Lis M~ller Historisk sandhed og narrativ sandhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lis M~ller Historisk sandhed og narrativ sandhed"

Transkript

1 Lis M~ller Historisk sandhed og narrativ sandhed Den psykoanalytiske fortzllingl»psykoanalytisk litteraturkritik har altid vxret en noget pinlig affxre. Man modsztter sig etiketten 'psykoanalytisk litteraturkritiker', fordi den form for litteraturbeskxftigelse, som betegnelsen fremmarier, for det meste fortjener det dårlige ry, som den selv har skaffet sig«. Med disse ord indleder den amerikanske litteratiirkritiker Peter Brooks sin artikel nthe Idea of a Psychoanalytic Literary Criticism~ fra Citatet - og dets kontekst - er symptomatisk for den nixrkbare ambivalens, der kendetegner litteraturforskningens forhold til psykoanalysen: på den ene side utilpasheden ved såkaldt psykoanalytisk litteraturkritik; på den anden side den modvilje mod at opgive psykoanalysen, som Brooks' arbejde er et udtryk for. Vi kritiserer den form for litterzr analyse, der med st0tte i psykoanalytisk teori og systematik vil blotlxgge enten forfatterens, de fiktive personers, tekstens eller lxserens ubevidste. Alligevel fortsxtter vi, som Brooks bemxrker, med at laese»litteraturkritik der er overbroderet med psykoanalysens begrebssprog«(ibid., p.336); drsmmen om at forbinde psykoanalyse og litteratur er åbenbart intakt. Men hvad er det, der er i vejen med psykoanalytisk litteraturkritik? Og hvor skal vi vende blikket hen, hvis vi, efter at have forkastet traditionel psykoanalytisk 'indholdsarkzologi', fortsat fastholder troen på en mulig alliance mellem litteraturforskning og psykoanalyse? Groft generaliserende kan vi sige, at det, der fsrst og fremmest kendetegner psykoanalytisk litteraturkritik, er, at den er så autoritxr. Den psykoanalytiske litteraturlxsning mener ikke bare, at den indtager en sxrstatus i forhold til alle andre mulige lxsninger, fordi den har en privilegeret adgang til den litterxre teksts allerdybeste betydningslag. Den psykoanalytiske litteraturkritiker hxvder også, at hanslhendes fortolkning på sxt og vis går forud for den litterxre tekst, som den er en analyse af. Shoshana Felman (der nok er den kritiker, som mest indgående har påvist den psykoanalytiske litteraturlxsnings imperialistiske karakter) skriver i artiklen nturning the Screw of Interpretation«:

2 »Set fra den 'freudianske synsvinkel' far seksualiteten, vurderet bade som grundlag og retningslinie for den kritiske fortolkning, status af et suar på tekstens spsrgsmål. Faktisk eksisterer seksualitetrns svar både logisk og ontologisk forud for det tekstuellr sporgsmål. Sp~rgsmålet er kun artikuleret (retorisk, tematisk og fortzilemzssigt), fordi svaret soin sådan er skjult. Faktisk er selve speirgsmålet kun et forklzdt svar: spnrgsmålet er svarets skjulested. I dette perspektiv består den freudianske kritikers job i at trzkke svaret frem fra dets skjulested. Det dre.jer sig ikke si meget om at give et svar til teksten, som at svare.for teksten, d.v.s. at vzre ansuarlig for den, at svare i dem sted, at erstatte sp0rgsmålet med et svar«." Når litterater har tyet til psykoanalysen, har de mere eller mindre direkte givet udtryk for et både forståeligt og legitimt arnske, nemlig Bnsket om at basere den litterzre analyse på noget, der ligger udenfor litteraturen, snsket om at få fast grund under fardderne ved at henvise til en disciplin, der antages at vzre 'videnskabeligt' funderet. Eller som Hayden White formulerer det:»for at muliggure forskning indenfor et hvilket soni helst hunianistisk område, ni5 forskerne forudsztte, at mindst ét andet underswgelsesområde eller mindst én anden disciplin er effektivt sikret, det vil sige, at det effektivt er unddraget de episteniologiske og metodiske diskusioner, som przger deres eget undersugelsesområde^.^ For den psykoanalytiske litteraturkritiker fungerer psykoanalysen som en sådan»effektivt sikret«disciplin. Men paradoksalt nok har den psykoanalytiske litteraturanalyse sin starrste svaghed der, hvor den tror at have sin styrke. Fra farrste fzrd er det blevet hzvdet, at psykoanalytiske litteraturkritikere ikke er tilstrzkkeligt gode litterater; de»reducerer«det litterzre vzrk. I de senere år har et andet synspunkt vundet indpas - muligvis som en farlge af, at litteraterne er begyndt at lese Freud i stedet for bare at lzse med ham. For endnu engang at citere fra Felmans artikel:»disse freudianske kritikere har ikke vzret tilstrzkkeligt freudianske«(op.cit. p. 103). De psykoanalytiske litteraturkritikere er ikke n~dvendigvis unuancerede litteraturlzsere. Men de er nsdvendigvis unuancerede Freud-kesere. 'Nsdvendigvis', fordi de netop må tage den psykoanalytiske teori og det psykoanalytiske begrebsapparat for givet. De kommer aldrig lzngere end til det, som J. Hillis Miller kalder en»kanonisk«lzsning af Freud. Lad mig for et kort njeblik forlade den psykoanalytiske litteraturkritik og kaste et blik på en tilsyneladende noget anden problemstilling, nemlig den som den amerikanske psykoanalytiker Donald P. Spence behandler i bogen Narratiue Truth and Historical Truth. Meaning and Interpetution in Psychounalysis fra Emnet for Spences bog er den psykoanalytiske proces, det analytiske/terapeutiske arbejde, sådari som det fremstilles hos Freud. Hensigten er at stille nogle grund-

3 Ixggende sp~rgsmål til Freuds tekst: Hvad er psykoanalytiske data? Hvilken realitet er det, der fremlyseres i den psykoanalytiske proces? Hvad går psykoanalytisk fortolkning ud på? Hvilken status og hvilken erkendelsesmzssig vardi har den? Spences bog kan Ixses som en Freud-kritik. Hans basis-antagelse er, at Freud s~ger at give udtryk af, at den psykoanalytiske proces tilvejebringer et stykke autentisk fortid, en realitet der eksisterer forud for og uafhzngigt af selve analysen. Det er denne opfattelse, Spence vil kritisere. Eller mere przcist: han vil argumentere for n~dvendigheden af i psykoanalysen at udskifte ét sandhedsbegreb med et andet; istedet for det, der i bogen kaldes»historisk sandhed«, bnr vi tale om nnarrativ sandhed«. Spences begreb om historisk sandhed kan vi måske bedst bestemme som 'fortiden som den virkelig var'; Freud fremstiller sig selv som en, der udgraver faktiske stykker af fortiden, skriver han. Begrebet nnarrativ sandhed<< - den sandhedsvzrdi som den psykoanalytiske fortolkning i fnlge Spence reelt har - skal jeg senere komme tilbage til. Men jeg kan måske med et citat antyde, hvor Spence vil hen.»der synes ikke at vzre tvivl om«, skriver han,»at en velkonstrueret historie besidder en slags narrativ sandhed, som er real og umiddelbar, og som har en vigtig betydning for den proces, der skal f ~re til terapeutisk forandring«." Spence skelner i sin fremstilling meget skarpt mellem det, Freud g0r, og det, Freud siger: Når Freud taler om den psykoanalytiske proces, forveksler han den fortid, der konstitueres gennem fortolkning med fortiden selv; han forveksler ~narrativ sandhed<< med»historisk saridhed<<. Jeg mener imidlertid ikke, at denne skarpe skelnen er formålstjeniig; den diskusion, Spence farer, er, mener jeg, allerede fnrt af Freud selv, og på en mere perspektivrig måde end hos Spence. Når jeg har draget Spence ind i billedet, er det, fordi begrebsparret historisk og narrativ sandhed (som jeg ganske vist senere skal se mig n~dsaget til at revidere) kan bruges som afsztspunkt for en diskussion af den psykoanalytiske proces og af psykoanalytisk lzsning og fortolkning i det hele taget. I forlzngelse heraf kan vi bruge Spence i forbindelse med spnrgsmålet om psykoanalytisk litteraturkritik men på ren negativ vis, så at sige, nemlig i forbindelse med en problematisering af selve grundlaget for denne litteraturkritik. Med udgangspunkt i begrebsparret historisk og narrativ sandhed kan vi sztte spargsmålsteg~i ved den psykoanalytiske litteraturkritiks Freud-reception og dermed ved den antagelse, at Freuds tekst uden videre autoriserer den autoritzre psykoanalytiske literaturkritik. For det fnrste: Naturligvis er den psykoanalytiske litteraturl~sning forskellig fra den lasning, som psykoanalytikereri foretager af siri

4 patient. Ikke destro mindre henter den psykoanalytiske litteraturlzsning sin begrundelse i det analytiske arbejde, og at stille spmgsmålstegn ved analysens såkaldt»historiske«sandhedsvzrdi er også at stille sp0rgsmålstegn ved den psykoanalytiske lzsnings autoritet. Vi kan sammenligne forholdet mellem psykoanalytikerens og patientens symptom med forholdet mellem den psykoanalytiske kritiker og det litterzre vzrk: Fzlles er at begge står overfor en tekst, som de ikke vil tage for pålydende. Fzlles er, at de begge sager at nå ned til den latente sandhed bag den manifeste overflade. Det interessante er imidlertid, at sk~nt Freud taler om psykoanalysen som en afdzkning eller udgravning af en latent, bagvedliggende, realitet, så problematiserer han også selv denne opfattelse, f.eks. i den artikel, som jeg om lidt skal nå frem til. Med udgangspunkt i Freuds egne tekster kan man, som vi skal se, tale om to helt forskellige opfattelser - af hvad psykoanalytisk lzsning er. På den ene side: psykoanalysen finder/ afdzkker en bagvedliggende realitet. På den anden side: den psykoanalytiske lzsning konstruerer en realitet, eller, som deri franske psy- koanalytiker André Green udtrykker det, analysen ~konstruerer en mening, der aldrig har vzret skabt, farend den psykoanalytiske dialog begyndte«.6 For det andet er der spargsmålet om forholdet mellem psykoanalyse og litteratur. Når psykoanalysen inddrages i den litterzre fortolkning, er det (som oftest) fordi det litterzre vzrk antages at vzre et udtryk for forfatterselvet og/eller fordi det antages at iscenesztte de psykiske konflikter, som psykoanalysen har afdzkket. Litteraturen og psykoanalysen formodes at tale om det samme objekt, nemlig den menneskelige psyke - men på hver sin måde, for det, som litteraturen kun dunkelt aner, har psykoanalysen formuleret som systematisk teori. Men hvis vi et ajeblik lader vzre med at betragte psykoanalysen som et szt svar eller som en dybdepsykologisk viden, så bliver det muligt at få aje på en anden forbindelse mellem psykoanalyse og litteratur - en forbindelse der ikke krzver, at vi ser på litteraturen gennem psykologiske briller. Her vil jeg igen drage Spence ind i billedet. Når Spence beskzftiger sig med psykoanalytisk fortolkning og fortolkningsteori, så g0r han det i sin egenskab af praktiserende psykoanalytiker. Min interesse er selvsagt af en noget anden art. Men egentlig blev jeg fascineret af Spences bog, netop fordi den er skrevet af en praktiserende psykoanalytiker. Lige siden psykoanalysens barndom har vi set eksempler på, hvorledes psykoanalytikere har brugt psykoanalytisk teori til at sige noget om litteraturen. Her har vi det modsattc tilfzlde: en psykoanalytiker, der ser sig nsdsaget til at he-

5 vzge sig ind på litteraturteoriens område og bruge fortzllingen og fortzlleteorien til at sige noget om psykoanalysen. Spences begreb nnarrativ sandhede antyder, at forholdet mellem psykoanalyse og litteratur er mindre simpelt og entydigt, end de psykoanalytiske kritikere tror. Det antyder, at det ikke bare er litteraturen, der implicerer psykologiske problemstillinger, men at psykoanalysen som sådan implicerer hvad man kunne kalde litterzre problemstillinger. Det antyder - for at parafrasere Hayden White - at psykoanalysen alligevel ikke befinder sig effektivt udenfor litteraturforskningens område, d.v.s. alligevel ikke er unddraget de epistemologiske og metodiske diskusioner, der przger litteraturforskningens undersagelsesområde. Spences brug af narratologien i diskusionen af den psykoanalytiske proces sztter hans projekt i forbindelse med f.eks. Roy Schafer og Peter Brooks' arbejder (selvom iszr sidstnzvntes teoretiske standpunkter på afgarende punkter afviger fra Spences). Fzlles er, at de hver for sig har påpeget, at psykoanalysen ikke kan komme uden om fortzllingen; den kan ikke komme uden om det narrative. Fortzllingen - både forstået som struktur og som fortzllehandling - er przsent på alle niveauer af Freuds tekst. Vi kan således med Roy Schafer tale om den psykoanalytiske teori som et szt af narrative strukturer eller som et szt af»fortzllinger«- fortzllinger der ikke er nsekundzre beretninger om data-, men tvzrtimod nprimzre fortzllinger som etablerer det, der skal gzlde som data«.7 Eller (hvad der er mere relevant i denne sammenhzng) tale om det, Peter Brooks og Paul Jay kalder nnarrativiseringen i selve hjertet af den psykoanalytiske proces.~~ Fzlles er også, at de hermed har givet litteraternes Freudlzsning en ny retning og en ny begrundelse. De har argumenteret for, at Freuds case-stories og hans overvejelser omkring det analytiske arbejde altid-allerede befinder sig indenfor litteraturteoriens og litteratiiranalysens interessefzre, og at det således ikke så meget drejer sig om at overf~re indsigter fra ét vidensfelt (psykologien) til et andet (litteraturen), som om at fastholde, med Peter Brooks ord, at >>den forklarings-struktur, der anvendes i en non-fiktiv genre, nemlig casestory'en, n~dvendigvis indebzrer sp0rgsmålet om fiktion/fiktionalit et^.^ Freud var selv den farste til at erkende, at psykoanalysen ikke kan.. komme uden om fortzllingen som forklaringsmodel. Han har ikke blot bemzrket, at 'det er mzrkeligt som mine case-stories i den grad kommer til at ligne romaner; de synes så at sige at mangle videnskablighedens stempel'. Han har også, i forbindelse med en af sine tidlige case-stories (Dora-analysen) beskrevet forholdet mellem neurose og kur i narratologiske termer. I begyndelsen af Dora-analysen siger

6 Freud således, at han diagnosticerer den hysteriske patient ved at lade vedkommende fortzlle sin livshistorie. Hvis denne beretning tager form af en sammenhzngende fortzlling, så er patienten ikke hysteriker, men har måske bare et dårligt ben. Hvis beretningen derimod er lakunzr og usammenhzngende, så er der tale om psykisk lidelse. Forskellen mellem neurose og psykisk sundhed er altså forskellen mellem den mangelfulde og den velorganiserede fortzlling. Eller sagt på en anden måde: neurotikeren er ude af stand til at fortzlle sig selv som kol-izrent fortzlling; den analytiske terapis målsztning er at tilvejebringe en sådan.»det er fnrst henimod slutningen af behandlingen at vi har for os en konsistent, forståelig og ubrudt historie«, skriver Freud." Den analytiske proces er altså så at sige udspzndt mellem to fortzllinger: patientens uhensigtsmassige fortzlling og en anden, mere hensigtsmzssig, d.v.s. helbredende fortzlling, som det er analysens mål at etablere. Freuds hemzrkninger - er interessante, ikke blot fordi de så direkte fremstiller den psykoanalytiske terapi som en narrativ proces, men også fordi det er så store krav, der stilles - krav som case-story'en selv langt fra indfrier. Dora-analysen når aldrig frem til det punkt, hvor alle brikkerne falder på plads i et kohzrent og ubrudt m~nster. Den bzrer frarst og fremmest przg af patientens modvilje mod det 'plot', som Freud udkaster, og mod at indtage den plads, som I-ian har tiltznkt hende. Analysen er Freuds fortzlling; den bliver aldrig Doras egen. Sidelrabende med, eller snarere sammenviklet med, den historie Freud ssger at berette, aner vi sporene af en anderledes fortzlling: den Dora vzlger. I det hele taget er det karakteristisk, at analysen synes at producere heterogenitet; jo mere der analyseres, jo lzngere fjerner fortzllingen om Dora sig fra idealet om en 'forståelig, konsistent og ubrudt historie'. Som Brooks skriver, udvikler analysen sig til en»slags mislykket Edwardiansk roman, en af dem der aldrig kan nå til en tilfredsstillende lrasning af gåden, og som aldig helt kan få hold på, hvordan forbindelserne mellem de forskellige personer egentlig er«." I falge Peter Brooks må vi Izse Dora-analysen som en overgangstekst. Diskrepansen mellem ideal og praksis må ses i lyset af, at Freud er i fzrd med at opdage, at den psykoanalytiske fortzlleproces er en hel del mere kompliceret, end han frarst troede, og at denne proces, som Brooks skriver, er ulsselig forbundet med det fiktive. Som overgangstekst markerer Dora-analysen Freuds gryende erkendelse af, at den fortzlling, han sager efter, ikke simpelthen ligger et eller andet sted og venter på at blive opdaget eller afdzkket, men at den er et produkt af en fortolknings- og Izeseproces, der iiivolverer ikke bare t.n

7 men to lzsere, analytikeren og hans patient. I Dora-analysen har Freud nemlig endnu ikke forstået, hvilken rolle overfaringen spiller. Han har ikke forstået, at analysen iidspilles i det kunstige rum, der skabes mellem analytiker og patient - det rum Peter Brooks kalder et»symbolsk«eller et»fiktivt og semiotisk sted«12 - og at dette semiotiske sted ikke bare er rammen om det, der skal fortzlles, men nok så meget selve fortzllingens indhold. Dora-analysen indvarsler i falge Brooks erkendelser, der kommer til udtryk i Freuds senere analyser. Nemlig: At den fortzlling, som analysen tilvejebringer, er en fiktion, der får sin realitet (og, kunne vi tilfaje, sin terapeutiske effekt) idet den overfares. At den fortzlling, der konstitueres i den analytiske proces, kun eksisterer som en del af en udvekslingsproces (mellem analytiker og patient). Og at forholdet mellem på den ene side den analytiske fortzlling og, på den anden side, det fortidige begivenhedsforlab, som fortzllingen skulle fremstille, derfor hverken er simpelt eller entydigt. Brooks' kommentarer peger på, at det ikke er nok at bemzrke, at psykoanalysen er en slags fortzlle-teori; vi må tillige konstatere, at Freud bevzger sig fra én opfattelse af fortzllingen til en anden langt mere kompliceret. Jeg er ikke helt enig med Brooks på dette punkt. For mig at se er det vanskeligt at lokalisere epistemologiske vendepunkter i Freuds forfatterskab. Snarere er der tale om at flere forskellige opfattelser af den psykoanalytiske proces eksisterer side om side. Freud formår indenfor rammerne af en enkelt, kort artikel at bevzge sig frem og tilbage mellem forskellige og tendentielt modstridende positioner. Artiklen»Konstruktion in der Analyse«er et eksempel på denne dobbelthed.»konstruktionen in der Analyse«stammer fra 1937 og er dermed et af Freuds sidste arbejder. Som titlen angiver, er artiklens emne den analytiske proces.»konstruktion in der Analyse«handler om fortolkning og lzsning i psykoanalysen, og den kredser om det spargsmål, som Spence har stillet, nemlig; hvilken sandhedsvzrdi har den lzsning (eller skulle vi måske hellere sige fortzlling), som fi-embringes i den analytiske proces? Artiklen starter med en for så vidt ganske traditionel definition af analysens målsztning. Hensigten med analysen er at oplnse fortrzngninger, at bringe patienten til at erindre sin egen fortrzngte forhistorie, og at tilvejebringe»et billede af patientens glemte år, der både er pålideligt og i alle henseender komplet«.'" Freuds artikel har altså som udgangspunkt den antagelse, at analysens mål er at afdzkke det, Spence ville kalde en historisk sandhed eller en historisk realitet. Men den ender et noget andet sted. I de sidste linier af artiklen introducerer Freud et begreb, som han kalder

8 »historisk sandhed<< - men det er vel og mzrke et begreb, der er vzsensforskelligt fra Spences, fordi det, Freud benzvner»historisk sandhed«, kun kan forstås som hvad vi kunne kalde en realitets-efikt. Argumentiorien i»konstruktionen in der Analyse<< har karakter af en serie af til tider nzsten umzrkelige forskydninger eller glidninger. I et af sine fsrste arbejder sagde Freud, at 'det neurotiske symptom forsvinder, når de traumatiske erindringer bringes for dagens lys.'i4 Denne opfattelse - som vi kan omskrive til udsagnet 'når sandheden kommer for dagens lys, forsvinder symptomet' - er Freuds udgangsposition i»konstruktionen in der Analyse<<. Via forskellige mellemled når Freud frem til en signifikant omformulering af denne position, en omformulering, som vi kan parafrasere på fialgende måde: 'når symptomet forsvinder, så må vi vzre nået frem til en eller anden sandhed'. Igennem en glidning i argumentationen når Freud frem til et sandhedsbegreb, der kun hypotetisk kan udledes af en bestemt effekt. Men nu har jeg foregrebet begivenhedernes gang... Jeg vender igen tilbage til begyndelsen af >>Konstruktionen in der Analyse<< for skridt for skridt at gennemgå denne lille, men hiajest bemzrkelsesvzrdige artikel. Allerede fra starten går Freud i gang med at rokke ved vores forestillinger om, hvad den psykoanalytiske proces og den psykoanalytiske fortolkning går ud på. Analysen skal som sagt bringe patienten til at erindre den fortrzngte fortid. Men denne proces forlsber ikke af sig selv; den fordrer analytikerens aktive medvirken og indgriben. Den fortrzngte fortid frembringes nemlig ikke som en erindring i den analytiske proces, fastslår Freud. Den fortrzngte fortid frembringes faktisk slet ikke af patienten; tvzrtimod konstrueres den af analytikeren, på grundlag af patientens erindringsfragmenter. Freud skelner omhyggeligt mellem det, han kalder»tydning<<(deutung), og det han kalder konstruktion. Mens»tydning<< betegner analytikerens dechiffrering af det materiale, patienten har frembragt, så betegner»konstruktiori«det forhold, at analytikeren indtrzder i patientens diskurs og tilher det, som patienten ikke kan sige, tilfiajer det patienten ikke kan erindre. Konstruktionen udfylder hullerne i patientens beretning med et materiale, der tilharer analytikeren snarere end patienten. Når Freud skal give et eksempel på en analytisk konstruktion, så har dette eksempel karakterisk nok form af en lille fortzlling. Hermed siger Freud en del om, hvad det er, der mangler i patientens beretning, og hvad det er, analytikeren må tilfiaje. Hvad der mangler, er det, der skal sztte patienten i stand til at fremstille sig selv i fortzllingens form. Konstruktionsbegrebet er selvsagt et kontroversielt begreb, og Fre-

9 ud skynder sig at understrege sin 'videnskabelige ret7 til at konstruere ved at sammenligne analytikerens konstruktion med arkzologens rekonstruktion af et gammelt tempel. Men denne analogi får ikke lov at blive stående. Henimod slutningen opstiller Freud en ny, og langt mere overraskende, sammenligning. Den analytiske konstruktion kan sammenlignes med den neurotiske patients vrangforestilling, siger Freud. Både konstruktion og vrangforestilling er»forsug på forklaring og helbredelse«(op.cit., p.405). De to analogier, analogien med arkzologien og analogien med vrangforestillingen, peger i hver sin retning. Analogien med arkzologien lzser konstruktion som rekonstruktion; konstruktionen er et fors~g på at re-etablere en oprindelig historie. Analogien med vrangforestillingen fokuserer på konstruktio- nen som en fremadrettet fortolkningsaktivitet: et fors~g på at finde en mening og dermed et forsug på at helbrede. Freuds to analogier indeholder derfor tendentielt to vidt forskellige svar på sp~rgsmålet om, hvad det vil sige, at en konstruktion er 'korrekt'. I henhold til arkzologi-analogien er konstruktionen rigtig, når den fremstiller fortiden, som den virkelig var. Analogien med vrangforestillingen peger på et andet 'sandhedskriterium': Konstruktionen er korrekt, når den 'virker', når den producerer en bestemt effekt. Analogien mellem konstruktion og vrangforestilling har fart os ind på det emne, der hedder verificeringen af den analytiske konstruktion. Den analytiske proces er essentielt dialogisk. Når analytikeren har formuleret en konstruktion, przsenterer han den for patienten. Det er nu patientens opgave at verificere konstruktionen. Freud understreger, at denne verifikation selvsagt ikke kan tage form af en simpel bekrzftelse eller en simpel afvisning. 'Selvsagt' siger jeg. For patientens verifikation er i sig selv paradoksal: patienten bliver bedt om at verificere noget, som han ikke har nogen erindring om. Kun den vej der hedder indirekte af- eller bekrzftelse, er farbar: Enten lader konstruktionen patienten uberart; han negligerer den. Sagt på en anden måde: konstruktionen har ingen effekt og er derfor forkert. Eller også begynder patienten selv at fortzlle; han fortzller en histo- rie, der er analog - med analytikerens fortzlling, eller trzder ind i analytikerens konstruktion og bygger videre på det begivenhedsforlab, som han ikke kan huske. I så fald er konstruktionen korrekt, siger Freud - korrekt fordi den producerer en effekt. Den vellykkede analytiske proces er således to diskurser, der vzves ind i hinanden og knyttes sammen på en måde, så at vi, i overf~ringens semiotiske og fiktive rum, ikke lzngere kan sige, hvem fortzllingen tilh~rer. Denne fortzlling, der altså har to fortzllere og to modtagere, er en fortzlling om patientens fortid, den fravzrende fortid som hverken analytiker

10 eller patient har privilegeret adgang til. Det er en fortzlling om forti- den, der er produceret i analysen, og som kun kan verificeres i nuet, - nemlig igennem den ro duk ti ve - eller vi kunne sige narrative - effekt, den har. Adskillige har kommenteret dette karakteristikum - ved den psykoanalytiske proces. F.eks. Jurgen Habermas, der skriver:»analytikeren giver fortolkningsforslag til en historie, som patienten ikke kan fortzlle. Derfor kan disse forslag kun verificeres derigennem, at patienten tager dem til sig og ved hjzlp af dem fortzller sin egen historie. Fortolkningen bekrzftes alene igennem den vellyk- kede fortszttelse af en afbrudt ~kabelses~roces«.'~ Og Julia Kristeva:»Ligesom det deliristiske subjekt opbygger analytikeren, gennem fortolkning, en konstruktion, der kun er sand for så vidt som den udluser andre associationer hos patienten, og dermed udvider grznserne for det, der kan analyseres. Den psykoanalytiske fortolkning er m.a.o. kun i bedste fald delvist sand, og selvom den arbejder med fortiden, så er dens sandhed kun påviselig igennem dens effekter i det nuvzrende«.16 Sammenvzvningen af analytikerens og patientens konstruktioner burde, i fulge Freud, ferre frem til det punkt, hvor fortrzngningerne opluses, d.v.s. frem til det punkt, hvor konstruktionerne kan erstattes af 'autentisk' erindring. Den faktiske analyse viser imidlertid noget andet. Freud skriver:»ret så ofte lykkes det os ikke at få patienten til at erindre det fortrzeng-te. I stedet frembringer vi, hvis analysen udfnres korrekt. i patienten en sikker overbevisning om konstruktionens sandhed, der giver samme terapeutiske resultat som en genvunden erindring. Under hvilke onistændigheder dette sker, og om hvordan det er niuligt, at det, der tager sig ud som en ufuldstzendig erstatning. alligevel producerer et fuldstændigt resultat - alt det vil være emnet for en senere underssgelse«(op.cit., p.403). Som tidligere nzvnt har Freud sagt, at symptomet forsvinder, når de fortrzngte erindringer bringes for dagens lys, d.v.s. når erindringen om det begivenhedsforlerb, der er årsag til symptomet, bringes frem. Men i den bemzrkelsesvzrdige passage, jeg netop har citeret, adskiller han, ihvertfald momentant, symptomdannelsens årsag fra konstruktionen~ terapeutiske effekt. Resultatet er et andet sandhedsbegreb: den analytiske fortzlling - den analytiske fiktion, kunne vi kalde den - er i stand til at helbrede, fastslår Freud. Erstatningen får samme effekt som en autentisk, genfunden erindring. Eller sagt på en anden måde: Den i analysen konstruerede fortzlling kommer til at agere, som om den var autentisk erindring; den får realitets-effekt. Analysen når det punkt, hvor den fortzlling, der er skabt af to fortzllere i overfuringens semiotiske og fiktive rum, 'overtages' af patien-

11 ten; den analytiske fortzlling får status og virkning som var den patientens egen erindring om sin fortid, sådan som den 'virkelig var'. >>Konstruktionen former ikke blot fortiden - den bliver fortiden«skriver Spence (op.cit., p. 175). Jeg sagde indledningsvis, at man kunne bruge Spences begrebspar»historisk«og»narrativ«sandhed til at profilere nogle tendenser hos Freud. Men jeg har også sagt, at Spences begrebspar må revideres. Som tidligere angivet har Freud selv et begreb, der hedder»historisk sandhed<< - et begreb der er forskelligt fra Spences. For Spence er historisk sandhed noget helt uproblematisk. Og også Freud har i parentes bemzrket et begreb for denne uproblematiske, bogstavelige sandhed; han kalder den»materiel sandhed«eller»faktisk realitet.«narrativ sandhed betegner hos Spence netop det fznomen, som den ovenfor citerede Freud-passage behandler, altså det forhold at den fortzlling, der konstrueres i analysen, får en sådan overbevisende styrke, at den kan fungere, som om den var en historisk realitet. Det paradoksale er imidlertid, at det er på baggrund af przcis samme fznomen, at Freud fremsztter sin hypotese om en 'historisk sandhed'. Selv om de to begreber ikke er identiske, så er der, når det kommer til stykket, måike slet ikke så stor en forskel mellem det, Spence kalder nnarrativ sandhed«og det, Freud»historisk sandhed<<. Spence bruger begrebet narrativ sandhed i forbindelse med analytiske konstruktioner, der, qua deres retoriske og fortolkningsmzssige styrke, får en realitetsvzrdi. Freud bruger >)historisk sandhed«der, som sagt, må holdes klart adskilt fra»materiel sandhed«i forbindelse med fiktive eller semi-fiktive konstruktioner og forestillingskomplekser, der har en vedholdende overbevisende kraft og en kraft til at forandre. Han bruger -»historisk sandhed«i forbindelse med konstruktioner, der har realitetseffekt, også selv om de kun er erstatninger, og selv om de endda er i modstrid med den faktiske, materielle realitet. Hos Freud betegner»historisk sandhed<< en referentiel hypo- tese. Antagelsen om en historisk sandhed er et fors~g på at forklare en effekt i det reale, som han faktisk ikke kan forklare. Når konstruktionen har sådan en overbevisende kraft, at den kan overbevise patien- ten om, at den er en faktisk del af hans livshistorie, og kan fungere i - - overensstemmelse hermed, så må vi antage, siger Freud, at konstruktionen indeholder en kerne af historisk sandhed, en kerne der har magt til at overfare sin intensitet til de omkringliggende forestillinger. Historisk sandhed, skriver Peter Brooks,»adskiller sig ikke i sin status fra det, som Freud andetsteds kalder 'psykisk sandhed' d.v.s. det som er sandt for subjektet, hvad dets oprindelse end måtte vzre«.17»konstruktionen in der Analyse«er et tankevaekkende bidrag til

12 diskussionen af den psykoanalytiske proces og dermed til diskussionen af den fortxlling, som denne proces sigter mod at etablere. Ved at forskyde interessen til den historie, der konstrueres i overf0- ringens fiktive og semiotiske rum af en analytiker og en analysand, som indtager skiftende positioner i forhold til hinanden, g0r den lille artikel op med en rzkke vaneforestillinger om det analytiske arbejde. Den fortzlling, der tilvejebringes i analysen, fremstår som en fortxlling om fortiden snarere end en fortzlling fra fortiden: den refererer til fortiden, men referenten kan kun hypotetisk udledes af en effekt i det aktuelle; den er en konstruktion, der kun kan gribes som erstatning, men som alligevel ikke er sekundzr, idet den har samme virkning som det, den er en erstatning for. I sine skrifter om litteratur og - kunst har Freud ofte bemzrket, at psykoanalysen må melde pas overfor vzrkets formale og zstetiske kvaliteter. En psykoanalytisk litteraturkritik, der henter sin begrundelse i Freuds egne forsng på området, kan aldrig blive andet end en 'indholds-arkxologi'. Men forlader vi disse arbejder til fordel for f.eks. Freuds case stories og hans skrifter om det analytiskelterapeutiske arbejde, kan vi hzvde, at psykoanalysen netop har et bud på en teori om fortxllingen, en teori om fortzllingen-som-form der samtidig rzkker hinsides formalismen. Ved bestandig at kredse om emner som neurose og fortzller-kompetence, organiseringen af erindringer, den analytiske dialog, overfaringen, analytiske konstruktioner, forholdet mellem (fravzrende) fortid og fortiden som fortzlling i analysen, case-story'ens form og problemet om den diskursive fremstilling af analytiske forlab, bliver psykoanalysen, som Peter Brooks har sagt,»en impliceret narratologi.«'* Fortzllingen synes at vzre et felt, hvor psykoanalyse og litteraturforskning kan mades på mere ligevzrdige betingelser. På den ene side giver det god mening at anskue psykoanalysen fra fortzllingens og narratologiens synsvinkel. På den anden side kan vi lzse psykoanalysen som et sofistikeret bidrag til en teori om det narrative - en teori om fortzllingen som struktur såvel som en teori om fortzllingen som (psyko)dynamik og som handling. Freud har gjort os opmzrksom på, at forholdet mellem fortzllingen som specifik diskursiv fremstilling af begivenheder og det, der fortzlles om, eller mellem fortzllingen og dens referent er mere komplekst, end den traditionelle psykoanalytiske litteraturkritik troede. Og han har, som Spence skriver, gjort os opmzrksom på den forfarende og forandrende kraft, som den vel-konstruerede fortzlling besidder - dens kraft til at helbrede, f.eks.

13 Noter 1. Artiklen er en lettere revideret version af min licentiatforelzsning over emnet >>En redegorelsr for forholdet mellem biografisk-historisk sandhed og narrativ sandhed i relation til psykoanalytiske litteraturlzsninger.«2. Peter Brooks, nthe Idea of a Psychoanalytic Litrrary Criticisrn«, Critical Inquiy 13 (Winter 1987), p.354. Alle citater er oversat af mig, Lhl. 3. Shoshana Felman, >>Turning the Screw of Interpretation«, Literature and Pychoannly.ri.r (ed. Felman), Baltimore & London 1982, p Hayden White, >>Historiral Pluralism«, Critical Inquiy 12 (Spring 1986), p Donald P. Spence, Narraliu Truth and Historical Tncth, New York & London 1984, p André Green,»The Analyst, Symholization and Absence in the Analytic Setting*, International Journal of P.ychoana!ysis 56 (1975), p Roy Schafer,»Narration in the Psychoanalytic Dialogiie«, On Narratiue (ed. Mitchell), Chicago & London 1981, p Paul Jay, Being in the Text, Ithaca & London 1984, p Peter Brooks, Readingfor the Plot, New York 1985, p Sigmund Freud, Bruchstiick einer Hjsterie-Analyre, GW V, p Peter Brooks,»Psychoanalytic Constructions and Narrative Meanings«, Paragraph (1986), p Peter Brooks,»Constructions psychoaiialytiques et iiarratives«, Poetique 61 (Fevrier l985), p Sigmund Freud, nkonstruktioneti in der Analyse«, SA Ergz.Bd., p Nemlig i Studien iibrr Hjrterie ( ). 15. Jurgen Habermas, Erkenntnir und Interesse, Frankfurt am Main 1973, p Julia Kristeva,»Psychoanalysis and the Polis«, The Politicr oj-interpretation (ed. Mitchell), Chicago & London, p ~Constructions psychanalytiques rt narrativese, p ~Psyrhoanalytic Constructions and Narrative Meanings«, p.53

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende):

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende): Er det forslag? Igennem mange år har jeg hørt, at der ikke findes nogen Du skal og det er kun forslag i AA. Som med mange halve sandheder, er det sådan, at hører du dem tilstrækkelig mange gange, begynder

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere