Til Skolebestyrelserne

Transkript

1 Til Skolebestyrelserne Til de foregående møder vedrørende skolesammenlægningen på Amager er der blevet stillet en del spørgsmål. Svarene på disse spørgsmål kan læses i dette dokument. Eventuelt yderligere spørgsmål kan mailes til adressen buf@buf.kk.dk. På hjemmesiden er svarene på de spørgsmål politikerne har stillet tilgængelige. 1. Det har vist sig, at der var adskillige fejl i det fakta ark der blev anvendt til mødet i BUF den 8/9, bilag 3, som udvalget tog første beslutning ud fra. Hvordan kan vi sikre os at det øvrige materiale er af en bedre kvalitet? Børne- og Ungdomsforvaltningen er ikke bekendt med regnefejl i faktaark. Vi er gjort opmærksomme på, at der er en slåfejl i en af oplysningerne omkring Gerbrandskolen. Elevtallet på skolen står dog rigtigt i indstillingen og i det vedhæftede faktaarks hovedoplysninger. Desuden arbejder forvaltningen tæt sammen med de fire skoler omkring data og, hvilke muligheder der er. Det vurderes, at de oplysninger, der fremlægges, er baseret på solide data og prognoser, og der er p.t. ikke fremkommet nogle oplysninger andre steder fra, som har kunnet påvise andet. Hvis der en fejl vil forvaltningen gerne vide, hvad det er, så der kan rettes op på dette. 2. Kan vi få oplyst hvor stor andel af de 200 mio. kroner i genopretningspuljen som Dyveke kan forvente at modtage? Der er samlet set et genopretningsbehov på de københavnske folkeskoler på cirka 1 mia. kroner. Det er endnu ikke besluttet hvilke projekter der prioriteres. Dyvekeskolen har et genopretningsbehov på ca. 40 mio. kr. 3. Hvor mange millioner kroner er de 4 skoler blevet restaureret for inden for de sidste 5 år? Tallet ønskes udspecificeret for hver skole.

2 Siden 2007 er Gerbandskolen genoprettet for 19,2 mio kroner, Højdevangen Skole for 17,5 mio. kroner og Sundbyøster Skole for 38,9 mio. kroner. Derudover kan der være anvendt midler fra grundbudgettet på skolerne. 4. Er de 80 millioner kroner, der er afsat på kommunens budget til investeringer i ekstra kapacitet på de fire skoler, som kommunen ønsker at sammenlægge, kun øremærket disse skoler, eller skal de også dække investeringer i fritidshjem indenfor de fire skoledistrikter? De 80 mio. kroner skal indgå i forhandlingerne om budgettet i 2012 og er således ikke formelt afsat endnu. Beløbet skal dække anlægsomkostninger til tilpasning af skolerne i forbindelse med sammenlægningen. De skal derfor ikke bruges til etablering af for eksempel fritidshjemspladser. Det vurderes at der i 2012 og 2013 vil være et overskud af lokalekapacitet, og at der i 2014 og 2015 vil være et underskud af pladser på henholdsvis 49 og 114 pladser. Det vurderes, at pladsunderskuddet i 2014 vil kunne afhjælpes ved merindskrivninger i institutionernes nuværende lokaler, idet antallet af skoletilknyttede fritidshjem i alt er 14. Den gennemsnitlige merbelægning ifh. til lokalekapaciteten vil således udgøre ca. 3½. For så vidt angår pladsunderskuddet i 2015, vurderes det ikke muligt at løse inden for fritidshjemmenes nuværende bygningskapacitet. Det vil sige, at der skal fremlægges anlægsønsker senest til budget 2013 omkring dette. 5. Er det kommunens hensigt, at de fire skoler ikke blot skal absorbere et stigende børnetal indenfor deres egne distrikter, men også et stigende antal børn i andre skoledistrikter på Amager? Hensigten med forslaget er at det stigende børnetal i de fire skolers skoledistrikter skal dækkes ved en sammenlægning. Det stigende børnetal i andre skoledistrikter dækkes ved at udvide kapaciteten på Peder Lykke Skolen og Amager Fælled Skole samt etablere Ny Ørestad Skole. 6. Hvad skal belægningsgraden for de forskellige faglokaler være, før man i praksis har behov for et lokale yderligere? Side 2 af 5

3 Det afhænger af det enkelte lokale. Et uddybende svar vil komme senere. 7. Hvor mange normalklasselokaler (eller lokaler der kunne egne sig til normalklasselokaler) har de 4 skoler pt.? I bilaget til indstillingen, der var på BUU den 8/9 2010, fremgår antallet af basislokaler på de enkelte skoler. Bilaget kan læses ved at følge nedenstående link. %20og%20Ungdomsudvalget/ % /Dagsorden/ % / PDF Bilaget er desuden vedlagt. 8. Der er fejl i høringsdatoerne på kommunens hjemmeside. Hvad er de korrekte datoer? Høringsperioden finder sted fra den 27. oktober til den 21. januar. 9. Er der lavet evalueringer af tidligere udskolingsskoler? Hvad siger de, og kan vi få tilsendt det materiale? Der er vedlagt en analyse af erfaringer med udskolingsmiljøer. 10. Hvorfor kan man ikke løse problemet med de manglende pladser ved at dels at bygge til på de enkelte skoler, som foreslået, og dels at ændre på skoledistrikterne på Amager? Det er en enkel og billig løsning, der ikke medfører ændringer for de elever, der i dag går på skolerne. Ved at ændre på skoledistrikterne kan man også inddrage de andre skoler i nærområdet som Den nye skole i Ørestaden, Skolen ved sundet og Peder Lykke Skolen. Det er desværre slet ikke nemt og billigt at udbygge skolerne på Amager. Peder Lykke Skole og Amager Fælled Skole er med på listen over skoler, der skal bidrage til løsningen af den manglende skolekapacitet, ligesom den nye skole i Ørestad, Skolen På Islands Brygge og Lergravsparkens har gjort. Skolen Ved Sundet har bygninger der er nærmest totalfredet og Sønderbro skole har ligeledes bidraget til løsningen indenfor specialområdet. Side 3 af 5

4 11. Endelig vil jeg gerne høre om kommunens erfaringer med skolesammenlægninger. Bliver børnene på den sammenlagte skole, eller er der et større fravalg af skolen efter sammenlægningen i forhold til før sammenlægningen på den enkelte skole (hvis det er mulig, vil jeg gerne se tallene i forhold til valg af andre folkeskoler eller privatskoler). Det kunne eksempelvis være erfaringerne fra sammenlægningerne på Vesterbro af først og fremmest Ny Vesterbro skole (hvor de to gamle skoler lidt kan sammenlignes med forholdene på Dyvekeskolen og Højdevangens skole). Erfaringen fra skolesammenlægninger i København er blandede men hovedsageligt positive. Eksempelvis har Guldberg Skole, Tove Ditlevsens Skole og Lergravsparkens Skole har god søgning, mens f.eks. Tagensbo Skole har haft problemer med søgningen. De skoler der har oplevet problemer med søgningen er dog skoler i kvarterer med en helt anden sammensætning end tilfældet er på Amager. 12. Hvorfor er det lige Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen, der indgår i sammenlægningen? Disse skoler ligger i kort afstand af hinanden og har tilsammen en blandet elevsammensætning. Alle øvrige skoler på Amager er allerede indblandet på hver sin måde i løsningen af kapacitetsudfordringerne via skolesammenlægninger eller udbygninger. 13. I lyset af de vedtagne besparelser på specialundervisningsområdet i Københavns kommune, hvad er præmisserne for diverse sammenlægningsmodeller i forhold til kommende normalklassers optag af børn, som førhen ville være henvist til specialundervisning? Skolesammenlægningen vil ikke have betydning for antallet af børn der optages på specialundervisningsområdet. Børn bliver visiteret til specialskoletilbud på baggrund af nogle kriterier, der ikke ændres som følge af skolesammenlægningen. 14. Hvad ved man om de tosprogede elevers mobilitet? Det er jo ikke altid et spørgsmål at etniske danskere vælger skoler hvor majoriteten er gamle danskere, men også at de tosprogede vælger skoler hvor andelen af tosprogede er størst. Den såkaldte københavnermodel har medvirket til at der er kommet en mere hensigtsmæssig fordeling af tosprogede elever. Side 4 af 5

5 Københavnermodellen har til formål at få skabe en mere ligelig fordeling af tosprogede elever i den danske folkeskole ved at tosprogede fra skoledistrikter med en høj andel af tosprogede indmeldes på skoler i skoledistrikter med en lav andel. 15. Hvad er en tilfredsstillende fordeling af tosprogede elever? København er en multikulturel by hvor ca 1/3 af eleverne i folkeskolen har en anden etnisk baggrund end dansk. Som kommune tilstræber vi at elevsammensætningen på vores skoler, i størst muligt omfang, afspejler byens mangfoldighed. Dette har været udtrykt ved et mål om at ingen skoler på sigt bør have mere end 40% tosprogede elever og ingen skoler færre end 20% tosprogede elever. Befolkningssammensætningen på Amager afspejler fint denne fordeling, men elevfordelingen på de enkelte skoler varierer markant. Af samme årsag er det oplagt at en mere optimal elevfordeling indgår som mål for en kommende skolestruktur på Amager Side 5 af 5