for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution"

Transkript

1 Et bo- og erhvervstræningstilbud for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution

2 Velkommen! Forrest fra venstre Tina, Kim og Heidi. I døren Mette. Udgivet af: Bo/Skole/Job Stavangervej Silkeborg Tlf Redaktion: Finn Andersen, historiker mag.art. Ph.D., Videncenter for Diakoni og Pædagogik, Diakonhøjskolen i Aarhus. Layout og tryk: Tina Hald og Omslag: 300 gr. Multiart Silk Indhold: 170 gr. Multiart Silk Skrifttype: Nuri og Minion Pro Trykt i 700 eksemplarer Udgivet i august 2011 ISBNnr.: Forsidefoto: Bo/Skole/Job Stavangervej Silkeborg Bagsidefotos: Heidi og Tina er igang med filetring. Glashuset, Stavangervej. Sem hos Silkeborg Brandvæsen.

3 Indhold FORORD Generalsekretær Lars Bundgaard Jysk børneforsorg/fredehjem VELKOMMEN TIL BO/SKOLE/JOB Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job DANNYS LIVSFORANDRING Eleven Danny Bechsgaard fortæller TYVE ÅRS ERFARING ET TILBAGEBLIK Mennesket behøver at behøves Gerne livskompetence for alle Efterskolen som»mellemstation« Kuratoren ser mulighederne Bestyrelserne orienteres Styringsgruppen overtager Skitseforslagets godkendelse De afsluttende forberedelser Syv kompetente medlemmer Et»knippelgodt«projekt Starten på Åhavevej Tidlige betalingsproblemer Indvielsen på Stavangervej Hvorfor ikke Neckelmann? Eleven Allan Clausen fortæller Succes, alle i job Gerne alternative linjer Satellitten på Ladelundsvej Konkurrencen skærpes Den positive tilbagemelding Behov for strukturændringer Det skræddersyede tilbud Tre centrale personligheder Lederskift og uro på bagsmækken Den værdifulde»krumtap« Værestedet i Vestergade Års arbejde skrinlægges Starten i Horsens Butiksområdet kontaktes Ledelsesstrukturen til debat DE LANGE LINJER Erhvervskonsulent Janne Holst Bo/Skole/Job DET VIRKELIGE LIV, PÅ HVER SIN MÅDE Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job Det virkelige liv på hver sin måde 1

4 Beviset overrækkes Øverst tv. Kasper og Janne. Øverst th. Monica. Nederst tv. Danny og Jelva. Nederst th. Mads. 2 BO/SKOLE/JOB

5 FORORD Generalsekretær Lars Bundgaard, Jysk børneforsorg/fredehjem. Tyve år er hverken kort eller lang tid, og dog. For et eks perimenterende socialt udviklingsprojekt er 20 år længe. Når der nu kan fejres 20 års jubilæum på Bo/ Skole/Job, er det et synligt bevis på, at dette udviklingsprojekt skabt i slutningen af 1980-erne ikke var en døgnflue som ellers så mange andre fra den tid. Der er imidlertid også en forklaring, nemlig at Bo/ Skole/Job-projektet undervejs hele tiden har evnet at forandre sig og omdefinere sine metoder. Målet med Bo/Skole/Job har imidlertid hele tiden stået lysende klart, fra da det blev åbnet til i dag, nemlig at skabe forudsætningen for, at unge med indlæringsmæssige og sociale vanskeligheder kan hjælpes ind i en så almindelig tilværelse som muligt både på arbejdsmarkedet og i deres almindelige livssituation. Hvordan startede det? Bo/Skole/Job er et barn af 1980-erne, hvor man var meget optaget af»den tredje vej«både beskæftigelsesmæssigt og uddannelsesmæssigt. Vi kaldte derfor også det oprindelige oplæg»den tredje uddannelse«. Men nok så afgørende var, at projektet foregreb 1990-ernes nye trend, nemlig erhvervslivets sociale ansvar. Bo/Skole/Job-projektets succes blev i høj grad forbundet med, at virksomhederne og i de første år primært de private virksomheder tog medansvar, og det var også årsagen til, at projektet gradvist forandrede sig til et langt mere praktisk orienteret uddannelsestilbud. En anden afgørende forudsætning for Bo/Skole/ Jobs opståen og udvikling var, at tankerne blev indlejret i foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem, hvis historie og idégrundlag går tilbage til Foreningens tradition og tænkning omkring den målgruppe, Bo/Skole/Job skulle henvende sig til, passede usædvanlig godt med de tanker, der lå bag projektet. I 1906 indledte en gruppe behjertede kirkefolk under betegnelsen»bestyrelsen for Fredehjem«et hjælpearbejde for at oprette bosteder for en gruppe unge oversete, nemlig unge med et mindre begavelseshandicap, som samtidig var socialt truede. Det blev til fire fredehjem tre i Jylland og et på Sjælland oprettet i 1910-erne og 20-erne. I 1960-erne og 70-erne var tiden løbet fra disse institutioner, to blev lukket, og en blev omdannet til døgninstitution under de nye amter. I kom der ny dynamik i fredehjemssagen, igen oplevedes, at en gruppe unge med begavelseshandicap faldt igennem samfundets øvrige til- Det virkelige liv på hver sin måde 3

6 bud. Fredehjem tog initiativ og oprettede den første efterskole for sent udviklede i Danmark, nemlig Gødvad Efterskole i det tidligere fredehjem i Silkeborg. Gødvad Efterskole åbnede i 1981, og i 1984 blev der gen nemført en sammenlægning af bestyrelsen for Fredehjem og foreningen Jysk børneforsorg. Gødvad Efterskole byggede på tanken om en eksamensfri og ren praktisk undervisning og blev hurtigt et tilløbsstykke. Skolens elevtal blev udvidet de kommende år, og mange andre initiativgrupper blev inspireret til at oprette tilsvarende skoler rundt om i landet. Sammenlægningen med Jysk børneforsorg gav øget dynamik og muligheder, og hurtigt begyndte man i foreningen at arbejde på den problemstilling, man mødte på Gødvad Efterskole, nemlig de manglende erhvervsuddannelsesmuligheder, der på det tidspunkt var for gruppen af sent udviklede. Bogliggørelsen af erhvervsuddannelserne havde udelukket de ikke boglige elever. Samtidig viste den praktiske undervisning på efterskolen, at eleverne i høj grad havde udviklingsmuligheder. Allerede i 1985 rettede foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem en fælles henvendelse til socialminister Palle Simonsen og undervisningsminister Bertel Haarder med forslag om at oprette en praktisk orienteret EFG-skole for bogligt svage elever. Forslaget synede imidlertid hen i ministeriernes sagsbunker. Til gengæld var der god klangbund i foreningen, da kurator i Silkeborg Kommune, Preben Siersbæk og forstander Kjeld Bødker, Gødvad Efterskole henvendte sig til foreningen om at være med i udviklingen af et nyt erhvervsuddannelsestilbud for målgruppen, og særlig interessant var det, at ikke alene Silkeborg Kommune, men også det stedlige AMU-center og ungdomsskolen bakkede tankerne op. Som nævnt var den udviklingsgruppe, som herefter blev nedsat, meget præget af»skoletænkning«, og i de første planer for den nye uddannelse var der mange skemaer. Det prægede også strukturen i de første par år af Bo/ Skole/Job-uddannelsen, men gradvist, flyttedes mere og mere af uddannelsen ud på virksomhederne og blev praktisk relateret. Ikke mindst samarbejdet med virksomheden Neckelmann A/S og dennes direktør, Jørn Kjølseth blev helt afgørende for denne udvikling. Bo/Skole/Job åbnede for elevoptag i 1991 et skelsættende år for Jysk børneforsorg/fredehjem, fordi foreningen samme år åbnede to nye tilbud, nemlig Familiebo i Vejle og Jægergården Efterskole i Gjerrild ved Grenaa også en efterskole for sent udviklede. 4 BO/SKOLE/JOB

7 Afslapning på Ladelundsvej. Fælleshuset, Stavangervej. Køkkentjans, Ladelundsvej. Skelsættende var også, at foreningen satsede ved opret telsen af Bo/Skole/Job. På trods af at lovgrundlaget var spinkelt, besluttede foreningens bestyrelse alligevel at bygge et nyt botræningskollegium på Stavangervej. Men efter 20 år kan det i sandhed konkluderes, at satsningen er lykkedes. Rigtig mange unge har fået en hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og få en selvstændig tilværelse. Og Bo/Skole/Job har dannet inspiration for flere andre tilsvarende projekter i andre dele af landet. Hvis vi alene ser på Jysk børneforsorg/frede hjems område, har erfaringerne fra Bo/Skole/Job i Silkeborg været en afgørende inspirationskilde til oprettelsen af Havredal Praktiske Landbrugsskole ved Karup, Elmelund i Thisted, Randers Bo- og Erhvervstræning og senest Bo og Job Uddannelsen i Horsens. Vi har bedt historiker Finn Andersen om via interviews og bestyrelsesprotokoller m.m. at sammenfatte de 20 års udvikling, og selvom ikke alt har været igennem bestyrelseslokalerne, fortæller det alligevel om en løbende udviklingsproces og evne til løbende at forandre sig, som nok er den afgørende hemmelighed bag, at projektet nu kan fejre sit 20 års jubilæum. Det virkelige liv på hver sin måde 5

8 VELKOMMEN TIL BO/SKOLE/JOB Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job har fødselsdag, og hvad der startede i 1991 med en fantastisk ide, stor engagement og mange gode menneskers idéer og kræfter, ti elever, en forstander, to halvtids botrænere, og et kollegium på Stavangervej, er nu her 20 år senere stadig fyldt med gode menneskers idéer og engagement, 19 interne elever og omkring 50 eksterne unge/knap så unge, en forstander, to uddannelses- og erhvervskonsulenter, 15 pædagogiske medarbejdere, otte fuldtids og syv med varierende timetal, en IT mand og en pedel, to kollegiehuse og et eksternt værested, samt et par lejligheder i byen og ikke mindst stadig en fantastisk idé. Vi ser os selv som et individuelt helhedsorienteret tilbud, forstået på den måde at vi tager hånd om alle aspekter af voksenlivets udfordringer. Det erhvervsmæssige, den personlige og psykisk/sociale udvikling, den praktiske hverdag og et fritidsliv, der matcher de ønsker den unge har. Samtidig har vi i Bo/Skole/Job et udbygget efterværn, hvor vi sammen med Silkeborg Kommune varetager støtten for fortrinsvis tidligere elever, men også andre der hører til målgruppen. Alle mennesker har ressourcer, der kan udvikles og udnyttes, og i vores daglige virke er omdrejningspunktet relationspædagogikken. Vores målgruppe er bred. Unge med generelle indlæringsvanskeligheder og unge med lettere udviklingsforstyrrelser f.eks. Asperger og ADHD og tilsvarende diagnoser. Alle er de unge, der behøver støtte for at komme videre med udfordringerne på arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter ikke misbrugere og kriminelle. 6 BO/SKOLE/JOB

9 Vi er som personalegruppe alle ICDP-uddannede (relationsressourceorienteret pædagogik). Vi har desuden gennemført en skræddersyet uddannelse i at arbejde med udviklingsforstyrrelser (Asperger og ADHD), og for at kunne arbejde bedst med den enkelte unge modtager vi supervision og faglig konsulentbistand. I Bo/Skole/Job har vi ikke værksteder, al afklaring og optræning sker i samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvor vi gennem årene har fået skabt et stort netværk af virksomheder, der gerne bidrager med en bid af det virkelige liv. I virksomheden lærer den unge de faktiske opgaver, der er tilknyttet erhvervet, men ikke mindst alle de bløde værdier og den kultur man også skal kunne mestre for at begå sig på arbejdsmarkedet, med fokus på den unges ressourcer. Vi udvider i takt med de unges ønsker hele tiden kontakten med erhvervslivet og forsøger at efterkomme den unges ønsker i afklaring af fremtidig job. En del af vore elever ønsker egentlig uddannelse, nogle starter således på grundforløbet på Teknisk Skole, og vi støtter dem gennem hele forløbet med kontakt til skolen og i forbindelse med en evt. læreplads. Ligeledes har vi arbejdet sammen med SOSU og Handelsskolen. Andre får delkompetencer gennem AMU-systemet, f.eks. et truckcertifikat eller et hygiejnebevis som er lovpligtig, hvis man arbejder med mad. Andre ønsker igen at prøve kræfter med egentlig skolefag, og benytter her voksenuddannelserne efter deres niveau med f.eks. enkeltfag to dage og praktik i en virksomhed tre dage. Alle vore forløb er individuelt tilrettelagt sammen Bevisfesten Undervisere og elever. med den unge, og der justeres i planen, så den mest optimale udvikling hele tiden er i fokus. I Bo/Skole/Job bor man under kollegielignende forhold. Man har sit eget værelse, deler badeværelse, og en del af den praktiske undervisning foregår i forbindelse med de naturligt forekommende opgaver. Alle skal lave mad, eget værelse og fællesarealerne skal holdes, man skal vaske tøj, økonomien skal hænge sammen, og man skal kunne løse de små konflikter, der opstår i et fællesskab. Samtidig skal man bevare og opbygge netværk, præsenteres for relevante samfundsforhold og modnes til at tage det personlige ansvar, der følger med et voksent liv, samt de andre tusinde udfordringer der er på vejen. Al undervisning tager sigte mod livet i egen bolig og så selvstændigt som muligt. Det virkelige liv på hver sin måde 7

10 Fysisk bor de unge dels på kollegiet på Stavangervej og dels i en stor villa på Ladelundsvej. For mange af de unge er det første gang de for alvor flytter hjemmefra. Egne møbler skal medbringes. Bo/Skole/Job er der naturligvis aldrig lukket, man bor der jo og skal tænke det som et hjem en stor udfordring for de fleste. For at få den bedste start på dagen er der pædagogisk personale fra klokken 7-9 i dagligdagen og senere fra klokken I weekenden er der normeret 12 timer med specielt vægt på søndag aften, så de unge kan være klar til en ny uges udfordringer. Alt vores arbejde i Bo/Skole/Job har det mål, at den unge skal kunne klare sig så selvhjulpen som muligt i voksenlivet, men de fleste har brug for en smule støtte for at få overskud til også at holde fast på arbejdsmarkedet. Et sådant overskud kræver, at de basale ting er stabile, at man bevarer bolig og helbred og ikke mindst humøret. På den baggrund yder vi støtte i egen bolig. Nogen får ganske få timer pr. måned, andre har mere omfattende behov. I forbindelse med den eksterne støtte har vi et værested i Vestergade, der tilbyder samvær fire aftener om ugen, bl.a. med fællesspisning og forskellige aktiviteter. Den ene aften i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Herfra arrangeres også udflugter af forskellig karakter, og det er muligt at deltage i f.eks. skitur, kanotur og en årlig rejse til udlandet. Alle aktiviteter og rejser er med egenbetaling. Man bor typisk i Bo/Skole/Job mellem et og tre år. De fleste flytter ud i en lejlighed i byen og er herefter eksterne elever, dvs. vi fortsætter både den uddannelsesmæssige og den sociale træning. I langt de fleste tilfælde bliver vore elever afklaret og optrænet til at kunne bestride et fleksjob eller job med løntilskud, og det lykkedes os, med ret stort procentsats, at skaffe jobbet til den enkelte, inden vi slipper den del. Vi hjælper også gerne, i samarbejde med kom- De sidste forberedelser. Forstanderen hjælper gerne. Færdiguddannede elever BO/SKOLE/JOB

11 Kartoffelskrælning (Thomas (tv.) og Martin), Erhvervskonsulenterne Janne og Keld, Monica i praktik ved en anlægsgartner, munens Jobcenter, tidligere elever, der har mistet job eller har brug for forandring, med at etablere praktikker med senere jobmulighed. I de forgangne 20 år har fokus hele tiden været på de unge, der har behov for en individuel tilrettelagt uddannelse/optræning for at få fat på arbejdsmarkedet og voksenliv i øvrigt. Samfundsudviklingen og behovene i virksomhederne er parametre, vi hele tiden er opmærksomme på, og vi anser også os selv for at være markedsorienterede og yde den service i virksomheder og kommuner, der gør samarbejde med Bo/Skole/Job let og ukompliceret. Ikke mindst har vi en optimistisk tilgang til de udfordringer dagligdagen bringer, og på den baggrund er vi klar til de næste 20 år, i og med den fantastiske idé Bo/Skole/Job er. Se flere faktaoplysninger på vores hjemmeside Bestyrelsen 2011 Repræsentant for: Ellen Østergaard (form.)... Jysk børneforsorg/fredehjem Henrik Lund Jysk børneforsorg/fredehjem Knud Helge Nielsen... Jysk børneforsorg/fredehjem Dorthe Hölck... Betsyrelsesudpeget fagperson Claus Jensen... Erhvervslivet Birgit Biering... Forældrene Det virkelige liv på hver sin måde 9

12 Dannys livsforandring Eleven Danny Bechsgaard fortæller Følgende stil er skrevet i forbindelse med den danskundervisning, eleven Danny Bechsgaard fulgte på et hold for ordblinde. Stilen giver et fint indblik i, hvilke overvejelser han gjorde sig med hensyn til at skulle flytte i egen lejlighed, og den udvikling han havde været igennem for at nå dertil. 1 Begyndelse Jeg startede på Bo/Skole/Job 1. juli Det er et bofællesskab i Silkeborg for unge, der har haft det svært i skolen m.m. Jeg har boet der i godt 2 år, men flytter ud i en lejlighed her til sommer sammen med min veninde i Silkeborg. Der kommer nogle voksne om eftermiddagen. De er der for os, hvis vi skal have hjælp til rengøring, til at handle ind til aftensmad, til madlavning, til at læse og forstå papirer og breve. De voksne skal også hjælpe nogle af os med at styre vores økonomi. Dannys livsforandring Dengang jeg begyndte på Bo/Skole/Job, var jeg en, der ikke gad at tage min rengøring og madlavning særligt seriøst. I stedet for at gøre rent, sov jeg problemet væk, og lod som ingenting og var ligeglad med det. Når det var mig, der stod for madlavning, var jeg altid rigtig negativ. Som forstanderen siger til mig; man skal over en bro her på Bo/Skole/Job. Når man er kommet over broen, så er man klar til at flytte ud i sin egen lejlighed. Jeg får tit at vide af de voksne, at jeg har udviklet mig rigtig meget, med arbejde og det huslige. Hvad skete der med mig? Hvorfor, hvordan skete det? Da jeg flyttede ind på bofællesskabet, var jeg overhovedet ikke klar til at flytte ud for mig selv i en lejlighed. Jeg var også måske lidt usikker på mig selv, det med rengøring, madlavning og det med at klare sig selv ude i en lejlighed alene. Jeg er blevet mere voksen og selvstændig og kan klare de fleste ting selv. Men der er selvfølgelig noget, jeg skal have hjælp til endnu. De voksne har ladet mig udvikle mig rigtig meget, sådan at jeg kunne få mine egne erfaringer. Jeg har nu lært, hvordan jeg kan gøre tingene på min måde, sådan at de bliver gjort. Hvad har jeg gjort af erfaringer i mit liv nu? Jeg har været igennem en lang proces på bofælles- 10 BO/SKOLE/JOB

13 skabet, som er endt rigtig godt. Jeg har lært, at man bare skal blive ved, selv om det er noget, man ikke gider. Jeg har lært at tænke positivt om de ting, man laver og om de mennesker, man er sammen med. Det giver et godt resultat i den anden ende af livet. Man lærer af sine fejltagelser med rengøring og madlavning. Og man får nye erfaringer. Slutning Jeg skal til at flytte ud sammen med min veninde, som også bor på Bo/Skole/Job sammen med mig. Min veninde og jeg har fået en lejlighed sammen her i Silkeborg til sommer. Vi glæder os til at flytte sammen og bo ude i en lejlighed for os selv. Der kommer en vejleder ud til os en gang imellem, som skal hjælpe os, hvis vi har nogle problemer, eller hvis vi har brug for hjælp. Jeg er glad for, at jeg har boet i et bofællesskab, der kunne hjælpe mig med at blive klar til, at flytte ud i en lejlighed. Jeg tror ikke, at jeg kunne have klaret mig selv i en lejlighed, hvis jeg ikke var kommet i et bofællesskab. Så ville jeg ikke kunne det, jeg kan i dag, med rengøring, madlavning og styre mine penge selv. Nu har jeg skrevet om min forandring her i livet. Jeg har prøvet at beskrive det så godt som jeg overhovedet kunne. 1. (Kilde:»Ligeværd«februar 2011) Det virkelige liv på hver sin måde 11

14 TYVE ÅRS ERFARING - ET TILBAGEBLIK Pizza og højt humør. I forgrunden Klaus, 2000/01. Der værnes om traditionerne, 2008/09. Mennesket behøver at behøves I slutningen af 1989 havde Jysk børneforsorg/fredehjems generalsekretær Lars Bundgaard skrevet en artikel med overskriften»ind i 90 erne«, hvor han prøvede at gøre status over de udviklingstendenser, der havde været i 1980-erne, og hvilke nye trends man måtte antage ville præge 1990-erne. Uden at nævne tanker ne omkring Bo/Skole/Job, som formentlig på det tidspunkt kun var nogle spæde tanker, gættede han på, at 1990-erne ville blive præget af et oprør imod den frasortering, som prægede samfundet, ikke mindst på arbejdsmarkedet. Han gjorde opmærksom på, hvor ødelæggende det var at blive passivt forsørget, når man stadig havde arbejdsevner, og han opfordrede til og forudsagde en folkelig bevægelse, der kunne ændre tingenes eller udviklingens gang på dette område, og så er det jo kun logisk at sige, at denne bevægelse så også vil komme formentlig engang i 1990-erne. Hvad med om de private hjælpeorganisationer gik forrest i denne folkelige bevægelse? Det er jo bl.a. her, man tydeligt kan se de mest negative konsekvenser af frasorteringen. Hvad der skal stå på bevægelsens banner? Jo, det er da let der skal stå de gamle visdomsord:»mennesket behøver at behøves!«et meget godt forvarsel om det Bo/Skole/Job, der to år efter skulle åbne. 12 BO/SKOLE/JOB

15 Gerne livskompetence for alle Gennembruddet, ønsket om en kursændring I slutningen af 1980-erne var uddannelse samtidig blevet en nøglefaktor. Ikke blot i den enkeltes liv, men også i samfundets udvikling. Det enkelte unge menneske skulle have mulighed for at opnå de bedst tænkelige uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv. Og samfundet havde en reel interesse i at skabe disse muligheder, bl.a. fordi et højt uddannelsesniveau var en forudsætning for yderligere økonomisk udvikling. Men viden og indsigt var også grundlæggende forud sætninger for det enkelte menneskes trivsel og muligheder for at tage aktivt del i folkestyret og samfundslivet. På arbejdsmarkedet stillede konkurrencebetingelserne og den hastige teknologiske udvikling hele tiden krav om ajourførte kvalifikationer hos arbejdsstyrken. Vante arbejds funktioner forsvandt, og andre kom til. Der var et stadigt voksende behov for faglige færdigheder, men i lige så høj grad også for evne til at lære nyt, til at omstille sig og for personlige kvalifikationer. Man talte ofte om»livskompetence«, forstået som de samlede personlige kvalifikationer, der var nødvendige for, at man kunne opfatte sig selv som et selvstændigt individ. Livskompetencen bestod således Stemningen i top på Studietur, 1995/96. Billedkunst på skemaet, Det virkelige liv på hver sin måde 13

16 »Aqua«. Louise i praktik, elev af både erhvervsrettede kvalifikationer, som var nødvendige for at kunne bestride en bestemt erhvervsfunktion og de grundlæggende personlige kvalifikationer som skolekundskaber, sociale færdigheder og holdningsmæssige egenskaber. Mange, der til daglig deltog i arbejdet med de sent udviklede unge, var ikke i tvivl. Uanset hvor bredt man kreerede uddannelsessystemet, ville der efter deres mening være grupper af unge med særlige behov, som ville have vanskeligt ved at gennemføre en normal uddannelse. Blandt de bekymrede var daværende formand for»landsforeningen til Støtte af Sent Udviklede«, K. Helveg Petersen. Han efterlyste i slutningen af 1988 stadig en lov, som sikrede de bogligt svage unge den ligestilling, der oprindelig var blevet lagt op til i Folketingsbeslutningen af 4. juni Alt for længe var uddannelser for sent udviklede unge blevet skubbet til side til fordel for alle de solidt etablerede uddannelser. Myndighederne overså helt, at de midler, der i så fald blev anvendt, i virkeligheden sparede samfundet for større udgifter senere hen. Spørgsmålet rejste sig: Hvorfor skulle det fortsat være overladt til forældrekredse og andre, der interesserede sig for de sent udviklede unge, selv at sætte gamle bygninger i stand osv., når det ene flotte gymnasium efter det andet skød op overalt i landet? Mange ønskede i slutningen af 1988 en alvorlig kursændring. De savnede i sandhed ligeværdighedsprincippet, når det gjaldt ønsket om at sikre en bedre tilværelse for landets sent udviklede unge. 14 BO/SKOLE/JOB

17 Efterskolen som mellemstation Tidl. forstander Kjeld Bødker på Gødvad Efterskole samler»trådene«. Skulle forhistorien om Bo/Skole/Job belyses, var både institutionens bestyrelse og de ansatte hurtigt enige om, at Gødvad Efterskoles tidl. forstander, Kjeld Bødker, måtte kontaktes. Han kunne om nogen berette om»den røde tråd«, der med oprettelsen af Bo/Skole/Job i 1991 og Gødvad Efterskole som»mellemstation«er fortsat i lige linje indenfor Jysk børneforsorg/fredehjems regi siden oprettelsen af det første fredehjem i Fredehjemmene, hvoraf der kendes til ca. 20, er nærmest et glemt kapitel indenfor socialhistorien, men alle havde de til hensigt at hjælpe datidens sent udviklede unge bedst muligt. Besøget med Kjeld Bødker blev aftalt, og inden længe handlede samtalen sig også omkring Jysk børneforsorg/fredehjems interne»tråde«mellem de nævnte sociale tiltag. Den oprettede Bestyrelse for Fredehjem i 1906 følte sig presset gennem 1970-erne. Lovgivningen vanskeliggjorde driften af den private, kirkelige hjælpeorganisation, hvorfor Bestyrelsen for Fredehjem i begyndelsen af 1980-erne indgik i et administrativt samarbejde med Jysk børneforsorg, der gav mulighed for at udleje fredehjemmet»sølund«til foreningen med henblik på fornyet anvendelse af ejendommen under hensyntagen til fredehjemsagens oprindelige formål. På dette tidspunkt var Jysk børneforsorg imidlertid også kommet ind i et dødvande. Driften af flere institutioner måtte opgives, bl.a. hjemmet,»strandgaarden«nær Genner Strand, og spørgsmålet rejste sig hurtigt, om»sølund«ville blive den næste institution i rækken. Da var det, at tanken om en efterskole i Gødvad for de sent udviklede unge tog form. Idéerne bag datid ens fredehjemsarbejde ville således blive videreført, ikke længere under navnet»sølund«, men i stedet»gødvad Efterskole«, ledet af forstander Kjeld Bødker. Fra 1981 skete det i kraft af den indgåede lejeaftale med Jysk børneforsorg, men efterskolens udviklingsmuligheder ville øges betydeligt, hvis skolen selv stod som ejer, hvilket skete i I løbet af 1980-erne forstærkedes behovet for, at efterskolens elever havde en udslusningsbolig til sine egne elever efter opholdet. Behovet opstod parallelt med, at»landsforeningen til Støtte for Sent Udvikledes«formand K. Helveg Petersen talte varmt for bedre uddannelsesmuligheder til disse unge mennesker. Kjeld Bødker husker tydeligt, da daværende kurator Det virkelige liv på hver sin måde 15

18 Preben Siersbæk havde et brændende ønske om at udvikle de allerede etablerede EIFs-kurser. EIFskurserne var et samarbejdsprojekt mellem Silkeborg Kommune og det lokale AMU-center. Ønsket var at tilbyde unge over 18 år et helhedsorienteret tilbud omfattende; botræning, uddannelse og jobsikring, vel og mærke velerhvervede kompetencer i form af et kursusbevis fra AMU-centret. Kuratoren havde i kraft af sine besøg på Gødvad Efterskole set, hvordan sent udviklede unge mellem 14 og 18 år»voksede«, når de deltog i det helhedsorienterede efterskoleforløb, der bestod af produktion, selvforsyning og botræning. Her løste elever og lærere alle opgaver i fællesskab. Samtidig var man på efterskolen i fuld gang med at opføre et botræningshus, hvor alle afrejseelever periodevis skulle forberedes på livet, når efterskoletiden var ovre. Tanken bag Bo/Skole/Jobs senere oprettelse var født, og det lå i kortene, at det nu gjaldt om at få samlet ildsjælene fra de fem interesserede/implicerede parter: Jysk børneforsorg/fredehjem, Gødvad Efterskole, Silkeborg Kommune, AMU-center Horsens/Silkeborg, og Silkeborg Ungdomsskole i en såkaldt»styringsgruppe«, der havde som mål at føre projektet ud i livet. Jysk børneforsorg/fredehjem havde midlerne og jorden til opførelse af et kollegium, de øvrige samarbejdspartnere havde udover ønsket om at etablere et ligeværdigt ungdomstilbud til sent udviklede unge mange pædagogiske erfaringer, hvad der også skulle til, for at denne uddannelse kunne blive en succes. Arbejdet i»styringsgruppenkørte«med Kjeld Bødkers egne ord»godt«, hvortil han bemærker, at ingen fra gruppen senere fortsatte i bestyrelsen. I stedet indtrådte såvel en forældrerepræsentant som en repræsentant for arbejdsgiverne, idet Bo/Skole/Jobprojektet som noget ganske nyt gav jobgaranti efter det ene års ophold. Kjeld Bødker påpeger, han fra starten følte, at Bo/ Skole/Job-projektet var en enestående mulighed for den sent udviklede unge til at lære at klare egen bolig og opnå et job og efter Kjeld Bødkers mening er Bo/Skole/Job-tilbuddet stadig unikt. Selve kostskoletanken, som den kommer til udtryk gennem projektet, har afgivet gode resultater, og han har fortsat mange gode kontakter til tidligere elever fra Gødvad Efterskole, der senere fulgte Bo/Skole/Job-uddannelsen for i dag at bestride et dagligt arbejde. Trådene fra fredehjemmenes tidlige arbejde med de sent udviklede unge er således videreført på bedste måde. Ønsket om at få de sent udviklede unge ud på arbejdsmarkedet har eksisteret meget længe. I tidligere tider gjaldt det især om at få de unge piger anbragt i landbohusholdningerne, hvor de lærte om vaskeri, madlavning og strygning. I dag er situationen ganske anderledes, nu hvor byerhvervene har overtaget førerpladsen, men det grundlæggende sigte er på mange måder intakt, ganske som fortidens ugifte forstanderinder og»søstre«på bedste vis forsøgte at bevare kontakten med tidligere beboere.»udslusningsboligerne«eksisterede ikke, ej heller ansatte jobkonsulenter, men hensigten var alligevel den samme, at støtte og vejlede bedst muligt efter opholdet. 16 BO/SKOLE/JOB

19 Kuratoren ser mulighederne Idémanden, den tidl. skolekonsulent for kuratorvirksomhed i Silkeborg Kommune, Preben Siersbæk Larsen fortæller: Besøgene på Gødvad Efterskole var imidlertid ikke Preben Siersbæks eneste inspirationskilde til oprettelsen af Bo/Skole/Job. Udviklingsprojektet, der senere blev»modeldannende«for flere lignende institutioner. Det stod hurtigt fast under en samtale med den tidligere kurator. Tanken om udslusnings-/botræningsboliger var sidst i 1980-erne fremme ikke kun i Gødvad, men også på flere andre efterskoler for sent udviklede unge. Som kurator i Silkeborg Kommune havde Siersbæk rigtig nok sin gang på Gødvad Efterskole, men han kom lige så tit på Silkeborg Ungdomsskole, AMUcentret og byens husholdningsskole. Overalt oplevede han de svage elever, der led nederlag på nederlag i det etablerede uddannelsessystem. Flere blev en slags professionelle kursister, som gik fra det ene uddannelsessted til det næste uden, at det førte dem videre frem. For Siersbæk var det både synd og skam, at disse unge blev kørt ud på et sidespor. De fleste havde mange positive kvaliteter, og de både kunne og ville passe et arbejde. Ofte var deres problem bare, at de tænkte meget konkret, hvorfor de havde svært ved at abstrahere og drage slutninger. Kun manglede de et lille»skub«. Fik de det, var der også god brug for dem på arbejdsmarkedet. De indførte ordninger i Silkeborg for svage elever i 9. og 10. klasse, så skolegangen blev kombineret med arbejdspraktik på en lokal arbejdsplads, havde allerede givet gode resultater, men stadig så kuratoren alt for mange unge gå i stå, når folkeskolen slap taget i dem. I slutningen af 1980-erne, præget af ungdomsarbejdsløshed, var situationen i hovedstaden noget håbløs. Godt 33 % af de unge var fortsat uden uddannelse eller arbejde 1½ år efter, at de havde forladt folkeskolens 10. klasse. Helt så håbløs var situationen ikke i Silkeborg Kommune. Her drejede det sig om godt 10 %, men situationen var slem nok, og der burde findes nye løsninger for de unge hjælpeskoleelever. Udviklingen skulle vendes for de unge med særlige vanskeligheder, og med Silkeborg Ungdomsskoles flytning til området nær AMU-centret og Gødvad Efterskole øjnede Siersbæk muligheden. Efterskolens store friareal var velegnet til nybyggeri. Via efterskolen knyttedes kontakten til Jysk børneforsorg/ Fredehjem, de øvrige parter blev sat ind i planen, og Silkeborg Kommune gav grønt lys for projektets videreførelse. Det virkelige liv på hver sin måde 17

20 Der var dengang tale om et grundigt forarbejde. Skulle projektet have en fair chance for at vinde fodfæste, måtte der tidligt være faste mål for projektet. Der blev udarbejdet en detaljeret»køreplan«og gerne gives forhåndsgarantier. Derfor blev der også tidligt etableret den såkaldte styringsgruppe med Siersbæk selv som formand, og de implicerede parter udpegede»stjernemedarbejdere«, der sammen med ham udarbejdede»køreplanen«(»den blå Bibel«), mens garantien faldt i form af en jobgaranti efter det ene års ophold på uddannelsen. Jobgarantien var i sig selv en ret så provokerende udmelding, men den vakte stor interesse for projektet og dermed også spiren til et godt PR-arbejde. Preben Siersbæk gør i den forbindelse opmærksom på, at såvel alle aftaler som de første økonomiske midler var på plads inden informationen om projektet blev bragt videre ud til den brede offentlighed. Det skulle gerne stå klart for alle, at der her var tale om et grundigt stykke udviklingsarbejde og ikke blot et mindre gennemtænkt forsøgsprojekt. Det skulle for den interesserede fremgå, at det var»stensikkert«, projektet blev til noget. Derfor ønskede idémanden og kuratoren også selv at styre informationsformidlingen, hvorfor et pressebureau blev hyret, og en»presseplan«blev udarbejdet. På samme måde var det også meget bevidst, at prisen på opholdet i de første år blev sat forholdsvis højt. Muligheden for overskud var således på forhånd god, og dermed også senere tilbagebetalingerne til de enkelte socialchefer, hvormed navnet Bo/Skole/Job signalerede ansvarlighed i driften. At kuratorens kontaktnet var altafgørende for Bo/ Skole/Job-projektets gennemførelse er sikkert. Det gode kontaktnet betød således også, at den midlertidige bolig på Åhavevej blev stillet til rådighed af Silkeborg Husholdningsskole, ligesom flere af de første kursister netop kom fra de øvrige undervisningssteder. Herefter lå det ligesom i kortene, at Bo/Skole/ Jobs første forstander blev Preben Siersbæk, men nok overraskende for mange takkede denne nej. Han var mere til»udvikling«end»drift«. Heller ikke en bestyrelsespost havde Siersbæks interesse, hvorimod han gerne så, at både direktør Jørn Kjølseth og Edith Bentsen, repræsenterende hhv. det lokale arbejdsmarked og forældrene, tildeltes bestyrelsesposter. 18 BO/SKOLE/JOB

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni 2011 vurderet ved STU-visitationsmøde at være omfattet af målgruppen

Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni 2011 vurderet ved STU-visitationsmøde at være omfattet af målgruppen Eksempler på STU-forløb for unge med særlige behov Lov 564 om STU blev vedtaget i 2007 og iværksat fra 1. august 2007 Case 1. Kvinde 090793-xxxx MGH. Ansøger om STU i foråret 2011. MGH bliver den 20 juni

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund.

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund. VI ER MERE VÆRD En march fra Hornslet til Christiansborg for unge med særlige behov. Marchens tema er de unges ret til en respektfuld og ligeværdig behandling i det danske samfund. Det drejer sig også

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Tilsyn dagsorden og rapport

Tilsyn dagsorden og rapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Stedets navn: Huset Trappebæksvej Tilsyn dagsorden

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Sagsforløb: Hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet

Sagsforløb: Hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet Vedrørende: Status vedr. hjemtagelse af Randers Kommunes borgere fra Hinnerup Kollegiet Sagsnavn: 43126: Overtagelse af regionale institutioner (08/02342) Sagsnummer: 16.00.00-A09-1-08 Skrevet af: Anne

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009.

Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009. Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Karsten Jensen blev enstemmigt valgt til dirigent. Generalforsamlingen er lovligt indkaldt og indvarslet. Generalforsamlingen

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket - udsatte unges vej til et godt arbejdsliv headspace er anderledes. De unge, der kommer her, kommer med en anden tilgang. De kommer, fordi de har brug for det, fordi de gerne vil gøre

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere