Internationale studerende

Transkript

1 Efterår 2015 Internationale studerende Udfordringer i det danske samfund International Students Challenges In the Danish Society Vejleder: Bent Eisenreich Anslag: semester 2015 Gruppe 21, P11 Line Mathilde Møller Pedersen Anne Sofie Thomsen Benedicte Helverskau Pedersen Line Maria Bonde Line Kathrine Almy Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelig Bachelor

2 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Projektdesign Afgrænsning Kapiteloversigt Indledende perspektiver Ligebehandling af unionsborgere Fordele og ulemper ved internationale studerende i Danmark Definition af integration Videnskabsteoretisk ramme Introduktion til videnskabsteori Hermeneutik Metodehermeneutik Filosofisk hermeneutik Kritisk hermeneutik Kritisk realisme Forholdet mellem aktør og struktur i kritisk realisme Metodeanvendelse indenfor kritisk realisme Forskelle og ligheder mellem hermeneutik og kritisk realisme Anvendelse af videnskabsteori i projektet Metodisk fremgangsmåde Introduktion til metode Den kvalitative tilgang Anvendelse af dokumenter i projektet Forskningsinterview Eliteinterview Dybdegående og sonderende interview Interviewguide Transskription Forskningsetik Interviewpersoner... 28

3 4.6.1 Frederikke Bender ekspert i internationale studerende Johan studerende på Roskilde Universitet Anvendt analysestrategi i projektet Kodning Teoretisk ramme Axel Honneths anerkendelsesteori Benyttelse af anerkendelsesteori i projektet Zygmunt Baumans fællesskabsteori Anvendelse af fællesskabsteorien i projektet Robert Putnams afgrænsende og brobyggende netværk Afgrænsende og brobyggende netværk i projektet Giddens strukturationsteori Benyttelse af strukturationsteori i projektet Analyse af udfordringer for internationale studerende Administrative udfordringer Svære boligforhold Sprogbarrierer Forskelligt grundlag fra danskerne Tilhørsforhold Delkonklusion Diskussion af udfordringerne - ansvarets placering Den administrative velkomst til Danmark De danske og internationale studerendes eget ansvar Internationalitetens begrænsning for de internationale studerende Er de internationale linjer egentlig internationale? Projektets reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Idéer til konkret problemløsning Er internationale løsninger nødvendige? Andre faglige perspektiver på projektet Litteraturliste

4 1. Indledning I dette kapitel vil vi redegøre for motivationen til vores projekt, samt hvilke problemstillinger, der har ledt os frem til den problemformulering, vi ønsker at arbejde ud fra. Desuden vil vi forklare, hvordan fagene politologi og sociologi kommer i spil, og hvordan vi har afgrænset os fra bestemte muligheder og perspektiver. 1.1 Motivation Inspirationen til dette projekt kommer efter at have deltaget i RUCinnovation, hvor en case om en mulig studieby i Sundby blev præsenteret. Det blev her klart for os, at integrationen af de internationale studerende ikke fungerer optimalt, og at mange tager hjem efter endt uddannelse. Det skal dog siges, at studiebyen ikke bliver præsenteret eller brugt i projektet, men blot skabte interesse for, hvilke udfordringer de internationale studerende står overfor, når de kommer til Danmark. Problemstillingen lægger op til at undersøge, hvorfor integrationen af de internationale studerende går galt, og hvilke udfordringer, der er ved at være international i Danmark. Hertil vil det være fordelagtigt at finde ud af, hvorledes de internationale studerende interagerer i samfundet, samt hvilke udfordringer, der kan være ved at indgå i fællesskaber og danne netværk. Endvidere vil vi undersøge, hvorledes samfundets aktører og strukturer kan påvirke de internationales hverdag og muligheder for at blive efter endt uddannelse. Her vil vi desuden inddrage velfærdsstatens økonomiske goder og EU s lovgivning om Statens Uddannelsesstøtte 1. Dette har ligeledes givet os motivationen til udarbejdelsen af dette projekt. Vi har derfor som gruppe ønsket at kombinere fagene sociologi og politologi. 1.2 Problemfelt Det danske uddannelsessystem er blevet populært i internationale sammenhænge. Dette kan ses på udviklingen i antallet af internationale studerende i Danmark. I 2013 var der internationale studerende, sammenlignet med 4554 studerende i 2005 (Danmarks Statistik, 2015). Internationale studerende kan være en økonomisk fordel, da man eksempelvis på Københavns Universitet anslår at modtage et tocifret millionbeløb for studerende (Richter, 2011). Det er dog vigtigt, at de studerende bliver i landet efter endt uddannelse, da Danmark ellers kan forspilde muligheden for et betydeligt økonomisk vækstbidrag og 1 Statens Uddannelsesstøtte vil fremadrettet blive nævnt som SU 2 For at betegnes som arbejdstager skal man udøve faktisk og reel beskæftigelse. Beskæftigelse skal minimum 3

5 højtkvalificeret arbejdskraft (Seidelin, (a)). Dette er et afgørende problem, da vi på længere sigt vil mangle denne type arbejdskraft (Røndbjerg-Christensen, 2012). Politikerne anser desuden de internationale studerende i Danmark som værende afgørende i forhold til vidensproduktion og dermed styrke Danmarks position i den globaliserede verden (Danske Studerendes Fællesråd). EU domstolen afsatte i 2013 en dom, som har fået betydning for udlændinges ret til SU i forbindelse med studieophold i Danmark. Dette betyder, at EU-borgere med status som arbejdstager 2 ikke kan nægtes SU på lige vilkår med danske statsborgere (Styrelsen for Videregående Uddannelser, (a)). Dette gør Danmark attraktivt at studere i, da der her udbydes den højeste uddannelsesstøtte i verden (Berlingske, UF 3, 2015). Dette kunne lede til en forestilling om, at EU-dommen har haft indflydelse på den øgede tilstrømning af internationale studerende til de danske universiteter. Undersøgelser viser dog, at kun halvdelen af disse studerende bliver i Danmark i op til et år efter endt uddannelse, og at kun 39 procent stadig er i landet efter tre år (Seidelin, (a)). En rapport udarbejdet af Dansk Industri fastslår, at hver tredje højtuddannede udlændinge rejser fra Danmark tre år efter endt uddannelse. Hvis denne gruppe bliver fastholdt på det danske arbejdsmarked, vil de bidrage med 6,4 milliarder kroner til det danske bruttonationalprodukt per halve år (Seidelin, (b)). Danmark har et af verdens bedste velfærdssystemer samt gode jobmuligheder (Thomsen, 2014), hvilket burde skabe optimale forudsætninger for at blive efter endt uddannelse. Tendensen til at forlade Danmark efter endt uddannelse kan skyldes andre årsager, hvilke vi vil berøre i dette projekt. En undersøgelse udført af Danske Studerendes Fællesråd opstiller forskellige kriterier for, hvad der påvirker internationale studerendes trivsel. Undersøgelsen viser blandt andet, at problematikker såsom sprogbarrierer, uddannelseskvalitet, svære arbejdsmarkeds- og boligvilkår samt ensomhed, spiller en rolle i forbindelse med at rejse efter endt uddannelse (Danske Studerendes Fællesråd: 5). Integration af internationale studerende er en allerede kendt problematik. For at komme dybere ned i denne, ønsker vi at belyse, hvilke udfordringer, de internationale studerende står overfor, hvilket danner grundlag for følgende problemformulering. 2 For at betegnes som arbejdstager skal man udøve faktisk og reel beskæftigelse. Beskæftigelse skal minimum være timer ugentligt. (Styrelsen for Videregående Uddannelser, (b)). 3 UF bliver her brugt til som en forkortelse for Ukendt Forfatter 4

6 1.3 Problemformulering Hvilke udfordringer står internationale studerende overfor i forbindelse med at blive integreret i det danske samfund, og dermed blive efter endt uddannelse? 1.4 Uddybning af problemformulering Vi vil med denne problemformulering påvise, hvilke udfordringer de internationale studerende møder i forbindelse med at studere og begå sig i Danmark. Dette vil vi undersøge ved hjælp af kvalitative forskningsinterviews samt deskriptiv statistik (jf. afsnit 4). Vi vil undersøge, om der forekommer nogle generelle udfordringer, som kan ændres og derved forbedre integrationen og ønsket om at blive i Danmark. 5

7 1.5 Projektdesign Samfundsfaglige problematikker samt bagvedliggende overvejelser EU's rammelovgivning samt fordele og ulemper ved internationale studerende Videnskabsteoretisk ramme. Her uddybes hermeneutik samt kritisk realisme Metodiske tilgange samt fremgangsmåde Teoretisk ramme Kvalitative metoder, herunder interviews Robert D. Putnam herunder afgrænsende og brobyggende netværk Anthony Giddens herunder strukturationsteori Zymunt Bauman herunder fællesskabsteori Axel Honneth herunder anerkendelsesteori Interviews Frederikke Bender, uddannelseschef på KEA Vida, international studerende på RUC Johan, international studerende på RUC Analysen laves på baggrund af vores videnskabsteoretiske, Analyse Analyse metodiske samt Analyse teoretiske tilvalg Diskussionen laves på baggrund af de udfordringer analysen behandler Konklusionen laves på baggrund af problemformulering analyse samt diskussion I perspektiveringen vil vi komme med mulige løsninger, et EU perspektiv samt andre mulige fagkombiantioner 6

8 1.6 Afgrænsning Da emnet integration er meget omfattende har vi med vores projekt overordnet valgt at begrænse os til integrationen af internationale studerende. Vi har afgrænset os til at benytte empiri, der har relevans for projektet. Hertil benyttes interviews med internationale studerende samt en ekspert på området. De studerende er valgt på baggrund af, hvor langt de er i deres uddannelsesforløb. Vi bestræber os i forbindelse med EU-loven i 2013 (jf. afsnit 1.2) på at finde bachelorstuderende på enten 3. eller 5. semester, da disse er startet på deres uddannelse efter denne lov er trådt i kraft, og samtidig har været i Danmark i en periode, som vi finder passende til at kunne besvare vores interviewspørgsmål tilstrækkeligt. Herudover har vi afgrænset os fra informanter, der forud for ankomsten til landet har danske relationer, herunder familie og venner. Vi ønsker at få indsigt i de problemer, der kan opstå, når den studerende ikke har nogen relation til Danmark, for derved bedst muligt at undersøge de udfordringer, der forekommer. Vi har foretaget en videnskabsteoretisk afgrænsning, da vi mener, at nogle retninger kan belyse vores problemformulering bedre end andre. Vi benytter os i projektet af hermeneutik og kritisk realisme, idet de to retninger supplerer hinanden godt og skaber god dynamik mellem mikro- og makroniveauet. De valgte videnskabsteorier vil også have betydning for vores valg af metode, idet nogle metoder er mere anvendelige i forbindelse med de valgte tilgange. Hertil har vi hovedsageligt valgt at benytte os af den kvalitative tilgang i form af interviews, dog er det en fordel at benytte den kvantitative tilgang i form af statistik for at skabe et overblik, hvilket vi derfor har gjort. 1.7 Kapiteloversigt I kapitel 1 kan der læses om de generelle problematikker og de bagvedliggende overvejelser om tilvalg og fravalg i forbindelse med problemstillingen. Kapitel 2 giver et overordnet indblik i den EU-lov, som vedrører regler for uddannelsesstøtte til internationale studerende. Kapitlet redegør yderligere for fordele og ulemper ved, at internationale studerende rejser hjem eller bliver efter endt uddannelse samt en definition af integration. I kapitel 3 præsenteres vores videnskabsteoretiske retninger, samt hvordan de benyttes i projektet. I kapitel 4 kan der læses om vores metodiske tilgange, vores fremgangsmåde, og hvordan vi 7

9 har valgt at gribe vores projekt metodisk an. Kapitel 5 giver en oversigt over vores teoriapparat, samt hvordan teorierne benyttes i vores analyse. I kapitel 6 analyseres vores interviews med henblik på de udfordringer, de internationale studerende står overfor i forbindelse med integrationen. I kapitel 7 bliver vores analysepunkter diskuteret med henblik på, hvem der har ansvaret for at skabe optimale vilkår for integrationen af de internationale studerende. Kapitel 8 benyttes til en refleksion over, hvorvidt vores projekt i det videnskabsteoretiske perspektiv kan ses som havende validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. I kapitel 9 præsenteres vores samlede konklusion på projektet, hvori vores problemformulering besvares. Kapitel 10 indeholder løsningsforslag samt en perspektivering til et yderligere EU-perspektiv og anvendelse af andre fagkombinationer. 2. Indledende perspektiver I dette kapitel vil vi redegøre for bagvedliggende information og viden, som er afgørende for udarbejdelsen af projektet. Herunder en sagsbehandling fra EU og definitioner af henholdsvis integration og internationale studerende. Derudover præsenterer vi de fordele og ulemper, der er ved, at internationale studerende enten rejser hjem eller bliver i Danmark efter endt uddannelse. 2.1 Ligebehandling af unionsborgere I 1968 vedtog EU-domstolen, at man som borger i et EU-land kan arbejde på tværs af landegrænser internt i EU i forbindelse med ønsket om fri bevægelse. Derudover vedtog man, at (...) arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere (EU domstolen, 2013). Senere modtog EU-domstolen en definitionssag på, hvordan arbejdstager defineres. Hertil kom domstolen med deres definition, som lyder således: Dette begreb må desuden defineres på grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer arbejdsforholdet under hensyntagen til de berørte personers rettigheder og pligter. Det væsentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger (...). Hverken det begrænsede lønniveau, spørgsmålet om, hvorfra lønnen tilvejebringes, den pågældendes højere eller lavere produktivitet eller den 8

10 omstændighed, at den pågældende kun arbejder et begrænset antal timer om ugen, udelukker, at en person kan anses for»arbejdstager«(...). For at kunne kvalificeres som»arbejdstager«skal den pågældende person dog udøve en reel og faktisk beskæftigelse, bortset fra beskæftigelse af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt supplement. (ibid.). I 2013 blev det fastslået, at man som unionsborger kan uddanne sig og arbejde på tværs af landegrænser inden for EU. Dette betyder derfor, at man som EU borger er på lige fod med borgere i den såkaldte værtsmedlemsstat, når man kommer til landet for enten at studere eller arbejde, giver de internationale studerende rettigheden til at modtage SU under deres uddannelsesforløb i Danmark, hvis de vel at mærke har status som arbejdstager (ibid.). (...) en unionsborger, som studerer i en værtsmedlemsstat og dér sideløbende udøver en reel og faktisk lønnet beskæftigelse af en art, som tillægger den pågældende status af»arbejdstager«i artikel 45 TEUF s forstand, ikke kan nægtes den studiestøtte, som indrømmes statsborgere i denne medlemsstat. (ibid.). Ovenstående citat tydeliggør, at man som international studerende skal bidrage som arbejdstager i samfundet for at modtage dansk SU. Det skal dog nævnes, at hvis man siger ja til at modtage uddannelsesstøtte fra sit hjemland, har man ikke ret til også at få uddannelsesstøtte fra den danske stat (Styrelsen for Videregående Uddannelser, (c)). 2.2 Fordele og ulemper ved internationale studerende i Danmark Vi har i dette projekt valgt at definere en international studerende som en person med et andet statsborgerskab end dansk. Dertil skal den internationale studerende være flyttet til Danmark, i forbindelse med at skulle fuldføre en videregående uddannelse (Junge & Blomhøj, 2015: 4). En international studerende er altså i realiteten en studerende fra et hvilket som helst andet land end Danmark. Der er både fordele og ulemper ved internationale studerendes valg om at blive i Danmark eller rejse hjem efter endt uddannelse. Fordelen ved, at internationale studerende bliver, er blandt andet, at vi får kvalificeret arbejdskraft samt skatteindtægter, hvis de er i arbejde (Holm, 2011). Dog er ulempen ved, at 9

11 de bliver i Danmark, at de kan optage studieplader og arbejdspladser fra danske studerende (Bilag 1, L: 54). Fordelen ved, at de rejser hjem efter endt uddannelse er den såkaldte netværkseffekt. Det betyder, at Danmark bliver omtalt, når internationale studerende fortæller deres venner derhjemme om, hvordan det er at studere der. Dette kan have betydning for, at nogle fra deres omgangskreds vælger at studere i Danmark (Holm, 2011). Konsekvensen ved, at de rejser hjem kan være, at vi mister en mulig skatteindtægt samt kvalificeret arbejdskraft til vores arbejdsmarked. Disse fordele og ulemper giver et indtryk af nogle bagvedliggende udfordringer, Danmark står overfor. 2.3 Definition af integration Da der er forskel på at være international studerende og migrant, mener vi, der er forskel på, hvordan integrationen foregår og i hvilken grad, man bør være integreret. I forbindelse med integration findes der tre forskellige integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration og segregation, som kort beskrives i nedenstående. Vi vil benytte disse integrationsformer til at udarbejde vores egen definition af, hvornår vi mener, de internationale studerende er tilstrækkeligt integreret i forhold til vores projekt. Disse integrationsformer bliver ikke brugt til besvarelsen af vores problemformulering, men udelukkende til vores egen forståelse for integration. Ved assimilation sker integrationen ved, at individet opgiver sin kulturelle baggrund og værdier for derved at blive en del af flertallet. Man bliver dermed ét med det pågældende samfunds regler, normer og værdier (Samfundsfag, 2011). Pluralistisk integration forstås ved, at individet som minoritet kan tilpasse sig samfundets værdier og normer, dog uden at opgive sin egen kulturelle baggrund. Således tilpasser minoriteten sig majoriteten, mens majoriteten godtager minoritetens forskellighed (ibid.). Ved segregation sker det modsatte af den gængse forståelse af integration. Ved denne integrationsform beholder minoriteten sin kulturelle baggrund fuldstændigt, dog uden at tage del i det resterende samfund. På denne måde afviger de fra majoriteten, og bliver dermed adskilt fra samfundet (ibid.). Vi har i dette projekt opstillet nogle kriterier for, hvad vi tror, har afgørende betydning for integrationen af internationale studerende. Disse kriterier er følgende: 10

12 1. Sprogbarrierer i og udenfor undervisningen 2. Administrative udfordringer 3. Ensomhed 4. Boligudfordringer 5. Begrænset interaktion med danskere Kriterierne bygger på egne forudantagelser og empiri fra diverse analyser, og fungerer dermed som en tese for, hvad god integration indebærer. Vores definition af, hvornår man er tilstrækkeligt integreret, og dermed bliver i Danmark efter endt uddannelse, bygger således på den ovennævnte baggrundsviden om de forskellige integrationsformer samt de skitserede kriterier. Vi forbinder ikke god integration med, at de internationale studerende bliver assimileret med danskerne, da det ikke forventes, at de bliver i Danmark resten af deres liv. Derudover er det ikke kun i danske fællesskaber, de skal begå sig, men i høj grad internationale fællesskaber i forbindelse med deres studie. Dertil mener vi også, at det er vigtigt i forhold til integrationen, at de internationale studerende ikke adskilles fra danskerne, og at de derfor ikke bør segregeres i samfundet. Dette betyder, at det er vigtigt, at de ikke har en så tæt tilknytning til deres hjemland, at de ikke kan tage del i nogle af de danske værdier, og dermed få et vist tilhørsforhold til Danmark. Vi mener derfor, at ovennævnte pluralistiske integration er den optimale form for integration, idet den internationale studerende beholder en del af sin kulturelle identitet, men stadig indgår som en naturlig del af det danske samfund. På denne måde kan de internationale studerende bevare kontakten til sit hjemland men indgå i de danske fællesskaber. På samme måde mener vi, det er vigtigt, at de internationale studerende til en vis grad sætter sig ind i det danske sprog, for på den måde at mindske sprogbarrieren dog er det ikke forventet, at de lærer det danske sprog fuldstændigt. Altså definerer vi en tilstrækkelig integration af de internationale studerende som værende, når de kan opgive en del af deres tilhørsforhold til deres hjemland i en sådan grad, at det ikke længere er en hindring for indgåelsen i danske fællesskaber. Dermed forventes også en vis form for forståelse for det danske sprog uden, at sproget absolut skal tales flydende. Dette læner sig således meget op af den pluralistiske integration. 11

13 3. Videnskabsteoretisk ramme Vi vil i nedenstående kapitel introducere videnskabsteori og vores videnskabsteoretiske ramme for projektet. Vi vil først redegøre for, hvad videnskabsteori er, hvorefter vi vil redegøre for den hermeneutiske tilgang og den kritisk realistiske tilgang. Slutteligt vil vi se på forholdet mellem hermeneutik og kritisk realisme for at belyse forskelle og ligheder, samt hvordan vi vil bruge de to tilgange i samspil i projektet. 3.1 Introduktion til videnskabsteori Før vi fortæller om vores videnskabsteoretiske valg for projektet, er det vigtigt at kende til fire begreber: epistemologi, ontologi, realisme og konstruktivisme, som har afgørende betydning for, hvordan man opbygger sin videnskabsteori. De fire begreber vil blive redegjort for i det nedenstående og vil gennem den videnskabsteoretiske ramme ændre sit udgangspunkt i forhold til, hvilken tilgang, der er tale om. Videnskabsteorier bygger på forskellige opfattelser af, hvad der er viden, hvad viden ikke er, hvad sandhed er, og hvad sandheden ikke er. Videnskabsteoretikerne bevæger sig på to forskellige niveauer, det ontologiske og epistemologiske niveau. Ontologi omhandler vores viden om det værende, og epistemologi handler om, hvad viden er, og hvordan man undersøger for at opnå viden (Juul & Pedersen, 2012: 14). De to andre centrale begreber inden for videnskabsteori er realisme og konstruktivisme, herunder vigtigheden af at kunne skelne mellem, hvad de hver især mener er virkeligt og sandt. Realister mener, at der findes en virkelighed, der er uafhængig af de tanker og begreber, vi har om den, hvor konstruktivister vil mene, at virkeligheden er socialt konstrueret af mennesket, og at man ikke kan opnå én sandhed, da virkeligheden er foranderlig (ibid.: 15). I realisme og konstruktivisme vil man ofte søge at tilknytte videnskabsteoretiske tænkere, men de vil ikke altid være enten det ene eller det andet, da nogle videnskabsteoretiske perspektiver trækker fra både realismen og konstruktivismen. Perspektiver, der hører under realisme er blandt andet positivisme, som forsøger at opnå en sandhed ud fra logisk analyse af videnskabelige begreber, teorier, forklaringer og metoder (Gilje, 2012: 34). Realismen kan endvidere ses hos marxismen, kritisk teori og kritisk realisme, da de alle erkender, at der findes en virkelighed uafhængigt af vores viden om den. Kritiske realister bryder med positivismen, da de mener at der findes en dybdedimension, som ikke kan observeres og måles, hvilket vil blive uddybet i afsnit 3.3 (Juul & Pedersen, 2012: 15). Konstruktivister mener modsat realister, at viden skabes gennem menneskers 12

14 sociale samhandlen og konsekvenserne af den, som det ses i hermeneutikken og fænomenologien (ibid.: 16). Hermeneutikere og fænomenologer kritiserer især positivismen og mener ikke, at der kun findes én sandhed, som er fyldestgørende for den tid, vi lever i, men derimod at sandheden er socialt skabt og konstrueret gennem forståelse og fortolkning. Der vil derfor eksistere sandheder, men de vil være foranderlige. Yderligere placeres diskursteori og socialkonstruktivisme indenfor konstruktivismen, da de mener, at al viden er konstrueret og hævder, at man aldrig kan nå frem til én sandhed. Disse forskellige opfattelser af, hvad sandhed er, og hvorvidt den er realistisk eller konstrueret, er helt essentielt at kende til, når vi nedenfor vil redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgange til projektet, der både trækker på hermeneutik og kritisk realisme. 3.2 Hermeneutik Hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkning (Juul, 2012: 107), hvilket er en afgørende forskel i forhold til naturvidenskaberne. Mennesker er i stand til at reflektere over og lære af sine handlinger, hvilket gør dem i stand til at skabe deres egne regler. Hvor naturvidenskaberne har en grundlæggende idé om hvis A, så B, altså at en genstand reagerer på stimuli fra omgivelserne, mener hermeneutikere, at der skal fokuseres på de menneskelige intentioner bag handlingerne (ibid.: 109). Dette standpunkt placerer hermeneutikken blandt de konstruktivistiske videnskabsteoretiske retninger. Når fortolkning har fået en så stor fremtrædende plads inden for samfundsvidenskaberne, hænger det sammen med, at vor forståelse af os selv og hinanden og af hele den verden, der omgiver os, ikke er umiddelbart tilgængelig (ibid.: 108). I og med at al viden ikke er umiddelbart tilgængelig, er der plads til fortolkning, og der kan frembringes mange forskellige forståelser. Dog mener hermeneutikere ikke, at to fortolkninger kan være lige gode eller dårlige, men at fortolkningsarbejdet handler om, at nå frem til det bedst mulige svar og overbevise andre om dette (ibid.: 110). Den historiske kontekst er vigtig for menneskers ageren i samfundet, eftersom de ifølge hermeneutikken altid handler ud fra denne. Det vil sige, at deres forudgående historie ligger til grund for deres handlinger, men disse handlinger og måden, hvorpå de udføres, former den videre historie, har betydning for kommende generationer (Juul, 2012: 110). 13

