En oversættelse af et udsnit af Hanne Richardt Becks bog. Familien Kammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En oversættelse af et udsnit af Hanne Richardt Becks bog. Familien Kammer"

Transkript

1 Háskóli Íslands Hugvísindadeild Danska En oversættelse af et udsnit af Hanne Richardt Becks bog Familien Kammer Ritgerð til BA-prófs í dönsku Ingibjörg Óskarsdóttir Kt.: September 2016

2 Háskóli Íslands Hugvísindadeild Danska En oversættelse af et udsnit af Hanne Richardt Becks bog Familien Kammer Ritgerð til BA-prófs í dönsku Ingibjörg Óskarsdóttir Kt.: Leiðbeinandi: Þórhildur Oddsdóttir September 2016

3 Ágrip Þetta BA verkefni mitt í dönsku er þýðingarverkefni sem skiptist í þrjá hluta. Fyrst er fræðilegi hluti þýðinga, teoríur, verklag og hugleiðingar. Í þeim hluta fer ég yfir þær kröfur sem gerðar eru til þýðanda og helstu hugtök þýðingarfræðinnar. Í öðrum hlutanum er greining á þýðingu á rúmlega 20 blaðsíðum bókarinnar Familien Kammer eftir Hanne Richardt Beck yfir á íslensku úr dönsku og fjallað um hvernig teoríurnar hafi komið að gagni við þýðinguna. Þriðji hlutinn er þýðingin sjálf af þessum sama hluta bókarinnar ásamt kynningu á rithöfundinum og stíl hennar. Gerum við okkur grein fyrir hvað þýðingar eru stór hluti af lífi okkar? Við lesum þýddar bækur, blöð og tímarit, við hlustum á þýddar fréttir og þætti í útvarpi og við horfum á þýddar fréttir, sjónvarpsþætti og kvikmyndir í sjónvarpi. Það fyrsta sem við sjáum og heyrum þegar við vöknum á morgnana eru þýddar fréttir sem eru á forsíðum blaðanna. Við lesum líka þýddar fréttir og fróðleik á internetinu. Við erum umlukt þýðingum. Þess vegna er mikilvægt að þýðingar séu vandaðar og á góðu máli. Abstrakt Denne BA opgave i dansk er et oversættelsesprojekt opdelt i tre dele. Den første del handler om oversættelsesteorier, metoder og overvejelser om oversættelser. I den del taler jeg om de krav, en oversætter er underlagt tillige med hovedbegreber indenfor området. Anden del handler om en analyse af oversættelsen af de første 20 sider af bogen Familien Kammer af Hanne Richardt Beck fra dansk til islandsk, og hvordan teorierne har været til nytte ved og haft indflydelse på oversættelsen. Den tredje del er oversættelsen af de første 20 sider af bogen og præsentation af forfatteren og hendes skrivestil. Er vi bevidste om hvor stor del en oversættelser er af vores liv? Vi læser oversatte bøger, aviser og tidsskrifter, vi lytter til oversatte nyheder og program i radioen og vi ser oversatte nyheder i fjernsynet, fjersynsprogrammer og film. Når vi vågner op om morgenen, er det første vi ser oversatte nyheder på avisernes forsider.vi læser oversatte nyheder og søger kundskab og informationer på internettet. Vi er omgivet af oversættelser. Derfor er det meget vigtigt, at oversættelser er gode og på et godt sprog. 1

4 Indholdsfortegnelse Ágrip... 1 Abstrakt... 1 Indledning Oversættelsesteorier Hvad er oversættelse? Usynlige oversættere Hvad kræves der af den gode oversætter? Har oversætteren adgang til regler eller redskaber, som han kan bruge? Ser reglerne anderledes ud i dag? Hvad skal man have i tankerne, når man oversætter fra et sprog til et andet? Analyse af originalteksten Tekstlingvistik Pragmatik Syntaks Overførslen Global oversættelsesstrategi Imitativ og funktionel oversættelse Lokale oversættelsesstrategier Direkte oversættelsesstrategier Indirekte oversættelsesstrategier Revisionen Oversættelsesarbejdet Originaltekstens analyse Den usynlige oversætter Faste udtryk Faldgruber, falske venner Egennavne og stednavne Årvågenhed og ydmyghed Valg eller fravælge ord Oversættelsesstrategier Resumé fra romanen Familien Kammer efter Hanne Richard Beck

5 2.10 Forfatteren og hendes skrivestil Epilog Litteraturliste Oversættelsen af bogen Familien Krammer Kammer fjölskyldan

6 Indledning Formålet med denne opgave er at gøre rede for min oversættelse af de første 20 sider af den danske roman Familien Kammer af den danske forfatter Hanne Richardt Beck. Hvorfor læser folk oversatte værker? 1 Spørgsmålet fandt jeg i bogen Tvímæli af Ástráður Eysteinsson. Det mindede mig om en lærer fra Danmark, som jeg havde i det første år på mit danskstudie ved Det Islandske Universitet. Da han så de danske værker, vi skulle læse, syntes han, det var synd, at vi kun skulle læse værker af danske forfattere. Han sagde, at der er så mange værker af forfattere, som ikke er danskere, der også er værd at læse. Det, han mente, var, at hann ville udvide vores horisont med flere værker fra andre lande end dem, han så, at vi skulle læse. Det var vel ment. Hvis jeg skal svare ovenstående spørgsmål, så er det en søgen efter at lære om noget nyt, at få kundskab og kendskab til, hvordan mennesker i andre lande lever og bor, om fremmede kulturer og synspunkter. Oversættelse er noget, som jeg interesser mig meget for. Jeg blev bekendt med den på mit danskstudie ved Det Islandske Universitet og da specielt i et kursus, som jeg skulle tage i norsk, i oversættelse fra norsk til islandsk. Opgaven er delt op i tre dele. Den første del handler om teorier, oversættelsesprocessen og et glimt af oversættelsens historie og det første spørgsmål, jeg stiller, er: Hvad er oversættelse? Jeg vil finde svar på, hvad der gør en oversættelse god, og hvad der gør én til en god oversætter? Det er ikke nemt at sætte en skillelinje mellem oversætteren og oversættelsen, da de to ting hænger sammen. Den anden del handler om oversættelsen af udsnsittet af bogen, oplysninger om forfatteren, analyse af teksten samt en sammenfatning og epilog. Den sidste del er oversættelsen af de første 20 sider af bogen Familien Kammer. Jeg gør rede for de problemer, jeg har stødte på undervejs i oersættelsen og viser i fodnoter, hvordan jeg løste disse. Jeg valgte denne bog, da jeg havde lyst til at oversætte en nyere bog, der ikke havde været oversat til islandsk. Bogen er udgivet i Emnet interesserede mig. Den handler om en familie og deres komplicerede indbyrdes forhold og deres forskellige synspunkter. 1 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli 1996:79 4

7 Bogen fortæller om tandlægeparret Bent og Dea Kammer, der skal fejre deres guldbryllup om tre måneder og deres tre voksne børn. Børnene er Mari, der er webredaktør hos Dragør Kommune og gift med John, der er ingeniør, Thomas, der er skoleinspektør, fraskilt og har to tvillingesønner, og Kit, hvis liv de ikke ved så meget om, efter at hun som voksen flyttede hjemmefra. Vi får et indblik i deres liv. 5

8 1. Oversættelsesteorier 1.1 Hvad er oversættelse? I mange af vores nabolandes sprog er oversættelse det sammensatte ord over-sætte, i tysk über-setzen i islandsk yfir-færa. I engelsk er det trans-late og ordet stammer fra latin. Dette ord betyder, at dets tegn og tegnets betydning? er flyttet over en sproggrænse. Ordet oversættelse kan betyde udlægning, forklaring men også valens eller relevans. I islandsk bruger vi ordet þýða. Ifølge Ásgeir Blöndal Magnússon bog, Orðsifjabókin, om ordenes etymologi, betyder þýða oprindelig at gøre det forståeligt for nationen. 2 Vi oversætter en tekst fra et sprog til et andet, fordi vi tror, den har en relevans og en gyldig rolle i de nye kulturelle omgivelser. Teoritekere søger meget gerne efter en mere afgrænset teknisk defenition af begrebet, end man kan finde i en etymelogisk ordbog. Den mest fyndige definition på oversættelse kan man finde i J.C. Catfords bog, A Linguistic Theory of Translation, der er udgivet i 1965, og er en meget vigtig bog indenfor oversættelsesvidenskaben. Catford siger, at i en oversættelse er en tekst på et sprog udskiftet med en lige gyldig tekst til et andet sprog: the replacement og textual material in one language (SL) by equivalent textual material in another language (TL). SL betyder source language (udgangssproget eller kildesproget) og TL betyder target language (det sprog, der oversættes til eller målsproget). 3 Mange har diskuteret denne definition, og ikke alle er enige heri, men ikke mange som vil benægte, at med en oversættelse er tekster omskiftet ( replacement ). Ikke alle er enige om, at en tekst fra originalsproget skal være ækvivalent med oversættelsen 4. Senere i projektet vil jeg fremsætte en definition på ækvivalent. 5 Oversættelse indebærer, at en forfatter har skrevet en tekst på sit eget modersmål, fx på dansk, og at en oversætter har overført denne tekst til sit modersmål, fx islandsk. Oversættelsen kan man bekræfte med en sammenligning af de to tekster og oversættelsesteori er i grunden en sammenligningsteorie. 6 2 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:25 3 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:25-26 og Ohle Buhl: Oversættelse fra teori til praksis: 2005:12. 4 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:26 5 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:26 6 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:26 6

9 Oversættelser fra et andet sprog til ens eget er en stor del af vores liv. Vi læser bl.a. oversatte bøger, lektier, artikler, nyheder i aviserne og andre medier, oversættelser i fjernsyn, radio og biografen, brugsanvisninger og mange andre ting. I en artikel som Helga Kress skrev i Tímarit Máls og menningar 7, hvor hun kritiserer Ivar Eklands oversættelse af bogen Leigjandinn, Lejeren, af Svava Jakobsdóttir 8 fra islandsk til norsk, er der et afsnit som bærer titelen: Hvad er en god oversættelse? Det er et interview med den norske oversætter Trygve Greiff 9, hvor han bliver spurgt, hvad han synes er en god oversættelse, og hvilken risiko oversættere kan løbe. Hans besvarelse kan deles op i tre hovedpunkter: Den første er, at oversætteren aldrig må stole for meget på sig selv eller på sine kundskaber, og en af grundbetingelserne er, at han kan slå op i en ordbog: Det er farligt at stole for meget på sig selv og sine kundskaber. Man må hele tiden være mistænksom. Man kan ikke slå op ofte nok, for selv om man kender seks måder at oversætte et ord eller udtryk, kan man i ordbogen finde det syvende, som er bedre eller måske det eneste rigtige. Den anden er at oversætteren skal være tro mod teksten og forfatteren:... hver forfatter har sin egen stemme. Den oversatte bog har også en stemme. Og den må ikke være oversætterens! Oversætteren må prøve at efterligne forfatterens stemme. Og det klarer han ikke hvis det er noget ved forfatterens temperament eller stemning eller fantasi eller rytmefølelse eller humør eller patos som han ikke helt forstår, ikke kommer, på indersiden af. I denne forbindelse advarer han specielt mod at en oversætter ikke indblander sig selv i teksten: Da har han forbrudt sig mod forfatteren. Desuden risikerer han at ødelægge noget af det fineste og sundeste ved oversættelsesværket anonymitet, selvforglemmelsen, dette at det ikke er sine egne tanker og følelser, sit eget kære sjæleliv han bringer til torvs. At oversætte er intet egotrip... For det tredje, må oversætteren kunne, hvad Trygve Greff kalder at læse og skrive. Han må have forstået værket, før han begynder at oversætte det og have evner til at 7 Helga Kress: Tímarit Máls og menningar, 46. árg., 1.h. 1985: Helga Kress: Tímarit Máls og menningar, 46. árg., 1.h. 1985: Helga Kress: Tímarit Máls og menningar, 46. árg., 1.h. 1985:

10 genskabe det på det nye digteriske sprog. For at kunne gøre dette må han til stadighed fremkalde virkeligheden bagved ordene for sig, lave et klart billede af, hvad det er som han beskriver. Hvad dette indebærer, beskriver han nærmere: Det bagved kan være noget fra den ydre virkelighed: et slagsmål, et landskab, en bygning eller fra det indre: en tanke, en stemning, en indsigt. Og han tilføjer: At oversætte ord til ord uden at standse for at fremkalde billedet af virkeligheden bagved, kan lede til besynderlige resultater. En god oversættelse grunder på litterær men ikke sidst sproglig forståelse. Derfor må en oversætter ikke kun gøre sig klart for hvad det er som forfatteren siger, men også hvordan han siger det Usynlige oversættere Ved vi altid, hvem der oversætter? Oversættere er nemlig ofte usynlige for offentligheden indtil de laver fejl. Men selv om de er usynlige, spiller de en stor rolle i vores dagligdag. Det som vi læser først, efter vi vågner op om morgenen, er forsiderne i aviserne, men på de sider er oftest oversatte nyheder fra omverdenen. Det er et typiskt lod for oversættelse i en konventionel kultur, at oversætteren ikke er synlig selv om hans projekt er på avisernes hædersplads. 11 Dog er det sådan i dag, at ved de fleste litterære oversættelser er oversætteren i det mindste nævnt. Oversættelsesarbejdet har gennem tiden ikke været værdsat efter fortjeneste hverken her i Island eller andre steder. Det er dog vanskeligt at se for sig litteraturhistorien uden oversættelse tænk bare på Shakespeare! Man har dog ofte glemt disse oversættelser eller de er henlagt. Oversættere har gennem tiden været usynlige i erhvervslivet, litteraturen og kulturen. Til tider har oversættelser været rost uovervejet, da man har sagt om en vellykket oversættelse, at den virker, som om den er originalen og at det ikke kan ses, at det er en oversættelse. Recensenten ser ikke oversætteren. Det ser ud til, at recensenten ikke har haft i tankerne, at den tekst, der tales om, er oversætterens værk Helga Kress.Tímarit Máls og menningar, 46. árg., 1.h. 1985: Ástráður Eysteinsson: Tvímæli 1996:11 12 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli 1996:14 og 16 8

11 Vi er meget dygtige til at kritisere oversættelser. Vi kender til, hvor irriteret man kan blive, når man lytter til eller læser en dårlig oversættelse. Det sker mange gange, når man ser TV eller går i biografen, da man her både kan lytte og samtidig læse teksten. Dog er der stor en grad af usynlighed i oversætterens arbejde i forhold til formidlingen af den originale tekst. Det må ikke være oversætterens stemme eller føleser, vi hører eller ser i oversættelsen. Oversætteren skal oversætte teksten på en måde, der ikke gør den gebrokkent, den skal være læservenlig, men hans arbejde skal samtidig være usynligt, oversættelsen skal være på originalverkets præmisser? 1.3 Hvad kræves der af den gode oversætter? En oversætter er én, som oversætter en tekst fra et sprog til et andet, og det er slet ikke et nemt arbejde, hvis nogen tror det. Oversættelse er ikke, som mange tror, bare at skrive, hvad der står men på et andet sprog. Det kan tage megen tid, hvis man støder på svære ord og ordforbindelser, at finde ud af hvad der er den bedste og naturligste oversættelse. Jeg læste nu forleden i en af aviserne her i Island et interview med en islandsk oversætter, der oversætter fra norsk til islandsk. Han oversætter værker af en bestemt norsk forfatter. Han blev spurgt, om det ikke er svært at oversætte værker af denne forfatter. Han sagde, at det ikke er morsomt at oversætte det, som er nemt. Det er ikke nok, at det er et projekt, det må charmere én op af skoene. Hvis ikke, er det til ingen nytte. Somme tider tager det måneder for ham at komme overens med sin oversættelse, og han arbejder sammmen med andre islandske specialister, da han siger, at det ikke er et en mands værk at oversætte en bog. Det er nødvendigt at nogen læser teksten over og kritisere. 13 Oversætteren skal være god til det sprog, han oversætter fra, ligesom han må være god til det sprog, han oversætter til. Oversættelse fra et andet sprog er et vanskeligt arbejde, som jeg vil komme ind på en del gange. Sprog er farvede af karakteren af den nation, der taler sproget eller skriver på det. Oversættere, som vil udføre deres arbejde med omhu, må have en god sprogforståelse og have gode kundskaber i det sprog, de skal oversætte til og også i det sprog, de oversætter fra. 13 Morgunblaðið Sunnudagur :34 9

12 Gode kundskaber i originalsproget er nødvendige, så de kan få klarhed over sprogets nuancer og de almindeligste faldgruber, som oversætteren vil møde. Her er et eksempel på, hvor galt det kan gå, en faldgrube i sproget, og det skete her i Island for mange år siden. Jeg husker det meget godt, og hver gang jeg ser ordet krydsild tænker jeg på den sjove hændelse. Oversætteren havnede i en faldgrube i sproget, da han fulgte den islandske præsident på en rejse til Danmark, hvor præsidenten var inviteret til at deltage i en debat, som blev dækket af de danske aviser. Debatten kaldes krydsild på dansk, og oversætteren fortalte at de (danskerne) havde budt præsidenten kryddsíld. 14 Krydsild er ifølge Den Danske Ordbog, grundig udspørgning med meget kritiske spørgsmål, men ikke kryddsíld som er saltet og krydret sild. Her stødte oversætteren på en såkaldt falsk ven. Men hos TV her i Island havde man humor for fejlen, og siden da hedder et årligt program som udsendes ved årsskiftet Kryddsíld. Oversætteren må være troværdig og tage hensyn til forfatterens kultur, og hvad der er mundret. Hvis han ikke gør det, ændres teksten og budskabet går tabt. Den bliver kluntet og kunstigt og vil fremstå utroværdig. Læseren bliver fejlinformeret. 15 Men det er også et spørgmål om, hvor troværdig oversætteren skal være mod originalteksten. Hvor langt hen ad vejen har han lov til at bruge direkte oversættelse, og hvor fri er han til at omformulere teksten. Vi har et kendt eksempel om en omformulering fra en oversættelse af Halldór Laxnes af det latinske fyndord Per ardua ad astra, der ordret betyder: Gegnum erfiðleika til stjarnanna. Den oversættelse er ikke god islandsk, skønt alle ordene er islandske og godt sammenhængende. Men sætningen gengiver ikke islandsk tænkning. Halldór lå inde med stor viden om det islandske sprog, og han valgte den løsning at bruge et islandskt ordsprog, som overfører den samme tanke som det latinske og lyder således: Enginn verður óbarinn biskup 16. Når man oversætter støder man på mange faldgruber eller falske venner, fx. kulturspecifikke elementer, faste udtryk, falske venner, egennavne, rang og titler, fagsprog, stil, undersættelse, ikke-oversættelser og maskinoversættelser. De er Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber, - oversættelse for ikke-oversættere, 1. udgave 2014:

13 oversætterens alarmklokker. At oversætte er et enormt ansvar, og derfor er gode oversættelser meget vigtige, fordi de formidler et andet menneskes udsagn. 17 To af oversætterens vigtigste værktøjer er tilgængelige for alle: Ydmyghed og årvågenhed. Ydmygheden er den, der får en til at slå et ord op en ekstra gang og gå teksten igennem i jagten på den sidste oversættelsesbrøler. Og årvågenheden er den, der gør, at man hele tiden er på vagt over for kilder til oversættelsesfejl bl.a. faldgruber. 18 Hvis en oversætter ikke kan hamle op med det arbejde han er i gang med, er det en vigtig regel at opsøge personer, som muligvis er mere specialister end ham i det sprog, han skal oversætte til eller fra. Det er meget uheldigt at blive grebet på fersk gerning med en idiotisk oversættelse, som viser mangel på kendskab til sproget. Som nævnt ovenfor gælder det om at være ydmyg og årvågen og herved undgå eksempler som krydsilden-kryddsíldina Det er tillige en god ting at bruge research og slå op i ordbøger og andre opslagsværker, det er aldrig et nederlag, men et bevis på, at man tager oversættelsesopgaven alvorlig. En stor del i oversættelsesprocessen er, at man skal overveje betydningen af sammensætningen af ordene, syntaksen. At oversætte fra dansk til islandsk er måske ikke så svært for os islændinge, som at oversætte fra fx. engelsk, da der ikke er så stor forskel på vores kulturer. Vi har mange ord, der er ens og betydningen er ofte den samme, men man skal dog passe på, fordi det er ofte her faren er størst for faldgruber. I tidens løb forandres sprog og er i stadig udvikling, og det gælder også for betydningen af ordene. Jeg tager som eksempel det islandske ord sæmilegur som i dag betyder ikke godt nok men før i tiden på islandsk betød með sóma, på dansk føle sig beæret. Jeg har også hørt, at unge mennesker i dag har forandret meningen af bjørnetjeneste, som ifølge Den Danske Ordbog betyder handling som er velment, men som gør mere skade end gavn til handling som er til stor hjælp for nogen. 19 De har forandret en negativ betydning til en positiv betydning. Nu betyder bjørnetjeneste hos de unge en kæmpestor tjeneste, fordi bjørne jo er kæmpestore. Vi har et andet eksempel på en meget almindelig faldgrube, som det er meget 17 Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber, - oversættelse for ikke-oversættere, 1. udgave 2014:13 18 Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber, - oversættelse for ikke-oversættere, 1. udgave 2014:16 19 Den Danske Ordbog, netútgáfa 11

14 populært at citere, og det er det danske ord rolig, som på islandsk betyder róleg, rólegur og dansk rolig, stille, men på svensk betyder det morsom, sjov eller skæg. Norden har de islandske eller nordiske sagaer tilfælles, og vi havde jo før i tiden en stor forbindelse med Danmark, da danskerne regerede over Island, og man har hørt historier om en eller flere byer her i landet, hvor man talte dansk om søndagen og det har selvsagt haft indflydelse på det islandske sprog. Det er et faktum med hensyn til oversættelse at uden forståelse er enhver oversættelse umulig og at oversætte er at vælge eller måske snarere at fravælge Har oversætteren adgang til regler eller redskaber, som han kan bruge? I bogen Tvímæli af Ástráður Eysteinsson kan man læse om hvad man før i tiden mente, man skulle overveje i en oversættelsesproces. Vi skal på en rejse 500 år tilbage i tiden. Hvordan udfører en oversætter et godt arbejde ved at oversætte fra et sprog til et andet er overskriften på en afhandling efter den franske humanist og oversætter Etienne Dolet som blev udgivet for næsten 500 år siden, i året Han var den første til at skrive om de krav, som man gjorde til oversættere i den tid. Dolets regler eller kriterier er fem, og de lyder meget bekendte for os i nutiden og nogle af dem er endda hentet fra de antikke Romere. Den første regel er, at oversætteren skal forstå originalteksten fuldstændig, så oversættelsen bliver troværdig. Den anden er at oversætteren skal have et godt kendskab til kildesproget, som er det sprog, der oversættes fra, og også have et godt kendskab til sit eget sprog. Den tredje er, at oversætteren ikke skal oversætte ord for ord. Den fjerde er, at oversætteren ikke må være for bundet til originalteksten, men skal vælge de muligheder for oversættelse, som eksisterer i hans eget sprog. Den femte regel er, at oversætteren skal være tro overfor forfatterens stil og fremstilling Ole Buhl: Oversættelse fra teori til praksis, 1. udgave 2005:18 21 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:

15 Disse regler, som kom frem for omkring 500 år, er den røde tråd i en oversættelsenprocess og de går igen hos mange, også i dag, som skriver om oversættelsesarbejdet. Det ser ud til, at Dolet med denne afhandling prøvede at koordinere regler for oversættelse, så den forskel, som var mellem den verdslige og gejstlige oversættelse ville blive mindre. Det var for sent for ham, da han mistede sit liv på en grusom måde. Han blev beskyldt for kætteri af åndens mænd, fordi de troede at de i en af hans oversættelser, hvor han oversatte en af Platons samtaler, kunne læse, at han ikke troede på det evige liv. Han blev både hængt og brændt. 22 Den engelske poet og oversætteren John Dryden fremsatte i 1680 den tredelte analyse, at for det første kan en oversætter oversætte fra ord til ord ( metaphrase ), for det andet oversætte på en måde, så at originalværket altid er nærværende og at oversætteren følger betydningen hellere end bogstaven ( paraphrase ), og for det tredje kan oversætteren efterligne originalteksten på en måde, så at han kun tager indicier fra originalteksten, men oversætter så som han synes ( imitation ). Da Dryden kom med denne tredeling, syntes mange, at den var brugbar og særligt det andet punkt, som Dryden selv brugte. Man vil mene at denne tredeling blev brugt, da de Oldnordiske sagaer blev skrevet, som jo er skrevet før Drydens tid og hentydes her til en afhandling af Gunnar Harðarson Sporum í bókmenntafræði 20. aldar og var udgivet Ser reglerne anderledes ud i dag? Hvis man ser på de regler eller kriterier som Dolet fremsatte, kan man se, at de i grunden ikke har ændret sig så meget. Til regel et kan man finde ligheder til i dag, og det handler om analyse af originalteksten. Ord til ord oversættelse afslører ofte, at oversætteren ikke kan overskue større enheder og ikke har overblik over teksten i dens helhed eller sammenhæng. 24 Det kan man henføre til reglerne to og tre i Dolets afhandling. Hvis man ikke forstår teksten, kan man ikke oversætte den, så den bliver forståelig. Meningen er den samme i dag som hos Dolet, men man bruger i dag andre ord for at beskrive dette. Den fjerde regel er, at det er tekstens budskab, der skal 22 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:57 23 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli: 1996:53 og Lita Lunquist: Oversættelse 2007:9 13

16 formidles og skal overføres til oversætterens målsprog. Det er betydningen af ordene der gælder, og at de, som læser den nye tekst forstår denne. Den femte regel hentyder til om man skriver imitativ oversættelse. Ved at imitere gengiver man originalforfatterens tone, stil og virkemidler så trofast som muligt for at give den nye læser den samme oplevelse som læseren af originalteksten. Man skal være tro overfor forfatterens stil så godt man nu kan Hvad skal man have i tankerne, når man oversætter fra et sprog til et andet? I sin bog Oversættelse- fra teori til praksis kommer Ole Buhl med det spørgsmål: Hvad er oversættelseteori? Bogen handler om fremgangsmåden for oversættelse og indeholder viden om metoder metoder til anvendelse i en oversættelsesproces. 26 Det handler om hvilke metoder eller værktøjer oversætteren kan bruge til at oversætte og løse problemer der opstår undervejs i en oversættelsesproes. Hvordan oversætteren forstår teksten så den nye tekst kan blive troværdig og hvordan han løser de problemer som opstår. Som det før er nævnt, så er oversættelse slet ikke et nemt værk. Man skal som det første læse den tekst, man skal oversætte meget grundigt, så man får en føling for, hvilken slags tekst, det drejer sig om. Er der inferens i den, noget som man kan læse imellem linierne men er usagt eller svæver over èn? Er den positiv eller negativ? Er den oplysende? Kan man lære noget nyt? Det er altid nummer et at analysere originalteksten. Hvad kan hjælpe én ved at analysere en tekst? En god idé er at bruge nogle værktøjer og begreber fra tekstlingvistik og pragmatik. Man skal også være opmærksom på forfatterens stil, da det er hans stemme, som vi overfører til nye læsere. I bogen Oversættelse af Lita Lundquist deler hun oversættelsen i tre faser: Fase 1: analyse af original tekst Fase 2: overførsel af originaltekst til måltekst Fase 3: revision af måltekster Lita Lunquist: Oversættelse 2007:9 26 Ole Buhl 2005:13 27 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:26 14

17 1.7 Analyse af originalteksten Det første, som en oversætter må gøre, er at analysere teksten, så han forstår, hvad den handler om. Hvis oversætteren ikke forstår originalteksten, er det helt umuligt for ham at oversætte til en forståelig måltekst? Analysen er et hjælpemiddel til at forstå teksten. Den praktiske det af oversættelsesprocesens er, at der afsendes et budskab (en kommunication) fra afsender (forfatteren) til modtager (oversætteren), som skal sætte sig ind i det grammatiske, semantiske, syntaktiske og viden om den omkringliggende verden m.m. Det første som oversætteren må afgøre er: Hvem er afsenderen, og hvad er hans baggrund, som kan hjælpe til at forstå hensigten med teksten? Hvem er modtageren, hvem er budskabet rettet mod? Oversætteren begynder med at være modtager, men ender med at være afsender, så hans rolle er meget vigtig. Han skal overføre noget som en anden har skrevet og formidle det til nye modtagere. Han skal passe på at budskabet er rigtigt og sammenhængende og at en positiv tekst ikke bliver negativt overført. 1.8 Tekstlingvistik I tekstlingvistik beskæftiger man sig med, hvordan en tekst hænger sammen, da vi som læsere ubevidst søger at få sammenhæng i en tekst. Teksten må flyde så læseren ikke taber sammenhængen. Det må give en mening med det, man læser, og ikke bare sætninger, som står sammen uden sammenhæng. Tekstlingvistik omfatter også semantik, betydning, med spørgsmålet: Hvordan forstår vi en sætning? Hvad er det, som sker, når et ord bliver som et billede inde i vores hoved eller omvendt? Man skriver og udtrykker sine følelser, tanker og ideer ned på et blad, men hvordan sker det? 28 Der er ting, man ikke overvejer, det sker uden at man tænker over det. 1.9 Pragmatik Pragmatik kan defineres som læren om sproget i praktisk brug i forhold til forskellige kommunikationssituationer, og er den del af lingvistikken, der inddrager kontekster i 28 Hendrik Møller: Grundbog i tekstlingvistik:2002:5 15

18 skildring af sprog, og hvordan man bruger det, dvs. medtager afsender, modtager, tid, sted, intention, genre ind i beskrivelsen af sprogbrug, sprogbrugere og kontekst. 29 Tekstsammenhængen fra tekstlingvistikken og konteksten fra pragmatikken, er en fordudsætning for at opnå en decideret forståelse af originalteksten og kunne foretage en fejlfri overførsel til en måltekst som er sammenhængende, og ville kunne fungere i den nye sammenhæng Syntaks Ved oversættelse til islandsk er det en god idé at se på principspørgsmålet i islandsk syntaks, og det er: Subjekt - verb objekt. Eksempel: Ég hitti hana oft/jeg møder hende ofte. Pronomen kommer for det meste efter det ord, som det hentyder til, hvis der ikke er lagt en særlig vægt på det. Eksempel: Ég fór í jakkan minn. Ég fór í minn jakka. I det sidst tilfælde er der lagt sælig vægt på minn. Islandsk artikel er for det meste en efterhængt artikel, og ikke ubestemt/foranstillet artikel som i så mange andre sprog. De eksisterer dog, men vi bruger den kun i forbindelse med højtideligheder. Som for eksempel: Vigdís Finnbogadóttir var fyrsti kvenforseti hins íslenska lýðveldis. Islansk har tillige ikke en egentlig fremtid, i stedet for bruger vi nutid Overførslen Ved overførsel af en originaltekst overfører oversætteren en kultur fra et land til et andet i den nye tekst. Hvis forskellen er stor i disse landes kulturer, kan oversætteren stå over for spørgmålet, om han skal eller behøver at forklare den del af kulturen, der er forskellig fra land til land Global oversættelsesstrategi Global strategi er at oversætteren skal have en god oversigt over hele teksten og på det grundlag danne sig en strategi for, hvordan teksten skal virke over for nye modtagere, som har en anden baggrundsviden og som modtager teksten på et andet tidspunkt. Han, oversætteren, må vælge, hvor tæt han lægger sin oversættelse op ad 29 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:30 30 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:

19 originalteksten. 32 Igennem tiderne har man i oversættelseteorier betjent sig af modsætningspar som det efterfølgende viser: ordret oversættelse over for fri oversættelse trofast oversættelse over for troløs oversættelse formel oversættelse over for funktionel oversættelse sproglig oversættelse over for kommunikativ oversættelse 33 Det bliver mere og mere almindeligt, som man ser det i nyere oversættelsesteorier, at oversættelsen er styret af originalteksten og dennes stil og funktion i den oprindelige kontekst, som Lita Lundquist kalder en imitativ oversættelse. Oversættelsen skal være styret af den nye målgruppe, de nye modtagere, i den nye kontekst, som samme forfatter kalder en funktioneloversættelse. Forfatteren trækker således en overordnet skillelinje mellem imitativ og funktionel oversættelse Imitativ og funktionel oversættelse Ved imitativ oversættelse søger man at imitere, dvs. gengive originalforfatterens tone, stil og virkemidler så trofast som muligt for at give den nye læser originallæserens oplevelse. 35 Lundquist vil mene, at de, som ikke er digteriske eller en littrær, videnskabelig eller politisk autoritet ikke har nemt ved at bruge imitativ oversættelse, og nævner hun i den forbindelse nogle meget kendte danske autoriteter som H.C. Andersen, Søren Kirkegård og Niels Bohr samt nogle engelske, franske, spanske og tyske autoriteter, der har anvendt en imitativ oversættelsesstrategi, de gendigter værket. Funktionel oversættelse sikrer, at den oversatte tekst opfylder den samme, eller en anden, funktion i den nye kontekst. Funktionel oversættelse er den mest hyppige oversættelsesstrategi for fagsproglige tekster. 36 Vi kan se funktionel oversættelse i oversættelse af fagtekster, i instruktionsbøger og reklamer. 32 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:36 33 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:36 34 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:36 35 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:37 36 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:37 17

20 1.13 Lokale oversættelsesstrategier Med lokale strategier skal oversætteren vælge udtryk på målsproget i den oversatte tekst for udtryk på udgangssproget i originalteksten. 37 Der skal være overensstemmelse mellem de globale og de lokale strategier. Hvis man som overordnet strategi har valgt at gengive en tekst så objektivt som muligt, bør man ikke i teksten vælge udtryk med stærk værdiladning. Har man omvendt bestemt sig for at gengive afsenderens holdninger, skal man vælge udtryk, hvis værdiladninger går i de retning Direkte oversættelsesstrategier Lån, kaldes det, når et ord ikke er oversat fra originalsproget, men står uforandret i det nye målsprog. Vi har ord som f.eks. tequila, perestrojka, tsunami. Oversættelseslån. Oversætteren låner strukturen, syntagmet, men oversætter hvert ord. Ordret oversættelse. Hvis det er muligt at oversætter ord for ord, er det perfekt. Men når oversætteren bruger denne strategi, er det oftest mellem sprog som har parallelle opbygninger af ordforrådet og den samme sætningsstruktur. Man siger, at sprogene er ækvivalente og at sammensætning og sætninger er med samme informationsstruktur. 39 Direkte oversættelse er når ord, fraser og sætninger er oversat direkte og ordret, uden at ændre noget, men dog mundret. Denne strategi kan bruges, hvis det er vigtigt at gengive kildeteksten præcist. Teksten må dog ikke indebære fx ordspil eller metaforer. Denne type oversættelser bliver dog ikke mere korrekt eller rigtig af, at man vælger denne strategi Indirekte oversættelsesstrategier Ordklasseskift. Ved ordklasseskift skifter man en ordklasse ud med en anden ordklasse Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:44 38 Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:45 39 Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:45 40 Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber, - oversættelse for ikke-oversættere, 1. udgave 2014: Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:46 18

21 Synsvinkelskift. Oversætteren ændrer synsvinklen, dvs. hvordan han præsenterer tingene. Det sker f.eks. når en negativ konstruktion ændres til en positiv, eller omvendt. 42 Ækvivalens. Der er to slags ækvivalens: Formel ækvivalens og dynamisk ækvivalens. Formel ækvivalens betyder, at oversættelsen ligner originalteksten så meget som muligt, men det kan være vanskeligt at læse den, da hovedvægten ikke er på normal syntaks i modtagersproget men på syntaksen til originalsproget. Formålet med dynamisk ækvivalens er, at modtageren oplever oversættelsen på samme måde, som de, der læser originalteksten, men uden at have kendskab til den originale kultur. Med ækvivalens vælger man et helt andet udtryk, der er ækvivalent i den betydning, at det anvendes for at udtrykke det samme i samme situation. Ækvivalens i grammatisk forbindelse er et problem i oversættelse, fordi en oversat tekst ikke helt og holdent kan se ud som original teksten. 43 Det kan være at konstruktionen er meget forskellig og de ikke har samme analogiske betydning. Det drejer sig hyppigt om de såkaldte faste udtryk (idiomatiske udtryk) med mere eller mindre billedlig betydning. 44 Tilpasning. Med tilpasning fjerner oversætteren afstande mellem udtryk og indhold. Forløbet kan gælde for stærkt situationsbestemte udtryk, som er kulturbundne, men er så langt fra målgruppens læsere at de kan overføres som lån. Det klassiske, men efter sigende ikke helt troværdige, eksempel er biblens Guds lam, der på grønlandsk skulle være blevet oversat med Guds sæl. 45 Lundquist kommer med et eksempel, hvor flere procedurer er involveret på samme tid. Hvis vi ser på ordet Privat på et skilt ville det på fransk lyde Défense déntrer der har vi ordklasseskift (fra adjektiv til substantivsyntagme) og vi har det også som synsvinkelskift (fra meddelse til forbud) og endelig tilpasning fordi signalet virker i samme situation. Da er det mest væsentlige at kommentere med omfattende ændring, dvs. tilpasningen, først Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:47 43 Ástráður Eysteinsson: Tvímæli 1996:60 44 Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:47 45 Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:48 46 Lita Lundquist: Oversættelse: 2007:49 19

22 Indirekte oversættelse er, når man oversætter den indirekte og overførte betydning frem for den direkte, ordrette betydning. Det betyder at den ordrette betydning ikke er så vigtig som den indirekte eller overførte betydning Revisionen Når oversætteren har oversat originalteksten må han sørge for at den oversatte tekst følger grammatiske regler, målsprogets retskrivning, idiomatik og sprogbrugskonventioner. Den skal være forståelig for nye læsere. Teksten skal være sammenhængende og kunne stå som et selvstændigt værk. Enhvert spor af originalteksten må fjernes med mindre det er et bevidst globalt valg at bevare visse effekter. 48 Den skal være læselig og forståelig på et godt målsprog dog skal oversætteren være tro mod forfatterens stil. Læseren skal nyde det at læse oversættelsen og ikke blive irriteret over dårlige sammenhænge. 47 Kirsten Marie Øveraas: Ti faldgruber, - oversættelse for ikke-oversættere, 1. udgave 2014:39 48 Lita Lundquist: Oversættelse 2007:49 20

23 2. Oversættelsesarbejdet Jeg vil her gå systematisk igennem mit oversættelsesarbejdet og bruge de punkter, jeg har nævnt ovenfor, hvor jeg har beskrevet, hvad oversættelse er og hvad er en oversætter, hvilke krav stilles der til en oversætter. En oversætter skal kunne sætte sig ind i ord, sætninger, betydninger og tekstens helhed, på begge de to sprog, han arbejder med. Jeg kommer med eksempler på problemer, jeg er stødt på undervejs, og viser, hvordan jeg har løst dem. 2.1 Originaltekstens analyse Jeg startede med en analyse af originalteksten. Jeg begyndte med at læse hele bogen for at blive bekendt med indholdet og finde ud af, hvad den handlede om og forstå den, fordi, som Ole Buhl siger i sin bog Oversættelse at uden forståelse er enhver oversættelse umulig. 49 Jeg ville også sætte mig ind i forfatterens stil og tone men i denne bog er forfatteren er alvidende. Derefter læste jeg den tekst, de godt 20 sider af bogen, som jeg ville oversætte, grundigt igennem og analyserede teksten. Jeg ville være så trofast som muligt overfor forfatteren, teksten og stilen, som jeg kunne, og brugte derfor den semantiske metode, det vil sige at jeg gik efter betydninger. Når jeg nu efterfølgende tænker på metoderne til oversættelse, som jeg har beskrevet ovenfor, ser jeg, at jeg ikke kun brugte én metode, men varierede dem efter hvad der var relevant. Nogle steder er originalteksten oversat ordret, til tider er den ækvivalent og til andre tider måtte jeg omskrive sætningerne, så de er naturlige og mundrette for islandske læsere. En ting, der bl.a. kan volde vanskeligheder i et oversættelsesprojekt, er alle småordene, som kan være og virke meget værdiladede. 2.2 Den usynlige oversætter Når man oversætter et værk, som en anden har skrevet, skal oversætteren være unsynlig i teksten. Oversætteren må vise forfatteren den ære at skinne ikke igennem værket. Oversætteren skal være objektiv. Det er forfatterens værk, som han 49 Ohle Buhl: Oversættelse 2005:18 21

24 oversætter, men ikke oversætterens eget. Min opgave er derfor at være usynlig i denne oversættelse. Jeg har før skrevet med hensyn til usynlige oversættere, at de især ikke før i tiden er blevet nævnt, når de har oversat bøger og andet, der er blevet udgivet. 2.3 Faste udtryk Nedenfor er nogle af de faste udtryk, jeg stødte på i teksten, som jeg oversatte. De danske tekster om betydningen af de faste udtryk er fra Den Danske Ordbog. I tide og utide - meget hyppigt og ofte på ubelejlige tidspunkter. Vi har også dette udtryk i islandsk, som betyder í tíma og ótíma. Sætte sig for - helhjertet beslutte sig for at gennemføre noget. På islandsk - setja sér (markmið) Ikke helme - ikke give op. På islandsk - ekki gefast upp. Rykke ind - etablere sig et nyt sted. På islandsk flytja inn Falde ind - tilfældigt eller pludseligt opstå i éns bevidsthed. På islandsk detta í hug. Standse op - holde inde med sit arbejde eller det man er i gang med, fx for at slappe af eller tænke sig om. På islandsk stansa snögglega, dvelja við, hugsa sig um. I rap - lige efter hinanden; i træk. På islandsk hvor á eftir öðrum, í röð. Rette op - gøre lige igen. På islandsk- rétta við, rétta af. I sidste ende - til allersidst og uanset hvad der er sket undervejs. På islandsk þegar allt kemur til alls. Falde på indtræde. På islandsk færast yfir. Gøre sit (bedste) - bidrage med alt hvad man kan og formår. På islandsk gera sitt (besta). 2.4 Faldgruber, falske venner Som nævnt ovenfor er faren for at møde en falsk ven eller falde ned i en faldgrube størst mellem sprog, der har ord, der ligner hinanden, f.eks de nordiske sprog. Islandsk og dansk har mange ord som ser næsten ens ud, men som ikke altid betyder det samme. Det danske ord dyne betyder på islandsk sæng, dynebetræk, betyder på islandsk sængurver og det danske ord seng betyder på islandsk rúm. Det er helt omvendt og 22

25 er meget ofte blevet misforstået. Det var de eneste ord, jeg stødte på i dette afsnit af teksten, som kunne være en falsk ven. Ordet rolig betyder det samme på islandsk og dansk. 2.5 Egennavne og stednavne I Danmark oversættes egennavne og stednavne fra andre sprog, hvis de har en etableret dansk form. Det samme for islandsk. Jeg oversatte ikke egennavnene eller stednavnene i min oversættelse til islandsk. Jeg ønskede ikke at opdigte nye navne, men beholde de danske som et udtryk for at vi har at gøre med en anden kultur. Vi har ikke disse navne i islandsk foruden Thomas, der kan oversættes til Tómas, men hvis jeg tog det islandske for Thomas og gjorde intet ved de andre navne, så ville der blive et stilbrud. Der er ikke så mange stednavne i dette afsnit. Der er dog Malmø som jeg oversatte til Málmey, da vi har en etableret form for det i Islandsk. Jeg oversatte ikke Dragør, dog tror jeg, vi har et etableret navn for det i islandsk, Drageyri, men det bryder jeg mig ikke om. Skolen hvor Thomas er skoleinspektør, Mølleskole, prøvede jeg at oversætte til Mylluskóli men jeg syntes ikke det passe ind, så jeg holdt mig ved det danske navn, men med endingen -skóli. Bellisvej hvor familien boede før, oversatte jeg ikke og ej heller navnet på den virksomhed, GlobalConsult, som købte deres hus. 2.6 Årvågenhed og ydmyghed Det var vigtigt for mig at udvise årågenhed og ydmyghed i dette oversættelsesarbejde. Jeg slog op i ordbøger i tide og utide, ord som jeg ville være helt sikker på, at jeg oversatte rigtigt og forstod betydningen af. Hvis jeg ikke var tilfreds, søgte jeg information på internettet. Den Danske Ordbog var den ordbog, jeg brugte mest, da den angiver mange betydninger af samme ord, og man kan også her finde faste udtryk. Jeg synes rådene givet af den norske oversætter Trygve Greiff, meget gode: at oversætteren aldrig må stole for meget på sig selv og være tro mod teksten og forfatteren, da forfatteren har sin helt egen stemme. Han, oversætteren skal kunne at læse og skrive på en måde, så han kan genskabe originalteksten på et nyt digteriskt sprog Helga Kress.Tímarit Máls og menningar, 46. árg., 1.h. 1985:

26 2.7 Valg eller fravælge ord Det var nødvendigt i ny og næ at vælge til og også vælge fra. Især i afsnittet om Thomas. Forfatteren gjorde ham meget besværlig sprogligt for en oversætter, men det er så en god læringsproces. Det tog ofte lang tid at finde ud af, hvordan man kunne oversætte hans tanker og overføre det på et sprog, som alle kan forstå, på islandsk mannamál. Forfatteren fremstiller Thomas meget filosoferende. Der var nogle sætninger i teksten vedrørende ham, som jeg overvejede i lang tid, inden jeg var tilfreds. Jeg har skrevet om disse problemer og overvejelser i fodnoter. Et ord, jeg fravalgte i teksten, er bl.a. ordet jonglere 51, der forekommer i teksten om Thomas. Ifølge Snara.is betyder ordet... að leika listir sínar... men i Den Danske Ordbog er betydningen af ordet behandle genstande eller andet, fx tal eller ord, på en hurtig, sikker og elegant måde. Jeg forstår, hvad det er, han mener. Han mener, at han har spillet sine kort på en måde, så at han endnu har penge tilbage for timer til skolebiblioteket og lektiehjælpen. Det er han sandsynligvis meget stolt af. Jeg valgte at oversætte jonglere således: Thomas hafði leikið listir sínar og tekist að halda 52 tímum fyrir skólabókasafn og námsaðstoð. Forfatteren udviser humor her ved at bruge ordet jonglere og jeg håber, den oversatte tekst giver udtryk for dette. 2.8 Oversættelsesstrategier Jeg oversatte ikke ordet Comice 53, som er navnet på de pærer, som Dea dyrkede, da de boede på Bellisvej. Jeg lånte det fra originalteksten, som sandsynligvis har lånt det fra et andet sprog. De, der dyrker pærer i Danmark kender sandsynligvis navnet, men danskerne er ikke modtagere for min oversættelse, så jeg måtte enten vælge at 51 Fodnote I originalteksten står der: Thomas havde i hvert fald længe jongleret med timer til skolebibliotek og lektiehjælp... som jeg kunne oversætte som:..í öllu falli lengi komist upp með að halda tímum fyrir skólabókasafn og námsaðstoð... Ifølge de islandske og danske ordbøger betyder ordet jonglere...að leika listir sínar... men jeg syntes ikke det passede ind i teksten. Jeg ombestemte mig dog, da forfatteren ved at bruge dette ord viser, at han har humor. Hvad er meningen med denne sætning? Thomas var i den vanskelige situation at han måtte opsige en lærer, fordi der var underskud på hans skole, men det er lykkedes for ham at holde skolebiblioteket og lektiehjælpen udenfor for besparelserne, og det er han fornøjet med, men hvor længe går den? 53 Fodnote 2 24

27 komme med en forklaring på ordet eller udelade det. Jeg havde ikke lyst til at udelade det, da jeg synes, det pynter på teksten og forfatteren skrev det jo ind i teksten. Jeg vil være tro overfor forfatterens skrivestil og tror, at hun med valget af denne sort pærer vil vise, hvor fornem Dea er. Jeg kunne vælge at give en kort forklaring som en tilføjelse i teksten eller som jeg gjorde i oversættelsen, en tilføjelse i en fodnote om, hvad Comice er. Det er et lån af ordet Comice fra originalsproget. Den første sætning i romanen er Dea Kammer stod bøjet ind over sin sofa med en klud i hånden. Hvis jeg oversatte den ordret, ville den blive lidt kluntet. Hun stod bøjet over sin sofa. Vi bruger ikke pronominer på den viste måde, medmindre der er flere, der har en sofa i det samme rum, så vi kan vide hvem der ejer den specielle sofa. Hvorfor bruge sin? er det kun hendes sofa? Hun er jo hjemme hos sig selv og jeg tror det er hendes og Bents møbler. Jeg oversatte denne sætning sådan: Dea Kammer hallaði sér yfir sófann með klút í hendi. Originalteksten er 13 ord, men den oversatte tekst er 10 ord. Her ville man ikke oversætte fra ord til ord, men se på teksten og dens helhed, sammenhæng, betydning og om teksten er mundret og har den rette effekt på modtageren. Dea mærkede en træthed bag øjnene, den sandagtige tyngde i hovedet. Jeg måtte tænke grundigt over det ord sandagtige. Jeg kunne ikke finde det i Den Danske Ordbog eller nogen anden ordbog, så hvad mener forfatteren? Hvis man tænker på sand, og hvordan man ville have det, hvis man havde sand i hovedet, er det ikke særligt rart. Jeg måtte finde et ord, som var ækvivalent med ordet i originalteksten, som kunne skildre dette, så læserne kan forestille sig, hvordan det er fat med Dea. Betydningen er, at hun ikke havde hovedpine, men hun var tung i hovedet, fordi hun var træt. Det er noget, som de fleste har oplevet. Her bruger forfatteren sandet som en metafor. Jeg oversatte det på denne måde þokukennda þunga. Hendes tanker var i virvar så hendes syn var ikke klart. Sand og tåge, stemmer det? Jeg synes det er noget, som vi kan se for os. Strategien jeg bruger her er ækvivalent. Jeg finder et ord som betyder det samme. Nu, hvor der kun var knap tre måneder til den store dag, var en lille ængstelse begyndt at spøge i Deas baghoved. Det er som om hun har spøgelser inde i sit hoved. 25

28 Det er også en metafor. Vi har ikke spøgelser i vores hoveder, men ængstelsen er som et spøgelse i hendes hoved, det sniger sig ind og giver en ubehagelig fornemmelse. Begyndelsen af teksten er om noget, som vi kender og ikke er fremmed for os, men det er derimod spøgelserne. Men at spøge kan også betyde at lave sjov, men det mener jeg ikke er meningen i denne sætning. Jeg omskrev sætningen til var smá uggur farinn að gera vart við sig hjá Dea. Jeg kunne have overst denne sætning på denne måde: Óþægilegar hugsanir voru farnar að læðast að henni, men jeg vil holde mig ved den første. Oversættelsen af ordet æresport kunne jeg ikke finde i islandske ordbøger. I Den Danske Ordbog er betydningen af ordet: port eller indgangsparti der er opført og udsmykket til ære for nogen, fx en fornem person eller et sølv- eller guldbrudepar. Æresport er sammensat af ordene ære og port. Nu hvor jeg ikke havde en oversættelse af ordet, besluttede jeg mig til at oversætte det med heiðursheimsókn. Hvis jeg havde oversat det, som vi kan læse i betydningen fra Den Danske Ordbog, ville ordet være mere informerende, men da synes jeg, at forfatterens stil ville gå tabt. Hendes stil er til tider meget kortfattet. De skal jo have en fest og have gæster til deres ære og her hentyder jeg til den danske betydning. Det er en omskrivning, men dog mundret islandsk oversættelse. I teksten, hvor Bent tænker på, at lægen havde fortalt ham, at det ville være bedre for ham at tabe ti kilo, fordi Bent har problemer med kredsløbet. Sætningen ser sådan ud: Det var sikkert ikke forkert. Der er en nægtelse i sætningen, men betydningen er dog ikke negativ, og jeg oversatte det på denne måde: Það er örugglega rétt hjá honum. Det betyder det samme, men ved ikke at bruge ikke bliver sætningen mere mundret for islanske læsere. Det falder ind under en omskrivning. Bent lytter til sin kones skridt hen ad gangen, da hun henter hjertemagnyl til ham, Han hører hendes skridt som den Lille Koppersneppen og dog som den gamle dame, han indimellem var kommet til at bo med. Jeg oversatte ikke den gamle dame som gamla konan fordi jeg synes, der er mer elegance over ordet dame end kone i denne forbindelse. I Den Danske Ordbog er en af betydningene af ordet dame denne: (voksen) kvinde der i udseende og fremtoning fremstår kultiveret og dannet. Vi bruger 26

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvad kræves der af en oversætter?

Hvad kræves der af en oversætter? Hugvísindasvið Hvad kræves der af en oversætter? En litterær oversættelse af tre danske noveller Ritgerð til BA-prófs í dönsku Halldóra Sigríður Ágústsdóttir September 2013 Háskóli Íslands Hugvísindasvið

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1 02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Oversættelse af Katrine Marie Guldagers København

Oversættelse af Katrine Marie Guldagers København Hugvísindasvið Oversættelse af Katrine Marie Guldagers København Oversættelse af minimalistisk tekst samt teorier og analyse Ritgerð til BA-prófs Laufey Jóhannsdóttir September 2011 Háskóli Íslands Hugvísindasvið

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere