Skildringer fra Paulus' liv. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skildringer fra Paulus' liv. Forord"

Transkript

1 Skildringer fra Paulus' liv Forord (ikke af egw) Saulus forfølgeren Saulus omvendelse Paulus begynder sin tjeneste Paulus og Barnabas ordination Forkyndelse iblandt hedningene Jøder og hedninger Fængslingen af Paulus og Silas Modstand i Tessalonika Paulus i Berøa og Athen Paulus i Korint Brevene til tessalonikerne Apollos i Korint Paulus i Efesus Paulus prøvelser og sejre Paulus til korinterne Andet brev til korinterne Paulus besøger Korint igen Paulus sidste rejse til Jerusalem Mødes med de ældste Paulus en fange Prøvelsen i Kaseræa Paulus appellerer til kejseren En tale for Agrippa Rejsen og skibbruddet Ankomst til Rom Opholdet i Rom Kejserens hof Paulus i frihed Den sidste fængsling Paulus frem for Nero Paulus sidste brev Paulus og Peters martyrdom Forord Forordet er ikke skrevet af Ellen White. Alle som har læst Kristi liv, som det vises i bindene to og tre af Den Store Strid, (Profetiens ånd) vi byde en anden bog velkommen af samme skriver, der behandler apostlens liv og arbejde på samme måde. Blandt de mange værdifulde værker af Paulus liv, har denne bog helt sit eget område. Den historiske beretning der skildres på en klar og sammenhængende måde, fra den tid hvor Paulus forfulgte menigheden, indtil han blev ofret som et villigt offer for den sag, som han lærte at elske mere end sit eget liv. Udover dette trækkes praktiske moralske lektier til menigheden i dag, fra hans arbejde og lidelse, og fra den undervisning han gav til menighederne han tog sig af. Dette er bogens særlige træk, og er det som gør den særlig værdifuld. Skriveren af denne bog, der har fået særlig hjælp fra Guds Ånd, er i stand til at kaste lys over Paulus lære og anvendelsen til vor tid, som ingen andre forfattere er villig til at gøre. Hun har ikke ladet sig trække til side og diskutere teorier, eller hengive sig i spekulationer. Der indføres intet fremmed stof. Således er der meget i andre bøger, som interesserer den nysgerrige, og har en vis værdi, men som efter lidt mere end teori, ikke finder sin plads i dette værk. Naturligvis kunne den megen undervisning Paulus giver i sine breve, med en bog i denne størrelse kun betragtes som dele. Noget af dette henvises der ikke til, andet forbigås ved at blot at nævne det, og ingen dele drøftes til fulde. Noget af det nævnes, for at læseren kan komme i en ånd, som fremdriver den store apostel. Og hvis gennemlæsningen af dette bind skal lede læseren til at gribe det håb som støttede Paulus i hans arbejde og trængsler, og hjælper ham til at kæmpe troens gode strid, er formålet med denne udgivelse nået. forelæggerne

2 Saulus forfølgeren Blandt de mest bitre og hårdeste forfølgere af Kristi kirke, rejste der sig den dygtigste forsvarer og mest succesrige budbringer af evangeliet. Med det apostolske broderskab fra de tolv udvalgte, som havde fulgt Kristus fra sin dåb helt til hans himmelfart, kunne der tælles een som aldrig havde set Herren, medens han boede iblandt mennesker, og som kun havde hørt hans navn i vantro og foragt. Men under fanatikerens og farisæerens blindhed, så den Uendelige Visdom et hjerte der var loyalt mod sandhed og pligtfølelse. Og røsten fra himlen kunne lade sig høre over stolte ramaskrig og fordomme. I evangeliets offentliggørelse, vil det Guddommelige Forsyn forene sig med den Galilæiske bondes iver og helligelse, med en Jerusalems rabbiners ildhu og forstandsmæssige kraft. For at kunne føre krigen imod hedensk filosofi og jødisk formalisme, blev der valgt een som selv havde været vidne til hedenskabstilbedelsens fornedrende kraft, og udholdt farisæernes krav om åndelig trældom. Saulus fra Tarsus var en Jøde, ikke kun af afstamning, men ved stærke bånd af livslang oplæring, patriotisk helligelse og religiøs tro. Selvom han var romersk statsborger, født i en hedensk by, blev han uddannet i Jerusalem, af de mest fremragende rabbiner, og nøje undervist i Fædrenes love og traditioner. Derved delte han i fuld omfang, sit folks håb og stræben, ædle stolthed og urokkelig fordom. Han erklærer om sig selv at være hebræer af hebræere, lovtro farisæer, nidkær forfølger af kirken, ulastelig efter lovretfærdighedens krav. Af de jødiske ledere blev han betragtet som en ung meget lovende mand, og høje håb, gemmes om ham, som en duelig og nidkær forsvarer af den gamle tro. Ligesom hans folk, nærede Saulus håbet om en Messias, som skulle regere som en timelig fyrster, der bryder det romerske åg, fra Israels hals, og ophøje hende til det universelle riges trone. Han kendte ikke personligt til Jesus af Nazaret eller til hans mission, men han opslugte hurtig rabbinernes hån og had mod ham, som langt fra opfyldte deres ærgerrige håb; og efter Kristi død, sluttede han så ivrigt sammen præsterne og herskerne i at forfølge hans efterfølgere, som en forbudt og hadet sekt. De jødiske ledere troede at Kristi arbejde ville slutte med ham; at når hans stemmer ikke længere kunne høres, ville spændingen dø ud, og folk ville vende tilbage til menneskers læresætninger og traditioner. Men i stedet for det, var de vidne til utrolige scenerier på pinsefestens dag. Disciplene, blev begavet med en hidtil ukendt kraft og energi, forkyndte Kristus for en umådelig skare fra alle dele af verden, der var samlet ved festen. Tegn og undere bekræftede deres ord; og netop jødedommens fæstning, erklærede tusindvis åbenlyst deres tro til Nazarets Jesus, den korsfæstede forbyder, som den lovede Messias. Og kun kort tid efter pinsens begivenheder, udførte apostlene et mægtigt mirakel, der fylde hele Jerusalem med begejstring. En krøbling som havde været lam fra fødslen af helbredte Peter og Johannes under folkets nærvær, inden for templets område. Denne forbavsende helbredelse blev udført i Jesu navn, apostlene erklærede at han var steget op til himlene, og derfra tildelt sine efterfølgere kraft, og de anklagede frygtløst jøderne for at have sig forbrudt sig i hans afvisning og mord. Masser af mennesker tog imod den lære apostlene forkyndte, at Jesus var opstået fra de døde. De angrede dog ikke deres forfærdelige forbrydelse at lægge ham i døden. Når kraft fra himlen kom over apostlene på en så bemærkelsesværdig måde, holdt angsten præsterne og de ældste dem fra at udøve vold; men i deres bitterhed og skinsyge var de uforandrede. Fem tusinde havde allerede

3 åbenlyst erklæret deres tro på Kristus; og både Farisæerne og Saddukæerne besluttede indbyrdes at hvis de dem med den nye lære ikke blev bremset, ville deres egen indflydelse være i stor fare, end da Jesus var på jorden. Hvis en eller tro prædikener fra apostlene kunne give så bemærkelsesværdige resultater, ville verden hurtigt tro på Kristus, og præsterne og herskernes indflydelse går tabt. De anklagede der apostlene, og kastede dem i fængsel, og forventede at skræmme og fortie dem. Men disciplene som tidligere krysteragtigt havde fornægtet sin Herre, erklærede nu frimodigt en opstået frelsers kraft. Forgæves befalede herskerne at ikke længere tale i det navn. Så deres trusler blev kraftesløse, og blev til sidst betvunget fra vold, af frygt for folk, og så satte de apostlene fri. De efterfølgende begivenheder tjente kun til at forøge deres frygt og had. Den kraft som apostlene stadig proklamerer evangeliet, de under der blev udført Jesu navn, der blev dagligt føjet til menigheden, den enighed og harmoni der prægede de troende, de hurtige og forfærdelige manifestationer af guddommelig kraft i Annanias og Safiras tilfælde, - lagde alle de jødiske ledere mærke til, og tilskyndede dem til at mere beslutsom at knuse det kraftfulde oprør. Apostlene blev igen arresteret og fængslet, og Sanhedrim blev kaldet sammen for at prøve deres sag. Et stort antal lærte mænd udover rådet blev kaldt sammen, og de rådførte sig med hinanden om hvad der skulle gøres med disse fredsforstyrrere. Men Herrens engel åbnede den nat fængselsdørene, og bragte sine tjenere frem, påbød dem at igen proklamere livets ord i templet. Stor var præsterne og herskernes forbavselse, da de var samlet for at afsige dom over fangerne, de fik rapport om at fængselsdørene var sikret bolderet fast, og at vagten var placeret ude for dem, men apostlene selv var udfriet på mystisk vis, og forkyndte allerede ved templet. Der blev igen stævne i rådet, og ypperstepræsten mindede dem igen vredt om den advarsel de havde fået, og anklagede dem at de bestræbte sig for at bringe Kristi blod på jøderne. De var ikke så villige til at bære den skam, det var at slå Jesus ihjel, som da de den opildnede hob istemte med råbet: Hans blod er over os og over vore børn! Peter og hans brødre gentog deres tidligere påstand, at de måtte adlyde Gud frem for mennesker. Og så blev de anklagede til anklagerne; og de bevægedes af Guds Ånd, de anklagede de præster og herskerne alvorligt for mord på Kristus, som var i rådsforsamlingen. Disse ærværdigheder blev nu så rasende, at de besluttede uden nærmere undersøgelse, at tage loven i deres egne hænder, og dræbe fangerne. De ville have udført deres morderiske planer straks, men den rolige og retsindige Gamaliel, som advarede dem mod at effektuere så voldelige mål før karakteren af den bevægelse de modsatte sig udviklede sig helt, for at de måske ikke skulle kæmpe imod Gud. Denne eminente rabbiners lærdom og høje position, gav hans ord vægt. Præsterne kunne fornægte fornuften i hans synspunkter. De løslod meget modvilligt deres fanger, og slog dem med stokkeslag, og pålagde dem igen og igen at ikke mere forkynde i Jesu navn, eller deres liv ville betale straffen for deres frimodighed. Men straffene og truslerne gik lige så upåagtet hen. Apostlene gik da bort fra rådets åsyn, glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. Og de holdt ikke op ned hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus«På trods af al modstand blev disciplenes antal forøget. Og nu skete der en række begivenheder, selv om det virkede som om der kun var nederlag og tab i Kristi sag, resulterede det i dets sejre, og gav verden de ædleste eksempler på kristen tro, og vandt deres mest aktive og succesrige sejre hos dets modstandere. De mest ivrige troende blev afskåret fra

4 deres familier og venner ved jødernes meget blinde tro. Mange af de nyomvendte var blevet afskåret fra forretninger og flygtet fra deres hjem, fordi de havde gjort dem til talsmænd for Kristi sag. Det var nødvendigt at forsyne disse mange mennesker, der var samlet i Jerusalem, med hjem og underhold. Dem der havde penge og ejendomme ofrede gladeligt til dem, for at imødekomme den nød der var. Deres midler blev lagt for apostlenes fødder, som delte ud til enhver, efter hvad han behøvede. Iblandt de troende var der ikke kun dem af jødisk afstamning og talte hebræisk tungemål, men også borgere fra andre lander, som brugte det græske sprog. Mellem disse to klasser har der længe været mistillid, og endog fjendskab; og selvom deres hjerter nu var blødgjort og forenet i kristen kærlighed, blussede denne gamle skinsyge nemt op igen. Således skete det, at eftersom der blev flere disciple, vaktes der en kurren hos grækerne imod hebræerne. Årsagen til beklagelserne var en påstået forsømmelse af græske enker, når deles midler ud, til de fattige. En sådan ulighed ville være imod evangeliets ånd, og der blev straks gjort forbehold for at fjerne al utilfredshed. Ved et rådsmøde af troende, sagde apostlene at tiden var kommet, hvor de skulle befris fra opgaven at tilmåle de fattige, og fra andre lignede byrder, så at de kunne få lov til at forkynde Kristus. Find derfor brødre, sagde de, iblandt jer syv mænd, som har godt lov og er fulde af Ånd og visdom; dem vil vi så indsætte til denne gerning. Men selv vil vi trolig blive ved med bønnen og ordets tjeneste. Dette råd blev fulgt, og de syv udvalgte blev sat højtideligt til side til deres pligter med bøn og håndspålæggelse. Beslutnignen om de syv velsignede Gud stort. Menigheden blev større i antal og styrke, og en stor mængde af præsterne adlød troen. Denne succes gav apostlene en velfortjent større frihed, og de syv fattigforstandere viste iver og kraft. Det at brødre blev tildelt dette særlige arbejde, udelukkede dem ikke fra at undervise i tro. Tværtimod, var de helt ud kvalificerede til at undervise i sandheden, og de gik ind i arbejdet med stor alvor og succes. Den fremmeste af de syv var Stefanus, der var fuld af nåde og kraft, gjorde store undere og tegn blandt folket. Selvom han var en jøde afr fødsel, talte han det græske sprog, og var fortrolig med grækernes sæder og skikke. Han fandt det derfor belejligt at proklamere evangeliet i de græske jøders synagoger. Lærte rabbiner og doktorer af loven, gik i offentlig diskussion med ham, og var sikker på en let sejr. Men de kunne ikke modstå den visdom og den ånd, hvormed han talte. Han talte ikke kun ved Helligåndens kraft, men det var tydeligt at han havde studeret profetierne, og lært i lovens sager. Han forsvarede dygtigt de sandheder han fremholdte, og overvandt sine modstandere helt. Præsterne og herskerne som var vidne til denne forunderlige manifestation af den kraft, som fulgte Stefanus forkyndergerning blev fyldt med bitter had. I stedet for at give efter for vægten af de beviser han kom med, besluttede de at fortie hans stemme, ved at lægge ham i døden. Ved flere anledninger havde de bestukket de romerske myndigheder til at forbigå situationer, hvor jøderne havde taget loven i deres egne hænder, og romerne ikke bemærker det, og jøderne prøvede, fordømte og eksekverede fanger efter deres nationale skik. Stefanus fjender betvivlede ikke at de kunne gøre sådan, uden at bringe sig selv i fare. De besluttede at risikere konsekvenserne for alt der skete, og de arresterede Stefanus og bragte ham for Sanhedrims råd for retsforfølgelse. Lærte jøder fra omgivende lande, blev stævnet for at modbevise den anklagedes argumenter. Saulus var også til stede, og tog en ledende del imod Stefanus. Hans veltalenhed vejede og rabbinernes logik belastede sagen, og overbeviste folk om at Stefanus forkyndte bedrageriske og farlige

5 læresætninger. Men i Stefanus mødte han en der var liges så højt uddannet som ham selv, og en som havde fuld forståelse Guds hensigt med at sprede evangeliet til andre folk. Præsterne og herskerne kunne stille noget op imod Stefanus klare og rolige visdom, skønt de havde voldsom modstand. De besluttede at gøre et eksempel i ham, og så længe de lod deres hævngerrige had få frit løb ville de forhindre andre, af frygt for at tage imod hans tro. Falske vidner blev hyret for at bevidne at de havde hørt ham sige blasfemiske ord imod templet og loven. De sagde: Thi vi har hørt ham sige:»denne Jesus fra Nazaret skal nedbryde dette sted og forandre de skikke, som Moses har overleveret os. Da Stefanus stod ansigt til ansigt med hans dommere, for at svare for den blasfemiske forbrydelse, skinnede en hellig stråle over hans ansigt. Og alle de, som sad i rådet, stirrede på ham, og hans ansigt var, for dem at se, som en engels ansigt. Dem som ophøjede Moses kunne det samme ophøjede lys i fangen, som strålede ud fra den gamle profet. Mange som beskuede Stefanus ansigtsudtryk, skælvede og tilslørede deres angiter, men den hårdnakkede vantro og fordomme vaklede aldrig. Stefanus blev betvivlet over for anklagernes sandhed imod ham, og tog hans forsvar op, med en klar og gysende stemme, som genlød gennem rådssalen. Han gav sig til at gennemgå Guds udvalgte folks historie i ord så forsamlingen blev tryllebundet. Han udviste et grundigt kendskab til den jødiske ceremoni, og den åndelige fortolkning af den, der nu manifesterede sig igennem Kristus. Han tydeliggjorde sin egen loyalitet mod Gud og den jødiske tro, Imedens han viste at den lov de satte stolede på efter frelse, ikke kunne bestykke Israel fra afgudsdyrkelse. Han forbandt Jesus Kristus med hele den jødiske historie. Han refererede til Salomons opbyggelse af templet, og til både Salomons og Esajas ord: Dog, den Højeste bor ikke i huse. Himlen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig? Stedet for Guds højeste tilbedelse var i Himlen. Da Stefanus havde nået til dette punkt, blev der tumult blandt folk. Fangen læste hans skæbne i ansigterne foran ham. Han så modtanden i hans ord, som blev sagt efter Helligåndens anvisning. Han vidste at han gav sit sidste vidnesbyrd. Da han forbandt Jesus Kristus med profetierne, og talte om templet sådan som han gjorde, rev præsten sin klædning i stykker af rædsel. Denne handling var et signal til Stefanus om at hans røst snart ville forties for altid. Selvom han var midt i hans prædiken, afslutede han den pludselig, ved et pludselig afbrud fra historiekæden, og vendte sig til hans rasende dommere og sagde: I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren t Altid sætter I jer op imod Helligånden som jeres fædre, således I. Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? de dræbte dem, som forud forkyndte, at den Retfærdige skulle komme, og hans forrædere og mordere er I blevet. I modtog loven, formidlet ved engle, men I har ikke holdt den! Heri var præsterne og herskerne ude af dem selv af vrede. De blev værre end vilde dyr efter bytte, end at være som mennesker. De slæbte Stefanus, og skar tænder. Men han blev ikke skræmt, dette havde han forventet. Hans ansigt var roligt, og skinnede af englenes lys. De oprevede præster og den opildnede folkehob havde ingen rædsel for ham. Sceneriet om ham svandt bort fra hans synsfelt, himlens porte stod på vidt gab, og Stefanus, så ind, s Guds herlighed og sale, og Kristus, som han lige var rejst fra sin trone, stod parat til at støtte sin tjener, som var ved at lede mardyrdom for hans navn. Da Stefanus proklamerede det herlige scenerri der åbnede sig for ham, var mere end hvad hans forfølgere kunne klare. De lukkede for deres ørere, så de ikke hører hans ord, og fór med høje råb på ham i en samklang. Så stenede de Stefanus, medens han bad og sagde:»herre Jesus,

6 tag imod min ånd!«og han faldt på knæ og råbte ned høj røst:»herre, tilregn dem ikke denne synd!«og da han havde sagt dette, sov han hen. De vidner som havde anklaget ham, blev bedt om at kaste de første sten. Disse personer lagde deres klæder ned for fødderne af Saulus, som havde taget aktiv del i diskussionen, og indvilgede i fangens død. Stefanus mardyrium gjorde et dybt indtryk på alle der bevidnede det. Det var en smertelig prøvelse for menigheden, men resulterede i Saulus omvendelse. Martyrens tro, standhaftighed og forherligelse kunne ikke udviskes fra hans hukommelse. Guds signatur på hans ansigt, hans ord som nåede deres sjæle som hørte dem, forblev i beskuernes hukommelse, og bevidnede for den sandhed, som han havde proklameret. Der blev ikke udsagt en lovlig dom over Stefanus, men de romerske myndigheder blev bestukket af store pengesummer for at ikke undersøge sagen. Saulus syntes at være gennemsyret af en vanvittig iver for Stefanus trængsler og død. Han lod til at være enig med sin egen skjulte overbevisning om at Stefanus blev æret af Gud, over den periode hvor han blev vanæret af mennesker. -Han fortsatte med at forfølge Guds kirke, fange dem ind, arrestere dem i deres hjem, og overgive dem til præsterne og herskerne for fængsling og død. Hans iver for at gennemføre forfølgelsen var til rædsel for de kristne i Jerusalem. De romerske myndigheder anstrengede ikke særlig for at standse dette grusomme arbejde, og hjalp i det skjulte jøderne, med at vinde dem, og sikre sig deres gunst. Saulus blev værtsat højt af jøderne for hans iver for at forfølge de troende. Efter Stefanus død blev han valgt som medlem af Sandhedrim-rådet, i betragtning af det han havde gjort ved denne lejlighed. Denne lærte og nidkære rabbiner var et mægtigt redskab i Satans hånd til at gennemføre sit oprør imod Gud, men skulle hurtigt ansættes til at opbygge den kirke som han nu rev ned. En mægtigere end Satan havde udvalgt Saulus til at tage den martyrdræbte Stefanus sted, til at forkynde og lide for hans navn, og til at udbrede og frelsens glade nyheder gennem hans blod. Saulus omvendelse Saulus sind var stærkt oprørt af Stefanus sejrrige død. Han blev rystet i sine fordomme; men præsterne og øversternes anskuelser og argumenter overbeviste ham til sidst at Stefanus var en bespotter; at Jesus Kristus som han havde forkyndt var en bedrager, og at dem som tjente i hellige embeder måtte have ret. Som det beslutsomme menneske, og med stærke mål, blev han meget bitter i sin modstand mod kristendommen, efter at tidligere at være helt opsat på at præsternes og de skriftkloges syn var rigtige. Hans iver fik ham til at forfølge de troende helt frivilligt. Han fik sat hellige mænd for rådene, og sat dem i fængsel eller dømt til døden, uden bevis for nogen anden forbrydelse end deres tro på Jesus. Jakobs og Johannes iver var ligesådan, skønt det var i den anden retning, da de ville nedkalde ild fra himlen til at fortære dem som ringeagtede og forhånede deres Mester. Saulus var på vej til Damaskus med sine foretagender; men han var besluttet på gøre to ting på en gang, at udpege alle de troende i Kristus i det han rejste. Til dette gik han nogle breve fra ypperstepræsten til at læse op i synagogerne, som bemyndigede ham til at arrestere alle som man mistænkte for at være troende i Jesus, og blev sendt til Jerusalem af budbringere, for at blive trængt og straffet dér. Han gig ud på sin vej, fuld af mandommens styrke og livskraft, og brænder for en fejlslået iver.

7 Da de trætte rejsende nærmede sig Damaskus, hvilede Saulus øjne med fornøjelse på det frodige land, de smukke haver, de frugtbare urtehaver, og de kolde strømme som løb rislende iblandt den friske og grønne buskads. Det var opfriskende at se på dette sceneri efter en lang og træt rejse over den øde ørken. Medens Saulus sammen med sine ledsagere så og beundrede dette, skinnede et lys over solens klar over ham, og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham:»saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?«han sagde:»hvem er du, Herre?«Han svarede:»jeg er Jesus, som du forfølger; og det vanskeligt for jer stampe imod brodden.«dette sceneri var mest forvirrende. Saulus ledsagere blev slået af rædsel, og næsten forblændet af det stærke lys. De hørte stemmen, men så ingen, og det hele var uforståeligt og mystisk. Men Saulus lå lamslået til jorden, forstod de ord som blev talt, og så klart Guds Søn for sig. Ét blik på det herlige Væsen, indprentede hans billede for altid på den slåede jøde. Ordene slog sig tilbage til hans hjerte med en appellerende kraft. En flod af lys skinnede ud i hans sinds formørkede kamre, der åbenbarede hans uvidenhed og vildfarelse. Han så at, da han bildte sig selv ind at være nidkær for at tjene Gud, og forfølge Kristi efterfølgere, havde han i virkeligheden gjort Satans arbejde. Han så sin tåbelighed at hvile i sin tro på præsternes og øversternes forsikringer, hvis hellige offer havde givet dem stor indflydelse over hans tankesind, og fået ham til at tro at genopstandelsesberetningen var en opdigtet historie fra Jesu disciple. Nu hvor Kristus åbenbarede sig for Saulus, kom Setefanus prædiken uvægerligt frem i hans tanker. De ord som præsterne erklærede var blasfemi, viste sig nu for ham som sandheden. På tidspunktet for den forunderlige oplysning, handlede han bemærkelsesværdigt hurtigt i sine tanker. Han sporede sig tilbage i den profetiske historie, og så at Jesus blev forkastet af jøderne, hans korsfærstelse, genopstandelse og himmelfart var blevet forudsagt af profeterne, og bevist at han var den lovede Messias ord. Han huskede på Stefanus ord:»se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd;«og han vidste at den døende hellige havde set på rigets Herlighed. Hvilken en åbenbaring var alt dette for denne forfølger af de troende. Et klart, men forfærdeligt lys havde brudt ind i hans sjæl. Kristus var åbenbaret for ham som kommet til jorden i sin missions opfyldelse, blevet forkastet, mishandlet, fordømt og korsfæstet af dem som han kom for at frelse, og var opstået fra de døde, og steget ind til himlene. I dette forfærdelige øjeblik huskede han på at den hellige Stefanus var blevet ofret ved hans samtykke; og at mange værdige, ved ham, havde mødt deres død ved grusom forfølgelse. Og han sagde rystende og forfærdet: Herre, hvad vil du at jeg skal gøre? Og Herren sagde til ham: Stå op og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig, hvad du bør gøre. Saulus var ikke i tvivl om at dette var den sande Jesus af Nazaret, som talte til ham, og at han i virkeligheden var den længe ventede Messias, Israels trøst og genløser Og nu var denne Jesus, som underviste på jorden, talte i lignelser til sine tilhører, brugte kendte ting for at illustrere hans betydning, sammenlignede Saulus arbejde, med at forfølge Kristi efterfølgere, i gang med at stampe på brodden. Disse kraftfulde ord illustrerede den kendsgerning at det ville være umuligt for noget menneske at modstå Kristi sandheds fremadskridende proces. Det ville føre til sejr, når alle anstrengelser for at modstå ville føre til at skade modstanderen. Til sidst ville forfølgeren lide tusinde gange mere end dem han havde forfulgt. Før eller siden har hans eget sind og hjerte fordømme ham; han vil finde at h an i virkeligheden havde stampet på brodden. Frelseren havde talt til Saul igennem Stefanus, hvis klare udlægning af skrifterne ikke kunne diskuteres. Den lærte jøde hade set martyrens ansigt genspejle lyset af Kristi herlighed, og set ud

8 som en engels ansigt. Han havde været vidne til hans overbærenhed imod hans fjender, og hans tilgivelse til dem. Derudover havde han været vidne til sjælsmodet og den glædelige forsagelse hos andre andre troende i Jesus medens de blev tortureret og forpint, nogle af dem havde opgivet deres liv med glæde for deres tros skyld. Alle disse vidnesbyrd appellerede højlydt for Saul, og overbeviste hans sind; men hans uddannelse og fordomme, hans respekt for præster og øvester, og hans populære stolthed, forhærdede ham til at gøre oprør imod samvittighedens stemme, og Guds nåde. Han hade kæmpet hele nætter imod overbevisningen, og havde altid afsluttet med at love at hans tro er at Jesus ikke var Messias, at han var for en bedrager, og hans efterfølgere var vildledte fanatikere. Nu hade Kristus talt til Saulus ved sin egen stemme: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Og spørgsmålet: Hvem er du, Herre? var varet fra den samme stemme: Jeg er Jesus, som du forfølger. Her identificerer Kristus sig selv med sit lidende folk. Ved at forfølge Jesu efterfølgere havde Saulus slået direkte imod himlens Herre. Jesus erklærer at i hjemsøgelsen af hans brødre på jorden, havde Saulus slået imod deres Hoved og Repræsentant i himlen. I falske anklager og vidner imod dem, havde han på falsk måde anklaget og vidnet imod verdens Frelser. Her ses det tydeligt at Kristus lider i form af sine hellige. Nu hade Kristus talt til Saulus ved sin egen stemme: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Og spørgsmålet: Hvem er du, Herre? var varet fra den samme stemme: Jeg er Jesus, som du forfølger. Her identificerer Kristus sig selv med sit lidende folk. Ved at forfølge Jesu efterfølgere havde Saulus slået direkte imod himlens Herre. Jesus erklærer at i hjemsøgelsen af hans brødre på jorden, havde Saulus slået imod deres Hoved og Repræsentant i himlen. I falske anklager og vidner imod dem, havde han på falsk måde anklaget og vidnet imod verdens Frelser. Her ses det tydeligt at Kristus lider i form af sine hellige. Da den strålende herlighed blev trukket tilbage, og Saulus rejste sig fra jorden, fandt han at ud af at han slet ikke kunne se. Kristi herligheds stråleglans var så intens for hans menneskelige øjesyn, at da det var borte kom nattens mørke over hans udsyn. Han troede at hans blindhed var Guds straf for hans grusomme efterfølgelse af Jesu efterfølgere. Han famlede sig frem i forfærdeligt mørke, og hans ledsagere forte ham, i frygt og forbavselse, i hænderne ind i Damaskus. Hvor anderledes var det ikke for at komme ind i byen, end fra det han havde regnet med! I stolt tilfredshed nærmede han sig Damaskus, i forventning om at hans ankomst ville blive hilst med opvisning og bifald på grund af den ære han fik af ypperstepræsten, og den store iver og slagkraft viste ved at opsøge de troende, og føre dem fangne til Jerusalem, for at blive dømt og straffet uden barmhjertighed. Han havde besluttet at hans rejse skulle krones med succes; og hans modighed og udholdenhed ikke veg for nogle af de vanskeligheder eller fare der var ved hans mål. Han hade besluttet at ingen kristen skulle undfly hans vagtsomhed; han ville spørge mænd, kvinder og børn ud om deres tro, og om dem de var knyttet til; han ville gå ind i deres huse, og anholde deres beboere med magt, og sende dem som fanger til Jerusalem. Men hvor forandret var sceneriet fra det som han havde regnet med! I stedet for at udøve magt, og få ære, var han i virkeligheden selv en fange, der var blevet frataget synet, og afhængig af sine ledsageres vejledning. Hjælpeløs, og plaget af samvittighedsnag, følte han at han selv var under dødsdom, og kendte ikke det næste temperament Herren ville gøre af ham.

9 Han blev taget til disciplen Judas hjem, og der blev han, isoleret og alene, og studerede på den fremmede åbenbaring, som hade brudt alle hans planer, og ændret hele hans livsretning. Han gennemgik tre dage i fuldkommen blindhed, havde en forfærdelig tid med refleksion, anger og alvorlig bøn, hverken spist eller drag igennem hele perioden. Med forbitrelse huskede han Stefanus, og det vidnesbyrd han var blevet støttet af igennem sit martyrium, ved en kraft der var højere end jorden. Han tænkte med rædsel på sin egen skyld at blive ført bort af præsternes og øversternes onsindethed og fordomme, lukke sine øjne og ører imod de mest slående beviser, og føre fangegruppen ubarmhjertigt, i sin forfølgelse af de troende i Kristus. Han var ensom i ensomheden; han havde ingen kommunikation med kirken, for de var blevet advaret om formålet med hans rejse til Damaskus, af de troende i Jerusalem; og de troede at han gjorde det, for at han bedre kunne forfølge dem. Han havde intet ønske om at appellere til uomvendte jøder; for han vidste at de ikke ville lytte til eller tage sig af hans udtalelser. Han lod til at være helt udelukket fra menneskelig sympati; og han reflekterede og bad med en helt sønderbrudt og angerfuld ånd. Disse tre dage var som tre år for den blinde og samvitighedsforslåede jøde. Han var ikke nyomvendt i skrifterne, og i sit mørke og sin ensomhed genkaldte han de passager som viste hen til Messias, og sporede sig ned igennem profetierne, med en hukommelse der var gjort skarp af den overbevisning han nu havde fået i sine tanker. Han blev forbavset over sin tidligere blinde forståelse, og over jødernes blindhed i almindelighed, at forkaste Jesus som den lovede Messias. Og nu synes alt at være tydeligt for ham, og han vidste at det var fordomme og vantro som havde omtåget hans begrebsopfattelse, og forvansket ham fra at se Jesus af Nazaret som profetiens Messias. Denne forunderlige omvendelse af Saulus demonstrer Kristi overbevisende kraft på menneskets sind og hjerte på en forbløffende måde. Saulus troede virkelig at troen på Jesus faktisk var at fornægte Guds lov brændoffer tjenesterne. Han havde troet at Jesus selv ignorerede loven, og havde lært sin disciple at den ikke har nogen virkning nu. Han troede at det var hans pligt at kæmpe til sit yderste for at udrydde den foruroligende lære at Jesus var livets Fyrste; og med samvittighedsfuld iver var han blevet en udholdende forfølger af Kristi menighed. Men Jesus, hvis navn han hadede og foragtede over alle andre, havde åbenbaret sig selv for Saul, for at fange ham i hans afsindige løbebane, og gøre ham til et redskab, af den mindst lovende person, der frembærer evangeliet til hedningene. Saulus var overvældet af denne åbenbaring, og indså at han, i sin modstand mod Nazarets Jesus, hade sat sig selv op imod verdens Genløser. Overvældet af sin skyldfølelse råbte han: Herre, hvad vil du at jeg skal gøre? Her og der informerede Jesus ham ikke om det arbejde der var bestemt til ham, men sendte ham instrukser til de disciple som han havde efterfulgt så bitterligt. Dette forunderlige lys som havde oplyst Saulus mørke var Herrens værk; men der var også et arbejde at Kristi disciple skulle gøre for ham. Svaret på Sauls spørgsmål er: Stå op og tag til staden, og det skal fortælles dig hvad du skal gøre. Jesus sender den spørgende jøde til sin menighed, for at få kendskab fra dem, om hans opgave. Kristus udfører åbenbaringens og overbevisningens værk; og nu var den angerfulde i stand til at lære fra dem, som Gud havde forordnet til at undervise i Hans sandhed. Derved gav Jesus sin organiserede menighed lov, og satte Saulus i forbindelse med sine repræsentanter på jorden. Lyset fra den himmelske opblænden berøvede Saulus synet; men Jesus, den store helbreder, genoprettede det ikke med det samme. Alle velsignelser flød fra Kristus, men nu havde han etableret en menighed, som hans repræsentant på

10 jorden, og til denne tilhørte opgaven at føre den angrende synder hen til livets vej. Netop de mænd som Saulus ville udslette skulle være hans undervisere i den religion han havde foragtet og forfulgt. Saulus tro blev prøvet hårdt i de tre dage med faste og bøn i Judas hjem, i Damaskus. Han var helt blind, og i fuldstændig sindsmørke hvad det var pålagt ham. Han var blevet anvist at tage til Damaskus, hvor det blev fortalt ham hvad han skulle gøre. I sin usikkerhed og pinsel råbte han alvorligt til Gud: I Damaskus var der en discipel ved navn Ananias; til ham sagde Herren i et syn:»ananias!«og han svarede:»se, her er jeg, Herre!«Og Herren sagde til ham:»stå op, gå hen i den gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judas' hus efter en ved navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. Og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham, for at han skulle få sit syn igen.«ananias kunne knap nok tro englebudbringerens ord, for Sauls bitre forfølgelse af de hellige i Jerusalem havde spredt sig fjern og nær. Han gik tilsyneladende i rette; sagde han:»herre! jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder dit navn.«men befalingen til Ananias var uforbeholden:»gå! thi denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn.«den discipel der var lydig over for englens anvisning, udsøgte det menneske som i den senere tid hade udgydt trusler imod alle, der troede på Jesu navn. Han sagde til ham:»broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden.«Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.«kristus giver her et eksempel på sin måde at arbejde på menneskers frelse på. Han kunne have gjort alt dette arbejde direkte på Saul, men det var ikke i overensstemmelse med hans plan. Hans velsignelser skulle komme igennem de agenter som han havde forordnet. Saulus hade et arbejde at gøre med at bekende over for dem, som han havde planlagt at ødelægge, og Gud havde et ansvarsbetynget arbejde for de mennesker han havde bemyndiget at gøre noget for i hans sted. Saulus blev en elev af disciplene. I lyset af loven, ser han sig selv som en synder. Han ser at Jesus, som han i sin uvidenhed havde betragtet som bedrager, er ophavet og grundlæggeren til Guds folks religion fra Adams dage, og troens fuldender nu så klar som for hans oplyste vision; sandhedens forsvarer, og profetiernes fuldender. Han havde betragtet Jesus som uden betydning for Guds lov, men hans åndelige vision var berørt af Guds finger, han lærte at Kristus var hele det jødiske offersystems ophav; da han kom ind i verden for at fortælle formålet med at forsvare Faderens lov; og at han i sin forbilledlige død mødte sit modbillede. I lyset af moralloven, som han selv havde troet skulle holdes så nidkært, så Saulus sig selv som synderen af synderne. Han angrede, som døde i synd, og blev lydig mod Guds lov, og havde troen på Jesus Kristus som sin frelser, blev døbt, og forkyndte Jesus lige så alvorligt og nidkært som han tidligere havde anklaget ham. Verdens Genløser billiger ikke udøvelser i religiøse sager, der er uafhængig af hans organiserede og anerkendte kirke. Mange har den idé at de står til ansvar for Kristus alene, for deres lys og erfaring, uafhængig af hans anerkendte efterfølgere på jorden. Men i beretningen om Sauls omvendelse, får vi vigtige principper, som vi altid bør have i sinde. Han kom direkte i Kristi nærhed. Han var en som Kristus ville have til det mest vigtige arbejde, en som skulle være et udvalgt kar for ham; alligevel gav han ham ikke sandhedens lektier personligt. Han standser hans løbebane og

11 overbeviser ham; men da han spurgte: Hvad vil du at jeg skal gøre? sætter Frelseren ham i forbindelse med sin menighed, og lader dem styre ham hvad de skal gøre. Jesus er syndernes ven; hans hjerte er berørt af deres ve; han har al magt, både i himlen og på jorden; men han respekterer de midler som han har forordnet til menneskenes oplysning og frelse; han viser synderne hen til den menighed, som han har gjort til lyskanal for verden. Saulus var en lært lærer i Israel; men, midt i sin blinde vildfarelse og fordom, åbenbarer Kristus sig selv for ham, og sætter ham i forbindelse med hans kirke, som er verdens lys. I dette tilfælde repræsenterer Ananias Kristus, og repræsenterer også Kristi tjenere på jorden, som er udpeget til at handle i hans sted. I Kristi sted, rører Ananias Saulus øjne så de kan få synet. I Kristi sted, sætter han sine hænder på ham, beder i Kristi navn, og Saulus modtager Helligånden. Alt gøres i navnet og ved Kristi autoritet; men menigheden er forbindelseskanalen. Paulus begynder sin tjeneste Paulus blev døbt af Ananias i Damaskus-floden. Så blev han styrket med mad, og begyndte straks at forkynde Jesus for de troende i staden, over for dem som han havde sendt ud fra Jerusalem, med henblik på udslettelse. Han lærte også i synagogerne at Jesus som var blevet lagt i døden, faktisk var Guds Søn. Hans argumenter fra profetien var så afgørende, at hans anstrengelser blev fulgt op af Guds kraft, så de fjendtlige jøder blev så forvirrede og ude af stand til at svare ham. Paulus rabinerog farrisæruddannelse skulle nu bruges til noget godt, at forkynde evangeliet, og støtte den sag han tidligere satte alt ind på at ødelægge. Jøderne var fuldstændigt overrasket og forbløffet over Paulus omvendelse. De var klar over hans position i Jerusalem, og vidste at hans hovedæriende var for Damaskus, og at han var bevæbnet med en opgave fra ypperstepræsten, der bemyndigede ham til at tage de troende i Jesus, og sende dem som fanger til Jerusalem; alligevel så de ham nu forkynde Kristi evangelium, styrke dem som allerede var dets disciple, og hele tiden gøre nyomvendte i troen, som han tidligere hade modsat sig så nidkært. Paulus demonstrerede for alle der hørte ham, at hans trosændring ikke kom af impulser eller fanatisme, men blev fremkaldt af overvældende beviser. Da han arbejdede i synagogerne blev hans tro stærkere; hans iver for at fastholde at Jesus var Guds Søn blev større, for ansigtet af jødernes voldsomme modstand. Han kunne ikke længere blive i Damaskus, for efter at jøderne til deres overraskelse havde opdaget han forunderlige omvendelse, og efterfølgende arbejde, vendte de sig straks fra det overvældende bevis der var kommet, til fordel for Kristi lære. Deres forbavselse over Pauli omvendelse blev ændret til et intens had mod ham, ligesom det som de havde haft imod Jesus. Paulus liv var i fare, og han modtog en opgave fra Gud at forlade Damaskus for en stund. Han tog til Arabien; og der hade han, i relativ ensomhed, en god anledning til at have samfund med Gud, og til overvejelse. Han ønskede at være alene med Gud, og ransage sit eget hjerte, og uddybe han anger, og forberede sig selv i bøn og studium for at gå ind i et arbejde som virkede for stort og for vigtigt til ham at påtage sig. Han var en apostel, ikke udvalgt af mennesker, men valgt af Gud, og det blev tydeligt at hans arbejde skulle være iblandt hedningene.

12 Medens han var i Arabien kommunikerede han ikke med apostlene; han søgte Gud alvorligt af hele sit hjerte, besluttede sig for at ikke hvile før han med sikkerhed vidste at hans anger var accepteret, og hans store synd tilgivet. Han ville ikke opgive kampen før han havde en forsikring for at Jesus ville være hos ham i sin kommende tjenestegerning. Han skulle altid have mærkerne af Kristi herlighed med sig på kroppen, i sine øjne, som var blevet forblændet af det himmelske lys, og han ønskede også at han hele tiden havde forvisningen om Kristi understøttende nåde med sig. Paulus kom i tæt forbindelse med Himlen, og Jesus havde samvær med ham, og grundfæstnede ham i hans tro, gav ham sin visdom og nåde. Paulus vendte tilbage til Damaskus, og forkyndte frimodigt i Jesu navn. Jøderne kunne ikke modsætte sig visdommen i hans argumenter, og de rådførte sig derfor med hinanden for at bringe hans røst til tavshed med magt - det eneste argument tilbage for en synkende sag. De besluttede at snigmyrde ham. Apostlen blev gjort bekendt med deres hensigt. Byens porte blev bevogtet meget nøje, dag og nat, for at han ikke skulle flygte. Disciplenes iver drev dem til Gud i bøn; iblandt dem var der lidt søvn, da de havde travlt med at finde veje og midler til de udvalgte apostles flugt. Til sidst havde fattet en plan hvor han kom ned fra et vindue, og firet over muren i en kurv om natten. På denne ydmyge måde flygtede Paulus fra Damaskus. Han begav sig nu til Jerusalem, ønskede at blive bekendt med apostlene der, og især med Peter. Han var meget ivrig efter at møde de galilæiske fiskere, som havde levet, og bedt og samtalet med Kristus på jorden. Der var med inderlig længsel at han ønskede at møde øversteapostlene. Da Paulus kom ind i Jerusalem, så han med byen og tempelet på en ny måde. Han vidste nu at Guds gengældelsesdomme hang over dem. Jødernes sorg og vrede på grund af Paulus omvende kendte ingen grænser. Men han var fast som en klippe, og bildte sig ind at de ville ændres deres tro, ligesom han havde gjort, og tro på Jesus, når han fortæller om sin forunderlige erfaring til sine venner. Han havde været meget samvittighedsfuld i sin modstand mod Kristus og hans efterfølgere, og dan blev anholdt og overbevist om sin synd, forlod han straks sine onde veje, og bekendte Jesu tro. Han troede nu på at hans venner og tidligere bekendte hørte omstændigheder om hans forunderlige omvendelse, og så hvor forandret han var fra de stolte farisæer som forfulgte og overgav til døden dem som troede på Jesus som Guds søn, ville de også blive overbevist om deres vildfarelse, og slutte sig til de troendes rækker. Han forsøgte at slutte sig selv til sine brødre, disciplene; men stor var hans sorg og skuffelse da han fandt ud af at de ikke ville tage imod ham som en af dem selv. De huskede på hans tidligere forfølgelser, og mistænkte ham for at gøre en del for at bedrage og udslette dem. Ganske vidst havde de hørt om hans forunderlige omvendelse, men da han staks trak sig tilbage til Arabien, havde de ikke hørt noget endeligt om ham mere, havde de ikke tillid til rygtet om hans store forandring. Barnabas, som gavnmildt havde givet sine penge for at støtte Kristi sag, og for at hjælpe de fattiges behov, kendte godt til Paulus da han var imod de troende. Han kom nu frem og reviderede det bekendskab, hørte Paulus vidnesbyrd om hans mirakuløse omvendelse, hans erfaring fra det tidspunkt af. Han troede Paulus til fulde og tog imod ham, tog ham i hånden og førte ham ind for apostlenes tilstedeværelse. Han fortalte sin erfaring som lige havde hørt - at Jesus personligt viste sig for Paulus på sin vej til Damaskus; at han talte til ham; at Paulus fik sit syn igen, som svar på Ananias bøn, og derefter fastholdt at Jesus var Guds Søn i byens synagoger.

13 Apostlene tøvede ikke længere; de kunne modstå Gud. Peter og Jakob, som på det tidspunkt var de eneste apostle i Jerusalem, gav fællesskabets højre hånd til den tidligere voldsomme forfølger af deres tro, og han var nu ligeså elsket og respekteret som han tidligere var frygtet og blev undgået. Her mødtes to store karakterer for den nye tro - Peter, en af de udvalgte Kristi medfølgere, medens han var på jorden, og Paulus, en farisæer, som siden Jesu himmelfart, mødte ham ansigt til ansigt, og hade talt med ham, og havde også set ham i et syn, og arten af hans arbejde i Himlen. Denne første samtale havde stor betydning for begge disse apostle, men den varede ikke længe, for Paulus var ivrig efter at gå ind i sin Mesters arbejde. Snart blev den stemme, som så ivrigt havde kæmpet med Stefanus, hørt i den samme synagoge og proklamerede frygtløst at Jesus var Guds Søn - forsvarede den samme sag, som Stefanus døde for at forsvare. Han fortalte om sin egen forunderlige erfaring, og med hjertet fyldt af længsel for sine brødre og tidligere sammensvorne, præsenterede beviserne fra profetien, ligesom Stefanus havde gjort, at Jesus, som har været korfæstet, var Guds søn. Men Paulus fejlvurderede sine jødiske brødres ånd. Det samme raseri som blev udgydt over Stefanus, blev nu hjemsøgt over ham selv. Han så at han måtte skille sig af med sine brødre, og sorg fyldte hans hjerte. Han ville gerne have opgivet sit liv, hvis det betyder at de kom til en kundskab om sandheden. Jøderne begyndte at lægge planer for at tage hans liv, og disciplene tilskyndede ham til at forlade Jerusalem; men han blev der, ville ikke forlade stedet, og ivrig efter at arbejde lidt længere for sine jødiske brødre. Han havde taget så aktiv del i Stefanus martyrium at han var meget ivrig efter at udslette den plet, ved at tydelige forsvare den sandhed, som havde kostet Stafanus livet. For ham var det som at han flygtede krysteragtigt fra Jerusalem. Medens Paulus, på trods af konsekvenserne af et sådant skridt, bad alvorligt til Gud, i templet, viste Frelseren sig for ham i et syn og sagde:»skynd dig, og gå hurtigt ud af Jerusalem, thi de tager ikke mod dit vidnesbyrd om mig.«paulus skyndte sig endog for at forlade Jerusalem, uden at overbevise de stædige jøder om hans tros sandhed; han tænkte at den forfærdelige redegørelse han selv havde gjort om Stefanus død ikke ville fæstne sig mere end den var blevet. Han svarede:»herre! de ved selv, at det var mig, som fængslede dem, der troede på dig, og at jeg lod dem piske rundt om i synagogerne. Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hams morderes klæder.«men svaret var mere bestemt end før:»gå! thi jeg vil sende dig til hedningefolk langt borte«. Da brødrene lærte om Paulus syn, og den omsorg Gud havde over ham, blev deres iver for ham større; for de så at han i virkeligheden var et kar til Herren, der frembærer sandheden til hedningene. De fremsyndede den skjulte flugt fra Jerusalem af frygt for at han blev snigmyrdet af jøderne. Paulus afrejse afbrød jødernes voldsomme modstand for en tid, og menigheden havde fred i en periode, hvor mange blev føjet til de troendes tal. Kristus havde befalet sine disciple at gå ud og lære alle folkene; men den tidligere lære som de havde modtaget fra jøderne gjorde det ligegyldig for dem at helt forstå deres mesters ord, og derfor var de træge at handle efter dem. De kaldte sig selv for Abrahams børn, og betragtede sig selv som den guddommelige forjættelses arvinger. Det var ikke før adskillige år efter Herrens himmelfart at deres sind var udvidet så meget at de kunne forstå intentionerne i Kristi ord, at de skulle arbejde for hedningenes omvendelse såvel som for jødernes. De var i deres tanker særlig kaldet til denne del af arbejdet af hedningene selv, mange som havde grebet Kristi lære. Umiddelbart efter Stefanus død, og fordi mange af de troende blev spredt ud over Palæstina, blev Samaria meget oprørte.

14 Samaritanerne tog venligt imod de troende, og var villige til at høre om Jesus, som i sit første offentlige arbejde, havde forkyndt for dem med stor kraft. Den uvilje der var mellem jøder og samaritanere aftog, og det kunne ikke længere siges at de ikke havde noget med hinanden at gøre. Filip forlod Jerusalem, og forkyndte en opstået Genløser i Samaria. Mange troede, og tog imod den kristne dåb. Filips forkyndelse blev bemærket med stor fremgang, og så mange blev samlet ind i Kristi fold, så han til sidste sendte bud efter Jerusalem efter hjælp. Som svar på denne bøn, sendte menigheden Peter og Johannes til at hjælpe ham, som arbejdede i Samaria med forunderlige resultater. De så nu Kristi betydning, da han sagde: I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende. Herefter kommer disse begivenheder: Omvendelsen af den ætiopiske hofmand under Filips forkyndelse, Peters syn i Jobbe, og udgydelsen af Helligånden over Kornelius og hans hus, der skulle overbevise apostlene og de ledende brødre i Jerusalem, at Gud har givet hedningene anger til liv. Derved blev vejen forberedt til Paulus til at gå ind i hans mission. Paulus og Barnabas ordination De apostle og disciple som forlod Jerusalem under den hårde forfølgelse som hærgede efter Stafanus martyrdom, forkyndte Kristus i alle byer rundt omkring, begrænsede deres arbejde til hebræiske og græske jøder. Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til troen og vendte sig til Herren. Da de troende i Jerusalem hørte de gode nyheder glædede sig; og Barnabas, en god mand, og fyldt med Helligånden og tro, blev sendt til Antiokia, Syriens hovedstad, for at hjælpe menigheden der. Han arbejdede med stor succes. Idet værket skred fremad, anmodede han og fik hjælp fra Paulus, og de to disciple arbejdede sammen i den by i et år, underviste folk, og tilføjede flere til Kristi menighed. Antiokia havde både en stor jødisk og hedensk befolkning; det var et stort tilholdssted for fornøjelses og bekvemmeligheds-elskere, på grund af dens sunde beliggenhed, dens skønne omgivelser, og den velstand, kultur og forædling der var samlet på det sted. Dens omfangsrige samfærdsel gjorde det til et meget betydningsfuldt sted, hvor folk fra alle nationer kunne findes. Det var derfor en by i vellevned og uvaner. Guds gengældelsesstraf kom til sidst over Antiokia, på grund af dens indbyggeres ondskab. Det var der at disciplen blev kaldt for kristne for første gang. Dette navn fik de fordi Kristus var hovedtemaet i deres forkyndelse, lære og omvendelse. De fortalte altid om hændelserne i hans liv, i den tid hvor hans disciple blev velsignet med hans personlige selskab. De dvælede utrættelig over hans lære, hans mirakler med at helbrede syge, uddrive djævle, opvække døde til livet. Med skælvende læber og tårefyldte øjne talte de om hans pinsel i haven, hans forræderi, pinsler og henrettelse, den overbærenhed og ydmyghed som han udholdt forhånelse og tortur kom over ham af hans fjender, og den guddommelige medynk som han bad for dem der forfulgte ham. Hans opstandelse og himmelfart, og hans arbejde i himlen som mellemmand for faldne mennesker, var glædesfyldte emner for dem. Hedningene kunne godt kalde dem kristne, eftersom de forkyndte Kristus, og sendte deres bønner til Gud gennem ham.

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016

Menigheden som ressourcecenter. Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheden som ressourcecenter Profetisk ord til menigheden Søndag d. 12. juni 2016 Menigheder i NT Apg 13:1 I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Jørgen Christensen , , s.e.Påske. 20/ Johs. 8, Beretningen om, hvordan kristenforfølgeren Saulus

Jørgen Christensen , , s.e.Påske. 20/ Johs. 8, Beretningen om, hvordan kristenforfølgeren Saulus Jørgen Christensen 5-658-674,1+2+7-300 292-492,1+2+6 4.s.e.Påske. 20/4-08. 10.00 Johs. 8,28-31. Beretningen om, hvordan kristenforfølgeren Saulus bliver til den kristne missionær Paulus er vel kristendommens

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n -

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - 1(34) S ø g,- s å s k a l I f i n d e - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - Bed, så skal der gives jer søg, så skal I finde, bank på,- så skal der lukkes op for jer. Thi - enhver, - som beder, han får,

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag

Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag Prædiken over epistlen Esajas 60, 1-6 V1 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. V2 For se, mørket dækker jorden,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Søndag seksagesima Mark. 4,1-20

Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 743, 392, 192 / 154, (477), 391 Tjæreby+Ørslev Herre Jesus, vi er her i dit hus dit ord at høre, vær du selv i Ånden nær, dan vort hjerte og vort øre, at vi må i sjæl og

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Et nyt navn og en ny ven

Et nyt navn og en ny ven Lektie 8 Ugens tekst og referencer ApG 11,19-26 ME kap. 13 og 16 Huskeverset Alle mennesker er lige for Gud. Han tager imod enhver, uanset hvilket folk han tilhører (ApG 10,34.35). (Taget fra Bibelen på

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

FORSKELLIGE TYPER BØN

FORSKELLIGE TYPER BØN UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk FORSKELLIGE TYPER BØN Mange tror at bøn er bøn, men det

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker

754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til himlene rækker Tekster: Jer 18,1-6, Ef 5,15-21, Matt 22,1-14 Salmer: Lihme 9.00 754 Se nu stiger solen 678 Guds fred er glæden i dit sind, (mel. Görlitz 1648) 522 Nåden er din dagligdag (Mel. Martin Elmquist) 31 Til

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Vi Havde Håbet... Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 17. juli 2010 ved Evangelisk Luthersk Frikirkes årsmøde

Vi Havde Håbet... Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 17. juli 2010 ved Evangelisk Luthersk Frikirkes årsmøde Vi Havde Håbet... Lukas 24:13-32 Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 17. juli 2010 ved Evangelisk Luthersk Frikirkes årsmøde Hvor der er liv, er der håb, siger man. Og det er på sin vis rigtigt nok. Der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Personen Peter. Ugens vers

Personen Peter. Ugens vers 1 Personen Peter TIL SABBATTEN 1. APRIL 2017 Ugens vers Introduktion Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: Herre, frels mig! Straks rakte Jesus hånden ud, greb

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere