Martin Bachdal Willaa of11v204 Vejleder: Camilla Sabroe Jydebjerg Opgaven må udlånes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martin Bachdal Willaa of11v204 Vejleder: Camilla Sabroe Jydebjerg Opgaven må udlånes"

Transkript

1 KULTUR, RESSOURCER & IMPLEMENTERING En kvalitativ undersøgelse af kulturens og markarbejderadfærdens betydning for implementering af ny lovgivning på børne- ungeområdet i tre kommuners Børn- og familieafdelinger. (CULTURE, RESOURCES & IMPLEMENTATION: A qualitative study of the municipal culture and the behavior of social workers, and how this effects the implementation of new legislation aimed at children.) Rikke Bech Rasmussen or Martin Bachdal Willaa of11v204 Vejleder: Camilla Sabroe Jydebjerg Opgaven må udlånes Hold: or2011v-b Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Socialrådgiveruddannelsen UCSJ, 7. modul, juni 2015

2 RESUMÉ: Ved flere lejligheder har vi oplevet, at ny lovgivning på børne- og ungeområdet ikke altid implementeres i praksis. Vi mener, det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for dette, da det kan have konsekvenser for de børn og unge, der har brug for en given indsats. Vi har med dette projekt ønsket at undersøge, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne i kommunernes Børn- og familieafdelinger udviser på baggrund af kulturelle forhold. Vi har også ønsket at vurdere, hvilke betingelser det skaber i forhold til implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Projektet tager udgangspunkt i en filosofiskhermeneutisk tilgang, og vores empiri er indsamlet via den kvalitative undersøgelsesmetode. Vores analyse, der er foretaget ved hjælp af Edgar Scheins Kulturanalyse og Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd, viser bl.a., at socialrådgiverne oplever en ressourceknaphed, og at de benytter sig af forskellige afværgemekanismer for at få hverdagen til at hænge sammen. Ligeledes viser den, at det i høj grad er ledelsen, der definerer hvilke lovbestemmelser, der er vigtigst. Dette kan bl.a. skabe udfordringer i forhold til implementering af de lovbestemmelser, der ikke er så målbare. SUMMARY: On several occasions, we have observed that new legislation aimed at children, not always becomes implemented in practice. We believe it important to examine the underlying reasons for this, because this may have implications for children who are in need of aid. Our goal with this thesis is to examine the behavior social workers, in municipal Children and Family departments, exhibit based on cultural conditions. We also wanted to assess what conditions this behavior creates in relation to the implementation of new legislation aimed at children. We have based our thesis on a philosophical-hermeneutic frame of thinking, and we collected our empirical data through a qualitative study. Our analysis based, on Edgar Schein Cultural Analysis and Michael Lipskys theory on street level bureaucracy, shows that social workers are experiencing a shortage of resources, and that they use a broad range of different remediation mechanisms to make their everyday work life function. It also shows that it in most cases is municipal management who defines which legal provisions are most important. This can create challenges in terms of implementation of the legal provisions that are not quantifiable. 1

3 Indholdsfortegnelse SUMMARY:... 1 KAPITEL 1: Indledende overvejelser... 4 Indledning:... 4 Problemfelt:... 4 Problemformulering:... 6 Afgrænsning:... 6 Projektets opbygning:... 7 KAPITEL 2: Videnskabsteoretiske overvejelser... 8 Filosofisk hermeneutik:... 8 KAPITEL 3: Empirisk undersøgelsesmetode... 8 Kvalitativ metode:... 8 Beskrivelse af informanter :... 9 Rammerne omkring interviewsituationerne:... 9 Etiske overvejelser:... 9 Databearbejdning og kodning: KAPITEL 4: Projektets teoretiske udgangspunkt Edgar Scheins kulturanalyse: Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd: Afværgemekanismer: KAPITEL 5: Analyse Analysestrategi: Første delanalyse: Vejen til sandhed : Opfattelse af tid: Synet på mennesker: Opsamling på første delanalyse: Anden delanalyse: Det oplevede arbejdspres: Afværgemekanismer: Succes-creaming og sager med efterspørgsel: Effiencycreaming: Automatisering af arbejdsopgaver: Opsamling på anden delanalyse: KAPITEL 6: Metodekritik KAPITEL 7: Konklusion

4 Betingelser for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet: KAPITEL 8: Perspektivering Litteraturliste:

5 KAPITEL 1: Indledende overvejelser Indledning: Igennem vores uddannelsesforløb på socialrådgiveruddannelsen har vi foretaget flere interviews med socialrådgivere ansat i kommuners Børn- og familieafdelinger. Herigennem har vi erfaret, at ny lovgivning, der sigter mod at bedre vilkårene for udsatte børn og unge, ikke altid implementeres i praksis. Med ordet implementering tænker vi på, hvordan en given lovgivning anvendes i praksis, f.eks. når en socialrådgiver foretager en handling i en borgers sag (Bundesen & Hansen, 2011, s. 191). Da vi som udgangspunkt undrer os over dette, er vi interesserede i at finde ud af, hvorfor det forholder sig på denne måde. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge socialrådgivernes adfærd på baggrund af den kultur, der er i kommuners Børn- og familieafdelinger samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Vi synes, at det er særligt relevant at beskæftige os med børne- og ungeområdet, da vi har en forforståelse omkring, at denne gruppe kan have svært ved at få deres stemme frem, hvilket overlader socialrådgiverens indsats stor betydning. Det er vores ønske at indtage et professionsperspektiv, der har fokus på socialrådgivernes subjektive oplevelser. Vores empiri har vi derfor indsamlet via tre kvalitative interviews med socialrådgivere ansat i forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger. I analysen af vores empiri og til besvarelse af vores problemformulering har vi gjort brug af Edgar Scheins kulturanalyse og Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd. Det er vores forhåbning, at projektets resultat kan have relevans på flere niveauer. Dels forestiller vi os, at resultatet kan sætte fokus på eksisterende forhold i kommuners Børn- og familieafdelingerne, lige som vi også forestiller os, at resultatet kan være med til at skabe en større bevidsthed hos de enkelte socialrådgivere og således skabe rum for eftertanke, refleksion og diskussion. Problemfelt: Der er ved flere lejligheder sat fokus på den tidlige og tværfaglige indsats overfor udsatte børn og unge. I lovforarbejdet til Barnets Reform fra 2011 fremgår det bl.a., at en grundlæggende præmis, for den tidlige og forebyggende indsats, er, at der er et godt 4

6 tværfagligt samarbejde med relevante fagpersoner (Lovforslag, Barnets Reform punkt ). Med Overgrebspakken fra efteråret 2013 er der sat yderligere fokus på den tidlige og tværfaglige indsats. Lovforarbejdet bag Overgrebspakken peger bl.a. på, at det tværfaglige samarbejde omkring et barn eller en ung kan have afgørende betydning for, hvorvidt en indsats lykkes eller ej (Lovforslag, Overgrebspakken punkt ). Som en del af Overgrebspakken blev der åbnet op for muligheden for, at kommunen kan orientere den underrettende fagperson om, hvilken type foranstaltning der er iværksat samt varigheden heraf, såfremt denne oplysning kan have væsentlig betydning for den støtte, som den underrettende fagperson, via sit arbejde eller sin tjeneste, kan yde barnet eller den unge, og såfremt særlige forhold ikke gør sig gældende jf. Lov om social service (i det følgende benævnt SEL) 155b, stk. 3. I forbindelse med et tidligere valgmodul omhandlende udsatte børn og unge valgte vi at fordybe os i Barnets Reform og nogle af de lovændringer, reformen havde ført med sig i forhold til den tidlige indsats. I løbet af projektperioden interviewede vi flere socialrådgivere, hvilket i høj grad var med til at vække vores interesse for den tidlige indsats. Dette skyldes bl.a., at flere af disse interviews pegede i retning af, at den tidlige indsats i praksis ikke altid udøves i overensstemmelse med de tanker, der ligger bag lovforslaget. Flere socialrådgivere gav udtryk for, at de enten ikke kendte Barnets Reform eller også at de, grundet forskellige forhold som f.eks. travlhed, ikke så sig i stand til at efterleve de bestemmelser, som reformen havde medført. Vores første tanke med dette bachelorprojekt var, at vi ville arbejde videre med den tidlige indsats, nærmere betegnet med ovennævnte mulighed for, at kommunen i nogle tilfælde kan orientere den underrettende fagperson om foranstaltning samt varigheden heraf, jf. SEL 155b, stk. 3. Vores ønske var at undersøge det skøn, som den enkelte socialrådgiver i kommunens Børn- og familieafdeling skal foretage i forhold til denne bestemmelse. Ifølge Jon Andersen er der tale om skønsudøvelse, når det retsgrundlag, der anvendes, ikke udstikker præcise anvisninger, hvorved forvaltningen overlades et skønsmæssigt råderum, som skal udfyldes (Andersen, 2013, s. 64). Efter at have foretaget tre kvalitative interviews med socialrådgivere ansat i tre forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger stod det imidlertid klart, at socialrådgivernes kendskab til indholdet af denne bestemmelse er begrænset. Eksempelvis troede én 5

7 socialrådgiver, at det kun er en mulighed i forbindelse med overgrebssager, mens en anden socialrådgiver troede, at det fortsat er den underrettende fagperson, der selv skal henvende sig for at få oplyst, om underretningen har ført til undersøgelse og evt. foranstaltning - og at yderligere oplysninger slet ikke kan gives. Vi har dermed måttet konstatere, at det skøn, vi havde forestillet os at undersøge, ikke finder sted, da de socialrådgivere, vi interviewede, ikke i tilstrækkelig grad kender indholdet af bestemmelsen. Dette har ført en anden, lige så aktuel, problemstilling med sig. Med det store fokus på vigtigheden af den tidlige og tværfaglige indsats, undrer det os, at den nævnte bestemmelse, der netop sigter mod at gøre indsatsen tidlig og koordineret, ikke er blevet implementeret i kommuners Børn- og familieafdelinger. Dette, sammenholdt med vores tidligere erfaringer i forhold til manglende kendskab og implementering af Barnets Reform, peger for os på, at det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for denne manglende implementering, da den kan have konsekvenser for de børn og unge, der har brug for en given indsats. Vores forforståelse er, at flere forhold kan spille ind, bl.a. organisationskulturen og den markarbejderadfærd socialrådgiverne, af forskellige grunde, udviser i hverdagen. Dette har ført os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: - På baggrund af kulturelle forhold i kommuners Børn- og familieafdelinger vil vi undersøge, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne udviser samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Afgrænsning: Som ovenfor nævnt har vi valgt at indtage et professionsperspektiv med fokus på socialrådgivernes subjektive oplevelser. Vi kunne også have valgt at interviewe ledere i kommuners Børn- og familieafdelinger for også at få deres perspektiv. Når vi udelukkende har valgt at interessere os for socialrådgivernes subjektive oplevelser, skyldes det bl.a., at vi interesserer os for socialrådgivernes markarbejderadfærd i forhold til implementeringen. På den baggrund mener vi, det giver bedst mening, at få socialrådgivernes eget perspektiv på, hvordan de oplever deres daglige arbejdsliv. 6

8 I forhold til teorivalg har vi valgt at fokusere på organisationskultur og markarbejderadfærd, da vi har en forforståelse af, at disse faktorer kan have væsentlig betydning for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. I forbindelse med kultur har vi valgt at afgrænse os fra observation af artefakter (Schein, 1994, s. 25), da vores interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid og blev afholdt i mødelokaler. Vi havde af den grund ikke mulighed for at observere omgangsformen, kontorernes indretning m.m., hvorfor vi har fravalgt at underbygge vores analyse med observationer. Ud over vores valgte teorier om kultur og markarbejderadfærd, er der også andre faktorer, der kunne have indgået i vores analyse, bl.a. organisationsstruktur og handlingsrationaler (Bundesen & Hansen, 2011, s. 51). Winter og Nielsens implementeringsmodel viser eksempelvis implementeringsprocessen lige fra politikformulering, til de handlinger og effekter det resulterer i overfor f.eks. borgerne (Winter & Nielsen, 2013, s. 18). Vi har fravalgt denne model som analyseværktøj, da den beskæftiger sig med implementering på tværs af alle niveauer, mens vi alene fokuserer på, hvordan en given lovgivning anvendes i praksis i kommuners Børn- og familieafdelinger. Projektets opbygning: Projektet indledes med en begrundelse for den problemstilling, vi ønsker at undersøge samt en afgrænsning i forhold til de fravalg, vi har foretaget. Efterfølgende beskrives og begrundes vores videnskabsteoretiske overvejelser, vores empiriske undersøgelsesmetode samt vores valgte teorier. Herefter følger vores analyse, som vi har valgt at opdele i to delanalyser. I første del analyserer vi os frem til, hvilke kulturelle fællestræk der er i tre kommuners Børnog familieafdelinger, hvorefter vi i anden del analyserer os frem til, hvad det betyder i forhold til socialrådgivernes markarbejderadfærd. Efter analysen følger en kritik af vores anvendte undersøgelsesmetode og vores teorivalg, inden vi kommer med en samlet konklusion, hvori vi også vurderer, hvilke betingelser ovennævnte forhold skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet. Projektet afsluttes med en perspektivering, hvori vi bl.a. inddrager en midtvejsevaluering fra KORA. 7

9 KAPITEL 2: Videnskabsteoretiske overvejelser Filosofisk hermeneutik: Vi vil i vores projekt arbejde ud fra en filosofisk-hermeneutisk tilgang. I den filosofiske hermeneutik er forskeren ikke en neutral observatører, der forsøger at finde en sandhed, men opfattes derimod selv som en del af den verden, der skal fortolkes (Juul & Pedersen, 2012, s. 121). Ifølge Gardamers forståelsesbegreb bygger forståelse i den filosofiske hermeneutik på forforståelse og fordomme. Forforståelse betegner den forståelse, der ligger forud for vores nuværende forståelse, og som betyder, at vi har en forudsætning for at forstå et givent fænomen. Dette via det kendskab og den forventning vi møder fænomenet med. I den filosofiske hermeneutik sætter vi vores forforståelse i spil i mødet med fænomenet/ den anden. Vi bruger vores forforståelse til at undersøge ud fra, og som baggrund for de spørgsmål vi stiller. Hermed danner vi, via fortolkning, nye forforståelser, som vi på ny sætter i spil. Denne cirkulære proces betegnes i hermeneutikken som den hermeneutiske cirkel. Fordomme betegner de domme, vi fælder på forhånd, og som udspringer af den bagage, vi har med os (Fuglsang & Olsen, 2007, s ). I forbindelse med vores opgave arbejder vi også ud fra en forforståelse, som vi ikke mener at kunne sætte os fri af. Vores forforståelse var fra start, at socialrådgiverne udøver et skøn i forhold til, hvorvidt de vælger at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed jf. SEL 155b, stk. 3, og at organisationskulturen og socialrådgiverens markarbejderadfærd har indflydelse på dette skøn. Denne forforståelse ændrede sig, via de svar vi fik og vores fortolkning af disse, hvilket resulterede i nye forforståelser, der igen blev sat i spil. En af vores nuværende forforståelse er, at flere forhold har betydning for implementeringen af ny lovgivning på børne- og ungeområdet, og at bl.a. kulturen og socialrådgivernes markarbejderadfærd er væsentlige faktorer. KAPITEL 3: Empirisk undersøgelsesmetode Kvalitativ metode: I forbindelse med vores projekt har vi foretage tre kvalitative enkeltinterviews med socialrådgivere ansat i tre forskellige kommuners Børn- og familieafdelinger. Vi har valgt det kvalitative enkeltinterview, da denne interviewform, i tråd med vores videnskabsteoretiske 8

10 tilgang, gav os mulighed for at gå i dybden inden for et afgrænset område og for at få en forståelse for socialrådgivernes subjektive livsverden ud fra den givne kontekst (Harboe, 2009, s. 33 og Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Vi valgte, at vores interviews skulle være semistrukturerede, idet vi havde forberedt en række temaer og spørgsmål inden de enkelte interviews, men samtidig havde behov for en fleksibilitet til at stille nye og/ eller uddybende spørgsmål i takt med, at vi fik ny viden, fortolkede denne og deraf dannede nye forforståelser. Vi forsøgte også at stille åbne spørgsmål, således at socialrådgiverne selv skulle formulere deres svar ud fra deres subjektive oplevelser (Kruse, 2007, s. 139 og Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Beskrivelse af informanter : Vores tre informanter er alle kvindelige socialrådgivere i alderen år, ansat i tre forskellige sjællandske kommuners Børn- og familieafdelinger. Fælles for de tre socialrådgivere er, at de er relativt nyuddannede med ét års praksiserfaring. Vores udvælgelse af informanter er sket via vores private netværk, da det viste sig meget vanskeligt at finde informanter. Vores oprindelige ønske var at interviewe 3-4 socialrådgivere fra samme kommunes Børn- og familieafdeling, da det ville kunne give et mere entydigt billede af bl.a. de kulturelle forhold og disses betydning for socialrådgivernes markarbejderadfærd. Rammerne omkring interviewsituationerne: Alle tre interviews fandt sted i mødelokaler i de respektive kommuners Børn- og familieafdelinger. Da alle tre informanter fandt det vanskeligt at finde ledige tidspunkter i deres kalendere, medførte det, at de tre interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid; et interview fandt sted kl. 07:00 om morgenen, mens de to øvrige fandt sted om eftermiddagen. Interviewene varede alle ca. 45 minutter. Under interviewene havde vi fordelt rollerne imellem os, således at den ene interviewede, og den anden lyttede og kom med enkelte supplerende spørgsmål undervejs. Etiske overvejelser: Forud for de enkelte interviews udfyldte vi felt-arbejdsaftaler, hvor informanterne blev sikret fuld anonymitet. I samme forbindelse sikrede vi os også informanternes samtykke til, at vi måtte optage interviewene på diktafon med henblik på efterfølgende transskription. Alle tre 9

11 informanter blev tilbudt at se vores interviewguide inden selve interviewet, hvilket kun én af informanterne ønskede. Her havde vi en etisk overvejelse omkring to af spørgsmålene, idet vi på daværende tidspunkt havde forventet at undersøge tidligere omtalte skøn i forhold til en bestem lovbestemmelse. Vores overveje gik på, hvilken indflydelse det ville få på hendes svar, hvis hun kendte netop disse to spørgsmål og måske, bevidst eller ubevidst, forberedte sine svar. Vores vurdering blev, at det ville kunne få afgørende betydning for vores analyse, hvorfor vi valgte ikke at orientere hende om disse to spørgsmål. Dette krævede flere etiske overvejelser, og vores beslutning indebar, at vi efterfølgende forklarede informanten problemstillingen og vores overvejelser, ligesom vi fik hendes samtykke til fortsat gerne at måtte anvende hendes udtalelser. Databearbejdning og kodning: Vi har valgt at transskribere vores tre interviews ordret, da vi synes, det giver et godt overblik over det samlede empiri-materiale. Herefter er vi startet med at kode vores materiale, først ud fra vores to valgte teorier, og efterfølgende i forhold til de underpunkter vi har opbygget vores analyse omkring. Dette har vi gjort ved hjælp af farvekoder. Metoden har gjort, at det var muligt for os at kategorisere besvarelserne. Herved har det været muligt at finde gennemgående temaer og træk, som gjorde sig gældende på tværs af de tre kommuners Børnog familieafdelinger (Harboe, s ). KAPITEL 4: Projektets teoretiske udgangspunkt Vi vil analysere vores indsamlede empiri, bestående af tre kvalitative interviews, ved hjælp af Edgar Scheins kulturanalyse samt Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd. I dette afsnit vil vi beskrive de anvendte teorier og den valgte litteratur samt redegøre for teoriernes relevans for projektet. Edgar Scheins kulturanalyse: I vores første delanalyse ønsker vi at tage udgangspunkt i nogle af de elementer, der indgår i Edgar Scheins kulturanalyse. Teorien fokuserer bl.a. på, at kernen i en organisationskultur består af nogle grundlæggende, underliggende antagelser, der befinder sig uden for bevidstheden, og at disse antagelser er styrende for gruppens adfærd (Schein, 1994, s. 24 og 29). Ifølge Schein kan organisationskultur defineres på følgende måde: 10

12 Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, medens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer. (Schein, 1994, s. 20). Med denne definition pointerer Schein bl.a., at organisationskultur knytter sig til en gruppe af mennesker, der deler forskellige grundlæggende antagelser, og at organisationskulturen opretholdes, så længe den opfattes som rigtig, hvorfor den også læres videre til nye medlemmer af gruppen (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s ). Schein forklarer, at processen starter ved, at et eller flere medlemmer har påtaget sig en lederrolle ved at stå i spidsen for et handlingsforløb. Når disse handlinger vedbliver at være succesfulde, bliver de med tiden taget for givet, hvormed der ikke sås tvivl om de antagelser, der ligger til grund for disse (Schein, 1994, s. 20). Schein opererer med tre forskellige niveauer bestående af: Artefakter, som er de observerbare udtryk som f.eks. indretning, sprog, omgangstone m.m. Skueværdier, der er de synlige værdier som strategier, mål m.m. Her er der tale om en formidling af de værdier, man i organisationen ønsker at tydeliggøre. Grundlæggende, underliggende antagelser, der er de ubevidste opfattelser, tanker og følelser (Schein, 1994, s ). De grundlæggende, underliggende antagelser, der er udenfor de ansattes bevidsthed, beskriver Schein, som tidligere nævnt, som selve kernen i kulturen og som det, der rent faktisk styrer adfærden. Det er disse måder at tænke og handle på, der læres videre til nye medlemmer af gruppen. Schein understreger, at nogle skueværdier stemmer overens med de grundlæggende, underliggende antagelser, men at der hyppigt ingen overensstemmelse er (Schein, 1994, s. 20, 28-29). For at opnå et indblik i en organisationskultur er det, ifølge Schein, afgørende, at man formår at dykke ned under artefakter og skueværdier og tyde de grundlæggende, underliggende antagelser, der spiller ind hos gruppemedlemmerne. I samme forbindelse nævner Schein, at det ikke er muligt at beskrive en kultur fuldstændigt, men at man, via et kendskab til 11

13 forskellige elementer, kan opnå en forståelse for nogle af nøglefænomenerne i organisationen (Schein, 1994, s. 33 og 35). Schein har identificeret en række dimensioner, man kan kombinere og gøre brug af, når man ønsker at se nærmere på en organisations grundlæggende, underliggende antagelser. Disse dimensioner omhandler; organisationens forhold til omgivelserne, hvordan man i organisationen finder frem til sandhed, hvilket syn man har på den menneskelige natur, menneskets handlinger og relationer mellem mennesker. Derudover omhandler de også organisationens syn på konflikt, samt hvilket tidsperspektiv organisationen opererer i (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s ). Ud fra vores indsamlede empiri og opgavens problemformulering finder vi det relevant at se nærmere på flere af disse dimensioner og sammenhængen imellem disse. Da dimensionerne er vanskelige helt at adskille, og flere af dimensioner er tæt forbundne, har vi valgt at inddele dimensionerne i tre områder, som vi vil tage udgangspunkt i. Vi vil først se på, hvordan man i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger finder vej til sandhed. Med ordet sandhed tænker vi på, hvad der opfattes som den rette måde at handle, tænke og føle på. Forhold som hovedsageligt tages for givet, og som der derfor ikke sættes spørgsmålstegn ved. Hvor meget lytter man f.eks., til dem der ved bedre, og bliver man i fællesskab enige om, hvad der er sandheden, eller definerer enkeltpersoner selv deres egen sandhed? Her forestiller vi os, at synet på konflikt også kan have betydning, da en manglende tolerance overfor uenighed f.eks. kan bevirke, at socialrådgiverne i højere grad undgår at stille spørgsmålstegn ved eksisterende måder at gøre tingene på. Dernæst ønsker vi at se nærmere på tidsperspektivet herunder også forholdet til omgivelserne. Her forestiller vi os, at en organisation, der er meget optaget af fortiden, eller som hovedsageligt forsøger at tilpasse sig omgivelserne og deraf er meget fokuseret på nuet, har større udfordringer i forhold til at prioritere og implementere ny lovgivning, hvis resultater først viser sig på et senere tidspunkt. Ligeledes forestiller vi os, at en organisation, der er mere ledende og aktiv i forhold til sine omgivelser, også er mere fremtidsorienteret i sin måde at gøre tingene på. 12

14 Til slut vil vi se på synet på menneskers natur, handlinger og relationer. Her finder vi det relevant at se nærmere på, hvilken grundlæggende opfattelse man i organisationen har af mennesker, hvorledes samarbejde vægtes, samt hvordan kompetencen er fordelt (Jacobsen & Thorsvik, 2008, s ). Da vi med denne opgave bl.a. ønsker at undersøge socialrådgivernes adfærd, finder vi Scheins kulturanalyse meget anvendelig, da den med de nævnte dimensioner giver os mulighed for at dykke ned under artefakter og skueværdier og tyde nogle af de grundlæggende, underliggende antagelser, der, ifølge Schein, er styrende for de ansattes adfærd. Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd: I vores anden delanalyse har vi valgt at bruge Michael Lipskys teori om markarbejderadfærd, da han, i sin bog Street-level bureaucracy: Dilemmas of the individuals in public services fra 1980, dels sætter fokus på markarbejderen som et vigtigt, men ofte overset, led i implementeringsprocessen og dels sætter fokus på, hvorfor disse processer ikke altid går som forventet (Lipsky, 1980, s. xii). På den baggrund mener vi, at teorien er egnet til at belyse dette projekts problemformulering. Lipsky definerer en markarbejder som en person, der er ansat i den offentlige sektor, og som, i udførslen af sit arbejde har direkte borgerkontakt og er i besiddelse af et betydeligt skønsmæssigt råderum, hvilket eksempelvis kan være en socialrådgiver (Lipsky, 1980, s. 3). Lipsky argumenterer for, at det netop er dette skønsmæssige råderum, der giver markarbejderen en mere magtfuld position end tidligere antaget. Dette skyldes, at markarbejderen har mulighed for at løbe med politikken (policy-making), dvs. udvise en adfærd der er i modstrid med den politiske ledelses ønsker. (Lipsky, 1980, s. 18 og Winther & Nielsen, 2013, s. 112). I sin bog beskriver Lipsky, hvordan markarbejderen sidder i en ressourceklemme, da vedkommende befinder sig i en situation, hvor efterspørgslen efter ydelser overstiger udbuddet. Samtidig pointerer Lipsky, at markarbejderen ofte ser sig selv som en person, der arbejder under et voldsomt pres, og som én der udfører et vitalt stykke arbejde for samfundet. Det er i denne kontekst af konstant mangel på ressourcer og ønsket om en høj faglig standard, at markarbejderen udvikler afværgemekanismer, der har til formål at gøre vedkommende i 13

15 stand til at mestre sin hverdag. Lipsky argumenterer for, at disse afværgemekanismer er universelle for alle markarbejdere uanset faglig baggrund og på tværs af forskellige organisationer (Lipsky, 1980, s. 3 samt og Winther & Nielsen, 2013, s. 116). Lipsky pointerer også, at kvaliteten af markarbejdernes arbejde ikke så let lader sig kontrollere, da der ofte er idealiserede politiske mål og værdier for organisationernes arbejde, der i deres natur er svære at opfylde og svære at måle på (Lipsky, 1980, s. 40). Dette kan resultere i, at ledelsen vælger at opstille surrogatmål, som er kvantificerbare målsætninger for markarbejderens arbejde. Disse målsætninger skal hypotetisk repræsentere værdier associeret med god performance (Lipsky, 1980, s. 51). Afværgemekanismer: Lipskys afværgemekanismer kan inddeles i fire kategorier, alt efter hvilken effekt de har på markarbejderens arbejdsmæssige hverdag (Winter & Nielsen, 2013, s. 117). Den første kategori handler om at begrænse efterspørgslen på den ydelse/service, markarbejderen leverer. Dette kan eksempelvis gøres ved at begrænse åbningstiden eller ved at pålægge borgeren psykologiske sanktioner, når borgeren efterspørger en given service, som markarbejderen i princippet skal levere (Lipsky, 1980, s. 94). Den anden kategori omhandler mekanismer, som markarbejderen anvender for at rationalisere servicen. Disse mekanismer har til formål at reducere sagernes kompleksitet, hvilket har til formål at gøre arbejdet nemmere (Winther & Nielsen, 2013, s. 119). Dette sker f.eks. via prioritering eller creaming af opgaver ud fra forskellige kriterier. Disse kriterier kan bl.a. være, hvorvidt en sag har bevågenhed fra en borger eller en anden fagperson, eller hvor stort potentiale en sag har for at blive en succes. Det kan også være prioritering af de sager, der bedst bidrager til opfyldelse af organisatoriske målsætninger. Lipsky forklarer, at markarbejderen, i situationer hvor arbejdsmængden overstiger den tid, der er til rådighed, ofte vælger at skumme fløden, dvs. favorisere de borgere eller sager, der potentielt har bedst mulighed for at opfylde markarbejderens egne subjektive målsætninger for personlig succes eller opfylde organisatoriske målsætninger (Lipsky, 1980, s og Winther & Nielsen, 2013, s ). Den tredje kategori af afværgemekanismer har til formål at automatisere sagsbehandlingen, f.eks. via kategorisering og standardisering. Dette kan, ifølge Lipsky, føre til en uforudset bias over for visse grupper af borgere, da disse kan blive kategoriseret efter grove og overfladiske 14

16 vurderinger, hvilket kan bevirke en utilsigtet fordrejning af lovgivningen (Lipsky, 1980, s. 84 og Winther & Nielsen, 2013, s. 120). Den sidste kategori af afværgemekanismer omhandler markarbejderens mulighed for at opnå kontrol over klienten. Dette kan bl.a. være ydelser og foranstaltninger, der præsenteres som værende i borgerens interesse. Hvis en anbringelse præsenteres som værende til barnets bedste, kan det f.eks. lægge pres på forældrene, der derved accepterer en frivillig anbringelse (Winther og Nielsen, 2013, s. 121). Til slut er det vigtigt at påpege, at selvom markarbejderens adfærd kan have negative konsekvenser, kan den samtidig også være med til at gøre opgaveløsningen mere fleksibel og være med til at få det offentlige til at fungere på grund af markarbejderens kendskab til målgruppens problemer (Winther og Nielsen, 2013, s. 128). Lipsky betvivler da heller ikke, at markarbejderen arbejder fokuseret og ihærdigt i forsøget på at levere en tilfredsstillende service til borgerne på trods af manglende ressourcer (Lipsky, 1980, s ). KAPITEL 5: Analyse Analysestrategi: På baggrund af kulturelle forhold i tre kommuners Børn- og familieafdelinger vil vi undersøge den markarbejderadfærd, som socialrådgiverne udviser samt vurdere, hvilke betingelser det skaber for implementering af ny lovgivning på børn- og ungeområdet. Analysen har vi valgt at bygge op i to delanalyser, der hver afsluttes med en opsamling. I vores første delanalyse vil vi analysere os frem til nogle kulturelle fællestræk, der gør sig gældende på tværs af de tre kommuners Børn- og familieafdelinger. Vi vil her rette fokus mod de kulturelle elementer, der, efter vores opfattelse, har størst betydning for socialrådgivernes adfærd. Vi forsøger således ikke at analysere os frem til så mange elementer af kulturen, som det er muligt. Analysedelen vil vi foretage ud fra vores indsamlede empiri, der afspejler socialrådgivernes subjektive oplevelser, hvilket vi vil sætte i samspil med vores valgte teori, her Edgar Scheins kulturanalyse. I vores anden delanalyse vil vi analysere os frem til, hvilken adfærd socialrådgiverne udviser. Dette vil vi gøre på baggrund af de kulturelle fællestræk, vi har analyseret os frem til i første delanalyse samt på baggrund af 15

17 vores indsamlede empiri, hvilket vi løbende vil sætte i samspil med vores valgte teori af Michael Lipsky. Vores vurdering, af hvilke betingelser de kulturelle fællestræk samt socialrådgivernes adfærd skaber for implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet, vil fremgå i opgavens afsluttende konklusion. Når vi ved hvert citat angiver et tal, er det en angivelse af, hvor citatet starter i transskriptionen af interviewet med den pågældende socialrådgiver. Første delanalyse: Vi vil i dette afsnit tage udgangspunkt i Scheins dimensioner, som vi, som nævnt i kapitel 4, har inddelt i tre områder. Vejen til sandhed : Det første, vi ønsker at analysere os frem til, er, hvordan man i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger finder vej til sandhed, altså den rette måde at handle, tænke og føle på, da vi vurderer, at det kan have stor betydning for de ansattes adfærd. På tværs af de tre kommuners Børn- og familieafdelinger tegner der sig et billede af nogle organisationer, hvor vejen til sandhed i høj grad kommer fra ledelsesniveau. I forhold til at holde sig orienteret om lovgivningen udtaler alle tre socialrådgivere, at de orienteres af deres ledere, når der kommer lovændringer. På spørgsmålet om hvor nemt socialrådgiverne oplever det er at holde sig orienteret om ny lovgivning, svarer socialrådgiver B: Ikke så nemt, som vi gerne ville Jeg vil sige, det kommer fra fagkoordinatoren, hun fanger sådan de der nye ting, der er, og så lige ganske kort koger ned og sender på mail. Så det vigtigste, er vi opdateret om (394) Med dette eksempel giver socialrådgiveren udtryk for, at hun føler sig orienteret om det vigtigste. Det står dog samtidigt klart, at det ikke er hende selv, der har vurderet, hvad der er vigtigst, men at det kommer fra hendes fagkoordinator. Socialrådgiver C fortæller, at de tidligere har modtaget mails om lovændringer via et online lovsystem, lige fra dagtilbud til førtidspension, men at de nu er blevet afskærmet fra disse mails. Nu foregår det via orientering fra teamkoordinatoren: og nu får vi så fra vores teamkoordinator, skal vi så have nye hvis der kommer ændringer. Så skal vi så have det at vide der fra Så det er måden, jeg holder mig opdateret på (396). Socialrådgiveren giver 16

18 udtryk for, at de nu bliver afskærmet fra alle disse lovændringer, og at det i stedet er teamkoordinator, der orienterer. Ud over at socialrådgiverne nu bliver afskærmet fra alle disse forskellige typer af lovændringer, medfører det også en bevægelse væk fra, at socialrådgiverne selv sorterer i de informationer, de får, til nu udelukkende at være en ledelsesvurdering. På baggrund af ovennævnte er det vores vurdering, at ledelsen i høj grad udstikker sandheden i forhold til, hvilken lovgivning der vægtes som værende vigtigst. Dette falder også i tråd med en udtalelse fra socialrådgiver A: Vi har lige haft ny lovændring på vores område. Jeg synes faktisk, at det går meget godt. Der tager lederne ansvaret for, hvordan det bliver indarbejdet. Så det synes jeg ikke, at der er noget problem i (255) Citater peger ikke bare på, at det er ledelsen, der definerer den rigtige måde at indarbejde ny lovgivning på, men også at socialrådgiveren ikke stiller spørgsmålstegn ved denne arbejdsgang, idet hun udtrykker tilfredshed med, at det er et ledelsesansvar. I forhold til det daglige arbejde fortæller alle tre socialrådgivere, at der også foregår en del kollegial sparring. Socialrådgiver B fortæller, at der ud over gruppemøder og sparring kontorvis, også lyttes til de kollegaer, man anser for at have interesse og kompetence inden for et specifikt område. Senere i interviewet forklarer Socialrådgiver B, hvordan de i hendes afdeling gør, når de skal finde en foranstaltning til et barn: der har vi en medarbejder, der er up to date med; hvad er der, og hvad bruger VI, og hvad har vi gode erfaringer med ( ) Så det er bedre at trække på det, vi ved, der virker (523) At Socialrådgiver B vælger at lægge ekstra tryk på og hvad bruger VI og efterfølgende argumenterer for, at det er godt at trække på det, vi ved, der virker, afspejler for os, at sandheden i dette tilfælde er afgjort på forhånd, tilsyneladende via en kollega, der er formidler af organisationens sandhed. Dette kan pege i retning af, at denne sandhed ikke har noget med socialrådgiverens egen vurdering at gøre, og at socialrådgiveren indordner sig uden at sætte spørgsmålstegn. Denne antagelse underbygges yderligere af socialrådgiver A, der fortæller om en far, der spurgte hende, om hun var familiens hjælper eller kommunens sparerkniv. Hertil svarede socialrådgiver A: 17

19 at jeg rigtig gerne ville hjælpe dem, men at jeg kun ville hjælpe dem ud fra de muligheder, der er i loven, ud fra den politik man kører på kommunen, og ud fra hvad min leder siger (106) Socialrådgiveren nævner her tre forhold, der har betydning for hendes hjælp til familien. Hun refererer først til de muligheder, der er i loven. I forhold til lovgivning har vi konkluderet, at det i høj grad er ledelsen, der vurderer, hvilke dele af lovgivningen, der bør prioriteres. Herefter nævner socialrådgiveren, at hun også tager hensyn til den politik, man kører på kommunen, hvilket kan pege på, at hun har internaliseret organisationens sandhed i forhold til, hvad der opfattes som den rigtige måde at handle på. Slutteligt nævner hun, at lederens mening også har betydning. En anden detalje ved citatet er, at socialrådgiver A ikke giver udtryk for, at hun kun har mulighed for at hjælpe inden for disse rammer, men derimod at hun kun vil hjælpe i overensstemmelse med de nævnte kriterier. For os at se tegner socialrådgiveren, med dette citat, et billede af sig selv som en loyal embedsmand, altså en trofast formidler af organisationens sandhed. Dette kan være udtryk for, at socialrådgiveren er blevet en formidler af organisationens eksisterende sandhed, uden at hun stiller spørgsmålstegn til denne. Opfattelse af tid: I forhold til hvilken tidsorientering der kendetegner de tre kommuners Børn- og familieafdelinger, er billedet rimeligt entydigt. Alle tre socialrådgivere oplever et stort sagspres i nuet. På spørgsmålet om hvordan socialrådgiver C oplever sin sagsstamme, udtaler hun: Den hænger ikke sammen, jeg har alt for mange overarbejdstimer konstant. Det kan ikke hænge sammen med 37 timer, jeg sidder med rigtig mange sager Da jeg startede, da havde jeg 74 sager, nu er jeg nede på 52, mener jeg, så ikke lige efter Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger, men jeg prøver at få det til at hænge sammen (151) Udtalelsen er et eksempel på, at socialrådgiverne oplever et stort arbejdspres og en følelse af utilstrækkelighed i hverdagen. Samtidig mener vi også, at afslutningen på citatet vidner om, at socialrådgiverne forsøger at tilpasse sig situationen her og nu efter bedste evne. Her kan vi 18

20 også trække en parallel til rammerne omkring interviewene, idet alle tre interviews fandt sted uden for almindelig arbejdstid grundet socialrådgivernes travlhed. For os at se kan dette pege i retning af en organisationskultur, der har sit fokus på nuet. Denne antagelse falder også i tråd med, at ingen af de tre socialrådgivere kender til målsætninger, der knytter sig til et fremtidsperspektiv. Eksempelvis udtaler socialrådgiver C sig på følgende måde: Jeg kender ikke til nogle mål andet end det her med, at vi vil gerne have tidlig forebyggelse, vi arbejder med social kapital, nærhed og nærhed tror jeg bare det hedder, og et eller andet politik vi arbejder med. Men det er jo nogle helt andre begreber, det kører med jo (141) Citatet giver indtryk af, at de mål, socialrådgiveren her nævner, er udtryk for nogle skueværdier, som kommunens Børn- og familieafdeling smykker sig med, uden at de har indflydelse på socialrådgivernes daglige arbejde. Som den eneste af de tre, giver socialrådgiver B udtryk for, at man i hendes kommune arbejder mod et konkret mål. Dette mål synes, for os at se, også at vidne om et fokus på nuet: Altså målene er, at vi skal overholde lovgivningen. Altså det er MÅLET (102). Vi har tidligere konkluderet, at sandheden i forhold til lovgivningen i høj grad kommer fra ledelsesniveau. Vi har også citeret socialrådgiver B for, at det er hendes fagkoordinator, der via en orienteringsmail oplyser socialrådgiverne om de vigtigste lovændringer, det vil sige de lovændringer der, efter fagkoordinatorens vurdering, er de vigtigste. Der er dog også noget her, der kan pege på en selektion i forhold til, hvilken type lovgivning der især er MÅLET at overholde. Socialrådgiver B udtaler: Handleplanerne skal være lavet, undersøgelserne skal være lavet rettidigtinden for de fire måneder, alle de der, de skal bare være overholdt. Det er noget, der bliver målt på fra ledelsens side (102) Citatet er med til at underbygge antagelsen om, at socialrådgiverne må løbe hurtigt for at tilpasse sig situationen, og de krav ledelsen stiller. Med dette citat kan vi også konstatere, at der er et stort fokus på den målbare del af lovgivningen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at en manglende overholdelse af disse bestemmelser hurtigere kan resultere i klagesager, 19

21 ligesom det kan hænge sammen med, at socialrådgivernes nærmeste ledelse også selv bliver målt og vejet højere oppe i organisationen. Det store fokus på overholdelse af tidsfristerne vidner, for os at se, også om en tidsorientering, der i høj grad er rettet mod nuet. Socialrådgiverne er under arbejdsmæssigt pres i hverdagen grundet et stort antal sager, en situation de forsøger at tilpasse sig efter bedste evne. Samtidig med dette giver socialrådgiver B udtryk for, at de bestemmelser, der kan måles på her og nu, skal prioriteres højt. Dette kan måske være med til at forklare, hvorfor ingen af socialrådgiverne kender indholdet af tidligere omtalte bestemmelse, der i visse situationer giver socialrådgiverne muligheden for at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed med det formål at bedre den tidlige og koordinerede indsats overfor udsatte børn og unge, jf. SEL 155b, stk. 3. Denne bestemmelse er ikke umiddelbart målbar, men sigter mod at kvalificere en indsats på længere sigt. Synet på mennesker: Socialrådgiverne giver alle tre udtryk for, at der lyttes til deres faglige vurderinger, selvom de ikke har egenkompetence i forhold til bevillinger - kun socialrådgiver B har en begrænset egenkompetence. Socialrådgiver C udtaler: jeg har ingen egenkompetence overhovedet. Så jeg kan ikke sætte noget i gang, uden at det bliver clearet på et visitationsudvalg eller i form af gruppeniveau. ( ) men jeg kan jo sagtens komme her med min faglige vurdering og mit skøn, og jeg vil sige, at det bliver også hørt rigtigt meget, det gør det (261) Den manglende eller meget begrænsede egenkompetence i forhold til bevillinger, mener vi, kan pege på, at ledelsen har et ønske om kontrol. At socialrådgiverne oplyser, at de har en følelse af, at ledelsen lytter til deres faglige vurderinger kan bero på flere forhold. For det første kan vi forestille os, at ledelsen har respekt for socialrådgivernes faglighed, at de lytter til denne, men at økonomiske begrænsninger er et vilkår, der ikke altid lader sig forene med den bedste faglige vurdering. En anden årsag kan også være, at ledelsen har sat rammerne for de vurderinger, socialrådgiverne træffer, da det bl.a. er ledelsen, der definere hvilke lovbestemmelser, der skal prioriteres. Vi kan hermed forestille os, at der ofte vil være overensstemmelse mellem socialrådgivernes faglige vurderinger og ledelsens holdninger. 20

22 Årsagen kan dog også være, at konflikter og uenighed ikke så gerne tolereres i kommunernes Børn- og familieafdelinger. I forhold til det tværprofessionelle samarbejde giver alle tre socialrådgivere udtryk for, at det er meget vigtigt. Socialrådgiver C nævner: Jeg kan ikke pege på en eneste sag, hvor jeg tænker, at jeg ikke har behov for tværprofessionelt samarbejde. Det har jeg stort set altid (337). I forlængelse af dette tilføjer socialrådgiver C: jeg tror, at jeg er den nye generation. Jeg tilhører i forhold til socialrådgivere hvor at vi er jo uddannet i tværprofessionelt arbejde (342). I citatet udtaler socialrådgiveren sig meget positivt om det tværprofessionelle samarbejde og virker også til, måske via sin uddannelse, at have internaliseret en holdning om, at tværprofessionelt samarbejde altid er godt. Kort tid efter udtaler socialrådgiver C: Fordi at i lovgivningen står der, at DE skal rette henvendelse til os, altså til kommunen. Men det gør de ikke. De tror, at vi giver dem oplysningerne automatisk. Og det sætter os i et rigtigt dilemma, fordi det er jo ikke altid, jeg lige husker at få informeret SFO og skole (423) Med citatet giver socialrådgiveren udtryk for, at fagpersoner selv skal rette henvendelse til kommunen, hvis de vil have oplysninger efter at have sendt en underretning. Socialrådgiveren giver ligeledes udtryk for, at hun ikke altid husker at informere SFO og skole. På baggrund af dette citat får vi en fornemmelse af, at det tværprofessionelle samarbejde måske ikke altid prioriteres så højt, som socialrådgiveren egentligt gerne vil. Reglerne, i forhold til at orientere fagpersoner efter at de har sendt en underretning, er, som nævnt indledningsvist, ændret med Overgrebspakken i At socialrådgiveren refererer til reglerne inden Overgrebspakken kan vidne om, at ressourcemangel og prioritering af de mere målbare lovbestemmelser har forhindret implementeringen af nogle af de lovbestemmelser, der er indført med det formål at forbedre den tidlige og tværprofessionelle indsats. Socialrådgiver B nævner, at en udfordring, i forhold til det tværprofessionelle samarbejde, kan være, at arbejdstiderne er forskellige, men at hun ellers hovedsageligt ser muligheder: jeg ser mere, at der er rigtig mange muligheder. Og der er mange muligheder, vi ikke har set endnu, synes jeg også. Fordi samarbejdet går bedre og bedre (252). Her får vi en fornemmelse af, at socialrådgiveren dels ser visse udfordringer, men at hun især ser mange 21

23 muligheder, hvilket for os kan vidne om, at socialrådgiveren grundlæggende er positivt indstillet overfor det tværprofessionelle samarbejde. I forhold til netværksmøder med andre faggrupper fortæller socialrådgiver B: Altså vi SKAL deltage i netværksmøder, når vi bliver indkaldt. Det er simpelthen en ledelsesbeslutning (465). Citatet peger på, at det tværprofessionelle samarbejde også er en skueværdi i kommunens Børn- og familieafdeling, idet man ønsker at sende et signal om, at tværprofessionelt samarbejde er noget, der prioriteres. Som beskrevet i kapitel 4 kan disse skueværdier nogle gange være i overensstemmelse med de grundlæggende underliggende antagelser, mens der andre gange ingen sammenhæng er. Som vi ser det, tyder det på, at der er en grundlæggende, underliggende antagelse om, at tværprofessionelt samarbejde er godt, men at andre faktorer, som f.eks. ressourceknaphed, kan forhindre implementeringen af nogle af de lovbestemmelser, der bl.a. har til formål at bedre den tværprofessionelle indsats. Her tænker vi, som nævnt indledningsvist, bl.a. på den manglende implementering af muligheden for, i nogle tilfælde, at orientere en underrettende fagperson om foranstaltning samt varighed, jf. SEL 155b, stk. 3. Opsamling på første delanalyse: Efter at have foretaget denne delanalyse er det vores opfattelse, at der er flere kulturelle træk, der er meget centrale for organisationskulturen i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger. For det første er det vores antagelse, at vejen til sandhed i høj grad udstikkes fra ledelsesniveau. Det er f.eks. ledelsen, der definerer, hvilke lovbestemmelser der er vigtigst at kende og overholde - vi er bevidste om, at socialrådgivernes nærmeste ledelse selv er underlagt det politiske niveau og prioriteringerne der fra. Der ses også en rimelig stærk kultur omkring, hvordan man i organisationerne plejer at gøre, en slags organisationssandhed, der, ifølge Schein, kan være dannet over tid i takt med at visse handlinger har fungeret tilstrækkelig godt (Schein, 1994, s. 20). Der er på intet tidspunkt tegn på, at socialrådgiverne sætter spørgsmålstegn ved den sandhed, de arbejder under. Dette kan pege på, at denne sandhed er blevet internaliseret hos socialrådgiverne, mens det samtidig også kan give indikation om en kultur, hvor uenighed og konflikt ikke tolereres. 22

24 Et fællestræk, som vi opfatter som meget centralt, er det store fokus, der er på nuet grundet sagspres og ressourcemangel. Dette peger for os i retning af noget, vi kan betegne som en brandslukningskultur, hvor socialrådgiverne forsøger at få hverdagen til at hænge sammen og tilpasse sig den rådende virkelighed på bedst mulig vis. Ingen af socialrådgiverne kender umiddelbart til fremtidsorienterede målsætninger. Den ene socialrådgiver nævner overholdelsen af diverse tidsfrister som selve MÅLET, hvilke vi opfatter som et mål, der knytter sig til nuet. Et sidste fællestræk som vi finder meget relevant, er det syn, man i de tre kommuners Børnog familieafdelinger har på mennesker. Socialrådgiverne giver udtryk for, at de oplever, at der bliver lyttet til deres faglige vurderinger, selvom de ingen eller meget begrænset egenkompetence har. Dette kan for os vidne om en kultur, der bl.a. bygger på et behov for kontrol. Vi kan ikke entydigt sige, hvad der ligger til grund for denne kontrol, men vi ser den bl.a. i forbindelse med, at bevillinger skal vedtages på baggrund af visitationsudvalg. I forhold til synet på menneskelige relationer giver de tre socialrådgivere udtryk for, at det tværprofessionelle samarbejde er både godt og vigtigt. På baggrund af vores analyse er det vores opfattelse, at der i kommunernes Børn- og familieafdelinger er en grundlæggende, underliggende antagelse om, at det tværprofessionelle samarbejde som udgangspunkt er godt. At det ikke i alle tilfælde ser ud til at blive prioriteret så højt, som det tilsyneladende ønskes, kan skyldes ressourceknaphed m.m. Anden delanalyse: I denne anden delanalyse vil vi, ved hjælp første delanalyse, vores indsamlede empiri samt Lipsky teori om markarbejderadfærd, analysere os frem til, hvilken markarbejderadfærd socialrådgiverne i de tre kommuners Børn- og familieafdelinger udviser på baggrund af kulturelle forhold. Vi vil i starten af analysen tage udgangspunkt i den ressourceklemme, som vores første delanalyse peger på, at socialrådgiverne sidder i og analysere os frem til, hvilken betydning det har for socialrådgivernes markarbejderadfærd. Dernæst vil vi se på, hvilke afværgemekanismer socialrådgiverne har udviklet, og hvordan disse manifesterer sig i deres daglige arbejde. Som nævnt i kapitel 4, argumenterer Lipsky for, at afværgemekanismer er universelle for alle markarbejdere uanset faglig baggrund og på tværs af organisationer. På 23

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

- Case Lille Næstved Folkeskole -

- Case Lille Næstved Folkeskole - Implementering af Næstved Kommunes Sundhedspolitik - Case Lille Næstved Folkeskole - Magnus Westh, studie nr. 42112801 Studieretning Velfærd 2015, University College Lillebælt Administrationsbacheloruddannelsen

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Social analyse - et læringsredskab i en ICS kommune

Social analyse - et læringsredskab i en ICS kommune Social analyse - et læringsredskab i en ICS kommune Skrevet af Gitte Sørensen og Dorte Berg Rasmussen Hold 08II Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Århus som led i

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn:

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere