EUROPÆISK KONTRA NATIONAL PROVINSIALISME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPÆISK KONTRA NATIONAL PROVINSIALISME"

Transkript

1 Lars Bonnevie EUROPÆISK KONTRA NATIONAL PROVINSIALISME Vi befinder os i en verden præget af paradokser, ofte i en sådan grad at vi ikke bemærker disse paradoksers eksistens men tænker og handler ud fra den forestilling, at de ikke eksisterer. Paradokser er besværlige at håndtere, da de på samme tid opmuntrer til eftertanke og lammer den ved deres hensynsløse tilsidesættelse af nedgroede forestillinger og vaner. Her mod slutningen af årtusindet er det for eksempel på mode at henvise til en ny verdensorden i tide og utide ud fra den præmis at den gamle er brudt sammen. Paradokset består nu i at det snarere er den gamle verdensordens fremtrædelsesformer der er kollapset, og ikke denne ordens væsen, hvilket vi hver dag ville kunne iagttage, hvis det ikke var så forbandet ukomfortabelt at gøre det, at vi hellere lader være. Om en ny himmel og en ny jord er der ingenlunde tale. Det samme gælder det transnationale litterære rum forfattere i dag angiveligt opererer i. Det er svært at forestille sig dette som andet end grænseløst, udflydende og uden holdepunkter, omtrent som det virtuelle rum vi færdes i på Internettet. Her er paradokset at vor diskurs tager afsæt i det stik modsatte, nemlig i den europæiske litteraturs markerede, begrænsede rum, der kan takke nationalstatens tilblivelse for sin opståen og eksistens. Og paradokset bliver ikke mindre af at de samme nationalstater som denne litteratur står i et symbiotisk forhold til, er under afvikling i enhver henseende. I denne grænsetilstand som den spanske forfatter Luís Sanpedro kalder det fænomen, at noget gammelt er ved at gå til grunde, og at det ikke er muligt at få øje på noget nyt undtagen som fremskrivninger af det fortidige, ligger der også et spændingsfelt som påkalder sig opmærksomhed. Gennem det meste af historien har litteraturen slet ikke haft brug for et nationalt defineret rum at udfolde sig i men derimod for et sprog som transportmiddel for en intellektuel kultur der definerede sig som

2 44 TijdSchrift voor Skandinavistiek international. Kirken havde næppe haft succes, hvis aramæisk havde været dens officielle sprog og ikke græsk og latin. Igennem hele antikken og det meste af den europæiske middelalder betragtes sproglig og litterær universalisme som noget så selvfølgeligt at de færreste gider diskutere alternativerne. De lokale sprog var ikke andet end idiomer, folkelige dialekter, der langsomt arbejdede sig ud af mørket i takt med ændrede magtrelationer, hvis de overhovedet nåede så vidt. Det lokale sprogs udbredelse kunne blive betydelig, hvis det var en stormagts befolkning der talte det, som fransk eller engelsk, men det havde ikke nævneværdigt med nationalisme at gøre, da ingen anede eller interesserede sig for, hvad en nation var før Desuden var referencerammerne alt andet end nationale. De var tværtimod universalistiske. Jerusalem, Athen, Rom og Firenze repræsenterede alt hvad der var værd at vide noget om eller beskæftige sig med for dem der satte dagsordenen. Når universalisme i kulturen og kunsten problematiseres i dag, skyldes det naturligvis ændringerne i det politiske landskab. Når det samme gælder interessen for det partikulære, det specifikt etniske, har det præcis de samme årsager, så her er paradokset altså atter manifest. Vi frygter og tiltrækkes af begge dele fordi begge dele findes i os selv. I den udstrækning forfatteren er en seismograf for sin tid og ikke blot for sig selv, vil dette paradoks være det fundament, han under stadige anfægtelser skriver ud fra. Spørgsmålet er nu om begreber som universel og etnisk er brugbare som udtryk for forfatterens dilemma, om de dækker den virkelighed nutidens forfattere skriver i, eller om det blot er en gammel problemstilling der hales frem i en periode, hvor vi har problemer med at finde orienteringen. Det er svært for mig at sige noget om uden at komme ind på de erfaringer jeg selv har gjort i den sidste fjerdedel af dette århundrede, som forfatter og som deltager i debatten. Jeg boede engang nogle år i Afrika, nærmere betegnet i en landsby i udkanten af Kalahari, hvor jeg arbejdede for regeringen men ikke havde mere at bestille end at der var masser af tid til at iagttage, hvad der foregik omkring mig og i mig selv. Jeg var også den eneste hvide mand blandt tyve tusinde sorte, hvilket repræsenterede en klar forskel såvel i hudfarve som i antal. Det ville have været mærkeligt andet, hvis

3 Lars Bonnevie 45 jeg ikke under disse omstændigheder havde tænkt over min identitet og den civilisation jeg repræsenterede over for den kultur, jeg var omgivet af. Jeg ville have foretrukket at definere mig som dansker, eftersom jeg er født og opvokset i Danmark, men det fik jeg ikke lov til. For afrikanerne der ikke havde nogen forestilling om Danmark og heller ikke interesserede sig for at få det, var det hele meget enkelt. Jeg var europæer og kom fra et kontinent hvor alle talte engelsk, og hvor alle var rige. For dem var jeg et omvandrende bevis på at der fandtes en verden, hvor der ikke var ørken, underudvikling og fattigdom, og mine forsøg på at forklare dem at der også i Europa, ja selv i Danmark, fandtes elendighed, prellede ganske af på dem. Jeg var altså den residerende europæer. Da der ikke var andre europæere jeg kunne spejle mig i for at få bekræftet min nationale egenart som dansker, faldt jeg til føje. Jeg blev europæer, og som tiden gik, syntes jeg også selv at forskellene mellem de forskellige europæiske folks måde at forholde sig til tilværelsen på var ret ligegyldige sammenlignet med lighederne. Så begyndte jeg at skrive. Jeg tror at kunne prale med at jeg er den eneste danske forfatter, der ikke blot har skrevet en bog i Afrika men også fået den udgivet, mens jeg boede der. Det var novellesamlingen Afskedens videnskab, hvis historier bevæger sig frit i tid og rum, og kun få af dem har noget med Afrika at gøre. De fleste handler til gengæld om en eller anden form for eksil. Det var naturligvis en afspejling af min egen situation bortset fra at jeg selv havde valgt eksilet, og at det i grunden passede mig udmærket. Det indre eksil er under alle omstændigheder et eksistensvilkår for en forfatter, ellers er han blot propagandist. I eksilet har man kun sin medbragte kulturelle bagage at holde sig til og en god anledning til at tænke over, hvor mellemfolkelig man egentlig er, især i en tid hvor mellemfolkelig forståelse er blevet et kosmetisk slogan der dækker over alt det, vi ikke ønsker eller ikke trods nok så mange anstrengelser er i stand til at forstå. Der var nemlig meget jeg ikke ønskede at forstå eller i hvert fald ikke at acceptere. Afrika er ikke et uskyldigt kontinent, og som europæer blev jeg nødt til at trække en grænse. Det var gennem skriveprocessen at jeg blev klar over, hvor europæisk jeg i grunden var. Hele min logik, min tankeverden og mine referencer i øvrigt havde rod i kategorier som vi europæere har udråbt til at være universelle, men

4 46 TijdSchrift voor Skandinavistiek som i virkeligheden er dannet af en årtusindgammel europæisk historie. Den universalisme vi påberåber os, er globalt set provinsiel. Da bogen var udkommet, viste jeg den til mine afrikanske kolleger. De spurgte om den handlede om dem. Nej, sagde jeg, den handler om den kultur jeg kommer fra. De begyndte at snakke om noget andet. Jeg ville selv have gjort det samme i deres sted. For mig har den nationale provinsialisme altid været underordnet den europæiske. Det er denne sidste jeg forholder mig til og er en del af, med alle de muligheder det indebærer for at acceptere eller forkaste dens fremtrædelsesformer, ja dens væsen. Der kan være al mulig grund til at sætte spørgsmålstegn ved de værdier der er en del af den europæiske arv, men det er som europæer jeg gør det. Som forfatter skriver jeg i denne kontekst, og det er mit forhold til resten af verden bestemt af. De nationale værdier jeg er blevet opflasket med, kommer alle mulige andre steder fra end just Danmark, og jeg ville ønske, ja har endda før i tiden bestræbt mig på at kunne hævde min europæiskhed på et dansk grundlag. Sproget hverken kan eller vil jeg løbe fra, heller ikke fra de adfærdskoder og vaner jeg i tidens løb er blevet spundet ind i og det i en grad, så jeg føler det naturligt at reagere ud fra dem. Men jeg kan som forfatter vurdere disse ting med det samme blik som djævelens advokat retter mod en alt for påfaldende hellighed. Når for eksempel en dansk forfatterkollega hævder at det er det usagte, det underforståede, der udgør et lands kultur, hører jeg alarmklokkerne ringe, for det er jo det samme som at afstå fra at kommunikere denne såkaldte kultur ud til omverdenen, det er en dragning mod lukkethed, det er almuefællesskabets bagtropskamp mod en problemfyldt udvikling, der her er tale om. Man rotter sig sammen mod de fremmede, både dem indenfor og udenfor landets grænser. Det usagte, det underforståede, der selvfølgelig eksisterer i enhver kultur, antager karakter af et etnisk fællesskab. Dette sker fordi spørgsmålet om national identitet i løbet af den sidste generation er blevet kapret af fundamentalistiske nationalister blandt de forfattere og intellektuelle, som er bannerførere for en postuleret danskhed, en sær ideologisk konstruktion af tysk oprindelse, der først så dagens lys i det 19. århundrede. Den har præget dansk folkeoplysning som jeg snarere vil kalde folkefordummelse lige siden.

5 Lars Bonnevie 47 Vrøvl har der aldrig været noget oplysende ved. For antropologerne er det stadig en gåde, hvordan det lykkedes halvfjerds tusind bønder at bilde resten af befolkningen ind, at dansk kultur var en bondekultur med Blut und Boden og rødder i gammelnordisk mytologi og lutheransk kristendom på samme tid. I Danmark fremhæves Grundtvig af samme årsag som manden der gav danskerne en identitet, men jeg ser ham i stedet som katalysator for en kulturel katastrofe, hvis virkninger vi stadig trækkes med. Når man i udlandet undrer sig over, at et flertal af danskerne står skeptiske over for en større grad af europæisk fællesskab, er det Grundtvigs tilhængeres retrograde isolationisme der ligger til grund for denne holdning i langt højere grad end økonomisk og realpolitisk indsigt eller interesse. Det er den lyriske illusions sejr over almindelig sund fornuft, og det er en dyr fornøjelse. Man kunne da spørge om jeg ikke som forfatter kan forankre min identitet i det nordiske i stedet for. Det ville jeg måske kunne, hvis det nordiske eksisterede, men det gør det ikke. I kulturel og dermed litterær forstand er skandinavisme en fiktion. Se blot på Nordisk Råds litteraturpris, hvis oprindelige hensigt det var at promovere det nordiske fællesskab, fordi alle forsøg på at skabe en nordisk forsvarsunion, et nordisk fællesmarked eller en nordisk atomvåbenfri zone led skibbrud. Formålet med at uddele prisen er at udbrede kendskabet til nordisk litteratur ved at oversætte vinderbogen til de andre nordiske sprog. Det bliver også gjort. Men bøgerne bliver ikke solgt og læst, end ikke i oversættelse, undtagen i de tilfælde, hvor bogen også slår an i resten af Europa. Nordboerne interesserer sig simpelthen meget lidt for hinanden. De kender heller ikke hinandens sprog, i hvert fald ikke så godt som engelsk, for engelsksproget litteratur bliver i stigende grad solgt længe før den bliver oversat. Skulle man som udlænding danne sig et indtryk af nordisk litteratur og dermed åndsliv ud fra de bøger, der får Nordisk Råds litteraturpris - men det behøver man heldigvis ikke - bliver indtrykket af en provinsiel hjemstavnslitteratur svært at komme uden om. Der er i reglen tale om en roman, eftersom lyrik går tabt i oversættelse, og den foregår ofte i provinsen eller vildmarken, hvor personerne udvikler sig under voldsomme anfægtelser og sjælekvaler, omgivet af en ubarmhjertig natur. Eller også er byen skueplads for de samme konflikter. Der er

6 48 TijdSchrift voor Skandinavistiek megen sproglig underfundighed, megen snak og megen sorg, incest, voldtægt og mord, undertiden også en egen sørgmunter tonart. Men først og sidst er der tale om udvikling. Man kan sige at de nordiske folks iboende barnlighed reflekteres i det væld af romaner og digte, der handler om at blive voksen og få styr på tilværelsen. Der er ikke noget at sige til at færre og færre interesserer sig for den slags i vore dage, og at skandinavismens kulturprofeter river sig i hår og skæg af samme grund. Der ville være grund til at glæde sig over at denne fællesskandinaviske dødssejler har fremtiden bag sig, hvis det ikke var fordi dansk litteratur sui generis afspejler præcis de samme tendenser. Vi er inde i en nostalgisk tilbageskuende periode, hvor det hverken er social eller politisk protest der er på dagsordenen, heller ikke store generelle spørgsmål endsige grænseoverskridende tiltag. Magisk realisme er et yndet virkemiddel som erstatning for radikal kritik og visioner og har dermed endegyldigt erhvervet sig den status som de enfoldiges sidste udvej, der altid har luret på den. Litteraturen er stort set holdt op med at tænke, fordi danskerne, som en anden forfatterkollega engang formulerede det over for mig, kun kan tåle at blive sparket blødt i maven. Debatten, både i litteraturen og i samfundet i øvrigt, er derfor først og fremmest en øvelse i at undgå skarpe standpunkter og i ikke at fornærme nogen. Vi er blevet tvunget til at åbne os mod verden - om nogen spontan iver og nysgerrighed har der på ingen måde været tale - og vi kvitterer med at skue tilbage på den tabte uskyld der angiveligt fandtes i Danmark, før storkapitalen og den Europæiske Union opslugte os. Nostalgiske romaner om barndommens verden i halvtredserne er blevet en fast etableret genre. Hjemstavnsromanen går en gylden tid i møde, ikke mindst hvis de handler om kvinder og er skrevet af kvindelige forfattere, og beretninger om vækst og udvikling er velkomne, især hvis de har noget at gøre med eksotiske rejser, hvor man bliver sig selv bevidst, eller hvis de foregår i familiens skød. Kun få digtere bliver solgt i flere oplag og læses og modtages af en større kreds, og resten ville forsvinde i glemsel, hvis ikke den litterære institution holdt dem i live. Til gengæld har lyrikken fået kultstatus. En af de største underholdningsmæssige succeser i de senere år er

7 Lars Bonnevie 49 oplæsningsaftener hvor gamle og unge lyrikere fremfører deres værker i en atmosfære, der bedst kan sammenlignes med den der hersker under en katolsk højmesse. Det er min fornemmelse at lyrikken i et vist omfang har overtaget religionens rolle som et middel til trøst og lindring. Jeg skal ikke kunne sige om det kun er et nationalt fænomen, men det er i hvert fald markant. Og det falder på en forunderlig måde sammen med en periode, hvor europæiske integrationsbestræbelser, etniske udrensninger og deraf følgende flygtningestrømme har sat dagsordenen i det danske samfund. Jeg spørger mig selv om der bag denne lyriske opblomstring ligger en form for eskapisme, ikke nødvendigvis hos vores nationale poeter men hos det publikum, de har. Det er som om den ydre verden og dens problemer er bedst tjent med at blive ignoreret. Et åndsliv der lukker sig om det nære og det tilbageskuende må nødvendigvis blive uinteressant. Når litteraturen tenderer mod at blive så tandløs, konfliktsky og leflende som tilfældet er, og når det for den opmærksomme avislæser står klart at kritikerne nærmest må slå knuder på sig selv for at sige noget pænt om den, skyldes det et fænomen der efter min bedste viden kun kan iagttages i Danmark. En forfatterskole. End ikke i det tidligere Sovjetunionen, hvor de systemtro forfattere var højt betalte funktionærer, tog man et så radikalt initiativ. Jeg taler ikke om de kurser i kreativ skrivning der florerer i den angelsaksiske verden, og som har afstedkommet en syndflod af kedelige universitetsromaner. Nej, dette er en rigtig, af undervisningsministeriet godkendt skole hvortil man aflægger optagelsesprøve, og hvor man i en årrække studerer andres tekster og skriver sine egne, udsætter kammeraternes produkter for en medfølende kritik i håb om at disses kritik af ens egne værker vil være tilsvarende hensynsfuld. De forfatterstuderende får statslig uddannelsesstøtte til dette formål og kan efter en kortere årrække afslutte deres studier med at kalde sig forfatter. Hvad der kommer ud af det, er i reglen en digtsamling eller en roman omhandlende deres eget rige indre liv. Af en for mig uforståelig grund er der nemlig status i at kalde sig forfatter, og her kan demokratismen i det danske uddannelsessystem træde hjælpende til: Det kan ikke være rigtigt at en person, der gerne vil være forfatter, ikke også skal have lov til at blive det på skatteydernes regning. I undervisningsministeriets

8 50 TijdSchrift voor Skandinavistiek pædagogiske jargon kaldes det at værne om de bløde værdier. Jeg standser min fremlæggelse af dette emne her, fuldstændig klar over at mine udenlandske tilhørere vil tro at jeg laver grin med dem. Men de skulle prøve at pløje sig gennem alt det ævl og sludder, som danske anmeldere er tvunget til at tage alvorligt. Jeg kunne nævne adskillige undtagelser fra dette billede af konform navlebeskuelse forklædt som dristighed og grå pænhed forklædt som second-hand avantgardisme, men det er og bliver undtagelser. Og de fleste af dem har klogeligt søgt tilflugt uden for landets grænser. Den modernisme der er afgået ved døden alle andre steder, tilintetgjort af sin egen radikalisme, trives stadig her i en velbehagelig konsensus, som der under ingen omstændigheder må pilles ved. Set i et større perspektiv - for min skyld gerne det transnationale - er der tale om en reaktion mod den tendens til globalisering af livsytringer og af livspraksis, der formidles gennem massemedierne. En del af det danske åndsliv føler at den danske kultur, herunder litteraturen, er truet af udslettelse gennem vores deltagelse i det europæiske fællesskab, der ses som en katalysator for denne globalisering, hvor man i stedet kunne vende billedet om og sige, at det er det eneste potentielle bolværk. Det er noget barnagtigt i al denne råben om det skadelige i fransk eller især tysk for ikke at sige katolsk påvirkning af vores kultur, når firs procent af samtlige tv-film er amerikanske, det danske sprog spækket med amerikanismer, amerikansk underklassekultur dominerer film, mode og spisevaner samt måden at være kriminel og stofmisbruger på, og en ikke ringe del af dansk kulturliv er åndeligt bosat i New York. Slagmarken er naturligvis først og fremmest de elektroniske medier og film fordi det er der pengene findes, og det er sigende, at den danske regering konsekvent støtter amerikanske interesser og kalder franskmænd og andre som kæmper for et europæisk kulturelt rum for hysterikere. De sidste fem og tyve år har klart vist, hvor fordummede de europæiske befolkninger er blevet af den amerikaniserede massekulturs hærgen, blandt andet er analfabetisme et større problem end nogen sinde, og det er en banal konstatering, at litteraturen er et af de hårdest ramte ofre for denne udvikling. Taler man om forfatteren i et transnationalt perspektiv, taler man derfor om en truet art.

9 Lars Bonnevie 51 Når man fra EU-bureaukraternes side med jævne mellemrum prøver at dæmpe de nationalistiske og isolationistiske tendenser hos fællesskabets befolkninger, der udspringer af omfattende sociale katastrofer, fornemmelsen af uoverskuelighed, fremmedgørelse og i det hele taget en følelse af ikke at have nogen indflydelse på sin omverden, er det ofte henvisningerne til den nationale kulturs ukrænkelighed der bruges som beroligende middel. Forskellighed i enheden, som det hedder. Hvert land skal have ret til sit eget kulturelle frilandsmuseum. Der er noget rørende i at en anakronistisk folkelighed, der stort set kun er til glæde for turister, holdes frem som antidosis til den kulturelle nivellering, markedskræfterne har skabt. Jeg tror på en fremtid for den hybride roman på tværs af alle etablerede genrer og henover men gerne med inspiration fra nationale særpræg. Romanen er et livskraftigt medie, hvis død og undergang er blevet spået med jævne mellemrum, uden at disse profetier har haft nogen virkning, snarere tvært imod. Det er blevet påstået til hud- og bevidstløshed at den store fortælling er død, og det er muligvis rigtigt, hvis man dermed forstår det utopiske element i form af alt omsluttende ideologiske imperativer, der har været udgangspunkt for så mange af dette århundredes romaner om end ikke de betydeligste. Til gengæld er andre fortællinger dukket frem der i en europæisk sammenhæng reflekterer over de værdier, vores civilisation påberåber sig. Det er ikke noget tilfælde, at romanen har fået et comeback som et forum, hvori nutiden kommenteres, ofte med en høj filosofisk cigarføring. I denne forstand er der noget ved vores europæiske provinsialisme, jeg sætter stor pris på: vi tænker hele tiden, men nu tænker vi uden centrum. Der er ingen tabuer længere men masser af skæve vinkler på etiske og moralske problemer, og der er ingen national copyright til noget som helst. Her spiller nationalitet ingen rolle, og der er ikke noget fredet territorium. Der er heller ikke kun tale om en dialog mellem forskellige kulturer men om en samtale om fælles emner i forskellige nationale tonarter inden for det samme erfaringsrum. Der er ikke den store forskel på middelklassens levevis i Vesteuropa og derfor heller ikke på de normer, den retter sig ind efter eller gør modstand imod, måske en triviel detalje hvis det ikke var fordi det læsende publikum udgøres af denne gruppe. Jeg ser en ny universalisme tegne sig i horisonten hvor

10 52 TijdSchrift voor Skandinavistiek de nationale kulturers påståede renhed og selvberoende livsduelighed må vige pladsen for det der er fælles europæisk tankegods, behandlet af forfatteren som individ i sin egen ret og ikke som borger i en nationalstat.

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Søvnløshedens fortvivlede stemme Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.

Læs mere

DET GODE LIV INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

DET GODE LIV INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives DET GODE LIV AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

For meget og for meget?

For meget og for meget? For meget og for meget? 8 historier med kant om etik og livsfilosofi af Henrik Krog Nielsen Forlaget X Indledning Målgruppe Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER

SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Agnes er en jeg-fortæller, som også er med i historien altså hun er med når det sker der er også kun hende vi ved hvad tænker Ville

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere