SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER
|
|
- Gabriel Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015
2 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier et al., 1990; Kessler et al. 1996; Grant et al., 2004) Tommelfingerregel: Ved opstart i behandling snarere undersøge for komorbiditet end tage udgangspunkt i den lidelse, borgeren henvender sig/henvises på baggrund af Tidlig identifikation af komorbiditet kan forbedre behandlingsprognose (Rosenthal et al., 2012) Stigende antal guidelines og anbefalinger om opgradering af dobbelt viden inden for misbrugsbehandling og psykiatri
3 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? I
4 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? I Eksempel på klinisk effekt af screening - betydning af hyppighed og omfang Alcohol Treatment Research Assessment Exposure Subject Reactivity Effects (Maisto et al., 2007; Clifford et al., 2007) Alkoholbrug og konsekvenser Engagement og involvering i behandling
5 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? II Hvad gjorde de? Randomiseret undersøgelse 235 patienter fra hospitalsbaseret ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling 4 grupper fordelt på variationer fra ofte/omfangsrig til sjældent/kort O/O: Interview hvert kvartal (ca. 2 timer) & månedlig telefoninterviews (5-10 minutter) op til 1 år efter opstart (alkohol- stofbrug, adfærd & konsekvenser, AA/NA, problemer med loven, psykisk, social, demografisk status) & (alkohol og stofdata) S/K: To interviews ved 6 og 12 måneder (første interview kort)
6 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? III Hvad fandt de? Alkoholbrug og konsekvenser - både hyppighed og omfang af screening forbundet med bedre outcome Flere dage uden alkohol, mindre indtag Mindre belastede Engagement og involvering i behandling både hyppighed og omfang af screening forbundet med engagement og involvering i behandling Mere kontakt og mindre frafald
7 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? IV Grundig samt hyppig kontakt og snak om problemer gavner forløb Støtter identifikation af egne problemer Kan sammenlignes med psykoedukation (anvendes bl.a. ved forhøjet blodtryk, sukkersyge, ADHD, autisme, skizofreni, angst, depression) Fælles sigte er bedre selvforståelse og involvering af borgeren i behandlingsforløb Elementer af, at man sammen ser på problemerne, sammenholder dem med borgerens egne oplevelser, og snakker om, hvordan problemerne bedst kan håndteres Vigtig for hensigtsmæssige reaktion på symptomer og problemer, opstart og forløb i relevante tilbud
8 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? V Screening og udredning er kvalificeret værktøj, hvis det bruges kvalificeret Afklaring, behandlingsfokus, dialogredskab Samarbejdsredskab
9 HVILKEN ROLLE SPILLER SCREENING OG UDREDNING I BEHANDLINGEN? V Screening og udredning er kvalificeret værktøj, hvis det bruges kvalificeret Afklaring, behandlingsfokus, dialogredskab Samarbejdsredskab Hvis ikke kan det skade ligeså meget som det kan gavne (kontrol, distancering, ressourcetab, fejldiagnosticering, mangelfuld indsats)
10 TRE OPMÆRKSOMHEDSOMRÅDER Screening/udredning virker hvis det bruges og bruges kvalificeret Screening/udredning virker hvis vi bruger det i samarbejde mellem systemer Screening/udredning virker hvis vi inddrager borgerne
11 SCREENING/UDREDNING VIRKER HVIS DET BRUGES OG BRUGES KVALIFICERET Sikrer vi ikke stopper ved første kliniske indtryk og puster Udbud og kvalitet er stort og gives for stor sandhedsværdi Vi skal vide, hvad vi vælger, og hvad det kan bruges til
12 Interview baseret på erfaringer og viden. Struktureret interview efter psykiske lidelser (MINI SAD-S eller SCID-I). Styrker Svagheder Videnskabelige kriterier Praktisk let at gå til Stor variation i konklusion. Tendens til Regnes for meget usikker. Frit, og let at styre efter klientens at stoppe ved første konklusion. ønsker. Stor præcision i måden at spørge på, sikkerhed for at nå rundt om det diagnostiske spektrum. Ressourcekrævende og at klienten selv har indsigt i problemer og svagheder. Dækker ikke kognitive funktioner. Regnes for ganske sikker, når klient er interesseret i at få en korrekt udredning. Selvrapporteringsskemaer (MCMI-III, eller DIP-Q). Meget stor præcision i måden at spørge på, sikkerhed for at nå hele vejen rundt om det diagnostiske spektrum. Afhænger af læseevner, giver ikke udreder billede af, hvordan klienten har det. Regnes for meget stabil og pålidelig. Korte screeninger (personlighedsforstyrrelser) angst/depression, ADHD. Giver hurtigt billede af aktuel tilstand og problemer, der eventuelt skal undersøges. Kan give mulighed for hurtigt at frasortere de, der ikke har problemet. Bud på balance mellem usikkerhed ved det umiddelbare indtryk, og meget krævende tiltag. Test som udgår fra testtagerens observerbare adfærd (begavelsesprøver, andre neuropsykologiske tests). Stor præcision, uafhængigt af, om klienten prøver at gøre sig bedre eller dårligere end han/hun er. Ressourcekrævende, kræver adgang til højtuddannet personale, oftest psykologer, som kan påtage sig opgaven. Høj validitet, eksempelvis prøver som tester for almen begavelse og tidlig demens. Interviews med pårørende og andre professionelle. Giver relativt uafhængigt perspektiv på funktionsniveau og historie, bidrage med væsentlig information. Temmelig ressourcekrævende, og ofte vil perspektiver mangle præcision. Uafhængigheden i sig selv vigtigt men ikke meget dokumentation om væsentlige bidrag hos voksne.
13 SCREENING/UDREDNING VIRKER HVIS VI BRUGER DET I SAMARBEJDE MELLEM SYSTEMER Komplekse problemer betyder ofte inddragelse af flere professionelle, flere systemer, og flere parametre for screening (Thylstrup & Schepelern, 2009; Thylstrup et al., 2009) Rummelighed overfor borgere med forskellig belastningsgrad og motivation Fleksibilitet i intensitet over tid (hyppighed og omfang) Koordinerende møder og tovholde, kontaktperson Ikke konkurrere men dele viden Løbende fokus på kontinuitet i kontakt uanset indsatser Inkludere opsøgende aktiviteter (Minkoff, 2001; Mueser, 2003)
14 SCREENING/UDREDNING VIRKER HVIS VI INDDRAGER BORGERNE Hvis det foregår i respektfuld dialog med borgeren kan det blive positiv og givende oplevelse og indvirke positivt på behandlingsforløb (Ackerman et al., 2000; Hilsenroth, 2004) Sikre mennesker ikke forsvinder og bliver til en diagnose Øge forståelse for borgeren og de reaktioner, som behandleren oplever i arbejdet (Thylstrup & Hesse, 2008) Gavner behandlingsrelation og samarbejde
15 KAN VI MØDES OM AT VILLE UNDERSØGE, FORSTÅ OG HÅNDTERE?
16 KAN VI MØDES OM AT VILLE UNDERSØGE, FORSTÅ OG HÅNDTERE? Ved at prioritere mødet øger vi chancen for at: Vælge relevante redskaber Øge borgerens forståelse for egne vanskeligheder Få bedre helhedsbillede Støtte dialog og samarbejde med borger og systemer Kvalificere snak om behandlingsbehov og indsatser Blive klogere på, hvad der virker i behandling og recovery
17 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED
18 REFERENCER (PRÆVALENS) Regier, D. A., Farmer, M. E., Rae, D. S., Locke, B. Z., Keith, S. J., Judd, L. L., et al. (1990). Comorbidity of mental disorders with alcohol and other drug abuse. Journal of the American Medical Association(264), Kessler, R. C., Nelson, C. B., McGonagle, K. A., Edlund, M. J., Frank, R. G., & Leaf, P. J. (1996). The epidemiology of co-occurring addictive and mental disorders: implications for prevention and service utilization. American Journal of Orthopsychiatry, 66(1), Grant, B. F., Stinson, F. S., Dawson, D. A., Chou, S. P., Dufour, M. C., & Compton, W. (2004). Prevalence and co-occurrence of substance use disorders and independent mood and anxiety disorders: results from the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions. Archives of General Psychiatry, 61(8), Grant, B. F., Stinson, F. S., Dawson, D. A., Chou, S. P., Ruan, W. J., & Pickering, R. P. (2004). Co-occurrence of 12-month alcohol and drug use disorders and personality disorders in the United States: results from the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions. Archives of General Psychiatry, 61(4), Rosenthal, R. N., Nunes, E. V., & Le Fauve, C. E. (2012). Implications of epidemiological data for identifying persons with substance use and other mental disorders. American Journal of Addiction, 21(2),
19 REFERENCER (SCREENING) Maisto. S.S., Clifford, P. R. & Davis, C. M. (2007). Alcohol Treatment Research Assessment Exposure Subject Reactivity Effects: Part II. Treatment Engagement and Involvement. Journal of Studies on Alcohol and Drugs, 68(4): Clifford, P. R., Maisto. S.S., & Davis, C. M. (2007). Alcohol Treatment Research Assessment Exposure Subject Reactivity Effects: Part I. Alcohol Use and Related Consequences. Journal of Studies on Alcohol and Drugs, 68(4): Thylstrup B, Schepelern, J. K. (2009). Dual diagnosis and psychosocial interventions - Introduction and commentary. Nordic Journal of Psychiatry, 63: Thylstrup B, Schepelern, J. K. & Sønderby, L. (2009). Treatment effect and recovery dilemmas in dual diagnosis treatment. Nordic Studies on Alcohol and Drugs, 63(6): Minkoff, K. (2001). Developing standards of care for individuals with co-occuring psychiatric and substance use disorders. Psychiatric Services, 52: Mueser, K.T., Noordsy, D. L., Drake, R. E., Fox, L. (2003). Integrated treatment for dual disorders: A guide to effective practice. New York: Guilford Press.
