Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Postboks 358, 4000 Roskilde,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Postboks 358, 4000 Roskilde,"

Transkript

1 Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Postboks 358, 4000 Roskilde, Med udgangspunkt i de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen i byerne og nye EU krav om vurdering og styring af luftkvaliteten er der udviklet et værktøj til støtte for luftkvalitetsplanlægning i større danske byer. Dette beslutningsstøtteværktøj - kaldet AirGIS - er udviklet på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) med henblik på: emissions- og luftkvalitetskortlægning, konsekvensvurdering af forskellige trafikale virkemidler, vurdering af befolkningens eksponering og sundhed, samt information til borgerne. Værktøjet anvender en eksisterende luftkvalitetsmodel (OSPM), digital kort og administrative registre (BBR, CPR, CER) samt GIS. Luftkvalitetsplanlægning omhandler kortlægning af emission og luftkvalitet, formulering af målsætninger for luftkvaliteten, vurdering af virkemidler og opstilling af handlingsplan, samt løbende evaluering af målopfyldelsen. I Danmark har der ikke været tradition for at gennemføre systematisk luftkvalitetsplanlægning som det kendes fra større byer i fx Norge, Sverige og Finland. I Danmark har indsatsen været rettet mod monitering af luftkvalitet herunder information til offentligheden, samt en mindre inddragelse af aspekter vedrørende trafikemission og luftkvalitet i forbindelse med større kommuners udarbejdelse af lokale trafik- og miljøhandlingsplaner. Konsekvensvurdering af forskellige tiltag samt opstilling af handlingsplaner rettet mod forbedring af luftkvaliteten har stort set ikke været gennemført. Det Landsdækkende Måleprogram (LMP) startede med systematiske luftkvalitetsmålinger i danske byer i Formålet med programmet er at følge luftforureningen og vurdere den i forhold til grænseværdier, levere data til danske beslutningstagere og EU-Komissionen, samt formidle information til den danske befolkning. I dag foretages kontinuerte målinger af luftkvalitet i: København, Odense og Aalborg. Målingerne gennemføres i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Miljøstyrelsen, Hovedstadsregionens luftovervågningsenhed (HLU) samt Odense og Aalborg kommuner. HLU har endvidere en række målestationer i Hovedstadsområdet, som supplerer LMP målenettet. I tilknytning til måleprogrammet indførte Miljøstyrelsen i 1994 et informations- og varslingssystem som forestås i et samarbejde mellem DMU, Meteorologisk Institut samt Miljøkontrollen under Københavns Kommune. Systemet omfatter smog-varsling for kvælstofdioxid (NO 2 ) og svovldioxid (SO 2 ) samt information og varsling for ozon. I praksis har kun informationstærsklen for ozon været overskredet, hvilket sker i gennemsnit lidt mindre en gang om året. Med baggrund i målenettet oplyser DMU endvidere løbende om luftforureningen via Tekst-TV (side ) og Internet (www.dmu.dk), og Miljøkontrollen i Københavns Kommune giver daglige meldinger om luftforureningen via Københavns Radio (Palmgren et al. 1997). I forbindelse med udarbejdelse af lokale trafik- og miljøhandlingsplaner har nogle kommuner inddraget luftkvaliteten. Dette er typisk foregået som en del af kortlægningen af trafikkens miljøparametre i form af luftkvalitetsberegninger på få udvalgte gadestrækninger ved brug af den Nordiske beregningsmodel for luftkvalitet (BLB) (Miljøministeriet 1992). BLB foreligger i en brugervenlig PC version, og foretager en simpel statistisk overslagsberegning af kvælstofdioxid (NO 2 )og kulilte (CO) som sammenholdes med gældende og vejledende grænseværdier. Københavns Kommune er den eneste kommune som har gennemført en systematisk kortlægning ved brug af BLB, og kommunen har også opstillet mål for emission og luftkvaliteten, dog uden at der foreligger

2 detaljerede vurderinger af effekten af forskellige virkemidler for at nå disse mål (Miljøkontrollen 1995). Luftkvalitetsplanlægningen står overfor nye udfordringer i de kommende år, som i byerne især bør rettes mod at minimere de sundhedsskadelige effekter af trafikkens luftforurening. Sundhedsbelastningen anses i dag for at være knyttet til luftforurening fra biltrafikken, som er den dominerende kilde til luftforurening i større byer. En række nyere internationale undersøgelser viser en sammenhæng mellem luftforurening med især små partikler og sundhedseffekter i byområder. Overføres resultaterne til danske forhold skønnes antal dødsfald som kan relateres til luftforurening med små partikler at være på niveau med antallet af dræbte som følge af trafikulykker selvom de nuværende få danske grænseværdier ikke er overskredet. De mest sundhedsskadelige stoffer vurderes at være fine partikler, kvælstofdioxid (NO 2 ), ozon (O 3 ), polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH er), benzen, 1,3-butadien, formaldehyd og acrolein (se redegørelse herfor i Larsen et al og Jensen et al. 1997). De miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen er baggrunden for at EU har fremsat forslag om et rammedirektiv omkring vurdering og styring af luftkvalitet, som bliver efterfulgt af en række datterdirektiver med skærpede grænseværdier for 13 stoffer (Rådets Direktiv 96/62/EF). Grænseværdierne skærpes i to trin og skal være opfyldt i henholdsvis 2005 og Niveauerne af fine partikler (PM 10, partikler mindre end 10 µm) og NO 2 overskrider i dag de fremtidige krav, og det er tvivlsomt om især grænseværdierne for PM 10 kan overholdes inden de gældende overholdelsesår (Palmgren et al. 1997). Rammedirektivet dækker byområder med over indbyggere eller byområder der har en befolkningstæthed der begrunder luftkvalitetsvurdering. I Danmark vurderes Københavnsområdet, Århus, Odense og Aalborg at være omfattet af direktivet, som kræver øget monitering, øget information til offentligheden, øget vurdering af luftkvaliteten, hvor der ikke måles. Det sidste vil kræve brug af luftkvalitetsmodeller. Direktivet stiller endvidere krav om at ikke-tekniske virkemidler (by- og trafikplanlægning mv.) skal anvendes for at opfylde de nye grænseværdier, hvis tekniske virkemidler ikke er tilstrækkelige. De tekniske virkemidler omfatter skærpede emissionskrav til biler, forbedret brændstofskvalitet, miljøkontrol af biler mv, som bliver reguleret i nye EU-direktiver, der gennemføres i sammenhæng med direktiverne om vurdering og styring af luftkvaliteten i byer (EU Commission 1996). Beslutningsstøtteværktøjer er en mulighed for at forbedre luftkvalitetsplanlægningen i de største danske byer for at kunne gennemføre en systematisk indsats overfor de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen i byerne og for at kunne opfylde de nye EU krav om vurdering og styring af luftkvalitet. De overordnede krav til et beslutningsstøtteværktøj indenfor luftkvalitetsplanlægning kunne omfatte: emissions- og luftkvalitetskortlægning, konsekvensvurdering af forskellige virkemidler, information til borgerne, samt vurdering af befolkningens eksponering og sundhed. Et sådant beslutningsstøtteværktøj - kaldet AirGIS -, som opfylder disse krav, er under udvikling på Danmarks Miljøundersøgelser. AirGIS kan beregne luftkvaliteten med en høj tidslig opløsning (en time) og med en høj geografisk opløsning (på adresseniveau). Den beregnede luftforurening kan knyttes til de personer som bor eller arbejder på adressen med henblik på eksponeringsvurdering (Jensen 1996,1997b,1998b). Metoden er skitseret i figur 1. AirGIS anvender en gadeluftkvalitetsmodel kaldet Operational Street Pollution Model (OSPM), som er udviklet af DMU, til at beregne luftkvaliteten (Berkowicz et al. 1997a,b; Hertel & Berkowicz 1989a,b). Der er bl.a. i forbindelse med udvikling af AirGIS udviklet en række metoder, som gør det muligt let at tilvejebringe det nødvendige input data til OSPM modellen, således at kortlægning kan gennemføres for større byområder. Modellen kræver bl.a. data for gadekonfigura-

3 tionen dvs. oplysninger om de fysiske omgivelser på det sted, hvor luftkvaliteten skal beregnes (husenes højde i forskellige vindsektorer, vejens orientering i forhold til nord mv.). Dette problem er løst ved at udvikle en 2½ dimensional bylandskabsmodel, som ud fra digitale tekniske grundkort (bygninger, veje, adressepunkter) og matrikel kort (matrikelgrænser) samt oplysninger fra Bygningsog Boligregisteret (BBR) kan genere disse oplysninger for hver adresse i en by. Denne model er udviklet i GIS-programmet ArcView med det tilhørende program Avenue (Hansen et al. 1997). I forbindelse med udvikling af bylandskabsmodellen, er der også blevet opstillet en metode for geokodning af bygningerne, således at de kan identificeres. OSPM modellen kræver også oplysninger om bybaggrundsforureningen. En simpel beregningsmetode er udviklet for de tilfælde, hvor eksisterende målestationer ikke findes for byen (Jensen 1998a). En metode for tilvejebringelse af timetrafik til OSPM modellen er udviklet ud fra tilgængelige oplysninger om årsdøgntrafikken for de forskellige køretøjskategorier (Jensen 1997). Data om antal mennesker og køn på bopæsadressen stammer fra det Centrale Person Register (CPR) og oplysninger om det samlede antal ansatte på arbejdspladsadresser stammer fra det Centrale Erhvervsregister (CER). Metoden er udviklet med data fra Middelfart Kommune som case studie, men vil kunne anvendes i alle byer, hvor datagrundlaget er til rådighed. Luftkvalitetsmodel Gadeluftkvaliteten beregnes med OSPM ud fra data om emission, meteorologi, og gadekonfigurationen (bl.a. BBR) og estimerede bybaggrundskoncentrationer samt indendørs-udendørs relationer for forskellige mikromiljøer En-times tidsserier for NO 2, O 3, CO og benzen i forskellige mikromiljøer Befolkningsmodel Antal mennesker i forskellige mikromiljøer (CPR, CER) Simple tidsprofiler i forskellige mikromiljøer En-times tidsserier af personer tilstede i forskellige forskellige mikromiljøer (bopæl, trafik, arbejdsplads) GIS Digitalt kort med bygninger, veje og adresser samt matrikelgrænser Luftkvalitetskortlægning Eksponeringsvurdering Konsekvensvurdering Modellen kan kortlægge luftkvaliteten på alle adresser i en by, hvilket kan anvendes til sammenligning med grænseværdier, udpegning af problem- og indsatsområder, samt information til borgerne om luftkvaliteten på vedkommendes adresse. Modellen beskriver ikke kun udendørsniveauer, men kan også anvendes til simple eksponeringsvurderinger af hvem og hvor mange som udsættes for sundhedsskadelige stoffer. En persons eksponering med en luftforurening er bestemt ved personens kontakt med stoffet over et vist stykke tid. For at tage højde for at folk ikke altid opholder sig på bopælsadressen, genereres en simpel tidsprofil, som beskriver den andel af forskellige befolkningsgrupper, som er tilstede på bopælsadressen over et døgn. Det samme gøres for arbejdspladsadresser og for gademiljøet. Eksponeringen kan således bestemmes særskilt for mikromiljøerne: bopælsmiljøet, arbejdspladsmiljøet og gademiljøet. For bopælsmiljøet kan eksponeringen knyttes til den enkelte person, forbi CPR har detaljerede oplysninger om antal personer og deres alder. For arbejdsmiljøet

4 har CER kun oplysninger om det samlede antal ansatte, og for gademiljøet kan man kun skønne det samlede antal tilstedeværende personer over døgnet ud fra trafikoplysninger. For at kunne bestemme betydningen af udendørsniveauernes indflydelse på eksponeringen indendørs tages der endvidere højde for forholdet mellem indendørs- og udendørskoncentrationer for de forskellige luftforureninger. Modellen muliggør også konsekvensvurderinger for luftkvaliteten af forskellige by- og trafikplanlægningstiltag givet at konsekvenserne for modellens input data af disse tiltag er kendte. Dette kan være ændrede trafikforhold (mængde og fordeling), ændrede emissionsforhold (alle biler har katalysator, skærpede emissionsnormer, renere brændstoffer), eller ændrede gadekonfiguration (gadeudformning, randbebyggelse). Da modellen er opbygget i GIS er det muligt at visualisere alle input data, og dermed hurtigt foretage en første kvalitetssikring. Modellen er meget fleksibel, da det er muligt at anvende alle funktionaliteter i GIS for udvælgelse, analyse og visualisering af data. Output i form af luftforureningsniveauer og eksponering kan visualiseres i forhold til punkter (data knyttet til adressepunkter), polygoner (data knyttet til bygninger), linier (data knyttet til veje), og gitternet (data knyttet til arealer fx befolkningstæthed). I figur 2 er vist et eksempel på tætheden af årsniveauer for benzen beregnet med udgangspunkt i koncentrationsniveauerne på bopælsadressen. Niveauerne er visualiseret i et gitternet med forskellig størrelse afhængig af skala som betragtes - henholdsvis hele kommunen og et deludsnit af kommunen. Denne fremgangsmåde giver et overblik over områder med høje koncentrationer. Figur 3viser årsniveauer for benzen på den enkelte adresse for det centrale Middelfart, samt hvor mange mennesker der bor på de pågældende adresser. Et simpelt eksponeringsindex, hvor koncentrationsniveauer og antal mennesker sammenvægtes er også vist. Figur 4 er et eksempel på en statistisk visualisering af eksponeringsdata som en akkumuleret fordelingsfunktion, som viser antallet af mennesker i procent som bor langs gader i Middelfart Kommune ved givne årlige benzenniveauer. Bopælsadressen er i dette tilfælde eksponeringsindikator. En fordelingsfunktion kan illustrere, hvor mange mennesker der bor på steder, hvor en grænseværdi er overskrevet. Et eksempel på udvælgelse af bestemte byfunktioner ud fra oplysninger i CER er vist i figur 5. CER indeholder bl.a. meget detaljeret brancheoplysninger om alle private og offentlige virksomheder. Eksempelvis kan der udføres analyser af koncentrationsniveauerne på lokaliteter med byfunktioner, som anses for særligt følsomme overfor eksponering med luftforurening fx børnehaver og plejehjem. Trafikanternes eksponeringen kan estimeres ud fra antallet af trafikanter i køretøjerne skønnet ud fra trafikmængderne og de gennemsnitlige belægningsgrader samt den tid de opholder sig på en gadestrækning. Trafikanteksponeringen kan kun beregnes for biler, varebiler, lastbiler og busser. Det ville også være interessant at have oplysninger om fodgængere og cyklister, som er udsatte eksponeringsgrupper. Et eksempel på trafikanteksponering er vist i figur 6. Figuren viser ikke overraskende, at den største trafikanteksponering finder sted i de lukkede gaderum med mest trafik, idet bustrafikken er marginal i en mindre by som Middelfart. Forskellen mellem en analyse af koncentrationsniveauer i en gade og trafikanteksponering kan forventes at være større i en større by med meget bustrafik.

5 µ

6 N N N Benzene (ug/m3) People at home Exposure µ µ *personer).

7 Procent WHO (0,13 ug/m 3 ) EU (2,5-5 ug/m 3 ) Benzen (ug/m 3 ) µ µ. Benzene (ug/m3) ADT N

8 Exposure of road users N Der er udviklet et fleksibelt integreret værktøj, som kan anvendes til luftkvalitetsplanlægning på byniveau med en meget høj geografisk og tidslig opløsning til vurdering af luftkvalitet, eksponering, og konsekvenser af forskellige trafikale tiltag. Luftkvaliteten kan kortlægges og sammenlignes med grænseværdier, og særligt belastede områder kan udpeges. Eksponeringsvurdering muliggør undersøgelse af, hvem der i særlig grad eksponeres. Scenarier for udvikling af luftkvaliteten kan undersøges, såfremt man har viden om udviklingen i trafikkens mængde og sammensætning samt dens emissionsfaktorer. Dette muliggør en løbende evaluering af, hvorvidt fastsatte målsætninger indenfor luftkvalitetsområdet kan forventes opfyldt under hensyntagen til de virkemidler som anvendes. Modellens detaljeringsgrad gør det muligt at give borgere oplysning om luftforureningen på deres bopæl og arbejdsplads. Anvendelsen af GIS muliggør brug af standardrutiner i GIS til lagring, udvælgelse, analyse og visualisering af data. Modellen integrerer en gadeluftkvalitetsmodel, eksisterende digitale kort og administrative databaser ved brug af GIS. Modellen forudsætter således, at det digitale kortværk er til stede for det geografiske område, som undersøges. Dette forventes at være en realitet for størstedelen af Danmark inden for få år, da både kvaliteten og udbredelsen af digitale kort er under hurtig udvikling. Datakvaliteten i de nationale administrative databaser forventes også at blive endnu bedre fremover bl.a. som følge af øget dataintegration mellem forskellige registre, og øget krav om anvendelse i forbindelse med GIS. Modellen forudsætter at trafikdata er knyttet til vejsegmenterne i det digitale vejnet. Der er allerede en udvikling i gang i en række kommuner, hvor trafikdata knyttes til det digitale vejnet. Denne udvikling forventes at forsætte, idet GIS bliver et centralt værktøj for organisation af data.

9 AirGIS kunne anvendes i de største danske byer, som forventes at være omfattet af det nye EU direktiv om styring og vurdering (København, Århus, Odense og Aalborg) samt andre større byer, som har en interesse i at gøre en indsats for forbedring af luftkvaliteten. Modellen foreligger som en prototype model, som ikke er umiddelbar tilgængelig for en planlægger eller tekniker i en kommune, idet det kræver forbedringer på en række områder som brugervenlighed, hjælpeværktøjer til etablering af input data og behandling af output data, hurtigere beregningshastighed, udarbejdelse af brugermanual mv. Udvikling af en kommerciel version vil være ressourcekrævende, men kunne fx gennemføres i et samarbejde med firmaer, som har særlig ekspertise på dette område. Anvendelse af prototype modellen kunne også foregå i et samarbejde mellem interesserede kommuner og DMU, hvor DMU forestår dataetableringen og beregninger, hvorefter alt input og output data leveres til kommunerne for videre analyse og visualisering i GIS. Modellen bør også udvides med flere stoffer end de nuværende CO, benzen, ozon og NO 2 (samt NO x ). Det drejer sig især om de sundhedsskadelige små partikler, men også øvrige sundhedsskadelige stoffer. DMU har igangsat aktiviteter for at kunne modellere partikler, men det kræver yderligere forskning, idet partikler optræder i forskellig størrelse og kemisk sammensætning, har forskellige kilder, samt undergår komplicerede transformationsprocesser i atmosfæren. For stoffer som fx 1,3- butadien, der ikke undergår kemisk omdannelse i gaderummet kan OSPM modellen anvendes givet at emissionsfaktorerne for trafikken er kendte. Kortidsprognoser, som kan forudsige næste dags luftkvalitet, vil kunne give nyttig information for især personer med luftvejslidelser, som ville kunne tage deres forholdsregler. Sådanne korttidsprognoser er under udvikling på DMU, og ville kunne indgå i et AirGIS system. Anvendelsen af GIS og tilgængelige støtteprogrammer muliggør at AirGIS kunne udvides med en funktionalitet som gør at borgerne interaktivt via Internettet kunne forespørge om luftkvaliteten på en hvilken som helst adresse fx deres bopæl og arbejdsplads. Luftkvaliteten i et gaderum er bestemt af to bidrag: et bidrag fra trafikken i gaden og et bybaggrundsbidrag. Gadebidraget er det dominerende i trafikerede gaderum. Bybaggrundsbidraget afhænger af trafikken i byen som helhed, andre lokale kilder som industri og boligopvarmning samt langtransporteret luftforurening fra Europa. I AirGIS systemet anvendes måledata fra moniteringsnettet til bestemmelse af bybaggrundsbidraget, men DMU har iværksat aktiviteter med henblik på at kunne modelle bybaggrundsforureningen. Det sker ved at kombinere DEM modellen (Danish Eulerian Model udviklet af DMU, Zlatev et al. 1992), som er en regional baggrundsmodel med en model, som beskriver emissionsforholdene i selve byen og sammenhængen med den regionale baggrundsforurening. Sidst nævnte model er under udvikling (Area Source Background Model). Bybaggrundsmodellen vil gøre det muligt at vurdere konsekvensen for bybaggrundskoncentrationen af emissionsreduktion for forskellige kilder. Såfremt en kommune ønsker at vurdere bidraget fra en punktkilde fx en industri- eller kraftværksskorsten kan OML modellen anvendes. OML modellen (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) er udviklet på DMU, og anvendes bl.a. til bestemmelse af skorstenshøjder i forbindelse med miljøgodkendelser (Olesen et al. 1992). Det vil være muligt at videreudvikle AirGIS til at kunne give et groft skøn over de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen på baggrund af eksponeringsvurderingen, og under forudsætning af at eksponerings-respons sammenhænge er tilgængelig for de forskellige stoffer. I forbindelse med aktiviteter under det Strategiske Miljøforskningsprogram arbejder DMU med videreudvikling af AirGIS systemet til brug for epidemiologiske undersøgelser, hvor eksponerings-respons sammenhænge undersøges. Endvidere arbejder DMU med opbygning af en national eksponeringsmodel med udgangspunkt i AirGIS sammenkoblet med en transportadfærdsmodel,

10 således at konsekvenserne for eksponeringen af en række virkemidler kan vurderes fx ændrede benzinafgifter, kørselsfradrag, forbedret kollektiv trafik Ud over luftkvalitetsberegninger kan modellen også beregne emissionen af CO, benzen og NOx, og kunne let udvides med energiforbrug og CO 2, samt med andre miljøparametre som trafikstøj og barriereeffekt. Projektet har været gennemført som en del af et PhD studie om udvikling af befolkningseksponeringsmodeller, som har været finansieret af Transportrådet, Forskerakademiet og Danmarks Miljøundersøgelser med indskrivning ved Roskilde Universitet. Forfatteren takker medarbejdere ved DMU, som har bidraget til projektet, samt de institutioner som har leveret data. (1997a): Modelling Air Pollution from Traffic in Urban Areas. In proceedings from IMA meeting on Flow and Dispersion Through Obstacles, Cambridge, England, 28 to 30 Mar., 1994 (Eds. R.J. Perkins and S.E. Belcher). pp (1997b): Modelling traffic pollution in streets. NERI-ATMI report, p. 51. (1996): The European Auto Oil Programme. A report by the Directorate Generals for: Industry; Energy; and Environment, Civil Protection & Nuclear Safety of the European Commission. 43 s. + appendix. (1997): Estimating Street Air Quality Using a 2½ Dimensional Urban Landscape Model. Den Store Nordiske GIS-Konference. AM/FM-GIS Nordic Conference, Kolding, Denmark, oktober (1989a): Modelling NO 2 concentrations in a street canyon. National Environmental Research Institute, Roskilde NERI Technical report No A p. (1989b): Modelling pollution from traffic in a street canyon. Evaluation of data and model development. National Environmental Research Institute, Roskilde, NERI Technical report No A pp. (1996): Modelling Population Exposure to Traffic Air Pollution Using GIS, Conference Proceedings No. 1 of Trafikdage på Aalborg Universitet 1996, pp (1997): Standardised Traffic Inputs for Use in the Operational Street Pollution Model (OSPM), NERI Technical Report No. 197, p. (1997): Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler. In: Lahrmann, H. & Pedersen, L.H. (red.): Trafikdage på Aalborg Universitet august Konferencerapport 2. Transportrådet og Aalborg Universitet. Trafikforskningsgruppen. - ISP's Skriftserie 209: (1997b): Mapping Human Exposure to Traffic Air Pollution using GIS. Journal of Hazardous Materials. Paper from the RISK 97 Conference in Amsterdam October 1997 (Accepted by J. of Hazardous Materials). (1998a): Background Concentrations for Use in the Operational Street Pollution Model (OSPM), NERI Technical Report No p. (1998b): PhD Thesis. A Geographic Approach to Modelling Human Exposure to Traffic Air Pollution Using GIS. (Under forberedelse). (1997): Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen, København. 288 s. incl. bilag. (1995): Støj og luftforurening i København. En kortlægning af trafikkens indflydelse på miljøet i byen. Miljøkontrollen, Københavns Kommune. 41 s. (1992): Miljø og trafik i kommuneplanlægningen. Information.153 s. (1992): An improved dispersion model for regulatory use - the OML model. Air Pollution Modeling and its Application IX, edited by H. van Dop and G. Kallos, Plenum Press, New York, A brief introduction to the OML model. (1997): Luftkvalitet i danske byer. TEMA-rapport 16/1997. NERI. : af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvaliteten. De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. L 296/55. (1992): A Eulerian air pollution model for Europe with nonlinear chemistry. J. Atmos. Chem., 15, 1-37, 1992.

Modeller for luftkvalitetseksponering

Modeller for luftkvalitetseksponering Modeller for luftkvalitetseksponering Af Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser Baggrund I forbindelse med undersøgelser af befolkningens sundhedsmæssige risici ved udsættelse

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer

Fremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer Fremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer Steen Solvang Jensen 1, Ruwim Berkowicz 1, Morten Winter 2, Finn Palmgren 1, Zahari Zlatev 1 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Brugervenlig udgave af gadeluftkvalitetsmodellen

Brugervenlig udgave af gadeluftkvalitetsmodellen Brugervenlig udgave af gadeluftkvalitetsmodellen OSPM Fase I Status notat Februar 2001 Steen Solvang Jensen og Ruwim Berkowicz Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Per Løfstrøm 1, Helge Rørdam

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt

Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg Amt Faglig rapport fra DMU, nr. 503 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU nr. 165 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Arbejdsrapport fra DMU,

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1903-1092 Fagfællebedømt 1 NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer Seniorforsker Steen Solvang Jensen og Seniorforsker Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje

Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Kortlægning af luftkvalitet langs motorveje Steen Solvang Jensen 1, Per Løfstrøm 1, Ruwim Berkowicz 1, Helge Rørdam Olesen 1, Jan Frydendal 1, Inge-Lise Madsen 1, Karsten Fuglsang 2, Poul Hummelshøj 3

Læs mere

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV)

Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af trafikkens bidrag til lokal luftforurening (TOV) Målinger og analyser udført af DMU Faglig rapport fra DMU, nr. 316 [Tom side] Miljø-

Læs mere

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark

Vurderet af: Forord. Baggrund for vurderingen. Befolkningens eksponering. Kilder i Danmark Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. september 2001 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at nedsætte en fælles

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Sundhedsskader fra små partikler i byluft

Sundhedsskader fra små partikler i byluft Sundhedsskader fra små partikler i byluft af Poul Bo Larsen 1, Steen Solvang Jensen 2 og Jes Fenger 2 I de seneste år har en række undersøgelser peget på en sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedsbelastning

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem

GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem GPS tracking af personer i byen en del af et luftkvalitetssystem Martin Hvidberg, Steen Solvang Jensen, Ruwim Berkowicz, Aalborg Universitet Danmarks Miljøundersøgelser - Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Læs mere

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( ) Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 9 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse af forhøjet NO 2 niveau i København og prognose for 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 498 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

NO 2 virkemiddelkatalog

NO 2 virkemiddelkatalog NO 2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i større byer Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

Planlægning af transportkorridorer med GIS

Planlægning af transportkorridorer med GIS Planlægning af transportkorridorer med GIS Prioritering mellem miljø og anlægsomkostninger (CODE-TEN) Af Jacob Kronbak, Claus Rehfeld, Bo Grevy & Steen Leleur Institut for Planlægning (IFP), (DTU) 1 Indledning

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Steen Solvang Jensen, Allan Gross, Matthias Ketzel, Morten Winther, Marlene Plejdrup, Jørgen Brandt, Jesper Christensen

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport, Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv

Læs mere

Byens luftforurening

Byens luftforurening 14. september 2010 Byens luftforurening Martin Hvidberg Senior Geograf afd. for Atmosfærisk miljø Hvidberg Martin Agenda Hvad er luft forurening? Hvor kommer forureningen fra? Hvor galt er det fat? Hvordan

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Trafikdage på Aalborg Universitet 26. august 20133 Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Notat om Delprogram for luft under NOVANA om placering af gademålestationer og om en målestation i et forstadsområde med fokus på betydningen af brænderøg Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik - med særlig fokus på partikler Steen Solvang Jensen, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Poul Bo Larsen, Instituttet for

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere