FORORD. På bestyrelsens vegne Dansk Fjernvarme. Uffe Bro DANSK FJERNVARMES VEJLEDNING

Transkript

1 FORORD Dansk Fjernvarmes Vejledning Vedtægter, i daglig tale Standardvedtægten, har gennemgået en omfattende ajourføring. Der er kommet væsentlig flere bemærkninger til de enkelte bestemmelser, og Dansk Fjernvarme håber, det vil gøre vejledningen til et endnu bedre værktøj for fjernvarmeværkernes bestyrelser og andre som skal udarbejde vedtægtsbestemmelser for forbrugerejede fjernvarmeværker. I Standardvedtægten med kommentarer er de enkelte bestemmelser kommenteret med fortolkningsbidrag og praksis, som giver en forklaring på baggrunden for den enkelte bestemmelses udformning. Bilag 1 indeholder selve Standardvedtægten uden kommentarer, og Dansk Fjernvarme anbefaler fjernvarmeværkerne at udarbejde egne vedtægter i overensstemmelse med den. Standardvedtægten er - ligesom de øvrige afsnit i Dansk Fjernvarmes Vejledning - udarbejdet i dialog med Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. Energitilsynet, der fører tilsyn med vejledninger om tariffer og betingelser, har gennemgået Vejledning om Standardvedtægt, som efterfølgende er justeret i overensstemmelse med de anbefalinger, Energitilsynets sekretariat er kommet med. Vejledningen har også været forelagt Dansk Fjernvarmes bestyrelse. Vejledningen er målrettet til forbrugerejede fjernvarmeværker. I et kommunalt ejet fjernvarmeværk opererer man ikke med begrebet vedtægt, fordi der er tale om et sæt leveringsbestemmelser eller et regulativ. Dansk Fjernvarmes Vejledning er opbygget, så de kommunale fjernvarmeværker kan anvende Dansk Fjernvarmes Vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering og dermed tage udgangspunkt i disse bestemmelser. Den første udgave af Standardvedtægten blev udsendt i oktober 1985, efter at Dansk Fjernvarme året før havde nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et forslag til udformning af et fælles aftalegrundlag mellem varmeaftagere og leverandører af fjernvarme. Vejledningen er løbende blevet ajourført, senest med en række konsekvensændringer i juni 1994 og i januar På bestyrelsens vegne Dansk Fjernvarme Uffe Bro ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD... 1 INDLEDNING... 3 STANDARDVEDTÆGTEN MED KOMMENTARER Navn og hjemsted Formål og forsyningsområde Andelshavere/varmeaftagere Andelskapital, andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar Udtrædelsesvilkår Generalforsamling Bestyrelse Selskabets ledelse Regnskab og revision Selskabets opløsning Bilag 1: Standardvedtægt ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 2

3 INDLEDNING Dansk Fjernvarmes Standardvedtægt er et værktøj, som det enkelte fjernvarmeværk kan vælge at benytte helt eller delvist alt efter lokale forhold, selskabets historiske baggrund, forbrugersammensætning m.v. Dansk Fjernvarme anbefaler, at fjernvarmeværkerne følger den Standardvedtægt, der fremgår af denne vejledning. Der er ikke noget formelt krav om, at fjernvarmeværkerne skal følge Standardvedtægten. Det er dog Dansk Fjernvarmes erfaring, at det kan give anledning til problemer i eventuelle klagesager i de tilfælde, hvor man har valgt ikke at følge Standardvedtægten. Når et fjernvarmeværk skal ajourføre sine vedtægter, anbefales det derfor altid, at fjernvarmeværket tager udgangspunkt i Standardvedtægten, og udarbejder egne vedtægter i overensstemmelse med den. Det har således været hensigten at udarbejde et paradigme, som fjernvarmeværkerne kan kopiere direkte. Vedtægterne er en del af aftalegrundlaget mellem fjernvarmeværket og andelshaverne/varmeaftagerne. Vedtægterne regulerer således primært de forenings- og selskabsmæssige forhold. Det samlede aftalegrundlag mellem fjernvarmeværket og forbrugeren bør efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bestå af følgende: Vedtægter (private fjernvarmeværker) Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske leveringsbestemmelser Takstblad Aftale om fjernvarmelevering Velkomstbrev. Vedtægterne er således kun en del af det samlede aftalegrundlag mellem forbrugere og fjernvarmeværket. Se Dansk Fjernvarmes Vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering. Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarmeværkers priser og betingelser, og kan gribe ind overfor vilkår og priser, som de finder urimelige. Dette gælder også for selskabernes vedtægter. Energitilsynet kan for eksempel påse, om stemme- og repræsentationsbestemmelsen afspejler sammensætningen af de forskellige grupper af forbrugere i selskabet. Ankenævnet på Energiområdet kan tage stilling til konkrete civilretlige spørgsmål, som for eksempel sager om målere, restanceinddrivelse, flytteafregning, ejerskifte m.v. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 3

