Sidste s.e. H3K. disciplene? Nej, det bliver altså lidt for luftigt for mig, det kan jeg ikke tro på! //

Transkript

1 Sidste s.e. H3K. 1. txt-række disciplene? // Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus:»Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.«Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen:»det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde:»rejs jer, og frygt ikke!«og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem:»fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«matt 17,1-9 Et ansigt, der lyser som solen? Og tøj, der bliver lysende hvidt? Moses, der havde været død i over 1000 år, og profeten Elias død næsten lige så længe, i samtale med Jesus? En lysende sky? og med en stemme i, der taler til Nej, det bliver altså lidt for luftigt for mig, det kan jeg ikke tro på! Dén kommentar med luftigheden, og med hvad man i øvrigt som kristen skal tro på af overnaturlige og ikke-videnskabelige hændelser, så som Jesu opstandelse fra de døde og lignende er noget, der har sat sindene i kog det sidste stykke tid. Og spædende nok; For hvad ser vi mon egentlig for vores indre blik, når vi hører sådan en historie fra evangeliet i dag? Ser vi fortællingen for os i billeder det gør jeg faktisk men er vi så også villige til at lægge hovedet på blokken på at lige præcis sådan fandt det så også sted; man kan udpege bjerget og sandsynliggøre hvilken dato og klokkeslet forklarelsen fandt sted? det er jeg så ikke. Måske var det konkret og bogstaveligt sådan, men det er ikke det afgørende. Men hvordan tænker man så om disse her fantastiske historier, hvis man vel og mærke ikke bare afskriver det hele som barnagtigt ønsketænkning og erklærer sig som fuldblods ateist? 1

2 Var det bare en drøm, at han tog os til side og gav os at se? som vi lige har sunget det. Eller var det virkeligt og sandt? For K.L. Aastrup, den tidligere domprovst i Odense, der har skrevet salmen var problemstillingen nu ikke om forklarelsen på bjerget overhovedet havde fundet sted. Han var ikke i tvivl om fortællingens virkelighed, ligesom han heller ikke var i tvivl om opstandelsens virkelighed. Selvom han i en anden salme kunne skrive Det er så sandt at ingen så, vor Herre ud af graven gå, for det der aldrig kunne ske, det skulle intet øje se. Og alligevel er det som intet øje så, dét kirken holder søndag på! For selvfølgelig er opstandelsen virkelighed! Drømmen for Aastrup, som vi nu har sunget det, er mere den løgnagtige ønskedrøm om at kunne springe fornedrelsen over, korsdøden og torturen, og gå direkte til den forklarede, ophøjede Jesus ham, der stråler i skaberens vælde. Dét er bedrag, siger Aastrup for Gud findes som udskud blandt mennesker, hvor dagen er grå, som det lød. Og derved berører Aastrup egentlig det, der for mig at se er hele humlen i evangeliet; det, kristendom drejer sig om: nemlig at give et modbillede af dér hvor dagen er grå. For at dagen er grå, at der findes pine og død, og klæder der deles af bødlens knægte at alt liv ender i død, og at knogler smuldrer væk i graven, dét ved vi udmærket godt. Og ellers så har vi hele det naturvidenskabelige sprog til at forklare og beskrive og bevise det: døde rejser sig ikke af deres grave og opstår til nyt liv, mennesker bliver ikke pludselig lysende og kan snakke med for længst afdøde profeter, og der er ingen stemmer der taler ud af skyer, når vi vel at mærke forsøger at forstå og forklare og beskrive verden i et naturvidenskabeligt sprog. Dét evangeliet tvært i mod gør, er at give os et modbillede, et nyt sprog der taler om indhold og mening og tro. Et billede, der siger: nok er dagen grå, men også fuld af mening. Og nok er Jesus et udskud lammet, der føres hen for at slagtes og dog er han Herren, hvis herligheds stråler har blændet vort øje. Utroligt meget i vores liv og vores verden er for tiden gennemsyret af et videnskabeligt sprog. Vi kan godt lide at bevise ting, og et bevis er et videnskabeligt bevis, og den store fokus på dét naturvidenskabelige sprog synes mig at være godt på 2

3 vej til at presse al tale om tro hen til at blive en tale om følelser, og til hvad synes du selv. Og det er en skam. Vores liv og vores verden er større end det, naturvidenskaben har at sige om os. Og vores tro handler ikke bare om subjektive følelser. Som debatten er lige nu, hører man argumentet at opstandelsestro ikke drejer sig om hvorvidt Jesus virkelig og konkret gik ud af graven påskemorgen, men at det snarere drejer sig om hvordan disciplene påskedag, underfuldt, blev opfyldt af tro og mod og glæde det samme livsmod, som de havde haft på deres vandring rundt i Israel sammen med Jesus og på dén måde genopstod Jesus. Som disciplenes påsketro. Men det er forkert! For tænker man sådan, gør man opstandelsen afhængig af om mennesker tro på den eller ej. Man forveksler troens grund med troens indhold, og man gør Gud lille. For selvfølgelig er det håndgribeligt og fysisk konkret sandt at Jesus opstod fra de døde påskemorgen. Ellers ville vores tro være tom, og kristne ville være de ynkværdigste af alle mennesker, som Paulus skriver det. Og selvfølgelig er opstandelsen ikke sand, på sammen måde som 2+2 er 4, er sandt. Opstandelsen er ikke en naturvidenskabelig sandhed for vores forstand, men en sandhed for vores liv og vores virkelighed. Når man på den måde skal prøve at forstå det, der ikke kan forstås og sætte ord på det, der ikke lader sig indfange af ord, så er det som at prøve at gøre noget 100-dimmensionelt 3-dimmensionelt for at få det til at passe ind i vores verden. Det kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke tale i et naturvidenskabeligt sprog om Gud. Når Jesus selv talte om Gud brugte han i øvrigt gerne billeder, nemlig i form af lignelser, og ligeså tåbeligt det havde været dengang om hans tilhørere til lignelsen om den fortabte søn fx, at havde kastet sig ud i en lidenskabelig diskussion om fedekalvens race eller fedtprocent, ligeså tåbeligt er det for os i dag at diskuterer om jomfru Maria nu også faktisk var jomfru i teknisk forstand, eller om Jesu knogler nu også faktisk var forsvundet fra gravhulen og var de selvsamme knogler han var opstået med for at opstandelsen kunne være sandt foregået. Kristne mennesker er ikke dumme mennesker, der bliver nødt til at hænge hjernen ude i våbenhuset, for at kunne holde ud at høre alt det vrøvl, der bliver sagt her i kirken. Kristne mennesker er bare mennesker der magter at leve 3

4 i en virkelighed, der er så stor at der kan tales om den i flere forskellige sprog. Skønt videnskaben har givet os meget i form af de sidste 250 års teknologiske, økonomiske og materielle udvikling, så har det jo også vist sig at videnskab ikke kan indfri alle menneskets behov. Selv om togene kører, køleskabet virker, og tandlægen kan hjælpe med tandpinen, og vi ikke behøver at ty til overtroiske medicinmænd, for at få den klaret, så er disse pragmatiske og videnskabelige anliggender ikke nok. De giver os ikke svar på hvorfor vi lever og hvorfor vi dør, og hvad meningen er med det hele. Men, there is a crack in everything, that s how the light get s in, synger Leonard Cohen i et af mine yndlingscitater. Der er en sprække i alt det er sådan lyset kommer ind. For der er lys udenom vores verden. Guds virkelighed er lys, også når vores dag er grå. Og Guds virkelighed er udenom alt og i alt, vi kan bare ikke altid se den. Derfor er der heldigvis sprækker. De opstår når vores videnskabelige opfattelse af virkeligheden kommer til kort og går i stykker, sådan som vi hører det skete for disciplene i dag. Jesus havde taget dem til side op på bjerget, hvor de var alene, og de så ham med ét forvandlet. Lyset strømmede ind gennem sprækkerne. Og i det øjeblik vidste de at der var mere og andet udenom deres liv, end man til dagligt kunne se. De kunne pludselig se, at der er en mening til. De så noget, der ellers strider mod alle naturvidenskabelige love og regelmæssigheder. De så et glimt af evigheden, hvor fortid, fremtid og nutid var ophævet. Hvor der var plads til Moses og Elias og til Jesus, på én og samme gang. Hvor alt var ro, hvor alle de løse ender var samlet op. Men selvom lyset er virkeligheden, er lyset ikke alt i alle, endnu. Peters forslag om at bygge hytter om at fastholde synet og tage bolig i det det blev afvist. Synet var kun et øjeblik, kun en forudgribelse. Et nådigt givet øjeblik, og også et sandt øjeblik, for det var ikke med udgangspunkt i opdigtede myter at jeg og de andre disciple fortalte jer om den kraft der kom fra Jesus Kristus da han var her på jorden, som Peter senere skulle skrive det; lyset var sandt nok, og det er vores tro jo også, når den er tro på Jesu opstandelses fra de døde, og ikke bare tro på vores egen tro, eller hvad vi lige måtte føle for. 4

5 Forklarelsen på bjerget, Jesu opstandelse fra de døde og alle de andre af evangeliets overnaturlige hændelser er sande og virkelige for de er en del af vores virkelige verden. Jesus gik direkte ned af bjerget igen og helbredte en månesyg dreng, fortæller Mattæusevangeliet; han gjorde andre syge raske, indlemmede mennesker i fællesskaber igen, dér, hvor de måske pga. spedalskhed havde været udelukkede, han mættede de sultne, han lod selv små børn komme til sig, for Gud er med i vores liv. Og Han er med som den, der heler og helbreder og gør godt, og kæmper for livet mod det, der vil ødelægge det. Fordi meningen med ethvert menneske er, at det skal leve for Gud i hans paradis. Engang altså, for vores verden er ikke kun paradis. Den er lysfyldte øjeblikke og grå og regnfulde lange mandage. Men ingen af delene er uden Gud. Amen 5