DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRIEN. Mandag den 6. juni 2016 kl Hos AMU Syd, C F Tietgensvej 6, 6000 Kolding

Transkript

1 DI-repræsentanter: Britta Munk Overgaard (næstformand) Birgitte Høst-Madsen Rasmus Grusgaard 3F-repræsentanter: Henry Andersen (formand) Morten Dalby Bodholt Benedikte Maul Andersen Sekretariatet: Casper Burlin Ann Christina Oliveira-Borg Gæster: Allan B. Rasmussen, DJH Susanne Thorkildsen, AMU Syd DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRIEN Mandag den 6. juni 2016 kl Hos AMU Syd, C F Tietgensvej 6, 6000 Kolding 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Udbudsrunde 4. Svendeprøver A. Nuværende svendeprøve B. Ny bekendtgørelse og nye svendeprøvebeviser C. Midler til udvikling af opgaver til ny svendeprøver 5. Status på censorkonference og motivation af censorer A. Forslag til program B. Opgaver til udvalget, sekretariatet og skoler 6. Udvalgsstatistik 7. Trivselsmålinger på skolerne 8. Status på analyse: Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien og afledte kompetencebehov 9. Status på deltagelse i Skills Kritik af IU i LUU-regi/AMU SYD 11. I-bog 12. Genoplivning af PUR-området 13. Handlingsplan 2016 A. Præsentation af udkast B. Udviklingsmål/behov (ny bekendtgørelse/uddannelsesordning 2017) 14. EUX A. Nuværende status, elevoptag B. Fremtidig markedsføring C. Partnerskabsafsøgning 1

2 15. EUV oplæg fra skolerne A. Den Jydske Haandværkerskole B. AMU Syd C. Fremtidig markedsføring 16. Næste møde 6. september på Den Jydske Haandværkerskole 17. Eventuelt DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Se bilag 1 Referat af møde den 14. marts 2016 er lagt på hjemmesiden, se her A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: 1. Kvalitetssikring af nuværende svendeprøve Der er ved en enkelt lejlighed udleveret forkerte eksamensopgaver, og elever eksamineret i mere end det aftalte pensum. Skolerne har udarbejdet en plan for fremtidig kvalitetssikring. Behandles under punkt 4 om svendeprøver. 2. Ny svendeprøve På sidste møde diskuteredes muligheden for at søge midler til udvikling af nye opgaver til den nye svendeprøve. Dertil kommer den nye bekendtgørelse og dennes betydning for svendeprøvebeviser. Behandles under punkt 4 om svendeprøver. 3. Genoplivning af PUR-området (kurser) På sidste møde blev det aftalt, at sekretariatet redegør for de to modeller: Virksomhedsforlagt undervisning og lufthavnsmodellen. Efter samtale med AMU Syd og formandskabet præsenteres en model for genoplivning af PURområdet. Behandles under punkt I-bog 2

3 DAGSORDEN EGNE NOTATER Status på arbejdet med I-bog. Punktet behandles under punkt 11. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer B. Udvalgets medlemmer C. Sekretariatet C. Sekretariatet 3. UDBUDSRUNDEN (orienteringspunkt) Formandskabet orienterer om processen for valg af fremtidige udbydere af plastmageruddannelse. Se bilag 2 3. UDBUDSRUNDEN (orienteringspunkt) Det indstilles, at udvalget diskuterer om valget giver anledning til ny strategi for skolesamarbejdet. 4. Svendeprøver 4. Svendeprøver A. Kvalitetssikring af nuværende svendeprøve (orienteringspunkt) Britta Munk Overgaard fremlægger status på arbejdet med kvalitetssikring i forbindelse med udlevering af eksamensopgaver. A. Kvalitetssikring af nuværende svendeprøve (orienteringspunkt) Den nuværende svendeprøvevejledning stiller krav om døgnadgang til laboratorier og maskiner. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt i forhold til sikkerhed og redelighed. I uddannelsesbekendtgørelsens paragraf står der: Den skriftlige prøve har en varighed af i alt 4 klokketimer, mens den praktiske prøve skal gennemføres inden for 2 døgn og har en varighed af på mindst 15 klokketimer. Se bilag 3 3

4 DAGSORDEN I skuemestervejledningen står der følgende: Prøven skal løses på skolen inden for 48 timer og eleven har mødepligt på skolen i tidsrummet 8 til 16. Eleven har adgang til værksteder og laboratorier under i alle prøvens 48 timer, men har kun adgang til procesudstyr og råvarer mellem 8.00 og begge prøvens dage. Se bilag 3a eller følg linket her EGNE NOTATER Det indstilles, at udvalget drøfter rammerne for den praktiske prøve i forhold til døgnadgang til værksteder og laboratorier m.m. B. Ny bekendtgørelse nye svendeprøvebeviser(drøftelsespunkt) Ifølge den nye bekendtgørelse (bilag 4) eksisterer der to specialer, og ingen profiler. Disse er kun beskrevet i den nuværende svendeprøvevejledning (se bilag 3a). Som det ser ud lige nu, håndholder Team Svendeprøver processen, når der udskrives svendeprøvebeviser (Se bilag 5a-e). Hvis profiler stadig skal medtages, skal bekendtgørelsen ændres B. Ny bekendtgørelse nye svendeprøvebeviser(drøftelsespunkt) Det indstilles, at udvalget diskuterer effekten af specialer og profiler på svendeprøvebeviset. Eventuelle ændringer skal indskrives i kommende udviklingsredegørelse. C. Midler til udvikling af opgaver til den nye svendeprøve (orienteringspunkt) Det har været uklart, hvorvidt der kan/skal søges penge til udvikling af opgaver til den nye svendeprøve. Hvis det fortsat er Udvalgets ønske, at søge penge skal indstillingen herom gøres mere specifik. Det skal for god ordens skyld nævnes, at andre skoler ikke modtager midler til udvikling af svendeprøveopgaver derimod kan der søges om C. Midler til udvikling af opgaver til den nye svendeprøve (orienteringspunkt) 4

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER finansiering til en opgavekommission bestående af censorer og skolerepræsentanter. Det indstilles, at udvalget beslutter om der skal søges midler til udvikling af opgaver, og med hvilken begrundelse disse skal søges. 5. Status på censorkonference 5. Status på censorkonference A. Forslag til program (beslutningspunkt) Se bilag 6 A. Forslag til program (beslutningspunkt) På censorkonferencen præsenteres den nye svendeprøvemodel for første gang for censorerne. Prøven er endnu ikke helt færdig, da opgaverne først skal forfattes og kvalitetssikres, men modellen ligger fast. Konferencen skal sikre, at censorerne præsenteres for ideerne bag den nye model, og samtidig får mulighed for at kommentere og komme med input til det videre arbejde, herunder svendeprøvevejledningen. Det indstilles, at udvalget beslutter sig for et endeligt program B. Opgaver til udvalget, sekretariatet og skoler (beslutningspunkt) Det indstilles, at opgaver fordeles mellem udvalg, sekretariat og skoler på baggrund af det valgte program. B. Opgaver til udvalget, sekretariatet og skoler (beslutningspunkt) 6. Udvalgsstatistik (Orienteringspunkt) Se bilag 7 6. Udvalgsstatistik (Orienteringspunkt) 7. Elevtrivselsmålinger på skolerne (drøftelsespunkt) Se bilag 8 for sammenskrivning af pointer om elevtrivsel fra Se bilag 8a for hele rapporten 7. Elevtrivselsmålinger på skolerne (drøftelsespunkt) 5

6 DAGSORDEN 8. Status: Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien og afledte kompetencebehov (Orienteringspunkt) EGNE NOTATER 8. Status: Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien og afledte kompetencebehov (Orienteringspunkt) Se bilag 9 8a. Analyse inden for plastsvejseområdet (orienteringspunkt) 8a. Analyse inden for plastsvejseområdet (orienteringspunkt) Kort status Se bilag 9a og 9b 9. Status på deltagelse i Skills 2017 (drøftelsespunkt) 9. Status på deltagelse i Skills 2017 (drøftelsespunkt) 10. Kritik af IU i LUU-regi/AMU SYD (5 min) (orienteringspunkt) 10. Kritik af IU i LUU-regi/AMU SYD (5 min) (orienteringspunkt) Se bilag I-bog (Orienteringspunkt) 11. I-bog (Orienteringspunkt) 12. Genoplivning af PUR-området (Orienteringspunkt) Sekretariatet har talt med Susanne Thorkildsen fra AMU Syd, der meget gerne stiller faglærer til rådighed, men forventer samtidig, at virksomhederne også forpligter sig, hvis der skal investeres i udstyr. Hun kan sagtens tilslutte sig både lufthavnsmodellen og VFU. Alternativt løser AMU-Syd gerne opgaven på konsulentbasis, men uden for AMU-regi. 12. Genoplivning af PUR-området (Orienteringspunkt) Der indstilles til, at Susanne Thorkildsen vælger den økonomisk mest optimale model for AMU Syd og udbyder kurserne (47210 og 45430) efter den model (muligvis med tilretning). Information om kurserne sendes til PUR-virksomheder og desuden til 6

7 DAGSORDEN formanden for PUR-sektionen (plastindustrien må gerne hjælpe med formidling). 13. Handlingsplan 2016 (beslutningspunkt) A. Udkast til handlingsplan. Sekretariatet har udarbejdet udkast til handlingsplan. Denne er vedlagt i bilag 11. EGNE NOTATER 13. Handlingsplan 2016 (beslutningspunkt) A. Udkast til handlingsplan. Det indstilles, at udvalget kommenterer den i bilag 11 beskrevne handlingsplan for 2016 med udvalgets rettelser og tilføjelser. B. Udviklingsmål/behov ny udviklingsredegørelsen Se sidste års udviklingsredegørelse i bilag 12. B. Udviklingsmål/behov ny udviklingsredegørelse Det indstilles, at udvalget drøfter hvilke udviklingsmål, ændringer, nye tendenser og andet, der evt. skal skrives ind i næste års udviklingsredegørelse (herunder evt. input fra punkt 4.) 14. EUX (orienteringspunkt) 14. EUX (drøftelsespunkt) A. Nuværende status optag august 2016 Pt. er der en enkelt elev tilmeldt EUX Plastmager. Allan har forespurgt sekretariatet om muligheder. A. Nuværende status optag august 2016 B. Fremtidig markedsføringsstrategi, partnerskabsstrategi Hvordan sikrer vi os, at der kommer den nødvendige tilgang og volume på EUX-plastmageruddannelsen? Hvem føder ind til forløbet? Og hvad skal virksomheder, UU-centre, VEU-centre, skoler, IU, 3F, DI og andre gøre? B. Fremtidig markedsføringsstrategi, partnerskabsstrategi Hvilke parter kunne have noget at byde ind med Virksomheder? UU-centrene? Andre uddannelser/udbydere med EUX Hvad har DJH gjort indtil videre for at tiltrække EUX-elever? Hvad gør andre uddannelser med EUX på DJH? 7

8 DAGSORDEN EGNE NOTATER Hvordan kan forløbet sammensættes, så det giver mening for både skole og elever, økonomisk, pædagogisk og fagligt. På metalindustriens to store uddannelser, smed og personvognsmekaniker med mere end næsten 3000 elever på hver, er der pt. hhv. 25 og 4 EUX elever i gang på landsplan. Dertil kommer 1 EUX-elev i skolepraktik på smed og 4 på personvognsmekaniker. Med disse tal i mente er det interessant dels at diskutere et realistisk antal plastmagere med EUX over den næste 5 års-periode, dels diskutere muligheden for samkøring/samlæsning. Det indstilles, at udvalget drøfter den nuværende strategi, samt mulighederne for en ny og fælles markedsføringsstrategi. 15. Oplæg om EUV 15. Oplæg om EUV A. Oplæg v. AMU Syd B. Oplæg v. Den Jydske Haandværkerskole C. Fremtidig markedsføring Det indstilles, at udvalget diskuterer fremtidig markedsføring af EUV på baggrund af de to oplæg. 16. Næste møde (orienteringspunkt) Den 6. september på Den Jydske Haandværkerskole 16. Næste møde (orienteringspunkt) 17. Eventuelt 17. Eventuelt 8

9 REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI Den 14. marts 2016 KL: LEGO, Kornmarken 33, Billund Til stede: Henry Andersen (3F) (Formand) Birgitte Høst Madsen (DI) Bennedikte Maul Andersen (3F) Rasmus Grusgaard (DI) Niels-Erik Stahl (IU) referent Ann Christina Oliveira-Borg (IU) - referent Afbud: Britta Munk Overgaard (DI) (Næstformand) Morten Dalby (3F) Casper Burlin (IU) Gæster Rikke Vium Madsen (IU) Til udvalgsmødet forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse og opfølgning på referat 3. Meddelelser 4. Udvalgs statistik 5. Den nye svendeprøve (udvikling af opgaver) 6. Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien 7. Skills 2017 til drøftelse 8. Uddannelse inden for PUR-området 9. Udvikling af nye AMU-kurser/revision mv. 10. Udvikling af nye undervisningsmaterialer 11. Evt. Bilagsoversigt Bilagsnummer Dagsordenspunkt Titel Referat fra udvalgsmødet den 8. december Vælg til med AMU og Klar Besked (v. Rikke Vium) 3 4 Statistik plastmager 4 6 Analyse af udviklingstendenser (projektbeskrivelse) 5 9 Nye AMU-mål/revision 6 10 Bekendtgørelse for erhvervsuddannelsen til plastmager SIDE 1

10 Oplæg Noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Godkendes 2. Godkendelse og opfølgning på referat Godkendelse af referat Referatet er tidligere udsendt til udvalget. Sekretariatet har ikke modtaget kommentarer til refe- modtages senest 14 dage efter udsendelse. Niels minder om, at rettelser til referatet skal ratet fra sidste møde. Som et nyt tiltage forsøger vi at tilpasse dagsorden ved at følge op på tidligere referat. Punktet Referatet er vedlagt som bilag 2.1 godkendelse af referat udvides til også at omfatte opfølgning på referat. 2.1 Opfølgning på udvikling af IU s portaler På sidste møde blev punktet grundet en omfattende dagsorden udskudt til dette udvalgsmøde. På mødet vil Rikke Vium Madsen som er projektleder præsentere portalerne. Vi vil vise en række nye muligheder på og den nye portal erhvervsuddannelse.dk. På mødet omdeles materiale der omtaler de nye muligheder. Generelt henvises til Bilag (genfremsendes) 2.1 Opfølgning på udvikling af IU s portaler Rikke Vium Madsen fremlagde de to kampagner: - Amukurs.dk - Erhvervsuddannelse.dk Amukurs.dk: Vælg til med AMU er et to-årigt TUP-projekt under Undervisningsministeriet. Projektet har haft fokus på to overordnede temaer: 1. år: Udvikling af to nye værktøjer 2. år: Besøg på jobcentre m.m. Udvalget betonede vigtigheden af at få information om de nye portaler ud i branchen, evt. via en artikel i Plast panorama, hvor f.eks. en virksomhed interviewes om sin brug af portalerne. Som delvis opfølgning på dette punkt kan vi oplyse at Thea Wanning, IU s kommunikationsteam og Hands-on sekretariat har afholdt mødes med Asbjørn Lindsø, kommunikationsansvarlig i Plastindustrien, samt Rasmus Bach Hansen og, til et hilse-på-møde, hvor følgende blev vendt: 1.Hvad gør vi hver især for at vende udviklingen og skabe mere interesse for de relevante uddannelser? Rikke gennemgik de forskellige funktioner og muligheder: Min profil Under Min profil kan man enten logge på med NemID eller mailadresse. Alle muligheder optræder ikke ved login med mailadresse. Man kan logge på som - Privatperson - Virksomhed Herunder er der mulighed for at tillade, at brugerens oplysninger kan deles med hans/hendes arbejdsplads. SIDE 2

11 2.Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at understøtte vores fælles dagsorden? Efter gennemgang af punkt 1, blev det aftalt: - At Plastindustrien, når det er relevant, hjælper med at finde besøgsvirksomheder til de arrangementer for UU-vejledere, som IU planlægger i regi af Hands-on. - At IU og Plastindustrien udveksler gode historier. Således kan IU bidrage til Plastindustriens nyhedskanaler med uddannelseshistorier, og Plastindustrien kan bidrage med branchespecifikke nyheder til IU og Handson. Nyheder kan både være til de etablerede nyhedsmails, men i lige så høj grad til sociale medier. Sekretariatet følger op på denne handlingsplan. Som privatperson får man (ved login med NemID) overblik over: Min uddannelse Foreslået uddannelse (fra systemet) Favoritter Oversigt over gennemførte AMU-kurser og erhvervsuddannelser går tilbage til Systemet kan selv tælle sammen til en evt. pakke fx de 4 kurser, der udgør et LEAN-kørekort, herunder findes printmulighed, så bevis kan printes ud. Foreslåede kurser: Der er indlagt mulige veje og pakker ind, så systemet kan foreslå nye og relevante kurser, der bygger videre på de kurser/uddannelser man allerede har. Det vil også fremgå hvilke kurser, man allerede har gennemført inden for de områder man har valgt. Det er muligt at hente et hæfte, som genereres af systemet. Dette hæfte kan man tage med til sin arbejdsgiver. Hæftet dannes automatisk med standard forside. Det indeholder en oversigt over kurser, beskrivelse, tilmelding, kalenderoversigt og til slut praktisk info, herunder tilmelding. Hæftet bruges i flere sammenhænge, fx har skolerne også et log-in til systemet, så de kan danne hæfterne som reklame til de kursister, der har været på kursus. Hvert kursus har et billede, der stammer fra projektet omkring brug af instagram. Standardmerit: Systemet giver oplysninger herom, også om forkortning i forhold til kurser, men henviser samtidig til RKV, da der kan være andet, der kan give anledning til afkortning. SIDE 3

12 Gem i favoritkurser Brugeren har mulighed for at lægge kurser i Favoritkurser, en personlig liste der er knyttet op til brugerens mailadresse. Her modtager man opdateringer osv. vedr. de valgte kurser. Man har selv mulighed for at vælge infomails til og fra. Funktionen kan også bruges til at tippe skolerne om efterspørgsel og tendenser. Muligheder for virksomheden: Når du logger ind som virksomhed får du følgende muligheder: Medarbejder-fane: Oversigt over medarbejder, der har givet dem tilladelse til at se data. Som virksomhed har man mulighed for at kategorisere sine teams, der giver et hurtigere overblik. Lav et kursusforløb: Virksomheden tilføjer relevante kurser til pakke Planlæg: Matche pakker med medarbejder-teams. Download excelark giver overblik over, hvilke medarbejdere der mangler kurset, og hvilke har allerede gennemført. Systemet tilbyder også mulighed for eksport til excel. Kommentarer fra Udvalget Birgitte: Efterlyser mulighed for at se fremtidige kurser, da det kan være svært at undvære 4 medarbejdere på én gang. Rasmus: Spørger til muligheden for, at virksomheden med det samme kan melde medarbejderne til. Som det fungerer i dag skal de ind og melde sig til via efteruddannelse.dk SIDE 4

13 Find mere info: Amukurs.dk se under materialer Erhvervsuddannelse.dk Websitet har til formål, at fortælle brugeren Hvor og hvornår kan jeg komme i gang med en EUD? Ved at klikke af i de 4 kategorier, viser systemet de forskellige skoler, datoer og muligheder for EUD inden for de valgte områder: Vælg uddannelse Vælg region Vælg skole Startdatoer Meritafklaringsværktøj opbyg uddannelse På siden findes også et meritafklaringsværktøj. Ved at logge ind med NemID har systemet allerede informationer om tidligere gennemførte kurser Man kan også gennemføre mertiafklaring uden log-in, og blot oplyse om undervejs. Under fanen Klar besked finder man en oversigt over kampagner og kampagnemateriale. Kommentarer fra Udvalget Henry: Det er vigtigt, at det er vejledende, da det er skolerne, der træffer afgørelserne i forhold til Realkompetencevurderinger. Birgitte: I forhold til muligheder for at se EUD: Her er en særlig udfordring, da AMU-syd kun tilbyder EUD som AMU til de voksne. Det fremgår SIDE 5

14 ikke af systemet, som det ser ud i dag. Rikke bærer pointen videre i systemet. Meritafklaring afhænger også af, hvilket trin/hvor lang uddannelse de vil tage fx om de vil tage plastspecialist-uddannelsen. Rasmus: Hvordan står det til med tidligere kampagner på de sociale medier? Rikke oplyser, at det foreløbig videreføres til amukurs.dk. 2.2 Opfølgning Kvalitetssikring af den nuværende svendeprøve. Der var en kort drøftelse af kvalitetssikringen af den nuværende svendeprøve. Emnet har tidligere været drøftet, men der var usikkerhed om hvad der er blevet aftalt. Beslutning Fortsat status: Britta Overgaard påtog sig at finde frem til hvad der tidligere er blevet aftalt, så der kan følges op på dette. 2.2 Opfølgning kvalitetssikring af den nuværende svendeprøve Grundet Britta s fravær følger sekretariatet op, og sender information med ud til næste møde. 2.3 Ændringer i bekendtgørelsen for plastmageruddannelsen De ændringer der skal ske i uddannelsesbekendtgørelsen for plastmager med virkning fra august 2016, skal indsendes til ministeriet i starten af marts Ændringer i bekendtgørelsen for plastmageruddannelsen Alle ændringer er indsendt. Nyeste bekendtgørelse er fra d. 14. marts 2016, og kan ses her: Censor konference 2016 Den Jyske Håndværker skole har givet tilsagn om at afholde konference 2016 i juni måned. Endelig dato udmeldes senere. Sekretariatet og Den Jyske Håndværkerskole udarbejder program og drøfter dette med formandskabet. 2.4 Censor-konference: Formandsskabet deltager og Birgitte meddeler, at hun også deltager, da hun er tidligere censor. Udvalget er meget velkomne til deltage. Beslutning: Det besluttes, at konferencen afholdes mandag den 27. juni. Sekretariatet meddeleler datoen til SIDE 6

15 Allan fra Den Jyske Håndværkerskole, der også vil være vært ved konferencen. 3. Meddelelser Formandskabet Udvalgets medlemmer 3. Meddelelser Formandsskabet: Udvalgets medlemmer: Industriens Fællesudvalg (sekretariatet) Sekretariatet har valgt, at vi ved dette møde præsenterer udvalgets sekretærer som i modsætning til tidligere kommer til at bestå af to konsulenter mod tidligere en konsulent. Ann kommer fra en stilling som daglig leder af Studievejledningen på DTU. Tidligere har Ann været ansat som karriere- og projektkonsulent, Bibliotekarforbundet, Frederiksberg, hvor hun har haft fokus på koblingen mellem uddannelser, kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Ann er uddannet Cand.scient.soc. i pædagogik og uddannelsesstudier og socialvidenskab, (2007) ved Roskilde Universitetscenter (RUC). Casper har været ansat i Industriens Uddannelser siden 1. november 2015, hvor han ligeledes har ansvaret for udvalgsbetjening af Arbejders organisering. Casper har tidligere arbejdet om Seniorkonsulent, Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv hvor han bl.a. har arbejdet med konsulentopgaver og projekter inden for arbejdsmiljø, organisations- og leder/medarbejderudvikling for offentlige og private kunder. Casper har også været ansat som underviser på Niels Brock, hvor han har undervist AMU målgruppen. Casper har en MBA Management Consultancy fra University of Wales samt en Master (MSc) i Human Resource Management, University of East London (UEL). Endelig kan Casper også skrive BSc Business Administration og Markedsøkonom på sit CV. Industriens Fællesudvalg (sekretariatet) SIDE 7

16 I forhold til betjening af Plastudvalget vil Ann & Casper have et tæt makkerskab for, at sikre kvalitet i opgaveløsningen. Det betyder, at vi tilstræber at være to konsulenter, der deltager på udvalgsmøderne med mindre andre pligter forhindrer det. Vi vil i fællesskab betjene udvalget, udarbejde dagsordner, referater mv. Ann vil være den primære kontaktperson for udvalget, men der skal ikke kunne opleves forskel i om udvalget eller eksterne kontakter Ann eller Casper. Til orientering 4. Udvalgsstatistik Til orientering: In God We Trust: All Others Bring Data BILAG 4.1 er et overbliks papir der indeholder: - Nye specialer for plastmageruddannelsen - Godkendte virksomheder - Uddannelsesaftaler i dag - Indgåede uddannelsesaftaler ultimo perioden - AMU-aktivitet - Bilag 1: Oversigt over godkendte virksomheder - Bilag 2: Ny godkendte virksomheder i 2015/2016 Til orientering 4. Udvalgsstatistik Niels gav en kort intro til materialet. Målet er, at statistikken skal give Udvalget et godt overblik, over hvad der forandrer sig henover året. Kommentarer fra udvalget Birgitte: LEGO mander op på lærlinge-området, og vil sikre sig, at statistikken afspejler både plastmagere og plastspecialister. Sekretariatet sørger for, at opdatere alt materialet, så det afspejler alle relevante uddannelsesaftaler. Henry: Flot og overskueligt. Bemærker, at det er positivt at Novo Nordisk figurerer under nygodkendte virksomheder. 5. Den nye svendeprøve Til beslutning I forbindelse med udviklingen af den nye Svendprøve model har der vist sig behov for at få udviklet en række svendeprøveopgaver. Rasmus: Gerne sortere bilag 1 i alfabetisk orden. Gerne både nygodkendte virksomheder, og virksomheder, der evt. har mistet godkendelse. 5. Den nye svendeprøve Niels beretter, at det desværre ikke er muligt at søge penge til dette. Men det er muligt at søge, og se, om der skulle komme andre midler. Formanden bakker om ansøgning. SIDE 8

17 Til udvikling af disse foreslås at udvalget ansøger Industriens Fællesudvalg om kr , til løsning af dette. Udviklingen vil blive forestået af Den Jyske håndværkerskole. Til beslutning 6. Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien Der ønskes en drøftelse og en indstilling til opgaven. Resumé: Projektet har til formål at sikre, at målene under FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast dækker behovet for både horisontale og vertikale kompetenceløft for AMU-målgruppen affødt af nye udviklingstendenser inden for materialer og produktionsteknologier i plastindustrien. Spørgsmål til projektets mål: - Skal produktet i sidste ende skabe vækst på AMU-området? - Føre til revision og evt. forkastelse af nuværende AMU-mål? - Skal produktet evt. kunne give et overblik over uudnyttede områder, fx i forhold til beslægtede industrier og uddannelsesområder, herunder udviklingstendenser og dermed nye udviklingsbehov, der kan omsættes til nye AMU-mål? Spørgsmål til projektdesign Fase 1 - Kunne der være et ønske om, at der også indgår repræsentanter fra Plastindustrien / herunder repræsentanter fra B siden i denne del af projektet? Fase 2 - Skal der afholdes 4 separate workshops, hvor fagområder er adskilte? Eller vil det give synergi at blande de enkelte fagområder? Skal workshops være spredt ud over landet? Eller skal man afholde en enkelt workshop, hvor fagområderne er adskilte til På næste møde vil der være et punkt om den nye bekendtgørelse, hvor svendeprøvebeviser og specialer drøftes. 6. Analyse af udviklingstendenser i plastindustrien Formål med projektet/analysen Udvalget drøftede formål med projektet, herunder hvilke interessenter, der bør involveres for at opnå det bedst mulige resultat. Projektet skal gerne give overblik over uudnyttede potentialer og tilgodese sovende tendenser i den emergerende industri, jf. fx additiv fremstilling, PUR-området og rotationsstøbning. Etablering af styregruppe og ressourcepersoner Det besluttes, at der etableres en styregruppe bestående af medlemmer fra udvalget. Udvalget udpeger Henry Andersen (formand) fra B-siden og Rasmus Grusgaard fra A-siden til repræsentanter i styregruppen. Udvalget melder endvidere tilbage til Ann med eventuelle andre repræsentanter, der kan indgå som ressourcepersoner i fase 1 af analysen. Hvor mange workshops skal der afholdes? Projektbeskrivelsen lægger op til 4 separate workshops, og udvalget diskuterede kort fordele og ulemper. Udvalget blev enige om, at en evt. konsulentbureau skal have spillerum i forhold til setup, og lægger sig derfor ikke fast på antal workshops. Forud for mødet havde Ann undersøgt et muligt konsulentbureau, der kan varetage opgaven om- SIDE 9

18 at starte med, og derefter evt. samles til en fælles diskussion. - Hvad med repræsentanter fra skolerne? - Elever, der er i praktik kunne også have interessante perspektiver i forhold til den indsigt de allerede har qua deres ophold på virksomheden. - Hvis tendenserne er beskrevet i fase 1, bør workshopdeltagerne så ikke forholde sig til perspektiverne heri, og derfra tage stilling til evt. nye AMU-mål. - Hvilke tanker gør udvalget sig omkring vertikal og horisontal kompetenceudvikling? kring workshops. Det besluttes, at formandsskabet og uddannelseskonsulenterne mødes med bureauet InnovationLab. Skolerepræsentanter i workshops? Under spørgsmålet fremføres argumenter for og imod deltagelse af skolerne. Ved at afholde workshops uden skolerne, bliver diskussionerne mindre politiske og ikke så afhængige af økonomi og lærerkræfter. Ulemper er, at det i sidste ende er skolerne, der skal tilbyde de nyudviklede AMUmål. Det besluttes, at skolerne deltager i workshops Fra udvalgsmedlem har sekretariatet modtaget indspil til mulig extern samarbejdspartner. (InnovationLab) Sekretariatet har gennemgået projektbeskrivelsen vedr. analyse af udviklingstendenser i plastindustrien og har sammenholdt dette med InnovationLab s meritter. InnovationLab lægger vægt på innovation og digitalisering, og forsøger så vidt muligt at binde de to sammen. De har arbejdet med en af del større virksomheder i Danmark, og er især gode til projekter, workshops og foredrag. Deres primære arbejdsredskab er facilitering, hvor der lægges vægt på at bringe flere forskellige ideer frem ved hjælp af grupper og forskellige ide-genererende processer. Horisontal og vertikal kompetenceudvikling AMU udvikler generelt horisontale kompetencer, med fokus på bredde. På AMU SYD arbejdes der både med den horisontale og vertikale kompetenceudvikling, når de uddanner de voksne plastmagere. Tankegangen omkring den vertikale vs. den horisontale kompetenceudvikling kan fungere som inspiration til både nytænkning og udvikling af AMU-mål. Udvalget finder, at perspektivet kan være brugbart, især fordi plastudvalget dækker både den almindelige EUD for de unge, og AMU- Syds model for de voksne. Når vi læser Projektbeskrivelsen tænker vi at, de vil være mest oplagte som faciliterings-partner i fase 2. der handler om afholdelse af 4 analyseworkshops, i form af én workshop omhandlende SIDE 10

19 udviklingstendenser og kompetencebehov inden for inden for hvert af de fire hoved fagområder i plastindustrien: hærdeplast, sprøjtestøbning, termoformning og ekstrudering. Når det kommer til fase 1 og selve analysen foreslås at vi bringer andre eksterne konsulenter i spil. BILAG 6.1 er selve ansøgningen som udvalget kan orientere sig i. Til debat 7. Skills - Skills 2017 til drøftelse. Plastmager som demonstrationsfag eller? - Hvordan har plastmageruddannelsen og jyske Haandværkerskole været præsenteret på Skills? - Hvad er det demonstrationsfag og hvad er et konkurrencefag? - Økonomi? Hvad koster en stand. - Herudover at det er vigtigt at skolerne er villige til at lægge timer og udstyr til rådighed i hele planlægning. Beslutning om, hvorvidt der kan bevilliges midler til deltagelse af plastmageruddannelsen på Skills 2017 ligger i regi af IF. Derfor indstilles det, at udvalget drøfter i hvilken form plastmageruddannelsen kan indgå på Skills, herunder form og indhold. Da IF-udvalget netop drøfter IF s uddannelsernes deltagelse på Skills på næste kommende IF-udvalgsmøde d. 17. marts kan udvalget input indgå i dette oplæg. Som støtte til diskussionen følger her lidt info om ressourceforbrug for procesoperatøruddannelsens ved deltagelse i Skills Det er både ift. det budget, der var opsat og anvendt, og den arbejdskraft som skolen (EUC Lillebælt), sponsorer og Industriens Uddannelser har bidraget med. 7. Skills Skills 2017 til drøftelse Da der allerede var planlagt IF Udvalgsmøde torsdag d. 17. marts, indgav jeg følgende indstilling til udvalget, som gengives herunder. Indstillingen skulle gerne afspejle Udvalgets drøftelse af emnet fra mødet d. 14. marts. På baggrund af Plast-udvalgsmødet d. 14. marts ønsker udvalget at indstille til deltagelse i DM i Skills Udvalget ønsker, at deltage som demonstrationsfag med stand og setup, der svarer til det Procesindustrien deltog med ved DM i Skills Der lægges op til en stand, der skal markedsføre selve plastmageruddannelsen. Den Jyske Håndværkerskole deltog også i DM i skills i 2016, men i 2017 ønsker udvalget en mere målrettet og specifik promovering af plastmageruddannelsen. ARBURG er villige til at stille maskine til rådighed, ligesom resten af udvalget vil bidrage med ressourcer og tilskynde skolerne til det samme. Udvalget ønsker, at standen skal være et samarbejde mellem skoler, Plastindustrien og Industriens Fællesudvalg. Plastudvalget har fået følgende briefing om Procesoperatørens deltagelse ved DM i Skills i 2016 og ønsker i overvejende grad at følge en lignende model: SIDE 11

20 Procesoperatøruddannelsen var demonstrationsfag. Det vil være et helt andet budget og ressourceforbrug, hvis det er konkurrencefag og/eller man skal have særlige maskiner/udstyr som ikke enten en skole eller virksomhed kunne stille til rådighed. Budget Der var et udgangsbudgetter på kr , som ikke holdt helt. Heraf er kr gået til medlemskab af SkillsDM inkl. stand (25kvm). Ca. kr blev brugt på udstyr til standen (strøm, bord, stole mv.). Forplejning ca. kr og tøj (trøjer og t-shirts) kr Øvrige ressourcer og bemanding Skolen (EUC Lillebælt) stillede arbejdskraft til rådighed ved opsætning og nedtagning af stand. De stillede med uddannelseschefen, tre EUX procesoperatørelever, der deltog alle tre dage, og en medarbejder der deltog den ene dag. De medtog desuden popcorn-maskinen (inkl. korn), og ekstra borde og stole. Der var en række sponsorer/samarbejdsvirksomheder: Rockwool, Chr. Hansen, BASF, Aalborg Portland, Cheminova, Palsgaard og CP Kelco. Der var fire uddannede procesoperatører fra tre af sponsorvirksomhederne, som deltog på forskellige dage. Fem virksomheder sponsorerede et virksomhedsbesøg for en skoleklasse, og Rockwool sponsorerede en ipad, som var hovedpræmien. IU/IF stillede med en konsulent i hele perioden. Dertil kommer en delmængde af de fællesudgifter, som andre funktioner i IU har brugt på deltagelsen, herunder kommunikationsafdelingen, Hands-On, Skills-arbejdsgruppen og MI (ikke udspecificeret hvad det bekoster sig til). Som det ses af ovennævnte, var der kun et mindre budget, som var dækket af IF. Dette beløb Budget og ressourcer Til orientering var budgettet for Proces-standen på ca kr. med lidt overskridelse: kr. til medlemskab af SkillsDM inkl. stand (25kvm) kr. er afsat til udstyr til standen (strøm, bord, stole mv.) kr. til forplejning 3000 kr. til tøj (trøjer og t-shirts). Dertil kommer ressourcer fra skoler og sponsorer: Skolen (EUC Lillebælt) stillede arbejdskraft til rådighed ved opsætning og nedtagning af stand. De stillede med uddannelseschefen, tre EUX procesoperatørelever, der deltog alle tre dage, og en medarbejder der deltog den ene dag. De medtog desuden popcorn-maskinen (inkl. korn), og ekstra borde og stole. Der var en række sponsorer/samarbejdsvirksomheder: Rockwool, Chr. Hansen, BASF, Aalborg Portland, Cheminova, Palsgaard og CP Kelco. Der var fire uddannede procesoperatører fra tre af sponsorvirksomhederne, som deltog på forskellige dage. Fem virksomheder sponsorerede et virksomhedsbesøg for en skoleklasse, og Rockwool sponsorerede en ipad, som var hovedpræmien. IU/IF stillede med en konsulent i hele perioden. Dertil kommer en delmængde af de fællesudgifter, som andre funktioner i IU har brugt på deltagelsen, herunder kommunikationsafdelingen, Hands-On, Skills-arbejdsgruppen og MI (ikke udspecificeret hvad det bekoster sig til). Som det ses af ovennævnte, var der kun et mindre budget, som var dækket af IF. Dette beløb gik til medlemskab af Skills inkl. en (mindre) stand, forplejning og tøj. SIDE 12

21 gik til medlemskab af Skills inkl. en (mindre) stand, forplejning og tøj. Øvrige ressourcer, som også repræsenter en (monetær)værdi, er i overvejende grad givet som arbejdsbidrag af især EUC-Lillebælt med elever, øvrige sponsorer og Industriens Uddannelser. På mødet vil Casper Burlin, IF faciliteres dialogen omkring Skills. Til beslutning 8. Uddannelse inden for PUR-området På udvalgsmødet den 4. juni 2015 drøftede udvalget med baggrund henvendelse fra PUR om muligheden for et øget samarbejde om hærdeplastspecialet. Det blev dengang oplyst at der er et 2 ugers PUR-fag på hærdeplastspecialet. Herudover blev det oplyst at AMU-SYD fastholder et mindre PUR anlæg, som kan understøtte undervisning i kombination med virksomhedsforlagt undervisning. Den tidligere regering ville styrke erhvervsuddannelserne ved at afsætte 150 mio. kr. til teknologisk avanceret udstyr på landets erhvervsskoler. Et beslutningsforslag, som blev annonceret i maj 2015, indebar en ekstraordinær økonomisk ramme i 2015 på 150 millioner kroner. Forslaget blev aldrig optaget til folketingsbeslutning. Midlerne er ikke indarbejdet i FFL16, dermed kan man konkludere at de dengang afsatte beløb ikke er en del af regeringsgrundlaget og dermed ikke kan inddrages i diskussionen omkring PUR. Sekretariatet ønsker efter aftale med formandskabet at tage situationen omkring PUR op til en fornyet drøftelse i udvalget set i lyset af at det ikke er helt klart hvad og hvordan vi udmønter de tidligere beslutninger og at vi måske kan se nye muligheder. Til drøftelse og beslutning: Øvrige ressourcer, som også repræsenter en (monetær)værdi, er i overvejende grad givet som arbejdsbidrag af især EUC-Lillebælt med elever, øvrige sponsorer og Industriens Uddannelser. Uddannelse inden for PUR-området Niels kom med et oplæg omkring vilkårene for PUR-området. En gennemgang af tidligere materiale, har vist, at der er mulighed for at fastholde uddannelse inden for PUR-området, da der stadig er en stor del af virksomhederne inden for Plast (ca. 50 virksomheder), der er afhængige af viden på området. Niels fremlagde to muligheder for at holde gang i uddannelsesområdet. Udfordringen er, at maskinerne er omkostningsfulde og kræver en konstant produktion. At investere i nyt udstyr på skolerne er en uoverstigelig økonomisk opgave, og derfor redegjorde Niels for to alternative modeller: Lufthavnsmodellen: Stammer fra SAS, der råder over maskine til afisning af flyvinger. Maskinen er dels kæmpestor, dels meget dyr. Normalt må der ikke foregå produktion ved gennemførelse af AMUmål, men med lufthavnsmodellen er der mulighed for at lægge kursusaktivitet i forbindelse med produktion. VFU: Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik eller kommende AMUmål gennemfører en virksomhed i en periode undervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Eleven må ikke del- SIDE 13

22 I dag er polyurethaner en meget omfattende materialegruppe. Branchen består af ca virksomheder, hvoraf de 10 største alene anvender 75 % af Danmarks totale forbrug af PUR-råvarer. Branchen kan opdeles i producenter af: Stift PUR, massive og integralskum Polyrethanisolering Fleksibelt polyurethan Lim, bindere, fugeskum mv. AMU syd har tidligere udbudt AMU-kurser inden for PUR, men på grund af den manglende aktivitet på kurserne har skolen solgt deres PUR-udstyr. Men har dog beholdt en mindre del af udstyret så skolen kan afholde teoridelen i forventning om at den praktiske del kan afholdes virksomhed forlagt. Denne virksomhedsforlagte del er ikke implementeret og synlig. PUR-sektionen under Plastindustrien har drøftet deres uddannelsesbehov og mener, at de muligvis har et uddannelses behov inden for AMU området fremadrettet. Heller ikke her er der taget initiativ. Med omskrivningen af plastmageruddannelsen i forbindelse med reformen nævnes PUR ikke længere som en af de materialer/fremstillingsformer der arbejdes med i plastmageruddannelsen. Er dette hensigtsmæssigt? Endvidere bør det drøftes om de godkendte praktikvirksomheder, som kun arbejder med PUR, ikke længere skal være godkendt til at uddanne elever. Her foreligger ingen beslutning. Indstilling Udvalget bedes drøfte hvad er skal kan iværksættes af yderligere initiativer i forhold til uddannelse inden for PUR området. Problemstillinger: PUR sektionen har givet indspil til at man fremadrettet kunne have brug for AMU uddannelse. Løsningsforslag: tage i virksomhedens produktion, jf. lovens 66 f, stk. 1. Det betyder efter fast praksis, at eleven skal være overtallig for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes arbejde. Virksomhedsforlagt undervisning kan blandt andet anvendes i tilfælde, hvor skolen mangler bestemte faciliteter eller maskiner, der er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage specifikke undervisningsopgaver. Birgitte understregede, at maskinen helst skal holdes i gang, så det er bedst at have undervisningen lagt i en virksomhed. Konklusion: Der var generel opbakning til, at arbejde for genoplivning af PUR-området. Sekretariatet undersøger de to opstillede modeller, og foreligger disse for udvalget til næste møde. SIDE 14

23 Lufthavnsmodellen (ved dyrt udstyr) Virksomhedsforlagt Ovenstående er nogle muligheder som sekretariatet vil redegøre for på mødet. Anvendelse af disse modeller kræver en række særlige tiltag og hensyn. På EUD siden foreslås at der arbejdes med at tydeliggøre PUR området. Dette kan ske i 2017 i forbindelse med udarbejdelsen af EUD redegørelsen for Vi kan udvikle en række fag der kan indgå i bl.a. praktikmål og som kan dække PUR områderne. Herudover foreslås at der udarbejdes et ny specialfags afsnit til bekendtgørelsen med afsæt i AMU udviklingsaktiviteter Til beslutning 9. Udvikling af nye AMU-kurser/revision mv. a) 3-års eftersyn af FKB en På sidste møde besluttede udvalget Det blev besluttet at FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast skal revideres. Der skulle tages udgangspunkt i at PUR ikke længere skal indgå i FKB en. Denne revision er ikke sat ordenligt i værk dels grundet mangelende kapacitet på skolerne og en noget uklar opgave i forhold til hvad udvalget gør på PUR området. Sekretariatet forventer i umiddelbar forlængelse af udvalgsmødet at kunne igangsætte revisionen med de beslutninger der måtte følge af dagens møde. Til orientering b) Nye kurser og udgåede kurser Bilag 9.1.b er en oversigt over nye mål og hvilke mål disse erstatter Til orientering c) Sekretariatet indstiller til beslutning, at vi udvikler to nye mål til Vindmølleindustrien. INTRODUKTION TIL MODERNE KOMPO- SITTER OG PRODUKTIONS TEKNIKKER 9. Udvikling af nye AMU-kurser/revision a) PUR-området skal reddes b) Tages til efterretning, c) Branchen anbefaler, at man arbejder efter at udbyde brede, introducerende mål d) Taget til efterretning SIDE 15

24 Du lærer at anvende forskellige tidsvarende teknikker i hærdeplastproduktion, hvori der indgår moderne kompositmaterialer. MODERNE KOMPOSITTER, PRODUKTIONS OG KONTROL TEKNIKKER Du lærer at anvende forskellige tidsvarende produktions og kontrol teknikker i hærdeplastproduktion, hvori der indgår moderne kompositmaterialer. Til beslutning d) Analyse af behov for revision af certifikatkurser i plast-svejsning bevilliget beløb kr ,00 Projektet har til formål at kortlægge behovet for at revidere opdelingen af IF s kurser inden for FKB 2757 Plastsvejsning. I dag dækker certifikatkurserne en bred pallette af plastsvejseprocesser og rørdimensioner, hvilket giver den uddannede plastsvejser en faglig bredde og mobilitet. Certificeringsudvalget for plastsvejsning har på foranledning af VVS-branchen og naturgasselskaber indledningsvist drøftet muligheder og behov for at omlægge de pågældende certifikatkurser med henblik på at indsnævre certifikaternes gyldighedsområder for så vidt angår processer og dimensioner, så de certifikatgivende kurser bedre matcher disse målgruppers behov. Til orientering 10. Udvikling af nye undervisningsmaterialer Til orientering: Plastteknologibog/iBog status. Rasmus Grusgaard vil orientere om status på dette område. Sekretariatet orienterer om evt. tilskud fra UVM. Til orientering 10. Udvikling af nye undervisningsmaterialer Rasmus Grusgaard orienterer: Der har været visse udfordringer med at skabe opbakning i forfattergruppen i forhold til økonomi. Thomas Skytte fra Praxis har givet tilbud på rettighederne til materialet på kr. og derved kan vi selv forhandle med de nuværende ejere af forfatterrettighederne. Derfra skal det udvikles til en e- bog. SIDE 16

25 11. Evt. og næste møde 6. juni september december 2016 Plastindustrien vil gerne drifte siden/bogen. Ved hjælp af særlige fagredaktionerne skal sitet holdes opdateret. Fagredaktionerne skal bestå af forskellige repræsentanter blandt andet også fra skolerne. Rasmus vil forsøge at få de sidste aftaler på plads med de resterende forfattere. Udvalget støtter op om den videre proces. Sekretariatet oplyser, at vi kan bidrage med 6 x undervisningsmateriale a kr. fra Puljen It og læring. Evt. og næste møde 6. juni: Møde på den jyske håndværkerskole 6. september: Møde på AMU Syd 5. december: Møde på 3F, efterfulgt af julefrokost på Husmanns vinstue SIDE 17

26 BILAG 2 EUD udbudsrunde 2016 plastmager Skole Ansøgt Indstilling Den Jydske GF2, hovedforløb og Det indstilles, at skolen godkendes til Haandværkerskole praktikcenter alle tre forløb. AMU Syd GF2 og hovedforløb Det indstilles, at skolen godkendes til begge forløb. Skolen har igennem længere tid udbudt hovedforløb med fokus på voksne elever. Godkendelsen er et naturligt næste skridt i forhold til en stabil aktivitet på uddannelsen. Skive Tekniske Skole GF2 Udvalget indstiller, at skolen ikke godkendes til GF2 på plastmageruddannelsen. Dette begrundes med, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag (elever og praktikpladser) for en reel udvidelse af aktiviteten i området. Dette skal ligeledes ses i lyset af, at udvalget indstiller Den Jydske Haandværkerskole til godkendelse. DJH er i dag udbyder af uddannelsen. Hvis begge skoler godkendes vil der ikke være tilstrækkeligt grundlag for velfungerende holdstørrelser. Skive Tekniske skole vil til at starte med kun køre mindre hold, og vil derfor være afhængige af dels samlæsning, dels samarbejde med mindst en af de andre udbydere. Det vil betyde mange skoleskift for eleverne, og udvalget er bekymret for frafald og kvalitet i relation til dette. Dertil kommer manglende udstyr (fx i forhold til hærdeplast-området), der

27 vanskeliggør efterlevelse af kvalitetskrav i uddannelsen.

28 BILAG 3 Bekendtgørelse nr. 325 af 21/03/2013 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling Passager til punkt 4B er markeret med gult i dokumentet 1. Uddannelsens formål og opdeling Plastmager Bilag 2»Bilag Plastmageruddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Planlægning af en plastindustriel produktion ud fra specifikationer. 2. Gennemførelse af en produktion indenfor plastområdet under iagttagelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser. 3. Udførelse af vedligehold på plastindustrielt produktions- og procesudstyr. 4. Kommunikation og samarbejde med relevante interessenter i relation til plastindustriel produktion. 5. Kalkulation i forbindelse med processer ved plastindustriel produktion. 6. Løbende optimering til sikring af stabile af produktionsprocesser. 7. Fejlfinding og opfølgning på fejl i forbindelse med drift. 8. Dokumentation af plastindustriel produktion 1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et af uddannelsens trin Uddannelsen indeholder trin 1, Plastmedhjælper, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer og trin, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1. Uddannelsens trin 2 afsluttes med specialet Plastmager. 2. Uddannelsens trin 3 afsluttes med specialet Plastspecialist. 2. Uddannelsens varighed og struktur m.v Uddannelsens trin 1 varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 udgør 20 uger. Uddannelsens trin 2 varer 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. Uddannelsens trin 3 varer 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder på hvert uddannelsestrin med mellemliggende praktikperioder. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan: 1. medvirke ved enkel produktion af plastemner på baggrund af kendskab til styringer i forbindelse med plastproduktion samt kendskab til måleteknik og tolerancesystemer,

29 2. medvirke ved identifikation af almindeligt anvendte plastmaterialer, herunder kende til deres karakteristika og egnethed til en konkret produktion samt anvende sin viden til korrekt materialevalg herunder anvende metoder til behandling af genbrugsplast, 3. arbejde med materialer og kemikalier på en arbejdsmiljø- og miljømæssig korrekt og forsvarlig måde, 4. udføre forskellige enkle sammenføjningsmetoder til plastprodukter og 5. Udføre enkle produktionsmæssige beregninger, og herunder opnår kompetence svarende til grundfaget Matematik, niveau F Grundforløbsprøven skal være bestået For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de afsnit 3.1. nævnte kompetencer, tillige have gennemført de af Arbejdstilsynet godkendte kurser Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater og Sikkerhed ved polyesterstøbning. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleven kan: 1. anvende gængse informationsteknologiske værktøjer til udarbejdelse af dokumentation, 2. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt kommunikere fagligt i virksomheden, 3. arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer, 4. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, 5. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 6. anvende fremmedsproget teknisk dokumentation og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger, 7. udarbejde emnetegninger, 8. igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk, planlægge og udføre fremstilling med relevant plastproduktionsprocesudstyr, ud fra specifikationer og kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber, samt identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast, 9. fremstille og læse simple diagrammer vedrørende styringer samt opbygge simple styringer og kender dertil hørende elementer, 10. anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol, 11. udføre sammenføjning af tykvæggede plastmaterialer, 12. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfunds- og organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 13. instruere andre inden for eget fagområde, 14. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer, 15. indgå i arbejdssammenhænge hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, 16. udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid, cyklustid) og ud fra en given plastproduktion udføre statistisk proceskontrol, sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber, 17. anvende periferiudstyr under vejledning, herunder foretage enkel programmering af styringer samt medvirke til optimering af produktionsforløb ved anvendelse af periferi- og følgeudstyr, 18. foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed), 19. udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion,

30 20. anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol, 21. medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede værktøjer til produktion af hærdeplastemner, termoformede emner og sprøjtestøbte emner, 22. udføre kalkulation af omkostninger i forbindelse med plastindustriel produktion samt udføre procesoptimerende beregninger ved plastindustriel produktion, 23. udføre afprøvning, indkøring og optimering af værktøjer i plastindustriel produktion, 24. medvirke ved plastindustriel produktion ved brug af avancerede materialer og processer, 25. styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 26. gøre sig fagligt forståelig på engelsk i forhold leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere, 27. styrke relevante faglige færdigheder inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- hærdeplastproduktionsprocesserne, 28. udvise forståelse for det valgte fagområdes teknologiske muligheder, 29. medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne, 30. fremstille komplicerede produkter inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne, 31. gennemføre systematisk problemløsning og fejlretning i en plastproduktion på baggrund af et dybdegående kendskab til relevante procesparametre, 32. anvende produktionsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, 33. påtage sig rollen som projektleder og gennemføre udviklingsprojekter, 34. samarbejde og kommunikere plastfagligt med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere i forbindelse med en plastproduktion, 35. samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører om emneoptimering på baggrund af indgående kendskab til gængse plastmaterialer og produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 36. udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger i forbindelse med plastproduktion, 37. udvise helhedspræget forretningsforståelse for gennemførelsen af en plastproduktion og viden om muligheder for iværksætteri, 38. foretage kvalitetssikring af plastprodukter og færdigproducerede plastemner i forhold til gældende standarder, herunder fastlægge kvalitetskrav, udvælge testmetoder og gennemføre relevante tests, analysere datamateriale og udarbejde nødvendig dokumentation, 39. deltage i udviklingen og driften af virksomhedens kvalitetssikringssystem, 40. rådgive omkring produktionsmæssige miljøforhold i forbindelse med en plastproduktion, herunder recycling og energi Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 15, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens trin 2, plastmager Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens trin 3, plastspecialist. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter trin 1, plastmedhjælper, skal kun aflægges af elever, der afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Prøven efter trin 2, som ikke er uddannelsens sidste trin, aflægges af alle elever.

31 6.2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, plastmedhjælper, afholder skolen en afsluttende prøve. Opgavernes indhold tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Prøven består af en praktisk orienteret opgave og omfatter en opgave, som eleven vælger ud fra skolens opgaveforslag, inden for et af områderne: sprøjtestøbning, ekstrudering/termoformning eller hærdeplast. Prøven udarbejdes inden for en varighed af 6 klokketimer Prøven bedømmes af en lærer og en censor udpeget af skolen Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2, plastmager, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve for elever, der afslutter med det pågældende trin. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Den afsluttende prøve består af en skriftlig og en praktisk prøve. Den skriftlige prøve består af et antal spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Prøven omfatter spørgsmål inden for plastteknologi og plastmaterialer. Som hjælpemidler må anvendes eget skriftligt dokumentationsmateriale samt kompendier og håndbøger. Den praktiske prøve består af et projekt. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg Den skriftlige prøve har en varighed af i alt 4 klokketimer, mens den praktiske prøve skal gennemføres inden for 2 døgn og har en varighed af på mindst 15 klokketimer Ved bedømmelsen giver læreren og skuemestrene en karakter for henholdsvis den praktiske og den skriftlige prøve. I bedømmelsen indgår vurdering af faserne: forberedelse, gennemførelse og kvalitetsbedømmelse. Der lægges ved bedømmelsen vægt på elevens faglige kunnen, systematik i opgaveløsningen, orden, omhu med materialer, maskiner, udstyr og værktøj samt arbejdsplanlægning. Den samlede svendeprøvekarakter fremkommer som et vægtet gennemsnit af den skriftlige og den praktiske prøve. Karakteren for den skriftlige prøve indgår i den samlede karakter med 25 pct., mens karakteren for den praktiske del af prøven indgår i den samlede karakter med 75 pct Som en del af den sidste skoleperiode i trin 3, plastspecialist, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse Svendeprøven består af en mundtlig prøve. Prøvegrundlaget er en skriftlig projektopgave. Prøven skal samlet vise elevens tilegnelse af uddannelsens kompetencemål. Projektopgaven afholdes inden for en emnekreds, som skolen fastsætter i samråd med det faglige udvalg. Projektopgaven tager udgangspunkt i en konkret faglig problemstilling på elevens praktikvirksomhed eller en anden virksomhed inden for uddannelsesområdet. Eleven formulerer i samråd med praktikvirksomheden en problemstilling, som godkendes af skolen. På baggrund af problemstillingen udarbejder eleven en skriftlig projektopgave Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Prøven består af elevens præsentation af projektopgaven. Eleven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og en skuemester udpeget af det faglige udvalg For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle grund-, område- og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, plastmedhjælper, skal prøven være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, plastmager, skal prøven være bestået For elever, der afslutter uddannelsen med trin 3, plastspecialist, skal prøven være bestået Ved afslutning af uddannelsen med trin 1, plastmedhjælper, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Ved afslutning af uddannelsen med trin 2, plastmager, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

32 6.11. Ved afslutning af uddannelsen med trin 3, plastspecialist, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.«

33 Censorvejledning for plastmageruddannelsen

34 Indholdsfortegnelse 1 Formål med vejledningen Generel vejledning Censorerne... 3 Kriterier for udpegning af Censorer... 3 Begrænsninger ved beskikning af censorer til den enkelte bedømmelse... 3 Honorarregler... 3 Indkaldelse af censorer til bedømmelse Opgaver og eksamen... 3 Tilvejebringelse af opgaver... 3 Vurderingsgrundlag... 3 Indstilling til ny svendeprøve... 3 Klageadgang og klagefrist Generelt om karaktergivning trinsskalaen... 4 Princip ved karaktergivningen... 4 Votering og karaktergivning... 4 Prøver med karakterberegning... 4 Meddelelse af karakterer til Industriens Uddannelser Vejledning for plastmageruddannelsen Censorerne på plastmageruddannelsen... 5 Udpegning af censorer til de enkelte specialer... 5 Censorernes opgave Svendeprøven på plastmageruddannelsen... 5 Den skriftlige prøve... 5 Den praktiske prøve... 5 Tidspunkt... 5 Sted Bedømmelsen af svendeprøven... 6 Bedømmelsen af den skriftlige prøve... 6 Bedømmelsen af den praktiske prøve... 6 Vurderingsmetode... 6 Karakterberegning... 6 Karaktergrænser for medaljer Når noget går galt... 7 Sygdom... 7 Uregelmæssigheder... 7 Hvis eksaminanden dumper Kompetencemål for plastmageruddannelsen... 8

35 1 Formål med vejledningen Censorvejledningen er et redskab, som beskriver procedure og krav vedrørende afholdelse af afsluttende eksamen. Den er således en hjælp til de censorer, som skal sikre, at der sker en ensartet bedømmelse af de opstillede faglige mål. Vejledningen består af to dele. Den første del er fælles for alle uddannelser under Industriens Uddannelser. Heri beskrives de generelle regler vedr. fx censorudpegning og -honorering og karaktergivning. Den anden del af vejledningen beskriver de særlige forhold, der gælder for svendeprøven på plastmageruddannelsen. De faglige mål for hver enkelt uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse og uddannelsesordning, der er uddannelsens officielle dokumenter. På baggrund heraf udarbejder hver skole en lokal undervisningsplan, som er grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen og eksamen. Ud over denne vejledning skal censorer på plastmageruddannelsen være bekendt med følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser BEK nr. 510 af 19/05/2010 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling, nr. 329 af 11/04/2012. Bilag 16 til denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser vedr. plastmageruddannelsen bl.a. uddannelsens kompetencemål. Uddannelsesordning for plastmager Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK 1016 af 24/08/2010 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007 Den enkelte skoles lokale undervisningsplan Links til bekendtgørelser og uddannelsesordning kan findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside: Den enkelte skoles lokale undervisningsplan findes på skolens hjemmeside eller ved at kontakte skolen. Hvis der er uoverensstemmelse mellem denne vejledning og de officielle dokumenter vedrørende uddannelsen, er det disse som er gældende. 2

36 2 Generel vejledning 2.1 Censorerne Langt de fleste af uddannelserne under Industriens Uddannelser afsluttes med en svendeprøve. Prøverne bedømmes normalt af 2 censorer (skuemestre), der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en eksaminator (lærer). Eksaminator er den lærer, der har ført eleverne frem til prøven, mens censorerne er fagligt kompetente personer inden for det pågældende erhverv, som er udpeget af organisationerne bag Industriens Uddannelser. Kriterier for udpegning af Censorer Censorer udpeges efter følgende kriterier: Censorerne skal have den fornødne fagkundskab. Censorerne fungerer til de afbeskikkes. Censorerne skal have tilknytning til faget og skal holde sig ajour med udviklingen inden for de uddannelser, hvor de medvirker ved svendeprøvebedømmelse. Censorerne skal have viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Hvis en skuemester ophører med at have tilknytning til faget på grund af eksempelvis pension eller ved ændrede beskæftigelsesforhold, ophører skuemesterhvervet efter 1 år. Begrænsninger ved beskikning af censorer til den enkelte bedømmelse En skuemester kan ikke deltage i bedømmelse af en svendeprøve, hvis han eller hun på grund af arbejdsmæssige, personlige eller slægtsmæssige forhold må anses for inhabil i forhold til en eller flere af eksaminanderne (eleverne). Honorarregler I forbindelse med bedømmelse af de faglige prøver ydes der honorar til censorerne og godtgørelse af udgifter til rejser og ophold. Retningslinierne for udbetaling af honorar findes på Reglerne kan også rekvireres ved henvendelse hos Industriens Uddannelser. Indkaldelse af censorer til bedømmelse Censorerne indkaldes normalt til prøvebedømmelse 5 uger inden bedømmelsen skal foretages. Iværksættelsespapirerne tilsendes fra Industriens uddannelser samtidig med indkaldelsen. 2.2 Opgaver og eksamen Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg eller af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. (Jf. Eksamensbekendtgørelsens 12) Vurderingsgrundlag Grundlaget for uddannelserne er de kompetencemål, der er udarbejdet af de respektive faglige udvalg. Kompetencemålene er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelser og specificeret yderligere i de faglige udvalgs uddannelsesordninger og vejledninger. Kompetencemålene udgør det fælles grundlag for al undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er følgelig også det grundlag, svendeprøvebedømmelsen skal foretages efter. Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den del af prøven som eleven ikke har bestået. Eleven kan kun deltage i én omprøve. Skolen kan, efter samråd med det faglige udvalg, dog tillade en ny omprøve, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Klageadgang og klagefrist I forbindelse med den afsluttende eksamen skal eleverne orienteres om mulighederne for klageadgang og om klagefrist jvf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ( 12. stk.5, 44. stk.2, 47. stk. 1.) omhandlende: Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve afgøres af institutionen i samråd med det faglige udvalg. 3

37 Eleven skal indgive klage om prøven til institutionen (skolen) senest to uger efter, at karakteren er meddelt eleven. Institutionen meddeler klageren: om der skal ske ombedømmelse gives tilbud om omprøve eller om klagen afvises. 2.3 Generelt om karaktergivning 7-trinsskalaen 7-trinsskalaen anvendes som vurderingsgrundlag i hele uddannelsessystemet. Skalaen har en klar forskel mellem nabokarakterer, og der er fortsat mulighed for gennemsnitsberegninger. Princip ved karaktergivningen Ved svendeprøvens begyndelse har eleven som udgangspunkt karakteren 12. Den endelige karakter gives efter fradrag for de fejl, mangler eller usikkerheder der er observeret. Karakteren 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle få mindre væsentlige mangler Karakteren 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 (beståelseskarakter) Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren 00 (Fx) Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Karakteren -3 (F) Gives for den helt uacceptable præstation Votering og karaktergivning Den endelige karakter for svendeprøven skal afgives som et helt tal fra 7-trins-skalaen. Karakteren fremkommer efter en votering mellem censorerne og læreren. I voteringen indgår hvad der er observeret under prøven. Der er dog stadig prøveformer, der baserer sig på beregning af (vægtet) gennemsnit af flere delkarakterer. Såfremt dette er tilfældet vil det blive nærmere beskrevet i det relevante bilag til denne vejledning. Prøver med karakterberegning Såfremt der skal foretages en gennemsnitsberegning af flere karakterer fra 7-trins-skalaen kan nedenstående afrundingstabel anvendes. Interval, beregnet Endelig karakter -3,00 til -1, ,50-1, ,00-2, ,00-5,49 4 5,50-8,49 7 8,50-10, ,00 12,00 12 Meddelelse af karakterer til Industriens uddannelser Skolen fremsender umiddelbart efter svendeprøven en karaktermeddelelse for hver elev til Industriens uddannelser. Karaktermeddelelsen skal være underskrevet af læreren og censorerne. 4

38 3 Vejledning for plastmageruddannelsen 3.1 Censorerne på plastmageruddannelsen Udpegning af censorer til de enkelte specialer Censorerne på plastmageruddannelsen udpeges til at dække et eller flere af uddannelsens hovedområder termoplast eller hærdeplast Termoplastcensorer skal dække profilerne: Sprøjtestøbning Ekstrudering Termoformning Hærdeplastcensorer skaldække profilerne: Polyester Polyurethan Ved eksamener skal følgende sikres. Når eksamensholdet har elever som har termoplastprofil (sprøjtestøbning, termoform eller ekstrudering) skal der medvirke en termoplastcensor ligesom der skal medvirke en hærdeplastcensor hvis holdet har elever med hærdeplastprofil (polyester eller polyurethan). Censorerne udvælges således at den ene repræsenterer a-siden, og den anden repræsenterer b- siden for at sikre pariteten. Er holdet udelukkende et termoplast- eller hærdeplasthold skal begge censorer repræsentere profilen, og den ene censor skal være a-sidecensor mens den anden skal være b-sidecensor. I tilfælde hvor det ikke er muligt at udvælge både en a-side og en b-side censor må begge censorer repræsentere enten a- eller b-side under forudsætning af at de hovedområder eksamensholdet indeholder er dækket. Ved den del af eksamen hvor eleven skal forsvare sit projekt skal alene den ene censor deltage, og denne skal naturligvis repræsentere profilen. Censorernes opgave Ved svendeprøven er det censorernes opgave at: påse at prøverne er i overensstemmelse med reglerne om de pågældende fag eller fagområder medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler medvirke til og påse, at eksaminanderne og deres præstationer får en ensartet og retfærdig og pålidelig bedømmelse indsende evalueringsskema for svendeprøveforløbets gennemførelse til det faglige udvalg Finder censorerne, at kravene til svendeprøven ikke er opfyldt, afgiver censorerne indberetning herom til skolen med kopi til det faglige udvalg jf. afsnittet Når noget går galt. 3.2 Svendeprøven på plastmageruddannelsen Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for plastmageruddannelsen. Kompetencemålene fremgår af bekendtgørelsen for uddannelsen og danner grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet, og de er også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Kompetencemålene for plastmageruddannelsen fremgår sidst i denne vejledning. Svendeprøven på plastmageruddannelsen består af en skriftlig og en praktisk prøve. Begge prøver er individuelle. Den teoretiske prøve Prøverne er lagt i to niveauer, et profil niveau og et valgfrit specialeniveau. Alle spørgsmål på valgfrit specialeniveau har en sværhedsgrad svarende til de kompetencer eleven 5

39 har efter uddannelsens trin 1, hvor alle elever har modtaget undervisning inden for alle procesområder Alle spørgsmål i teoriprøverne er multiple choise-spørgsmål med 5 svarmuligheder og kun eet rigtigt svar Prøverne på profilniveau skal løses inden for 2 timer og er sammensat således: 10 spørgsmål indenfor elevens profil på profilniveau 10 spørgsmål indenfor elevens profil på specialeniveau 20 materialelærespørgsmål indenfor elevens område, hhv. termo- eller hærdeplast Prøverne på valgfrit specialeniveau skal løses inden for 2 timer og er sammensat således: 10 spørgsmål indenfor hvert af de tre områder som ligger udenfor elevens profil, i alt materialelærespørgsmål om materialer udenfor elevens profil hhv. termo- eller hærdeplast. Eksempel på prøve fra valgfrit specialeniveau: En elev med profilen sprøjtestøbning vil få en prøve som indeholder følgende: 10 spørgsmål om ekstrudering 10 spørgsmål om termoformning 10 spørgsmål om hærdeplast 10 materialespørgsmål vedr. hærdeplast. Den praktiske prøve Den praktiske prøve består af et projekt med udgangspunkt i udvalgte kompetencemål (fremgår af bilag til indgangsbekendtgørelse for uddannelsen). Alle projekter baseres på tre temaer. Produktion, testkørsel og fejlretning indhold i projektet skal sikre, at eleven kan demonstrere opfyldelse af minimum 10 kompetence mål, idet det dog påpeges at eleven gerne må vise opfyldelse af yderligere kompetencemål. De 10 kompetencemål findes ved lodtrækning og sammensættes efter følgende model: 7 mål indenfor elevens profil 3 mål indenfor elevens valgfri specialefag Lodtrækningen foretages fredag i ugen før den praktiske prøve. Ved lodtrækningen oplyses kun hvilket af de tre temaer som eleven har trukket. Selve opgaven udleveres først ved prøvens start. Prøven skal løses på skolen inden for 48 timer og eleven har mødepligt på skolen i tidsrummet 8 til 16. Eleven har adgang til værksteder og laboratorier under i alle prøvens 48 timer, men har kun adgang til procesudstyr og råvarer mellem 8.00 og begge prøvens dage. Alle tilgængelige hjælpemidler må anvendes. Eleven vil i løbet af udførelsen af prøven kunne rådføre sig i ca. 15 minutter med en underviser, som skal fungere som konsulent og rådgiver. Tidspunkt Svendeprøven afholdes i uddannelsens sidste skoleforløb. Den skriftlige prøve placeres typisk i den anden sidste uge og den praktiske prøve i den sidste uge af skoleforløbet. Sted Svendeprøven foregår på skolen. Produkt I opgavebeskrivelsen er defineret hvad eleven skal aflevere som dokumentation og praktisk produkt. Eleven skal fremlægge sin prøve i form af en rapport med et omfang på ca. 15 sider og en mundtlig præsentation for underviser og censor. Ved præsentation kan anvendes IT-baserede støtteværktøjer. 6

40 Eksaminering Elevens præsentation inkl. eksamination og votering/karaktergivning har en varighed på 30 min 3.3 Bedømmelsen af svendeprøven Bedømmelsen af den teoretiske prøve Den teoretiske prøve rettes af skolen umiddelbart efter prøven. Her gives der én karakter for hver af de 2 opgaver. Censorerne får de rettede prøver med karakterer til gennemsyn. Det sker typisk inden afholdelsen af den praktiske prøve. Bedømmelsen af den praktiske prøve Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gives der én samlet karakter for projektgennemførelsen og præsentationen Karakterberegning Den samlede svendeprøvekarakter fremkommer som et vægtet gennemsnit af den skriftlige og den praktiske prøve som følger: 1. Karakteren for den teoretiske prøve indgår i den samlede karakter med 25 % 2. Karakteren for den praktiske prøve indgår i den samlede karakter med 75 % For at bestå den afsluttende svendeprøve kræves, at den praktiske prøve samt den samlede svendeprøvekarakter er minimum 2,0. I tilfælde hvor eksaminator og de to censorer ikke kan opnå enighed i voteringen (den teoretiske og praktiske prøve) følges gældende regler i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Underviser og censor meddeler eleven om denne har bestået/ikke bestået umiddelbart efter voteringen. Censorerne og skolen indsender oplysning om karakteren til det faglige udvalg, hvorefter svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. 3.4 Når noget går galt Sygdom Censor Hvis en censor pludselig bliver syg, eller der opstår en situation, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, udpeger sekretariatet i samråd med institutionen en anden censor. Denne censor skal opfylde kravene til censorer generelt. Det betyder bl.a., at censoren ikke må være tilknyttet institutionen. Elev Hvis en elev forhindres i at møde til svendeprøven pga. sygdom eller anden dokumenteret hindring, skal han eller hun have mulighed for at aflægge en sygeprøve snarest muligt. Sygeprøven består kun af de dele af prøven som ikke er gennemført. Skolen skal i samråd med det faglige udvalg tilrettelægge sygeprøven. Eksaminator Hvis eksaminator bliver syg, skal skolen udpege en anden til eksaminator. Uregelmæssigheder Generelt gælder følgende regler: Hvis en eksaminand forstyrrer de øvrige eksaminander, skal institutionen bortvise den forstyrrende, eventuelt efter en første advarsel. En bortvisning betyder, at eksaminanden har brugt en prøveindstilling uden at modtage en karakter. Overholder en eksaminand ikke reglerne for prøveaflæggelse, afbryder eksaminator prøven for den pågældende og indberetter uregelmæssigheden til den prøveansvarlige på skolen. Skolens prøveansvarlige bortviser straks eksaminanden fra prøven og orienterer herefter eksaminandens praktikvirksomhed. 7

41 Finder censorerne, at der i forbindelse med den konkrete afvikling af eksamen er foretaget/foregår uregelmæssigheder, skal censorerne indberette dette skriftligt til skolens ledelse. Skolen skal indberette sagen til Undervisningsministeriet med eventuelle bemærkninger. Er uregelmæssighederne så graverende, at censorerne vælger at afbryde eksamen, skal sagen straks meddeles til skolens ledelse og det faglige udvalg. Hvis eksaminanden dumper Hvis en eksaminand ikke opnår mindst karakteren 2 i den praktiske prøve eller ikke samlet opnår karakteren 2, dumper eksaminanden. Skolens prøveansvarlige skal ved afgivelse af karakteren orientere eksaminanden herom og orientere om mulighederne for en ny prøve. Skolens prøveansvarlige orienterer praktikværten og drøfter forberedelse til evt. ny prøve. Skolen indberetter resultatet til Det faglige udvalg. Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den del af prøven som eleven ikke har bestået. Eleven kan kun deltage i én omprøve. Skolen kan, efter samråd med det faglige udvalg, dog tillade en ny omprøve, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 8

42 4 Kompetencemål for plastmageruddannelsen Kompetencemålene for plastmageruddannelsen fremgår af bekendtgørelsen for uddannelsen og danner grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet, og de er også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Kompetencemålene ser således ud: Efter endt uddannelse kan eleven: 1. anvende gængse informationsteknologiske værktøjer til udarbejdelse af dokumentation, 2. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt kommunikere fagligt i virksomheden, 3. arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer, 4. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, 5. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 6. anvende fremmedsproget teknisk dokumentation og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger, 7. udarbejde emnetegninger, 8. igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk, planlægge og udføre fremstilling med relevant plastproduktionsprocesudstyr, ud fra specifikationer og kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber, samt identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast, 9. fremstille og læse simple diagrammer vedrørende styringer samt opbygge simple styringer og kender dertil hørende elementer, 10. anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol, 11. udføre sammenføjning af tykvæggede plastmaterialer, 12. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfunds- og organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 13. instruere andre inden for eget fagområde, 14. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer, 15. indgå i arbejdssammenhænge hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, 16. udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid, cyklustid) og ud fra en given plastproduktion udføre statistisk proceskontrol, sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber, 17. anvende periferiudstyr under vejledning, herunder foretage enkel programmering af styringer samt medvirke til optimering af produktionsforløb ved anvendelse af periferi- og følgeudstyr, 18. foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed), 19. udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion, 20. anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol, 21. medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede værktøjer til produktion af hærdeplastemner, termoformede emner og sprøjtestøbte emner, 22. udføre kalkulation af omkostninger i forbindelse med plastindustriel produktion samt udføre procesoptimerende beregninger ved plastindustriel produktion, 23. udføre afprøvning, indkøring og optimering af værktøjer i plastindustriel produktion, 24. medvirke ved plastindustriel produktion ved brug af avancerede materialer og processer, 25. styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 26. gøre sig fagligt forståelig på engelsk i forhold leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere, 27. styrke relevante faglige færdigheder inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- hærdeplastproduktionsprocesserne, 9

43 28. udvise forståelse for det valgte fagområdes teknologiske muligheder, 29. medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne, 30. fremstille komplicerede produkter inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne, 31. gennemføre systematisk problemløsning og fejlretning i en plastproduktion på baggrund af et dybdegående kendskab til relevante procesparametre, 32. anvende produktionsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, 33. påtage sig rollen som projektleder og gennemføre udviklingsprojekter, 34. samarbejde og kommunikere plastfagligt med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere i forbindelse med en plastproduktion, 35. samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører om emneoptimering på baggrund af indgående kendskab til gængse plastmaterialer og produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 36. udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger i forbindelse med plastproduktion, 37. udvise helhedspræget forretningsforståelse for gennemførelsen af en plastproduktion og viden om muligheder for iværksætteri, 38. foretage kvalitetssikring af plastprodukter og færdigproducerede plastemner i forhold til gældende standarder, herunder fastlægge kvalitetskrav, udvælge testmetoder og gennemføre relevante tests, analysere datamateriale og udarbejde nødvendig dokumentation, 39. deltage i udviklingen og driften af virksomhedens kvalitetssikringssystem, 40. rådgive omkring produktionsmæssige miljøforhold i forbindelse med en plastproduktion, herunder recycling og energi. Kompetencemålene nr. 1 15, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen. Kompetencemålene nr , gælder for uddannelsens trin 2, plastmager. Kompetencemålene nr , gælder for uddannelsens trin 3 plastspecialist 10

44 BEK nr 253 af 14/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til plastmager I medfør af 4, stk. 2, og 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, og 4, stk. 1 og 2, og 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Industriens Fællesudvalg fastsættes efter bemyndigelse: Formål og opdeling 1. Erhvervsuddannelsen til plastmager har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning af en plastindustriel produktion ud fra specifikationer. 2) Kalkulation i forbindelse med processer ved plastindustriel produktion. 3) Løbende optimering til sikring af stabile af produktionsprocesser. 4) Gennemførelse af en produktion inden for plastområdet under iagttagelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser. 5) Udførelse af vedligehold på plastindustrielt produktions- og procesudstyr. 6) Fejlfinding og opfølgning på fejl i forbindelse med drift. 7) Dokumentation af plastindustriel produktion. 8) Kommunikation og samarbejde med relevante interessenter i relation til plastindustriel produktion. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, plastmedhjælper, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med et af følgende specialer niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Plastmager med speciale i termoplast (trin 2). 2) Plastmager med speciale i hærdeplast (trin 2). 3) Specialist i plastproduktion (trin 3). Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb for specialerne plastmager med speciale i termoplast (trin 2) og plastmager med speciale i hærdeplast (trin 2). Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter alle uddannelsens kompetencemål. Varighed 2. Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 5 år og 6 måneder, inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, plastmedhjælper, 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens specialer på trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisnin- 1

45 gen udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens speciale på trin 3 varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 17 uger fordelt på mindst fire skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, plastmedhjælper, 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Uddannelsens specialer på trin 2 varer yderligere 1 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13 uger. Uddannelsens speciale på trin 3 varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på fire skoleperioder. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 65,6 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Alle skole- og praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Stk. 6. En skole med et hertil tilstrækkeligt elevantal i eux-forløb skal tilrettelægge undervisningen i parallelle spor, således at eleverne i et spor er i praktikuddannelse, mens eleverne i et andet spor er i skoleundervisning. Skoleperioder, der indeholder undervisning i gymnasiale fag, skal afsluttes ved en gymnasial eksamenstermin. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Udstyr, værktøjers og støbeformes opbygning og virkemåde til enkel produktion af hærdeplastemner. 2) Ekstruder-, termoform- og sprøjtestøbeanlægs og tilhørende formværtøjer og periferiudstyrs opbygning og virkemåde. 3) Enkle plastsvejse- og sammenføjningsudstyrs virkemåde. 4) Metoder til kontrol af plastsvejsning og sammenføjninger. 5) Matematiske metoder til produktionsberegninger og fremstilling af produktionsdata, herunder procentregning, rumgeometri, målestoksforhold, areal- og volumenberegning, enkle formler, koordinationssystemet og grafisk fremstilling af talmateriale. 6) Typiske arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risici, regler, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse af materialer og udstyr i plastproduktion. 7) Plastmaterialers hovedgrupper samt typiske hjælpe- og tilsætningsstoffers funktion. 8) Almindeligt anvendte plastmaterialers egnethed til forskellige typer plastforarbejdning. 9) Plastmaterialers grundlæggende kemiske opbygning og egenskaber. 10) Måleteknik, stikprøvekontrol, tolerancesystemer samt enkle statistiske metoder til kvalitetskontrol af plastemner. 11) Mekaniske måleværktøjer og elektroniske instrumenters opbygning og anvendelse ved kvalitetskontrol af plastemner. 12) Typiske kvalitetskrav og specifikationer for plastemner. 13) Emnetegning og produktbeskrivelser med angivelse af materiale, funktions- og kvalitetskrav, mål og tolerancer. 14) Kvalitetssystemers grundlæggende formål, opbygning og funktion i en plastproduktion. 15) Krav og forventninger, der stilles til medarbejdere i en plastproduktion. 16) Typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret produktion i en plastvirksomhed. 17) Almindeligt anvendte plastmaterialers miljøpåvirkning, substitutionsmuligheder og egnethed til genanvendelse. 18) Regler for indsamling og bortskaffelse af plastmaterialer. 2

46 19) Krav og forventninger, der stilles til plastmagere i plastindustrien. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Klargøring af forme, udstyr og materialer til produktion af enkle hærde- og termoplastemner. 2) Opstilling og nedtagning af enkle formværktøjer på ekstruder-, termoform- og sprøjtestøbeanlæg i henhold til driftskort eller instruktion. 3) Betjening og indstilling af udstyr og procesparametre på plastforarbejdningsanlæg ud fra kravspecifikationer. 4) Udførelse af enkle plastsvejsnings- og sammenføjningsteknikker. 5) Beregning af lukketryk, blandingsforhold, energi og materialeforbrug samt produktionsomkostninger. 6) Miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt og forsvarligt arbejde med materialer, stoffer og udstyr i en plastproduktion. 7) Materialevalg af almindeligt anvendte plastmaterialer, hjælpe- og tilsætningsstoffer på baggrund af informationer om tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige data. 8) Vurdering og rapportering af kvaliteten af plastemner ud fra en kravspecifikation med brug af måleteknikker, stikprøvekontrol og tolerancesystemer. 9) Anvendelse af mekaniske måleværktøjer og elektroniske instrumenter til kvalitetskontrol af plastemner. 10) Udførelse af visuel kvalitetskontrol af almene fejl på færdige plastemner. 11) Udførelse af emnetegning og kravspecificering for enkle plastemner og produkter med angivelse af materiale-, funktions- og kvalitetskrav, mål og tolerancer. 12) Udførelse af produktionsrapporter og diagrammer til dokumentation og grafisk fremstilling af produktionsdata for enkle forarbejdningsprocesser. 13) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig dataindsamling, dokumentation og præsentation af produktionsdata, herunder tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige data om plastmaterialer, -råvarer og -produktionsmetoder. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) medvirke til at planlægge, koordinere og udføre afgrænsede produktionsopgaver af enkle hærdeplast- og termoplastemner i henhold til kravspecifikationer, emnetegninger, produktionsberegninger, driftskort og instruktion, 2) under vejledning at udføre enkle plastsvejsninger og sammenføjninger af plastmaterialer, 3) under vejledning anvende periferiudstyr i en plastproduktion, 4) forstå og anvende faglige udtryk og begreber vedr. plastmaterialer og udstyr anvendt i en plastproduktion, 5) foretage korrekt materialevalg af almindeligt anvendte plastmaterialer, hjælpe- og tilsætningsstoffer og begrunde relevansen af forarbejdningsmetode på baggrund af informationer om tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige data, 6) udføre arbejdet med materialer, stoffer og udstyr i en plastproduktion på en miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt og forsvarlig måde med udgangspunkt i sikkerhedsdatablade, procedurebeskrivelser eller instruktion, 7) udføre proces- og kvalitetskontrol med relevante måleteknikker til at redegøre for almene fejl på enkle færdige emner og foreslå relevante korrektioner af indstillingerne på anlæg og udstyr ud fra en kravspecifikation, 8) udarbejde enkle produktionsplaner og registrere produktionsdata for afgrænsede opgaver i en plastproduktion, 9) indgå i et produktionsteam og tage selvstændigt ansvar for afgrænsede faglige opgaver i job- og uddannelsesrelateret projektarbejde, 3

47 10) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre, 11) videreformidle enkle mundtlige arbejdsinstruktioner, fejlmeldinger, faglige informationer, vurderinger og spørgsmål i relation til arbejde og uddannelse i plastindustrien og 12) foretage målrettet og kritisk faglig informationssøgning med brug af it, herunder tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige informationer om plastmaterialer, -råvarer og -produktionsmetoder. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Matematik på F-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september ) Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets regler. 4) Sikkerhed ved polyesterstøbning, jf. Arbejdstilsynets regler. Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk. 8. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 9. Er der i stk. 5 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for euxelever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel på de pågældende niveauer. Kompetencer i hovedforløbet 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan anvende gængse informationsteknologiske værktøjer til udarbejdelse af dokumentation. 2) Eleven kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer og instruere andre inden for eget fagområde. 3) Eleven kan kommunikere fagligt med kollegaer, leverandører, kunder, og andre samarbejdspartnere herunder gøre sig fagligt forståelig på engelsk. 4) Eleven kan udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer. 5) Eleven kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder. 6) Eleven kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 7) Eleven kan anvende fremmedsproget teknisk dokumentation og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger. 8) Eleven kan udarbejde emnetegninger. 9) Eleven kan igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk. 4

48 10) Eleven kan planlægge og udføre fremstilling med relevant plastproduktionsprocesudstyr ud fra specifikationer og kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber. 11) Eleven kan identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast. 12) Eleven kan fremstille og læse simple diagrammer vedrørende styringer samt opbygge simple styringer og kender dertil hørende elementer. 13) Eleven kan anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol. 14) Eleven kan udføre sammenføjning af tykvæggede plastmaterialer. 15) Eleven kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfunds- og organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. 16) Eleven kan indgå i arbejdssammenhænge, hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion. 17) Eleven kan koble teoretiske faglige begreber, metoder, værktøjer og beregninger med praktiske operatøropgaver i virksomheden. 18) Eleven kan udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid og cyklustid) og ud fra en given plastproduktion. 19) Eleven kan udføre afprøvning, indkøring og optimering af værktøjer i plastindustriel produktion. 20) Eleven kan udføre statistisk proceskontrol og sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber. 21) Eleven kan anvende periferiudstyr under vejledning, herunder foretage enkel programmering af styringer og medvirke til optimering af produktionsforløb ved anvendelse af periferi- og følgeudstyr. 22) Eleven kan udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion samt foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed). 23) Eleven kan anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol. 24) Eleven kan fortage teknisk fejlfinding og fejlretning på produktionsværktøjet, maskinen, produktions- og periferiudstyret i samarbejde med reparatør og teknikere. 25) Eleven kan udføre kalkulation af omkostninger og procesoptimerende beregninger i forbindelse med plastindustriel produktion. 26) Eleven kan medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede værktøjer ved hjælp af CAD-anlæg og udforme den tilhørende produktionsdokumentation til produktion af sprøjtestøbte, ekstruderede og termoformede emner og herigennem udføre procestekniske beregninger på værktøjet til brug inden produktionen. 27) Eleven kan medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning. 28) Eleven kan fremstille komplicerede produkter ved brug af avancerede materialer og processer inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning. 29) Eleven kan udvise forståelse for de teknologiske muligheder inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder: sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning. 30) Eleven kan styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder: sprøjtestøbning, ekstrudering eller termoformning. 5

49 31) Eleven kan medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede formværktøjer ved hjælp af CAD-anlæg og udforme den tilhørende produktionsdokumentation til produktion af hærdeplastemner og herigennem udføre procestekniske beregninger på værktøjet til brug inden produktionen. 32) Eleven kan medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for uddannelsens kerneområde hærdeplastproduktion. 33) Eleven kan fremstille komplicerede produkter inden for uddannelsens kerneområde hærdeplastproduktion. 34) Eleven kan udvise forståelse for de teknologiske muligheder inden for uddannelsens kerneområde hærdeplastproduktion. 35) Eleven kan medvirke ved industriel hærdeplastproduktion ved brug af avancerede materialer og processer. 36) Eleven kan styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre inden for uddannelsens kerneområde hærdeplastproduktion. 37) Eleven kan gennemføre systematisk problemløsning og fejlretning i en plastproduktion på baggrund af et dybdegående kendskab til relevante procesparametre. 38) Eleven kan anvende produktionsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion. 39) Eleven kan påtage sig rollen som projektleder og gennemføre udviklingsprojekter. 40) Eleven kan samarbejde og kommunikere plastfagligt med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere i forbindelse med en plastproduktion. 41) Eleven kan samarbejde med kollegaer, kunder og leverandører om emneoptimering på baggrund af indgående kendskab til gængse plastmaterialer og produktions- og anvendelsesmæssige parametre. 42) Eleven kan udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger i forbindelse med plastproduktion. 43) Eleven kan udvise helhedspræget forretningsforståelse for gennemførelsen af en plastproduktion og viden om muligheder for iværksætteri. 44) Eleven kan foretage kvalitetssikring af plastprodukter og færdigproducerede plastemner i forhold til gældende standarder, herunder fastlægge kvalitetskrav, udvælge testmetoder og gennemføre relevante tests, analysere datamateriale og udarbejde nødvendig dokumentation. 45) Eleven kan deltage i udviklingen og driften af virksomhedens kvalitetssikringssystem. 46) Eleven kan rådgive omkring produktionsmæssige miljøforhold i forbindelse med en plastproduktion, herunder genanvendelse og energi. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-18, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr , jf. stk. 1, gælder for specialet plastmager med speciale i termoplast. Kompetencemålene nr , jf. stk. 1, gælder for specialet plastmager med speciale i hærdeplast. Kompetencemålene nr gælder for specialet specialist i plastproduktion. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 155 timer svarende til 6,2 uge. 2) Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 120 timer svarende til 4,8 uge. 3) Matematik på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uge. 5) Kemi på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 135 timer svarende til 5,4 uger. 6) Teknikfag på B-niveau Design og produktion, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 100 timer svarende til 4 uger. 6

50 7) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 8) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 15 timer svarende til 0,6 uge. 9) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde matematik A som valgfag. Stk. 6. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning af både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådan omfang, at der er muligheden for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 7. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Stk. 8. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 9. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Godskrivning og merit 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag 1. Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Stk. 3. Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau. Afsluttende prøve 6. Som del af den sidste skoleperiode i hvert af uddannelsens trin afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven efter trin 1 skal kun aflægges af elever, der afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Prøven efter trin 2, som ikke er uddannelsens sidste trin, aflægges af alle elever. Stk. 2. Prøven efter trin 1 tilrettelægges af skolen. Prøven består af en praktisk orienteret opgave, som eleven vælger ud fra skolens opgaveforslag, inden for enten termoplast eller hærdeplast. Prøven udarbejdes inden for en varighed af 6 klokketimer. Prøven bedømmes af en lærer og en censor udpeget af skolen. Stk. 3. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens specialer på trin 2 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve for elever, der afslutter med det pågældende trin. Prøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. 7

51 Stk. 4. Den skriftlige prøve omfatter spørgsmål inden for plastteknologi og plastmaterialer. Den skriftlige prøve løses individuelt, og har en varighed af i alt 4 klokketimer. Den praktiske prøve består af 2 eller 3 projektopgaver. Indholdet i den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 5. Den praktiske prøve skal gennemføres inden for 4 døgn og har en varighed af mindst 30 klokketimer. Ved bedømmelsen giver læreren og skuemestrene en karakter for henholdsvis den praktiske og den skriftlige prøve. I bedømmelsen indgår vurdering af forberedelse, gennemførelse og kvalitetsbedømmelse. Der lægges ved bedømmelsen vægt på elevens faglige kunnen, systematik i opgaveløsningen, orden, omhu med materialer, maskiner, udstyr og værktøj samt arbejdsplanlægning. Stk. 6. Den samlede svendeprøvekarakter fremkommer som et vægtet gennemsnit af den skriftlige og den praktiske prøve. Karakteren for den skriftlige prøve vægter 25 pct., mens karakteren for den praktiske prøve vægter 75 pct. Stk. 7. Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 3 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven består af en mundtlig prøve. Prøvegrundlaget er en skriftlig projektopgave. Projektopgaven afholdes inden for en emnekreds, som skolen fastsætter i samråd med det faglige udvalg. Projektopgaven tager udgangspunkt i en konkret faglig problemstilling på elevens praktikvirksomhed eller en anden virksomhed inden for uddannelsesområdet. Eleven udarbejder i samråd med praktikvirksomheden en problemformulering, som godkendes af skolen. På baggrund af problemformuleringen udarbejder eleven en skriftlig projektopgave. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Prøven består af elevens præsentation af projektopgaven. Eleven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og en skuemester udpeget af det faglige udvalg. Stk. 8. For, at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 02 af alle fag på hovedforløbet. Stk. 9. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven, og ved afslutning af uddannelsens trin 2 og 3 udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven. Gymnasial eksamen 7. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. Stk. 2. Eux-elever skal, ud over hvad der følger af 6: 1) aflægge seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt fag på gymnasialt niveau, 2) udarbejde en større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser og 3) aflægge en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Stk. 3. Projektet efter stk. 2, nr. 3, udarbejdes i Teknik på B-niveau - Design og produktion, og mindst et fag fra erhvervsuddannelsens uddannelsesspecifikke fag efter elevens valg. Efter elevens valg kan projektet udarbejdes i et yderligere fag. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Stk. 4. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen udover det i 6, stk. 9, nævnte svendebrev et bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence. Beviset benævnes euxbevis. Stk. 5. Eux-beviset indeholder prøvekaraktererne i fag på gymnasialt niveau, jf. stk. 2, nr. 1, karakteren for den større skriftlige opgave, karakteren fra prøven med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i alle fag på gymnasialt niveau. 8

52 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 15. december 2015 om erhvervsuddannelsen til plastmager ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 14. juli Stk. 3. Elever, jf. stk. 2, og elever på den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse, som undervises i medfør af 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse af forskellige bekendtgørelser i forbindelse med gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser kan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. Stk. 4. Hvis eleven var fyldt 25 år på tidspunktet for sin påbegyndelse af uddannelsen før den 1. august 2015, skal eleven ved overgangen til uddannelsen efter denne bekendtgørelse gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 14. marts 2016 DIREKTØR JENS STRUNGE BONDE / Gert Nielsen 9

53 Kriterier for godskrivning Bilag 1 1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Den relevante erhvervserfaring skal være opnået gennem mindst 2 års dokumenteret fuldtidsbeskæftigelse i virksomheder, der forarbejder plastmaterialer og -produkter. Erhvervserfaringen skal omfatte de i 3, stk. 6, omfattede certifikater. Erfaringen skal være opnået seneste 5 år før uddannelsens start. Erfaringen skal være opnået ved varetagelse af følgende jobfunktioner i mindst 2 år: Produktion Sikring af en stabil drift i en plast produktion i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø. Systematisk fejlfinding på produktionsanlæg, værktøjer og periferiudstyr Medvirken til systematisk proceskontrol og løbende optimering af produktionen. Betjening af periferiudstyr tilknyttet produktionen. Kvalitetskontrol og dokumentation Medvirken til statistisk proceskontrol og visuel kvalitetskontrol ud fra gældende kvalitetskrav og standarder Kvalitetskontrol af råvarer og færdigvarer med anvendelse af måle- og laboratorieudstyr under instruktioner, procedurer og systemer for kvalitet Registrering og udarbejdelse af enkel dokumentation af relevante produktionsmæssige forhold. Reparation og vedligehold Daglig rengøring, vedligehold og enkel fejlretning af formværktøjer. Vurdering af fejl og skader på udstyr og værktøjer Kommunikation og rapportering Faglig kommunikation af relevante produktionsforhold over for kolleger, ledelse, kunder og andre samarbejdspartnere på dansk og engelsk Rapportering af fejl og afvigelser til produktionsledelse, teknikere og reparatører Projekt og udviklingsarbejde Medvirken ved forbedringstiltag og effektivisering i produktionen Samarbejdsopgaver om enkle udviklingsopgaver (ex. emneoptimering, værktøjsudvikling, procesoptimering, kvalitetsforbedringer) Specialet plastmager med specialet termoplast Eleven skal inden for samme tidsperiode i tillæg have omfattet regelmæssig varetagelse af følgende jobfunktioner i virksomheder, der forarbejder plast med sprøjtestøbning, termoform eller ekstrudering. Opstilling, indkøring og optimering af enkle værktøjer. Medvirken til udarbejdelse og anvendelse af procesberegninger for lukketryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid til styring af produktionen. Specialet plastmager med specialet hærdeplast Eleven skal inden for samme tidsperiode i tillæg have omfattet regelmæssig varetagelse af følgende jobfunktioner i virksomheder, der forarbejder plast med støbning af fiberforstærkede hærdeplastkompositter. Klargøring, opstilling og optimering af enkle støbeprocesser, forme og værktøjer 10

54 Medvirken til udarbejdelse og anvendelse af procesberegninger for hærdetid, anvendelsestider og cyklustider til styring af produktionen. Specialet specialist i plastproduktion Eleven skal inden for samme tidsperiode i tillæg have omfattet regelmæssig varetagelse af følgende jobfunktioner: Produktion Koordination af opgaver i et produktionsteam og overvågning af produktionen til sikring en stabil drift af produktionen af plastemner Koordination af fejlretning og vedligeholdsopgaver i produktionen. Identifikation, implementering og support ved forbedringstiltag i produktionen med brug af systematisk problemløsning og produktionsfremmende metoder. Faglig redegørelse for udviklingspotentialer og barrierer ved ændringer af råvarer, emner eller produktionsudstyr Kvalitetskontrol og dokumentation Medvirken til vedligehold og udvikling (forbedringer) af virksomhedens procedurer og systemer for kvalitet, sikkerhed og miljø. Systematisk indsamling og anvendelse af proces- og produktionsdata til at dokumentere optimeringspotentialer i produktionen. Kommunikation og rapportering Fagligt bindeled i kommunikationen mellem produktionen, salg, udvikling, produktionsteknisk afdeling, kunder og/eller andre samarbejdspartnere. Skriftlig redegørelse af produktionsdata og forslag til forbedringer i produktion og emner over for kunder og andre i virksomheden. Projekt og udviklingsarbejde Projektledelse af afgrænsede forbedringstiltag og effektivisering i produktionen (ex. emneoptimering, form- og værktøjsudvikling, procesoptimering eller kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforbedringer). Medvirken til udarbejdelse af risikovurderinger i relation til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ændringer i råvarer og nyt produktionsudstyr. Samarbejde om enkle udviklingsopgaver 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Følgende gælder for specialet plastmager med speciale i termoplast: Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 2 - gennemført AMU-kurser nr , og 40730, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af sprøjtestøbte termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har gennemført AMU-kurser nr , og 45426, inden for plastindustrien med in- 2 år 2 - Afkortning af euv (praktik måneder) 11

55 dustriel fremstilling af ekstruderede termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 2 - gennemført AMU-kurser nr , og 45448, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af termoformede termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 3 - gennemført AMU-kurser nr , 40602, 45436, og 45432, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af støbte hærdeplastemner. Vindmølle-operatør med speciale i vingeproduktion 2 år 2 - med fuldtidsbeskæftigelse inden for plastindustrien eller vindmølleindustrien med industriel fremstilling af støbte hærdeplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 2 - gennemført AMU-kurser nr , og 40730, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af sprøjtestøbte termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer med 2 år 2 - AMU-kurser nr og 40731, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af sprøjtestøbte termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 2 - gennemført AMU-kurser nr , og 45426, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af ekstruderede termoplastemner. Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har gennemført AMU-kurser nr , og 45448, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af termoformede termoplastemner. 2 år 2 - Følgende gælder for specialet plastmager med speciale i hærdeplast: Fuldtidsbeskæftigelse af personer, som har 2 år 2 - gennemført AMU-kurser nr , 40602, 45436, og 45432, inden for plastindustrien med industriel fremstilling af støbte hærdeplastemner. Vindmølle-operatør med speciale i vingeproduktion med fuldtidsbeskæftigelse inden for plastindustrien eller vindmølleindustrien 2 år 2-12

56 med industriel fremstilling af støbte hærdeplastemner. 3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever Uddannelse Titel Kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (praktik måneder) Afkortning af eud (skoleuger) Afkortning af eud (praktik måneder) Gymnasial STX uddannelse Gymnasial HTX uddannelse Gymnasial uddannelse HF Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste fem år. 13

57 INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG SVENDEBREV «Navn» Cpr-nummer: «CPRnr» Har bestået skole og praktikophold i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen til: Plastmager med profilen hærdeplast glasfiber/komposit Plastics engineer specializing in fibre glass Uddannelsen er afsluttet den «Aftaleperiode_slut» hos: «Praktiksted_navn» «Praktiksted_adr» «Praktiksted_postnr» «Praktiksted_postdistrikt» Svendeprøven er bestået med karakteren efter 7-trinsskalaen: «Karakter1» / «Karakter2» / «Betegnelse1» Dansk kvalifikationsramme for livslang læring: niveau 4 The European Qualification Framework: level 4 Formand Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg FREMRAGENDE PRÆSTATION ***12***

58 INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG SVENDEBREV «Navn» Cpr-nummer: «CPRnr» Har bestået skole og praktikophold i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen til: Plastmager med profilen termoplast - Ekstrudering Plastics engineer Uddannelsen er afsluttet den «Aftaleperiode_slut» hos: «Praktiksted_navn» «Praktiksted_adr» «Praktiksted_postnr» «Praktiksted_postdistrikt» Svendeprøven er bestået med karakteren efter 7-trinsskalaen: «Karakter1» / «Karakter2» / «Betegnelse1» Dansk kvalifikationsramme for livslang læring: niveau 4 The European Qualification Framework: level 4 Formand Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg FREMRAGENDE PRÆSTATION ***12***

59 INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG SVENDEBREV «Navn» Cpr-nummer: «CPRnr» Har bestået skole og praktikophold i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen til: Plastmager med profilen termoplast - sprøjtestøbning Plastics engineer specializing in injection moulding Uddannelsen er afsluttet den «Aftaleperiode_slut» hos: «Praktiksted_navn» «Praktiksted_adr» «Praktiksted_postnr» «Praktiksted_postdistrikt» Svendeprøven er bestået med karakteren efter 7-trinsskalaen: «Karakter1» / «Karakter2» / «Betegnelse1» Dansk kvalifikationsramme for livslang læring: niveau 4 The European Qualification Framework: level 4 Formand Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg

60 INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG SVENDEBREV «Navn» Cpr-nummer: «CPRnr» Har bestået skole og praktikophold i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen til: Plastmager med profilen termoplast termoformning Uddannelsen er afsluttet den «Aftaleperiode_slut» hos: «Praktiksted_navn» «Praktiksted_adr» «Praktiksted_postnr» «Praktiksted_postdistrikt» Svendeprøven er bestået med karakteren efter 7-trinsskalaen: «Karakter1» / «Karakter2» / «Betegnelse1» Dansk kvalifikationsramme for livslang læring: niveau 4 The European Qualification Framework: level 4 Formand Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg FREMRAGENDE PRÆSTATION ***12***

61 INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG SVENDEBREV «Navn» Cpr-nummer: «CPRnr» Har bestået skole og praktikophold i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen til: Plastmager med profilen hærdeplast polyurethan Plastics engineer specializing in polyurethane Uddannelsen er afsluttet den «Aftaleperiode_slut» hos: «Praktiksted_navn» «Praktiksted_adr» «Praktiksted_postnr» «Praktiksted_postdistrikt» Svendeprøven er bestået med karakteren efter 7-trinsskalaen: «Karakter1» / «Karakter2» / «Betegnelse1» Dansk kvalifikationsramme for livslang læring: niveau 4 The European Qualification Framework: level 4 Formand Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg FREMRAGENDE PRÆSTATION ***12***

62 BILAG 6 Forslag til program for censorworkshop Mandag den 27. juni 2016 Sted: Den Jydske Haandværkerskole, Hadsten Program : : Ankomst og morgenmad Tidspunkt Emne Hvad/formål Materialer Ansvarlig Velkomst v. Allan Rasmussen (som vært og uddannelsesleder) Allan, Henry, Ann og Henry Andersen (anslag med formål kvalitetssikring) præsenterer Ann, der er procesleder på dagen Introduktion til den nye svendeprøve Forskelle på den gamle og nye model: - Opgavevalg: Eksempler på nye opgaver til de forskellige specialer/profiler - Samle ind til en idébank: Fx Allan, DJH To opgaver på ekspertniveau eller En opgave på ekspertniveau og to på avanceret niveau udvikle opgaver i samarbejde med virksomheder og bringe - Opgaveart: - Svendeprøven går fra at fremstille skabeloner til dokumentation til at anvende dokumentation branchen tættere på uddannelsen. - Man kunne også arbejde med en casebank - Kunne også Produkt: Nye forslag til opgaver idé-bank. indgå i vores fagbog

63 (udvikling af denne) Udfordringer Hvordan sikrer vi, at elever ikke spekulerer i valg af svendeprøvemodel? Hvordan sikrer vi, at der ikke skabes et A- og B hold? (Ikke valgt talentspor hvis talentsport, kunne man tænke i anden svendeprøve) Svendeprøvebeviser hvad skal der stå? Diskutere og tydeliggøre de udfordringer en ny svendeprøvemodel bringer. Samle ind til gode emner/temaer for den nye svendeprøvevejledning IU Produkt: Input til ny svendeprøvevejledning Frokost Den gode prøve/bedømmelse NCE Hvad tester man når man arbejde med multiple choice? Generiske kompetencer Apuired/shown kompetencer Hvordan påvirker en ændret eksamensform uddannelsen og virksomhederne Hvordan påvirker det kæden bagud og fremadrettet? Samarbejdet med skole og praktikvirksomhed Hvad vil virksomheden have ud af eksamen?

64 Elevens kompetencer og karrieremuligheder Typer af færdiguddannet elever afsætning i den anden ende Oplæg om skriftlige prøver og teoriprøver og muligheder heri v. Nationalt Center for Erhvervspædagogik Input til censors rolle Produkt: Scoringsboard, kompetence-taksonomier Den gode censor Roller og kompetencer Britta Hvordan ser censors værktøjskasse ud: Pædagogik Elevens advokat Faglige kompetencer Værktøjer Mindset Workshop - Hvad er dine vigtigste opgaver som censor - Sæt sammen 2 og 2-4 og 4 Produkt: Arbejdspapirer til en censorprofil (værktøjskasse) Teori-delen (workshop) Indspark fra censorerne - Hvad fungerer - Hvad fungerer ikke? - Spørgsmål, der skal ud? Allan, DJH

65 - Spørgsmål, der mangler? Produkt: Revideret teori-prøve (efter konferencen) Votering og karaktergivning Hvilke krav stiller den nye model til censors votering og karaktergivning? Udregning 25/75 Vægtet gennemsnit Forholdet mellem teori og praktisk prøve Skal begge dele bestås? Ann? Birgitte? Produkt: Arbejdspapir til fremtidig bedømmelse i forhold til de to opgavermodeller Tak for i dag Ann og Allan

66 Den 27. maj 2016 ACO/KL BILAG 7 Statistik over plastmageruddannelsen Indhold Godkendte virksomheder... 2 Uddannelsesaftaler i dag... 2 Indgåede uddannelsesaftaler ultimo perioden... 3 AMU-aktivitet... 5 Bilag 1: Oversigt over alle godkendte virksomheder... 7 Bilag 2: Oversigt over godkendte virksomheder med lærlinge Bilag 3: Nygodkendte virksomheder i Side 1/13

67 Godkendte virksomheder Fordelingen af virksomheder, der er godkendt til enten hærde- eller termoplast, ser således ud 1 : Virksomheder der er godkendt til specialet hærdeplast Virksomheder der er godkendt til specialet termoplast Godkendte virksomheder i alt Størstedelen af de godkendte virksomheder inden for plastområdet, er godkendt til termoplast. I forlængelse med det, bliver de fleste uddannelsesaftaler også oprettet på termoplastspecialet. Uddannelsesaftaler i dag I og med at den nuværende uddannelsesordning for nylig er trådt i kraft, følger hoveddelen af de nuværende uddannelsesaftaler stadig den forhenværende uddannelsesordning(er) 3. Fordelingen af uddannelsesaftaler i forhold til speciale og trin, fordeler sig således 4 : Trin 1 Plastmedhjælper 1 Trin 2 Plastmager 144 Plastmager med speciale i 48 Trin 2 termoplast Plastmager med speciale i 4 hærdeplast Trin 3 Plastspecialist 12 1 Trukket fra Easy-P d (se bilag 1) 2 Der er i alt 4 virksomheder, der ikke er godkendt til de nye plastspecialet (af ukendt grund) 3 Den nuværende uddannelsesordning er den 6. version af plastmageruddannelsen. Ældre versioner af uddannelsen, som version 4 og,5 er stadig gyldige, men lukket for optag. 4 Udtræk fra Easy-P d Side 2/13

68 I alt er der på nuværende tidpunkt 209 uddannelsesaftaler. Dette inkluderer både ordinære aftaler, elever i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) og elever i skolepraktik (SKP). 98 % Ud af de 209 uddannelsesaftaler, er 4 elever på nuværende tidspunkt optaget i VFU eller SKP 5. Praktik VFU/SKP Nedenfor ses fordelingen af uddannelsesaftaler på trin, hvor det ses, at trin 2 på uddannelsen er dominerende. 0,5 % 5,5 % I forlængelse af dette, er det vigtigt at nævne, at elever der hopper fra uddannelsen på trin 2, plastmager med speciale i hærdeeller termoplast, normalt afsluttes som plastmedhjælpere. 94 % Vi kan derfor ikke sige på nuværende tidspunkt, hvor mange der bliver færdigudlært som hhv. plastmedhjælper, plastmager med speciale og plastspecialist. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Indgåede uddannelsesaftaler ultimo perioden Nedenfor ses en oversigt over indgåede uddannelsesaftaler ultimo perioden (år). Som følge af opgørelsen, kan det ses, at tilstrømningen til plastmageruddannelsen generelt er øget. 5 Disse tal er ikke valideret af UVM, da de er trukket direkte i Easy-P. Derfor er tallene vejledende. Side 3/13

69 Ultimo perioden 6 Antal indgåede aftaler November December December December December December November Tilstrømningen til plastmageruddannelsen har ikke været lineær. Blandt andet var tilstrømningen til uddannelsen faldende i 2012 og I ultimo november 2015, viste statistikken en positiv udvikling i forhold til optagelsen på uddannelsen. Derudover har Plastindustrien Danmark netop udmeldt endnu et rekordoptag på årgangen 2015/ ved Den jydske Håndværkerskole. 6 Trukket fra Databanken, UVM. 7 Ultimo perioden 2015 kan kun trækkes til og med november, da det nyeste statistik ikke er blevet valideret. 8 med-at-stige?utm_source=interesser&utm_campaign=44c6ab _bliv+plastmager-eux-elev+hos&utm_medium= &utm_term=0_8ff2b4f107-44c6ab Side 4/13

70 AMU-aktivitet Følgende tabel viser aktiviteten på FKB Tallene viser hvor mange kursister der har været på de forskellige AMU-kurser i løbet af 2013, 2014 og Total Anvendelse af AMU SYD epoxykompositter Total Anvendelse af nye og AMU SYD avancerede plastmaterialer Total Anvendelse af AMU SYD termoplastmaterialer Total Betjening af enkle AMU SYD ekstruderingsanlæg Total Betjening af AMU SYD sprøjtestøbemaskiner Total Betjening af AMU SYD sprøjtestøbemaskiner Total Drift af ekstruderingsanlæg AMU SYD Total Fejlretning på sprøjtestøbte AMU SYD emner Total Finish og reparation af Den jydske epoxyemner Haandværkerskole Total Finish og reparation af AMU SYD kompositemner Total Indkøring af AMU SYD ekstruderingsanlæg Total Materialevalg ved AMU SYD plastproduktion Total Montage og indstilling af AMU SYD sprøjtestøbeforme Total AMU SYD Trukket fra Side 5/13

71 Optimering af Total sprøjtestøbeanlæg Overflade- og AMU SYD finishreparation på vinger Total Pers. sikkerhed v arbejde AMU SYD med epoxy og isocyanater Total Polyurethanstøbning AMU SYD Total Reparation af AMU SYD vingeoverflade og laminat Total Reparation af AMU SYD vingestrukturer Total RTM vakumstøbning af AMU SYD glasfiberemner Total RTM vakuumstøbning af AMU SYD Epoxykompositter Total Sikkerhed ved AMU SYD polyesterstøbning Den jydske Haandværkerskole Total Sikkerhed ved AMU SYD polyesterstøbning Den jydske Haandværkerskole Total Støbning af epoxy-komposit AMU SYD emner Total Støbning af AMU SYD glasfiberarmeret Total polyesteremner Total Det fremgår af tabellen, at AMU-aktiviteten på FKB 2756 har været nedadgående de seneste år. AMU-kurser med højest aktivitet (antal kursister) er; anvendelse af termoplastmaterialer, personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater og sikkerhed ved polyesterstøbning. Side 6/13

72 Bilag 1: Oversigt over alle godkendte virksomheder Nedenfor ses en oversigt over de 181 virksomheder der er godkendt til plastmageruddannelsen 10. CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt A. Johnsen Industri A/S Farum Gydevej Farum A/S Delli-Plast Askhøjvej 6A 8600 Silkeborg Achton A/S Ordrupvej Fårevejle Aco Nordic Group A/S Thorsvej Ringsted Agtrup-Plast ApS Essen Kolding Aktieselskabet X-Ophan Jegstrupvej Hasselager Ammeraal Beltech Modular A/S Hjulmagervej Vejle Asicomo A/S Finlandsvej Rødby AVK GUMMI A/S Mosegårdsvej Låsby Avk Plast A/S Øster Vedsted Vej 26A 6760 Ribe B B Plast V/ Poul Børge Behrenthz Byvejen Randers NV Bach Composite Industry A/S Erhvervsvej Hurup Thy Bang & Olufsen A/S Peter Bangs Vej Struer Bang & Olufsen Operations A/S Peter Bangs Vej Struer Belden Cekan A/S Videhøjvej Gjern Billund Plast V/ Henry Smedegaard Filskovvej Brande Bi-Plast Consult ApS Kuopiovej Svendborg Bogense Plast A/S Fynsvej Bogense Borring Plast A/S Vædegårdsvej Tommerup Bt Components A/S Nordre Ringvej Give C.K. Produktion A/S Kløvermarken Billund C.R. Steglich & Co. A/S Islandsgade Haslev Carmo A/S Højvangen Espergærde Cava Plastics A/S Houvej Mariager Codan Medical ApS Færgevej Rødby Codan Steritex ApS Højvangen Espergærde Colgate-Palmolive A/S Parallelvej Kongens Lyngby Coloplast A/S Aa.Louis-Hansens Alle Espergærde Coloplast A/S Holtedam Humlebæk Controlled Polymers A/S Bohrsvej Ribe Corning Optical Communications ApS Industriparken Vordingborg CUC Engineering A/S Industrivej Slagelse Dan Tools A/S Byhavegårdsvej Grevinge 10 Trukket i Easy-P d Side 7/13

73 Dancop A/S Banegraven Slangerup Danfoss A/S Hårupvænget Silkeborg Danfoss A/S Ulvehavevej Vejle Danfoss A/S - ATT.: Trainee Center L20 S18 Nordborgvej Nordborg Dania Plast A/S Daniavej Mariager Danish Fibres A/S Snedkervej Varde Dansk Poly Fabrik A/S Salbjergvej Havdrup Dantoy A/S Sjællandsvej Hobro Dbi Plastic A/S Stationsvej Stenlille Dencker A/S Færøvej Nykøbing M Destron Fearing A/S Bakkegårds Allé Langeskov Ditlev-Burke Industrial Tools A/S Bobjergvej Asnæs Dupont Plastic ApS Mejlbyvej Hjortshøj Emtelle Scandinavia A/S Vardevej Sønder Felding Ergomat A/S Snavevej Søndersø Euro Plast A/S Bødkervej Holbæk Expandet Screw Anchors A/S Postboks 59 Svendebuen Græsted Expo-Net Danmark A/S Georg Jensens Vej Hjørring Fabrikant Peter Frederiksen Dalsbrovej Hadsten Fast Plast A/S Vilhelmsborgvej Thisted FC Plast A/S Kallerupvej Kalundborg Fiberline A/S Barmstedt Alle Middelfart Fimek ApS Nørrevang Årslev Forbo Siegling Danmark A/S Kirkebjerg Parkvej Brøndby Forbo Siegling Danmark A/S Industrivej Lunderskov Fyens Plastindustri ApS Teknikvej Odense S Gerresheimer Vaerloese A/S Walgerholm Værløse Gibo Plast A/S Ferrodanvej Skjern Gjøl Vakuum Anlæg A/S Drøvten Aabybro GM Plast A/S Plutovej Hedensted Gn Hearing A/S Lautrupbjerg Ballerup GN Resound A/S Industrivej Præstø Gravenhorst Plast A/S Sandbyvej Glumsø Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej Bjerringbro HA Plastas ApS Ordrupvej Fårevejle Hammel Plast A/S Norgesvej Hammel Hardi International A/S Herthadalvej Nørre Alslev Harpun A/S Lindholmvej Slangerup Hbn - Teknik A/S Bragesvej Ringsted Heljan A/S Rebslagervej Søndersø Henro-Tek ApS Tinvej 20C 3060 Espergærde Side 8/13

74 HN Group A/S Kløvermarken Billund Hn Søholmgård A/S Kløvermarken Billund Holdingselskabet Bakkevej A/S Hornsyld Industrivej Hornsyld Hornbæk Plastindustri A/S Tinvej Randers SV House Of Composites ApS Ødis Enghave Vamdrup Hundebøll Finance A/S Toftegårdsvej Grindsted Icopal Danmark A/S Amager landevej Kastrup Ide-Pro Skive A/S Skyttevej Skive Ikadan Plast A/S Højris Alle Ikast Ikadan System A/S Højris Alle Ikast International Bag Industry A/S Postbox 303 Strandelhjørn Bygade Vojens J. A. Plastindustri A/S Vestervigvej Bedsted Thy J. J. Kühn A/S Elektronvej Greve J. Krebs & Co. A/S Industrivej Skævinge K. Balling-Engelsen A/S Dyrehegnet Maribo Kellpo A/S Vilhelmsborgvej Thisted Kifa Plast V/ Kim Fagerlund Nystedvej Herning Kildenn Ejendomme Holding A/S Houvej Mariager Kirk Plast A/S Hjardalvej Thisted Knudsen Plast A/S Industrivej Frederiksværk Korona Plast ApS Ormstoft Sønderborg LEGO System A/S Åstvej Billund Letbæk Plast A/S Hornevej Tistrup Licht A/S Kirstinehøj 36D 2770 Kastrup Lm Wind Power A/S Jupitervej Kolding Logstor A/S Danmarksvej Løgstør Lynddahl Plast A/S Industrivej Ribe Malte Haaning Plastic A/S Ringvejen Nykøbing M Martin Høft A/S Birkemosevej 3A 8361 Hasselager Martin Munkebo A/S Fabriksvej Struer Mathiesen Plast ApS Søren Sander Mathiesen Sæddervej Tureby MEC A/S Industriparken Ballerup Medicopack A/S Industrivej Langeskov Meditec Plaststøbning A/S Kratbjerg Fredensborg Melitek A/S Hartvig Jensensvej Nørre Alslev Molytex A/S Smedeland Glostrup MP Plast A/S Ørstedsvej 7B 6760 Ribe MV Plast ApS Slåenvej 2F 8930 Randers NØ Nordex Energy Gmbh, Filial af Nordex Energy Gmbh, Niels Bohrs Vej 12B 6000 Kolding Side 9/13

75 Nordisk Wavin A/S Wavinvej Hammel Nordship Yachts ApS Fabriksvej Lunderskov Norlip A/S Svejsegangen Karlslunde Novo Nordisk A/S Brennum Park 25 A 3400 Hillerød Novo Nordisk A/S Stenager Alle Hjørring Nunc A/S Kamstrupvej Roskilde Olet Industrigummi A/S Vinkelvej Vejen Oticon A/S Tilstedvej Thisted Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS Ny Esbjergvej Præstø PBN Medicals Denmark A/S Knud Bro Alle Stenløse Pharma-Tech A/S Messingvej Randers SV Plast-Profilen A/S Skjernåvej Tarm Plus Pack A/S Energivej Odense S Polyform A/S Lilleringvej Harlev J Poul Willumsen P/S Ryttermarken Farum Preiteck Plast A/S Skovgårdsvej 25A 3200 Helsinge Primo Danmark A/S Jernbanegade Tistrup Psa Industri ApS Toftegårdsvej Hadsten Pte Plast v/ Per Thiim Ebbesen Glentevej Esbjerg Ø Quorning Boats ApS Skærbækvej Fredericia R. Færch Plast A/S Rasmus Færchs Vej Holstebro Radiflex ApS Møllehaven Jyllinge Recon A/S Tinggårdvej Sønderborg Rika Plast A/S Saunte Bygade Hornbæk RK Plast A/S Fabriksvej Skive Roblon Aktieselskab Industrial Fiber Fabriksvej Frederikshavn Rolltech A/S W Brüels Vej Hjørring Rpc Promens Bjæverskov A/S Industrivej Bjæverskov Rpc Superfos A/S (factory & Sales Office) Haraldsvej Randers SØ Rpc Superfos Stilling A/S Industrivej Skanderborg Raaco A/S Platanvej Nykøbing F S.T. Plast A/S Falkevej Esbjerg Ø Salling Plast A/S Idrætsvej Ranum Scan Belt Modular Conveyor Systems A/S Læsøvej Hjørring Scan-Form Værktøjsfabrik ApS Bakkegårdsvej Humlebæk Schneider Electric Danmark A/S Tinvej Ringsted Schnoor Plast ApS Valsgaardvej Hobro Schoeller-Plast Enterprise A/S Hovedgaden Regstrup Silwa A/S Egestubben Odense N Side 10/13

76 Sky-Light A/S Tømrervej Varde Southern Spars Europe A/S Bergensvej Rødekro Sp Medical A/S Møllevej Karise Sp Moulding A/S Stoholm Afdeling Søndergade Stoholm Jylland Sp Moulding A/S, Juelsminde Afdeling Savværksvej Juelsminde SSP Technology A/S Gemalvej 15A 5771 Stenstrup Terma Aerostructures A/S Fabrikvej Grenaa Thomsen Plast ApS Lystrupvej Lynge Tinby A/S Snavevej Søndersø Tinggårdsvej Holding A/S Vandværksvej 2B 6340 Kruså Tommerup Plast & Værktøjsfabrik A/S Tallerupvej Tommerup Toppac A/S Tinvej Randers SV Totax - Plastic A/S Jernbanegade Tistrup Trioplast Nyborg A/S Tåsingevej Nyborg Tub-Ex ApS Industrivej Tårs Ulfoss Plastic A/S Spånnebæk Holbæk Ulstrup Plast A/S Industrivej Lynge Unika Danmark A/S Lyngbakkevej Ans By Uniwrap A/S Jens Juuls Vej Viby J Vandborg A/S Røddikvej Galten Vestas Wind Systems A/S Smed Sørensens Vej Ringkøbing Vita Sheet Group A/S Thyrasvej Tistrup Westpack A/S Sletten Holstebro Widex A/S Nymøllevej Lynge Winner Optimist ApS Krogsbjergvej Faaborg Xperion Ace ApS Birkedam 14 1 th 6000 Kolding Aage Vestergaard Larsen A/S Klostermarken Mariager Aasum Plast & Metal A/S Gartnervænget Odense NØ Side 11/13

77 Bilag 2: Oversigt over godkendte virksomheder med lærlinge Nedenfor ses en oversigt over godkendte virksomheder, der har ansat en eller flere lærlinge. I alt er der 26 ud af 181 virksomheder, som har valgt at ansætte en lærling. CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt Godkendt antal Agtrup-Plast ApS Essen Kolding 2 1 Ammeraal Beltech Modular A/S Hjulmagervej Vejle 5 2 Side 12/13 Antal igangværende aftaler Bach Composite Industry A/S Erhvervsvej Hurup Thy C.K. Produktion A/S Kløvermarken Billund CUC Engineering A/S Industrivej Slagelse Dbi Plastic A/S Stationsvej Stenlille Sønder Emtelle Scandinavia A/S Vardevej 140 Felding Expo-Net Danmark A/S Georg Jensens Vej Hjørring Fyens Plastindustri ApS Teknikvej Odense S Gibo Plast A/S Ferrodanvej Skjern GN Resound A/S Industrivej Præstø Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Ikadan Plast A/S Højris Alle Ikast J. A. Plastindustri A/S Vestervigvej Bedsted Thy Kirk Plast A/S Hjardalvej Thisted LEGO System A/S Åstvej Billund Nunc A/S Kamstrupvej Roskilde 3 1 Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS Ny Esbjergvej Præstø Pharma-Tech A/S Messingvej Randers SV Quorning Boats ApS Skærbækvej Fredericia Rika Plast A/S Saunte Bygade Hornbæk RK Plast A/S Fabriksvej Skive 2 1 Scan Belt Modular Conveyor Systems A/S Læsøvej Hjørring 1 1 Terma Aerostructures A/S Fabrikvej Grenaa Toppac A/S Tinvej Randers SV Trioplast Nyborg A/S Tåsingevej Nyborg 5 2

78 Bilag 3: Nygodkendte virksomheder i 2016 Nedenfor ses nygodkendte virksomheder, der er blevet godkendt i perioden CVR Navn Adresse Postnr.+Distrikt Gn Hearing A/S Lautrupbjerg Ballerup 11 Trukket i EVG (elektronisk virksomhedsgodkendelse) d Side 13/13

79 Den 30. maj ACO/KL Bilag 8 sammenskrivning af pointer fra elevtrivselsmåling Elevtrivsel 2015 Sekretariatet har undersøgt de seneste opgjorte tal fra STIL vedrørende den årlige trivselsmåling på erhvervsuddannelserne. Målingen bestod af 40 spørgsmål, der blev grupperet efter seks indikatorer: - Egen indsats og motivation - Læringsmiljø - Velbefindende - Fysiske rammer - Egne evner - Praktik - Øvrige spørgsmål Der er i alt modtaget 90 besvarelser på plastmageruddannelsen, hvoraf 75 af besvarelserne er tilknyttet Den jydske Haandværkerskole, og de resterende 15 besvarelser er tilknyttet AMU Syd. Ved indikatorerne praktik og øvrige spørgsmål, er der kun indsamlet 51 besvarelser. Dette skyldes, at nogle af eleverne stadig er på grundforløbet. Undersøgelsen var udformet på den måde, at eleverne havde mulighed for at reagere på de enkelte udsagn ud fra forskellige konklusioner, jf. tabel Såfremt der er under 3 besvarelser, er observationerne blevet diskretioneret og markeres med en bindestreg (-). Side 1/8

80 Egen indsats og motivation Indikatoren egen indsats og motivation består af 8 spørgsmål. Procent/ Helt Delvist Hverken Delvist Helt Ved Spørgsmål uenig uenig enig eller enig enig ikke uenig Du er en person som bliver 0 % - 6 % 49 % 43 % - ved med at arbejde indtil tingene er klaret? Du er en person som er 0 % - 10 % 43 % 37 % - koncentreret om skolearbejdet i timerne? Du er en person som er 0 % - 8 % 43 % 43 % - pålidelig når det kommer til skolearbejdet? Du er en person som godt kan 0 % 0 % 8 % 32 % 58 % - lide at kende til og lære nye ting? Du er en person som kan lide - 8 % 9 % 37 % 43 % - at have alle dine skoleting i god orden? Hvor enig eller uenig er du i, 0 % - 10 % 41 % 46 % - at du deltager aktivt i timerne? Hvor enig eller uenig er du i, 0 % - 16 % 44 % 36 % - at du er forberedt til i timerne? Hvor enig eller uenig er du i, % 44 % 38 % - at du der motiveret for undervisningen? Tabel 1 Tabellen viser, at eleverne stort set er enige med de udsagn de blev fremlagt for. Kun ved spørgsmålet, om at have deres skoleting i god orden, har 8 % af eleverne svaret, at de var delvist uenig. Mellem 80 % - 92 % af eleverne, har ved alle 8 spørgsmål angivet, at de er delvist eller helt enige i udsagnet. Side 2/8

81 Ud fra tabellen kan de konkluderes, at eleverne yder en indsats på uddannelsen, samtidig med at de er motiveret for at lære til sig. Læringsmiljø Indikatoren læringsmiljø består af 8 spørgsmål. Procent/ Aldrig Sjældent Ofte Altid Ved ikke Spørgsmål Hvor ofte syntes du, at lærerne er - 11 % 66 % 14 % 6 % gode til at forklare tingene, så du forstår dem? Hvor ofte syntes du, at lærerne er 4 % 31 % 48 % 13 % - gode til at give tilbagemelding på din indsats? Hvor ofte syntes du, at lærerne er - 10 % 72 % 16 % - godt forberedt? Hvor ofte syntes du, at lærerne 0 % 14 % 58 % 22 % 6 % giver dig ansvar? Hvor ofte syntes du, at lærerne - 13 % 57 % 28 % - giver faglig hjælp, når du har brug for det? Hvor ofte syntes du, at lærerne - 16 % 52 % 27 % - opstiller klare mål for, hvad du skal lære? Hvor ofte syntes du, at lærerne - 14 % 61 % 19 % 4 % overholder aftaler? Hvor ofte syntes du, at lærerne % 33 % 6 % respekterer dig? Tabel 2 Af tabellen fremgår det, at mellem 61 % - 90 % af eleverne har svaret ofte eller altid til udsagnene. Ved spørgsmålet om, hvorvidt lærerne giver en tilbagemelding på elevens indsats, har kun 60 % af eleverne tilkendegivet, at dette ofte eller altid er tilfældet. Ved samme spørgsmål har 31 % af eleverne svaret, at de sjældent modtager en tilbagemelding. Overordnet kan det konkluderes, at elevernes trives i et sundt læringsmiljø. Side 3/8

82 Velbefindende Indikatoren velbefindende består af 4 spørgsmål. Procent/ Spørgsmål Hvor enig eller uenig er du i, at du er glad for din skole? Helt Delvist Hverken Delvist uenig uenig enig eller enig uenig Helt Ved enig ikke % 42 % 38 % - Hvor enig eller uenig er du i, at du er god til at arbejde sammen med andre? 0 % - 4% 57 % 36 % - Hvor enig eller uenig er du i, at kommer godt ud af det med dine holdkammerater? - 0% - 41 % 52 % - Hvor enig eller uenig er du i, at du trives på skolen? % 39 % 42 % - Tabel 3 Tabellen viser, at mellem 80 % - 93 % ag eleverne har svaret at de er delvist- eller helt enig til udsagnene. Ved spørgsmålet om, hvorvidt eleven er uenig eller enig i, at de er gode til at arbejde sammen med andre, har 93 % af eleverne svaret, at de er delvist eller helt enig i udsagnet. Overodnet viser tabellen, at eleverne er velbefindende på deres uddannelsesinstitutioner. Side 4/8

83 Fysiske rammer Indikatoren fysiske rammer består af 5 spørgsmål. Procent/ Helt Delvist Hverken Delvist Helt Ved Spørgsmål uenig uenig enig eller enig enig ikke uenig Hvor enig eller uenig er du i, - 9% 10 % 33 % 43 % - at du har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når du har brug for det i undervisningen? Tabel 4 Procent/ Ved Spørgsmål dårli beds ikke gst t Hvordan vurderer du 0 % % 10 % 12 % 23 % 19 % 16 % - - dine undervisningsforhold på skolen? Hvordan vurderer du 0 % % 14 % 11 % 22 % 20 % 20 % - - forholdene på skolen som helhed? Hvordan vurderer du - 0 % 4 % 9 % 9 % 9 % 16 % 21 % 20 % 9 & - skolens indretning og udseende? Hvordan vurderer du % 4 % 7 % 11 % 19 % 24 % 14 % 8 % - skolens vedligeholdelse og rengøring? Tabel 5 Tabel 4 viser, at 76 % af eleverne har svaret, at de er delvist- eller helt enige i, at de nødvendige lokaler og udstyr står til rådighed, når eleven har behov for det. Side 5/8

84 Derudover viser tabel 5, at majoriteten af eleverne har givet en karakter mellem 7-9 (svarende til omkring 60 %) til de øvrige spørgsmål omkring de fysiske rammer på skolen. Egne evner Indikatoren egne evner består af 3 spørgsmål. Procent/ Spørgsmål Du er en person, som tit kan klare det, du sætter dig for? Helt Delvist Hverken Delvist uenig uenig enig eller enig uenig Helt Ved enig ikke 0 % - 12 % 51 % 33 % - Du klarer dig godt i skolen? % 48 % 36 % - Tabel 6 Procent/ Spørgsmål Hvordan klarer du dig fagligt i klassen/på holdet? Jeg er en af Jeg er lidt Jeg er lidt Jeg er de dårligste under over en af de middel middel bedste Ved ikke - 22 % 52 % 16 % 7 % Tabel 7 Af tabel 6 fremgår det, at 84 % af eleverne er delvist- eller helt enig i udsagnene om, at de klarer det, de sætter sig for, og de generelt klarer sig godt i skolen. I tabel 7 har eleverne svaret på, hvordan de klarer sig fagligt i klassen/holdet. Omkring en ¼ (22 %) mener, at de ligger under middel, mens halvdelen (52 %) mener, at de ligger over middel. Derudover har 16 % af eleverne svaret, at de mener, at de er en af de bedste i klassen/på holdet. Overodnet set kan det konkluderes, at elevenerne klarer sig godt ud fra deres eget udsagn. Side 6/8

85 Praktik Indikatoren praktik består af 6 spørgsmål. Procent/ Helt Delvist Hverken Delvist Helt Ved Spørgsmål uenig uenig enig eller enig enig ikke uenig Hvor enig eller uenig er du i, at 10 % 10 % 20 % 22 % 35 % - din arbejdsgiver/læreplads har forberedt dig på skoleperioden? Hvor enig eller uenig er du i, at - 0 % 6 % 20 % 67 % 6 % du er glad for at være i praktik Hvor enig eller uenig er du i, at 10 % - 8 % 14 % 27 % 39 % du fik den støtte, du havde brug for til at finde en praktikplads? Hvor enig eller uenig er du i, at 8 % 8 % 25 % 29 % 24 % 6 % du kan bruge det, du lærer i skolen, i praktikken? Hvor enig eller uenig er du i, at 0 % - 12 % 22 % 59 % 6 % du lærer noget i praktikken? Hvor enig eller uenig er du i, at % 25 % 29 % 18 % du var godt forberedt til at komme i praktik? Tabel 8 Tabellen viser, at 1/5 (20 %) af eleverne ikke føler, at deres arbejdsgiver forbereder dem i tilstrækkelig til den kommende skoleperiode. Endvidere kan det udledes, at 87 % af eleverne er glade for at være i praktik. Derudover er der kun 40 % af eleverne der mener, at de fik den tilstrækkelige støtte til at finde en praktikplads. Overordnet set, kan det konkluderes, at elevernes trives i deres praktik samtidig med at de lærer noget. Side 7/8

86 Øvrige spørgsmål Indikatoren øvrige spørgsmål består af 3 spørgsmål. Procent/ Helt Delvist Hverken Delvist Helt Ved Spørgsmål uenig uenig enig eller enig enig ikke uenig Du er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre efter? Tabel 9 16 % 26 % 28 % 22 % 7 % - Procent/ Spørgsmål For store Tilpas For små Ved ikke Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken % 8 % 10 % Hvordan du de faglige krav på skolen? 9 % 68 % 14 % 9 % Tabel 10 Tabel 9 viser, at ca. 40 % af eleverne har svaret, at de helt- eller delvist har let ved at blive distraheret og har svært ved at høre efter. Af tabel 10 fremgår det, at majoriteten af eleverne finder de faglige krav i praktikken og på skolen tilpas. Side 8/8

87 Tilbud på analyse af udviklingstendenser i plastindustrien 17. maj 2016 Baggrund Udviklingsudvalget for plastindustrien vurderer, at en række udviklingstendenser i branchen kan få betydning for kompetencebehovet i fremtiden for industriens AMU målgruppe. Det drejer sig om bl.a. om en stigende teknisk kompleksitet for maskiner og udstyr, om nye fremstillingsprocesser og materialer, om nye roller og opgaver som følge af et øget produktivitetsfokus, større krav til projekt-/selvledelse mv. Udviklingsudvalget ønsker nu at få afdækket, i hvor høj grad de pågældende udviklingstendenser er slået igennem i branchen, og om der som følge heraf er opstået nye kompetencebehov for målgruppen. Herudover ønsker udvalget, at analysen giver input til, hvorledes udviklingsudvalget kan tilpasse sin AMU kursusportefølje til de identificerede kompetencebehov. På den baggrund har Oxford Research udarbejdet nærværende tilbud på en analyse, der imødekommer de efterspurgte ønsker. ANALYSEPROCES I det følgende udfolder vi vores forslag til indhold og metoder for analysen med udgangspunkt i den foreslåede firefasemodel. Opstartsmøde Oxford Research foreslår at afholde et opstartsmøde ultimo maj 2016, hvor tilbuddet, herunder analysedesign og aktiviteter, drøftes med Industriens Uddannelser. Mødet vil være vigtigt i forhold til at få drøftet afgrænsning, centrale problemstillinger og den fremadrettede proces, herunder få planlagt en dato for virksomhedsworkshoppen. Fase 1: Foranalyse Foranalysen består dels af desk research af eksisterende undersøgelser, der kan kortlægge udviklingstendenserne i plastindustrien, dels af kortlægning af det aktuelle udbud af AMU mål, kursusstrukturer, fælles kompetencebeskrivelser (FKB er) etc. inden for det plastfaglige område. Vi foreslår som led i denne foranalyse af gennemføre i alt 12 eksplorative interviews med udvalgte eksperter/materialespecialister, interessenter fra branchen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder (der sikrer en spredning inden for de fire hovedområder), så vi bliver så godt forberedt som muligt til workshoppen. Vi har gode erfaringer med sådanne eksplorative interviews fra tidligere kompetenceanalyser, som giver et godt udgangspunkt for de efterfølgende drøftelser og klæder os på til bedre at forstå og udfordre virksomhederne ved workshoppen. Interviewpersonerne udvælges i samarbejde med Industriens Uddannelser/styregruppen. Da foranalysen gennemføres i samarbejde med IU konsulent og skolerepræsentationer, lægger vi op til et eller to møder undervejs i denne fase, hvoraf et af møderne tager form af en gruppesamtale med skolerepræsentanterne, der giver deres vurdering af udviklingstendenser, kompetencebehov mv. Den nærmere arbejdsdeling aftales ved opstartsmødet. Foranalysen afsluttes med, at vi udarbejder et statusnotat, der sammenfatter resultaterne af desk research og interviews. Dette statusnotat vil kunne fungere som oplæg for workshoppen i fase 2.

88 Fase 2: Analyseworkshop med break-out sessioner Vi foreslår afholdelse af én samlet workshop, hvor vi veksler mellem plenumsessioner og fire break-out sessioner, hvor de specifikke plastområder drøftes hver for sig. Baggrunden for dette forslag er, at vi forventer, at der vil være en række tværgående trends, som vedrører alle virksomheder i branchen, og derfor god synergi i at have alle repræsentanterne samlet på samme tid. Vi forestiller os, at workshoppen opbygges således, at Oxford Research først præsenterer forundersøgelsens hovedfund efterfulgt af fælles spørgsmål og kommentarer hvorefter workshopdeltagerne går ud i fire grupper for hvert af hovedområderne og drøfter de særlige forhold, der kendetegner deres område (hærdeplast, sprøjtestøbning, termoformning og ekstrudering). Dagen afsluttes i plenum, hvor deltagerne fremlægger og samler op på pointer om udviklingstendenser og kompetencebehov, som alle deltagerne kan have glæde af. De deltagere/virksomhedsrepræsenter samt udvalgte uddannelsesaktører (40 vil formentlig være et fint niveau) på workshoppen findes af Industriens Uddannelser og Udviklingsudvalget. Vi foreslår også, at I forestår invitation og tilmelding med henblik på at tydeliggøre afsenderen af workshoppen. De praktiske forhold omkring workshoppen (lokaler, forplejning mv.) aftales nærmere på opstartsmødet. For at workshoppen bliver givende og relevant, vil vi sikre en reel involvering af aktørerne og lydhørhed over for deres inputs. Vi vil sikre, at den viden, som bliver delt både i plenum og i de fire adskilte sessioner, bliver grundigt noteret. Derfor vil der være fire erfarne konsulenter og fire researchere fra Oxford Research med på hele workshoppen, så der både er overskud til grundig facilitering af selve dagen og til notetagning i plenum og ude i grupperne. Tilbudsgiver anbefaler, at workshoppen afholdes i september 2016 med en tidsramme på ca. 5 timer f.eks. fra kl Vi foreslår følgende program for workshoppen: Mulig drejebog for afholdelse af workshoppen Kl : Ankomst og velkomst med præsentation af workshoppens formål (inkl. forventningsafstemning) v/ Industriens Uddannelser Kl : Præsentation af forundersøgelsens hovedfund om udviklingstendenser med indlagte spørgsmål til plenumdrøftelse og oplæg til efterfølgende mini-workshops v/ Oxford Research Kl : Pause/evt. frokost Kl : 4 mini-workshops om udviklingstendenser og kompetencebehov (opdelt i industriens 4 hoved fagområder) v/ Oxford Research Kl : Kaffepause Kl : Fælles opsamling v/ Oxford Research Efter workshoppen udarbejder vi et statusnotat, som opsamler de konklusioner, der er fremkommet om udviklingstendenser og kompetencebehov. Statusnotatet vil herunder indeholde konkrete bud på behovet for at udvikle eller revidere AMU mål og kursusstrukturer for både vertikal og horisontal kompetenceudvikling inden for plastområdet. Notatet sendes til IU og skolerepræsentanterne med henblik på kommentering af konklusioner og anbefalinger, herunder særligt med fokus på konkretisering af evt. forslag til udvikling og revision af AMU mål og kursusstrukturer.

89 Fase 3: Spørgeskemaundersøgelse Med henblik på at teste konklusionerne fra workshoppen og sikre validiteten af disse, udarbejder og udsender vi efterfølgende et kort spørgeskema til en større kreds af plastvirksomheder og faglærte plastmagere. Vi forudsætter, at Industriens Uddannelser bidrager med bruttolister med kontaktoplysninger for virksomheder og andre, som spørgeskemaet/skemaerne skal udsendes til, eksempelvis en kombination af medlemslisten for Plastindustrien i Danmark samt en liste over de virksomheder, der er godkendt til at uddanne plastmagere. Oxford Research udarbejder udkast til spørgeskemaer, som godkendes af opdragsgiver inden udsendelse. Der vil som minimum være tale om to spørgeskemaer et til virksomheder/ledelsesniveauet i virksomhederne og et til plastmagere/medarbejderniveauet. Hvorvidt der er tale om et eller flere spørgeskemaer til de to grupper, afhænger af resultaterne af workshoppen og behovet for at adresserede forskellige udviklingstendenser, udfordringer, kompetence- og uddannelsesbehov. Spørgeskemaet/spørgeskemaerne vil bl.a. inkludere følgende tematikker, men listen nedenfor skal alene ses som et eksempel på spørgsmål af relevans for analysen. Spørgsmålene vil altovervejende være lukkede spørgsmål med tilhørende svarkategorier: Tematik Spørgsmål Kortlægning af plastindustrien Virksomhedens plast-hovedområde Hvor mange ansatte har virksomheden? Hvor mange faglærte hhv. ufaglærte beskæftiger virksomheden? Hvilke typer af faglærte har virksomheden ansat? Udviklingstendenser Hvilke overordnede udviklingstendenser (fx innovation, automatisering, digitalisering, internationalisering, sikkerheds- eller miljøkrav) er virksomheden i særlig grad påvirket af? På hvilke parametre påvirker disse udviklingstendenser jeres faglærte og ufaglærte medarbejdere? Kompetencebehov Hvilke generelle kompetencer har virksomheden behov for hos faglærte og ufaglærte i dag og i fremtiden? Hvilke specifikke kompetencer har virksomheden behov for hos faglærte og ufaglærte i dag og i fremtiden? Er der visse typer af faglærte, virksomheden i særlig grad efterspørger i dag, eller som det forudses, at der vil blive mangel på i fremtiden? Hvilke erhvervsuddannelser forventer virksomheden i fremtiden at rekruttere medarbejdere fra? Uddannelsesbehov Hvilke specifikke kompetencer kan forbedres ved de nuværende AMU-kurser? Er der alt i alt behov for nye efteruddannelsesmæssige tiltag i forhold til at sikre at medarbejderne har de rette kompetencer nu eller i den nærmeste fremtid? o Vertikalt og horisontalt Indhold Form (længde, sted, fleksibilitet mv.) Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en baseret survey, hvilket vi har stor erfaring med. Oxford Research foreslår følgende procedurer ift. at sikre en rimelig svarprocent blandt alle fire hovedområder: 1. Der sendes personlige invitationer direkte til de relevante personer hos den enkelte virksomhed dage efter lancering af surveyen, gennemføres en elektronisk rykkerprocedurer, hvor der udsendes påmindelser til dem, der ikke har svaret.

90 3. Herefter analyserer Oxford Research svarprocenter for respondentgruppen. Hvis der er behov for det, vil vi gennemføre telefonopfølgning blandt nøglevirksomheder for at sikre, at de kommer til at indgå i analysen. Fase 4: Formidling I den endelige slutrapport vil vi anvende metode- og kildetriangulering, der har blik for, hvor de forskellige kilders og metoders udsagn hhv. understøtter, illustrerer og udfordrer hinanden. På den baggrund kan vi sikre os, at analysen samlet set hviler på et validt datagrundlag. Slutrapporten vil samle konklusioner fra de forudgående statusnotater og indeholde hovedkonklusioner og anbefalinger samt en række centrale citater og figurer, der underbygger disse. Vi foreslår ligeledes at udarbejde 6-8 korte og illustrative virksomhedsbeskrivelser baseret på de gennemførte interview eller samtaler og dialog med workshopdeltagere. Oxford Research har egen grafiker, som sikrer, at layout af illustrationer og rapporten i sin helhed fremstår indbydende og tilgængelig. Rapporten sendes til IU og skolerepræsentanterne med henblik på generel kommentering, herunder med et særligt fokus på konkretisering af evt. forslag til udvikling og revision af AMU mål og kursusstrukturer. TIDSPLAN Oxford Research vil kunne udføre analyseopgaven i overensstemmelse med den foreslåede tidsplan. Det vil også være muligt for os at afslutte opgaven tidligere, såfremt Industriens Uddannelser og udvalget er interesseret i dette. Det betyder, at vi som udgangspunkt foreslår følgende forløb: Opstartsmøde i slutningen af maj Desk research, udarbejdelse af bruttoliste over virksomheder og eksplorative interviews i juni Planlægning og forberedelse af workshop i august Afholdelse af workshop i september Analyse af resultater fra workshop og udarbejdelse af statusnotat i september Forberedelse og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, herunder tlf. opfølgning, i oktober Bearbejdning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse i november Udarbejdelse af slutrapport i december og januar. Den samlede afrapportering foreslås afleveret medio januar 2017 Vi stiller os gerne til rådighed for en præsentation af resultaterne i januar-februar Tidsplanen er fleksibel og kan tilpasses jeres behov for at sammentænke fx workshoppen med allerede planlagte arrangementer. PRISOVERSLAG Oxford Research har på baggrund af den beskrevne tilgang udarbejdet følgende budget for analysen. Timeforbrugog fordeling og enhedspris svarer ikke helt til det budget, som Industriens Uddannelser har opstillet, da nogle af vores timer (bl.a. til surveyudsendelse og telefonopfølgning) er afsat til researchere/studentermedhjælpere, hvis timepris er lavere end enhedsprisen i budgettet. Samlet set summer prisen dog op til kr. ekskl. moms og 290 konsulenttimer, hvilket er inden for den ramme, der er afsat til ekstern konsulent i budgettet.

91 Budgettet er udregnet på baggrund af følgende timepriser ekskl. moms: Afdelingschef kr., chefanalytiker kr., senioranalytiker/analytiker 900 kr. og researcher 450 kr. Budget Aktivitet Timer Pris i DKK inkl. eks. moms Fase 1: Foranalyse Desk research og møder med IU og skolerepræsentanter indledende eksplorative interviews med virksomheder Udarbejdelse af statusnotat Fase 2: Analyseworkshop Forberedelse og afholdelse af workshop med deltagelse af 4 konsulenter & 4 researchere Udarbejdelse af statusnotat Fase 3: Spørgeskemaundersøgelse Udarbejdelse, opsætning og udsendelse Telefonopfølgning Bearbejdning af resultater Fase 4: Formidling Udarbejdelse af slutrapport, herunder evt. præsentation af resultaterne I alt ekskl. moms I alt inkl. moms ANALYSETEAM Oxford Research har sammensat et kompetent projektteam bestående af erfarne konsulenter til løsning af opgaven. Overordnet ansvarlig for opgaveløsningen vil være afdelingschef Jakob Stoumann, som vil have det overordnede ansvar for workshop og afrapportering, mens daglig projektleder vil være chefanalytiker Ida Maiken Schaar, som vil stå for dataindsamling, afrapportering og for den løbende dialog med opdragsgiver igennem hele processen. Jakob og Ida er begge vant til at udarbejde arbejdskraft- og kompetenceanalyser. Senest har vi for Industriens Uddannelser udarbejdet en analyse af efteruddannelsesbehov og kursusstrukturer inden for offshore området. Aktuelt er vi begge involveret i en større analyse af danske virksomheders udfordringer og strategier til rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft, der baseres på en bred spørgeskemaundersøgelse til danske virksomheder og over 40 interview med virksomheder. Som led i denne analyse kortlægges også centrale udviklingstendenser, som påvirker virksomhederne og deres kompetencebehov. I forbindelse med workshoppen vil vi trække to erfarne konsulenter ind, som dels er vant til at arbejde med kompetence- og erhvervsanalyser, dels er erfarne i at facilitere workshops og fokusgrupper chefanalytiker Henrik Noes Piester og analytiker Martin Stryhn Koch. I det følgende uddyber vi Jakob og Idas kompetencer og erfaring af relevans for denne opgave.

92 Navn Jakob Stoumann Afdelingschef Oxford Research Kompetencer og erfaring Jakob er afdelingschef med ansvaret for erhvervs- og regionaludvikling. Hans erfaring og kompetencer ligger i særlig grad inden for klyngeudvikling, SMV-problematikker, innovation og iværksætteri samt uddannelsesog kompetenceområdet. Jakob er en skarp analytiker og en dygtig facilitator. Han er en erfaren projektleder og har ledet et meget stort antal analyse-, evaluerings- og strategiudviklingsprojekter for kunder på både nationalt og internationalt niveau. Jakob kan desuden trække på lang erfaring med at gennemføre analyser af kompetence- og uddannelsesbehov og virksomheders adgang til arbejdskraft. Langt de fleste af de analyser, Jakob har stået i spidsen for, har netop været analyser af arbejdskraft, kompetence og uddannelsesbehov set fra efterspørgselssiden, herunder virksomhedernes udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Jakob har også været projektleder på en lang række evalueringer af konkrete projekter og initiativer relateret til kompetenceområdet og virksomheders adgang til arbejdskraft. Jakob er cand.scient. i antropologi fra Københavns Universitet og Universitat de Barcelona. Han er specialiseret i kvalitative metoder og processer og har indgående erfaring med at gennemføre dybdegående interview, casestudier, fokusgrupper og workshopforløb. Inden Jakob kom til Oxford Research, arbejdede han med iværksætteri, innovation og SMV-udvikling for Danmarks største iværksættercenter - EVU i København Ida Maiken Schaar Chefanalytiker Oxford Research Ida Schaar er chefanalytiker og en erfaren projektleder i Oxford Research, hvor hun arbejder med evalueringer og analyser inden for et bredt felt. Ida har solid viden og erfaring inden for arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesområderne i Danmark. For Undervisningsministeriet har hun bl.a. gennemført en analyse af Det Blå Danmarks fremtidige kompetencebehov samt en analyse af velfærdsteknologiers forudsætninger og konsekvenser for erhvervsuddannelserne. Hun har desuden gennemført en større følgeevaluering af Region Hovedstadens initiativ NEXT EUD - Fremtidens erhvervsskole, og forud for denne en evaluering af et uddannelsesklyngesamarbejde på det maritime område i Region Hovedstaden. Hun var projektleder på analysen af efteruddannelsesbehovene inden for offshore-området for Industriens Uddannelser, ligesom hun er involveret i en analyse af erhvervsgrunduddannelsen (EGU en) for LO. Ida har bred erfaring med både kvalitative og kvantitative metoder. Hun er eksempelvis vant til at gennemføre interviews og spørgeskemaundersøgelser målrettet virksomheder. Tilsvarende indebærer mange af de analyser og evalueringer, som Ida gennemfører, forskellige former for casestudier. Ida kom i 2011 til Oxford Research fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor hun i fem år havde arbejdet med opgaver og projekter målrettet kommuner og regioner. Ida er desuden en stærk formidler og har i en årrække undervist på Københavns Universitet og på Nørre Gymnasium i København. Ida er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet fra 2004.