Forekomsten af type 1-diabetes er stigende i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forekomsten af type 1-diabetes er stigende i Danmark"

Transkript

1 2 VIDENSKAB & KLINIK Abstract påvirker den orale sundhed Forekomsten af type 1-diabetes er stigende i Danmark og i det meste af verden, og især hos mindre børn. Årsagen hertil er ukendt. er ikke blot forbundet med en øget risiko for at udvikle følgesygdomme i øjne, nyrer og nerver, men også en række orale symptomer og sygdomme, der kan være af betydning ved odontologisk diagnostik og behandlingsplanlægning. Orale aspekter ved type 1-diabetes Vibeke Groule, stud.odont., prægraduat forskningsårsstuderende Af de ling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Inger Bendtson Falch, dr.med., ledende overlæge, Pædiatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, ph.d., Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Uni versitet Forekomsten af type 1-diabetes er stigende i Danmark og på verdensplan i øvrigt (1,2). Stigningen ses især hos børn under fem år (3), hvilket er bekymrende set i lyset af, at diabetesbehandlingen kan være vanskelig at styre hos børn i denne aldersgruppe, og de får en betydelig længere diabetesvarighed. Diabetes er forbundet med en øget risiko for at udvikle følgesygdomme i øjne, nyrer og nerver pga. mikro- og makroangiopati, men synes også forbundet med en øget risiko for at udvikle orale sygdomme. Sammenhængen mellem diabetes og parodontal sygdom er velkendt, men diabetes er også fundet associeret med nedsat spytsekretion, sialose, oral candidiasis og caries. Denne oversigtsartikel fokuserer på de orale symptomer og sygdomme, der kan ses i relation til type 1-diabetes. Kendskab til den mulige sammenhæng mellem type 1-diabetes og orale sygdomme er selvsagt nødvendigt ikke blot i forbindelse med diagnostik og tilrettelæggelse af odontologisk behandling, men også for at minimere omfanget af orale komplikationer. Emneord: Diabetes mellitus, type 1; periodontal disease; dental caries; xerostomia; candidiasis mellitus, tidligere juvenil eller insulin dependent diabetes mellitus, debuterer hyppigst før 25-års-alderen (4-6). Sygdommen er karakteriseret ved manglende insulinproduktion, der er forårsaget af en cellemedieret autoimmun destruktion af de insulinproducerende β-celler i pancreas (4,5). Den debuterer ofte subakut med polydipsi, polyuri, vægttab, træthed og vækststagnation hos børn (5). Den kan debutere med ketoacidose ved absolut insulinmangel, og denne tilstand kan have dødelig udgang (6). Eksogen tilførsel af insulin er livsnødvendig. Diabetisk ketoacidose og insulintilfælde Diabetisk ketoacidose skyldes hyperglykæmi og ses ofte hos personer med en udiagnosticeret type 1-diabetes. Mindre end 10 %

2 VIDENSKAB & KLINIK 3 Tabel 1. Symptomer og fund ved diabetisk ketoacidose og insulintilfælde (5). Diabetisk ketoacidose Insulintilfælde kvalme sult opkast hurtig respiration mavesmerter tørst tør hud og slimhinder acetonelugtende ånde lavt blodtryk hurtig samt blød puls blodglukose mmol/l Ingen bedring ved behandling med peroral glukose. svedtendens ingen tørst normal respiration normal puls normalt blodtryk ingen acetonelugtende ånde muskelsitren blodglukose <3,0 mmol/l Øjeblikkelig bedring ved behandling med glukose. oplever bevidstløshed i form af diabetisk koma. Behandling af diabetisk ketoacidose kræver øjeblikkelig hospitalsindlæggelse. Insulinføling (let hypoglykæmi) er symptomgivende, og patienten tager ofte selv initiativ til at indtage kulhydrat. Ved alvorlig hypoglykæmi (insulintilfælde) er hjernens funktion påvirket, og patienten er afhængig af hjælp fra andre for at få korrigeret tilstanden. Ved bevidsthedspåvirkning bør patienten altid indlægges. Tvivlstilfælde behandles som hypoglykæmi, idet patienten med hypoglykæmi vil opleve hurtig bedring, hvorimod patienten med diabetisk ketoacidose ikke responderer på behandlingen. Peroral glukose skader ikke den hyperglykæmiske patient (5). Symptomer på diabetisk ketoacidose og insulintilfælde er anført i Tabel 1. Epidemiologi Der er relativt få undersøgelser, som belyser den globale prævalens af type 1-diabetes. I 2003 blev antallet af børn (0-14 år) med type 1-diabetes estimeret til på verdensplan sv.t. 0,02 % af det samlede antal børn i verden. Forekomsten af børn med type 1-diabetes er størst i Sydøstasien og Europa (2). På verdensplan er antallet af nye tilfælde af type 1-diabetes hos børn stigende. Kina og Venezuela har verdens laveste incidensrate på 0,1/ pr. år, mens Finland og Sardinien har den højeste på hhv. 43/ pr. år og 37/ pr. år. forekommer omtrentlig lige hyppigt hos drenge og piger, mens der hos voksne er højere incidens hos mænd (2). I 2006 blev der registreret danskere med diabetes, hvoraf ca. 10 % har type 1-diabetes. I Danmark er incidensen stigende ligesom i de øvrige europæiske lande og har været det i de sidste 10 år med en stigning på ca. 3 % om året. Incidensraten er 19,5/ pr. år (7). Årsagen hertil er endnu uafklaret, men faktorer som høj fødselsvægt (8) og maternal alder >25 år (9) menes at spille en rolle. Diagnostik af diabetes og prædiabetiske tilstande Tabel 2 viser de kriterier, der anvendes til diagnostik af diabetes og prædiabetiske tilstande. Diagnosen diabetes mellitus, IGT (impaired glucose tolerance) og IFG (impaired fasting glucose) skal baseres på blodglukosemåling. IGT og IFG er karakteriseret ved hhv. nedsat glukosetolerance og nedsat insulinsekretion. Disse tilstande medfører en øget risiko for senere udvikling af diabetes (10). Metabolisk kontrol Vedvarende hyperglykæmi medfører forøgelse af den såkaldte ikke-enzymatiske glykering af proteiner, bl.a. hæmoglobinet, som kobler sig til glukose. Det glykerede hæmoglobin (HbA1a, HbA1b, HbA1c) kan adskilles fra resten af hæmoglobinet og udtrykkes i procent heraf. Dette giver et mål for den gennemsnitlige blodglukosekoncentration gennem de seneste 2-3 mdr. HbA1c er således et udtryk for graden af metabolisk kontrol. Den seneste danske anbefaling vedr. mål for metabolisk kontrol (HbA1c) fremgår af Tabel 3 (11). Tabel 2. Diagnosekriterier på baggrund af venøs blodprøve (5,10). Faste-plasmaglukose Glukosetoleranstest Diabetes mellitus 7,0 mmol/l 11,1 mmol/l IGT (nedsat glukose tolerans) ikke nødvendig 7,8 mmol/l <11,1mmol/l IFG (nedsat insulin sekretion) 5,6-6,9 mmol/l anbefales ikke Diagnosen diabetes mellitus kan stilles på følgende måde: 1. Symptomer på diabetes mellitus (øget vandladning, øget tørst og uforklarligt vægttab) kombineret med en tilfældig (på alle tidspunkter på døgnet samt uden relation til tidligere måltid) plasmaglukosekoncentration på 11,1mmol/l. 2. Fastende plasmaglukosekoncentration 7,0 mmol/l. 3. En 2-timers postprandial plasmaglukosekoncentration 11,1 mmol/l efter 75 g oral glukosebelastning (glukosetoleranstest). Den fastende plasmaglukoseværdi bekræftes ved en gentagen test på en uafhængig dag (5). For at opnå en korrekt diagnose er det dog ofte nødvendigt at foretage glukosetoleranstest, idet undersøgelser har vist, at benyttelse af fastende plasmaglukoseværdier alene medfører, at 30 % diagnosticeres som raske, selvom de faktisk har diabetes (10).

3 4 VIDENSKAB & KLINIK Tabel 3. Anbefaling vedr. metabolisk kontrol (11). Alder HbA1c 0-6 år 9,0 % 7-12 år 8,0 % > 12 år 8,0 % Voksne 7,5 % Orale symptomer og sygdomme relateret til type 1-diabetes Parodontal sygdom Flere undersøgelser har vist, at udtalt gingivitis forekommer hyppigere hos type 1-diabetikere end hos aldersmatchede ikkediabetikere (12-18). Dette er endog tilfældet ved sammenlignelig plak- og tandstensforekomst (13-15,18). Denne øgede gingivitisforekomst er fundet relateret til ringe metabolisk diabeteskontrol, dvs. HbA1c-værdier på >10 % (19,20). Imidlertid kan kun et enkelt studie udelukke plakforekomsten som en risikofaktor (19). Det er endvidere vist, at forekomsten og omfanget af gingivitis er mest udtalt hos børn og unge med nyopdaget type 1-diabetes, og at den gingivale blødningstendens reduceres efter stabilisering af blodsukkeret med insulin (19). Andre undersøgelser har ikke fundet forskel mht. gingivitisforekomst (21-23), på trods af øget plakforekomst hos diabetikerne (24,25). Enkelte undersøgelser har sammenholdt forekomsten af gingivitis med pubertal udvikling. Gusberti et al. (1983) fandt således en øget forekomst af gingivitis gennem puberteten (26). Desuden viste Lalla et al. (2007) hos børn med type 1- og type 2-diabetes en øget gingival blødningstendens gennem puberteten, hvorefter den reduceredes (17). Der er generel enighed om, at type 1-diabetikere oftere har marginal parodontitis med øget pochedybde, fæstetab og/eller radiologisk knoglesvind end raske kontrolpersoner (12,15,21,22,27-32). Marginal parodontitis er blevet kaldt»den sjette komplikation til diabetes mellitus«(33). I enkelte studier er der imidlertid ikke fundet en øget forekomst af marginal parodontitis. Kort sygdomsvarighed eller god metabolisk kontrol (HbA1c <7 %) kan være nogle af forklaringerne herpå (14,24,34). Type 1-diabetikere synes at udvikle parodontitis tidligere end ikkediabetikere, og den tydeligste sammenhæng mellem pochedybde (>5 mm) og/eller parodontalt fæstetab og diabetes er fundet hos diabetikere i alderen år (35,36). Dysregulerede type 1-diabetikere har desuden dybere pocher (29,37), mere udtalt parodontalt fæstetab (38,39) og radiologisk knoglesvind (30,40) end velregulerede type 1-diabetikere. Øget forekomst og omfang af marginal parodontitis hos type 1-diabetikere er generelt forbundet med alder >32 år (37), diabetesvarighed >10 år (33), >20 år (41) samt >24 år (37), tobaksrygning (37,41), tilstedeværelse af senkomplikationer i form af retinale (33,42) og neurologiske (37,42) forandringer samt tandbørstning mindre en én gang daglig (37). En mulig årsag til den øgede forekomst af parodontal sygdom hos især dysregulerede type 1-diabetikere kan være en glukosemedieret akkumulation af advanced glycosylation end products (AGE). AGE påvirker de mono- og polymorfnukleære cellers evne til migration og fagocytose. Dette medfører en forskydning af den subgingivale plaks ligevægt, hvorved de patogene, Gram-negative bakterier favoriseres. Disse bakterier inducerer et øget lokalt vævsrespons i pochen i form af sekretion af cytokiner, bl.a. tumor necrosis factor-alpha og interleukin-1, der medierer destruktionen af bindevæv og alveolarknogle (43). Tervonen et al. (1994) påviste således en øget forekomst af de periopatogene bakterier Aggregatibacter actinomycetemcomitans, Fusobacterium nucleatum, Eikenella corrodens, Porphyromonas gingivalis og Prevotella intermedia i pocher 4 mm ift. pocher 3 mm hos type 1- og type 2-diabetikere, men fandt ingen forskel i bakterieforekomsten mellem de to diabetesformer (44). En anden forklaring på den øgede forekomst af parodontitis kan være fortykkelse af kapillærernes basalmembran, som ses ved den sendiabetiske mikroangiopati. Dette kan medføre forringet mikrocirkulation i parodontiet og dermed nedsat tilførsel af oxygen og næringsstoffer til vævet samt ophobning af skadelige metabolitter, hvilket antages at nedsætte infektionsresistensen (45). Nedsat fibroblastproliferation og kollagensyntese som følge af hyperglykæmi menes også at kunne påvirke dispositionen til parodontitis (46). Caries En række undersøgelser har påvist en hyppigere forekomst af caries hos type 1-diabetikere end hos raske kontrolpersoner (16,47-49), mens andre ikke finder nogen forskel (20,50-54). Enkelte studier finder endog en lavere cariesforekomst hos type 1-diabetikere end hos raske, hvilket kan tilskrives en mindsket indtagelse af hurtigt omsættelige kulhydrater, større fokus på mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg hos type 1-diabetikere. En ændret neutrofil granulocytfunktion er også fremhævet som en mulig årsag til en mindre cariogen bakterieflora (15,55). Lopéz et al. (2003) har samtidig med en øget cariesforekomst også fundet en signifikant lavere ustimuleret helspytsekretionshastighed hos type 1-diabetikere (16). Den reducerede spytsekretion antages at være en væsentlig årsag til den øgede cariesforekomst. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem ringe metabolisk kontrol (vurderet ved HbA1c-værdier) og øget cariesforekomst hos diabetikere (55-57). Ifølge Twetman et al. (2002) kan forskellen i cariesforekomst delvist forklares ved en øget koncentration af glukose i såvel ustimuleret som stimuleret spyt (56). Den øgede glukosekoncentration vil fremme bakterievæksten og begunstige aciduriske bakterier (58). Siudikiene et al. (2006) fandt et signifikant større antal Streptoccocus mutans og lactobaciller hos dysregulerede type 1-diabetikere end hos velregulerede diabetikere, men ingen forskel i plakscore (55). Mundhygiejnen synes således ikke alene bestemmende for den øgede cariesrisiko hos diabetikere. Harrison & Bowen (1987) (20) og Sarnat et al. (1985) (59) fandt imidlertid ingen sammenhæng mellem graden

4 VIDENSKAB & KLINIK 5 Tungeforandringer ved diabetes Fig. 1. Nedsat spytsekretionshastighed hos en mand med type 1-diabetes. Bemærk fissurering af dorsum linguae samt papilatrofi. Fig. 1. Reduced salivary flow rate seen in a man with type 1 diabetes. Notice the fissured tongue and the papillary atrophy. af metabolisk kontrol og cariesforekomsten. Endelig har Galea et al. (1986) vist, at diabetikere med en kort sygdomsvarighed hyppigere har caries end diabetikere med lang sygdomsvarighed (>5 år) (60). Dette kan tilskrives en ringe metabolisk kontrol. Ifølge Kirk & Kinirons (1991) er cariesforekomsten lavere hos type 1-diabetikere med sygdomsdebut før seksårsalderen (61). En tidlig forebyggende indsats i børnetandplejen samt længere tids restriktiv diæt er fremsat som mulige forklaringer herpå. Bernick et al. (1975) og Bačić et al. (1989) har imidlertid ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem diabetessygdommens varighed og cariesforekomsten (13,62). Som anført hersker der uenighed om relationen mellem caries og diabetes, hvilket kan tilskrives, at undersøgelsespopulationerne ikke er sammenlignelige mht. alder, sygdomsvarighed, metabolisk kontrol (målt ved HbA1c), spytsekretionshastigheder, kostvaner samt mundhygiejne. Xerostomi og nedsat spytsekretion Nedsat spytsekretion medfører øget risiko for at udvikle bl.a. caries og candidiasis samt en lang række orale gener (Fig. 1). Forekomsten af xerostomi (subjektiv fornemmelse af mundtørhed) er % blandt type 1-diabetikere (63). Denne store variation i forekomsten skal tilskrives forskelle i undersøgelsespopulationerne bl.a. mht. alder og sygdomsvarighed. Xerostomi er ofte forbundet med betydelig nedsat spytsekretion, men kan optræde ved normal spytsekretionshastighed, og dette er også påvist hos type 1- og 2-diabetikere (64). Ændringer i spyttets sammensætning, herunder især reduceret mucinindhold, kan være en væsentlig forklaring på oplevelsen af mundtørhed (65). Hos type 1-diabetikere er der imidlertid generelt fundet en sammenhæng mellem xerostomi og nedsat spytsekretion (63,66). En række undersøgelser har vist, at såvel den ustimulerede helspytsekretionshastighed (67,68) som den stimulerede helspytsekretionshastighed (52,69,70) er nedsat hos type 1-diabetikere ift. raske kontrolpersoner, mens andre studier ikke finder denne forskel (47,71). Årsagen til den nedsatte spytsekretion er endnu uafklaret. Dehydrering, forårsaget af længerevarende hyperglykæmi, antages at være en af årsagerne (64,72). I de begrænsede antal studier, som har undersøgt den metaboliske kontrols indflydelse på spytsekretionen, fandt størsteparten ingen forskel i spytsekretionen mellem vel- og dysregulerede diabetikere (55,57,73). Dog viste Harrison & Bowen (1987) at dysregulerede type 1-diabetikere havde en lavere helspytsekretionshastighed end de velregulerede type 1-diabetikere (74). De pågældende studier har imidlertid anvendt forskellige HbA1c-værdier for hhv. dys- og velregulerede diabetikere. Et enkelt studie har vist, at læbespytkirtelvæv fra børn med type 1-diabetes indeholder periduktale lymfocytære infiltrater, som minder om de lymfocytære infiltrater, der ses i pancreas ved type 1-diabetes (75). Det er endnu uafklaret, hvorvidt disse forandringer kan bidrage til at forklare ændringer i spyttets kvantitet og kvalitet. Spyttets koncentration af glukose, elektrolytter, ph, bufferkapacitet og totalprotein er blevet undersøgt, men resultaterne er modstridende. Dette kan tilskrives variationer i undersøgelsespopulationerne mht. alder, sygdomsvarighed, metabolisk kontrol og medicinindtagelse samt valg af spytopsamlingsmetode. De sendiabetiske komplikationer som autonom neuropati og mikroangiopati menes også at kunne påvirke den autonome innervation og mikrocirkulation i spytkirtelvævet. Murrah et al. (1985) kunne i deres undersøgelse af 15 post mortem-parotisbiopsier fra type 1- og type 2-diabetikere påvise afvigende binding af serumproteinerne IgG, albumin samt polyvalente immunoglobuliner til acinære og duktale basalmembraner som tegn på en øget permeabilitet af basalmembranen (76). Newrick et al. (1991) har vist, at diabetikere med autonom neuropati har en signifikant lavere parotissekretion end raske kontrolpersoner (77). Ben-Aryeh et al. (1996) har undersøgt sekretionen fra gl. submandibularis, men fandt ingen sammenhæng mellem neuropati og nedsat spytsekretion (78). De modstridende undersøgelsesresultater kan skyldes, at innervationen til gl. parotis (ren serøs kirtel) i højere grad er afficeret af den autonome neuropati end innervationen til gl. submandibularis (blandet, men overvejende serøs kirtel). Sialose Sialose er en recidiverende, ikke-inflammatorisk betinget, oftest asymptomatisk, bilateral hævelse af spytkirtlerne (79,80). Kvinder rammes hyppigere end mænd. Gl. parotis er oftest afficeret, men tilstanden ses også i gl. submandibularis og gl. sublingualis. Histologisk er tilstanden karakteriseret ved hypertrofi af acini, lipidakkumulation, interstitielt ødem samt atrofi af den mellemste del af udførselsgangsystemet, dvs. spytrøret (80,81). Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem sialose og type 1- og 2-diabetes (79,81-83), mens andre ikke har fundet denne sammenhæng (23). Sialose er endvidere fundet associeret med en

5 6 VIDENSKAB & KLINIK Svampeinfektion ved diabetes Sårheling Normal sårheling omfatter migration af celler til såret, inflammation, celleproliferation, angiogenese, dannelse af matrixkomponenter, remodellering samt evt. lukning af såret (96). Forringet sårheling ses hyppigere hos type 1-diabetikere end hos raske kontrolpersoner (97,98) og i eksperimentelle dyreforsøg med diabetes (99,100). De patobiologiske mekanismer bag den forringede sårheling er endnu uafklarede. Ifølge Devlin et al. (1996) er hæmmet dannelse af kollagennetværket i såret en væsentlig årsag til forringet heling (99). Andre faktorer som nedsat mængde af epidermal growth factor (EGF) i spyttet (100,101), nedsat vævsrespons mod inflammation pga. de polymorfnukleære leukocytters forringede evne til adhæsion, fagocytose og kemotaksi (102), øget apoptose, nedsat celleproliferation (103) samt øget kapillærtykkelse og dermed nedsat oxygentilførslen til vævet (104) er endvidere blevet foreslået som værende af betydning for forringet sårheling. Lokal tilførsel af EGF har vist sig velegnet til at fremme sårhelingen af diabetiske fodsår (105,106), men forventes også at have en effekt på sårheling i mundslimhinden (106). Fig. 2. Svampeinfektion i form af median rhomboid glossitis hos en kvinde med type 1-diabetes. Fig. 2. Yeast infection in the shape of median rhomboid glossitis seen in a woman with type 1 diabetes. række hormonelle og neurologiske forstyrrelser (79), fejlernæring bl.a. forårsaget af bulimi eller ano reksi (84,85) og alkoholisme (79,86). Disse udgør således differentialdiagnostiske tilstande i relation til udredning for diabetisk sialose. Årsagen til sialose er ukendt, men ved diabetes, fejlernæring og alkoholisme antages tilstanden at være relateret til autonom neuropati i form af kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (87,88). Oral candidiasis Type 1-diabetikere har en øget risiko for at udvikle oral candidiasis (89) og har en øget forekomst af svampehyfer og -sporer i mundhulen, især Candida albicans. Tekeli et al. (2004) har blandt 230 type 1-diabetikere fundet, at 35,2 % havde forskellige candidaarter i mundhulen, hvilket dog synes at være en normal forekomst af Candida i en rask population (90). Den kliniske svampeinfektion manifesterer sig oftest som diffus atrofi af tungens papiller, median rhomboid glossitis (Fig. 2), protesestomatitis og cheilitis angularis (91). Symptomerne på en svampeinfektion omfatter en sviende og brændende fornemmelse i slimhinden, metalsmag samt mundtørhed. Tilstedeværelsen af candida pseudohyfer er relateret til nedsat spytsekretion, tobaksrygning, brug af protese, sukker i spyttet samt ringe metabolisk kontrol hos diabetikere (55,57,91-94). Neutrofil dysfunktion menes også at spille en rolle hos de dysregulerede diabetikere (95). Smagsforstyrrelser Type 1-diabetikere har sværere ved at genkende sød, salt og bitter smag (107) og har en højere elektrisk smagstærskel (108,109) end raske kontrolpersoner. Desuden har en del diabetikere oplevelsen af en»sødlig«smag (110). Det anslås, at omkring 33 % af type 1-diabetikere har nedsat smagsperception (111). Moore et al. (2001) fandt en sammenhæng mellem ændret smag (dysgeusi), nedsat smag (hypogeusi) og hyposalivation (63). Ifølge Le Floch et al. (1990) er nedsat smag også forbundet med alder (diabetikere med nedsat smagsperception er ældre) og den diabetiske senkomplikation perifer neuropati (108), mens Lawson et al. (1979) ikke fandt nogen sammenhæng (112). Undersøgelser, der inkluderer både type 1- og type 2-diabetes, antyder, at den nedsatte smagsperception over for sødt (dextrose) kan skyldes hyppige stigninger af blodsukkeret, dvs. en såkaldt»mætningseffekt«(113,114). Endelig kan andre faktorer som lægemiddelindtagelse og rygning påvirke smagssansen. Mundbrandssymptomer kan være forbundet med en brændende fornemmelse i mundslimhinden (115,116). Disse symptomer må ikke for- KLINISK RELEVANS Diabetikere med ringe metabolisk kontrol har særlig risiko for at udvikle orale sygdomme og bør derfor blive tilbudt en individualiseret intensiv odontologisk behandling. Det er især vigtigt, at forebygge og behandle gingivitis hos børn og unge med type 1-diabetes med ringe metabolisk kontrol. Derudover bør man tilbyde type 1-diabetikere med nedsat spytfunktion regelmæssige tandeftersyn/-rensning. Det er vigtigt, at patienten er velreguleret inden behandlingen og det anbefales, at behandlingen bliver gennemført ved blodglukoseværdier på 5-10 mmol/1. Men tandlægen bør også tage patientens læge i samråd omkring nødvendigheden af profylaktisk antibiotisk behandling ved kirurgiske indgreb, og om patienten skal øge insulindosissen i forbindelse med den odontologiske behandling.

6 VIDENSKAB & KLINIK 7 veksles med kronisk mundbrand eller burning mouth syndrome, som er en vedvarende brændende smerte i mundslimhinden uden påviselig lokal eller systemisk årsag (117). Mundbrandssymptomer er fundet relateret til tilstedeværelsen af diabetisk neuropati (115). En omfattende undersøgelse af type 1-diabetikere viste, at perifer neuropati forekommer hos omkring 28 % (118). Dette antyder, at en del type 1-diabetikere kan være besværet af mundbrandssymptomer. Lignende symptomer optræder ved oral candidiasis ( ), candida-associeret stomatitis (123), overfølsomhed over for protesematerialer (124,125) samt Triclosan (126) og indtagelse af visse lægemidler, især ACE-hæmmere (126,127), lingua geographica ( ), oral lichen planus samt mangel på B-vitamin, zink og jern (117,126,128,129). Disse tilstande må således indgå som differentialdiagnostiske overvejelser ved vurdering af mundbrandssymptomer hos type 1-diabetikere. Oral lichen planus Enkelte undersøgelser har vist, at type 1-diabetikere oftere har oral lichen planus (OLP) (Fig. 3) end ikke-diabetikere ( ), mens andre ikke finder denne sammenhæng (23,91, ). Ifølge Ognjenović et al. (1998) er forekomsten af OLP 400 gange hyppigere hos type 1-diabetikere end hos raske kontrolpersoner (132). Vævstypeantigenerne HLA, B15 og B18 er tæt forbundne med DR 3/4 antigenerne i både type 1- og type 2-diabetes, og netop denne kombination antages at øge dispositionen til OLP (136). Diabetespatienten i den odontologiske klinik Danske tandlæger vil i højere grad komme til at behandle patienter med type 1-diabetes. Diabetikere med dårlig metabolisk kontrol har ofte flere orale symptomer samt en større risiko for at udvikle orale sygdomme og komplikationer i relation til odontologisk behandling. Det er således væsentligt, at tandlægen sikrer sig, at patienten er velreguleret inden behandlingen. Ofte har patienten selv kendskab til den seneste HbA1c-værdi, eller den rekvireres fra patientens læge. Behandlingen bør så vidt muligt foregå om morgenen, dvs. et par timer efter sidste insulindosis og morgenmad. Det anbefales, at patienten måler sit blodsukker umiddelbart inden tandlægebesøget. Nervøsitet før tandlægebesøget kan undertiden give anledning til højt blodsukker pga. øget adrenalinfrigørelse. Det anbefales, at behandlingen gennemføres ved blodglukoseværdier på 5-10 mmol/l. For at undgå insulintilfælde bør tandlægen vurdere, hvor længe der kan gå, inden patienten må spise og drikke igen. Odontologisk behandling af velregulerede diabetespatienter kræver ingen særlige forholdsregler. Derimod kan profylaktisk antibiotisk behandling, dvs. penicillin eller clindamycin (Dalacin ) ved penicillinallergi, være indiceret ved kirurgiske indgreb hos dårligt regulerede diabetikere og/eller diabetikere med sendiabetiske komplikationer pga. kompromitteret sårheling og nedsat infektionsresistens (137). Det kan være nødvendigt at øge insulindosis ifm. odontologisk Orale mucosale forandringer Fig. 3. Oral lichen planus, erytematøs og retikulær type, på faciale gingiva i overkæben og læbeslimhinden hos kvinde med type 1-diabetes. Fig. 3. Atrophic and reticular forms of oral lichen planus localized to the upper gingival and labial mucous membranes seen in a woman with type 1 diabetes. behandling, idet blodglukoseværdien og dermed behovet for insulin kan stige som følge af stress og/eller infektion. Afgørelsen om, hvorvidt supplerende antibiotika og/eller ændring af insulindosis er indiceret, bør tages i samråd med patientens læge. Forebyggelse og behandling af gingivitis hos børn og unge med type 1-diabetes med ringe metabolisk kontrol er vigtig for at undgå yderligere progression. Type 1-diabetikere med nedsat spytsekretion bør tilbydes regelmæssige tandeftersyn/-rensning (hver 3. måned) for at mindske risikoen for cariesudvikling. Ved høj cariesaktivitet kan der med fordel behandles med tandpasta med ppm fluorid. Inden behandling af børn er det dog vigtigt at optage en fluoranamnese for at undgå dental fluorose (138). Desuden bør funktionen af eventuelle proteser undersøges regelmæssigt for at undgå udvikling af tryksår. Sialose kan forekomme ifm. autonom neuropati hos type 1-diabetikere, og henvisning til yderligere lægelig udredning kan være indiceret. Konklusion Forekomsten af type 1-diabetes er stigende, og følgelig vil tandlæger i større grad møde patienter med denne sygdom. Tidlig behandlingsindsats er af stor betydning for forebyggelse af komplikationer og for opretholdelse af oral sundhed. Diabetikere med ringe metabolisk kontrol har særlig risiko for at udvikle orale sygdomme, og disse patienter bør tilbydes en individualiseret intensiv odontologisk behandling. Tak Projektet er økonomisk støttet af Tandlægeforeningens Forskningskonto (KOF) og Novo Nordisk Fonden.

7 8 VIDENSKAB & KLINIK Abstract (English) Oral aspects of type 1 diabetes The incidence of type 1 diabetes is increasing in Denmark as in most part of the world. The reason for this is unknown. It is well known that type 1 diabetics have an increased risk of developing complications in the eyes, kidneys and nerves due micro- and macroangiopathies. Furthermore, type 1 diabetes has been associated various oral symptoms and diseases including periodontitis, gingivitis, caries, xerostomia, salivary gland hypofunction, sialo- sis, oral candidiasis, impaired wound healing, taste disturbances and burning mouth sensations. With an increasing number of type 1 diabetics, dentists are more likely to become acquainted with this group in the dental surgery. Especially treatment of type 1 diabetics with poor metabolic control is a challenge. Therefore dentists are recommended to be well-informed on type 1 diabetes, not just its common systemic and oral signs and symptoms. Litteratur Litteraturlisten omfatter 40 numre. Den fuldstændige litteraturliste kan rekvireres hos sidsteforfatteren. 1. Dansk Børnediabetes Database. Landsdækkende klinisk database for børn og unge med diabetes under 18 år. Årsrapport Status efter de første 10 år. www. kliniskedatabaser.dk 2. Soltesz G, Patterson CC, Dahlquist G. EURODIAB Study Group. Worldwide childhood type 1 diabetes incidence what can we learn from epidemiology? Pediatr Diabetes 2007; 8 (Suppl 6): Svensson J, Carstensen B, Mølbak A, Christau B, Mortensen HB, Nerup J et al. Increased risk of childhood type 1 diabetes in children born after Diabetes Care 2002; 25: Report of the expert committee on the diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diabetes Care 2003; 26 (Suppl 1): S Nerup J, Pedersen OB. Diabetes Mellitus. Lorenzen I, Bendixen G, Hansen NE, editors. Medicinsk Kompendium. 15. udg. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck; P Burnet DL, Cooper AJ, Drum ML, Lipton RB. Risk factors for mortality in a diverse cohort of patients with childhood onset diabetes in Chicago. Diabetes Care 2007; 30: International Diabetes Federation. Diabetes Atlas nd ed. 8. Stene LC, Magnus P, Lie RT, Sovik O, Joner G. Birth weight and childhood onset type 1 diabetes: population based cohort study. BMJ 2001; 322: Dahlquist GG, Patterson C, Soltesz G. Perinatal risk factors for childhood type 1 diabetes in Europe. The EURODIAB Substudy 2 Study Group. Diabetes Care 1999; 22: American Diabetes Association. Clinical practice recommendations: Diabetes Care 2002; 25: 21S. 11. Andersen O, Olsen BS, Hansen LP, Kreutzfeldt J. Kvalitets sikringen af behandlingen af insulinkrævende diabetes mellitus hos børn og unge. Klaringsrapport. Ugeskrift For Læger LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_ LAEGER/KLINISKE_VAERKTO- EJER/KLARINGSRAPPORTER/ 12. Aren G, Sepet E, Ozdemir D, Dinccag N, Güvener B, Firatli E. Periodontal health, salivary status, and metabolic control in children with type 1 diabetes mellitus. J Periodontol 2003; 74: Bernick SM, Cohen DW, Baker L, Laster L. Dental disease in children with diabetes mellitus. J Periodontol 1975; 46: de Pommereau V, Dargent-Paré C, Robert JJ, Brion M. Periodontal status in insulin-dependent diabetic adolescents. J Clin Periodontol 1992; 19: Leeper SH, Kalkwarf KL, Strom EA. Oral status of»controlled«adolescent type I diabetics. J Oral Med 1985; 40: Lopez ME, Colloca ME, Páez RG, Schallmach JN, Koss MA, Chervonagura A. Salivary characteristics of diabetic children. Braz Dent J 2003; 14: Lalla E, Cheng B, Lal S, Kaplan S, Softness B, Greenberg E et al. Diabetes mellitus promotes periodontal destruction in children. J Clin Periodontol 2007; 34: Sandholm L, Swanljung O, Rytömaa I, Kaprio EA, Mäenpää J. Periodontal status of Finnish adolescents with insulin-dependent diabetes mellitus. J Clin Periodontol 1989; 16: Karjalainen KM, Knuuttila ML. The onset of diabetes and poor metabolic control increases gingival bleeding in children and adolescents with insulin-dependent diabetes mellitus. J Clin Periodontol 1996; 23: Harrison R, Bowen WH. Periodontal health, dental caries, and metabolic control in insulin-dependent diabetic children and adolescents. Pediatr Dent 1987; 9: Firatli E, Yilmaz O, Onan U. The relationship between clinical attachment loss and the duration of insulin-dependent diabetes mellitus (IDDM) in children and adolescents. J Clin Periodontol 1996; 23: Firatli E. The relationship between clinical periodontal status and insulin-dependent diabetes mellitus. Results after 5 years. J Periodontol 1997; 68: Guggenheimer J, Moore PA, Rossie K, Myers D, Mongelluzzo MB, Block HM et al. Insulin-dependent diabetes mellitus and oral soft tissue pathologies. I. Prevalence and characteristics of non-candidal lesions. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2000; 89: Goteiner D, Vogel R, Deasy M, Goteiner C. Periodontal and caries experience in children with insulin-dependent diabetes mellitus. J Am Dent Assoc 1986; 113: Luczaj-Cepowicz E, Marczuk- Kolada G, Waszkiel D. Evaluation of periodontal status in young patients with insulin-dependent diabetes mellitus (type 1). Adv Med Sci 2006; 51 (Suppl 1): Gusberti FA, Syed SA, Bacon G, Grossman N, Loesche WJ. Puberty gingivitis in insulin-dependent diabetic children. I. Cross-sectional observations. J Periodontol 1983; 54: Rylander H, Ramberg P, Blohme G, Lindhe J. Prevalence of periodontal disease in young diabetics. J Clin Periodontol 1987; 14: Cianciola LJ, Park BH, Bruck E, Mosovich L, Genco RJ. Prevalence of periodontal disease in insulindependent diabetes mellitus (juvenile diabetes). J Am Dent Assoc 1982; 104: Pinson M, Hoffman WH, Garnick JJ, Litaker MS. Periodontal disease and type I diabetes mellitus in children and adolescents. J Clin Periodontol 1995; 22: Tervonen T, Karjalainen K. Periodontal disease related to diabetic status. A pilot study of the response to periodontal therapy in type 1 diabetes. J Clin Periodontol 1997; 24: Yavuzyilmaz E, Yumak O, Akdoganli T, Yamalik N, Ozer N, Ersoy F et al. The alterations of whole saliva constituents in patients with diabetes mellitus. Aust Dent J 1996; 41: Miralles-Jorda L, Silvestre-Donat FJ, Grau Garcia-Moreno DM, Hernandez-Mijares A. Buccodental pathology in patients with insulin-dependent diabetes mellitus: a clinical study. Med Oral 2002; 7: Löe H. Periodontal disease. The sixth complication of diabetes mellitus. Diabetes Care 1993; 16: Lalla E, Kaplan S, Chang SM, Roth GA, Celenti R, Hinckley K et al. Periodontal infection profiles in type 1 diabetes. J Clin Periodontol 2006; 33: Hugoson A, Thorstensson H, Falk H, Kuylenstierna J. Periodontal conditions in insulin-dependent diabetics. J Clin Periodontol 1989; 16: Thorstensson H, Hugoson A. Periodontal disease experience in adult long-duration insulin-dependent diabetics. J Clin Periodontol 1993; 20: Moore PA, Weyant RJ, Mongelluzzo MB, Myers DE, Rossie K, Guggenheimer J et al. Type 1 diabetes mellitus and oral health: assessment of periodontal disease. J Periodontol 1999; 70: Safkan-Seppala B, Ainamo J. Periodontal conditions in insulindependent diabetes mellitus. J Clin Periodontol 1992; 19: Tervonen T, Karjalainen K, Knuuttila M, Huumonen S. Alveolar bone loss in type 1 diabetic subjects. J Clin Periodontol 2000; 27: Seppälä B, Seppälä M, Ainamo J. A longitudinal study on insulindependent diabetes mellitus and periodontal disease. J Clin Periodontol 1993; 20:

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Orale manifestationer ved diabetes mellitus

Orale manifestationer ved diabetes mellitus Orale manifestationer ved diabetes mellitus 14 ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN 1 Introduktion På verdensplan er omkring 150 millioner mennesker ramt af diabetes mellitus. Uden forebyggelse skønnes antallet af

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen

Metabolisk syndrom, diabetes mellitus og disse tilstandes betydning for mundhulen T EMA: PASIENTER MED SVEKKET HELSE Nor Tannlegeforen Tid. 2012; 122: 42 50 Morten Grauballe, Joakim Rydnert, Line Groth Clausen, Palle Holmstrup, Allan Flyvbjerg og Søren Schou Metabolisk syndrom, diabetes

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Som tandlæge er det væsentligt at kunne forholde sig til

Som tandlæge er det væsentligt at kunne forholde sig til Abstract Metabolisk syndrom og diabetes mellitus Metabolisk syndrom udgøres af en gruppe insulinresistensmedierede præmorbide tilstande, herunder øget taljemål, triglyceridniveau, blodtryk, fasteplasmaglukose

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,

Læs mere

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker.

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker. er undervist i måling og tolkning af Side 1 af 6 Hvilke patienter skal / må der måles blodsukker på er undervist i måling og tolkning af blodsukker Der skal være et klart formål med at måle Du skal overveje

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Diabetes mellitus er en tilstand hvor kroppens brug af

Diabetes mellitus er en tilstand hvor kroppens brug af Diabetes i tandplejen Jacob Dyring Lund - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -»Diabetes denne mystiske tilstand hvor kød

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Patientinformation. Lichen Planus

Patientinformation. Lichen Planus Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark Brugsanvisning Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej 3 2200 København N Indholdsfortegnelse INDHOLD... 3 1. FORMÅLET MED HEDIA... 3 1.0 INSULINGUIDE... 3 1.1... 3 1.2 ADVARSEL... 3 1.1 KLINISKE BEREGNINGER

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016 De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive Korsika 2016 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger 1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

4. Danske ITI Kongres

4. Danske ITI Kongres 4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere