for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution"

Transkript

1 Et bo- og erhvervstræningstilbud for unge med indlæringsvanskeligheder Det virkelige liv på hver sin måde Fra udviklingsprojekt til moderne institution

2 Velkommen! Forrest fra venstre Tina, Kim og Heidi. I døren Mette. Udgivet af: Bo/Skole/Job Stavangervej Silkeborg Tlf Redaktion: Finn Andersen, historiker mag.art. Ph.D., Videncenter for Diakoni og Pædagogik, Diakonhøjskolen i Aarhus. Layout og tryk: Tina Hald og Omslag: 300 gr. Multiart Silk Indhold: 170 gr. Multiart Silk Skrifttype: Nuri og Minion Pro Trykt i 700 eksemplarer Udgivet i august 2011 ISBNnr.: Forsidefoto: Bo/Skole/Job Stavangervej Silkeborg Bagsidefotos: Heidi og Tina er igang med filetring. Glashuset, Stavangervej. Sem hos Silkeborg Brandvæsen.

3 Indhold FORORD Generalsekretær Lars Bundgaard Jysk børneforsorg/fredehjem VELKOMMEN TIL BO/SKOLE/JOB Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job DANNYS LIVSFORANDRING Eleven Danny Bechsgaard fortæller TYVE ÅRS ERFARING ET TILBAGEBLIK Mennesket behøver at behøves Gerne livskompetence for alle Efterskolen som»mellemstation« Kuratoren ser mulighederne Bestyrelserne orienteres Styringsgruppen overtager Skitseforslagets godkendelse De afsluttende forberedelser Syv kompetente medlemmer Et»knippelgodt«projekt Starten på Åhavevej Tidlige betalingsproblemer Indvielsen på Stavangervej Hvorfor ikke Neckelmann? Eleven Allan Clausen fortæller Succes, alle i job Gerne alternative linjer Satellitten på Ladelundsvej Konkurrencen skærpes Den positive tilbagemelding Behov for strukturændringer Det skræddersyede tilbud Tre centrale personligheder Lederskift og uro på bagsmækken Den værdifulde»krumtap« Værestedet i Vestergade Års arbejde skrinlægges Starten i Horsens Butiksområdet kontaktes Ledelsesstrukturen til debat DE LANGE LINJER Erhvervskonsulent Janne Holst Bo/Skole/Job DET VIRKELIGE LIV, PÅ HVER SIN MÅDE Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job Det virkelige liv på hver sin måde 1

4 Beviset overrækkes Øverst tv. Kasper og Janne. Øverst th. Monica. Nederst tv. Danny og Jelva. Nederst th. Mads. 2 BO/SKOLE/JOB

5 FORORD Generalsekretær Lars Bundgaard, Jysk børneforsorg/fredehjem. Tyve år er hverken kort eller lang tid, og dog. For et eks perimenterende socialt udviklingsprojekt er 20 år længe. Når der nu kan fejres 20 års jubilæum på Bo/ Skole/Job, er det et synligt bevis på, at dette udviklingsprojekt skabt i slutningen af 1980-erne ikke var en døgnflue som ellers så mange andre fra den tid. Der er imidlertid også en forklaring, nemlig at Bo/ Skole/Job-projektet undervejs hele tiden har evnet at forandre sig og omdefinere sine metoder. Målet med Bo/Skole/Job har imidlertid hele tiden stået lysende klart, fra da det blev åbnet til i dag, nemlig at skabe forudsætningen for, at unge med indlæringsmæssige og sociale vanskeligheder kan hjælpes ind i en så almindelig tilværelse som muligt både på arbejdsmarkedet og i deres almindelige livssituation. Hvordan startede det? Bo/Skole/Job er et barn af 1980-erne, hvor man var meget optaget af»den tredje vej«både beskæftigelsesmæssigt og uddannelsesmæssigt. Vi kaldte derfor også det oprindelige oplæg»den tredje uddannelse«. Men nok så afgørende var, at projektet foregreb 1990-ernes nye trend, nemlig erhvervslivets sociale ansvar. Bo/Skole/Job-projektets succes blev i høj grad forbundet med, at virksomhederne og i de første år primært de private virksomheder tog medansvar, og det var også årsagen til, at projektet gradvist forandrede sig til et langt mere praktisk orienteret uddannelsestilbud. En anden afgørende forudsætning for Bo/Skole/ Jobs opståen og udvikling var, at tankerne blev indlejret i foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem, hvis historie og idégrundlag går tilbage til Foreningens tradition og tænkning omkring den målgruppe, Bo/Skole/Job skulle henvende sig til, passede usædvanlig godt med de tanker, der lå bag projektet. I 1906 indledte en gruppe behjertede kirkefolk under betegnelsen»bestyrelsen for Fredehjem«et hjælpearbejde for at oprette bosteder for en gruppe unge oversete, nemlig unge med et mindre begavelseshandicap, som samtidig var socialt truede. Det blev til fire fredehjem tre i Jylland og et på Sjælland oprettet i 1910-erne og 20-erne. I 1960-erne og 70-erne var tiden løbet fra disse institutioner, to blev lukket, og en blev omdannet til døgninstitution under de nye amter. I kom der ny dynamik i fredehjemssagen, igen oplevedes, at en gruppe unge med begavelseshandicap faldt igennem samfundets øvrige til- Det virkelige liv på hver sin måde 3

6 bud. Fredehjem tog initiativ og oprettede den første efterskole for sent udviklede i Danmark, nemlig Gødvad Efterskole i det tidligere fredehjem i Silkeborg. Gødvad Efterskole åbnede i 1981, og i 1984 blev der gen nemført en sammenlægning af bestyrelsen for Fredehjem og foreningen Jysk børneforsorg. Gødvad Efterskole byggede på tanken om en eksamensfri og ren praktisk undervisning og blev hurtigt et tilløbsstykke. Skolens elevtal blev udvidet de kommende år, og mange andre initiativgrupper blev inspireret til at oprette tilsvarende skoler rundt om i landet. Sammenlægningen med Jysk børneforsorg gav øget dynamik og muligheder, og hurtigt begyndte man i foreningen at arbejde på den problemstilling, man mødte på Gødvad Efterskole, nemlig de manglende erhvervsuddannelsesmuligheder, der på det tidspunkt var for gruppen af sent udviklede. Bogliggørelsen af erhvervsuddannelserne havde udelukket de ikke boglige elever. Samtidig viste den praktiske undervisning på efterskolen, at eleverne i høj grad havde udviklingsmuligheder. Allerede i 1985 rettede foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem en fælles henvendelse til socialminister Palle Simonsen og undervisningsminister Bertel Haarder med forslag om at oprette en praktisk orienteret EFG-skole for bogligt svage elever. Forslaget synede imidlertid hen i ministeriernes sagsbunker. Til gengæld var der god klangbund i foreningen, da kurator i Silkeborg Kommune, Preben Siersbæk og forstander Kjeld Bødker, Gødvad Efterskole henvendte sig til foreningen om at være med i udviklingen af et nyt erhvervsuddannelsestilbud for målgruppen, og særlig interessant var det, at ikke alene Silkeborg Kommune, men også det stedlige AMU-center og ungdomsskolen bakkede tankerne op. Som nævnt var den udviklingsgruppe, som herefter blev nedsat, meget præget af»skoletænkning«, og i de første planer for den nye uddannelse var der mange skemaer. Det prægede også strukturen i de første par år af Bo/ Skole/Job-uddannelsen, men gradvist, flyttedes mere og mere af uddannelsen ud på virksomhederne og blev praktisk relateret. Ikke mindst samarbejdet med virksomheden Neckelmann A/S og dennes direktør, Jørn Kjølseth blev helt afgørende for denne udvikling. Bo/Skole/Job åbnede for elevoptag i 1991 et skelsættende år for Jysk børneforsorg/fredehjem, fordi foreningen samme år åbnede to nye tilbud, nemlig Familiebo i Vejle og Jægergården Efterskole i Gjerrild ved Grenaa også en efterskole for sent udviklede. 4 BO/SKOLE/JOB

7 Afslapning på Ladelundsvej. Fælleshuset, Stavangervej. Køkkentjans, Ladelundsvej. Skelsættende var også, at foreningen satsede ved opret telsen af Bo/Skole/Job. På trods af at lovgrundlaget var spinkelt, besluttede foreningens bestyrelse alligevel at bygge et nyt botræningskollegium på Stavangervej. Men efter 20 år kan det i sandhed konkluderes, at satsningen er lykkedes. Rigtig mange unge har fået en hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og få en selvstændig tilværelse. Og Bo/Skole/Job har dannet inspiration for flere andre tilsvarende projekter i andre dele af landet. Hvis vi alene ser på Jysk børneforsorg/frede hjems område, har erfaringerne fra Bo/Skole/Job i Silkeborg været en afgørende inspirationskilde til oprettelsen af Havredal Praktiske Landbrugsskole ved Karup, Elmelund i Thisted, Randers Bo- og Erhvervstræning og senest Bo og Job Uddannelsen i Horsens. Vi har bedt historiker Finn Andersen om via interviews og bestyrelsesprotokoller m.m. at sammenfatte de 20 års udvikling, og selvom ikke alt har været igennem bestyrelseslokalerne, fortæller det alligevel om en løbende udviklingsproces og evne til løbende at forandre sig, som nok er den afgørende hemmelighed bag, at projektet nu kan fejre sit 20 års jubilæum. Det virkelige liv på hver sin måde 5

8 VELKOMMEN TIL BO/SKOLE/JOB Forstander Jelva Fiskbæk Bo/Skole/Job har fødselsdag, og hvad der startede i 1991 med en fantastisk ide, stor engagement og mange gode menneskers idéer og kræfter, ti elever, en forstander, to halvtids botrænere, og et kollegium på Stavangervej, er nu her 20 år senere stadig fyldt med gode menneskers idéer og engagement, 19 interne elever og omkring 50 eksterne unge/knap så unge, en forstander, to uddannelses- og erhvervskonsulenter, 15 pædagogiske medarbejdere, otte fuldtids og syv med varierende timetal, en IT mand og en pedel, to kollegiehuse og et eksternt værested, samt et par lejligheder i byen og ikke mindst stadig en fantastisk idé. Vi ser os selv som et individuelt helhedsorienteret tilbud, forstået på den måde at vi tager hånd om alle aspekter af voksenlivets udfordringer. Det erhvervsmæssige, den personlige og psykisk/sociale udvikling, den praktiske hverdag og et fritidsliv, der matcher de ønsker den unge har. Samtidig har vi i Bo/Skole/Job et udbygget efterværn, hvor vi sammen med Silkeborg Kommune varetager støtten for fortrinsvis tidligere elever, men også andre der hører til målgruppen. Alle mennesker har ressourcer, der kan udvikles og udnyttes, og i vores daglige virke er omdrejningspunktet relationspædagogikken. Vores målgruppe er bred. Unge med generelle indlæringsvanskeligheder og unge med lettere udviklingsforstyrrelser f.eks. Asperger og ADHD og tilsvarende diagnoser. Alle er de unge, der behøver støtte for at komme videre med udfordringerne på arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter ikke misbrugere og kriminelle. 6 BO/SKOLE/JOB

9 Vi er som personalegruppe alle ICDP-uddannede (relationsressourceorienteret pædagogik). Vi har desuden gennemført en skræddersyet uddannelse i at arbejde med udviklingsforstyrrelser (Asperger og ADHD), og for at kunne arbejde bedst med den enkelte unge modtager vi supervision og faglig konsulentbistand. I Bo/Skole/Job har vi ikke værksteder, al afklaring og optræning sker i samarbejde med det lokale erhvervsliv, hvor vi gennem årene har fået skabt et stort netværk af virksomheder, der gerne bidrager med en bid af det virkelige liv. I virksomheden lærer den unge de faktiske opgaver, der er tilknyttet erhvervet, men ikke mindst alle de bløde værdier og den kultur man også skal kunne mestre for at begå sig på arbejdsmarkedet, med fokus på den unges ressourcer. Vi udvider i takt med de unges ønsker hele tiden kontakten med erhvervslivet og forsøger at efterkomme den unges ønsker i afklaring af fremtidig job. En del af vore elever ønsker egentlig uddannelse, nogle starter således på grundforløbet på Teknisk Skole, og vi støtter dem gennem hele forløbet med kontakt til skolen og i forbindelse med en evt. læreplads. Ligeledes har vi arbejdet sammen med SOSU og Handelsskolen. Andre får delkompetencer gennem AMU-systemet, f.eks. et truckcertifikat eller et hygiejnebevis som er lovpligtig, hvis man arbejder med mad. Andre ønsker igen at prøve kræfter med egentlig skolefag, og benytter her voksenuddannelserne efter deres niveau med f.eks. enkeltfag to dage og praktik i en virksomhed tre dage. Alle vore forløb er individuelt tilrettelagt sammen Bevisfesten Undervisere og elever. med den unge, og der justeres i planen, så den mest optimale udvikling hele tiden er i fokus. I Bo/Skole/Job bor man under kollegielignende forhold. Man har sit eget værelse, deler badeværelse, og en del af den praktiske undervisning foregår i forbindelse med de naturligt forekommende opgaver. Alle skal lave mad, eget værelse og fællesarealerne skal holdes, man skal vaske tøj, økonomien skal hænge sammen, og man skal kunne løse de små konflikter, der opstår i et fællesskab. Samtidig skal man bevare og opbygge netværk, præsenteres for relevante samfundsforhold og modnes til at tage det personlige ansvar, der følger med et voksent liv, samt de andre tusinde udfordringer der er på vejen. Al undervisning tager sigte mod livet i egen bolig og så selvstændigt som muligt. Det virkelige liv på hver sin måde 7

10 Fysisk bor de unge dels på kollegiet på Stavangervej og dels i en stor villa på Ladelundsvej. For mange af de unge er det første gang de for alvor flytter hjemmefra. Egne møbler skal medbringes. Bo/Skole/Job er der naturligvis aldrig lukket, man bor der jo og skal tænke det som et hjem en stor udfordring for de fleste. For at få den bedste start på dagen er der pædagogisk personale fra klokken 7-9 i dagligdagen og senere fra klokken I weekenden er der normeret 12 timer med specielt vægt på søndag aften, så de unge kan være klar til en ny uges udfordringer. Alt vores arbejde i Bo/Skole/Job har det mål, at den unge skal kunne klare sig så selvhjulpen som muligt i voksenlivet, men de fleste har brug for en smule støtte for at få overskud til også at holde fast på arbejdsmarkedet. Et sådant overskud kræver, at de basale ting er stabile, at man bevarer bolig og helbred og ikke mindst humøret. På den baggrund yder vi støtte i egen bolig. Nogen får ganske få timer pr. måned, andre har mere omfattende behov. I forbindelse med den eksterne støtte har vi et værested i Vestergade, der tilbyder samvær fire aftener om ugen, bl.a. med fællesspisning og forskellige aktiviteter. Den ene aften i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Herfra arrangeres også udflugter af forskellig karakter, og det er muligt at deltage i f.eks. skitur, kanotur og en årlig rejse til udlandet. Alle aktiviteter og rejser er med egenbetaling. Man bor typisk i Bo/Skole/Job mellem et og tre år. De fleste flytter ud i en lejlighed i byen og er herefter eksterne elever, dvs. vi fortsætter både den uddannelsesmæssige og den sociale træning. I langt de fleste tilfælde bliver vore elever afklaret og optrænet til at kunne bestride et fleksjob eller job med løntilskud, og det lykkedes os, med ret stort procentsats, at skaffe jobbet til den enkelte, inden vi slipper den del. Vi hjælper også gerne, i samarbejde med kom- De sidste forberedelser. Forstanderen hjælper gerne. Færdiguddannede elever BO/SKOLE/JOB

11 Kartoffelskrælning (Thomas (tv.) og Martin), Erhvervskonsulenterne Janne og Keld, Monica i praktik ved en anlægsgartner, munens Jobcenter, tidligere elever, der har mistet job eller har brug for forandring, med at etablere praktikker med senere jobmulighed. I de forgangne 20 år har fokus hele tiden været på de unge, der har behov for en individuel tilrettelagt uddannelse/optræning for at få fat på arbejdsmarkedet og voksenliv i øvrigt. Samfundsudviklingen og behovene i virksomhederne er parametre, vi hele tiden er opmærksomme på, og vi anser også os selv for at være markedsorienterede og yde den service i virksomheder og kommuner, der gør samarbejde med Bo/Skole/Job let og ukompliceret. Ikke mindst har vi en optimistisk tilgang til de udfordringer dagligdagen bringer, og på den baggrund er vi klar til de næste 20 år, i og med den fantastiske idé Bo/Skole/Job er. Se flere faktaoplysninger på vores hjemmeside Bestyrelsen 2011 Repræsentant for: Ellen Østergaard (form.)... Jysk børneforsorg/fredehjem Henrik Lund Jysk børneforsorg/fredehjem Knud Helge Nielsen... Jysk børneforsorg/fredehjem Dorthe Hölck... Betsyrelsesudpeget fagperson Claus Jensen... Erhvervslivet Birgit Biering... Forældrene Det virkelige liv på hver sin måde 9

12 Dannys livsforandring Eleven Danny Bechsgaard fortæller Følgende stil er skrevet i forbindelse med den danskundervisning, eleven Danny Bechsgaard fulgte på et hold for ordblinde. Stilen giver et fint indblik i, hvilke overvejelser han gjorde sig med hensyn til at skulle flytte i egen lejlighed, og den udvikling han havde været igennem for at nå dertil. 1 Begyndelse Jeg startede på Bo/Skole/Job 1. juli Det er et bofællesskab i Silkeborg for unge, der har haft det svært i skolen m.m. Jeg har boet der i godt 2 år, men flytter ud i en lejlighed her til sommer sammen med min veninde i Silkeborg. Der kommer nogle voksne om eftermiddagen. De er der for os, hvis vi skal have hjælp til rengøring, til at handle ind til aftensmad, til madlavning, til at læse og forstå papirer og breve. De voksne skal også hjælpe nogle af os med at styre vores økonomi. Dannys livsforandring Dengang jeg begyndte på Bo/Skole/Job, var jeg en, der ikke gad at tage min rengøring og madlavning særligt seriøst. I stedet for at gøre rent, sov jeg problemet væk, og lod som ingenting og var ligeglad med det. Når det var mig, der stod for madlavning, var jeg altid rigtig negativ. Som forstanderen siger til mig; man skal over en bro her på Bo/Skole/Job. Når man er kommet over broen, så er man klar til at flytte ud i sin egen lejlighed. Jeg får tit at vide af de voksne, at jeg har udviklet mig rigtig meget, med arbejde og det huslige. Hvad skete der med mig? Hvorfor, hvordan skete det? Da jeg flyttede ind på bofællesskabet, var jeg overhovedet ikke klar til at flytte ud for mig selv i en lejlighed. Jeg var også måske lidt usikker på mig selv, det med rengøring, madlavning og det med at klare sig selv ude i en lejlighed alene. Jeg er blevet mere voksen og selvstændig og kan klare de fleste ting selv. Men der er selvfølgelig noget, jeg skal have hjælp til endnu. De voksne har ladet mig udvikle mig rigtig meget, sådan at jeg kunne få mine egne erfaringer. Jeg har nu lært, hvordan jeg kan gøre tingene på min måde, sådan at de bliver gjort. Hvad har jeg gjort af erfaringer i mit liv nu? Jeg har været igennem en lang proces på bofælles- 10 BO/SKOLE/JOB

13 skabet, som er endt rigtig godt. Jeg har lært, at man bare skal blive ved, selv om det er noget, man ikke gider. Jeg har lært at tænke positivt om de ting, man laver og om de mennesker, man er sammen med. Det giver et godt resultat i den anden ende af livet. Man lærer af sine fejltagelser med rengøring og madlavning. Og man får nye erfaringer. Slutning Jeg skal til at flytte ud sammen med min veninde, som også bor på Bo/Skole/Job sammen med mig. Min veninde og jeg har fået en lejlighed sammen her i Silkeborg til sommer. Vi glæder os til at flytte sammen og bo ude i en lejlighed for os selv. Der kommer en vejleder ud til os en gang imellem, som skal hjælpe os, hvis vi har nogle problemer, eller hvis vi har brug for hjælp. Jeg er glad for, at jeg har boet i et bofællesskab, der kunne hjælpe mig med at blive klar til, at flytte ud i en lejlighed. Jeg tror ikke, at jeg kunne have klaret mig selv i en lejlighed, hvis jeg ikke var kommet i et bofællesskab. Så ville jeg ikke kunne det, jeg kan i dag, med rengøring, madlavning og styre mine penge selv. Nu har jeg skrevet om min forandring her i livet. Jeg har prøvet at beskrive det så godt som jeg overhovedet kunne. 1. (Kilde:»Ligeværd«februar 2011) Det virkelige liv på hver sin måde 11

14 TYVE ÅRS ERFARING - ET TILBAGEBLIK Pizza og højt humør. I forgrunden Klaus, 2000/01. Der værnes om traditionerne, 2008/09. Mennesket behøver at behøves I slutningen af 1989 havde Jysk børneforsorg/fredehjems generalsekretær Lars Bundgaard skrevet en artikel med overskriften»ind i 90 erne«, hvor han prøvede at gøre status over de udviklingstendenser, der havde været i 1980-erne, og hvilke nye trends man måtte antage ville præge 1990-erne. Uden at nævne tanker ne omkring Bo/Skole/Job, som formentlig på det tidspunkt kun var nogle spæde tanker, gættede han på, at 1990-erne ville blive præget af et oprør imod den frasortering, som prægede samfundet, ikke mindst på arbejdsmarkedet. Han gjorde opmærksom på, hvor ødelæggende det var at blive passivt forsørget, når man stadig havde arbejdsevner, og han opfordrede til og forudsagde en folkelig bevægelse, der kunne ændre tingenes eller udviklingens gang på dette område, og så er det jo kun logisk at sige, at denne bevægelse så også vil komme formentlig engang i 1990-erne. Hvad med om de private hjælpeorganisationer gik forrest i denne folkelige bevægelse? Det er jo bl.a. her, man tydeligt kan se de mest negative konsekvenser af frasorteringen. Hvad der skal stå på bevægelsens banner? Jo, det er da let der skal stå de gamle visdomsord:»mennesket behøver at behøves!«et meget godt forvarsel om det Bo/Skole/Job, der to år efter skulle åbne. 12 BO/SKOLE/JOB

15 Gerne livskompetence for alle Gennembruddet, ønsket om en kursændring I slutningen af 1980-erne var uddannelse samtidig blevet en nøglefaktor. Ikke blot i den enkeltes liv, men også i samfundets udvikling. Det enkelte unge menneske skulle have mulighed for at opnå de bedst tænkelige uddannelsesmæssige forudsætninger for et rigt voksenliv. Og samfundet havde en reel interesse i at skabe disse muligheder, bl.a. fordi et højt uddannelsesniveau var en forudsætning for yderligere økonomisk udvikling. Men viden og indsigt var også grundlæggende forud sætninger for det enkelte menneskes trivsel og muligheder for at tage aktivt del i folkestyret og samfundslivet. På arbejdsmarkedet stillede konkurrencebetingelserne og den hastige teknologiske udvikling hele tiden krav om ajourførte kvalifikationer hos arbejdsstyrken. Vante arbejds funktioner forsvandt, og andre kom til. Der var et stadigt voksende behov for faglige færdigheder, men i lige så høj grad også for evne til at lære nyt, til at omstille sig og for personlige kvalifikationer. Man talte ofte om»livskompetence«, forstået som de samlede personlige kvalifikationer, der var nødvendige for, at man kunne opfatte sig selv som et selvstændigt individ. Livskompetencen bestod således Stemningen i top på Studietur, 1995/96. Billedkunst på skemaet, Det virkelige liv på hver sin måde 13

16 »Aqua«. Louise i praktik, elev af både erhvervsrettede kvalifikationer, som var nødvendige for at kunne bestride en bestemt erhvervsfunktion og de grundlæggende personlige kvalifikationer som skolekundskaber, sociale færdigheder og holdningsmæssige egenskaber. Mange, der til daglig deltog i arbejdet med de sent udviklede unge, var ikke i tvivl. Uanset hvor bredt man kreerede uddannelsessystemet, ville der efter deres mening være grupper af unge med særlige behov, som ville have vanskeligt ved at gennemføre en normal uddannelse. Blandt de bekymrede var daværende formand for»landsforeningen til Støtte af Sent Udviklede«, K. Helveg Petersen. Han efterlyste i slutningen af 1988 stadig en lov, som sikrede de bogligt svage unge den ligestilling, der oprindelig var blevet lagt op til i Folketingsbeslutningen af 4. juni Alt for længe var uddannelser for sent udviklede unge blevet skubbet til side til fordel for alle de solidt etablerede uddannelser. Myndighederne overså helt, at de midler, der i så fald blev anvendt, i virkeligheden sparede samfundet for større udgifter senere hen. Spørgsmålet rejste sig: Hvorfor skulle det fortsat være overladt til forældrekredse og andre, der interesserede sig for de sent udviklede unge, selv at sætte gamle bygninger i stand osv., når det ene flotte gymnasium efter det andet skød op overalt i landet? Mange ønskede i slutningen af 1988 en alvorlig kursændring. De savnede i sandhed ligeværdighedsprincippet, når det gjaldt ønsket om at sikre en bedre tilværelse for landets sent udviklede unge. 14 BO/SKOLE/JOB

17 Efterskolen som mellemstation Tidl. forstander Kjeld Bødker på Gødvad Efterskole samler»trådene«. Skulle forhistorien om Bo/Skole/Job belyses, var både institutionens bestyrelse og de ansatte hurtigt enige om, at Gødvad Efterskoles tidl. forstander, Kjeld Bødker, måtte kontaktes. Han kunne om nogen berette om»den røde tråd«, der med oprettelsen af Bo/Skole/Job i 1991 og Gødvad Efterskole som»mellemstation«er fortsat i lige linje indenfor Jysk børneforsorg/fredehjems regi siden oprettelsen af det første fredehjem i Fredehjemmene, hvoraf der kendes til ca. 20, er nærmest et glemt kapitel indenfor socialhistorien, men alle havde de til hensigt at hjælpe datidens sent udviklede unge bedst muligt. Besøget med Kjeld Bødker blev aftalt, og inden længe handlede samtalen sig også omkring Jysk børneforsorg/fredehjems interne»tråde«mellem de nævnte sociale tiltag. Den oprettede Bestyrelse for Fredehjem i 1906 følte sig presset gennem 1970-erne. Lovgivningen vanskeliggjorde driften af den private, kirkelige hjælpeorganisation, hvorfor Bestyrelsen for Fredehjem i begyndelsen af 1980-erne indgik i et administrativt samarbejde med Jysk børneforsorg, der gav mulighed for at udleje fredehjemmet»sølund«til foreningen med henblik på fornyet anvendelse af ejendommen under hensyntagen til fredehjemsagens oprindelige formål. På dette tidspunkt var Jysk børneforsorg imidlertid også kommet ind i et dødvande. Driften af flere institutioner måtte opgives, bl.a. hjemmet,»strandgaarden«nær Genner Strand, og spørgsmålet rejste sig hurtigt, om»sølund«ville blive den næste institution i rækken. Da var det, at tanken om en efterskole i Gødvad for de sent udviklede unge tog form. Idéerne bag datid ens fredehjemsarbejde ville således blive videreført, ikke længere under navnet»sølund«, men i stedet»gødvad Efterskole«, ledet af forstander Kjeld Bødker. Fra 1981 skete det i kraft af den indgåede lejeaftale med Jysk børneforsorg, men efterskolens udviklingsmuligheder ville øges betydeligt, hvis skolen selv stod som ejer, hvilket skete i I løbet af 1980-erne forstærkedes behovet for, at efterskolens elever havde en udslusningsbolig til sine egne elever efter opholdet. Behovet opstod parallelt med, at»landsforeningen til Støtte for Sent Udvikledes«formand K. Helveg Petersen talte varmt for bedre uddannelsesmuligheder til disse unge mennesker. Kjeld Bødker husker tydeligt, da daværende kurator Det virkelige liv på hver sin måde 15

18 Preben Siersbæk havde et brændende ønske om at udvikle de allerede etablerede EIFs-kurser. EIFskurserne var et samarbejdsprojekt mellem Silkeborg Kommune og det lokale AMU-center. Ønsket var at tilbyde unge over 18 år et helhedsorienteret tilbud omfattende; botræning, uddannelse og jobsikring, vel og mærke velerhvervede kompetencer i form af et kursusbevis fra AMU-centret. Kuratoren havde i kraft af sine besøg på Gødvad Efterskole set, hvordan sent udviklede unge mellem 14 og 18 år»voksede«, når de deltog i det helhedsorienterede efterskoleforløb, der bestod af produktion, selvforsyning og botræning. Her løste elever og lærere alle opgaver i fællesskab. Samtidig var man på efterskolen i fuld gang med at opføre et botræningshus, hvor alle afrejseelever periodevis skulle forberedes på livet, når efterskoletiden var ovre. Tanken bag Bo/Skole/Jobs senere oprettelse var født, og det lå i kortene, at det nu gjaldt om at få samlet ildsjælene fra de fem interesserede/implicerede parter: Jysk børneforsorg/fredehjem, Gødvad Efterskole, Silkeborg Kommune, AMU-center Horsens/Silkeborg, og Silkeborg Ungdomsskole i en såkaldt»styringsgruppe«, der havde som mål at føre projektet ud i livet. Jysk børneforsorg/fredehjem havde midlerne og jorden til opførelse af et kollegium, de øvrige samarbejdspartnere havde udover ønsket om at etablere et ligeværdigt ungdomstilbud til sent udviklede unge mange pædagogiske erfaringer, hvad der også skulle til, for at denne uddannelse kunne blive en succes. Arbejdet i»styringsgruppenkørte«med Kjeld Bødkers egne ord»godt«, hvortil han bemærker, at ingen fra gruppen senere fortsatte i bestyrelsen. I stedet indtrådte såvel en forældrerepræsentant som en repræsentant for arbejdsgiverne, idet Bo/Skole/Jobprojektet som noget ganske nyt gav jobgaranti efter det ene års ophold. Kjeld Bødker påpeger, han fra starten følte, at Bo/ Skole/Job-projektet var en enestående mulighed for den sent udviklede unge til at lære at klare egen bolig og opnå et job og efter Kjeld Bødkers mening er Bo/Skole/Job-tilbuddet stadig unikt. Selve kostskoletanken, som den kommer til udtryk gennem projektet, har afgivet gode resultater, og han har fortsat mange gode kontakter til tidligere elever fra Gødvad Efterskole, der senere fulgte Bo/Skole/Job-uddannelsen for i dag at bestride et dagligt arbejde. Trådene fra fredehjemmenes tidlige arbejde med de sent udviklede unge er således videreført på bedste måde. Ønsket om at få de sent udviklede unge ud på arbejdsmarkedet har eksisteret meget længe. I tidligere tider gjaldt det især om at få de unge piger anbragt i landbohusholdningerne, hvor de lærte om vaskeri, madlavning og strygning. I dag er situationen ganske anderledes, nu hvor byerhvervene har overtaget førerpladsen, men det grundlæggende sigte er på mange måder intakt, ganske som fortidens ugifte forstanderinder og»søstre«på bedste vis forsøgte at bevare kontakten med tidligere beboere.»udslusningsboligerne«eksisterede ikke, ej heller ansatte jobkonsulenter, men hensigten var alligevel den samme, at støtte og vejlede bedst muligt efter opholdet. 16 BO/SKOLE/JOB

19 Kuratoren ser mulighederne Idémanden, den tidl. skolekonsulent for kuratorvirksomhed i Silkeborg Kommune, Preben Siersbæk Larsen fortæller: Besøgene på Gødvad Efterskole var imidlertid ikke Preben Siersbæks eneste inspirationskilde til oprettelsen af Bo/Skole/Job. Udviklingsprojektet, der senere blev»modeldannende«for flere lignende institutioner. Det stod hurtigt fast under en samtale med den tidligere kurator. Tanken om udslusnings-/botræningsboliger var sidst i 1980-erne fremme ikke kun i Gødvad, men også på flere andre efterskoler for sent udviklede unge. Som kurator i Silkeborg Kommune havde Siersbæk rigtig nok sin gang på Gødvad Efterskole, men han kom lige så tit på Silkeborg Ungdomsskole, AMUcentret og byens husholdningsskole. Overalt oplevede han de svage elever, der led nederlag på nederlag i det etablerede uddannelsessystem. Flere blev en slags professionelle kursister, som gik fra det ene uddannelsessted til det næste uden, at det førte dem videre frem. For Siersbæk var det både synd og skam, at disse unge blev kørt ud på et sidespor. De fleste havde mange positive kvaliteter, og de både kunne og ville passe et arbejde. Ofte var deres problem bare, at de tænkte meget konkret, hvorfor de havde svært ved at abstrahere og drage slutninger. Kun manglede de et lille»skub«. Fik de det, var der også god brug for dem på arbejdsmarkedet. De indførte ordninger i Silkeborg for svage elever i 9. og 10. klasse, så skolegangen blev kombineret med arbejdspraktik på en lokal arbejdsplads, havde allerede givet gode resultater, men stadig så kuratoren alt for mange unge gå i stå, når folkeskolen slap taget i dem. I slutningen af 1980-erne, præget af ungdomsarbejdsløshed, var situationen i hovedstaden noget håbløs. Godt 33 % af de unge var fortsat uden uddannelse eller arbejde 1½ år efter, at de havde forladt folkeskolens 10. klasse. Helt så håbløs var situationen ikke i Silkeborg Kommune. Her drejede det sig om godt 10 %, men situationen var slem nok, og der burde findes nye løsninger for de unge hjælpeskoleelever. Udviklingen skulle vendes for de unge med særlige vanskeligheder, og med Silkeborg Ungdomsskoles flytning til området nær AMU-centret og Gødvad Efterskole øjnede Siersbæk muligheden. Efterskolens store friareal var velegnet til nybyggeri. Via efterskolen knyttedes kontakten til Jysk børneforsorg/ Fredehjem, de øvrige parter blev sat ind i planen, og Silkeborg Kommune gav grønt lys for projektets videreførelse. Det virkelige liv på hver sin måde 17

20 Der var dengang tale om et grundigt forarbejde. Skulle projektet have en fair chance for at vinde fodfæste, måtte der tidligt være faste mål for projektet. Der blev udarbejdet en detaljeret»køreplan«og gerne gives forhåndsgarantier. Derfor blev der også tidligt etableret den såkaldte styringsgruppe med Siersbæk selv som formand, og de implicerede parter udpegede»stjernemedarbejdere«, der sammen med ham udarbejdede»køreplanen«(»den blå Bibel«), mens garantien faldt i form af en jobgaranti efter det ene års ophold på uddannelsen. Jobgarantien var i sig selv en ret så provokerende udmelding, men den vakte stor interesse for projektet og dermed også spiren til et godt PR-arbejde. Preben Siersbæk gør i den forbindelse opmærksom på, at såvel alle aftaler som de første økonomiske midler var på plads inden informationen om projektet blev bragt videre ud til den brede offentlighed. Det skulle gerne stå klart for alle, at der her var tale om et grundigt stykke udviklingsarbejde og ikke blot et mindre gennemtænkt forsøgsprojekt. Det skulle for den interesserede fremgå, at det var»stensikkert«, projektet blev til noget. Derfor ønskede idémanden og kuratoren også selv at styre informationsformidlingen, hvorfor et pressebureau blev hyret, og en»presseplan«blev udarbejdet. På samme måde var det også meget bevidst, at prisen på opholdet i de første år blev sat forholdsvis højt. Muligheden for overskud var således på forhånd god, og dermed også senere tilbagebetalingerne til de enkelte socialchefer, hvormed navnet Bo/Skole/Job signalerede ansvarlighed i driften. At kuratorens kontaktnet var altafgørende for Bo/ Skole/Job-projektets gennemførelse er sikkert. Det gode kontaktnet betød således også, at den midlertidige bolig på Åhavevej blev stillet til rådighed af Silkeborg Husholdningsskole, ligesom flere af de første kursister netop kom fra de øvrige undervisningssteder. Herefter lå det ligesom i kortene, at Bo/Skole/ Jobs første forstander blev Preben Siersbæk, men nok overraskende for mange takkede denne nej. Han var mere til»udvikling«end»drift«. Heller ikke en bestyrelsespost havde Siersbæks interesse, hvorimod han gerne så, at både direktør Jørn Kjølseth og Edith Bentsen, repræsenterende hhv. det lokale arbejdsmarked og forældrene, tildeltes bestyrelsesposter. 18 BO/SKOLE/JOB

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde...

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde... BO, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Beskæftigelse 103 Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel Et rigtigt arbejde... I Chaplins beskæftigelsestilbud er medarbejderne i front i den daglige drift. Her varetager

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Huset på Holmvej 16.15.00-K09-25-07. Charlotte Lyk

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Huset på Holmvej 16.15.00-K09-25-07. Charlotte Lyk Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Journalnummer Udarbejdet af Huset på Holmvej Dato 13-04-2010 16.15.00-K09-25-07 Charlotte Lyk Tilsynsbesøg er aftalt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 DELTAGERE Til stede: Knud Erik Bang, Flemming Heiberg, Søren Kristensen, Huno K. Jensen, Anette Raaby, Helle Risvig Nielsen, Niels Ole Holck Andersen, Erik Olesen,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

Formandsberetning 2014. Sæsonen 2014 er ved at være slut i Herreklubben, og vi kan se tilbage på et på mange måder rigtig dejligt år.

Formandsberetning 2014. Sæsonen 2014 er ved at være slut i Herreklubben, og vi kan se tilbage på et på mange måder rigtig dejligt år. 1- Formandsberetning 2014. Sæsonen 2014 er ved at være slut i Herreklubben, og vi kan se tilbage på et på mange måder rigtig dejligt år. Vi startede planmæssigt op første onsdag i april måned, og da det

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg Fredensborg den 16. januar 2012 ÅRSRAPPORT 2011. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Tinnetgaard Bo og Erhvervsskole. Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. +45 7670 9191 Fax + 45 7670 9151 info@tinnetgaard.dk

Tinnetgaard Bo og Erhvervsskole. Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. +45 7670 9191 Fax + 45 7670 9151 info@tinnetgaard.dk Tinnetgaard Bo og Erhvervsskole Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. +45 7670 9191 Fax + 45 7670 9151 info@tinnetgaard.dk Tinnetgaard Bo og Erhvervsskole: Tinnetgaard er et helhedsorienteret Bo og erhvervstrænings

Læs mere

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30.

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30. Tilsynsnotat af 18. november 2013. Uanmeldt tilsyn. Navn: C. Knaps Minde Lovgrundlag: SEL 66 stk. 1, nr. 6 Adresse: E-mail: Aldersrovej 1-3, 8600 Silkeborg km@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 8970 5278 / Nattevagt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Generalforsamling 13. maj 2014

Generalforsamling 13. maj 2014 Generalforsamling 13. maj 2014 Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg Deltagere fra bestyrelsen: Jørn Thrane, Lone Pedersen, Benedikte Daabeck, Gitte Beier, Leif Thomassen og Alan Mortensen Referent: Alan

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere