Rejsebrev 2 STU-tur Slovenien 2016

Transkript

1 Rejsebrev 2 STU-tur Slovenien 2016 Dag 6. Efter en bilfri og lidt rolig dag i går, er vi klar til nye udfordringer. Det skal ikke forstås som vi slappede af i går. Det kan MTB folkene snakke med om, for strabadserne sidder i kroppen. At denne dags tur, for de af os der er mest utrænet, også kommer til at kunne mærkes i morgen, er vi endnu lykkeligt uvidende om. Fanika vores supervært har anbefalet dagens tur til et højt vandfald i en af de smukkeste dale Logarska Dolina. Vi får Fanikas datter Clara, som er geologistuderende, med som guide. Vi skal ikke snydes for en fantastisk panoramatur over bjergene på vej mod dalen. Og det er betagende smukt, - og lidt vildt, for de sidste mange kilometer slanger turen sig op ad en meget smal hårrejsende hårnålesvingende grusvej på vej ind over bjerget. Vi gør holdt på grusvejen og går ned af en skovsti til en kilde med et specielt højt indhold af jern, magnesium og andre mineraler samt CO2. Vandet får os til at stå med forvrængde ansigter, da vi smager på det af en lille metalkop, som hænger på det tynde rustrøde vandrør, der stikker ud af jorden. Alt er rustrødt af det høje jernindhold, det lille krus, stenen vandet render ned over, jorden, blade der ligger på stenene. Men et er helt sikkert, vi får boostet vores røde blodlegemer.

2 Fremme i bunden af dalen er det slut med at nyde turen fra bilsæderne, vi skal op ad bjerget til fods. Det er lidt hårdt - for nogen af os i hvert fald. Ikke fordi turen til vandfaldet er specielt lang minutter, men det er en stenet bjergsti med en hældning lidt stejlere end fra skolen til forsamlingshuset derhjemme. Faktisk noget stejlere. Heldigvis når en stor del af gruppen med lidt hiv og sving frem til vandfaldet. Men når man går på Magleby, stiller man sig ikke nødvendigvis tilfreds med det. Videre op ad bjerget kæmper en god flok af de sejeste, med en belønning af flotte udsigter og en stor personlig sejr. Imens når vi andre halvt gående, halvt snublende ned til madpakkerne igen. Hjemturen bliver for nogens vedkommende heldigvis krydret med en tur forbi en tank.

3 På vej mod vandfaldet

4 Måske overvejes det, om turen skal forsættes til toppen nu, hvor vandfaldet er nået. Til middagen om aftenen nyder vi som hver aften suppe, hovedret og dessert, og så viser det sig, at Peter rent faktisk godt kan huske, hvor mange tunneller, vi kørte igennem i Østrig på vej herned. Tove vinder gættekonkurrencen med 42 tunneller og så var der dermed sidegevinster til Sasha og Christian. Dag syv. Endnu engang skal vi ned i jordens dyb. Og for første gang vågner vi til en overskyet himmel og har lidt småregn, mens vi spiser madpakker, foran Postojna Grotterne. Indgangspassagen til Sloveniens største drypstensgrotter er kaotisk organiseret, og det kan få selv den mest disciplineret maglebylærer til at agere autonomt i et forsøg på en mere organiseret indgangsprocession. Vi er et hav af mennesker og der skal en del små lange skramlende tog til at fragte os ned i det køligere dyb. Det er smukt meget smukt, det er stort meget stort og det er overdådigt for overdådigt er der flere der mener bagefter. Vi formår nærmest at blive overmættede fordi det forsætter og forsætter, det udtrykker både studerende og lærere bagefter. For de af eleverne, der føler det udfordret med at gå i menneskemylderet under jorden, blive de ellers katedral store grotter pludselig snævre og turen er noget udfordrende. Med et mørkner alt. Vi er pakket ind i sorthed og vi er paralyseret. Ingen af os kan røre os, for vi ved ikke, hvad vi går ind i eller ud over. Og så er lyset tilbage. Strømafbrydelsen varer kun få sekunder, men forskrækkelsen sidder for noglen dybt, dybt som grotten. Naturens forunderligheder er dog i stand til at få interessen frem igen. I en glasmontre kryber nogle yderst grimme blege pigment- og øjenløse cm salamaderlignende organismer rundt i et grottelandskab. Utroligt at der kan leve dyr 60 m dybt nede i en evig mørk grotte.

5 Kæmpe store søjlehaller Fordi vi nu har oplevet dagens højdepunkt, er vi fuldstændig uforberedte på, at turens næste mål bliver dagens, nej, turens WOW-oplevelse ifølge Sasha, Junior, Nicole, Elias, Line og Tove. Vi kører til middelhavsbyen Piran, der ligger på en helt smal halvø ud i Adriaterhavet. Slovenien har kun 47 km kyst og mens landskabet med ét ændre karakter med olivenlunde, vinmarker og søjlecypresser ser vi både Kroasien og Italien langs kysten, da vi kører ind i byen. Med et står vi i en middelhavsstemning, som var vi i det sydlige Italien. Med 12 Euro på lommen hver til aftensmad siver vi stille ud i middelhavsidyllen i smågrupper til en minibytur. Da vi mødes efter aftensmad, nydt på en af kajpromenadens mange restauranter i en romantisk solnedgang, breder en saglighed sig over busserne de to en halv time hjem.

6 Tusmørke over Piran Det smukkeste aftensmåltid Dag otte. Dagens tur er for mange af de studerende turens hovedmål shoppetur til hovedstaden Ljubliana. Hos mange brænder pengene i lommerne, så hujhej af sted med os. Men ak og ve, til manges ærgrelse er priserne ikke nær så lave som forventet. Men snoldet bliver der for en dels vedkommende. Andre vælger at være kulturelle. En sejltur på floden, er en skuffende oplevelse for de, der vælger søvejen. Floden ligger dybt og udsigten er mest kanalens mure og undersiden af broer. Til gengæld er udsigten over byen fra den gamle borg på bjerget midt i byen utrolig flot. En lille skinnebus kører op af bjerget, så denne gang spares der på kræfterne.

7 Floden gennem Ljubiana. Den lyserøde kirke er mødested, for shoppere og kulturinteresseret fra Magleby Dag Ni. Endnu engang kommer Fanika med forslag om et smukt udflugtsmål. Selinka Palina er en bjergtop med nogle små hyttefelter udelukkende bestående af typiske traditionelle slovenske bjerghytter, som førhen blev brugt af kvæghyrder. Turen op til toppen er igen en smuk panoramavej, og det er som om efteråret her i højden er kommet buldrende på et par dage. Træerne er begyndt at flamme i rødt og temperaturen er grader lavere end vi er vant til de andre dage. Det køligere vejr og stigningen er lidt udfordrende og vi går hver især så langt vi har lyst. Oppe på bjerget har vi en fantastisk udsigt til de høje alpetoppe og det er hyggeligt at gå rundt mellem de gamle hytter, og det er især stort for dem, der når op til toppen. Traditionel kvæghytte.

8 På vej ned til busserne efter en tur på toppen af bjerget. Hjemme fra hotellet kører Søren på MTB-tur med fem studerende. Det er blevet til i alt 3 MTB-turer i løbet af ugen på i alt 60 km. Og så må vi bare konkludere, at begrebet flad vej ikke er det samme for en slovener, som en dansker. I dag kan der køres 4 kilometer i træk uden brug af pedaler. De mange kilometer op til bestemmelsesstedet trækker til gengæld tænder ud var det 8 km. Nogle stykker vil gerne bruge dagen hjemme til at pakke, ordne småting og handle lidt. 11 fra gruppen skal efter aftensmaden kører til vores første hotel for at overnatte der. Dag 10. Hjem hjem hjem. Nu er vi ved at være brugt, fyldt op med massere af indtryk, og er klar til at komme hjem til vante rammer. Vi kommer nogenlunde af sted til aftalt tid og har fornøjelse af en trafik der kører uden kø og en masse vejarbejde. Og nu er vi klar til det sidste træk i morgen. Vi får lige et forvarsel om efterårsvejret som venter os hjemme, med let pudret alpintoppe og et strejf af sne i luften, da vi kører gennem Østrig.

9 Vibeke