20 REFERENCER (SCREENING) Hiscoke, U. L., Langstrom, N., Ottosson, H., & Grann, M. (2003). Self-reported personality traits and disorders (DSM-IV) and risk of criminal recidivism: A prospective study. Journal of Personality Disorders, 17(4), Ackerman, S. J., Hilsenroth, M. J., Baity, M. R., & Blagys, M. D. (2000). Interaction of Therapeutic Process and Alliance During Psychological Assessment. Journal of Personality Assessment, 75(1), Hilsenroth, M. J., Peters, E. J., & Ackerman, S. J. (2004). The Development of Therapeutic Alliance During Psychological Assessment: Patient and Therapist Perspectives Across Treatment. Journal of Personality Assessment, 83(3), Thylstrup, B., & Hesse, M. (2008). Substance abusers' personality disorders and staff members' emotional reactions. BMC Psychiatry, 8.
21
Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereLitteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereRO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2018 PSYKOLOGISK INSTITUT SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET
RO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST NOVEMBER 018 KRIMINEL ADFÆRD OG MISBRUG En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet og impulsiv adfærd ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereOVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP
OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP 10 PSYKOLOG NYT Nr. 14. 2006 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I SPLID med sig selv Med gennemgang af otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV,
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereDobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.
pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereMENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11
MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / ET SAMLET BEHANDLINGSTILBUD TIL MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG Et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug MENTAL SUNDHED PSYKISK SYGDOM
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereMISBRUG og PSYKISK LIDELSE
BÅDE-OG AF BIRGITTE THYLSTRUP MISBRUG og PSYKISK LIDELSE Dobbeltdiagnoser stiller en vanskelig udfordring op i både udredning og behandling. Artiklen beskriver hvordan ud fra eksempler med klienter, der
Læs merePårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling
STOF nr. 12, 2008 Pårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel behandlerne
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereAnsøgningsskema for satspuljeprojekt
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereMetodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereTidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereMisbrug og personlighedsforstyrrelser
Misbrug og personlighedsforstyrrelser Per Nielsen, psykolog, ph.d. Centerleder Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling 1 Afhængighed/misbrug og anden form for psykisk lidelse
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereSamarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen
Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereH V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereUdfordringer i behandlingen af personer med dobbeltdiagnose
STOF nr. 29, 2017 Udfordringer i behandlingen af personer med dobbeltdiagnose I de etablerede behandlingssystemer, i forskning og i litteraturen kaldes de patienter med dobbeltdiagnose. Men behandlingen
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri
Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereKrav til organisering og behov for kompetencer i dobbeltdiagnosebehandling
Krav til organisering og behov for kompetencer i dobbeltdiagnosebehandling 1 En brændende platform? I et review om recovery hos mennesker med dobbeltdiagnose peges der på, at den vigtigste udfordring er
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDiagnosens ulidelige lethed
STOF nr. 23, 2014 Diagnosens ulidelige lethed Mennesker, der har både et misbrug og en psykiatrisk diagnose, skal behandles for begge dele. Men i det daglige arbejde er de psykiatriske diagnoser svære
Læs mereRegionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien
VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning
Læs mereProjekt Bedre Udredning
Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats
Mennesker med dobbeltdiagnose kræver ikke dobbelt indsats En artikel om den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug hvem gør hvad, hvornår og hvordan iværksættes det
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereMinvej. Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app
Minvej Udvikling og forankring af en recovery- understø8ende metode med udgangspunkt i en app Oplæg ved: Anne- Cathrine Smith Lange Stud. Cand. Psych. og Edligere ansat i Minvejs projektgruppe, annecathrinelange@gmail.com
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark
ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of
Læs mereSamarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse
Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereShared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug
STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereCANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk
CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller
Læs mere