15 Inden for hermeneutikken skelnes der mellem fire retninger, den før-moderne bibelhermeneutik, metodehermeneutikken, den filosofiske hermeneutik og den kritiske hermeneutik, som har forskellige idéer om, hvad fortolkning er, og hvordan den udføres (ibid.: 107). Bibelhermeneutikken eksisterede allerede før positivismen, og kaldes derfor førmoderne. Munke i Europa ønskede at opnå en bestemt betydning fra Biblen, og hvis det, der faktisk stod i Biblen ikke var i overensstemmelse med den ønskede forståelse, så fandt man blot en anden måde at læse det på, således det passede. Dette ændredes dog med reformationen, hvor man ikke længere havde en på forhånd given mening, som Biblen skulle passes ind i, men i stedet nu frit kunne fortolke og forstå, hvad der rent faktisk stod. Dette skulle blive grundlaget for den udvikling af hermeneutikken, der har ført til de retninger, der findes i dag (ibid.: 112). Den hermeneutiske cirkel er et grundlæggende princip både for den ontologiske og epistemologiske forståelse. Som beskrevet tidligere omhandler hermeneutikken fortolkning. Måden hvorpå fortolkningsarbejdet, den epistemologiske del, skal udføres, beskrives indenfor metodehermeneutikken. Her eksisterer cirkelstrukturen som en konstant vekslen mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor forskeren har en forforståelse for en tekst eller handling, og det er ud fra denne de enkelte dele også forstås. I forhold til en tekst kan dette være tekstdele, og ud fra en handling kan det basere sig i aktørens baggrund, kultur, historiske kontekst og lignende. Efterhånden som forskeren går mere i dybden med de enkelte dele ændres forforståelsen til en ny helhedsforståelse, hvilket igen påvirker delforståelsen og så videre (ibid.: 111). Den ontologiske forståelse findes inden for den filosofiske hermeneutik, idet forskeren træder ind i cirklen og på denne måde selv bliver en del af den verden, der skal fortolkes, og der kan derfor ikke opnås en objektiv forståelse af verden. Cirklen beskriver ontologisk set altså forholdet mellem forsker og subjekt (ibid.: 111) Metodehermeneutik Friedrich Schleiermacher anses af mange for at være den moderne hermeneutiks fader (ibid.: 112). Hans syn på fortolkning var, at det ikke blot var noget, der skulle foretages af eksperter inden for det filologiske felt 4, men derimod var en helt basal hverdagsopgave. Hver gang, der opstår en vis fremmedhed mellem læser og forfatter, står læseren overfor et fortolkningsarbejde og jo større fremmedheden viser sig at være, des større opgave foreligger 4 Filologi beskæftiger sig med en kulturs sprog og litteratur, oprindeligt græsk og latin (Den Store Danske, 2011) 14

16 der læseren (ibid.: 113). Til forklaringen af dette fortolkningsarbejde benytter han den samme cirkelstruktur som ses med den hermeneutiske cirkel, og denne struktur har hverken et start- eller slutpunkt, hvorfor forskeren aldrig når frem til en endegyldig sandhed noget som har mødt meget kritik af især positivismen (ibid.: 114). Efterfølgende bliver cirklen en grundlæggende opfattelse hos den menneskelige erkendelse og ydermere en hjælp til at komme dybt ned i forståelsen af en tekst, hvilket også er årsagen til, at kvalitative metoder egner sig godt ved denne videnskabsteoretiske tilgang (ibid.: 115). Wilhelm Dithley ses som en videreudvikler af Schleiermachers hermeneutik, og udvider den metodiske hermeneutik til ikke kun at omhandle tekster, men også menneskelige handlinger. Det er Dithley især, der fremhæver den førnævnte forskel på naturvidenskabernes årsagvirkningsmodel, og de såkaldte åndsvidenskabers epistemologi om at fortolke og forstå (ibid.: 117). I modsætning til naturvidenskaberne, som ser forskeren som en fejlkilde, ser hermeneutikken denne som en vigtig del af fortolkningen, og forskerens indlevelse og empati i subjektets livsverden er en vigtig faktor for forståelsen (ibid.: 118). Den hermeneutiske cirkel ses i en bredere forstand mellem forståelse af et individ ud fra kultur og kulturforståelse ud fra individet (ibid.: 118). Med Webers forstående sociologi kom en sidste bemærkelsesværdig udvidelse af metodehermeneutikken, som gav en større åbenhed over for det universelle og brugen af årsagsforklaringer. Således benytter den forstående sociologi sig af forståelse og indlevelse i individernes værdier og sindsstemninger til at forklare handlinger, der foretages (ibid.: 119) Filosofisk hermeneutik Martin Heidegger udviklede med inspiration fra Edmund Husslers fænomenologi den klassiske filosofiske hermeneutik der, som beskrevet tidligere, udgør den mere ontologiske del af hermeneutikken. Den filosofiske hermeneutik handler grundlæggende om, hvad det vil sige, at være menneske, samt menneskets tilværen i verden (ibid.: 121). Dette begreb vil sige, at mennesket aldrig kan stille sig udenfor den verden, det lever i og ønsker at undersøge, og derfor bliver grænsen mellem forsker og det forskede udstreget, idet man ifølge Heidegger aldrig kan se bort fra sine egne erkendelser og fjerne sig selv fra verden (ibid.: 121). Denne forståelse bygger Hans-Georg Gadamer videre på. Han kommer med en skarp kritik af videnskaber, der benytter videnskabelige metoder til at finde en sandhed, idet forskeren ifølge ham aldrig kan være neutral, men altid vil inddrage sine egne fordomme i forskningen (ibid.: 122). 15

17 Især med Gadamer bliver det historiske princip, som er beskrevet tidligere, betydningsfuldt. Menneskets fordomme udgøres af dets historiske kontekst, og er altså betydende for, hvad man ønsker at undersøge. Fordomme skal ifølge Gadamer ikke forstås som noget negativt, men blot en dom, der er lavet på forhånd (ibid.: 122). Fordomme er nødvendige i forståelsen og fortolkningen, og en forsker vil i enhver undersøgelse medbringe og erkende sine egne fordomme (ibid.: 123). Det er dog nødvendigt, at være åben for nye erfaringer, og at ens dom kan ændre sig, og derfor bør forskeren være forberedt på at forkaste en fordom, som viser sig at blive forandret (ibid.: 125). Dette er en nytænkning af den hermeneutiske cirkel, hvor cirkelforståelsen er en vekslen mellem forskerens fordomme og de nye forståelser, der kan ændre disse fordomme og beskrives af Gadamer som applikation (ibid.: 125). Der foregår således en dialog mellem forskeren og det undersøgte, hvor forskerens fordomme hele tiden testes, og det er vigtigt at forholde sig åben, for at applikationen kan føre til denne horisontsammensmeltning, som han kalder det (ibid.: 125). Dog betyder denne åbenhed ikke, at man er nødt til at overgive sig helt til hinanden og fuldstændig opgive sine egne meninger (ibid.: 126) Kritisk hermeneutik Kritisk hermeneutik ses som et opgør med den klassiske hermeneutik, der anskuer, hvordan virkeligheden er. Under kritisk hermeneutik sættes større fokus på hvad videnskaben bør være, og der bliver derfor gjort op med de historiske traditionelle fordomme (ibid.: 137). Jürgen Habermas kritiserer Gadamers tankegang vedrørende fordomme og mener, at man som individ må have en overhistorisk menneskelig fornuft evne, og man skal kunne gennemskue, hvilke fordomme der er bevaringsværdige (ibid.:139). Habermas kommer med en skarp kritik af Gadamers opfattelse af traditionen som bærende for dannelsen af fordomme. Hos klassiske hermeneutikere bliver disse til herskende ideologier, hvilket man hos den kritiske hermeneutik skal forholde sig kritisk til. Habermas mener, at der bør foregå en herredømmefri samtale, som betyder, at det er det bedste argument, der vinder, og ikke den med mest magt eller flest penge (ibid.: 139). Mellem Habermas og Gadamer står den franske filosof Paul Ricoeur. Han anerkender mennesket som værende traditions- og historiebundet, men også som reflekterende over historien og i stand til at forandre den. Man bør således forholde sig kritisk til selve overleveringen (ibid.: 141). Ligheden mellem den filosofiske og den kritiske hermeneutik er, at de begge går ind til en undersøgelse med en forforståelse, som ekspliciteres. Forskellen findes dog i, at den kritiske 16

18 hermeneutik gør dette med et kritisk perspektiv, og derved forsøger at finde frem til de mekanismer, der står i vejen for at opnå idealet, som er det, der bør være (ibid.: 143). Måden, hvorpå vi vil benytte både metodehermeneutik, filosofisk og kritisk hermeneutik i projektet er beskrevet nærmere i afsnit Kritisk realisme Kritisk realisme er en nyere videnskabsteoretisk tilgang, som trækker på perspektiver fra realisme og konstruktivisme og kan ses som et opgør med positivismen og socialkonstruktivismen. Retningen blev udviklet i 1970 erne af Roy Bhaskar gennem et videnskabsteoretisk projekt (Buch-Hansen & Nielsen, 2012: 278). Bhaskar benytter sig af ideer fra både natur- og samfundsvidenskaberne, hvilket man kan se i hans begrebsliggørelse af kritisk realisme. Realismebegrebets udgangspunkt er, når der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores forestillinger om den (ibid.: 278). Kritikken i kritisk realisme findes i en dybere virkelighed under overfladen, som vi ikke kan forudse eller observere, men som spiller en central rolle for kritiske realister. Epistemologi og ontologi hos kritiske realister kaldes for den transitive og intransitive dimension (ibid.: 280). Epistemologi, den transitive dimension, indeholder vores viden om verden og består af allerede frembragt viden (ibid.: 280). Bhaskar beskriver de transitive objekter som modeller, begreber, data og lignende, som afspejler viden indenfor et bestemt tidspunkt. Denne viden mener kritiske realister er nødvendig at kende til, hvis man vil opnå ny viden, og de pointerer, at man ikke kan forklare fremtiden uden at se på fortidens begivenheder og fænomener. De transitive objekter danner råmaterialet, der er essentielt for at opnå viden om virkeligheden. Ontologien kaldes for den intransitive dimension, hvor viden opnås gennem tre domæner: det empiriske, det faktuelle, og det dybe. Det empiriske domæne består af vores erfaringer og observationer. Det faktuelle domæne består af alle de fænomener og begivenheder som eksisterer, også de fænomener og begivenheder, som endnu ikke er erfaret (ibid.: 281). Det empiriske og faktuelle domæne kaldes for det flade verdensbillede, som kritiske realister forholder sig skeptisk til, hvorfor det dybe domæne er det vigtigste for kritiske realister. Det dybe domæne placerer sig under overfladen og beskæftiger sig med strukturer og mekanismer, som ikke umiddelbart kan observeres (ibid.: 281). Sammenfattende kan man sige, at kritiske realister er ontologiske realister, men 17

19 epistemologiske relativister. De er kritiske realister, fordi de mener, at virkeligheden, både den sociale og den naturlige, eksisterer uafhængigt af vores viden om den. De er epistemologiske relativister, da de mener at viden er et socialt produkt, der er historisk betinget. Det er umuligt at opnå viden om verden uden at se på fortidens fænomener og begivenheder (ibid.: 285). Samlet set mener kritiske realister, at deres vigtigste opgave er at udvikle teorier og begreber om de kræfter, der befinder sig på det dybe domæne (Juul & Pedersen, 2012: 15) Forholdet mellem aktør og struktur i kritisk realisme Det er helt naturligt i et projekt, der ser på både sociale og politiske forhold at undersøge, hvorledes aktør-strukturforholdet kan have betydning for problemstillingen. Der findes tre former for aktør-strukturtilgange: reduktionistisk, dekonstruktivtisk og kritisk realistisk (Buch-Hansen & Nielsen, 2012: 292). De to første tilgange havde sin levetid før tidligere nævnte Roy Bhashar udviklede kritisk realismes syn på aktør-strukturforholdet i 70 erne, og derfor vil det også være den tredje og nyeste tilgang, der vil være måden, hvorpå vi ser aktørstruktur forholdet. Margaret Archer udviklede i 1995 en tilgang i forlængelse af kritisk realismes aktør-strukturforhold, som hun kalder for morfogenetisk. Hun tildeler tilgangen tre faser, der indgår i aktør-strukturforholdet: strukturelle betingelser, social interaktion og strukturel udvikling (ibid.: 292). I den første fase ses strukturer som objektiver, der påvirker aktørerne ligegyldigt, hvordan aktørerne selv opfatter objekterne. De er underlagt objektets betingelser. Den anden fase ser på social interaktion, der består af menneskelige aktiviteter, som danner sociale strukturer. Aktører vil aldrig kun blive påvirket af én enkel struktur, men vil altid være betinget af forskellige strukturer: [...]eftersom aktører ikke har perfekt viden om den kontekst, de opererer i, er de nødsaget til at fortolke virkeligheden. Det betyder, at deres forestillinger, ofte i samspil med andre aktører, bliver påvirket af fremherskende ideer og diskurser (ibid.: 294). Den sidste fase behandler gendannelsen af sociale strukturer. Når sociale strukturer eksisterer før den sociale interaktion har fundet sted betyder det, at menneskelig aktivitet omdanner sociale strukturer gennem deres aktivitet. Der sker altså en strukturel udvikling, fordi aktører gendanner sociale strukturer over tid (ibid.: 294). 18

20 3.3.2 Metodeanvendelse indenfor kritisk realisme Kritiske realister erkender nødvendigheden af tværfaglighed, da problemstillingen ellers kan blive ensidig (ibid.: 300). Derudover mener kritiske realister, at alle teorier og analyser er fejlbarlige, da de er socialt konstrueret inden for en historisk tidsramme og er derfor aldrig perfekte virkelighedsgengivelser (ibid.: 301). Kritiske realister benytter sig af retroduktion, som handler om, at når konklusionen er givet, må man finde en afgrænset del af helheden at arbejde videre i dybden med. Bevægelsen fra konklusion til præmis foregår i det dybe domæne (ibid.: 304). Retroduktionen spiller sammen med abstraktion, der handler om, at samfundsforskerens tankegang isolerer de mest fremtrædende kræfter og mekanismer og efterfølgende undersøger, hvordan de fungerer i en given sammenhæng (ibid.: 305). Det centrale ved abstraktion og retroduktion er at udvikle begreber og viden om virkelighedens dybe domæne, hvor den kvantitative metode kan være nødvendig for at opnå en abstrakt tankegang (ibid.: 305). 3.4 Forskelle og ligheder mellem hermeneutik og kritisk realisme Som tidligere nævnt mener kritiske realister, at der eksisterer en virkelighed forud for vores tanker om den, og ligesom hermeneutikerne mener de, at der i en vis forstand eksisterer en social virkelighed, som er konstrueret (ibid.: 295). Ligesom der kan være strukturer, der ses som herskende, er der også fortolkninger eller diskurser af fænomener, som kan ses som dominerende inden for en enkelt aktør eller gruppe af aktører. Det essentielle er, at den kun vil være herskende for en tid, som kritiske realister tildeler stor betydning, nemlig ideen om, at én sandhed kun er sand indtil det modsatte er bevist, og at det er aktørernes job, om de ved det eller ej, at genskabe sociale fænomener gennem sociale handlinger og interaktion. Derfor benytter begge videnskabsteoretiske retninger kvalitative metoder for at opnå indsigt i menneskers erfaringsverden. Kritisk realisme og hermeneutik har epistemologisk set det samme syn på vidensdannelse som en menneskelig aktivitet, hvor sociale fænomener kan forklares ud fra en historisk kontekst. Endvidere ses ligheden mellem kritisk hermeneutik og kritisk realisme ved, at de begge anvender konkret kritisk analyse, hvor opgaven er at overbevise om, at ens sandhed er den gældende (Juul, 2012: 143). Dog er der den forskel, at de kritiske realister har stort fokus på tværfagligheden og derfor gerne ser, at man i vidensdannelsen inddrager elementer fra naturvidenskaben. For eksempel kritiserer Bhaskar hermeneutikken for at være en såkaldt enhedsvidenskab, der ikke gør nok brug af tværvidenskaben. Kritiske realister mener dog, at 19

21 der på det ontologiske plan er et dybdeniveau, hvor der findes strukturer og mekanismer, der ikke umiddelbart kan erfares. Derfor vil kritiske realister i høj grad forsøge at afdække netop disse metastrukturer i samfundet. I denne forbindelse benytter kritiske realister kausalitetsbegrebet til at påvise, hvordan forklaringen på bestemte begivenheder skyldes underliggende mekanismer (Buch-Hansen & Nielsen, 2012: 283), hvilket der ikke på samme måde benyttes indenfor den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, og dermed adskiller dem. 3.5 Anvendelse af videnskabsteori i projektet I projektet bruger vi metodehermeneutik, den filosofiske hermeneutik og kritisk hermeneutik. Vi må som forskere leve os ind i, forstå og fortolke vores informanters erfaringsverden, der bliver omfattende for den nye viden der bliver skabt (Juul, 2012: 129). Derfor vil udformningen af opgaven påvirke os til at ændre erkendelse og forståelse, da vi opnår mere viden inden for emnet ud fra de interviews og dokumenter, som danner rammen for projektets analyse og diskussion. Vi er klar over, at Gadamer kritiserer metodehermeneutikken, men vi mener, der er nogle helt grundlæggende faktorer for hermeneutikken indenfor begge områder, som vi benytter i projektet. For metodehermeneutikken gælder det især måden at læse en tekst på, og det fortolkningsarbejde, der foreligger læseren. For den filosofiske hermeneutik er det idéen om at teste sine fordomme, som vi har benyttet os af, idet vi har haft nogle forforståelser inden projektets start, som i grundlæggende er det, vi har bygget vores problemformulering på, og som er disse, vi ønsker at undersøge med projektet. Der bliver desuden set kritisk på Gadamers hermeneutik, som mener, at fordomme er historisk traditionsbetingede og understreger vigtigheden af, at vi som forskere inddrager nogle fordomme, som udgør den normative horisont, hvilke anvendes kritisk til de nye fortolkninger, vi møder ved projektarbejdet (ibid.: 143). Derfor nærmer den kritiske hermeneutik sig kritiske realisters dybdeniveau. Den kritisk realistiske retning kommer specielt til udtryk, da vi ønsker at opnå det dybe domæne i forhold til vores problemstilling. Det empiriske niveau består af vores erfaring og observationer, som tidligere nævnt. Her har vi, ved hjælp af kvalitative metoder og kvantitative undersøgelser udarbejdet af andre, skabt vores erfaringer og observationer om emnet. Vi har ved hjælp af Zygmunt Baumans fællesskabsteori, Axel Honneths anerkendelsesteori, og Robert Putnams afgrænsende og brobyggende fællesskaber bevæget os ind på det faktuelle 20

22 niveau. Vores problemformulering bygger dermed på en observerbar tendens i samfundet, nemlig at mange internationale studerende forlader Danmark efter endt uddannelse. Vi vil desuden benytte Anthony Giddens strukturationsteori til at forklare de bagvedliggende strukturer og mekanismer, der ikke umiddelbart kan observeres. Herunder samfundsstrukturer og hvordan aktører påvirker hinandens handlinger. Ved at bruge denne teori vil vi berøre dybdeniveauet og påvise ikke-synlige strukturer og mekanismer, og dermed kunne se problemstillingen i et makroperspektiv. Vi er kritiske over for det, vi undersøger, og det giver os muligheden for at belyse problematikker i en dybere virkelighed. Samtidig erkender vi, at vores viden om emnet vil forandres over tid, hvorfor vi også erkender, at vores konklusion på problemstillingen kun er sand indtil andre kommer med en konklusion, der tilegner ny og bedre viden. Endvidere erkender kritiske realister nødvendigheden af tværfaglighed, da det vil få konsekvenser kun at se ensidigt på en problemstilling (Buch-Hansen & Nielsen, 2012: 300). Her kan igen nævnes vigtigheden af samspillet mellem naturvidenskabens og samfundsvidenskabens måde at opnå viden på, hvilket afspejler sig i vores projekt. Ved brug af aktør-struktursamspillet vil det ikke være muligt at vurdere strukturforholdene ud fra vores analyse i samme omfang som aktørforholdene, da vores informanter repræsenterer aktørsiden. Det vil dog kunne lade sig gøre at se på, hvilke omkringliggende faktorer, der har og kan have indflydelse på aktør-struktursamspillet, og hvordan dette forhold kan forbedres gennem løsningsforslag. Vores videnskabsteoretiske ramme afspejler vores metodiske tilgang til projektet. 4. Metodisk fremgangsmåde I dette kapitel introducerer vi de tilgange og metoder, vi har valgt at gøre brug af, samt hvordan vi har anvendt dem konkret i projektet. Derudover introducerer vi vores informanter, og påpeger hvordan etik, interviewguide samt transskription benyttes i projektet. 4.1 Introduktion til metode I udarbejdelsen af projektet har vi både gjort brug af den kvalitative samt kvantitative tilgang. Vi har med den kvantitative tilgang brugt deskriptive statistikker udarbejdet af andre, som har givet os et overblik over, hvor mange internationale studerende, der tager hjem efter endt uddannelse. Dette har givet os et overblik over problemet og har blandt andet været en 21

23 motivation for at skrive dette projekt. Vi har brugt den kvalitative tilgang i forbindelse med interviewmetoden. Vores interviews er behjælpelige til at give et dybdegående indblik i vores informanters situation og er med til at skabe forståelse for problemet. Vi inddrager dokumenter som supplerende materiale i analysen til at understøtte vores påstande. Desuden har dokumentanvendelsen været behjælpelig til at forklare nogle tendenser, som har været grundlæggende for besvarelsen af vores problemformulering. Vi mener ikke, at vi kunne udelukke den ene tilgang frem for den anden, da det ville betyde, at vi enten mistede helheden eller dybden i projektet. 4.2 Den kvalitative tilgang Kvalitative tilgange defineres af Brinkmann og Tanggaard som: Når forskning er kvalitativ, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles. Man er fx optaget af at beskrive, forstå, fortolke eller dekonstruere den menneskelige erfarings kvaliteter. (Brinkmann & Tanggaard, 2015: 13). At arbejde kvalitativt vil sige, at man modsat kvantitative undersøgelser ikke arbejder med tal, og målbarhed, men derimod beskæftiger sig med, hvordan et givent fænomen forholder sig. Den kvalitative tilgang bygger altså på fortolkning, forståelse og beskrivelse (ibid.: 13). Kvalitative undersøgelser er baseret på ikke-struktureret data, som eksempelvis allerede eksisterende dokumenter, enten papirform eller elektroniske, eller tekst og billeder. Man kan også arbejde med feltnoter produceret af forskeren på baggrund af observation, interviews, audio- eller videooptagelser og transskriptioner (Hammersley, 2015: 552). Man kan indenfor den kvalitative tilgang arbejde med deltagerobservation, interviews samt dokumentanalyse (ibid.: 552). Vi vil indenfor den kvalitative tilgang bruge interviewmetoden, som danner ramme for vores analyse, der bliver understøttet af supplerende dokumenter. Dette vil vi belyse i følgende afsnit. 22

24 4.3 Anvendelse af dokumenter i projektet Ved projektet anvendes skriftlige dokumenter som supplement til at understøtte vores teser og vi anvender dem som en del af analysen. Der findes dog forskellige typer af dokumenter, herunder primære, sekundære og tertiære. De primære dokumenter er de, der er blevet udarbejdet blandt et afgrænset sæt af aktører og referer til en konkret begivenhed eller situation. Disse dokumenter er ikke henvendt til en bredere offentlighed, men derimod til et lukket eller afgrænset forum. Denne type dokument kan dermed være svær at komme i besiddelse af, da de kan indeholde følsomme eller private oplysninger fra private virksomheder eller offentlige myndigheder (Lynggaard, 2015: 154). Et sekundært dokument er derimod tilgængeligt for alle, der ønsker det, men har ikke nødvendigvis offentligheden som den primære målgruppe. Dokumenter som disse kan være lovtekster, regeringsrapporter eller avisartikler (ibid.: 154). De tertiære dokumenter er på samme måde offentligt tilgængelige dokumenter. Her refereres der dog til dokumenter, som er produceret efter en begivenhed eller situation. Dette kan være dokumenter såsom akademiske bøger, tidsskrifter og baggrundsavisartikler (ibid.: 154) I dette projekt har vi hovedsageligt anvendt sekundære og tertiære dokumenter som led i analysen. Dokumenterne bidrager med data til vores analyse, som vores informanter ikke har kunnet redegøre for. Her har vi eksempelvis taget udgangspunkt i en EU-domstolssag, som har betydning for, at internationale studerende i dag modtager SU i Danmark. Dokumenterne har dermed suppleret vores kvalitative interviews. Desuden har vi benyttet tertiære dokumenter til at understrege pointer eller tematikker i vores analyse, hvor vi blandt andet har brugt en undersøgelse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet til at underbygge projektets påstand om, at det er afgørende for internationale studerende at have et socialt netværk, hvis de skal blive i Danmark efter endt uddannelse. 4.4 Forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview stammer fra fænomenologien og den filosofiske hermeneutik (Kristensen, 2007: 279). Interviewforskningen er mangeartet og findes blandt andet i struktureret samt semistruktureret form. Definitionen lyder: Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009: 17). 23