Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social dumping. Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen. Kædeansvar og andre ansvarsformer. 29. september 2010 ISBN 978-87-91833-52-6"

Transkript

1 112 Social dumping Kædeansvar og andre ansvarsformer Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen 29. september 2010 ISBN Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade København K Tlf: Fax:

2 FAOS Forskningsnotat Formål Formålet med dette notat er at besvare nogle konkrete spørgsmål om mulighederne for at imødegå social dumping ved at indføre særlige ansvarsordninger ved udlicitering af arbejdsopgaver. Undervejs vil vi præcisere de begreber, der typisk anvendes på området. Vi ser også nærmere på de retlige udfordringer, der knytter sig til en indsats overfor social dumping, og som tager udgangspunkt i det danske arbejdsmarkedssystem. De retlige udfordringer forstås bredt. De omfatter både generel formel regulering (lovgivning og administrative regler) og aftalt regulering (ansættelsesforhold) på individuelt og kollektivt niveau. Det retlige fokus er dog primært på mulighederne for og konsekvenser af at etablere nye ansvarsformer rettet mod social dumping. Modeller hvor de danske markedsaktører (danske ordregivere og overordnede entreprenører) i videst muligt omfang kan gøres retligt og økonomisk ansvarlige for systemeksterne aktørers (især udenlandske tjenesteyderes) manglende eller mangelfulde dækning af overenskomstmæssige krav samt betaling af skatte- og momsbetaling, og betaling af sædvanlige sociale bidrag (arbejdsmarkedsbidrag og ATP). Der er naturligvis også andre måder at imødegå social dumping. Bl.a. retlige og administrative initiativer i form af myndighedskrav til EU-tjenesteyderes dokumentation for deres status, eller initiativer fra parter, som dem vi har set indført ved OK-2007 og OK Notatet går ikke ind i disse muligheder. 2. Spørgsmål I notatet søger vi først og fremmest svar på nedenstående seks spørgsmål. Spørgsmålene er valgt, fordi de ofte bliver fremdraget i debatten om mulige nye initiativer mod løndumping og mere bredt - mod social dumping på det danske arbejdsmarked. Kan et kædeansvar, hvor overordnede entreprenører er ansvarlige for løn- og ansættelsesvilkår hos underordnende leverandører, og som er gennemført ved overenskomst, være i strid med eksisterende lovgivning eller EU-direktiver? Kan et kædeansvar gennemført ved lov, håndhæve partsaftaler (overenskomster, kontrakter mellem personer eller virksomhedsoverenskomster m.v.) uden at partsaftalerne via lovgivning er gjort almengyldige? 1 Disse initiativer er beskrevet i FAOS-rapport: Nr. 108: OK 2010: Vedligeholdelsesforlig med modelperspektiv, Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, februar 2010; og Nr. 110: Social dumping, Søren Kaj Andersen, Klaus Pedersen FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, juni 2010

3 FAOS Forskningsnotat Kan man fortsat konflikte for overenskomster i fuldt omfang, hvis dele af overenskomsterne er gennemført ved almengøring? Eller fastlægger dansk lovgivning og EU-regulering nogle begrænsninger herfor? Hvad er et bestilleransvar? Og hvilke muligheder og begrænsninger rummer det? Kan man gennemføre et bestilleransvar der omfatter bygherre og andre bestillere af en opgave ved lov, uden at ansvaret kvalificeres gennem fastsættelse af et minimumsgrundlag, der også er gennemført ved lov. Altså også evt. individuelle aftaler, virksomhedsoverenskomster eller kollektive overenskomster? Er et tredjepartsansvar, fastsat ved overenskomst, i strid med konkurrenceloven eller andre love/direktiver, hvis det indebærer, at arbejdsopgaver kun må videreliciteres til andre overenskomstdækkede virksomheder? 3. Problemstillinger Indledningsvis er der grund til at slå fast, at begrebet social dumping er komplekst. Dette gælder både opfattelsen af udfordringerne/problemerne, og når fokus er på mulige fremtidige tiltag på området. Inden vi undersøger de enkelte spørgsmål, er der behov for en præcisering af hvilke problemstillinger, vi ser på her, samt hvilke grupper af arbejdstagere/virksomheder, der knytter sig hertil. Allerførst dog et par ord om begrebet social dumping. Der er mange bud på definitioner af social dumping. Begrebet er ganske bredt og absolut ikke noget juridisk begreb, hvilket har betydning i denne sammenhæng. Begrebet har snarere en politisk karakter, hvilket også kommer frem i den negative ladning begrebet har. I forhold til arbejdsmarkedsområdet betyder den autonome danske aftalemodel sammen med retsprincippet om aftalefrihed, at der ikke er noget juridisk i vejen for at aftale løn og arbejdsvilkår som ligger under overenskomstmæssigt niveau. En præcisering af social dumping kan være, at det omhandler situationer, hvor der ikke udbetales løn efter overenskomsterne på det pågældende område, og at overenskomsternes bestemmelser om sociale goder (pension, feriepenge, sygepenge, barsel mv.) ikke respekteres. Med denne forståelse af social dumping knytter vi an til ordlyden af den såkaldt Østaftale, som et bredt flertal i Folketinget stod bag ved EU-udvidelsen i 2004:..at arbejdstagere fra de nye EU-lande ansættes på overenskomstmæssige vilkår, eller på vilkår der på anden måde er sædvanlige for det danske arbejdsmarked 2. I debatten i Danmark bliver social dumping fra tid til anden også brugt om udenlandske virksomheders eller arbejdstageres brud på gældende lovgivning 2 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004.

4 FAOS Forskningsnotat f.eks. skatte- og arbejdsmiljølovgivning. Nogle af disse forhold vil også blive inddraget i det følgende, omend fokus er på dumpning af løn- og arbejdsvilkår. Udfordringer knyttet til den fri bevægelighed Problemerne med social dumping på arbejdsmarkedsforhold - det vil især sige løn under overenskomstmæssigt niveau - blev først rigtigt tydelige 1-1½ år efter EU-udvidelsen mod Øst i maj FAOS har nærmere beskrevet omfang og indhold i denne udvikling i to rapporter udarbejdet for forligskredsen bag Østaftalen i Folketinget, i en rapport til byggeriets parter, samt i det såkaldte Polonia projekt 3. Hovedkonklusionerne i dette arbejde kan kort sammenfattes således: Løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft, herunder østeuropæere, der blev ansat direkte i danske virksomheder afveg kun i mindre grad fra forholdene for de danske ansatte. For udenlandske tjenesteydere, som medbringer udstationerede fra deres hjemland (især de nye medlemslande i Øst- og Centraleuropa og delvis Tyskland) samt visse grupper af vikarer lå bl.a. lønniveauet i mange flere tilfælde langt under overenskomstniveauet. At dette forekom, var tæt forbundet til problemer med: - at organisere de udstationerede arbejdstagere/vikarer, - at tegne overenskomster med udenlandske tjenesteydere, - at overholde overenskomster og/eller, - at sanktionere brud på overenskomster. Selvstændige enkeltmandsvirksomheder udgjorde et problem, både i deres egenskab af grænseoverskridende tjenesteydere og ved grænseoverskridende formel etablering i Danmark. Som det også blev forudsat i de nævnte FAOS-rapporter, er der efter udløbet af Østaftalens overgangsordning i maj 2009 stødt yderligere udfordringer til. Her tænkes først og fremmest på vikarer fra vikarbureauer i de nye medlemslande, som Danmark havde inddraget under overgangsreglerne for individuelle vandrende arbejdstagere, om opholds- og arbejdstilladelse, forhåndsgodkendelse etc. Denne fremgangsmåde blev opretholdt selvom den var juridisk omdiskuteret, især foranlediget af landbrugets arbejdsgivere. 3 De fire rapporter: Nr. 92: Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-,ansættelses- og aftaleforhold, Jens Arnholtz Hansen, Søren Kaj Andersen, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, januar Nr. 96: Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere. Omfang og effekter på det danske arbejdsmarked, Klaus Pedersen, Søren Kaj Andersen, Nr. 110: Social dumping, Søren Kaj Andersen, Klaus Pedersen FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, juni 2010 Polonia i København. Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn, Nana Wesley Hansen, Jens Arnholtz Hansen, Udgivet: 2009 Forlag: LO-DOKUMENTATION nr

5 FAOS Forskningsnotat Med overgangsordningens ophør har vikarer fra udenlandske vikarbureauer fri og lige adgang til det danske arbejdsmarked på linie med vandrende arbejdstagere, tjenesteydere og udstationerede. Med vikardirektivet 4, som senest skal være implementeret i dansk ret den 5. december 2011 sker der dog en stramning af vikarbeskyttelsen, idet direktivet forudsætter, at vikarer får samme løn- og arbejdsvilkår som ansatte hos brugervirksomheden. Det er fortsat uafklaret, om hovedvægten ved implementeringen herhjemme lægges på lovgivnings- eller overenskomstsystemet. Ligeledes er det præcise indhold i den kommende regulering endnu uafklaret. Herudover er der tilsyneladende også set ud fra pressedækningen af konkrete sager et voksende antal tilfælde, hvor danskere bruger EUtjenesteydelsesreglerne til selv at etablere f.eks. servicevirksomheder i et andet EU-land, hvor de også ansætter den arbejdskraft, som efterfølgende udstationeres til arbejdsopgaver i Danmark. Lignende konstruktioner er også set på vikarområdet. FAOS notater til østforligskredsen beskrev sektorudfordringerne med social dumping i hovedtræk således: Det grønne område: Individuelle vandrende arbejdstagere, tjenesteydere og deres udstationerede og vikarer. Udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede er formentlig både nu og på sigt den største udfordring, efter at skattemyndighederne har anerkendt muligheden for at bruge underentrepriser inden for sektoren. Der er også grupper af vikarer med lønninger langt under overenskomstniveau. Selv med en effektiv implementering af vikardirektivet kan presset fra udenlandske vikarer forblive højt pga. af ordningen med 30 pct. bruttoskat samt muligheden for at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag og ATP, når der foreligger attest E Udenlandske enkeltmandsvirksomheder er ikke konstateret som et særligt problem. Til gengæld nævnes der tilbagevendende uregelmæssigheder ved internationale praktikantordninger. Byggeriet: Tjenesteydere og deres udstationerede medarbejdere er formentlig det største problem. Dernæst følger problem med selvstændige enkeltmandsvirksomheder, som i nogle tilfælde er falske selvstændige; også kaldet armben-firmaer. Beretninger om konkrete sager i pressen og i faglige nyhedsbreve tyder på, at den sidstnævnte gruppe fylder stadig mere. Udenlandske vikarvirksomheder og individuelle vandrende arbejdstagere er næppe noget større problem i byggeriet i dag. 4 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv, 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde. 5 En attest, som indhentes fra myndighederne i hjemlandet (DK: Pensionsstyrelsen) om at personen er social sikret i hjemlandet, og derfor ikke behøver sikring i værtslandet.

6 FAOS Forskningsnotat Transportområdet: Chaufførvikarer, ulovlig carbotagekørsel (dvs. ulovlig tjenesteydelsesvirksomhed). Sektorens problemer med selvstændige enkeltmandsvirksomheder angår danske vognmænd, der underbyder, f.eks. fordi de har udenlandske chauffører, som trods overenskomstdækning ikke får overenskomstmæssig løn. Service: Problemerne her primært på hotel, rengøring og distribution har ikke fået megen opmærksomhed. Inden for avisdistribution er der fundet flere eksempler på at østeuropæere (især rumænere) har arbejdet på vilkår der, trods formel overenskomstdækkede, i flere tilfælde lå under niveauet for området. Hertil kommer problemer med løn og arbejdsvilkår for udenlandske studerende, praktikanter eller ligefrem illegale, fra lande uden for EU. Hvornår brydes overenskomster eller lovgivning? I forhold til gennemgangen ovenfor er det vigtigt at præcisere, hvornår der er tale om brud på overenskomst eller lovgivning. Ofte ses problemerne fremstillet som generelle og uden adskillelse af, hvad det er der kan dumpes i relation til forskellige grupper af arbejdstagere og virksomheder. Der tales bl.a. om, at der ikke betales skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, ATP og overenskomstmæssig løn. Imidlertid er der forskel på de forpligtelser, der gælder for de enkelte grupper: Individuelle vandrende EU-arbejdstagere: Skal betale samme skat og sociale bidrag (ATP og arbejdsmarkedsbidrag) som danske ansatte, med mindre de undtagelsesvist falder ind under forsker- eller specialistordningen. EU-tjenesteydere og deres udstationerede: Skal ikke betale skat eller sociale bidrag til opholdslandet, såfremt opgaven varer mindre end 6 mdr. og de medbringer en attest E101, som fritager de udstationerede for at skulle betale ATP og arbejdsmarkedsbidrag 6. Momsen for arbejdsopgaven skal den danske virksomhed, der køber tjenesteydelsen, selv tilbageholde (jf. den såkaldte omvendte opkrævning iværksat 1. januar ). Ved levering af EU-tjenesteydelser til privatpersoner i Danmark, skal tjenesteyderen fortsat selv indbetale momsen. I modsætning til de øvrige grupper bortset evt. fra vikarer fra udenlandske vikarbureauer begrænser Rom-forordningen og Udstationeringsdirektivet 8 også tjenesteydernes forpligtelser til at følge andre offentligretlige krav samt krav til løn- og arbejdsvilkår i værtslandet. Vikarer fra udenlandske vikarbureauer: Har begrænset skattepligtig på 30 pct. bruttoskat, som den danske brugervirksomhed skal tilbageholde. Ligesom udstationerede, kan udenlandske vikarer undgå at betale ATP og arbejdsmarkedsbidrag ved at medbringe attest E101 fra hjemlandet januar 2011 bliver arbejdsmarkedsbidragets status fra social bidrag til skat. 7 EU-direktiv 2008/8/EF. 8 Rom-forordningen: EC593/2008; Udstationeringsdirektivet: 96/71/EF.

7 FAOS Forskningsnotat Selvstændige enkeltmandsvirksomheder: Som nævnt findes de i to versioner etableret i Danmark eller i andet EU-land. Etableret i andet EU-land anses de for at levere en tjenesteydelse i Danmark og følger reglerne herfor. Etableret i Danmark gælder samme beskatnings- og bidragsregler som for danske virksomheder. I besvarelsen af de spørgsmål der er nævnt i indledningen vil vi også komme ind på, hvad de her nævnte begrænsninger i arbejdsformernes sociale forpligtelser i værtslandet betyder i forhold til afledte ansvarsordninger, som f.eks. tredjepartsansvar, bestilleransvar og kædeansvar. Et begreb man ofte støder på i forbindelse med omtalen af social dumping er illegalitet ; altså at en person eller en gruppe af personer omtales som illegal(e). For mange leder begrebet tankerne hen på, at disse personer enten opholder sig ulovligt i Danmark eller arbejder i Danmark uden at have ret til det. I forhold til de her nævnte arbejdsformer, udført af EU-statsborgere, er det vigtigt at understrege, at ingen af dem falder under denne forståelse af at være illegale. Efter denne definition kan en EU-borger kun være illegal, når vedkommende forbliver i et andet EU-land uden at opfylde opholdsdirektivets 9 regler, og som følge heraf er blevet udvist af landet efter en konkret, individuel og begrundet afgørelse. Hvor omfattende er problemerne? Der mangler i høj grad viden om omfanget af problemerne med social dumping: Hvor mange personer arbejder til en løn og på vilkår, der ligger under det overenskomstmæssige niveau? Og i hvilket omfang bliver pligten til at betale skat og sociale bidrag omgået af virksomhederne? Dette er også spørgsmål, som både EU-kommissionen og EU-domstolen (herefter: Domstolen) tilbagevendende har rejst. I forhold til Domstolen er spørgsmålet om omfanget af den sociale dumping blevet naturligt at rejse, efter at man i Viking 10 - og Laval 11 -dommene understregede, at den grundrettighedsbeskyttede konfliktret kan antastes af EU-retten til fri bevægelighed over grænserne. Der er således behov for at kunne dokumentere konkret indhold og størrelsesorden af social dumping, for derudfra f.eks. at kunne bruge tvingende almene hensyn som begrundelse for indgreb i den fri bevægelighed. Man kan tænke sig, at dokumentationen bl.a. kan bestå i, at medlemslandene påviser omfanget af problemerne samt giver konkrete eksempler på, at manglende restriktioner af frihedsrettighederne har ført til social dumping i værtslandet. Imidlertid er data på området fortsat meget beskeden, både generelle data om antallet af EU-tjenesteydere, udstationerede, selvstændige og vikarer, der kommer til Danmark, og i endnu højere grad data om omfanget af social dumping, 9 EC2004/38 10 Sag C-438/05 af 11. december Sag C-341/05 af 18. december 2007.

8 FAOS Forskningsnotat målt i antallet af personer, der er udsat for dumping og ved værdien af løndumpingen. Nøgletalsregistret rummer ret præcise oplysninger om antallet af individuelle vandrende arbejdstagere, og har også oplysninger om tilgangen af selvstændige erhvervsdrivende og udstationerede arbejdstagere, jf. RUT-registret 12, men ikke data om bestandene af udenlandske selvstændige eller udstationerede arbejdstagere, bortset fra registreringerne i RUT. Selvstændige enkeltmandsvirksomheder, EU-tjenesteydere og deres medbragte udstationerede er registreret i RUT-registret 13. Samme grupper er repræsenteret i Statsforvaltningernes oversigt over udstedte EU-opholdsbeviser samt i Pensionsstyrelsens data om attest E101, udstedt til udstationerede og udenlandske selvstændige enkeltmandsvirksomheder i hjemlandet. Særligt omfanget af udstationerede og selvstændige erhvervsdrivende er det vanskeligt at få klarhed om. I et forsøg på at validere de nævnte officielle data, fik Avisen.dk i juni-juli måned foretaget en særkørsel hos Danmarksstatistik ud fra betalingsbalancetal for 2008 fremskrevet til Tal der er baseret på lønindkomst udbetalt til personer uden registret dansk bopæl. Tallene indeholder angiveligt også lønindkomst til udstationerede ved tjenesteydelser. Efter at have fratrukket svenske og tyske grænsependler viste estimatet, at helårspersoner uden dansk folkeregister adresse havde arbejdet i Danmark i Avisen.dk vurderede at dette antal hovedsageligt dækkede over udstationerede arbejdstagere fra Østeuropa og Tyskland. Det er vigtigt at understrege, at der knytter sig usikkerhedselementer til dette tal. Opgørelser af værdien af manglende lønudbetaling mv. som følge af social dumping er som nævnt stort set fraværende, bortset fra de restancer fagbevægelsen har opgjort i sager, hvor Arbejdsretten har pålagt udenlandske virksomheder en bod, uden at virksomhederne har betalt, samt opgørelser fra SKAT om moms- og skatterestancer for udenlandske virksomheder Fremtidige tiltag muligheder og begrænsninger Den høje datausikkerhed om omfanget af social dumping betyder, at overvejelserne om initiativer rettet mod problemet bygger på et usikkert grundlag, hvor der mangler præcis viden om problemernes indhold og samlede omfang. Hvad angår mulige fremtidige tiltag, bliver det heller ikke lettere af, at de muligheder der jævnlig fremføres angår ganske komplekse juridiske spørgsmål. I det følgende vil vi forsøge at klargøre nogle af de muligheder og begrænsninger for reduktionen af social dumping elementet, der ligger i nogle af de lancerede forslag til nye ansvarsformer, som er beregnet for tilfælde, hvor ar- 12 arbejdskraft. 13 (data fra registret er ikke offentligt tilgængelige). 14 Data indgår i forskningsrapport Nr. 110: Social dumping, Søren Kaj Andersen, Klaus Pedersen, FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, juni 2010

9 FAOS Forskningsnotat bejdsopgaver løses via underentreprenører. Byggeriet er naturligvis typeeksemplet, men metoden anvendes også i andre sektorer. Ansvarsbegreber Ud over de tidligere nævnte begrebsproblemer (social dumping og illegalitet) synes det også at volde problemer at præcisere de forslag, der bliver lagt frem og debatteret om hvordan man kan imødegå social dumping. Flere af forslagene er nævnt i de oplistede spørgsmål indledningsvis i dette notat: tredjepartsansvar, bestiller-/ordregiveransvar, kædeansvar, entrepriseansvar og solidaransvar. Juridisk er der flere dimensioner i et ansvarsbegreb: ret- og pligtsubjekter - dvs. hvem er ansvarlige og hvem kan gøre ansvaret gældende - ansvarsgrundlaget dvs. om ansvaret forudsætter at den ansvarlige har handlet forsætligt, uagtsomt (kan underopdeles i grov og simpel uagtsomhed), eller om ansvaret er objektivt dvs. at ansvaret kan gøres gældende, uanset hvad den ansvarlige har gjort for sikre sig imod, at problemerne opstod. I tilfælde som her, hvor der er flere ansvarlige involveret kan der foretages en fordeling af ansvaret efter ansvarsformerne begrænset, lige og solidarisk. Ved begrænset ansvar er aktørernes ansvar begrænset til bestemte krav (f.eks. omsætningen eller løndelen ved opgaven). Ved et solidarisk og lige ansvar kan hele kravet gøres gældende overfor hver enkelt af de ansvarlige. I dette notat er udgangspunktet, at den enkelte arbejdstager kan gøre ansvar gældende (er retssubjekt) i forhold til individuelle aftaler (ansættelsesaftaler), at fagforeninger kan gøre ansvar gældende i forhold til rettigheder i kollektive overenskomster, og at både arbejdstagere og fagforeninger kan gøre ansvar gældende ved et lovbaseret ansvar. Tilsvarende er det lagt til grund, at ansvarsgrundlaget er et objektivt ansvar; hvilket betyder, at arbejdsgiveren/bestilleren er ansvarlig, uanset hvad vedkommende har gjort for at undgå problemet. Endelig er det forudsat, at ansvaret er solidarisk og lige; hvilket indebærer at de alle er fuldt ansvarlige for alle krav, således at de hver især kan de pålægges at betale hele kravet mod efterfølgende selv at inddrive kravet fra den eller de konkret ansvarlige. De ovenfor nævnte ansvarsbegreber er så relativt nye, at der endnu ikke synes at have dannet sig konsensus om deres præcise indhold. I dette notat har vi tildelt begreberne følgende indhold: Tredjepartsansvar: Et ansvar, hvor det alene er den umiddelbart overordnede entreprenør/ordregiver, der hæfter for den umiddelbart underordnede entreprenørs/leverandørs utilstrækkelige eller mangelfulde overholdelse af kollektive eller individuelle aftaler, som den overordnede entreprenør er bundet af. Det økonomiske ansvar kan være afgrænset i forhold til: løndele, sociale ydelser (ATP og arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsskadedækning), skat og moms.

10 FAOS Forskningsnotat Bestiller-/ordregiveransvar: Et ansvar, hvor bygherren eller den initiale ordregiver er økonomisk ansvarlig for hele kæden nedefter. Til forskel fra kædeansvaret (nedenfor) angår bestilleransvaret ikke virksomheder, som selv bidrager til levering/udførelse af arbejdsopgaven. Eftersom bestilleren/ordregiveren ikke selv udfører arbejdsopgaver, vil vedkommende ikke være overenskomstdækket, og bestilleransvaret må derfor baseres på lovgivning eller på interne brancheaftaler. På byggeriets områder har der tidligere været forslag fremme om at lægge et standardansvar for løn- og arbejdsvilkår samt evt. offentlige bidrag (skat, moms etc.) ind i de almindelige betingelser for byggeopgaver de såkaldte AB- 92 betingelser 15. Ved at lade disse betingelser indgå i leveringsaftaler med underentreprenører kan byggeherren inddrage underentreprenører i ansvaret. Kædeansvar: Et ansvar som dækker en hel entreprisekæde dog uden at bestilleren/bygherren/initiale ordregiver er omfattet. I vores forståelse af kædeansvaret er alle overordnede entreprenører ansvarlige solidarisk og lige for mangelfuld overholdelse af kollektive aftaler hos enhver af de efterfølgende underentreprenører. At de er ansvarlige solidarisk og lige betyder, at rettighedssubjektet kan kræve fuld dækning hos hver enkelt af de overordnede entreprenører i entreprisekæden. Rettighedssubjektet kan i denne sammenhæng være fagforeningen, myndigheder eller arbejdstageren afhængig af ansvarets specifikke udformning. Entrepriseansvar: Er i de fleste fremstillinger synonymt med kædeansvar, i dette notat bruges entrepriseansvar dog som et overbegreb, som dækker alle de øvrige nævnte ansvarsformer, hvor både bygherre og underentreprenør er omfattet. Solidaransvar: Er den norske model, som svarer til kædeansvar, og hvor ansvaret knytter sig til de overenskomstbestemmelser, som er gjort almengyldige via lov, samt hvor alene den krænkede arbejdstager er rettighedssubjekt. Kravet skal rejses civilretligt ved de ordinære domstole. Arbejdstilsynet kan yde vejledning ved forberedelsen af processen men ikke varetage arbejdstagerens interesser under en retssag. I det følgende vil vi forsøge at give svar på de spørgsmål som er rejst indledningsvis i notatet, eller i det mindste forsøge at afgrænse og præcisere, hvilke forudsætninger en besvarelse af spørgsmålene hviler på. Vi baserer fremstillingen på begrebsafgrænsningen ovenfor. Kædeansvar ved overenskomst Kan et kædeansvar gennemført ved overenskomst være i strid med lov eller direktiver? 15 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægssektoren, 1992.

11 FAOS Forskningsnotat Spørgsmålet baserer sig på den forudsætning, at et kædeansvar er muligt at basere alene på kollektiv overenskomst. Alle syv eksisterende entrepriseansvarsordninger, som kendes fra andre EU-lande 16 er baseret på lovgivning, og det samme gælder den tyske ordning, som blev anerkendt af EU-domstolen ved Wolf-Müller dommen 17. Via princippet om kontraktfrihed er der ikke formelle juridiske hindringer for at indføre bestemmelser i en sektor-, virksomheds- eller tiltrædelsesoverenskomst om, at de omfattede arbejdsgivere er ansvarlige for manglende/mangelfuld efterlevelse af overenskomsten i nogle bestemte eller alle efterfølgende entrepriseled. Den materielle udmøntning af et sådant krav giver imidlertid anledning til en række spørgsmål/overvejelser: I forhold til dansk ret er det formentlig alene aftalelovens 36 18, om tilsidesættelse af urimelige aftaler, der rummer et vist potentiale for, at en entreprenør, ud fra en konkret vurdering, kan undsige sig et kædeansvar baseret på en overenskomst, som vedkommende ellers er bundet af. Danske domstole har været særdeles tilbageholdene med at anvende 36, men muligheden er altså til stede og er ifølge juridiske eksperter 19 særlig fremtrædende, når der er stor forskel i jævnbyrdigheden mellem aftaleparterne. Man kan forestille sig, at aftalelovens 36 kan udløses i tilfælde, hvor det har været vanskeligt eller umuligt for en entreprenør at overskue konsekvenserne af et aftalebaseret kædeansvar. Dette vil f.eks. være i tilfælde af konkurs hos underentreprenører, eller i tilfælde, hvor omfanget af kædeansvaret er defineret bredt eller er ubestemt afgrænset, og f.eks. indeholder pensionsopsparing, uddannelsesmidler, valgfrihedsmidler, sociale goder i overenskomsterne, lokalt aftalte lønninger/løntillæg etc. I forhold til udenlandske tjenesteydere sætter udstationeringsdirektivet/ Rom-forordningen grænser for de forpligtelser værtsstaten kan pålægge den tjenesteydende virksomhed. De mest vidtgående muligheder set fra det danske arbejdsmarkedssystems side er indeholdt i udstationeringsdirektivet, jf. kernekravene i art. 3(1) samt ordre public. Ordre public giver medlemsstaterne en begrænset mulighed for at regulere den fri bevægelighed, når målet er at varetage væsentlige, almene ordens-, sikkerheds- og sundhedsmæssige interesser. 16 Er detaljeret beskrevet i European Foundatins rapport, Liability in subcontracting processes in the European construction sector 2008, 17 Sag C-60/ Lovbekendtgørelse nr. 781, af om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. 19 Se f.eks. Michael Steinicke, Aftalelovens ugyldighedsregler, p. 7.

12 FAOS Forskningsnotat Uden for udstationeringsdirektivet fastlægger Rom-forordningen 20, at aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er udgangspunktet for at bestemme hvilke regler, der skal gælde for ansættelsesforholdet (hjemlandets eller opholdslandets). Hvis der ikke er indgået sådan en aftale, så gælder reglerne der hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører arbejde for arbejdsgiveren altså hjemlandets regler (jf. forordningens art. 8). Laval-, Rüffert 21 - og Luxembourg 22 dommene præciserede især to forhold; dels at medlemslandene ikke via autonome arbejdsmarkedssystemer kan pålægge udenlandske tjenesteydere forpligtelser, der går videre end udstationeringsdirektivets kernebeskyttelse (art. 3(1)) og dels, at adgangen til at anvende ordre public overfor udenlandske tjenesteydere alene tilkommer staten/offentlige myndigheder, og er meget begrænset i sit indhold. I forhold til udenlandske tjenesteydere er det samtidigt vigtigt, at et overenskomstbaseret kædeansvar opfylder principperne om ligebehandling og transparens samt ikke krænker forbudet mod bevægelseshindrende restriktioner. Sidstnævnte forudsætning betyder, at kædeansvaret hverken direkte eller indirekte må udgøre en forhindring for EU-tjenesteyderes adgang til Danmark, med mindre hindringen er objektivt begrundet med forhold, som er dækket af traktatens hensyn og i øvrigt er proportional. Et andet spørgsmål i den forbindelse er, om danske overordnede entreprenørers evt. fravalg af udenlandske underentreprenører, som følge af bekymring for det økonomiske ansvar knyttet til et bredt afgrænset overenskomstbaseret kædeansvar vil blive tolket som en uretmæssig, indirekte restriktion? Samlet set er det altså formelt muligt at indføre et kædeansvar alene via overenskomst. En sådan model rummer dog særlige udfordringer og rejser tilmed en række spørgsmål, som i dag ikke kan besvares entydigt ud fra eksisterende regulering og domspraksis. Som nævnt må det imidlertid anses for sikkert, at en overenskomstbaseret model lige så lidt som en lovbaseret model giver mulighed for at stille krav til udenlandske tjenesteydere, som går ud over den hårde kerne af krav i udstationeringsdirektivet (art. 3(1)). Af disse krav indgår i dag mindsteløns-, vikar- og ligelønsreglerne i nogle overenskomster. For mindstelønskravets vedkommende kan man i denne forbindelse diskutere, om der reelt er tale om en mindsteløn; i det mindste udenfor normallønsområdet (transport og service), hvor der ikke aktuelt er nævneværdige problemer med social dumping, som kan løses via et kædeansvar. 20 EC593/2008 af 17. juni Sag C-346/06 22 Sag C-319/06

13 FAOS Forskningsnotat Det er også vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte begrænsninger, som f.eks. udstationeringsdirektivet opstiller for indholdet af et overenskomstbaseret kædeansvar, også vil slå igennem i forhold til en overordnet dansk entreprenør. Selv inden for rammen af et solidarisk ansvar, er det således ikke muligt at stille økonomiske krav til en overordnet entreprenør, der går videre end den forpligtelse som den underordnede entreprenør har misligholdt. Kædeansvar ved lov baseret på aftaler/overenskomster og uden almengyldige overenskomstbestemmelser Kan et kædeansvar gennemført ved lov håndhæve partsaftaler (overenskomster, kontrakter mellem personer eller virksomhedsoverenskomster m.v.) uden almengyldige overenskomstbestemmelser? Et kædeansvar må nødvendigvis have et materielt indhold. Det må angives, hvad ansvaret omfatter. Et lovbestemt kædeansvar, der henviser til overenskomster almengør herved samtidig overenskomsterne generelt eller de dele heraf, som loven henviser til. I denne forstand kan man sige, at der ved ændringen af udstationeringsloven i efter Laval-dommen skete en indirekte almengøring af adgangen til at konflikte, idet alle virksomheder også udenlandske tjenesteydere skal acceptere faglige konflikter for overenskomstkrav, der opfylder nogle særlige forudsætninger. En lov der går skridtet videre og fastlægger et kædeansvar for en kæde af arbejdsgivere/entreprenører må nødvendigvis præcisere indholdet af dette ansvar, og derved sker der samtidig en almengøring af indholdet. Et lovbaseret kædeansvar der f.eks. henviser til overenskomster eller de specifikke overenskomstdele vil derigennem ophøje disse overenskomster eller overenskomstdele til almene krav inden for hele branchen eller sektoren; evt. geografisk afgrænset som tilfældet er i Norge. Som nævnt ovenfor vil et lovbaseret kædeansvar også skulle holde sig inden for rammerne af udstationeringsdirektivets art. 3(1), også selv om ansvaret alene baserer sig på henvisning(er) til overenskomst(er). Som det er nævnt tidligere, har lovgiver efter udstationeringsdirektivets art. 3(10) en adgang til at stille yderligere krav efter ordre public princippet. Indholdet heri er imidlertid begrænset, hvilket bl.a. Luxembourg-dommen og Rüffert-dommen viste. Konfliktadgang for almengjorte overenskomster Kan man fortsat konflikte for overenskomster i fuldt omfang, hvis dele af overenskomsterne er gennemført via almengøring? Eller fastlægger dansk lovgivning eller EU-regulering begrænsninger herfor? Efter princippet om kontraktfrihed kan borgere frit aftale det som allerede fremgår af eksisterende lovgivning. Derimod må aftaler ikke indgås i strid med lovgivningen, jf. aftalelovens 36 og 37. Spørgsmålet om konfliktadgangen på lovregulerede områder er ikke noget problem i sig selv. Faktisk er dette jo, hvad man allerede har gjort i den omtalte ændring af udstationeringsloven, hvor man har fastsat betingelserne for, hvornår der kan konfliktes for en overenskomst. 23 Lov nr. 263 af 23. april 2008 om ændring af lov om udstationering.

14 FAOS Forskningsnotat Her er lovkravet, at overenskomsterne skal opfylde nogle bestemte vilkår om at være indgået af de mest repræsentative parter i sektoren, dække hele Danmark etc. Igen er der dog grund til at understrege, at der overfor udenlandske tjenesteydere kun kan konfliktes for betingelserne i udstationeringsdirektivets art. 3(1) og ekskl. ordre public. En almengøringsmodel giver mulighed for også at tage ordre public hensyn. I denne sammenhæng er der i øvrigt grund til at være opmærksom på et element i Laval-dommen, som hidtil ikke har fået megen dansk opmærksomhed, nemlig spørgsmålet om forskelsbehandling. I Laval-dommen bemærkede Domstolen, at der fandtes bygge- og anlægsvirksomheder i Stockholms-området, som ikke havde indgået overenskomst. Dette element blev dog ikke i sig selv afgørende for sagens udfald, fordi dommen kunne begrundes med bruddet på de specifikke krav i udstationeringsdirektivet om at fastsætte en mindsteløn, hvilket ikke eksisterede på bygge- og anlægsområdet i Sverige. Problemet med forskelsbehandling vil imidlertid melde sig på ny og evt. med forøget styrke, hvis håndhævelse (kontrol og sanktionering konflikt) i en almengøringslov overlades til arbejdsmarkedets parter, fordi parterne i så fald bærer ansvaret for at alle virksomheder inden for en sektor og evt. geografisk afgrænset pålægges at indgå overenskomst. Endelig knytter der sig formentlig en yderligere udfordring til at lade arbejdsmarkedets parter stå for håndhævelsen af almengjorte overenskomster: Forbudet mod uretmæssige formelle restriktioner. Problemstillingen er tydeliggjort ved den svenske ændring af udstationeringsloven efter Laval-dommen 24. I modsætning til den danske ændring, valgte man i Sverige at sidestille individuelle arbejdsaftaler (ansættelsesaftalen) og reelle lønforhold (jf. lønseddel) med overenskomsten. Det er således ikke tilladt for svenske fagforeninger at konflikte for at en overenskomst, hvis arbejdsgiveren allerede opfylder kravene (for EU-tjenesteydere: Kravene i udstationeringsdirektivets art. 3(1)). Netop dette element i den svenske lovændring medførte kraftig kritik fra den svenske fagbevægelse. Baggrunden for den svenske fremgangsmåde er imidlertid, at den svenske regering vurderede, at det ville udgøre en uretmæssig hindring (ulovlig restriktion) for den fri bevægelighed af tjenesteydelser at opstille et formelt krav om, at udstationeringsdirektivets krav kun kan opfyldes ved indgåelse af en overenskomst. Man kan diskutere, om denne fortolkning er overforsigtig, men der er næppe tvivl om, at overvejelsen er væsentlig i en model, hvor konfliktretten institutionaliseres som håndhævelsesværktøjet for almengjorte overenskomster/-elementer. Bestilleransvar uden lovregulering af løn-/arbejdsvilkår Hvad er et bestilleransvar? Og hvilke muligheder begrænsninger rummer det? Som nævnt indledningsvis, forstår vi her bestilleransvaret som snævrere end kædeansvaret. Bestiller-, bygherre- eller ordregiveransvaret, som her er synonymer, indebærer, at den initiale ordregiver er ansvarlig for misligholdelser hos 24 Lag (2010:228) om ändring i lagen (1999:678) om utstationering av arbetstagare.

15 FAOS Forskningsnotat alle, der bidrager til at løse eller levere ordren/bestillingen. Til forskel fra kædeansvaret, vedrører bestilleransvaret ikke virksomheder, som selv bidrager til levering/udførelse af arbejdsopgaven. Indholdet af ansvaret kan naturligvis afgrænses på forskellig vis og kan omfatte f.eks. lønforhold, offentlige sociale bidrag og/eller skat og moms. Ud fra den nævnte definition af bestilleransvaret vil bestilleren/ordregiveren/bygherren ikke være omfattet af en overenskomst, eftersom vedkommende ikke selv har ansatte, som håndværksmæssigt bidrager til at løse opgaven. For bestillere, der selv bidrager til opgaven vil kædeansvaret ovenfor eller tredjepartsansvaret nedenfor, være relevant. Et bestiller- eller bygherreansvar er kendt fra arbejdsmiljølovgivningen, hvor 37 i arbejdsmiljøloven gør det muligt at pålægge bygherrer ansvar for forhold på byggepladsen der ikke lever op til arbejdsmiljøkravene. Her er ansvaret imidlertid ikke objektivt. Et bestilleransvar indført ved lov skal respektere de samme nævnte begrænsninger som kædeansvaret; herunder at bestilleren ikke kan gøres ansvarlig for mere end det umiddelbare pligtsubjekt, f.eks. en udenlandsk tjenesteyder, kan gøres ansvarlig for. Endvidere vil ansvaret, afhængig af indholdet (løndele, sociale ydelser, skat, moms, sociale goder i overenskomsten mv.) kunne få et så ubestemt indhold, at bestilleren i en solidarisk ansvarsmodel reelt ikke har mulighed for at vurdere rækkevidden/konsekvenserne heraf, eller beskytte sig imod det. At gennemføre et bestilleransvar ved lov vil det derfor nok forudsætte en meget klar og afgrænset fastlæggelse af ansvaret, således at man ikke ender ud i en konflikt med aftalelovens 36. Såfremt et bestilleransvar de facto begrænser den fri bevægelighed, fordi bestillere/ordregivere/bygherre ikke tør anvende udenlandske tjenesteydere, af bekymring for omfanget af de økonomiske ansvar, så er der risiko for, at ordningen ses som en ulovlig restriktion af den fri bevægelighed. Tredjepartsansvar via overenskomst Er et tredjepartsansvar, fastsat ved overenskomst, i strid med konkurrenceloven eller andre love/direktiver, hvis det indebærer, at arbejdsopgaver kun må videreliciteres til andre overenskomstdækkede virksomheder? Et tredjepartsansvar etableret via overenskomst, der ligefrem afskærer overenskomstdækkede arbejdsgivere fra at anvende ikke-overenskomstdækkede virksomheder som underentreprenører, vil udgøre en hindring/begrænsning for den fri bevægelighed og vil samtidig kunne udgøre en uretmæssig forskelsbehandling imellem danske og udenlandske virksomheder. Det afgørende for denne vurdering vil være, om det er lettere for danske virksomheder end for udenlandske tjenesteydere at opfylde et formelt krav om overenskomstdækning. Særligt i forhold til udenlandske tjenesteydere vil et krav om indgåelse af komplette danske overenskomster, som nævnt tidligere, være i strid med udsta-

16 FAOS Forskningsnotat tioneringsdirektivets bestemmelser om, at kun art. 3(1) kravene kan kræves opfyldt i værtslandet. Om et sådant tredjepartsansvar også rummer problemer i forhold til konkurrenceretten 25 er mere usikkert. Under alle omstændigheder går princippet om fri bevægelighed forud for konkurrenceretten, hvilket betyder at et tredjepartsansvar først vil blive vurderet i forhold til principperne om ligebehandling, og restriktionsforbud, inden der tages stilling til, om ansvaret begrænser konkurrencen i EU til skade for forbrugere og konkurrerende virksomheder. Som nævnt vil et tredjepartsansvar, der helt generelt afskærer adgangen til Danmark af udenlandske, ikke-overenskomstdækkede virksomheder med stor sandsynlighed udgøre såvel en indirekte national forskelsbehandling som en urimelig hindring af den fri bevægelighed 26. Derfor vil det være underordnet, at initiativet også i et eller andet omfang kan begrænse konkurrencen i den eller de sektorer, hvor kravet indføres. Den sidstnævnte vurdering kan basere sig på, at de virksomheder der tiltræder sådanne aftaler skaber sig en kartellignende beskyttelse mod virksomheder udenfor aftalen. Til gengæld vil der næppe være noget i vejen for at etablere et tredjepartsansvar via overenskomst efter en model, hvor en underordnet entreprenør forpligtes til at dække manglende opfyldelse af overenskomsten hos en umiddelbart underordnet entreprenør. Igen må der tages forbehold overfor EU-tjenesteydere, hvor hverken tjenesteyderen eller dennes hvervgiver kan forpligtes ud over udstationeringsdirektivets art. 3(1). Derimod rummer denne model ikke problemer i forhold til aftalelovens beskyttelsesregel eller andre retsprincipper, fordi ansvaret vil være begrænset, og der vil være mulighed for, at den overordnede entreprenør/bestiller kan kontrollere forholdene hos underentreprenøren og dermed begrænse sin risiko ved ansvaret. 5. Sammenfatning og perspektiver Vi har i det ovenstående gennemgået forskellige typer af ansvarsordninger, der sigter på at entreprenører/leverandører, som indgår i levering af en arbejdsopgave, samt evt. også bestilleren/bygherren, kan pålægges at opfylde gældende danske overenskomster for arbejdstagere i efterfølgende entrepriseled. Vi har også set nærmere på behov og muligheder for at lade de overordnede entreprenører være ansvarlige for underleverandørers lovpligtige bidrag til det offentlige (skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag, ATP etc.). Formålet har ikke været at svare på, hvordan det danske arbejdsmarked kan beskyttes mod social dumping, men alene at pege på nogle af de centrale problemstillinger, som er vigtige at holde sig for øje ved udformning af sådanne ansvarsordninger. Notatet fremhæver også nogle af de centrale resultater fra de 25 EU-konkurrenceretten er især implementeret ved Konkurrenceloven (lovbekendtgørelse nr 972 af 13/08/2010) 26 Som f.eks. Bosman-dommen (C-415/93) og Walrave-dommen (c-36/74) viste, må private organisationsaftaler heller ikke hindre den fri bevægelighed.

17 FAOS Forskningsnotat empiriske undersøgelser af de faktiske problemer med social dumping, som viser, at det især er udenlandske tjenesteydere og deres udstationerede, samt dernæst selvstændige enkeltmandsvirksomheder, som udgør et problem. Vikarer fra udenlandske bureauer er også en synlig problemstilling, som det kommende vikardirektiv dog formentlig vil imødegå. Desværre giver de informationskilder, herunder datasystemer, der er til rådighed, ikke noget særligt godt overblik over omfanget af problemerne. Med notatet peger vi først og fremmest på, at ingen af de her præsenterede ansvarsformer (entrepriseansvar, bestilleransvar, kædeansvar og tredjepartsansvar), og næppe heller nogen andre, udgør en genvej til fulde overenskomstmæssige vilkår for alle EU-arbejdstagere, der dukker op på det danske arbejdsmarked. Udstationeringsdirektivet og Rom-forordningen blokerer for denne mulighed, både når EU-udstationerede kommer til Danmark og når danskere udstationeres i andre EU-lande. I begge tilfælde skal kravene til løn- og arbejdsvilkår samt andre offentligretlige krav til ansættelsesforholdet holde sig inden for art. 3(1) i udstationeringsdirektivet, evt. suppleret af ordre public, hvis man vælger lovgivningsvejen. I notatet peger vi også på, at erkendelsen af den øgede mangfoldighed af arbejdsformer på det danske arbejdsmarked lægger op til nogle nøgterne overvejelser om bl.a. definitionen af mindsteløn, og hvordan denne mindsteløn reguleres og håndhæves. Om det sker ved lov, ved aftale eller begge dele i sammenhæng. De samme overvejelser har været fremme i forbindelse med ændringen af udstationeringsloven efter Laval-dommen, uden de dog ved den lejlighed synes bragt helt til ende. Notatet forsøger også at aflive nogle myter, ikke mindst om mulighederne for at kombinere lovbaseret kædeansvar med overenskomstregulering, uden at der derved sker almengyldiggøring. Efter vores vurdering er denne model en umulig, selvmodsigende kombination. Et lovbaseret kædeansvar må have en materiel kerne, som hvis den skal række videre end den nuværende almengjorte konfliktret må angive de overenskomstkrav ansvaret omfatter. Dermed bliver der reelt tale om en almengyldiggøring. Hvilke perspektiver er der for fremtiden? Som nævnt indledningsvis har notatet også forbigået de administrative og andre retlige initiativer, der formentlig også kan bidrage at imødegå problemerne med social dumping. Arbejdsmarkedets parter har ved de seneste overenskomstaftaler i 2007 og i 2010 selv taget en række initiativer inden for denne ramme 27. Andre muligheder kan f.eks. bestå i at danske myndigheder og evt. arbejdsmarkedets parter etablerer tættere samarbejder og udveksler informationer med hjemlandene for EU-tjenesteydere og deres udstationerede med henblik på at imødegå de forskellige aspekter af social dumping. 27 Søren Kaj Andersen, Klaus Pedersen, Social dumping. FAOS Forskningsnotat 110, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, juni 2010

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009 vikarbranchen.dk HVAD SKER DER NÅR ØSTAFTALEN BORTFALDER? Temamøde 20. april 2009 Program 14.00 Velkomst 14.10 Når Østaftalen bortfalder et overblik 14.25 Når udlændinge udstationeres til Danmark 15.10

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af transportministeren (Magnus Heunicke) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Jens Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen Januar 2008 Employment Relations

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 20. juni 2013 - Beskæftigelsesministeriets punkter

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 20. juni 2013 - Beskæftigelsesministeriets punkter Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt N O T A T Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 20. juni 2013 - Beskæftigelsesministeriets punkter 29. maj 2013 J.nr. 2013-3459 JAIC/rmh,

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd

Læs mere

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Oktober 2012 UDVALGET OM MODVIRKNING AF SOCIAL DUMPING 27. oktober 2012 Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere

Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere 096 2. delrapport Det udvidede EU og den fri bevægelighed for østtjenesteydere Omfang og effekter på det danske arbejdsmarked Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen Juli 2008 ISBN 978-87-91833-32-8 Employment

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor

Indhold. 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension. 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor Indhold 1 Illoyalitet medførte tilbagebetaling af løn og pension 2 Nyt EU-direktiv om variabel aflønning inden for den finansielle sektor 3 Forskelsbehandling på grund af handicap og alder 4 Forskelsbehandling

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING VÆR MED TIL AT BEKÆMPE SOCIAL DUMPING Sæt arbejdsklausuler og sociale klausuler på dagsordenen Indhold Indledning... 2 Forhandlingsfællesskabet anbefaler... 2 Fakta om social dumping, arbejdsklausuler

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale.

Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale. På job i udlandet Ansættelseskontrakt Herunder kan du se de 15 punkter, der efter Industriens Overenskomst skal være med i din skriftlige ansættelsesaftale. 1. Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere