Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet"

Transkript

1 Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet HIGHLIGHTS fra forskningsevaluering støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Workshop 412 AM:2016 kl Frikke Voss Andersen, COWI og Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv

2 BAGGRUND COWI og TeamArbejdsliv har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at evaluere "Handleplanen mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen" (Knæk Kurven) Evalueringen er påbegyndt sommeren 2014 og afsluttes sommer 2016 Handleplanen er udført i perioden ultimo 2013 til ultiom Evaluator indbyder til konference om handleplanen 12 december 2016 i KBH. 2

3 EVALUERINGENS STRUKTUR A - Evaluering af samtlige 50 indsatser i handleplanen med særlig fokus på: At forstå og opstille programteorier for indsatser At evaluere om og hvordan indsatserne iværksættes B Evaluering af små virksomheders kendskab til og udbytte af indsatserne, herunder om der er sket en styrket integration af sikkerhed i planlægning og udførelse af arbejdet i bygge- anlægsbranchen. C Evaluering af de tre indsatser der særskilt er afsat økonomiske midler til at gennemføre, med henblik på hvordan de virker og hvad deres virkning er: Indsats i forhold til lærlinge Indsats i form af en hotline til rådgivere i byggeprocessen Vejledning og information rettet mod små virksomheder D Evaluering af arbejdet med handleplanen og eventuelle afledte initiativer. Evaluering af aftaleparternes arbejde med at monitorere og styre handleplanens mange indsatser, undervejs. Samt om handleplanen undervejs skaber nye og flere initiativer. 3

4 DISPOSITION Første del: Hvad er handleplanen? Anden del: Forandringsteori og orkestrering Tredje del : Gennemførsel af de 50 indsatser Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrer- snedkervirksomheder Femte del: Lærlingeindsatsen Sjette del: Hotline og møder for små virksomheder 4

5 5 Første del: Hvad er handleplanen

6 HANDLEPLANENS HOVEDELEMENTER Tværgående indsatser ift.: Lærlinge Unge og nyansatte Udenlandsk arbejdskraft Små virksomheder Samarbejdet på byggeplads og i arbejdsmiljøorganisationen Arbejdstilsynets vidensgrundlag Bygherrer og rådgivere: Styrke bygherrers og rådgiveres kompetencer på området Styrke arbejdsmiljørådgivning og arbejdsmiljøkoordinering Udvikling af nye materialer om arbejdsmiljø Den ikke-professionelle bygherre Brancherettede indsatser: EL-branchen VVS-branchen Malerbranchen Tømrer- og snedker branchen Murerbranchen 6

7 HVAD ER EN HANDLEPLAN? En handleplan er en særlig og ikke en vanlig indsats Igangsat på ønske fra Beskæftigelsesministeriet som konsekvens af en politisk aftale frem mod 2020 Baggrund: - Der har været en historisk lang indsats mod ulykker, men antallet af ulykker og antallet af alvorlige ulykker er ikke for alvor reduceret - Der sker flere ulykker i små virksomheder set ud fra antal arbejdede timer - En stærk opfordring fra ministeriet til at planlægge en særlig indsats, som forventes at have en større effekt end tidligere indsatser Parterne omkring byggeriet blev bedt om at sætte sig sammen og udarbejde en handleplan - Arbejdstilsynet sad med - Arbejdsgivere og arbejdstagere ønskede at Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI skulle deltage - Branchearbejdsmiljørådet have ikke en rolle i planens tilblivelse, men endte med at være udførende på en række indsatser 7

8 HVORDAN BLEV HANDLEPLANEN FINANSIERET? Handleplanen er støttet med 6 mill. kroner i perioden Der indgår indsatser/aktiviteter i handleplanen fra BAR Bygge & Anlæg som enten: Var planlagte i forvejen Blev planlagte ifm. handleplanen Der indgår aktiviteter, som er finansieret af byggeriets parter, Bygherreforeningen, FRI og Danske ARK) samt Arbejdstilsynet 8

9 9 Spørgsmål og kommentarer?

10 10 Anden del: Forandringsteori og orkestrering

11 EVALUERINGENS FOKUS FORANDRINGSTEORI FOR EVALUERINGENS FOKUS Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 11

12 FORANDRINGSTEORI AFSENDER MANGLER FORESTILLING OM MEKANISMER, FREMMERE OG HÆMMERE Hæmmere? Fremmere? A og B siden har ofte forskellige forestillinger om mekanismer, hæmmere og fremmere eller ser mest sine egne forestillinger Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 12

13 FORANDRINGSTEORI FORSKELLIGE SPOR ARBEJDSGIVER/ARBEJDSTAGER Leder modtager Leder får ny viden etc Leder handler Samlet program 50 indsatser Oplysning Færre ulykker Medarbejder modtager Medarbejder får ny viden Medarbejder handler Program Indsatser Output Outcome kort sigt Outcome langt sigt Effekt 13

14 HANDLEPLANEN ER EN ORKESTRERET INDSATS? En orkestreret indsats Forskning peger på, at det har en effekt, når arbejdsmiljøproblemer angribes fra flere vinkler gennem forskellige initiativer (Dyreborg m.fl.). Orkestrering er i handleplanen fx tænkt gennem: Forskellige former for informationsindsatser (video, plakat, møder, oplysning om forebyggelsespakker) rettet til tømrer/snedkervirksomheder (forskellige indsatser/kanaler til samme målgruppe) Indsats for lærlinge gennem skoler, LUU samt mestre og praktikansvarlige (forskellige afsendere til samme målgruppe) Informations og netværksmøder, Hotline, skærpe bekendtgørelse samt revidere anbefalinger om bygherres ansvar, pjece til private bygherrer for bygherrer og rådgivere (forskellige indsatser til forskellige dele af målgruppen) Handleplanen indeholder ikke umiddelbart koordinerede indsatser mellem AT og parterne/bar/, som fx er kendt fra indsatsen omkring meterløft i murerbranchen 14

15 ORKESTRERING - DISKUSSION Der mangler i handleplanen beskrivelser af, hvordan en given orkestrering af to eller flere indsatser konkret virker (fx ved brug af en forandringsteori) Der er i for høj grad tale om en oplistning af indsatser Der mangler fx overvejelser over: - Skal det være en orkestreret indsats som i Dyreborgs definition virker bedst, hvis indsatsen både bearbejder situationen og personen dvs det strukturelle og det individuelle? - Skal det være synergi mellem indsatser, som hos Limborg kan betyde at flere virkemidler (regulering, oplysning/information, incitament) virker sammen? - Skal det være en koordineret indsats som fx betyder, at flere afsendere koordinerer deres indsatser? - Skal det være en integreret indsats som betyder, at man tager virksomhedens hat på, og ønsker at opnå, at den ser indsatsen komme fra en og samme afsender? 15

16 16 Spørgsmål og kommentarer?

17 17 Tredje del: Gennemførelse af de 50 indsatser

18 50 INDSATSER Formål med denne del af evalueringen: At evaluere om og hvordan indsatserne er iværksat. Fund: De fleste initiativer er sat i gang. Ind imellem med en lille forsinkelse. Meget få initiativer er ikke sat i værk. Det er ikke ualmindeligt, at der er gjort noget andet end præcist det, som handleplanen foreskriver. (F.eks. er der udarbejdet andre materialer end de planlagte; nogle materialer er udarbejdet mere generelle, så de passer til mere end et initiativ). Flere indsatser er øjebliksindsatser, som er startet op og afsluttet, og som der ikke gøres meget for at fastholde. Fastholdelsen består mestendels i, at materialerne nu forefindes, og at de revideres løbende. Fastholdelse er dog også sket i form af f.eks. oprettelse af "Videntjenesten om Arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere" Der har været stort fokus på udarbejdelse af materialer, og der er gjort et stort arbejde for at formidle disse og gøre materialerne tilgængelige for flest mulige og de rigtige steder, ligesom det var planen med handleplanen. 18

19 19 Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrersnedkervirksomheder

20 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER EL-VIRKSOMHEDER - HAR I INDEN FOR DE SENESTE TO ÅR HAFT SÆRLIG FOKUS PÅ AT ØGE SIKKERHEDEN I FORHOLD TIL ET ELLER FLERE AF FØLGENDE OMRÅDER? Ja Nej Har i forvejen stor fokus Har ikke den type arbejde Total Antal EL-arbejde 16% 50% 34% 0% 100% 201 Arbejde fra stiger 25% 46% 24% 4% 100% 201 Arbejde fra lift/personløfter 21% 49% 25% 4% 100% 201 Arbejde på rullestillads 16% 47% 25% 12% 100% 201 Arbejde fra facade stillads 8% 40% 20% 32% 100% 201 Arbejde på tage 13% 36% 11% 39% 100% 201 Fald og snublen 12% 70% 17% 1% 100% 201 Rod og uorden 28% 46% 25% 0% 100% 201 Sikkerhed for og arbejdsulykker blandt lærlinge 11% 56% 29% 4% 100% 201 Brug af faldsikringsudstyr 21% 46% 21% 12% 100%

21 EL-VIRKSOMHEDER Procentdel af relevante arbejdsmiljøområder, som virksomheden har haft fokus særlig fokus på eller allerede havde fokus på - EL (N=201) 0 pct 27% 1-25 pct 12% pct 18% pct 14% pct 29% 0% 10% 20% 30% 40% 21

22 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER Hvad har I gjort for at øge sikkerheden? EL Givet instruktion i sikkerhed til den enkelte medarbejder? (n=84) 58% Instrueret medarbejderne samlet i sikkerhed? (n=84) 89% Sat øget fokus på arbejdsulykker i APV-arbejdet? (n=84) 38% Arbejdsmiljøgruppen har sat øget fokus på sikkerhed og arbejdsulykker i sit generelle arbejde eller ved den årlige drøftelse om arbejdsmiljø (n=53) 47% Ledelsen har prioriteret arbejdet med forebyggelse af ulykker (n=84) 79% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 22

23 EL-VIRKSOMHEDER Effekt af at have særligt fokus på at øge sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker inden for de seneste to år - EL (N=83) Forbedret sikkerhedsadfærd Øget bevidsthed om ulykkesrisici Indarbejdet sikkerhed i planlægning af arbejdet Indarbejdet sikkerhed i arbejdsinstruktioner Anskaffelse nye værktøjer, maskine eller hjælpemidler for at forbedre sikkerheden Anskaffet værnemidler Større ledelsesprioritet i forhold til at reducere ulykkesrisici Færre nærvedulykker Registrering af nærvedulykker Færre arbejdsulykker Andet Begrænset eller ingen effekt 7% 6% 12% 16% 14% 49% 53% 60% 59% 59% 70% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 23

24 EL-VIRKSOMHEDER+ TØMRER/SNEDKER Kendskab til indsatser - EL (n=201) Kendskab til indsatser blandt virksomheder, der har den type arbejde, som initiativet omhandler - TØMRER/SNEDKER Sikkerhedshåndbogen "Gør det nu sikkert" Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 45% 68% Plakaten "Pas på snitterne" (n=214) Videofilmen om brug af kapsave (n=212) Videofilmen om brug af bordsav (n=210) 6% 8% 17% Kender til indholdet i handlingsplanen 4% 0% 10% 20% 30%40% 50%60%70%80% Videofilmen om opsætning af bukkestillads Videofilmen om opsætning af rullestillads (n=199) Træsektionens logo for Knæk Kurven (n=219) 16% 17% 34% Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 39% Kender til indholdet i handlingsplanen (n=219) 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 24

25 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER 11-28% (El), % (tømrer/snedker) har haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen inden for de seneste to år % (El), % (tømrer/snedker) har i forvejen haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen underforstået, at de måske ikke har haft behov for et særligt fokus. Kendskabet til sikkerhedshåndbogen er højt hos EL-virksomheder, kendskab til indsatserne er mere spredt og lavere blandt tømrer/snedkervirksomheder. 25

26 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER På baggrund af besøg/interview med 2 X 15 virksomheder: Virksomhederne opfatter sig ikke som oplagt målgruppe for indsatserne i handlingsplanen de har ingen ulykker, højst snitskader mv. Bortset fra to af virksomhederne er der ingen virksomheder som oplever, at informationsmaterialet har haft betydning for deres ulykkesforebyggende arbejde. Virksomhederne arbejder generelt med ulykkesforebyggelse inden for et eller flere af de i handleplanen prioriterede risikoområder, og der er mange eksempler på god sikkerhedsmæssig praksis: Handleplanen indsatsområder er relevante! Har indsatsområderne nået virksomhederne på andre måder end gennem selve indsatserne? Mange casevirksomheder har en arbejdsfacon, hvor de løser sikkerhedsudfordringer problemer, når de opstår og knyttet til arbejdets udførelse: AMO er kun i få tilfælde aktiv i forhold til at drive sikkerhedsarbejdet fremad Der er brug for informationer, når der konkret er brug for dem! De interviewede giver udtryk de ikke eller sjældent leder efter information om arbejdsulykker. Ledelsen kan være usikre på, hvordan den skal formidle arbejdsmiljøinformationer mangel på metoder fx 26

27 27 Spørgsmål og kommentarer?

28 28 Femte del: Lærlingeindsatsen

29 LÆRLINGEINDSATSEN - MÅL Målene for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været at: Sikkerhed integreres bedre i branchens erhvervsuddannelser og praktik (skole) Sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst (skole) Der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne (skolevirksomhed) Mestrene og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge (virksomhed) Lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammenhængen mellem de to elementer (lærlinge) Lærlinge i højere grad lærer at se faglige eller usikre arbejdssituationer, og at de kan sige fra (lærlinge) 29

30 LÆRLINGEINDSATSEN - MIDLER Midlerne for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været: Kontakte skoler mhp. at være konsulenter for at styrke arbejdsmiljø i undervisningen samt styrke kontakt mellem skole og praktik om lærlinges arbejdsmiljø Projektet har haft gennemslagskraft på skolerne Kontakte mestre/oplæringsansvarlige mhp. at styrke disse fokus på lærlingenes arbejdsmiljø Projektet har kun i begrænset omfang haft kontakt til virksomheder(mestre og oplæringsansvarlige) Kontakte LUU (lokale uddannelsesudvalg) mhp. at LUU interesserer sig for og stiller krav/ønsker til skole samt virksomheder om øget fokus på lærlinges arbejdsmiljø LUU i de fleste tilfælde spillet en begrænset eller ingen rolle ift. skolernes deltagelse i projektet 30

31 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, SKOLER Lærlingeindsatsen har været i kontakt med samtlige 28 erhvervsskoler Konsulenterne har afholdt møder med ledere på 27 skoler, eksempelvis om deltagelse i projektet Der har været gennemført aktiviteter målrettet elever og lærere på 22 skoler Der er stor variation i hvor mange hold, uddannelser og aktiviteter, der er sat i gang Enkelte skoler i Vestdanmark havde på evalueringstidspunktet endnu ikke sat aktiviteter i gang To skoler i Østdanmark sagde i udgangspunktet aktivt nej tak til at deltage, men er mod projektets afslutning kommet med i projektet 31

32 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSMATERIALER Der er udviklet en række undervisningsmaterialer i projektet: Arbejdspladsvurdering Lærlinges AMR Risikovurderingsskema Ugentlig arbejdsmiljødrøftelse Sikkerhedsrundering Undervisning i sikkerhedsplayer Evalueringen viser, at mange af de interviewede faglærere har anvendt et eller flere af materialerne og vurderer dem positivt: De gør det let at integrere arbejdsmiljø i undervisningen og samtænkte teori og praksis (risikovurderingsskemaet). Det kræver ikke megen forberedelsestid og viden om arbejdsmiljø at anvende materialerne Det giver lærlinge en praktisk viden om/erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed (Lærlinges AMR/APV og ugentlig arbejdsmiljødrøftelse) Der er megen skriftlighed i skemaerne, det kan være en udfordring for læsesvage elever Der er ikke nogen kvantitativ opgørelse af hvor udbredt brugen af materialerne er, men evalueringen viser de er spredt på de uddannelser, der har deltaget i projektet og nu anvendes fast på en del hold. 32

33 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSFORLØB Der er afholdt en række undervisningsforløb for faglærere og elever i projektet Konsulenterne har afholdt forløb for faglærere, hvor de er blevet præsenteret for projektet og undervisningsværktøjerne Faglærere er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Eleverne er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Undervisningsforløbene vurderes generelt set meget positivt af faglærerne: Lærerne har fået viden om let tilgængelige materialer de ellers ikke kendte. Eleverne kan selv anvende sikkerhedsplayeren til deres fremlæggelser det efterspørges herfra at den skal være lettere at bruge med Power Point. I de tilfælde hvor flere lærere er blevet undervist sammen, har de fået en fælles viden om materialer Materialerne bygger blandt andet på film og de er lettilgængelige for læsesvage elever Det er en tidskrævende metode at konsulenten skal stå direkte for undervisningen i klasserne. 33

34 34 Spørgsmål og kommentarer?

35 35 Sjette del: Hotline og små virksomheder

36 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER 332 tilmeldte fra bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på 13 møder, repræsenterende 242 virksomheder En del af deltagerne havde ingen ansatte eller over 20 ansatte Antal deltagere i alt heraf andel fra virksomheder med: 1-5 ansatte 1-10 ansatte 1-20 ansatte Personer % 54% 70% Virksomheder % 61% 76% Der er både deltagere som ser det som en fordel, at møderne var fra blandede brancher og nogle som ser det som en ulempe. Limborg og Grøn (2014) peger, på baggrund af deres arbejde med netværk i forbindelse med Health and Safety i mindre virksomheder, på at netop konkurrenter er vigtige i arbejdet med bedre sikkerhed/arbejdsmiljø for mindre virksomheder, hvilket peger på møder for enkeltbrancher og gerne lokalt. AMR: Vi lærte noget om hvor man kan søge information og det var da også rart at sidde med nogen fra samme branche og høre om hvordan de gjorde det, de er måske lige lidt længere fremme med den struktur der: Når man udfører opgaven skal man huske en masse foranstaltninger inden man tager afsted. 36

37 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER Hvad var dit samlede udbytte af mødet? Meget lille 5% Lille 12% Middel 53% Stort 27% Meget stort 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 37

38 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER % (ud fra forskellige emner på møderne) har på evalueringstidspunktet iværksat konkrete initiativer % (ud fra forskellige emner) i har i nogen grad kunnet anvende det de lærte på møderne Deltagelsen har helt konkret betydet, at virksomheden efterfølgende har afprøvet og anskaffet en hejs, der kan bruges til at løfte vinduer på deres opgaver. Endvidere betød mødet, at virksomheden har sat fokus på at de skal bruge de hjælpemidler, som de allerede har (tømrervirksomhed med forholdsvis systematisk tilgang til planlægning af arbejdet) Ejer har ikke tænkt sig at ændre noget i virksomheden efter mødet: Jeg havde jo haft besøg fra Arbejdstilsynet inden, så har vi været igennem det vi skulle med Arbejdstilsynet. Det er en meget lille virksomhed, så jeg har ikke så mange ressourcer at bruge... Ejeren fortæller, at hun ikke fik inspiration til den årlige drøftelse da mødet kun i begrænset omfang beskæftigede sig med netop dette emne, og giver i det hele taget udtryk for ikke at have lært noget på mødet, der var intet nyt for hende. De ramte ikke dem, der var der, det var jo nogen, der havde styr på tingene i forvejen. Jeg har svært ved at finde ud af hvad formålet med mødet egentlig var. Det var en lille smule tamt det med tekniske hjælpemidler. Der var ikke rigtig noget. Jeg havde forventet nogle flere leverandører. Der var tre. Der var ikke ret meget til malere, der var ingen værktøj for eksempel. Der var stiger men det var ikke noget nyt (deltog med henblik på ÅD) 38

39 HOTLINE Alle de interviewede svarer, at de er tilfredse med vejledningen. De fleste (22/25) vurderer, at de kunne bruge den vejledning, som de fik af hotlinen, og at de efterfølgende fik løst den problemstilling, som de havde. Hotlinen, vurderes af de fleste som kompetent og med en dækkende faglig viden. Der hurtigt følges op på henvendelsen fra hotlinens side (eksempelvis ved mailsvar), og at hotlinen har et godt fagligt netværk at trække på. En del henvendelser handler om at få en autoritativ udlægning af en given problemstilling Hvilke emner henvender brugerne sig (primært) om? Arbejdsmiljøkoordinering Stoffer og materialer Antal henvendelser 39

40 40 Spørgsmål og kommentarer?

41 HOVEDPOINTER Forandringsteorien er i de fleste indsatser spinkel når det handler om, hvordan modtagerne af en indsats skal bringe den videre på arbejdspladsen Handleplanens ønske om at være en orkestreret indsats er mere postuleret end konkretiseret Lærlingeindsatsen har især ført til udvikling af modeller for at bringe arbejdsmiljø ind i undervisningen på erhvervsskoler Hotline modtages positivt af brugerne Møder med små virksomheder med beskeden deltagelse og halvtilfredse deltagere Kendskabet til handleplanens indsats er beskedent hos el-virksomheder og hos tømrer/snedkere, dog er der en større andel, som i forvejen har fokus på de fem vigtigste ulykkesformer i branchen Positivt at Danske ARK, FRI og Bygherreforeningen deltager i handleplanen og knyttes tættere i et samarbejde med arbejdsgivere og arbejdstagere i byggeriet 41

42 UDVIKLINGSZONER Er der brug for metoder og eksempler på, hvordan man (i små) bygge og anlægsvirksomheder konkret kan anvende informationsmaterialer fx, hvordan lederen får kommunikeret til/med medarbejderne, hvordan medarbejderne får ledelsen i tale? Små virksomheder er fortsat en udviklingszone hvordan nås de? Indsatser som bygger på oplysning (kommunikation og formidling), skal de genopfindes? Ellers skal vi lære at acceptere, at det er vanskeligt at måle at de kommer ud til virksomhederne. Der kan være brug for at arbejde mere konkret med forandringsteori for indsats(er), både omkring, hvordan en indsats når målgruppen og hvordan en fra målgruppen bringer den videre på arbejdspladsen Orkestrering, koordineret indsats, integreret indsats, synergi mellem indsatser opstil en forandringsteori for, hvordan to eller flere indsatser spiller sammen. 42

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

ERFARINGER FRA BYGGERIETS HANDLEPLAN

ERFARINGER FRA BYGGERIETS HANDLEPLAN ERFARINGER FRA BYGGERIETS HANDLEPLAN MOD ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER Byggeriets arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI samt Arbejdstilsynet vedtog i 2013 en handleplan

Læs mere

Brancherettede indsatser i små virksomheder EL- og tømrer/snedkervirksomheder. Delevaluering B Knæk Kurven

Brancherettede indsatser i små virksomheder EL- og tømrer/snedkervirksomheder. Delevaluering B Knæk Kurven Brancherettede indsatser i små virksomheder EL- og tømrer/snedkervirksomheder Delevaluering B Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Kaia Nielsen, Rikke Voss Andersen og studentermedhjælp Siri Dencker

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Evaluering af samtlige 50 indsatser programteorier og de enkelte indsatser. Delevaluering A Knæk Kurven

Evaluering af samtlige 50 indsatser programteorier og de enkelte indsatser. Delevaluering A Knæk Kurven Evaluering af samtlige 50 indsatser programteorier og de enkelte indsatser Delevaluering A Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Hans Jørgen Limborg, Rikke Voss Andersen og Marchen Winding Pedersen

Læs mere

Børn og unge - Årlig status

Børn og unge - Årlig status Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2014

Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2014 12. marts 2015 Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2014 BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at BAR skal bistå virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen - 2 FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020 ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Bygherreforeningens temamøde om bygherrens rolle den 9. december 2010 Stadig

Læs mere

B A R B y gge & A n l æg s p la n 20 16

B A R B y gge & A n l æg s p la n 20 16 19. oktober 2015 B A R B y gge & A n l æg s p la n 20 16 BAR s formål BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at BAR skal bistå virksomheder

Læs mere

BRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆGS STRATEGI FOR

BRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆGS STRATEGI FOR BRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆGS STRATEGI FOR 2017-2020 1. Rammer og aftaler for BFA s arbejde Fra 2017 overgår de 11 branchearbejdsmiljøråd til 5 branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013

B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013 29. oktober 2012 B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013 BAR s formål BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at

Læs mere

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Workshoppens mål og forløb

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

DI's arbejdsmiljøkonference 2015

DI's arbejdsmiljøkonference 2015 Hvis de andre gør det, så vil jeg nok også Om forebyggelse gennem netværk og om at skabe fokus på forebyggelse på arbejdspladsen DI's arbejdsmiljøkonference 2015 Hans Jørgen Limborg TeamArbejdsliv hjl@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI 2011-2016 AMFF s Årskonference 2017 11. januar 2017 Hans Jørgen Limborg Forskningsleder Teamarbejdsliv Adjungeret professor RUC Bestyrelsesmedlem i CAVI CAVI -

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse!

CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA Konference, juni 2017 Henrik Elberg, arbejdsmiljøkonsulent og ingeniør INTRO FORUDSÆTNINGER CRECEA har arbejdet med sikkerhed og sikkerhedskultur

Læs mere

Arbejdsgiverens ansvar. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 5. Marts 2015

Arbejdsgiverens ansvar. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 5. Marts 2015 Arbejdsgiverens ansvar Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 5. Marts 2015 Arbejdstagerens ansvar Arbejdsmiljølovens 28 Ansatte har en strafbelagt pligt til at medvirke til at arbejdsgivere kan overholde

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2012

Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2012 8. februar 2013 Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2012 BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at BAR skal bistå virksomheder med målrettet,

Læs mere

Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering

Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering Casper Siebken Schultz, Forsker Kirsten Jørgensen, Lektor Emeritus BAR-BA gåhjem-møde København, 29. marts 2016 Om projektet 2 Projektdeltagere Fire case-virksomheder

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG

Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG Formålet er at vise, hvad små bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte kan gøre for at undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen

Netværksmøde. Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012. Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen Netværksmøde Arbejdsmiljøgruppen 28-08-2012 Arbejdsmiljøkonsulent Jette Knudsen 1 Program Indhold: Arbejdstilsynets nye tilsynsform Hvordan forbereder vi os bedst til AT-besøg? God praksis omkring APV

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Gode råd om sikkerhed

Gode råd om sikkerhed Gode råd om sikkerhed Hvorfor få en sikkerhedsorganisation? Gør byggepladsen til en sikker vinder Ville du køre ud på motorvejen i en bil, hvor bremserne ikke virkede ordentligt? Tage en elevator, der

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Hvert år siden 1991 er der blevet uddannet

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere