Gammel Testamente som litteratur, historie og teologi 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gammel Testamente som litteratur, historie og teologi 1"

Transkript

1 Gammel Testamente som litteratur, historie og teologi 1 Jens Bruun Kofoed Dansk Bibel-Institut Reference: Jens Bruun Kofoed, Gammel Testamente som litteratur, historie og teologi. SEE-J Hiphil 1 [http://www.see-j.net/hiphil] (2004) Publiceret 21. oktober Del I: Historie og litteratur i Gammel Testamente Introduktion Den tidligere landstræner for fodboldlandsholdet, Richard Møller Nielsen, er både berømt og berygtet for sine sproglige metaforer, eller sit cirkussprog, som den endnu tidligere landstræner, Sepp Piontek, engang kaldte det. Tag f.eks. dengang i Dublin da Ricardo på en pressekonference drømte sig tilbage til de glade fodbolddage da en mand var en mand, og en bøsse var noget man gik på jagt med. Det er de som bekendt ikke længere, 2 og han fik da også én på sin politisk ukorrekte hattepul fra et kampberedt Forbundet af 1948 og siden - formentlig kun på grund af den megen medieomtale - også af sin egen arbejdsgiver Dansk Boldspil Union, for at komme med en sådan udtalelse. Meget underholdende. Men også en meget god illustration af situationen indenfor forskningen i Israels historie. Her kan man nemlig i lige så høj grad drømme sig tilbage til dengang da en mand var en mand, og en bøsse var noget man gik på jagt med. Eller hvis vi skal forlade metaforernes verden: dengang kong David stadig var en rigtig konge i et rigtigt kongerige, og man i sin rekonstruktion af det gamle Israels historie kunne tage udgangspunkt i den historie, vi finder i de gammeltestamentlige tekster. Men sådan er det ikke længere. Røber man bare den mindste smule nostalgi overfor denne epoke i israelshistorieforskningen i et indlæg på en af de større kongresser for gammeltestamentlere, så rejser der sig nu den samme reaktion af hovedrysten og forargelse, som landstræner Ricardo måtte lægge ryg til. Det skyldes ikke mindst to bølger, som har slået ind over forskningen i løbet af de sidste årtier. Jeg tænker i den forbindelse ikke så meget på den dekonstruktion af tidligere israelshistorier, som har fundet sted siden begyndelsen af 1960 erne, hvor tidligere tiders romantiske eller på anden vis fejlagtige forestillinger om dette og hint er blevet korrigeret eller afvist. 3 Det er f.eks. en kendt sag hvordan den romantiske opfattelse af kampen mellem 1 Artiklen er et bearbejdet manuskript af forelæsning ved temadag april 2001 om Historie og religion på Historisk Institut, Københavns Universitet, af profilforelæsning holdt på Dansk Bibel-Institut torsdag den 13. maj 2004 og af semesterforelæsning holdt på Menighedsfakultetet i Århus, tirsdag den 28. september Jeg skylder Dr. Fil. Jon Gissel, Ph.D.-stipendiat Morten Hørning Jensen og studerende ved Historisk Institut, Aarhus Universitet Jakob Øhlenschlæger stor tak for forslag til rettelser og tilføjelser. 2 Se f.eks. Pernille Frost, Halvfemsernes Sprogstrid - Om Politisk Korrekthed, Nyt fra Sprognævnet 3 (1998) [http://www.dsn.dk/nfs/ htm], som skriver at en kampberedt fraktion af den diskrete forening Forbundet af 1948 sprang efter amerikansk mønster ud som Bøssernes Befrielsesfront for ca. 25 år siden. At kalde sig omgivelsernes værste skældsord, bøsse, var som at angribe fordommen på hjemmebane, og resultatet er blevet at ordet bøsse har ændret valør i takt med at fordømmelsen er forstummet. 3 Af banebrydende værker kan nævnes Thomas L. Thompson, The Historicity of the Patriarchal Narratives the Quest for the Historical Abraham, Beihefte Zur Zeitschrift Für die Alttestamentliche Wissenschaft (Berlin New

2 the desert and the sown har været afgørende for fortolkningen af både det arkæologiske materiale (f.eks. bosættelsesmønstre) og af de gammeltestamentlige tekster (ikke mindst Josua- og Dommerbøgernes beretninger om israelitternes indvandring i Kana an), og at mangen en fortolkning har måttet opgives efterhånden som antropologien og sociologien har kunne påvise et nærmest symbiotisk forhold mellem de overvejende fastboende agerdyrkere og de overvejende nomadiske hyrder i Palæstinas jernalderlandsbyer. En sådan dekonstruktion må imidlertid altid foregå i en forskning, som er åben for at korrigere sine resultater, når nye fund dukker op, eller mere konsistente fortolkninger af allerede eksisterende kildemateriale bliver lanceret. Med bølger tænker jeg på to udefra kommende impulser, som i løbet af 1980 erne og 90 erne har angrebet selve forudsætningsgrundlaget for rekonstruktionen af Israels historie, nemlig den historieteoretiske påvirkning fra den franske Annales skole og inflydelsen fra den postmoderne hermeneutik. Les Annales Man skal ikke læse længe i 1980 ernes og 90 ernes publikationer om Israels historie før man støder på et i israelshistorieforskningen nyt navn, nemlig Fernand Braudel, og dermed også den skoledannelse, som han i 1940 erne og 50 erne blev bannerfører for, les Annales eller Annales-skolen. Det var nemlig i de sidste to årtier af det sidste århundrede - og det er jo ikke så længe siden som det lyder! - at israelshistorikere opdagede denne skoledannelse og lærte at sige historie totale, histoire eventiellement, la longue durée og la moyenne durée. Og selvom les Annales ikke var den eneste trend i efterkrigstidens historieskrivning, 4 så er det uden tvivl dén, som har haft størst indflydelse på israelshistorieskrivningen. Sandsynligvis fordi dens multidisciplinære tilgang ramte det ømme punkt i israelshistorieforskningens etablerede skoler, nemlig deres anvendelse af de gammeltestamentlige tekster som både udgangspunkt, terminologisk referenceramme og fortolkningsmæssigt korrektiv i rekonstruktionen af Israels historie. De var med andre ord ikke metodisk gearet til at inddrage det ikke-tekstlige, arkæologiske materiale på dets egne betingelser i historieskrivningen. På det praktiske plan har les Annales skolen haft samme indflydelse på skrivningen af Israels historie som i historieskrivningen generelt, nemlig en fokusforskydning fra personalog nationalhistorie til en optagethed af hvordan faktorer som økonomiske konjunkturer, klimaforandringer, sociologiske mønstre osv. har øvet indflydelse på historiens gang, og dermed altså også en fokusforskydning fra det gammeltestamentlige tekstlige materiale til det ikke-tekstlige, arkæologiske materiale. Resultatet er indtil videre en lind strøm af artikler og monografier, der på baggrund af det arkæologiske materiale beskæftiger sig med klimaforandringer, handelsruter, spisevaner, social lagdeling i bosættelsesmønstre og - med inddragelse af de gammeltestamentlige tekster - mentalitetshistorie. Mens flere elementer i Annales-skolens metodik har vist sig lidet anvendelige i israelshistorieforskningen (f.eks. kvantificering), så er dens fokus på historiske tider, forskellige forklaringsniveauer, bredde i emnevalg og multidisciplinær forskning uden tvivl kommet for at blive. For virkeligheden er jo ikke, at israelshistorikere mere eller mindre York: W. de Gruyter, 1974) og John van Seters, Abraham in History and Tradition (New Haven: Yale University Press, 1975), men også Niels Peter Lemche, Early Israel Anthropological and Historical Studies on the Israelite Society Before the Monarchy, translated by Frederick H. Cryer, Supplements to Vetus Testamentum (Leiden: E.J. Brill, 1985) og senere monografier af de her omtalte forfattere har spillet en væsentlig rolle. 4 Inga Floto, Historie i nyere og nyeste tid (København: Gyldendal, 1985), , anvender således betegnelsen socialhistorie som fællesnævner for de trends i historieskrivningen efter 1960, som var påvirket af kvantificering med dens positivistiske standarder, marxismen med dens materialistiske tilgang til historien og den moderne etnologi og antropologi med deres fokusering på menneskelig adfærd. 2

3 en masse har taget de anvendelige aspekter af les Annales skolens metodik til sig. Langt fra. Hvis der eksisterer en vis metodisk inerti i den almene historievidenskab, så er der det så meget desto mere i israelshistorieforskningen. Israelshistorikere, som i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 90 erne forsøgte at pege på sociologiske, 5 økonomiske og klimatiske årsager 6 til den politiske udvikling i Palæstinas jernalder - herunder ikke mindst spørgsmålet om Israels tilblivelse - er blevet udsat for alt lige fra larmende tavshed til personlig tilsvining. Og reaktionen skyldes jo ikke bare en anderledes metodik, der truer med at erstatte det eksisterende, men måske først og fremmest den særstilling, som israelshistorieforskningen qva sit akademiske bofællesskab med teologien traditionelt har haft i forhold til andre grene af historievidenskaben. At flytte fokus væk fra teksten, altså den hellige tekst, er selvfølgelig dybt problematisk for en disciplin, der siden oplysningstiden har skullet levere den historiske ramme til gudsåbenbaringen, og konsekvenserne af at rokke ved denne ramme har naturligvis himmelvide implikationer. Har tilblivelsen af Israel i Palæstinas jernalder hovedsagelig økonomiske, sociologiske eller endda klimatiske årsager, så bliver der ikke megen plads til den guddommelige skaben og indgriben som de gammeltestamentlige tekster selv peger på som udslagsgivende, og det er nok her den egentlige grund til den meget stærke reaktion skal findes. For Israels historie er stadig - på godt og ondt - parret med den gammeltestamentlige teologi. Når de ovennævnte elementer fra les Annales er kommet for at blive, så er det fordi de har vist sig overordentligt sejlivede, og fordi flere og flere israelshistorikere er begyndt at gå i dialog med kolleger, der tager metodisk udgangspunkt i les Annales metodik, i stedet for at ignorere, latterliggøre eller på anden måde afvise deres forskningsresultater. Det er med velberådet hu, jeg siger begyndt. For anvendelsen af Annales-skolens metodik har ingenlunde fundet et naturligt leje endnu, og der vil gå en rum tid endnu før også israelshistorieforskningen bliver i stand til at tage højde for den kritik, som i den almene historievidenskab er blevet rettet mod skolen, så der kommer gode, afbalancerede mentalitetsog totalhistorier ud af det. Etablerede skoledannelser har det med at være reaktionære. Det er der intet nyt i, og derfor kan det heller ikke undre at de etablerede skoledannelser indenfor Israels historie har givet ondt af sig i mødet med en grundlæggende anderledes metodik. Til gengæld er der heller ikke så meget nyt i les Annales metodik og den reaktion, den har afstedkommet i såvel almen historievidenskab som israelshistorieforskning. Les Annales bevæger sig med sin materialistiske og induktive tilgang til historieskrivningen stadig indenfor modernismens rum, og dén reaktion, som den har afstedkommet hos de etablerede skoler med deres vægtlægning på individets eller folkets betydning for historiens gang, er bare et nyt nedslag af den kendte og efterhånden århundredlange diskussion mellem positivistisk og idealistisk orienteret historieskrivning. Diskussionen går stadig - på bedste modernistiske vis - ud på hvilken metode eller tilgang, som er den korrekte, og begge lejre forfægter i høj grad de klassiske idealer om objektivitet og historisk sandhed i historieskrivningen. Er man blevet overrasket over reaktionen blandt konventionelle israelshistorikere på l histoire Annales, så er det derfor for intet at regne mod reaktionen på den næste bølge, som først lige er begyndt at skylle ind over forskningen. Her kan man nemlig for alvor tale om et paradigmeskift i Thomas Kuhns forstand. 5 Således f.eks. Lemche (1985). 6 Det gælder ikke mindst Thomas L. Thompson, Early History of the Israelite People from the Written and Archaeological Sources, Studies in the History of the Ancient Near East (Leiden: Brill, 1992). 3

4 Den hermeneutiske intifada Karakteristisk for den såkaldte postmoderne hermeneutik er ikke mindst dens frontale angreb på en række af den konventionelle - eller modernistiske - historievidenskabs dogmer om objektivitet, primære og sekundære kilder, lineær historie, historisk sandhed og historikerens upartiskhed. Man skal ikke læse længe i publikationer om nyere historieteori for at bemærke udtryk som crisis in conventional history og the end of history movement, og disse og andre udtryk, vidner alle om den flodbølgeagtige karakter, som den postmoderne hermeneutik har i forhold til den konventionelle historievidenskab. Og selvom virkningerne først i det seneste årti for alvor er nået frem til israelshistorieforskningen, så er det alligevel her betegnelsen intifada (af arabisk at ryste noget af sig ), trænger sig på. 7 For hvis der er noget, som er kendetegnende for den postmoderne hermeneutik i relation til historieskrivning, så er det ønsket om at gøre oprør imod eller ryste af sig den konventionelle historievidenskabs idealer om en objektiv og upartisk historieskrivning. Det er et enormt og til dels også uoverskueligt emne at tage hul på, og lad mig derfor begrænse mig til at pege på to iagttagelser, som er blevet citeret flittigt i og som - efter min mening - allerede i høj grad har sat deres fingeraftryk på israelshistorieforskningen, nemlig for det første Robert F. Berkhofers tanker om at vi ikke kan tænke historisk uden én eller anden form for Great Story, overarching hypothesis eller conception, som ligger og styrer den måde vi vælger, ordner og - ikke mindst - fortolker kildematerialet på, og for det andet Hayden Whites teori om at enhver historieskrivning er skåret til efter en af fire stereoptype modes of emplotment, måder at bygge en historie op på, nærmere bestemt tragedien, komedien, satiren og romancen. 8 Eftersom dette efterhånden er trivielt stof for fagfolk skal jeg ikke gøre mere ud af at beskrive Berkhofers og Whites teorier (og kritikken af dem), men gå direkte til det problem, som deres teorier eksemplicificerer, nemlig - hvorvidt mening er tilstede i et givent kildemateriale eller om det først skabes ved at skære det til efter en af de ovenfor nævne læster, - hvorvidt historieskrivning refererer til en virkelighed udenfor sig selv eller skal forstås som et autonomt og udelukkende subjektivt forsøg på at genskabe en bestemt fortolkningstraditions kollektive forståelse af fortiden, og - hvorvidt udsagn i historieskrivning er af en anden karakter and udsagn i fiktion. Det mest radikale svar på disse spørgsmål er som bekendt det for konventionel historieskrivning så ubærlige, at historikeren er afgørende for meningsproduktionen, at historiefremstillinger ikke refererer til nogen virkelighed udenfor sig selv, og at der derfor ikke er grundlæggende forskel på udsagns sandhedsværdi i fakta og fiktion. 9 Hvis vi fastholder at vi med historie mener en gengivelse af, hvad der virkelig skete i denne eller hin periode eller situation, så vil et sådant svar på ovennævnte spørgsmål naturligvis føre til the end of history. Spørgsmålene er selvfølgelig alt for komplicerede til at gå i dybden med her, 7 Intifada anvendtes første gang om den opstand i Palæstina, som blev indledt af palæstinenserne 8. december Det var en opstand, som blev båret frem af studenter, skoleelever, lærere, arbejdere og handlende; såvel kristne som muslimske palæstinensere. Målet var en selvstændig palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden med Østjerusalem som hovedstad. Opstandens midler var protestdemonstrationer mod den israelske besættelse og stenkast mod en overmægtig besættelsesmagt. Reaktionen var voldsom: Israel svarede igen med kugler, tåregas og en militærordre fra daværende forsvarsminister Yitzhak Rabin om at brække demonstranternes arme og ben. 8 Robert F. Berkhofer Jr., Beyond the Great Story. History as Text and Discourse (Cambridge and London: The Bellknap Press of Harvard University Press, 1995); Hayden White, Metahistory: The Historical Imagination in Nineteenth-Century Europe (Baltimore: Johns Hopkins University Press, 1973). 9 Således f.eks. R. Barthes og J. F. Lyotard. 4

5 og jeg skal derfor igen begrænse mig til at pege på det foreløbige udkomme af den krise, som den postmoderne hermeneutiks angreb har forårsaget, nemlig at den ikke har ført til the end of history men har kastet den den historievidenskabelige mainstreamforskning tilbage i en fornyet reflektion over sine objektivitets- og upartiskhedsidealer. For nok har Berkhofer peget på hvordan Great Stories anvendes af historikere til at strukturere deres historieskrivning, og hvordan historikeren altid vil være påvirket af den sammenhæng (politisk, religiøs) han eller hun skriver i og til. Nok har White vist os, at historikeren har et begrænset antal emplotment modes til rådighed og at han eller hun i sit valg af disse er under inflydelse af en række faktorer, som bevidst eller ubevidst påvirker hans eller hendes valg. Og nok har nyere litterærkritik lært os, at fakta og og fiktion i stor udstrækning benytter sig af det samme sprog, og at sandhedsværdien i deres udsagn derfor ikke kan afgøres på et formalt grundlag. Det betyder bare ikke, at anvendelse af Great Stories, emplotment techniques og samme sprog som fiktionens i sig selv er kompromitterende for historieskrivningens epistemiske værdi, og man kan ikke undgå at lægge mærke til en række historieteoretikere, som derfor fastholder, at det stadig er muligt at skelne mellem fakta og fiktion og at det stadig er både legitimt og nødvendigt at spørge om en gengivelse af en given historisk periode eller historisk hændelsesforløb er sand. Appleby, Hunt og Jacob indrømmer f.eks. at erkendelserne i den postmoderne hermeneutik om subjektet og den fortolkningsmæssige traditions betydning for historieskrivningen er uomgængelige, men peger til gengæld på at løsningen ikke er en total subjektivisering eller relativisering af al historisk viden, men that new definitions of truth and knowledge are needed in every field of knowledge, og at historieskrivningen, hvis den skal overleve og blomstre op igen må være præget af og åben for pragmatism, common sense, and public realm. 10 Umiddelbart lyder det ikke så revolutionerende, men formuleringen afslører ved nærmere eftersyn en anderledes bevidsthed om at tage højde for de ovennævnte erkendelser i den postmoderne hermeneutik, eftersom en åbenhed for common sense criticism dækker over det faktum, at en historikers påstand af det store flertal altid vil blive holdt op imod det, som den angiveligt refererer til uden for sig selv, nemlig det relevante og forhåndenværende kildemateriale. Her vil det som regel i udgangspunktet afsløres om der er tale om fakta eller fiktion. Villigheden til at kaste sine påstande ud i public realm dækker for sin del over det forhold, at man for det første skylder offentligheden informationer om forhold, som bevidst spiller ind i ens selektion og fortolkning af det forhåndenværende kildemateriale, men dernæst - og nok så vigtigt - at offentligheden - og i vores tid ikke mindst medierne - som regel er bedre til at afsløre, i hvor høj grad forhold i ens person eller fortolkningsmæssige tradition har spillet ubevidst ind i denne selektion og fortolkning. Appleby, Hunt og Jacob byder derfor alle historiskrivninger velkomne - hvor obskure og perifere det af dem anlagte perspektiv på en given historisk periode, person eller hændelse end måtte forekomme - så længe der gives i hvert fald et minimum af information om forudsætningerne, og dermed altså også de subjektive, for den historiske rekonstruktion. Konsekvenser for israelshistorieskrivningen Hvilke konsekvenser har alt dette så fået for en israelshistorieskrivning, som traditionelt har været meget lidt optaget af metodespørgsmål? Først og fremmest den, at flere og flere er blevet klar over hvor lidt tidligere israelshistorikere har været bevidst om eller givet udtryk for hvad der drev dem til at vælge denne eller hin mode of emplotment eller hvilken Great 10 Joyce Appleby and Lynn Hunt & Margaret Jacob, Telling the Truth About History (New York and London: W.W. Norton & Company, 1994) 282ff. 5

6 Story, som øvede indflydelse på deres selektion, strukturering og fortolkning af kilderne. Daniel Patte, en nordamerikansk bibelforsker har skrevet, at de seneste to århundreders bibelske studier er male, white, and North European North American. 11 En iagttagelse, der bekræftes af, at vi de seneste årtier har set et væld af artikler og monografier, som på den ene eller anden måde søger at påvise, hvordan de sidste århundreders store skikkelser indenfor israelshistorieforskningen bevidst eller ubevidst har været påvirket af skjulte politiske, sociale eller religiøse dagsordener. Det er f.eks. en kendt sag, at grundlæggerne af en af de etablerede skoler i sidste århundredes israelshistorieforskning, Albrecht Alt og Martin Noth, var styret af modsætningsforholdet mellem israelitter og kana anæere i deres teori om israelitternes indvandring i Kana an, og Niels Peter Lemche har påvist, hvordan de var påvirket af den tyske romantiske tradition med dens forestillinger om nationalstaten i deres tanker om Israels tilblivelse. 12 Og lige så kendt en sag er det, at grundlæggeren af den anden betydende skole i sidste århundredes israelshistorieforskning, William F. Albright, var styret af modsætningsforholdet mellem israelitter og filistre i hans forståelse af den politiske udvikling i Palæstinas jernalder, ligesom Burke O. Long fornylig har påvist, hvordan Albrights anvendelse af de arkæologiske resultater tjente til af påvise den vestlige, kristne kulturs overlegenhed. Niels Peter Lemche har endvidere i en række artikler påvist, hvordan vi som kulturkristne vesterlændinge er opdraget med en ganske bestemt læsning af de bibelske tekster, som ubevidst styrer vores forståelse af Israels historie. 13 For det andet har det - indtil videre - medført en særdeles uafklaret situation, hvor fronterne går på kryds og tværs af de traditionelle skoledannelser, og hvor vi måske nok ved temmelig meget mere om hvordan vi skal skrive Israels historie, end vi gjorde for bare 20 år siden, men til gengæld også temmelig meget mindre om historien selv. 14 Det er f.eks. karakteristisk for situationen i København, hvor en ny skoledannelse er opstået siden begyndelsen af 90 erne med professorerne Niels Peter Lemche og Thomas L. Thompson som fremtrædende talsmænd for at anvende Annales-skolens metodik i israelshistorie-forskningen. Hvad udfordringen fra den postmoderne hermeneutik angår finder vi imidlertid meget forskellige reaktioner fra de selvsamme personer, der samtidig gør et stort nummer ud af forskelligheden i baggrund og tilgang hos dem, der på den ene eller anden måde forbindes med Københavnerskolen. 15 Som svar på spørgsmålet om hvorvidt det er historikeren eller kildematerialet, som er afgørende for fortolkning siger Niels Peter Lemche f.eks., at 11 Daniel Patte, Ethics of Biblical Interpretation: A Reevaluation (Louisville, Kentucky: Westminster John Knox Press, 1995). 12 Niels Peter Lemche, The Israelites in History and Tradition, Library of Ancient Israel (London Louisville, Ky.: SPCK Westminster John Knox Press, 1998) Niels Peter Lemche, Die Vorgeschichte Israels. Von Den Anfängen Bis Zum Ausgang Des 13. Jahrhunderts v.chr., Biblische Enzyklopädie (Stuttgart: W. Kohlhammer, 1996) ; N. P. Lemche, Are We Europeans Really Good Readers of Biblical Texts and Interpreters of Biblical History? JNSL 25, no. 1 (1999) Mens det stadig er relativt få gammeltestamentlere, som er optaget af metodiske diskussioner, så er størstedelen af de israelshistorikere, som i større eller mindre grad er knyttet til det mere generelle studie af Gammel Testamente, nu klar over vigtigheden af at de metodiske spørgsmål og tage udfordringen fra den postmoderne hermeneutik op. På europæisk plan dannedes f.eks. i 1996 The European Seminar on Methodology in Israel's History hvis medlemmer efterhånden har publiceret en lang række artikler og monografier om disse spørgsmål. Danske medlemmer er Niels Peter Lemche og Thomas L. Thompson fra Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet, og Knud Jeppesen fra Tantur Ecumenical Institute for Theological Studies i Jerusalem. 15 Thomas L. Thompson, A Neo-Albrightean School in History and Biblical Scholarship? JBl 114, no. 4 (1995) 696, gør f.eks. en dyd ud af at understrege forskelligheden mellem the Joycean Catholic Irish-American emigree, a Welsh atheist, a happy Protestant Dane, and a rather disrespectfully Protestant Swede med reference til henholdsvis sig selv, Philip R. Davies, Niels Peter Lemche og afdøde Gösta Ahlströhm. 6

7 What have your beliefs to do with scholarship? Isn t it immaterial whether you believe in the historicity or not? Or just a statement of faith like the statement of faith in Jesus, Moses, Muhammad or King Arthur and his merry knights? I always have to tell the students that they as persons are not an argument in a scholarly dispute... It is not very different whether you say believe or say I am convinced. You cannot be an argument. You as a person do not carry any weight, neither do I for that matter. The correct phrase is to say: Evidence available has convinced me, or evidence available has made me believe that. 16 Thompson, derimod, hælder i langt højere grad til den opfattelse, at historisk sandhed er subjektiv og relativ: In history, meaning is created, arbitrary and additional. 17 I Thompsons øjne er det ikke de historiske begivenheder selv, men historikeren som person - og dermed også den fortolkningsmæssige kontekst han er en del af - som er den primære referenceramme for historieskrivningen: The traditions are not so much a direct reflection of or reference to either periods of origin and composition as they are an explanation that gives meaning to them. That is, the ideological and theological Tendenz of the received or extant traditions, to the degree that they are oriented to the world of the final stages of the tradition s formation, may well preclude their use for any historical reconstruction based on assumed events from a greater past. For such past worlds refracted from the redactions are constructs of a world contemporary to the redaction. Indeed, they stand outside of any historical field of reference other than intellectual history. The historical significance of the received tradition, holistically perceived, lies primarily in its dual functions as meaningful literature and as library in post-compositional times One must indeed incline towards the Persian period for the historical context in which our narratives have their significance as a tradition of Israel. 18 Unlike events of history, events of tradition do not share in reality through their own individuality or significance. Rather, the referent of the bible lies quite far from both this world and its events. History, the past of human affairs, is, for the ancient traditionist, illusory like the whole of this material, accidental and refracted world. Events in time are but a distorting glass through which we can but see partially. True reality is unknowable, transcendent of experience. Tradition is important in order to bring understanding: to evoke truth, not to recount it. Reality is not part of this traditional world of human creation. Not even the tradition s gods are truly real in themselves, but are only manifestations of God. Yahweh is god for Israel. 19 Selvom Københavnerskolen undertiden kommer frem til de samme tolkninger af de gammeltestamentlige tekster, så er der altså en afgrund imellem de respektive hermeneutiske tilgange. Fra sin postmoderne sandstrand ser Thomas Thompson f.eks. Jobs kone som den eneste virkelige helt i Gammel Testamente. Hun er den eneste, som tager bladet fra mundet og råber det, som ifølge Thompson rettelig bør råbes, når et sådant gudsbillede gøres gældende som forpligtende for ikke bare Job eller israelitterne men for alle mennesker, nemlig Forband Gud, og dø! En sådan Gud, som ikke bare kræver ubetinget lydighed af alle mennesker men som ovenikøbet betragter sig selv som retfærdig i sin vrede over dem, der ikke er lydige, må forbandes og dem, der hævder noget andet må dø! De brændende spørgsmål For et stykke tid siden blev en læge fra Hillerød spurgt i TV-Avisen om hvad der skal til for at de centralafrikanske landes regeringer erkender omfanget af de problemer, som AIDS- 16 Svar til Donald Vance på ANE mailing-list 18. og 19. december Indlæg er arkiveret på 17 Thompson (1992:405). 18 Thomas L. Thompson, Text, Context and Referent in Israelite Historiography, i The Fabric of History, edited by Diana V. Edelman, JSOT Sup. 127 (Sheffield: Sheffield Academic Press, 1991) Thomas L. Thompson, He is Yahweh: He Does What is Right in His Own Eyes, i Tro og historie, eds Lone Fatum and Mogens Müller (København: Museum Tusculanum, 1996)

8 spredningen indebærer for deres respektive lande. Han svarede, at han ikke havde forstand på storpolitik, men at det dybest set drejede sig om medmenneskelighed. En meget god beskrivelse af det nødvendige i at beskæftige sig med Københavnerskolen! Mange reagerer nærmest instinktivt med: Det har jeg ikke forstand på. Og det ligger desuden også uden for mit fagområde eller mine teologiske interesser. En sådan reaktion er helt naturlig, men ovennævnte perspektivering skulle gerne på nuværende tidspunkt have gjort det klart, at vi også i forhold til den diskussion, Københavnerskolen aktualiserer, vil kunne sige lidt i retning af det, som lægen fra Hillerød sagde om AIDS i centralafrika: Vi har ikke forstand på Københavnerskolen, men det drejer sig jo dybest set om hermeneutik og bibelsk teologi! Og så bliver det pludselig mere relevant og påtrængende at beskæftige sig med diskussionen. Før vi kigger på de mere problematiske holdninger i Københavnerskolen er det imidlertid værd at fremhæve de punkter, hvor Københavnerskolen med rette har kritiseret den etablerede forskning. Arkæologi må betragtes som en selvstændig videnskabelig disciplin Københavnerskolen har ret i og må også tilkendes en del af æren for at den del af arkæologien som beskæftiger sig med det gamle Israel er blevet skilt ud som selvstændig disciplin. Hvad enten man bibeholder betegnelsen bibelsk arkæologi eller erstatter det med mere sagssvarende betegnelser som f.eks. William Devers Syro-Palestinian Archaeology skal arkæologien have lov til at udvikle egne og sagssvarende metoder og analyseredskaber med henblik på at registerere, analysere og beskrive de arkæologiske fund. Arkæologien bør imidlertid være opmærksom på sine begrænsninger som videnskab, eftersom ordning, sammenstilning og fortolkning af disse registererede, analyserede og beskrevne fund ikke kan foretages uden inddragelse af bestemte virkelighedsteoretiske forudsætninger. Det vender vi tilbage til som et point of disagreement. Kildematerialet må vurderes under hensyntagen til dets forskelligartethed Kildematerialet må vurderes under hensyntagen til dets forskelligartethed. Københavnerskolen har ret i og må tilkendes en del af æren for den øgede bevidsthed om den forskel der gør sig gældende mellem kildematerialets beskaffenhed. Tekster og arkæologiske ikke-tekstlige fund er kildemateriale af hver sin art, indeholder hver sin slags oplysninger og bør derfor behandles på hver sin måde med sagssvarende metoder og analyseredskaber. Arkæologiske ikke-tekstlige fund i den gamle Orient er f.eks. primært vidnesbyrd om dens materielle kultur, mens tekstlige fund i første række kan fortælle os noget dens åndsliv. Også heuristikken bør imidlertid være opmærksom på sine begrænsninger, eftersom en prioritering af f.eks. materielle efterladenskaber, som primært kildemateriale og skriftlige vidnesbyrd, som sekundært eller tertiært involverer en filosofisk bestemt vurdering af menneskets epistemologiske potentiale. Også dette vender vi tilbage til som en betydelig uenighed. Den klassiske historisk-kritiske metoder har spillet fallit Kriterierne for anvendelse af de klassisk historisk-kritiske metoder er blevet undermineret i en sådan grad, at de ikke længere bør betragtes som holdbare redskaber til litterært arbejde med de gammeltestamentlige tekster. Kildekritikken, fordi forskellige litterære og linguistiske analyser har tilbagevist det holdbare i at skelne mellem kilderne Jahvisten, Elohisten, Deuteronomisten og Præsteskriftet (JEDP). Formhistorisk metode, fordi den bygger på en række antagelser om teksternes forhistorie og funktion, som i lyset af det komparative kildemateriale ikke har vist sig holdbare. Traditionshistorien, fordi den 8

9 bygger på formhistorien og fordi alle forsøg på at rekonstruere en given teksts forhistorie flytter opmærksomheden væk fra en eksisterende tekst til en højst spekulativt rekonstrueret ikke-eksisterende tekst. Det betyder naturligvis ikke, at vi også bør holde inde med at beskæftige os med kilder, former og traditioner i de gammeltestamentlige tekster, men at vi i særdeleshed fra evangelikalt hold bør holde op med at bruge så meget krudt på at forholde os til den klassisk historisk-kritiske forsknings litterærkritik. Med under dette punkt hører også påstanden om at der i stedet for de klassisk historisk-kritiske metoder så må udvikles andre andre metoder, som i højere grad tager udgangspunkt i de foreliggende tekster og som opstiller kriterier til en bestemmelse af teksternes genrer. Teksterne må først og fremmest læses i deres endelige og kanoniske form. Det har Brevard Childs jo lært os for længe siden, vil nogen indvende. Det er rigtigt, at vi længe har kendt til en række forskellige litterære og tekstlinguistiske metoder, som tager udgangspunkt i den foreliggende tekst og at hermeutiske tilgange som Brevard Childs kanoniske fortolkning (canonical interpretation) og den tilsvarende forståelse af teksterne som relecture har været anvendt i årtier. Men fælles for mange af disse metoder og hermeneutiske tilgange til de gammeltestamentlige tekster er, at de enten giver køb på eller er direkte uden interesse i teksternes diakrone aspekt og historiske forankring. Københavnerskolen ønsker imidlertid både at fastholde den foreliggende tekst og at læse den i lyset af det diakrone aspekt, som teksten anses for at være et produkt af og et vidnesbyrd om. Med hensyn til teksternes virkningshistorie må teksterne som udgangspunkt betragtes som samtidige med den sidste redaktion, in casu det ældste overleverede hebraiske eller græske manuskript, eftersom vi må forestille os, at den redaktør eller den gruppe, der har valgt at overlevere, supplere og eventuelt redigere det forhåndenværende tekstkorpus har gjort det af både transcendente og immanente årsager, dvs. både fordi Gud bevægede ham eller dem til det og fordi teksterne havde aktualitet i netop deres intellektuelle, politiske og religiøse miljø. Eftersom de ældste hebraiske og græske bibeltekster skal dateres tidligst til det andet århundrede f.kr. kan Københavnerskolen kan altså med en vis ret hævde, at de gammeltestamentlige tekster er fra sen persisk eller tidlig hellenistisk tid. Hvorvidt de tillige er at betragte som overleverede, historisk pålidelige og flere henseender forpligtende beretninger om den tid og de begivenheder de angiveligt beskriver er en anden sag og ikke uventet et andet 'major point of disagreement'. Et stykke på vej har Københavnerskolen altså ret i deres opgør med det sidste århundredes etablerede skoler. Og den må bestemt tilkendes en del af æren for, - at vi idag er langt mere bevidst om kildematerialets forskelligartede beskaffenhed - at vi af samme grund kan tegne et langt mere nuanceret billede af de gammeltestamentlige beretningers historiske kontekst og at disse nuanceringer må tages i betragtning i det eksegetiske arbejde - at det nu også uden for kredse med erklærede synkrone tilgange til teksterne er blevet legitimt at forholde sig til den foreliggende tekst (det er f.eks. en ny oplevelse, når en historisk-kritisk ekseget som Thomas Thompson kommer frem til at tegne stort set det samme billede af Gud i Gen 1-3 som gør sig gældende i evangelikale kommentarer. At han så væmmes ved denne Gud er en anden sag). 9

10 Problemfelter Selvom der er tale om en række betydningsfulde uenigheder mellem Københavnerskolen og det, der så langt jeg kan se, ligger indenfor teksternes egen selvforståelse, så er der altså tydeligvis også en lang række betydningsfulde 'points of disagreement'. For klarheds skyld vil jeg i det følgende skelne mellem 'diasgreements' af mere aksiomatisk karakter og meningsforskelle, som befinder sig på et mere underordnet plan. På det mere overordnede plan må det konstateres, at Københavnerskolen opererer med en række grundaksiomer, som i flere henseender må betragtes som en skærpelse af de aksiomer, der ligger til grund for den klassisk historisk-kritiske forskning, og er Wellhausen, Gunkel og Greßmann at betragte som åndelige ulve i eksegetiske fåreklæder, så er forskerne i Københavnerskolen de rene varulve! Selvom flere forskere i Københavnerskolen har været udfarende med hensyn til at kritisere de litterære kriterier i den klassiske kildekritik, formhistorie og traditionshistorie og dermed har stillet sig antagonistisk til den kritiske forskning, så tager de ikke desto mindre i deres alternative tilgang til de historiske og hermeneutiske spørgsmål blot den fulde konsekvens af den klassisk historisk-kritiske forsknings halvhjertede forankring af tænkningen i det immanent-empiriske. Aksel Valen- Sendstad har i en artikel om et videnskabeligt alternativ til den historisk-kritiske metode i bibelforskningen gjort rede for, hvordan denne immanent-empirisk forankrede tænkning får negative konsekvenser på tre nøgleområder, nemlig i forholdet til Bibelens ontologiske todimensionalitet, i forhold til sprogproblemet og i forhold til eksistens- og erkendelsesspørgsmålet: Det bibelske materiale giver klart udtryk for en ontologisk to-dimensionalitet, som angiver dets virkelighedsforståelse og dermed dets egenart som historiske materiale. Denne to-dimensionalitet kan udtrykkes ved begrebet: Guds historiske selvåbenbaring (Joh 1,14). Der er tale om en samtidighed, enhed og uadskillelighed af guddommeligt og menneskeligt, historisk-underfuldt og historisk-naturligt Men her opstår konflikter og vanskeligheder for den historisk-kritiske bibelforskning. For dens forståelse af objektivitet er anderledes end den, vi møder i Bibelen. Den kan ikke acceptere som element i metodegrundlaget, at den eneste sande Gud har åbenbaret sig, sådan som Bibelen beskriver det, og at det, som det bibelske materiale meddeler, derfor er fremstår som en integration af historisk-naturligt og historisk-underfuldt altså ontologisk to-dimensionalitet. At have dette fordusætningselement i metodegrundlaget strider imod den historisk-kritisk forsknings ojektivitetsprincip. Den historisk-kritiske forskning kan ikke som præmis-grundlag forudsætte, at der gives en eksklusiv verbum-externum-meddelelse fra Gud i tid og rum, til og ved udvalgte personer. Det gælder, selv om Bibelen udtrykkelig hævder, at dette er tilfældet. 20 På baggrund af Valen-Sendstads beskrivelse er det muligt at iagttage, hvordan Københavnerskolen bevidst bevæger sig ud ad den immanent-empiriske tangent på netop disse områder. I forholdet til Bibelens ontologiske to-dimensionalitet er der nok på overfladen en vis erkendelse af det videnskabsteoretisk uredelige i på forhånd at afvise det, som Valen- Sendstad kalder en historisk-underfuld dimension, men i praksis viser deres arbejde med teksterne at det udelukkende er en såkaldt åbenhed og at de ikke på nogen måde regner med den transcendente faktor. En såkaldt åbenhed, som illustreres meget godt af en vittighed, Thomas Thompson fortalte i.f.m. et foredrag om Israels historie som teologiske disciplin i Teologisk forening i København: 20 Aksel Valen Sendstad, Gives der et videnskabeligt alternativ til den historisk-kritiske metode i bibelforskningen? I Kurt Larsen m.fl. (red.), Teologi for Kirken. Festskrift, Menighedsfakultetet 25 år jubilæum. Menighedsfakultetets Videnskabelige Serie (MSV) 1 (Århus: Kolon, 1993) Se nu også af samme forfatter Tenkningens fundamenter. Vitenskapsteori. Paradigmer i filosofi, teologi og andre vitenskaper. Menighedsfakultetets Videnskabelige Serie 8 (Århus: Kolon, 2003). 10

11 Jeg tror ikke det er forkert at sige, at den gammeltestamentlige forskning som akademisk disciplin næppe længere forstår sig selv som akademisk disciplin. Ved vores forskersamlinger er teologi blevet et skældsord. Der findes en vittighed, som er blevet fortalt af en professor fra Geneve, som definerer teologi fra et historisk og bibelforskningsmæssigt perspektiv: En sociolog er en, der leder i et mørkt rum efter en sort kat. En filosof er en, der leder i et mørkt rum efter en sort kat, som ikke er der, mens en teolog er en, der leder i et mørkt rum efter en sort kat, som ikke er der, mens han hele tiden råber: Jeg fandt den, jeg fandt den! I forholdet til sprogproblemet opererer Københavnerskolen derfor heller ikke med de bibelske udsagn som historisk og egentlig objektiverende tale om det guddommelige. Til forskel fra den klassisk historisk-kritisk forskning går den endda så vidt som til at karakterisere den bibelske israelshistorie og de dertil hørende udsagn om det guddommelige som intet andet end et litterært produkt fra sen persisk eller tidlig hellenistisk tid. Forfattere og redaktører har i denne historiske kontekst anvendt foreliggende mytologisk materiale og redigeret det sammen med nyskrevne (nyopfundne!) tekster til en 'kanon', der skulle tjene nationalpolitiske og ideologiske formål i den fremvoksende jødedom. Men det er nok i forhold til eksistens- og erkendelsesspørgsmålet, det kommer tydeligst frem, hvordan Københavnerskolen tager skridt, som den klassisk historisk-kritiske forskning ikke vovede, ønskede eller nåede at tage, og det er spændende at iagttage, hvordan Københavnerskolen i sit epistemologiske og historiefilosofiske forudsætningsgrundlag kombinerer elementer, som i den klassiske historievidenskab har forholdt sig antagonistisk til hinanden, nemlig historismens kantianske forestilling om det guddommelige som konstrueret af den menneskelige bevidsthed og den positivistisk og empirisk orienterede Annales-skoles vægtlægning på naturlige, dynamiske og sammenhængende processer, hvor især socioøkonomiske og miljømæssige faktorer anses for at være bestemmende for historiske forandringer. For at tage det sidstnævnte først, så skal man ikke læse længe i Niels Peter Lemche eller Thomas L. Thompsons publikationer for at ane forbindelsen til Annales-skolen. Det er i deres øjne sådanne socioøkonomiske og miljømæssige faktorer der har formet det intellektuelle, litterære og historiske miljø, som gav de bibelske forfattere og redaktører anledning til at skrive som de gjorde. Det er derfor også blot en naturlig konsekvens, at Københavnerskolen betragter det arkæologiske materiale som primærkilde til en rekonstruktion af et historisk hændelsesforløb og dermed altså også som korrektiv til enhver tekst, der måtte foreligge fra den pågældende periode. For det andet lægger de heller ikke skjul på, at når de bibelske forfattere og redaktører gjorde sig tanker om det guddommelige, så var de ikke bare bestemt af disse socioøkonomiske og miljømæssige processer - de har kun virkelighedskarakter i de bibelske forfatteres og redaktører indre universer. Eller som Thomas Thompson ynder at udtrykke det, gods are made but the true God is unknown. Jeg har allerede nævnt Aksel Valen-Sendstads arbejde med forudsætningsgrundlaget og når det gælder de mere overordnede spørgsmål om forholdet til Bibelens ontologiske todimensionalitet, sprogproblemet og eksistens- og erkendelsesproblemet, så står hans arbejde som et stærkt vidnesbyrd om hvor vigtigt det er at klargøre sig sit epistemologiske og historiefilosofiske forudsætningsgrundlag. Det gælder naturligvis også i spørgsmålet om anvendelse af de gammeltestamentlige tekster som historisk kildemateriale, hvor det må fordres af et sådant epistemologisk og historiefilosofisk forudsætningsgrundlag, - at det er åbent for både transcendente og immanente faktorer som bestemmende for historiske hændelsesforløb - at det opererer med muligheden for at Gud kan åbenbare sig gennem det menneskelige sprog - at mennesket er i stand til at erkende sin virkelighed, herunder hvad Gud åbenbarer om sig selv 11

12 Københavnerskolen opererer som ovenfor nævnt ikke med en sådan åbenhed. Det fører til en række tendentiøse og forudsigelige resultater, som mere vidner om den måde det historiefilosofiske udgangspunkt tilskriver dem at anvende kildematerialet på end om rigtigheden af betegnelsen evidence, som skolens protagonister anvender om det arkæologiske materiale. Selvom skolen altså i sit udgangspunkt distancerer sig fra den bibelske virkelighedsopfattelse er der ingen grund til at undgå den diskussion om de bibelske teksters genre og historieskrivningsmæssige værdi, som skolen i den seneste fase har kastet sig ind i. En respekt for Bibelens ontologiske to-dimensionalitet, sprogopfattelse og syn på menneskets eksistens og erkendelse låser mig nemlig ikke fast i en tendentiøs og forudsigelig interpretation af teksterne, som tilfældet er med Københavnerskolen, men tilskynder mig netop til med alle til rådighed stående midler at undersøge de bibelske tekster: Er der belæg i det bibelske eller ikke-bibelske materiale for at bestemme teksten som fiktion? Har materialet påviselig narrativ, a-historisk karakter? Er der tegn på at forfatteren eller redaktøren bevidst har anvendt eventuelt foreliggende materiale som sådan? Hvis det er tilfældet, så må vi naturligvis i udgangspunktet være åbne for at læse teksten som sådan. Men altså netop også kun i det omfang det kan lade sig gøre. Her har Københavnerskolen gjort et grundigt stykke arbejde, og for dem, der ønsker at arbejde i pagt med en bibelsk virkelighedsforståelse, forestår der derfor et stort og omfattende arbejde med at granske - de bibelske teksters egne udsagn, sproglige markører, anvendelse af andet materiale - det ikke-bibelske komparative materiale med henblik på komparativ historieskrivning - de arkæologiske og adfærdsvidenskabelige vidnesbyrd for undersøge mulige historiske kontekster for de bibelske beretninger Nogen vil ganske givet opfatte det som en gradbøjning af det ortodokse bibelsyn, hvis man i udgangspunktet stiller sig åben for a-historiske læsninger af bibelske tekster, som vi i hele kirkens historie har betragtet som historiske. Pointen er naturligvis ikke at stille sig an som kætter, men at fastholde den åbenhed, som selv en åbenbaringshistorisk metode foreskriver og som fordrer et hæderligt, flittigt og indgående stykke granskningsarbejde, hvis det f.eks. skal kunne hævdes, at en beretning har historisk karakter og at den må læses som sådan. Jeg har endnu til gode at finde eller få påvist sproglige markører eller andre interne bibelske vidnesbyrd som nødvendiggør en a-historisk forståelse af Urhistorien, Patriarkhistorien, Davidshistorien osv. Tværtimod har jeg utallige grunde til at fastholde den forståelse af teksterne, som har været gængs i vores kirke siden kanon blev dannet. Men det fortsatte arbejde med de bibelske tekster, de komparative tekster og det arkæologiske materiale slipper jeg ikke for og vil det heller ikke. For jeg må i udgangspunktet være åben for at nye erkendelser om de enkelte bibelske teksters genre, syntaks osv. kan nuancere min forståelse af dem. 12

13 Del II: Historie og teologi i Gammel Testamente Introduktion I det foregående har vi set på spændingsfeltet mellem de gammeltestamentlige tekster som litteratur og historie og konkluderet, at de kritiske israelshistorikeres epistemologiske nedvurdering af de gammeltestamentlige tekster er en overreaktion på de problemer som les Annales og den postmoderne hermeneutik har påpeget, og at der i stedet for en sådan nedvurdering må opstilles nye historieteoretiske kriterier for pålidelig historieskrivning, som tager højde for de påpegede problemer. Før vi bruger krudt på at opstille sådanne kriterier i relation til de gammeltestamentlige tekster, må vi imidlertid forholde os til et andet spændingsfelt, nemlig forholdet mellem historie og teologi i de gammeltestamentlige tekster. For hvad hvis teksterne som jo først og fremmest er religiøse, didaktiske eller teologiske tekster - overhovedet ikke er interesserede i den historiske forankring? Burde vi så ikke sige det samme om muligheden for at bruge teksterne som historiske kilder, som forhenværende landstræner Richard Møller Nielsen engang sagde til verdenspressen om muligheden for en dansk sejr: I think we shall screw down the expectations! Hvis teksterne ikke selv lægger vægt på den historiske forankring, er der nemlig næppe nogen grund overhovedet til at arbejde med spørgsmålet om historicitet i Gammel Testamente. Derfor er det da også afgørende at undersøge, hvad teksterne selv postulerer om forholdet mellem deres teologiske udsagn og den historiske forankring og i videre forstand mellem bibelsk teologi og Israels og den første kristne menigheds historie. Historisk bevidsthed Går vi til de bibelske tekster finder vi mange eksempler på at de bibelske forfattere var bevidst om den historiske forankring af hvad de skrev. Tydeligst er det i Ny Testamente hos Lukas og Johannes: Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theolfilus, for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i. (Luk 1,1-4 ) Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn Der er også mange andre ting, Jesus har gjort; hvis der skulle skrives om dem én for én, tror jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives. (Joh 20,30-31; 21,25) Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen. (1 Joh 1,1-4) I alle teksterne finder vi en klar bevidsthed om forhold, som er af afgørende betydning for den historievidenskabelige heuristik. Det gælder Vidnernes kompetence: begivenheder, som har fundet sted iblandt os det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere (Luk 1); tegn, som hans disciple så (Joh 20,30); det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved (1 Joh 1,1). 13

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt? Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret

Læs mere