hold blev der tilknyttet en lærer og en vejleder. WATCH-timerne blev skemalagt og der blev ført fraværsprotokol. Alle WATCH-sessioner gennemføres efter en skabelon med forskelligt indhold fra gang til gang. Der var i forløbet et særligt fokus på de unges bidrag og evne til at sætte realistiske mål. Forløbet blev afsluttet med diplomoverrækkelse og evaluering. Eleverne blev interviewet, og generelt syntes de godt om WATCH-forløbet. Flere udtrykte også, at de var blevet bedre til at rammesætte deres ønsker og drømme. De syntes godt om atmosfæren i WATCH-timerne, ligesom de godt kunne lide emnerne, og de var undervejs villige til at dele meget personlige erfaringer i plenum, nogle naturligvis mere end andre. Vi har siden evalueringen oplevet, at eleverne, på informationsaftenen for kommende elever i januar 2016 fremhævede WATCH som et meget positivt element i deres skolegang. 38

204 2. WATCH på Gladsaxe Ungdomsskole for udvalgte elever WATCH var planlagt til at foregå på 10. klassecentret i Gladsaxe med elever fra 10. klasse og andre unge 15 til 17-årige fra Gladsaxe Kommune, der kunne have glæde af at deltage i forløbet. Forløbet blev gennemført i foråret 2015 i elevernes fritid. Eleverne var udpeget af lærere og vejleder i fællesskab. Eleverne blev inviteret til WATCH i et forløb over 8 gange. Hver session varede 2 timer og tog udgangspunkt i de faste emner i WATCH dog med fokus på størst mulig relevans for de udpegede elever. Det viste sig hurtigt, at eleverne ikke mødte kontinuerligt. Der var et generelt stort fravær, og ved en enkelt session var der slet ikke nogen fremmødte. Det var således ikke muligt at etablere spejling og samtale/diskussion og gennemgang af emner på kontinuerlig vis, som hensigten er i denne gruppevejledningsmetode. Vi må konkludere, at et sådant vejledningsforløb ikke ligger hensigtsmæssigt i elevernes fritid. WATCH fremadrettet Vi vurderer på baggrund af ovenstående erfaringer, at det var rigtig fornuftigt at skemalægge WATCH forløbet som en del af elevernes undervisning, som det blev gjort i Gentofte. Det betød, at fremmødet var langt større end i Gladsaxe. WATCH fungerer som et godt supplement i vejledningen af de unge, men kan ikke stå alene. Vi vurderer, at der er brug for individuelle samtaler løbende undervejs for. Den personlige samtale med de unge undervejs er meget værdifuld. Det bør også overvejes, at gøre forløbet kortere med færre sessioner. Vi ønsker fremadrettet at byde ind med endnu mere gruppevejledning i samarbejde med lærerne på skolerne i det kommende skoleår. 39

205 Kollektiv vejledning UU-Nord har i 2015 arbejdet med den kollektive vejledning på 2 niveauer. Vi har deltaget i et Regionalt projekt i samarbejde med UU-Center Syd, UU-Halsnæs-Hillerød og UU-Sjælsø med en samlet antal timer for skoleåret 2015 på 46 timer. Forløbet fortsætter i Vi har haft en medarbejder tilknyttet projektet, der handler om at udarbejde eksemplariske forløb til brug i den kollektive vejledning. Emnerne i den regionale gruppe har haft fokus på 8. og 10. klasse: Udfordring af de uddannelsesparates uddannelsesvalg i 8. klasse Parathed og selvindsigt i 8. klasse med oplæg til UJ-forløb 10. klasse mange talenter 10. klasse før og efter brobygning Sideløbende har en intern arbejdsgruppe i UU-Nord udarbejdet forløb, som vejlederne i UU- Nord skal benytte i den kollektive vejledning. Medarbejderen, der deltager i det regionale projekt har selvfølgelig siddet med i den interne arbejdsgruppe og har viderebragt idéer fra det regionale projekt. Arbejdet har taget udgangspunkt i lovgivningen, der opererer med 4 obligatoriske emner: 1) Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf 2) Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse 3) Introduktion til at arbejde med uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledningen 4) Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhængen mellem uddannelse og job Den kollektive vejledning: er klassebaseret (eller tilsvarende) vejledning skal forberede eleverne til valg af ungdomsuddannelse skal udfordre eleverne i deres forestillinger om valg af uddannelse og af job skal sikre, at elevernes valg foretages på et reflekteret og oplyst grundlag skal sammentænkes med UJ skal understøtte: for- og efterbehandling af introkurser skal understøtte progression og differentiering i vejledningsprocessen skal understøtte, at eleven reflekterer over egne kompetencer og potentialer samt uddannelses- og erhvervsmuligheder 40

206 Den interne arbejdsgruppe har fordelt emnerne på de forskellige klassetrin under hensyntagen til det afsatte timetal og den mest hensigtsmæssige årsplanlægning: KLASSE TIMER HVORNÅR INDHOLD 7. klasse 2 Forår Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf. 8. klasse 4 Efterår Forår 9. klasse 4 Efterår Vinter Introduktion til at arbejde med uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledningen. Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhængen mellem uddannelse og job. Indføring i ungdomsuddannelserne, indhold, struktur og muligheder samt dialog om elevernes forståelse heraf. Introduktion til at arbejde med uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledningen. Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhængen mellem uddannelse og job. Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse. 10. klasse 4 Efterår Vinter Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhængen mellem uddannelse og job. Vejledning om udfyldelse af uddannelsesplaner, optagelse.dk og processen frem mod tilmelding til ungdomsuddannelse. Orientering om hele uddannelsessystemet, herunder sammenhængen mellem uddannelse og job. Tabel 28: Den kollektive vejledning fordelt på klassetrin. Arbejdet med forløbene er stadig i gang, og det samlede forløb fra klasse vil blive evalueret og korrigeret inden sommerferien 2016 med input fra det regionale projekt, der afsluttes medio juni. 41

207 Lærerkurser i uddannelsesparathedsvurdering På baggrund af processen omkring uddannelsesparathedsvurderingen af 8. klasserne i 2014 besluttede UU-Nord i 2015 at tilbyde et kursus for udskolingslærere i uddannelsesparathedsvurdering af ca. en times varighed i starten af skoleåret Kurserne blev holdt på de enkelte skoler, og målgruppen var primært 8. klasselærere samt de faglige ledere. På nogle skoler deltog hele udskolingsteam i kurset. Langt de fleste af skolerne tog i mod tilbuddet om kurset. Det overordnede formål med kurset var at øge dialogen med skolerne om vurderingerne både i forhold til den lovgivningsbestemte procedure og i særdeleshed i forhold til de vurderingskriterier, som Ministeriet for børn, unge og ligestilling har lagt til grund for lærernes vurderinger af elevernes personlige og sociale forudsætninger i Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Fokuspunkterne i kurset var, at: alle lærere skulle have samme udgangspunkt for at foretage vurderingerne alle lærere skulle føle sig klædt på til at foretage vurderingerne alle lærere skulle vide, hvor information om UPV kan findes alle lærere skulle kende vurderingskriterierne tydeliggøre rollefordelingen mellem skole og UU tydeliggøre proceduren Indholdet i kurset var en blanding af teoretisk gennemgang af lovgivning, casearbejde samt diskussionsspørgsmål til teamet. Lærerne skulle under kurset forholde sig til vurderingskriterierne af elevernes personlige og sociale forudsætninger, diskutere skolens procedure under arbejdet med vurderingerne og i dialogen med elev og hjem samt tage stilling til mulige skoleindsatser i den særlig målrettede indsats. Vi oplever i UU-Nord, at kurserne har bidraget til en øget opmærksomhed hos skolerne på at overholde fristen for indberetninger til optagelse.dk til den lovbestemte dato 1. december. Der har dog fortsat været usikkerheder i forhold til lokalt aftalte procedurer på skolerne samt i forhold til rollefordelingen mellem lærere, faglige ledere og vejledere. UU-Nord har den opfattelse, at kurserne har haft en særlig god effekt på de skoler, hvor de faglige ledere har deltaget sammen med teamet. Vi vurderer, at der også i 2016 vil være et behov for kurser. Med erfaringerne fra processen i 2015 in mente, bør der på kurserne være et øget fokus på ansvarsfordelingen i vurderingsprocessen samt på tydeliggørelse og tolkning af de ministerielle bestemte vurderingskriterier af elevernes personlige og sociale forudsætninger. 42

208 Bilag Bilag 1: Målsætning Mål 1: Uddannelsesplacering afgangsårgang UU-Nord skal via kollektiv og individuel vejleding sikre, at alle 13 til 17-årige i grundskolen på en kvalificeret baggrund kan vælge og påbegynde en ungdomsuddannelse. Effektmål, der måles en gang årligt i begyndelsen af november: 99 % skal efter 9. eller 10. klasse påbegynde en ungdomsuddannelse eller en aktivitet, der fører til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Opgøres for afgangselever i 9. og 10. klasse pr. kommune og pr. aktivitet. Mål 2: Fastholdelse af uddannelsesretning UU-Nord skal medvirke til, at afgangseleverne fra grundskolen, der påbegynder en ungdomsuddannelse pr. 1. august, fastholder deres uddannelsesretning. Effektmål, der måles en gang årligt i begyndelsen af januar. 85 % af eleverne skal have fastholdt deres uddannelsesretning 20 uger efter uddannelsesstart. Opgøres pr. kommune og pr. uddannelsesretning. Målingen giver en pejling af, i hvor høj grad første uddannelsesvalg fastholdes, men målingen vil ikke give et direkte kvalitativt billede af UU-Nords indsats på området. Mål 3: Opfyldelse af pligten til at være i gang 15 til 17-årige UU-Nord skal sikre, at unge under 18 år, der har afsluttet 9. klasse og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er i en aktivitet, der fører til påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Effektmål, der måles to gange årligt i begyndelsen af april og november. Antallet af unge med status i gang skal være 99 % af målgruppen dog eksklusiv unge, der har fået dispensation for kravet samt specialskoleelever. Opgøres pr. kommune og pr. aktivitet i antal, alder og køn. 43

209 Mål 4: Kontakt til de 18 til 24-årige UU-Nord sikrer, at alle unge 18 til 24-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse eller ikke er i fuldtidsbeskæftigelse, skal kontaktes og tilbydes vejledning. Effektmål, der måles to gange årligt i begyndelsen af april og november. På baggrund af løbende målgrupperegistrering skal minimum 98 % af ovenstående gruppe være kontaktet af UU-Nord og tilbudt vejledning. Antallet af unge der tilbydes vejledning registreres og antallet af unge, der ikke ønsker at tage imod tilbuddet registreres. Opgøres pr. kommune i antal, alder og køn. Mål 5: Øvrige dokumentationsaktiviteter Alle dokumentationsaktiviteter registreres pr. kommune og skole hvor muligt og relevant. A. Ikke uddannelsesparate elever Måles en gang årligt 15. januar. Antal ikke uddannelsesparate 8. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. Antal ikke uddannelsesparate 9. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. Antal ikke uddannelsesparate 10. klasses elever opdelt ift. karakterer, personlige og sociale parametre. B. Fritagede unge under 18 år Måles fire gange årligt i begyndelse af januar, april, juli og november. Antal unge 15 til 17-årige, der er fritaget for uddannelsespligten, registreres. C. Elever i specialtilbud Måles to gange årligt i begyndelse af april og november. Antal elever over 13 år i specialtilbud registreres. Måles en gang årligt i begyndelsen af november. Antal af elever fra specialtilbud over 17 år, der går videre på en ungdomsuddannelse samt retning, opgøres. 44

210 D. EGU Måles to gange årligt i begyndelse af april og november. Antal elever i gang med EGU registreres. Aktuel status for de EGU-elever, der har afbrudt eller afsluttet et EGU-forløb fra april til oktober og fra oktober til april, opgøres. E. Produktionsskole Måles to gange årligt i begyndelse af april og november. Antal elever der er i gang med et produktionsskoleforløb registreres. Aktuel status for de elever, der har afbrudt eller afsluttet et produktionsskoleforløb fra april til oktober og fra oktober til april, opgøres. F. KUU Måles to gange årligt i begyndelsen af april og november Antal elever der er i gang med KUU registreres. 45

211 Bilag 2: Søgemønster 10./11. SKOLEÅR Søgemønster alle kommuner 9. klasse 10. klasse I alt Efterskoler Specialskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Procenttal 2015 Procenttal 2014 I alt ,0% 24,1% GYMNASIALE UDDANNELSER HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Private gymnasier og HF-kurser I alt ,6% 64,2% ERHVERVSUDDANNELSER Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD- ikke specificeret I alt ,6% 7,3% UNGDOMSUDDANNELSER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) I alt ,7% 1% ANDRE AKTIVITETER Meddelelse om andre aktiviteter (aftalt med UU) Produktionsskole VUC Udlandsophold Arbejde I alt ,1% 3,4% SAMLET % 100% 46

212 Søgemønster Gentofte Kommune 10./11. SKOLEÅR 9. klasse 10. klasse I alt Efterskoler Specialskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Procenttal 2015 Procenttal 2014 I alt ,5% 18,0% GYMNASIALE UDDANNELSER HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Private gymnasier og HF-kurser I alt ,9% 75,1% ERHVERVSUDDANNELSER Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD- ikke specificeret I alt ,4% 3,8% UNGDOMSUDDANNELSER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) I alt ,4% 1% ANDRE AKTIVITETER Meddelelse om andre aktiviteter (aftalt med UU) Produktionsskole VUC Udlandsophold Arbejde I alt ,8% 2,2% SAMLET % 100% 47

213 Søgemønster Gladsaxe Kommune 10./11. SKOLEÅR 9. klasse 10. klasse I alt Efterskoler Specialskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Procenttal 2015 Procenttal 2014 I alt ,3% 29,1% GYMNASIALE UDDANNELSER HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Private gymnasier og HF-kurser I alt ,8% 56,3% ERHVERVSUDDANNELSER Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD- ikke specificeret I alt ,6% 9,9% UNGDOMSUDDANNELSER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) I alt ,0% 1% ANDRE AKTIVITETER Meddelelse om andre aktiviteter (aftalt med UU) Produktionsskole VUC Udlandsophold Arbejde I alt ,3% 3,6% SAMLET % 100% 48

214 Søgemønster Herlev Kommune 10./11. SKOLEÅR 9. klasse 10. klasse I alt Efterskoler Specialskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Procenttal 2015 Procenttal 2014 I alt ,3% 28,5% GYMNASIALE UDDANNELSER HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Private gymnasier og HF-kurser I alt ,3% 50,7% ERHVERVSUDDANNELSER Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD- ikke specificeret I alt ,8% 14,3% UNGDOMSUDDANNELSER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) I alt ,4% 1% ANDRE AKTIVITETER Meddelelse om andre aktiviteter (aftalt med UU) Produktionsskole VUC Udlandsophold Arbejde I alt ,2% 5,9% SAMLET % 100% 49

215 Søgemønster Lyngby Kommune 10./11. SKOLEÅR 9. klasse 10. klasse I alt Efterskoler Specialskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Frie efter-, hus- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Procenttal 2015 Procenttal 2014 I alt ,8% 23,9% GYMNASIALE UDDANNELSER HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Private gymnasier og HF-kurser I alt ,1% 66,5% ERHVERVSUDDANNELSER Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD- ikke specificeret I alt ,9% 5,1% UNGDOMSUDDANNELSER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) I alt ,2% 1% ANDRE AKTIVITETER Meddelelse om andre aktiviteter (aftalt med UU) Produktionsskole VUC Udlandsophold Arbejde I alt ,1% 3,7% SAMLET % 100% 50

216 Den gode modtagelse i Lyngby-Taarbæk Koordinering, synlighed, sammentænkning og udvikling af frivillige flygtningeaktiviteter og -tilbud Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk Baggrund I løbet af vinteren og foråret 2016 har Lyngby-Taarbæk kommune i samarbejde med Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og en række frivillige foreninger arrangeret tre borgermøder omkring "Den gode modtagelse" af flygtninge. Borgermøderne har været meget velbesøgte med ca deltagere og har vist, hvor stort engagementet og opbakningen er i civilsamfundet i forhold til at være med til at sikre en god modtagelse og integration af de flygtninge, der kommer til eller allerede bor i kommunen. På borgermøderne kom der mange gode ideer til nye initiativer og nogle er allerede ved at blive realiseret. Hovedkonklusionen fra borgermøderne var dog, at et af de helt centrale behov er at få skabt mere sammenhæng, synlighed og koordinering af de mange flygtningerettede initiativer i Lyngby-Taarbæk. Et behov som både foreningerne, flygtningene og borgere gav udtryk for. I Lyngby-Taarbæk er der et rigt foreningsliv og allerede mange veletablerede tilbud rettet mod flygtninge og integration generelt. Både inden for det sociale område, men også inden for idræt/folkeoplysning. Udfordringen for både foreninger, flygtninge og frivillige borgere er dog, at initiativerne ikke er koordinerede og der er mange tilbud, som 'går igen' det er svært at få et samlet overblik, da de kommunikeres via forskellige platforme og fora mange ikke kender til dem hverken danskere eller flygtninge der er et stort behov for koordinering og netværk på tværs af fx folkeoplysning/idræt og det sociale område. Både i forhold til at dele erfaringer, men også i forhold til at sammentænke indsatser og i samarbejde skabe nye tilbud. For både borgere og flygtninge er det en stor frustration ikke at kunne 'finde vej', når de enten har brug for hjælp, ønsker at hjælpe andre eller bare gerne vil i kontakt med danskere/flygtninge. Derfor er der behov for at skabe sammenhæng, koordinering og overblik for: 1 af 9

217 at danskere, som gerne vil bidrage, nemt kan finde vej i de mange tilbud, der allerede eksisterer, fx mentor-ordning, lektiehjælp, venskabsfamilier eller noget helt andet. Hvis det er for besværligt forsvinder lysten ofte til at bidrage frivilligt. at flygtninge, der kommer til kommunen, lettere kan finde frem til de tilbud og netværk, som de finder relevante i forhold til at blive en del af det lokale liv i Lyngby-Taarbæk. at frivillige, der arbejder med og vejleder flygtninge, nemt kan finde frem til de aktiviteter og tilbud, som er relevante for den enkelte flygtning. at sikre, at der ikke bliver lavet for meget dobbeltarbejde ved, at forskellige foreninger laver de samme initiativer, men måske i højere grad samarbejder på tværs. at spotte huller og udviklingspotentialer i indsatsen. Dette vil også gøre det nemmere for borgere, som ønsker at sætte nyt i gang. Som det er i dag, er der en masse viden i de eksisterende foreninger, men det er ofte begrænset til viden om ens eget initiativ og nogle flygtninge fortæller, at de oplever konkurrence foreningerne og initiativerne imellem. Det betyder, at man som flygtning eller frivillig ikke nødvendigvis får info om alle muligheder for fx lektiehjælp, hvis man kun kommer i kontakt med én forening. I forbindelse med borgermøderne oplevede vi et unikt samarbejde på tværs af de foreninger og initiativer, som allerede gør en masse på området og de kommunale aktører - både Center for Social Indsats, Center for Politik og Strategi og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - samt en masse meget engagerede borgere. Det er dette engagement og samarbejde, der skal realiseres og skabe konkrete resultater med nærværende projekt. Formål Formålet er at skabe bedre koordinering af og større synlighed omkring de initiativer for flygtninge, som lige nu eksisterer i Lyngby-Taarbæk. Det vil gøre det nemmere for flygtninge at finde hjælp i civilsamfundet for borgere, der gerne vil tilbyde hjælp at sikre samarbejde mellem de mange forskellige initiativer og sammentænke tilbud på tværs af foreninger og siloer. Derudover er formålet at skabe et rum for mere uforpligtende fællesskaber og med mulighed for lettere at skabe nye medborgerdrevene initiativer. Bl.a. gennem et fysisk mødested, hvor flygtninge og lokale kan mødes i mere uforpligtende rammer og som også kan fungere som en 2 af 9

218 paraply for borgere, der ønsker at skabe pop-op og mere specialiserede tilbud samt mindre organiseringstunge initiativer, som ikke nødvendigvis passer ind i de eksisterende foreningers regi. Endelig er formålet at introducere foreningslivet for flygtninge, så de får en forståelse af og måske selv får lyst til at engagere sig i nogle af de lokale fællesskaber og civilsamfundsaktiviteter, hvilket kan føre til en bedre og hurtigere integration. Målgruppe De primære målgrupper er: Flygtninge der kommer til Lyngby-Taarbæk og som vil gøre brug af nogle af de mange foreningsaktiviteter og tilbud i området. Foreninger i Lyngby-Taarbæk, der arbejder med eller ønsker at arbejde med flygtningeinitiativer. Frivillige og borgere - danskere såvel som flygtninge - der ønsker at bidrage til den gode modtagelse og integration lokalt. En sekundær målgruppe, som også vil have glæde af initiativet, er flygtninge og indvandrere, der har været her i længere tid, men som stadig har svært ved at få overblik over lokale tilbud og som gerne vil være mere aktive i foreningslivet. Derudover vil et fokus på at skabe nye aktiviteter også komme denne gruppe til gode og styrke den generelle integration. Aktiviteter Vejen til mere overblik, koordinering og synlighed går på tre ben: En portal hvor det er nemt og hurtigt at få et overblik for både flygtninge og borgere Fysisk møde- og infosted Netværksforum på tværs af aktiviteter (idræt/folkeoplysning og det sociale område) Elektronisk overblik En enkel og neutral elektronisk indgang til alle de initiativer der er i Lyngby-Taarbæk på tværs af idræt, folkeoplysning og det sociale område. Fx knyttet til Frivilligcentrets hjemmeside eller som selvstændig hjemmeside. På siden fremgår det tydeligt, hvad de enkelte foreninger og aktiviteter tilbyder, hvornår og hvor aktiviteterne finder sted og hvem man skal kontakte. 3 af 9

219 Siden henvender sig både til flygtninge og danskere, som hjælper med at vejlede flygtninge, og til borgere, som selv ønsker at involvere sig. Derudover er der tilknyttet en facebook-side, som er mere dynamisk og som også kan bruges i forhold til hurtig vidensdeling og mere spontane arrangementer og tiltag. På hjemmesiden vil der være informationer om: Aktiviteter og tilbud rettet mod flygtninge Hvordan man kan blive frivillig Kalender over aktiviteter - både faste aktiviteter og enkeltstående begivenheder Generel info om situationen (i samarbejde/med link til kommunens hjemmeside) Fysisk møde- og infosted Udover det elektroniske mødested etableres et Info- og socialt mødested. Et sted som bemandes af frivillige (danskere såvel som flygtninge), som er klædt på til at have det overblik, som i dag ligger hos meget få mennesker hvis overhovedet nogen. Den viden, som samles på hjemmesiden, skal på Infomødestedet formidles af de frivillige til de mennesker, som ønsker at deltage flygtninge såvel som danskere. Det er også et sted, hvor det er muligt at mødes menneske til menneske over en kop kaffe i uforpligtende rammer. En café hvor man bare kan komme og få en snak uanset, om man er flygtning eller dansker, frivillig eller bare medborger. Endelig fungerer stedet også som en rede for nye initiativer, som ikke nødvendigvis passer ind i de eksisterende foreningers regi. På borgermøderne blev det meget tydeligt, at der er mange, som går rundt med en ide, men har svært ved at få den realiseret, fordi der ofte kan være mange praktiske foreningsrelaterede forhindringer. Ved at skabe en paraply for mere pop-op prægede aktiviteter eller aktiviteter drevet af mindre grupper, vil det være nemmere at sætte disse ressourcer i spil. Til en start vil cafeen være åben en til to gange om ugen, fx på biblioteket, Lindegården, Templet eller i Frivillighuset. Eller et helt fjerde sted, hvis der opstår andre muligheder. Cafeen skal drives i samarbejde med de aktører, som allerede er på området, fx Bydelsmødrene, Røde kors, Flygtningehjælpen, Venligboerne, kirkerne mv., og med nogle af de nye frivillige, som meldte sig på borgermøderne i foråret. Netværk på tværs af initiativer På borgermøderne blev der udtrykt et stort ønske om flere muligheder for at mødes på tværs af foreninger og initiativer. Flere foreninger kaster sig ud i nye tiltag i forhold til at inkludere 4 af 9

220 flygtninge i deres aktiviteter. Nogle gange går det godt, men der er også udfordringer, som kan være svære for den enkelte forening at løse. Derfor er behovet for at udveksle erfaringer og evt. sammen skabe nye tilbud, hvor man kan trække på hinandens forskellige kompetencer og viden meget aktuelt. På den måde kan der både opstå nye muligheder, mens foreningerne kan lære af hinandens erfaringer og undgå at lave dobbeltarbejde. I løbet af projektåret afholdes 4 af disse netværksarrangementer med forskelligt indhold og tema. Derudover vil der i hele projektperioden være ekstra fokus på strategisk at sætte foreninger sammen, som kunne have gavn af hinandens kompetencer. I slutningen af året vil erfaringer og best practise metoder blive samlet og formidlet på hjemmesiden. Foreninger kan efterfølgende bruge denne viden til inspiration og vejledning når de vil arbejde mere aktivt med at inddrage flygtninge og indvandrer i deres foreningsaktiviteter. Succeskriterier Det helt overordnede succeskriterium er, at det skal være nemt for både flygtninge og borgere at få et overblik over tilbud, hvad enten de søger hjælp eller selv ønsker at hjælpe. Derudover at alle flygtninge og andre aktører i Lyngby-Taarbæk, der har berøringsflade eller direkte arbejder med flygtninge, kender til og bruger portalen og mødestedet samt at der er skabt en metode for dette samarbejde. Delmål Elektronisk overblik at alle flygtningerelaterede tilbud er repræsenteret at det er en brugervenlig og opdateret side, der er nem at navigere og gerne på flere sprog at der er tilknyttet en facebookside og evt. andre sociale medier, hvor der løbende kommer nyheder og hvor folk også kan stille spørgsmål og få svar m.m. Fysisk møde- og infosted at få etableret et fast mødested, som har åbent 1-2 gange om ugen at de frivillige er godt klædt på til at vejlede både flygtninge og folk, der gerne vil hjælpe at der er udviklet en metode og praksis for at sætte pop-op og andre aktiviteter i gang Netværk på tværs af aktiviteter at der er afholdt 4 netværksarrangementer i løbet af projektåret at foreninger i højere grad bruger hinanden i udviklingen og afholdelsen af aktiviteter at der ikke opstår for mange af de samme aktiviteter 5 af 9

221 at foreningernes erfaringer samles i en drejebog, som kan bruges som inspiration og redskab for andre foreninger og initiativtagere, der gerne vil arbejde aktivt med at inddrage flygtninge og indvandrere i deres forening og aktiviteter. Tidsplan Projektets pilotperiode løber fra 1. oktober oktober Fase 1 (oktober-november/december 2016) Informationsmateriale sendes ud og der skabes personlig kontakt til alle relevante aktører på området Informationsmøde/netværksarrangement for foreninger med flygtningeaktiviteter Information om lokale aktiviteter rettet mod flygtninge indsamles og formidles i klart sprog og billeder via hjemmeside. Tekniske behov for hjemmesiden afdækkes og samarbejdspartner udvikler siden Lokalerne til cafeen kommer på plads og indrettes Rekruttering og uddannelse af frivillige Facebookside oprettes og markedsføres Bred kommunikation af projektet bl.a. i lokale medier og samarbejdspartneres kanaler Fase 2 (december 2016) Cafeen åbner Hjemmesiden lanceres Fortsat kommunikation af projektet Fase 3 (januar-august 2017) Løbende drift og opdatering af hjemmeside og facebook Løbende drift af cafeen inkl. rekruttering af flere frivillige Støtte til og udvikling af pop-op og andre initiativer Fortsat kommunikation af projektet 3 netværksarrangementer for foreninger på tværs af idræt, folkeoplysning og social frivillighed Fase 4 (september 2017) Evaluering Forankring 6 af 9

222 Kommunikation Kommunikationen af projektet foregår i to niveauer: Bred kommunikation af projektet i lokale medier, via facebook og evt. andre sociale medier samt kommunens hjemmeside. Der vil være stort fokus på at formidle projektet og foreningernes aktiviteter løbende, så der både skabes opmærksomhed omkring projektet og de mange forenings- og pop-op aktiviteter, der foregår. Mere målrettet kommunikation og formidling af projektet i forhold til foreninger, flygtninge og andre lokale aktører. Herunder erfaringer og ny viden, som kommer ud af arbejdet. Organisering I forbindelse med borgermøderne er der nedsat en frivillig gruppe af lokale borgere med base i Frivilligcentret. Det er fra denne gruppe at projektet udspringer og realiseres. Projektet drives i Frivilligcentret af en lønnet koordinator 15 timer om ugen i tæt samarbejde med frivillige. Frivilliggruppen består af repræsentanter fra en række forskellige foreninger og er bredt repræsenteret i lokalsamfundet. Frivilligcentret har allerede stor viden om og tæt kontakt til lokale flygtningeinitiativer og vi oplever også, at mange borgere naturligt henvender sig til os for at få overblik. Vi oplever også, at mange flygtninge lægger vejen forbi FrivilligHuset for at få et overblik i forhold til, hvor de kan finde hjælp, men også hvor de selv kan bidrage som frivillige. For at sikre projektets fremdrift nedsættes en styregruppe bestående af foreningsrepræsentanter, borgere med flygtningebaggrund, repræsentanter fra kommunen, FIL og Integrationsrådet. Forankring Projektet og de igangsatte initiativer forankres i Frivillighuset og i frivilliggruppen som udspringer af Gruppe 9 fra borgermøderne. Hjemmesiden vedligeholdes her og cafeen drives videre af frivilliggruppen som evt. etableres som en forening. Netværket skal gerne i løbet af projektåret bidrage til, at der generelt etableres en samarbejdskultur i det frivillige integrationsarbejde. Den kultur skal gerne i løbet af året afløse den eksisterende kultur, hvor man i høj grad arbejder parallelt og ukoordineret. Ønsker de involverede foreninger ved projektets afslutning fortsat at mødes i et struktureret netværk, får de mulighed for det i FrivilligHuset. 7 af 9

223 Evaluering Projektet evalueres ud fra de tre delkomponenter. Elektronisk platform: Hjemmesiden brugertestes af en gruppe bestående af flygtning og frivillige brugere. Derudover evalueres der på baggrund af antal besøgende og den generelle interaktion og kendskab til siden, inkl. facebooksiden. Fysisk platform: Evaluering af 'cafeen' sker på baggrund af kvalitative interview med brugere - både flygtninge og frivillige - i forhold til, hvordan de oplever at være blevet en del af et fællesskab og i hvor høj grad de oplever at være blevet hjulpet videre. Netværk: Netværksaktiviteterne evalueres ved at lave en kvalitativ undersøgelse af nogle af de deltagende foreningers oplevelser i forhold til en styrket kontakt til andre foreninger på tværs af kultur, idræt og det sociale område. Derudover på mulighederne for at trække på hinandens erfaringer samt muligheden for direkte samarbejde. Dette sammenholdes med de konkrete aktiviteter og tiltag, der er udsprunget af netværksmøderne samt erfarings-drejebogen. Samarbejdspartnere og andre aktører Frivilligcentret Integrationsrådet Frivillignet LyngbyGuiderne Røde Kors Ungdommens Røde Kors Bydelsmødrene Venligboerne FIL Templet Lindegaarden Kirkerne i Lyngby-Taarbæk Ungdomsuddannelserne Modtageklasserne Cphbusiness Sprogcenter Hellerup Clavis Bibliotekerne AOF FOF Vidensby Lykkens gave (+ grundejerforening) Center for Politik, Kultur og Strategi LTK Center for Social Indsats LTK Lundtofteparken 8 af 9

224 Budget Den gode modtagelse Løn Projektkoordination og ledelse i 1 år kr Administration Kontorhold og husleje Revision It og telefon kr Aktiviteter Hjemmeside kr PR materiale kr Netværksarrangementer kr Annoncering (lokalt og sociale medier) kr Drejebog Løbende rådgivning og support Mødeafholdelse og forplejning kr I alt pr. år kr I alt hele perioden kr af 9

225 vedr. projektet: Den gode modtagelse i Lyngby-Taarbæk koordinering, synlighed, sammentænkning og udvikling af frivillige flygtningeaktiviteter og tilbud Baggrund Den 30. august 2016 behandlede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget projektforslaget "Den gode modtagelse i Lyngby-Taarbæk", hvis fokus er at understøtte, udvikle og skabe mere sammenhæng i de frivillige civilsamfundsaktiviteter i forhold til flygtningeindsatsen. Projektforslaget var indsendt af Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk i samarbejde med en gruppe borgere, som har været engageret siden borgermøderne i foråret I forbindelse med borgermøderne identificerede gruppen et stort og stigende behov for en indsats, som gør det lettere og mere gennemsigtigt at deltage i lokalsamfundet for både frivillige og flygtninge samt en indsats, som kan lette integrationen i foreningslivet. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på mødet den 30. august at følge forvaltningens indstilling om at allokere en medarbejder over i Frivilligcentret to dage om ugen til at løfte projektet. Denne beslutning finder vi i Frivilligcenteret ikke er optimal eller realiserbar. Vi har drøftet vores argumenter med Lone Nygaard og vores indsigelse bunder i følgende: 1. På borgermøderne blev der bredt set efterspurgt en neutral part som koordinator. En aktør der ligger mellem foreningerne og kommunen. Frivilligcentret har en unik placering i forhold til både at have et tæt samarbejde med kommunen samtidig med, at være foreningernes forening. På den måde er Frivilligcentret hverken partisk i forhold til at være repræsentant for en bestemt forening eller en kommunal forvaltning. 2. Med placeringen af en kommunal medarbejder i Frivilligcentret betyder det, at der i projektet ikke frigives ressourcer til, at Frivilligcentret kan gå aktivt ind i arbejdet. Frivilligcentret ser det som en vigtig del af centrets arbejde at

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi 2015-17 Side 1 af 5 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat 15. marts 2016 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt Ib Carlsen Anne Jeremiassen Jakob Engel-Schmidt Dorete

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Protokol 22-09-2015 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Hanne Agersnap Ib Carlsen Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt Jakob Engel-Schmidt

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 07-11-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 07-11-2016

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 24. januar 2017 Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 209, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders

Læs mere

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Dagsorden mandag den 20. januar 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Valg af formand...2 3. JA - valg af næstformand...3 4. JA - Orientering

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 25. oktober 2007 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/61 Godkendelse af referat...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 04. oktober 2010 Lokale: Jobcenterchefens kontor, Jobcentret Tidspunkt: Kl. 14:00-15:30 Gitte Krogh, Formand (V) Benny E. Karlsen (A) Ole Andersen (F) Adnan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 17-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 17-08-2015

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.45 Lars Jensen deltager i behandling af punkterne 4-8 Pkt. Tekst Side 1 Orientering

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden 22-09-2015 kl. 08:15 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Anne Jeremiassen Hanne Agersnap Ib Carlsen Jakob Engel-Schmidt Curt Købsted Henrik Brade Johansen Karsten Lomholt

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. marts 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. marts 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 4. marts 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering i marts...2 3. JA - Handleplan for ungeindsats 2013...3 4.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked tirsdag den 4. juni 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked tirsdag den 4. juni 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat tirsdag den 4. juni 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering i juni...2 3. JA - Dialogtema, styrkelse af virksomhedskontakten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 28.08.2008 kl. 15:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2008: Budgetrevision 3 på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 3. april 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager - April...2 3. ET - Temadrøftelse

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Referat 13. oktober 2016 kl. 16:45 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Henriette Breum Jakob Engel-Schmidt Henrik Brade Johansen Birgitte Hannibal EKSTRA

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Forslag til ny opgave (driftsønske), budget

Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Budgetområde Titel Jobformidler til a-dagpengeområdet Nr.: ø 826-01 Helsingør Kommune har haft et fald i antal langtidsledige på a-dagpenge i 2015 på 21 % svarende til 47 personer. Sammenlignelige kommuner

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Til LBR Syddjurs Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21.5.2012 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 12. april 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 12. april 2012 Referat torsdag den 12. april 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden - 12.04...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Indstilling af ny suppleant til

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Beskæftigelse. Mødedato: 6. januar Mødetidspunkt: Kl. 16:00. Mødelokalerne Hedensted Rådhus.

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Beskæftigelse. Mødedato: 6. januar Mødetidspunkt: Kl. 16:00. Mødelokalerne Hedensted Rådhus. Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokalerne Hedensted Rådhus Deltagere:, Per Heller, Erling Juul, Erik Kvist, Steen Christensen, Fraværende: Bemærkninger: Mødet sluttede kl. 18.30 Sidetal:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 18.12.2012 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Måltal i Beskæftigelsesplan 2013... 4 3 Orientering om 6-by-barometret november 2012...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. oktober 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 6. oktober 2014. Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 6. oktober 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering...2 3. JA - Dialogtema Virksomhedsservice...3 4. JA - Halvårsopfølgning

Læs mere

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med

Læs mere

Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011

Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011 10-0325 - 20.04.2010 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Opmærksomhedspunkter ved udarbejdelse af beskæftigelsesplaner for 2011 Kommunernes udarbejdelse af beskæftigelsesplaner

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 08-08-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 08-08-2016

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration

Strategi for modtagelse og integration Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 14:00 Afbud: Fraværende: Indholdsfortegnelse Side 1. Økonomiopfølgning ultimo maj 2008 63 2. Beskæftigelsesplan

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Dagsorden. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B på Rådhuset i Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 14 Godkendelse af dagsorden 3 15 Beskæftigelsesplan 2017 3 16 IGU (Integrationsgrunduddannelse

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. juni 2012. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. juni 2012. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 4. juni 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden til junimødet...1 2. JA - Orienteringssager til junimødet...2 3. JA - 1. udkast Beskæftigelsesplan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet... Beskæftigelsesplan 2017 Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...5 Beskrivelse af principper bag indsatser...6

Læs mere

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed s Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Indholdsfortegnelse 1. Sammenhængende erhvervsservice i... 3 2. Turisme en del af erhvervsservice... 5 3. Forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed... 6 4. s...

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere