Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet
|
|
- Camilla Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knæk Kurven - erfaring fra evaluering af en indsats mod ulykker i byggeriet HIGHLIGHTS fra forskningsevaluering støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Workshop 412 AM:2016 kl Frikke Voss Andersen, COWI og Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv
2 BAGGRUND COWI og TeamArbejdsliv har modtaget støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at evaluere "Handleplanen mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen" (Knæk Kurven) Evalueringen er påbegyndt sommeren 2014 og afsluttes sommer 2016 Handleplanen er udført i perioden ultimo 2013 til ultiom Evaluator indbyder til konference om handleplanen 12 december 2016 i KBH. 2
3 EVALUERINGENS STRUKTUR A - Evaluering af samtlige 50 indsatser i handleplanen med særlig fokus på: At forstå og opstille programteorier for indsatser At evaluere om og hvordan indsatserne iværksættes B Evaluering af små virksomheders kendskab til og udbytte af indsatserne, herunder om der er sket en styrket integration af sikkerhed i planlægning og udførelse af arbejdet i bygge- anlægsbranchen. C Evaluering af de tre indsatser der særskilt er afsat økonomiske midler til at gennemføre, med henblik på hvordan de virker og hvad deres virkning er: Indsats i forhold til lærlinge Indsats i form af en hotline til rådgivere i byggeprocessen Vejledning og information rettet mod små virksomheder D Evaluering af arbejdet med handleplanen og eventuelle afledte initiativer. Evaluering af aftaleparternes arbejde med at monitorere og styre handleplanens mange indsatser, undervejs. Samt om handleplanen undervejs skaber nye og flere initiativer. 3
4 DISPOSITION Første del: Hvad er handleplanen? Anden del: Forandringsteori og orkestrering Tredje del : Gennemførsel af de 50 indsatser Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrer- snedkervirksomheder Femte del: Lærlingeindsatsen Sjette del: Hotline og møder for små virksomheder 4
5 5 Første del: Hvad er handleplanen
6 HANDLEPLANENS HOVEDELEMENTER Tværgående indsatser ift.: Lærlinge Unge og nyansatte Udenlandsk arbejdskraft Små virksomheder Samarbejdet på byggeplads og i arbejdsmiljøorganisationen Arbejdstilsynets vidensgrundlag Bygherrer og rådgivere: Styrke bygherrers og rådgiveres kompetencer på området Styrke arbejdsmiljørådgivning og arbejdsmiljøkoordinering Udvikling af nye materialer om arbejdsmiljø Den ikke-professionelle bygherre Brancherettede indsatser: EL-branchen VVS-branchen Malerbranchen Tømrer- og snedker branchen Murerbranchen 6
7 HVAD ER EN HANDLEPLAN? En handleplan er en særlig og ikke en vanlig indsats Igangsat på ønske fra Beskæftigelsesministeriet som konsekvens af en politisk aftale frem mod 2020 Baggrund: - Der har været en historisk lang indsats mod ulykker, men antallet af ulykker og antallet af alvorlige ulykker er ikke for alvor reduceret - Der sker flere ulykker i små virksomheder set ud fra antal arbejdede timer - En stærk opfordring fra ministeriet til at planlægge en særlig indsats, som forventes at have en større effekt end tidligere indsatser Parterne omkring byggeriet blev bedt om at sætte sig sammen og udarbejde en handleplan - Arbejdstilsynet sad med - Arbejdsgivere og arbejdstagere ønskede at Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI skulle deltage - Branchearbejdsmiljørådet have ikke en rolle i planens tilblivelse, men endte med at være udførende på en række indsatser 7
8 HVORDAN BLEV HANDLEPLANEN FINANSIERET? Handleplanen er støttet med 6 mill. kroner i perioden Der indgår indsatser/aktiviteter i handleplanen fra BAR Bygge & Anlæg som enten: Var planlagte i forvejen Blev planlagte ifm. handleplanen Der indgår aktiviteter, som er finansieret af byggeriets parter, Bygherreforeningen, FRI og Danske ARK) samt Arbejdstilsynet 8
9 9 Spørgsmål og kommentarer?
10 10 Anden del: Forandringsteori og orkestrering
11 EVALUERINGENS FOKUS FORANDRINGSTEORI FOR EVALUERINGENS FOKUS Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 11
12 FORANDRINGSTEORI AFSENDER MANGLER FORESTILLING OM MEKANISMER, FREMMERE OG HÆMMERE Hæmmere? Fremmere? A og B siden har ofte forskellige forestillinger om mekanismer, hæmmere og fremmere eller ser mest sine egne forestillinger Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Mekanisme? Samlet program 50 indsatser Oplysning (primært) Intervention Ændre regler og rammer Mm. Virksomheder modtager indsatser Ny viden Motivation til handling Intention om handling Styrket sikkerhed i planlægning Ændret sikkerhedsadfærd Færre ulykker Program Indsatser Output Outcome - kort sigt Outcome - længere sigt Effekt 12
13 FORANDRINGSTEORI FORSKELLIGE SPOR ARBEJDSGIVER/ARBEJDSTAGER Leder modtager Leder får ny viden etc Leder handler Samlet program 50 indsatser Oplysning Færre ulykker Medarbejder modtager Medarbejder får ny viden Medarbejder handler Program Indsatser Output Outcome kort sigt Outcome langt sigt Effekt 13
14 HANDLEPLANEN ER EN ORKESTRERET INDSATS? En orkestreret indsats Forskning peger på, at det har en effekt, når arbejdsmiljøproblemer angribes fra flere vinkler gennem forskellige initiativer (Dyreborg m.fl.). Orkestrering er i handleplanen fx tænkt gennem: Forskellige former for informationsindsatser (video, plakat, møder, oplysning om forebyggelsespakker) rettet til tømrer/snedkervirksomheder (forskellige indsatser/kanaler til samme målgruppe) Indsats for lærlinge gennem skoler, LUU samt mestre og praktikansvarlige (forskellige afsendere til samme målgruppe) Informations og netværksmøder, Hotline, skærpe bekendtgørelse samt revidere anbefalinger om bygherres ansvar, pjece til private bygherrer for bygherrer og rådgivere (forskellige indsatser til forskellige dele af målgruppen) Handleplanen indeholder ikke umiddelbart koordinerede indsatser mellem AT og parterne/bar/, som fx er kendt fra indsatsen omkring meterløft i murerbranchen 14
15 ORKESTRERING - DISKUSSION Der mangler i handleplanen beskrivelser af, hvordan en given orkestrering af to eller flere indsatser konkret virker (fx ved brug af en forandringsteori) Der er i for høj grad tale om en oplistning af indsatser Der mangler fx overvejelser over: - Skal det være en orkestreret indsats som i Dyreborgs definition virker bedst, hvis indsatsen både bearbejder situationen og personen dvs det strukturelle og det individuelle? - Skal det være synergi mellem indsatser, som hos Limborg kan betyde at flere virkemidler (regulering, oplysning/information, incitament) virker sammen? - Skal det være en koordineret indsats som fx betyder, at flere afsendere koordinerer deres indsatser? - Skal det være en integreret indsats som betyder, at man tager virksomhedens hat på, og ønsker at opnå, at den ser indsatsen komme fra en og samme afsender? 15
16 16 Spørgsmål og kommentarer?
17 17 Tredje del: Gennemførelse af de 50 indsatser
18 50 INDSATSER Formål med denne del af evalueringen: At evaluere om og hvordan indsatserne er iværksat. Fund: De fleste initiativer er sat i gang. Ind imellem med en lille forsinkelse. Meget få initiativer er ikke sat i værk. Det er ikke ualmindeligt, at der er gjort noget andet end præcist det, som handleplanen foreskriver. (F.eks. er der udarbejdet andre materialer end de planlagte; nogle materialer er udarbejdet mere generelle, så de passer til mere end et initiativ). Flere indsatser er øjebliksindsatser, som er startet op og afsluttet, og som der ikke gøres meget for at fastholde. Fastholdelsen består mestendels i, at materialerne nu forefindes, og at de revideres løbende. Fastholdelse er dog også sket i form af f.eks. oprettelse af "Videntjenesten om Arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere" Der har været stort fokus på udarbejdelse af materialer, og der er gjort et stort arbejde for at formidle disse og gøre materialerne tilgængelige for flest mulige og de rigtige steder, ligesom det var planen med handleplanen. 18
19 19 Fjerde del: Brancheindsatser: el-virksomheder og tømrersnedkervirksomheder
20 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER EL-VIRKSOMHEDER - HAR I INDEN FOR DE SENESTE TO ÅR HAFT SÆRLIG FOKUS PÅ AT ØGE SIKKERHEDEN I FORHOLD TIL ET ELLER FLERE AF FØLGENDE OMRÅDER? Ja Nej Har i forvejen stor fokus Har ikke den type arbejde Total Antal EL-arbejde 16% 50% 34% 0% 100% 201 Arbejde fra stiger 25% 46% 24% 4% 100% 201 Arbejde fra lift/personløfter 21% 49% 25% 4% 100% 201 Arbejde på rullestillads 16% 47% 25% 12% 100% 201 Arbejde fra facade stillads 8% 40% 20% 32% 100% 201 Arbejde på tage 13% 36% 11% 39% 100% 201 Fald og snublen 12% 70% 17% 1% 100% 201 Rod og uorden 28% 46% 25% 0% 100% 201 Sikkerhed for og arbejdsulykker blandt lærlinge 11% 56% 29% 4% 100% 201 Brug af faldsikringsudstyr 21% 46% 21% 12% 100%
21 EL-VIRKSOMHEDER Procentdel af relevante arbejdsmiljøområder, som virksomheden har haft fokus særlig fokus på eller allerede havde fokus på - EL (N=201) 0 pct 27% 1-25 pct 12% pct 18% pct 14% pct 29% 0% 10% 20% 30% 40% 21
22 EL-VIRKSOMHEDER, TØMRER/SNEDKER Hvad har I gjort for at øge sikkerheden? EL Givet instruktion i sikkerhed til den enkelte medarbejder? (n=84) 58% Instrueret medarbejderne samlet i sikkerhed? (n=84) 89% Sat øget fokus på arbejdsulykker i APV-arbejdet? (n=84) 38% Arbejdsmiljøgruppen har sat øget fokus på sikkerhed og arbejdsulykker i sit generelle arbejde eller ved den årlige drøftelse om arbejdsmiljø (n=53) 47% Ledelsen har prioriteret arbejdet med forebyggelse af ulykker (n=84) 79% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 22
23 EL-VIRKSOMHEDER Effekt af at have særligt fokus på at øge sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker inden for de seneste to år - EL (N=83) Forbedret sikkerhedsadfærd Øget bevidsthed om ulykkesrisici Indarbejdet sikkerhed i planlægning af arbejdet Indarbejdet sikkerhed i arbejdsinstruktioner Anskaffelse nye værktøjer, maskine eller hjælpemidler for at forbedre sikkerheden Anskaffet værnemidler Større ledelsesprioritet i forhold til at reducere ulykkesrisici Færre nærvedulykker Registrering af nærvedulykker Færre arbejdsulykker Andet Begrænset eller ingen effekt 7% 6% 12% 16% 14% 49% 53% 60% 59% 59% 70% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 23
24 EL-VIRKSOMHEDER+ TØMRER/SNEDKER Kendskab til indsatser - EL (n=201) Kendskab til indsatser blandt virksomheder, der har den type arbejde, som initiativet omhandler - TØMRER/SNEDKER Sikkerhedshåndbogen "Gør det nu sikkert" Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 45% 68% Plakaten "Pas på snitterne" (n=214) Videofilmen om brug af kapsave (n=212) Videofilmen om brug af bordsav (n=210) 6% 8% 17% Kender til indholdet i handlingsplanen 4% 0% 10% 20% 30%40% 50%60%70%80% Videofilmen om opsætning af bukkestillads Videofilmen om opsætning af rullestillads (n=199) Træsektionens logo for Knæk Kurven (n=219) 16% 17% 34% Ved at handlingsplanen Knæk Kurven eksisterer 39% Kender til indholdet i handlingsplanen (n=219) 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 24
25 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER 11-28% (El), % (tømrer/snedker) har haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen inden for de seneste to år % (El), % (tømrer/snedker) har i forvejen haft fokus på de særlige indsatsområder i branchen underforstået, at de måske ikke har haft behov for et særligt fokus. Kendskabet til sikkerhedshåndbogen er højt hos EL-virksomheder, kendskab til indsatserne er mere spredt og lavere blandt tømrer/snedkervirksomheder. 25
26 EL-VIRKSOMHEDER + TØMRER VIRKSOMHEDER På baggrund af besøg/interview med 2 X 15 virksomheder: Virksomhederne opfatter sig ikke som oplagt målgruppe for indsatserne i handlingsplanen de har ingen ulykker, højst snitskader mv. Bortset fra to af virksomhederne er der ingen virksomheder som oplever, at informationsmaterialet har haft betydning for deres ulykkesforebyggende arbejde. Virksomhederne arbejder generelt med ulykkesforebyggelse inden for et eller flere af de i handleplanen prioriterede risikoområder, og der er mange eksempler på god sikkerhedsmæssig praksis: Handleplanen indsatsområder er relevante! Har indsatsområderne nået virksomhederne på andre måder end gennem selve indsatserne? Mange casevirksomheder har en arbejdsfacon, hvor de løser sikkerhedsudfordringer problemer, når de opstår og knyttet til arbejdets udførelse: AMO er kun i få tilfælde aktiv i forhold til at drive sikkerhedsarbejdet fremad Der er brug for informationer, når der konkret er brug for dem! De interviewede giver udtryk de ikke eller sjældent leder efter information om arbejdsulykker. Ledelsen kan være usikre på, hvordan den skal formidle arbejdsmiljøinformationer mangel på metoder fx 26
27 27 Spørgsmål og kommentarer?
28 28 Femte del: Lærlingeindsatsen
29 LÆRLINGEINDSATSEN - MÅL Målene for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været at: Sikkerhed integreres bedre i branchens erhvervsuddannelser og praktik (skole) Sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst (skole) Der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne (skolevirksomhed) Mestrene og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge (virksomhed) Lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammenhængen mellem de to elementer (lærlinge) Lærlinge i højere grad lærer at se faglige eller usikre arbejdssituationer, og at de kan sige fra (lærlinge) 29
30 LÆRLINGEINDSATSEN - MIDLER Midlerne for projektet har, ifølge projektbeskrivelsen, været: Kontakte skoler mhp. at være konsulenter for at styrke arbejdsmiljø i undervisningen samt styrke kontakt mellem skole og praktik om lærlinges arbejdsmiljø Projektet har haft gennemslagskraft på skolerne Kontakte mestre/oplæringsansvarlige mhp. at styrke disse fokus på lærlingenes arbejdsmiljø Projektet har kun i begrænset omfang haft kontakt til virksomheder(mestre og oplæringsansvarlige) Kontakte LUU (lokale uddannelsesudvalg) mhp. at LUU interesserer sig for og stiller krav/ønsker til skole samt virksomheder om øget fokus på lærlinges arbejdsmiljø LUU i de fleste tilfælde spillet en begrænset eller ingen rolle ift. skolernes deltagelse i projektet 30
31 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, SKOLER Lærlingeindsatsen har været i kontakt med samtlige 28 erhvervsskoler Konsulenterne har afholdt møder med ledere på 27 skoler, eksempelvis om deltagelse i projektet Der har været gennemført aktiviteter målrettet elever og lærere på 22 skoler Der er stor variation i hvor mange hold, uddannelser og aktiviteter, der er sat i gang Enkelte skoler i Vestdanmark havde på evalueringstidspunktet endnu ikke sat aktiviteter i gang To skoler i Østdanmark sagde i udgangspunktet aktivt nej tak til at deltage, men er mod projektets afslutning kommet med i projektet 31
32 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSMATERIALER Der er udviklet en række undervisningsmaterialer i projektet: Arbejdspladsvurdering Lærlinges AMR Risikovurderingsskema Ugentlig arbejdsmiljødrøftelse Sikkerhedsrundering Undervisning i sikkerhedsplayer Evalueringen viser, at mange af de interviewede faglærere har anvendt et eller flere af materialerne og vurderer dem positivt: De gør det let at integrere arbejdsmiljø i undervisningen og samtænkte teori og praksis (risikovurderingsskemaet). Det kræver ikke megen forberedelsestid og viden om arbejdsmiljø at anvende materialerne Det giver lærlinge en praktisk viden om/erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed (Lærlinges AMR/APV og ugentlig arbejdsmiljødrøftelse) Der er megen skriftlighed i skemaerne, det kan være en udfordring for læsesvage elever Der er ikke nogen kvantitativ opgørelse af hvor udbredt brugen af materialerne er, men evalueringen viser de er spredt på de uddannelser, der har deltaget i projektet og nu anvendes fast på en del hold. 32
33 LÆRLINGEINDSATSEN HVAD ER OPNÅET, UNDERVISNINGSFORLØB Der er afholdt en række undervisningsforløb for faglærere og elever i projektet Konsulenterne har afholdt forløb for faglærere, hvor de er blevet præsenteret for projektet og undervisningsværktøjerne Faglærere er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Eleverne er blevet undervist i Byggeriets sikkerhedsplayer og BAR Bygge og Anlægs app Undervisningsforløbene vurderes generelt set meget positivt af faglærerne: Lærerne har fået viden om let tilgængelige materialer de ellers ikke kendte. Eleverne kan selv anvende sikkerhedsplayeren til deres fremlæggelser det efterspørges herfra at den skal være lettere at bruge med Power Point. I de tilfælde hvor flere lærere er blevet undervist sammen, har de fået en fælles viden om materialer Materialerne bygger blandt andet på film og de er lettilgængelige for læsesvage elever Det er en tidskrævende metode at konsulenten skal stå direkte for undervisningen i klasserne. 33
34 34 Spørgsmål og kommentarer?
35 35 Sjette del: Hotline og små virksomheder
36 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER 332 tilmeldte fra bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på 13 møder, repræsenterende 242 virksomheder En del af deltagerne havde ingen ansatte eller over 20 ansatte Antal deltagere i alt heraf andel fra virksomheder med: 1-5 ansatte 1-10 ansatte 1-20 ansatte Personer % 54% 70% Virksomheder % 61% 76% Der er både deltagere som ser det som en fordel, at møderne var fra blandede brancher og nogle som ser det som en ulempe. Limborg og Grøn (2014) peger, på baggrund af deres arbejde med netværk i forbindelse med Health and Safety i mindre virksomheder, på at netop konkurrenter er vigtige i arbejdet med bedre sikkerhed/arbejdsmiljø for mindre virksomheder, hvilket peger på møder for enkeltbrancher og gerne lokalt. AMR: Vi lærte noget om hvor man kan søge information og det var da også rart at sidde med nogen fra samme branche og høre om hvordan de gjorde det, de er måske lige lidt længere fremme med den struktur der: Når man udfører opgaven skal man huske en masse foranstaltninger inden man tager afsted. 36
37 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER Hvad var dit samlede udbytte af mødet? Meget lille 5% Lille 12% Middel 53% Stort 27% Meget stort 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 37
38 MØDER FOR SMÅ VIRKSOMHEDER % (ud fra forskellige emner på møderne) har på evalueringstidspunktet iværksat konkrete initiativer % (ud fra forskellige emner) i har i nogen grad kunnet anvende det de lærte på møderne Deltagelsen har helt konkret betydet, at virksomheden efterfølgende har afprøvet og anskaffet en hejs, der kan bruges til at løfte vinduer på deres opgaver. Endvidere betød mødet, at virksomheden har sat fokus på at de skal bruge de hjælpemidler, som de allerede har (tømrervirksomhed med forholdsvis systematisk tilgang til planlægning af arbejdet) Ejer har ikke tænkt sig at ændre noget i virksomheden efter mødet: Jeg havde jo haft besøg fra Arbejdstilsynet inden, så har vi været igennem det vi skulle med Arbejdstilsynet. Det er en meget lille virksomhed, så jeg har ikke så mange ressourcer at bruge... Ejeren fortæller, at hun ikke fik inspiration til den årlige drøftelse da mødet kun i begrænset omfang beskæftigede sig med netop dette emne, og giver i det hele taget udtryk for ikke at have lært noget på mødet, der var intet nyt for hende. De ramte ikke dem, der var der, det var jo nogen, der havde styr på tingene i forvejen. Jeg har svært ved at finde ud af hvad formålet med mødet egentlig var. Det var en lille smule tamt det med tekniske hjælpemidler. Der var ikke rigtig noget. Jeg havde forventet nogle flere leverandører. Der var tre. Der var ikke ret meget til malere, der var ingen værktøj for eksempel. Der var stiger men det var ikke noget nyt (deltog med henblik på ÅD) 38
39 HOTLINE Alle de interviewede svarer, at de er tilfredse med vejledningen. De fleste (22/25) vurderer, at de kunne bruge den vejledning, som de fik af hotlinen, og at de efterfølgende fik løst den problemstilling, som de havde. Hotlinen, vurderes af de fleste som kompetent og med en dækkende faglig viden. Der hurtigt følges op på henvendelsen fra hotlinens side (eksempelvis ved mailsvar), og at hotlinen har et godt fagligt netværk at trække på. En del henvendelser handler om at få en autoritativ udlægning af en given problemstilling Hvilke emner henvender brugerne sig (primært) om? Arbejdsmiljøkoordinering Stoffer og materialer Antal henvendelser 39
40 40 Spørgsmål og kommentarer?
41 HOVEDPOINTER Forandringsteorien er i de fleste indsatser spinkel når det handler om, hvordan modtagerne af en indsats skal bringe den videre på arbejdspladsen Handleplanens ønske om at være en orkestreret indsats er mere postuleret end konkretiseret Lærlingeindsatsen har især ført til udvikling af modeller for at bringe arbejdsmiljø ind i undervisningen på erhvervsskoler Hotline modtages positivt af brugerne Møder med små virksomheder med beskeden deltagelse og halvtilfredse deltagere Kendskabet til handleplanens indsats er beskedent hos el-virksomheder og hos tømrer/snedkere, dog er der en større andel, som i forvejen har fokus på de fem vigtigste ulykkesformer i branchen Positivt at Danske ARK, FRI og Bygherreforeningen deltager i handleplanen og knyttes tættere i et samarbejde med arbejdsgivere og arbejdstagere i byggeriet 41
42 UDVIKLINGSZONER Er der brug for metoder og eksempler på, hvordan man (i små) bygge og anlægsvirksomheder konkret kan anvende informationsmaterialer fx, hvordan lederen får kommunikeret til/med medarbejderne, hvordan medarbejderne får ledelsen i tale? Små virksomheder er fortsat en udviklingszone hvordan nås de? Indsatser som bygger på oplysning (kommunikation og formidling), skal de genopfindes? Ellers skal vi lære at acceptere, at det er vanskeligt at måle at de kommer ud til virksomhederne. Der kan være brug for at arbejde mere konkret med forandringsteori for indsats(er), både omkring, hvordan en indsats når målgruppen og hvordan en fra målgruppen bringer den videre på arbejdspladsen Orkestrering, koordineret indsats, integreret indsats, synergi mellem indsatser opstil en forandringsteori for, hvordan to eller flere indsatser spiller sammen. 42
Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.
Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge
Læs mereEvaluering af arbejdet med handleplanen
Evaluering af arbejdet med handleplanen Delevaluering D Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen December 2016 EVALUERING AF ARBEJDET MED HANDLEPLANEN Udarbejdet af: Flemming Pedersen Udgiver: TeamArbejdsliv
Læs mereERFARINGER FRA BYGGERIETS HANDLEPLAN
ERFARINGER FRA BYGGERIETS HANDLEPLAN MOD ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER Byggeriets arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI samt Arbejdstilsynet vedtog i 2013 en handleplan
Læs mereBrancherettede indsatser i små virksomheder EL- og tømrer/snedkervirksomheder. Delevaluering B Knæk Kurven
Brancherettede indsatser i små virksomheder EL- og tømrer/snedkervirksomheder Delevaluering B Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Kaia Nielsen, Rikke Voss Andersen og studentermedhjælp Siri Dencker
Læs mereHvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?
Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereKnæk ulykkeskurven i bygge og anlæg
Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008
Læs mereBørn og unge - Årlig status
Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien
Læs mereEvaluering af samtlige 50 indsatser programteorier og de enkelte indsatser. Delevaluering A Knæk Kurven
Evaluering af samtlige 50 indsatser programteorier og de enkelte indsatser Delevaluering A Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Hans Jørgen Limborg, Rikke Voss Andersen og Marchen Winding Pedersen
Læs mereEvaluering af tre særligt støttede indsatser Lærlingeindsatsen Hotline til projekterende og rådgivende Oplysningsindsats til små virksomheder
Evaluering af tre særligt støttede indsatser Lærlingeindsatsen Hotline til projekterende og rådgivende Oplysningsindsats til små virksomheder Delevaluering C Knæk Kurven Udarbejdet af: Flemming Pedersen,
Læs mereRedegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2014
12. marts 2015 Redegørelse for BAR Bygge & Anlægs virksomhed i 2014 BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at BAR skal bistå virksomheder
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs mereSkal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen?
Skal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen? Gå-hjem-møde om hvordan vi skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø for unge NFA 22. maj 2018 Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin
Læs mereAPV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger
APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes
Læs mereSikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker
Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereB A R B y gge & A n l æg s p la n 20 16
19. oktober 2015 B A R B y gge & A n l æg s p la n 20 16 BAR s formål BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at BAR skal bistå virksomheder
Læs mereARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden
Størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen - 2 FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020 ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Bygherreforeningens temamøde om bygherrens rolle den 9. december 2010 Stadig
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereTJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant
TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet
Læs mereUddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg
Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning
Læs mereBRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆGS STRATEGI FOR
BRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆGS STRATEGI FOR 2017-2020 1. Rammer og aftaler for BFA s arbejde Fra 2017 overgår de 11 branchearbejdsmiljøråd til 5 branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Læs mereFremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde
AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg
Læs mereStrategi for BFA Industri
Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.
Læs mereEvaluering af virkemidler i praksis Workshop
Evaluering af virkemidler i praksis Workshop Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Workshoppens mål og forløb
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Læs mereVurdering af den nye arbejdsmiljøreform
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011
Læs mereArbejdsmiljøkonference 2018
Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejdsmiljøkonference 2018 Årets arbejdsmiljøkonference for virksomheder og medarbejdere i de grønne erhverv Landbrug/maskinstationer Skovbrug/skovbrugsentreprenører Gartnerier/anlægsgartnere
Læs mereDI's arbejdsmiljøkonference 2015
Hvis de andre gør det, så vil jeg nok også Om forebyggelse gennem netværk og om at skabe fokus på forebyggelse på arbejdspladsen DI's arbejdsmiljøkonference 2015 Hans Jørgen Limborg TeamArbejdsliv hjl@teamarbejdsliv.dk
Læs mereVEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Læs mereSigne Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING
Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING Program Kl. 9: Velkomst og bordet rundt Kl. 9.15: Oplæg om bygherrens rammesætning, herunder
Læs mereB A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013
29. oktober 2012 B A R B y gge & A n l æg s strateg i 2 013 15 P l a n 2 013 BAR s formål BAR Bygge & Anlægs opgaver er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1705, hvor det bl.a. fremgår, at
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereStøtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk
Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereSikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker
Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereBranchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlægs strategi for
Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlægs strategi for 2017-2020 1. Rammer og aftaler for BFA s arbejde BFA s opgaver BFA skal bistå branchens virksomheder med information og vejledning om
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs merePERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV
PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare
Læs mereUddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord
Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata
Læs mereCRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse!
CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA Konference, juni 2017 Henrik Elberg, arbejdsmiljøkonsulent og ingeniør INTRO FORUDSÆTNINGER CRECEA har arbejdet med sikkerhed og sikkerhedskultur
Læs mereSikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereHandlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien
Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereEvaluering af koordinator netuddannelsen
Evaluering af koordinator netuddannelsen Det er vigtigt, at du kun sætter ét kryds ved hvert spørgsmål. Vær opmærksom på, at krydsene skal sættes i de afmærkede bokse. Kryds sat uden for de afmærkede bokse,
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereFremtidens arbejdsmiljøorganisation
Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereNedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 273 Offentligt N O T A T 4. april 2016 Notat om implementering af EU-Rammedirektivets artikel 7 om beskyttelses- og forebyggelsestjenester
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereUddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord
Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs merePå mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.
Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk
Læs mereArbejdstilsynets tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 15. marts 2019
Arbejdstilsynets tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 15. marts 2019 Dagens emner Udviklingen i arbejdsulykker og erhvervssygdomme i bygge- og anlægsbranchen
Læs mereBørn og unge - årlig status 2013-2014
Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,
Læs mereBYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007
BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til
Læs mereNye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø
Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?
Læs merePunkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år
Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder
Læs mereProjektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm
Projektbeskrivelse Bornholmermodellen: Flere praktikpladser på Bornholm Formål Projektet er et offentligt/privat samarbejde med det formål at samle Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merei arbejdsmarkedsuddannelserne
UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-
Læs mereER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT
ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata
Læs mereBilagsrapport. Evalueringsrapport 2017 Arbejdsmiljøuddannelserne
Evalueringsrapport 27 Arbejdsmiljøuddannelserne INDHOLD Bilagsrapport Indledning 4 2 Bilag til kapitel 4 5 2. Uddannelserne for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen 5 2.2 Uddannelserne for koordinatorer
Læs mereSamrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162 Offentligt T A L E 18. november 2016 Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner J.nr. 20165200341 SD, Byggeri og teknik
Læs mereHandlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen
Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt
Læs mereKRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED
DANSK BYGGERIS ARBEJDSMILJØKONFERENCE 17. MARTS 2017 KRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED Holger Delfs, Arbejdstilsynet HER KAN ULYKKERNE FOREBYGGES 1/3 af årsagerne
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereCIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereFREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR
FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR KLAUS T. NIELSEN, ARBEJDSMIL JØFORSKER CENTER FOR ARBEJDSLIVSFORSKNING, RUC BAGGRUND 2020-strategiens tre nationale reduktionsmål Mål
Læs mereForflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse
Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereFå alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016
Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005
Læs mereTale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL
Læs mereProjekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i ledelsessystemer
Projekt - Håndtering af psykisk arbejdsmiljø i er Hans Jørgen Limborg - Teamarbejdsliv Bureau Veritas Konventum Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Certificeringsudvalget indgår som følgegruppe
Læs mereEt godt og langt arbejdsliv for alle
August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereTRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED
Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte
BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereREFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE
DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereKØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereOpsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015
Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk
Læs mere