Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse.

Transkript

1 Udtalelse om cafédrift på en kommunes plejecentre Dato: Fornyet henvendelse om cafédrift på plejecentre Skanderborg Kommune har anmodet Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om muligheden for at drive café for en nærmere bestemt målgruppe som accessorisk virksomhed på kommunens plejecentre. Resumé Det er Statsforvaltningens opfattelse, at kommunal cafédrift på Skanderborg Kommunes plejecentre for den bredere målgruppe, som kommunens henvendelse omfatter, ikke kan anses som lovlig accessorisk virksomhed efter kommunalfuldmagtsreglerne. Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Statsforvaltningen har modtaget Skanderborg Kommunes fornyede henvendelse af 9. maj 2016 i en sag, hvor kommunen ved brev af 14. april 2016 anmodede Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om muligheden for at drive café for en nærmere bestemt målgruppe som accessorisk virksomhed på kommunens plejecentre. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Lise Riddersholm Husted Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på Brevet er fremkommet i forlængelse af Statsforvaltningens brev af 29. april 2016 til kommunen. Statsforvaltningen meddelte heri, at Statsforvaltningen ikke fandt, at det på baggrund af de da foreliggende oplysninger, kunne antages, at kommunen kunne varetage den omhandlede opgave med cafédrift som accessorisk virksomhed. Skanderborg Kommune anmoder i brevet Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om, hvorvidt kommunen uden bortforpagtning kan drive caféer på kommunens plejecentre for målgrupper, som ligger uden for den personkreds, som nærmere bestemt lovgivning (serviceloven og folkeskoleloven) giver kommunen adgang til at varetage cafédrift overfor. 1

2 Caféerne skal således ikke kun være for de målgrupper, som allerede i dag benytter caféer på kommunens plejecentre, og som drives med hjemmel i lovgivningen. Det er således tanken, at også andre nærmere bestemte målgrupper, som kommunens plejecentre fremover er tiltænkt at facilitere, skal kunne benytte sig heraf. Af kommunens henvendelse af 14. april 2016 til Statsforvaltningen fremgik bl.a., at Skanderborg Kommune har vedtaget en ny plejeboligplan, der bl.a. omfatter opførelsen af et nyt plejecenter i Ry. Visionen med plejeboligplanen er, at områderne bl.a. skal rumme selvstændige køkkener med café, hvortil byens borgere og pårørende vil have adgang. Videre fremgik, at centrene skal drives i samspil med omgivelserne og skal være åbne for områdets borgere, der kan bidrage med liv i centrene, samt borgere der kan have behov for at drage nytte af centrenes faciliteter og tilbud. Med plejeboligplanen er der et ønske om, at de fremtidige plejecentre er mere end et traditionelt plejecenter. Det fremgik også, at det er tanken, at et plejecenter, skal være et hus, der åbner op for det omkringliggende samfund, og som understøtter fællesskabet og livet i det enkelte lokalsamfund, udover at rumme plejeboliger, der skal understøtte det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Skanderborg Kommune har ved brev af 9. maj 2016 suppleret sin henvendelse af 14. april Kommunen har således ved sin fornyede henvendelse redegjort for en række forhold, herunder overfor hvilke målgrupper, kommunen med hjemmel i servicelovens 79 og 83 og folkeskoleloven 40 kan varetage kommunal cafedrift på de fremtidige plejecentre. Der nævnes i den forbindelse følgende målgrupper: Borgere, der er visteret til at deltage i en aktivitet på et plejecenter, seniorer, der kommer på plejecentre i åbne tilbud, seniorer, der er visiteret til madservice, som ikke får leveret mad hjem, pårørende til beboere, der er på besøg, socialt udsatte og madordning for folkeskoleelever. Videre redegøres for, at det med fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune er tanken, at der vil være en række nye funktioner og en generel tanke om at anvende faciliteterne så bredt som muligt blandt andet med et ønske om synergi, tværfaglighed og fællesskab. Det vil betyde, at forskellige nye målgrupper kan få deres gang på plejecentrene. Der nævnes i den forbindelse følgende: For eksempel er der ønske [om] at etablere sundhedsklinikker, hvor kommunale opgaver, der bliver varetaget i dag ligeledes kan løses i sundhedsklinikken. Målgrupperne i sundhedsklinikken er bred. F.eks. kan sundhedsplejersken have faste aftaler i sundhedsklinikken med nybagte mødre/familier, tilbyde kurser, samle nybagte familier mv. Der er tale om, at Rusmiddelcentret kan afholde individuelle samtaler i sundhedsklinikken, Sundhedscentret tilbyder forebyggende samtaler med borgere, borgere kommer til genoptræning efter brud o.l. Børnehaven eller dagplejebørn anvender nogle gange gymnastiksalen på centret i forbindelse med bevægelse og motorik og kan i denne forbindelse anvende cafeen. Sociale foreninger som fx bridgeklub, kortklub, klubben for enlige mænd, sangklubben o.l. vil have mulighed for at kunne låne lokaler til at mødes omkring klubbens aktivitet.. Det er kommunens vurdering, at de kommende funktioner med fremtidens plejecentre vil have en række aktiverende, forebyggende og sociale opgaver for en bredere målgruppe, end hvad der i dag 2

3 ses på plejecentrene, men hvor det kan ses som en naturlig forlængelse af den kommunale opgave, at målgrupperne kan anvende cafeen på plejecentrene. Det er kommunens vurdering, at cafedriften kan ses som en naturlig forlængelse af den kommunale opgave, for følgende grupper: Borgere, der kommer i centret, fordi de har en aftale med sundhedsfagligt personale. Borgere, som kommer i forbindelse med, at kommunen varetager en opgave og forpligtigelse (fx børnehave- og dagplejebørn) og som benytter centrets faciliteter. Foreninger, som spiller en stor rolle i forbindelse med at aktivere, integrere og forebygge ensomhed, og som låner centrets faciliteter. Skanderborg Kommune har i den forbindelse redegjort for, på hvilken måde cafédriften kan anskues som en naturlig forlængelse af forskellige kommunale opgaver. Der anføres i den forbindelse følgende: - For borgere, der har aftale med sundhedsplejersken, primært i grupper, ses det som en naturlig forlængelse af at understøtte gruppens fællesskab, erfaringsudveksling og kendskab til hinanden, at gruppen kan anvende cafeen, når de i forvejen er samlet på centret hos sundhedsplejersken, og som der i dag ikke er stor mulighed for. - For borgere, der har aftale med Rusmiddelcentret, ses det som en naturlig forlængelse af at understøtte borgerne i socialisering, inklusion samt sundhedsfremmende indsatser, at borgerne kan sætte sig i cafeen og få et sundt måltid eller en kop kaffe, når borgeren er kommet ud af hjemmet og er på centret. - For børnehavebørn og dagplejebørn kan det ses som en mulighed at kombinere bevægelse og tage på tur med at sted at spise sin mad enten hjemmebragt eller ved at købe det i cafeen. - De frivillige og de sociale foreninger spiller en stor rolle i forbindelse med at aktivere, integrere og forebygge ensomhed, som er et stigende problem i Danmark, hvor vi her har en kommunal opgave. Det er tanken, at foreninger kan få mulighed for at låne lokaler med hjemmel i folkeoplysningsloven. For at understøtte de frivillige foreninger og fællesskabet ses det som en naturlig forlængelse, at foreningerne kan købe en kop kaffe eller lidt at spise i cafeen. Afslutningsvis anføres, at de målgrupper, for hvem der vurderes at være en lovhjemlet adgang til cafedrift, vil udgøre langt størstedelen af de borgere, der vil komme i cafeen. Det er kommunens opfattelse, at cafedrift i nogen omfang kan ses som en naturlig forlængelse af de kommunale opgaver, som i fremtiden også vil blive varetaget på plejecentrene, og som vil indebære, at en bredere målgruppe vil have deres gang på plejecentrene. Det anføres i den forbindelse, at denne målgruppe vurderes at udgøre en mindre del af gæsterne, og at bortforpagtning ikke vurderes realistisk. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen kan efter 50 i kommunestyrelsesloven udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Statsforvaltningen kan også afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition, det vil sige en forhåndsudtalelse. 3

4 Udtalelse Statsforvaltningen har forstået Skanderborg Kommunes henvendelse således, at der spørges om, hvorvidt opgaven med cafédrift for de målgrupper, som henvendelsen omhandler, kan varetages som accessorisk virksomhed, dvs. med hjemmel i de uskrevne grundsætninger om kommuners opgaver de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Idet kommunalfuldmagtsreglerne viger for den skrevne lovgivning, må Statsforvaltningen forstå Skanderborg Kommunes henvendelse sådan, at kommunen har vurderet, at der ikke er hjemmel i den skrevne lovgivning til, at kommunen varetager cafédriften. Statsforvaltningen har ikke foretaget en nærmere vurdering af dette spørgsmål. Det antages, at kommuner som udgangspunkt ikke kan drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Det er imidlertid antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at kommuner i et meget begrænset omfang kan varetage accessoriske opgaver, dvs. opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af kommunale opgaver. Det er dog blandt andet en betingelse for udøvelse af accessorisk virksomhed, at den accessoriske virksomhed i omfang er underordnet den kommunale hovedvirksomhed. Det indgår endvidere i afvejningen, om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende. Det kommunale engagement i accessorisk virksomhed kan imidlertid ikke udstrækkes videre, end hensynet bag kommunens adgang til at varetage opgaven nødvendiggør. Dette hensyn skal som følge af ovenstående endvidere afvejes over for ikke blot konkurrencehensyn, men de øvrige forhold, der begrunder, at en kommune som udgangspunkt ikke kan varetage opgaver vedrørende handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Dette er baggrunden for, at der tillige stilles krav om, at varetagelsen af driften af den accessoriske virksomhed skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår. Der henvises bl.a. til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 3. udgave, side 173 ff. Blandt de eksempler, der heri er nævnt som traditionelle hovedeksempler på accessorisk virksomhed, er en restaurant i et kommunalt musikhus eller en kommunalt ejet lufthavn. Videre er nævnt restaurationsvirksomhed eller et cafeteria i en kommunalt ejet sportshal. Der er Statsforvaltningens opfattelse, at det i hvert fald for visse af de kommunale opgaver, som kommunen nævner, fremover skal varetages på plejecentrene, kan være vanskeligt at betragte cafévirksomhed som en naturlig afrunding af disse. Statsforvaltningen finder således ikke, at det kan danne grundlag for, at kommunen kan varetage caféopgaven som accessorisk virksomhed, at adgang til café for børnehave-og dagplejebørn kan ses som en mulighed for at kombinere bevægelse og tage på tur med et sted at spise. Statsforvaltningen er endvidere ikke enig i Skanderborg Kommunes vurdering af, at besøg på plejecentrets café kan ses som en sådan naturlig forlængelse af besøg på rusmiddelcentret eller hos sundhedsplejersken, at det kan danne grundlag for, at kommunen kan varetage caféopgaven som accessorisk virksomhed. Det er indgået i Statsforvaltningens vurdering, at adgangen til at varetage accessorisk virksomhed som nævnt er meget begrænset, samt at cafédrift på rimelig måde varetages af private. 4

5 Det er således Statsforvaltningens opfattelse, at den omhandlede cafédrift ikke kan drives af kommunen som accessorisk virksomhed i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne. Dette gælder, selvom de målgrupper, som cafévirksomheden i givet fald vil være målrettet, vil udgøre en mindre del af gæsterne, og selvom bortforpagtning ikke vurderes realistisk, hvilket i øvrigt ikke er nærmere underbygget i kommunens henvendelser. Udtalelsen vil blive offentliggjort på Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagen. Med venlig hilsen Lise Riddersholm Husted 5