KIRKERNE I LADEGÅRDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRKERNE I LADEGÅRDEN"

Transkript

1 Fig Prospekt af Københavns Ladegård fra vest Farvelagt tegning KglBibl. Prospect of the Granary seen from the west. KIRKERNE I LADEGÅRDEN NOTER S. 140 Historisk indledning. Som led i den ny befæstning foran søerne anlagdes i 1620 rne tre fremskudte skanser, og i skansen ved dæmningen mellem Peblingesøen og S. Jørgens sø opførtes Københavns slots ny ladegård. 1 Skønt ladegårdsdriften snart blev opgivet, og de oprindelige bygninger ødelagdes under belejringen 1658, hang benævnelsen Ladegården ved og benyttedes siden om de forskellige institutioner, som frem til 1930 rne fik til huse i skansen. Stedet skiftede ejer flere gange, men fra 6. okt. 1710, hvor kongen skænkede Ladegården til Krigshospitalskassen, benyttedes området på forskellig vis til indkvartering af almisselemmer. Under pestepidemien 1711 benyttedes bygningerne som pesthospital, og efter den store brand 1728 fandt et stort antal husvilde ly her bl.a. lemmerne fra Brøndstræde Hospital (jfr. s. 154f) oprettedes en stiftelse, kaldet Krigsho- spitalet, for såvel civile som militære fattige. 2 De militære fonde for land- og søetaten skulle forsørge alle mænd, kvinder og børn, som ikke, siden de var tilknyttet forsvaret, havde ernæret sig i to år ved en eller anden borgerlig næring. Og en kapital på 1200 rdl., som kongen havde betalt til Pesthuset for fattige garderes og grenaderes enker og børn, overførtes til Krigshospitalskassen. 3

2 126 KIRKERNE I LADEGÅRDEN I Krigshospitalet indrettedes en kirke, som indviedes på dronning Sophie Magdalenes fødselsdag 28. nov. 1734, der faldt sammen med første søndag i advent. (En kort redegørelse for kaldshistorien er givet i forbindelse med kirken i Christians Plejehus (s. 195)). Med tiden overtog landetaten Krigshospitalet, og 1765 fungerede dette dels som hospital for frivillige og dels som tugthus for betlere, der opbragtes af byens fattigfogeder. Endvidere fandtes syv dårekister for afsindige af den militære etat. Antallet af lemmer varierede mellem 200 og 400, men under dyrtiden først i 1760 erne fandtes ofte over 500 personer i stiftelsen. 2 Som led i 1760 ernes hærreformer oprettedes ved kongelig resolution af 15. maj 1765 en stiftelse, Frederiks Plejehus, der skulle erstatte Krigshospitalet på Ladegården. Institutionen skulle foruden administrationen kunne optage 160 invalider, 40 enker, 60 forældreløse drenge og 40 forældreløse piger. Der erhvervedes et fabriksanlæg i Store Kongensgade, som blev ombygget til formålet, og 1767 kunne stiftelsen, der efter Frederik V.s. død skiftede navn til Christians Plejehus, rømme Ladegården, som blev solgt til Københavns magistrat. Den nyindrettede kirke i Store Kongensgade er beskrevet s. 193f. Komplekset blev herefter istandsat til brug for 5. Hans Hospital og Claudi Rossets stiftelse, som flyttede hertil fra Pesthuset (se dette) fredag 6. okt Selv om Ladegården var blevet nyopført Fig Københavns omegn 1742 med Ladegården i billedets venstre side, S. Hans Hospital til højre rnes ydre befæstning kan følges fra stranden over vejforløbet forbi sejldugsfabrikken til Ladegårdsskansen (s. 127). Udsnit af Johann Friderich Meyers kort i Frederik V.s. Atlas. KglBibl. The environs oft Copenhagen 1742 with the Granary to the left, S.John s Hospital to the right. The 17th century outer defence-works of Copenhagen can be followed from the shore, across the road past the sail-maker s yard to the Granary defence work. Detail of Johann Friderich Meyer s map in Frederik V s Atlas.

3 HISTORISK INDLEDNING og repareret før indflytningen, fremsattes snart kritik af forholdene. I årene klagedes vedholdende over bygningernes elendige tilstand, og der fremsattes flere forslag til opførelse af nye bygninger (se ndf.). Men efter de omfattende ødelæggelser i forbindelse med bombardementet af København i august 1807, hvor englænderne havde et batteri ved Ladegården, erhvervede fattigvæsenet 11. juni 1808 Bistrup gård ved Roskilde. Flytningen var dog først tilendebragt 1816, og den sidste gudstjeneste afholdtes fastelavnssøndag dette år indrettedes»arbejdsanstalten på Ladegården«, fra l. nov. 1833»Københavns Tvangs- og Arbejdsanstalt«, i komplekset. 4 Efter en beskeden begyndelse voksede lemmernes antal voldsomt: fra ca. 250 i slutningen af 1820 rne over 513 i 1853 til 916 i 1865, hvorefter belægningen atter mindskedes. 5 For at kunne huse de mange lemmer og honorere de voksende krav til køkkener, vaskehuse mm. udvidedes komplekset gentagne gange (se ndf.). Sidst i 1880 erne fremsattes planer om opførelse af en ny anstalt, og et byggearbejde indledtes på en grund mellem Guldbergsgade og Nørre Allé (arkitekt C. G. Tvede), men inden færdiggørelsen blev det besluttet at overdrage komplekset til Almindelig Hospital. Magistraten erhvervede i stedet et areal på Amagerfælled, hvor arbejdsanstalten Sundholm opførtes (arkitekt Emil Jørgensen). Det gamle domicil ved Ladegårdsåen blev definitivt forladt pr. l. juni 1908, og efter at have været udlejet til forskellige formål blev bygningerne nedrevet I dag er kvarteret helt ændret, og den eneste mindelse om Ladegården er nogle træer på Herman Triers plads, der oprindelig blev plantet i institutionens have. Mens Ladegårdens bygningshistorie er præget af kontinuitet, var den kirkelige betjening af lemmerne foranderlig. Der er gjort rede for Krigshospitalets kaldshistorie i forbindelse med Christians Plejehus (s. 195). Lemmerne ved S. Hans Hospital blev betjent ved egen præst, der holdt de offentlige søndagsgudstjenesten. De daglige morgenbønner i Fig Ladegårdens ruiner og det svenske batteri i skansen 1658 (s. 125). Udsnit af E. I. Dahlbergs og J. Le Pautres fremstilling af Carl X Gustavs belejring af København, efter Pufendorf: De rebus gestis Caroli X Gustavi. The ruins of the Granary, and the Swedish gun battery in the defence works Detail of E. I. Dahlberg s and J. Le Pautre s representation of Carl X Gustavus siege of Copenhagen, after Pufendorf: De rebus gestis Caroli X Gustavi. kirken og aftenbønner på stuerne blev derimod holdt af lemmer, lønnet henholdsvis af præsten og borgmester Johan Peter Suhrs legat. 6 Præstekaldet bevaredes en tid efter flytningen til Bistrupgård, men blev 1833 forenet med Vor Frue og S. Jørgensbjerg kirker. 7 Til Arbejdsanstalten knyttedes ved kancelliskrivelse af 18. dec en teologisk kandidat til at undervise de i anstalten anbragte børn og holde andagt for indlagte lemmer blev han ordineret som kateket for at kunne forrette konfirmation og kommunion samt overtage den almindelige sjælesorg på Ladegården. Ved kongelig resolution af 21. nov omdannedes kateketembedet til et almindeligt præstekald. Lønnen blev det pålagt Københavns kommune at udrede. 8 Kirkegården blev anlagt nordøst for skansen (jfr. fig. 104), sandsynligvis allerede 1710, da

4 128 KIRKERNE I LADEGÅRDEN Fig Krigshospitalet. 1:750. Forsvarets Bygningstjeneste Opmåling af hospitalets bygninger Kirken ses indrettet i midtfløjen (N) (s. 129, 133) S. C. Geddes projekt til ombygning af Krigsho spitalet Det ældre kompleks er angivet ved en tynd streg (s. 129). The Military Hospital Measured survey of the Military Hospital s buildings The Chapel (N) is denoted in the central wing S. C. Gedde s project for the rebuilding of the Military Hospital The earlier complex of buildings is signified by a thin line.

5 BYGNINGSHISTORIE 129 komplekset blev taget i brug som kvæsthus, og senest 1711 under pestepidemien. 9 Ved Ladegårdens overdragelse til fattigvæsenet 1768 krævedes bl.a., at fortifikationen stedse skulle forblive uforandret, og at kirkegården de følgende 10 år hverken blev oppløjet, opgravet eller bebygget. 10 Det første krav blev ikke overholdt, da en opfyldning af Ladegårdsgra- ven indledtes i slutningen af 1700 rne og var vidt fremskredet Men kirkegården bevaredes al den tid, S. Hans hospital fandtes i Ladegården. Endnu 1907 omtaltes Arbejdsanstaltens blegeplads som den gamle kirkegård. 9 Ladegårdens bygningshistorie. Som nævnt ovf. opførtes Ladegården i 1620 rne i skansen ved dæmningen mellem Peblingesøen og S. Jørgens sø (jfr. fig. 104), hvilket i dag omtrent svarer til et område afgrænset af gaderne: Åboulevarden, Rosenørns Allé, Worsaaesvej, Jakob Dannefærds vej. En nærmere redegørelse for det navnlig i 1800 rne meget omfattende kompleks indretning og bygningshistorie skal ikke forsøges, men enkelte hovedtræk må opridses. Den ældste, kendte opmåling (fig. 106) viser Krigshospitalet før ombygningen Nederst (nord for hospitalet) løber Ladegårdsåen, og skråt til højre for broen, der fører over skansegraven til hospitalet, ligger Krigshospitalets vagt (Corps de Garde), bygget på pæle i åen. I de fire fløje, som omslutter den uregelmæssige forgård, findes lejligheder for hospitalets betjente, magasiner og stalde, samt sygestuer, og i mellembygningen blev kirken indrettet Baggården kunne nås ad portgennemgange forbi kirken, og her lå væve- og spindestuerne samt vævemesterens lejlighed og de gamle og giftes sovesal ombyggedes Ladegården efter tegninger af S. C. Gedde. Der skabtes et helt regelmæssigt anlæg (fig. 107), men kompleksets disponering forblev uændret. Blot øgedes antallet af senge og sovesale betragteligt i baggårdens bygninger. 12 I oktober-november 1752 leveredes overslag til kirkefløjen og et stykke af nordøstlængen af: Gedde på 3985 rdl., Johan Magnus og Andreas Schur på 4071 rdl., samt Philip de Lange på 7600 rdl. Kontrakten blev givet Magnus og Schur, der skulle opføre bygningerne efter Geddes tegning (fig. 121) nov indviedes den arkitektonisk set spartanske kirke. 14 Den grundmurede kirkebygning var 40 alen lang, 16½ alen bred og 1 etage (5½ alen) høj (ca ,5 3,5 m) og havde tag af Flens- borgtegl. Under Københavns bombardement 1807 led bygningerne skade, men det er ikke muligt at anslå omfanget var udflytningen til Bistrupgård så vidt fremskreden, at kancelliet ansøgtes om tilladelse til at nedrive kirken. Den sidste gudstjeneste fandt sted fastelavnssøndag, og otte dag senere begyndte nedrivningen. 14 De brugbare materialer blev ført til Bistrup, men da nedbrydningsomkostnin- gerne for de øvrige bygninger oversteg materialeværdien, blev disse efterladt overtog»arbejdsanstalten på Ladegården«komplekset, og der iværksattes en højst nødvendig istandsættelse af den mindst forfaldne længe, 16 hvilket må have været havelængen, som 1807 tilføjedes en etage over den østre del. 17 Arbejdsanstaltens indretning o er kendt fra en opmåling, 18 hvoraf det fremgår, at der fandtes en lille bedesal på ca alen (ca. 8 9,5 m) i tilknytning til direktionens værelser i den østre del af længen ud til vejen stak lemmerne ild på bygningerne i protest mod planer om at adskille anstaltens mænd og kvinder ved at opføre et højt plankeværk tværs over gården. 19 Skaderne blev udbedret, og 1848 deltes gården ved opførelsen af en ny tværbygning i tre etager samt tagetage. Tegninger leveredes af Jørgen Hansen Koch, 20 og i den del af bygningen, der vendte ud mod vejen, indrettedes et kapel (se ndf.), som blev indviet 23. juni Det er vanskeligt og i denne sammenhæng ikke særlig relevant at følge kompleksets bygningshistorie i årtierne frem til nedrivningen i efteråret Her skal blot nævnes, at der opførtes en firlænget fattiggård i to etager på et areal øst for arbejdsanstalten. 21 Danmarks Kirker, København 9

6 130 PROJEKTER TIL S. HANS HOSPITAL O Fig Andreas Kirkerups projekt til ombygning af S. Hans Hospital 1792 (s. 130). Kirke i midtfløjen. 1:750. KSA. Andreas Kirkerup s project for the rebuilding of S. John s Hospital Chapel in the central wing. PROJEKTER TIL ET NYT S. HANS HOSPITAL O rnes slutning prægedes af en øget forståelse for sindets sygdomme og de helbredelsesmuligheder, der lå i at sørge for de rette omgivelser og den rette pleje blev der som emne til Akademiets guldmedaljeopgave i arkitektur foreslået»et bekvemt hospital for 500 vanvittige« blev tanken genoptaget, idet forslaget nu gjaldt»en offentlig bygning for 200 mere eller mindre vanvittige«. Ingen af disse forslag blev benyttet. 22 Men de afspejler både tidens idealer og den diskussion, der netop førtes omkring de overbelagte og stærkt forfaldne bygninger på Ladegården. Parallelt med flere forslag om flytning af S. Hans Hospital fremkom således fire projekter til om- og nybygning, 23 hvoraf de to gjaldt anlæg, som skulle opføres i tilknytning til det eksisterende og kun rumme sindssyge. Begge disse projekter var planlagt uden selvstændige kirkesale og har kun indirekte betydning som udtryk for, hvilken betydning samtiden tillagde de kirkelige handlinger indleverede hofarkitekt Andreas Kirkerup et projekt til en ombygning af de eksisterende bygninger (fig. 108). Det var udført i samråd med hospitalets inspektør J. B. Matzen og omfattede dels udvidelser i form af en ekstra etage på alle fire fløje samt en selvstændig udbygning mod syd, dels nyindretninger, så de sekundære funktioner blev forvist til periferien og fløjene forbeholdt funktionærerne samt de passende fordelte patienter. Den centralt beliggende kirkebygning skulle afsondres fra de forhøjede fløje for at skaffe mere luft i gården, have afvalmet tag og forsynes med en kuppelklædt tagrytter til erstatning for den kassable

7 PROJEKTER 131 klokkestol. Trods orienteringen øst-vest er altret i vest. I østenden er projekteret et material- rum samt en trappe til loftet, hvor en tørreplads eller eventuelt en spisesal tænktes indrettet. Kirkerups projekt havde endnu i oktober 1793 Danske Kancellis interesse, men var da afskrevet af såvel læger som bygningskyndige, som samstemmende fandt Ladegårdens beliggenhed usund og dens anlægstype uhensigtsmæssig. 27. nov blev nedsat en hospitalskom- mission, hvor bl.a. Matzen, stadsfysikus K. E. Mangor og hofbygmester C. F. Harsdorff fik plads. Under forudsætning af hospitalets flytning var det kommissionens opgave at tage stilling til, hvorvidt de uhelbredelige, de veneriske og de sindssyge fortsat skulle holdes inden for samme institution eller fordeles på separate afdelinger. Diskussionen omfattede både hensynet til patienterne og overvejelser over den fælles administration. Den fik derfor også konsekvenser for kirkebygningen. Kun en enkelt af kommissionens medlemmer gik ind for, at institutionen fortsat skulle have sin egen kirke, mens de øvrige fandt det urimeligt at belaste budgettet med en sådan indretning, som vel kun ville blive brugt af de ulægelige, og som i øvrigt var et tomt element i en oplyst tid, hvor det var den»sande Religion at befordre de Fattiges Pleje«. Et par værelser til undervisningsbrug og ophold for en tilkaldepræst var nok. På grund af Københavns brand forelå resultatet af kommissionens overvejelser først Det er konkretiseret i et projekt på to blade, som hverken har dato eller signatur, men påskrifter udført med Harsdorffs hånd. Tegningerne er givetvis identiske med den plan, Harsdorff ifølge kommissionsprotokollen fremlagde 15. juni De findes kun kommenteret af Matzen, der fandt dem ypperlige, men savnede sagkyndige udtalelser. Harsdorffs projekt er nøje bundet til kommissionens ønsker, hvorefter patienterne skulle fordeles på tre forskellige bygninger, men administrationen forblive fælles. Planen omfatter en for- og to bagbygninger, alle med kælder, to etager og mansardtag. Bagbygningerne er anbragt diagonalt i forhold til hovedbygningen, så der dannes et uregelmæssigt gårdsrum med symmetriakser vinkelret på hinanden. Hertil er føjet dårekister i en zigzagplan med gode udvidelsesmuligheder. Hovedbygningen skulle indrettes til de ulægelige samt rumme arbejdsværelser og boliger til funktionærerne. Hertil kom de påkrævede værelser til undervisningsbrug og opholdssted for en præst. Kommissionens betænkning af 8. marts 1797 rummede ingen ønsker om en bedesal. Men på Harsdorffs plan findes et rum i to etagers højde, placeret umiddelbart over gennemkørslen i hovedbygningens midtakse og betegnet»værelse til at holde Bön udi«(fig. 109). Salen er rektangulær med afskårne hjørner, som dels rummer trapper fra gennemkørslen direkte op i kirken, dels er mærket»opvarter«. Døre til de fire største lemmestuer giver de kronisk sengeliggende mulighed for at følge med i gudstjenesten. Harsdorffs beskrivelse af planen omfatter et galleri, beregnet for stiftelsens personale. Dette ses dog ikke på tegningen. Harsdorffs og flere andre kommissionsmedlemmers død medførte, at hosplsplanitaerne midlertidigt skrinlagdes. Da kommissionen med ændret sammensætning genoptog arbejdet 1802, blev Harsdorffs projekt afvist, både fordi det var for dyrt, og fordi dispositionen med den pompøst anbragte bedesal og patientfordelingen, som prioriterede de uhelbredelige fremfor de vanvittige og veneriske, ikke opfyldte tidens krav. Da mentalforsorgen var inde i en rivende udvikling, og da de sindssyge var de bedst betalende af S. Hans Hospitals patienter, vedtog kommissionen 1. maj, at Ladegårdsbygningerne skulle repareres til brug for veneriske og uhelbredelige og udvides med en særlig afdeling for sindssyge. Oplysninger om de nyeste sindssygeanstalter i udlandet blev indhentet. S. Luke s Hospital i London, grundlagt 1751 og ombygget af George Dance , samt Narrenturm i Wien, bygget af Isidor Canevale i tilknytning til byens almindelige hospital 1784, havde særlig interesse. Herudover indkom oplysninger om hospitaler i Toledo, S. Petersborg, Lübeck og Brandenburg. Men 9*

8 132 KRIGSHOSPITALETS KIRKER samtlige disse anstalter viste sig mere forbilledlige i deres behandlingsform end i deres arkitektur. Narrenturm kan dog have inspireret major, vicerådmand og medlem af hospitals- kommissionen Philip Lange til et cylindrisk sindssygeanstaltsprojekt, som han udarbejdede på samme tid, som henvendelserne til udlandet udgik. Et projekt, der to år senere blev udført af et andet af kommissionens medlemmer, viceborgmester Jens Bang, har større interesse, fordi Bang i dette arbejde har kombineret hensynet til menneskets fysiske og psykiske behov på en måde, der skulle blive forbilledlig for bl.a. C. F. Hansen i forbindelse med sindssygehospitalet i Slesvig. I Bangs projekt er kirkesalens åndelige og sociale funktion overtaget af forsamlingssale, en for hver gruppe af de efter sygdomsgraden opdelte patienter. Dette projekt blev godkendt. April 1805 forelå de endelige tegninger med overslag, og året efter købtes byggegrunden,»fuglevænget«bag Ladegården, samt de første byggematerialer. Anlægget er angivet på et kort over København, tegnet af A. C. Krebs og forbedret af G. N. Angelo 1806 (fig. 122). Men da Ladegården 1807 ødelagdes i forbindelse med det engelske bombardement, blev byggearbejderne standset og aldrig genoptaget. KRIGSHOSPITALETS KIRKER I lighed med Krigshospitalets øvrige længer var de to kirkefløje præget af spartansk enkelhed, og kirkesalenes eksistens fremhævedes på ingen måde i det ydre. Fig C. F. Harsdorffs projekt til et nyt S. Hans Hospital og 2. stokværk med bedesal. 1:600 (s. 131). KSA. C. F. Harsdorffs project for a new S. John s Hospital First and second storey with prayer-room.

9 KIRKESAL I OG II ALTERUDSTYR 133 Kirkesal I, (fig. 106), , målte ca. 11,5 18 m og var ligesom efterfølgeren indrettet i en nord-syd orienteret mellembygning, hvor gennemgange i hver ende skabte forbindelse mellem bygningskompleksets to gårdsrum. En lejlighed for præsten var indrettet i bygningens sydende, og herfra var direkte adgang til kirken ad en dør vest for altret. Menigheden havde adgang til det uregelmæsigt formede kirkerum fra den nordre portgennemgang og ad en dør, der fra forgården førte ind til den tværgående midtergang. Loftet blev båret af otte retkantede piller, og på gulvet fandtes 28 stolestader, opstillet i fire blokke. Altret flankeredes af tre lukkede stole. Den sekskantede døbefont var tilsyneladende opstillet i kirkens nordvestre hjørne, mens prædikestolen muligvis fandtes midt i kirken, hvor der på fig. 106 er gengivet en signatur svarende til loftspillerne. Kirkesal II, (fig. 110), , var et regelmæssigt rektangulært rum, ca. 9,5 22,5 m, som skønt det var smallere, alligevel havde en større gulvflade end kirkesal I, da præstens lejlighed var flyttet til havefløjen. Indretningen var næsten identisk med den tidligere, blot var fonten flyttet til den midterste tværgang, hvor den var opstillet neden for prædikestolen, og antallet af lukkede stole var øget til syv, mens der fortsat fandtes 28 stolestader. Fig Krigshospitalets kirke II Udsnit af kopi svarende til fig. 107 (s. 133). RA. The Military Hospital s Chapel II Detail of the copy corresponding to fig INVENTAR. Oversigt. I forbindelse med ombygningen krævedes, at alter, prædikestol, de lukkede stole samt bænkene genanvendtes i den ny kirkesal. 24 Det er derfor naturligt at behandle inventaret fra de to kirkesale under et. Det meste blev tilsyneladende overført til kirken i Store Kongensgade (jfr. s. 197). Der findes dog kun en liste over genstande, som blev afleveret i Den vigtigste kilde til kirkens inventar er nogle historiske optegnelser i S. Hans Hospitals kirkebog. 14 Alterklæder anskaffedes et rødt alterklæde og en alterdug med brede kniplinger, som skænkedes af kommerceråd Kønnemans frue og præsteenke Hindsholm anskaffedes nyt klæde til alter og prædikestol samt en tunget alterdug. Altertavle. 7. juni 1768 fandtes endnu et alter med balustre i kirken. Dette alter er rimeligvis identisk med det, som stiftelsens snedker, Jens Berg, gjorde,»som det nu er«, og som præsten lod forgylde i februar Altersølv, Kalk og disk vejende 44 lod 1 kvint, lavet af guldsmed Borris med dato under diskens bund og kalkens fod erhvervede Garnisonssygehus kalken fra Finansministeriet, 27 men dens senere skæbne er ukendt. En vinflaske, af kruset krystal med sølvkæde og -plade på korkproppen, blev foræret af inspektør Simon Smidt overført til Store Kongensgade. Alterudstyr blev et par små, tynde messingstager købt færdige, og 1747 skænke-

10 134 S. HANS HOSPITALS KIRKE dåbsbækken med fod, som 1768 fandtes i Plejehuset i Store Kongensgade. Dåbsfad af messing, foræret marts 1739 af kasserer Dahlen, overført til Store Kongensgade. En prædikestol er angivet på fig. 110, men ellers vides intet om denne. Et ubrugeligt timeglas fandtes endnu ved Ladegårdens overdragelse til magistraten Stolestader fandtes 13 stole til institutionens betjente og 19 til lemmerne. I direktionens stol og skriftestolen var gardiner af grønt rask. Pengetavle af finér eller indlagt træ, med bøjle og bjælde af sølv, var skænket af kongens forhenværende rejsebager, Povel Friderichsen i Borgergade. Overførtes 1766 til Store Kongensgade. Lysekrone af messing med 12 arme. Skænket af Ladegårdens første præst Nicolai Isenfeld, overførtes 1766 til Store Kongensgade sammen med to messing lyseplader. Ligbåre blev 1766 overført til Store Kongensgade og omtales 1773 som ubrugelig allerede ved modtagelsen. 28 Fig Udsnit af Kirkerups projekt (jfr. fig. 108). 1:750. S. Hans Hospitals altertavle (s. 135) er muligvis skitseret. KSA. Detail of Kirkerup s project (cf. fig. 108). The altar-piece of S. John s Hospital is possibly sketched in. des fire rdl. til et par alterstager muligvis til hjælp til anskaffelse af de to store messingstager, som 1766 overførtes til Store Kongensgade. Frk. Hoppe forærede 1734 et lille, forgyldt metalkrucifiks, som ligeledes overførtes 1766 sammen med en messehagel, af rødt, engelsk plys med brede guldgaloner. Knæfald ses angivet på grundplanen over kirke II overførtes tre skamler, overtrukket med ruslæder, hvilke må have dannet knæfaldet. Døbefonte. 1) 1734, forfærdiget af drejer Johan Klau, som boede på Ladegården det første år. Den drejede font fandtes endnu 1767 i Ladegården. 2) 1759 skænkede kræmmersvend Erich Nyegaard en blå og hvid font, som»bæres af et træbillede«. Muligvis identisk med det S. HANS HOSPITALS KIRKE Indretning. I forbindelse med Ladegårdens istandsættelse forud for S. Hans Hospitals indflytning 1769 blev Krigshospitalets kirke II nyindrettet. Hvad der rent faktisk ændredes, vides ikke, men tilsyneladende opstilledes en skillevæg i kirkens sydende bag altret med en døråbning på hver side, hvorved der skabtes et alterparti svarende til det hidtidige i Pesthuskirken (jfr. fig. 70, s. 85). I hvert fald skænkedes 1789 et nyt sæt gardiner, som ophængtes for alterdørene nævnes, at»kirken var simpel, men lys, smuk, vel vedligeholdt og prydet med en del malerier«. 14 Som et kuriosum og et eksempel på, hvorledes kirken behandledes anderledes end resten af bygningskomplekset kan nævnes, at gulvene her blev strøet med hvidt sand, mens der ellers brugtes rødt. 30

11 ALTER ALTERUDSTYR 135 INVENTAR. Oversigt. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke inventargenstande der medbragtes fra Pesthuset (s. 83f.), og hvilke der nyanskaffedes. Ndf. omtales derfor alle kendte inventargenstande, som vides at have været benyttet i S. Hans Hospitals kirke; blot undtages de ting, som med sikkerhed blev anskaffet til Pesthuset, f.eks. Claudi Rossets buste. Flertallet af de kendte genstande var skænket af apoteker Christoffer Günther i årene frem til Meget gik til grunde 1807 i forbindelse med Københavns bombardement. Ifølge Henning August ødelagde englænderne inventar til en værdi af rdl. i institutionen, ligesom de ruinerede en del af bygningerne. 15 Altersølvet og en del mindre genstande blev dog reddet og flyttet til Bistrupgård ved Roskilde. Adskilligt er dog senere gået tabt. Alter fandtes et firkantet, rødmalet alterbord, 31 rimeligvis af træ. Det var muligvis blevet stående fra Krigshospitalets tid, da Ladegården blev overtaget med bl.a. de i kirken forefundne stole, prædikestol og alter. 32 Alterklæder nævnes et nyt af rødt plys med gule snore om og et gammelt med sølvfrynser skænkede apoteker Günther et rødt fløjlsalterklæde med guldgaloner og broderi»in usum Ecclesia St. Johannes 1783«(Til brug for S. Johannes kirke 1783) samt en alterdug af hollandsk lærred med kniplinger forærede Günther et nyt af grønt atlask med guldgalon. 33 Altertavle. Pesthusets altertavle, skænket 1766 af Claudi Rosset (jfr. s. 86), blev sandsynligvis genopstillet i den ny kirke. 34 Dog i noget ændret skikkelse. Ifølge inventarieregnskabet for 1770 bestod altertavlen da af to perlekulørmalede og forgyldte piller ved hver side og en fordybning i midten, hvori der stod»et forgyldt krucifiks, (og) ved hver side deraf et knælende billede af træ og billedhuggerarbejde... Oven over er anbragt C 7 de, som holdes af to forgyldte engle, hvorover er en forgyldt og malet glorie«. Denne beskrivelse svarer, bortset fra monogrammet og englene, nøje til det kendte billede af Pesthusets altertavle (fig. 70, s. 85). På Kirkerups projekt 1792 er skitseret en altertavle (fig. 111), der påfaldende ligner såvel det 1768 afbildede Pesthusalter som 1770-be- Fig *Altersølv. S. Hans hospital, Roskilde. NE fot Kalk 1817, af Nicolai Carstens (s. 136) Oblatæske skænket af apoteker Christoffer Günther 1781 (s. 136). *Altar vessels Chalice 1817 by Nicolai Carstens Wafer box donated by the apothecary Christoffer Günther 1781.

12 136 S. HANS HOSPITALS KIRKE Fig *Dåbskande af tin, udført 1782 af Erich Lundberg (s. 137). S. Hans Hospital, Roskilde. NE fot *Baptismal ewer of pewter by Erich Lundberg skrivelsen. Eneste væsentlige afvigelse er den ubrudte gesims, som netop kan have været et led i topstykkets ændring ved tilføjelse af det kongelige monogram. *Kalk, (fig. 112), 1817, 28 cm høj. Cirkulær fod, stor buklet knop mellem indknebne skaftled og svejfet bæger med indprikket bånd og inskription:»denne Kalck og Desck hafuer den Tydscke Meenighed Till St. Peders Kircke I Kiøbenhafn til guds ære og Pest-Huusets Tarf Foræret Anno 1695«, med kursiv. Indskriften er overført fra Pesthusets gamle kalk, hvis mundingsrand har haft samme tvm., da den tilsvarende disk passer nøjagtigt (jfr. s. 86). Fire stempler på standkanten: mestermærke (Bøje I, 1979, 798) for Nicolai Carstens, Kø- benhavnsmærke 1817, guardeinmærke for Frederik Fabritius og månedsmærke fiskene. Nu i S. Hans Hospital, Roskilde nævnes et berettelsessæt, vejende 17 lod 3 kvint, 31 og 1781 omtales en gammel kobberkalk og til altret et bæger, hvilket sidste kasseredes Kalkklæde, af rødt fløjl, fandtes *Oblatæske, (fig. 113), skænket 1781 af apoteker Günther. Den ovale sølvæske måler 12,3 9 cm og er 5 cm høj. Det hvælvede låg bærer inskriptionen:»memoriam fecit mirabilium suorum misericors et miserator Dominus Ps. CXI Anno Domini MDCCLXXXI«(Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren Sl. 111 [v. 4] Det Herrens år 1781), med graveret kursiv. Under bunden indprikket»c. G. [for Christoffer Günther?] 12 l[od] 1 ort«. Nu i S. Hans Hospital, Roskilde. Oblatæsker. Foruden en lille æske, vejende 1 ort 2 7 /8 lod, der ligeledes var skænket af Günther 1781, nævnes dette år et tinfad til oblater. 33 Alterstager, af messing, nævnt Apoteker Günther holdt kirken med røgelse og alterlys, og efter hans død afslog magistraten 1793 at anskaffe ny lys. De gamle kunne bruges et år endnu og i øvrigt var brug af alterlys»efter rygtets sigende«afskaffet i nogle andre kirker, bl.a. Christiansborg slotskirke (jfr. Vajsenhuset s. 118). 35 Stagerne blev røvet 1807 i forbindelse med englændernes ødelæggelser på Ladegården. Fig *Dåbsfad af tin, 1781 af Johan Grønnander 36 (s. 137). S. Hans Hospital, Roskilde. NE fot *Baptismal dish of pewter Krucifiks, by Johan skænket Grønnander af apoteker Günther og gjort i Italien, stilledes på altret. 33

13 MESSEHAGEL ALTERSKRANKE DÅBSUDSTYR PRÆDIKESTOL STOLE TAVLER 137 Messehagel, af rødt taft med sølvkniplinger om, nævnt Alterskrankens form kendes ikke, blot nævnes et galleri omkring altret af træ med malede, drejede piller. Døbefont? En sådan nævnes ikke i arkivalierne, og dåbsfadet kan have været stillet på et bord under dåbshandlingerne. *Dåbsfad, (fig. 115), ,5 cm i tvm. Af engelsk tin, skænket af apoteker Günther. 33 Fadets svejfede kant rejser sig med en riflet, profileret fortykkelse over fanen, der bærer følgende indskrift med fordybede versaler:»in usum Eclesiæ Nosocomii d: (sic) Ioan(n)is A(nno) d(o- mini) 1781, Quicunque Baptizati estis Christum Induistis«(Til hr. Johannes(?) hospitals- kirkes brug, det Herrens år 1781, Alle I, som er blevet døbt, er blevet iført Kristus (Gal. 3, 27)). Under bunden tre stempler for Johan Grønnander: to engelstempler og et Københavns- stempel. 37 Nu i S. Hans Hospital, Roskilde. *Dabskande, (fig. 114), 1782, 17 cm høj (eksklusiv gæk). Af engelsk tin, skænket af Günther. 33 Den cylindriske skænkekande har skarpkantet, svajet næbtud, fladt låg med løvegæk og enkel S-hank. På korpus indskriften:»qvi Crediderit et Baptizatus fuerit salvabitur A(nno) D(omini) MDCCLXXXII«(Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst (Mark. 16, 16), det Herrens år 1782), med versaler. Under låget tre stempler for Erich Lundberg: to engelstempler og et Københavnsstempel, 38 samt et stemplet skriftbånd:»kiøbenhavn«. 39 Nu i S. Hans Hospital, Roskilde. Prædikestol, prydet med billedhuggerarbejde og malet med perlekulør, er nævnt 1770 ligesom en bogstol og en himmel, hvor i midten var en forgyldt due af træ. 31 Rimeligvis medbragt fra Pesthuset (se dog alter) skænkedes en rød fløjiskappe til prædikestolen, som i forvejen havde en grøn kasseredes det grønne klæde om prædikestolen samt timeglasset. 33 Stolestader var opstillet 18 lange, faste bænke (jfr. alter), samt syv lange og otte korte, løse bænke. 31 Fig *Claudi Rosset. Olie på lærred o (s. 138). S. Hans Hospital, Roskilde. NE fot *Claudi Rosset. O Lukkede stole nævnes: En for direktionen, 10 med drejede piller på dørene, samt endnu to. Det var rimeligvis disse stole, der 1781 havde 16 gardiner af grønt rask. 40 Skriftestol, med bord og lænestol nævnes 1770, 31 ligesom en degnestol. Begge beskrives 1781 som lukkede. 33 Skriftestolen var det eneste inventarstykke, som ikke flyttedes til Bistrup gård. 41 Malet skrin til at forvare kirkeornamenterne i nævnes Pengetavler: 1) En omgangstavle nævnes ) 1787, fattigbøsse af egetræ med grå marmormaling og forgyldte sirater, forsynet med to låse og inskription:»giv den hungrige af dit Brød og den Nøgne af dine Klæder, giv Almisse af alt det du haver tilovers og dit Øje fortryder ikke naar du giver Almisse«. Skænket af inspektør Matzen. 33 Salmenummertavler omtales fire nye nummertavler til at skrive på. 33 Disse overførtes 1797 til sygestuerne som mandtalstavler. Skrifttavle nævnes to inskriptionstav-

14 138 S. HANS HOSPITALS KIRKE Fig Ladegårdens facade til Åboulevarden o Kirkesalen fandtes bag de fire store vinduer i tværbygningens gavl (s. 139). Ældre fot. i Københavns Bymuseum. The Granary facade overlooking Aboulevarden c The four large windows in the gable of the transverse building mark the Chapel. ler. Den ene må være den under Pesthuset omtalte, endnu bevarede tavle (s. 87). Den anden var sandsynligvis en donatortavle:»til Hielp at drage op isteden for det gamle, / Et Pesthuus nyt og stærkt, man haver kundet samle / Fra skiulte Givere de Gaver, som her staae / Paa Tavlen aabenlyst; Gid Flere følge maa«. På tavlen, der var opsat af inspektør Hempel, var endvidere anført datoen for donationen, og under hvilket navn eller mærke gaven var givet. 42 * Maleri, (fig. 116), cm, olie på lærred nævnes, at Claudi Rossets malede portræt, i forgyldt ramme, fandtes i kirken. 33 Dette maleri må være identisk med et, der i dag findes på S. Hans Hospital, Roskilde. Rosset ( ), der er vist en face mod højre, er klædt i rød vest og frakke med messingknapper og bærer hvidt halsbind og grå allongeparyk. Kroppen er omgivet af en bølgende, rød kappe, og brystbilledet er fremstillet på sortblå baggrund i en oval, brun indfatning. Efter dragten og den portrætteredes ungdommelige fremtoning at dømme er billedet malet o og først senere skænket til kirken. Malerier: Apoteker Günther skænkede en række billeder til kirken, og 1821 fandtes, foruden Rossets portræt, fem store og 13 mindre. 41 Alle vistnok oliemalerier i forgyldte rammer fandtes: 1) Jesu indtog i Jerusalem og 2) Korsegangen skænkedes 3)»Abraham beværtende englene«; 1784 gav han et stort, firkantet stykke forestillende 4)»Enkens søn fra Nain, som bliver opvagt (sic) af graven«, samt 13 små aflange, malede stykker, som er Kristus og de 12 apostle. 33 Motivet for det femte store billede er ukendt. Klokker. 1) 1781 nævnes en lille og en stor. Den store vejede 36 lispd(?), og var skænket af klokkestøber Troschell ) 1789 skænkede apoteker Günther en klokke på 208 pd. med inskription:»anno Domino 1789 in Vigil Johannis Baptista hanc campanam Templo St. Johannis dicavit Christophorus Günther. Ev v. 2 et 3.«(Det Herrens år 1789 på Johannes Døbers aften indviede Christoffer Günther denne klokke til S. Johannes kirke...). 33 Skriftstedet kan ikke identificeres. Klokkestol omtales en brunmalet klokkestol med tag i gården, hvori der hang en stor og en lille klokke karakteriseredes den

15 INDRETNING INVENTAR 139 som rådden i forbindelse med et fremsat ønske om at anskaffe en ny, hvor den dette år skænkede klokke kunne få plads ved siden af den gamle. 43 ARBEJDSANSTALTENS KIRKE Indretning. En kirkesal var planlagt i den 1848 opførte tværbygning, men blev først indviet 23. juni Gulvfladen målte ca m, 44 og loftshøjden var ca. 5,5 m, 45 da kirken udfyldte såvel 1. som 2. sal i bygningens nordre ende. Rummet fik hovedsagelig lys fra fire store vinduer i bygningens gavl ud til vejen (jfr. fig. 117). I tværbygningens langmure fandtes et tilsvarende stort vindue i hver side, som gav lys til kirken. Bygningens øvrige vinduer til gårdene var små. Bortset fra denne forskel i vinduernes dimensioner var kirken ikke markeret i eksteriøret. Et prædikestolsalter var placeret i nord mellem gavlens midterste vinduer (jfr. fig. 120), og her overfor fandtes hovedindgangens dobbelte fløjdør. Endvidere fandtes mindre døre fra vævebygningen til såvel gulvet som til pulpituret, der båret af fire retkantede søjler løb langs de tre vægge. I kirkens nordende fandtes et lavt podium. På dette stod to store kandelabre, og herfra førte to trin op til selve alterpodiet, der mod salen afgrænsedes af en buet alterskranke. oprettet en»interimskirke«(fig. 123), hvor bl.a. kirkesalens store kandelabre måske benyttedes en overgang. Hvis prædikestolen og alterskranken, som er afbildet på fig. 123, oprindelig har stået i kirkesalen, er de senere flyttet tilbage, da de fandtes på plads ved nedrivningen *Kalk, (fig. 118), skænket 1607 af møntmester Nikolaj Schwabe til S. Nikolaj kirke (jfr. DK. Kbh. By. 1, s. 530). Kalken er 21 cm høj, meget svær i godset, forgyldt. Den cirkulære fod har kraftig, næsten lidt hvælvet fodplade, hvorover kvartrundstav. Skaftet er cylinderformet med profilringe ved overgangene mellem fod, knop og bæger. På knoppen sidder støbte, på- loddede renæssanceversaler:»ihs«og CHS«(for Christus?) adskilt af to støbte rosetter. På foden graveret versalindskrift i to linier:»ex mvnere Nicolai Schvab R(egis) M(ajestatis) monetarii qvo IV die aprilis anni Christi M:DCVII / ecclesiam D: (sic.) Nicolai Hafni- ensivm cohonestavit«(af kgl. majestæts møntmester Nikolaj Schwabes gave, hvormed han 4. april det Kristi år 1607 udsmykkede hr.(!) INVENTAR. Oversigt. Kirkesalens indre var muligvis tegnet af Jørgen Hansen Koch, der stod for bygningens opførelse, 20 men på nær alterkalk og pengebøsse er kirkens inventar tilsyneladende forsvundet. Da der ikke kendes inventarier eller lignende, bliver nogle billeder derfor hovedkilder til vort kendskab til de forskellige stykkers udseende. Vigtigst er et oliemaleri (1905) af J. N. Tillitze (fig. 120), men et fotografi fra 1911 af børneasylet i Ladegården (fig. 125) og nogle fotografier taget forud for nedrivningen 1930 belyser også detaljer. 46 l.juni 1908 forlod Arbejdsanstalten Ladegården, men forud for denne dato var gået en etapevis rømning af komplekset. I den forbindelse blev muligvis Fig *Kalk, skænket 1607 af Nikolaj Schwabe til S. Nikolaj kirke (s. 139). Sundholm. LL fot *Chalice donated to S. Nicholas Church by Nikolaj Schwabe in 1607.

16 140 ARBEJDSANSTALTENS KIRKE Nikolaj kirke i København). Ved indskriftens begyndelse er graveret et treblad (jfr. fig. 124), møntmesterens mærke. På fodpladen et uidentificeret mestermærke (Bøje III, 1982, 8024). Dette stempel henførtes tidligere til den københavnske mester Mads (Matthis) Clausen, men denne tilskrivning er nu opgivet. 47 Spørgsmålet om stemplets identitet er sidst berørt af Fritze Lindahl, der fremkommer med den hypotese, at MH står for M(athias) H(afniæ). 48 Den tilhørende *disk, tvm. 15,5 cm, er forgyldt på begge sider. I bunden og på fanen er graveret i alt fem cirkelkors. Sættet opbevares i et * futteral fra Det er læderbetrukket og foret med ruskind. Der er borter af stemplet kroneornament og»på foden«stemplet årstal Alle tre dele er nu på Sundholm. *Pengebøsse, (fig. 119), 1700 rne, af messing, ca. 21,5 cm høj. Den cylinderformede bøsse har et hvælvet, hængslet låg med tre beslag til hængelåse og en pengetragt, der ligeledes er forsynet med et hængslet låg, udstyret med et låsebeslag. Hanken er tilsyneladende fornyet. På korpus versalindskriften:»hospitales Kir- cke Bösse«. Ifølge oplysninger i Bymuseet, hvor pengebøssen nu befinder sig (uden inv. nr.), skulle den være benyttet i Ladegårdens kirke, men indskriften antyder, at den oprindelig blev anskaffet til brug i et hospital. Harmonium fandtes 1898 på pulpituret. 49 Muligvis identisk med det på fig. 123 gengivne. KILDER OG HENVISNINGER KRIGSHOSPITALET RA. Landetaten: Tillæg til Landetatens-arkiv. Landmilitæretatens pensionskasse og Krigshospitalskassen Kongelige ordrer og resolutioner Generalkrigsdirektoriet. Generalitets- og Kommissariatskollegiet Krigshospitals-, enke og pensionskasserne Journal Tegninger. Forsvarets Bygningstjeneste: Fem tegninger af Ladegården. Bl.a. en opmåling før ombygningen 1748, S. C. Geddes grundrids o og sammes tegninger til kirkefløj mm. af 31. okt (kopi heraf i Kongelige ordrer og resolutioner, jfr. ovf.). Endvidere et urealiseret projekt o. 1750, usigneret og udateret. Fig *Pengebøsse fra 1700 rne (s. 140). Københavns Bymuseum. Ole Woldbye fot *Almsbox from the 1700s. S. HANS HOSPITAL RA. Regnskaber 1660-ca Fattig- og forsørgelsesanstalter, stiftelser og legater: Claudi Rossets stiftelse S. Hans Hospital KSA. S. Hans Hospital. Ældre fortegnelse over dokumenter. Hospitalets ledelse og virksomhed Hospitalets bygninger Kommissionen for S , protokol. Kommissionen for S. Hans Hospitals nye bygninger , dokumenter. Dokumenter vedk. indretning Indkomne sager Diverse Tegninger. KSA, Kort- og Tegningssamlingen, VI D: Projekt 1792, fire tegninger»projecteret og Teignet i april 1792 af Kirkerup«. Opstalter og snit, samt etageplaner. Projekt 1795, to tegninger uden dato eller signatur. På lægget»harsdorff 1795«. Dels plan af hele kompleksets underste etage, m. facader og snit, samt generalplan over beliggenheden, dels plan af kælder, anden og tredie etage af bygningerne for ulægelige og veneriske, samt anden etage af bygningen for de afsindige. IX Udland: i S. Hans Hospital

17 Fig Arbejdsanstaltens kirkesal på Ladegården, indviet 23. juni Oliemaleri af J. N. Tillitze (s. 139). Øregaard Museum. The Workhouse Chapel in the Granary, consecrated 23rd june Oilpainting by J. N. Tillitze 1905.

18 142 KIRKERNE I LADEGÅRDEN Fig Ladegårdsskansen med Krigshospitalets kirkefløj af S. C. Gedde, dateret 31. okt (s. 133, 140). 1:450. Forsvarets Bygningstjeneste. The Granary entrenchment with the Military Hospital s Chapel wing by S. C. Gedde, dated 31st October pk. 5: Snit og plan af fløj for afsindige i S. Peters borg, mærket Kirkerup 1798, samt opstalter og plan af sindssygehospital i Lübeck, mærket Johann Tobias Berndt, Maur-Meisters zu Lübeck. Kunstakademiets Bibliotek. Projekt 1804, fem teg ninger signeret Bang: Plan til kælder, til stueetage, til 2. og 3. etage, snit samt opstalter af gården, og facade af hovedbygningen set fra gaden.

19 NOTER 143 NM2. Projekt 1802, fem tegninger signeret Philip Lange og mærket Plan 1-5: generalplan, kælder og opstalt af gård, stueetage og opstalt af facade, 2. etage, samt tagetage. ARBEJDSANSTALTEN KSA. Ladegårdens arkiv: Diverse forhold vedr. Ladegården Referatprotokol Møbler mm Kassebog Tegninger. Kunstakademiets Bibliotek. Opmåling af T. Pullich NM2. To etageplaner af Ladegården o. 1825, usignerede. Litteratur. Der findes ingen særskilt redegørelse for Ladegårdens bygningshistorie, men emnet berøres ofte i den omfattende litt. om stedet og de forskellige institutioner. Blandt de benyttede værker kan nævnes: Fr. Olsen: Ladegaarden udenfor Nørreport i Kjøbenhavn og dens Kirke, i HistMeddKbh. 3. rk. I, , s J. With-Jensen: Nogle historiske Oplysninger om Statsradiofoniens Byggegrund ved den gamle Ladegård, i HistMeddKbh. 3. rk. III, 1939, s Gordon Norrie: Militære sygestuer i midten af 18. årh., i HistMeddKbh. 4. rk. V, 1957, s samme: Militære børneskoler i København, i HistMeddKbh. 1966, s Poul Strømstad: Søerne Sortedamsø, Peblingesøen, Sankt Jørgens sø, 1966, navnlig s og Harald Jørgensen: Fra Arbejdsanstalt til Forsorgshjem. Træk af den offentlige forsorgs udvikling i København igennem de sidste 150 år, Barbara Zalewski: Det hårde kors af vanvittighed, i Hist MeddKbh. 1984, s Se i øvrigt arkivalier og litteratur for de forsvundne kirker i almindelighed s Beskrivelse ved Sven Rask, Ulla Kjær (projekter til nyt hospital o. 1800) og Marie-Louise Jørgensen (kalken s. 139f). Redaktionen afsluttet juni Den historiske indledning bygger hovedsagelig på de under litteratur anførte værker. 2 HofmFund. X, 1765 s. 224f. 3 RA. DaKanc. Sjællandske Tegneiser 8. maj Den følgende historiske indledning bygger hovedsagelig på Harald Jørgensen: Fra Arbejdsanstalt til Forsorgshjem, Blandt de 916 lemmer 1865 var kun 17 indsat i tvangsarbejdsanstalten. Denne var egentlig beregnet som forvandlingsstraf for fem dages idømt fængselsstraf på vand og brød eller simpelt fængsel til en måneds tvangsarbejde typiske straffe for betleri og løsgængeri men benyttedes senere over for lemmer, som forbrød sig alvorligt mod de disciplinære bestemmelser i fattigvæsenets institutioner. 6 J. B. Matzens Efterretning om S. Hans Hospital og Fig Københavns omegn Foruden S. Hans Hospital ses det af Bang projekterede hospital for gale og afsindige (s. 132). Udsnit af kort tegnet af A. C. Krebs, forbedret af G. N. Angelo KSA. The environs of C S..John s Hospital can be seen the lunatic asylum designet by Jens Bang. Detail of map drawn by A. C. Krebs, revised by G. N. Angelo Claudi Rossets Stiftelser KglBibl. Uldalls saml Wiberg: Præstehist. II, Jørgensen (note 4), s. 51 f 9 J. With-Jensen: Nogle historiske Oplysninger om Statsradiofoniens Byggegrund ved den gamle Ladegård, i HistMeddKbh. 3. rk. III, 1939, s Hospitalets bygninger With-Jensen (note 9), s Ifølge en tegning i Forsvarets Bygningstjeneste blev dog fremsat et alternativt forslag uden midtbygning. En kirkesal tænktes indrettet med prædikestolsalter og pladser til 186 voksne på loftet over længen langs åen. 13 Krigshospitalskassen: Ordre og resolutioner LASjæll. Københavnske kirkebøger. Sogn 85, S. Hans Hospital Beretning om nedbrydningen , i Hospitalets bygninger. 16 Jørgensen (note 4), s Penia 1807, s I NM2. 19 Jørgensen (note 4), s KSA: Fattigvæsenets sekretariats referats protokol: 10. maj 1848.

20 144 KIRKERNE I LADEGÅRDEN Fig Antagelig en»interimskirke«indrettet i Ladegården i forbindelse med Arbejdsanstaltens rømning af komplekset 1908 (s. 139). Oliemaleri af J. N. Tillitze. Øregaard Museum. Presumably a»temporary chapel«arranged in the Granary when the Workhouse evacuated the premises Oilpainting by J. N. Tillitze. 21 Jørgensen (note 4), s E. Salling: Akademiets Guldmedaljekonkurrencer , 1975, s. 75 og Kildematerialet til disse projekter er dels arkivalierne for S. Hans Hospitals nye bygninger , dels tegninger på Kunstakademiet, NM2 og KSA., jfr. kilder og henvisninger. Forslagene er behandlet af Christine Stevenson: St. Hans Hospital. Plans for reaccommodating lunatics at St. Hans Hospital, , i Architectura 8, 1986, s. 82f. 24 Kongelige ordrer og resolutioner 8. dec RA. Forsvarets Arkiver. Christians Plejehus, rgsk Da kalken ikke er bevaret, kan det ikke afgøres om det var Andreas eller Jacob Samuel Borris, der var mester for kalken. Jfr. Bøje I, 1979, s. 103f og Gordon Norrie: Københavns Garnisonssygehus , 1918, s RA. Forsvarets Arkiver. Christians Plejehus. Korrespondancebog. 29 Hospitalets ledelse og virksomhed. 30 Rgsk Inventariergsk., i KSA.: Fattigvæsenet: Dok. vedr. Alm. Hospital, Abel Cathrines Stiftelse og Bleggården mm. 32 Skøde af 8. nov. 1768, i Hospitalets bygninger. 33 Rgsk. 34 Det kan ikke udelukkes, at der opstilledes en ny. Men Pesthusets altertavle var kun få år gammel og tilmed en gave, så den fattige, gavebevidste institution har næppe kasseret en duelig tavle. Christian VII.s monogram udelukker, at tavlen tidligere har Fig Detalje af kalk. Inskription med graveret treblad. LL fot Detail of the chalice. Inscription with engraved trefoil.

21 NOTER 145 Fig Arbejdsanstaltens tidligere kirkesal, 1911 benyttet som børneasyl (s. 139). Avisudklip i Københavns Bymuseum. The former Workhouse Chapel, used as an orphanage tilhørt Krigshospitalet, da denne institution næppe har anskaffet en tavle efter Skrivelser fra præsten til magistraten 16. maj og fra Matzen 29. maj 1793, i Hospitalets ledelse og virksomhed. 36 Tilføjelse på skrivelse fra fattigvæsenets direktion til inspektør Ament 26. febr. 1816, i Hospitalets ledelse og virksomhed. 37 Svarende til det store fot. s. 44 i Danske tinmærker. 38 Svarende til fot. nederst tv. s. 43 i Danske tinmærker. 39 Som Hans Michelsen Sperlings, Danske tinmærker, s Rgsk. I rgsk noteredes, at der aldrig havde været mere end 12 lukkede stole. 41 Inventarium 1821, i Hospitalets ledelse og virksomhed. 42 Tavlen omtales, og teksten citeres hos Jonge: Kbh. Beskriv. I, 333 og i Adresseavisen for 6. okt At initiativet var Hempels, fremgår af Konventhusets kopibog under Jfr. Sven Rask: Inspektør, velgører og kirke noget om pesthuset i København o. 1750, i NMArb. 1985, s Brev fra Matzen til Magistraten 17. aug. 1789, i Hospitalets ledelse og virksomhed. 44 Ifølge Pullichs opmåling Ifølge A. C. Østs beskrivelse af Ladegården 1898 (i Diverse forhold vedr. Ladegården ), var loftshøjden på 1. sal 4¼ og på 2. sal 4 alen, hvilket med tillæg af etageadskillelsen må svare til ca. 5,5 m. 46 I Københavns Bymuseum findes en stor samling fotografier af Ladegårdskomplekset, bl.a. nedrivningsbillederne. 47 Bøje I, 1979, s Fritze Lindahl: En københavnerkande, i NMArb. 1982, s Foruden de her nævnte genstande stemplet MH skal påpeges sygekalkene i Stokkemarke (DK. Maribo s. 460) og Øde Førslev (DK. Sorø s. 537). Tilskrivningen til Mads Clausen går tilbage til Jørgen Olrik: Danske Guldsmedes Mærker, 1919, og er senere gentaget af Bering Liisberg i Christian den Fjerde og Guldsmedene, 1929; også Erik Lassen (Dansk Sølv, 1964) omtaler københavnerkanden med stemplet MH. Her synes dog at være sket en sammenblanding med Mathias Hielm. 49 Som note 45, samt Organist- og Kantorembederne, 1. udg. 1906, s. 18. Danmarks Kirker, København 10

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL

BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL Fig. 133. Porten fra Brøndstræde til den tidligere stiftelses gård. M. Mackeprang fot. 1909. Gate from Brøndstræde, into the courtyard of the former institution. BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL NOTER S. 157

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

PESTHUSETS KIRKE NOTER S. 87

PESTHUSETS KIRKE NOTER S. 87 PESTHUSETS KIRKE NOTER S. 87 Historisk indledning. Forstædernes ødelæggelse 1658 gjorde en række institutioner hjemløse (se s. 40), og først 1665 genoprettedes byens epidemisygehus, kaldet Pesthuset eller

Læs mere

202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL

202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL 202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL dygtige personer. Med årene øgedes antallet af sengeliggende til henved 300, men efter Kommunehospitalets oprettelse 1863 afvikledes sygeafdelingen. Da et nystiftet grønlandsk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

STOKHUSETS KIRKESAL NOTER S. 151

STOKHUSETS KIRKESAL NOTER S. 151 Fig. 126. Stokhusets facade til Øster Voldgade. Radering af Otto Holm. KglBibl. The facade of the Military Prison to Øster Voldgade. Etching by Otto Holm. STOKHUSETS KIRKESAL NOTER S. 151 Historisk indledning.

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015

Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015 Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015 Mødested: Sognegården Møde nr.: 28. Dagsorden: 1. Fraværende Mødetid: 18:00 21:30 Beslutning: 2. Bemærkninger til dagsordenen. 3. Regnskab 2014. Revisionspåtegning: Se

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Fig. 75. Stadens Arresthus. Efter Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764. The City Prison. After Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764.

Fig. 75. Stadens Arresthus. Efter Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764. The City Prison. After Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764. Fig. 75. Stadens Arresthus. Efter Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764. The City Prison. After Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, 1764. ARRESTHUSKIRKEN NOTER S. 105 Historisk indledning. De

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Peter Knudsen, rådgivende ingeniørfirma FRI Tlf Teglgårdsvej 843, 2. tv., 3050 Humlebæk

Peter Knudsen, rådgivende ingeniørfirma FRI Tlf Teglgårdsvej 843, 2. tv., 3050 Humlebæk Førsynsrapport Vedr.: Ryetbo Plejecenter - Bygning 5 og 7 Dato: 2015-02-25 Orientering: Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en bygningsgennemgang d. 2015-02-19 og 2015-02-24, idet det er planlagt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east.

SIMON PETERS KIRKE. Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. 865 Fig. 1. Kirkeanlægget set fra sydøst. Foto NJP 2008. The church complex viewed from the south east. SIMON PETERS KIRKE Oversigt. Kirken ved Islandsvej i byens nordvestlige kvarter er opført efter tegninger

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere