ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Delrapport 2: Survey: datagrundlag, analyser og resultater

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv - et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk praksis og indvandreres socio-økonomiske integration Delrapport 2: Survey: datagrundlag, analyser og resultater Udarbejdet med støtte af: Beskæftigelsesministeriet & Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere & Integration Februar 2004 Udarbejdet af: Shahamak Rezaei, Forskningsgruppen Velfærdsstat & Velfærdssamfund, Institut for Samfundsvidenskab & Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

2 Indhold 1. Indledning Tilbageblik på delrapport Resumé Metodebeskrivelse Bortfaldsanalyse Deskriptiv analyse Netværk og rekrutteringskanaler Formelle/uformelle økonomiske aktiviteter i virksomhederne, samt myndighedernes kontrol Socio-økonomisk mobilitet Integration Konklusion Litteratur Bilag...198

3 1. Indledning Denne anden delrapport vedrørende projektet Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv - et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk praksis og indvandreres socioøkonomiske integration omfatter en gennemgang af survey-undersøgelse: datagrundlag, analyser og resultater. Projektet, der blev påbegyndt pr. 1. november 2002, er tilknyttet Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter, er et resultat af et forskningsprojekt, der igangsattes på basis af et post-doc forløb, og er finansieret af Beskæftigelses-ministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Forskningsadjunkt Shahamak Rezaei er bevillingshaver og leder projektet. For løbende kvalitetssikring er der nedsat et fagligt panel såvel som en tværministeriel følgegruppe. Empiriindsamlingen samt analyser i forbindelse med nærværende rapport er udført i perioden maj 2003 til december 2003 af følgende projektteam: Shahamak Rezaei, cand. oecon., Ph. D. Svend Møballe, BA, stud. scient. soc. Maya Hussain-Engberg, stud. scient. soc. Torben Jensen, Civiløkonom, HA, Forskningsassistent Muni Mari Gjerø, Stud. mag. Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Cand. Jur. (stud. Jur. frem til juli 2003) Sanaz Namazi, Laborantelev Yiyun Zhou, Ph.D. studerende Ahmed C. Sert, Frisørelev Blandt ovennævnte skal der rettes en særlig tak til stud. scient soc. Maya Hussain-Engberg og BA, stud. scient. soc. Svend Møballe. Begge har de indgået i projektteamet som ulønnede praktikanter, og har udvist stort engagement og leveret en imponerende arbejdsindsats. Maya har ydet en stor indsats omkring SPSS-dataentry-design og korrekturlæsning. Svend har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med assistance ved formuleringer af spørgsmål i spørgeskemaerne, den statistiske databehandling og analyse, udformningen af tabel-layouts m.m. Endelig skal der ligeliedes rettes en tak til forskningsmedarbejder Torben Jensen, der har stået for de indledende statistiske data bearbejdninger. Projektet og rapporten er dog ikke alene vores værk. Nævnes skal især vores interviewere og de ca. 250 respondenter, der stillede op til et interview. En stor tak skal rettes til medlemmerne af det faglige panel bestående af professor Torben Bager, Syddansk Universitet, professor Ulf Hedetoft, Akademiet for Migrationsstudier ved Aalborg Universitet samt professor Bent Greve, Roskilde Universitetcenter, for deres store og vedvarende interesse for projektet og løbende faglige sparring. Ligeledes skal der rettes tak til medlemmerne af den tværministerielle følgegruppe for deres inspiration og sparring. Den tværministerielle følgegruppe består af fuldmægtig Kia Schou- Bertelsen og fuldmægtig Lisbeth Ougaard begge fra Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen). Herudover fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

4 specialkonsulent Henrik Torp Andersen og fuldmægtig Agnete Thomassen og fuldmægtig Jacob Hess. En særlig tak rettes endvidere til Gunnar Viby Mogensen og Søren Pedersen, Rockwoolfondens Forskningsenhed (RFF), for den viste interesse for projektet, for metodologiske diskussioner og for at de har stillet sig til rådighed som sparringspartnere samt at de har leveret værdifulde empirisk data vedr. indfødte danskeres sorte arbejde. Særlig tak skal også rettes til Karen Gausland og Claus Madsen, begge Told & Skatte Styrelsen, Jesper Brendholdt, Told&Skat, Østjylland, Region Århus samt Susanne Bærentzen, Arbejdsdirektoratet for at stille værdifuldt empirisk materiale til rådighed for projektet. Og endelig; en stor tak til Ph..D. Marco Goli, der stillede sin viden til rådighed, og som med umådigt stort engagement diskuterede og bidrog til udfordringen af projektet. Shahamak Rezaei, januar 2004 Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

5 2. Tilbageblik på delrapport 1 De centrale spørgsmål der har foranlediget denne undersøgelse er som det blev fremført i delrapport 1 omfanget af og årsagerne til indvandrerejede virksomheders uformelle økonomiske aktiviteter. De uformelle økonomiske aktiviteter finder i henhold til begrebsredegørelsen i delrapport 1 sted på det sekundære arbejdsmarked som en underafdeling af Det Duale arbejdsmarked (Piore, 1969) hvor forholdene er karakteriseret ved lave indkomster, ugunstige arbejdsbetingelser, usikre ansættelsesforhold, begrænsede avancementsmuligheder samt personlig og ofte vilkårlig overvågning i arbejdet. Som supplement til Piores betragtninger blev det fremført i rapportens første del at det udover at fokusere på arbejdstagerens forhold er særdeles relevant og hensigtsmæssigt også at inddrage strukturelle forhold omkring virksomhederne og arbejdsmarkedet. Virksomhederne defineres ud fra deres placering i en økonomisk struktur, der skelner mellem en central og en perifer sektor. Ifølge R. T. Averitt (1968) er økonomien i de perifere virksomheder små, markedsmæssigt afhængige af centervirksomhederne og især af konjunkturerne. Deres organisation er enkel, og der er tale om simpel overvågning i produktionen. Indvandrervirksomhederne er som oftest placeret indenfor den perifere sektor (Averit, ibid.) og den sekundære del af arbejdsmarkedet. Men det blev argumenteret for at det særlige ved de indvandrerejede virksomheder i Danmark er kombinationen af ovennævnte begrænsninger sammen med de muligheder som den universalistiske danske velfærdsstatsregime skaber. Her opstår der muligheder, som de nyttemaksimerende virksomheder og ansatte på den underprivilegerede del af det duale arbejdsmarked kan udnytte med det formål at fremme deres levevilkår og socioøkonomiske mobilitet. De markeder og markedssegmenter som indvandrerejede virksomheder typisk har adgang til findes blandt de perifære virksomheder. Det vil sige i den del af detailhandelen, engroshandelen, restaurationsbranchen og i andre brancher med serviceerhverv, som kendetegnes ved få produkter med lave profitrater; som f.eks. i tilfældet med "etniske" madvarer eller restauranter. De kan desuden også findes indenfor visse typer af fremstillingsvirksomhed, hvor fragmentering af markedet og variationen i efterspørgslen har skabt plads til mindre producenter i den mindre lukrative del af markedet, hvilket giver flere muligheder for småvirksomhederne. Mange af disse markeder domineres af en hensynsløs konkurrence. Tilsvarende er der mange selskaber der bukker under. Det centrale spørgsmål, som også denne anden del af rapporten er et yderligere forsøg på at finde svar på er således hvilket omfang de uformelle aktiviteter har, hvorfor de opstår, og hvordan, såfremt det er ønskeligt, kan man komme dem til livs. I forsøget på at finde svar på disse spørgsmål blev det i undersøgelsens foreløbige konklusioner, i første del, fremhævet at forskningsresultater fra såvel Danmark som andre industrialiserede lande Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

6 indenfor forskningsfeltet indvandrerejede virksomheder stemmer overens med teorien om eksistensen af et opdelt arbejdsmarked - det såkaldte duale arbejdsmarked. De indsamlede empiriske data i delrapport 1 tegnede et billede af, at de indvandrerejede virksomheder befinder sig og har aktiviteter på det sekundære delarbejdsmarked. Der var formodninger om at aktiviteterne havde et omfang, at det er plausibelt at tale om tilstedeværelsen af uformelle økonomiske aktiviteter blandt indvandrerejede virksomheder. Nærværende delrapport 2 er en kortlægning af aktiviteternes omfang, karakter og konsekvenser: nærværende delrapports indsamlede data og analyser er derfor et svar på de spørgsmål der blev stillet i delrapport 1, nemlig: 1. Hvilke faktorer influerer på skabelsen, karakteren og den videre udvikling af det uformelle arbejdsmarked? Og hvorledes gør de det? 2. Hvilke konsekvenser har udviklingen af det uformelle arbejdsmarked for indvandrernes socioøkonomiske integration? Herudover afprøver nærværende rapport de hypotser der blev fremstillet i den forrige rapports konklusioner: 1. Der er sammenhæng mellem indvandreres høje grad af ledighed og uformelle økonomiske aktiviteter. 2. Udformningen af velfærdsordningerne er afgørende for omfanget og udbredelsen af den uformelle økonomi. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

7 3. Resumé Foreliggende delrapport 2 af forskningsprojektet Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv - et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk praksis og indvandreres socioøkonomiske integration omfatter datagrundlag, analyser og resultater. Temaer der har været genstand for undersøgelsen er som følgende (præsenteret i overskrifter): - Netværk og rekrutteringskanaler (Kapitel 7) - Formelle og uformelle økonomiske aktiviteter i virksomhederne samt myndighedernes kontrol (Kapitel 8) - Socioøkonomisk mobilitet (Kapitel 9) - Integration (kapitel 10) Før dette (i kapitel 6) beskrives populationens beskaffenhed og det helt overordnede billede af undersøgelsespopulationen. Herefter følges den ovenfor opstillede inddeling, der er teoretisk og metodisk begrundet: Som det allerede er fremgået i forbindelse med undersøgelsens første del er det karakteren af det duale arbejdsmarked og indvandrernes socioøkonomiske mobilitet og deres motivation til integration der er de centrale temaer. I det følgende gennemgås i brede vendinger de forhold, som er blevet undersøgt, samt resultater af disse i en meget simplificeret form. En mere indgående forståelse af forholdene forudsætter derfor en nøjere gennemlæsning af de enkelte kapitler. De egentlige analyser indledes med en afklaring af de forhold der præger indvandrerejede virksomheders rekruttering af personale til såvel formelt som uformelt arbejde. I denne forbindelse er følgende forhold blevet analyseret: - De ansattes sammensætning i de forskellige indvandrerejede virksomheder fordelt efter national oprindelse og branche. (Viser en variation i forhold til migrationshistorie, oprindelsesland, opholdslængde m.m.) - De ansattes præferencer i forhold til valg af virksomhed. (Viser, at ansatte i vid udstrækning foretrækker arbejdsgivere af samme nationale oprindelse som dem selv) - Potentielle rekrutteringskanaler og netværkets faktiske anvendelse af dem. (Rekruttering foregår primært via personlige, monoetniske relationer) Kapitel 8 omhandler formelle og uformelle økonomiske aktiviteter og myndighedernes kontrol. De centrale spørgsmål her er: - Virksomhedsejernes og de ansattes ugentlige arbejdstid fordelt efter branche og national oprindelse. (Virksomhedsejerne har meget lange arbejdsuger 70 timer om ugen er ikke atypisk. Større variation hvad angår ansatte) - Eksempler fra myndighedernes kontrol. (systematisk omgåelse af regler forekommer ganske hyppigt i såvel danske som indvandrerejede virksomheder) - Virksomhedernes omsætning i forhold til national oprindelse og branche. (Viser store variationer) - Den uformelle andel af den samlede lønsum i virksomhederne. (gennemsnitligt 20%). - Gennemsnitligt antal ansatte, den relative produktivitet i forhold til sammenlignelige virksomheder (Gennemsnitligt antal ansatte varierer med national oprindelse og branche). Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

8 - Overrepræsentation af bestemte nationale oprindelser i bestemte brancher. Misforhold mellem omsætning og antal ansatte) - Omfanget af sort arbejde vurderet henholdsvis af arbejdsgiveren og de ansatte. (Finder ud fra respondenternes egenvurdering sted i et betragteligt omfang) - Den gennemsnitlige hvide og sorte løn fordelt efter brancher og oprindelser. (Store variationer) - Virksomhedsejeres og ansattes medlemskab af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. (Begrænser sig næsten udelukkende til taxibranchen, hvor medlemskab er obligatorisk) - Medlemskab af arbejdsløshedskasse. (Ganske omfattende, blandt dem der opfylder kravene om medlemskab) - De ansattes muligheder for at opnå en højere løn end deres arbejdsgiver ved at kombinere forskellige indtægtskilder, herunder sort løn og indkomstoverførelser. (Absolut muligt ifølge egenrapportering). - Vurdering om ovennævnte praksis er rimelig/urimelig. (De fleste finder en sådan praksis urimelig, dog er der en synlig andel af de ansatte, der finder den rimelig). - Udbudet og efterspørgslen af kvalificeret arbejdskraft og prisfastsættelse i forhold til forskellige nationale oprindelser og brancher. (Varierer med branche) - Lønniveau. (Lavt) - Graden af overholdelsen af skattelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen. (Beskeden) - Virksomhedsejernes, de ansattes og myndighedernes vurderinger af effekten af kontrol og eventuelle påtaler. (Myndighederne tillægger kontrollen stor betydning, men finder at bagudrettet kontrol er for ressourcekrævende og umulig i længden. Virksomhedsejere og ansatte tillægger kontrollen minimal betydning.) Samlet set tegner analyserne i kapitel 8 et billede af, at hvad angår den enkeltes indtjening er omfanget af sort arbejde afhængig af opgørelsesmetoden noget større blandt de indvandrere der udgør nærværende undersøgelsespopulation sammenlignet med Rockwoolfondens Forskningsenheds 2001-undersøgelsespopulation bestående af indfødte danskere. Forskellen er, at indvandrere har flere uformelle arbejdstimer men til gengæld en lavere uformel timeløn end indfødte danskere. Såvel ejere som ansatte handler ud fra egennyttemaksimerende motiver idet de kun i begrænset omfang mener at kunne indgå på lige fod med indfødte danskere i en større samfundsmæssig kollektivitet. I kapitel 9 undersøges forudsætninger og perspektiver i forhold til socioøkonomisk mobilitet. Et væsentligt aspekt i forbindelse hermed er uddannelse. De forskellige oprindelseslandegruppers uddannelsesmæssige kvalifikationer, erhvervet i udlandet og i Danmark er blevet undersøgt. Herudover er der skaffet overblik over de forskellige respondentgruppers motivationer og incitamenter i forhold til at uddanne og videreuddanne sig. Et væsentligt spørgsmål her er hvorvidt respondentgrupperne vurderer uddannelsen som et middel til socioøkonomisk mobilitet, om en højere uddannelse har bidraget til en større grad af socioøkonomisk mobilitet og om respondenter henholdsvis i 1998 og 2003 anvender deres uddannelse i forbindelse med deres nuværende job. Et andet middel til forbedring af socioøkonomisk mobilitet er arbejde og indkomst, og evt. muligheder for investeringer. Ud fra virksomhedsejernes egenvurdering af den nuværende værdi af deres virksomhed er den gennemsnitlige årlige forrentning af virksomhedernes startinvestering (virksomhedskøbet) blevet beregnet. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

9 Som nævnt er investeringer et væsentligt middel til at akkumulere kapital og dermed tilvejebringe muligheder for social og økonomisk mobilitet. Derfor bliver virksomhedsejeres og de ansattes investeringsmønster, henholdsvis i Danmark og i udlandet undersøgt. Ligeledes bliver det undersøgt hvorvidt virksomhedsejerne vurderer deres egne evner inden for en række kvalifikationskriterier, der er af direkte relevans for deres succes eller fiasko i forhold til den virksomhed de driver. Om en egentlig socioøkonomisk mobilitet er sket kan bl.a. aflæses på ændringer i boligformen samt civilstand, hvorfor eventuelle ændringer i disse forhold i perioden bliver undersøgt. Herefter glider resten af undersøgelsen og analysen hen mod en vurdering af effekterne af ovenstående oplevelser på hvorvidt respondenterne internaliserer velfærdsstatens værdimæssige grundlag i deres attitude. Sidstnævnte er genstand for undersøgelse i data- og analyse-sektionens sidste kapitel der har overskriften Integration. I kapitel 10 ses der således på hvorvidt aktiviteterne på det uformelle arbejdsmarked, påvirker respondenternes motivation til integration i det danske samfund. Til dette formål inddrages de teorier, der blev præsenteret i undersøgelsens første del og i de empiriske analyser i nærværende del. Disse teorier omhandler faktorer der er afgørende for om individer/grupper placeres i arbejdsmarkedets primære eller sekundære del. Som tilhørende et diaspora-folk sættes den enkelte person overfor et valg hvad angår loyalitet. Kapitlet undersøger derfor hvor (hvilket land) respondenternes loyalitet retter sig imod. Dette indebærer, at følgende forhold belyses: - Vil respondenterne blive i eller forlade Danmark i det lange løb? (Mange vil forlade Danmark) - Har erhvervelsen af dansk statsborgerskab en betydning for denne loyalitet? (Nej, snarere tværtimod) - Hvor vil respondenterne rejse hen hvis de forlader Danmark? (Først og fremmest oprindelseslandet) - Hvor vil respondenterne tilbringe deres pensionisttilværelse? (Overvejende i oprindelseslandet) - Hvor investerer de deres overskud - i Danmark, i oprindelseslandet, eller i et tredje land? (I et stort omfang i oprindelseslandet) - Hvor vil de gerne begraves? (Fortrinsvis i Danmark, men et stort mindretal i fortrækker oprindelseslandet) - Hvor afholder de deres ferie? (Typisk i oprindelseslandet afholdelse af ferie i Danmark forekommer stort set ikke) Slutteligt undersøges respondenternes attitude i forhold til ni parametre, som er relateret til den danske rets- og velfærdsstats værdimæssige grundlag. Undersøgelsen af sidstnævnte forhold er suppleret med interviewcitater af mere kvalitativ karakter, med henblik på at tilvejebringe en dybere forståelse af de egentlige årsager til respondenternes holdninger til integration, loyalitet og tilhørsforhold til det danske samfund. En mere grundig sammenfatning af undersøgelsens resultater forefindes i denne delrapports konklusion (kapitel 11). Her sættes resultaterne af de empiriske analyser endvidere ind i sammenhæng med de teoretiske overvejelser, der blev præsenteret i delrapport 1. Herefter redegøres der for perspektiverne for det videre projektforløb og i den forbindelse for hvordan undersøgelsesresultaterne vil indgå i udformningen af policy-anbefalinger i forhold til at nedbringe omfanget af de indvandrerejede virksomheders uformelle økonomiske aktiviteter og fremme ejeres Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

10 og ansattes socio-økonomiske integration. Endelig fremdrages en række perspektiver i forhold til hvordan undersøgelsesresultaterne kan indgå i en større samfundsmæssig og videnskabelig sammenhæng. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

11 4. Metodebeskrivelse Grundpopulationen til nærværende undersøgelse består af de 279 virksomhedsejere, der indgik som respondenter i en undersøgelse foretaget i 1998 (Bager, Møballe & Rezaei 2001) undersøgelsen havde en grundpopulation på 682 respondenter (informanter), hvoraf 279 indvilligede i at deltage. Den daværende grundpopulation blev dengang udtrukket blandt ejere af enkeltmandsejede virksomheder med national oprindelse i enten Pakistan, Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Iran eller Kina (defineret som Folkerepublikken Kina, Taiwan, Hong Kong og Vietnam; Vietnam blev taget med fordi de fleste indvandrere fra Vietnam kan siges at have en kinesisk etnicitet). Udtrækkene blev til på baggrund af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik1 med navne på virksomhedsejere og virksomhedsadresser på baggrund af virksomhedsdata. Dette blev muliggjort ved, at Syddansk Universitet som offentlig institution kunne rette henvendelse til Indenrigsministeriet, CPR-registeret, som sørgede for at de aktuelle CPR-numre kunne leveres til Danmarks Statistik, som således kunne sammenkoble befolkningsdata med virksomhedsdata så oplysningerne kunne udtrækkes. Grunden til, at Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien blev taget med i undersøgelsen var, at tidligere studier havde vist, at der er stor variation i andelen af selverhvervende blandt indvandrere og deres efterkommere med oprindelse i disse lande, selv om de alle har været i Danmark siden 1960 erne. Iranere og kinesere blev inkluderet, fordi forstudiet pegede på, at begge grupper havde en høj andel af selvstændige erhvervsdrivende, samtidig med at de på en række områder synes at være hinandens modpoler: iranerne veluddannede, kineserne gennemgående med lavt uddannelsesniveau; iranerne uden klar branchespecialisering, kineserne specialiseret i få brancher; iranerne med kort erhvervshistorie i Danmark, kineserne med en erhvervshistorie, der i hvert fald rækker tilbage til efterkrigsårene. Antallet af respondenter blev desuden afgrænset ved at kun at udtrække virksomheder fra 12 (del)brancher, der var sammensat på en måde, så de vigtigste indvandrerdominerede (del)brancher kom med (f.eks. cafeterier, grillbarer m.v. og rengøring ) samt nogle brede branchekategorier som fremstilling, hvor der er forholdsvis få indvandrervirksomheder. I den efterfølgende analyse blev to af brancherne (vedrørende videnskrævende konsulent- og servicevirksomhed) dog slået sammen. For at opnå et passende antal udtrukne i hver indvandrer- og branchekategori og undgå dominans af indvandrertætte (del)brancher, kunne der maksimalt udtrækkes 10 personer pr. branche/indvandrergruppe (dog 20 for tyrkere fordi der her er en opdeling i de to etniske grupper: kurdere og tyrkere). Endelig blev der kun udtrukket virksomheder med adresse i hovedstadsområdet. Dette blev gjort af praktiske grunde og fordi forstudiet tydede på, at det ikke ville give et skævt billede, idet erhvervsstrukturen for indvandrervirksomheder i hovedstadsområdet ikke adskiller sig nævneværdigt fra de andre landsdele, bortset fra at udviklingstendenser i København først slår igennem i provinsen med en vis forsinkelse. Resultatet blev en grundpopulation bestående af enkeltmandsvirksomheder (se tabel 8.1 i afsnit 8). Heraf blev et sample på 682 udtrukket på baggrund af en vægtning, der dels tog hensyn til en nedprioritering af restaurationsbranchen til fordel for de øvrige brancher, dels tog hensyn til respondenter af kurdisk oprindelse med fødested i Tyrkiet, idet der ikke umiddelbart kan skelnes mellem disse og tyrkere født i Tyrkiet. Således blev der udtrukket dobbelt så mange respondenter med fødested i Tyrkiet end de øvrige fødselsregistreringslande. Af de 682 virksomheder der blev 1 Dette viste sig nødvendigt af hensyn til registerlovgivningen Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

12 udtrukket endte 279 respondenter med at deltage i undersøgelsen, hvilket gav en responsniveau på 40,9%. Hver af de 279 virksomhedsejere fik tilsendt et introduktionsbrev (se bilag 1) til den virksomhedsadresse de havde i af disse breve blev sendt retur. Der blev herefter taget kontakt til disse 59 virksomheder/respondenter. Forklaringerne på at brevene var kommet retur gik lige fra at virksomheden i den mellemliggende periode var flyttet til en ny adresse, til at ejeren var afgået ved døden. Det lykkedes efterfølgende at få videresendt 45 af brevene til nye adresser. Det viste sig til sidst, at 31 virksomhedsjere havde indstillet driften af den virksomhed de ejede i Nogle af disse havde i mellemtiden startet andre virksomheder op, mens andre var overgået til ordinært lønarbejde. Af de 31 ejere af ophørte virksomheder indvilligede 18 i at deltage i undersøgelsen. Disse 18 interviews foregik ved hjælp af et særligt spørgeskema for tidligere ejere (se bilag 8). I introduktionsbrevet blev virksomhederne informeret om, at de senere ville blive kontaktet telefonisk med henblik på at træffe nærmere aftale om interview. De var også velkomne til selv at tage kontakt til projektet også hvis de ville have afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Inden selve dataindsamlingsarbejdet påbegyndtes blev der gennemført 14 pilotinterviews. Fire af disse foregik med virksomhedsejere med en anden national oprindelse end de fem grupper, der ellers indgår i undersøgelsen. Der var tale om en virksomhedsejer af tunesisk, en af marokkansk, en af irakisk og en af palæstinensisk oprindelse, som dog alle ejede virksomheder indenfor de samme brancher, som de egentlige respondenter. De resterende ti interviews foregik med to virksomhedsejere fra hver af de fem oprindelseskategorier, som indgår i undersøgelsen. På baggrund af pilotundersøgelsen blev der foretaget enkelte tilføjelser og justeringer af spørgeskemaerne. Desuden viste pilotundersøgelsen, at det nødvendige tillidsforhold mellem respondent og interviewer var nemmere at etablere for kvindelige interviewere end for mandlige. Dette forhold skyldtes i mange tilfælde, at ejerne var utrygge ved at besvare følsomme spørgsmål om deres virksomhed fra en person som bevidst eller ubevidst blev opfattet som en potentiel konkurrent. De kvindelige interviewere blev ikke opfattet på samme måde. Tilsvarende bekræftede pilotundersøgelserne erfaringerne fra 1998-undersøgelsen om, at det var lettere at opbygge et tillidsforhold for interviewere med en anden etnisk baggrund end dansk, særligt hvis der var tale om at intervieweren og respondenten tilhørte samme etniske gruppe. Ved udpegelsen af interviewkorps blev der således foretrukket kvindelige interviewere. Samtidig blev det tilstræbt at udpege interviewere som selv havde oprindelse i en af de fem undersøgte oprindelseskategorier. Således blev personer der både kunne varetage en interviewer- og en tolkefunktion foretrukket. Det kunne dog ikke i alle tilfælde lade sig gøre at rekruttere sådanne personer. Det endelige interviewerkorps, kom til at bestå af i alt fire kvinder og to mænd. Deres navne og titler fremgår af figur 4.1. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

13 Figur 4.1: Medlemmer af interviewkorps Navn Titel Maya Hussain-Engberg Stud.scient.soc. Muni Mari Gjerø Stud. mag. Eddie Omar Rosenberg Khawaja Cand. Jur. (stud. Jur. frem til juli 2003) Sanaz Namazi Laborantelev Yiyun Zhou Ph.D. studerende Ahmed C. Sert Frisørelev I den overvejende del af tilfældene kunne interviews gennemføres uden brug af tolkeassistance. I de tilfælde hvor det alligevel viste sig nødvendigt, var der oftest tale om interviews med ansatte. Blandt disse skilte gruppen af ansatte af kinesisk oprindelse sig ud. Her var den sprogmæssige barriere så stor, at det var nødvendigt at oversætte spørgeskemaet til mandarin (se bilag 10). Den typiske varighed for hver af de tre interviewtyper fremgår af figur 4.2. Figur 4.2: Varighed af interviews Interviewtype Varighed Antal gennemførte (timer:min.) interviews Virksomhedsejere 1:15 1: Ophørte virksomhedsejere 1:00 1:20 18 Ansatte ca. 0:30 81 Sammensætningen af undersøgelsens respondenter m.h.t. oprindelsesland, branche m.m. gennemgås i næste afsnit: Bortfaldsanalyse. Her foretages ligeledes en sammenligning mellem undersøgelsens deltagere og ikke-deltagere. Afslutningsvis skal det understreges at dataen omkring kategorien Tidligere virksomhedsejere skal studeres med stor forsigtighed. Denne kategorien indeholder kun 18 respondenter og de relativt få antal respondenter i denne kategori gør at meget små ændringer i faktiske tal kan give store procenter. Der skal derfor advares mod entydige konklusioner på baggrund af disse data. I bedste fald kan der være tale om en understregning af de tendenser der kommer til udtryk hos respondenter i kategorierne Nuværende virksomehedsejere og Ansatte i indvandrerejede virksomeheder. Også hvad kategorien Ansatte i indvandrerejede virksomeheder angår er der tale om et lignende forhold der dog kun knytter sig til de ansatte der har en anden national oprindelse end de fem nationale oprindelser, der studeres i kategorierne Nuværende virksomhedsejere og Tidligere virksomehdsejere. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

14 5. Bortfaldsanalyse Tabel 5.1: Respondenter og bortfald i spørgeskemaundersøgelserne Besvarelser i Nedlagt, ingen interview 13 - Interview med ophørte ejere Igangværende virksomheder Interview ej opnået 113 Interview med ejere Ingen ansatte 47 Virksomheder med ansatte 88 - Interview med ansatte ej opnået 21 Virksomheder med interview af ansatte 67 - Heraf interview af 2 ansatte 14 Interview med ansatte i alt 81 Tabel 5.1 viser antal respondenter og frafald i de tre spørgeskemaundersøgelser, som er rettet mod tidligere ejere, nuværende ejere og ansatte i de fungerende virksomheder. Grundpopulationen på 279 virksomheder svarer til det antal virksomheder, som deltog i undersøgelsen. For en detaljeret beskrivelse af 1998-dataudtrækket henvises til nærværende projekts Delrapport 1 (Rezaei 2003), kapitel 3 samt bilag 4. Af disse er 31 virksomheder (11 %) ophørt i perioden frem til 2003, hvilket resulterer i 248 virksomheder som både deltog i den oprindelige undersøgelse og som fortsat er i drift. Blandt de tidligere virksomhedsejere er der opnået interview med 18 personer (58 %). Frafaldet skyldes dels udrejse, dødsfald og uoplyst adresse, dels nægtere. De igangværende virksomheder er grundpopulationen i forhold til interview med ejere. 113 har ikke ønsket at deltage, hvilket resulterer i 135 interview, svarende til 54 %. Den tredje del af undersøgelsen omfatter de ansatte. Af de 135 igangværende virksomheder er der 47, som ikke har nogen ansatte. Blandt restgruppen på 88 virksomheder er der i 21 tilfælde ikke gennemført interview af ansatte, hvilket giver en respons på 76% (67 virksomheder). I 14 af disse virksomheder blev der gennemført interview med 2 ansatte. Det samlede antal interview med ansatte udgør således 81. Tabel 5.2: Interview i virksomheder med ansatte fordelt på virksomhedsstørrelse Antal ansatte 1 ansat Over 1 ansat I alt Ingen interview interview interview Virksomheder med ansatte Tabel 5.2 viser de 88 virksomheder med ansatte fordelt på antal opnåede interview og antal ansatte. Eftersom, det på forhånd er bestemt, at der maksimalt skulle gennemføres 2 interview med ansatte i hver virksomhed, er tabellen opdelt i 26 virksomheder med 1 ansat og 62 virksomheder med flere ansatte. De 62 virksomheder med flere ansatte vil maksimalt kunne give 124 interview, der er blandt disse virksomheder gennemført 1 interview i 32 tilfælde og 2 interview i 14 tilfælde, altså 60 interview i alt, svarende til 48 % af de mulige antal interviews. Blandt de 26 virksomheder med kun Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

15 en ansat er der opnået interview i 21 tilfælde, svarende til en respons på 81%. Interviewene er gennemført i arbejdstiden, hvilket naturligvis har været en belastning for de deltagende virksomheder. Dette kan muligvis medvirke til en lavere respons i forhold til virksomheder med flere ansatte. Når antallet af svar holdes op mod det antal cases, som det maksimalt ville være muligt at få interview med, er svarprocenterne høje både når det sammenlignes med responsen på survey rettet mod en minoritetsgruppe eller survey omfattende følsomme emner som sort arbejde og illegale aktiviteter. Tabel 5.3: Populationer og bortfald fordelt på ejers oprindelsesland Ophørte virksomheder Population 1998 Aktive virksomheder Population 2003 Virksomheder med ansatte Bortfald Respons Ophørt Aktiv Bortfald Respons Ingen ansatte Ansatte Bortfald Respons n Det tidligere Jugoslavien 7,7% 11,1% 9,7% 17,3% 15,9% 18,5% 21,3% 17,0% 28,6% 13,4% Pakistan 7,7% 11,1% 9,7% 18,1% 18,6% 17,8% 19,1% 17,0% 19,0% 16,4% Tyrkiet 23,1% 33,3% 29,0% 27,8% 23,0% 31,9% 34,0% 30,7% 28,6% 31,3% Iran 46,2% 22,2% 32,3% 23,8% 27,4% 20,7% 19,1% 21,6% 19,0% 22,4% Kina, Vietnam, Taiwan, HK 15,4% 22,2% 19,4% 12,9% 15,0% 11,1% 6,4% 13,6% 4,8% 16,4% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 5.3 viser populationerne fordelt på oprindelsesland. Kategorierne i de enkelte søjler svarer til de i viste grupper. Fordelingerne indikerer i højere grad et sammenfald end systematisk afvigelse mellem deltagere og ikke-deltagere i undersøgelsen. Dette bekræftes med få undtagelser af de dobbeltsidede ϰ 2 -tests som er blevet foretaget. Af overskuelighedshensyn er p-værdierne for disse test dog udeladt i tabellerne. Tabel 5.4: Populationer og bortfald fordelt på branche Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra specialforretninger Ophørte virksomheder Population 1998 Aktive virksomheder Population 2003 Bortfald Respons Ophørt Aktiv Bortfald Respons Ingen ansatte Virksomheder med ansatte Ansatte Bortfald Respons n ,0 % 0,0 % 0,0 % 7,7 % 7,1 % 8,1 % 12,8 % 5,7 % 9,5 % 4,5 % 7,7 % 16,7 % 12,9 % 10,1 % 12,4 % 8,1 % 10,6 % 6,8 % 19,0 % 3,0 % Anden detailhandel 15,4 % 5,6 % 9,7 % 9,7 % 9,7 % 9,6 % 17,0 % 5,7 % 14,3 % 3,0 % Restaurationsvirksomhed 7,7 % 5,6 % 6,5 % 20,2 % 21,2 % 19,3 % 2,1 % 28,4 % 19,0 % 31,3 % Cafeterier, grillbarer, pizzeriaer m.v. 0,0 % 16,7 % 9,7 % 15,3 % 15,9 % 14,8 % 0,0 % 22,7 % 23,8 % 22,4 % Fremstillingsvirksomhed 23,1 % 5,6 % 12,9 % 5,2 % 2,7 % 7,4 % 12,8 % 4,5 % 0,0 % 6,0 % Engros-, handel- & agenturvirksomhed 15,4 % 5,6 % 9,7 % 6,5 % 6,2 % 6,7 % 14,9 % 2,3 % 0,0 % 3,0 % Landtransport 0,0 % 5,6 % 3,2 % 6,9 % 6,2 % 7,4 % 0,0 % 11,4 % 4,8 % 13,4 % Anden forretningsservice 15,4 % 33,3 % 25,8 % 7,7 % 10,6 % 5,2 % 12,8 % 1,1 % 4,8 % 0,0 % Rengøringsvirksomhed 15,4 % 0,0 % 6,5 % 4,0 % 5,3 % 3,0 % 4,3 % 2,3 % 0,0 % 3,0 % Underholdnings- forlystelses- og kulturvirksomhed 0,0 % 5,6 % 3,2 % 6,9 % 2,7 % 10,4 % 12,8 % 9,1 % 4,8 % 10,4 % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 5.4 viser de forskellige populationer fordelt på brancher. Branchegrupperingen omfatter kun udvalgte brancher svarende til de i 1998 anvendte. Der er signifikant forskel på branchefordelingen for de ophørte contra de aktive virksomheder. Branchegrupperne Konsulent m.v. og Fremstilling udgør henholdsvis 25,8 % og 12,9 % af de ophørte virksomheder, men kun 7,7 % Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

16 og 7,4 % blandt de aktive, medens der omvendt forholdsvis mange blandt de aktive i brancherne: Købmand, kiosk, Restauranter, Cafeterier m.v.. Disse to sidste adskiller sig også væsentligt når der sammenlignes mellem virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte idet de udgør over 50 % af virksomheder med ansatte (28,4 % og 22,7 %) mod kun 2,1 % i gruppen uden ansatte. Omvendt udgør de to brancher med mange ophør Konsulent m.v. og Fremstilling 25,6 % af virksomheder uden ansatte og kun 5,6 % af virksomheder med ansatte. Tabellen antyder at levedygtigheden er størst i brancher som kræver meget arbejdskraft. I forhold til bortfald af virksomheder er der ingen markante forskelle mellem brancherne, ved interview af ansatte er andelen af butikker dog noget højere i bortfaldet end i respondentgruppen. Tabel 5.5 : Populationer og bortfald fordelt efter højeste gennemførte uddannelse Ophørte virksomheder Population 1998 Aktive virksomheder Population 2003 Bortfald Respons Ophørt Aktiv Bortfald Respons Ingen ansatte Virksomheder med ansatte Ansatte Bortfald Respons n Ingen 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,2 % 1,8 % 0,7 % 0,0 % 1,1 % 0,0 % 1,5 % 1. Grundskole 7,7 % 11,1 % 9,7 % 12,9 % 15,0 % 11,1 % 2,1 % 15,9 % 14,3 % 16,4 % 2. Kurser 7,7 % 5,6 % 6,5 % 11,7 % 7,1 % 15,6 % 19,1 % 13,6 % 9,5 % 14,9 % 3. Gymnasial uddannelse 7,7 % 5,6 % 6,5 % 12,5 % 17,7 % 8,1 % 8,5 % 8,0 % 14,3 % 6,0 % 4. Faguddannelse 23,1 % 22,2 % 22,6 % 36,7 % 31,9 % 40,7 % 48,9 % 36,4 % 38,1 % 35,8 % 5. Videregående uddannelse 53,8 % 55,6 % 54,8 % 25,0 % 26,5 % 23,7 % 21,3 % 25,0 % 23,8 % 25,4 % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt uddannelsesniveau 4,08 4,06 4,06 3,46 3,42 3,48 3,68 3,38 3,48 3,34 Tabel 5.5 viser de fem populationer fordelt på ejers højeste uddannelse i Danmark eller udlandet. I det omfang at der er foretaget interview med ejeren vil det være det aktuelle uddannelsesniveau, medens det for de øvrige er uddannelsesniveauet i Forskellen er dog ret lille idet de fleste har været erhvervsaktive og dermed ikke under uddannelse i perioden. Uddannelsesniveauet er generelt højere blandt de ophørte virksomhedsejere i forhold til de aktive, hvilket stemmer overens med at en stor del af de ophørte virksomheder har været i branchegruppen Konsulent m.v., som blandt andet omfatter højt uddannet servicevirksomhed som revision, tolkning og ingeniørtjenester. Blandt de aktive virksomheder er der i bortfaldsgruppen en større andel med Grundskole/andet og Gymnasium m.v. end i respondentgruppen. Tabel 5.6: Populationer og bortfald fordelt efter alder Ophørte virksomheder Population 1998 Aktive virksomheder Population 2003 Bortfald Respons Ophørt Aktiv Bortfald Respons Ingen ansatte Virksomheder med ansatte Ansatte Bortfald Respons n år eller yngre 7,7 % 5,6 % 6,5 % 12,5 % 8,8 % 15,6 % 12,8 % 17,0 % 19,0 % 16,4 % år 61,5 % 50,0 % 54,8 % 41,5 % 46,0 % 37,8 % 44,7 % 34,1 % 28,6 % 35,8 % år 23,1 % 22,2 % 22,6 % 29,0 % 31,9 % 26,7 % 23,4 % 28,4 % 33,3 % 26,9 % 50 år eller ældre 7,7 % 22,2 % 16,1 % 16,9 % 13,3 % 20,0 % 19,1 % 20,5 % 19,0 % 20,9 % Aldersfordelingen i tabel 5.6 viser ingen markante forskelle mellem de 5 populationer. Følgende afsnit gennemgår fordelingen af undersøgelsens respondenter (dvs. de 135 virksomhedsejere, de 18 tidligere virksomhedsejere og de 81 ansatte) på en række nøglevariabler, herunder også demografiske variable. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

17 6. Deskriptiv analyse Formålet med dette kapitel er at beskrive populationens karakter og beskaffenhed i store træk. Det vil sige en beskrivelse af forholdene i indvandrerejede virksomheder, herunder hvilke personer der er ansat i dem, og hvordan de forskellige indvandrergrupper i samplet fordeler sig på branche, alder og køn, samt give et indtryk af det mønster der tegner sig i forbindelse med indvandrerejede virksomheder, sådan så erhvervslandskabet ser ud anno Tabel 6.1a: Branche fordelt på national oprindelse, nuværende virksomhedsejere Detailhandel: Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra specialforretninger Anden detailhandel Detailhandel, subtotal Restauranter, grillbarer m.v: Restaurationsvirksomhed Cafeterier, grillbarer, pizzeriaer, caféer m.v. Restauranter, grillbarer m.v., subtotal Fremstilling, service, underholdning m.v. Fremstillingsvirksomhed Engros-, handel- & agenturvirksomhed Landtransport Anden forretningsservice Rengøringsvirksomhed Underholdnings-, forlystelses- og kulturvirksomhed Fremstilling, service, underholdning m.v., subtotal Det tidligere Jugoslavien Pakistan Tyrkiet Iran Kina,Taiwan, Vietnam, HK Samtlige i Hovedstadsområdet ,0% 4,2% 7,0% 14,3% - 8,1% 2,8% ,0% 8,3% 7,0% 7,1% 6,7% 8,1% 5,5% ,0% 16,7% 7,0% 7,1% - 9,6% 25,9% ,0% 29,2% 20,9% 28,6% 6,7% 25,9% 34,2% ,0% 16,7% 11,6% 14,3% 46,7% 19,3% 3,2% ,0% 4,2% 14,0% 25,0% 20,0% 14,8% 7,9% ,0% 20,8% 25,6% 39,3% 66,7% 34,1% 11,2% ,0% 8,3% 9,3% 7,1% - 7,4% ,5% 7,0% 3,6% 13,3% 6,7% 14,5% ,0% 12,5% 7,0% 3,6% - 7,4% 13,1% ,0% 8,3% 7,0% - 6,7% 5,2% ,0% 3,6% - 3,0% 8,4% ,3% 16,3% 14,3% 6,7% 10,4% 18,8% ,0% 50,0% 53,5% 32,1% 26,7% 40,0% 54,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Spørgeskemadata 2003 samt registerbaserede data for 2003 (tal for kolonnen Samtlige i Hovedstadsområdet ) fra særkørsel udført af Told- & Skattestyrelsen Kolonnen Samtlige i Hovedstadsområdet omfatter alle virksomheder ejet af såvel indvandrere, efterkommere som indfødte danskere med virksomhedsadresse indenfor postnumrene samt , som var i drift ved udgangen af Tallene for brancherne fremstillingsvirksomhed og anden forretningsservice kunne af tekniske grunde ikke fremskaffes. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

18 Tabel 6.1b: Overordnede brancher fordelt på national oprindelse, tidligere virksomhedsejere Detailhandel Samtlige i Det tidligere Kina,Taiwan, Pakistan Tyrkiet Iran Hovedstadsområdet Jugoslavien Vietnam, HK ,0% - 25,0% 22,2% 38,2% Restauranter, grillbarer m.v ,7% 25,0% 50,0% 22,2% 14,0% Fremstilling, service, underholdning m.v. 100,0% 100,0% 33,3% 75,0% 25,0% 55,6% 47,8% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Spørgeskemadata 2003 samt registerbaserede data for 2003 (tal for kolonnen Samtlige i Hovedstadsområdet ) fra særkørsel udført af Told- & Skattestyrelsen Kolonnen Samtlige i Hovedstadsområdet omfatter alle virksomheder ejet af såvel indvandrere, efterkommere som indfødte danskere med virksomhedsadresse indenfor postnumrene samt , som har indstillet driften i løbet af Tallene for brancherne fremstillingsvirksomhed og anden forretningsservice kunne af tekniske grunde ikke fremskaffes. For både tabel 6.1a og 6.1b gælder, at der i kolonnerne Samtlige i Hovedstadsområdet er tale om bruttofordelinger i forhold til om virksomhederne har indberettet momsafregning i løbet af Ifølge fuldmægtig Claus Madsen fra Told & Skattestyrelsen betragtes virksomheder, som ikke har indberettet moms, som værende inaktive. Denne skelnen er i midlertidig ikke foretaget i forhold til denne undersøgelse, undersøgelsesformålene taget i betragtning. Grundet det sparsomme datagrundlag for de ophørte indvandrerejede virksomheder skal ovenstående tabel tages med en vis forsigtighed. Det betyder også, at uddybning og konlusioner der tager udgangspunkt i de tidligere virksomhedsejeres nationale baggrund vil blive udeladt. Når man sammenligner fordelingen af ophørte virksomheder - hvoraf ca. 55% ligger indenfor Fremstilling. service, underholdning m. v., og resten fordeler sig jævnt med 22,2% indenfor Detailhandel og Restauranter, grillbarer m. v. - med fordelingen af aktive virksomheder, er det dog værd at bemærke at det største frafald ligger indenfor den overordnede gruppering der også dækker over de mest videnskrævende brancher. 15,6% af de virksomheder der i 1998 grupperede sig indenfor Fremstilling. service, underholdning m. v., er i 2003 ophørt. I de andre overordnede brancher gælder dette henholdsvis 8% og 10,3%. Sammenligner man dem med tallene for alle ophørte virksomheder i Hovedstadsområdet ses det at dette er et generelt billede. Risikoen for at ens virksomhed ophører, er markant større indenfor Fremstilling, service, underholdning m. v., men der er dog en afvigelse ift. de to andre overordnede brancher hvor risikoen for lukning er 24,2% procentpoint større for Detailhandel end for Restauranter, grillbarer m. v.. Nedenstående tabel 6.1c viser de ansattes nationale oprindelse og deres repræsentation inden for forskellige brancher. Af tabellen fremgår at over 90 % af de ansatte der har deres oprindelse i Kina har deres beskæftigelse inden for brancherne Restaurationsvirksomhed, cafeterier, grillbarer, pizzeriaer og caféer m.v., dette gælder også for 70% af personer med oprindelse i Iran og 60 % af de ansatte fra Det tidligere Jugoslavien. Herimod viser tabellen at ansættelsesmønstret for personer fra Pakistan og især Tyrkiet er langt mere differentieret. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

19 Tabel 6.1c: Brancher fordelt på national oprindelse, ansatte Detailhandel Tidligere Jugoslav ien Pakistan Tyrkiet Iran Kina, Taiwan, Vietnam, HK Afghanistan Irak Thailand Statsløs, Palæstina Aserbajdjan Detailhandel fra ikkespecialiserede forretninger 7,7% 11,1% - 10,0% ,3% ,9% Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra spec ,5% ,3% - - 2,5% Anden detailhandel ,7% 11,1% ,5% Detailhandel, subtotal 15,4% 22,2% 4,5% 10,0% ,3% 33,3% - - 9,9% Restauranter, cafeterier m.v. Restaurationsvirksomhed ,2% 22,2% 13,6% 40,0% 76,9% 33,3% - 33,3% 100,0% - 35,8% Cafeterier, grillbarer, pizzeriaer, caféer m.v. 15,4% 11,1% 22,7% 30,0% 15,4% 16,7% - 33,3% ,5% Restauranter, cafeterier m.v., subtotal 61,5% 33,3% 36,4% 70,0% 92,3% 50,0% - 66,7% 100,0% - 54,3% Fremstilling, service, underholdning m.v. Fremstillingsvirksomhed ,3% 10,0% ,6% Engros-, handel- & agenturvirksomhed - - 4,5% - 7,7% ,5% Landtransport Rengøringsvirksomhed ,4% 22,2% 4,5% ,0% 66,7% ,0% 13,6% ,1% ,5% Underholdnings-, forlystelses- og kulturvirksomhed 7,7% 22,2% 13,6% 10,0% ,6% Fremstilling, service, underholdning m.v., subtotal 23,1% 44,4% 59,1% 20,0% 7,7% 50,0% 66,7% ,0% 35,8% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Spørgeskemadata 2003 I denne sammenhæng forstås branche som den branchekode (DS93 udvalgt/grupperet) for den virksomhed hvor respondenten (n=81) er ansat. Det er ikke overraskende at det største antal ansatte figurerer indenfor den overordnede branchegruppe Restauranter, cafeterier m. v., idet disse brancher generelt er præget af manuelt arbejde der ikke kræver særlige uddannelsesmæssige kompetencer, nødvendige kompetencer kan ofte læres i virksomheden. Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar

20 Tabel 6.2a: Køn fordelt på national oprindelse, nuværende virksomhedsejere Kvinde Mand Kilde: Spørgeskemadata 2003 Det tidligere Jugoslavien Pakistan Tyrkiet Iran Kina,Taiwan, Vietnam, HK ,0% 8,3% - 10,7% 46,7% 10,4% ,0% 91,7% 100,0% 89,3% 53,3% 89,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 6.2a viser at langt den overvejende del af de nuværende virksomhedsejere med indvandrerbaggrund er mænd. Gennemsnitsfordelingen af mænd og kvinder blandt nuværende virksomhedsejere, set i forhold til undersøgelsens samlede population, er ca. 90 % mænd og 10 % kvinder. Men to indvandrergrupper adskiller sig mere eller mindre markant i forhold til gennemsnittet: På den ene side er der de tyrkiske virksomhedsejere, hvor kvinder er helt fraværende. På den anden side virksomhedsejere af kinesisk oprindelse, hvor kvinderne udgør ca. halvdelen af samtlige virksomhedsejere. De øvrige grupper fordeler sig tæt på gennemsnittet. Tabel 6.2b: Køn fordelt på national oprindelse, tidligere virksomhedsejere Kvinde Mand Kilde: Spørgeskemadata 2003 Det tidligere Jugoslavien Pakistan Tyrkiet Iran Kina,Taiwan, Vietnam, HK ,0% ,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 94,4% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Når man sammenligner ovenstående tabel (Tabel 6.2a) med den tilsvarende beregning foretaget for tidligere virksomhedsejere, viser der sig det billede at forholdsvis langt flere mænds end kvinders virksomheder ophører. Ud af ialt 15 kvindelige virksomhedsejere i 1998 har kun 1 kvinde ladet sin virksomhed ophøre i 2003 (6,7%). Derimod har 17 ud af 138 mænd svarende til 12,3% ladet deres virksomheder ophøre i perioden mellem 1998 og Tabel 6.2c: Køn fordelt på national oprindelse, ansatte Kvinde Mand Pakistan Tyrkiet Iran Kina, Taiwan, Vietnam, HK Tidligere Jugoslavien Afghanistan Irak Thailand Statsløs, Palæstina Azerbajd sjan ,8% 11,1% 13,6% 40,0% 53,8% ,0% 100,0% - 28,4% ,2% 88,9% 86,4% 60,0% 46,2% 100,0% 100,0% ,0% 71,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Spørgeskemadata 2003 Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv Delrapport 2, Surveyresultater, februar