4 Standardvedtægtens enkelte bestemmelser er udformet så korte og præcise som muligt. Bestemmelserne er kommenteret med henblik på at redegøre for baggrunden for og forståelsen af de enkelte bestemmelser. Disse bemærkninger fremgår af Standardvedtægten med kommentarer. Almindelige andelsretlige regler Der gælder ikke nogen detaljeret lovgivning for andelsselskabers virksomhed og organisation i Danmark, som det eksempelvis er tilfældet for aktieselskaber. I lov om erhvervsdrivende virksomheder er der dog enkelte bestemmelser, der finder anvendelse for andelsselskaber, for eksempel at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Det vil for et fjernvarmeværk være gennem afsætning af varme. Endvidere stammer mange regler og traditioner fra foreningsretten. Andelsretten fokuserer på et økonomisk fællesskab, hvor foreninger fokuserer på andre forhold. Et kendetegn for foreninger er, at deltagerne ikke hæfter økonomisk for foreningen. Det helt centrale for fastlæggelsen af rammerne af andelsselskabets virksomhed er derfor andelsselskabets vedtægter. Dansk Fjernvarmes Standardvedtægt er udarbejdet i samarbejde med en advokat og har herefter været forelagt Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. Standardvedtægten er således udtryk for branchekutymen i fjernvarmesektoren, idet praksis og resultater af forskellige afgørelser på området er indarbejdet i vedtægten. Når et fjernvarmeværk ændrer vedtægter, skal fjernvarmeværket også være opmærksom på, at forbrugere ikke pludselig mister rettigheder, som de har haft efter de gældende vedtægter. Hvis der opstår uhensigtsmæssige situationer, kan det være nødvendigt med en eller flere overgangsbestemmelser. Standardvedtægtens tilblivelse Indenrigsministeriet udsendte i 1963 en standardvedtægt for fjernvarmeselskaber, da mange kommuner på det tidspunkt var begyndt at yde garanti for lån til private fjernvarmeselskaber. I 1985 udsendte Dansk Fjernvarme den første Standardvedtægt til medlemmerne. Den var tiltrådt af såvel Kommunernes Landsforening (KL) som Indenrigsministeriet, idet de vurderede, at kommunernes interesser ved denne blev varetaget på rimelig vis, da de med standardvedtægten blev sikret rimelig indsigt i fjernvarmeværkets forhold. Den første Standardvedtægt blev til i dialog mellem Dansk Fjernvarmes daværende Vejledningsudvalg og det daværende Gas- og Varmeprisudvalg. Siden er Standardvedtægten blevet revideret i 1994 og i 2001 for så vidt angår en række konsekvensændringer af, at Energitilsynet afløste det daværende Gas- og Varmeprisudvalg. Standardvedtægten er senest ændret i ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 4

5 STANDARDVEDTÆGTEN MED KOMMENTARER 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Selskabets hjemsted er...kommune. Kommentarer til 1: Generelt: Et varmeforsyningsselskab kan selskabsmæssigt være organiseret på flere måder. De forbrugerejede fjernvarmeværker er stort set alle organiserede som andelsskaber med begrænset ansvar (A.m.b.a.). Standardvedtægtens paragraffer er derfor formuleret med henblik på, at fjernvarmeværket selskabsmæssigt er organiseret som et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.), hvilket også afspejles i den demokratiske beslutningsproces, bestyrelsens sammensætning m.v. Standardvedtægten regulerer således de andelsretlige forhold. I et forbrugerejet andelsselskab er generalforsamlingen fjernvarmeværkets øverste myndighed og vedtægterne regulerer de andelsretlige forhold. I et kommunalt ejet fjernvarmeværk, er fjernvarmeværket normalt en del af den kommunale forvaltning, og der er derfor ikke en generalforsamling. Kommunalbestyrelsen kan som ejer af fjernvarmeværket anses som øverste myndighed. Et kommunalt ejet fjernvarmeværk kan dog have etableret et brugerråd eller lignende, hvor forbrugerne inddrages i beslutninger. I et kommunalt ejet fjernvarmeværk opererer man derfor heller ikke med begrebet vedtægt. Aftalen mellem forbrugerne og kommunen er som udgangspunkt baseret på et sæt leveringsbestemmelser eller et regulativ. Kommunale fjernvarmeværker kan derfor med fordel tage udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes Vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering, når kommunen fastlægger rammerne for aftaleforholdet mellem kommunen og forbrugerne. ad 1.2 Det er selskabets hjemstedskommune, som skal angives. Det vil sige den kommune, hvor selskabet har sin adresse. Dette er særligt vigtigt, hvis selskabet har aktiviteter i flere forskellige kommuner. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 5

6 2 Formål og forsyningsområde 2.1 Selskabets hovedformål er at etablere og drive kollektiv fjernvarmeforsyning i i overensstemmelse med lovgivningen. Der skal sikres en samfundsøkonomisk, herunder miljøvenlig, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. 2.2 Selskabets løbende indtægter, og et eventuel provenu ved opløsning, kan kun anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. 2.3 Selskabet kan samarbejde med andre forsyningsvirksomheder om varetagelse af tekniske og administrative opgaver. 2.4 Selskabets forsyningsområde fastsættes af selskabets bestyrelse under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning samt tekniske og økonomiske forhold. Kommentarer til 2: ad 2.1 Bestemmelsen er formuleret med henblik på, at selskabet har mulighed for at etablere/drive et decentralt kraftvarmeværk, ligesom selskabet kan varetage distribution af energi fra andre producenter. Heri ligger implicit, at fjernvarmeværket kan etablere eget energiproduktionsanlæg. ad 2.2 Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med opløsningsbestemmelsen i Standardvedtægtens 10.3, og er alene relevant for fjernvarmeværker, der ikke er skattepligtige eller ikke ønsker at blive det. Bestemmelsens udformning er begrundet i selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse er skattefritagelse for fjernvarmeværker betinget af, at indtægterne kun anvendes til fjernvarmeværkets formål. Formuleringen er derfor særlig vigtig at følge for skattefritagne varmeforsyninger. Betingelserne for, at fjernvarmeværker er skattefritaget er, at adgangen til leverance fra fjernvarmeværket skal stå åben for alle inden for det område, hvori fjernvarmeværket arbejder, og at samtlige fjernvarmeværkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fjernvarmeværkets formål. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 6

7 Praksis på skatteområdet viser, at bestemmelsen fortolkes strikt. Det gælder især for definitionen af et fjernvarmeværk. Se også kommentarerne til Standardvedtægtens 2.3 om sideordnet aktivitet. Kraftvarmeværker er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2e og er altid skattepligtige af alle aktiviteter. Derfor er bestemmelsen ikke relevant at medtage i disse selskabers vedtægt. Tilsvarende gælder for øvrige fjernvarmeværker, der ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse i selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4. ad 2.3 Der tænkes eksempelvis på den situation, hvor et fjernvarmeværk udfører administration for et naboværk, har fælles energisparetiltag med andre fjernvarmeværker eller hvor fjernvarmeværket varetager entreprenøropgaver for andre fjernvarmeværker. Selskabet kan alene eller i samarbejde med andre drive sideordnet aktivitet. Hvis selskabet ønsker at drive sideordnet aktivitet, skal vedtægten indeholde en særskilt bestemmelse, der kan udformes således: Selskabet kan, udover de aktiviteter, der er nævnt i 2.1 og 2.2, drive sideordnet aktivitet med.. Varmeforsyningsloven tager ikke stilling til, hvilke aktiviteter en varmeforsyning kan udføre ud over varmeproduktion og distribution. Udgangspunktet er dog, at aktiviteter i naturlig tilknytning til varmeproduktion og levering, hvor forsyningen samtidig udnytter sin ekspertise, er tilladt. Disse aktiviteter betegnes sideordnede aktiviteter og skal ifølge Energitilsynet: Være en vedtægtsmæssig mulighed Have naturlig sammenhæng med fjernvarmeforsyningsvirksomheden Være økonomisk gennemskuelig Som minimum være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedaktiviteten. Eventuelle udgifter ved den sideordnede aktivitet kan kun dækkes af indtægter fra den sideordnede aktivitet. Efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser kan et eventuelt underskud på sideordnede aktiviteter ikke indregnes som en nødvendig omkostning ved fastsættelse af varmeprisen. Derfor er det nødvendigt, at det økonomiske resultat af disse aktiviteter opgøres adskilt fra fjernvarmeværkets primære aktivitet. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 7

8 Fjernvarmeværker er som udgangspunkt betinget skattefritaget, jf. selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4, hvis følgende to betingelser er opfyldt: 1) adgangen til leverancen fra fjernvarmeværket skal stå åben for alle inden for forsyningsområdet og 2) den del af indtægterne, der ikke medgår til normal forrentning af eventuel andelskapital, kan i henhold til vedtægterne udelukkende anvendes til fjernvarmeværkets formål. Hvis et fjernvarmeværk vælger at inddrage sideordnede aktiviteter, er det derfor meget vigtigt, at det undersøges, om det påvirker selskabets skattemæssige stilling. Hvis fjernvarmeværket får andre aktiviteter, kan betingelsen for skattefritagelsen blive brudt, og i så fald bliver selskabet skattepligtig af alle sine aktiviteter. Vurdering af konsekvenser bør altid ske i samarbejde med selskabets rådgivere. Kraftvarmeværker er skattepligtige af alle aktiviteter efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2e. Kraftvarmeværker kan således aldrig blive betinget skattefritagne. ad 2.4 Ved den gældende lovgivning tænkes primært på forsyningspligten i henhold til varmeforsyningsloven samt kommunale lokalplaner. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 8

9 3 Andelshavere/varmeaftagere 3.1 En fysisk eller juridisk person, kan optages som andelshaver, hvis denne er: 1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom med selvstændig måler/målere ejet af selskabet 2. Ejer af en ejerlejlighed, når denne har selvstændig måler ejet af selskabet 3. Andelsbolighaver, når andelsboligen har selvstændig måler ejet af selskabet 4. Ejer af bygning på lejet grund med selvstændig måler/målere ejet af selskabet 5. En ejerlejlighedsforening/andelsboligforening eller boligselskab, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med måler ejet af selskabet. 3.2 Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom/andelsbolig ligger inden for forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, hvis ejendommen forsynes med fjernvarme. 3.3 Levering kan endvidere ske til varmeaftagere, det vil sige enhver, der via en andelshaver forsynes med varme. Dette kan for eksempel være det enkelte medlem af en andelsboligforening eller ejerlejlighedsforening, lejere i fjernvarmeforsynede ejendomme, forpagtere etc. Levering kan endelig ske til ikke-andelshavere, det vil sige enhver, der ikke ønsker eller, som på grund af egne forhold, ikke kan være andelshaver. 3.4 Levering til ikke-andelshavere og varmeaftagere sker på leveringsvilkår, der svarer til de vilkår, der gælder for andelshavere. 3.5 Andelshavere, varmeaftagere og ikke-andelshavere skal respektere selskabets gældende vedtægter samt de øvrige vilkår for levering af fjernvarme, der til enhver tid er gældende for selskabet, herunder for eksempel Takstblad og de af selskabets bestyrelse udarbejdede Almindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering. 3.6 Når særlige forhold gør sig gældende, for eksempel med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler om tilslutning og varmelevering. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 9

10 Kommentarer til 3: ad 3.1 Begrebet juridisk person anvendes om en part i et retsforhold, hvor denne ikke er en fysisk person, men alligevel kan være part i retsforholdet, eksempelvis kommuner, regioner, selskaber, fonde, foreninger og lignende. Der tales således om en juridisk person, når det er denne, der har rettigheder og pligter og ikke den fysiske person, der indgår aftaler på vegne af den juridiske person. Det er vigtigt klart at definere, hvem der er andelshaver i selskabet. Det er andelshaveren (ejeren af ejendommen), der træffer aftale om etablering af fjernvarmeforsyning til ejendommen, ligesom enhver ændring af forsyningen og betingelserne herfor aftales mellem andelshaveren og selskabet. Er der tale om en flerhed af ejere, er der derved opstået et sameje, der kan optages som andelshaver. Er for eksempel begge ægtefæller, papirløse samlevere og/eller parter i et registreret parforhold anført som ejere i skødet, er det samejet bestående af de to personer, der kan optages som andelshaver. Andelsbolighavere skal som andre ejere af boliger, have mulighed for at indtræde som andelshavere i fjernvarmeværket, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. bestemmelsen i 3.1, nr. 3. Det skal for så vidt angår andelsboliger nævnes, at andelsboliger i juridisk forstand ikke er defineret på samme måde som for eksempel et parcelhus eller en ejerlejlighed, der er selvstændigt matrikuleret. Ejeren af en andelsbolig har dog også et ejerskab til boligen, idet der er betalt en sum for andelen, som ejeren kan realisere ved salg. I relation til standardvedtægten behandles ejere af andelsboliger på samme måde som ejere af ejerlejligheder. ad 3.2 En fysisk eller juridisk person, der ønsker at blive optaget som andelshaver, og har indgået en bindende aftale med selskabet, betragtes fra det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, som andelshaver i selskabet med de rettigheder og forpligtelser dette medfører. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 10

11 ad 3.3 Det er afgørende for både selskabet og andelshaveren at vide, hvem der er berettiget til at træffe aftaler. Uanset hvem det er, vil det i en række tilfælde være hensigtsmæssigt, at der etableres et direkte leverings- og aftaleforhold mellem selskabet og varmeaftagere eller ikke-andelshavere. En varmeaftager kan være en lejer, en forpagter, etc., mens en ikke-andelshaver for eksempel kan være institutioner eller lignende, der ikke ønsker eller, som i henhold til egne bestemmelser, ikke kan være andelshaver. Det er således ikke fjernvarmeværket, der udelukker disse fra at blive andelshavere. Direkte kundeforhold Et direkte leverings- og afregningsforhold forudsætter, at de tekniske installationer er indrettet således, at forsyning sker via en hovedmåler, som tilhører selskabet. Historisk set har leveringsforholdet mellem en varmeleverandør og dennes forbrugere været baseret på aftaler mellem fjernvarmeværket og ejeren af en ejendom. Varmeforsyningsloven blev ændret i maj 1997, for fuldt at ligestille ejere og lejere. Ændringen betød, at varmeforsyningsselskaber skal etablere et direkte kundeforhold med lejer/andelsbolighaver, hvis ejeren ønsker dette, og det samtidig er teknisk gennemførligt. Se varmeforsyningsloven, lov nr. 347 af 17. maj 2005 med senere ændringer, 20, stk. 6. Teknisk gennemførligt skal i denne forbindelse, efter lovens forarbejder, forstås således, at der til den enkelte boligenhed forefindes selvstændigt stik og måler ejet af fjernvarmeværket, der er selvstændige hovedhaner ejet af fjernvarmeværket, så det er muligt umiddelbart at afbryde den enkelte boligenheds varmeforsyning, uden at afbrydelsen berører andre varmeforbrugere, det er samtlige boligenheder/lejemål i den pågældende bebyggelse, der omfattes af et direkte kundeforhold. En række konkrete afgørelser fra Energiklagenævnet har vist, at der i praksis herudover kan stilles en række tekniske krav til et internt ledningsanlæg, i det omfang fjernvarmeværket indvilliger i at overtage dette, for at kunne få mulighed for selvstændige stik til de enkelte ejendomme. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 11

12 Typisk skal det fastlægges, om det interne ledningsanlæg, der skal overtages af varmeværket, har en kvalitet og standard, der svarer til fjernvarmeværkets eget ledningsanlæg, eller om dele af ledningsanlægget skal renoveres/skiftes inden det eventuelt overtages af fjernvarmeværket. Når disse forudsætninger er opfyldt, skal betaling for varme ske i et direkte kundeforhold mellem fjernvarmeværket og forbrugeren, hvis ejeren af ejendommen ønsker det. Direkte kundeforhold medfører endvidere, at ejendommens ejer ikke hæfter for betaling af lejeres/andelsbolighaveres løbende betaling. Ved løbende betaling forstås såvel faste bidrag som forbrugsbidrag, jf. Dansk Fjernvarmes Vejledning om Tariffer. Hvis en ejendom ikke er indrettet som nævnt, kan der ikke oprettes et direkte kundeforhold. Fjernvarmeværket afregner i disse tilfælde via en hovedmåler med ejeren af ejendommen, og udgifterne til varme for de enkelte lejemål fordeles herefter af ejer via fordelingsmålere eller lignende. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse medfører loven, at hvis man ved renovering af en eksisterende ejendom eller ved nybyggeri indretter ejendommen med selvstændige stik, måler etc., skal der efter ønske fra ejeren ske afregning i et direkte kundeforhold mellem lejer og forsyningsselskab. Det er op til ejeren af ejendommen at afgøre, hvorvidt ejendommen skal indrettes med selvstændigt stik m.v. eller med en fælles hovedmåler. Tilsvarende gælder for andelsboliger. ad 3.4 Standardvedtægten omfatter tre typer af forbrugere; andelshavere, varmeaftagere og ikke-andelshavere, jf. 3.3, 3.4 og 3.5. Bestemmelserne blev indføjet ved revision af vedtægterne i 1994, og er udarbejdet i samarbejde med det daværende Gas- og Varmeprisudvalg. Såvel det daværende udvalg som Energitilsynet har givet udtryk for, at der skal være denne valgmulighed for forbrugerne, således at forbrugeren ikke nødvendigvis skal være andelshaver. Det er samtidig tilsynets opfattelse, at de enkelte gruppers repræsentation i fjernvarmeværket, sammenholdt med det samlede energiforbrug, også skal afspejles i sammensætningen af fjernvarmeværkets bestyrelse, se bemærkninger til 6.5. For så vidt angår ikke-andelshavere bemærkes, at denne gruppe efter Standardvedtægten ikke har stemmeret på generalforsamlingen og heller ikke er omfattet af vedtægtens udtrædelsesbestemmelse. Begrundelsen herfor var i sin tid dels et krav fra det daværende Gas- og Varmeprisudvalg og dels en konstatering af, at der kun var tale om ganske få tilfælde. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 12

13 ad 3.5 Det er vigtigt, at andelshavere/varmeaftagere er opmærksomme på, at det retlige forhold mellem selskabet og disse, foruden gennem vedtægter, også kan omfatte en række andre bestemmelser. Det er en betingelse for, at forbrugeren kan anses for at være bundet af bestemmelserne, at han har modtaget dokumenterne, for eksempel ved tilslutning eller ved efterfølgende ændringer i dokumenterne. Eller at forbrugeren har fået anvist, hvor forbrugerne let kan få adgang til dokumenterne, for eksempel på selskabets hjemmeside, eller ved henvendelse til selskabets administration eller lignende. ad 3.6 Ved særlige forhold kan forstås erhvervs- og industribygninger, sygehuse, institutioner m.v. Principper for særaftaler skal anmeldes til Energitilsynet. Særaftaler skal blandt andet præcisere såvel selskabets som varmeaftagernes forpligtelser. Se Dansk Fjernvarmes Vejledning om Tariffer, afsnit 9, om Specielle Tariffer. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 13

14 4 Andelskapital, andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar Model 1: 4.1 Selskabet har ingen andelskapital. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Der udstedes ikke andelsbeviser. Model 2: 4.1 Som andelskapital indbetaler hver andelshaver et beløb, der fastsættes af generalforsamlingen. Beløbet fremgår af Takstbladet. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Andelshaveren hæfter alene med den indbetalte andelskapital. Andelshavere får ikke udbetalt forrentning af andelskapitalen. Der udstedes ikke andelsbeviser. Kommentarer til 4: ad 4.1 Der er ingen lovmæssige krav til selskabskapital i et andelsselskab med begrænset ansvar. Model 1: I model 1 er det forudsat, at selskabet ikke opkræver andelskapital, hvilket er tilfældet for hovedparten af de varmeforsyninger, der er organiseret som andelsselskaber med begrænset ansvar. Model 2: Hvis selskabet opkræver andelskapital anvendes formuleringen i model 2. I givet fald opkræves andelskapital for hver andelshaver, jf Hvis en andelshaver ejer flere ejendomme, opkræves andelskapital for hver matrikel. Andelsbolighavere opkræves dog andelskapital pr. andelsbolig. Der er ikke lighed mellem andelskapitalen og andelshavernes tilslutningsbidrag. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 14

15 Andelskapital er det beløb, som en andelshaver indbetaler for at blive andelshaver i selskabet. Herved får andelshaveren en ideel ejerandel i selskabet. I et andelsselskab med begrænset ansvar hæfter andelshaveren alene med dette beløb for alle selskabets forpligtelser. Tilslutningsbidrag Betaling for tilslutning (tilslutningsbidrag) er forbrugerens betaling for at få adgang til fjernvarmeværkets anlægskapacitet. Tilslutningsbidrag er en betaling, der knytter sig til leveringsforholdet, og giver ret til at blive tilsluttet fjernvarmeanlægget. Betalingen skal derfor ikke opgøres som andelskapital ved aflæggelse af regnskab for varmeforsyningsselskabet. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets fortolkning heraf har ført til den praksis, at opkrævede tilslutningsbidrag som hovedregel modregnes i selskabets anlægsinvestering, inden der beregnes afskrivninger i henhold til afskrivningsbekendtgørelsen. Energitilsynet udgav pr. 31. oktober 2006 en vejledning om Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen. Heraf fremgår: Tilslutningsbidrag anses for en pris i leveringsforholdet, som omfatter varmekundes bidrag til de faste anlæg. Tilslutningsbidrag skal principielt modregnes fuldt ud i årets afskrivningsgrundlag. Fjernvarmeværket kan dog i stedet vælge at indtægtsføre tilslutningsbidrag i det år, de vedrører. Tilslutningsbidrag kan ikke overføres til en særlig fond eller til den fri egenkapital. Konsolidering af varmeforsyningsvirksomheder kan alene foregå ved anvendelse af reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen. Forrentning I Standardvedtægten er det forudsat, at andelshaverne ikke skal have rente af den indbetalte andelskapital. Hvis andelshaverne skal have forrentning af andelskapitalen, skal der årligt indhentes tilladelse hos Energitilsynet, for at forrentningen kan opkræves over varmeprisen. Hæftelse I et andelsselskab med begrænset ansvar hæfter andelshaveren alene med den indbetalte andelskapital. I Standardvedtægten er det yderligere præciseret ved, at det er anført, at I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. For långivere betyder det, at hvis selskabet ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, kan der ikke kræves yderligere betaling fra andelshaverne. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 15

16 Ved optagelse af realkreditlån får nogle varmeforsyningsselskaber en kommunal garanti for lånet, for derved at få en lavere finansieringsomkostning. I disse tilfælde hæfter kommunen for varmeforsyningsselskabets forpligtelser på det lån, der er stillet garanti for. Øvrige lån må søges dækket via eventuel restværdi af selskabets aktiver. Varmeforsyningsloven foreskriver, at de nødvendige omkostninger ved drift af varmeforsyningen kan indregnes i den pris, der opkræves ved forbrugerne. Dette ses som en sikkerhed for, at et varmeforsyningsselskab som hovedregel altid har mulighed for at indfri sine økonomiske forpligtelser. Ejerbog Dansk Fjernvarme anbefaler, at fjernvarmeværket fører en ejerbog. Det vil sige en fortegnelse over andelshavere. Se også bemærkningerne til 6.5 om stemmeret. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 16

17 5 Udtrædelsesvilkår 5.1 Andelshavere indtrådt før 1. januar 2010: Andelshavere, der er indtrådt før 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med 18 måneders skriftligt varsel til et regnskabsårs udløb. Andelshavere indtrådt fra og med den 1. januar 2010: Andelshavere, der er indtrådt fra og med den 1. januar 2010, kan udtræde af selskabet med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse. Udtræden er dog til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger. 5.2 På udtrædelsestidspunktet forpligter andelshaveren sig til at betale: a. Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen b. Eventuelt skyldige bidrag c. Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet d. Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af selskabets ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning. Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye andelshavere, kan endvidere opkræves: e. En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Energitilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne. Den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi, afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc., i regnskabsåret inden opsigelsen. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 17

18 5.3 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue. 5.4 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende, og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes. Kommentarer til 5: Generelt Ved udtræden af selskabet "rydder man op efter sig økonomisk". Ved udtræden er der alene tale om hæftelse i forhold til selskabet, mens hæftelsen nævnt i 4 kun er overfor fjernvarmeselskabets kreditorer. Har selskabet besluttet at afholde investeringer, som en andelshaver ikke ønsker at deltage i, kan aftalen opsiges med et fastsat varsel - og den udtrædende andelshavers økonomiske forhold føres tilbage til de vilkår, som var gældende ved afslutningen af det regnskabsår, som ligger umiddelbart før opsigelsestidspunktet. ad 5.1 Bestemmelsen indebærer, at en andelshaver kan udtræde af selskabet med et varsel, med mindre kommunen har pålagt tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt. Hvis kommunen har pålagt tilslutningspligt/forblivelsespligt på ejendommen, kan en forbruger ikke frigøres fra at betale tilslutningsbidrag og faste bidrag til fjernvarmeværket, uanset om der aftages fjernvarme. Der er ikke aftagepligt efter reglerne i varmeforsyningsloven. Dansk Fjernvarme anbefaler altid, at udtrædelsesbestemmelsen medtages i fjernvarmeværkets vedtægter, uanset om der er pålagt tilslutningspligt eller ej. Begrundelsen herfor er, at kommunen kan ophæve en tidligere pålagt tilslutningspligt/forblivelsespligt. Den 1. januar 2010 blev der med ændringer i forbrugeraftaleloven indført nye regler for opsigelsesvarsler, lov nr. 492 af 12. juni ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 18

19 Loven har betydning for alle aftaler, der indgås fra og med den 1. januar Alle forbrugerkontrakter skal kunne opsiges af forbrugeren med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens indgåelse. Det gælder også forbrugeraftaler om fjernvarmelevering, hvor der ikke er tilslutningspligt. Det betyder reelt en bindingsperiode på maksimalt seks måneder på en aftale om fjernvarmelevering i områder, hvor der ikke er pålagt tilslutningspligt. De nye regler gælder for forbrugeraftaler indgået den 1. januar 2010 eller senere. For aftaler indgået før 1. januar 2010, hvor der er indeholdt en bestemmelse om en opsigelsesfrist på 18 måneder, er opsigelsesfristen på 18 måneder stadig gældende. Det medfører en uens retstilstand blandt et fjernvarmeværks forbrugere. Et fjernvarmeværk skal derfor forholde sig til mindst to kategorier af opsigelsesregler. Forbrugere, der har en aftale med fjernvarmeværket fra før lovens ikrafttræden, kan træde ud i henhold til den aftale, hvilket sædvanligvis vil sige med 18 måneders varsel, mens forbrugere tilsluttet efter lovens ikrafttræden kan træde ud med en måneds varsel, når de har været tilsluttet i fem måneder. Når kommunen har pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt er konsekvensen således også, at forbrugeren i realiteten er omfattet af en uopsigelighed. Hvis der er tinglyst tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom (et grundstykke), skal denne respekteres. Tilslutningspligten kan være tinglyst med hjemmel i varmeforsyningsloven eller i en lokalplan med hjemmel i planloven. Kun hvis bebyggelsen nedrives, eller andre særlige omstændigheder gør sig gældende, kan tilslutningspligten ophæves. For så vidt angår bindingsperiode, har Højesteret taget stilling til dette spørgsmål i en dom afsagt i Det fremgår heraf, at man ikke kan forpligte en forbruger til at aftage fjernvarme i eksempelvis 20 år, idet det anses for at være urimeligt, men at forbrugerens udtræden kan betinges af betaling af en godtgørelse. Energitilsynet har tilkendegivet, at godtgørelsen som udgangspunkt skal dække den udtrædendes andel af selskabets gæld på opsigelsestidspunktet, således at der ikke påføres de forbrugere, der fortsat aftager varme, en økonomisk byrde. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 19

20 På den anden side vil det være urimeligt, hvis der i tilfælde af udtræden, opkræves en udtrædelsesgodtgørelse, hvis der finder en løbende udbygning af energiselskabet sted, gennem tilslutning af nye forbrugere, der overtager den udtrædendes forpligtelser til afvikling af gæld, og selskabet i øvrigt må anses for økonomisk veldrevet. Spørgsmålet om betaling af udtrædelsesgodtgørelse vil dog altid være underlagt en konkret vurdering af sagen i Energitilsynet/Ankenævnet på Energiområdet samt i sidste ende af domstolene. ad 5.2 a Der er tale om den normale årsopgørelse. ad 5.2 b Skyldige bidrag kan være resterende tilslutningsbidrag, forbrugsbidrag, fast bidrag m.v. ad 5.2 c Beløbet kan være en fast takst gældende overalt i forsyningsområdet, eller afbrydelsen kan foretages efter regning. Hvis forbrugeren ejer fjernvarmeunitten, skal forbrugeren også selv afholde omkostningen til fjernelse, hvis forbrugeren ønsker at udtræde af fjernvarmeforsyningen. ad 5.2 d Hvis andelshaveren ønsker at spare udgiften til fjernelsen af stikledningen, bør fjernvarmeværket normalt imødekomme dette. Der bør udarbejdes skriftlig aftale, så efterfølgende ejere ikke senere kan forlange stikledningen fjernet på fjernvarmeværkets bekostning. En sådan aftale skal tinglyses på ejendommen for ejers regning. Herved sikrer fjernvarmeværket sin rettighed overfor senere erhververe af ejendommen. Forbrugeren skal betale for fjernelse af den del af stikledningen, der måles i tracéet fra ejendommens skel og ind til soklen på ejendomme, jf. Dansk Fjernvarmes Vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering, punkt Det bemærkes, at Ankenævnet på Energiområdet den 1. august 2007 i en konkret sag har afgjort, at et fjernvarmeværk ikke kunne kræve, at forbrugeren skulle betale for fjernelse af den del af stikledningen, der eventuelt befinder sig på offentlige eller private fællesarealer uden for ejendommens skel. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 20

21 ad 5.2 e Vedrørende formuleringen Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye andelshavere, kan endvidere opkræves:. Det bemærkes, at uanset om fjernvarmeværket anvender den nævnte formulering eller ej, så vil den betingelse utvivlsomt blive lagt til grund, hvis en eventuel klagesag forelægges for Energitilsynet. Den nævnte formulering var i sin tid et krav fra det daværende Gas- og Varmeprisudvalg og er således fortsat gældende. Principperne for udtrædelsesgodtgørelsen skal anmeldes til Energitilsynet. Udtrædelsesbeløb I henhold til selskabets vedtægter opgøres prisen for udtræden som En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Energitilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne. Den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter med fradrag af foretagne afskrivninger beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi, afgiftspligtige areal, rumfang, hedeflade etc., i regnskabsåret inden opsigelsen. Eksempel Udtrædelsesgodtgørelsen kan opgøres således. Der er 18 måneders opsigelsesfrist. Fjernvarmeværkets regnskabsår løber fra 1. juli juni. Forbrugeren opsiger den 20. januar 2010 til udtræden 30. juni Den uafskrevne restværdi af selskabets afskrivningsberettigede aktiver pr. 30. juni 2009 udgør kr. Dette er restværdien af aktiverne opgjort efter varmeforsyningslovens afskrivningsbestemmelser. Bemærk at der tages udgangspunkt i værdien pr. 30. juni 2009, da det er den senest anmeldte priseftervisning forud for andelshaverens opsigelse den 20. januar Tilsvarende opgøres den udtrædendes andel af de faste bidrag på grundlag af den anmeldte priseftervisning for regnskabsåret 2008/2009. Forbrugeren har betalt faste bidrag på kr. ekskl. moms for året, og fjernvarmeselskabets samlede indtægter fra de faste bidrag udgør kr. ekskl. moms i regnskabsåret 2008/2009. Den udtrædendes andel af aktiverne opgøres således: Andel af fast bidrag i 2008/2009 udgør kr./ kr. = 0,05 % Udtrædelsesgodtgørelse, svarende til den udtrædendes andel af anlæggets restværdi, kr. x 0,05 % = kr. Dette beløb opkræves uden moms. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 21

22 Moms på udtrædelsesgodtgørelse På baggrund af en række henvendelser fra revisorer og advokater rettede Dansk Fjernvarme i maj 2001 henvendelse til SKAT, og bad styrelsen om en udtalelse vedrørende spørgsmålet om moms på udtrædelsesgodtgørelse. Se cirkulære nr. 2123/01. Det fremgår af SKATs udtalelse, at: Godtgørelsen efter standardvedtægtens 5 e vil være momsfri i det omfang den ikke knytter sig til en fremtidig leverance af varme eller modsvares af en tidligere leverance af varme. For så vidt angår de øvrige poster i den opgørelse, der udarbejdes i forbindelse med en forbrugers udtræden, så beror det på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der foreligger afgiftspligt efter momsloven. Dansk Fjernvarme fortolker SKATs udtalelse således: De faktiske omkostninger Dansk Fjernvarmes Standardvedtægt, 5.2, pkt. a-d De faktiske omkostninger, der er forbundet med afbrydelse af fjernvarmeforsyningen, herunder fjernelse af ledninger, nedtagning af måler samt eventuelle skyldige beløb m.v., er momspligtige. Betaling af den udtrædende forbrugers andel af gælden - Dansk Fjernvarmes Standardvedtægt, 5.2, pkt. e Godtgørelsen - hvilket vil sige betaling af den udtrædende forbrugers andel af gælden, vil derimod være momsfri, idet den som ovenfor nævnt ikke modsvares af en leverance af varme. SKATs vejledende udtalelse Det er dog vigtigt at bemærke, at SKATs udtalelse alene er vejledende, idet styrelsen på daværende tidspunkt ikke kunne give bindende forhåndsbesked vedrørende momsspørgsmål. Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af den udtrædende forbrugers andel af gælden, jf. standardvedtægtens 5.2, pkt. e - i den konkrete sag vil bero på en konkret vurdering hos SKAT. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 22

23 Selvom momsproblematikken således beror på en konkret vurdering, er det på baggrund af SKATs udtalelse, og de tilkendegivelser Dansk Fjernvarme har fået fra flere skatteregioner, foreningens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke skal betales moms af den udtrædende forbrugers andel af gælden, jf. standardvedtægtens 5.2, pkt. e. Vi vil derfor anbefale, at fjernvarmeværkerne som udgangspunkt undlader at opkræve moms af dette beløb. ad 5.3 Ved opgørelse af det beløb, der opkræves som udtrædelsesgodtgørelse, tages der alene udgangspunkt i den uafskrevne del af selskabets anlægsinvesteringer. Eventuelle andre aktiver i form af obligationer, værdipapirer, bankindeståender eller lignende indregnes ikke, ligesom der ikke skeles til den aktuelle gældsforpligtelse. ad 5.4 Selskabet har efter nærmere aftale ret til at lade hovedledningsnettet blive liggende. Hvis der ikke kan opnås en aftale med grundejeren, er der med hjemmel i varmeforsyningslovens 16, stk. 1, mulighed for ekspropriation. Beslutning om ekspropriation efter 16, stk. 1, træffes af kommunalbestyrelsen. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 23

24 6 Generalforsamling 6.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. 6.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest... måneder efter regnskabsårets afslutning. 6.3 Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen ved skriftlig indbydelse og/eller ved annonce i mindst et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden. 6.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse 4. Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende driftsår fremlægges til orientering 5. Fremlæggelse af investeringsplan for kommende år til orientering 6. Forslag fra bestyrelsen 7. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af suppleanter til bestyrelsen 10. Valg af revisor 11. Eventuelt. 6.5 På generalforsamlingen har hver andelshaver eller dennes ægtefælle én stemme for hver ejendom/andelsbolig, der opfylder betingelserne i 3.1 og 3.2, og som efter BBR-registret er registreret med et bidragspligtigt areal på indtil... m². For hver yderligere påbegyndt... m² bidragspligtigt areal, har andelshaveren yderligere én stemme. Ingen andelshaver kan dog afgive mere end... stemmer pr. matrikuleret ejendom/pr. andelsbolig. For udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og boligselskaber udøves stemmeretten af andelshaveren, med mindre denne vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 24 juni 2010 maj 2011 vedtægter

25 Hvis andelshaveren vælger at delegere stemmeretten til varmeaftagerne, er disse berettiget til at afgive en stemme pr. registreret bolig/lejemål, såfremt selskabet senest... dage før generalforsamlingen modtager en opdateret navnefortegnelse fra andelshaveren over de registrerede boliger/lejemål. 6.6 Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt. Ingen fuldmagtshaver kan repræsentere mere end to fuldmagtsgivere. 6.7 Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at andelshaveren/varmeaftageren otte dage før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, som selskabet med rette har overgivet til retslig inkasso, og der ikke er begrundet tvivl om fjernvarmeværkets krav på betaling. 6.8 Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de mødtes antal. 6.9 Vedtægtsændringer kan kun besluttes af andelshavere. Ved vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen. Desuden skal beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, fra de andelshavere, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Er mindre end halvdelen af andelshaverne repræsenteret på generalforsamlingen, og forslaget er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter datoen for første generalforsamling, og forslag om vedtægtsændringer kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de fremmødte andelshavere uden hensyn til det repræsenterede antal andelshavere Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunalbestyrelsen Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selskabets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på førstkommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge, om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 25

26 6.13 Den reviderede årsrapport, fuldstændig dagsorden samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest otte dage før generalforsamlingen Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen mener, det er nødvendigt, eller når mindst 1/3 af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske om det, ledsaget af de forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden fire uger efter modtagelsen af skriftligt ønske om afholdelsen Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Alle beslutninger skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Kommentarer til 6: Generelt Energitilsynet har givet udtryk for, at det er deres opfattelse, at sammensætningen af fjernvarmeværkets forbrugere, eksempelvis parcelhusejere, lejere, erhvervsvirksomheder m.v., så vidt muligt skal afspejles i afstemningsreglerne ved valg til fjernvarmeværkets bestyrelse. ad 6.3 Indvarslingsreglerne finder anvendelse på både den ordinære og den ekstraordinære generalforsamling. Det betyder, at man ikke kan afholde ordinær og ekstraordinær generalforsamling på samme dato, ligesom der ikke kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling samtidig med, at der indkaldes til ordinær generalforsamling. Der kan først indvarsles til ekstraordinær generalforsamling, når den ordinære generalforsamling er afholdt. Fristerne for indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling kan således ikke omgås. ad 6.4 Bestyrelsen/generalforsamlingen kan til enhver tid ændre rækkefølgen i dagsordenens punkter. Punkt 1: Ad dagsordenens: Dirigenten styrer generalforsamlingen og fastlægger eksempelvis afstemningsproceduren m.v. inden for andelsrettens rammer. Bestyrelsen fremsætter typisk forslag til valg af dirigent. Dirigenten skal lede generalforsamlingen og sikre, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 26

27 Dirigenten råder over de nødvendige beføjelser hertil, herunder retten til at tilrettelægge drøftelser, udforme afstemningstemaer, beslutte, hvornår debatten er afsluttet, afskære indlæg og om nødvendigt bortvise deltagere fra generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan til enhver tid stille forslag til valg af en anden dirigent, hvis de ikke er enige i den måde dirigenten udfører sit hverv. I givet fald stiller man forslag til valg af en anden dirigent, og der foretages om nødvendigt en afstemning. Punkt 3: Standardvedtægten forudsætter, at selskabet aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven. Hvis selskabet ikke følger årsregnskabsloven, ændres ordet årsrapport til årsregnskab i dagsorden til generalforsamlingen, og i Standardvedtægtens Formelt fremlægges den reviderede årsrapport til godkendelse på den måde, at bestyrelsen forud for generalforsamlingen godkender regnskabet. Revisor forsyner herefter årsrapporten med sin påtegning/erklæring, inden årsrapporten fremlægges på generalforsamlingen. Hvis årsrapporten efterfølgende ikke godkendes på generalforsamlingen, får det normalt et efterspil, eksempelvis at bestyrelsen nedlægger sit hverv. Punkt 4: Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende driftsår fremlægges til orientering. Generalforsamlingen skal således ikke stemme om/godkende budgettet. Derimod kan den enkelte andelshaver overveje sin fremtidige tilknytning til fjernvarmeværket, hvis andelshaveren er utilfreds med de økonomiske dispositioner. Er der pålagt tilslutningspligt, har andelshaveren dog ikke mulighed for at udtræde af selskabet, men kan undlade at aftage fjernvarme, da der ikke er aftagepligt efter varmeforsyningslovens regler. Punkt 5: Investeringsplan for kommende år fremlægges til orientering. Dette punkt skal med på dagsordenen. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er der tale om en ufravigelig bestemmelse, hvorefter forbrugeren har mulighed for at reagere mod den fremlagte investeringsplan ved at benytte muligheden for at udtræde af selskabet i henhold til vedtægternes udtrædelsesbestemmelser. Ved væsentlige investeringer anbefales, at den påtænkte investering anføres som et selvstændigt punkt på dagsordenen til egentlig afstemning blandt forbrugerne. Punkt 10: Der er ikke noget lovkrav om, at det skal være en statsautoriseret revisor. Det kan også være en registreret revisor. Se kommentarerne til 9.2. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 27

28 Det bemærkes, at det er generalforsamlingen, der vælger revisoren, så der ikke er tvivl om revisors upartiskhed. Hvis revisoren blev valgt af bestyrelsen kunne der være tale om et vist afhængighedsforhold. I praksis indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at en person eller et firma vælges som revisor. ad 6.5 En fysisk eller juridisk person, der ønsker at blive optaget som andelshaver, og har indgået en aftale om fjernvarmelevering med selskabet, betragtes fra det tidspunkt, hvor kontrakten underskrives, som andelshaver i selskabet med de rettigheder og forpligtelser dette medfører, jf. 3. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at en andelshaver, der har indgået en bindende kontrakt med fjernvarmeværket, vil være stemmeberettiget på generalforsamlingen, uanset om den pågældende har betalt tilslutningsbidrag m.v., og om tilslutning til fjernvarmen er etableret rent fysisk. I forhold til den hidtil gældende Standardvedtægt er bruttoetageareal ændret til: som efter BBR-registret er registreret med et bidragspligtigt areal. Baggrunden for, at man i sin tid valgte at bruge bruttoetageareal i Standardvedtægten var blandt andet, at kun få fjernvarmeværker dengang benyttede oplysninger fra BBR-registret som grundlag for beregning af den enkelte ejendoms bidragspligtige areal. Mange fjernvarmeværker havde derimod en opgørelse af de enkelte ejendommes registrerede bruttoetageareal, og der var således tale om en praktisk metode til registrering, som de fleste fjernvarmeværker i forvejen anvendte til andre formål. Siden den tid er anvendelse af BBR-registret blevet meget mere udbredt, og Dansk Fjernvarme anbefaler fjernvarmeværkerne at anvende BBR-oplysninger i forbindelse med tarifering, jf. Dansk Fjernvarmes Vejledning om Tariffer. Da mange fjernvarmeværker i de senere år er overgået til BBR som grundlag for tarifering, har Dansk Fjernvarme fundet, at tiden er inde til den nævnte justering, som det anbefales fjernvarmeværkerne at anvende fremover. Hvis fjernvarmeværket endnu ikke er overgået til brug af BBR-oplysninger, kan man fortsat vælge at bruge bruttoetagearealet, idet der selvfølgelig skal være overensstemmelse mellem fjernvarmeværkets grundlag for beregning af det bidragspligtige areal og beregningsgrundlaget for antal stemmer i selskabets vedtægter. ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 28