NyS. NyS og artiklens forfatter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NyS. NyS og artiklens forfatter"

Transkript

1 NyS Titel: Forfatter: Dig og mig og vi to Synspunkter på kasus i moderne dansk Jørgen Schack Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s Udgivet af: URL: NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Dig og mig og vi to Synspunkter på kasus i moderne dansk Jørgen Schack GDS og traditionen I Erik Hansen og Lars Heltofts Grammatik over det Danske Sprog (GDS) præsenteres en lang række nye analyser af forskellige grammatiske fænomener. En af de mere bemærkelsesværdige nyheder er analysen af kasusparadigmet i moderne dansk. Ifølge GDS (s. 438) er valget mellem nominativ og oblik kasus i moderne dansk grundlæggende et ægte kasusvalg, idet kasus markerer pronomenets ledfunktion som i de typiske kasussprog : Subjektet står som hovedregel i nominativ; nominaler der ikke er subjekt, står i oblik form. Denne beskrivelse af kasusbrugen er i overensstemmelse med den traditionelle. Det nye i GDS fremstilling af kasusparadigmet er analysen af de tilfælde hvor et subjektspronomen kan eller skal stå i oblik form (oblik for nominativ). Ifølge denne analyse bestemmes subjektspronomenets kasusform af en regel som vedrører tekstens sammenhæng: Et tredjepersonspronomen (han, hun, de) der henviser forisk (dvs. anaforisk eller kataforisk) til en foregående eller efterfølgende diskursreferent, står som subjekt i nominativ. Pronomenet jeg står ligeledes altid i nominativ i funktionen som subjekt; det samme gælder pronomenerne du, I og vi når disse er rent deiktiske. Er pronomenets referent derimod gjort identificerbar på anden måde end ved fori eller deiksis, står det i oblik form. Dette sker når pronomenet forbindes med identificerende eller andre bestemmende adled (GDS: 439). Også analysen af de tilfælde hvor et ikke-subjekt kan stå i nominativ (nominativ for oblik), er til dels ny. I denne artikel sammenholdes GDS fremstilling og analyse af kasusbrugen med de fremstillinger og analyser som man finder hos dens umiddelbare forgængere, nemlig Diderichsen 1962 og Aage Hansen 1965 og Derudover inddrages Erik Hansen 1972, som er uomgængelig i denne sammenhæng, samt Brink og Lund 1975, som tager udgangspunkt i Erik Hansens analyse fra NYS 45

3 GDS beskrivelse af den faktiske sprogbrug (distributionen af nominativ og oblik form) stemmer i det væsentlige overens med de beskrivelser man finder hos forgængerne og i andre fremstillinger fra nyere tid, om end der naturligt nok er forskelle i fremstillingernes vurdering af bestemte konstruktioners udbredelse og stilistiske valør. Denne artikels udsagn om sprogbrugen baserer sig på GDS tidssvarende beskrivelse. Artiklens analysegenstand er således ikke kasusbrugen i moderne dansk, men derimod de nævnte grammatiske fremstillingers bud på hvad der ligger bag sprogbrugernes valg af kasusformer. Hovedvægten er lagt på en kritisk diskussion af de præmisser og ræsonnementer som fører til GDS hævdelse af anafori som den faktor der styrer valget mellem nominativ og oblik form i subjektspronomener. Især oblik for nominativ i paratagmer synes at volde problemer for anaforianalysen, hvorefter kasusvalget grundlæggende afhænger af den måde pronomenets referent gøres identificerbar på. I artiklens sidste del argumenteres der for en kasusregel som vedrører syntaktisk tydelighed. 1 Paul Diderichsen Diderichsen (1962: 109 f.) kæder kasusbrugen i subjekter sammen med tydeligheden af pronomenets ledfunktion: Overalt, hvor Subjektforholdet ikke fremgaar utvetydigt, er der i Talesproget en Tendens til at indsætte Akkusativ for Nominativ. Det forekommer ifølge Diderichsen navnlig i følgende tilfælde: (a) ikke-sætningsformede sammenligningsled, idet Subjektforholdet kun [er] helt klart, hvis Leddet er formet som en Sætning, fx 1. Han spiser mere end mig 2 (b) hvor Subjektet bestaar af flere sideordnede Led eller har tunge efterstillede Adled. Her får subjektspronomenet en mere selvstændig Karakter, og dets Forhold til de tilknyttede Led gør sig gældende paa Bekostning af dets Forhold i Sætningen. Her indtræder derfor ofte (navnlig i vulgært Sprog og Børnesprog) Akkusativ (ibid.), fx 49

4 2. Saa gik Peter og mig (mig og Peter) ned til Havnen 3. Der staar ham, der stjal Cyklen 4. Os hjemme i Danmark, vi maa ikke klage 5. Hende dér har ikke spist op Det omvendte fænomen, nominativ for oblik, beskrives som en følge af den Usikkerhed, som derved opstaar (ibid.). Det forekommer bl.a. foran relativsætninger hvor der eller som er subjekt, og hvor de står foran en præpositionsforbindelse: 6. vi beundrer i alt for høj Grad de, der bærer Sejrens sikre Mærker paa sig 7. tillige med de af Banden, som man fik fat paa Om trykforholdene i konstruktioner som de ovennævnte bemærker Diderichsen: I alle disse Tilfælde er Leddet trykstærkt, medens et pronominalt Subjekt som Regel er tryksvagt (1962: 110, jf. også Erik Hansen 1972 nedenfor). Diderichsen bemærker derudover at Sprogfølelsen er usikker m.h.t. Bøjningen når pronomenerne vi og I forbindes med et efterstillet pronomen, adjektiv eller substantiv (1962: 113). I det traditionelle skriftsprog opfattes pronomenet ifølge Diderichsen som kerneled og bøjes derfor, fx 8. Ingen tænker paa os andre/os fattige/os Smaafolk I talesproget er der imidlertid en Tendens til at opfatte vi/i som Bestemmerled ( ) ligesom de i de andre de fattige, og Pronominet bøjes da ikke, fx 9. Hvorfor kan han ikke more sig med vi andre? 10. Nu vil jeg sige een Ting til I unge 50 NYS 45

5 Aage Hansen Oblik for nominativ forekommer ifølge Aage Hansen (1967: 243 f.) i almindeligt sprog, nemlig hvor det pronominale ord i tredje person er determineret af et nødvendigt led (apposition, præpositionsled, adverbial, relativsætning o.l.) : 11. ham min gamle skolekammerat N.N. er nu pensioneret Når leddet er parentetisk (ikke-nødvendigt), bruges således nominativ: 12. Han, Ibald, sværmede s gu ikke for at gå råt klædt I sammenligningsled er der nogen vaklen i brugen, idet end og som snart kan opfattes som indledende subjektet i en underforstået sætning (...), snart opfattes på linje med præpositioner (ibid.), fx 13. han er ældre end du (er) 14. han er ældre end dig I pluralis noterer Aage Hansen en modgående tendens, også hos rigsmålstalende, til at bruge de for dem foran en relativsætning (ibid.), fx 15. Forpligtelse til at beskytte de, der var mindre 16. dog var det synd at le ad de to gamle koner, for mange af de, som lo vidste ikke selv meget om penge Kasusbrugen i paratagmer er ikke beskrevet i Aage Hansen Her må man i stedet gå til Aage Hansen 1965, som indeholder en meget detaljeret redegørelse for forholdet mellem nominativ og oblik form. Karakteristikken af oblik for nominativ i paratagmer er ukarakteristisk harsk: I sideordnet forbindelse med et substantiv er der tendens til oblik form af pronominet: Far og dig har vel været unge sammen ( ). Dette er lavt talesprog eller barnesprog og altså ikke at regne for normalt eller blot anvendeligt uden for disse cirkler. Lavere endnu og endnu mere barnligt er foranstillet oblik form: mig og Petersen (vi) arbejder sammen; mig og min lillebror må ikke komme med. (1965: 102 f.) 51

6 Karakteristikken af oblik for nominativ i hypotagmer (pronomen + bestemmende adled) er imidlertid, ligesom i Aage Hansen 1967, ganske neutral: I singularis er oblikformen blevet norm. Det lyder nu meget kunstlet at sige: I sofaen sad den yngste datter, hun som jeg fortalte dig om i mit sidste brev (1965: 100). Også i pluralis (de) er oblik for nominativ almindelig, men ikke enerådende (1965: 101 f.). Hvad nominativ for oblik angår, er der ifølge Aage Hansen (1965: 108) en tendens til at bruge nominativ, de, når det relative pronomen der står umiddelbart efter, er subjekt i relativsætningen (jf. eks. 6, 15 og 16). Og når pronomenet står foran en præpositionsforbindelse, er tendensen meget stærk, idet forbindelser som de af vennerne for moderne sprogbevidsthed står nær en attributivforbindelse: de venner (ibid.). Aage Hansen bemærker ligesom Diderichsen (jf. eks. 8, 9 og 10) at nominativ for oblik forekommer i visse konstruktioner med pronomenerne vi og I. Nominativformer i ikke-subjekter skyldes ifølge Aage Hansen at pronomenerne kan indgå i faste forbindelser og dermed forblive ubøjet (1965: 107), fx 17. Jeg synes, det er meget værre for I andre 18. (kalvene) løb forvirrede rundt og snørede vi to Hyrdedrenge ind i Tøjret Sådanne konstruktioner kan ifølge Aage Hansen ikke anerkendes som hørende til rigssprogsnormen (ibid.). Erik Hansen I artiklen Dr. Jekyll og Mr. Hyde i dansk grammatik (1972) fremlægger Erik Hansen en beskrivelse af forholdet mellem nominativ og oblik form som adskiller sig væsentligt fra forgængernes derved at kasusbrugen her fremstilles som en konflikt mellem to regler. Reglerne producerer ifølge Erik Hansen tekster med vidt forskellig social prestige, og hans fremstilling lægger dermed direkte op til en pragmatisk analyse af fænomenet (1972: 99). Nogle sprogbrugere følger regel I, der producerer tekster hvis kasusbrug har høj (evt. neutral) social prestige. Reglen lyder: Et personligt pronomen står i nominativ når det fungerer som subjekt, ellers i akkusativ (ibid.). Erik Hansen påpeger 52 NYS 45

7 at reglen i denne formulering forudsætter visse katalyser (dvs. rekonstruktioner af ufuldstændige udtryk), idet ledfunktionen ikke fremgår klart i konstruktioner som fx 19. kom her hen! Hvem? (Skal) Jeg (komme)? 20. han er lige så gammel som jeg (er) Dertil kommer at katalysen i eks. 19 ikke giver et entydigt resultat, sml. Hvem? (Mener du) Mig? Dette (samt visse andre komplikationer) fører til at Erik Hansen foreslår følgende omformulering af reglen: Regel I et personligt pronomen står i nominativ når det umiddelbart ses at fungere som grammatisk subjekt, eller når det ved en simpel katalyse kan vises at fungere som grammatisk subjekt. I andre tilfælde, altså også når ledfunktionen er uklar, står det i akkusativ. (1972: 100 f.) Den konkurrerende regel producerer tekster med lav social prestige (1972: 101). Den har to trin og lyder: Regel II (a) kun pronomener der fungerer som grammatisk subjekt, står i nominativ. (b) et pronomen der står i en kontekst hvor det ikke kan være tryksvagt, står i akkusativ. Regel II er langt enklere end regel I, idet den ikke forudsætter katalyser o.l. Men som det næsten altid er tilfældet med grammatiske regler, findes der modeksempler som må forklares: I visse konstruktioner er tryksvagt pronomen udelukket, men pronomenet står ikke desto mindre i nominativ, fx 21. netop hun burde vide bedre besked 22. nu kan kun I hjælpe os 23. jeg for min part er enig 53

8 Vi har ligeledes obligatorisk trykstærkt subjektspronomen foran parentetiske relativsætninger, fx 24. Hun, der blev færdig med sit ingeniørstudium i 1968, kører sit eget løb ( ) Foran bestemmende relativsætning har vi derimod oblik form, helt i overensstemmelse med regel II: 25. hende der blev færdig med sit ingeniørstudium i 1968, kører sit eget løb De tilsyneladende modeksempler i eks skyldes ifølge Erik Hansen (1972: 103 f.) stilistiske restriktioner: Den type konstruktioner de eksemplificerer, er litterære og skriftsproglige og derfor fremmede for tekster der følger regel II. Tekster kan altså være placeret i et stilleje der kræver at enten regel I eller regel II overholdes. Erik Hansen skitserer en generativ beskrivelse af regel II-teksters kasusbrug og konkluderer at regel II ud fra dét synspunkt er to regler, en syntaktisk og en (morfo)fonologisk (1972: 105). Teoretisk set er regel II dermed mere kompliceret end regel I, idet regel II består af to regler der opererer på hver sit niveau (1972: 106). Regel II er til gengæld let at følge i praksis. Det kan, ligesom ved regel I, være svært at afgøre entydigt hvad der er grammatisk subjekt, men alle disse tvivlstilfælde opsuges af reglens b-afdeling: hvor der kan være tvivl om et pronomens syntaktiske funktion, kan det kun være trykstærkt og skal derfor stå i akkusativ (ibid.). Det normale er ifølge Erik Hansen at en talt og især en skreven tekst ikke følger nogen af reglerne konsekvent. Dette er imidlertid ikke udtryk for anarki mht. pronominal kasus, for usikkerheden kan kun konstateres på et bestemt, klart afgrænset område (ibid.). Der er således kun regelkonflikt i tilfælde hvor et subjektspronomen er obligatorisk trykstærkt, og det er derfor først og fremmest her vi har kasusvariation (i både subjekter og ikke-subjekter), fx 54 NYS 45

9 26. de/dem her ser da meget bedre ud 27. i virkeligheden tror jeg slet ikke de/dem på kontoret lægger mærke til om jeg har butterfly på eller ej 28. mange af de/dem udefra ved i virkeligheden bedre besked 29. man kan nærmere forhøre de/dem af dem der melder sig Varianterne med nominativ for oblik i eks. 28 og 29 overtræder både regel I og regel II: Pronomenerne indgår i ikke-subjekter (regel I og II) og kan ikke være tryksvage (regel II). En sådan kasusbrug vil ifølge Erik Hansen (1972: 108) kun forekomme hos sprogbrugere for hvem lavprestigereglen (regel II) er den naturlige : Af ængstelse for at overtræde højprestigereglen (regel I), som de ved egentlig er den rigtige, bruger de undertiden nominativ i tilfælde hvor begge regler kræver oblik form. Og således opstår de hyperkorrekte kasusformer. Erik Hansen anfører afslutningsvis at han med sin regel II blot har antydet et forslag til en beskrivelse af akkusativens problem, en beskrivelse som indebærer at den folkelige eller ukorrekte akkusativ behandles som et (redundant) ledsagefænomen til obligatorisk trykstærk form (ibid.). Grammatik over det Danske Sprog Som nævnt indledningsvis bestemmes subjektspronomenets kasusform ifølge GDS af en regel som vedrører tekstens sammenhæng: Nominativ er et signal for en særlig tekstuel status for subjektet, nemlig som anaforisk subjekt (s. 436). Før vi går videre, må det præciseres hvad der i GDS forstås ved anafori: Ved en anaforisk størrelse forstås her en størrelse der angiver identitet med en tidligere diskursreferent eller en anden i situationen identificeret størrelse. Et anaforisk nominal henviser til en anden diskursreferent og lægger ikke selv semantiske træk til identifikationen af nominalet (...). Af definitionen følger at et personligt pronomen altid skal stå i oblik form når der kommer en bestemmende relativsætning eller et andet bestemmende led efter (GDS: 30). 55

10 Anafori omfatter ifølge denne definition såvel (ren) anafori som (ren) deiksis (jf. også indledningen). Et anaforisk nominal svarer således i denne sammenhæng til et pronomen som står alene (dvs. som ikke efterfølges af et bestemmende led, jf. dog eks. 33). Oblik for nominativ De typer af kontekster hvori subjektspronomenet ifølge anaforireglen har oblik form (GDS: 439 ff.), svarer i det store og hele til dem der er nævnt ovenfor i gennemgangen af GDS forgængere: bestemmende relativsætning, adverbial som adled og konstruktioner af typen pronomen + nominal, fx 30. dem der vil med, skal skrive sig på listen 31. dem der(ovre) er nok de bedste 32. der kommer hende den lille rødhårede pige Et subjektspronomen med parentetisk relativsætning står, i overensstemmelse med hovedreglen, i nominativ. Pronomenet er her rent anaforisk, idet relativsætningen ikke er identificerende, men tæller som en selvstændig ytring (GDS: 440, jf. også eks. 12 og 24). En type som vistnok ingen af forgængerne nævner, er pronomen brugt som interjektional (etfeltshelhed): 33. Ritt skal være fødevareminister. Hende! Pronomenet har her ingen bestemmende led, men er ifølge GDS (s. 440) ikke rent anaforisk, idet det udpeger referenten som modsætning til andre relevante muligheder, og i øvrigt er emotivt og markerer den talendes holdning. GDS behandler ikke eksplicit kasusbrugen i sætningsemner, men i denne type finitløse konstruktioner står rent anaforiske pronomener i dag vistnok oftest i oblik form, uanset hvilken ledtype de kan antages at ækvivalere med, fx og så mig ud i en fart og mig op? (jf. GDS: 35 og ). Mere om kasus i konstruktioner uden finit verbal nedenfor. 56 NYS 45

11 Pronomen i paratagme GDS analyse af kasusbrugen i paratagmer (s. 440) fortjener særlig opmærksomhed: Pronomenerne kan her følge de normale regler for deiksis eller fori, dvs. stå i nominativ når paratagmet er subjekt, fx 34. Ole og jeg skal i biffen 35. både de og vi var sure over udfaldet Forklaringen på hvorfor vi ofte finder oblik form i subjektsparatagmer, er påfaldende kompliceret og må derfor citeres in extenso: Da der imidlertid altid ligger relevant information i selve parataksen, opstår der mulighed for at opfatte det samlede paratagme som et ikke-anaforisk subjekt. Man kan antage at der blandt sprogbrugerne er to mulige analyser: Enten analyseres paratagmet som to ligestillede led, og Ole og jeg er to sideordnede subjekter med pronomenet i nominativ, eller paratagmet opfattes som en pronominalform der specificeres gennem det andet led. På indholdssiden er forholdet specifikation, altså en form for hypotakse. Hermed får pronomenet mulighed for at optræde i oblik form (ibid.). Analysen af paratagmet som to sideordnede subjekter kræver en kommentar: Termen subjekt kan i denne sammenhæng ikke betegne det umiddelbare sætningsled subjekt. Ifølge GDS (s. 281) viser såvel substitutionsprøven som permutationsprøven at paratagmet er ét led: De sideordnede størrelser kan udskiftes med ét (pluralt) ord, og de flytter samlet. Når der i det ovenfor citerede tales om to subjekter, må der m.a.o. være tale om subjekter af en anden rang end de umiddelbare subjekter (jf. Diderichsen 1962: 140 f. og 150 f. om Led af Led ). Analysen af fx Ole og jeg som to subjekter forudsætter enten katalyse (Ole [skal i biografen] og jeg skal i biografen) eller omformning (jeg skal i biografen med Ole) 3 og synes ikke at være nødvendig for at forklare forekomsten af nominativformer i et paratagme der fungerer som subjekt (jf. Kasusnormer nedenfor). 57

12 Analysen af Ole og mig som en slags hypotagme er vanskelig at forstå. Der ligger højst sandsynligt relevant information i selve parataksen, men det er umiddelbart svært at se hvordan denne information kan opfattes som specifikation, dvs. en relation der bevirker at forholdet mellem de sideordnede størrelser bliver en form for hypotakse : Man må vel forstå GDS formulering sådan at den pronominalform der specificeres gennem det andet led, er mig, og at det andet led, dvs. det specificerende led, er Ole. 4 Det står imidlertid ikke klart om denne analyse også gælder for paratagmer hvor pronomenet står først, fx mig og Ole (jf. note 4), og heller ikke om den gælder for paratagmer som indeholder mere end ét pronomen, fx både dem og os. Termen specifikation bruges i GDS om relationen mellem leddene i visse hypotagmer, fx sammensætninger som højhus og stenhård (s. 240). I sådanne forbindelser er der ingen tvivl om hvad der specificerer ( afgrænser ) hvad, og hvori specifikationen består. Det er der til gengæld hvis vi forsøger at overføre analysen på paratagmer: På hvilken måde kan den ene af to sideordnede størrelser siges at specificere den anden? Specifikationsanalysen svarer da heller ikke til GDS generelle beskrivelse af paratakse, som er helt i overensstemmelse med traditionens: Paratagmer er opbygget ved simpel sideordning uden dependensstruktur (GDS: 281). At en helhed som Ole og Lise ikke er et hypotagme, viser sig ved at ingen af størrelserne Ole og Lise kan udpeges som kerne på bekostning af den anden (ibid.). Vi kan dog helt uden at inddrage spørgsmålet om dependensstruktur konstatere at et paratagme som Ole og jeg umuligt kan være rent anaforisk, da vi jo her (i modsætning til i fx både de og vi) kun har én anaforisk/deiktisk størrelse, nemlig jeg (et proprium, fx Ole, har indbygget bestemthed og forudsættes i kommunikationssituationen at have unik reference, jf. GDS: 174). Heller ikke i eksempler som de to følgende har vi rent anaforiske paratagmer, idet de substantiver som her er sideordnet med pronomenerne (konen i eks. 36 og kæresten i eks. 37), har inferentiel bestemthed (jf. GDS: 470): 36. Nu er han ikke bange for vand længere. Så kan han passende bade med de plejebørn, som ham og konen tager sig af. (Frederiksborg Amts Avis ) 58 NYS 45

13 37. paprika Steen, Okay-skuespiller, bor, ifølge Se og Hør, på samme vej som Mads Mikkelsen. Hende og kæresten har nemlig købt hus i Gentofte. (Berlingske Tidende ) Kasusbrugen i paratagmer (herunder spørgsmålet om relationen til hypotakse og anafori) vil blive diskuteret nærmere nedenfor. Kasusnormer GDS gør opmærksom på at anaforianalysen ikke beskriver en fast usus i dansk, idet der gør sig forskellige tendenser gældende som bidrager til at gøre kasusbrugen varierende (s. 442). Den ældre norm opfattes stadig af mange sprogbrugere som et ideal, og nominativ findes derfor i så at sige alle subjektspronomener (ibid.), hypotagmer såvel som paratagmer, og nominativ er i de fleste tilfælde acceptabel efter både ældre og yngre norm. Undtaget er dog ifølge GDS (ibid.) konstruktioner med pronomenerne han og hun + bestemmende adled: 38. *hun den lille rødhårede pige er min kusine GDS beskrivelse af kasusbrugen i hypotagmer er således helt på linje med Aage Hansens: Der kan konstateres variation i pluralis, men i singularis (han/hun) er oblikformen blevet norm (jf. ovenfor). Vandene skilles imidlertid når det gælder vurderingen af oblik for nominativ i paratagmer, som ifølge Aage Hansen (i midten af 1960 erne) ikke er at regne for normalt eller blot anvendeligt udenfor lavt talesprog eller barnesprog. Hertil skal bemærkes at oblik form i subjekter af typen Ole og mig i dag er almindeligt udbredt i neutralt talesprog hos såvel børn som voksne. Hyperkorrektion Ægte eksempler på hyperkorrektion (nominativ for oblik) har vi ifølge GDS i paratagmer der fungerer som ikke-subjekt: 39. Hvilket er temmelig frustrerende for min kone og jeg ( ) 59

14 Ingen af forgængerne nævner typen. Lars Brink (personlig kommunikation) har oplyst at han og Jørn Lund ikke kendte sikre eksempler på den type som eks. 39 eksemplificerer, da de udarbejdede Dansk Rigsmål (Brink og Lund 1975), men at den er blevet almindelig i løbet af det sidste par årtier især hos unge sprogbrugere. Formen de i konstruktioner som fx jeg vil gerne snakke med de der vil med i morgen og de fra Holstebro så vi ikke noget til betragtes i GDS ikke som hyperkorrektion, idet de i sådanne forbindelser optræder som ubøjelig artikel, ligesom artikel foran adled (s. 443). GDS (ibid.) skelner således mellem de som (bøjeligt) pronominal (eks. 40) og de som ubøjelig bestemmer (eks. 41): 40. jeg foretrækker dem der siger deres mening 41. jeg foretrækker de der siger deres mening Også ved vi og I skelnes der mellem pronominalfunktion og bestemmerfunktion (ibid., jf. eks. 9, 10 og 17, 18): 42. derfor vil jeg sige til I/jer unge 43. det kan jo ikke genere vi/os danskere Det er imidlertid ikke indlysende hvordan pronominalfunktion i øvrigt adskiller sig fra bestemmerfunktion i eks , for også de oblikke former i fx eks. 40 og har bestemmerfunktion ifølge GDS analyse af nominalhelheder (hvorefter bestemmeren er nominalets udtrykssyntaktiske kerne). Af den ovennævnte beskrivelse af forholdet mellem pronominaler og bestemmere (især hvad angår eks ) kunne man få det indtryk at de sidstnævnte pr. definition er ubøjelige. Som det fremgår, er dette ikke tilfældet. Det kan tilføjes at han og hun i funktionen som bestemmere på sammenfatterpladsen foran et nominal altid står i oblik form, fx ham Lises kæreste og hende den lille rødhårede pige (GDS: 556). I forlængelse heraf skal det bemærkes at bestemmeranalysen ikke appliceres på de tilfælde i GDS kasusafsnit hvor de, vi og I indgår i et subjekt: I et eksempel som I som har råd, bør bidrage lidt mere (GDS: 442) skyldes nominativen ældre norm, og tilsvarende eksemplificerer nominativen i de der stemmer for, bedes rejse sig (GDS: 25) den 60 NYS 45

15 varietet af dansk der sætter nominativ ved alle subjekter. I giv mig lige de dér! (GDS: 443) er de ikke nominativ, men artikel foran adled og derfor ubøjelig, hvorimod dem i subjektet dem der(ovre) (eks. 31) er pronomen med adverbial som adled. 5 Bemærkninger til anaforianalysen Erik Hansen (1972) beskriver som nævnt kasusbrugen som en konflikt mellem den rent syntaktiske regel I og den syntaktisk-(morfo)fonologiske regel II. I GDS beskrives kasusbrugen i stedet som en konflikt mellem en rent syntaktisk varietet I og en varietet II, der tolker nominativ som tegn for anaforisk subjekt og dermed har oblik form ved alle ikke-anaforiske subjekter (GDS: 25). Erik Hansens regel II og GDS varietet II (anaforianalysen) udskiller i hovedsagen samme konstruktioner og har dermed omtrent samme empiriske forklaringskraft. Det er ikke overraskende, for der er tydeligvis en nær sammenhæng mellem anafori og tryk: Subjektspronomener med bestemmende adled er generelt såvel ikke-anaforiske som obligatorisk trykstærke og står i oblik form. Og tilsvarende er subjektspronomener uden bestemmende adled generelt såvel anaforiske som ikke obligatorisk trykstærke og står i nominativ. Også de hovedsagelig skriftsproglige konstruktioner med parentetisk adled (jf. ovenfor) har obligatorisk trykstærkt pronomen. Som nævnt forklares sådanne pronomeners nominativform af Erik Hansen (1972) som en stilistisk betinget form og i GDS som en følge af pronomenets anaforiske funktion. En tredje forklaring vil blive fremlagt nedenfor. Det der for alvor adskiller regel II og anaforianalysen, er naturligvis hvad der antages at ligge bag sprogbrugernes (intuitive) distribution af nominativ og oblik form: Er det syntaks og tryk eller informationsstruktur? Som det er fremgået, kræver anaforianalysen særforklaringer for at gøre rede for kasusbrugen i paratagmer: For at forklare oblik for nominativ må paratagmet analyseres som en slags hypotagme, og nominativ for oblik må forklares som hyperkorrektion (det sidstnævnte gælder imidlertid også for regel II). Også andre konstruktioner kan give anledning til tvivl, fx 61

16 44. Henrik ville gerne have sin ældste søn kronet mens han selv var i live. (Per Ullidtz: Absalons Europa, 2011) 45. Ledende socialdemokrater så med stor ulyst og skepsis på hele denne udvikling. De havde jo formanet de undertrykte folkeslag bag Jerntæppet om at holde sig i ro, mens de selv plejede omgang med undertrykkerne. (Jyllands-Posten ) I eks henviser subjektspronomenerne til diskursreferenter som er identificeret tidligere i teksten. Pronomenerne er således anaforiske, men det kan diskuteres om de kan tælle som rent anaforiske i GDS forstand, idet selv her bidrager til at tydeliggøre pronomenets reference. Det der ifølge GDS kendetegner et anaforisk nominal, er som anført ovenfor at det (a) henviser til en anden diskursreferent (dvs. en referent som er identificeret andetsteds), og at det (b) ikke selv [lægger] semantiske træk til identifikationen af nominalet. Om betingelse (a) er opfyldt eller ej, er normalt let at afgøre. Betingelse (b) volder ingen problemer så længe vi holder os til de centrale tilfælde (jf. fx eks , som er indiskutabelt ikke-anaforiske). Men som bl.a. eks viser, kan det være vanskeligt at afgøre om noget lægger semantiske træk til identifikationen af nominalet på en sådan måde at det ifølge GDS kan tælle som et ikke (rent) anaforisk nominal. For paratagmernes vedkommende kan der dog næppe være tvivl hvad angår betingelse (b): I fx Ole og mig og både de og vi lægger ingen af de størrelser der indgår i nominalet, semantiske træk til identifikationen, hvad GDS da heller ikke hævder. Den afgørende faktor er således den indholdsmæssige relation mellem størrelserne. Denne relation kan ifølge GDS analyseres som specifikation, og dermed kan nominalet (stadig ifølge GDS) opfattes som ikke-anaforisk, uanset at specifikationen ikke ses at bidrage til identifikationen. Det synes m.a.o. som om GDS kriterium for hvad der kan tælle som et ikke-anaforisk nominal, i sidste ende ikke drejer sig om den måde nominalets identificerbarhed kommer i stand på, men derimod om den måde nominalet er opbygget på, dvs. om det på udtryks- og/eller indholdssiden er dependentielt opbygget eller ej. Hvis oblik form muliggøres af selve den hypotaktiske relation, helt uafhængigt af nominalets identifikationsmodus 62 NYS 45

17 (jf. GDS definition af anaforisk nominal ovenfor), må konklusionen vel være at oblik for nominativ i komplekse nominaler ikke bestemmes af en regel som vedrører tekstens sammenhæng, men af en regel som alene vedrører nominalets dependensforhold. En sådan regel ville være en hypotakseregel, ikke en anaforiregel. Den kunne tentativt formuleres som følger: Et subjektspronomen kan stå i oblik form når det indgår i et nominalhypotagme. Med hypotaksereglen ville man kunne forklare oblik for nominativ i såvel hypotagmer som paratagmer, forudsat at paratagmet kan analyseres som en slags hypotagme (jf. Pronomen i paratagme ovenfor). Hvis det ikke er tilfældet, må man enten lave en særregel der forklarer oblik for nominativ i paratagmer, eller se sig om efter en helt anden forklaring på fænomenet oblik for nominativ som helhed betragtet. Hvad der derudover kan give anledning til tvivl mht. anaforianalysen, er det forhold at udviklingen i retning af oblik form i subjektshypotagmer er foregået parallelt med en udvikling som i vid udstrækning sætter former (fremfor alt de) som ikke kan skelnes fra nominativ, ved ikke-subjekter (jf. fx eks. 41), og som derudover virker bevarende på nominativ (eller indfører nominativlignende former) i ikke-anaforiske subjekter (jf. note 5). Den sidstnævnte udvikling og den nyere tendens til brug af nominativ for oblik i paratagmer svækker GDS antagelse om at kasus i moderne dansk er omtolket til at varetage en informationsstrukturel distinktion. Sprogbrugerens fornemmelse for sætningsled Som anført ovenfor kæder Diderichsen kasusbrugen i subjekter sammen med tydeligheden af pronomenets ledfunktion: I talesproget forekommer oblik for nominativ overalt hvor subjektsfunktionen ikke fremgår utvetydigt, nemlig hvor pronomenet optræder i en ikke-sætningsformet konstruktion, og hvor Subjektet bestaar af flere sideordnede Led eller har tunge efterstillede Adled. Erik Hansen 1972 inddrager flere steder faktoren led-tydelighed (jf. ovenfor), og i Erik Hansen 1965 (s. 147, min fremhævelse) finder man følgende iagttagelse: 63

18 I det tvangfri, såkaldt naturlige (tale)sprog, er der en klar tendens til kun at bruge nominativ til et subjekt, der tydeligvis står i for- eller centralfeltet, og som består af et enkelt ord. Akkusativ forekommer regelmæssigt, hvis subjektet består af en sideeller underordningsforbindelse ( ). Akkusativ bruges også, når det finitte verbal er udeladt, så at leddets placering ikke klart fremgår af sammenhængen Også Brink og Lund (1975) ser en klar forbindelse mellem kasusbrugen og tydeligheden af pronomenets ledfunktion. De anfører at tendensen til at følge tryk-syntaksreglen (dvs. regel II) fremfor den gamle uindskrænkede syntaksregel er stigende i den periode afhandlingen beskriver (sprogbrugen hos personer født mellem 1840 og 1955), og at det er indlysende at tendensen virker desto kraftigere, jo svagere fornemmelsen hos sprogbrugerne er for, at leddet er subjekt i sætningen, idet det selvfølgelig er en forudsætning for den uindskrænkede syntaksregels anvendelse, at sprogbrugerne klart kan skelne (intuitivt selvfølgelig) subjekt fra ikke-subjekt (s. 663 f.). Ifølge Brink og Lund har et adleds fonetiske tyngde indflydelse på sprogbrugerens subjektsfornemmelse: Foran de lette adverbielle adled dér og hér er nominativ således langt almindeligere end ved tungere adled, dvs. tungere adverbier (fx ovenpå og nedenunder), præpositionsforbindelser og relativsætninger. Ved du er nominativ obligatorisk (fx du dér må gerne være med), ved de (dér, hér) findes vaklen gennem hele perioden med nom. som almindeligst selv hos yngre [dvs. yngre set i forhold til afhandlingens periode, JS] (Brink og Lund 1975: 668). Også pronomenets stilling i forhold til finittet synes at spille en rolle (Brink og Lund 1975: 666): Flere meddelere er mere tilbøjelige til akkusativ, når pronomenet står længst fra verbet: Mig og Kurt var fine venner. Flyttes pronomenet fra forfeltet ind på den plads der er forbeholdt subjektet ( lille s ), er subjektsfornemmelsen naturligvis stærkere: Det skal du/dig og Thorkild gøre. I sidstnævnte tilfælde findes der ifølge Brink og Lund klar overvægt for nominativ, selv efter 1940 (ibid.). 6 Pronomenets placering i paratagmet synes også at spille en rolle i forbindelse med nominativ for oblik. I tilfælde hvor paratagmet er styrelse for en præposition, står nominativformer vistnok oftest sidst, dvs. længst fra præpositionen, 7 fx 64 NYS 45

19 46. Moster var barnløs og forventede og krævede utrolig meget af mor og jeg. (Fyens Stiftstidende ) Og i det hele taget vil hans fremtid først blive drøftet efter en indgående evaluering mellem ham og jeg til efteråret, påpeger Jim Stjerne Hansen. (www.dbu.dk/nyheder/2013/februar) det er jo trods alt hende der må siges at være bedst til hundesprog af hende og jeg. (www.dyreoasen.dk/hundene.htm) Tydelighedsfaktoren Det er svært at se bort fra den sammenhæng mellem led-tydelighed og kasusform som Diderichsen og Erik Hansen (1965 og 1972) gør opmærksom på, og som Brink og Lund (1975) viderefører. Det er da også let at forklare sammenhængen sprogpsykologisk: Kasusvariation (afvigelser fra den rent syntaktiske hovedregel) forekommer dér (og normalt kun dér) hvor pronomenets syntaktiske funktion af forskellige årsager ikke er indlysende. I de centrale tilfælde, pronominalsyntagmerne, får pronomenet med Diderichsens ord (jf. ovenfor) en mere selvstændig Karakter, og dets Forhold til de tilknyttede Led gør sig gældende paa Bekostning af dets Forhold i Sætningen. Variation eller usikkerhed af forskellig art forekommer i øvrigt overalt hvor den syntaktiske analyse af en konstruktion ikke ligger ligefor, således fx ved adled til paratagmer hvis enkelte led kræver forskelligt genus eller numerus (fx sin løn og (sine) honorarer), ved henvisning (refleksiv/ikkerefleksiv) i konstruktioner med skjult sætning (fx Hun bad ham hilse hans/sin mor), ved adjektiv i bestemt form eller pluralis over for adverbiel brug (fx den højest(e) tilladte hastighed) og ved genitiv i forbindelse med parentetisk apposition (fx firmaets direktør(s), Lars P. Jensens, vurdering). Hvis vi herefter forsøger at rendyrke den ovenfor skitserede tydelighedshedsfaktor, kan vi hvad kasusbrugen i moderne dansk angår, foreløbig konstatere følgende: (a) et pronomen med tydelig ledfunktion står konsekvent i den kasusform som den syntaktiske hovedregel forudsiger: Subjekter står i nominativ, alle andre nominaler står i oblik form. 65

20 (b) et pronomen med ikke-tydelig ledfunktion er friere stillet med hensyn til kasus. Ved et pronomen med tydelig ledfunktion forstås et pronomen som varetager ledfunktionen alene, og som kan ledtypebestemmes uden videre (dvs. uden katalyse). Et pronomen med ikke-tydelig ledfunktion kan herefter defineres som et pronomen der ikke opfylder de ovennævnte betingelser, dvs. et pronomen der indgår i et syntagme (hypotagme eller paratagme), eller et pronomen der ikke kan ledtypebestemmes uden videre. Fra punkt (a) er der meget få undtagelser: Brink og Lund (1975: 669) anfører at en h-københavnsktalende meddeler (født 1945) ved en lysbilledforevisning flere gange sagde Hvem er hende? og Hvem er ham? uden at have intenderet nogen fortsættelse (: hende dér, ham med trøjen e.l.), og tilføjer at oblik form vist ikke [er] ualmindelig hos yngre. Forklaringen på de oblikke former må være at hende og ham i konteksten har deiktisk (situationsudpegende) funktion (: Hvem er hende/ham [på billedet]?). Oblik form forekommer næppe i kontekster hvor pronomenet er anaforisk, fx Kender du Pia Olsen? Nej, hvem er hun/*hende? Pronomener med parentetisk relativsætning (jf. eks. 24) og parentetisk apposition (jf. eks. 12) hører under punkt (a), idet sådanne parentetiske led fungerer som selvstændige ytringer (jf. GDS: 440 og 541) og derfor ikke opleves som en integreret del af nominalet. Også pronomener der genoptager et led i ekstraposition, 8 står tydeligt alene i funktionen som subjekt, fx 49. mig og mor, vi skal i biografen Endelig må også pronomener i konstruktioner som dem vi finder i eks (netop hun ; kun I osv.), henføres til punkt (a). I konstruktioner som disse fungerer netop, kun mfl. ifølge Heltoft (1997: 249) som fokusoperatorer, dvs. som størrelser der bringer det normalt ikkefokuserede subjekt i fokus. Sådanne fokusoperatorer er således ikke adled, og de synes at styrke snarere end at svække subjektsbevidstheden. De nominativiske subjektspronomener i fokuskonstruktioner som netop hun (burde vide bedre besked) (eks. 21) og hun af alle mennesker (burde vide bedre besked) er modeksempler til GDS anaforianalyse, idet 66 NYS 45

21 konstruktionerne i bogstaveligste forstand udpeger referenten som modsætning til andre relevante muligheder (jf. ovenfor), og pronomenerne kan dermed ikke tælle som rent anaforiske. Sådan som punkt (b) er formuleret, kunne det se ud som om der er frit valg på alle hylder når pronomenets ledfunktion er uklar, og det er selvfølgelig langtfra tilfældet. Som det er fremgået af gennemgangen ovenfor, er der en stærk tendens til brug af oblik form i pronominalsyntagmer og ved pronomener i bl.a. sammenligningsled 9 og sætningsemner. Oblik form kan derfor karakteriseres som kasusparadigmets umarkerede form (jf. fx Heltoft 1997: 233), idet den under særlige betingelser kan vikariere for den markerede form, nominativ (mere herom nedenfor). Når punkt (b) alligevel må formuleres så vagt som det er tilfældet, skyldes det at nominativ i et vist omfang kan vikariere for oblik form (jf. eks. 39 og 46-48; hertil kommer de nominativlignende former i bl.a. eks ). Det enkleste er naturligvis at afskrive nominativ for oblik i paratagmer som hyperkorrektion (og dermed som fejl). Det rimeligste er derimod nok at undlade at bruge betegnelsen hyperkorrektion (som jo forudsætter motivfortolkning) og i stedet nøjes med at sige at nominativ i typen for min kone og jeg først og fremmest findes hos sprogbrugere som er født efter 1955 (dvs. efter den periode som Brink og Lund 1975 beskriver). Men tilbage til stridens æble, nemlig spørgsmålet om hvad der er årsag til oblik for nominativ. Der er som nævnt en nær sammenhæng mellem anafori og tryk. Og som det gerne skulle være fremgået, er led-tydelighed korreleret med begge disse fænomener: Pronomener med tydelig ledfunktion er generelt anaforiske og ikke obligatorisk trykstærke, og omvendt er pronomener med ikke-tydelig ledfunktion generelt ikkeanaforiske og obligatorisk trykstærke. Tydelighedsfaktoren forklarer hvorfor vi kun finder variation ved pronomener der hører under punkt (b), men den forklarer ikke i sig selv variationens regelmæssige karakter, dvs. den beskrevne udvikling i retning af oblik for nominativ. En sandsynlig forklaring på denne udvikling finder vi hos Brink og Lund, nemlig i deres antagelse om de uoprindelige oblikke formers udbredelsesvej: [t]endensen til uoprindelig akkusativ i trykstærk stilling [udgår] vel ( ) fra prædikativens akkusativ det er mig etc., hvor pronominet 67

22 jo står obligatorisk trykstærkt (1975: 664). Overgangen fra nominativ til oblik form i et obligatorisk trykstærkt led der er nært knyttet til subjektet, antages således at have været katalysator for udviklingen i retning af oblik for nominativ i obligatorisk trykstærke subjektspronomener. Dermed har vi en mulig forklaring på hvordan oblik form er blevet kasusparadigmets umarkerede form. Erik Hansens trykregel (regel II) kræver som nævnt særforklaringer for en række konstruktioner (jf. eks ; Brink og Lund (1975: 671 f.) nævner yderligere eksempler på konstruktioner som ikke rammes af trykreglen). Et eftertrykkeligt modeksempel, som vist ikke er nævnt andre steder, finder vi i sammenligningssætninger: Vi har obligatorisk trykstærkt pronomen i fx (Vi tjener mere) end ˈde gør, men pronomenet står konsekvent i nominativ. Tydelighedsfaktoren opløser alle disse modeksempler og overflødiggør trykfaktoren. Erik Hansen er som anført ovenfor selv inde på den nære sammenhæng mellem tryk, tydelighed og kasus: hvor der kan være tvivl om et pronomens syntaktiske funktion, kan det kun være trykstærkt og skal derfor stå i akkusativ (1972: 106). Sammenhængen mellem tryk, tydelighed og kasus kan antages at være som følger: Trykstærkt pronomen er af sprogbrugerne blevet associeret med oblik form (Brink og Lund 1975: 664). I konstruktioner som bevirker at pronomenets ledfunktion sløres (syntagmer) eller ikke uden videre kan bestemmes (ikke-sætningsformede konstruktioner), er pronomenet obligatorisk trykstærkt (jf. Diderichsen og Erik Hansen ovenfor) og står derfor historisk i stigende grad i oblik form (Brink og Lund 1975: 670). Ud fra en rent synkron synsvinkel må det imidlertid være tydelighed som er bestemmende for kasusvalget, idet tydelighed overtrumfer tryk i alle de beskrevne modeksempler til regel II: Et obligatorisk trykstærkt pronomen står i nominativ når dets subjektsfunktion fremgår klart. Reglen for valget mellem nominativ og oblik form kan herefter formuleres således: Et personligt pronomen står i nominativ når det umiddelbart ses at fungere som grammatisk subjekt. I øvrige tilfælde står det som hovedregel i oblik form. 68 NYS 45

23 Som det fremgår, er der tale om en lettere modificeret version af Erik Hansens regel I (sml. den oprindelige regel ovenfor). Valget mellem nominativ og oblik form er hermed fortsat grundlæggende et ægte kasusvalg (jf. indledningen), idet den syntaktiske hovedregel konsekvent følges i de tilfælde hvor pronomenets syntaktiske funktion er klar. I øvrige tilfælde, dvs. hvor pronomenets syntaktiske funktion træder i baggrunden pga. nominalets kompleksitet, eller hvor ledtypen ikke uden videre kan bestemmes, vælges som hovedregel den umarkerede oblikke form. Det modificerende som hovedregel kan ikke undværes medmindre man ser bort fra variationen i den faktiske sprogbrug: Som GDS (s. 442) gør opmærksom på, findes nominativ i så at sige alle subjektspronomener, fx I som har råd, bør bidrage lidt mere og Ole og jeg skal i biografen. For ikke-subjekternes vedkommende er de væsentligste undtagelser fra hovedreglen tendensen til at bruge de for dem foran en relativsætning eller en præpositionsforbindelse (jf. eks og 28-28) og den relativt nye tendens til brug af nominativ i paratagmer (jf. eks ). I den foreslåede regel er tryk således taget ud af ligningen (men spiller dog en afgørende rolle i den hér blot antydede diakrone analyse). Anafori er korreleret med syntaktisk tydelighed, men skønnes af de grunde som er fremført i det ovenstående (jf. især Bemærkninger til anaforianalysen), ikke at være bestemmende for kasusvalget. Jørgen Schack Dansk Sprognævn 69

24 noter 1 Tak til Niels Davidsen-Nielsen, Ole Ravnholt, Eva Skafte Jensen og NyS-redaktionen for værdifulde diskussioner og kommentarer. En særlig tak til Lars Brink for uvurderlig hjælp, ikke mindst i forbindelse med afklaringen af konstruktioners trykforhold. Fejl, mangler mv. står naturligvis for forf.s egen regning. 2 Nummererede eksempler med citationstegn stammer fra den grammatiske fremstilling som omtales på det pågældende sted i artiklen. Nummererede eksempler uden citationstegn er forf.s egne. 3 Jf. GDS: 1234 ff. om konsubjekt. 4 Nogle generative grammatikere analyserer paratagmer som fraser med sideordningskonjunktionen som kerne. Ifølge X-bar-analysen af et paratagme som Ole og jeg fungerer paratagmets første led, Ole, da som specifikator (se Platzack 1998: 170 f.). 5 Ifølge Brink og Lund (1975: 664) skyldes vaklen i konstruktioner som det er ikke rart for os/vi andre en vist vigende tendens til at behandle vi/i + apposition som en enhed og kun bøje sidste led (jf. Aage Hansen ovenfor). Vaklen i konstruktioner med de/dem + bestemmende adled skyldes at det obligatorisk trykstærke dem er udsat for en vis påvirkning fra det demonstrative attributive de, der jo altid er trykstærkt: Jeg stoler ikke på dem / de, der var her i går (sml. på de fyre ) (ibid., jf. også her Aage Hansen ovenfor). Både det oprindelige dem og det nyudviklede dem (der skyldes trykreglen, dvs. regel II) påvirkes, men i sidstnævnte tilfælde kan man naturligvis også sige, at påvirkningen fra det demonstrative attributive de virker bevarende på det oprindelige de : de / dem dér er gode (sml. de varer er gode ) (ibid.). Man kan således ikke skelne et oprindeligt nominativisk de fra et de der skyldes den beskrevne påvirkning. Også GDS beslægtede bestemmeranalyse må naturligvis kunne have en tilsvarende nominativbevarende virkning. 6 Ifølge Togeby (2003: 22) bruges nominativ ved subjekter [dvs. subjektspronomener, JS] der står i kontakt med det finitte verbum, akkusativ ved alle andre nominaler i sætningen: Jeg så hende. Ham der står derovre, er japaner. Ham kender jeg.. Togebys kontaktregel gælder undtagelsesløst for simple pronominale subjekter. For subjektshypotagmer gælder den kun når subjektet står i fundamentfeltet, jf. fx Dér kommer hende/*hun den lille rødhårede pige. Også kasusbrugen i paratagmer volder problemer for reglen, jf. fx Ole og mig skal i biografen. 70 NYS 45

25 7 Nominativ i ikke-subjektsparatagmer synes at være hyppigst ved pronomenet jeg, men frekvensforholdene er ikke undersøgt til bunds. Forklaringen på nominativformen jeg (og dens placering sidst i paratagmet) kunne være at den traditionelle norms forbud mod mig og x som subjekt er blevet generaliseret med det resultat at den foreskrevne form, x og jeg, opfattes som en enhed med fast rækkefølge og fast kasus (jf. også vi andre mv. ovenfor). 8 Ifølge Erik Hansen 1972: 102 er et sådant pronomen ikke obligatorisk trykstærkt. Det er næppe rigtigt (se Brink og Lund 1975: 671). 9 Det er oplagt at antage at end og som i ikke-sætningsformede sammenligningsled opfattes på linje med præpositioner (jf. Aage Hansen ovenfor), og at det først og fremmest er det der er årsag til de oblikke former. Denne antagelse støttes af det forhold at end og som ligesom præpositionerne synes at kunne strande (dvs. stå isoleret fra deres styrelse) i slutningen af sætningen, fx ham er du da ikke ældre end og dem er vi mindst lige så gode som. 71

26 Litteratur Diderichsen, Paul (1962) Elementær Dansk Grammatik. 3. udgave. København: Gyldendal. Brink, Lars og Jørn Lund (1975) Dansk Rigsmål. Bind 2. København: Gyldendal. GDS = Hansen, Erik og Lars Heltoft (2011) Grammatik over det Danske Sprog. Bind 1-3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hansen, Erik (1965) Sprogiagttagelse. 3. oplag. København: Jul. Gjellerups Forlag. Hansen, Erik (1972) Dr. Jekyll og Mr. Hyde i dansk grammatik. En filologisk skitse. Oprindelig trykt i Papir. Bunke I, 4. Her citeret efter Erik Hansen: Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger (redigeret af Henrik Galberg Jacobsen og Henrik Jørgensen). København: Hans Reitzels Forlag, Hansen, Aage (1967) Moderne Dansk. Bind 2. København: Grafisk Forlag. Hansen, Aage (1965) Vort Vanskelige Sprog. 2. reviderede og udvidede udgave. København: Grafisk Forlag. Heltoft, Lars (1997) Hvem opslugte hvo. Et bidrag til beskrivelsen af det danske kasussystems udvikling. Flemming Lundgreen-Nielsen, Marita Akhøj Nielsen og Jens Kousgård Sørensen (red.): Ord, Sprog oc artige Dict. Et overblik og 28 indblik Universitets-Jubilæets Danske Samfunds skriftserie, nr København: C.A. Reitzel. Platzack, Christer (1998) Svenskans inre grammatik det minimalistiska programmet. En introduktion til modern generativ grammatik, Lund: Studentlitteratur. Togeby, Ole (2003) Fungerer denne sætning. Funktionel dansk sproglære. København: Gads Forlag. 72 NYS 45

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Syntaktiske og semantiske helheder BIND II UNIVERSiTÅl SBIBLIOTHEK KIEL - ZEKITRALBiBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

En analyse og vurdering

En analyse og vurdering En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Rita Therkelsen Anmeldt værk: Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog, bind 2. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2011 Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 41, 2011,

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

danske studier Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen 1991 under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København

danske studier Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen 1991 under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København danske studier Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen 1991 under medvirken af Merete K. Jørgensen C. A. Reitzels Forlag København Danske Studier 1991, 86. bind, ottende række 2. bind Universitets-Jubilæets

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Appositionsforbindelser

Appositionsforbindelser Ny forskning i grammatik, vol. 23 (2016), 217-232. Appositionsforbindelser Jørgen Schack This paper discusses the notion of apposition as accounted for in current Scandinavian grammars and studies. It

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen. 2015-71331 Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie Dato: 21-11-2016 Henvendelse vedrørende Region Syddanmarks afslag på aktindsigt Du har den 20. september 2016, som journalist for et nyhedsmedie anmodet

Læs mere

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Pr. email: hem@ftnet.dk 6. november 2014 Kære Helene Miris Møller Revisionsbekendtgørelsen

Læs mere

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel university of copenhagen Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2009 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 2 Skrifter om Samtalegrammatik Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN (

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere