Almen praksis analyser - kort fortalt
|
|
- Michael Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. Region Syddanmark har 1. patienter pr. læge og dermed færrest, mens Region Nordjylland har 1.7. Knap halvdelen af praksisserne er solopraksis med en læge, og en tredjedel er kompagniskaber med flere læger. Der er kun 1 regionsklinikker svarende til en ½ pct. Figur: Fordeling af praksistype (antal praksis) Hvor mange borgere har kontakt til almen praksis? Over ud 1 borgere er årligt i kontakt med almen praksis (alm. konsultation, telefon eller ). Og knap ud 1 borgere har en alm. konsultation, og ud af 1 har en telefonkonsultation. For ca. 1 år siden havde kun et begrænset antal borgere en e- mail konsultation. I dag har ud 1 borgere har en konsultation. Figur: Andelen af befolkningen med kontakt til almen praksis Solo Solo m. samarb. Dele Kompagniskab Regionsklinik 17 Kontakt i alt Alm. kons. Tlf. kons. 13 kons. Sygebesøg Hvem er den alment praktiserende læge? Den alment praktiserende læge er i gennemsnit 3 år. I Region Syddanmark er gennemsnitsalderen år, og i Region Nordjylland er den år. Lægerne i solopraksis er i gennemsnit år ældre end lægerne i kompagniskaber. Hvor mange borgere har kontakt på tværs af landet? Der er små geografiske forskelle i andelen af borgere med en årlig kontakt til almen praksis. I Tønder kommune har godt pct. af borgerne kontakt til almen praksis, og i Gentofte er det godt pct. af borgerne. Figur: salder fordelt på praksistype Alder Solo Solo m. samarb. Dele Kompagniskab Alder salder efter praksistype Almen praktiserende læge gennemsnitsalder pct. af lægerne er kvinder. I Region Hovedstaden udgør kvinder pct., mens de udgør 3 pct. i Region Nordjylland Anm.: Opgørelser over befolkningen med kontakt til almen praksis er køns- og aldersstandardiseret. Tallene vedr. fuldtidslæger, praksisser, praksistørrelse og lægens alder og køn er for året 1. Tallene vedr. befolkningens kontakt til almen praksis er for året 13. Kilde: Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger pba. lovmodellen.
2 Flere borgere behandles og mere behandling af den enkelte Honorarsystemet i almen praksis består overordnet set af et fast honorar pr. tilmeldt patient (basishonoraret) og et aktivitetsafhængigt honorar (ydelseshonoraret), hvor den praktiserende læge aflønnes for behandlinger og undersøgelser af sine patienter fx en almindelig konsultation. De aktivitetsmæssige udgifter (ydelseshonoraret) til almen praksis udgjorde i 1 ca. mia. kr. Siden er udgifterne steget med over 7 mio. kr. (1-priser), svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 1, pct. Omkring 3 pct. (ca. 1 mio. kr.) af udgiftsudviklingen kan henføres til behandling af flere patienter (mængdeeffekten), jf. figur 1. De resterende 7 pct. af udviklingen (ca. mio. kr.) kan henføres til, at den enkelte patient er blevet dyrere (priseffekten). Fordyrelse af behandlingen pr. patient kan tilskrives: o Flere ældre patienter ( pct.) o Øget sygelighed blandt patienterne (13 pct.) o Ændringer i forbrugsmønstret (9 pct.): Den enkelte patient har flere kontakter og/eller den enkelte kontakt er blevet dyrere Figur 1 Dekomponering af væksten i ydelseshonoraret, -1 Mio. kr. 7 9 pct. Mio. kr. 7 pct. 13 pct. 3 1 Mængdeeffekt 3 pct. Priseffekt 7 pct. Flere patienter Alderssammensætning Sygdomsbyrde Forbrugsmønster 3 1 Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Befolkningens ændrede forbrugsmønster kan primært henføres til ældre borgere på år eller derover. De har flere kontakter og tillægsydelser i almen praksis end for ti år siden, og den enkelte kontakt er blevet dyrere. Det gennemsnitlige årlige ydelseshonorar er steget både for ældre borgere uden kroniske sygdomme og for ældre borgere med få eller flere kroniske sygdomme. Læs mere: Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Side
3 Kontakter afhænger af befolkningens alder og socioøkonomiske baggrund Langt de fleste borgere er i kontakt med almen praksis i løbet af et år. Borgerens alder og køn spiller dog en væsentlig rolle for kontaktmønsteret. Der er forskelle i antallet af kontakter og andelen med kontakt til almen praksis på tværs af aldersgrupper. Andelen der har kontakt til alment praktiserende læge i løbet af et år er særlig høj for ældre over år (97 pct.), jf. figur. I gennemsnit kontakter ældre over år deres læge mere end 1 gange årligt, jf. figur 3. En relativ stor andel ( pct.) af børn under 1 år er også årligt i kontakt med lægen, med omkring årlige kontakter i gennemsnittet. En forholdsvis stor del af gruppen af unge mænd har ikke kontakt med deres læge over en periode på et år ca. 3 pct. for de -9 årige mænd. Figur Andel af befolkningen med kontakt til almen praksis fordelt efter køn og alder, 13 Figur 3 ligt antal kontakter pr. indbygger fordelt efter køn og alder, under Mænd Mænd Gns over 9 Kvinder Kvinder Gns. under Mænd Mænd Gns over 9 Kvinder Kvinder Gns. Anm.: Kontakter omfatter almindelig-, telefon- og konsultation, sygebesøg samt andet fysisk fremmøde. Kilde: Egne beregninger pba. af lovmodellen Anm.: Kontakter omfatter almindelig-, telefon- og konsultation, sygebesøg samt andet fysisk fremmøde. Kilde: Egne beregninger pba. af lovmodellen Der er endvidere forskel på, hvor ofte man kontakter lægen afhængigt af uddannelsesbaggrund, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning mv. Læs mere: Befolkningens kontakter til almen praksis Side 3
4 Geografiske forskelle i tilrettelæggelsen af almen praksis Det er vigtigt at sikre den nødvendige kapacitet, så sektoren kan løfte nuværende og fremtidige opgaver. Det skal bl.a. ske gennem en hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet og en effektiv ressourceanvendelse. Der er geografiske forskelle i lægernes kapacitetsanvendelse og arbejdstilrettelæggelse, herunder: Der er i gennemsnit tilmeldt knap 1. patienter pr. fuldtidslæge i almen praksis. Der er imidlertid nogen variation på tværs af landet. En stor del af nordjyske kommuner havde over 1. tilmeldte patienter pr. læge. Det samme ses i en række kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens de fleste sønderjyske og sydfynske kommuner havde under 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge, jf. figur. I Region Nordjylland er ca. to ud af tre praksisser lukket for tilgang af nye patienter, mens det gælder ca. hver fjerde praksis i Region Syddanmark. Flere steder i Region Sjælland og Region Hovedstaden, samt en enkelt kommune i Region Syddanmark er mere end halvdelen af praksisserne i kommunen også lukket for tilgang af patienter, jf. figur. På landsplan er dette tilfældet for ca. pct. af praksisserne. Der er også geografiske forskelle i praksisstørrelsen, dvs. praksisser med færre end to fuldtidslæger tilknyttet. Generelt er praksisser mindst i Region Hovedstaden og størst i Region Syddanmark. Figur tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge fordelt efter kommuner, 1 Figur Praksis med lukket tilgang af patienter fordelt på kommuner, 1 Kilde: Kilde: Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelsen er baseret på Yderregisteret primo 1. Status for lukkede praksisser kan ændre sig løbende. Kilde: Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere: Beskrivelse af almen praksis Side
5 Stor variation i aktivitet på tværs af praksis Adgang til lægen og lægedækning handler ikke kun om, der er et tilstrækkeligt antal læger pr. patient inden for et geografisk område. Det er ligeledes interessant, hvor meget den enkelte læge er i stand til at behandle med den givne mængde af ressourcer til rådighed. Der er en forholdsvis stor variation i, hvor mange patientkontakter en alment praktiserende læge gennemsnitligt har ansvaret for om dagen. På tværs af lægepraksis varierer antallet fra mindre end 1 kontakter til mere end 1, jf. figur. let af fysiske kontakter, dvs. hvor lægen/klinikpersonalet og patienten befinder sig samme sted, fx ved en almindelig konsultation i praksis, varierer fra mindre end 1 til knap 7 kontakter pr. fuldtidslæge pr. dag, jf. figur 7. Der er visse faktorer, som har betydning for lægens aktivitet på tværs af praksis bl.a. antallet af tilmeldte patienter, praksistype (solo- eller flermandspraksis), lægens alder og den geografiske placering af praksis, både hvad angår yder- eller bykommuner og på tværs af regioner. Forskelle på tværs af praksis i antal kontakter pr. fuldtidslæge kan også skyldes forskelle i brugen af praksispersonale, arbejdstilrettelæggelse, brugen af itteknologi mv. Disse faktorer er dog ikke umiddelbart tilgængelige i data og indgår derfor ikke i analysen. Figur ligt antal kontakter (fysiske samt telefon- og konsultationer) pr. fuldtidslæge pr. dag på tværs af praksis, 1 Figur 7 ligt antal fysiske kontakter pr. fuldtidslæge pr. dag på tværs af praksis, Anm.: Kontakter omfatter almindelige konsultationer, sygebesøg, øvrige fysiske kontakter samt telefon- og konsultationer. Kilde: Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Fysiske kontakter omfatter som almindelige konsultationer, sygebesøg samt andet fysisk fremmøde. Kilde: Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere: Sammenhæng mellem karakteristika for praksis og antal kontakter i almen praksis 1 Side
6 Variation i medicinordinering på tværs af almen praksis Antibiotika skal bruges med omtanke og kun, når det er nødvendigt, da der er risiko for, at bakterier bliver modstandsdygtige (resistente). Det betyder, at infektionerne bliver sværere at behandle, og det er derfor vigtigt at begrænse unødig brug af antibiotika. I gennemsnit har ca. 1 pct. af befolkningen, svarende til over 1. mio. danskere været i behandling med antibiotika i 1. Disse andele dækker dog over en betydelig spredning på tværs af almen praksis. Andelen af patienter, der har været i behandling med antibiotika varierer mellem og pct. på tværs af praksis, jf. figur. I de praksisser med det højeste mængdemæssige forbrug er mængden af antibiotika udskrevet til patienter over 1 gange så stort som i de praksisser med det laveste forbrug, jf. figur 9. Figur Andel patienter i almen praksis, der har været i behandling med antibiotika fordelt fra laveste til højeste almen praksis, Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Egne beregninger pba. Lægemiddelstatistikregisteret, Sygesikringsregisteret og Yderegisteret Figur 9 Mængde DDD antibiotika udskrevet per patient i almen praksis fordelt fra laveste til højeste almen praksis, 1 DDD pr. patient Anm.: Køns- og aldersstandardiseret. DDD pr. patient 1 Kilde: Egne beregninger pba. Lægemiddelstatistikregisteret, Sygesikringsregisteret og Yderegisteret. 1 1 I analysen ses der også på ordination af lægemidler til behandling af type -diabetes samt lægemidler til behandling af angst og søvnforstyrrelser mv. (benzodiazepiner). Læse mere: Medicinordination i almen praksis Side
7 Store forskelle i kronikeropfølgning i almen praksis Almen praksis spiller i dag en væsentlig rolle i indsatsen, behandlingen og opfølgningen af patienter med kroniske sygdomme. En mere proaktiv indsats i behandlingen af kronisk syge patienter bliver en stadig vigtigere opgave for almen praksis. Det fremgår af de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og DSAM, at borgere med KOL eller diabetes skal tilbydes en årlig kontrol, hvor sygdommen vurderes, og sværhedsgraden afklares. Borgere med KOL skal i den forbindelse have mindst én årlig lungefunktionsmåling, mens borgere med diabetes bl.a. skal have målt langtidsblodsukker og blodtryk. Godt pct. af borgerne med KOL har fået foretaget (mindst) en lungefunktionsmåling i 1., jf. figur 1. Omkring /3 af borgerne med type- diabetes har haft en kronikeropfølgning, jf. figur 11. Disse andele dækker over en betydelig spredning på tværs af praksis. I nogle praksisser har omkring 1 pct. af borgerne med KOL fået foretaget en lungefunktionsmåling, mens det tilsvarende gælder mere end pct. i andre praksisser. Tilsvarende var der i enkelte praksis omkring pct. af borgerne med diabetes, der modtog en kronikeropfølgning, mens dette i andre praksisser gjaldt stort set alle borgere med diabetes. Der er visse variationer på tværs af karakteristika for praksis og borge. Bl.a. sker der i højere grad kronikeropfølgning i praksisser med flere læger tilknyttet samt i praksisser, der har tilknyttet læger under uddannelse. Figur 1 Andel borgere med KOL, der får mindst en lungefunktionsmåling*, fordelt på praksis, 1 Figur 11 Andel borgere med type- diabetes, der får mindst en kronikeropfølgning*, fordelt på praksis, Praksisgennemsnit Praksisgennemsnit Anm.: *Lungefunktionsmåling ved spirometri. Kilde: Sygesikringsregisteret, Yderregisteret, DRG-grupperet Landspatientregister, Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *I almen praksis og/eller på sygehus. Kilde: Sygesikringsregisteret, Yderregisteret, DRG-grupperet Landspatientregister, Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere: Kronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type- diabetes Side 7
8 Forskelle i uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs af almen praksis Den praktiserende læge skal så vidt muligt håndtere sygdomme, så sygehusindlæggelser undgås. Der er imidlertid forskel på forekomsten af uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs af almen praksis selv når der tages højde for patientsammensætning (køn, alder, komorbiditet, diagnose, liggetid mv.) og tilfældige variationer i forekomsten. Genindlæggelsesfrekvensen for perioden 1-1 varierede fra under pct. til over 1 pct. på tværs af almen praksis, jf. figur 1. Andelen af ældre borgere på år eller derover med mindst én forebyggelig indlæggelse i perioden 1-1, varierede fra under 11 pct. til over 13 pct. på tværs af de enkelte praksis, jf. figur 13. Disse forskelle gælder uanset praksistype og lægekarakteristika. Figur 1 Akutte genindlæggelser blandt + årige fordelt efter almen praksis, 1-1 Figur 13 Forebyggelige indlæggelser blandt + årige fordelt efter almen praksis, pct. fraktil 9 pct. fraktil pct. fraktil 9 pct. fraktil Anm.: Analysen omfatter godt 1. almene praksisser. Frekvenser er justeret for forskelle som følge af køn, alder, komorbiditet, diagnose, liggetid ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik og reliabilitet. Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 1) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Analysen omfatter godt 1. almene praksisser. Frekvenser er justeret for forskelle som følge af køn, alder, komorbiditet, diagnose, liggetid ved primærindlæggelse, indlæggelseshistorik og reliabilitet. Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 1) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere: Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre Side
9 Forskelle i henvisningspraksis til psykologbehandling Udgifterne ved tilskudsberettiget psykologbehandling er mere end fordoblet på ti år. Flere patienter henvises fra almen praksis til psykologbehandling for depression og angst. På landsplan henvises pct. af patienterne til psykologbehandling i 1. På tværs af de enkelte almen praksis varierer andelen af henviste fra, pct. til pct. af patienterne. Når der tages hensyn til forskelle til patientsammensætningen er variationen mellem ca. 1 og pct., jf. figur 1. Henvisning af patienter afhænger til en vis grad af patienternes bopæl. Patienterne med bopæl i Region Hovedstaden henvises i mindre grad til psykologbehandling end patienter i de øvrige regioner, og variationen på tværs af praksisser er generelt mindre i Region Hovedstaden, jf. figur 1. Praksisform har en vis betydning for lægernes henvisningspraksis. Således henviser læger i solopraksis relativt færre patienter til psykolog i forhold til de øvrige praksisformer, mens læger i kompagniskabspraksis tenderer til at henvise relativt flere. Figur 1 Andel patienter henvist til psykolog fordelt efter almen praksis, 1 Figur 1 Andel patienter henvist til psykolog fordelt efter almen praksis, pct. fraktil 9 pct. fraktil 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Anm.: Data er afgrænset til borgere i aldersgruppen 1-37 år i sikringsgruppe 1. Andele er justeret for forskelle som følge af køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og reliabilitet. Kilde: Sygesikringsregisteret, Yderregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Data er afgrænset til borgere i aldersgruppen 1-37 år i sikringsgruppe 1. Andele er justeret for forskelle som følge af køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og reliabilitet. Kilde: Sygesikringsregisteret, Yderregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Læs mere: Henvisningspraksis i almen praksis fokus på henvisning til psykolog Side 9
Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt
Læs mereBeskrivelse af almen praksissektoren i Danmark
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereForebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 1 Forebyggelsesindsatsen i almen praksis med fokus på akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre Baggrund Almen
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereUdgivet januar PLO faktaark 2018
Udgivet januar 2019 PLO faktaark 2018 Indhold 1. Karakteristika for praktiserende læger... 3 1.1. Antal... 3 1.2. Geografi... 4 1.3. Køn... 5 1.4. Alder... 6 1.5. Praksisform... 11 2. Lægemangel... 13
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereHenvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 26 Henvisningspraksis i almen praksis med fokus på henvisning til psykolog Baggrund Denne analyse belyser forskelle i andelen af borgere,
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs merePLO faktaark Udgivet oktober 2017
Udgivet oktober 2017 PLO faktaark 2017 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1. Antal... 1 1.2. Geografi... 2 1.3. Køn... 3 1.4. Alder... 4 1.5. Praksisform... 9 2. Lægemangel... 11 2.1. Patienter
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereElektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Læs mereANALYSE. Medicinordination i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Medicinordination i almen praksis Indledning og sammenfatning I denne analyse ses der på ordination af udvalgte lægemidler fra almen praksis. Konkret ses
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereSammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereKontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereLægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal
Lægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal Indhold Forord... 2 Sikrede og kapaciteter i regionerne... 2 Sikrede og kapaciteter i Region Syddanmark... 2 Praksistyper og fordeling i Region
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til
Læs mereSammenhæng mellem karakteristika for almen praksis og antal kontakter i praksis
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 16 Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis og antal kontakter i praksis Sammenhæng mellem karakteristika for almen praksis
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereKronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type-2 diabetes
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 16 Kronikeropfølgning i almen praksis fokus på borgere med KOL og type-2 diabetes Baggrund og formål Almen praksis spiller en væsentlig
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende
Læs mereSammenlignet med Norge og Sverige er danskerne oftere i kontakt med almen praksis.
Sundheds- og Ældreministeriet September ANALYSE Befolkningens kontakter til almen praksis Indledning og sammenfatning Langt de fleste personer er i kontakt med almen praksis i løbet af et år. Der er dog
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2017
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2017 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2017, men ligger fortsat på et højt niveau. Antallet af praksishandler
Læs merePLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereRegion Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereUdvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre
A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,
Læs mereSAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER
SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet
Læs merePLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. januar 2019 PLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis Hovedbudskaber Patienterne er generelt meget tilfredse med almen praksis. Mere end 121.000 patienter
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mere3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mereLægedækning i Aalborg kommune
Aalborg Kommune Lægedækning i Aalborg kommune Alment praktiserende læger og behovet for lægedækning i kommunen de næste ti år Sundhed og Bæredygtig Udvikling 19-02-2010 Side 2 af 14 Indhold Resumé... 3
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereBorgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Læs mereBørns diagnoser og skoletyper
Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs mereKOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde
Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mere