Toning i studieretningerne på hhx

Transkript

1 1

2 Toning i studieretningerne på hhx Køge Handelsskole 2012 Indhold: Eksempler på tonede forløb: 1. Tværfaglige toninger 1. Studieretning: International business - Studietur: engelsk, samtidshistorie, afsætning 2. Studieretning: International business Mercedes: Afsætning, vø og tysk 3. Studieretning: International business Møbeleksport: Afsætning og IØ 4. Studieretning: Matematik/økonomi Velfærdsstaten: Økonomi, samfundsfag og matematik 5. Studieretning: Matematik/økonomi Louises kjoler: Matematik, VØ, afsætning 2. Fagfaglige toninger 1. Studieretning: International business: Kultur i engelskfaget 2. Studieretning: Matematik/økonomi: Matematik i økonomi 2

3 1.1. Studieretning: International business Tema: Studietur Fagligt samspil: engelsk, samtidshistorie, afsætning Studietur 1a til Belfast/Dublin Overordnet tema: Ligheder og forskelle (Belfast/Dublin og Irland/Danmark) Oversigt over faglige opgaver: Faglige hovedbesøg (spørgsmål sendes på forhånd + noter + opgave): - Belfast Welcome Centre (engelsk og afsætning) - Sinn Fein (engelsk og historie) - Danish Embassy (engelsk) Faglige besøg med vægt på irsk/britisk historie-politik (indgår i skriftlige opgaver): - Ulster Museum - Falls Road - Dublin Castle - Kilmainham gaol Besøg med vægt på irsk/britisk historie (generel baggrund): - City Hall Belfast + Sinn Fein - Monasterboice + River Boyne - Trinity College + Book of Kells Besøg med vægt på irsk kultur: - Culturlann Belfast - Arlington Hotel, Dublin - Mm. Øvrigt: Observationer af - Butikker/Priser etc. - Gadeliv/trafik etc. - Kultur/Sprog etc. - Unge/påklædning, opførsel etc. 3

4 1.2. Studieretning: International Business Tværfagligt samspil i fagene: Tysk B, VØ & Afsætning A Tema: Mercedes-Benz Hold: 2A - Undervisningstid, afsat til det tværfaglige samspil: Tysk B: uge 9: 4 lektioner til arbejdet + uge 13: tirsdag 2 lektioner til arbejdet og torsdag 2 lektioner til fremlæggelse. VØ: uge 9: 3 timer til det skriftlige arbejde + uge 13: 3 timer til det skriftlige arbejde + uge?: evaluering i undervisningstiden Afsætning A: uge 9: 4 timer til det skriftlige arbejde + uge 13: 4 timer til det skriftlige arbejde + uge 15, fredag d. 13/4: evaluering. Dvs. 10 timer. - Elevtid, afsat til samspillet: Tysk B: - VØ: 1 Afsætning A: 4. Introduktion den 26/2. Her udleveres opgaven i afsætningstimerne. Hvert fag har sin opgaveformulering. - Gruppesammensætning: max. 4 personer i en gruppe. 4

5 Tema: Mercedes-Benz Opgaver indenfor Afsætning A Nedenstående spørgsmål skal besvares og afleveres: tirsdag den 10/4 kl. 12. Evaluering fredag den 13/4 1. Du bedes udarbejde en analyse af virksomhedens nuværende anvendelse af de 4Pér på det danske marked. 2. Du bedes udarbejde en segmentering samt en målgruppebeskrivelse for en selvvalgt model. 3. Du bedes udarbejde en købsadfærdsanalyse for den valgte målgruppe i spørgsmål Hvilke forhold påvirker afsætningen af modellen, der blev valgt i spørgsmål Hvordan vil du undersøge målgruppens tilfredshed med modellen, der blev valgt i spørgsmål Hvor vil du vurdere Mercedes Benz befinder sig i internationaliseringsprocessen? 7. Hvilke vækststrategier vil du vurdere Mercedes Benz anvender i øjeblikket? 5

6 1.3. Studieretning: International business studies Samspil Afsætning A og International økonomi A TEMA: EKSPORT på møbelmarkedet. Elevtid: 8 timer Undervisningstid: 8 timer, 4 timer i international økonomi og 4 timer i afsætning. Dansk møbeldesign er beundret i hele verden. Møbeleksporten har da også en vis betydning i den danske eksport. I denne opgave skal du nærmere kortlægge den danske møbeleksport. Relevante data finder du i Danmarks statistiks Statistikbanken( 1. Beskriv udviklingen i den samlede møbeleksport siden 1990 dels i milliarder kr. og dels i procent. 2. Find aktuelle data, der belyser de ti største markeders andel af den samlede møbeleksport. 3. Foretag en nærmere analyse af de fundne tal og giv en karakteristik af den danske møbeleksport. 4. Nævn nogle årsager til, at Danmark står stærkt, når det gælder møbeldesign. 5. Giv en vurdering af fremtidsudsigterne for den danske møbeleksport set i lyset af globaliseringen? 6. Hvilke datakilder ligger til grund for svaret i spørgsmål 1. 6

7 7. Hvilke datakilder ville du benytte, hvis du skulle vurdere et eksportmarkeds efterspøgsel efter møbler? 8. Hvordan kan en virksomhed vurdere om en datakilde er tilstrækkelig god til at anvende i en markedsanalyse? 9. Hvis du skal udarbejde en markedsanalyse om tyskernes holdning til dansk møbel-design: 9.1 Hvilken udvælgelsesmetode vil du anbefale? 9.2 Hvilke spørgsmålstyper vil du anbefale? 9.3 Hvilke fejlkilder kan der være ved denne form for fejlkilder? 10. Hvordan vil du vurdere om en virksomhed er klar til at påbegynde eksport af møbler? 11. Hvilke modeller beskriver en virksomheds internationaliseringsproces? og hvad kan modellerne bruges til? Studieplan for tværfagligt samspil Afsætning A og International økonomi A - 2a Fagligt område IØ: Danmarks eksport Afsætning: Antal lektioner Uge lektioner Uge 47- uge 49 Elevtid Indhold Kernestof Faglige mål (kompetencemål) 12 Beskrivelse af den timer danske møbeleksport 4 timer Afsætning af møbler til et eksportmarked -De økonomiske delsektorer (udland) -International handel Virksomhedens internationaliseri ng og globalisering. Virksomhedens informationsindsamling At beskrive og analysere Danmarks møbeleksport. Selvstændigt at kunne opsøge informationer på nettet om den danske møbeleksport. At kunne opstille diagrammer til at illustrere samfundsøkonomiske data og foretage simple beregninger i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser. Eleverne skal i et internationalt perspektiv kunne indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold Arbejdsform Gruppearbejde. Gruppearbejde 7

8 1.4. Studieretningen matematik-økonomi: Fagligt samspil med fagene: Matematik, international økonomi, samfundsfag og samtidshistorie Opgave: Velfærdssamfundet under pres Problemformulering Underpunkterne er begreber og emner I kan tage i anvendelse, eller bare medtænke, under udarbejdelsen af rapporten/besvarelsen af problemformuleringen. Inddragelse er altså ikke et krav men bør ses som en hjælp. 1. Redegør for de væsentligste kendetegn ved det danske velfærdssamfund Kanslergadeforliget Arbejderbevægelsen Økonomisk vækst i 1960 erne Bistandsloven Velfærdsstatsmodeller (ligheder/forskelle) Aktører i velfærdsstaten Effektivisering af velfærdsstaten fra 1980 erne og frem 2. Forklar, hvordan globaliseringen, herunder finanskrisen, udfordrer det danske velfærdssamfund Samfundsøkonomiske mål og økonomiske politikker Outsourcing Det danske arbejdsmarked Værdikæden 3. Brug svarene i matematikopgaven til at dokumentere effekterne af finanskrisen på dansk økonomi Arbejdsmarkedet Udenrigshandlen/betalingsbalancen De offentlige indtægter/udgifter (statsfinanserne) Økonomisk vækst/danmarks velstand 8

9 4. Vurder, hvordan det danske velfærdssamfund vil se ud i fremtiden Finanskrisen Offentlige indtægter/udgifter (statsfinanserne, skat ) Konkurrenceevne Ældre- og forsørgerbyrden (befolkningssammensætning) Matematikopgaven. 1. Arbejdsmarkedet: a) Lav en graf der illustrerer udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed fra jan2005 til aug2009 b) Kommenter grafen hvad kan ses? c) Tegn sumkurver der viser ledigheden fordelt på alder og køn for aug2006, aug2007, aug2008 og aug2009, dvs. i alt 8 sumkurver d) Kommenter udviklingen ud fra graferne og statistiske deskriptorer som middeltal og kvartilsæt 2. Udenrigshandlen: a) Tegn en kurve der viser udviklingen i eksporten og importen fra 1kvartal2006 til 2kvartal2009 b) Kommenter! Hvad viser kurverne? 3. De offentlige indtægter og udgifter (statsfinanserne): a) Tegn kurver over udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter i samme diagram fra 2002 til 2011 b) Kommenter! Hvad viser kurverne? 4. Økonomisk vækst/danmarks velstand: a) Lav en graf der viser den økonomiske vækst fra 1kvartal 2006 til 2kvartal 2009 b) Kommenter! Hvad viser grafen? c) Udregn den kvartalsvise procentvise ændring i den økonomiske vækst fra 2006k1 til 2009k2 d) Kommenter ændringerne i den økonomiske vækst! HUSK! I kan hente talmaterialet direkte på hvor I så kan hente dem i et Exceldokument direkte. 9

10 1.5. Studieretning: matematik/økonomi Tværfagligt projekt i fagene VØ, matematik, afsætning Louises festkjoler & bælter 10

11 November Tværfaglig opgave Gruppeprojekt Afsætning, matematik og virksomhedsøkonomi Elevtid: Arbejdsform: Opgaver: Aflevering 1: Gruppeopgave Aflevering 2: Individuel opgave Ca. 1A4-side I forventes at kunne løse opgaven på 3 timer (elevtid) pr. elev i gruppen Gruppearbejde på skolen og evt. virtuelt arbejde, som I selv planlægger 1. I skal gruppevis besvare alle opgaverne i nedenstående projekt elektronisk (dvs. indskrevet i Word (brug evt. Excel, grafprogrammer mv.)) 2. I skal individuelt aflevere en side, der kan bruges i forbindelse med jeres præsentationsportfolio, med refleksioner over gruppearbejdets forløb m.m. 3. I skal individuelt overveje, hvordan I kan dokumentere arbejdsprocessen i et skriftligt forløb 1 ud fra en af de tre opgaver. Dette skal ikke afleveres. Onsdag d. 3. december (uge 49) via mail eller på Lectio (Senest kl ) til alle tre faglærere, der indgår i projektet en samlet opgavebesvarelse fra hver gruppe med de tre opgaver Fredag d. 28. november senest kl Hvordan fungerede gruppearbejdet? (Samarbejde? Enighed? Arbejdsindstilling? Gruppeansvar? Din rolle i gruppen?) 2. Hvad har du lært Rent fagligt? Om din måde at arbejde og at lære på? Formål: Hvad gik godt? Hvorfor? Hvad gik knap så godt? Hvorfor? Besvarelsen sendes til en af projektlærerne I får nærmere oplysning herom Opgaven har til formål at teste i hvilken udstrækning, I har tilegnet jer det stof, vi har arbejdet med i fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og matematik I virksomhedsøkonomi skal I således kunne: 1. Anvende viden om virksomhedens økonomiske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens målopfyldelse (omkostningsbegrebet og kalkulation) 2. Anvende viden om en virksomheds afsætningsmæssige forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens parameterfastsættelse (prisfastsættelse vha. kalkulation og optimering) 3. Anvende Excel ved udarbejdelse af kalkulationer og optimeringer I matematik skal I således kunne: 1. Opstille funktionsforskrifter for pris-afsætning-omsætning og dækningsbidrag matematisk modellering 2. Opstille et ligningssystem ud fra en beskreven problemstilling og angive løsningsmængden 3. Bestemme toppunkt for parabler 4. Anvende grafprogram til tegning af grafer 1 Mandag d. 24. november vil I få nærmere informationer om denne opgave 11

12 I afsætning skal I således kunne: 1. Anvende viden om markedsforhold og virksomhedens økonomiske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens prisfastsættelse. 2. Analysere og vurdere de faktorer, der spiller en rolle for en vares priselasticitet Evaluering: og desuden kunne udregne priselasticiteter. Gruppeopgaverne returneres med en fælles bedømmelse og en kommentar. Opstart af egen virksomhed prisfastsættelse Virksomheden: Louise Andersen har i et par år designet bælter, som hun sælger til danske tekstil-producenter. Samtidig har Louise sin egen lille forretning, hvor hun designer og forhandler specialsyede festkjoler. Butikken ligger i Kolding. Louise har fået kontakt til en fransk producent af festtøj til kvinder. Der er ført forhandlinger om, at Louise evt. skal begynde at importere producentens tøj til Danmark. Hvis samarbejdet kommer i stand, skal Louise stå for markedsføringen i Danmark som en selvstændig importør. Producentens tøj sælges med stor succes i Frankrig under producentens eget mærke. Sortimentet består af festkjoler i den dyre ende af skalaen. Målgruppen til festkjolerne er kvinder i alderen år med en middel eller god indkomst. Virksomhedsøkonomi: 1. Diskutér i gruppen hvilken virksomhedstype, der er tale om. Husk at begrunde jeres svar. Konklusionen skal afleveres. Da Louise opstartede virksomheden, blev den etableret som en enkeltmandsvirksomhed, men hendes bankrådgiver har nu foreslået hende, at hun omdanner det til et selskab. 2. Diskutér i gruppen hvilke overvejelser der kan ligge bag bankrådgiverens forslag om at ændre ejerformen og diskuter yderligere hvilken form for selskab, der i givet fald skal være tale om. Husk at begrunde jeres svar. Konklusionen skal afleveres. For at se om ovennævnte festkjoler er noget, der kan sælge på det danske marked, har Louise indkøbt et parti, som hun vil forsøge at sælge i sin egen butik. Hun har nu brug for din hjælp i forbindelse med sin prisfastsættelse. Til brug for udarbejdelsen af en kalkulation over partiet foreligger følgende oplysninger: 12

13 10 stk. festkjoler á Euro 286,50. Forhandlerrabat 10 % Kurs Euro: 758,00. Fragt Lyon-Padborg (dansk grænse): kr ,00. Assurance: 1,4 % af forsikringssummen.* Fragt Padborg-Kolding: kr ,00 inkl. 25 % moms. Speditionsomkostninger: kr ,00 inkl. 25 % moms. * Forsikringssummen er fakturabeløb + 15 % + fragt til den danske grænse. Louise beder dig på baggrund heraf beregne følgende: 3. Den samlede kostpris for partiet. Udregningerne skal med. 4. Kostprisen pr. festkjole. Udregningerne skal med. 5. Salgsprisen pr. kjole inkl. 25 % moms, når Louise forventer en bruttoavance på 45 % af kostprisen. Udregningerne skal med. 6. Salgsprisen pr. kjole inkl. 25 % moms, hvis Louise i stedet forventer en bruttoavance på 40 % af salgsprisen ekskl. moms. Udregningerne skal med. Louise har endvidere problemer med at finde den rigtige pris for et bælte, hun lige har designet. Også her har hun brug for din hjælp. Forventningerne til sammenhængen mellem salgspris og afsætning pr. år ser således ud: Salgspris pr. stk. kr. Afsætning stk

14 Om bæltets omkostninger foreligger følgende oplysninger: Læder Bæltespænde Metal nister Diverse Hjemtagelsesomkostninger pr. stk. Kapacitetsomkostninger pr. stk. 50,00 kr. 26,95 kr. 13,45 kr. 3,35 kr. 5,25 kr. 11,00 kr. 7. Beregn den gunstigste (optimale) salgspris og afsætning for bæltet ved hjælp af totalmetoden. 8. Hvad vil den optimale pris være, hvis du anvender enhedsmetoden? 9. Hvordan forløber de variable omkostninger for bæltet? 10. Hvad angiver dækningsbidraget og hvad skal beløbet bruges til? Matematik: Det forudsættes at Louise til sin butik i Kolding har faste omkostninger til husleje, lys, varme o.a. til kr. pr. måned. Det forudsættes desuden at udgiften pr. kjole kan sættes til kr. og udgiften til et bælte kan sættes til 110 kr. og at Louise har en indtægt på kr. pr. solgt kjole og 185 kr. pr. solgt bælte. Du skal besvare efterfølgende spørgsmål ved at opstille nogle funktionsforskrifter 2. Vink: Lad x være antal kjoler og y antal bælter 1. Hvor stort bliver Louises overskud hvis hun sælger 10 kjoler og 20 bælter på en måned? 2 Der kan opstilles mange forskellige funktionsforskrifter, så der kan gives mange løsningsforslag til opgaven, der alle kan være rigtige 14

15 2. Hvis Louise udelukkende sælger kjoler, hvor mange stk. skal hun så sælge på en måned for at opnå et overskud på kr.? 3. Hvis Louise udelukkende sælger bælter, hvor mange stk. skal hun så sælge på en måned for at opnå et overskud på kr.? 4. Hvis Louise sælger præcis 55 flere bælter end kjoler, hvor mange kjoler og hvor mange bælter skal hun så sælge på en måned for at opnå et overskud på kr.? Louise ønsker at bestemme en optimal pris for sine bælter og har i den forbindelse fået foretaget en nøjere analyse af udbud og efterspørgsel. Der er som set tidligere - følgende sammenhæng: Salgspris pr. stk. kr. Afsætning stk Om bæltets omkostninger foreligger stadig følgende oplysninger: Læder Bæltespænde Metal nister Diverse Hjemtagelsesomkostninger pr. stk. Kapacitetsomkostninger pr. stk. 50,00 kr. 26,95 kr. 13,45 kr. 3,35 kr. 5,25 kr. 11,00 kr. 15

16 5. Bestem forskriften for den lineære funktion p(x), der fastlægger prisen som en funktion af afsætningen x og tegn grafen herfor 6. Bestem forskriften for den funktion, O, andengradsfunktion, der fastlægger omsætningen som funktion af afsætningen x. Tegn grafen for omsætningsfunktionen 7. Fastlæg forskriften for den funktion, V(x), der fastlægger de samlede variable omkostninger som en funktion af afsætningen x 8. Som bekendt beregnes dækningsbidraget som omsætningen fraregnet de variable omkostninger. Fastlæg forskriften for den funktion, D(x), der fastlægger dækningsbidraget som funktion af afsætningen x og tegn grafen herfor 9. Ved hvilken afsætning opnås det største dækningsbidrag? 10. Hvilken salgspris skal Louise vælge, hvis hun ønsker det største dækningsbidrag 11. Vurdér hvilken løsning der er mest præcis den du valgte i VØ eller den du valgte i matematik? Svaret skal begrundes! Afsætning Louises ved at der er mange overvejelser, der er vigtige for at prisfastsætte kjolerne helt rigtigt og hun stiller derfor sig selv forskellige små delopgaver, der skal hjælpe hende med at finde den helt rigtige pris. Opgaverne (som du også skal løse) kan du se nedenfor 1. Beskriv hvilke forhold, der spiller en rolle for prisfastsættelsen på kjolerne. 2. Skal Louise anvende en skimming prisstrategi eller en penetration prisstrategi og hvordan skal prisstrategien kombineres med promotionindsatsen? Louise tror på følgende sammenhæng mellem kjolernes pris og afsætningen på kjoler 16

17 Salgspris pr. stk. kr. Afsætning stk Redegør for, hvad man forstår ved begrebet priselasticitet og forklar hvilke faktorer, der spiller en rolle for priselasticiteten. 4. Beregn priselasticiteterne ved de enkelte prissænkninger og kommenter de enkelte priselasticiteters størrelse. 17

18 2.1. Studieretning: International Business Faglig toning: Kulturfag i engelskundervisningen Tema: Intercultural competence Faget kulturforståelse B er et studieretningsfag på linien International Business studies. I engelsk bygges videre på nogle af elementerne som gennemgås, bl.a. med perspektiver på engelsktalende landes kulturer. Emnet kultur inddrages hvert år som tema med progressiv sværhedsgrad over de 3 år startende på 1. år med introducerende tekster om emnet. 1.år: Tekster: Cultural awareness what is culture? Danish culture seen from abroad Letter: Strange Danish customs Management Danish style 2.år Tekster : -What Europe Means to Me -Dealing with the Danes -Cultural Awareness -Culture Gaps and Non-verbal Communication -Body Language -The US negotiator -The British negotiator 18

19 Supplerende tekster: Oral presentation by Richard Gesteland on Business Culture Text: Pitfalls of international meetings Text: Tens rules of thumb for all occasions, anywhere in the world 3.år Texts from: Focus on Culture (Anne Skaarup Rasmussen m.fl. Systime 2000) - Culture shock - Cultural theory an overview - Geert Hofstede s mental programme - Geert Hofstede s onion diagram - Edward T. Hall s theories on culture - Richard Gesteland s culture characteristics - Symbols Supplerende materiale: Film: Babel Væsentlige faglige mål Terminologi i forbindelse med emnet kultur, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, viden og teorier om kulturforhold, redegøre for og samtale om kulturforhold set i sammenhæng med klassen som går på International linie. Forståelse for kulturforskelle og mulige problemer som følge heraf, herunder. Lytte til og forstå forskellige former for autentisk engelsk. Særlige fokuspunkter: Kulturbegreber, forskelle og ligheder især i kommercielle sammenhænge. Mål: Interkulturel transmission, kulturmødet mellem dansk og fremmed kultur, evne til at forstå og håndtere forskelle. 19

20 2.2. Studieretning: matematik-økonomi Faglig toning: Økonomi i matematik Emne: Differensomkostninger Grænseomkostninger = Økonomi Differenskvotient differentialkvotient = matematik Når en virksomhed overvejer om det kan betale sig at udvide produktionen (fra x enheder til x+ x) ser man naturligvis på hvilke meromkostninger, der bliver tale om ved udvidelsen (og ser så denne i forhold til merindtægter!) Ændringen i omkostninger kan f. eks. passende kaldes K = K(x+ x) K(x) Ændringen findes altså ved, vi ser på de samlede omkostninger når produktionen er blevet udvidet med antallet x og trækker der fra omkostningerne som de var, før vi foretog udvidelsen. Udvidelsen af produktionen ( x) har en eller anden målbar størrelse. Der er jo tale om en konkret udvidelse på et vist antal stk. Hvis vi beregner hvad meromkostningen er pr stk. ved udvidelsen har vi: Den gennemsnitlige meromkostning pr. stk DOMK = K K( x x) K( x) = x x Denne størrelse defineres som differensomkostningen ved en produktionsudvidelse fra x til ( x + x) Hvis vi sammenholder dette med vor almindelige måde at bestemme differenskvotienten (hældningen a y gennem to vilkårlige punkter på en graf) for en funktion, som, så er det jo præcis det samme vi gør her. x Differens omkostningerne er lig med differenskvotienten for funktionen K, og den angiver den gennemsnitlige væksthasighed i intervallet [x ; x+ x]. Da hældningen jo fortæller om tilvæksten/faldet, når man går en ud af x-aksen, er det præcist det samme, som at finde stigningen i gennemsnit.. 20

21 I matematik plejer vi så at konkludere, at hvis funktionen er differentiabel i intervallet (dvs. kontinuert sammenhængende), så kan vi lade x->o, hvorved vi bestemmer tangentens hældning i punktet (x,f(x). Hvis K (omkostningsfunktionen) differentieres finder vi K (x). K (x) fortæller med hvilken hastighed omkostningerne ændrer sig, hvis vi udvider produktionen udover x. K K (x) = lim x x->0 K( x x) K( x) = lim x x->0 K (x) kaldes grænseomkostningen ved et produktionsniveau på x K (x) er hældningskvotienten i punktet (x, k(x)) I erhvervsøkonomi er det som oftest tabeller, der danner grundlag for beregningen af differensomkostningerne. Ud fra en oversigt over forskellige produktionsstørrelser og de tilhørende omkostninger beregnes differensomkostningerne. Ex. Produktion i stk Omkostning i kr NB: Omkostningskurven ved vi jo fra tidligere, kan beskrives som en 3. gradsfunktion. Hvis vi plottede ovenstående koordinatsæt ind i et koordinatsystem, ville dette blive bekræftet. Differensomkostningerne beregnes som forskellen i omkostningerne divideret med forskellen i antal stk. Eksempelvis får vi, at differensomkostningerne ved en udvidelse fra 400 til 500 stk, vil blive: DOMK : K(500) K(400) = = = 2,5 100 Ud fra ovennævnte, kan differensomkostningerne i alle intervallerne beregnes, og man kan opstille følgende tabel Produktion i stk

22 Omkostning i kr. DOMK i kr/stk 5,00 3,50 2,50 2,00 2,50 3,00 4,00 Hvis man indtegner en kurve med punkterne (Produktion - midtinterval, DOMK) vil der blive tale om et forløb, der i grove træk ligner en parabel! Punkterne ville her blive: (50,5)(150,3.5)(250,2.5)(350,2)(450,2.5)(550,3)(650,4) Prøv evt. at plotte punkterne ind i nedenstående koordinatsystem! (Da K(x) er en 3. gradsfunktion, ved vi jo netop også, at denne differentieret skal give en parabel!) I forbindelse med erhvervsøkonomi og sammenhængen med matematik, opstår der et væsentligt problem. I mange virksomheder, måles produktionen i hele størrelser, dvs. vi egentlig betragter x-aksen som mængden af Naturlige tal og nul. N 0 består som bekendt kun af alle hele tal og nul (ikke brøker og decimaltal mv.) På en tallinie, vil der være tale om en række punkter, der ligger som perler på en snor. 22

23 Hvis vi tegner en kurve, hvor definitionsmængden er de Naturlige tal, får vi en kurve, der består af en række springende punkter. Kurven vil ikke være kontinuert! I matematik er det jo det væsentligste krav, vi stiller til en funktion, der skal differentieres, at den netop er kontinuert! Her tillader man dog alligevel at tale om grænseomkostningen, når vi taler erhvervsøkonomi, idet man vedtager, at kravet om, at x -> 0, (som vi stiller når vi bestemmer differentialkvotienten i matematik) i erhvervsøkonomi ændres til, at x = 1. Vi siger dermed, at den mindste produktionsudvidelse der kan være tale om, er en udvidelse på 1. I erhvervsøkonomi gælder: Definition på GROMK: GROMK = K(x+1) K(x) grænseomkostningen ved en produktionsændring på 1 I matematik gælder: Definition på GROMK: K K (x) = lim x x->0 K( x x) K( x) = lim x x->0 Selv om der stringent matematisk er tale om en væsentlig fejl, hvis man sammenligner den matematiske definition med den erhvervsøkonomiske, betyder det ikke noget, der er to definitioner på samme størrelse. GROMK og DOMK bruges som regel ved konkrete praktiske problemstillinger, mens K (x) bruges ved teoretiske problemstillinger. I erhvervsøkonomi er det som nævnt ofte en oversigt over omkostningerne ved forskellige produktionsmuligheder, der danner udgangspunkt for de konkrete beregninger. I matematik får man derimod oplyst en forskrift for omkostningsfunktionen, hvorefter man enten kan beregne ved at indsætte forskellige produktionsstørrelser i forskriften omkostningerne, og derefter beregne differensomkostningerne ved forskellige intervalændringer. Grænseomkostningerne findes ved at differenstiere funktionen og fastlægge værdien af differentialkvotienten ved en bestemt produktion. Derved udregnes grænseomkpostningerne. 23

24 Opgaver i DOMK og GROMK Opg. 1. En virksomhed har fastlagt følgende sammenhæng mellem afsætningen/produktionen og de samlede omkostninger: Produktion: Omkostninger: a. Lav en tabel over differensomkostningerne DOMK b. Tegn grafen for DOMK ud fra tabellen Funktionen f er bestemt ved følgende forskrift: f(x) = 0,0003x^3 0,1x 2 +25x+200 Det grafiske billede af funktionen er vist i koordinatsystemet her: Opgaven fortsætter! 24

25 c. Bestem funktionsværdierne f(x) for og indsæt værdierne i tabellen nedenfor: x: f(x) d. Plot de fundne talpar ind i koordinatsystemet ovenfor! e. Differentier funktionen f(x) = 0,0003x^3 0,1x 2 +25x+200 f. Udregn f (x) for x-værdierne i nedenstående tabel: x: f(x) g. Tegn det grafiske billede af f (x) i samme koordinatsystem som det du anvendte i delopgave b. h. Hvilke konklusioner kan du drage ud fra denne opgave? Opgave 2. En virksomhed har opstillet følgende tabel mellem differensomkostningerne og produktionen: Produktion: Differens- 5 3,6 2, ,6 3,6 omkostninger: Som bekendt er differensomkostningerne fundet ved at man har beregnet forskel på omkostningerne ved forskellige produktionsstørrelser og derefter divideret med forskellen i produktionsstørrelsen Det oplyses, at omkostningerne ved en produktion på 0 stk. er kr a. Hvor store er omkostningerne ved en produktion på 100 stk? VINK: Du ved Omk. ved100stk omk. ved0stk = 5 25

26 b. Nedenstående funktion viser grafen for differensomkostningernes forløb. Det oplyses, at forskriften for funktionen er f(x) = 0,000025x 2 0,002x+6 Differensomkostningerne kan altså beskrives ved hjælp af en andengradsfunktion! Redegør for, hvordan man ud fra oplysningerne om omkostningerne kan fastslå at den funktion, der beskriver omkostningsforløbet, er således: O(x) = 0, x 3 0,001x 2 + 6x c. Udfyld nedenstående tabel, der viser omkostningerne ved forskellige produktionsstørrelser: Produktion: Omkostninger: 900 d. Hvor store er de faste omkostninger i virksomheden? 26

27 e. Bestem de variable enhedsomkostninger ved en produktion på 200 stk, 300 stk og 500 stk. Hvad fortæller disse tal? Opgave 3. En virksomhed har fastlagt følgende sammenhæng mellem afsætningen/produktionen og de samlede omkostninger: Produktion: Omkostninger: a. Lav en tabel over differensomkostningerne DOMK b. Tegn grafen for DOMK ud fra tabellen Funktionen f er bestemt ved følgende forskrift: f(x) = 0,0003x 3 0,01x 2 +8x+2000 Det grafiske billede af funktionen er vist i koordinatsystemet her: 27

28 Opgaven fortsætter! c. Bestem funktionsværdierne f(x) for og indsæt værdierne i tabellen nedenfor: x: f(x) d. Plot de fundne talpar ind i koordinatsystemet ovenfor! e. Differentier funktionen f(x) = 0,0003x 3 0,01x 2 +8x+2000 i. Udregn f (x) for x-værdierne i nedenstående tabel: x: f(x) j. Tegn det grafiske billede af f (x) i samme koordinatsystem som det du anvendte i delopgave b. 28

29 Opgave 4 En virksomhed har opstillet følgende tabel mellem differensomkostningerne og produktionen: Produktion: Differens- 18,6 14,4 11,4 9 11, ,4 omkostninger: Det oplyses, at omkostningerne ved en produktion på 0 stk. er kr Hvor store er omkostningerne ved en produktion på 150 stk.? VINK: Se vinket i opgave 2! Her skal du dog se på andre intervaller! Opgaven fortsætter! 2. Nedenstående funktion viser grafen for differensomkostningernes forløb. Det oplyses, at forskriften for funktionen er f(x) = 0,00006x 2 0,006x+24 Differensomkostningerne kan altså beskrives ved hjælp af en andengradsfunktion! 29

30 Plot punkterne ind, der er oplyst i tabellen. Stemmer disse værdier? 3. Redegør for, hvordan man ud fra oplysningerne om differensomkostningerne kan fastlægge, hvad den funktion, der fastlægger omkostningerne, hedder. Det kræver dog, at man ved, de fast omkostninger er på kr. 500! Har du et bud på, hvad grafen for omkostningerne hedder? Hvordan kan man finde forskriften? Det man skal gøre er at fastlægge en stamfunktion for funktionen f ovenfor. At bestemme en stamfunktion vil sige, man skal finde ud af, hvad en funktion hed, før den blev differentieret. Vi ved jo hvordan man differentier, så at bestemme en stamfunktion er at regne baglæns! Det kaldes også integralregning hvilket er niveau A pensum! 4. Grafen for omkostningerne ser således ud: Udfyld nedenstående tabel, der viser omkostningerne ved forskellige produktionsstørrelser: Enten ved at aflæse på grafen ovenfor eller ved at indsætte i den funktion, du gætte på, i delopgave 3 30